NIKK magasin. Nr

Transkript

1 NIKK magasin Nr GENERATION XXX UNGE OG PORNOGRAFI

2 FOTO: GUNILLA LUNDSTRØM / MIRA / SAMFOTO Kønsbriller på ungdom og pornografi Med dette temanummer præsenteres resultaterne af det fællesnordiske forskningsprojekt Unge, køn og pornografi, hvor 11 forskere fra samtlige nordiske lande har studeret åriges forhold til pornografi. Projektet er en konsekvens af det stigende behov for viden om unge og pornografi, som er fulgt i kølvandet på de senere års markante forandringer i pornografiens kulturelle status fra tabueret til mainstream massemedietilbud - også i ungdomskulturen. Projektet er initieret af Nordisk Ministerråds ligestillingsministre i perioden Arbejdet med at illustrere dette temanummer har bragt os i nærkontakt med de dilemmaer, der tegner sig i tidens nordiske pornografidebat. Dilemmaer, som nok har en juridisk og etisk forankring, men hvis konsekvenser i sine mere polariserede yderpunkter i den offentlige debat svinger mellem krav om censur på den ene side, og tendens til laisser faire-holdninger på den anden side. Disse dilemmaer bliver ekstra markante, når det ikke kun handler om voksne, men om helt unge, som tilfældet er her. For hvordan i alverden illustrerer man et temanummer om unges forbrug af og holdninger til pornografi uden at medvirke til yderligere pornoficering, eller til uetisk, eller ligefrem ulovlig seksualisering af unge? Men omvendt: Hvordan illustrerer vi det, vi taler om, så det afspejler virkeligheden og i respekt korresponderer med den seksuelle liberalisering, vi bryster os af i Norden, og som vi gerne vil videregive til kommende generationer? Vi valgte at vride kameraet 180 grader og sætte visuelt fokus på de, som har været i fokus for undersøgelsen, nemlig de unge - i rollen som mediebrugere og tilskuere. Vi viser ikke den pornografi, de ser. Dette illustrationsmæssige valg kan diskuteres. For Nordens unge er aktive, og for manges vedkommende kompetente tilskuere også når det drejer sig om porno. Undersøgelsens resultater peger imidlertid på, at det ikke er dem alle, der ønsker at se porno. Mange forholder sig fortsat kritisk her især pigerne. De mener pornografien påvirker drengenes ønsker til samværet i sengen, og er mere kritiske i deres vurderinger af arbejdet i pornobranchen og af de medvirkende modeller, end drengene er. Endelig er det primært pigerne, der mener, pornografien kan påvirke negativt. Samtidig viser projektets undersøgelser af unges selvrepræsentationer på internettet, at pigerne tager den bløde pornografis koder på sig, og iscenesætter sig selv på måder, som omvendt ikke gælder for drengene, når de forhandler deres kønsidentitet med jævnaldrende på nettet. Området bør derfor fortsat underlægges kønspolitiske diskussioner, selvom det har været kønspolitisk underkendt de senere år. 2

3 NIKK magasin NIKK Nr magasin innhold: PORNO VELKJENT FOR UNGDOM De aller fleste ungdommer i Norden har sett porno, og mange av dem bruker porno aktivt i dagliglivet. Dette viser en internettbasert, kvantitativ studie gjennomført i Danmark, Norge og det svensk-språklige Finland. Her undersøkes de unges erfaringer med pornografi; hvilke forbruksmønstre som gjør seg gjeldende, forbrukets kontekst og motivasjon. SIDE 4 TJEJER ÄR KROPPAR KILLAR ÄR ANSIKTEN Internet som medierad (halv)offentlighet tydliggör den soft-porn position unga kvinnor tilldelas för att få plats och uppmärksamhet på en mediescen idag. I ungdomarnas självbilder på Snyggast.se kommuniceras femininitet som kroppslig självmedvetenhet och maskulinitet som icke-kroppslighet, oftast med ansiktsbilder. SIDE 23 - MERE KUNDSKAB OM KØN OG SEKSUALITET Forskning i køn og seksualitet er måske vigtigere end nogensinde før, mener den danske køns- og medieforsker, cand. mag. Anette Dina Sørensen, projektleder for den nordiske undersøgelse Unge køn og pornografi i Norden. Hun har længe været optaget af pornografiens nye massekulturell status og hvordan pornoindustrien markedsfører sine produkter via ungdomskulturelle kanaler. INTERVIEWET SIDE 20 GENERATION XXX UNGE OG PORNOGRAFI NIKK magasin ISSN UTGITT AV: NIKK Nordisk institutt for kvinneog kjønnsforskning ANSVARLIG REDAKTØR: Solveig Bergman solveig.bergman@nikk.uio.no REDAKTØR: Trine Lynggard trine.lynggard@nikk.uio.no TEMAREDAKTØR: Anette Dina Sørensen dina@oncable.dk GRAFISK DESIGN: Alien Design TRYKK: CDDU Grafisk As OPPLAG: eks. FORSIDEFOTO: SCANPIX Skilda pornografikarriärer? Den lättillgängliga pornografin i dagens samhälle både upprör och oroar vuxenvärlden. Men hur ser unga tjejers och killars erfarenheter och konsumtion av pornografi egentligen ut och hur resonerar de kring sina erfarenheter? Svenska ungdomar svarar. SIDE 9 Krumspring for heteroseksualiteten Unge drenge foretager nogle gevaldige krumspring, når de støder på halv- og helnøgne mandekroppe i massemedierne. I denne undersøgelse belyses de strategier, som unge drenge anlægger i mødet med de mandlige figurer i pornoen og de pornoagtige repræsentationer. SIDE 12 Hot, deilig eller not? Hvordan kommer køn og seksualitet til udtryk på selvrepræsentationerne på Internett? Det er som oftest de kvindelige kropstegn, der positionerer sig i nærbilleder, når der klikkes ind på forsiderne og bannerne på nettsidene hotnot.no og deiligst.no Under nøgleordet guttekropp dominerer billeder af ansigter. SIDE 17 Kollektiv bruk og individuell erfaring Gutter har felles opplevelser av pornografi på et tidlig tidspunkt sammen med andre gutter, mens jenters historier handler om mer tilfeldige, individuelle oppdagelser. Det framgår av undersøkelsen blant norske åringer. SIDE 26 What s on the telly? This research project has explored pornographisation and processes of normalisation of pornography in mainstream Finnish television. Focus has been on the broadcasting policies and practices of television-internet companies in relation to pornography and pornographisation. SIDE 29

4 GENERASJON XXX? Normalisering og kritikk FOTO: SCANPIX Pornografi er en velkjent størrelse i nordisk ungdoms dagligliv. De aller fleste har sett porno, og mange av dem bruker den aktivt. De har synspunkter på pornografiens skildringer, dens utbredelse og påvirkningskraft. Men kjønn spiller en avgjørende rolle for både forbruk av og holdninger til pornografi. Vigdis Saga Kjørholt MA, prosjektkoordinator, NIKK v.s.kjorholt@nikk.uio.no Anette Dina Sørensen Cand.mag., prosjektleder, NIKK dina@oncable,no DETTE VISER EN internettbasert, kvantitativ studie gjennomført i Danmark, Norge og det svensk-språklige Finland høsten 2005 (Sørensen & Kjørholt 2006). Studien ble gjennomført via et spørreskjema lagt ut på hjemmesidene/ungdomscommunities tilhørende public service-kanalene NRK, DR og YLE, og omfattet 1776 respondenter i alderen år. Undersøkelsen var ikke basert på et representativt utvalg, og resultatene kan derfor ikke generaliseres til populasjonen av unge i den aktuelle aldersgruppen. Studien undersøkte unges erfaringer med pornografi; hvilke forbruksmønstre som gjør seg gjeldende, forbrukets kontekst og dets motivasjon. Også ungdommenes holdninger til porno ble studert; pornoens skildringer av kjønnsmakt, eventuell påvirkning fra pornografi og spørsmålet om lovregulering og kontroll av sjangeren. Resultatene indikerer at det er store kjønnsforskjeller i de ungdommenes erfaringer med og holdninger til porno, men at forskjellene mellom de tre landene er marginale. Resultatene fra studien sammenholdes i denne artikkelen med funn fra en liknende, samtidig undersøkelse FOTO: SCANPIX 4

5 av pornografi blant unge på Island, utført av dr. Guðbjørg Hildur Kolbeins (Kolbeins 2006). Begge studiene er en del av Nordisk Ministerråds forskningsprosjekt Unge, kjønn og pornografi i Norden, som ble gjennomført i regi av (NIKK). Pornografien i ungdomskulturen De siste ti årene har pornoen beveget seg ut fra et relativt lukket univers, inn i vår mediehverdag og vårt dagligliv. Porno er i økende grad tema for TV-dokumentarer og magasinartikler. Reklame-, mote- og musikkbransjen gjør bruk av tegn, symboler og estetiske former som ikke nødvendigvis er pornografiske i seg selv, men som henviser til et pornografisk univers. Man kan si at pornografien har fått en ny massekulturell status (McNair 2002; Sørensen 2003). Forandringen er forårsaket av langvarige kulturelle prosesser knyttet til oppløsning av konvensjonelle seksualitetsforståelser, og til massive markedskrefters spekulasjon i mediering av menneskers seksualitet. Men den informasjons- og kommunikasjonsteknologiske utviklingen er også en sentral drivkraft. Utviklingen har medført en sterk reduksjon i kostnadene ved produksjon av pornografisk materiale, noe som har ført til flere og billigere produkter. På 1970-tallet kostet en vanlig pornografisk celluloidfilm omkring $ å produsere. Til sammenligning kostet en produksjon fra et selskap som Evil Angel Video om lag $ etter at videokameraet var blitt standardutstyr for opptak på 1990-tallet (ibid.). I følge New York Times ble det i 1998 utleid 686 millioner pornofilm på video i USA, hvilket var en nidobling på 10 år. Utviklingen har medført økt tilgjengelighet av pornografi, idet internett har forenklet distribusjonen vesentlig. Transaksjonen er flyttet inn i den private sfære ved at forbrukeren har tilgang til porno hjemme via egen datamaskin, og tilgangen er geografisk uavhengig og tidsmessig ubegrenset dessuten er forbrukerens anonymitet garantert. Denne mainstreamingen av pornografi har sannsynligvis betydning for barn og ungdom for selv om den er et generelt trekk ved massekulturen, slår den først og fremst gjennom i medieprodukter som markedsføres mot ungdom. TV-program, 5

6 livsstilsmagasiner, musikkvideoer og reklamer med unge som målgruppe leker med pornografiske koder og scenarier (ibid.). Samtidig markedsfører pornoindustrien sine produkter via ungdomskulturelle kanaler et eksempel er det tidligere norske nettstedet hotnot.no, hvor dominerende reklamebannere inviterte de unge til å klikke seg videre til hardpornografiske nettsteder (Knudsen 2006). Slik knyttes relasjoner mellom pornografien og ungdomskulturen som historisk sett er nye. Undersøkelsens resultater gir derfor et nyttig innblikk i hvordan ungdom i Norden forholder seg til pornografi i en tid hvor det er relevant å anta at deres tilnærming til fenomenet er i endring. Bruk av porno En forutsetning for å kunne omforme undersøkelsens resultater til ny innsikt om ungdom og pornografi, er å avklare hvilket pornografibegrep som ligger til grunn hos respondentene ettersom pornografi kan defineres på mange måter. Det hersker noenlunde enighet blant de deltagende ungdommene om hva som må regnes som pornografisk og hva som kjennetegner den pornografiske sjangeren. Nesten samtlige har oppgitt at bilder av nakne mennesker som har sex, og hvor kjønnsorganene er synlige er pornografisk, noe som samsvarer med funnene i den islandske undersøkelsen. Mange av respondentene mener også at bilder av nakne mennesker som tar på hverandre eller tar på seg selv kan defineres som pornografiske. Det er ingen nevneverdige kjønnsforskjeller i hvordan de unge definerer pornografi, annet enn at de yngste guttene har en tilbøyelighet til å inkludere mykere kategorier i sitt pornografibegrep, eksempelvis bilder av nakne mennesker eller bryster. 92 prosent av undersøkelsens respondenter oppgir å ha sett porno på et eller flere tidspunkt 99 prosent av guttene og 86 prosent av jentene. Et stort flertall av de unge oppgir at de så porno for første gang i årsalderen, altså før de nådde den seksuelle lavalder og på et tidspunkt hvor få av dem hadde debutert seksuelt. Ungdommene har sett et bredt utsnitt av pornosjangre, men det er de konvensjonelle hardcore sjangrene som utmerker seg; sex mellom mann og kvinne, sex mellom to kvinner, gruppesex og oral- /analsex. Konvensjonell hardcore porno er også det ungdommene oppgir at de oftest foretrekker. Den primære mediebasen for begge kjønns pornobruk er TV, internett og pornoblader. De ser det som oftest hjemme hos seg selv. Forbruksfrekvensen er derimot kjønnsspesifikk idet guttene utgjør hoveddelen av de høyfrekvente brukerne, men jentene er i flertall i lavfrekvensgruppen. For begge kjønn gjelder imidlertid at forbruksfrekvensen øker med alderen. Tendensene stemmer godt overens med den islandske studien, både når det gjelder andelen som har sett pornografi, eksponeringens mediebase, de unges sjangerpreferanser og kjønnsforskjellene i forbruksfrekvens. Undersøkelsen gir dessuten et interessant bilde av hvordan gutter og jenter sosialiseres på ulike måter til bruken av porno. De yngste guttene er mer tilbøyelige til å se porno sammen med andre guttevenner, mens de eldre guttene oftere ser porno alene. For jentene er tendensen motsatt; jo yngre de er, desto større andel ser oftest porno alene, mens de eldste jentene i større grad ser det sammen med andre, enten disse er jentevenner eller en partner. Også bildet av hvilke motiver ungdommene oppgir for å se porno er svært kjønnsdelt. Guttene er i mye sterkere grad enn jentene rede til å knytte et seksuelt lystpotensiale til sitt forbruk. Jentene oppgir oftere motiver som nysgjerrighet og for moro skyld som årsaker til hvorfor de ser porno. Denne tendensen er til stede også i det islandske datamaterialet. Holdninger til pornografi Respondentene har relativt klare holdninger til de seksualitetsbilder som skildres i pornografien. De fleste mener pornografien beskriver at sex kan dyrkes på mange måter og at sex er deilig, og kun få av dem mener at pornografien beskriver sex slik det er i virkeligheten. Disse funnene gjenspeiles i den islandske undersøkelsen. Ungdommene er derimot mer usikre når det kommer til vurderinger av de kjønnsmaktsskildringer som uttrykkes i den pornografiske fortelling. De mest markante funnene finnes på spørsmålene om hvem som, ifølge pornografien, bestemmer i sexlivet, og for hvem pornografien er best tilpasset. På det første spørsmålet fordeler svarene seg likt mellom alternativene menn bestemmer, begge bestemmer og vet ikke mens så godt som ingen av dem oppgir at kvinner bestemmer. På det andre spørsmålet oppgir langt over halvparten at porno er laget for menn, mens nesten ingen mener den er laget for kvinner. De unge er også relativt kritiske til modellene som medvirker i pornografi. Mange vurderer både de mannlige og de kvinnelige modellene som billige og latterlige, og kun et fåtall anser dem som stjerner. Det er særlig de mannlige modellene som vurderes som latterlige og de kvinnelige som billige, hvilket også er tilfelle i den islandske undersøkelsen. Til respondentenes positive vurderinger hører, at mange synes de kvinnelige modellene har fine kropper og store bryst, og at de mannlige modellene har stor penis. Det er visse kjønnsforskjeller i dette bildet, idet jentene forholder seg mer kritiske enn guttene både til pornografiens aktører og til dens seksualitets- og kjønnsmaktsskildringer. Også respondentenes vurderinger av pornografiens eventuelle påvirkningskraft er merket av tydelige kjønnsforskjeller. Omkring halvparten av de unge mener at porno kan forbedre sexlivet, og her er guttene i klart overtall. Cirka en tredjedel mener at den kan være ødeleggende, her med en overvekt av jenter. Mange oppgir at de blir seksuelt opphisset av å se porno, og en del at de får lyst til å prøve det de har sett også her er guttene i overtall. Jentene er derimot i flertall på mer negative påvirkningsvurderinger, eksempelvis at de får komplekser over kroppen sin eller prestasjonsangst, at de blir provosert, eller mister lysten. Denne tendensen må sees i lys av at jentene samtidig er mer tilbøyelige enn guttene til å markere at de ikke blir påvirket overhodet. Bildet av pornografiens antatte påvirkningskraft bekreftes i det islandske materialet. Tilgjengelighet og kontroll av pornografi Spørsmålet om ufrivillig eksponering for pornografi har stått sentralt i den nordiske debatten i de senere årene. Bakgrunnen for dette er den nevnte mainstreamingen av pornografi og pornografiske referanser i mediekulturen som omgir oss, men har også sammenheng med den teknologiske utviklingen og tilgangen til nye medier. Hoveddelen av undersøkelsens respondenter oppgir at de sjelden eller aldri 6

7 FOTO: SCANPIX har sett porno uten å ville det selv. Dette bildet er likevel ikke helt tydelig, idet konteksten ser ut til å være avgjørende for hvordan ufrivillig eksponering defineres. Mange av de unge oppgir å ha støtt på pornografi via spam-mail og pop-ups på internett, uten at de oppgir dette som ufrivillig eksponering. 1 av 5 sier likevel at de ofte eller for det meste ser porno mot sin vilje, og flertallet av disse er jenter. Andelen som anser seg utsatt for ufrivillig eksponering er høyere i den islandske undersøkelsen. Dette kan ha sammenheng med undersøkelsenes ulikheter i design og analyse, men det er likevel verdt å merke seg at undersøkelsene divergerer på dette punktet. Interessant i denne sammenhengen er, at da ungdommene fikk mulighet til fritt å kommentere undersøkelsen, benyttet mange anledningen til å skrive nettopp om det de opplever som utidig eksponering: Pornoblader utstilt i kiosken, en pornofilm som dukker uventet opp når man skifter tv-kanal etc. En stor del av kommentarene handlet om medias fokus på sex, om ønsket om å skjerme barn mot pornografisk materiale og, i særlig grad, om retten til selv å velge når og hvor man vil forholde seg til pornografi. Dette gjenspeiles i ungdommenes holdninger til pornografiens tilgjengelighet. De fleste er enige om at pornografisk materiale er lett tilgjengelig, uavhengig av både kjønn og bostedsland. Hva gjelder kontroll av porno, er det kun få som tilkjennegir at den bør være forbudt til gjengjeld mener langt over halvparten av ungdommene at det er ok at porno finnes, men den bør begrenses. Også de islandske respondentene tilkjennegir denne holdningen. Den brede enigheten er spesielt interessant i nordisk perspektiv. De nordiske land regulerer pornografien forskjellig, og Norge og Island skiller seg ut med en mer restriktiv politikk på feltet enn de øvrige landene. Likevel mener de fleste unge at pornografien er lett tilgjengelig uansett hvilket land de bor i. De er også enige om at porno ikke bør forbys, men at den bør reguleres. Ytterligere normalisering av pornobruk i fremtiden? Den kulturelle og teknologiske utvikling bærer bud om at dagens unge, i høyere grad enn foreldregenerasjonen, eksponeres for pornografisk materiale og pornografiske referanser, både gjennom sin tilgang til internett og kabel/satellitt-tv og i sitt forbruk av massekulturelle produkter (Kaiser Family Foundation Report 1999). Ungdommene i denne undersøkelsen forholder seg til pornografien allerede i ung alder. De har personlige erfaringer med porno, og de har holdninger til det de ser. Og selv om det er markante kjønnsforskjeller i forbruk og holdninger, er det tegn til at jentene er i ferd med å innta det som før har vært ansett som et mannlig domene. Kanskje er dette et symptom på at de unge forholder seg annerledes til sjangeren enn tidligere generasjoner har gjort, at definisjonene endres eller at eksisterende tabuer omkring pornografi brytes ned. I så fall kan man spekulere på hvorvidt bruken av porno vil normaliseres ytterligere eller også om en påtrengende pornografi vil kunne virke som katalysator for fornyet kritikk blant de unge. LITTERATUR The Kaiser Family Foundation s report (1999) Kids and Media in the New Millennium: A Comprehensive National Analysis of Children s Media Use. index.cfm Knudsen, Susanne V. (2006) Betydning og brug af Internettet, i Unge, kjønn og pornografi i Norden medieanalyser. København: Nordisk Ministerråd. Kolbeins, Gu bjørg Hildur (2006) Pornography and Sex among Adolescents in Iceland, i Unge, kjønn og pornografi i Norden kvantitative analyser. København: Nordisk Ministerråd. McNair, Brian (2002) Striptease Culture Sex, media and the democratization of desire. Routledge. Sørensen, Anette Dina (2003) Porn Chic køn og mainstreaming af pornografi i massekulturen, i Perspektiver på ungdom og krop (red) Hølge- Hazelton, Bibi. Roskilde Universitets Forlag. Sørensen, Anette Dina og Kjørholt, Vigdis Saga (2006) Generasjon P? Om nordiske unges forhold til pornografi, i Unge, kjønn og pornografi i Norden kvantitative analyser. København: Nordisk Ministerråd. 7

8 FOTO: MORTEN ANDERSEN / SAMFOTO 8

9 Skilda pornografikarriärer? Om tjejers och killars pornografikonsumtion Den lättillgängliga pornografin i dagens samhälle både upprör och oroar vuxenvärlden. Men hur ser unga tjejers och killars erfarenheter och konsumtion av pornografi egentligen ut och hur resonerar de kring sina erfarenheter? Vilken betydelse har ålder och kön i detta sammanhang? LOTTA LÖFGREN-MÅRTENSON Fil.dr. i socialt arbete, Malmö Högskola lotta.lofgrenmartenson@telia.com SVEN-AXEL MÅNSSON Professor i socialt arbete, Malmö Högskola sven-axel.mansson@hs.mah.se DEN LÄTTILLGÄNGLIGA PORNOGRAFIN i dagens samhälle både upprör och oroar vuxenvärlden. Men hur ser unga tjejers och killars erfarenheter och konsumtion av pornografi egentligen ut och hur resonerar de kring sina erfarenheter? Vilken betydelse har ålder och kön i detta sammanhang? Denna artikel fokuserar på några av de resultat som framkommit i en studie som bygger på samtal med svenska ungdomar om deras erfarenheter och upplevelser av pornografi. Studien har genomförts som en del i NIKKs nordiska projekt om unga, kön och pornografi. Under senare år har vuxensamhällets oro för vilka konsekvenser den ökade pornografiexponeringen skall få för det uppväxande släktet, för barn och ungdomar blivit alltmer uppmärksammad. Debattens vågor har gått höga. Uttryck som sexualiseringen och/eller pornofieringen av det offentliga rummet har använts för att beskriva en upplevelse av hur pornografin, dess bildspråk och sexuella koder, infiltrerar och genomdränker vardagslivet och kulturen i det senmoderna samhället. Vi har intervjuat 73 svenska skolungdomar i åldern år, både enskilt och i fokusgrupper. Avsikten har varit att få kunskap om deras erfarenheter av pornografi, vad de använder den till, i vilka situationer de konsumerar den samt vilka innebörder och konsekvenser som ungdomarna själva uppfattar att pornografin har för dem och för deras syn på kön och sexualitet. Vår analys tar avstamp i ett socialkonstruktivistiskt perspektiv på sexualiteten, på sexuella uttrycksformer och beteenden (Weeks 1994, Lewin 1994). Ett grundantagande i detta perspektiv är att det är i samspelet med andra som vi lär oss hur vi skall tänka och handla sexuellt i olika situationer. I denna anda använder vi oss av Gagnons och Simons (1973) klassiska teori om sexuella script. Genom vår sexuella socialisation lär vi oss våra manus på samma sätt som skådespelare lär sig sina roller. Vi lär oss varför vissa saker får oss att känna oss sexiga och inte andra. Enkelt uttryckt är scripten en slags manual för sexualitetens när, var, hur, med vem och varför. Scripter är dock aldrig statiska, dessutom ser de olika ut i olika kulturer. De kan också variera beroende på situation, vilka som är inblandade och med vilken erfarenhetsbakgrund individen gör entré i en sexuell situation. En intressant fråga är förstås vilken roll pornografin spelar i utformandet och innehållet i dessa script, både för män och kvinnor. Alla har sett porr Intervjuerna visar att ungdomarna anser sig vara omgivna av, och ständigt exponerade för, bilder och budskap med ett explicit sexuellt innehåll både i det fysiska och virtuella rummet, dvs. i reklamen, populärkulturen och på Internet. Samtliga uppger att de kommit i kontakt med pornografi, antingen frivilligt eller ofrivilligt; frivilligt i betydelsen att man själv sökt sig till pornografin, ofrivilligt i betydelsen att man utan egen aktiv medverkan exponerats för pornografi i ord och bild. Internet visar sig vara den utan jämförelse viktigaste orsaken bakom den explosionsartade exponeringen av pornografi, som svenska ungdomar utsatts för under senare år. På nätet kan användaren både anonymt och i princip kostnadsfritt komma i kontakt med pornografi på ett sätt som tidigare i historien inte var möjligt. Sammantaget framträder tydliga könsskillnader när det gäller beteende- och handlingsmönster i förhållande till pornografi. Som väntat gäller det också 9

10 attityderna till fenomenet. I vår undersökning är betydligt fler killar än tjejer både mer aktiva konsumenter och mer positiva till pornografi överlag. På denna punkt överens stämmer resultaten helt och hållet med andra samtida svenska och skandinaviska studier på området (Hammarén & Johansson 2002, Rogala & Tyden 2003, Tydén & Rogala 2004, Häggström-Nordin m.fl. 2005). Trots dessa skillnader mellan killar och tjejer, råder dock samstämmighet på en punkt: både killar och tjejer anser att det är naturligt att killar är mer intresserade av porr än tjejer, eftersom den är gjord för och av män. Umgängesform Vidare kan vi urskilja i huvudsak tre användningsområden eller funktioner för pornografi i ungdomarnas värld. Dessa är, utan inbördes rangordning, porr som umgängesform, porr som kunskapskälla och porr som inspirationskälla för sexuell upphetsning. Porr som umgängesform är inte i första hand en fråga om att bli sexuellt upphetsad, utan här är det i stället det inbördes samspelet mellan betraktarna som står i fokus. Det som sker på datorskärmen eller tv-rutan utgör närmast en förevändning för att observera och testa sina egna och andras reaktioner på porraktörernas sexuella handlingar, deras utseende och kroppar. Genom de kommentarer som fälls i rummet, förmedlas naturligtvis information, både direkt och indirekt, om vad som anses normalt eller avvikande; skämten, skratten, suckarna blir en slags normativ vägledning för den unge och kanske sexuellt oerfarne betraktaren. Kunskapskälla och inspiration Pornografin fungerar ibland också som direkt kunskapskälla för ungdomarna. Man tycker att man lär sig saker man inte visste förut. Man får tips, till exempel om nya eller annorlunda samlagsställningar och/eller om hur man kan tillfredsställa en partner sexuellt. Vårt intryck av intervjuerna på denna punkt är att denna kunskap silas hårt av ungdomarna; det är oftast ingenting man sväljer okritiskt. Kunskapsinhämtning via pornografin sker inte i ett vakuum. Precis som på andra områden i livet hämtas kunskap när det gäller sex från olika håll, beroende på vilka källor man har tillgång till och bedömer som trovärdiga och användbara vilket i sin tur hänger samman med vilka erfarenheter man har. Klart är att pornografin ibland uppfattas som en trovärdig källa. Men ännu oftare betraktar ungdomarna innehållet som överdrivet, förvridet eller direkt falskt. I vissa fall alstrar denna kunskap ett direkt motstånd bland ungdomarna. Man tar avstånd eller slår helt enkelt dövörat till. På denna punkt tillhör tjejerna oftare än killarna de hårdaste och mest skoningslösa kritikerna. Det tredje användningsområdet är, åtminstone ytligt sett, det mest uppenbara, nämligen pornografin som inspiration för att bli sexuellt upphetsad, antingen ensam eller tillsammans med någon partner. Vårt intervjumaterial visar också på intressanta skillnader mellan ungdomar i olika åldrar. Med ålder följer i allmänhet erfarenhet; i unga år kan ett eller ett par års skillnad betyda mycket. Mot denna bakgrund menar vi att man helt enkelt kan tala om olika pornografikarriärer. Här samvarierar dessutom ålder med kön. När det gäller killarna ser vi alltså ett mönster, som innebär att man tittar mycket på porr i de yngre tonåren. I takt med ackumulerandet av egna sexuella erfarenheter tycks emellertid intresset svalna, åtminstone i viss utsträckning. Det är först och främst användningen av porr som kunskapskälla och i viss utsträckning som umgängesform som minskar. När man använder porr, så är det framförallt som inspiration och stimulans för sexuell upphetsning. För tjejerna ser karriären helt annorlunda ut; i princip förhåller det sig precis tvärtom, jämfört med killarna. Ju äldre man är, desto mer använder man porr, även om det fortfarande sker i betydligt mindre omfattning än bland killarna. Om man gör det, så sker det tillsammans med den man är ihop med och/eller har en sexuell relation med. De tjejer som är mest positiva till pornografi återfinns bland de äldre i vårt material. Samtidigt är det bland de äldre tjejerna som vi också återfinner dem som är allra mest kritiska till porr. Genomgående finns en större ambivalens till hela fenomenet hos tjejerna än bland killarna. Ibland kan porr vara upphetsande, intressant och spännande, men oftare är det äckligt och avtändande (se också Svedin & Åkerman 2006). Hur som helst, i de äldre tonåren tycks alltså ske en viss könsmässig konvergens i betydelsen att tjejer i någon mån blir mer positiva ju äldre de blir medan killarna istället tenderar att bli något mer kritiska och negativa, vilket innebär att man närmar sig varandra någonstans i mitten på skalan. Hur ska vi då tolka och förstå att en del tjejer blir mer positiva till porr ju äldre de blir? Betyder det att de blir mer frigjorda, självständiga och öppna inför olika slags skildringar av sex, eller skall det tvärtom tolkas som en anpassning till partnerns önskningar och behov av att se pornografi? De intervjuade tjejerna berättade att det framför allt är tillsammans med en pojkvän som de har sett pornografi, inte när de är ensamma. Är det kanske ännu inte socialt tillåtet för tjejer att öppet medge att man konsumerar pornografi på egen hand? I Bergs (1999) forskning om tjejer och pornografi framkommer tydligt tjejernas ambivalens inför sexuell upphetsning i samband med pornografi. Efter ett visst lirkande berättade tjejerna för Berg att, visst, tänder de på pornografi, det händer saker i kroppen. Samtidigt var de noga med att framhålla att det är ingenting man pratar öppet om, såvida man vill ha hedern i behåll. Samtidigt finns det mycket som tyder på att tjejerna, och vissa killars, tveksamhet till porr i stor utsträckning har med själva innehållet att göra, det vill säga med det pornografiska scriptet såsom det gestaltar sig i merparten av den kommersiella pornografin. Frågan är förstås om fler kvinnor skulle konsumera pornografi om den gjordes på ett annat sätt, det vill säga om bildspråket, estetiken och den sexuella interaktionen mellan aktörerna såg annorlunda ut. Hur skulle dessa filmer eller bilder i så fall se ut? Vilket eller vilka script skulle de följa och hur skulle aktörernas roller gestalta sig? I en sådan diskussion finns anledning att fundera över exakt vad det är som så ofta erotiseras i det manligt definierade porno-scriptet. Dworkin framhåller att underkastelse och förnedring är själva kärnan i bilden av den sexuella njutning, som förmedlas av pornografin (1981). I det perspektivet är det inte svårt att förstå att pornografin normalt sett inte attraherar kvinnor, annat än av mycket speciella skäl. Tillika genomsyras vår kultur av sexistiska föreställningar om kvinnors sexualitet 10

11 (Kimmel 2005, 84). I dessa ingår motstridiga fantasier om kvinnor som å ena sidan passiva och asexuella och å andra sidan omättliga och krävande. Dessa förställningar förvirrar både män och kvinnor. Till yttermera visso tenderar de att paralysera kvinnor och kväva anspråken på rätten till en egen sexualitet. När vi förstått att dessa föreställningar är grundstoff i det allra mesta av den manligt färgade pornografi som sprids till både vuxna och ungdomar i vårt samhälle, så inser vi att dess erotiska attraktionsvärde för kvinnor är begränsat. Befästar ojämlighät? Samtidigt vet vi att pornografin är en viktig del av det manliga sexuella scriptet, vilket i sin tur fungerar som en vital, för att inte säga helt central, bekräftelse av maskuliniteten. Mot den bakgrunden förstår vi att sexualiteten inte på något område, allra minst på pornografins, kan frikopplas från innebörderna av relationerna mellan könen i vårt samhälle. Förvisso vet vi att det pornografiska scenariot handlar mer om fantasi än om verklighet. Samtidigt är stoffet för denna fantasi inte utan förankring i det verkliga livet; snarare är det väl så att det verkliga mötet återskapas och erotiseras i fantasin. Sålunda tenderar pornografin att legitimera och befästa en ojämlik och fördomsfull syn på sexualiteten och relationerna mellan könen. Hur unga män och kvinnor hanterar dessa budskap är naturligtvis en viktig fråga. Den samlade bilden av vår studie talar alltså om för oss att pornografin på ett sätt som aldrig förr i historien ingår i ungdomars vardagsverklighet. Det pornografiska scriptets genomslag är tydligt. Samtliga ungdomar vi har pratat med har påverkats så till vida att scriptet aktualiserat den dubbelhet och kluvenhet som finns både hos individen själv och i hennes omgivning, när det gäller sexualitet i allmänhet och pornografi i synnerhet. Porrens karaktär av förbjuden njutning, spänningsförhållandet mellan farlighet och begärlighet både lockar och avskräcker. Å ena sidan framhålls det farliga och destruktiva, å andra sidan det normala och vardagliga alla ser det, alla gör det, den finns överallt. Inte utan motstånd Att växa upp med en allestädes närvarande och lättillgänglig pornografi tycks för en del leda till en förhållandevis avdramatiserad och i vissa fall lättvindig syn på sexualiteten, både bland tjejer och bland killar. Samtidigt har vi genom samtalen med ungdomarna också fått många exempel på den kritiskt granskande blicken. De flesta sväljer inte pornografins budskap utan motstånd. En del, oftast tjejer engagerar sig aktivt mot porren och peppar varandra att stå emot killarnas pockande krav på att de ska vara porriga. Killarna är inte okritiska, de heller. Pornografin lockar men skrämmer också, inte minst genom bristen på medmänsklighet och värme. Bilden vi får är alltså komplex och långtifrån entydig. REFERANSER Berg, Lena (1999) Lagom är bäst. Unga tjejers syn på sexualitet och pornografi. Stockholm: Bilda Förlag. Dworkin, Andrea R. (1981) Pornograpy: Men Possessing Women. New York: Perigee Books. Gagnon, John H. & Simon, William (1973) Sexual conduct. The social sources of human sexuality. Chicago: Aldine Publishers Company. Kimmel, Michael S. (2005) The Gender of Desire. Essays on Male Sexuality. New York; State University of New York Press. Lewin, Bo (1994) Sexualiteten som social konstruktion. I Per-Olov Lundberg (red.) Sexologi. Falköping: Almqvist & Wiksell Medicin och Liber Utbildning. Månsson, Sven-Axel, Daneback, Kristian, Tikkanen, Ronny & Löfgren-Mårtenson, Lotta. (2003) Kärlek och sex på Internet. Nätsexprojektet 2003:1. Göteborg: Göteborgs universitet och Malmö Högskola. Svedin, Carl-Göran & Åkerman, Ingrid (2006) Ungdom och pornografi hur pornografi i media används, upplevs och påverkar pojkar respektive flickor. I Koll på porr skida röster om sex, pornografi, medier och unga. Medierådet. Weeks, Jeffrey. (1986) Sexuality. London och New York.: Routledge. 11

12 Krumspring for heteroseksualiteten Når unge drenge støder på mande- kroppe i masse- FOTO: LARS G. SÄFSTRÖM / MIRA / SAMFOTO medierne 12

13 Unge drenge foretager nogle gevaldige krumspring, når de støder på halv- og helnøgne mandekroppe i massemedierne. Med krumspringene forsøger de at undgå en positionering som homoseksuelle og dermed befæste deres identiteter som heteroseksuelle. Men samtidig udfordrer de den heteroseksuelle kønsnorm, der gør en sådan befæstelse vigtig. Spredningen af halv- og helnøgne mandekroppe i massemedierne skaber således brydninger i kønnet, der både peger tilbage og fremad. Mod tradition og mod fornyelse. NIELS ULRIK SØRENSEN Ph.d., adjunkt, Center for Ungdomsforskning, Learning Lab Denmark, Danmarks Pædagogiske Universitet nus.lld@dpu.dk UNGE DRENGE FORETAGER nogle gevaldige krumspring, når de støder på halv- og helnøgne mandekroppe i massemedierne. Med krumspringene forsøger de at undgå en positionering som homoseksuelle og dermed befæste deres identiteter som heteroseksuelle. Men samtidig udfordrer de den heteroseksuelle kønsnorm, der gør en sådan befæstelse vigtig. Spredningen af halv- og helnøgne mandekroppe i massemedierne skaber således brydninger i kønnet, der både peger tilbage og fremad. Mod tradition og mod fornyelse. I min undersøgelse af den køns-, krops- og seksualitetskonstruktion, der finder sted i unge drenges brug af porno og pornoagtige repræsentationer i massemedierne, belyser jeg de strategier, som unge drenge anlægger i mødet med de mandlige figurer i pornoen og de pornoagtige repræsentationer (Sørensen 2006). Undersøgelsen, der bygger på kvalitative interviews med drenge på 15 og 16 år, viser, at dette møde ingenlunde glider ubesværet ind i drengenes køns-, krops- og seksualitetskonstruktion. Tværtimod skaber den en forstyrrelse, som de bruger betydelige ressourcer på at bearbejde. Det gælder især mødet med de mandlige figurer i de pornoagtige repræsentationer. Ifølge de unge drenge spiller de mandlige figurer i den egentlige porno blot en birolle, hvis primære funktion er at skabe opmærksomhed om de kvindelige figurer pornoens absolutte omdrejningspunkter. Dertil kommer, at drengene oplever, at de selv har kontrol over brugen af den egentlige porno. Den er noget de selv opsøger ikke noget der opsøger dem. Det pornoagtige i det daglige Sådan er det ikke med de pornoagtige repræsentationer, der tilsyneladende er gledet ind i alle hjørner af massemedierne: hvad enten de vil det eller ej, støder drengene på det pornoagtige under deres daglige færd gennem massemedierne på reklameposters på gaden, i musikvideoer på tv, på ungdomssites på internettet etc. Her anvendes således tegn og symboler, der på forskellig vis citerer pornoen uden dog at være porno (Sørensen 2002, Månsson et al 2004). Der er ingen blottede kønsdele, ej heller nogen seksualakt. Men der er masser af hentydninger til kønsdele såvel som seksualakt. Ligesom der er masser af bar hud på kroppe, der minder om kroppene i pornoen. Selvom den bare hud, ligesom i pornoen, overvejende tilhører kvindelige figurer, optræder stadig flere mandlige figurer i reklamerne, musikvideoerne og på ungdomssitesene. Og, ikke som i pornoen, blot for at understøtte opmærksomheden på kvinderne. De mandlige figurer får en stadig mere fremtrædende position i reklamerne, musikvideoerne og på ungdomssitesene (Edwards 1997, Mort 1998, Gill et al 2003). Det kommer derfor ikke 13

14 som nogen overraskelse for drengene, når de støder ind i halvnøgne mænd under deres mediebrug. Alligevel kan det indimellem være lidt af en mundfuld at sluge. Ikke bare fordi de i almindelighed oplever det som problematisk at støde på det pornoagtige, når de ikke selv har opsøgt det. Og det dermed sker i sammenhænge, hvor forældre, søskende mv. ligeledes kan være til stede. Også fordi konfrontationen med de mandlige figurer rokker ved noget afgørende i drengenes køns-, krops- og seksualitetskonstruktion: nemlig deres heteroseksualitet. Mødes via heteroseksualiteten I store dele af den moderne epoke har den mandekrop, der er blevet afbildet for at vække beskuerens seksuelle eller æstetisk sans, været henvist til den kulturelle periferi. Afbildningen af den seksuelt eller æstetisk appellerende menneskekrop har i vid udstrækning været en afbildning af kvindekroppen. Mænd derimod de har kigget på denne afbildning. Arbejdsdelingen mellem kønnene har således været klar: kvinden har været det beskuede køn, og manden har været det beskuende. Og denne arbejdsdeling har været forbundet til en lang række andre kulturelle delinger mellem kønnene, som tilsammen har sikret mænds maskulinitet og kvinders femininitet. Som for eksempel delingen mellem følsomme kvinder og rationelle mænd, forbrugende kvinder og producerende mænd. Rækken af kulturelle delinger mellem kønnene synes uendelig (Hekman 1990, Harding 1991, Björk 1999). I det omfang mænd og kvinder har forbrudt sig mod disse kulturelle delinger og byttet rundt på feminint og maskulint har de ikke blot skabt lidt kønslig forvirring. Næh så har de antastet selve den moderne epokes heteroseksuelle norm. En udvanding af de kulturelle delinger mellem kønnene har været lig en destabilisering af heteroseksualiteten. Heteroseksualiteten har altså haft som en bærende præmis, at den og kun den byggede bro mellem kønnene. For at kunne få status som heteroseksuelle måtte mænd og kvinder således stå på hver sin bred en maskulin og en feminin og kun mødes via heteroseksualiteten. De kvinder og mænd, der på anden vis bevægede sig over på det modsatte køns bred, blev udelukket fra heteroseksualiteten. Og skubbet ud i homoseksualiteten den heteroseksuelle norms antitese (Butler 1993, Connell 1995). Kompliceret balancearbejde Når de unge drenge i min undersøgelse foretager nogle gevaldige krumspring i mødet med massemediernes pornoagtige afbildninger af mandekroppen, er det ikke mindst et forsøg på at undgå en feminisering og, med den, en homoseksualisering. Nok er det senmoderne samfund præget af en højere grad af fleksibilitet end det moderne: kvinder og mænd har stadig flere muligheder for at bevæge sig mellem det maskuline og feminine. En stadig større udvanding af de kulturelle delinger mellem kønnene er altså mulig uden at det fører til et tab af heteroseksualitet. Det er dog stadig sådan, at mænd overvejende forventes at være maskuline, og kvinder overvejende forventes at være feminine. De senmoderne mænd og kvinder er derfor kastet ud i et kompliceret balancearbejde, hvor bevægelserne mellem det maskuline og det feminine nøje må doseres, så mænd ikke bliver for feminine og kvinder for maskuline. Og dette balancearbejde handler stadig om at undgå tabet af heteroseksualitet, der altså fortsat er betinget af mænds kobling til maskulinitet og kvinders kobling til femininitet om end disse koblinger ikke længere betragtes som absolutte (Firat 1994, Søndergaard 1996, Sørensen 2005). Selvom de unge drenge er beskuere, når de støder på hel- eller halvnøgne mandekroppe i massemedierne, og dermed umiddelbart positioneres som maskuline og heteroseksuelle i mødet med afbildningerne, så modarbejder genstanden for deres beskuen mandekroppen denne maskulinitet og heteroseksualitet. Positioneringen som maskuline og heteroseksuelle forudsætter nemlig ikke blot, at de unge drenge er dem, der kigger. Dem, de kigger på, skal endvidere være kvinder. Er de ikke det, risikerer beskuerpositionens maskulinitet og heteroseksualitet at blive vendt til femininitet og homoseksualitet. Og denne risiko forsøger de unge drenge at omgås ved forskellige slags krumspring. Er jo ikke til mænd Et krumspring består i at afvise en delagtighed i konstellationen mandlig beskuer/ mandlig beskuet. Gennem dette krumspring afviser drengene muligheden for, at de kigger på mandekroppe. Det er ikke noget, jeg sådan har vildt meget lyst til at kigge på, siger de. Eller mere humoristisk: Det var nok ikke et billede, som jeg ville have på min baggrundsskærm. Og når det er tilfældet, er forklaringen, at jeg jo ikke er til mænd, som en af drengene siger. Hvilket tilsyneladende gør det svært for dem overhovedet at forholde sig til afbildninger af mandekroppe: Nu har jeg svært ved at bedømme mænd, fordi jeg ikke er til mænd, siger en anden dreng. En tredje dreng mener imidlertid, at billedet ville være interessant for en pige. Beskuerpositionen feminiseres og homoseksualiseres tydeligvis, når afbildninger af kvindekroppe erstattes af afbildninger af mandekroppe. Hvorfor drengene, ikke overraskende, søger at undslippe en sådan positionering. Hvilket dog kan være svært, når de lever i en tid, hvor stadig flere heleller halvnøgne mandekroppe dukker op i massemedierne. Hypotetisk køn som filter De har derfor udviklet et andet krumspring, der ikke indebærer en fuldstændig afvisning af deres delagtighed i konstellationen mandlig beskuer/mandlig beskuet samt en dertil knyttet negligering af deres evne til at forholde sig til de afbildede mandekroppe. Det andet krumspring har snarere karakter af en bearbejdning af denne konstellation, der gør en sådan forholden sig mulig. Det sker ved brugen af hypotetiske køn. Brugen af hypotetiske køn indebærer, at drengene bearbejder konstellationen mandlig beskuer/mandlig beskuet ved enten at indsætte en hypotetisk kvindekrop i den fremstillede mandekrops sted eller ved at erstatte sig selv med en hypotetisk kvindelig beskuer. Konfrontationen med afbildningen af en mandekrop afføder på den ene side følgende reaktion: Hvis det havde været en pige, der stod der, kunne det godt have været forførende på mig. Eller: Nej tak, ville jeg sige, hvis det havde været en pige. Dvs. at den afbildede mandekrop erstattes af en hypotetisk kvindekrop. På den anden side kan konfrontationen også afføde reaktionen: Det er ikke sådan et billede, man bliver tændt af som pige. Eller: Det er jo ikke det første, pigerne tænker på, når de ser en overkrop. Dvs., at der indsættes en hypotetisk kvindelig beskuer i deres egen beskuerposition. 14

15 Ved på den måde at skifte kønnet på enten den beskuende (dem selv) eller den beskuede (den afbildede) undgår de unge drenge en direkte delagtighed i den feminiserende og homoseksualiserende konstellation mandlig beskuer/mandlig beskuet. Ikke ved at afvise den men ved at indsætte hypotetiske køn som en slags filter, der forvrænger enten deres eget eller den afbildedes køn, så det bliver muligt for dem at forholde sig til den afbildede mandekrop. Og det gør de så. Når det hypotetiske køn først er indsat som filter i konstellationen mandlig beskuer/mandlig beskuet, går det hele således ganske glat. Så viser de unge drenge store evner udi analysen af de afbildede mandekroppe. Ja analysen af disse kroppe går næsten lige så glat som analysen af afbildede kvindekroppe, der dog ikke forudsætter tilsvarende indledende krumspring. Drengene vurderer således, om kroppene er pæne/grimme; interessante/kedelige; tiltrækkende/frastødende; pornoagtige/upornoagtige etc. Ganske som de analyserer kvindekroppene om end med et kønsforvrængende filter (Sørensen 2006: 51-55). Positionerer sig feminint Brugen af dette kønsforvrængende filter indicerer på den ene side, at konstellationen mandlig beskuer/mandlig beskuet fortsat er problematisk pga. dens feminiserende og homoseksualiserende konsekvenser. På den anden side viser det, at det i nogen grad er muligt at omgås disse konsekvenser. Det interessante er ikke mindst, at denne omgåen i mindre grad synes at være orienteret mod en suspension af feminiseringen end af homoseksualiseringen. Drengene skifter jo blandt andet sig selv ud med en kvindelig beskuer, sætter sig i hendes sted, anlægger hendes optik etc. Og udviser dermed en evne til at glide ud af deres eget kønsperspektiv og ind i et feminint kønsperspektiv. De ser m.a.o. ud til at positionere sig feminint i deres bestræbelser på at undgå en homoseksuel positionering. Drengene adskiller det feminine og det homoseksuelle og vælger altså det feminine frem for det homoseksuelle. Drengene kan tilsyneladende ikke bryde både den feminisering og homoseksualisering, som ligger i konstellationen mandlig beskuer/mandlig beskuet. Men de kan bryde homoseksualiseringen ved at påtage sig feminiseringen. Og det gør de så, når de konfronteres med pornoagtige afbildninger af pornoagtige mandekroppe i reklameposters på gaden, i musikvideoer på tv, på ungdomsites på internettet. Selvom disse møder ofte kun varer få sekunder, så bliver møderne flere og flere, jo mere det pornoagtige spredes gennem massemedierne. Paradoksalt nok påtager drengene sig feminiseringen for at opretholde den heteroseksuelle kønsnorm, hvis fundament har været svælget mellem maskuline mænd og feminine kvinder. Spørgsmålet er naturligvis, om drengenes adfærd er et vidnesbyrd om den heteroseksuelle kønsnorms sidste skrøbelige krampetrækninger eller dens uendelig evne til at mutere og tilpasse sig nye samfundsmæssige udfordringer. Spredningen af porno og pornoagtige repræsentationer i massemedierne er en sådan udfordring. Nok afbilder den egentlige porno såvel som de pornoagtige reklamer, musikvideoer og ungdomssites overvejende kvindekroppe. I den forstand befæster spredningen af pornoen og de pornoagtige repræsentationer blot den heteroseksuelle kønsnorms konstellation mandlig beskuer/kvindelig beskuet. Men selvom kvindekroppen fortsat er synligst, får mandekroppen stadig mere plads i de pornoagtige repræsentationer. Og mænd må i stadig stigende grad se sig positioneret som både beskuere og beskuede. Ligesom kvinder i øvrigt. For samtidig med, at mandekroppen i stigende grad bliver æstetisk og seksuelt blikfang, udvides også kvinders positioneringsfelt. Kvinder er for alvor blevet beskuere og de kigger ikke mindst på mænd (Bordo 2000, Sørensen 2005). De unge drenge i min undersøgelse vokser op i et senmoderne samfund, hvor mænd er noget, man kigger på. Nok foretager de nogle gevaldige krumspring, når de selv skal kigge på mænd. Mænd som æstetisk og seksuelt blikfang virker stadig forstyrrende. Ikke desto mindre peger undersøgelsen på, at de unge drenge i nogen grad også tænker på sig selv som sådan. Drengene er ikke bare bevidste om, hvordan andre oplever deres æstetiske og seksuelle fremtræden. De måler og vejer ligeledes sig selv med udgangspunkt i denne (Sørensen 2006: 55-61). Spredningen af halv- og helnøgne mandekroppe i massemedierne sætter altså ikke bare drengene i en ny position som beskuere men også i en ny position som beskuede. Min undersøgelse viser, at de heller ikke indtager denne position uden at foretage nogle gevaldige krumspring. Den heteroseksuelle kønsnorm og dens kulturelle delinger mellem kønnene har stadig et greb om de unge drenge. Spørgsmålet er, om grebet er ved at løsnes. REFERENCER Björk, Nina (1999): Sireners sang. Tankar kring modernitet och kön. Stockholm: Wahlström & Widstrand Bordo, Susan (2000): Mandekroppen. København: Tiderne skifter Butler, Judith (1993): Bodies that Matter. On the Discursive Limits of Sex. New York: Routledge Connell, R.W. (1995): Masculinities. Cambridge: Polity Press Edwards, Tim (1997): Men in the Mirror. Men s Fashions, Masculinity and Consumer Society. London: Cassel Firat, A. Furat (1994): Gender and Consumption: Transcending the Feminine?, i Janeen Arnold Costa (red.), Gender Issues and Consumer Behaviour, Californien: Sage Publications Inc. Gill, Rosalind, Karen Henwood og Carl McLean (2003): A Genealogical Approach to idealized Male Body Imagery, i Judith Still (red.), Men s Bodies, specialudgave af Paragraph 26, nr. 1 og 2 (marts-juli 2003), Edinburgh: Edinburgh University Press Harding, Susan (1991): Whose Science? Whose Knowledge? Thinking from Women s Lives, Buckingham: Open University Press Hekman, Susan J. (1990): Gender and Knowledge. Elements of a Postmodern Feminism, Boston: Northeastern University Press Mort, Frank (1996): Cultures of Consumption. Masculinities and Social Space in Late Twentieth- Century Britain. London: Routledge Månssonm Svend-Axel og Peder Söderlind (2004): Sexindustrin på nätet. Aktörer, innehåll, relationer och ekonomiska flöden. Stockholm: Égalité Søndergaard, Dorte Marie (1996): Tegnet på kroppen. Køn: Koder og konstruktion blandt unge voksne i Akademia. København: Museum Tusculanums Forlag Sørensen, Anette Dina (2002): Pornografi ad bagdøren i Ungdomsforskning nr. 2. Roskilde: Center for Ungdomsforskning, Roskilde Universitetscenter Sørensen, Niels Ulrik (2005): Meget mere end metroseksuel. Krop, køn og identitet blandt unge mænd i den senmoderne massekultur. Roskilde: Forskerskolen i livslang læring, Roskilde Universitetscenter Sørensen, Niels Ulrik (2006): Konstruktion af køn, kroppe og seksualiteter i unge drenges brug af pornografi og mainstreamet pornografi, København: Center for Ungdomsforskning, Learning Lab Denmark, Danmarks Pædagogiske Universitet 15

16 FOTO: SAMFOTO 16

17 Hot, deilig eller not? Selvrepræsentationer på Internettet synes at være blevet en trend blandt unge. Hvordan kommer køn og seksualitet til udtryk i selvrepræsentationerne? Er de udtryk for et ønske om at behage med ungdommelig dejlighed? Vil de unge pirre den seksuelle nysgerrighed ved at fremstille sig som hotte? Vil de score point på seksualiserede selvrepræsentationer? SUSANNE V. KNUDSEN Dr.philos, Professor, Høgskolen i Vestfold, Norge prosjektleder NIKK, susanne.knudsen@hive.no I SOMMEREN 2005 kunne man i flere norske aviser læse, at populære børneog ungdomssteder på nettet var blevet anmeldt. Netstederne hotnot.no, deiligst. no, deilig.no, penest.no og dario.no stod under anklage for at præsentere fotografier af unge med stærk seksuelle signaler, der gav associationer til pornografiske billeder. En moder udtalte til en avis, at hun havde opdaget et halvpornografisk billede af sin 16 år gamle datter på Internettet. I min undersøgelse af Internettets betydning for unge og deres brug af selvrepræsentationer har jeg sat fokus på visuelle fremstillinger på hotnot.no og deiligst.no og sammenlignet disse netsteder med gratis pornografi på Internettet. Det empiriske materiale er i hovedsagen indsamlet over fem sammenhængende hverdage i marts 2005, men omfatter også billeder og tekster fra tilfældige dage i løbet af Selvrepræsentationer på Internettet Selvrepræsentationer på Internettet dukker op i begyndelsen af 2000 og synes stadig at blive mere udbredt i de nordiske lande. Inspirationen kommer fra USA i form af tilbud om at give unge deres egne talerør og muligheder. Samtidig er sådanne netsteder yderst lukrative, økonomiske forretninger. Kommercialiseringen på de norske netsteder med selvrepræsentationer kommer til udtryk i blinkende reklamer med tilbud om køb af alt fra webcam til træningsudstyr og med henvisninger til annoncørernes eget netsted. Indtjeningen synes også at komme fra muligheden for at linke sig til pornografiske netsteder På hotnot.no tilbydes adgang til indlogning på HotBabe og til at blive en verdensberømt vididmodel med Erotic dreams to come true. På hotnot.no præsenterer producenterne sig ikke, og afsenderforholdet bliver uklart og anonymt, sådan som det i øvrigt er tilfældet på netstederne for pornografi. De unge opfordres til at udskifte forsidens røde spørgsmålstegn med dagens hotte bilde. Med et selvportræt skal den unge bli en ekte dagens hottis. På deiligst.no præsenterer afsenderne sig som crew, der gerne vil i dialog med unge for at holde status som Norges største og feteste ungdomsside!!!! Det mål kan netstedet opnå ved, at de unge præsenterer sig selv som dejlige. Ung og dejlig synes lidt mindre farlig end hot eller not hot. De delvis nøgne selvrepræsentationer findes da også i større antal i 2005 på hotnot.no end på deiligst.no. Men deiligst.no følger i løbet af året godt med i præsentationen af delvis nøgenhed. Selvrepræsentationerne giver de unge muligheder for at blive aktive brugere af netstederne. De bliver aktører i præsentationen af sig selv. De vælger, hvilket fotografi de finder hottest og dejligst af sig selv. Med en sådan præsentation bliver køns- og kropsidealer kopieret ind i selvet. Selvet må imidlertid også konkurrere med mange andre selvrepræsentationer. Måske bliver fotografierne derfor mere ensartede? Men måske udfordrer de unge også hinanden til at blive stadig mere dristige i fremvisningen af delvis nøgenhed og seksuelle poseringer? 17

18 Delvis nøgenhed af jente- og guttekropp Det er som oftest de kvindelige kropstegn, der positionerer sig i nærbilleder, når der klikkes ind på forsiderne og bannerne på hotnot.no og deiligst.no. På fotografierne under nøgleordet jentekropp optræder unge kvinder delvis nøgne med bare maver og navler, nøgne baller med g-streng, trusser som netop lige skjuler revnen og bluser, som viser kavalergangen og fremskudte bryster. På nøgleordet guttekropp fremstiller unge mænd sig med nøgne, fremskudte brystkasser og bare maver. På nogle af de mandlige kroppe antydes en rand af hår og penisroden i underbuksekanten, eller en hånd befinder sig i buksen for at vise bulen fra penis. Heller ikke her fremvises fuldstændig nøgne kroppe eller nøgne kønsdele. I det hele taget dominerer billeder af ansigter på guttekropp, så de fleste fotografier synes fejlplaceret under dette nøgleord og hører mere til under portrætfotografiet med nøgleordet gutt. Hvis øjnene ses på fotografierne med nøgleordet jentekropp, kan de unge kvinder benytte sig af et udadvendt blik, der fremstår som handlekraftigt. Men blikket fremstår ligeså ofte sløret og vådt, så det appellerer mere til at blive set og beskuet end til aktiv handling. Når blikket på nøgleordet guttekropp vises, er det entydigt udadvendt og handlekraftigt. Kønsforskelle og kønsoverlapninger Flere kønsforskelle viser sig på deiligst. no og hotnot.no. Der er langt flere selvrepræsentationer for jente- end guttekropp. Udskiftningen er hyppigere på jente- end guttekropp. Det er jentekropp, der som oftest popper op, når netstedet åbnes. Det bliver jentekropp, der i hovedsagen skal overtale brugerne til at blive på netstederne. Jentekropp viser sig ofte i poserende delvis nøgenhed. Brysterne bliver skudt frem og ind i synet på beskuerne. Ballerne kan fylde hele fotografiet. Der bliver i høj grad tale om at benytte sig af en poserende skikkelse, der vil ses og beskues. På fotografierne udstiller de unge kvinder dele af deres kroppe med fokus på kønnet: de kønnede bryster og de kønnede runde former. De stiller kroppen til skue for at blive bedømt af andre som dejligst og hottest. Guttekropp kønner sig derimod ved at fremstå med muskler og ansigt, så de selvrepræsenterende unge mænd, og de synes ofte at have nok i sig selv. Ved eksempelvis at fotografere sig selv i et spejl bliver de unge mænd snarere selvbeskuende end selvudstillende, mens de unge kvinder bliver både selvbeskuende og selvudstillende med vægt på det selvudstillende i seksuelle poseringer. Men guttekropp kan også positionere sig som selvudstillende og jentekropp som selvbeskuende. Kønsoverlapningen i anvendelsen af selvudstillingen sker eksempelvis, når guttekropp stiller sig op med fremskudt underliv og demonsterer bulen i buksen. De gør det stadig ved hjælp af mandekønnets kropstegn, samtidig med at de positionerer sig seksuelt selvudstillende, som det ellers stort set er forbeholdt jentekropp. Den selvbeskuende jentekropp giver sig udtryk i indadvendte blikke og minder her om selvrepræsentationer på guttekropp. Kønsoverlapningen finder sted, når de unge kvinder tager spejlet i anvendelse. Selv om spejlet forekommer hyppigere på guttekropp, viser spejlet på jentekropp, at de unge kvinder tager de FOTO: SCANPIX 18

19 unge mænds selviscenesættelse i brug. Paradokset bliver, at de unge kvinder og unge mænd overlapper hinandens køn for at fremstå som forskellige køn. Scoring (af point) De selvudstillende unge indgår i en konkurrence om at score flest point. På en skala fra 1 til 10 stemmer de unge hinanden frem til at blive dagens dejligste og hotteste billede. De signalerer hermed også en kamp om magten til at blive den, der vover at søge mod det mest (delvis) nøgne og mest sexede. På jentekropp gør de unge kvinder det ved at udstille brysterne, ballerne og de bare maver, sådan som det sker i traditionelle modeshows og reklamebilleder med seksuelle poseringer. Men hermed scorer de måske også point ved at skabe associationer til pornografiske opvisninger? Ud over at vise sig frem med kropstegn, der peger mod kvindekroppen og dens seksuelle muligheder, kan de unge kvinder score point ved at benytte sig af fiktive navne med henvisninger til kønsdele og seksualitet: JettePus, Hot4babe (læses: Hot for babe), Blond & Villig, Snaxybeijben. Mere sjældent benytter de unge mænd sig af fiktive navne med sexappeal, men det sker, når de kalder sig for hotboy4u eller PORNOpungen. I konkurrencen om at score point lægger de unge selv korte og opfordrende kommentarer til eget portræt: heihei alle gutter, å jenter:p noen som vil være snille å stemme 10 på meg... Typisk er også, at den unge forhandler sig til point ved at love at stemme igen på vedkommende, der give gode point. I lighed med, at jentekropp dominerer over guttekropp, bliver det især de unge kvinder, der deltager i konkurrencen om at score point. De unge kvinder konkurrerer med hinanden om at få opmærksomhed fra det andet køn, men også om at få opmærksomhed fra eget køn: stem a gutter og jenter. De unge mænd konkurrerer også indbyrdes; men de opfordrer ikke i mit materiale samme køn til at give dem opmærksomhed. Måske frygter de unge mænd at blive hængt ud som homoseksuelle, mens de unge kvinder tager henvisningerne til såvel heteroseksualitet som lesbianisme i anvendelse for at score point? Ethos og pathos Der er ingen tvivl om, at selvrepræsentationer drejer sig om, at unge appellerer til hinanden som jævnaldrende publikum. I konkurrencen benytter de en overtalelsesform, der med lån fra græsk retorik, kan kaldes for ethos. Med ethos appellerer de unge til hinandens følelser ved at behage, og de knytter overtalelsen til troen på afsenderens dømmekraft, troværdighed og velvilje. Behaget præsenteres på jente- og guttekropp ved hjælp af ungdom og delvis nøgenhed. De unge kroppe positionerer sig som velproportionerede, glatte og solbrune. Når de fleste selvrepræsentationer fremstilles i amatørfotografier, fremstår behaget på sådanne måder, at afsenderne synes at slappe af, og så kan modtagerne gøre ligeså. Selvportrætterne bliver ikke alt for seksuelt pirrende, og alligevel synes de unge at pirres nok til at blive på netstederne og til at få lyst til selv at deltage med selvrepræsentationer. Den censurerede nøgenhed ved hjælp af g-streng, bh, trusser og boksershorts inddrager dog også pathos, som kan siges at dominere pornografien. Pathos appellerer som ethos til følelserne, men gør det stærkere og voldsommere end ethos og med den hensigt at bevæge lidenskaberne. Med pathos pirres der til seksuel nysgerrighed efter, hvad der gemmer sig bag censuren. Hvad kan jentekropp bag bikiniens svulmende bryster og fremskudte underliv tilbyde? Hvad kan guttekropp med bule i boksershorts tilbyde? Når delvis nøgne kroppe bliver udstillet og poserer seksuelt, som det især sker på jentekropp, kan pathos siges at blive anvendt som visuelt hjælpemiddel. Men sammenlignet med de pornografiske netsteder, dominerer ethos på selvrepræsentationerne, idet de hellere behager ved ungdommelighed end sætter lidenskaberne i spil. Fremtiden? Det er amatørfotografierne, der karakteriserer selvrepræsentationerne. Når professionelle fotografier af og til dukker op på hotnot.no, virker de anderledes og langt fra gængse for dette netsted. Anderledes virker en letklædt kvindekrop uden bh og trusser, der er forsynet med teksten: one day you ll join me, and you will forever long. Når et sådant billede og seksuelt opfordrende tekst findes på dette netsted, signaleres det til de unge, at stadig mere udfordrende selvrepræsentationer tolereres. Især hotnot.no strakte i løbet af 2005 grænsen fra ethos til pathos med professionelle fotografier af seksuelt poserende kvindekroppe. Måske på grund af avisernes reportager om blandt andet hotnot.no blev dette netsted sat til salg i slutningen af november 2005? Sandsynligvis var myndighedernes krav om dokumentation for, at afsenderen selv havde indsendt fotografiet og overholdt aldersgrænsen på 18 år, medvirkende til, at hotnot.no ikke kunne forny fotografierne og måtte lukke ned. Deiligst. no synes imidlertid efterfølgende at have overtaget den seksuelle dristighed fra hotnot.no i udbuddet af stadig flere delvis nøgne bryster og baller, kvindelige kroppe i kattestillinger og påklædning med associationer til pornomodeller. Også deilig.no synes at have overtaget hotnot.no s forsøg på at udfordre grænserne for seksuelle poseringer. Omvendt kan man på nogle gratis netsteder for pornografi se amatører og efterlysninger af unge modeller uden silikonebryster. Spørgsmålet bliver, om selvrepræsentationerne og pornografi på Internettet i stadig højrere grad kommer til at overlappe hinanden? Bliver de unges selvrepræsentationer overtaget af pornografiske præsentationer? Vil de unge kvindekroppe stadig dominere, eller kommer de unge mandekroppe også til i stigende grad at udstille sig seksuelt appellerende? REFERENCER Aftenposten 20. juni Berg, Lena (1999): Lagom är bäst. Unga kvinnors berättelser om heterosexuell samvaro och pornografi. Stockholm: Bilda Förlag. Dotson, Edisol W. (1999): Behold the Man. The Hype and Selling of Male Beauty in Media and Culture. New York: Harrington Park Press. Gade, Rune (2004): Mig selv som billede. EKKO nr. 24. Jacobson, Maria (2005): Young People and Gendered Media Messages. NORDICOM/Göteborg University: The International Clearinghouse on Children, Youth and Media. Sørensen, Anette Dina (2003): Porn Chic køn og mainstreaming af pornografi i massekulturen. In Perspektiver på ungdom & krop, red. Bibi Hølge- Hazelton. Roskilde: Roskilde Universitets Forlag. VG 14. maj VG 18. juli

20 INTERVIEWET ANETTE DINA SØRENSEN: Pornografikritiker uden løftede pegefingre 20