Unge, køn og pornografi i Norden Slutrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unge, køn og pornografi i Norden Slutrapport"

Transkript

1

2

3 Unge, køn og pornografi i Norden Slutrapport Anette Dina Sørensen og Susanne V. Knudsen ANP 2006:749

4 Unge, køn og pornografi i Norden Slutrapport ANP 2006:749 Nordisk Ministerråd, København 2006 ISBN X Trykk: Aka-Print a/s, Århus 2006 Omslag: Gaute Hauglid-Formo, Bergfald & Co Opplag: 1500 Trykt på miljøvennlig papir som oppfyller kravene i den nordiske miljøsvanemerkeordning. Publikasjonen kan bestilles på Flere publikasjoner på Printed in Denmark Nordisk Ministerråd Nordisk Råd Store Strandstræde 18 Store Strandstræde 18 DK-1255 København K DK-1255 København K Telefon (+45) Telefon (+45) Fax (+45) Fax (+45) Det nordiske samarbeidet Det nordiske samarbeidet er et av de eldste og mest omfattende regionale samarbeider i verden. Det omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøyene, Grønland og Åland. Samarbeidet styrker samhørigheten mellom de nordiske land med respekt for de nasjonale forskjeller og likheter. Det øker mulighetene for å hevde Nordens interesser i omverdenen og fremme det gode naboskap. Samarbeidet ble formalisert i 1952 med Nordisk Råds opprettelse som forum for parlamentarikerne og regjeringene i de nordiske land. I 1962 underskrev de nordiske land Helsingforsavtalen, som siden har vært den grunnleggende rammen for det nordiske samarbeidet. I 1971 ble Nordisk Ministerråd opprettet som det formelle forum til å ivareta samarbeidet mellom de nordiske regjeringer og den politiske ledelsen i de selvstyrende områder, Færøyene, Grønland og Åland.

5 Indholdsfortegnelse Forord Projektets design og baggrund Projektdesign Forskergruppen bag projektet Pornografiens massekulturelle mainstreaming Sammendrag af forskningsresultater Nordens unge ser pornografi De kønsspecifikke pornokarrierer Kønnet spiller stadig ind Reflekteret tilgang TVs og internettets betydning Pornografi og ungdomskultur nye alliancer Pornografiens indvirkning? Manglende samtaler med voksne Præsentation af delprojekter Medieanalyser Den finske medieanalyse Den svenske medieanalyse Den norske medieanalyse De kvalitative studier Det svenske studie Det norske studie Det danske studie Den færøske situationsrapport De kvantitative studier Det tværnordiske studie Det islandske studie Opsummering Konkluderende bemærkninger Concluding remarks Lopuksi Appendix... 65

6

7 Forord I de senere år er pornografien blevet stadig mere synlig i den nordiske massekultur. Fænomenet kaldes sædvanligvis for "pornoficering af det offentlige rum". Det har skabt heftig debat i hele Norden og ikke mindst bekymring for, hvilken indflydelse det har på børn og unge, at de i stigende grad og ikke altid frivilligt eksponeres for pornografi. Den begrænsede nordiske viden på feltet fik i august 2004 de nordiske ligestillingsministre til at igangsætte undersøgelsen Unge, køn og pornografi i Norden, i regi af Nordisk Ministerråd (NMR). Den foreliggende rapport udgør undersøgelsens slutrapport og samler resultaterne af ni nationale og tværnordiske studier foretaget i Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige og Færøerne. De enkelte studier er endvidere samlet i tre separate publikationer: Mediestudier, Kvantitative studier og Kvalitative studier, som kan rekvireres gennem Nordisk Ministerråd. Undersøgelsen er finansieret af Nordisk Ministerråd, de deltagende nordiske lande samt Nordisk institut for kvinde- og kønsforskning (NIKK) og forskernes ansættelsessteder. Undersøgelsen har løbet fra august 2004 til september 2006 og er blevet varetaget af NIKK. Den er udført i samarbejde med en nordisk forskergruppe ledet af professor Susanne V. Knudsen ved Høgskolen i Vestfold og cand. mag. Anette Dina Sørensen ved NIKK. Projektets baggrundsgruppe er udnævnt af NMR og har bestået af Linda Österberg, Sverige, Vigdis Bryhn, Norge, Trine Lund Pedersen, Danmark, Margret Maria Sigurðardóttir, Island, Vivan Nikula, Åland og Katrin Gaard, Færøerne.

8

9 1. Projektets design og baggrund Projektets hovedsigte har været at undersøge, hvordan pornografiens udbredelse indvirker på drenge og pigers opfattelser af køn, nærmere bestemt at: Skabe indblik i omfanget af den øgede eksponering, dens mediebasis og de situationer, den finder sted i, med henblik på at afdække nordiske teenageres erfaringer med og holdninger til pornografi. Afdække hvilke kønsbilleder de nordiske teenagere synes pornografien skildrer, og hvad deres holdninger til disse er. Skabe indblik i hvordan omfanget af den øgede eksponering står i forhold til deres egne kønsforståelser såvel de kønsforståelser, der formuleres individuelt som de, der formuleres i grupper Projektdesign Undersøgelsen har været opdelt i tre selvstændige forskningsdele. For hovedparten gælder det, at de har koncentreret sig om unge i alderen år. Projektets tre dele består af: Internetbaserede, kvantitative enquete-undersøgelser. Kvalitative undersøgelser af unges opfattelser af, holdninger til og syn på pornografi og seksualisering, baseret på dybdeinterviews med unge, individuelt eller i fokusgrupper. Medieanalyser med indkredsninger af pornografi og seksualisering i medieprodukter, der har unge som målgruppe.

10 10 Unge, køn og pornografi i Norden slutrapport Internetbaserede enquete-undersøgelser Der er foretaget to kvantitative, internetbaserede enquete-undersøgelser, en i Island og en tværnordisk i Danmark, Norge og den svensksprogede del af Finland. Enqueteundersøgelsen sigtede på at give indblik i: Forbrugsmønster hvor meget pornografi, hvor ofte, gennem hvilke medier, hvilke typer pornografi, hvad bruger de pornografi til etc. Forbrugssituationer frivillig/ufrivillig eksponering, hvor ser de porno, alene eller sammen med nogen etc. Holdninger til pornografi, til pornografiens køns-, magts-, og seksualitetsrepræsentationer etc. Kvalitative interviewundersøgelser Der er foretaget to typer kvalitative interviews, der på basis af mindre informantgrupper går i dybden med tematikker som: maskuliniteter, femininiteter, seksualitetssyn og magtforståelser i pornografi, grænser mellem pornografi og pornoficering, seksuelle erfaringer samt mediebrug. Det er sket gennem: Fokusgruppeinterviews der skaber indblik i pornografi, køn og magt i ungdomskulturer, som de kommer til udtryk i gruppesammenhænge. Individuelle dybdeinterviews der skaber indsigt i den personlige kontekst og de personlige erfaringer, forståelser og holdninger til pornografi, køn, magt og seksualitet.

11 Unge, køn og pornografi i Norden slutrapport 11 Medieanalyser Børn og unge er den gruppe i samfundet, der i størst udstrækning har taget de nye medier til sig, og medierne udgør en vigtig socialiseringskilde for deres identitetsdannelse, både hvad angår køn og seksualitet. For at få indblik i om og hvordan pornografi manifesterer sig i ungdomskulturelle medieprodukter eller produkter som især unge forbruger er der foretaget varierende typer af medieanalyser: - Public service-tv og kommercielle tv-kanaler - Internetsider med gratis pornografi - Internetsider med unges selvrepræsentationer - Populærkulturelle ugemagasiner 1.2. Forskergruppen bag projektet De involverede forskere i de ni nationale projekter har været: Dr. philos Guðbjørg Hildur Kolbeins, Islands Universitet: Kvantitativt studie, Island. Cand. mag. og projektleder Anette Dina Sørensen & MA og projektkoordinator Vigdis Saga Kjørholt, NIKK: Kvantitativt studie, tværnordisk. Etnolog Bjørg Jacobsen & jordemor Karin Dahl: Situationsrapport, Færøyene. Cand. polit. og førstelektor Willy Aagre & cand. sociol. og høgskolelektor Rønnaug Sørensen, Høgskolen i Vestfold: Kvalitativt studie, Norge. PhD og adjunkt Niels Ulrik Sørensen, Center for Ungdomsforskning, Learning Lab Denmark, DPU: Kvalitativt studie, Danmark. PhD og autoriseret specialist i klinisk sexologi Lotta Löfgren- Mårtenson og PhD & professor i socialt arbete Sven-Axel Månsson, Malmø Høgskola: Kvalitativt studie, Sverige. Professor Jeff Hearn & post doc forsker Marjut Jyrkinen, Svenska handelshögskolan i Helsingfors: Medieanalyse, Finland.

12 12 Unge, køn og pornografi i Norden slutrapport PhD Anja Hirdman, Stockholm Universitet: Medieanalyse, Sverige. Dr. philos og professor Susanne V. Knudsen, Høgskolen i Vestfold: Medieanalyse, Norge Pornografiens massekulturelle mainstreaming Projektet udspringer af et behov for mere kvalificeret viden om de eventuelle konsekvenser for børn og unge i forbindelse med pornografiens nye kulturelle status. I de senere år er "pornoficering af det offentlige rum" blevet en fast vending i den offentlige debat i Norden. Vendingen karakteriserer et boom i henvisninger til seksualitet i byrummet og i medieverdenen omkring os. Men fænomenet er langt fra nyt. I Danmark har billeder af nøgne mennesker og henvisninger til seksualitet været repræsenteret på gader og i medier, siden landet som det første i verden legaliserede billedpornografien i I 1971 fulgte Sverige trop. Finland har ligeledes en liberal pornolovgivning, Norge og Island en mere restriktiv. Siden legaliseringen af billedpornografien i flere af de nordiske lande har seksualitet og nøgenhed i vekslende grad været et integreret element i kulturen omkring os. Det nye og det, der aktuelt har tiltrukket sig opmærksomhed og kritisk debat i det meste af Norden, er pornografiens aftryk på de medieprodukter, der omgiver os. Man kan sige, at pornografien har fået en ny massekulturel status. Den er gledet fra et relativt lukket univers ud i massekulturen og ind i vores hverdagsliv som et mere alment accepteret og ofte idealiseret element. Forandringen er i høj grad forårsaget af langvarige kulturelle processer knyttet til opløsningen af konventionelle seksualitetsforståelser fra slutningen af 1960'erne og blandet med massive markedskræfters spekulation i mediegørelse af menneskers seksualitet. Men som en helt central drivkraft står den informations- og kommunikationsteknologiske udvikling 1, der gennem de sidste ti år har reduceret omkostningerne ved produktion af pornografisk materiale og gjort distributionen enklere og billigere 2. Dette 1 Fra 1997 til 2001 har de nordiske lande gennemgået nogenlunde samme eksponentielle stigning med hensyn til private husholdningers opkobling til internettet. 2 (1) I 1970'erne kostede en almindelig pornografisk celluloidfilm omkring $ at producere. I 1990'erne, hvor videokameraet er trådt i stedet som standardudstyr for optagelse, koster en produktion på fx et selskab som Evil Angel Video $ (2) I 1996 blev der i USA udgi-

13 Unge, køn og pornografi i Norden slutrapport 13 har bevirket at udbuddet af pornografi er vokset, at produkterne er blevet billigere eller helt gratis at erhverve sig, at de er blevet lettere tilgængelige for den enkelte forbruger, og at forbruget er anonymiseret i kraft af internettet. Udviklingen kaldes også "The triple-a-engine" (accessibility, affordability, anonymity) 3. Med til billedet af pornografiens ændrede kulturelle status hører dens massekulturelle mainstreaming indenfor medieforskning kaldet "pornchic"-tendensen. Det vil sige dens aftryk på massekulturen, hvor især to tendenser gør sig gældende: For det første "clean-up", en tendens, der udtrykker sig i massemediernes stigende interesse for feltet pornografi. Pornografien bliver gjort stueren gennem tv-dokumentarprogrammer, dagblads- og magasinartikler om pornografi. Den stjernestatus og generelle medieinteresse, der tilfalder tidligere eller nuværende pornomodeller, er eksempler på clean-up-tendensen. For det andet en tendens man kan kalde "fragmenter", en slags spill-over, hvor reklame-, mode- og musikbranchen gør brug af tegn, symboler og æstetiske former, der ikke nødvendigvis er pornografiske, men som henviser til et pornografisk univers 4. Denne mainstreaming af pornografi har navnlig betydning for børn og unge. For selv om den er et generelt træk i massekulturen, slår den først og fremmest igennem i medieudbud, der markedsføres til børn og unge. På den ene side inddrager tv-programmer, livsstilsmagasiner, musikvideoer og reklamer målrettet unge pornografiske koder og scenarier. På den anden side hægter pornoindustrien sig på ungdomskulturen ved at markedsføre sine produkter via ungdomskulturelle kanaler. For dagens drenge og piger i Norden betyder udviklingen, at de via deres adgang til kabel- og satellit-tv og internettet har øget sandsynlighed for at møde vet pornografiske videotitler, der blev distribueret gennem en kæde af videobutikker (US News and World Report, august 1997). I 1998 blev der udlejet 686 millioner videopornofilm, hvilket var en ni-dobling på 10 år (New York Times 21. marts 1999). (3) Nogle af de mere succesfulde websites rapporterer om 50 millioner hits pr. måned, og en vurdering lyder, at omkring 50% af al internettrafik var relateret til sexsites i Tallene er hentet fra McNair, Brian (2002): "Striptease Culture sex, media and the democratisation of desire", p Cooper, A. (1998) Sexuality and the Internet surfing its way into the new millenium. CyberPsychology and Behavior 1 (2). Månsson, S.V & Söderlind, P. (2004) Sexindustrin på nätet aktörer, innehåll, relationer och ekonomiske flöden. Egalité. 4 Sørensen, A.D. (2003) Porn Chic køn og mainstreaming af pornografi i massekulturen. In: Perspektiver på ungdom og krop, Hølge-Hazelton, B. (red), Roskilde Universitets Forlag.

14 14 Unge, køn og pornografi i Norden slutrapport pornografisk materiale. Det betyder endvidere, at de som den første generation i historien formodentlig introduceres for pornografi tidligere i deres liv, at de møder pornografi i flere medier, og at de sandsynligvis definerer og forholder sig anderledes til pornografi, end forældregenerationen har gjort det. Alt i alt kan pornografiens forandrede massekulturelle status tyde på, at børn og unges erfaringer med pornografi er væsensforskellige fra tidligere generationers. Sandsynligvis må børn og unge forholde sig på andre måder til de kønsbilleder, der som biprodukt af pornografiens massekulturelle gennemslag glider ud i det ungdomskulturelle medieudbud. Men vores nuværende viden om børn og unges erfaringer med og forbrug af pornografi, om deres holdninger til den og ikke mindst til dens skildringer af køn, er imidlertid begrænset. Ikke mindst i spørgsmålet om pornografiens indvirkning på deres holdninger og adfærd er vi vidensmæssigt på bar bund. Det meste af den eksisterende nordiske viden på feltet vedrører desuden aldersgrupper over 18 år. Børn og teenagere er derfor, som gruppe betragtet, underbelyste, hvad angår deres forhold til pornografi. Det er især dette vidensmæssige tomrum, som de ni nordiske projekter har forsøgt at afdække.

15 2. Sammendrag af forskningsresultater Forskningsprojektet har været inddelt i ni forskellige delprojekter. Hver enkelt af disse delprojekter har produceret en rapport, og disse er samlet i tre separate bøger efter projekternes metodiske tilgang. I det følgende trækkes nogle hovedpointer frem på tværs af de ni projekter. Blandt disse pointer kan nævnes at nordiske unges brug af pornografi har undergået en normalisering og formuleres som "naturligt" for de unge, endvidere at de unge har en reflekteret tilgang til pornografien. Kønnet spiller stadig ind på såvel forbrugsmønstre som på pornografiens indhold og pornoficeret medieindhold, og man kan tale om kønsspecifikke pornokarrierer. Betydningen af tv og internettet belyses, og der påpeges nye alliancer mellem pornografi og ungdomskulturer. Hvad gælder pornografiens indvirkning, formulerer pigerne mere end drengene, at de oplever pornografiens pres på sig. Endelig inddrages de manglende samtaler med de voksne om pornografi Nordens unge ser pornografi Forbruget undergår en normalisering og betegnes som "naturligt" Pornografiens massekulturelle mainstreaming har ikke blot gjort den lettere tilgængelig, men har ligeledes medført en grad af normalisering i forhold til forbruget af pornografi. I Löfgren-Mårtenson og Månssons svenske undersøgelse betegner de unge det at bruge pornografi som "tilladt" og "ganske normalt". Imidlertid har det betydning, i hvilken situation og social sammenhæng forbruget sker. For eksempel mener flertallet af både piger og drenge, at det fortsat er mere "naturligt", at drenge interesserer sig for pornografi, end at piger gør det, bl.a. under henvisning til,

16 16 Unge, køn og pornografi i Norden slutrapport at den tilgængelige pornografi almindeligvis er produceret af mænd til mænd. Ifølge de unge i Löfgren-Mårtenson og Månssons undersøgelse er det desuden fortsat mere socialt accepteret, at en ung mand ser pornografi, end at en midaldrende mand lejer pornofilm og køber pornoblade. Tilsvarende mener de, at det betragtes med større skepsis, hvis en pige uanset alder ser pornografi alene, end hvis en dreng gør det. Hvis pigen derimod ser pornografi sammen med en drengeven, er det tilladt og accepteret. Debuterer tidligt, men gruppen af lavfrekvensbrugere fortsat i klar overvægt Samtidig viser Sørensen og Kjørholts tværnordiske spørgeskemastudie, at børn og unge ser pornografi fra en tidlig alder. Et flertal har således set pornografi for første gang i års alderen. Materialet antyder endvidere, om end svagt, at de årige drenge har mødt pornografien på et tidligere tidspunkt end de årige drenge har gjort det. I Kolbeins islandske spørgeskemastudie er debutalderen 11,7 år. Den lave debutalder indikerer, at mange ser pornografi første gang, før de har nået seksuel modenhed og har debuteret seksuelt. To tredjedeler af respondenterne i Sørensen og Kjørholts undersøgelse kan imidlertid betegnes som lavfrekvensbrugere. Kun en tredjedel kan siges at være højfrekvente i deres forbrug af porno, der sker 'et par gange om ugen' eller 'næsten hver dag'. 11 procent ser det 'næsten hver dag'. Gruppen af højfrekvensbrugere er fortsat domineret af drenge. Det gælder endvidere, at jo ældre de er, jo oftere bruger de pornografi. Har set "alt" men primært de konventionelle genrer Sørensen og Kjørholts undersøgelse viser videre, at børn og unge har været i kontakt med de fleste pornografigenrer. Dog er det de færreste, der har stiftet bekendtskab med de ulovlige og mere kontroversielle former for pornografi, så som børnepornografi, dyreporno og voldspornografi. De unge, der angiver at have genrepræferencer foretrækker de mere konventionelle hard-core genrer mand/kvinde, oral/anal og gruppesex. Drengene foretrækker desuden "pigesex-porno", hvor to kvinder dyrker sex med hinanden. Men hele 23 procent angiver ikke at foretrække nogen genre,

17 Unge, køn og pornografi i Norden slutrapport 17 hvilket kan betyde "ingen frem for andre", men også at de simpelthen "ingen" foretrækker. Her er primært tale om piger De kønsspecifikke pornokarrierer Individuel og kollektiv socialisering til pornobrug Löfgren-Mårtenson og Månssons svenske studie viser, at børn og unges forbrug groft sagt kan inddeles i tre forbrugsformer: omgangsform, kilde til viden samt seksuel inspiration. Alder og køn er imidlertid afgørende for, hvordan man bruger pornografien, samt hvad motivet til forbruget er. Ifølge Löfgren-Mårtenson og Månsson kan man tale om kønsspecifikke pornokarrierer. I tråd med dette indikerer Willy Aagres norske studie, at pigernes første erfaringer med pornografi er af individuel karakter, mens drengenes er mere kollektivt baseret med udveksling af pornobilleder og pornoforbrug som social omgangsform i drengegruppen. Disse iagttagelser stemmer overens med Sørensen og Kjørholts undersøgelse, der tilsvarende peger på, at pigerne starter med at se pornografi alene, men med alderen begynder at se pornografi sammen med venner eller kæreste, mens det omvendte billede tegner sig for drengenes vedkommende. Drengene som de primære højfrekvensbrugere af pornografi Når de unge fortæller om pornografi, fremstår drengene som de primære konsumenter. Tallene i den tværnordiske kvantitative undersøgelse viser, at 99 procent af drengene mellem 14 og 18 år har været i kontakt med pornografi. For pigerne er tallet 86 prosent. Disse tal stemmer stort set overens med den islandske undersøgelse, hvor 96 prosent af drengene har set porno, og 89 prosent af pigerne. Disse tal er lidt højere sammenlignet med de fleste andre eksisterende, nordiske undersøgelser. Tallene viser endvidere, at drengene udgør hovedparten af højfrekvensbrugergruppen, dvs. dem der har et næsten dagligt forbrug, selv om pigernes procentuelle andel af denne gruppe stiger med alderen. Löfgren-Mårtenson og Månssons undersøgelse viser, at betydeligt flere drenge end piger er positivt indstillet over for pornografi og at de tillige konsumerer pornografi i større udstrækning end pigerne. Niels Ulrik Sørensens danske undersøg-

18 18 Unge, køn og pornografi i Norden slutrapport else viser, i forlængelse af dette, at drengene som en del af ungdomslivet aktivt opsøger både pornografien og de "pornoagtige repræsentationer" i reklamer, musikvideoer etc. for at udforske de nye og alternative sider af deres køn, kroppe og seksualiteter. Alene eller med andre onani, nysgerrighed eller noget helt andet I store træk er det kønsspecifikke mønster, at de yngre piger ser pornografi alene og er ganske kritiske, mens de yngre drenge ser det sammen med andre drenge og har en humoristisk distance, men dog gennemgående en positiv tilgang til det, de ser. Det fremgår af Niels Ulrik Sørensens studie, at situationer, hvor drenge bruger pornografi i fællesskab, beskrives som renset for enhver seksuel dimension. Der er ikke i samværet mellem drengene rum for seksuel pirring og tilfredsstillelse, hvilket ifølge Sørensen i høj grad hænger sammen med de homoseksuelle konnotationer, scenariet potentielt er bærer af. En måde at håndtere det homoseksuelle element på er at sætte latterliggørelse af pornografien på dagsordenen, at være fælles om at gøre nar af det, man ser. Men ifølge Sørensen imødekommer latteren også en norm blandt drenge om, at pornografien ikke må tages for seriøst, for det virker "kikset", siger de. Latteren bidrager således, viser Sørensen, til at indsluse den enkelte dreng i det normative drengefællesskab. Med alderen brydes der op i det kønsspecifikke brugsmønster ikke at det forsvinder, men det omvendte scenario tager form. De ældre piger ser pornografi sammen med andre piger eller en partner, viser flere af projektets undersøgelser. Med alderen forholder de sig mere positivt til pornografi, selv om det også er blandt de ældre piger, man finder de stærkeste kritikere, viser Löfgren-Mårtenson og Månsson. En pige i Aagres norske studie motiverer sit pornobrug med, at hun ønsker at vide, hvad slags referencer hendes drengevenner har, når de ser pornografi. Der er tale om en slags oplysningsprojekt, mener Aagre. Indsigten bruger hun ifølge Aagre til at realitetsorientere drengene i omgangskredsen for at modvirke, at pornografien bliver et mentalt kort for deres forståelse af seksualitet. Hvis man ser bort fra alderselementet, er motiverne til at se pornografi dog gennemgående kønsspecifikke, viser begge de kvantitative studier. For drengene udgør onani det primære motiv. Pigerne angiver, at de ser pornografi 'for sjov' eller af 'nysgerrighed'. Onani figurerer også som motiv

19 Unge, køn og pornografi i Norden slutrapport 19 hos pigerne, dog uden at antage karakter af primært motiv. Lena Bergs svenske studie fra 1999 viser, at piger har et ambivalent forhold til det at blive seksuelt tændt af at se pornografi. Kroppen reagerer, men de har svært ved at acceptere og tillade følelsen af ophidselse, blandt andet af rædsel for at blive stemplet som "luderagtige" 5. Dette billede stemmer i vid udstrækning overens med Löfgren-Mårtenson og Månssons studie, hvor det hovedsageligt er drenge, der rapporterer at blive seksuelt ophidset af pornobrug. Til gengæld fandt Löfgren-Mårtenson og Månsson en tilsvarende ambivalens hos nogle af drengene blot i omvendt form: drengene tændte ikke på den pornografi de så, men oplevede, at de burde gøre det Kønnet spiller stadig ind Kvinderne oftest repræsenteret i pornografi, i referencer til pornografi og i soft-core pornografi I sin analyse af netsteder for gratis pornografi viser Knudsen, at ændringerne i kønsbillederne på internettets hard-core pornografiske netsteder er begrænsede. Hovedparten af billedmaterialet er fortsat koncentreret omkring eksponering af den nøgne, kvindelige krop, der fungerer som blikfang. De kvindelige kropstegn dominerer, og eksponering af kvindekroppen kontrasterer den parallelle eksklusion af mandlige kropstegn, påpeger hun. Også i de norske unges selvrepræsentationer 6 på og finder Knudsen, at de kvindelige kropstegn er overrepræsenterede. Selvrepræsentationerne kan ikke umiddelbart kategoriseres som pornografi, men de seksuelle poseringer af delvis nøgne kroppe citerer fra pornografiens fremstillinger af kvindelige kropstegn. I tråd med dette viser Hirdmans svenske mediestudie, at trykte ugemagasiner målrettet unge mænd og kvinder samt unges kvinders selvrepræsentationer på i overvejende grad fremstiller kvinder i hel- eller halvbilleder af kroppen. Hirdman skriver om "body'ism" og udviklingen af en 5 Lena Berg (1999) Lagom är bäst. Unga kvinnors berättelser om heterosexuell samvaro och pornografi. Bilda Förlag. 6 Fotografiske selvportrætter uploaded til internetsites.

20 20 Unge, køn og pornografi i Norden slutrapport "pornokrop", hvor blandt andet brysternes størrelse og form standardiseres. Over for dette står de mandlige selvrepræsentationers fokus på ansigt og ikke-kropslighed, hvilket Hirdman betegner som "face'ism". Hearn og Jyrkinens finske medieanalyse viser tilsvarende, at de kvindelige, seksualiserede kroppe er markant fremtrædende specielt i MTVs videoer indenfor genrene rap, hiphop og R&B. Helt traditionelle kønsroller, og så alligevel ændrede kønsmønstre Pornografi og pornoficering i ungdomskulturens medieudbud synes i dominerende grad at fastholde de konventionelle kønsroller, hvor manden agerer subjekt, beskuer og permanent præstationsdygtig, mens kvinden agerer objekt, beskuet og bedømmes på udseendet og seksuel tjenstvillighed. Men kønspositionerne glider også og bliver løse i kanten. Flere piger og unge kvinder angiver i de kvantitative undersøgelser, at de har set pornografi. For de fleste er der tale om at frivillighed og nysgerrighed er drivkraften, som det vises i Aagres norske interviewundersøgelse, hvor en pige beretter, at hun sammen med veninder har arrangeret "pornomaraton" med afsøgning af pornografiens forskellige genrer som hovedformål. Löfgren-Mårtenson og Månssons studie peger ligeledes på opløsningstendenser i de konventionelle kønsrepræsentationer i tilfælde, hvor mandekroppen gøres til genstand for bedømmelse, eller hvor det "barberede køn" (reduceret kønsbehåring) gøres til ideal for både mænd og kvinder. Flere rapporter synliggør, hvordan køn konstrueres i pornografien og pornoficeringen, og alt i alt peger rapporterne på, at kønspositioner ikke er blivende og stationære, men tværtimod foranderlige størrelser. Mændene på vej ind Rapporterne viser, at mandekroppe tendentielt er ved at blive synlige i pornografien og pornoficeringen. I Niels Ulrik Sørensens interviews med danske drenge påvises det, at også mænd er beskuede og objekter i massekulturelle fremstillinger. Hermed forstyrres den konventionelle, heteroseksuelle blikrelation, der almindeligvis er anvendt i massekulturelle fremstillinger, og ifølge Sørensen konstrueres en blikrelation, hvor "mænd kigger på mænd, der bliver kigget på", som potentielt kan kodes som "en homoseksuel positionering". Denne positionering opfatter dreng-

21 Unge, køn og pornografi i Norden slutrapport 21 ene som ubehagelig og problematisk, men som et stadig mere påtrængende livsvilkår. Sørensen viser, hvordan drengene som navigeringsstrategi gør brug af det, han kalder "hypotetiske kønspositioner", hvor de kan tage en hypotetisk, kvindelig beskuerposition i anvendelse og således undvige en potentiel homoseksuel blikpositionering. Ifølge Sørensen peger dette på en ombrydning af maskulinitet, mandekroppen og mandlige seksualitetsformer, og på at konventionelle kønspositioner er ved at opløse sig og afløses af større fleksibilitet. Knudsen viser i sine analyser af pornografiske netsteder, at mandekroppe inkluderes, når de indgår i billederne som masturberende, penetrerende og ejakulerende model-brugere. I de unge drenges selvrepræsentationer på internettet sker en vis grad af seksualisering blandt andet gennem fremvisning af en muskuløs mave og en veltrænet overkrop. Men såvel på internettets gratis pornografisider som i selvrepræsentationerne er de seksualiserede mandekroppe underrepræsenteret. Der er snarere tale om æstetisering end seksualisering, mener drengene i Sørensens undersøgelse. Tilsvarende viser Hirdmans undersøgelse, at drengene i deres selvrepræsentationer ikke benytter sig af en erotiseret tiltaleform, sådan som pigerne tværtimod gør det Reflekteret tilgang De kan skelne Et centralt spørgsmål i de senere års kritiske debat om pornografiens nye kulturelle status har drejet sig om børn og unges evne til at skelne mellem pornografiens fiktion og virkelighedens verden. Undersøgelsens mange projekter viser, at børn og unge forholder sig til pornografi fra en relativt ung alder. Meget tyder på, at de ikke blot er passive konsumenter, og at de med alderen udvikler stor tolkningskompetence og forholder sig reflekteret til konsumtion af pornografi. De godtager ikke umiddelbart alt, hvad de ser. I Löfgren-Mårtenson og Månssons undersøgelse formulerer både piger og drenge, at erhvervelse af egne positive, seksuelle erfaringer fungerer som en slags vaccine mod "overdrevne" billeder og idealer. De formulerer endvidere, at de unge er bevidste om, at man skal skelne og gør det mellem pornografiens skildringer og den sociale virkelighed de

Indholdsfortegnelse. Unge, køn og pornografi i Norden slutrapport 5

Indholdsfortegnelse. Unge, køn og pornografi i Norden slutrapport 5 Unge, køn og pornografi i Norden slutrapport 5 Indholdsfortegnelse Forord...7 1. Projektets design og baggrund...9 1.1 Projektdesign...9 1.2 Forskergruppen bag projektet... 11 1.3 Pornografiens massekulturelle

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

En håndsrækning til læreren

En håndsrækning til læreren En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010 Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 1 Præsentation af Aalborg Universitet 2 af 31 Undersøgelsen Formål:

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag

Dansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag 1 Heteronormen Nøgleord: LGBT, normer Indhold Materialet indeholder tre aktiviteter, hvor eleverne skal reflektere over, hvad normer er, og hvordan de påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Den

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre?

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? PROGRAM Unge og kærestevold Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne Grader, typer og distinktioner Kønsforskelle Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? (Ungdoms)arbejdspladsen

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Strategi for børn og unge i Norden

Strategi for børn og unge i Norden 2 3 NORDISK MILJØMÆRKNING Strategi for børn og unge i Norden Strategi for børn og unge i Norden ANP 2010:708 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN 978-92-893-2010-8 Layout: Jette Koefoed Fotos: ImageSelect

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 4/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 4/2014 1. ÅRGANG 24. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES OPLEVELSER PÅ NETTET UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET Halvdelen af eleverne

Læs mere

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

Homo, bi og trans i medierne

Homo, bi og trans i medierne 1 Homo, bi og trans i medierne Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Eleverne bliver præsenteret for en analyse af repræsentationer af homo- og biseksuelle i ungdoms-tv, og skal derefter lave

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Tanja Glückstadt Heien Næstformand - CEST,CEPT, CSAT - specialistuddannet i porno- og sexafhængighed. Kvinderådet Ulrik Frost Formand

Tanja Glückstadt Heien Næstformand - CEST,CEPT, CSAT - specialistuddannet i porno- og sexafhængighed. Kvinderådet Ulrik Frost Formand Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del Bilag 7 Offentligt Porno & Samfund Tanja Glückstadt Heien Næstformand - CEST,CEPT, CSAT - specialistuddannet i porno- og sexafhængighed Kvinderådet Ulrik Frost

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige

1996 2003 2003 15-19 år. toiletter/toiletsæder. Offentlige Sundhedsstyrelsens kommentarer til Undersøgelse af befolkningens holdning, viden og adfærd i forhold til seksualitet, sexsygdomme og hiv 1 Baggrund for undersøgelsen 1 2 Hiv/aids 2 3 Klamydia 4 4 Præventionsvalg

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Drama film bliver også set for at have hyggeligt samvær og for filmoplevelsens skyld.

Drama film bliver også set for at have hyggeligt samvær og for filmoplevelsens skyld. Genrer Af hvilken grund tog du i biografen? Blandt titlerne, respondenterne angiver at have set sidst, er der relativt mange i følgende genrer; action (19%), børnefilm (16%) og drama (14%). ene bliver

Læs mere

Pendlermåling Øresund 0608

Pendlermåling Øresund 0608 Pendlermåling Øresund 0608 DAGENS PROGRAM INDHOLD Konklusioner Hvem pendler og hvorfor? Medievaner Tilfredshed med medierne/ Hvad mangler pendlerne 2 FORMÅL OG METODE Undersøgelsens primære formål er at

Læs mere

Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013

Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013 Kommunal- og regionsvalg 2013 Valgkampens medier KMD Analyse November 2013 DANSKERNE FORETRÆKKER VALGKAMP PÅ TV FREM FOR BESØG VED HOVEDDØREN SOCIALE MEDIER KAN FÅ BETYDNING FOR UDFALDET AF VALGET VALGPLAKATER

Læs mere

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier

Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier Valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om patentdomstolen 2014 Valgkampens medier KMD Analyse Maj 2014 VEJEN TIL EU GÅR VIA TV KLASSISKE MEDIER SLÅR DE NYE SOCIALE MEDIER MED FLERE LÆNGDER VALGPLAKATER:

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Facebook er elsket af narcisisster

Facebook er elsket af narcisisster Facebook er elsket af narcisisster Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 20. oktober 2008 kl. 04:00 Din profil på internetsiden Facebook fortæller om, hvor narcissistisk du er. Spørgsmålet er, om Facebook

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Sådan bruger I cases og dialogspørgsmål

Sådan bruger I cases og dialogspørgsmål 4cases Sådan bruger I cases og dialogspørgsmål Først præsenteres en konkret case, derefter relateres casen til generelle problematikker omkring deling af krænkende materiale, og til sidst skitseres forskellige

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Gry Hasselbalch, gh@medieraadet.dk. Medierådet for Børn og Unge, Awareness Node Denmark WWW.MEDIERAADET.DK

Gry Hasselbalch, gh@medieraadet.dk. Medierådet for Børn og Unge, Awareness Node Denmark WWW.MEDIERAADET.DK Gry Hasselbalch, gh@medieraadet.dk Medierådet for Børn og Unge, Awareness Node Denmark TheirSpace. Internettet er et medium For mange voksne er internettet først og fremmest et medium: Man læser nyhederne

Læs mere

Internettet anno 2015 - udfordringer med overgreb, identitet og seksualitet hos børn og unge. Psykolog Kuno Sørensen

Internettet anno 2015 - udfordringer med overgreb, identitet og seksualitet hos børn og unge. Psykolog Kuno Sørensen Internettet anno 2015 - udfordringer med overgreb, identitet og seksualitet hos børn og unge Psykolog Kuno Sørensen Historisk tilbageblik 1993: WWW WideWorldWeb 2003: Skype lanceres 2010: Ipad lanceres

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål

FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål 1. ER DU ENIG? FRA SEX OG SAMFUND FRA NORMER OG IDEALER, 4-6 KLASSE, S. 7 Læringsmål Beskrivelse Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup

Læs mere

Forsidehenvisning. Flere får kræft af sex i mund og endetarm

Forsidehenvisning. Flere får kræft af sex i mund og endetarm 5 10 15 20 25 Forsidehenvisning Flere får kræft af sex i mund og endetarm Dobbelt så mange danskere får konstateret analkræft som for godt 30 år siden. Tidligere var sygdommen mest almindelig blandt bøsser,

Læs mere

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST

LÆRDANSK SYDVEST KURSISTUNDERSØGELSE 2014 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2014 SYDVEST LÆRDANSK RESULTATER OG ANBEFALINGER INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer: overordnet tilfredshed, ambassadørvilje - Resultater for hovedområder: uddannelse,

Læs mere

DIGITAL MOBNING PÅ KØN OG KROP

DIGITAL MOBNING PÅ KØN OG KROP DIGITAL MOBNING PÅ KØN OG KROP Gruppeopgave MÅL At eleverne bliver opmærksomme på og reflekterer over handlemuligheder i relation til digital mob - ning og chikane med sexistisk indhold. At eleverne arbejder

Læs mere

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik.

Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Denne seksualpolitik er udarbejdet af Levuks personale, og bygger på Levuks værdier og pædagogik. Baggrund: Alle mennesker har en seksualitet uanset handicap. På Levuk lægger vi derfor vægt på at have

Læs mere

Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv

Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Danskernes medievaner ud fra et demokratisk perspektiv Trine Bille Associate Professor, Ph.D. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Udvalget om den fremtidige offentlige

Læs mere

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter 1999-2014 Kulturstyrelsen H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk/medieudviklingen

Læs mere

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner

Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Side 1 af 10 Kendskab og holdning til Syddjurs Kommune Nulpunktsmåling maj 2016 analyse og konklusioner Metode Spørgeskemaundersøgelse blandt 510 respondenter som: - er bosiddende i Favrskov, Norddjurs,

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

1.OM AT TAGE STILLING

1.OM AT TAGE STILLING 1.OM AT TAGE STILLING Læringsmål Beskrivelse Underviseren introducerer klassen til arbejdsformen. Underviseren gør eleverne opmærksom på; Det handler om at tage stilling Der ikke er noget korrekt svar

Læs mere

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010

Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen 10-års jubilæumskonference d. 24. marts 2010 Den svære ungdom Unge i gråzonen Den 1. januar 2010 fyldte Center for Ungdomsforskning 10 år. De mange projekter og arrangementer,

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Unge og mobning. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Unge og mobning. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 4 Unge og mobning Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 49 1. Indledning I dette kapitel fortsætter vi analysen af rapportens andet trivselsspor, hvor vi ser nærmere på de mange

Læs mere

Inspiration til undervisning

Inspiration til undervisning Inspiration til undervisning Emner Det er meget individuelt fra klasse til klasse og elev til elev, hvilke emner de er motiveret for at arbejde med. Derfor er der samlet en palet med emner til alle elever

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

E-mailkorrespondance med Susanne Steenbøl, kommunikationskonsulent hos Kræftens Bekæmpelse

E-mailkorrespondance med Susanne Steenbøl, kommunikationskonsulent hos Kræftens Bekæmpelse Bilag 3: E-mailkorrespondance med Susanne Steenbøl, kommunikationskonsulent hos Kræftens Bekæmpelse Tak for din mail Jeg sender hermed lidt info. Vi lægger et stort arbejde i evaluering af vores kampagnematerialer

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug?

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Notat Carsten Lynge Jensen, Fødevareøkonomisk Institut, KU 1. Formålet &

Læs mere

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor

Komparativt syn på Danmarks og Norges mikrofinans sektor Konklusion Komparativt syn på s og s mikrofinans sektor For både den danske og norske sektor gør de samme tendenser sig gældende, nemlig: 1. Private virksomheders engagement i mikrofinans har været stigende.

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

2015/16. Formålet med undervisningen er, at forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet.

2015/16. Formålet med undervisningen er, at forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet. Undervisningsplan for engelsk i 9.a 2015/16 Formålet med undervisningen er, at forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet. Målet med undervisningen er, at eleverne skal

Læs mere

Motivation og unges lyst til læring

Motivation og unges lyst til læring Motivation og unges lyst til læring Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning. AAU Et fokus på motivation Selvom meget går godt i uddannelsessyste met, og mange unge er glade for at gå i skole, giver

Læs mere

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden

Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner

Læs mere

Digitale krænkelser på skemaet

Digitale krænkelser på skemaet Digitale krænkelser på skemaet Undervisning om digitale medier i forhold til køn, krop og seksualitet på gymnasiet Morten Emmerik Wøldike, projektleder og sociolog, mew@sexogsamfund.dk Program 1. Sex &

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Musik er noget, man hører på nettet

Musik er noget, man hører på nettet MEDIEANALYSE Musik er noget, man hører på nettet Danskerne elsker streaming. Hr. og fru Danmark streamer musik som aldrig før - og ung som gammel er vi hjemmevante på et bredt udvalg af musikstreming-tjenester

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Udvælgelse af spil pædagogiske overvejelser.

Udvælgelse af spil pædagogiske overvejelser. Mediepolitik 2012 Forord Unge i dag er storforbrugere af medier. Deres kommunikation og sociale liv foregår i høj grad gennem sms, chatrooms, facebook, netværksspil osv. Spillekonsoller, computere og mobiltelefoner

Læs mere

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland

UNGES FESTMILJØ. -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland UNGES FESTMILJØ -Under forandring? Kommunerne i Syd-og Sønderjylland Målet med første del i aften At give et billede af den aktuelle udvikling og tendenser indenfor alkoholkulturen blandt de unge Skabe

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere