Unge, køn og pornografi i Norden Slutrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unge, køn og pornografi i Norden Slutrapport"

Transkript

1

2

3 Unge, køn og pornografi i Norden Slutrapport Anette Dina Sørensen og Susanne V. Knudsen ANP 2006:749

4 Unge, køn og pornografi i Norden Slutrapport ANP 2006:749 Nordisk Ministerråd, København 2006 ISBN X Trykk: Aka-Print a/s, Århus 2006 Omslag: Gaute Hauglid-Formo, Bergfald & Co Opplag: 1500 Trykt på miljøvennlig papir som oppfyller kravene i den nordiske miljøsvanemerkeordning. Publikasjonen kan bestilles på Flere publikasjoner på Printed in Denmark Nordisk Ministerråd Nordisk Råd Store Strandstræde 18 Store Strandstræde 18 DK-1255 København K DK-1255 København K Telefon (+45) Telefon (+45) Fax (+45) Fax (+45) Det nordiske samarbeidet Det nordiske samarbeidet er et av de eldste og mest omfattende regionale samarbeider i verden. Det omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt Færøyene, Grønland og Åland. Samarbeidet styrker samhørigheten mellom de nordiske land med respekt for de nasjonale forskjeller og likheter. Det øker mulighetene for å hevde Nordens interesser i omverdenen og fremme det gode naboskap. Samarbeidet ble formalisert i 1952 med Nordisk Råds opprettelse som forum for parlamentarikerne og regjeringene i de nordiske land. I 1962 underskrev de nordiske land Helsingforsavtalen, som siden har vært den grunnleggende rammen for det nordiske samarbeidet. I 1971 ble Nordisk Ministerråd opprettet som det formelle forum til å ivareta samarbeidet mellom de nordiske regjeringer og den politiske ledelsen i de selvstyrende områder, Færøyene, Grønland og Åland.

5 Indholdsfortegnelse Forord Projektets design og baggrund Projektdesign Forskergruppen bag projektet Pornografiens massekulturelle mainstreaming Sammendrag af forskningsresultater Nordens unge ser pornografi De kønsspecifikke pornokarrierer Kønnet spiller stadig ind Reflekteret tilgang TVs og internettets betydning Pornografi og ungdomskultur nye alliancer Pornografiens indvirkning? Manglende samtaler med voksne Præsentation af delprojekter Medieanalyser Den finske medieanalyse Den svenske medieanalyse Den norske medieanalyse De kvalitative studier Det svenske studie Det norske studie Det danske studie Den færøske situationsrapport De kvantitative studier Det tværnordiske studie Det islandske studie Opsummering Konkluderende bemærkninger Concluding remarks Lopuksi Appendix... 65

6

7 Forord I de senere år er pornografien blevet stadig mere synlig i den nordiske massekultur. Fænomenet kaldes sædvanligvis for "pornoficering af det offentlige rum". Det har skabt heftig debat i hele Norden og ikke mindst bekymring for, hvilken indflydelse det har på børn og unge, at de i stigende grad og ikke altid frivilligt eksponeres for pornografi. Den begrænsede nordiske viden på feltet fik i august 2004 de nordiske ligestillingsministre til at igangsætte undersøgelsen Unge, køn og pornografi i Norden, i regi af Nordisk Ministerråd (NMR). Den foreliggende rapport udgør undersøgelsens slutrapport og samler resultaterne af ni nationale og tværnordiske studier foretaget i Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige og Færøerne. De enkelte studier er endvidere samlet i tre separate publikationer: Mediestudier, Kvantitative studier og Kvalitative studier, som kan rekvireres gennem Nordisk Ministerråd. Undersøgelsen er finansieret af Nordisk Ministerråd, de deltagende nordiske lande samt Nordisk institut for kvinde- og kønsforskning (NIKK) og forskernes ansættelsessteder. Undersøgelsen har løbet fra august 2004 til september 2006 og er blevet varetaget af NIKK. Den er udført i samarbejde med en nordisk forskergruppe ledet af professor Susanne V. Knudsen ved Høgskolen i Vestfold og cand. mag. Anette Dina Sørensen ved NIKK. Projektets baggrundsgruppe er udnævnt af NMR og har bestået af Linda Österberg, Sverige, Vigdis Bryhn, Norge, Trine Lund Pedersen, Danmark, Margret Maria Sigurðardóttir, Island, Vivan Nikula, Åland og Katrin Gaard, Færøerne.

8

9 1. Projektets design og baggrund Projektets hovedsigte har været at undersøge, hvordan pornografiens udbredelse indvirker på drenge og pigers opfattelser af køn, nærmere bestemt at: Skabe indblik i omfanget af den øgede eksponering, dens mediebasis og de situationer, den finder sted i, med henblik på at afdække nordiske teenageres erfaringer med og holdninger til pornografi. Afdække hvilke kønsbilleder de nordiske teenagere synes pornografien skildrer, og hvad deres holdninger til disse er. Skabe indblik i hvordan omfanget af den øgede eksponering står i forhold til deres egne kønsforståelser såvel de kønsforståelser, der formuleres individuelt som de, der formuleres i grupper Projektdesign Undersøgelsen har været opdelt i tre selvstændige forskningsdele. For hovedparten gælder det, at de har koncentreret sig om unge i alderen år. Projektets tre dele består af: Internetbaserede, kvantitative enquete-undersøgelser. Kvalitative undersøgelser af unges opfattelser af, holdninger til og syn på pornografi og seksualisering, baseret på dybdeinterviews med unge, individuelt eller i fokusgrupper. Medieanalyser med indkredsninger af pornografi og seksualisering i medieprodukter, der har unge som målgruppe.

10 10 Unge, køn og pornografi i Norden slutrapport Internetbaserede enquete-undersøgelser Der er foretaget to kvantitative, internetbaserede enquete-undersøgelser, en i Island og en tværnordisk i Danmark, Norge og den svensksprogede del af Finland. Enqueteundersøgelsen sigtede på at give indblik i: Forbrugsmønster hvor meget pornografi, hvor ofte, gennem hvilke medier, hvilke typer pornografi, hvad bruger de pornografi til etc. Forbrugssituationer frivillig/ufrivillig eksponering, hvor ser de porno, alene eller sammen med nogen etc. Holdninger til pornografi, til pornografiens køns-, magts-, og seksualitetsrepræsentationer etc. Kvalitative interviewundersøgelser Der er foretaget to typer kvalitative interviews, der på basis af mindre informantgrupper går i dybden med tematikker som: maskuliniteter, femininiteter, seksualitetssyn og magtforståelser i pornografi, grænser mellem pornografi og pornoficering, seksuelle erfaringer samt mediebrug. Det er sket gennem: Fokusgruppeinterviews der skaber indblik i pornografi, køn og magt i ungdomskulturer, som de kommer til udtryk i gruppesammenhænge. Individuelle dybdeinterviews der skaber indsigt i den personlige kontekst og de personlige erfaringer, forståelser og holdninger til pornografi, køn, magt og seksualitet.

11 Unge, køn og pornografi i Norden slutrapport 11 Medieanalyser Børn og unge er den gruppe i samfundet, der i størst udstrækning har taget de nye medier til sig, og medierne udgør en vigtig socialiseringskilde for deres identitetsdannelse, både hvad angår køn og seksualitet. For at få indblik i om og hvordan pornografi manifesterer sig i ungdomskulturelle medieprodukter eller produkter som især unge forbruger er der foretaget varierende typer af medieanalyser: - Public service-tv og kommercielle tv-kanaler - Internetsider med gratis pornografi - Internetsider med unges selvrepræsentationer - Populærkulturelle ugemagasiner 1.2. Forskergruppen bag projektet De involverede forskere i de ni nationale projekter har været: Dr. philos Guðbjørg Hildur Kolbeins, Islands Universitet: Kvantitativt studie, Island. Cand. mag. og projektleder Anette Dina Sørensen & MA og projektkoordinator Vigdis Saga Kjørholt, NIKK: Kvantitativt studie, tværnordisk. Etnolog Bjørg Jacobsen & jordemor Karin Dahl: Situationsrapport, Færøyene. Cand. polit. og førstelektor Willy Aagre & cand. sociol. og høgskolelektor Rønnaug Sørensen, Høgskolen i Vestfold: Kvalitativt studie, Norge. PhD og adjunkt Niels Ulrik Sørensen, Center for Ungdomsforskning, Learning Lab Denmark, DPU: Kvalitativt studie, Danmark. PhD og autoriseret specialist i klinisk sexologi Lotta Löfgren- Mårtenson og PhD & professor i socialt arbete Sven-Axel Månsson, Malmø Høgskola: Kvalitativt studie, Sverige. Professor Jeff Hearn & post doc forsker Marjut Jyrkinen, Svenska handelshögskolan i Helsingfors: Medieanalyse, Finland.

12 12 Unge, køn og pornografi i Norden slutrapport PhD Anja Hirdman, Stockholm Universitet: Medieanalyse, Sverige. Dr. philos og professor Susanne V. Knudsen, Høgskolen i Vestfold: Medieanalyse, Norge Pornografiens massekulturelle mainstreaming Projektet udspringer af et behov for mere kvalificeret viden om de eventuelle konsekvenser for børn og unge i forbindelse med pornografiens nye kulturelle status. I de senere år er "pornoficering af det offentlige rum" blevet en fast vending i den offentlige debat i Norden. Vendingen karakteriserer et boom i henvisninger til seksualitet i byrummet og i medieverdenen omkring os. Men fænomenet er langt fra nyt. I Danmark har billeder af nøgne mennesker og henvisninger til seksualitet været repræsenteret på gader og i medier, siden landet som det første i verden legaliserede billedpornografien i I 1971 fulgte Sverige trop. Finland har ligeledes en liberal pornolovgivning, Norge og Island en mere restriktiv. Siden legaliseringen af billedpornografien i flere af de nordiske lande har seksualitet og nøgenhed i vekslende grad været et integreret element i kulturen omkring os. Det nye og det, der aktuelt har tiltrukket sig opmærksomhed og kritisk debat i det meste af Norden, er pornografiens aftryk på de medieprodukter, der omgiver os. Man kan sige, at pornografien har fået en ny massekulturel status. Den er gledet fra et relativt lukket univers ud i massekulturen og ind i vores hverdagsliv som et mere alment accepteret og ofte idealiseret element. Forandringen er i høj grad forårsaget af langvarige kulturelle processer knyttet til opløsningen af konventionelle seksualitetsforståelser fra slutningen af 1960'erne og blandet med massive markedskræfters spekulation i mediegørelse af menneskers seksualitet. Men som en helt central drivkraft står den informations- og kommunikationsteknologiske udvikling 1, der gennem de sidste ti år har reduceret omkostningerne ved produktion af pornografisk materiale og gjort distributionen enklere og billigere 2. Dette 1 Fra 1997 til 2001 har de nordiske lande gennemgået nogenlunde samme eksponentielle stigning med hensyn til private husholdningers opkobling til internettet. 2 (1) I 1970'erne kostede en almindelig pornografisk celluloidfilm omkring $ at producere. I 1990'erne, hvor videokameraet er trådt i stedet som standardudstyr for optagelse, koster en produktion på fx et selskab som Evil Angel Video $ (2) I 1996 blev der i USA udgi-

13 Unge, køn og pornografi i Norden slutrapport 13 har bevirket at udbuddet af pornografi er vokset, at produkterne er blevet billigere eller helt gratis at erhverve sig, at de er blevet lettere tilgængelige for den enkelte forbruger, og at forbruget er anonymiseret i kraft af internettet. Udviklingen kaldes også "The triple-a-engine" (accessibility, affordability, anonymity) 3. Med til billedet af pornografiens ændrede kulturelle status hører dens massekulturelle mainstreaming indenfor medieforskning kaldet "pornchic"-tendensen. Det vil sige dens aftryk på massekulturen, hvor især to tendenser gør sig gældende: For det første "clean-up", en tendens, der udtrykker sig i massemediernes stigende interesse for feltet pornografi. Pornografien bliver gjort stueren gennem tv-dokumentarprogrammer, dagblads- og magasinartikler om pornografi. Den stjernestatus og generelle medieinteresse, der tilfalder tidligere eller nuværende pornomodeller, er eksempler på clean-up-tendensen. For det andet en tendens man kan kalde "fragmenter", en slags spill-over, hvor reklame-, mode- og musikbranchen gør brug af tegn, symboler og æstetiske former, der ikke nødvendigvis er pornografiske, men som henviser til et pornografisk univers 4. Denne mainstreaming af pornografi har navnlig betydning for børn og unge. For selv om den er et generelt træk i massekulturen, slår den først og fremmest igennem i medieudbud, der markedsføres til børn og unge. På den ene side inddrager tv-programmer, livsstilsmagasiner, musikvideoer og reklamer målrettet unge pornografiske koder og scenarier. På den anden side hægter pornoindustrien sig på ungdomskulturen ved at markedsføre sine produkter via ungdomskulturelle kanaler. For dagens drenge og piger i Norden betyder udviklingen, at de via deres adgang til kabel- og satellit-tv og internettet har øget sandsynlighed for at møde vet pornografiske videotitler, der blev distribueret gennem en kæde af videobutikker (US News and World Report, august 1997). I 1998 blev der udlejet 686 millioner videopornofilm, hvilket var en ni-dobling på 10 år (New York Times 21. marts 1999). (3) Nogle af de mere succesfulde websites rapporterer om 50 millioner hits pr. måned, og en vurdering lyder, at omkring 50% af al internettrafik var relateret til sexsites i Tallene er hentet fra McNair, Brian (2002): "Striptease Culture sex, media and the democratisation of desire", p Cooper, A. (1998) Sexuality and the Internet surfing its way into the new millenium. CyberPsychology and Behavior 1 (2). Månsson, S.V & Söderlind, P. (2004) Sexindustrin på nätet aktörer, innehåll, relationer och ekonomiske flöden. Egalité. 4 Sørensen, A.D. (2003) Porn Chic køn og mainstreaming af pornografi i massekulturen. In: Perspektiver på ungdom og krop, Hølge-Hazelton, B. (red), Roskilde Universitets Forlag.

14 14 Unge, køn og pornografi i Norden slutrapport pornografisk materiale. Det betyder endvidere, at de som den første generation i historien formodentlig introduceres for pornografi tidligere i deres liv, at de møder pornografi i flere medier, og at de sandsynligvis definerer og forholder sig anderledes til pornografi, end forældregenerationen har gjort det. Alt i alt kan pornografiens forandrede massekulturelle status tyde på, at børn og unges erfaringer med pornografi er væsensforskellige fra tidligere generationers. Sandsynligvis må børn og unge forholde sig på andre måder til de kønsbilleder, der som biprodukt af pornografiens massekulturelle gennemslag glider ud i det ungdomskulturelle medieudbud. Men vores nuværende viden om børn og unges erfaringer med og forbrug af pornografi, om deres holdninger til den og ikke mindst til dens skildringer af køn, er imidlertid begrænset. Ikke mindst i spørgsmålet om pornografiens indvirkning på deres holdninger og adfærd er vi vidensmæssigt på bar bund. Det meste af den eksisterende nordiske viden på feltet vedrører desuden aldersgrupper over 18 år. Børn og teenagere er derfor, som gruppe betragtet, underbelyste, hvad angår deres forhold til pornografi. Det er især dette vidensmæssige tomrum, som de ni nordiske projekter har forsøgt at afdække.

15 2. Sammendrag af forskningsresultater Forskningsprojektet har været inddelt i ni forskellige delprojekter. Hver enkelt af disse delprojekter har produceret en rapport, og disse er samlet i tre separate bøger efter projekternes metodiske tilgang. I det følgende trækkes nogle hovedpointer frem på tværs af de ni projekter. Blandt disse pointer kan nævnes at nordiske unges brug af pornografi har undergået en normalisering og formuleres som "naturligt" for de unge, endvidere at de unge har en reflekteret tilgang til pornografien. Kønnet spiller stadig ind på såvel forbrugsmønstre som på pornografiens indhold og pornoficeret medieindhold, og man kan tale om kønsspecifikke pornokarrierer. Betydningen af tv og internettet belyses, og der påpeges nye alliancer mellem pornografi og ungdomskulturer. Hvad gælder pornografiens indvirkning, formulerer pigerne mere end drengene, at de oplever pornografiens pres på sig. Endelig inddrages de manglende samtaler med de voksne om pornografi Nordens unge ser pornografi Forbruget undergår en normalisering og betegnes som "naturligt" Pornografiens massekulturelle mainstreaming har ikke blot gjort den lettere tilgængelig, men har ligeledes medført en grad af normalisering i forhold til forbruget af pornografi. I Löfgren-Mårtenson og Månssons svenske undersøgelse betegner de unge det at bruge pornografi som "tilladt" og "ganske normalt". Imidlertid har det betydning, i hvilken situation og social sammenhæng forbruget sker. For eksempel mener flertallet af både piger og drenge, at det fortsat er mere "naturligt", at drenge interesserer sig for pornografi, end at piger gør det, bl.a. under henvisning til,

16 16 Unge, køn og pornografi i Norden slutrapport at den tilgængelige pornografi almindeligvis er produceret af mænd til mænd. Ifølge de unge i Löfgren-Mårtenson og Månssons undersøgelse er det desuden fortsat mere socialt accepteret, at en ung mand ser pornografi, end at en midaldrende mand lejer pornofilm og køber pornoblade. Tilsvarende mener de, at det betragtes med større skepsis, hvis en pige uanset alder ser pornografi alene, end hvis en dreng gør det. Hvis pigen derimod ser pornografi sammen med en drengeven, er det tilladt og accepteret. Debuterer tidligt, men gruppen af lavfrekvensbrugere fortsat i klar overvægt Samtidig viser Sørensen og Kjørholts tværnordiske spørgeskemastudie, at børn og unge ser pornografi fra en tidlig alder. Et flertal har således set pornografi for første gang i års alderen. Materialet antyder endvidere, om end svagt, at de årige drenge har mødt pornografien på et tidligere tidspunkt end de årige drenge har gjort det. I Kolbeins islandske spørgeskemastudie er debutalderen 11,7 år. Den lave debutalder indikerer, at mange ser pornografi første gang, før de har nået seksuel modenhed og har debuteret seksuelt. To tredjedeler af respondenterne i Sørensen og Kjørholts undersøgelse kan imidlertid betegnes som lavfrekvensbrugere. Kun en tredjedel kan siges at være højfrekvente i deres forbrug af porno, der sker 'et par gange om ugen' eller 'næsten hver dag'. 11 procent ser det 'næsten hver dag'. Gruppen af højfrekvensbrugere er fortsat domineret af drenge. Det gælder endvidere, at jo ældre de er, jo oftere bruger de pornografi. Har set "alt" men primært de konventionelle genrer Sørensen og Kjørholts undersøgelse viser videre, at børn og unge har været i kontakt med de fleste pornografigenrer. Dog er det de færreste, der har stiftet bekendtskab med de ulovlige og mere kontroversielle former for pornografi, så som børnepornografi, dyreporno og voldspornografi. De unge, der angiver at have genrepræferencer foretrækker de mere konventionelle hard-core genrer mand/kvinde, oral/anal og gruppesex. Drengene foretrækker desuden "pigesex-porno", hvor to kvinder dyrker sex med hinanden. Men hele 23 procent angiver ikke at foretrække nogen genre,

17 Unge, køn og pornografi i Norden slutrapport 17 hvilket kan betyde "ingen frem for andre", men også at de simpelthen "ingen" foretrækker. Her er primært tale om piger De kønsspecifikke pornokarrierer Individuel og kollektiv socialisering til pornobrug Löfgren-Mårtenson og Månssons svenske studie viser, at børn og unges forbrug groft sagt kan inddeles i tre forbrugsformer: omgangsform, kilde til viden samt seksuel inspiration. Alder og køn er imidlertid afgørende for, hvordan man bruger pornografien, samt hvad motivet til forbruget er. Ifølge Löfgren-Mårtenson og Månsson kan man tale om kønsspecifikke pornokarrierer. I tråd med dette indikerer Willy Aagres norske studie, at pigernes første erfaringer med pornografi er af individuel karakter, mens drengenes er mere kollektivt baseret med udveksling af pornobilleder og pornoforbrug som social omgangsform i drengegruppen. Disse iagttagelser stemmer overens med Sørensen og Kjørholts undersøgelse, der tilsvarende peger på, at pigerne starter med at se pornografi alene, men med alderen begynder at se pornografi sammen med venner eller kæreste, mens det omvendte billede tegner sig for drengenes vedkommende. Drengene som de primære højfrekvensbrugere af pornografi Når de unge fortæller om pornografi, fremstår drengene som de primære konsumenter. Tallene i den tværnordiske kvantitative undersøgelse viser, at 99 procent af drengene mellem 14 og 18 år har været i kontakt med pornografi. For pigerne er tallet 86 prosent. Disse tal stemmer stort set overens med den islandske undersøgelse, hvor 96 prosent af drengene har set porno, og 89 prosent af pigerne. Disse tal er lidt højere sammenlignet med de fleste andre eksisterende, nordiske undersøgelser. Tallene viser endvidere, at drengene udgør hovedparten af højfrekvensbrugergruppen, dvs. dem der har et næsten dagligt forbrug, selv om pigernes procentuelle andel af denne gruppe stiger med alderen. Löfgren-Mårtenson og Månssons undersøgelse viser, at betydeligt flere drenge end piger er positivt indstillet over for pornografi og at de tillige konsumerer pornografi i større udstrækning end pigerne. Niels Ulrik Sørensens danske undersøg-

18 18 Unge, køn og pornografi i Norden slutrapport else viser, i forlængelse af dette, at drengene som en del af ungdomslivet aktivt opsøger både pornografien og de "pornoagtige repræsentationer" i reklamer, musikvideoer etc. for at udforske de nye og alternative sider af deres køn, kroppe og seksualiteter. Alene eller med andre onani, nysgerrighed eller noget helt andet I store træk er det kønsspecifikke mønster, at de yngre piger ser pornografi alene og er ganske kritiske, mens de yngre drenge ser det sammen med andre drenge og har en humoristisk distance, men dog gennemgående en positiv tilgang til det, de ser. Det fremgår af Niels Ulrik Sørensens studie, at situationer, hvor drenge bruger pornografi i fællesskab, beskrives som renset for enhver seksuel dimension. Der er ikke i samværet mellem drengene rum for seksuel pirring og tilfredsstillelse, hvilket ifølge Sørensen i høj grad hænger sammen med de homoseksuelle konnotationer, scenariet potentielt er bærer af. En måde at håndtere det homoseksuelle element på er at sætte latterliggørelse af pornografien på dagsordenen, at være fælles om at gøre nar af det, man ser. Men ifølge Sørensen imødekommer latteren også en norm blandt drenge om, at pornografien ikke må tages for seriøst, for det virker "kikset", siger de. Latteren bidrager således, viser Sørensen, til at indsluse den enkelte dreng i det normative drengefællesskab. Med alderen brydes der op i det kønsspecifikke brugsmønster ikke at det forsvinder, men det omvendte scenario tager form. De ældre piger ser pornografi sammen med andre piger eller en partner, viser flere af projektets undersøgelser. Med alderen forholder de sig mere positivt til pornografi, selv om det også er blandt de ældre piger, man finder de stærkeste kritikere, viser Löfgren-Mårtenson og Månsson. En pige i Aagres norske studie motiverer sit pornobrug med, at hun ønsker at vide, hvad slags referencer hendes drengevenner har, når de ser pornografi. Der er tale om en slags oplysningsprojekt, mener Aagre. Indsigten bruger hun ifølge Aagre til at realitetsorientere drengene i omgangskredsen for at modvirke, at pornografien bliver et mentalt kort for deres forståelse af seksualitet. Hvis man ser bort fra alderselementet, er motiverne til at se pornografi dog gennemgående kønsspecifikke, viser begge de kvantitative studier. For drengene udgør onani det primære motiv. Pigerne angiver, at de ser pornografi 'for sjov' eller af 'nysgerrighed'. Onani figurerer også som motiv

19 Unge, køn og pornografi i Norden slutrapport 19 hos pigerne, dog uden at antage karakter af primært motiv. Lena Bergs svenske studie fra 1999 viser, at piger har et ambivalent forhold til det at blive seksuelt tændt af at se pornografi. Kroppen reagerer, men de har svært ved at acceptere og tillade følelsen af ophidselse, blandt andet af rædsel for at blive stemplet som "luderagtige" 5. Dette billede stemmer i vid udstrækning overens med Löfgren-Mårtenson og Månssons studie, hvor det hovedsageligt er drenge, der rapporterer at blive seksuelt ophidset af pornobrug. Til gengæld fandt Löfgren-Mårtenson og Månsson en tilsvarende ambivalens hos nogle af drengene blot i omvendt form: drengene tændte ikke på den pornografi de så, men oplevede, at de burde gøre det Kønnet spiller stadig ind Kvinderne oftest repræsenteret i pornografi, i referencer til pornografi og i soft-core pornografi I sin analyse af netsteder for gratis pornografi viser Knudsen, at ændringerne i kønsbillederne på internettets hard-core pornografiske netsteder er begrænsede. Hovedparten af billedmaterialet er fortsat koncentreret omkring eksponering af den nøgne, kvindelige krop, der fungerer som blikfang. De kvindelige kropstegn dominerer, og eksponering af kvindekroppen kontrasterer den parallelle eksklusion af mandlige kropstegn, påpeger hun. Også i de norske unges selvrepræsentationer 6 på og finder Knudsen, at de kvindelige kropstegn er overrepræsenterede. Selvrepræsentationerne kan ikke umiddelbart kategoriseres som pornografi, men de seksuelle poseringer af delvis nøgne kroppe citerer fra pornografiens fremstillinger af kvindelige kropstegn. I tråd med dette viser Hirdmans svenske mediestudie, at trykte ugemagasiner målrettet unge mænd og kvinder samt unges kvinders selvrepræsentationer på i overvejende grad fremstiller kvinder i hel- eller halvbilleder af kroppen. Hirdman skriver om "body'ism" og udviklingen af en 5 Lena Berg (1999) Lagom är bäst. Unga kvinnors berättelser om heterosexuell samvaro och pornografi. Bilda Förlag. 6 Fotografiske selvportrætter uploaded til internetsites.

20 20 Unge, køn og pornografi i Norden slutrapport "pornokrop", hvor blandt andet brysternes størrelse og form standardiseres. Over for dette står de mandlige selvrepræsentationers fokus på ansigt og ikke-kropslighed, hvilket Hirdman betegner som "face'ism". Hearn og Jyrkinens finske medieanalyse viser tilsvarende, at de kvindelige, seksualiserede kroppe er markant fremtrædende specielt i MTVs videoer indenfor genrene rap, hiphop og R&B. Helt traditionelle kønsroller, og så alligevel ændrede kønsmønstre Pornografi og pornoficering i ungdomskulturens medieudbud synes i dominerende grad at fastholde de konventionelle kønsroller, hvor manden agerer subjekt, beskuer og permanent præstationsdygtig, mens kvinden agerer objekt, beskuet og bedømmes på udseendet og seksuel tjenstvillighed. Men kønspositionerne glider også og bliver løse i kanten. Flere piger og unge kvinder angiver i de kvantitative undersøgelser, at de har set pornografi. For de fleste er der tale om at frivillighed og nysgerrighed er drivkraften, som det vises i Aagres norske interviewundersøgelse, hvor en pige beretter, at hun sammen med veninder har arrangeret "pornomaraton" med afsøgning af pornografiens forskellige genrer som hovedformål. Löfgren-Mårtenson og Månssons studie peger ligeledes på opløsningstendenser i de konventionelle kønsrepræsentationer i tilfælde, hvor mandekroppen gøres til genstand for bedømmelse, eller hvor det "barberede køn" (reduceret kønsbehåring) gøres til ideal for både mænd og kvinder. Flere rapporter synliggør, hvordan køn konstrueres i pornografien og pornoficeringen, og alt i alt peger rapporterne på, at kønspositioner ikke er blivende og stationære, men tværtimod foranderlige størrelser. Mændene på vej ind Rapporterne viser, at mandekroppe tendentielt er ved at blive synlige i pornografien og pornoficeringen. I Niels Ulrik Sørensens interviews med danske drenge påvises det, at også mænd er beskuede og objekter i massekulturelle fremstillinger. Hermed forstyrres den konventionelle, heteroseksuelle blikrelation, der almindeligvis er anvendt i massekulturelle fremstillinger, og ifølge Sørensen konstrueres en blikrelation, hvor "mænd kigger på mænd, der bliver kigget på", som potentielt kan kodes som "en homoseksuel positionering". Denne positionering opfatter dreng-

21 Unge, køn og pornografi i Norden slutrapport 21 ene som ubehagelig og problematisk, men som et stadig mere påtrængende livsvilkår. Sørensen viser, hvordan drengene som navigeringsstrategi gør brug af det, han kalder "hypotetiske kønspositioner", hvor de kan tage en hypotetisk, kvindelig beskuerposition i anvendelse og således undvige en potentiel homoseksuel blikpositionering. Ifølge Sørensen peger dette på en ombrydning af maskulinitet, mandekroppen og mandlige seksualitetsformer, og på at konventionelle kønspositioner er ved at opløse sig og afløses af større fleksibilitet. Knudsen viser i sine analyser af pornografiske netsteder, at mandekroppe inkluderes, når de indgår i billederne som masturberende, penetrerende og ejakulerende model-brugere. I de unge drenges selvrepræsentationer på internettet sker en vis grad af seksualisering blandt andet gennem fremvisning af en muskuløs mave og en veltrænet overkrop. Men såvel på internettets gratis pornografisider som i selvrepræsentationerne er de seksualiserede mandekroppe underrepræsenteret. Der er snarere tale om æstetisering end seksualisering, mener drengene i Sørensens undersøgelse. Tilsvarende viser Hirdmans undersøgelse, at drengene i deres selvrepræsentationer ikke benytter sig af en erotiseret tiltaleform, sådan som pigerne tværtimod gør det Reflekteret tilgang De kan skelne Et centralt spørgsmål i de senere års kritiske debat om pornografiens nye kulturelle status har drejet sig om børn og unges evne til at skelne mellem pornografiens fiktion og virkelighedens verden. Undersøgelsens mange projekter viser, at børn og unge forholder sig til pornografi fra en relativt ung alder. Meget tyder på, at de ikke blot er passive konsumenter, og at de med alderen udvikler stor tolkningskompetence og forholder sig reflekteret til konsumtion af pornografi. De godtager ikke umiddelbart alt, hvad de ser. I Löfgren-Mårtenson og Månssons undersøgelse formulerer både piger og drenge, at erhvervelse af egne positive, seksuelle erfaringer fungerer som en slags vaccine mod "overdrevne" billeder og idealer. De formulerer endvidere, at de unge er bevidste om, at man skal skelne og gør det mellem pornografiens skildringer og den sociale virkelighed de

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 4/14 UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 4/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 4/2014 1. ÅRGANG 24. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES OPLEVELSER PÅ NETTET UBEHAGELIGE OPLEVELSER ER EN DEL AF MANGE BØRNS LIV PÅ NETTET Halvdelen af eleverne

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.

Den største frygt. om pædofiliskræk og forebyggelse af seksuelle overgreb. Konference. Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06. Den største frygt om pædofiliskræk og forebyggelse Konference Scandic Roskilde 10.06.2013 Scandic Århus 11.06.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Den største frygt om pædofiliskræk

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010 Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 1 Præsentation af Aalborg Universitet 2 af 31 Undersøgelsen Formål:

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Homo, bi og trans i medierne

Homo, bi og trans i medierne 1 Homo, bi og trans i medierne Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Eleverne bliver præsenteret for en analyse af repræsentationer af homo- og biseksuelle i ungdoms-tv, og skal derefter lave

Læs mere

Inspiration til undervisning

Inspiration til undervisning Inspiration til undervisning Emner Det er meget individuelt fra klasse til klasse og elev til elev, hvilke emner de er motiveret for at arbejde med. Derfor er der samlet en palet med emner til alle elever

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse

Webstatus. Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse http://www.radikale.dk Det Radikale Venstre 25. februar 4 Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.radikale.dk. Der

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Kære medlem Hvem er vi egentlig? Er det kun det grå guld, der tror på en nordisk identitet? Ser ungdommen et fællesskab? Hvad med vores nye

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Hvordan ser en pædofil ud?

Hvordan ser en pædofil ud? Hvordan ser en pædofil ud? Psykolog Kuno Sørensen Oplæg ved konferencen DEN STØRSTE FRYGT Januar 2014 Seksuelle overgreb Når børn og unge bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de, på grund af

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG

BØRNEINDBLIK 3/14 JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG BØRNEINDBLIK 3/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/2014 1. ÅRGANG 4. APRIL 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES LIV PÅ SOCIALE MEDIER JEG TROR BARE, FACEBOOK ER DET, MAN GØR SOM UNG Næsten alle 13-årige er aktive

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura. Klage over kønsdiskriminerende reklame for Fitness World vist på TV 2

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura. Klage over kønsdiskriminerende reklame for Fitness World vist på TV 2 TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 25. februar 2014 Sagsnr. 2014-001065 Louise Nygaard Andersen Fuldmægtig, cand.jur. lna@kulturstyrelsen.dk Direkte

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

dem, man næsten ikke kan vente med at fortælle. Det kan f.eks. være, når man skal give sin veninde eller mor og far en gave.

dem, man næsten ikke kan vente med at fortælle. Det kan f.eks. være, når man skal give sin veninde eller mor og far en gave. HVORDAN TALER JEG MED BØRN OM SEKSUALITET? Som voksne er vi gode til at vejlede og tale med børn om, hvordan de skal tale pænt til hinanden, sidde ordenligt ved bordet og ikke slå, når de bliver vrede.

Læs mere

INGEN SKAL FØLE SIG PRESSE

INGEN SKAL FØLE SIG PRESSE INGEN SKAL FØLE SIG PRESSE Pornografiens måde at fremstille kvinder og mænd på er som regel utrolig forsimplet: kvinder servicerer og mænd præsterer! Og denne fremstilling findes ikke længere kun i pornografien.

Læs mere

Kvalitative og kvantitative

Kvalitative og kvantitative Kvalitative og kvantitative - undersøgelsesmetoder Fællesmodul i business DEF Klynge, KEA 2012 Har I brugt dem? Og til hvad? Hvad er værdien ved dem? Business aspektet Før nogen finansierer noget som helst,

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

On-line dialog startes off-line

On-line dialog startes off-line On-line dialog startes off-line Af: Anette Boiesen Petersen Markedskonsulent Post Danmark A/S Søren Pedersen Senior Consultant Wilke A/S Synopsis: Word of Mouth er en af de mest effektive kommunikationsfomer

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET

KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KRONISK SYGDOM & SEKSUALITET KOMMUNIKATION Torsdag 22.01.2009 Åshild Skogerbø Psykolog Specialist i klinisk sexologi, NACS PhD-studerende Københavns Universitet aask@pubhealth.ku.dk PÅSTANDE INTIMITET,

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik. ETIK Plan for i dag Intention Hvad er hensigten med det, vi skal igennem? Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BArapportskrivning omkring etik. Det kan være nyttigt at kende sin

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Børn, unge og medier. Maja Schurmann. Kristent Pædagogisk Institut. - pædagogik med værdi 1

Børn, unge og medier. Maja Schurmann. Kristent Pædagogisk Institut. - pædagogik med værdi 1 Børn, unge og medier Maja Schurmann Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 Voksne har et ansvar Gode råd om børns medieliv Medierne er i dag en helt naturlig del af vores børns hverdag. Skoler

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00

UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00 UNGES MEDIEKULTUR - Pædagogisk problem eller mulighed? KONFERENCE D. 29. MAJ 2013, KL 9.30-16.00 UNGES MEDIEKULTUR -Pædagigisk problem eller mulighed? Hallo hører du efter, hvad jeg siger?. Har du ikke

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt.

Der er dog ikke dokumentation for, at det vil have indflydelse på unges misbrug, at en del af det store salg gøres legalt. Unge og narko Generel info I de sidste 40 år har der været en del fokus på problemerne omkring hash. Mange kurser og konferencer har været afholdt, mange ord er blevet sagt og meget skrevet de sidste ord

Læs mere

Den lille grønne om LGBT

Den lille grønne om LGBT Den lille grønne om LGBT Om kønsidentitet og seksuel orientering LGBT Danmark Indhold 1. To dimensioner 2. Kønsidentitet 3. Seksuel orientering 4. Ligebehandling 1. To dimensioner N V Ø S Et tankeeksperiment:

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Side 1 af 6 TDC A/S, Presse DATO 1/6-2014 INITIALER IKJE/BWH Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2014 Forord Denne analyse er den femte, som TDC Group siden 2010 har gennemført

Læs mere

It-sikkerhed Kommunikation&IT

It-sikkerhed Kommunikation&IT It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at

Læs mere

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Kærestevold Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Bliver tæsket af min kæreste hver gang han syntes jeg siger noget forkert eller gør noget, men vil ik melde det fordi jeg elsker ham.

Læs mere

At Movias nuværende udbudsbetingelser for reklamers indhold fastholdes uændret.

At Movias nuværende udbudsbetingelser for reklamers indhold fastholdes uændret. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 26. juni 2014 Mads Lund Larsen 13 Reklamer på busser for kosmetiske operationer Indstilling: Administrationen indstiller, At Movias nuværende udbudsbetingelser

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 Indhold: 1. Pressemeddelelse: Vold og overfald får villaejere til at ændre vaner 2. Factsheet

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S

En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet. Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S En danskers mediehverdag Mediernes rolle i hverdagslivet nu og fremadrettet Eva Steensig Erhvervssociolog Lighthouse CPH A/S Superbrugeren anno 2009 Superbrugeren contra resten af befolkningen Kilde: Gallup

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer?

Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer? Hvad kan sammenlignende etnografiske undersøgelser betyde for effektmålinger af on-line konsultationer? Brit Ross Winthereik Lektor, Ph.D. Baggrund Ph.D. om IT i almen praksis (Connecting Practices: EPRs

Læs mere

BØRNEINDBLIK 2/14 MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP

BØRNEINDBLIK 2/14 MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP BØRNEINDBLIK 2/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 2/2014 1. ÅRGANG 5. FEBRUAR 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES TANKER OM KROP OG VÆGT MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP 13-årige børn bruger meget tid på at

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer.

Digital trivsel. Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde. Konference Scandic Odense, 23.05.2013. www.foredragogkonferencer. Digital trivsel Unges onlineliv og redskaber til det pædagogiske arbejde Konference Scandic Odense, 23.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk DIGITAL TRIVSEL Unges onlineliv og redskaber

Læs mere

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning.

Økonomen som leder. -CA sætter fokus på lederne. En undersøgelse fra CA s medlemspanel. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning. CA, Økonomernes a-kasse og karriererådgivning Økonomen som leder -CA sætter fokus på lederne En undersøgelse fra CA s medlemspanel marts 2005 Økonomen som leder er udgivet af CA, Økonomernes a-kasse og

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

HT har ét rigtigt svar under beskrivelse, hvilket antyder, at hun som CI-bruger har svært ved at skelne de tre lydkarakterer. Dog har hun tre korrekte rækkefølger i deløvelsen med rangordning af musikeksempler,

Læs mere

- NOTER, IDEER OG GODE RÅD- Participatorisk Video PV

- NOTER, IDEER OG GODE RÅD- Participatorisk Video PV Lær først og fremmest brugergruppen og projektet godt at kende. Indkald dernæst (eller være medvirkende til indkaldelse) dernæst til de første møder. Her er nogle ideer og råd til at få sat gang i processen.

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning

Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar. Indledning 1 Undgå vold og voldtægt - håndbog for kvinder i psykisk selvforsvar af Chris Poole Indledning "Velma the swift; Velma the elusive; Velma who had never mastered the kicks, punches and defense blocks, but

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere