Forvaltning, forskning, familier sagsbehandling i frembden?
|
|
- Jette Jeppesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DS årsmøde 19. Juni 2015 Forvaltning, forskning, familier sagsbehandling i frembden? Oplæg ved aut. cand. psych. Niels Peter Rygaard AdopBonskonsulent, VISO
2 Mit arbejdsfelt: fra forskning Bl lokalpolibk og forvaltning Bl uddannelse i omsorg for udsase børn og unge Omsorgsgivere og daglige ledere Politikere, forvaltningers beslutningstagere Forskere i udsatte børn
3 THE (CONFLICT OF) ORGANIZATION IN THE MIND: NEW PUBLIC MANAGEMENT: Økonomi og BlreSelæggelse styres fra toppen. Medarbejdere arbejder eaer på forhånd fastlagte metoder, med Bdsramme/ opgavestyring. DokumentaBon af alle procestrin. Målstyring eaer fastlagte succeskriterier. Ledere og medarbejdere er adskilte, sagsbehandling er relabvt fag- og- person- uadængig. VariaBoner er afvigelser fra en norm. Her er en sag. KL. RELATIONSBASERET ARBEJDE: Autonomi på basis af faglig viden. Arbejdet er et erfaringsbaseret håndværk, som skabes i dialoger. Sagsforløb og Bdsrammer BlreSelægges individuelt eaer et fagligt skøn. At opbygge en Bllidsbaseret relabon Bl klienten. Der er aldrig to sager der er ens. Her er en borger. DS.
4 DAGENS OPLÆG FORSKNING I ANBRAGTE BØRN OG UNGES UDVIKLING, RELATERET TIL FORVALTNINGSORGANISATION Hvilke opgaver står forvaltninger overfor i frembden? De to forvaltningsforståelser familiestruktur og kompetencer uddannelse selvstændighed og relaboner målgruppe og resultater Skriv s(kord (l dialogen, hvis noget fanger din opmærksomhed undervejs J
5 Børn og unge i byer - og forældrevilkår: mange, korte, og brudte relaboner er børns største risiko Udepasning af 0-2 årige steget fra % på 20 år. Antal børn pr. ansat i daginsbtuboner: fra 6 Bl 8 børn de sidste fem år. Varighed af omsorgsgiveres ansæselsesbd nede på 3 år. For sagsbehandlere i Københavns Kommune: 9 mdr. Skilsmisse: %, i dag 50 %. Topper eaer 2. barns fødsel. 20 % af skilsmissebørn er pendlerbørn. Siden 2000: antal enlige forsørgere steget fra 25 % Bl 50 %. Senere fødsler: nu flere førstegangsfødende i gruppen år end år. Fødselstallet er faldet 10 % på fem år. DK topper nu verdenslisten over førbdspension på grund af psykiske lidelser. 34 % af unge piger har været i psykologbehandling. 30 % af unge er ensomme. I behandling for stofmisbrug : steget fra Bl DK har Europas største sbgning i ungdomsarbejdsløshed.
6 KVALITET I SAGSBEHANDLING ER KVALITET I DESIGNET AF UNDERSØGELSESPROCESSEN: SKABE EN GENSIDIG, NYSGERRIG OG ÅBEN DIALOG FORMIDLE SAGSBEHANDLERS OPGAVE OG KRITERIER SYSTEMETS EVNE TIL AT SKABE KONTINUITET I ANBRINGELSESFORLØBET HOLDE EN UAFHÆNGIG DISTANCE, KOMME MED EN NEUTRAL VURDERING SET FRA ET ANDET SYNSPUNKT END DE INVOLVEREDES. HVERKEN SUPERVISERE ELLER KUN FOKUSERE PÅ FORMELLE KRAV. SKABE BEVIDSTHED OM - OG UDFORDRE - LOKALE FORSTÅELSER GIVE FEEDBACK TIL DET LOKALE SYSTEM: RESSOURCER OG UDVIKLINGSFELTER. VÆRE MEGET BEVIDST OM, AT MAN ER AKTØR I ET STORT NETVÆRK, HVOR ENIGHED MELLEM AKTØRER ER AFGØRENDE FOR PLEJEBØRNS UDVIKLING. FREMME ET FÆLLES SYN PÅ SAGEN. Der kommer flere og flere akbonærer
7 SVÆRE ANBRINGELSESSAGERS MELODI GRAND PRIX: 10 POINTS HVOR MANGE SAGSBEHANDLERSKIFT HAR DER VÆRET I SAGEN? (MANGE SB- SKIFT = FORRINGET UDVIKLING HOS PLEJEBØRN)HØJST 2: 1 POINT HVOR MANGE KOMPLEKSE SAGER HAR SAGSBEHANDLER? HØJST 15: 1 HVOR MANGE ÅR VIL SAGSBEHANDLER HAVE SAGEN? ER SAGSBEHANDLER GLAD FOR SIN ARBEJDSPLADS? HAR SB LET ADGANG TIL DIALOG MED DAGLIG LEDER? MINDST 3: 1 JA: 1 JA: 1 HAR SB OPBYGGET EN TRYG RELATION TIL KLIENT (- ENS NETVÆRK) JA: 1 HAR SAGSBEHANDLER ET ERFARINGSGRUNDLAG, DER MATCHER SAGENS UDFORDRINGER OG KOMPLEKSITET/ EN MENTOR? MINDST 5 ÅRS: 1 ER SAGSBEHANDLER OG VIS.UDVALG ENIGE OM FORANSTALTNINGEN? JA: 1 HVOR INVOLVERET ER DEN LOKALE FORVALTNING I AT SØRGE FOR SUPERVISION OG UDDANNELSE TIL SAGSBEHANDLERE? MEGET: 1 ER DER ET VELETABLERET TVÆRFAGLIGT SAGSSAMARBEJDE KENDER AKTØRERNE HINANDEN? ER DE ENIGE OM SYNET PÅ SAGEN? JA: 1 8 point: barnet klarede 9. klasse, fik uddannelse, og blev en god borger.
8 KVALITET I ANBRINGELSE - FORSKNINGENS HOVEDKONKLUSIONER RELATIONSKVALITET er den vigbgste resiliensfaktor - især i anbragte børns udvikling ifølge World AssociaBon of Infant Mental Health. Hvordan defineres det begreb? KonAnuitet: Langvarige relaboner Bl voksne, med hyppig sprogdialog, præget af social og følelsesmæssig udveksling (tryg Blknytningsadfærd). Et langvarigt Blhør Bl en gruppe jævnaldrende. Rela(onsbrud er den mest belastende faktor for senere udvikling uanset om det er med plejeforældre, forældre, skoler eller sagsbehandlere. At både forældre, plejeforældre og professionelle forstår sig selv som samarbejdende forældrefigurer i et enigt netværk. At tryg voksenkontakt er den afgørende forudsætning for leg, læring, senere evne Bl uddannelse, og livskompetence. Skoleforløbet har enorm betydning for hvad vej bolden triller eaer anbringelsen.
9 Har plejeforældre både OPGAVEKOMPETENCE OG RELATIONSKOMPETENCE? PLEJEFORHOLDETS FYSISKE RAMMER, ANTAL PLEJEBØRN, OG ØKONOMI ER AF MINDRE BETYDNING FOR BØRNS UDVIKLING. DER ER TO KRITERIER FOR KVALITET I OMSORG: OM FAMILIEN KAN SKABE EN STABIL RYTME I DAGLIG PRAKTISK OPGAVELØSNING, ET FORUDSIGELIGT OG RYTMISK FLOW. OG OM DE UNDERVEJS HAR EN HØJ GRAD AF RELATIONSBEVIDSTHED/ PRAKSIS: INDGÅR I SOCIALE OG FØLELSESMÆSSIGE SAMSPIL MED BARNET, SOM GØR DET TRYGT OG STØTTER TILKNYTNING, UDFORSKNING, LEG, LÆRING. TRYG TILKNYTNINGSADFÆRD.
10 OPGAVEFOKUS OG RELATIONSFOKUS EN SVÆR BALANCE
11 FAMILIEDYNAMIK OG SAMARBEJDSKOMPETENCE: PLEJEFORÆLDRES TILKNYTNINGSMØNSTRE OG TILKNYTNINGSADFÆRD Børn som anbringes i plejefamilie udvikler som regel plejemors Blknytningsmønster hvis de anbringes < mdr. gamle. (Mary Dozier) Hvis plejemor ikke udviser tryg men usikker Blknytningsadfærd (afvisende, ambivalent, desorganiseret) vil barnet oae blive kategoriseret som desorganiseret senere ikke kunne mestre relaboner Bl andre. Plejeforældre misforstår oae det afvisende barns adfærd. (Mary Dozier) Børn hvis plejeforældre modtager regelmæssig supervision vil oaere udvikle et trygt/ autonomt mønster. (Femmie Juffer) Disse færdigheder viser sig I at deres dialog med jer, og barnet oplever:
12 Vurdering af børns relabonsmiljø 0-3 år (MARY MAIN) Indikator 2.a: Barnet indgår i sociale relaboner, fællesskaber og netværk i det omgivende samfund. Indikator 2.b: Barnet deltager i fribdsakbviteter. Indikator 2.c: Barnet har venskaber. Indikator 2.d: Barnet har mindst en fortrolig voksen. BARNETS UDVIKLING AFHÆNGER AF AT PLEJEFORÆLDRE UDVISER TRYG TILKNYTNINGSADFÆRD: SAMMENHÆNG OMSORGSGIVER SKABER RYTMISKE OG FORUDSIGELIGE SAMSPIL GENSIDIGHED DEN VOKSNE SKABER HYPPIG INTERAKTION SENSITIVITET SÆTTER FASTE MÅL, AFLÆSER B.S TILSTAND TILGÆNGELIGHED DET ER LET AT FÅ TRØST/ DIALOG RO - DEN VOKSNE FØLER MED, MEN ALDRIG SOM BARNET MENTALISERINGSEVNE DEN VOKSNE REFLEKTERER OFTE MED BARNET OVER EGNE OG ANDRES FØLELSER OG MOTIVER.
13 UDDANNELSE Indikator 1.a: Barnet er i dagblbud eller opfylder undervisningspligten ved at gennemføre et grundskoleblbud med undervisning fra børnehaveklasse Bl 9. klasse FØRSKOLEUDDANNELSE SFI s konklusion over forskning i daginsbtuboner siden 1930: Færre børn pr. omsorgsgiver, små børnegrupper, og løbende uddannelse af personale giver den bedste udvikling hos børn. Og: Er plejefamilien og daginsbtubonen enige om synet på barnet? Forstår daginsbtubonen barnet som et barn med særlige behov for social og emobonel støse? Er daginsbtubonen stresset eller rolig?
14 SKOLEUDDANNELSE VINNERLJUNG HAR UNDERSØGT ANBRAGTE BØRNS SKOLEFORLØB OG RESULTATER, SAMMENLIGNET MED ALLE SVENSKE BØRN I ALT SOLEBØRN OG UNGE. RINGE SKOLEFORLØB FORSTÆRKER ALLE ANDRE RISIKOFAKTORER, ISÆR FOR ANBRAGTE BØRN. GODE SKOLEFORLØB KAN UDSLETTE NEGATIVE BAGGRUNDE. KARAKTERGENNEMSNIT ER EN MEGET STÆRK FORUDSIGER FOR SÅRBARHED ELLER RESILIENS I VOKSENLIVET UANSET HVILKEN BAGGRUND MAN KOMMER FRA.
15 Heldagsskolens betydning som resiliensfaktor n n n n n GRUPPEN AF ANBRAGTE BØRN LIGGER I DEN LAVESTE SJETTEDEL KARAKTERMÆSSIGT. I DANMARK: 20 % AF EN BØRNEÅRGANG TAGER ALDRIG 9. KLASSE OG UNGDOMSUDDANNELSE MEN DET ER 64 % AF DE ANBRAGTE, DET GÅR SÅDAN (DPU S UNDERSØGELSE) DET EKSKLUDERER DEM STORT SET FRA ET NORMALT VOKSENLIV Din vurdering af relevant skolegang og trivsel er vig(g. For anbragte børn skal skolegang vurderes og planlægges i samarbejde med lokal PPR og skole allerede i førskolealderen.
16 KARAKTERGENNEMSNIT alle sammenlignet med anbragte Alle drenge Højt:4 ud af 10 Lavt: 2 ud af 10 Alle piger 6 ud af 10 1 ud af 10 Anbragte drenge Højt:1 ud af 10 Lavt: 6 ud af 10 Anbragte piger 2 ud af 10 4,5 ud af 10
17 Hvorfor klarer de sig dårligt? Ikke på grund af dårlig begavelse. Kun 2 point under IQ gns. De får lavere karakterer, mindre uddannelse, og færre eaeruddannelser end andre børn med samme IQ. Har noget flere indlæringsproblemer end andre, især med arbejdshukommelse (kan ødelægges af vedvarende stress). Ustabilitet i opvæksten for mange skia. Nega%ve forventninger fra socialarbejdere, forældre, lærere og plejeforældre (Sweden, Denmark, UK). For lidt samarbejde skole/ socialforvaltning/ plejeforældre. Din vurdering: Ser plejeforældre og lærere skolearbejde som en vig(g opgave, de samarbejder om? Er barnets evt. Indlæringsvanskeligheder kortlagt og behandlet? Har barnet en mentorlignende rela(on (l mindst een lærer?
18 Børn der vokser op i familiepleje og har ringe skoleforløb har stærkt forhøjet risiko for: Selvmord RR = 6.4 Selvmordsforsøg RR = 6.2 Alvorlige psykiske problemer RR = 5.0 Stofmisbrug RR = 6.8 Alkoholmisbrug RR = 4.9 Alvorlig kriminalitet RR = 7.5 Blive teenageforældre RR = 3.8 Ende på livslang socialhjælp RR = 9.1 (RR = rela(v risiko i forhold (l landsgennemsnit - uanset køn og fødselsår)
19 InternaBonale studier: Hvad virker? 11 studier gennem 35 år: PosiBve resultater : 9 of 11 mentor projekter (langvarig relabon Bl lærer) Læsetræning. Samt Paired Reading (børn samlæser) LeSerbox Club in UK SkolFam projektet for anbragte børn i Sverige hsp:// 2- skolprojekt- inom- familjehemsvarden/ Alle 9 projekter forbedrede børnenes læsefærdigheder. Andre programmer skulle forbedre talfærdigheder- 3 lykkedes, 2 blandet, 2 ikke. Arbejdshukommelse reduceres ved vedvarende stress hos børn.
20 VURDERING AF RELATIONER 3-18 ÅR DEN GENERELLE FORSKNINGS RESULTATER: ER PLEJEFAMILIEN SOCIALT ISOLERET? SÅ VIL PLEJEBARNET SANDSYNLIGVIS OGSÅ VÆRE DET. RISIKOEN FOR AFMAGT OG OVERGREB MOD BØRN STIGER, JO MERE ISOLERET PLEJEFAMILIEN ER I FORHOLD TIL NETVÆRK OG RÅDGIVERE. HAR PLEJEFAMILIEN ET REFLEKTERET FORHOLD TIL BALANCEN MELLEM SÆRLIGE HENSYN TIL TRYGHED OG AT SKÆRME BARNET, OG BEHOVET FOR AT FREMME DETS SOCIALE RELATIONER? HAR PLEJEFAMILIEN GODE RELATIONER TIL ANDRE VOKSNE I NÆRMILJØET? SÅ VIL SELV BØRN MED VANSKELIG ADFÆRD OFTE FÅ VENSKABER MED JÆVNALDRENDE. HAR PLEJEFAMILIEN ET AFKLARET FORHOLD OM PLEJEBARNET MED PLEJEFORÆLDRENES EGNE FAMILIER? ER PLEJEFAMILIEN I KONFLIKT MED ELLER UDELUKKER BARNETS BIOLOGISKE FAMILIE? SÅ VIL BARNETS SOCIALE UDVIKLING BLIVE PRÆGET AF LOYALITETSKONFLIKTER, DER SÆTTER DETS SOCIALE UDVIKLING TILBAGE. HVOR TIT ER BARNET I DIALOG MED SIN SAGSBEHANDLER ELLER ANDEN NEUTRAL PERSON UDENFOR FAMILIEN? HVOR LÆNGE HAR RELATIONEN VARET?
21 VURDERING AF PLEJEFAMILIENS EVNE TIL AT UDVIKLE ÆLDRE BØRN OG UNGES SELVOPFATTELSE TIDLIGE OMSORGSSVIGT, TAB OG TRAUMATISKE OPLEVELSER PÅVIRKER IDENTITETSDANNELSEN ISÆR I PUBERTETEN TAB TOLKES FØLELSESMÆSSIGT SOM AFVISNING OG ET SIGNAL OM VÆRDILØSHED. DERFOR ER LAVT SELVVÆRD EN KLASSISK FØLGE AF TAB. UNDERSØG DEN UNGES SELVOPFATTELSE: FORSTÅELSE AF ANBRINGELSEN OG DENS FORMÅL OPLEVELSE AF ENIGHED MELLEM PLEJEFORÆLDRE OG BIO- FORÆLDRE FORSTÅELSE AF EGEN INDFLYDELSE PÅ BESLUTNINGER OPLEVELSE AF MENING MED TILVÆRELSEN OG FREMTIDSMÅL KAN PLEJEFORÆLDRENE/ ANDRE TALE ÅBENT OM TABSOPLEVELSER OG LOYALITETSKONFLIKTER?
22 METODER OG RESULTATER HAR PLEJEFORÆLDRE OG NETVÆRK EN REFLEKTERET IDE OG DIALOG OM BALANCEN MELLEM AT FASTHOLDE OG SLIPPE I TEENAGEALDER- UNGDOM? HAR FORVALTNINGEN EN KLAR PLAN FOR DEN KRITISKE OVERGANG FRA PLEJE TIL SAMFUND? HAR DE FASTE RITUALER FOR AT HØRE FORSLAG OG MENINGER? (OBS: MEGET SKADEDE BØRN KAN PROVOKERES AF FOR MANGE VALG) HAR DEN UNGE ET GRUPPETILHØR TIL EN NOGENLUNDE SUND GRUPPE? DER ER SAMMENHÆNG MELLEM UDDANNELSESSTEDERS EVNE TIL AT SKABE ELEV- LÆRER RELATIONER- OG GRUPPETILHØR, OG FRAFALD/ BESTÅ EKSAMENER/ UDDANNELSE. UNGE ANBRAGT ALENE PÅ VÆRELSE GIVER RINGERE RESULTATER END PLACERINGER I FÆLLESSKABER MED ANDRE UNGE.
23 ER INDGÅENDE HELBREDSCHEK FORETAGET? Anbragte børn og unge i Vinnerljungs us.: 75% havde haa alvorlige helbredsproblemer Mange var ikke vaccinerede Mange havde ubehandlede/ uopdagede helbredsproblemer: hørelse, syn, allergier, kroniske smerter, etc. Hver anden anbragt havde tandproblemer som krævede omgående behandling. Din vurdering: Har plf og samarbejdspartnre iværksat undersøgelse og læge/shp. tjek? Er (dligere oplysninger fulgt med og anvendt?
24 FAMILIEDYNAMIK OG SAMARBEJDSKOMPETANCER BLIVER PLEJEFAMILIEN MODNET ELLER STRESSEDE AF OPGAVEN? ER DER DIALOG ELLER GRUPPEKONFLIKTER UNDER ANBRINGELSEN I HELE NETVÆRKET PLEJEFAMILIE, FORÆLDRE, BARN/ UNG, DAGINSTITUTION ELLER SKOLE, FORVALTNING? ER DER FORHANDLET FÆLLES KRITERIER FOR, HVAD DE FORSKELLIGE AKTØRER VURDERER UD FRA? DETTE ER DET VIGTIGSTE KRITERIUM FOR EN ANBRINGELSE.
25 UDKOMMET 2015 PÅ SYSTIME: PLEJEFAMILIE GAVER OG OPGAVER GraBs onlineuddannelse Samt: Tilknytningsproblemer og tilknytningsforstyrrelse hos Børn og Unge, kapitlet om vurdering af forældre/ omsorgsevne Mail til for bestilling eller køb her.
26 Din ressource Bl Blknytningsbaseret anbringelseskvalitet GraBs onlineuddannelse i Blknytningsbaseret omsorgs- og relabonsarbejde med anbragte børn og unge: hsp://fairstartedu.us/?lang=da 13 videns og dialogsessioner for grupper. Vælg mellem udgaven for plejefamilier, eller for gruppeopdragelse (insbtuboner). Husk at klikke det danske flag i sprogvalg. Kan bruges i arbejde med anbragte og forældre med anden etnisk baggrund, da det findes på 18 sprog.
Social(lsyn i plejefamilien - hvad er afgørende faktorer i plejeforhold ud fra kvalitetsmodellen?
Social(lsyn i plejefamilien - hvad er afgørende faktorer i plejeforhold ud fra kvalitetsmodellen? Workshop ved aut. cand. psych. Niels Peter Rygaard Adop(onskonsulent, VISO www.nielspeterrygaard.com www.fairstartglobal.com
Læs mereTil lykke med fremskridtene! ADOPTION NU OG I FREMTIDEN
ADOPTION OG SAMFUND 6/11 2014 Til lykke med fremskridtene! ADOPTION NU OG I FREMTIDEN Åbning ved aut. cand. psych. Niels Peter Rygaard Adoptionskonsulent for VISO www.nielspeterrygaard.com www.fairstartglobal.com
Læs mereInternational udvikling og lovgivning i Danmark Hvordan får anbragte et bedre livsforløb for de 15 mia. årligt?
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del Bilag 202 Offentligt ANBRINGELSE SOM SOCIALPOLITISK INSTRUMENT I FREMTIDEN International udvikling og lovgivning i Danmark Hvordan får anbragte
Læs mereCAND. PSYCH. NIELS PETER RYGÅRD AUT. AF DP UNDERVISNING OG ORGANISATION AF ARBEJDET MED BØRN MED SVÆRE SOCIO-EMOTIONELLE VANSKELIGHEDER
CAND. PSYCH. NIELS PETER RYGÅRD AUT. AF DP UNDERVISNING OG ORGANISATION AF ARBEJDET MED BØRN MED SVÆRE SOCIO-EMOTIONELLE VANSKELIGHEDER WWW.FAIRSTARTGLOBAL.COM WWW.ATTACHMENT-DISORDER.NET Meditationsøvelse
Læs mereIver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut
Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede
Læs mereVelkommen til 1. kursusdag. Familien som arbejdsplads
Velkommen til 1. kursusdag Familien som arbejdsplads 6 læringsmål 1. Har udviklet indsigt i og kender egne ressourcer og begrænsninger i forhold til at drage omsorg for et plejebarns trivsel. Løbende tilegne
Læs mereHVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.
HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE
Læs mereTidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling.
Tidlig indsats kræver systematik, tværfaglig viden og et fælles sprog om småbørns sociale og følelsesmæssige udvikling. Workshop ved Socialstyrelsens temaseminar Den gode anbringelse, 30. maj 2017 Mette
Læs mereADHD i et socialt perspektiv
ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person
Læs mereVision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune
Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:
Læs mereVelkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie
Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Dagens læringsmål At deltagerne: Kan understøtte plejebarnets selvværd og trivsel ved, at barnet føler sig hørt, respekteret og anerkendt
Læs mereTryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.
Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige
Læs mereMentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 168 Offentligt Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk Oktober 2016 1 1. Sammenfatning Flere børn i plejefamilie
Læs mereAlle indikatorer og kriterier er gældende for alle plejefamilier uanset godkendelsesgrundlag medmindre andet er specifikt angivet.
Bilag 2 Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilieområdet Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i plejefamilier
Læs mereKvalitetsmodel for socialtilsyn. Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier
Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal anvende ved vurdering af kvaliteten i plejefamilier
Læs mereKvalitetsmodel for socialtilsyn
Version iht. BEK nr. 1251 af 13/11/2017 Kvalitetsmodel for socialtilsyn Temaer, kriterier og indikatorer for plejefamilier Indledning I det følgende beskrives kvalitetsmodellen, som socialtilsynet skal
Læs mere3. Børn og unges mentale sundhed og trivsel. Onsdag 23. august 2017
3. Børn og unges mentale sundhed og trivsel Onsdag 23. august 2017 Slides fra Tormod Bøe Børn og unges trivsel og psykiske sundhed SFI s forløbsundersøgelse af årgang 95 Fokus på psykisk sårbarhed Nordisk
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereSE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen
SE BARNET INDEFRA: At arbejde med tilknytning i dagpleje- og institutionskontekster. Landskonferencen Kvalitet i dagplejen Hotel Nyborg Strand den 29. maj 2017 Mette Skovgaard Væver Ph.D. lektor i klinisk
Læs mereGodkendelsesramme for indplacering af plejefamilier
Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier Maj 2017 Differentieret godkendelse af plejefamilier Højeste Børn m., der ligger udover, hvad børn i plejefamilier normalt har Kommunal plejefamilie
Læs mereBarndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer
Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Læs mereVelkommen til kursusdag 2. Mødet med plejebarnet
Velkommen til kursusdag 2 Mødet med plejebarnet Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før. 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje. 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde 10.45 11.15 Opsamling
Læs mereGodkendelsesramme for indplacering af plejefamilier
Godkendelsesramme for indplacering af plejefamilier Maj 2017 Godkendelsesrammen er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Socialtilsyn Hovedstaden, Øst, Midt og Nord. Formålet med arbejdsgruppen har
Læs mereReaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?
Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,
Læs mereBørn og unge med ADHD i Danmark. Lene Buchvardt
Børn og unge med ADHD i Danmark Lene Buchvardt Hyppigste diagnose 3-5 % af børnene i Danmark har ADHD ADHD er den hyppigste diagnose der stilles på børn og unge i det psykiatriske hospitalsvæsen Sundhedsdatastyrelsen,
Læs mereTILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer
TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer A. Plejefamilier med aflastningsopgave B. Plejefamilier uden børn C. Plejefamilier med spædbørn 1 A Plejefamilie
Læs mereFamilieplejen. Kurser forår 2019
Familieplejen Kurser forår 2019 Arbejdet som familieplejer Obligatorisk grunduddannelse for alle, der ønsker at blive godkendt som familieplejer. Som plejefamilie skal I kunne varetage omsorgen for plejebarnet,
Læs mereTrivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen
Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,
Læs mereVelkommen til kursusdag 3
Velkommen til kursusdag 3 Dagens program 09:00 09.15: Opsamling fra sidst. Dagens program 09.15 12.00: Tilknytning og mentalisering 12.00 12.45: Frokost 12.45 14.00: Besøg af en plejefamilie 14.00 15.15:
Læs mereMENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER
1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR
Læs mereCESA Januar v/ Niels Peter Rygård aut. cand. psych. CEO at. - Onlinebaserede uddannelser i 18 lande
CESA Januar 2018 v/ Niels Peter Rygård aut. cand. psych. CEO at www.fairstartfoundation.com - Onlinebaserede uddannelser i 18 lande Omstruktureringer, nedskæringer, regnvejr! Men når jeg ser på dig og
Læs mereVelkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie
Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde
Læs mereOPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A.
OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A. SCHMIDT-RASMUSSEN JANUSCENTRET Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende JANUSCENTRETS FORMÅL Vidensformidling om børn og unge med bekymrende
Læs mereVIBORG OKTOBER. 2015. Niels Peter Rygård aut. cand. psych. www.fairstartglobal.com. (incl. dansk udgave)
VIBORG OKTOBER. 2015 Niels Peter Rygård aut. cand. psych. www.fairstartglobal.com (incl. dansk udgave) Da jeg vågnede i morges var jeg noget træt af - Regn - Mørke - Omstruktureringer, og ikke mindst -
Læs mereBORNHOLM OKTOBER. 2015
BORNHOLM OKTOBER. 2015 Niels Peter Rygård aut. cand. psych. www.fairstartglobal.com (incl. dansk udgave) Omsorgsgivere og daglige ledere Politikere, forvaltningers beslutningstagere Forskere i udsatte
Læs mereUNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK AMU
ÅBNE PÆDAGOGISKE ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER FORÅR/EFTERÅR 2016 PÆDAGOGMEDHJÆLPER I DAGINSTITUTION PLANLÆGNING AF PÆDAGOGISKE AKTIVITETER LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER BØRNS KOMPETENCEUDVIKLING (0-5
Læs mereForældresamarbejde. Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie SL Aalborg
Forældresamarbejde Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie SL Aalborg 23.1 2018 Et værdifuldt samarbejde Har stor betydning for børnenes trivsel og udvikling Vigtigt for forældrene at
Læs mereMentalisering og tilknytning i plejefamilie Af Janne Østergaard Hagelquist
7 Mentalisering og tilknytning i plejefamilie Af Janne Østergaard Hagelquist Denne artikel vil kort ridse op, hvad mentalisering i sammenhæng med plejebørn er, hvorledes de forskellige tilknytningsmønstre
Læs mereInspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE
Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Carsten Kirk Alstrup 1 Flere teenagere kan anbringes i familiepleje Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som sagsbehandler skal tage
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereSkolestøtte til børn i familiepleje
Skolestøtte til børn i familiepleje - En effektundersøgelse Luna Kragh Andersen, Cand. Scient. Soc., videnskabelig assistent, SFI Projektleder: Misja Eibergs, Cand.Psych., Ph.d. studerende Dagens oplæg:
Læs mereBørn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje
Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Workshop ved KL-konference: Børn og unge med handicap 2015 9. september v. projektleder Carsten Kirk Alstrup 1 Center for Familiepleje Centerchef
Læs mereSupervision af plejeforældre med fokus på skolen v/ Niels Graarup, plejefamiliesupervisor
Supervision af plejeforældre med fokus på skolen v/ Niels Graarup, plejefamiliesupervisor Hvem er jeg? Opvokset i Farsø med plejebørn Uddannet lærer, efteruddannelser-pd i psykologi samt inklusionsvejleder.
Læs mereDEN VANSKELIGE OVERGANG TIL VOKSENLIVET
DEN VANSKELIGE OVERGANG TIL VOKSENLIVET FOR TIDLIGERE ANBRAGTE BØRN OG UNGE EN BARNDOM PRÆGET AF OVERGANGE Anbragte børn bliver udsat for flere overgange, som bliver en del af deres liv. 1. Overgangen
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb Auditforløb 15.3 Marts - April 2015 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk
Læs mereVelkommen til 2. kursusdag. Mødet med plejebarnet og barnets familie.
Velkommen til 2. kursusdag Mødet med plejebarnet og barnets familie. Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde
Læs mereANBRAGTE BØRNS SKOLEGANG OG LÆRING FRA AKTIONSFORSKNING TIL ÆNDRET PRAKSIS
ANBRAGTE BØRNS SKOLEGANG OG LÆRING FRA AKTIONSFORSKNING TIL ÆNDRET PRAKSIS Temaseminar i Odense d. 30. maj 2017 SOCIALFORVALTNINGEN Line Klyvø og Mette Larsen, Videnscenter for Anbragte Børn og Unge (VABU)
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereHelhedsorienteret sagsarbejde ( Revideret den )
Helhedsorienteret sagsarbejde ( Revideret den 11.10.2017 ) Formålet med Barnets reform 1 er at skabe de bedst mulige rammer for en bedre og mere målrettet indsats over for udsatte børn og deres familier.
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereBRUGERFOKUSEREDE METODER I VISO- ARBEJDET. VISO konference 6. december 2016 Marianne Nøhr Larsen og Mette Larsen SOCIALFORVALTNINGEN
BRUGERFOKUSEREDE METODER I VISO- ARBEJDET VISO konference 6. december 2016 Marianne Nøhr Larsen og Mette Larsen SOCIALFORVALTNINGEN METTE LARSEN: Antropolog, leder af VABU siden 2007 Forfatter til: Inspirationsmaterialer
Læs mereSamarbejde mellem professionelle og forældre Hvorfor er det vigtigt?
Samarbejde mellem professionelle og forældre Hvorfor er det vigtigt? Mette Lausten VIVE Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd FORSKNINGEN SIGER: Uenighed om, hvorvidt kontakt tjener til
Læs mereAnalyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 415 Offentligt Sagsnr. 2018-2515 Doknr. 566281 Dato 15-05-2018 Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereHVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009
HVAD VIRKER FOR DE MEST UDSATTE UNGE? OPLÆG V. LAJLA KNUDSEN, SFI BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGENS ÅRSMØDE 2009 DAGENS TEMAER Præsentation af undersøgelsen og datagrundlaget Hvilke unge modtager forebyggende
Læs mereLOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN
NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes
Læs mereNytårshilsen fra UU 2014
Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af
Læs mereGrundlæggende undervisningsmateriale
EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration Tværfagligt samarbejde om plejebarnet 45313 Udviklet af: Irene
Læs mere- en effektundersøgelse
SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge
Læs mereNetværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen.
Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,
Læs mereProfessionel familiepleje
Professionel familiepleje Nyt tiltag - En ny mulighed for anbringelse Professionel familiepleje åbner en ny mulighed for kommunernes anbringelse af børn og unge med særlige behov for pleje og omsorg. Professionel
Læs mereEt samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!
Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk
Læs mere15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl
Trine Natasja Sindahl Cand.psych. Børnefaglig konsulent I Børns Vilkår Har arbejder med metodeudvikling på BørneTelefonen siden 2007 Ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet trine@bornsvilkar.dk
Læs mereNyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik
Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede
Læs mereUDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet
Læs mereProfessionel/specialiseret/kommunal plejefamilie: 1/5
Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,
Læs mereSamarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse SFI konference 8. december 2015
Samarbejdsmodellen Vejen til uddannelse og beskæftigelse SFI konference 8. december 2015 Samarbejdsmodellen: Hvad, hvem, hvorfor og hvordan Hvad: Formål, omdrejningspunkter og modellens to spor Hvem: Målgruppe(r)
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereKom i form med Barnets Reform. Barnets reform. v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL
Kom i form med Barnets Reform Barnets reform v. Elisabeth Marian Thomassen, Servicestyrelsen Jessie Brender Olesen, KL Hvorfor Barnets Reform? Stor politisk bevågenhed Det koster mange penge Det griber
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereDAGPLEJENS BETYDNING FOR BØRN I SOCIALT UDSATTE POSITIONER MANDAG DEN 29. MAJ 2017, LANDSKONFERENCE: KVALITET I DAGPLEJEN 2017
DAGPLEJENS BETYDNING FOR BØRN I SOCIALT UDSATTE POSITIONER MANDAG DEN 29. MAJ 2017, LANDSKONFERENCE: KVALITET I DAGPLEJEN 2017 PROGRAM 1. Baggrund for undersøgelsen 2. Formål med undersøgelsen 3. Undersøgelsesdesign
Læs mereForældre-barn relationen
Albertslund Kommune Forældre-barn relationen Temarapport og årsrapport Skoleåret 2016-2017 Anette Johansen, Sofie Weber Pant og Bjørn E. Holstein Skoleåret 2016-2017 Introduktion Relationen mellem børn
Læs mereOversigt over kommunale tilbud og indsatser til børn og unge som pårørende i Svendborg kommune:
Oversigt over kommunale tilbud og indsatser til børn og unge som pårørende i Svendborg kommune: Navn på indsats og kort beskrivelse af indsatsen Individuelle sundhedssamtaler med børn og unge med særlige
Læs mereVelkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer
Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens kompetencer 8.30 9.00 Opsamling 9.00 12.00 Betydningen af omsorgssvigt og traumatisering for plejebørns udvikling (med fokus på en mentaliserende
Læs mereEspe Maria Kahler, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?
22.1.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på omstændigheder ved begivenheder, som med større
Læs mereNetværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06.
Netværkspleje En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket Om begrebet netværkspleje Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Først lidt om ordet netværkspleje. Netvækspleje har indtil anbringelsesreformen
Læs mereTILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer
TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1
Læs mereEsse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereAnbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser
Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie
Læs mereSundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår
Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø
Læs mereBilag 3. Koncept til brug ved godkendelse af plejefamilier
Bilag 3 Koncept til brug ved godkendelse af plejefamilier Indledning I det følgende beskrives det godkendelseskoncept, som socialtilsynet, jf. 5 a i lov om socialtilsyn, skal følge ved godkendelse af nye
Læs mereUndersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet
Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Den 22. november 2010 Indhold Formål med analysen Grundlaget for analysen Hvordan bruges plejefamilier?
Læs mereEN FOLDER OM TRIVSELSPROJEKTET PÅ CAMPUS FREDERIKSSUND
EN FOLDER OM TRIVSELSPROJEKTET PÅ CAMPUS FREDERIKSSUND ALKOHOL? SKILSMISSE? Seksualitetsforvirring? Vold? Præstationsangst? HASH? ENSOMHED? FREMTIDEN? Mobning? STUDIEPRES? DØDSFALD? Spiseforstyrrelser?
Læs mereKilde: Kristeligt Dagblad den 13.juli 2017 Web: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/byg-en-boernebro-af-sammenhaeng-og-forudsigelighed
Det er vigtigt at beskytte udsatte børn, der skal flyttes fra én livsverden til en anden. Alt for ofte går det så stærkt, at barnet ikke kan nå at forberede sig. Men midt i krisen skal barnet have en oplevelse
Læs mereRetningslinjer for det personrettede tilsyn
September 2013 Retningslinjer for det personrettede tilsyn 2. udgave Indledning og formål Jf. Lov om Social Service, 148, skal Frederikssund Kommune føre løbende tilsyn med barnets eller den unges forhold
Læs mereSocialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde
Socialudvalgets grundlag for det socialpolitiske arbejde 2014-2017 Den socialpolitiske indsats i København retter sig mod de borgere, der måtte have brug for en særlig indsats. Det er de socialt udsatte
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs mereOM OVERGANGEN FRA BARN TIL VOKSEN
OM OVERGANGEN FRA BARN TIL VOKSEN - en folder til dig og dit netværk BØRNEOMRÅDET VOKSENOMRÅDET Aarhus Kommune Oplag 1 Marts 2019 BAGGRUNDSTEKST OM OVERGANG TIL VOKSEN Vi har lavet denne folder til dig,
Læs mereNotatet indeholder en kortlægning af hvad tilbudsviften indeholder og en analyse/vurdering af hvordan tilbudsviften bør justeres og udvikles.
Analyse af tilbudsviften Tilbudsviften er de tilbud, som 0-25 års området i Ballerup Kommune samlet set har til udsatte børn og unge, der skal understøttes i at få uddannelse og job. Notatet indeholder
Læs mereTemaaften om forældresamarbejde
Temaaften om forældresamarbejde SL fagligt selskab for udsatte børn og unge. Tirsdag den 16. januar 2018 Oplæg v/tilsynskonsulent Marianne Thiele, nygodkendelsesteamet, Socialtilsyn Øst. Læringsmål 4 De
Læs mereForældresamarbejde set fra barnets perspektiv. Ida Schwartz 2011
Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv Ida Schwartz 2011 Program 1. Grundforståelser i forældresamarbejde 2. Lovgivning Barnets Reform 3. Forældresamarbejde set ud fra børn og unges perspektiver
Læs mereDet ufødte barns udvikling og adfærd
Det ufødte barns udvikling og trivsel Det ufødte barns udvikling og trivsel: Det ufødte barns prenatale udvikling forløber normalt. Forældrekompetencer: positiv indstilling over for barnet og mor går regelmæssigt
Læs mereInspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE
Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE 1 Carsten Kirk Alstrup De fl este teenagere trives i deres plejefamilie Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som plejemor eller plejefar
Læs mereUdsatte børn og unges trivsel anno 2016
Udsatte børn og unges trivsel anno 2016 Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd mel@sfi.dk Inspirationsmøde om en tidligere forebyggende indsats for udsatte børn og unge Pr. 31. december
Læs mereGør det noget det virker?
Familie & Evidens Center 1 Gør det noget det virker? Familie & Evidens Center Giver udsatte børn og unge et bedre liv 2 Indholdsfortegnelse 3 Allerød indholdsfortegnelse Brøndby Mød FEC Skole Forældre
Læs mereHAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP
Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn
Læs mere