Revurdering af miljøgodkendelse

Transkript

1 VEJEN KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Dat: Peter Buhl Kirkevej Vejen Sagsnr.: 13/ Web: Tlf: Revurdering af miljøgdkendelse Fr ejendmmen Kirkevej 19, 6600 Vejen Revurderingen meddeles i henhld til kap. 5 i lvbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 med senere ændringer.

2

3 Revurdering af Miljøgdkendelse af listevirksmhed i henhld til kap. 5 i lvbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 med senere ændringer Oplysninger m husdyrbruget: Adresse Kirkevej 19 Ejendmsnummer Matrikelnummer 8A, Veerst By, Veerst CVR CHR Ejendmmens ejer Peter Buhl Husdyrbrugets ejer Peter Buhl Husdyrbrugets kntaktpersn Peter Buhl Revurderingen mfatter følgende tidligere afgørelse: Gdkendelse i henhld til lv nr. 329 af 4. juni 1985 m miljøbeskyttelse. Miljøgdkendelse af hele virksmheden meddelt 18. december INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 4 DEL 1: AFGØRELSEN... 5 Vilkår fr afgørelsen... 6 Offentliggørelse / Høring g Klageadgang DEL 2: VURDERINGER Bemærkninger til afgørelsen DEL 3: KLAGEVEJLEDNING Underretning m afgørelsen Side 3

4 RESUME Vejen Kmmunes revurdering af ejendmmen beliggende på Kirkevej 19, 6600 Vejen. Ejendmmen har en gdkendt prduktin på slagtekyllinger (37 dg.) svarende til en ttal prduktin på 209 DE. Nærmeste Natura 2000-mråde er nr. 238 (habitatmråde nr. 238) Egtved Ådal - ca. 5,6 km nrd fr anlægget. Nærmeste 7-areal, der udløser bufferzne er en hede sm ligger ca. 2,3 km nrd fr ejendmmen. Der vil ikke ske ngen merbelastning af kategri 3 naturmråder. Der er lavet vurderinger på ejendmmens påvirkninger på naber (lugt), natur (ammniak), grundvand, verfladevand samt anvendelsen af BAT (bedste tilgængelige teknik). Ud fra disse vurderinger er der lavet vurdering af de eksisterende vilkår, sm enten er videreført eller slettet g erstattet af nye tidssvarende vilkår. Med den freliggende afgørelse er der fretaget en revurdering g sammenskrivning af vilkårene i virksmhedens miljøgdkendelse af december Revurderingen giver anledning til, at de fleste af de hidtil gældende vilkår ændres. Det drejer sig m vilkår vedrørende virksmhedens: Etablering, Indretning g drift, Støj, Opbevaring g udbringning af husdyrgødning m.v., Luftfrurening, Skrsten g afkast, Affald g skadedyr, Sikkerhedsfranstaltninger samt Tilsyn g kntrl. Ændringer i vilkår er lavet på baggrund af nye regler fr mrådet g indførelsen af BAT fr landbrugsejendmme. Sidst i afsnit 2 er der lavet en psamling af de ændrede vilkår samt begrundelse herfr. De øvrige vilkår i den reviderede gdkendelse er vurderet at være i verensstemmelse med gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen g praksis på mrådet i øvrigt. Vejen Kmmune den 28. februar 2014 Helle Kalmayer Hansen Teknik g Miljø Rådhuspassagen Vejen 4

5 DEL 1: AFGØRELSEN På grundlag af plysningerne i del 2 har Vejen Kmmune fretaget en revurdering af miljøgdkendelsen fr husdyrbruget beliggende på Kirkevej 19, 6600 Vejen. Revurderingen er fretaget på baggrund af reglerne m, at vilkår i miljøgdkendelser fr i- mærkede virksmheder regelmæssigt skal revurderes. Prceduren gælder både fr miljøgdkendte i-mærkede virksmheder jf. gdkendelsesbekendtgørelsen 17, g fr øvrige miljøgdkendte virksmheder, jf. Miljøbeskyttelseslvens 41b. En revurdering af virksmhedens drift sker i henhld til 40 stk. 2 g 41 stk. 1-3 i Husdyrbrugslven samt Miljøbeskyttelseslvens 41a g 41b. Den gennemførte revurdering giver anledning til, at Vejen Kmmune ændrer visse vilkår i gdkendelsen. Disse vilkår ændres ved påbud efter miljøbeskyttelseslvens 41, sm frinden er varslet i henhld til denne lv. Vilkår g dele af vilkår, sm ændres ved påbud er anført med kursiv. De vilkår, sm ikke ændres i den eksisterende miljøgdkendelse er verført til denne afgørelse. Endvidere er utidssvarende vilkår sløjfet. Gældende vilkår fremgår ved nummerering med fed skrift. De ændrede vilkår, g sløjfning af vilkår samt kmmunens beslutning m ikke at ændre de øvrige eksisterende vilkår, kan påklages sm angivet i del 3. De aktuelle vilkår vil blive revurderet senest ved den næstkmmende revurdering. Der er sat vilkår til at næste revurdering skal finde sted i Øvrige afgørelser/miljøgdkendelser a) Afgørelsen erstatter følgende tidligere meddelte miljøgdkendelse: Virksmhedsgdkendelse i henhld til lv nr. 329 af 4. juni 1986 m Lv m miljøbeskyttelse kapitel Udvidelse g drift af husdyrprduktinen på matr. nr. 8a, Veerst By, Veerst. Ejendmsnummer: beliggende Kirkevej 19, 6600 Vejen. 5

6 Vilkår fr afgørelsen Vejen Kmmune frudsætter, at ejendmmen drives sm det er beskrevet verfr kmmunen. På baggrund af disse plysninger g kmmunens vurdering meddeler Vejen Kmmune følgende vilkår: Etablering Følgende vilkår slettes Gdkendelsen falder brt, hvis udvidelsens 1. etape ikke er sat i drift inden 2 år fra gdkendelsens ikrafttræden. Såfremt udvidelsens 2. etape ikke er sat i drift inden 2 år fra gdkendelsens ikrafttræden, falder gdkendelsen brt fr denne udvidelses vedkmmende. Øvrige relevante myndigheders gdkendelse skal freligge. Generelle frhld 1. De udstedte påbud skal verhldes senest 3 måneder efter meddelte revurdering. 2. Husdyrbruget må ikke udvides eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt på en måde, der indebærer frøget frurening før udvidelsen eller ændringen er gdkendt i henhld til 33 i miljøbeskyttelseslven. 3. Ændringer i ejerfrhld skal meddeles Vejen Kmmune. 4. Næste revurdering af husdyrbrugets samlede gdkendelse er jf. Bekendtgørelse nr. 807 m gdkendelse af listevirksmhed 17 fastsat til Virksmhedens Indretning g drift Følgende vilkår slettes Virksmheden skal indrettes g drives sm anført i miljøteknisk beskrivelse. Skrsten fr halmfyr/kulfyr skal verhlde bygningsreglementets bestemmelser fr små skrstene. Dg skal skrstenshøjden være mindst 10 m. 5. Husdyrbrugets maksimalt tilladte prduktinsmfang Dyrehld Gdkendt prduktin Dyreenheder Slagtekyllinger (42 dage) Antal stipladser, slagtekyllinger ca

7 Franstaltninger fr at undgå frurening Følgende vilkår slettes Akut frurening sm følge af driftsuheld eller andet, skal straks meddeles alarmcentralen eller kmmunens tekniske frvaltning på telefn Virksmhedens prcesser g apparatur skal indrettes g vedligehldes således, at spild g andet ukntrlleret udslip af frurenende stffer i videst muligt mfang frhindres eller frebygges, g således at evt. skademfang kan begrænses ved uheld. 6. Ved driftsuheld, hvr der pstår risik fr frurening af miljøet, er der pligt til øjeblikkeligt at anmelde dette til Alarmcentralen, tlf.: Der skal freligge en beredskabsplan fr ejendmmen senest 3 måneder efter meddelt revurdering. Beredskabsplanen skal hldes pdateret g phænges synligt på ejendmmen. Medarbejdere skal være infrmeret m g have udleveret kpi af beredskabsplanen. Beredskabsplanen skal findes på et sprg, sm er frståeligt fr de enkelte medarbejdere. Beredskabsplanen skal sm minimum indehlde: Prcedurer, sm beskriver relevante tiltag med henblik på at stppe ulykken/uheldet g begrænse udbredelsen. Oplysninger m, hvilke interne/eksterne persner g myndigheder, der skal alarmeres g hvrdan. Krtbilag ver bedriften med angivelse af miljøfarlige stffer, afløbs- g drænsystemer g vandløb mm. En pgørelse ver materiel, der er tilgængeligt på bedriften, eller sm kan skaffes med krt varsel, der kan anvendes i frbindelse med afhjælpning, inddæmning g psamling af spild/lækage, sm kan medføre knsekvenser fr det eksterne miljø. 8. Situatiner, hvr et uheld var lige ved at pstå skal nteres, g der skal udarbejdes prcedurer med henblik på at frebygge situatinen fremver. Driftspersnalet skal gøres bekendt med prceduren. 9. Ved phør af driften skal prduktinsanlæg, husdyrgødnings- g fderpbevaringsanlæg tømmes g rengøres grundigt. Al miljøaffald skal brtskaffes fr egen regning efter den til hver tid gældende lvgivning. Luftfrurening Følgende vilkår slettes Emissinen af støv fra kulfyret må ikke verstige 500 mg/nm 3 ved et luftverskud, svarende til 12 vil. % CO 2. 7

8 Emissinen af støv fra halmfyret må ikke verstige mg/nm 3 ved et luftverskud, svarende til 12 vl. % CO 2. Virksmhedens drift må ikke give anledning til støv-, lugt- eller røggener udenfr husdyrbrugets skel. Lugt 10. Hele husdyrbruget g dens mgivelser skal renhldes således, at lugtgener begrænses mest muligt. 11. Udbringning af husdyrgødning, samt til g fra markstakke, skal ske i verensstemmelse med Gd Landmandspraksis, således at lugtgener g ammniakfrdampning søges begrænset. 12. Ejendmmen må ikke give anledning til væsentlige lugtgener udenfr ejendmmens areal. 13. Den gdkendte husdyrprduktin skal fretages jævnt frdelt ver året. Støv 14. Driften må ikke medføre væsentlige støvgener uden fr ejendmmens eget areal. 15. Fdersiler skal indrettes så støvgener i frbindelse med indblæsning af fder undgås. Der skal anvendes melcyklner eller anden tilsvarende støvbegrænsende franstaltning. Oplag af lie, kemikalier etc. 16. Tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast g tæt bund, enten med afløb til lieudskiller eller således at spild kan psamles, g at der ikke er mulighed fr afløb til jrd, klak, verfladevand eller grundvand. 17. Ved håndtering af brændstf, smøremidler g kemikalier må der ikke pstå spild med deraf følgende risik fr frurening af jrd g grundvand. 18. Olie- g kemikalieprdukter skal pbevares under tag, på tæt bund g uden afløb. Der skal være mulighed fr at psamle spild svarende til rumfanget af den største behlder. Dette gælder dg ikke lie, der pbevares i gdkendte lietanke jf. Bekendtgørelse m indretning, etablering g drift af lietanke mv. (Bek. nr. 259 af 23. marts 2010). 8

9 Affald 19. Opbevaring af farligt affald skal ske i på samme måde sm angivet i vilkårene vedrørende håndtering g pbevaring af lie g kemikalier. Følgende vilkår slettes Døde dyr skal pbevares frsvarligt g leveres til autriseret destruktinsanstalt. Støjgrænser Følgende vilkår slettes Støjbelastningen fra virksmheden, målt sm det det ækvivalente, krrigerede støjniveau i db (A) må ikke verskride nedennævnte grænser i ejendmmens skel. Dag db (A) Aften Søn- g helligdage db (A) Lørdage Nat db (A) Støjens spidsværdier må m natten ikke verskride de i skemaet anførte værdier med mere end 15 db (A). 20. Husdyrbrugets bidrag til det ækvivalente, krrigerede støjniveau målt i db (A) må i ethvert punkt på phldsarealer ved bliger i det åbne land ikke verstige følgende værdier. I: i ethvert punkt på phldsarealer ved bliger i det åbne land Tidsrum Støjgrænser (I) Mandag fredag kl db(a) kl db(a) Lørdag kl db(a) kl db(a) Søn- g helligdage kl db(a) Alle dage kl db(a) Maksimalværdien af støjniveauet m natten (kl ) må ikke verstige 55 db (A) i ethvert punkt på phldsarealer ved bliger i det åbne land. 21. Husdyrbruget skal på tilsynsmyndighedens frlangende dkumentere, at venstående vilkår m støj er verhldt. En sådan dkumentatin kan højst kræves én gang årligt. Dkumentatin skal ske ved måling/beregning af den støj, aktiviteterne påfører mgivelserne. Målingerne/beregningerne skal udføres sm beskrevet i Miljøstyrelsens vejledninger nr. 5/1984, nr. 6/1984 g nr. 5/

10 Målingerne/beregningerne skal fretages af et målefirma/institut, sm er uvildigt, g sm af Miljøstyrelsen er gdkendt til at udføre dette arbejde. Ved påkrav fra tilsynsmyndigheden, skal husdyrbruget gennemføre målinger sm dkumentatin fr husdyrbrugets frurening. Målinger g beregninger skal gennemføres inden 2 mdr. efter kravets fremsættelse. Fluer g Skadedyr Følgende vilkår slettes Der skal fretages en effektiv flue- g skadedyrsbekæmpelse. 22. Der skal veralt på husdyrbruget fretages effektiv fluebekæmpelse sm minimum i verensstemmelse med de nyeste retningslinjer fra Statens Skadedyrlabratrium Der skal fretages frebyggende indsats verfr rtter. Indsatsen skal fretages af et autriseret firma. 24. Opbevaring af fder skal ske på sådan en måde, at der ikke pstår risik fr tilhld af skadedyr (rtter m.v.). Husdyrgødning Følgende vilkår slettes Virksmheden skal verhlde bestemmelserne i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 15 af 24. januar 1986 m husdyrgødning g ensilage m.v. Rengøringsvand skal betragtes sm flydende husdyrgødning, g skal derfr behandles efter bekendtgørelsen der er nævnt under 4.1. Dg skal pbevaringskapaciteten være 4 måneder. Behlder kan dg være åben. Den i vilkår 4.1. nævnte bekendtgørelses krav m gødningspbevaringskapacitet, jfr. Opbevaringsanlæg 5, gældende fra 1/1-1990, skal ikke pfyldes fr fast gødning, idet gødningen kan plagres i marken, jfr. 6. Markplag skal være verdækket, g de i bekendtgørelsens 3 stk. 1 nævnte afstandskrav skal være pfyldt. Markplag skal i øvrigt placeres således, at der ikke pstår risik fr frurening af grund- eller verfladevand. 25. Pumper g maskiner til transprt af vaskevand (pumpning af vaskevand til gyllevgne) skal altid være under psyn, når de er i brug. Herudver skal pumpeanlægget være udfrmet således, at uvedkmmende ikke kan aktivere pumpen, hvrved der kan ske utilsigtet udledning. 1 Retningslinier fr fluebekæmpelse på gårde med husdyr, 10

11 Tilsyn g kntrl Følgende vilkår slettes Virksmheden skal, efter anmdning fra tilsynsmyndigheden, bekste g lade fretage indtil 1 årlig registrering af støvemissin fra kul- g/eller halmfyr fr at eftervise, at gdkendelsens vilkår verhldes. Målingerne skal udføres af et hertil autriseret specialfirma/labratrium efter standardiseret metdik, sm angivet i den (de) ved tidspunktet fr en målings udførelse gældende vejledning(er) fra miljøstyrelsen. Egenkntrl Resultatet skal senest 1 måned efter målingernes udførelse fremsendes til tilsynsmyndigheden (kmmunalbestyrelsen). 26. Husdyrbruget skal føre registreringer ver den til enhver tid gældende prduktin i henhld til Husdyrgødningsbekendtgørelsens Bilag 1. Registreringerne kan bestå af gødningsregnskaber, slagteriafregninger eller lign. Hvis gødningsregnskabet mfatter flere ejendmme, skal gødningsregnskabet suppleres med slagteriafregninger eller lign. der dkumenterer dyrehldet på Kirkevej 19, 6600 Vejen. Denne registrering skal ved miljøtilsynets besøg på husdyrbruget kunne frevises sm dkumentatin fr gdkendelsens bestemmelse m husdyrhldets størrelse. Opgørelse af dyrehldet på ejendmmen skal fr slagtekyllinger anføres sm årsgennemsnit af antal dyr på grundlag af bilag 1 i Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Antallet af dyr skal verhldes indenfr enhver 12 måneders peride. 27. Ventilatinsanlægget skal kntrlleres g vedligehldes i verensstemmelse med prducentens prcedure fr vedligehld, dg minimum 1 gang årligt. Dater skal fremgå af egenkntrljurnal g være tilgængelig ved miljøtilsyn. 28. Følgende skal føres i en driftsjurnal, der skal pbevares mindst 5 år på bedriften, g data skal være tilgængelige ved miljøtilsyn på ejendmmen: Opdateret beredskabsplan. E-kntrller. Indlægssedler på indkøbt fder/fderblandinger. Aftale med autriseret rttebekæmpelsesfirma Årspgørelse ver frbruget af diesellie g/eller fyringslie (år g mængder). Dat fr service g evt. brud på drikkevandsinstallatiner eller øvrige vandinstallatiner. Dkumentatin fr renhldelse af ventilatrer. Kvittering fr aflevering af farligt affald. Dat fr uheld eller situatiner, der kunne lede til uheld. Angivelse af typen af uheld eller situatiner, indsats samt frebyggende tiltag. 11

12 Dat fr udlægning af markstakke med angivelse af mængder samt angivelse af placering. Dat fr rengøring g desinfektin af staldafsnit med slagtekyllinger med angivelse af, hvilke staldafsnit, anvendte midler, mængder g anvendelsesmetde. Dat fr aflæsning af el-frbrug g vandfrbrug samt de aflæste værdier. Evt. gennemførte tiltag fr at reducere frbruget. BAT 29. Der skal anvendes fderblandinger med sænket fsfrindhld ved hjælp af tilsætning af fytase g/eller anvendelse af fderfsfater med høj tilgængelighed. 30. Der skal føres E-kntrl (effektivitetskntrl), sm sikrer løbende kntrl af sammenhængen mellem fderfrbrug g tilvækst. 31. Prteinindhldet i fuldfder til slagtekyllinger må i gennemsnit maksimalt være følgende ttalniveauer fr prtein afhængig af kyllingealder: Alder, dage Råprtein, gram pr. kg fder Samtlige slagtekyllinger skal fasefdres. Fderets indhld af råprtein må maksimalt være på % i startfasen, % i vækstfasen g % i slutfase. 33. Fderblandinger skal i gennemsnit have et maksimalt fsfrindhld på 5,1 g fsfr/kg fr kyllinger i alderen 0-21 dage g på 4,9 g fsfr/kg fr kyllinger i alderen dage. 12

13 Offentliggørelse / Høring g Klageadgang Frudgående inddragelse af ffentligheden I frbindelse med revurderingen har der været gennemført prcedure m frudgående inddragelse af ffentligheden jf. Lv m miljøgdkendelse af husdyrbrug 55 stk Inddragelse af ffentligheden er sket ved annncering i Ny Tirsdag, Ugeavisen Hlsted Brørup Vejen samt på kmmunens hjemmeside den 11. december Der er indkmmet bidrag fra nab. Høring af udkast Udkastet til revurdering har været sendt i høring i 2 uger fra den 13. februar til den 27. februar Udkastet er sendt til ansøger samt nab, der har udbedt sig udkast i frbindelse med den indledende høring. Der har ikke været øvrige brgere eller interesserganisatiner, der har anmdet m at få tilsendt udkastet i frbindelse med den indledende annncering. Offentliggørelse af afgørelse g underretning af klageberettigede Kmmunens afgørelse af revurderingen vil blive ffentliggjrt i Ugeavisen Vejen/Brørup samt på kmmunens hjemmeside i uge 11. Endvidere er afgørelse af revurderingen sendt til rganisatiner g myndigheder, der fremgår af afsnittet Underretning m afgørelsen. Du kan klage ver kmmunens afgørelse til Miljøklagenævnet senest 9. april 2014 kl. 15:30 jf. vedlagte klagevejledning. 13

14 DEL 2: VURDERINGER Slagtekyllingeprduktinen på Kirkevej 19, 6600 Vejen er en såkaldt (i)-mærket virksmhed. Gdkendelsesmyndigheden skal derfr regelmæssigt g mindst hver 10. år tage virksmhedens samlede miljøgdkendelse p til revisin g m nødvendigt ændre vilkårene ved påbud efter miljøbeskyttelseslvens 41. Den første regelmæssige revurdering skal fretages, når der er frløbet 8 år, efter at virksmheden er gdkendt første gang. Dyrehldet: Det maksimale tilladte dyrehld på ejendmmen er følgende: Dyrehld, antal Gdkendt prduktin, stk. DE Slagtekyllinger (37 dg.) Tabel 1. Dyrehld på ejendmmen. Ved tilsyn på ejendmmen er der knstateret ændringer i slagtekyllingeprduktinen. Der er således i dag en prduktin på 42 dages kyllinger på ejendmmen. Omregnet til denne prduktinsfrm er det tilladte dyrehld på ejendmmen sm følgende: Dyrehld, antal Gdkendt prduktin, stk. DE Slagtekyllinger (42 dg.) Tabel 2. Fremtidigt dyrehld på ejendmmen. Vejen Kmmune vurderer, at ejendmmens ændringer i dyrehldet ligger indenfr gdkendelsens rammer, idet der ikke sker merfrurening mht. lugt, ammniak, støj, støv, vand, energi g næringsstffer. Drift: Prduktinen kører med delslagtning, således at der altid er en maksimal belægning på 40 kg/m 2. Slagtekyllingeprduktinen fregår efter et alt ind alt ud princip. Kyllingeprduktinen fregår efter et fastlagt mønster, indtil de når slagtealderen. Derefter følger en tmgangsperide med rengøring af staldene inden et nyt hld kyllinger indsættes. Indenfr denne gdkendelse, kan der ske variatin i frhld til slagtealder, dg således, at den maksimale tilladte prduktin ikke på nget tidspunkt verskrides set ver en planperide eller et planår. Anlæg: Husdyrbruget ligger nrd fr Veerst i et åbent landskab med spredte landbrugsejendmme. 14

15 Figur 1. Husdyrbrugets driftsbygninger g anlæg. 15

16 Nr. Anvendelse Areal / Rumfang Staldsystem Dyr Stk. pr år / Stipladser 1 Kyllingestald 80 m x 18,35 m m 2 Dybstrøelse + Gulvvarme stk. Ca stipladser 1a Frrum 2 Fyr-Cntainer 3 Fdersil g vægt 4 Brændselsplag Flis/Havreskaller m.m. 5 Fyr 6 Fdersil 7 Fderrum g vægt 8 Fjernet 9 Krnsiler 10 Maskiner g Halm 11 Fest hus 12 Værksted g lager 13 Maskiner g værksted 14 Varmefrdelingscentral 15 Krnsil (til 17) 16 Kyllingestald 90 m x 23 m m 2 Dybstrøelse + Gulvvarme stk. Ca stipladser 16a Frrum 17 Kyllingestald 75 m x 15,3 m 1.147,5 m 2 Dybstrøelse + Gulvvarme stk. Ca stipladser 17a Frrum g vægt 18 Garage g værksted 19 Gylletank 400 m 3 Ikke i anvendelse 20 Stuehus 21 Kyllingestald 21,9 m x 11,9 m 260,61 m 2 Dybstrøelse + Gulvvarme stk. Ca stipladser Tabel 3. Anlægsbeskrivelse, bygningsnumre jf. figur 1. 16

17 Transprter til g fra ejendmmen: Transprter til g fra ejendmmen sker via Kirkevej. Hvedparten af transprter til g fra ejendmmen med fderstffer g levering/afhentning af dyr, samt transprter af husdyrgødning sker frtrinsvis i dagtimerne, men kan frekmme på alle tider af døgnet. Det er vurderet at der vil være ca. 433 transprter til ejendmmen m året. Det vurderes at der er gd transprtadgang til ejendmmen, g at transprt til g fra ejendmmen ikke vil frårsage gener fr mkringbende. Vare Type Tidspunkt Antal/år Kyllinger til ejendmmen Lastbil hverdage 6 Kyllinger fra ejendmmen Lastbil hverdage 78 Døde dyr Lastbil hverdage 26 Fder Lastbil hverdage 65 Brændstf/diesel Lastbil hverdage 12 Husdyrgødning Traktr hverdage 120 Krn (egen avl) Traktr Alle dage 75 Brændsel Lastbil Hverdage 25 Affald Lastbil Hverdage 26 Samlet antal transprter 433 Tabel 4. Transprter til g fra ejendmmen. Spildevand, mængde g afledning: Spildevand fra prduktinen udgøres af vand fra rengøring af stalde, i alt ca. 500 m 3 pr. hld. Efter hvert hld rengøres staldene. Rengøringsvandet fra begge stalde ledes til psamlingsbehlder fr vaskevand. Derefter sker pbevaring af vaskevand i gyllebehlder på anden ejendm. Vaskevandet udspredes på harmniarealerne. Gødningshåndtering: Staldene udmuges med traktr med frntlæsser + vgn efter hvert hld. Der prduceres i alt ca. 1,5 tn fast gødning m året, sm pbevares i markstakke. Energi g vandfrbrug: Energifrbrug: Det pgivne, frventede frbrug af el på årsplan ligger på ca kwh. Den største del af elfrbruget i prduktinen vil typisk gå til ventilatinen. Ventilatinen er cmputerstyret, således sikres det, at der ikke verventileres, med ekstra tab af varme g strøm til følge. Regelmæssig kntrl g vedligehldelse af ventilatinsanlægget er derfr af str betydning. Der er valgt lavenergilysstfrør i staldene med højfrekvent lys. Udendørs belysning er primært LED med sensr. 17

18 Det årlige frbrug af lie frventes at ligge på ltr. diesellie. Derudver sker der pvarmning af stalde med stker/flisfyr, hvr der frbruges ca m 3 flis m året. Vandfrbrug: Det pgivne, frventede frbrug af vand (drikkevand g vaskevand) ligger på årsplan på ca m 3. Der anvendes byvand til drikkevand g der vaskes med vand fra egen bring. Der fretages daglig inspektin af drikkevandsinstallatiner med henblik på reduktin af vandfrbruget. Ved rengøring af stalde mellem hver skift, i blødsættes disse før vask, dette mindsker vandfrbruget. Støj g støv: Det plyses vedrørende støj fra intern transprt, mfang, tid, placering, at: Støjbelastning af naber kan frekmme i frbindelse med intern transprt, pumper, kmpressrer, staldventilatin, udmugning mv. Der frventes støj fra levering g afhentning af kyllinger til g fra ejendmmen. Efter sidste afhentning af de slagteklare kyllinger rengøres kyllingehusene g dybstrøelsesmåtten køres ud. Ligeledes frventes der støj fra levering af fder. Fder leveres ca. 65 gange pr. år i tidsrummet kl til Fdret blæses ind i pbevaringssiler. Der indblæses fder i siler sm er placeret på figur 1, hvilket sker langt fra nabbebelse. Indblæsning af fder varer ca. t timer pr. levering. De væsentligste peridiske støjgener vil være fra landbrugsmaskiner i frbindelse med markarbejde, kørsel med krn g halm samt ved levering af fderstffer. Markarbejde vil nrmalt begrænses til at fregå i dagtimerne, dg må der påregnes sæsnbestemt arbejde (eksempelvis ved frårs- g efterårsarbejde i marken). Der vil desuden frekmme støj fra krntørring. Der anvendes et mbilt anlæg med en kapacitet på ca. 22 tn/gang. Støj fra fdringsanlæg g ventilatin vil frekmme dagligt. Det vurderes, at der er fretaget tiltag på ejendmmen fr at reducere støjbelastningen fr de mkringbende (f. eks. anvendelse af stepventilatin, der sikrer, at der ikke sker verventilatin i staldene), g at støjniveauet på ejendmmen sandsynligvis ikke vil blive til gene fr nablaget grundet afstande g placering af støjkilder. I Støjvejledningen 2 anføres ingen grænseværdier fr støjbelastningen fra virksmheder ved bliger i det åbne land. Man bør ved fastlæggelse af støjgrænser, ved de nærmeste bliger, anvende de grænseværdier der gælder fr mråder med blandet blig- g erhvervsbebyggelse. Disse værdier er anvendt i gdkendelsen. 2 Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj fra virksmheder. 18

19 Det vurderes, at støjgrænserne vil blive verhldt, da de fleste støjkilder primært er aktive i driftsperiden mellem kl g Der stilles generelle vilkår til verhldelse af støjgrænser samt vilkår m, at en beregning/måling af støjniveauet i mgivelserne kan kræves, såfremt tilsynsmyndigheden Vejen Kmmune finder, at eventuelle klager er velbegrundede. Fra anlægget kan der fremkmme støvgener. I frbindelse med transprter til g fra markerne samt ved markarbejde kan der pstøv støvgener i lkalmrådet. Der frventes ingen væsentlige prblemer med støv fra husdyrbruget. Der henvises dg til gd landmandspraksis, således at al transprt til g fra bedriften g levering af fder fregår ved brug af hensynsfuld g effektiv kørsel mht. udnyttelse af kapacitet. Vejen Kmmune vurderer, at eventuel støvafgivelse fra prduktinsanlægget ikke vil medføre væsentlige gener ved nabbebelser g uden fr bedriftens arealer i øvrigt. Der fastsættes vilkår m, at driften ikke må medføre væsentlige støvgener. Lys: Siderne på staldene er plyst nær stuehuset med rienteringslys. Der er ingen lysplader i taget. Der er psat lamper (LED samt lysstfrør) ved indgange til staldene, sm styres manuelt/med sensr. Figur 2 viser placeringen af de frskellige lyskilder. Affaldshåndtering: Døde dyr: Døde dyr pbevares i lukkede cntainere indtil afhentning til DAKA. Døde dyr hentes ca. hver 2. uge. Opbevarings- g afhentningsplads fr døde dyr fremgår af figur 2. Fast affald: Der frekmmer kun begrænset mængde fast affald fra prduktinen. Hvis der fremkmmer affald pbevares dette i cntainer, hvrefter det afhentes af renvatinsfirma (Marius Pedersen). Jernaffald samles ligeledes i/ved cntainer, g afhændes til skrthandler efter behv. 19

20 Figur 2. Placering af lys g affald. Lugt: Lugt stammer fra pbevaring, transprt g udbringning af husdyrgødning g fra selve prduktinsbygningerne. Lugtemissin fra staldene g geneafstand fra bebelsesmråder er beregnet ud fra følgende: Afstand til nærmeste byzne (Gesten) er ca. 4 km, afstand til nærmeste samlede bebyggelse (Bliger md syd i Veerst) er ca. 200 m g afstand til nærmeste nab uden landbrugspligt, sm har anden ejer end ejeren af Kirkevej 19, (Kirkevej 26) er ca. 80 m. Der er 1 anden ejendm med husdyrbrug ver 75 DE indenfr 300 m fra anlægget på Kirkevej 19. I Husdyrgdkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 er fastsat det landsdækkende beskyttelsesniveau fr lugt, der skal anvendes i kmmunernes vurdering af, m der er væsentlige lugtgener i frbindelse med udvidelse af et husdyrbrug. Det fremgår af reglerne, at dette beskyttelsesniveau, sm udgangspunkt, er tilstrækkeligt til at sikre mgivelserne imd væsentlige lugtgener. 20

21 Ifølge beskyttelsesniveauet skal nye prjekter verhlde bestemte lugtgeneafstande, hvis længde afhænger af frskellige mråders lugtfølsmhed. Eksempelvis vil bebere i landmråder med tilknytning til landbrugserhverv ftest have en højere tlerancetærskel end bebere i bymråder. Lugtgeneafstandene beregnes i ansøgningssystemet efter t frskellige metder, hhv. den ny lugtvejledning, der er beskrevet i Vejledning m tilladelse g gdkendelse af husdyrbrug, g FMK-vejledningen ( Vejledende retningslinjer fr vurdering af lugt g begrænsning af gener fra stalde udgivet af FMK, 2. udgave). Det er de længste beregnede lugtgeneafstande, der skal verhldes. Ifølge beregningerne udført i ansøgningsskemaet vil geneafstanden i frhld til byzne være ca. 578 m, samlet bebyggelse ca. 432 m g enkelt blig ca. 198 m. Hvis det tilladte dyrehld på ejendmmen skulle vurderes sm værende en nyetablering ville man få følgende vurderinger: Til samlet nabbebelse g samlet bebyggelse er den krrigerede geneafstand krtere end geneafstand i nudrift, g vægtet gennemsnitsafstand er længere end 50 % af krrigeret geneafstand g dermed verhldt. Genekriteriet til byzne er verhldt, da der ikke er byzne eller nabbebelse indenfr 1,2 gange geneafstanden (tabel 5). Ved lugtberegning regnes fra midten af den samlede bygningsmasse med dyr. Derfr er afstanden anderledes end den faktiske afstand. Kriterierne fr maksimal lugt på 5 OU e /m 3 fr byzne, 7 OU e /m 3 fr samlet bebyggelse g 15 OU e /m 3 fr enkeltblig er dermed verhldt. Husdyrgdkendelseslvens minimumskrav til afstande til nærmeste bebelser inden fr de tre typer er verhldt. Vejen Kmmune vurderer derfr, at lugt fra staldene ikke vil give væsentlige gener fr naberne. Lugt i frbindelse med transprt behandles under afsnittet udbringning af husdyrgødning. Der kan lkalt frekmme gener sm følge af udbringningen g transprten af husdyrgødning, g det kan ikke udelukkes, at dette lkalt kan pleves sm generende. Ejendmmens udbringningsarealer er beliggende i landzne g i frbindelse med drift g udbringning af husdyrgødning frventes der ikke at være gener, der verstiger det niveau, sm bør accepteres ved blig på landet. Det frventes ikke, at lugt fra ejendmmens husdyrprduktin, pbevaring g udbringning af husdyrgødning, m.m. vil medføre lugtgener, der stiger til et niveau, sm ikke bør accepteres fr bebelser i det åbne land. Der henvises til reglerne i Husdyrgødningsbekendtgørelsen. Der stilles generelle vilkår til frebyggelse af lugtgener. Områdetype Beregningsmdel Ukrrigeret geneafstand Krrigeret geneafstand Krrigeret geneafstand, nudrift Vægtet gennemsnitsafstand Genekriterie verhldt? Byzne Ny 627,26 m Genekriterie verhldt. Ingen Nabbebelser/Byzne indenfr 1,2 gange geneafstand Samlet bebyggelse Enkelt blig Ny 472,55 m Genekriterie verhldt. Ingen Nabbebelser/Byzne indenfr 1,2 gange geneafstand Ny 220,35 m 205,66 m 205,66 m 216,66 m Genekriterie verhldt. Krrigeret geneafstand krtere end vægtet gennemsnitsafstand Tabel 5. Lugtgeneafstande fr husdyrbruget ( 21

22 De fastsatte genekriterier i den nye lugtvejledning er udelukkende gældende i frhld til etableringer, udvidelser g ændringer. Beskyttelsesniveauet kan derfr ikke kræves verhldt, når der er tale m revurdering af et eksisterende brug, medmindre det er teknisk g øknmisk muligt fr landmanden. Vejen Kmmune vurderer, at det ikke er tilfældet fr Kirkevej 19. Oplag af lier g kemikalier: På ejendmmen er der følgende lietanke: Type Over- /underjrdisk Størrelse Placering Årgang Diesellie Overjrdisk Indendørs 2008 Diesellie Overjrdisk Indendørs 2007 Diesellie Overjrdisk Udendørs 2000 Tabel 6. Ejendmmens lietanke. Arealer: Alle ejendmmens arealer drives sm hidtil. Der sker ingen ændringer g der skal ikke fretages frnyet vurdering i indeværende revurdering af ejendmmens miljøgdkendelse. Udbringning af husdyrgødning: Der sker ingen ændring i hverken måden eller mængden af husdyrgødningen udbringes på eller i de arealer sm husdyrgødningen udbringes på. Der sker med andre rd ingen ændringer der kan franledige, at der stilles ekstra eller skærpede vilkår hverken i frbindelse med transprt af husdyrgødning eller udbringning af husdyrgødning. Det er kmmunens vurdering, at udkørslen af husdyrgødning ikke vil give anledning til uventede g unødige gener fr mgivelserne. Husdyrgødningen ligges i markstak indtil den udbringes. Ammniak: Der sker ingen øgning af besætningen på husdyrbruget i frhld til den tidligere gdkendelse g derved ingen merdepsitin af ammniak. Det vurderes at beskyttelsesniveauet fr ammniak uden videre er pfyldt. Natur: Det er fastsat i Husdyrgdkendelseslvens 7, at anlæg større end 15 DE ikke må etableres, udvides eller ændres, hvis det ligger mindre end 10 m fra kategri 1 g 2 naturmråder. Derudver er der krav til maksimal tilladte ammniakdepsitin på naturmråder i ka- 22

23 tegri 1, 2 g 3. Se nedenstående afsnit. Med anlæg menes stald eller gødningspbevaringsanlæg. Påvirkning af ammniakfølsmme naturtyper i Natura 2000 mråder (kategri 1 naturmråder) Fr naturmråder i kategri 1 (ammniakfølsmme naturtyper indenfr Natura 2000 mråder) gælder, at ttalbelastningen i naturmrådet ikke må verskride fastlagte beskyttelsesniveauer, sm afhænger af antallet af øvrige husdyrbrug på mellem 15 DE g 500 DE indenfr m fra naturarealet, samt antallet af husdyrbrug på ver 500 DE, sm påvirker naturarealet med ver 0,3 kg N/ha. Nærmeste Natura 2000-mråde er nr. 238 (habitatmråde nr. 238) Egtved Ådal - ca. 5,6 km nrd fr anlægget. Arealerne afvander til Natura 2000 mråde nr. 89 (habitatmråde nr. 78) Vadehavet med Ribe å, Tved Å g Varde å vest fr Varde. På grund af afstanden vil påvirkninger fra ejendmmen ikke kunne give anledning til en væsentlig belastning af mrådet mht. ammniakfrdampning. Idet der er tale m revurdering af et eksisterende gdkendt anlæg, skal der ikke udarbejdes en frnyet habitatvurdering. Udpegningsgrundlag fr habitatmrådet Egtved Ådal (H238) Naturtyper: Arter: Næringsrig sø (3150) Brunvandet sø (3160) Vandløb (3260) Tør hede (4030) Enekrat (5130) Surt verdrev (6230) Tidvis våd eng (6410) Urtebræmme (6430) Hængesæk (7140) Kildevæld (7220) Rigkær (7230) Stilkege-krat (9190) Ege-blandskv (9160) Skvbevkset tørvemse (91D0) Elle- g Askeskv (91E0) Bæklampret (1096) Odder (1355) Der er registeret 10 søer inden fr m fra anlægget. Vejen Kmmune har ikke kendskab til, at de pågældende søer er karakteriseret sm akvatiske naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget fr habitatdirektivet. Det vurderes, at den primære risik fr næringsstfpåvirkning af søerne er tilførsel af fsfr via verfladeafstrømning fra de mkringliggende arealer, mens påvirkningen af luftbåret ammniak ikke vil være af afgørende betydning. Vejen Kmmune vurderer derfr, at der ikke er grund til at stille skærpede vilkår til ammniakreduktinen i frbindelse med påvirkning af søerne. 23

24 Påvirkning af ammniakfølsmme naturtyper udenfr Natura 2000 mråder (kategri 2 naturmråder) Fr naturmråder i kategri 2 ( 7 arealer udenfr Natura 2000 mråder) gælder, at ttalbelastningen i naturmråderne ikke må verskride 1,0 kg N/ha/år. 7 arealer er højmser, lbeliesøer samt heder større end 10 ha g verdrev større end 2,5 ha. Nærmeste 7-areal, der udløser bufferzne er en hede sm ligger ca. 2,3 km nrd fr ejendmmen. Der vurderes således ikke at være ngen væsentlig påvirkning af arealet, g Vejen Kmmune vurderer at der ikke er behv fr at stille skærpede vilkår fr at begrænse kvælstfdepsitinen på arealet. Påvirkning af øvrige naturmråder (kategri 3 naturmråder) Kmmunen skal jf. Husdyrgdkendelseslvens 23 fretage en knkret vurdering af, m der frekmmer andre naturarealer end vennævnte ammniakfølsmme naturtyper i kategri 1 g 2, sm kan blive påvirket af ammniakfrdampningen fra ejendmmens anlæg. De såkaldte kategri 3 naturmråder. Fr disse naturmråder i kategri 3 gælder, at Kmmunen skal tillade merdepsitiner på 1,0 kg N/ha/år i frhld til ammniak på naturtyperne. Kmmunen kan efter en knkret vurdering tillade merdepsitiner på ver 1,0 kg N/ha/år. Kategri 3 natur er 3 beskyttede heder, mser g verdrev samt ammniakfølsmme skve, sm ikke er mfattet kategri 1 g 2 natur. Derudver fremgår det af 3 i Naturbeskyttelseslven 3, at der ikke må fretages en ændring i tilstanden af søer (>100 m 2 ), vandløb, heder, ferske enge, strandenge, verdrev, mser g lignende. Der er ikke fretaget beregninger af kvælstfdepsitin til kategri 3 naturmråder da der ikke sker en udvidelse af dyrehldet på ejendmmen. Der vil således ikke ske ngen merbelastning af kategri 3 naturmråder. Der er registreret en del søer indenfr m fra anlægget. Det vurderes, at den primære risik fr næringsstfpåvirkning af søerne er tilførsel af fsfr via verfladeafstrømning fra de mkringliggende arealer. Søernes største trussel er tilførsel af fsfr, mens påvirkningen fra luftbåret ammniak ikke vil være af betydning. Vejen Kmmune vurderer derfr, at der ikke er grund til at stille skærpede vilkår til ammniakreduktinen i frbindelse med påvirkning af søerne. Bilag IV-arter, artsfredninger g rødlistearter: En række dyr g planter, der er mfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested, fødesøgningsmråde eller spradisk phldssted på arealer mkring landbrugsejendmmen. På baggrund af rapprt fra DMU 4 samt Vejen Kmmunes øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at der kan være vandflagermus, sydflagermus, pipistrelflagermus, dder, markfirben, str vandsalamander g spidssnudet frø. Heraf er dder g vandflagermus mfattet af den danske rødliste sm sårbare. 3 Bekendtgørelse af lv m naturbeskyttelse, LBK nr. 933 af 24/09/ Faglig rapprt nr. 635 g nr. 322 fra Danmarks Miljøundersøgelser. 24

25 Flagermus benytter fte hulheder i træer eller huse sm phldssted m dagen g under vinterdvalen. Føden består af insekter, sm fanges i luften nær vådmråder, marker, skve g levende hegn. De enkelte arter af flagermus har frskellige præferencer mht. fødesøgningsmråde. Der er ingen registreringer af flagermus nær ejendmmens anlæg eller udbringningsarealer, men det kan ikke udelukkes, at én eller flere arter kan raste eller yngle i mrådet. Odderen lever i tilknytning til vådmråder, g den findes i vandløb g især i mser g søer med stre rørskvsmråder. Fr at dderen kan trives i levedygtige bestande, skal der være vådmråder med et højt naturindhld. Odderens yngle- g rastemråder knytter sig til mser, krat, skv eller andre ufrstyrrede naturmråder. Markfirbenet findes spredt i landskabet på åbne, varme, slbeskinnede skråninger med veldrænet jrd g lav vegetatin. Markfirbenet yngler på slvendte skråninger, sm er af altafgørende betydning fr arten. Str vandsalamander fretrækker rene, dybe vandhuller i eller nær skv. Uden fr yngletiden lever salamanderne på land g gemmer sig m dagen under sten g træstammer g i gamle musehuller. De vandrer sjældent særlig langt fra vandhullerne. Spidssnudet frø kan leve i mange typer af vandhuller g søer. Den er afhængig af, at vandhullet/søen er mgivet af fugtige udyrkede arealer sm fødesøgnings- g rastemråde. Andre paddearter sm lille vandsalamander g skrubtudse er ikke pført på habitatdirektivets bilag IV, men de er fredede i Danmark. Fr disse arter gælder mange af de samme livsbetingelser, sm nævnt fr padderne venfr. Brtset fra vennævnte har Vejen Kmmune ikke kendskab til andre registreringer af planter g dyr, sm er mfattet af artsfredninger eller ptaget på natinale eller reginale rødlister på eller i nærheden af husdyrbrugets anlæg g udbringningsarealer. Vejen Kmmune vurderer, at en række af arterne med str sandsynlighed frekmmer i mrådet. Under frudsætning af at eventuelle stillede vilkår i afsnittene Ejendmmens påvirkning af beskyttet natur ammniak verhldes, vurderer Vejen Kmmune, at prduktinen ikke vil have negativ indflydelse på vennævnte arter, da der ikke ændres på vandhuller, frtidsminder, sten- g jrddiger eller andre ptentielle leversteder fr padder eller krybdyr. Der fjernes ikke gamle bygninger eller fældes stre træer, der kunne være levested fr flagermus. Der sker med andre rd ikke fysiske ændringer i frbindelse med prjektet, der kan være til skade fr bilag IV-arter. Med de i revurderingen stillede vilkår g i henhld til Habitatbekendtgørelsens 11 5 vurderer Vejen Kmmune, at frtsat drift af husdyrbruget ikke vil medføre en påvirkning af de nævnte bilag IV- g rødlistearter eller deres levesteder. BAT (Bedst Tilgængelige Teknik): Med begrebet Bedst Tilgængelig Teknlgi menes den teknik, sm mest effektivt giver et høj beskyttelsesniveau fr miljøet sm helhed. De miljømæssige frdele er afvejet i frhld til de øknmiske udgifter. Vurderingerne i relatin til BAT skal sm minimum følge kravene i EU-kmmissinens referencedkument m BAT fr intensivt hld af svin g fjerkræ (det 5 Bek. nr. 408 af , Udpegning g administratin af internatinale beskyttelsesmråder samt beskyttelse af visse arter. 25

26 såkaldte BREF-dkument). Vurderingerne fr anvendelse af BAT på Kirkevej 19, 6600 Vejen skal ske i frhld til følgende aspekter: 1. Management/Gdt landmandsskab 2. Fdringsstrategier 3. Staldsystemer 4. Frbrug af vand g energi 5. Opbevaring af husdyrgødning 6. Udbringning af husdyrgødning 7. Egenkntrl Følgende er angivet af ejer (markeret med kursiv): Ad 1. Management/Gdt landmandsskab I bedriftens årsregnskab registreres frbrug af energi, indkøbt fder. Vandfrbrug registreres. Rengøring i g mkring siler g bygninger fretages efter hvert hld, hvr hele anlægget vaskes inde g ude fra. Frmålet er at minimere risiken fr lugt, g fr at der ikke skal pstå uhygiejniske frhld. I frbindelse med indretningen af prduktinsanlægget er der fkus på, at indretningen tager hensyn til en ratinel drift, af hensyn til ressurce frbruget i driften g af hensyn til de daglige arbejdsgange. Sigtet med anlægget er, at der ud fra et prprtinalitetssynspunkt er fkus på hvilke staldsystemer, der er bedst anvendelig i relatin til miljø, arbejdsfrbrug g dyrevelfærd fr at fremtidssikre virksmheden. Driften af slagtekyllingeprduktinen efterlever Kvalitetskravene i IKB-systemet, hvr man skal efterleve bedst mulige hensyn i frhld til: Prduktinsmetder, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd g miljøhensyn. Miljøhensyn indebærer bl.a. affaldshåndtering, pbevaring af døde dyr, pbevaring g anvendelse af kemikalier, samt den generelle rden på bedriften. Der er audit maksimalt hvert 2. år. Slagtekyllingeprduktinen fregår efter et delslagtningsprincip. Kyllingeprduktinen fregår efter et fastlagt mønster, indtil de når slagtealderen. Derefter følger en tmgangsperide med rengøring af staldene inden et nyt hld kyllinger indsættes. Daglig drift af prduktinen følger ligeledes et fastlagt mønster med datalgning af vand-, fder- g energifrbrug ligesm der er autmatisk styring af ventilatinssystemet g temperatur. Ved det daglige psyn g fastlagte rutiner vervåges dyr, anlæg g diverse installatiner g andet materiel. Der stræbes efter at leve p til målene fr gdt landmandskab. Dette betyder bl.a.: - At hjælpestffer sm gødning, medicin g energi bruges under hensyntagen til miljø g sundhed. 26

27 - At der er fkus på at nye stalde g prduktinssystemer indrettes så lugt g frdampning af ammniak begrænses ud fra de tekniske g øknmiske muligheder g under hensyntagen til dyrenes fysilgiske g adfærdsmæssige behv. Ad 2: Fdringsstrategier I henhld til BREF dkumentet er det BAT at sikre effektiv fdring gennem sammensætning af fderet, g løbende kntrl, således at det stemmer verens med dyrenes behv. Husdyrbruget angiver at have BAT sm følger: Råprtein Der anvendes fasefdring, idet der anvendes 3-5 blandinger i slagtekyllingeprduktinen, samt gradvis stigende tildeling af hel hvede fra dag 6. Fderprduktin g indkøb af fder sker på grundlag af fderplanlægning i samarbejde med DLG eller andet lignende fderfirma. Der anvendes af nyeste viden inden fr fjerkræfdring. Herved ptimeres fdringen så unødigt frbrug af råvarer undgås. Der fdres efter prteinniveau 3, sm fremgår af teknlgibladet Råprtein i slagtekyllingefder tabel 1. Prteinniveau 4 fravælges, da denne blanding ikke giver en gd tilvækst g benprblemer. Dette giver en faldende prduktivitet g øget mkstning. Prteinniveau 4 pfylder heller ikke slagterikravet fr anvendelse af knceptfder, g prducenten får derved direkte øknmiske tab i frm af et manglende slagteritillæg. Fsfr: Der fdres efter fsfrniveau 2, svarende til 6,0 gram fsfr pr. kg fder. Dette fremgår af teknlgiblad Fsfrindhld i slagtekyllingefder, tabel 1. Fsfrniveau 2 tillader et øget frbrug af raps- g slsikkeprdukter til erstatning af sjaskrå g kan nås ved at anvende alle virkemidler herunder anvendelse af fasefdring, urganisk fsfrkilde med høj tilgængelighed af fsfr g standard anbefalede dsis fytase til slagtekyllinger. Niveauet frventes at kunne nås uden mermkstninger eller en mindre mermkstning, da man kan anvende næsten alle fdermidler. Ad 3: Staldsystemer Husdyrbruget angiver at have BAT sm følger: Strøelseskvalitet, herunder mængde g beskaffenhed skal være ptimal. Husene skal i hele prduktinsperiden have en strøelsesmåtte, der er løs g tør i verfladen pga. dyrevelfærd. Der anvendes halm eller anden tilsvarende strøelse, f.eks. havreskaller. Dybstrøelse er eneste staldtype til slagtekyllingeprduktin i Danmark. Driften fregår efter delslagtningsprincippet, efterfulgt af en tmgangsperide. Fr at tilgdese dyrenes velfærd er belægningen begrænset til maksimalt 40 kg dyr/m2 inden delslagtning. Gulvet i hele stalden frsynes med strøelsesmateriale. Fravalg af teknikker: Kemisk luftrensning Der anvendes ikke kemisk luftrenser, da anlægget kun er afprøvet g ikke sat i prduktin. Der kan dkumenteres en effekt på p til 90 %, men anlægget kan ikke fungere pga. til- 27

28 stpning af filtre pga. støv i luften. Det vurderes derfr at etableringsmkstningerne i frhld til den samlede prduktin på ejendmmen ikke at være prprtinale med miljøeffekten.(iflg. artikel fra Dansk Erhvervsfjerkræ nr ). Det skal ligeledes antages, at de øknmiske frudsætninger i Resumé af undersøgt miljøteknlgi til husdyrbrug med fjerkræ med knventinel prduktin af slagtekyllinger tager udgangspunkt i nyanlæg. Bilgisk luftrensning Der etableres ikke bilgisk luftrensning, da systemet ikke er udviklet g afprøvet til fjerkræprduktin. Bilgisk luftrensning er generelt ikke egnet til prduktin, hvr der er flere hlm m året. Det tager tid at få pbygget den bifilm, sm skal rense luften. Efter hvert hld rengøres det hele, g herefter skulle bifilmen pbygges igen. Der er heller ingen dkumentatin fr, hvrvidt mikrrganismerne i filtrene er en smittekilde. Ad 4: Frbrug af vand g energi I henhld til BREF-dkumentet er det BAT at registrere vandfrbruget gennem måling g ved detektering g reparatin af lækager. Husdyrbruget angiver at have BAT sm følger: Vandfrbruget registreres pr. hld, med henblik på at kunne identificere lækager. Der måles døgnet rundt, g der er alarm hvis vandfrbruget er afvigende fra det nrmale frbrug. Evt. lækager identificeres g repareres hurtigst muligt. Bedriftens drikkevandsinstallatiner rengøres g efterses jævnligt med henblik på at undgå spild. Til fjerkræ anvendes drikkenipler g spildbakker, sm er udfrmet g placeret, så unødig vandspild undgås. I frbindelse med rengøring iblødsættes, fr at mindske frbrug af vaskevand. I henhld til BREF dkumentet er det BAT at installere energibesparende belysning. Husdyrbruget angiver at have BAT sm følger: Elfrbruget registreres pr. hld. Dette giver fkus på frbruget, g muligheder fr at reducere dette. Udendørs belysning er dagslysstyret eller tændes kun ved brug, hvrved unødvendigt energi frbrug undgås. Der er installeret trinløs styring af ventilatrer i staldene, hvilket regulerer luftcirkulatinen efter behv, g giver dermed lavest mulig frbrug af energi. Der benyttes Stker fyr bibrændsel til pvarmning af stalde. Ventilatinen er styret med følere, sm registrerer temperatur g luftfugtighed. Autmatisk styring sikrer ptimal drift g hindrer unødig strømfrbrug. Ventilatinsanlægget rengøres g kntrlleres efter hvert hld kyllinger. Belysning i staldene er afstemt med lvkrav m min. 20 lux i 80 % af kyllingernes benyttede areal. I både staldanlæg g andre arbejdsarealer benyttes belysning, sm tager hensyn til elfrbruget. Der anvendes lvbefalede lyspauser p til 8 timer i døgnet. 28

29 Ad 5: Opbevaring af husdyrgødning Fr så vidt angår BAT ved pbevaring af fjerkrægødning mfatter dette et fast pbevaringsanlæg med et psamlingssystem til afstrømningsvæske. At pbevaringsanlæg g midlertidige markstakke, er placeret således at det tager hensyn til mgivelserne (naber, vandløb m.m.). Husdyrbruget angiver at bruge BAT sm følger: Fast husdyrgødning g dybstrøelse uden daglig tilførsel verdækkes med kmpstdug, presenning eller plastik, hvilket reducerer ammniak emissinen. Dybstrøelse pbevares i markstak jf. regler fr pbevaring ( 8 i husdyrgødningsbekendtgørelsen). Ad 6: Udbringning af husdyrgødning Husdyrgødningen fjernes mekanisk fra staldene efter hvert hld kyllinger, ca. 6 gange m året. 30 % af dybstrøelsen udbringes direkte g nedharves. Ad 7: Egenkntrl Dyrene tilses dagligt ifølge reglerne i bekendtgørelse af lv m hld af slagtekyllinger (bek. nr. 687 af 22/ ). Fder, vand g klima i stald kntrlleres mindst en gang daglig. Kyllingerne vejes med jævne mellemrum fr at sikre at tilvæksten hs dyrene udvikler sig tilfredsstillende. Anlæggets drift kntrlleres dagligt, der pgøres prduktinsdata. I frbindelse med hldskifte kntrlleres anlæg g inventar samt bygninger indvendig g udvendig. Fr ejendmmen på Kirkevej 19 gælder bl.a. følgende: Der er løbende kntrl med vand-, fder- g energifrbruget. Ansøger eller dennes ansatte tilser dyr g prduktinsanlæg flere gange dagligt. Der udføres små reparatiner når det er nødvendigt. Såfremt der er behv fr det, bliver der tilkaldt service til driftsanlægget. Der anvendes fderplanlægning med fkus på at ptimere i frhld til fderfrbrug g den almene prduktin. Belysning i staldene er lavenergi lysstfrør. Der anvendes fasefdring. Der er beregnet et teretisk BAT niveau på kg N/år. Det aktuelle BAT niveau fr bedriften er kg N/år, hvilket giver en verhldelse af BAT niveauet med 385 kg N/år. Ud fra en vurdering af mkstninger g miljøgevinst vurderer Vejen Kmmune, at der på nuværende tidspunkt er mråder fr ejendmmen, hvr der skal laves yderligere tiltag fr at pfylde kravet til BAT-niveau. Der stilles vilkår til BAT på mråder vedrørende fder g kntrl. Ud fra vennævnte plysninger samt yderligere vilkår, vurderer Vejen Kmmune at ejendmmen på Kirkevej 19, 6600 Vejen lever p til kravet m anvendelse af BAT fr slagtekyllinger. 29

30 Sammenfatning: Ved den gennemførte revurdering er der fretaget følgende vilkårsændringer: Slettede/erstattede vilkår: Gdkendelsen falder brt hvis 1. etape ikke er sat i drift inden 2 år fra gdkendelsens ikrafttræden. Begrundelse: erstattes af nyt tidssvarende vilkår. Såfremt udvidelsens 2. etape ikke er sat i drift inden 2 år fra gdkendelsens ikrafttræden, falder gdkendelsen brt fr denne udvidelses vedkmmende. Begrundelse: erstattes af nyt tidssvarende vilkår. Øvrige relevante myndigheders gdkendelse skal freligge. Begrundelse: erstattes af nyt tidssvarende vilkår. Virksmheden skal indrettes g drives sm anført i miljøteknisk beskrivelse. Begrundelse: erstattes af nyt tidssvarende vilkår. Skrsten fr halmfyr/stkerfyr skal verhlde bygningsreglementets bestemmelser fr små skrstene. Dg skal skrstenshøjden være mindst 10 m. Begrundelse: slettes mfattet af anden lvgivning. Akut frurening sm følge af driftsuheld eller andet, skal straks meddeles alarmcentralen eller kmmunens tekniske frvaltning på telefn Begrundelse: erstattes af nyt tidssvarende vilkår. Virksmhedens prcesser g apparatur skal indrettes g vedligehldes således, at spild g andet ukntrlleret udslip af frurenende stffer i videst muligt mfang frhindres eller frebygges, g således at evt. skademfang kan begrænses ved uheld. Begrundelse: erstattes af nyt tidssvarende vilkår. Emissinen af støv fra kulfyret må ikke verstige 500 mg/nm 3 ved et luftverskud, svarende til 12 vil. % CO 2. Begrundelse: slettes mfattet af anden lvgivning. Emissinen af støv fra halmfyret må ikke verstige mg/nm 3 ved et luftverskud, svarende til 12 vl. % CO 2. Begrundelse: slettes mfattet af anden lvgivning. Virksmhedens drift må ikke give anledning til støv-, lugt- eller røggener udenfr husdyrbrugets skel. Begrundelse: slettes mfattet af anden lvgivning. Døde dyr skal pbevares frsvarligt g leveres til autriseret destruktinsanstalt. Begrundelse: slettes mfattet af lvgivning. Støjbelastningen fra virksmheden, målt sm det det ækvivalente, krrigerede støjniveau i db (A) må ikke verskride nedennævnte grænser i ejendmmens skel. Dag db (A) Aften