ATLAS OVER AFSIDESLIGGENDE ØER

Transkript

1 ZiU: Zenekunst i undervisningen Undervisningsmateriale til danskfaget fra klasse ATLAS OVER AFSIDESLIGGENDE ØER

2 Indholdsfortegnelse Introduktion til materialet 3 Om forestillingen 4 Åbne op for teateroplevelsen 5 Tankestrøm og samtale FØR forestillingen 5 ØVELSE 1: FØR-BILLEDE 5 Tankestrøm og samtale EFTER forestillingen 6 ØVELSE 2: FØRBILLEDET vs. FORESTILLINGSOPLEVELSEN 6 ØVELSE 3: ANALYTISK FORESTILLINGSDISKUSSION 6 Tematisk forestillingsarbejde 7 ØVELSE 4.1: DRØMMEREJSE TIL DIN ØNSKE-Ø 7 ØVELSE 4.2: REJSEDAGBOG FRA DIN ØNSKE-Ø 8 ØVELSE 4.3: DU ER EN DEL AF ET HELE 9 Kreativ og kropslig medskabelse 10 ØVELSE 5.1: SKRIV EN REJSEBERETNING 11 ØVELSE 5.2 ISCENESÆT EN REJSEBERETNING 12 Om Teater ZeBUs undervisningstilbud 13 Bilag: Liste over de afsidesliggende øer 14 Bilag: Mindmap 15 2

3 Introduktion til materialet Kære underviser Det nærværende undervisningsmateriale lægger sig op ad Teater ZeBUs forestilling Atlas over afsidesliggende øer og er tiltænkt til brug i danskundervisningen på mellemtrinnet og i 7. klasse. Materialet består af en række øvelser, hvoraf nogle er lavet til før og andre til efter elevernes møde med forestillingen. Alle øvelser er beskrevet med udgangspunkt i de videns- og færdighedsmål, som aktiviteterne understøtter. Aktiviteterne udgør i dette materiale et forløb på 1-5 lektioner. Første del af materialet, Åbne op for teateroplevelsen består af tre refleksionsøvelser, der spørger ind og lægger op til en samtale om elevernes forventning og deres personlige perception af hele teateroplevelsen. Materialets anden og tredje del, Tematisk forestillingsarbejde og Kreativ og kropslig medskabelse går en tand dybere ind i at arbejde tematisk og kropsligt med elevernes forestillingsoplevelse. Rigtig god fornøjelse med forestillingen Med venlig hilsen Teater ZeBU 3

4 Om forestillingen Atlas over afsidesliggende øer - Et eventyr om længsel, isolation og håb. Du har sikkert også gjort det ligesom jeg, da jeg var barn. At åbne et atlas på en tilfældig side eller lade globussen snurre rundt og vælge en destination med lukkede øjne og forestille dig, at være en opdagelsesrejsende, der for første gang sætter fødderne på stranden af en ukendt paradisisk ø. Men findes sådan et paradis? Eller er hele verden ved at løbe løbsk og gå fra forstanden? Får du mere og mere lyst til at lukke af i stedet for at rejse ud, låse dig inde på dit værelse, så du kan blive fri for den daglige strøm af nyheder om krig, klimakatastrofer, dyrplageri, plastikaffald og fremmedhad? Hvorfor er der ingen, der gør noget? Er vi måske alle ved at blive til afsi-desliggende øer, uden virkelig kontakt, og uden mod og vilje til at gøre noget før det er for sent? Tag med på en dramatisk, billedmættet og musikalsk rejse til alverdens afsidesliggende øer. Mød ensomme polarforskere, fortvivlede skattejægere og efterladte slaver, hils på kloge piger og modige flypionerer, hør om uddøde dyr og vandrende bjerge, det ensomste træ i verden og drengen, der drømte et fremmed sprog. Oplev et sandt atlas fyldt med absurd-underfundige historier, sådan som kun virkeligheden kan udtænke dem. Og lad os se, om der er håb endnu. Manuskript og instruktion: Marc van der Velden frit efter Judith Schalansky: Atlas der abge-legenen Inseln 2009 mareverlag, Hamburg. Dansk oversættelse Anette Petersen 2014 Forlaget Vandkunsten, København Musik og komposition: Claus Carlsen Medvirkende: Lotte Bergstrøm, Jesper Pedersen, Emma Silja Sångren, Claus Carlsen Projektions- og lysdesign: Flora Pelle Brandt, 4. års elev på den Danske Scenekunstskole Konsulent projektion og lys: Pernille Plantener Holst Kostume- og rekvisitdesigner: Frederikke Dalum Rekvisitør: Therese Annebelle Jensen Skrædder: Hanne Mørup Produktionsledelse: Dorthe Schmidt Schou Afviklingstekniker: Katja Andreassen 4

5 Åbne op for teateroplevelsen Vi oplever nogle gange, at vores elevpublikum ikke er klar over, at de skal i teatret, før de træder ind i teatersalen. Andre gange ved de ikke noget om den forestilling, de skal ind og se. Vi oplever, at de elever, som har fået informationer om eller mulighed for selv at gøre sig nogle tanker om forestillingen inden besøget i teatret, er mere motiverede og parate til den oplevelse, de skal have. Øvelserne i dette afsnit kan bruges som en nem og hurtig måde til at tune eleverne ind på den teateroplevelse, de skal have eller har haft. Øvelser i Fortolkning Færdighedsmål: Eleven kan udtrykke sig om før- og efterindtryk af forestillingens stemninger og karakterer. Vidensmål: Ved at se på forestillingsbillederne samt se forestillingen bagefter opnår eleven viden om, hvordan man danner sig et før- og efterindtryk, og hvordan man visuelt udtrykker teksters stemninger og karakterer. Tankestrøm og samtale FØR forestillingen Som publikum til en teaterforestilling danner man sig ofte et såkaldt førbillede af forestillingen som en æstetisk tekst, ud fra oplysninger som f.eks. forestillingsbilleder i programmet og forestillingens titel. Øvelserne i dette afsnit arbejder med, at eleverne forholder sig umiddelbart til de før- og efterbilleder, som forestillingen skaber hos dem. ØVELSE 1: FØR-BILLEDE 1. Lad eleverne se på forestillingsbillederne i dette materiale og på ZeBUs hjemmeside samt læse om forestillingen her: 2. Hvilke tanker og forventninger til forestillingsoplevelsen er disse billeder og forestillingsteksten med til at skabe hos dem sammen med titlen Atlas over afsidesliggende øer? Lad dem tegne eller skrive det, de kommer til at tænke på. Gem elevernes svar og tag dem op igen til sammenligning, efter I har set forestillingen. 3. Diskuter forestillingsuniverset og temaet i klassen: Hvilken stemning tror eleverne, der er på spil i forestillingen? Hvad tror eleverne, forestillingen handler om? Hvorfor tror eleverne, at forestillingen hedder ATLAS OVER AFSIDESLIGGENDE ØER? Hvem tror eleverne, at personerne på billedet er? Hvorfor tror eleverne, at de har det tøj på? Hvor tror eleverne, at forestillingen foregår? Hvilket årstal, tror eleverne, at forestillingen foregår? 5

6 Tankestrøm og samtale EFTER forestillingen ØVELSE 2: FØRBILLEDET vs. FORESTILLINGSOPLEVELSEN Diskuter teateroplevelsen i klassen ift. før-billedet: 1. Stemte elevernes før-billede overens med forestillingens faktiske hændelser og handling? 2. Lad eleverne beskrive de stemninger/billeder, de husker bedst fra forestillingen. 3. Lad eleverne sammenligne deres tekster med deres klassekammeraters. ØVELSE 3: ANALYTISK FORESTILLINGSDISKUSSION Diskuter og analyser teateroplevelsen i klassen: Hvem/hvad i forestillingen gjorde størst indtryk på eleverne? Var der noget, de undrede sig over? Hvis eleverne skulle fortælle om forestillingen til én, som ikke har set den, hvad ville de så sige om den? Hvorfor tror eleverne, at forestillingen hedder ATLAS OVER AFSIDESLIGGENDE ØER? Hvordan så teaterrummet og scenografien ud? Hvilke steder foregik forestillingen? Og hvordan blev det illustreret scenisk? Hvad synes eleverne, forestillingen handler om? Hvilke temaer synes eleverne, der er i forestillingen? Hvor og hvordan kommer de til udtryk? Hvordan er denne forestilling anderledes end andre forestillinger, eleverne har set? 6

7 Tematisk forestillingsarbejde Øvelse i Krop og drama Færdighedsmål: Eleven kan bruge kropssprog og stemme i oplæsning og mundtlig fremlæggelse Vidensmål: Eleven har viden om talerens virkemidler Færdighedsmål: Eleven kan skabe fælles fortællinger sammen med andre Vidensmål: Eleven har viden om improvisation ØVELSE 4.1: DRØMMEREJSE TIL DIN ØNSKE-Ø 1. Alle fordeler sig i lokalet og lægger sig på ryggen på gulvet med lukkede øjne som små afsidesliggende øer. 2. Bed eleverne om at slappe helt af i hele kroppen fra top til tå. De skal gøre sig helt tunge i kroppen forsøge at glemme alt omkring sig. 3. Sæt noget afslappende og drømmende musik på (Evt. Max Richters From Sleep ) 4. Fortæl eleverne, at de nu får muligheden for at tage på en indre drømmerejse til deres helt egen ønske-ø. De skal lade fantasien og følelserne lede vejen og bl.a. lægge mærke til, hvordan vejen er derhen, hvordan der ser ud, lugter, føles, hvilke lyde der er, om der er noget, man kan smage på etc. 5. Lad langsomt eleverne vende tilbage fra deres drømmerejse og bed dem om at sætte sig op uden at tale med nogen. De skal bare sidde lidt og sunde sig og tænke på, hvor de lige har været henne. 6. Bed eleverne tegne deres ønske-ø og vise dem for hinanden bagefter. 7

8 ØVELSE 4.2: REJSEDAGBOG FRA DIN ØNSKE-Ø 1. Print og uddel mindmappet til hver elev, se bilag s Lad eleverne sidde i stilhed og hver for sig skrive nøgleord i boblerne på mindmappet omkring den ønske-ø, de oplevede på drømmerejsen. 3. Eleverne må også meget gerne digte videre på beskrivelsen af deres ønske-ø og skrive ord ned, som de ikke tænkte på under drømmerejsen, men som de nu bliver inspireret til at skrive. 4. Mindmappet skal ende med at fungere som udgangspunkt for en rejsedagbog fra deres ønske-ø fortalt i jeg-form. 5. Hjælpespørgsmål til rejsedagbogen: Hvordan ser din ønske-ø/dit paradis ud? Hvor stor eller lille er din ønske-ø? Hvad kan man på din ønske-ø? Hvilke regler og værdier er vægtet højt på din ønske-ø? Hvordan føler man sig på din ønske-ø? Hvordan er vejrforholdene/årstiden på din ønske-ø? Hvad er der ikke noget af på din ønske-ø? Hvor ligger din ønske-ø? Hvad er navnet på din ønske-ø? Hvilke lyde er der på din ønske-ø? Hvem er på din ønske-ø? Hvis din ønske-ø skulle have en farve i et atlas, hvilken farve ville den så have? Hvilke evner skal man besidde for at kunne leve på din ønske-ø? 8

9 ØVELSE 4.3: DU ER EN DEL AF ET HELE 1. Del eleverne i grupper på 4-6 personer. Lad hver elev med udgangspunkt i nøgleordene på mindmappet præsentere deres rejsedagbog fra deres ønske ø for resten af gruppen. 2. Derefter skal grupperne diskutere følgende: Hvilke fordele og ulemper er der ved de afsidesliggende øer? Hvad ville fungere godt eller skidt ved netop deres ønske øer? Hvor realistisk og urealistisk er deres ønske øer? Hvad kan have farlige konsekvenser på deres ønske øer? 3. Den engelske digter John Donne skriver følgende i Meditation (1623): No Man is an Island : Intet menneske er en ø, en verden for sig. Ethvert menneske er en del af et kontinent, en del af et hele. Med afsæt i denne tanke skal grupperne blive enige om 6 af de bedste værdier eller regler fra deres forskellige ønske øer, som de vil tage med over i skabelsen af et sammenhængende kontinent bestående af sammenlægningen af deres individuelle øer et kontinent, hvor vi ikke kun skal drømme, men hvor vi kan være med til at gøre verden til et bedre sted. Disse værdier/regler skal de skrive på de nummererede linjer på deres mindmap i prioriteret rækkefølge. 4. Derefter skal gruppen tegne deres fællesskabte kontinent. 5. Herefter skal gruppen sammen improvisere et kropsligt frysebillede frem, hvor de vha. deres kroppe danner nogle statuer, der udtrykker et samlet billede af tankerne omkring deres kontinent. 6. Grupperne viser deres tegninger og frysebilleder for hinanden. Lad først publikum udtrykke hvad, de oplever, er i spil på kontinentet, og dernæst kan gruppen dele deres tanker herom. Kostumetegninger til forestillingen 9

10 Kreativ og kropslig medskabelse De forrige øvelser har centret sig omkring den skriftlige og mundtlige læringsmetode, et alternativ hertil er den performative pædagogik, der opererer med en kropslig indlæring og erkendelsesproces, hvor eleverne kommer på gulv og arbejder med deres forestillingsevne. Oplevelsen og læringen forankrer sig fysisk i kroppen via en stimulering af den kropslige hukommelse. Øvelse i Fortolkning Færdighedsmål: Eleven kan udtrykke sin tekstforståelse gennem medskabelse af teksten Vidensmål: Eleven har viden om metoder til medskabende arbejde Forestillingen Atlas over afsidesliggende øer er en remediering af den tyske forfatter Judith Schalanskys bog af samme navn fra Bogen præsenterer 50 af verdens mest afsidesliggende øer, som end ikke forfatteren selv har besøgt. Til hver ø-præsentation er skrevet en sides historisk nedslag baseret på fakta om øen. På den modsatte side i bogen er øen afbildet i målestokken 1: Fælles for disse små rejseberetninger er, at de drages af det fremmedartede og det isolerede, men i deres udformning er de vidt forskellige og fungerer dermed som små enten historiske, geologiske, zoologiske, antropologiske eller biografiske udsnit af, hvad hele resten af øen gemmer på. Et udvalg af disse 50 små ø-fortællinger danner rammen for teaterforestillingen. Alle bogens ø-tekster og ø-scenerne i forestillingen er således en del af en meget længere historie, og som læser og publikum får vi kun lov til at opleve et glimt af historien og overlades dermed til selv at måtte medskabe og fantasere videre herom. De følgende opgaver kræver derfor bl.a., at eleverne arbejder med at udfordre deres forestillingsevne for at kunne være kreative medskabere både med deres æstetiske tankevirksomhed og krop. 10

11 ØVELSE 5.1: SKRIV EN REJSEBERETNING 1. Denne øvelse kan laves både før og efter, I har set forestillingen. Eleverne deles i grupper på ca. 4. Tildel hver gruppe en ø fra forestillingen (se bilag med liste over bogens 50 øer) og bed dem om at gå på nettet og researche på viden omkring deres ø. De kan fx finde billeder og tekst omhandlende fakta, historie, geologi, flora, fauna, rejseberetninger, landkort m.m. Så de tilegner sig så meget faktuel viden om deres ø som muligt. Grupperne skal samle deres ø-viden i et diasshow. På baggrund af deres viden om øen skal grupperne nu være medskabere til at skrive en lille fiktiv rejseberetning, hvor de forestiller sig, at de er opdagelsesrejsende, der ankommer til deres ø. De skal bruge deres forestillingsevne til at beskrive deres første indtryk og forsøge at tænke sanseligt i deres beskrivelse. 2. Hjælpespørgsmål til at lave en rejseberetning om ankomsten til øen: Hvad for noget tøj og udstyr har I på og med som opdagelsesrejsende? Hvilke tanker har I? Hvilke følelser er på spil hos jer? Hvilke forventninger har I til øen? Hvad oplever I som det første? Hvordan ser der ud? Hvilke lyde kan I høre? Hvordan lugter der? Hvordan er vejrforholdene? Kostumetegninger til forestillingen 11

12 ØVELSE 5.2 ISCENESÆT EN REJSEBERETNING Denne øvelse kan laves både før og efter, I har set forestillingen. Elevernes fysiske dramatisering af øerne vil være med til at skabe en visuel konsensus og en kropslig forståelse og fortolkning af forestillingen ved, at de nu er aktive skuespillere. 1. Find herefter i hver gruppe tre, som skal være spillere (opdagelsesrejsende) og én instruktør. Grupperne skal nu lave en lille iscenesættelse af deres rejseberetning om ankomsten til deres ø. 2. Lad eleverne blive inspireret af al deres tilegnede faktuelle viden om øen og bruge deres diasshow som scenografi i deres iscenesættelse (ligesom i forestillingen) samt stemningen fra forestillingens scenografiske univers. 3. Gør brug af virkemidler fra forestillingens sceniske udformning og husk igen at minde eleverne om, at det kun er et udsnit af øens historie, de har kendskab til, så iscenesættelsen vil kræve deres meddigtning og medskabelse. OBS: Hvis I laver øvelsen før, I har set forestillingen, lad da eleverne blive inspireret af deres før-billede (se øvelse 1) ud fra forestillingsbillederne og teksten i dette materiale og på ZeBUs hjemmeside. 4. Inspiration til sceniske virkemidler hentet fra forestillingen: Dialog, reallyde, fysisk teater/dans med kroppen, sang, billeder/projektioner (elevernes diasshow) illusionsteater (lade som om, der er ting på scenen), fortæller-funktion og spillere, der spiller flere roller i samme scene, et grundkostume og enkle skiftende rekvisitter, som kan vise rolleskiftene. 5. Til slut viser hver gruppe deres lille iscenesættelse for de andre i klassen, som efterfølgende kommer med kommentarer og feedback til det, de har oplevet. Hvor og hvordan genkender publikum gruppens inspiration fra forestillingen? Hvordan har den enkelte oplevet at arbejde kropsligt med det medskabende forestillingsarbejde, og hvad oplevede og fik eleverne ud af at iagttage hinandens små iscenesættelser? Kostumetegninger til forestillingen 12

13 Om Teater ZeBUs undervisningstilbud ZeBU er både et stationært teater med scene på Amager Kulturpunkt i København og et turnerende teater, der kommer rundt i hele Danmark og det meste af verden. Vi producerer og viser forestillinger for børn og unge. ZeBU er også navnet på den pukkelryggede okse, der i Indien er så hellig, at den går frit rundt i gaderne, og alle stopper for den i trafikken. Ikke mindst er ZeBU en kreativ forkortelse for Scenekunst for børn og unge. ZeBU har i mange år været et af landets førende teatre for børn og unge, men vidste du, at vi har en skoleafdeling, ZiU (Zenekunst i undervisningen), hvor du kan finde inspiration til, hvordan du som lærer kan integrere vores forestillinger i din undervisning? Kontakt os og hør mere om: Teaterforestillinger for netop dine elever, bearbejdning af en forestilling, teaterworkshops, samarbejde omkring elevforestillinger, after-talks, træning i nærvær, teaterhistorie, drama-pædagogik, æstetiske læreprocesser, visuel refleksion, dramatisk fortolkning, undervisningsmaterialer, partnerskaber, Åben Skole, krop og bevægelse i danskfaget, lærerkurser, teatervalgfag, teaterhold i SFO, performanceforløb og målrettede nyhedsbreve. Kontakt ZiUs undervisningsansvarlige Sine Sværdborg på sine@zebu.nu eller ring til os på Vi glæder os til at dele poetiske, humoristiske, dybe, skæve, rå, forunderlige og ikke mindst levende teateroplevelser med vores publikum. På gensyn i hele landet! 13

14 Bilag: Liste over de afsidesliggende øer Det arktiske ocean Ensomheds-øen Bjørneøen Rudolf-øen Atlanterhavet St. Kilda Himmelfartsøen Brava Annobón St. Helena Trindade Bouvetø Tristan da Cunha Syd-Thule Det indiske ocean St. Paul-øen Sydlige Keelingøer Possession-øen Diego Garcia Amsterdam Juleøen Tromelin Stillehavet Napuka Rapa Iti Robinson Crusoe Howlandøen Macquarieøen Fangataufa Atlasov-øen Taongi Norfolkøen Pukapuka Antipode-øen Floreana Banaba Campbell-øen Pingelap Påskeøen Pitcairn Semisopochnoi Clipperton-atollen Raoul-øen Socorro Iwo-jima St. George Tikopia Pagan Kokos-øen Takuu Det antarktiske ocean Laurie-øen Deception-øen Franklin-øen Peter-I-Ø 14

15 Bilag: Mindmap til Rejsedagbog MIN ØNSKE-Ø 15