1. Indledning s Motivation s Problemfelt s Dimensionsforankring s Afgrænsning s Problemformulering s.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Indledning s. 3 1.1 Motivation s.5 1.2 Problemfelt s. 6 1.3 Dimensionsforankring s.6 1.4 Afgrænsning s.7 1.5 Problemformulering s."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning s Motivation s Problemfelt s Dimensionsforankring s Afgrænsning s Problemformulering s Metode s Teori s Undersøgelsesmetode s Videnskabsteoretiske metoder s Pragmatik s Definition på en ansøgning s Fundraising s Præsentation af fundraisingeksperter s Hvad er en fond? S Hvad er fundraising? S Projektets profil s Ansøgningen opbygning s Sprog s Caseintroduktion s Introduktion s Profil af Tuborgs Grønne Fond s Profil af Foreningen Roskilde Festival s.25 1

2 4.4 Profil aftrekroner Samarbejdsforening s CASE 1 Ansøgning til Tuborgs Grønne Fond s Stephen Toulmins Argumentationsmodel s Analyse af argumentationen - til Tuborgs Grønne Fond s Roman Jakobson Funktioner og Faktorer s Analyse af de sproglige funktioner til Tuborgs Grønne Fond s Aristoteles Appellformer s Analyse av appellformer - til Tuborgs Grønne Fond s CASE 2 Ansøgning til Foreningen Roskilde Festival s Analyse af argumentationen til Foreningen Roskilde Festival s Analyse af de sproglige funktioner til Foreningen Roskilde Festival s Analyse av appellformer til Foreningen Roskilde Festival s Diskussion s Diskussion af ansøgningen til Tuborgs Grønne Fond s Diskussion af ansøgningen til Foreningen Roskilde Festival s Samlet disskusion s Kultur s Trekroners Lokalhistorie s Kultur i Danmark s Kulturliv i Trekroner s Konklusion s Kritik s.86 2

3 10.1 Stephen Toulmin s Aristoteles s Roman Jakobson s Maiken Ingvordsen og Torben Stenstrup s Peter Christensen Teilmann s Fejlkilder s Arbejdsproces s Referenceliste s Bilagsoversigt s.95 3

4 1. Indledning I Danmark findes der utroligt mange støttemuligheder til kunst,kreative projekter og iværksætteri. Fundraising er et område, de fleste kunstnere og kreative kommer til at bruge tid på gennem hele deres virke. For mange bliver det en naturlig del af processen, når et nyt projekt skal startes op (Ingvordsen,2011:11). Som citatet viser, er fundraising en vigtig egenskab at tilegne sig, hvis man vil bidrage til det danske kulturliv, ved for eksempel at lave nye tiltag indenfor kunst, musik og teater. I Danmark er der rigtig mange penge at søge gennem offentlige og private fonde, men det er dog ikke altid lige så enkelt at få sin ansøgning igennem, og derved få del i disse midler. Man kan have mange gode ideer, og have modet, inspirationen samt viljestyrken til at kunne gennemføre et kulturelt projekt. Projektet man har i tankerne kan ligeledes have stor kulturel værdi for vores samfund, eller måske endda for vores økonomi. Desværre kan man stå uden nogen som helst økonomiske midler, og praktisk talt ikke været væbnet med andet end en fantastisk ide. Af denne grund er det ikke svært at forestille sig, at mange værdifulde projekter, ideer og initiativer aldrig bliver gennemført pga. økonomiske faktorer. Det er netop her at ens evner til at fundraise bliver værdifulde, og ikke kun for ens egen situation, men ligeledes for et helt samfund, lokalt som landsdækkende. Dette projekt bygger derfor på en hypotese om, at problemet med en ansøgning til fondsmidler ofte opstår i og med, at der ikke er lagt nok vægt på tekstens argumentation og kommunikative opbygning. Mange gode projekter får derfor afslag, da de ikke er blevet fremstillet og solgt bedst muligt. Hvis alle midler og præmisser for et vellykket projekt er til stede, må disse fundraisingevner betragtes som vigtige at tilegne sig. Derfor vil dette projekt, ud fra en række cases, undersøge hvordan man pragmatisk og indholdsmæssigt bygger en tekst, eller ansøgning op. Derudover vil vi undersøge andre faktorer, som eksempelvis hvordan en fond tænker, og hvordan man skriver en 4

5 ansøgning der er så stærk, at man opnår fondsmidler til sit projekt. Derudover vil vi undersøge hvorledes kulturelle faktorer spiller en rolle for den vellykkede ansøging, for bedre at forstå den kulturelle kontekst som fundraising indgår i. Til sidst vil vi nævne at en af vores gruppemedlemmer er norsk og derfor vil dele af vores opgave stå skrevet på norsk. 1.1 Motivation Vores motivation til at arbejde indenfor emnet fundraising, havde sin oprindelse i en antagelse om, at fundraising er en nyttig kompetence. Vi havde med andre ord en forhåbning om, at dette projekt ville opbygge en viden, og være kompetencegivende til opstart af kulturelle projekter. Vi mente i den sammenhæng, at det kunne være interessant at undersøge selve fondsansøgningerne indenfor emnet. Vi genkendte frustrationen ved at ville skabe vores eget projekt, men simpelthen være forhindret i økonomiske henseende.vores motivation er ligeledes, at personer, som er interesseret i emnet, kan anvende vores projektrapport og gennemskue hvilke faktorer der indgår, og er medvirkende til en vellykket fondsansøgning. Udover dette aspekt var vi ligeledes motiveret til at indrage andre vinkler på vores projekt. Vi ønskede samtidig at fokusere på fundraising til kulturelle projekter, da vi mente den kulturelle kontekst ville være interessant at undersøge. Her ville gruppen indlære ny viden om det danske kulturliv, og dermed forstå den rolle det kan spille i forhold til ansøgningen. Motivationen for dette var at kunne afdække, hvorfor det er nødvendigt at have et kulturelt liv, og forstå vigtigheden af fundraising. 5

6 1.2 Problemfelt Når man udformer en ansøgning til fondsmidler, er der mange omstændigheder og virkemidler man skal være opmærksom på, som pragmatiske og kulturelle forhold. Derfor kan det være svært at vide hvilke faktorer, som spiller ind på ansøgninger. En ansøgning kan principielt fejle pragmatisk og stadig blive godkendt af en fond/forening på baggrund af andre faktorer. Med denne opgave ønsker vi at skabe oversigt og mening mellem disse faktorer, for at kunne vise hvad en god ansøgning behøver, samt at give et bud på 'opskriften' på den succesfulde fundraising. Vi ser vores problemstilling ud fra et dansk demokratisk samfund, hvori der er mange muligheder for at fundraise og skabe kulturelle projekter. De kulturelle projekter vi tager udgangspunkt i, er indenfor scenekunst - primært indenfor koncert, teater og performance kunst. Vores litteratur indenfor funraisingområdet, er skrevet af professionelle fundraisere, og kan kun vidne om hvad der har fungeret i deres henseende. Derfor vil vi sammenligne deres vejledninger med de pragmatiske virkemidler, der anvendes i fondsansøgningerne og slutteligt fortælle hvad der fungerer, og ikke fungerer, i praksis. Vi mener der eksisterer et problem i, at mange kreative personer ikke kender til fundraising, eller kender til det, men som så til gengæld ikke ved hvordan man skal anvende det i praksis. Dette problem håber vi vores projekt kan være med til at afhjælpe. 1.3 Dimensionsforankring Vi har valgt at forankre vores projekt i dimensionerne Tekst og Tegn samt Historie og Kultur. Først og fremmest anvender vi Tekst og Tegn, til at forstå hvilke lingvistiske faktorer der påvirker udfaldet af en fondsansøgning. Til dette vil vi gøre brug af Stephen Toulmins argumentationsmodel, Roman Jakobsons kommunikationsmodel 6

7 samt Aristoteles appelformer. Netop disse lingvistiske analyseredskaber mener vi, kan give en alsidig forståelse af, hvad vi vil opnå indenfor dimensionen. Udover dette har vi valgt at arbejde indenfor dimensionen Kultur og Historie, da vi mener, at en udelukkende lingvistisk forståelse af vores emne vil være for ensidig. Da vi arbejder med fundraising indenfor udelukkende kulturelle projekter, mener vi, at man må forstå vores emne indenfor en større sammenhæng, som er vores danske samfund. Vi mener dermed, at en udelukkelse af kulturens betydning, vil bevirke at vores projekt mister sin relevans. Indenfor dette emne arbejder vi med Peter Christensen Teilmanns bog, om Danmark som et kulturelt samfund. 1.4 Afgrænsning Til vores caseanalyse kunne vi have inddraget flere ansøgninger fra Trekroner Samarbejdsforening, men på grund af den korte tid der er afsat til projektet, har dette ikke kunnet lade sig gøre. Vi mener dog, at analyserne af de to ansøgninger kan give os indblik i de hyppigste fejl, og dermed komme med et bud på de generelle fælder fundraisere falder i. Vi ønskede ligeledes at afdække hvorvidt Trekroner samarbejdsforenings ansøgninger var tilpasset de ansøgte fondes værdigrundlag. Vi kunne i denne sammenhæng have inddraget interviews med repræsentanter fra hver fond, for at få et indblik i, hvordan udvælgningsprocessen fungerer. Dette har vi fravalgt, da vi har valgt at prioritere pragmatikken højere. Desuden kan det forsvares at en fond som Tuborgs Grønne Fond og Foreningen Roskilde Festival, har udtrykt deres værdigrundlag på deres hjemmeside. Dog mener vi, at problemformuleringen kan besvares ud fra hjemmesidens oplysninger om værdier og målgruppe. Vi har besluttet hovedsageligt at beskæftige os med fundraising og kultur i Danmark, først og fremmest fordi vores redskabslitteratur af Maiken Ingvordsen og Torben Stenstrup omhandler fundraising i Danmark. Derudover fordi vores to ansøgninger er 7

8 skrevet i Danmark til danske fonde. Vi har derfor hovedsageligt materiale om dansk kultur, og hvordan vi forstår denne i vores danske demokratiske samfund. Man kunne have inddraget, hvordan man betragter fundraising i et samfund, som er anderledes end det danske. Eksempelvis kunne man have undersøgt hvordan fundraising i USA eller England fungerer, og om dette kunne have betydning for fundraising i Danmark. Derudover har vi valgt at fokusere udelukkende på fundraising, til kulturelle projekter. Fundraising kan ligeledes være til eksempelvis U-lands støtte, nødarbejde eller fattigdom. Vi overvejde at benytte Faircloughs kritiske diskurs teori, men efter nøje overvejelser fandt vi frem til, at vi kunne berøre de relevante områder uden den. 1.5 Problemformulering Hvilke pragmatiske virkemidler indgår i en fondsansøgning, og hvordan har den kulturelle kontekst indflydelse på ansøgningens succes? 8

9 2. Metode 2.1 Teori Vi har anvendt lingvistisk teori, kulturel teori samt redskabslitteratur. Redskabslitteratur er betegnelsen for teoretisk materiale, som ikke er akademisk. Med dette menes, at der ikke ligger en akademisk viden til baggrund for det skrevne, men derimod en erfaringsbaseret viden. Maiken Ingvordsen og Torben Stenstrups viden, er opbygget gennem mange års arbejde indenfor dette felt. Den kulturelle teori er primært baseret på Peter Christensen Teilmanns bog Kulturliv - institutioner, praksis og formidling. Til at afdække den retoriske argumentation og kommunikation, har vi anvendt teoretikerne Stephen Toulmin, Roman Jakobson og Aristoteles. Vores projekts empiri er de to fondsansøgninger, som er skrevet af Trekroner Samarbejdsforening, og er udsendt hendholdsvis til Tuborgs Grønne Fond og Foreningen Roskilde Festival. 2.2 Undersøgelsesmetode I dette projekt har vi arbejdet med en deduktiv metode, da vi har anvendt udvalgt teori på den indsamlede empiri. Vores hypotese er at argumentation, kommunikation og retorik er vigtig for en fondsansøgning. Via vores empiri vil vi finde frem til hvorvidt vores hypotese er valid. Vi har fundet teori om fundraising og om det kulturelle liv i Danmark, som vi har anvendt på vores casemateriale, da vi fra projektetsstart havde en teori om, at disse faktorer også var væsentlige faktorer ved fundraising. Vores undersøgelsesmetodik har været dokumentanalytisk, da vores undersøgelse af empiri er bygget på ansøgninger, altså dokumenter. Man kunne have valgt at basere projektet på kvantitative undersøgelser, hvis man havde ønsket et bredere perspektiv indenfor feltet. I vores projektrapport har vi dog undersøgt det 9

10 dybdegående perspektiv gennem lingvistiske analyser, og at vores metode var tilstrækkelig i forhold til at besvare vores problemformulering. 2.3 Videnskabsteoretiske metoder Projektets overordnede metodik er den hermeneutiske metode, da vi analyserer og fortolker dele, for derefter at komme frem til en mening og på denne måde forstå den samlede helhed. I vores projekt har vi udarbejdet tre lingvistiske analyser ved at anvende Aristoteles appelformer, Stephen Toulmins argumentationsmodel og Roman Jakobsons kommunikationsmodel. Via denne analyse af vores valgte casemateriale, har vi fået viden om hvilken appelform afsender anvender, hvordan argumentationen er bygget op omkring sagen, samt hvilke funktioner der er blevet benyttet i kommunikationen mellem afsender og modtager. Ud fra denne undersøgelse, hvor vi har analyseret og fortolket dele af to forskellige ansøgninger, er vi kommet frem til en samlet lingvistisk vurdering af ansøgningens styrker og svagheder. For at afdække hvordan man fundraiser, har vi erfaret at vi ikke udelukkende kan benytte os af den lingvistiske dimension, da dette giver en ensidigt forståelse af vores problemstilling. Derfor har vores metode ligeledes bestået i at afdække konteksten, ved at anvende redskabsteori om fundraising på projektets cases, samt undersøge de kontekstuelle faktorer, såsom den danske kulturpolitik. I den første del af den hermeneutiske metode, ledes læseren til at tro at projektet handler om generel fundraising og om hvordan det kan gøres. I anden del, når vores lingvistiske analyser tilsluttes opgaven, får læseren en forståelse af, at vi undersøger hvilke faktorer der har en afgørende betydning for, hvordan man fundraiser effektivt. Slutteligt sættes vores emne i en større helhed ved at inddrage konteksten. På den måde bliver sagen sat ind i en større sammenhæng, og vi bevæger os konstant imellen en forståelse af de enkelte dele og en forståelse af tekstens helhed (Pahuus i: Collin,2010:145). 10

11 Igennem dette kan vi ikke undgå at få en forforståelse for helheden, da vi på baggrund af hver enkelt læsning af de enkelte dele, danner en idé om hvad hele teksten omhandler. Denne idé tages med i den næste læsning, indtil læseren forstår at en ny hypotese må opstilles, for at forstå hvad det handler om (Pahuus i: Collin,2010:148). De teoretikere vi benytter, bevæger sig indenfor forskellige paradigmer, hvilket gør, at vi i vores hermeneutiske tilgang ikke kan undgå, samtidigt at arbejde indenfor andre videnskabsteoretiske retninger. Til den pragmatiske del af projektet arbejder alle teoretikere indenfor den strukturalistiske retning, da de arbejder med et begreb om struktur. En struktur betegnes bredt som (...) en række enheder, som står i et bestemt forhold til hinanden (...) (Gregersen,2010:200). Disse enheder er defineret som noget der står i et bestemt forhold til de andre elementer, og er altså relationerne imellem enhederne. Ved denne metodik, medfører sprogets betydning, at viden blive kontekstbundet (Web1) Da en stor del af dette projekt beskæftiger sig med pragmatik, anvender vi også strukturalisme som en videnskabsteoretisk metode i vores analyser. Som nævnt tidligere, er vores sproglige analyse også kontekstbundet, da fordelen ved at afdække pragmatikken er, at vi skal se det i forhold til konteksten, for at komme med en vurdering af fonds ansøgningernes indhold. Vi går derfor strukturalistisk til værks med vores analyser, for bedst muligt at kunne afdække dette område i projektet. Vi benytter os af Peter Christian Teilmanns undersøgelser til at afdække et samfundsmæssigt aspekt i vores projekt. Peter Christensen Teilmann har skrevet sin bog Kulturliv på baggrund af kulturkampagner, og en samfundshistorisk gennemgang af kulturen. Her gennemgår han de fremsatte standpunkter og kulturforslag, fra kulturministrer gennem tiden. Ud fra denne undersøgelse afdækker han, hvad kultur har af betydning i vores danske samfund. Selv siger Teilmann om bogen Meningen med bogen er først og sidst at fange kulturen, dens institutioner, 11

12 praksis og formidlingsformer i flugten, og at få beskrevet de mere skjulte eller tvetydige mekanismer, skismaer og problemtyper, der fungerer i kulturlivet, kulturpolitikken og kulturinstitutionerne på tværs af dem og på langs af historiens gang (Teilmann,2012:Forord). Vi opstiller vores case i en samfundsmæssig dimension, hvor vi undersøger de kulturelle institutioner og praksisser for det danske kulturliv, og ser på disse i forhold til vores cases. 2.4 Pragmatikk Pragmatikken, som hører under lingvistikken, handler om hvordan språket brukes. Det adskilles fra grammatikken som beskjeftiger seg med setningsoppbygging, og semantikken som arbeider med betydningsstruktur og mening i ord. Pragmatikk handler om kommunikasjon. Hvem spør et spørsmål, hvordan blir det spurt, hva slags spørsmål er det? Pragmatikken beskjeftiger seg med alle typer språkbruk og alle typer tekster, både muntlige og skriftlige. Pragmatikken adskiller seg fra de mer metaspråklige retninger ved, at den alltid vil inkludere kommunikasjonssituasjonen i sin analyse. Hvem er avsender, hvem er mottaker, hva er forholdet i mellom dem, hva er konteksten de kommuniserer i? Teksten blir derfor aldri sett på som en selvstendig enhet, tvert imot er den alltid en meddelelse. Dette betyr at formålet med en pragmatisk analyse, alltid vil være mer praksisorientert. Derfor er det normalt å bruke tverrfaglige teorier, for å belyse den kommunikasjonssituasjon man beskjeftiger seg i. (Hansen,1980: ) Pragmatisk analyse er derfor den logiske tilgang til våres oppgave om fundraising. Vi bruker både de lingvistiske teorier, representert av Toulmin, Jakobson og Aristoteles, og mer samfunnsorienterte kilder fra Ingvordsen, Stenstrup og Teilmann. Denne tverrfagligheten tilbyr oss den situasjonsorienterte optikken vi trenger. Samtidig er vårt formål, nemlig å drøfte faktorer for en god ansøkning, definitivt praksisorientert. 12

13 2.5 Definition på ansøgning På dictonary.com er en ansøgning defineret, som den aktivitet der udgør at man beder om noget (Web2). En ansøgning er beskrevet som en skriftlig eller mundtlig efterspørgsel efter eksempelvis et job men også efter økonomiske midler. Altså når du sender en fondsansøgning, vil denne indeholde et krav om noget, som du mener du er kvalificeret til at modtage og dette kan eksempelvis være fondsmidler. 13

14 3. Fundraising 3.1 Præsentation af fundraisingeksperter Torben Stenstrup har skrevet bogen Tak for donationen Hr. Fond fra Denne bog er skrevet på baggrund af Stenstrups egne erfaringer omkring fundraising, projektbeskrivelser og fondsansøgninger igennem de sidste 20 år. Hans mange års erfaringer har gjort ham til en af de mest succesfulde og vidende indenfor dette område. Stenstrup var længe frustreret over, at der ingen praktiske bøger fandtes omkring det at skrive en god fondsansøgning og hjælp til udviklingen af et godt projekt. Han har selv været aktiv i foreningslivet som leder hos KFUM-spejderne i Danmark, og skrev sin første ansøgning for den lokale KFUM-spejdergruppe som 19-årig. Han har været selvstændig konsulent i egen virksomhed, siden 2004, hvor han har rådgivet om projektudvikling, fundraising, personlig udvikling og økonomiopgaver. Han har medmere bidraget til at flere store projekter, er blevet formuleret på en så attraktiv måde, at han sammenlagt har opnået flere millioner kroner i økonomisk støtte. (Stenstrup,2011:8). Tak for donationen Hr. Fond giver en gennemgående beskrivelse af, hvordan man som fundraiser bedst muligt får sin ansøgning igennem til en fond. Bogen beskriver blandt andet opbygningen og udformningen af en ansøgning, hvordan projektet skal passe til den pågældende forening, og hvor vigtigt det er at kende sin bidragsyder, altså den fond man søger støtte fra. Stenstrup beskriver hvordan meget af arbejdet omhandler en stor indsigt i foreningens egne forhold og viden om det projekt der tages udgangspunkt i. Udover dette påpeger han også vigtigheden af at kende den valgte modtager af ansøgningen (Stenstrup,2011:9). For at understøtte vores egne pointer og Stenstrups, har vi yderligere valgt at benytte os af Ingvordsens bog Fundraising til kreative projekter kunsten at sælge sig selv 14

15 fra Ingvordsen er kunstner, kreativ iværksætter og har arbejdet som professionel fundraiser i femten år. Hun ejer sit eget selvstændige firma, som ligger på Amager med design-, film- og musikstudie. Hun har fundraiset alt fra små beløb på kroner til de større beløb på over kroner, og hun har udarbejdet og gennemført adskellige forskellige projekter som har været finansieret udelukkende af donationer fra fonde. Både til hendes egen eksempelvis musiske karriere, men ligeledes til større omfangsrige projekter. Hun har en bred erfaring indenfor fundraising, og ønsker i sin bog at forklare hvordan man kan lære at tænke og handle som en professionel fundraiser. Hun forklarer det med eksempler på, hvad der selv har fungeret for hende som fundraiser, og hvilke utallige faldgruber der eksisterer inden for branchen. (Ingvordsen,2011:11) Ligesom Stenstrup, gennemgår Ingvordsen i denne bog, hvordan man som forening kan planlægge og udføre en effektiv fundraising. Denne litteratur vi benytter os af, kaldes redskabslitteratur, der er vigtigt i et praksisprojekt som dette. 3.2 Hvad er en fond? En fond er først og fremmest omfattet af Fondsloven eller Loven om erhvervsdrivende fonde (Strenstrup,2011:75). Der findes ingen ejere i en fond, men man kan sige at fonden er ejet af sig selv og det er derfor ikke muligt at få udbytte af fonden, sælge den, eller give penge til sig selv. Der vil altid være en eller flere stiftere af fonden, for at den kan blive oprettet (Stenstrup,2011:76). Som start indskyder stifteren noget af værdi, i form af for eksempel kontanter, aktier i en virksomhed eller ejendomme, som skal foregå som fondens kapitalgrundlag (Stenstrup,2011:76). Det øverste led i en fond er en bestyrelse, der afgør hvilke beslutninger, der skal tages i fonden. Denne bestyrelse vil, når fonden stiftes, vedtage et sæt vedtægter for fonden, som er en slags spilleregler fonden skal følge (Stenstrup,2011:75). Stifteren 15

16 af fonden vil fremlægge fondens formålsparagraf i vedtægterne, når de aftales. Bestyrelsen kan frit ændre i vedtægterne, men da bestyrelsen er det øverste led i fonden, bliver de nødt til at få godkendt deres vedtægtsændringer andetsteds. Normalt må man gå til en generalforsamling for at få godkendt de nye vedtægter, men i en fond må bestyrelsen gå til myndighederne for at få en godkendelse. Det er ligeledes også myndighedernes opgave at gå ind, hvis bestyrelsen skulle træffe beslutninger, der ikke stemmer overens med deres vedtægter (Stenstrup,2011:76). 3.3 Hvad er fundraising? Når en forening eller en person står med en ide, som skal føres ud i livet, vil den første forhindring i de flestes tilfælde være manglen på tilstrækkelige økonomiske midler. Eksempelvis kan man stå med et kulturelt projekt, som egentlig har stor kulturel værdi, men som går tabt før det overhovedet er blevet færdigudviklet, grundet økonomiske årsager. I tilfælde som dette er fundraising en god mulighed for at starte sit projekt op, udvikle det, og i sidste ende gennemføre det. I et land som Danmark har man en ambition om at være i front indefor iværksætteri, og ifølge Ingvordsen er der i de sidste år sket en øget interesse for kunstere og kreative mennsker. (Ingvordsen,2011:22) Indsamlingsorganisationernes brancheorganisation ISOBRO skønner, at der fundraises for omkring 5 milliarder hvert år til velgørende samt kulturelle formål. Derfor er fundraising en vigtig disciplin som iværksættere og foreninger, bør lære at mestre, hvis de vil føre deres projekter ud i livet. Det at fundraise vil kort sagt sige, at man ansøger om økonomiske midler fra private og offentlige institutioner. Disse har oprettet en fond, som tildeler økonomisk støtte til bestemte formål, der er nedskrevet i fondens formålsparagraffer. (Døllner,2003:10) 16

17 3.4 Projektets profil Ved opstarten af et projekt starter foreningen med at lave en projektbeskrivelse, med formålet at præcisere, hvad det valgte projekt skal bestå af. Når man skal til at fundraise, vedlægges denne projektbeskrivelse. En projektbeskrivelse skal indeholde alle relevante informationer, så bidragsyderen kan forstå projektet, samt have tillid til dette. Når man skal fundraise, arbejder man altså ud fra en bestemt projektbeskrivelse, hvor der så kan nedtones eller lægges mere vægt på udvalgte elementer i projektet, alt efter den enkelte fonds formålsparagraf. Mange fonde modtager flere tusinde ansøgninger om året, og det er derfor vigtigt at kvaliteten af den ansøgning man indsender er gennemtænkt. Flere fonde har en særdeles hård prioritering blandt de mange ansøgninger, til de midler de årligt kan uddele, og derfor er det igen utrolig vigtigt at ansøgningen er gennemtænkt. Alt for mange ansøgninger er for dårligt udformet og opnår derfor ikke den økonomiske støtte de søger, selvom deres idé og projekt er godt. (Stenstrup,2011:7-8) Når projektet skal udtænkes, er det vigtigt for de projektansvarlige, at de er bevidste om rammerne for det råderum projektet defineres af (Stenstrup,2011:53). Ifølge Stenstrup er det vigtigt, at gøre projekbeskrivelsen præcis og vise at man kan fremlægge et gennemarbejdet projektforslag for den valgte fond der søges til. Der må ikke være fyldt med ligegyldige oplysninger og unødvendige gentagelser. Det skal istedet bestå af relevante informationer, der passer til fondens formålsparagraffer og som gør at de forstår projektet. Kort og godt kan man sige at foreningen skal beskrive hvad projektet omfatter, hvordan det skal gennemføres og hvorfor projektet er vigtigt. Bidragsyderen skal stemme overens med dette og kunne se sig selv i projektet. Dette fører til at der skabes en tillid fra bidragsyderen, til projektet (Stenstrup,2011:13+55). 17

18 3.5 Ansøgningens opbygning I en ansøgning fremhæver man først hvem man er, hvad man vil og hvem projektet vil gavne. Herefter skal det stå klart for bidragsyderen, hvorfor ansøgeren opfylder fondens kriterier samt hvorfor afsenderen har de givne kompetencer og engagement til at gennemføre projektet. Stenstrup har på baggrund af egne erfaringer og eget arbejde på fundraisingområdet, opstillet syv punkter, som han mener kan være med til at skabe den vellykkede ansøgning (Stenstrup,2011:99). Første vigtige punkt i en ansøgning skal vise at den er stilet til den udvalgte fond, og derfor skal denne første del indeholde fondens navn, adresse og eventuelt titel og navn på en attention til en person. Her er det hovedsageligt vigtigt at undgå eventuelle generelle fejl, da dette kan sende et signal om sjusk eller dårligt kendskab til modtageren. Man skal huske at få det helt rigtige navn på foreningen, og at dette bliver skrevet korrekt i ansøgningen. Andet punkt i den gode ansøgning vil indeholde en præsentation, som kort og præcist introducerer hvem der som projektleder repræsenterer projektet, samt hvad der kendetegner dennes forening. Denne indledning kan forklare baggrunden for projektet, hvad der kvalificerer afsender til at foreslå projektet, og om man eventuelt tidligere har modtaget fondsmidler. Tredje punkt i en ansøgning, kan beskrives som et afsnit, der fortæller det man vil med sit projekt. Dette punkt skal indeholde en attraktiv formulering af blandt andet projektets formål, målgruppe, succeskriterier, tidsplan, metode, projektets indhold og de konkrete aktiviteter som skal gennemføres. Her skal det fremhæves hvordan projektet lever op til modtagerens formålsparagraffer, værdigrundlag og ansøgningskriterier (Stenstrup,2011:99-100). Ingvordsen lægger stor vægt på, at det er foreningens brændende projektidé, som er en stor del af en velykket ansøgning (Ingvordsen,2011:32). Derfor er det netop på dette punkt, vigtigt at vise du er passioneret for din ide, og hvor mange den gavner (Ingvordsen,2011:19). I forlængelse af dette mener Stenstrup, at det er vigtigt at 18

19 tænke positivt og vise styrker, når projektet skal fremlægges. Det er ikke til foreningens fordel at beklage sig over eksempelvis deres økonomi. I stedet må man fokusere på de styrker og engagement foreningen har, og vise at man har viljen til at gennemføre projektet (Stenstrup,2011:14). I punkt fire er det vigtigt, at hovedtallene fra projektbudgettet præsenteres: Præsentationen af egenfinansiering og tilsagn om allerede modtagede fondsmidler, så bidragsyderen får et billede af projektets samlede økonomi. Herefter fremsætter man en anmodning om at få bevilget en donation på et specifikt beløb. (Stenstrup,2011:100). Ingvordsen skriver dog i sin bog, at hun af erfaring aldrig skriver et bestemt beløb på (Ingvordsen,2011:33). Punkt fem har Stenstrup beskrevet som den del, der skal indeholde de nøglesætninger, der viser modtageren hvordan projektet kan gøre en reel forskel for projektets målgruppe (Stenstrup,2011:100). Læseren eller bidragsyderen skal kunne sætte sig i målgruppens sted, så der kan skabes en hvis sympati for sagen, samt en følelse af at bidragsyderen kan være med til at gøre en forskel. Stenstrup forklarer yderligere at disse nøglesætninger ikke må blive for overdrevet følelsesladet. De realiseres bedst, hvis der skabes en sammenhæng mellem fondens formålsparagraf, værdigrundlag, målgruppens eventuelle problemstillinger og projektets reelle indhold. Det er vigtigt at det er engagementet og projektets medarbejdere, der brænder for at udføre netop dette projekt, samtidig med at projektet har det format, som vil gøre en forskel i en større kontekst. Det sjette punkt er hvor ansøgningen skal afsluttes. Dette kan eventuelt udformes ved at der gives udtryk for håb om støtte til projektet, eller at stille sig selv til rådighed for spørgsmål eller kommentarer. Punkt syv og otte skal indeholde, kontaktdata, titel og egenunderskrift, medunderskrifter, foreningens CVR, foreningens registrerings nr og bankkontonummer. Derudover skal man referere til de bilag som er vedlagt. 19

20 Projektbeskrivelsen er det vigtigste bilag, men derudover kan der fra foreningens side være krav om andre bilag (Stenstrup,2011: ). Ingvordsen mener at man ved at vedlægge et overbevisende budget og finanseringsplan viser bidragsyderen, at man tager ansvar for sin økonomi. Derudover være realistisk omkring projektets omfang, og vise at man har gennemtænkt hvordan man vil finansiere det (Ingvordsen,2011:32). Det er ofte, at fonde vælger at modtage deres ansøgninger i form af et på forhånd udformet skema. I sådanne tilfælde er de fleste af de ovenstående råd og regler stadig essentielle, da samme pondus er påkrævet på trods af at pladsen og mulighederne i ansøgningsskemaet er begrænsede. Det er altså vigtigt at ansøgningsskemaet stadig får et personligt og originalt præg. Stenstrup foreslår for eksempel at benytte underoverskrifter, for at foreningen skaber sin egen struktur inden for ansøgningsskemaet. Man skal som ansøger ikke bruge al sin kraft på den vedlagte projektbeskrivelse, da fonde i udvægelsen ofte ikke læser andet end det obligatoriske ansøgningsskema (Stenstrup,2011:100). Der kan ligeledes være en god ide at nævne i sin ansøgning, hvis man allerede har fået tilskud fra andre fonde. Dette virker som regel som en blåstempling af ens projekt. Derfor er det ligeledes omsonst at sende mange ansøgninger afsted på samme tid, da du dermed ikke kan rette ansøgningerne til løbende. (Ingvordsen,2011:34). Det er typisk at man vedlægger en uddybende beskrivelse af projektet som bilag til en ansøgning og især til et ansøgningsskema. Ligesom med ansøgninger generelt er det særdeles vigtigt at få alle vigtige oplysninger med, men man skal også tage sig i agt for at fortælle mere end nødvendigt er. Så taget projektets kompleksitet og omfang i betragtning kan en projektbeskrivelse variere i længde. (Stenstrup,2011:55) 20

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel

Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel Elevernes debatoplæg blev fremført med fin fornemmelse for drama og retoriske virkemidler. Det var tydeligt at eleverne havde fået god inspiration

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Af Knud Ramian I bogens første udgave fandtes et kapitel om, hvordan man organiserer sig omkring et casestudie. Det indeholdt gode råd til dem, der skal

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri

SKAB IDÉER. Et spil om lokalt iværksætteri SKAB IDÉER Et spil om lokalt iværksætteri SPILMANUAL FOR DIG, DER SÆTTER SPILLET I GANG GENERELT Spillet består af en spilmanual, en spilleplade og 13 øvelseskort. Derudover har du denne spilmanual, som

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014-2015 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven

Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven Side 1 af 9 Rem tene, verba sequentur! Behersk emnet, så kommer ordene af sig selv! Indledning: Argumentation kan defineres som ræsonnementer,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen

Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen 05.02.2015 1 Indledning Du finder her en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet til brug ved ansøgning om tilskud under

Læs mere

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden

Uddelingspolitik Spar Nord Fonden Uddelingspolitik Spar Nord Fonden December 2014 1 Spar Nord Fondens historie: Spar Nord Fonden oprindelig Nordjyllandsfonden er oprettet i 1990. Tilbage i 1980 erne var der et udbredt ønske fra mange sparekasser

Læs mere

[DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE]

[DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE] 2007 www.munthe-kaas.dk Peter Munthe-Kaas [DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE] En gennemgang af de forskellige elementer, der kan inddrages I en projektbeskrivelse I forbindelse med fundraising. Gennemgangen

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Fonds- og puljeansøgninger

Fonds- og puljeansøgninger STRUKTUR I ANSØGNINGER Fonds- og puljeansøgninger Vær opmærksom på at mange fonde, har deres egne specifikke ansøgningsskemaer, som skal bruges. Nedenstående er en overordnet guideline til den struktur

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

Mundtlighed i matematikundervisningen

Mundtlighed i matematikundervisningen Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA TIL FOLKEOPLYSNINGSUDVALGETS START- OG UDVIKLINGSPULJE

ANSØGNINGSSKEMA TIL FOLKEOPLYSNINGSUDVALGETS START- OG UDVIKLINGSPULJE Kultur og Idræt Køgevej 80 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf. 46 31 30 00 BKU@roskilde.dk www.roskilde.dk ANSØGNINGSSKEMA TIL FOLKEOPLYSNINGSUDVALGETS START- OG UDVIKLINGSPULJE Inden du begynder at udfylde

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes Onlinerekruttering Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes FrivilligJob.dk dit værktøj til online-rekruttering Hvor går man hen, hvis man vil være frivillig,

Læs mere

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren.

Den gode ansøgning. Følgebrevet er det første som sagsbehandleren ser, og som derved danner det første vigtige indtryk af ansøgeren. DEN GODE ANSØGNING Den gode ansøgning De nedenstående 16. punkter skal betragtes som en generel standardskabelon til projektansøgningen. Det er forskelligt hvor fyldestgørende en projektansøgning støtteyderne

Læs mere

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af.

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af. Ansøgning gode råd Din ansøgning skal i bund og grund være et argument for, hvorfor netop du skal inviteres ind til en samtale. I ansøgningen har du mulighed for at give et indtryk af din personlighed

Læs mere

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3

En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 En B-t-B sælgers bekendelser kapitel 3 Salgstaler på dåse I sidste kapitel foreslog jeg, at du gør op med dig selv, at du kan præstere meget mere, end du tror. Og at du opstiller dit idealbillede af en

Læs mere

Vedtægter for foreningen Solbakkens Fritidsskole

Vedtægter for foreningen Solbakkens Fritidsskole Vedtægter for foreningen Solbakkens Fritidsskole Vedtægter for foreningen Solbakkens Fritidsskole Stiftet September 2013 Side 2 Side 11 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er Solbakkens Fritidsskole, foreningen

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune

Indsendelse #2444 Roskilde Kommune Indsendelse #2444 Roskilde Kommune http://roskilde.dk/node/80978/submission/2444 Side 1 af 4 Information om indsendelse Formular: Ansøgning til Start- og Udviklingspuljen Indsendt af Anonym (ikke bekræftet)

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Mikroprojekt-puljen i tilknytning til KulturLINK Femern Bælt

Mikroprojekt-puljen i tilknytning til KulturLINK Femern Bælt Mikroprojekt-puljen i tilknytning til KulturLINK Femern Bælt Mikroprojektpuljen er etableret i tilknytning til projektet kulturlink Femern Bælt af Kulturregion Storstrøm og Kulturregion Midt- og Vestsjælland.

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

ØLU Lynpulje til Børn og Unge pilotprojekt 2015

ØLU Lynpulje til Børn og Unge pilotprojekt 2015 ØLU Lynpulje til Børn og Unge pilotprojekt 2015 Formål: At vække interessen hos børn og unge på Østerbro for lokalt demokrati og vise dem deres muligheder for indflydelse herpå, forhåbentlig også i forhold

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

TAK for donationen Hr. Fond. Fondsansøgninger. Castberggård 23. januar 2014. torben@stenstrupogko.dk Tlf. 30 34 46 20

TAK for donationen Hr. Fond. Fondsansøgninger. Castberggård 23. januar 2014. torben@stenstrupogko.dk Tlf. 30 34 46 20 Fondsansøgninger Castberggård 23. januar 2014 torben@stenstrupogko.dk Tlf. 30 34 46 20 Værktøj til Ildsjæle www.foreningsforlaget.dk Bogens præmisser: Ingen liste over fonde Ingen analyser af fonde med

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Gode præsentationer er gjort af. Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren

Gode præsentationer er gjort af. Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren Gode præsentationer er gjort af Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren (c) Linda Greve - Den Gode Præsentation - Folkeuniversitetet Odense 2010 Min dagsorden (c) Linda Greve - Den Gode Præsentation

Læs mere

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder VEDTÆGTER for DANSK LIVE - Interesseorganisation for festivaler og spillesteder Vedtaget på generalforsamlinger i Festivaldanmark.dk og [spillesteder dk] d. 29.4.2011 Revideret på generalforsamlinger i

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Ansøgningsskema til Ud over KANten Puljen Udgave marts 2013

Ansøgningsskema til Ud over KANten Puljen Udgave marts 2013 Ansøgningsskema til Ud over KANten Puljen Udgave marts 2013 Ansøgningen mailes til sine.dam.moeller@hjoerring.dk Titel på projektet PRINT YOUR LIFE - 3D-printer festival 2013 Beløb, der ansøges om i Ud-over-KANten-puljen

Læs mere

Kerteminde LAG. Overskrift. Fra idé til ansøgning

Kerteminde LAG. Overskrift. Fra idé til ansøgning Kerteminde LAG Overskrift Fra idé til ansøgning Når du vil skrive en ansøgning til Kerteminde LAG.. Formålet med denne lille folder er at hjælpe projektansøgere med at få lavet gode ansøgninger til Kerteminde

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

ANSØGNING OM STØTTE TIL MUSIK-UDGIVELSE. fra DANSK MUSIKER FORBUNDS KOLLEKTIVE RETTIGHEDSMIDLER. (Gramex midler, Båndkopi-midler, AVU-kopi-midler)

ANSØGNING OM STØTTE TIL MUSIK-UDGIVELSE. fra DANSK MUSIKER FORBUNDS KOLLEKTIVE RETTIGHEDSMIDLER. (Gramex midler, Båndkopi-midler, AVU-kopi-midler) Vejledning (beholdes af ansøger) Dette ansøgningsskema kan udfyldes via din computer og printes ud ANSØGNING OM STØTTE TIL MUSIK-UDGIVELSE fra DANSK MUSIKER FORBUNDS KOLLEKTIVE RETTIGHEDSMIDLER (Gramex

Læs mere

Ændring af. af Udsættelse projektet?

Ændring af. af Udsættelse projektet? Ændring af Ændring Overdragelse af Udsættelse projektet? budgettet? af projektet? af projektet? Kursus for LAG koordinatorer maj/juni 2011 1 Rubrik A (projekttitel) og B (CVR-nr.) Entydig og dækkende titel.

Læs mere

Gode råd til den motiverede ansøgning

Gode råd til den motiverede ansøgning Gode råd til den motiverede ansøgning Mange uddannelsessteder vil gerne have, at kvote 2 ansøgere vedlægger en motiveret ansøgning (nogle steder også kaldet en levnedsbeskrivelse). Den motiverede ansøgning

Læs mere

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land.

VE-Loven Sigtet med VE-lovens Grønne Ordning er at sikre større accept af opstilling af vindmøller på land. Administrationsgrundlag for Grøn Ordning i Jammerbugt Kommune Den 19.8.2015 Indledning Der er i Lov om vedvarende energi [1] etableret en Grøn Ordning for nye vindmøller over 25 meter, der er opstillet

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Refleks2011. kompetencer der rykker

Refleks2011. kompetencer der rykker Refleks2011 kompetencer der rykker Et kvalitetstilbud til dig der ønsker kompetencer der rykker! Refleks2011 lørdag den 10. september til søndag den 11. september 2011 Refleks2011 Refleks2011 velkommen

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Elektronisk ansøgningsskema

Elektronisk ansøgningsskema Den gode ansøgning Elektronisk ansøgningsskema Ansøgningsskema - login Hvis det er første gang du logger på, angiver du e-mail og klikker herefter Opret bruger. Du vil herefter modtage en e-mail med et

Læs mere

God ledelse kræver god kommunikation. Retorisk Akademi er en uddannelse med individuel træning, ekspertoplæg og netværk.

God ledelse kræver god kommunikation. Retorisk Akademi er en uddannelse med individuel træning, ekspertoplæg og netværk. God ledelse kræver god kommunikation. Retorisk Akademi er en uddannelse med individuel træning, ekspertoplæg og netværk. Retorisk Akademi Du kan sikkert jeres strategier - men kan du kommunikere dem? Retorisk

Læs mere

Argumentation der overbeviser

Argumentation der overbeviser Argumentation der overbeviser Argumentation der overbeviser Vær skarpere i din argumentation Overbevisende og målrettet argumentation Mange virksomhedspræsentationer har en uklar argumentation. Det kan

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Idrætsinspiration 2015. Foredrag og workshop om fundraising 17. Januar 2015

Idrætsinspiration 2015. Foredrag og workshop om fundraising 17. Januar 2015 Idrætsinspiration 2015 Foredrag og workshop om fundraising 17. Januar 2015 Indhold og intro Trends og tendenser inden for foreningsfundraising i Danmark Hvad er et egnet fundraisingprojekt og hvorfor?

Læs mere

TAK for donationen Hr. Fond. Fondsansøgninger. Nyborg Idræts Samvirke 17. april 2013. torben@stenstrupogko.dk Tlf. 30 34 46 20

TAK for donationen Hr. Fond. Fondsansøgninger. Nyborg Idræts Samvirke 17. april 2013. torben@stenstrupogko.dk Tlf. 30 34 46 20 Fondsansøgninger Nyborg Idræts Samvirke 17. april 2013 torben@stenstrupogko.dk Tlf. 30 34 46 20 Værktøj til Ildsjæle www.foreningsforlaget.dk Bogens præmisser: Ingen liste over fonde Ingen analyser af

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Open Call 2015. Ansøgningsvejledning

Open Call 2015. Ansøgningsvejledning Open Call 2015 Ansøgningsvejledning OPEN CALL 2015 OPEN CALL 2015 Aarhus 2017 inviterer nye kulturprojekter til at blive en del af programmet et helt år med kulturelle oplevelser! Vi udvikler et program,

Læs mere

Sine Egede Projektchef for sociale formål

Sine Egede Projektchef for sociale formål Sine Egede Projektchef for sociale formål Bikubenfonden Er en uafhængig, erhvervsdrivende fond, der uddeler midler fra fondens afkast og formue til alment velgørende formål Har som primært formål at støtte

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk Udviklingspark Aabenraa. Her kan du som iværksætter få sparring, inspiration, gode råd og vejledning eller leje kontorer og danne netværk med husets mange andre nystartede virksomheder indenfor mange forskellige

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik Retorik og argumentation Retorik 1) Læren om at formidle hensigtsmæssigt. 2) Læren om, hvordan man overbeviser (retorisk argumentationslære). Læren om, hvordan man formidler og overbeviser eller kunsten

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Tillykke med den ny bolig

Tillykke med den ny bolig Tillykke med den ny bolig Vi håber, at du og din eventuelle familie bliver glad for den. Men vi ved, at mange små og store ting skal falde på plads, når man flytter ind i en ny bolig. En flytning er sjældent

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde

Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Hvad er en forening? En forening er en sammenslutning af en gruppe mennesker med fælles interesser og med ønske om, at samarbejde omkring et fælles formål og

Læs mere

En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen

En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen En projektleders oplevelse af IPMA Certificeringen Margit Kusk, projektleder i KMD, IPMA Certificeret projektleder. At gå igennem en certificering i projektledelse er ikke en uddannelse eller et kursus.

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

FUNDRAISING sådan skrives en ansøgning

FUNDRAISING sådan skrives en ansøgning FUNDRAISING sådan skrives en ansøgning Indledning Denne værktøjskasse har til formål at give gode råd til, hvordan man som frivilliggruppe skriver en ansøgning og hvilke overvejelser man skal gøre sig,

Læs mere

Vejledning til ansøgningsskema

Vejledning til ansøgningsskema Vejledning til ansøgningsskema INNOVATIVE OFFENTLIGE INDKØB Ansøgningsrunden september 2014 OFFENTLIGGJORT 16. JULI 2014 ANSØGNINGSFRIST 17. SEPTEMBER 2014, KL.12.00 Side 2/9 1. INDLEDNING Markedsmodningsfonden

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating CSR Speed Dating Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating Hvem er målgruppen? Hvad går metoden ud på? Hvilke forudsætninger beror metoden på? Trin 1 Trin

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Opslag og eksempel på ansøgningsblanket Iværksætterpilotordningen februar 2015

Opslag og eksempel på ansøgningsblanket Iværksætterpilotordningen februar 2015 Opslag og eksempel på ansøgningsblanket Iværksætterpilotordningen februar 2015 Iværksætterpilotordningen er et tilbud målrettet nyligt færdiguddannede fra landets videregående uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

FUNDRAISING sådan skrives en god ansøgning (Skabelon er fundet på www.frivillignet.dk og rettet til i ABC regi)

FUNDRAISING sådan skrives en god ansøgning (Skabelon er fundet på www.frivillignet.dk og rettet til i ABC regi) FUNDRAISING sådan skrives en god ansøgning (Skabelon er fundet på www.frivillignet.dk og rettet til i ABC regi) Indledning Denne værktøjskasse har til formål at give gode råd til, hvordan man som frivilliggruppe

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere