1. Indledning s Motivation s Problemfelt s Dimensionsforankring s Afgrænsning s Problemformulering s.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Indledning s. 3 1.1 Motivation s.5 1.2 Problemfelt s. 6 1.3 Dimensionsforankring s.6 1.4 Afgrænsning s.7 1.5 Problemformulering s."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning s Motivation s Problemfelt s Dimensionsforankring s Afgrænsning s Problemformulering s Metode s Teori s Undersøgelsesmetode s Videnskabsteoretiske metoder s Pragmatik s Definition på en ansøgning s Fundraising s Præsentation af fundraisingeksperter s Hvad er en fond? S Hvad er fundraising? S Projektets profil s Ansøgningen opbygning s Sprog s Caseintroduktion s Introduktion s Profil af Tuborgs Grønne Fond s Profil af Foreningen Roskilde Festival s.25 1

2 4.4 Profil aftrekroner Samarbejdsforening s CASE 1 Ansøgning til Tuborgs Grønne Fond s Stephen Toulmins Argumentationsmodel s Analyse af argumentationen - til Tuborgs Grønne Fond s Roman Jakobson Funktioner og Faktorer s Analyse af de sproglige funktioner til Tuborgs Grønne Fond s Aristoteles Appellformer s Analyse av appellformer - til Tuborgs Grønne Fond s CASE 2 Ansøgning til Foreningen Roskilde Festival s Analyse af argumentationen til Foreningen Roskilde Festival s Analyse af de sproglige funktioner til Foreningen Roskilde Festival s Analyse av appellformer til Foreningen Roskilde Festival s Diskussion s Diskussion af ansøgningen til Tuborgs Grønne Fond s Diskussion af ansøgningen til Foreningen Roskilde Festival s Samlet disskusion s Kultur s Trekroners Lokalhistorie s Kultur i Danmark s Kulturliv i Trekroner s Konklusion s Kritik s.86 2

3 10.1 Stephen Toulmin s Aristoteles s Roman Jakobson s Maiken Ingvordsen og Torben Stenstrup s Peter Christensen Teilmann s Fejlkilder s Arbejdsproces s Referenceliste s Bilagsoversigt s.95 3

4 1. Indledning I Danmark findes der utroligt mange støttemuligheder til kunst,kreative projekter og iværksætteri. Fundraising er et område, de fleste kunstnere og kreative kommer til at bruge tid på gennem hele deres virke. For mange bliver det en naturlig del af processen, når et nyt projekt skal startes op (Ingvordsen,2011:11). Som citatet viser, er fundraising en vigtig egenskab at tilegne sig, hvis man vil bidrage til det danske kulturliv, ved for eksempel at lave nye tiltag indenfor kunst, musik og teater. I Danmark er der rigtig mange penge at søge gennem offentlige og private fonde, men det er dog ikke altid lige så enkelt at få sin ansøgning igennem, og derved få del i disse midler. Man kan have mange gode ideer, og have modet, inspirationen samt viljestyrken til at kunne gennemføre et kulturelt projekt. Projektet man har i tankerne kan ligeledes have stor kulturel værdi for vores samfund, eller måske endda for vores økonomi. Desværre kan man stå uden nogen som helst økonomiske midler, og praktisk talt ikke været væbnet med andet end en fantastisk ide. Af denne grund er det ikke svært at forestille sig, at mange værdifulde projekter, ideer og initiativer aldrig bliver gennemført pga. økonomiske faktorer. Det er netop her at ens evner til at fundraise bliver værdifulde, og ikke kun for ens egen situation, men ligeledes for et helt samfund, lokalt som landsdækkende. Dette projekt bygger derfor på en hypotese om, at problemet med en ansøgning til fondsmidler ofte opstår i og med, at der ikke er lagt nok vægt på tekstens argumentation og kommunikative opbygning. Mange gode projekter får derfor afslag, da de ikke er blevet fremstillet og solgt bedst muligt. Hvis alle midler og præmisser for et vellykket projekt er til stede, må disse fundraisingevner betragtes som vigtige at tilegne sig. Derfor vil dette projekt, ud fra en række cases, undersøge hvordan man pragmatisk og indholdsmæssigt bygger en tekst, eller ansøgning op. Derudover vil vi undersøge andre faktorer, som eksempelvis hvordan en fond tænker, og hvordan man skriver en 4

5 ansøgning der er så stærk, at man opnår fondsmidler til sit projekt. Derudover vil vi undersøge hvorledes kulturelle faktorer spiller en rolle for den vellykkede ansøging, for bedre at forstå den kulturelle kontekst som fundraising indgår i. Til sidst vil vi nævne at en af vores gruppemedlemmer er norsk og derfor vil dele af vores opgave stå skrevet på norsk. 1.1 Motivation Vores motivation til at arbejde indenfor emnet fundraising, havde sin oprindelse i en antagelse om, at fundraising er en nyttig kompetence. Vi havde med andre ord en forhåbning om, at dette projekt ville opbygge en viden, og være kompetencegivende til opstart af kulturelle projekter. Vi mente i den sammenhæng, at det kunne være interessant at undersøge selve fondsansøgningerne indenfor emnet. Vi genkendte frustrationen ved at ville skabe vores eget projekt, men simpelthen være forhindret i økonomiske henseende.vores motivation er ligeledes, at personer, som er interesseret i emnet, kan anvende vores projektrapport og gennemskue hvilke faktorer der indgår, og er medvirkende til en vellykket fondsansøgning. Udover dette aspekt var vi ligeledes motiveret til at indrage andre vinkler på vores projekt. Vi ønskede samtidig at fokusere på fundraising til kulturelle projekter, da vi mente den kulturelle kontekst ville være interessant at undersøge. Her ville gruppen indlære ny viden om det danske kulturliv, og dermed forstå den rolle det kan spille i forhold til ansøgningen. Motivationen for dette var at kunne afdække, hvorfor det er nødvendigt at have et kulturelt liv, og forstå vigtigheden af fundraising. 5

6 1.2 Problemfelt Når man udformer en ansøgning til fondsmidler, er der mange omstændigheder og virkemidler man skal være opmærksom på, som pragmatiske og kulturelle forhold. Derfor kan det være svært at vide hvilke faktorer, som spiller ind på ansøgninger. En ansøgning kan principielt fejle pragmatisk og stadig blive godkendt af en fond/forening på baggrund af andre faktorer. Med denne opgave ønsker vi at skabe oversigt og mening mellem disse faktorer, for at kunne vise hvad en god ansøgning behøver, samt at give et bud på 'opskriften' på den succesfulde fundraising. Vi ser vores problemstilling ud fra et dansk demokratisk samfund, hvori der er mange muligheder for at fundraise og skabe kulturelle projekter. De kulturelle projekter vi tager udgangspunkt i, er indenfor scenekunst - primært indenfor koncert, teater og performance kunst. Vores litteratur indenfor funraisingområdet, er skrevet af professionelle fundraisere, og kan kun vidne om hvad der har fungeret i deres henseende. Derfor vil vi sammenligne deres vejledninger med de pragmatiske virkemidler, der anvendes i fondsansøgningerne og slutteligt fortælle hvad der fungerer, og ikke fungerer, i praksis. Vi mener der eksisterer et problem i, at mange kreative personer ikke kender til fundraising, eller kender til det, men som så til gengæld ikke ved hvordan man skal anvende det i praksis. Dette problem håber vi vores projekt kan være med til at afhjælpe. 1.3 Dimensionsforankring Vi har valgt at forankre vores projekt i dimensionerne Tekst og Tegn samt Historie og Kultur. Først og fremmest anvender vi Tekst og Tegn, til at forstå hvilke lingvistiske faktorer der påvirker udfaldet af en fondsansøgning. Til dette vil vi gøre brug af Stephen Toulmins argumentationsmodel, Roman Jakobsons kommunikationsmodel 6

7 samt Aristoteles appelformer. Netop disse lingvistiske analyseredskaber mener vi, kan give en alsidig forståelse af, hvad vi vil opnå indenfor dimensionen. Udover dette har vi valgt at arbejde indenfor dimensionen Kultur og Historie, da vi mener, at en udelukkende lingvistisk forståelse af vores emne vil være for ensidig. Da vi arbejder med fundraising indenfor udelukkende kulturelle projekter, mener vi, at man må forstå vores emne indenfor en større sammenhæng, som er vores danske samfund. Vi mener dermed, at en udelukkelse af kulturens betydning, vil bevirke at vores projekt mister sin relevans. Indenfor dette emne arbejder vi med Peter Christensen Teilmanns bog, om Danmark som et kulturelt samfund. 1.4 Afgrænsning Til vores caseanalyse kunne vi have inddraget flere ansøgninger fra Trekroner Samarbejdsforening, men på grund af den korte tid der er afsat til projektet, har dette ikke kunnet lade sig gøre. Vi mener dog, at analyserne af de to ansøgninger kan give os indblik i de hyppigste fejl, og dermed komme med et bud på de generelle fælder fundraisere falder i. Vi ønskede ligeledes at afdække hvorvidt Trekroner samarbejdsforenings ansøgninger var tilpasset de ansøgte fondes værdigrundlag. Vi kunne i denne sammenhæng have inddraget interviews med repræsentanter fra hver fond, for at få et indblik i, hvordan udvælgningsprocessen fungerer. Dette har vi fravalgt, da vi har valgt at prioritere pragmatikken højere. Desuden kan det forsvares at en fond som Tuborgs Grønne Fond og Foreningen Roskilde Festival, har udtrykt deres værdigrundlag på deres hjemmeside. Dog mener vi, at problemformuleringen kan besvares ud fra hjemmesidens oplysninger om værdier og målgruppe. Vi har besluttet hovedsageligt at beskæftige os med fundraising og kultur i Danmark, først og fremmest fordi vores redskabslitteratur af Maiken Ingvordsen og Torben Stenstrup omhandler fundraising i Danmark. Derudover fordi vores to ansøgninger er 7

8 skrevet i Danmark til danske fonde. Vi har derfor hovedsageligt materiale om dansk kultur, og hvordan vi forstår denne i vores danske demokratiske samfund. Man kunne have inddraget, hvordan man betragter fundraising i et samfund, som er anderledes end det danske. Eksempelvis kunne man have undersøgt hvordan fundraising i USA eller England fungerer, og om dette kunne have betydning for fundraising i Danmark. Derudover har vi valgt at fokusere udelukkende på fundraising, til kulturelle projekter. Fundraising kan ligeledes være til eksempelvis U-lands støtte, nødarbejde eller fattigdom. Vi overvejde at benytte Faircloughs kritiske diskurs teori, men efter nøje overvejelser fandt vi frem til, at vi kunne berøre de relevante områder uden den. 1.5 Problemformulering Hvilke pragmatiske virkemidler indgår i en fondsansøgning, og hvordan har den kulturelle kontekst indflydelse på ansøgningens succes? 8

9 2. Metode 2.1 Teori Vi har anvendt lingvistisk teori, kulturel teori samt redskabslitteratur. Redskabslitteratur er betegnelsen for teoretisk materiale, som ikke er akademisk. Med dette menes, at der ikke ligger en akademisk viden til baggrund for det skrevne, men derimod en erfaringsbaseret viden. Maiken Ingvordsen og Torben Stenstrups viden, er opbygget gennem mange års arbejde indenfor dette felt. Den kulturelle teori er primært baseret på Peter Christensen Teilmanns bog Kulturliv - institutioner, praksis og formidling. Til at afdække den retoriske argumentation og kommunikation, har vi anvendt teoretikerne Stephen Toulmin, Roman Jakobson og Aristoteles. Vores projekts empiri er de to fondsansøgninger, som er skrevet af Trekroner Samarbejdsforening, og er udsendt hendholdsvis til Tuborgs Grønne Fond og Foreningen Roskilde Festival. 2.2 Undersøgelsesmetode I dette projekt har vi arbejdet med en deduktiv metode, da vi har anvendt udvalgt teori på den indsamlede empiri. Vores hypotese er at argumentation, kommunikation og retorik er vigtig for en fondsansøgning. Via vores empiri vil vi finde frem til hvorvidt vores hypotese er valid. Vi har fundet teori om fundraising og om det kulturelle liv i Danmark, som vi har anvendt på vores casemateriale, da vi fra projektetsstart havde en teori om, at disse faktorer også var væsentlige faktorer ved fundraising. Vores undersøgelsesmetodik har været dokumentanalytisk, da vores undersøgelse af empiri er bygget på ansøgninger, altså dokumenter. Man kunne have valgt at basere projektet på kvantitative undersøgelser, hvis man havde ønsket et bredere perspektiv indenfor feltet. I vores projektrapport har vi dog undersøgt det 9

10 dybdegående perspektiv gennem lingvistiske analyser, og at vores metode var tilstrækkelig i forhold til at besvare vores problemformulering. 2.3 Videnskabsteoretiske metoder Projektets overordnede metodik er den hermeneutiske metode, da vi analyserer og fortolker dele, for derefter at komme frem til en mening og på denne måde forstå den samlede helhed. I vores projekt har vi udarbejdet tre lingvistiske analyser ved at anvende Aristoteles appelformer, Stephen Toulmins argumentationsmodel og Roman Jakobsons kommunikationsmodel. Via denne analyse af vores valgte casemateriale, har vi fået viden om hvilken appelform afsender anvender, hvordan argumentationen er bygget op omkring sagen, samt hvilke funktioner der er blevet benyttet i kommunikationen mellem afsender og modtager. Ud fra denne undersøgelse, hvor vi har analyseret og fortolket dele af to forskellige ansøgninger, er vi kommet frem til en samlet lingvistisk vurdering af ansøgningens styrker og svagheder. For at afdække hvordan man fundraiser, har vi erfaret at vi ikke udelukkende kan benytte os af den lingvistiske dimension, da dette giver en ensidigt forståelse af vores problemstilling. Derfor har vores metode ligeledes bestået i at afdække konteksten, ved at anvende redskabsteori om fundraising på projektets cases, samt undersøge de kontekstuelle faktorer, såsom den danske kulturpolitik. I den første del af den hermeneutiske metode, ledes læseren til at tro at projektet handler om generel fundraising og om hvordan det kan gøres. I anden del, når vores lingvistiske analyser tilsluttes opgaven, får læseren en forståelse af, at vi undersøger hvilke faktorer der har en afgørende betydning for, hvordan man fundraiser effektivt. Slutteligt sættes vores emne i en større helhed ved at inddrage konteksten. På den måde bliver sagen sat ind i en større sammenhæng, og vi bevæger os konstant imellen en forståelse af de enkelte dele og en forståelse af tekstens helhed (Pahuus i: Collin,2010:145). 10

11 Igennem dette kan vi ikke undgå at få en forforståelse for helheden, da vi på baggrund af hver enkelt læsning af de enkelte dele, danner en idé om hvad hele teksten omhandler. Denne idé tages med i den næste læsning, indtil læseren forstår at en ny hypotese må opstilles, for at forstå hvad det handler om (Pahuus i: Collin,2010:148). De teoretikere vi benytter, bevæger sig indenfor forskellige paradigmer, hvilket gør, at vi i vores hermeneutiske tilgang ikke kan undgå, samtidigt at arbejde indenfor andre videnskabsteoretiske retninger. Til den pragmatiske del af projektet arbejder alle teoretikere indenfor den strukturalistiske retning, da de arbejder med et begreb om struktur. En struktur betegnes bredt som (...) en række enheder, som står i et bestemt forhold til hinanden (...) (Gregersen,2010:200). Disse enheder er defineret som noget der står i et bestemt forhold til de andre elementer, og er altså relationerne imellem enhederne. Ved denne metodik, medfører sprogets betydning, at viden blive kontekstbundet (Web1) Da en stor del af dette projekt beskæftiger sig med pragmatik, anvender vi også strukturalisme som en videnskabsteoretisk metode i vores analyser. Som nævnt tidligere, er vores sproglige analyse også kontekstbundet, da fordelen ved at afdække pragmatikken er, at vi skal se det i forhold til konteksten, for at komme med en vurdering af fonds ansøgningernes indhold. Vi går derfor strukturalistisk til værks med vores analyser, for bedst muligt at kunne afdække dette område i projektet. Vi benytter os af Peter Christian Teilmanns undersøgelser til at afdække et samfundsmæssigt aspekt i vores projekt. Peter Christensen Teilmann har skrevet sin bog Kulturliv på baggrund af kulturkampagner, og en samfundshistorisk gennemgang af kulturen. Her gennemgår han de fremsatte standpunkter og kulturforslag, fra kulturministrer gennem tiden. Ud fra denne undersøgelse afdækker han, hvad kultur har af betydning i vores danske samfund. Selv siger Teilmann om bogen Meningen med bogen er først og sidst at fange kulturen, dens institutioner, 11

12 praksis og formidlingsformer i flugten, og at få beskrevet de mere skjulte eller tvetydige mekanismer, skismaer og problemtyper, der fungerer i kulturlivet, kulturpolitikken og kulturinstitutionerne på tværs af dem og på langs af historiens gang (Teilmann,2012:Forord). Vi opstiller vores case i en samfundsmæssig dimension, hvor vi undersøger de kulturelle institutioner og praksisser for det danske kulturliv, og ser på disse i forhold til vores cases. 2.4 Pragmatikk Pragmatikken, som hører under lingvistikken, handler om hvordan språket brukes. Det adskilles fra grammatikken som beskjeftiger seg med setningsoppbygging, og semantikken som arbeider med betydningsstruktur og mening i ord. Pragmatikk handler om kommunikasjon. Hvem spør et spørsmål, hvordan blir det spurt, hva slags spørsmål er det? Pragmatikken beskjeftiger seg med alle typer språkbruk og alle typer tekster, både muntlige og skriftlige. Pragmatikken adskiller seg fra de mer metaspråklige retninger ved, at den alltid vil inkludere kommunikasjonssituasjonen i sin analyse. Hvem er avsender, hvem er mottaker, hva er forholdet i mellom dem, hva er konteksten de kommuniserer i? Teksten blir derfor aldri sett på som en selvstendig enhet, tvert imot er den alltid en meddelelse. Dette betyr at formålet med en pragmatisk analyse, alltid vil være mer praksisorientert. Derfor er det normalt å bruke tverrfaglige teorier, for å belyse den kommunikasjonssituasjon man beskjeftiger seg i. (Hansen,1980: ) Pragmatisk analyse er derfor den logiske tilgang til våres oppgave om fundraising. Vi bruker både de lingvistiske teorier, representert av Toulmin, Jakobson og Aristoteles, og mer samfunnsorienterte kilder fra Ingvordsen, Stenstrup og Teilmann. Denne tverrfagligheten tilbyr oss den situasjonsorienterte optikken vi trenger. Samtidig er vårt formål, nemlig å drøfte faktorer for en god ansøkning, definitivt praksisorientert. 12

13 2.5 Definition på ansøgning På dictonary.com er en ansøgning defineret, som den aktivitet der udgør at man beder om noget (Web2). En ansøgning er beskrevet som en skriftlig eller mundtlig efterspørgsel efter eksempelvis et job men også efter økonomiske midler. Altså når du sender en fondsansøgning, vil denne indeholde et krav om noget, som du mener du er kvalificeret til at modtage og dette kan eksempelvis være fondsmidler. 13

14 3. Fundraising 3.1 Præsentation af fundraisingeksperter Torben Stenstrup har skrevet bogen Tak for donationen Hr. Fond fra Denne bog er skrevet på baggrund af Stenstrups egne erfaringer omkring fundraising, projektbeskrivelser og fondsansøgninger igennem de sidste 20 år. Hans mange års erfaringer har gjort ham til en af de mest succesfulde og vidende indenfor dette område. Stenstrup var længe frustreret over, at der ingen praktiske bøger fandtes omkring det at skrive en god fondsansøgning og hjælp til udviklingen af et godt projekt. Han har selv været aktiv i foreningslivet som leder hos KFUM-spejderne i Danmark, og skrev sin første ansøgning for den lokale KFUM-spejdergruppe som 19-årig. Han har været selvstændig konsulent i egen virksomhed, siden 2004, hvor han har rådgivet om projektudvikling, fundraising, personlig udvikling og økonomiopgaver. Han har medmere bidraget til at flere store projekter, er blevet formuleret på en så attraktiv måde, at han sammenlagt har opnået flere millioner kroner i økonomisk støtte. (Stenstrup,2011:8). Tak for donationen Hr. Fond giver en gennemgående beskrivelse af, hvordan man som fundraiser bedst muligt får sin ansøgning igennem til en fond. Bogen beskriver blandt andet opbygningen og udformningen af en ansøgning, hvordan projektet skal passe til den pågældende forening, og hvor vigtigt det er at kende sin bidragsyder, altså den fond man søger støtte fra. Stenstrup beskriver hvordan meget af arbejdet omhandler en stor indsigt i foreningens egne forhold og viden om det projekt der tages udgangspunkt i. Udover dette påpeger han også vigtigheden af at kende den valgte modtager af ansøgningen (Stenstrup,2011:9). For at understøtte vores egne pointer og Stenstrups, har vi yderligere valgt at benytte os af Ingvordsens bog Fundraising til kreative projekter kunsten at sælge sig selv 14

15 fra Ingvordsen er kunstner, kreativ iværksætter og har arbejdet som professionel fundraiser i femten år. Hun ejer sit eget selvstændige firma, som ligger på Amager med design-, film- og musikstudie. Hun har fundraiset alt fra små beløb på kroner til de større beløb på over kroner, og hun har udarbejdet og gennemført adskellige forskellige projekter som har været finansieret udelukkende af donationer fra fonde. Både til hendes egen eksempelvis musiske karriere, men ligeledes til større omfangsrige projekter. Hun har en bred erfaring indenfor fundraising, og ønsker i sin bog at forklare hvordan man kan lære at tænke og handle som en professionel fundraiser. Hun forklarer det med eksempler på, hvad der selv har fungeret for hende som fundraiser, og hvilke utallige faldgruber der eksisterer inden for branchen. (Ingvordsen,2011:11) Ligesom Stenstrup, gennemgår Ingvordsen i denne bog, hvordan man som forening kan planlægge og udføre en effektiv fundraising. Denne litteratur vi benytter os af, kaldes redskabslitteratur, der er vigtigt i et praksisprojekt som dette. 3.2 Hvad er en fond? En fond er først og fremmest omfattet af Fondsloven eller Loven om erhvervsdrivende fonde (Strenstrup,2011:75). Der findes ingen ejere i en fond, men man kan sige at fonden er ejet af sig selv og det er derfor ikke muligt at få udbytte af fonden, sælge den, eller give penge til sig selv. Der vil altid være en eller flere stiftere af fonden, for at den kan blive oprettet (Stenstrup,2011:76). Som start indskyder stifteren noget af værdi, i form af for eksempel kontanter, aktier i en virksomhed eller ejendomme, som skal foregå som fondens kapitalgrundlag (Stenstrup,2011:76). Det øverste led i en fond er en bestyrelse, der afgør hvilke beslutninger, der skal tages i fonden. Denne bestyrelse vil, når fonden stiftes, vedtage et sæt vedtægter for fonden, som er en slags spilleregler fonden skal følge (Stenstrup,2011:75). Stifteren 15

16 af fonden vil fremlægge fondens formålsparagraf i vedtægterne, når de aftales. Bestyrelsen kan frit ændre i vedtægterne, men da bestyrelsen er det øverste led i fonden, bliver de nødt til at få godkendt deres vedtægtsændringer andetsteds. Normalt må man gå til en generalforsamling for at få godkendt de nye vedtægter, men i en fond må bestyrelsen gå til myndighederne for at få en godkendelse. Det er ligeledes også myndighedernes opgave at gå ind, hvis bestyrelsen skulle træffe beslutninger, der ikke stemmer overens med deres vedtægter (Stenstrup,2011:76). 3.3 Hvad er fundraising? Når en forening eller en person står med en ide, som skal føres ud i livet, vil den første forhindring i de flestes tilfælde være manglen på tilstrækkelige økonomiske midler. Eksempelvis kan man stå med et kulturelt projekt, som egentlig har stor kulturel værdi, men som går tabt før det overhovedet er blevet færdigudviklet, grundet økonomiske årsager. I tilfælde som dette er fundraising en god mulighed for at starte sit projekt op, udvikle det, og i sidste ende gennemføre det. I et land som Danmark har man en ambition om at være i front indefor iværksætteri, og ifølge Ingvordsen er der i de sidste år sket en øget interesse for kunstere og kreative mennsker. (Ingvordsen,2011:22) Indsamlingsorganisationernes brancheorganisation ISOBRO skønner, at der fundraises for omkring 5 milliarder hvert år til velgørende samt kulturelle formål. Derfor er fundraising en vigtig disciplin som iværksættere og foreninger, bør lære at mestre, hvis de vil føre deres projekter ud i livet. Det at fundraise vil kort sagt sige, at man ansøger om økonomiske midler fra private og offentlige institutioner. Disse har oprettet en fond, som tildeler økonomisk støtte til bestemte formål, der er nedskrevet i fondens formålsparagraffer. (Døllner,2003:10) 16

17 3.4 Projektets profil Ved opstarten af et projekt starter foreningen med at lave en projektbeskrivelse, med formålet at præcisere, hvad det valgte projekt skal bestå af. Når man skal til at fundraise, vedlægges denne projektbeskrivelse. En projektbeskrivelse skal indeholde alle relevante informationer, så bidragsyderen kan forstå projektet, samt have tillid til dette. Når man skal fundraise, arbejder man altså ud fra en bestemt projektbeskrivelse, hvor der så kan nedtones eller lægges mere vægt på udvalgte elementer i projektet, alt efter den enkelte fonds formålsparagraf. Mange fonde modtager flere tusinde ansøgninger om året, og det er derfor vigtigt at kvaliteten af den ansøgning man indsender er gennemtænkt. Flere fonde har en særdeles hård prioritering blandt de mange ansøgninger, til de midler de årligt kan uddele, og derfor er det igen utrolig vigtigt at ansøgningen er gennemtænkt. Alt for mange ansøgninger er for dårligt udformet og opnår derfor ikke den økonomiske støtte de søger, selvom deres idé og projekt er godt. (Stenstrup,2011:7-8) Når projektet skal udtænkes, er det vigtigt for de projektansvarlige, at de er bevidste om rammerne for det råderum projektet defineres af (Stenstrup,2011:53). Ifølge Stenstrup er det vigtigt, at gøre projekbeskrivelsen præcis og vise at man kan fremlægge et gennemarbejdet projektforslag for den valgte fond der søges til. Der må ikke være fyldt med ligegyldige oplysninger og unødvendige gentagelser. Det skal istedet bestå af relevante informationer, der passer til fondens formålsparagraffer og som gør at de forstår projektet. Kort og godt kan man sige at foreningen skal beskrive hvad projektet omfatter, hvordan det skal gennemføres og hvorfor projektet er vigtigt. Bidragsyderen skal stemme overens med dette og kunne se sig selv i projektet. Dette fører til at der skabes en tillid fra bidragsyderen, til projektet (Stenstrup,2011:13+55). 17

18 3.5 Ansøgningens opbygning I en ansøgning fremhæver man først hvem man er, hvad man vil og hvem projektet vil gavne. Herefter skal det stå klart for bidragsyderen, hvorfor ansøgeren opfylder fondens kriterier samt hvorfor afsenderen har de givne kompetencer og engagement til at gennemføre projektet. Stenstrup har på baggrund af egne erfaringer og eget arbejde på fundraisingområdet, opstillet syv punkter, som han mener kan være med til at skabe den vellykkede ansøgning (Stenstrup,2011:99). Første vigtige punkt i en ansøgning skal vise at den er stilet til den udvalgte fond, og derfor skal denne første del indeholde fondens navn, adresse og eventuelt titel og navn på en attention til en person. Her er det hovedsageligt vigtigt at undgå eventuelle generelle fejl, da dette kan sende et signal om sjusk eller dårligt kendskab til modtageren. Man skal huske at få det helt rigtige navn på foreningen, og at dette bliver skrevet korrekt i ansøgningen. Andet punkt i den gode ansøgning vil indeholde en præsentation, som kort og præcist introducerer hvem der som projektleder repræsenterer projektet, samt hvad der kendetegner dennes forening. Denne indledning kan forklare baggrunden for projektet, hvad der kvalificerer afsender til at foreslå projektet, og om man eventuelt tidligere har modtaget fondsmidler. Tredje punkt i en ansøgning, kan beskrives som et afsnit, der fortæller det man vil med sit projekt. Dette punkt skal indeholde en attraktiv formulering af blandt andet projektets formål, målgruppe, succeskriterier, tidsplan, metode, projektets indhold og de konkrete aktiviteter som skal gennemføres. Her skal det fremhæves hvordan projektet lever op til modtagerens formålsparagraffer, værdigrundlag og ansøgningskriterier (Stenstrup,2011:99-100). Ingvordsen lægger stor vægt på, at det er foreningens brændende projektidé, som er en stor del af en velykket ansøgning (Ingvordsen,2011:32). Derfor er det netop på dette punkt, vigtigt at vise du er passioneret for din ide, og hvor mange den gavner (Ingvordsen,2011:19). I forlængelse af dette mener Stenstrup, at det er vigtigt at 18

19 tænke positivt og vise styrker, når projektet skal fremlægges. Det er ikke til foreningens fordel at beklage sig over eksempelvis deres økonomi. I stedet må man fokusere på de styrker og engagement foreningen har, og vise at man har viljen til at gennemføre projektet (Stenstrup,2011:14). I punkt fire er det vigtigt, at hovedtallene fra projektbudgettet præsenteres: Præsentationen af egenfinansiering og tilsagn om allerede modtagede fondsmidler, så bidragsyderen får et billede af projektets samlede økonomi. Herefter fremsætter man en anmodning om at få bevilget en donation på et specifikt beløb. (Stenstrup,2011:100). Ingvordsen skriver dog i sin bog, at hun af erfaring aldrig skriver et bestemt beløb på (Ingvordsen,2011:33). Punkt fem har Stenstrup beskrevet som den del, der skal indeholde de nøglesætninger, der viser modtageren hvordan projektet kan gøre en reel forskel for projektets målgruppe (Stenstrup,2011:100). Læseren eller bidragsyderen skal kunne sætte sig i målgruppens sted, så der kan skabes en hvis sympati for sagen, samt en følelse af at bidragsyderen kan være med til at gøre en forskel. Stenstrup forklarer yderligere at disse nøglesætninger ikke må blive for overdrevet følelsesladet. De realiseres bedst, hvis der skabes en sammenhæng mellem fondens formålsparagraf, værdigrundlag, målgruppens eventuelle problemstillinger og projektets reelle indhold. Det er vigtigt at det er engagementet og projektets medarbejdere, der brænder for at udføre netop dette projekt, samtidig med at projektet har det format, som vil gøre en forskel i en større kontekst. Det sjette punkt er hvor ansøgningen skal afsluttes. Dette kan eventuelt udformes ved at der gives udtryk for håb om støtte til projektet, eller at stille sig selv til rådighed for spørgsmål eller kommentarer. Punkt syv og otte skal indeholde, kontaktdata, titel og egenunderskrift, medunderskrifter, foreningens CVR, foreningens registrerings nr og bankkontonummer. Derudover skal man referere til de bilag som er vedlagt. 19

20 Projektbeskrivelsen er det vigtigste bilag, men derudover kan der fra foreningens side være krav om andre bilag (Stenstrup,2011: ). Ingvordsen mener at man ved at vedlægge et overbevisende budget og finanseringsplan viser bidragsyderen, at man tager ansvar for sin økonomi. Derudover være realistisk omkring projektets omfang, og vise at man har gennemtænkt hvordan man vil finansiere det (Ingvordsen,2011:32). Det er ofte, at fonde vælger at modtage deres ansøgninger i form af et på forhånd udformet skema. I sådanne tilfælde er de fleste af de ovenstående råd og regler stadig essentielle, da samme pondus er påkrævet på trods af at pladsen og mulighederne i ansøgningsskemaet er begrænsede. Det er altså vigtigt at ansøgningsskemaet stadig får et personligt og originalt præg. Stenstrup foreslår for eksempel at benytte underoverskrifter, for at foreningen skaber sin egen struktur inden for ansøgningsskemaet. Man skal som ansøger ikke bruge al sin kraft på den vedlagte projektbeskrivelse, da fonde i udvægelsen ofte ikke læser andet end det obligatoriske ansøgningsskema (Stenstrup,2011:100). Der kan ligeledes være en god ide at nævne i sin ansøgning, hvis man allerede har fået tilskud fra andre fonde. Dette virker som regel som en blåstempling af ens projekt. Derfor er det ligeledes omsonst at sende mange ansøgninger afsted på samme tid, da du dermed ikke kan rette ansøgningerne til løbende. (Ingvordsen,2011:34). Det er typisk at man vedlægger en uddybende beskrivelse af projektet som bilag til en ansøgning og især til et ansøgningsskema. Ligesom med ansøgninger generelt er det særdeles vigtigt at få alle vigtige oplysninger med, men man skal også tage sig i agt for at fortælle mere end nødvendigt er. Så taget projektets kompleksitet og omfang i betragtning kan en projektbeskrivelse variere i længde. (Stenstrup,2011:55) 20

Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave

Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave Toulmins Argumentationsmodel Og En Overbevisende Opgave Niels Hallenberg IT University of Copenhagen BNDN Spring 2013 Hvad er en overbevisende opgave Du vil skrive en overbevisende opgave hvad mener vi

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel

Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel Eksempler på elevbesvarelser i Toulmins argumentationsmodel Elevernes debatoplæg blev fremført med fin fornemmelse for drama og retoriske virkemidler. Det var tydeligt at eleverne havde fået god inspiration

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

RETORIK OG ARGUMENTATION

RETORIK OG ARGUMENTATION RETORIK OG ARGUMENTATION Akademiet for talentfulde unge 2014 præsen TATION PROGRAM 16.00-16.15: Introduktion 16.15-17.00: Oplæg 1: Overbevisende kommunikation v/sofie 17.00-17.45: Aftensmad 17.45-18.30:

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION

INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION EFTERÅR 2015 INTRODUKTION TIL AKADEMISK ARGUMENTATION - ARGUMENTER I OPGAVEN OG OPGAVEN SOM ET ARGUMENT STINE HEGER OG HELLE HVASS workahop argumnet VI TILBYDER Undervisning - vi afholder workshops for

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Akademisk skrivning. - En kedelig genre J

Akademisk skrivning. - En kedelig genre J Akademisk skrivning - En kedelig genre J Den akademiske genre Akademisk retorik er en genre. Lidt som f.eks. Opinion, lyrik, prosa, etc. Det betyder at der er nogle genrekrav, som du skal overholde. Du

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Bilag A Det ved vi Det diskuterer vi

Bilag A Det ved vi Det diskuterer vi Bilag A Det ved vi Det diskuterer vi Bilag B Problem Virkning Årsag Løsning Bilag C TOULMINS MODEL FOR ARGUMENTATION BELÆG PÅSTAND Han har ikke læst lektier Peter dumper til eksamen HJEMMEL ARGUMENT En

Læs mere

Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015

Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015 Kursusevaluering SIV Organisation og ledelse forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.)

Læs mere

Kerteminde LAG. Overskrift. Fra idé til ansøgning

Kerteminde LAG. Overskrift. Fra idé til ansøgning Kerteminde LAG Overskrift Fra idé til ansøgning Når du vil skrive en ansøgning til Kerteminde LAG.. Formålet med denne lille folder er at hjælpe projektansøgere med at få lavet gode ansøgninger til Kerteminde

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0

Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Hvordan gennemføres casestudiet i praksis v. 2.0 Af Knud Ramian I bogens første udgave fandtes et kapitel om, hvordan man organiserer sig omkring et casestudie. Det indeholdt gode råd til dem, der skal

Læs mere

Opgavens argumentation

Opgavens argumentation Opgavens argumentation v/ Rikke von Müllen, pædagogisk konsulent Pædagogisk Center Samfundsvidenskab www.samf.ku.dk/pcs Fredag d. 15. okt. 2010 Kl. 12.30-14.30 Toulmins argumentationsmodel Hierarkisk argumentation

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Nanna Søderquist & Christian Thorsø Kom it 18. maj 2014 Indhold Roskilde Mesterskaberne Kommunikationsprodukt... 2 Problemanalyse... 2 Laswell... 2 Teser... 3 K-strategi...

Læs mere

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes

Onlinerekruttering. Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk. FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes Onlinerekruttering Kom nemt i gang på FrivilligJob.dk FrivilligJob.dk Hvor frivillige og foreninger mødes FrivilligJob.dk dit værktøj til online-rekruttering Hvor går man hen, hvis man vil være frivillig,

Læs mere

På de følgende sider er den beskrivelse af Den Folkekirkelige Udviklingsfond, som vil kunne findes på km.dk, samt ansøgningsskema

På de følgende sider er den beskrivelse af Den Folkekirkelige Udviklingsfond, som vil kunne findes på km.dk, samt ansøgningsskema Kirkeudvalget KIU alm. del - Bilag 3 Offentligt Mulighed for støtte fra Den Folkekirkelige Udviklingsfond Der er nu mulighed for at søge støtte fra Den Folkekirkelige Udviklingsfond til udvikling af initiativer

Læs mere

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester

Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke kurser på 6. semester EvalOrgLedF-12 Navn: Organisation/ledelse kursus F2012 Dato: 2012-05-07 11:29:16 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse

ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse Hvad er retorik? Matematik, filosofi etc. fra samme periode. Omtumlet fag. På den ene side ophøjet, som en dannelse, anden side mistro til retorik, med dårligt

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en

Læs mere

Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST

Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST Sådan søger du Det overraskende møde & alternative arenaer Puljen under KONTRAST Vejledning til ansøgere KulturKANten - hvad er det? KulturKANten 2013-2016 er et samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner,

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

[DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE]

[DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE] 2007 www.munthe-kaas.dk Peter Munthe-Kaas [DEN GODE PROJEKTBESKRIVELSE] En gennemgang af de forskellige elementer, der kan inddrages I en projektbeskrivelse I forbindelse med fundraising. Gennemgangen

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for. Vejledning til ansøgning i Videncenter for Velfærdsledelse Dette er en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet. For yderligere information henvises til www.velfaerdsledelse.dk. Mulige ansøgere opfordres

Læs mere

Argumentations battle om O M

Argumentations battle om O M Argumentations battle om nedsa Ettelse af valgretsalderem D A O M K E T R I Indhold Argumentations battle. På baggrund et af kort læreroplæg om argumentation, inddeles klassen i to grupper der skal battle

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen

Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen Vejledning til udfyldelse af Ansøgningsskema om tilskud under LAG-indsatsen 05.02.2015 1 Indledning Du finder her en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet til brug ved ansøgning om tilskud under

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Fra idé til ansøgning - en vejledning

Fra idé til ansøgning - en vejledning LAG Nyborg Fra idé til ansøgning - en vejledning Hvordan laver jeg en ansøgning til LAG Nyborg? Mange mennesker går rundt med gode idéer til et projekt, men får aldrig realiseret idéerne, fordi arbejdet

Læs mere

Kommunikation og Samfund

Kommunikation og Samfund rt Kommunikation og Samfund KOM/IT Jannik Nordahl-Pedersen HTX - Roskilde Klasse 3.5 28-02- 2 0 1 2 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Problemformulering... 3 Valg af løsning...

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Skema 2, der beskriver og begrunder kommunens ønske om at deltage i projektet må højst fylde 8 sider med punkt 12.

Skema 2, der beskriver og begrunder kommunens ønske om at deltage i projektet må højst fylde 8 sider med punkt 12. N O T A T Vejledning til ansøgningsskema om projektstøtte til satspuljen Styrket indsats i svangreomsorgen for udsatte gravide Hvilke oplysninger skal ansøgningen indeholde? Ansøgningsskema (skema 1),

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,

Læs mere

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver:

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: NV DA- HIST SRO SRP De fælles mål for alle opgaver er, at du kan vise: Genrebevidsthed Kombination af to forskellige fag Sproglig korrekthed Disposition

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIKLINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjalland.dk eller pr post til Region

Læs mere

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet?

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet? Indholdsfortegnelse: 1. Vision. 2. Hvorfor have en ungdomspolitik? 3. Ungdomspolitikkens målgruppe. 4. Mål. 5. Hvordan føres de fire mål ud i livet? 5.1. Sådan får unge medbestemmelse i eksisterende institutioner

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Fra protokol til fondsansøgning

Fra protokol til fondsansøgning Fra protokol til fondsansøgning En protokol adskiller sig på mange områder fra en ansøgning om eksternt finansierede forskningsmidler. En protokol er som regel meget omfangsrig, detaljeret og anderledes

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af.

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af. Ansøgning gode råd Din ansøgning skal i bund og grund være et argument for, hvorfor netop du skal inviteres ind til en samtale. I ansøgningen har du mulighed for at give et indtryk af din personlighed

Læs mere

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 SENIOR LAND Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096 Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 Michael Himmelstrup eycoco@gmail.com +45 2720 7222 Peter Stillinge Dong peterstillinge.dong@gmail.com

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Argumentation der overbeviser

Argumentation der overbeviser Argumentation der overbeviser Argumentation der overbeviser Vær skarpere i din argumentation Overbevisende og målrettet argumentation Mange virksomhedspræsentationer har en uklar argumentation. Det kan

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Tips og tricks til at søge fonde og puljer. FORA Fleksibel Workshopdag lørdag den 14. nov. 2015

Tips og tricks til at søge fonde og puljer. FORA Fleksibel Workshopdag lørdag den 14. nov. 2015 Tips og tricks til at søge fonde og puljer FORA Fleksibel Workshopdag lørdag den 14. nov. 2015 www.foreningsudviklerne.dk Helt ind til benet Fundraising handler om at vinde sympati og tillid Ansøgningen

Læs mere

TAK for donationen Hr. Fond. Fondsansøgninger. Castberggård 23. januar 2014. torben@stenstrupogko.dk Tlf. 30 34 46 20

TAK for donationen Hr. Fond. Fondsansøgninger. Castberggård 23. januar 2014. torben@stenstrupogko.dk Tlf. 30 34 46 20 Fondsansøgninger Castberggård 23. januar 2014 torben@stenstrupogko.dk Tlf. 30 34 46 20 Værktøj til Ildsjæle www.foreningsforlaget.dk Bogens præmisser: Ingen liste over fonde Ingen analyser af fonde med

Læs mere

Sådan oversætter du centrale budskaber

Sådan oversætter du centrale budskaber Sådan oversætter du centrale budskaber Dette er et værktøj for dig, som Vil blive bedre til at kommunikere overordnede budskaber til dine medarbejdere, så de giver mening for dem Har brug for en simpel

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål?

Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af modulet i forhold til de opstillede formål? jeg synes, at det var et rigtigt godt semester med engagerede undervisere og relevant materiale og diskussioner, og

Læs mere

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151 Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2014 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.

Læs mere

Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden?

Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden? UDREDNING Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. Temaerne: 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden? Svar: For at belyse hvordan borgerens funktionsevnenedsættelse

Læs mere

Kevin Matin Teis Nielsen

Kevin Matin Teis Nielsen Kevin Matin Teis Nielsen 11-05-2015 Hvem Afsenderen i dette projekt er Kevin Matin og Teis Nielsen som begge er 1 års elever i klasse 1.1 på Roskilde Tekniske Gymnasium. Hvad Det budskab som vi prøver

Læs mere

Brugervejledning for ansøgninger til Nordea-fonden Projekter med landsdækkende relevans

Brugervejledning for ansøgninger til Nordea-fonden Projekter med landsdækkende relevans Brugervejledning for ansøgninger til Nordea-fonden Projekter med landsdækkende relevans Før du begynder at udfylde den elektroniske ansøgning, anbefaler vi, at du skriver denne vejledning ud og gennemlæser

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet I denne folder kan du læse om, hvad det vil sige at være mentor i Lær for Livet. Vi håber, at folderen besvarer dine spørgsmål, og at den giver dig lyst til at melde dig

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

GUIDE Udskrevet: 2016

GUIDE Udskrevet: 2016 GUIDE 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler Udskrevet: 2016 Indhold 10 gode råd til kommuner, som uddeler 18-midler................................... 3 2 Guide 10 gode råd til kommuner, som

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014

Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Bedømmelseskriterier og retningslinjer 2014 Formål Nordisk Kulturfond har til formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge, Sverige samt Færøerne,

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag

Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag 13.06.2013 Opgave i AT med krav om innovativt løsningsforslag - tillæg til Vejledning/Råd og vink om Almen Studieforberedelse (AT). I formålet for AT indgår ifølge læreplanen, at Almen studieforberedelse

Læs mere

OPLYSNINGSSKEMA til udgivelse af elektronisk nyhedsbrev Internationalt Affaldsnyt

OPLYSNINGSSKEMA til udgivelse af elektronisk nyhedsbrev Internationalt Affaldsnyt 1 1. Hovedoplysninger (husk underskrift) OPLYSNINGSSKEMA til udgivelse af elektronisk nyhedsbrev Internationalt Affaldsnyt Projektet Oplysningerne anføres i denne kolonne Journalnummer (udfyldes af Miljøstyrelsen):

Læs mere

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet OM AT VÆRE MENTOR OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet 1 MENTOR I LÆR FOR LIVET Lær for Livets mentorordning er en del af Lær for Livet, som er Egmont Fondens signaturprojekt. Målet med Lær for Livet er:

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere