Miljø- og teknikudvalget REFERAT

Transkript

1 Miljø- og teknikudvalget REFERAT Sted: Gæstekantinen Grenaa Dato: Torsdag den 20. august 2015 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 17:30 Medlemmer: Jens Meilvang (I) Tom Bytoft (A) Niels Basballe (A) Mads Nikolajsen (F) Niels Ole Birk ((V) Fraværende: Norddjurs Kommune

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Projektforslag om nyt flisfyret varmeværk i Grenaa og projektforslag om levetidsforlængelse af Grenaa Kraftvarmeværk Halvårsregnskab pr. 30. juni miljø- og teknikudvalget Budgetopfølgning for miljø- og teknikudvalget ultimo juli Ekstra anlægsforslag budget miljø- og teknikudvalget Orientering om mulig tilskudsordning til skabelse af ny natur på kulstofrige arealer Årlig afrapportering om reduktion i CO2 udledning Endelig vedtagelse af lokalplan sommerhusområde ved Bønnerup Strand - Skråningen, Lysningen og Skoven Status på byggesagsbehandlingen Cykelsti mellem Allingåbro og Randers Navngivning af letbanestation Henvendelse fra Allingåbro Børneby om trafiksikkerhed Endelig vedtagelse af vandhandleplan Udvidet sejlads med Udbyhøjfærgen Projektforslag om solfangeranlæg i Trustrup Midttrafiks budgetforslag for 2016 til politisk høring Anlægsbevilling til nyt offentligt toilet ved Ørsted Kro Studietur Politisk mødekalender Meddelelser / efterretninger Arbejdsplan for miljø- og teknikudvalget Forberedelser til etablering af fælles beredskab og forslag om faseopdelt dimensionering af beredskabet Kommende vedtægter for Beredskab og Sikkerhed, Randers, Favrskov og Djursland Reklamation vedr. jordbundsforhold på Møgelbjerg...67 Bilagsoversigt...68 Norddjurs Kommune

3 1. Projektforslag om nyt flisfyret varmeværk i Grenaa og projektforslag om levetidsforlængelse af Grenaa Kraftvarmeværk P20 15/1442 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Behandling af projektforslag vedrørende etablering af nyt flisfyret varmeværk i Grenaa, journal nr. 15/1442, og projektforslag om levetidsforlængelse af Grenaa Kraftvarmeværk samt etablering af en ny 10 MV halmkedel samt anvendelse af overskudsvarme, journal nr. 15/ Forud for udvalgets behandling af sagen vil kommunens rådgiver, Rambøll redegøre for tekniske og økonomiske forhold, såvel som varmeforsyningslovens rammer for godkendelse af projektforslag. Borgmester Jan Petersen deltager under redegørelsen. Sagsfremstilling Denne sag har udgangspunkt i projektforslaget af december 2014 om nyt flisfyret varmeværk fra Grenaa Varmeværk A.m.b.A., se bilagene 1, 2 og 3, men sagen har udviklet sig til to sager, i det Verdo Produktion A/S har fremsendt et projektforslag af maj 2015 om levetidsforlængelse af Grenaa Kraftværk, som et alternativ til projektforslaget fra Grenaa Varmeværk A.m.b.A. om nyt flisfyret varmeværk. Selv om det er to forskellige sager, er disse sager så nært sammenhængende og indbyrdes afhængige, at de bedst behandles samlet. Sagsforløb Miljø- og teknikudvalget besluttede den 3. marts 2015 at sende projektforslaget fra Grenaa Varmeværk A.m.b.A. vedrørende etablering af flisfyret varmeværk i fire ugers høring. Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen er orienteret om sagen. Projektforslaget samt tillæg blev offentliggjort til høring onsdag den 4. marts 2015 på kommunens hjemmeside. Derudover blev projektforslaget samt tillæg sendt direkte i høring 1

4 hos den kreds af interessenter, som kommunen har vurderet, har en væsentlig interesse i sagen. Denne kreds af interessenter er sammenfaldende med de virksomheder, som har deltaget i projekt Grenaa Energiforsyningsstrategi Virksomhedskredsen er følgende: Grenaa Varmeværk A.m.b.A., Verdo Produktion A/S, De Danske Gærfabrikker A/S (Lallemand Inc.), Djurs Bioenergi amba, Hveiti (DBH Technology), Aqua Djurs A/S, Reno Djurs I/S og DS Schmidt Packaging Denmark A/S. Der blev redegjort for sagen på miljø- og teknikudvalgsmødet den 5. maj 2015, herunder også for de indkomne høringssvar fra Lallemand, Verdo Produktion A/S og Djursland Landboforening. Den 5. maj 2015 konstaterede udvalget, at der ikke, som varslet af Verdo Produktion A/S i forbindelse med høringen, forelå et alternativt projektforslag fra Verdo Produktion A/S. På den baggrund blev det besluttet, at optage sag om endelig godkendelse af projektforslaget fra Grenaa Varmeværk på udvalgets dagsorden til mødet den 26. maj Samtidig besluttede udvalget at sætte en frist, så et eventuelt alternativt projektforslag fra Verdo Produktion A/S, skulle være modtaget hos kommunen senest den 11. maj 2015 kl Norddjurs Kommune har herefter rettidigt modtaget et projektforslag fra Verdo Produktion A/S. Se projektforslaget om levetidsforlængelse af Grenaa Kraftvarmeværk, bilag 6. Dette projektforslag er ligeledes fremsendt til kredsen af interessenter samt Djursland Landboforening til orientering/kommentering. Norddjurs kommune modtog derefter kommentarer fra De Danske Gærfabrikker A/S (Lallemand Inc.) den 11. maj 2015, se bilag nr. 4, og fra Grenaa Varmeværk A.m.b.A den 19. maj 2015, se bilag nr. 5. Disse høringssvar indgik i den videre sagsbehandling til udvalgsmødet den 26. maj

5 Miljø- og teknikudvalget besluttede på sit møde den 26. maj 2015 at sende projektforslaget om levetidsforlængelse af Grenaa Kraftværk fra Verdo Produktion A/S i høring samt anmode om yderligere oplysninger. Projektforslaget om levetidsforlængelse af Grenaa Kraftvarmeværk blev offentliggjort til høring onsdag den 27. maj 2015 på kommunens hjemmeside. Derudover blev projektforslaget samt tillæg sendt direkte i høring hos den kreds af interessenter, som kommunen har vurderet at have en væsentlig interesse i sagen. Denne kreds af interessenter er sammenfaldende med de virksomheder, som har deltaget i projekt Grenaa Forsyningsstrategi Der er modtaget høringssvar fra: De Danske Gærfabrikker A/S den 30. maj 2015, bilag 7. Djurs Bioenergi amba den 2. juni 2015, bilag 8. Grenaa Varmeværk A.m.b.A. den 22. juni 2015, bilag 9 og 10. Der er modtaget yderligere oplysninger fra Grenaa Varmeværk A.m.b.A. den 9. juni 2015, bilag 11, 12 og 13. Verdo Produktion A/S den 24. juni 2015, bilag 14, 15, 16 og 17. Disse høringssvar indgår i den videre sagsbehandling til udvalgsmødet den 20. august Baggrund Projektforslaget fra Grenaa Varmeværk A.m.b.A om nyt flisfyret varmeværk i Grenaa og projektforslaget fra Verdo Produktion A/S om levetidsforlængelse af Grenaa Kraftvarmeværk og etablering af en ny 10 MV halmkedel samt anvendelse af overskudsvarme skal forstås i en større sammenhæng, hvilket der kort vil blive redegjort for i dette afsnit. Grenaa Varmeværk A.m.b.A. forsyner hele Grenaa by med fjernvarme. Grenaa Varmeværk ejer Grenaa Forbrænding A/S, der leverer varme til Grenaa Varmeværk. Grenaa Varmeværk køber ca. 60 % af varmen hos Grenaa Kraftvarmeværk (ejet af Verdo Produktion A/S), hvor varmeproduktionen er baseret på kul og halm. Kontrakten mellem Grenaa Varmeværk A.m.b.A. og Verdo Produktion A/S udløber den 31. december Derfor skal der inden for få år findes en løsning, der sikre fjernvarmeforsyningen i Grenaa. 3

6 Set i dette lys faciliterede Norddjurs Kommune i 2014 projektet Grenaa Energiforsyningsstrategi 2014, hvor energiparterne havde mulighed for i fællesskab at skitsere den aktuelle energisituation i Grenaa, og derudfra opstille mulige scenarier, som de forskellige energiparter vil kunne befinde sig i eller blive udelukket fra. Derefter var det energiparterne selv som måtte opnå enighed om de fremtidige samarbejdsmuligheder. Efterhånden som parterne kunne melde sig som aktive eller passive aktører, tegnede der sig forskellige situationer, som allerede skitseret gennem de forskellige scenarier i den omtalte Strategiske Energiforsyningsplan for Grenaa. Derved blev det almindelig kendt, at såfremt der ikke kunne opnås enighed mellem Verdo Produktion A/S og Grenaa Varmeværk A.m.b.A. om den fremtidige varmepris, og hvis den større virksomhed Hveiti A/S ikke etablerer sig i Grenaa, er der behov for en forholdsvis hurtig afklaring af forsyningssituationen i Grenaa, idet den nuværende aftale mellem Verdo Produktion A/S og Grenaa Varmeværk A.m.b.A. som tidligere nævnt ophører den 31. december Idet Reno Djurs I/S havde opsagt aftalen om at levere affald til Grenaa Forbrænding A/S skulle Grenaa Varmeværk A.m.b.A. finde en anden brændselsleverandør eller brændselstype inden medio Grenaa Varmeværk A.m.b.A valgte derfor at fremsende sit første projektforslag af 9. april 2014 om konvertering af Grenaa Forbrændingsanlæg til flisfyring. Kommunalbestyrelsens godkendelse af konvertering af Grenaa Forbrændingsanlæg blev anket af Verdo Produktion A/S til Energiklagenævnet. På grund af en række verserende klagesager, og da det ikke var muligt at blive enige om en fremtidig varmepris med Verdo Produktion A/S, valgte Grenaa Varmeværk at fremsende nærværende projektforslag, som ikke omfatter et samarbejde med Verdo Produktion A/S efter Der verserer på nuværende tidspunkt fortsat forskellige klagesager mellem Grenaa Varmeværk A.m.b.A og Verdo Produktion A/S, som det fremgår af vedlagte bilag nr. 18., Dog stadfæstede Energiklagenævnet, ved deres afgørelse af 25. juni 2015, Norddjurs 4

7 Kommunes godkendelse af projektforslaget om konvertering af Grenaa Forbrændingsanlæg til flisfyring. Efter denne stadfæstelse af Norddjurs Kommunes afgørelse i sagen om konvertering af forbrændingsanlægget, vælger Grenaa Varmeværk A.m.b.A. dog fortsat, at gennemføre etableringen af et anlæg på 2x18 MW på grund af den fremskredne tid. Sagen har således på nuværende tidspunkt udviklet sig til, at der foreligger to projektforslag. For det første Grenaa Varmeværk A.m.b.A. s projektforslag om etablering af flisfyret varmeværk i Grenaa, og for det andet et alternativt projektforslag fra Verdo Produktion A/S, om levetidsforlængelse af Grenaa Kraftvarmeværk samt etablering af en ny 10 MV halmkedel og anvendelse af overskudsvarme. Forvaltningen har som udgangspunkt vurderet, at projekterne fra Grenaa Varmeværk A.m.b.A. og fra Verdo Produktion A/S opfylder kravene i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, (projektbekendtgørelsen). Om projektet fra Grenaa Varmeværk A.m.b.A. Grenaa Varmeværk A.m.b.A. har den 5. december 2014 søgt Norddjurs Kommune om godkendelse af projekt vedrørende etablering af et flisfyret fjernvarmeværk med en kedelstørrelse på 2x18 MW og med 2 MW absorptionsvarmepumpe til driftsoptimering samt anvendelse af overskudsvarme fra Djurs Bioenergi amba (biogas) og De Danske Gærfabrikker A/S (Lallemand Inc.). Det fremgår endvidere af projektforslaget, at projektet i forhold til referencen indebærer en samfundsøkonomisk gevinst på 146 mio. kr. over en 20-års planperiode. Projektforslaget angiver at have en produktionspris på ca. 269 kr./mwh. Idet produktionsprisen sænkes i forhold til reference produktionsomkostningerne på 402 kr./mwh vil også forbrugerprisen reduceres. Projektet bidrager desuden til en CO2-reduktion. 5

8 Om projektet fra Verdo Produktion A/S Verdo Produktion A/S har den 11. maj 2015 søgt Norddjurs Kommune om godkendelse af et projekt vedrørende levetidsforlængelse af Grenaa Kraftvarmeværk s eksisterende anlæg suppleret med etablering af en ny 10 MW halmkedel samt anvendelse af overskudsvarme fra henholdsvis Djurs Bioenergi amba (biogas) og De Danske Gærfabrikker A/S (Lallemand Inc.). Det fremgår endvidere af projektforslaget, at projektet har en samfundsøkonomisk gevinst på 192 mio. kr. over en 20-års planperiode. Projektforslaget angiver at have en produktionspris på ca. 307 kr./mwh, når dispensation for kulafgiften bortfalder og på ca. 263 kr./mwh ved en forlængelse af dispensationen. Idet projektforslagets produktionspris ikke er beregnet på baggrund af hvile-i-sig-selv- princippet, har Verdo Produktion A/S supplerende oplyst at produktionsprisen baseret på hvile-i-sig-selv princippet over planperioden henholdsvis uden og med dispensation fra kulafgiften er på 263 kr./mwh og 230 kr./mwh. Idet produktionsprisen også sænkes i forhold til reference produktionsomkostningerne på 402 kr./mwh vil forbrugerprisen kunne reduceres med dette alternative projektforslag. Projektet bidrager desuden til en CO2-reduktion. Begrundelse Forvaltningen har vurderet at projektforslagene indeholder de nødvendige oplysninger i henhold til projektbekendtgørelsens 23 og har i overensstemmelse med projektbekendtgørelsens 26 foretaget en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektforslagene samt relevante alternativer. Vurderingen er blandt andet foretaget på baggrund af kommunens varmeplanlægning, som udtrykt i før omtalte Grenaa Energiforsyningsstrategi 2014, forudsætningerne i projektbekendtgørelsens kapitel 3 for kommunens godkendelse af projekter for kollektive 6

9 varmeforsyningsanlæg, samfundsøkonomiske analyser samt i henhold til projektbekendtgørelsens 25. Forvaltningen har endvidere påset, at projekterne er i overensstemmelse med varmeforsyningsloven, herunder formålsbestemmelsen i lovens 1. På baggrund af forvaltningens gennemgang skal særligt følgende forhold ved projektforslaget fra Grenaa Varmeværk A.m.b.A. fremhæves: At den samfundsøkonomiske analyse viser, at projektforslaget har en samfundsøkonomisk fordel på 146 mio. kr. i forhold til en reference med fortsat varmeforsyning fra Grenaa Kraftvarmeværk, At et biomassebaseret kraftvarme anlæg ikke er samfundsøkonomisk fordelagtig. På baggrund af forvaltningens gennemgang skal særligt følgende forhold ved projektforslaget fra Verdo Produktion A/S fremhæves: At den samfundsøkonomiske analyse viser, at projektforslaget har en samfundsøkonomisk fordel på 192,4 mio. kr. i forhold til en reference med fortsat varmeforsyning fra Grenaa Kraftvarmeværk, At projektforslaget forudsætter et uændret varmebehov på MWh, og at Grenaa Varmeværk A.m.b.A. fortsat aftager ca MWh fra Verdo Produktion A/S og videredistribuerer dette til forbrugerne i Grenaa, At følgende af projektforslagets oplysninger og forudsætninger ikke vurderes at være retvisende og tilstrækkelige, idet projektforslaget forudsætter, at der indgås en leveringsaftale om fremtidige leveringer mellem Verdo Produktion A/S og Grenaa Varmeværk A.m.b.A., men leveringsaftalen mellem Grenaa Varmeværk A.m.b.A. og Verdo Produktion A/S er opsagt af Grenaa Varmeværk A.m.b.A. og udløber med udgangen af 2017, og der ikke er udsigt til, at der på et civilretligt grundlag vil kunne indgås en leveringsaftale om fremtidige leveringer mellem parterne, At projektforslaget ikke har den nødvendige realitet eller mulighed for praktisk gennemførlighed og dermed ikke er et relevant forsyningsalternativ. Det er forvaltningens vurdering, at projektforslaget fra Verdo Produktion A/S ikke kan danne grundlag for en godkendelse af projektet og ikke er et realistisk alternativ. Det er derfor 7

10 forvaltningens vurdering, at projektforslaget fra Grenaa Varmeværk A.m.b.A. er det samfundsøkonomiske mest fordelagtige projekt, jf. projektbekendtgørelsens 26, stk. 2. Økonomiske konsekvenser Der vil almindeligvis blive fremsendt en anmodning om kommunegaranti i denne type sager. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at Grenaa Varmeværk A.m.b.A. s projektforslaget af december 2014 med tillæg af februar 2015 godkendes, og der meddeles afslag af godkendelse af Verdo Produktion A/S projektforslag af maj Bilag: 1 Åben Flisfyret varmeværk i Grenaa - Projektforslag 30289/15 2 Åben Projektforslag tillæg februar jsb 35358/15 3 Åben Tillæg til projektforslag - S28C /15 4 Åben Projektforslag - Kommentar fra Lallemand 76187/15 5 Åben Foreløbige bemærkninger fra Verdo /15 6 Åben Projektforslag - levetidsforlængelse af Grenaa Kraftvarmeværk /15 7 Åben Lallemand: Høring af projektforslag om levetidsforlængelse samt 95255/15 halmkedel 8 Åben Djurs Bioenergi - Høring af projektforslag om levetidsforlængelse 95453/15 9 Åben Flisfyret varmeværk i Grenaa suppleret med halmkedel 95492/15 10 Åben 6CCF /15 11 Åben Høringssvar fra Grenaa Varmeværk 95493/15 12 Åben Høringssvar. - Notat af 19 juni 2015 med bemærkninger til Verdos /15 projektforslag. 13 Åben Vurdering af samfundsøkonomiske beregninger i projektforslag /15 14 Åben Flisfyret varmeværk suppleret med etablering af halmkedel 95498/15 15 Åben C659002F /15 16 Åben 8D2EBC /15 8

11 17 Åben /15 18 Åben Liste over verserende sager med Verdo 76259/15 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Verdo Produktion A/S har trukket sit projektforslag og bemærkninger tilbage den 17. august Grenaa Varmeværk A.m.b.A. s projektforslag er fortsat gældende. Grenaa varmeværks projektforslag godkendes med den præcisering, at godkendelse af projektforslaget samtidig er en godkendelse af forsyningsledninger samt transmissionsledning mellem det nye flisfyrede kedelanlæg på Bredstrupvej 44 frem til Djurs Bioenergi A.m.b.a. 9

12 2. Halvårsregnskab pr. 30. juni miljø- og teknikudvalget Ø00 15/9520 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Ifølge den kommunale styrelseslov 45a og 57, skal kommunerne udarbejde et halvårsregnskab pr. 30. juni. Halvårsregnskabet skal godkendes af kommunalbestyrelsen senest på kommunalbestyrelsens første møde i september og inden 1. behandling af budgettet for det kommende år. Overordnet konklusion: Drift Det forventede resultat på driften viser et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 79,2 mio. kr. Resultatet på driften ekskl. overførte midler viser et merforbrug på 1,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 71,4 mio. kr. Af de overførte driftsmidler på 7,8 mio. kr. forventes et forbrug på 5,3 mio. kr. Anlæg På anlæg forventes et mindreforbrug på 7,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 72,3 mio. kr. Årsager: Drift Det forventede mindreforbrug på driften i forhold til korrigeret budget skyldes primært, at de overførte midler fra 2014 ikke forventes anvendt fuldt ud i Det forventede merforbrug 10

13 på driften ekskl. overførte midler skyldes hovedsagelig forventede merudgifter og mindreindtægter på drift af kommunale bygninger, herunder bygninger overtaget uden budget med henblik på evt. salg eller overgang til anden funktion. Indenfor afvigelsen ligger endvidere en mindreindtægt vedr. Grenaa-Anholt Færgefart som følge af nedsættelse af taksterne for godstransport samt en mindreudgift vedr. buskørsel hovedsagelig vedr. en regulering for Anlæg Det forventede mindreforbrug på anlæg skyldes primært udsatte og ikke færdiggjorte anlægsarbejder, som forventes overført til Der henvises til bemærkningerne i vedlagte halvårsregnskab. Økonomiske konsekvenser Korrigeret Forventet (Mio. kr.) budget regnskab Afvigelse* Drift ekskl. overførte midler 71,4 73,3 1,9 Overførte driftsmidler 7,8 5,3-2,5 Drift i alt 79,2 78,6-0,6 Anlæg 72,3 64,9-7,4 *- = mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at halvårsregnskabet for miljø- og teknikudvalget godkendes. Bilag: 1 Åben Halvårsregnskab 2015 MTU.pdf /15 2 Åben Anlægsoversigt - juni 2015.pdf /15 11

14 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Godkendt. 12

15 3. Budgetopfølgning for miljø- og teknikudvalget ultimo juli S00 15/5 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Overordnet konklusion: Drift Det forventede resultat på driften viser et mindreforbrug på 0,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 79,2 mio. kr. Resultatet på driften ekskl. overførte midler viser et merforbrug på 1,9 mio. kr.i forhold til til det korrigerede budget på 71,4 mio. kr. Af de overførte driftsmidler på 7,8 mio. kr. forventes et forbrug på 5,3 mio. kr. Der ansøges om en tillægsbevilling, drift, til Grenaa-Anholt Færgefart.vedr. en forventet mindreindtægt på ca. 1,1 mio. kr. som følge af nedsættelse af taksterne for godstransport på Grenaa-Anholt overfarten. Nedsættelsen er sket pr. 01. juni 2015 i.h.t. Økonomi- og indenrigsministeriets bekendtgørelse om nedsættelse af færgetakster for godstransport til og fra øer. Norddjurs kommune har fået tildelt et tilskud på 1,1 mio. kr. i 2015 og 1,9 mio. kr. i 2016 til dækning af mindreindtægten. Der søges en tillægsbevilling til færgebudgettet i 2015 og en teknisk korrektion til beløbet i budget , idet tilskuddet går i kassen via bloktilskudsordningen. Anlæg Det forventede resultat på anlæg i 2015 viser et forbrug på 64,9 mio. kr. svarende til en mindreudgift på 7,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget på 72,3 mio. kr. Der henvises til bemærkningerne i bilaget til budgetopfølgningen ult. juli md. md

16 Økonomiske konsekvenser Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 71,4 73,3 1,9 Overførte driftsmidler 7,8 5,3-2,5 Drift i alt 79,2 78,6-0,6 Anlæg 72,3 64,9-7,4 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at: 1. der meddeles en tillægsbevilling til driftsbudgettet for Grenaa-Anholt Færgefart på 1,1 mio. kr. i.h.t. Økonomi- og indenrigsministeriets bekendtgørelse om nedsættelse af taksterne for godstransport, 2. at udgiften finansieres af kassebeholdningen, idet tilskuddet indgår i bloktilskudsordningen, 3. budgetopfølgningen i øvrigt tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Bilag til budgetopfølgning for MTU ult. juli 2015.pdf /15 2 Åben Buskørsel, ult juli 2015.pdf /15 3 Åben Anlægsoversigt - juli 2015.pdf /15 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Godkendt. 14

17 4. Ekstra anlægsforslag budget miljø- og teknikudvalget S00 15/8 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Miljø- og teknikudvalget prioriterede anlægsforslag til budget på mødet den 26. maj Efterfølgende har det vist sig, at der er ønske om at fremsætte yderligere anlægsforslag til budget I overensstemmelse med budgetproceduren har forvaltningen udarbejdet beskrivelser af de nye anlægsforslag. Der vedlægges anlægsforslag på to nye projekter: Anlæggelse af kommunal offentlig vej fra Kattegatvejs forlængelse til Djurs Bioenergi Amba Vandløbsregulativer Der er endvidere vedlagt en oversigt over allerede prioriterede anlæg på miljø- og teknikudvalgets område. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser på nuværende tidspunkt. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at de ekstra anlægsforslag indgår i den samlede pulje af anlægsforslag på miljø- og teknikudvalgets område til budget Bilag: 1 Åben Ekstra anlægsforslag budget , mtu.pdf /15 2 Åben Prioriterede anlæg.pdf /15 15

18 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Godkendt. 16

19 5. Orientering om mulig tilskudsordning til skabelse af ny natur på kulstofrige arealer G01 15/13276 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Der er i et vækstforlig i Folketinget fra juli 2014 afsat 165 millioner kroner til naturprojekter på kulstofrige lavbundsarealer. Formålet er at reducere CO 2 -udledningen og skabe ny natur. Kommunernes Landsforening (KL) udtrykte i et høringssvar fra februar 2015 forundring over, at det udelukkende var Naturstyrelsens egne decentrale enheder, der havde mulighed for at varetage og modtage de 165 millioner kroner, som var afsat til naturprojekter på kulstofrige lavbundsarealer. KL pointerede samtidig, at arealerne ligger i det åbne land, hvor kommunerne er indgang til det offentlige både i forhold til plan-, myndigheds- og driftsopgaver. Naturstyrelsen imødekommer KL, så også kommunerne fremover kan søge tilskud til naturprojekter på kulstofrige lavbundsarealer. Med en ny bekendtgørelse får kommunerne del i opgaven, så de kan søge tilskud til naturprojekter på kulstofrige lavbundsarealer. Ændringen i bekendtgørelsen betyder, at det siden 20. april 2015 har været muligt for kommunerne at søge tilskud. Hos KL lyder det, at man nok ikke skal forvente en masse kommunale projekter, da tiden betyder rigtig meget for større naturprojekter; Naturprojekter af denne art har typisk en længere planlægningshorisont, som Naturstyrelsens decentrale enheder har haft mulighed for siden sensommeren 2014, pointerer KL i sit seneste høringssvar fra april, hvoraf det fremgår, at de kommuner, der vil søge projekterne, nu vil foretage en lignende planlægning med potentiel ansøgning i 2016 eller på et andet tidspunkt. Hvem kan søge: Det er kommunerne og Naturstyrelsen lokalt der kan søge. Naturstyrelsen vil gerne stå for projekter i kommunen i det omfang, styrelsen har kapacitet. På hvilke arealer kan søges finansiering til naturprojekter: 17

20 Der kan søges om finansiering til naturprojekter på lavbundsarealer, hvor kulstofindholdet er større end 12 procent. Naturstyrelsen har udarbejdet kort der viser de aktuelle arealer. Skal der søges på andre områder, skal det sandsynliggøres via analyser, at kulstofindholdet er over 12 procent. Forvaltningen er i kontakt med Naturstyrelsen angående datagrundlaget for kortlægningen. Baggrundsmaterialet vil sandsynligvis indikere, om der er yderligere arealer, hvor kulstofværdierne er så høje, at der kan være et formål med at igangsætte en nærmere undersøgelse. Lavbundskortet er vedhæftet. Forvaltningen gør opmærksom på, at Naturstyrelsens registrering af kulstofrige lavbundsarealer alene er kortlagt for arealer med kulstofværdier over 12 %. Deraf er kortlægningen i vedlagte bilag kun delvis sammenfaldende med lavbundsarealer i Norddjurs Kommunes Kommuneplan. Hvornår kan søges: Næste ansøgningsrunde er fra september november Det forventes at ordningen videreføres med 65 mio. kr. pr. år frem til Aftalen skal dog genforhandles i Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Lavbundsarealer - mulige arealer for tilskud til naturprojekter /15 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Til efterretning. Forvaltningen undersøger hvor der eventuelt kan iværksættes naturgenopretning, herunder undersøger muligheden for ekstern finansiering. 18

21 6. Årlig afrapportering om reduktion i CO2 udledning P27 14/8018 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har indgået en klimaaftale med Dansk Naturfredningsforening. Ifølge aftalen skal der årligt udarbejdes en opgørelse over udledningen af CO 2 fra Norddjurs Kommune som virksomhed. Forvaltningen har udarbejdet den vedlagte opgørelse for kalenderåret 2014, og det er nu muligt at sammenligne med basisopgørelsen fra Samlet set viser opgørelsen, at der fra 2013 til 2014 er sket en stigning i CO 2 -udledningen på 5,1 %, hvilket ikke opfylder aftalens mål om min. 2 % reduktion om året. I 2013 blev der iværksat energibesparende foranstaltninger i forhold til gadebelysning og kommunale bygninger, som bidrog til opfyldelse af aftalen. I 2014 ses en stigning i CO 2 -udledningen ved kommunale bygninger og transport. Stigningen på kommunale bygninger skyldes primært et merforbrug af fjernvarme samt et midlertidigt forbrug af olie i stedet for fyring med træpiller på en skole på grund af nedbrud på et træpillefyr, som nu er retableret. Stigningen på transportområdet skyldes øget tjenestekørsel. Der er en stigning i udledning af CO 2 for forsyningsselskabet AquaDjurs A/S. AquaDjrus A/S har forklaret den øgede CO2 udledning med, at der har været tale om en tør sommer, og der er brugt mere energi til pumpning af vand. Der er initiativer i gang, som skal øge CO 2 -reduktionen fra både kommunale bygninger, gadebelysning og transport. Der kan dog gå nogle år fra. at initiativet indføres til, det kan aflæses på bundlinjen i CO 2 -regnskabet. Reno Djurs og AquaDjurs arbejder ligeledes på forskellige tiltag for at optimere driften og dermed CO-regnskabet. Økonomiske konsekvenser Ingen. 19

22 Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at opgørelsen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben CO2-opgørelse /15 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Miljø- og teknikudvalget glæder sig over de iværksatte initiativer og ønsker, at følge udviklingen tæt, hvorfor der skal afrapporteres igen om 6 måneder. 20

23 7. Endelig vedtagelse af lokalplan sommerhusområde ved Bønnerup Strand - Skråningen, Lysningen og Skoven P00 13/3585 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen vedtog den 19. maj 2015 at fremlægge forslag til lokalplan for et sommerhusområde ved Bønnerup Strand Skråningen, Lysningen og Skoven. Det blev ligeledes vedtaget, at ændringsforslag fremsat af SF skulle medsendes i høring. Lokalplanforslaget åbner mulighed for udstykning og bebyggelse af 194 sommerhusgrunde og erstatter delvist lokalplan Sommerhusområde ved Bønnerup Strand - Skibsbyggervej. Indenfor lokalplan er det herefter stadig muligt at opføre indtil 70 sommerhuse. Ifølge landsplandirektiv fra 2005, om nyudlæg af sommerhusområder indenfor kystnærhedszonen, er der i de to lokalplaners samlede område mulighed for etablering af op til 264 sommerhuse. SF fremkom med følgende ændringer til planen, som blev medsendt i høring uden kommunalbestyrelsens stillingtagen: Punkt 3.3 ændres til: Området er udlagt som åbent friareal imellem bebyggelsen. Området kan indtil bebyggelse af delområde II og III er påbegyndt anvendes som landbrugsjord. Efter bebyggelse er påbegyndt kan anvendelse som landbrugsjord ske efter aftale med grundejerforeningerne. Der må ikke sprøjtes med pesticider, og der må ikke udkøres gylle på området. Punkt 10.3 ændres til: Grundejerforening skal oprettes i forbindelse med udstykning af de første parceller i hvert delområde. Der er medlemspligt af grundejerforeningen. Punkt 10.4 udvides til: Grundejerforeningerne skal forestå fællesanliggender som drift og vedligeholdelse af områdets veje, stier, fællesarealer og friarealer. 21

24 Forslaget har været i offentlig høring i 8 uger. I høringsperioden er der indkommet 2 høringssvar, som rummer følgende bemærkninger: Museum Østjylland oplyser, at der er registreret en del fortidsminder på området. Museet anbefaler, at der foretages en arkæologisk forundersøgelse af det berørte areal inden anlægsarbejdet sættes i gang. Ejeren af jorden, har fremsendt en indsigelse mod SFs ændringsforslag, som blev stillet ved kommunalbestyrelsens behandling af lokalplanforslaget den 19. maj 2015 og vedtaget medsendt i høring. Ejeren gør gældende, at ændringsforslaget fra SF efter hans mening ikke skal indgå i lokalplanen, da disse ændringer vil pålægge nye grundejere uforholdsmæssigt store omkostninger til vedligehold af grønne arealer. Ligeledes bliver det svært at få rentabilitet i projektet de næste mange år, hvis retten til konventionel landbrugsdrift bortfalder, og områdets drift overgår til grundejerforeningen. Ændringsforslagene fra SF er markeret med rødt i lokalplanen på side 15 og 20 i vedlagte bilag. Forvaltningen forslår, at bemærkningerne fra Museum Østjylland indarbejdes i planens redegørelsesdel. Herudover har forvaltningen foretaget mindre redaktionelle rettelser, samt ændret det ene vejnavn fra Skovbrynet til Lysningen, da der allerede er en vej i kommunen, der hedder Skovbrynet. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling 22

25 Udviklingsdirektøren indstiller, at lokalplan nr vedtages endeligt og offentliggøres med de rettelser, som er foreslået af Museum Østjylland samt de mindre redaktionelle rettelser. Bilag: 1 Åben Bemærkninger fra Museum Østjylland 93734/15 2 Åben Indsigelse, uddybet, fra lodsejeren /15 3 Åben Forslag til lokalplan ved Bønnerup Strand /15 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Et flertal bestående af Jens Meilvang(I), Niels Basballe(A), Niels Ole Birk (V) og Tom Bytoft (A) tiltræder indstillingen. Mads Nikolajsen (F) fastholder SF s ændringsforslag. 23

26 8. Status på byggesagsbehandlingen G00 15/12670 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB Sagsfremstilling Norddjurs Kommune har fokus på god og hurtigt byggesagsbehandling og har som målsætning, at fuldt oplyste ansøgninger om byggetilladelse skal behandles indenfor 15 arbejdsdage. P.t. kan målsætningen ikke nås på grund af en markant stigning i antallet af nye ansøgninger. Stigningen i antallet af nye ansøgninger skønnes at skyldes dels de generelle opadgående økonomiske konjunkturer og dels, at kommunalbestyrelsen har gjort byggesagsbehandlingen gratis fra den 1. januar Det må formodes, at der er ansøgere, som i 2014 har ventet med at sende deres ansøgning fordi, de har ventet på, at den gratis byggesagsbehandlingen blev indført. Gebyrfriheden er et målrettet initiativ, der skal styrke både kommunens erhvervsservice og samarbejdet med private bygherrer. Beslutningen blev truffet i forbindelse med vedtagelse af budget 2015 og koster årligt ca. 1,5 mio. kr. i mistede indtægter (beregnet med udgangspunkt i 2014 sager). På baggrund af statusnotat 4. juni 2015, der er vedlagt sagen, drøftede økonomiudvalget den 9. juni 2015 sagen udenfor dagsordenen og tilkendegav, at udvalget er indstillet på at iværksætte de nødvendige initiativer, så sagsbehandlingstiderne kan nedbringes. Miljø- og teknikudvalget fik i mødet den 23. juni en mundtlig orientering om status for byggesagsbehandlingen. Bemanding pr. 1. august 2015 Byggeteamet, som varetager alle byggesager, består i dag af: 6 byggesagsbehandlere, 24

27 3 medarbejdere i forkontoret primært til varetagelse af oprettelse og afslutning af byggesager, heraf arbejder én primært med matrikulære berigtigelser og løbende adresseopgaver (kan supplere hinanden i ferier og andet fravær), 1 midlertidig medarbejder gennemgår det indscannede byggearkiv samt 1 medarbejdere i forkontoret, som arbejder med den lovpligtige udvidet adresseopgave (gennemgang af samtlige bygninger med henblik på oprettelse af selvstændige adresser, heraf høringer til samtlige adresser, der i den forbindelse nødvendigvis skal ændres). Iværksatte tiltag/initiativer For at fremme vejledning og effektiv sagsbehandling på området er der iværksat følgende tiltag : Quick-ekspedition Borgerservice funktionen er iværksat sommer Den giver borger/rådgiver direkte kontakt til en byggesagsbehandler. Ordningen er oprettet efter brugertilfredshedsundersøgelsen i Det vurderes, at kendskabet til funktionen har udbredt serviceomfanget. Screening I forbindelse med oprettelse af indkomne ansøgninger screenes sagerne i forkontoret og der tages direkte kontakt til ansøger i tilfælde af at formelle dokumenter mangler. Opgivelse af geografisk opdelt sagsbehandling Den fælles bemandingen af Quick-ekspeditionen har nødvendiggjort ændrede arbejdsgange. For at stabilisere sagsbehandlingen, fordeles sager nu jævnt mellem sagsbehandlerne. 25

28 Fordeling af ansvarsområder indenfor lovgivningen Tiltaget opkvalificerer viden til fælles brug og formidling. Digital selvbetjeningsløsning - (udefra kommende krav) Den fælles selvbetjeningsløsningen har været i gang siden december Den er indført for at ensrette ansøgningsportalen på landsplan. Der er en del ansøgere, som skal guides gennem den nye ansøgningsportal; ca. 2-3 dagligt. Digital byggesagsbehandling nye digitale arbejdsgange Afledt af kravet om digital selvbetjening i forbindelse med byggeansøgninger er de interne arbejdsgange pr 1. januar 2015 ændret. Implementering og tilpasning pågår løbende. Digitalisering af historisk byggesagsarkiv For at matche de digitale arbejdsgange er historiske byggesager fra de tidligere kommuner indscannet; i alt ca sager. Sagerne er indtil videre åbne for interne i kommunen. Arkivet udfoldes til alle borgere mv., når det er gennemgået for personfølsomme data. Procesdiagrammer og arbejdsbeskrivelser over sagsgange i forbindelse med kvalitetssikring (evt. iso 9000 certificering) igang. Effektivisering af arbejdsgange pågår løbende i takt med de nye tiltag. Brugertilfredshedsundersøgelser 26

29 Oprettelse af quick-ekspeditionen er et tiltag på baggrund af undersøgelsen fra undersøgelsen i 2014 har vist generel stigende tilfredshed. Undersøgelserne bruges til evaluering og kvalificering af servicen generelt. Dialogmøde med erhvervslivet Opsøgende dialog med henblik på at italesætte og informere om nye tiltag. Udmøntes både i dialog og på skrift. Mødestruktur Opdateret og ensrettet sagsbehandling udvikles gennem ny struktur. Fx. behandling af nye opgaver i forbindelse med skimmelsvampsager. Udvikling i antal byggesager i Norddjurs Kommune 2015 Siden afskaffelsen af byggesagsgebyrer pr. 1. januar 2015 er der modtaget ekstraordinært mange byggesager. Nedenstående tabel viser udviklingen i indkommende byggesager måned for måned fra 1. januar til 31. juli 2015 sammenlignet med samme periode i Januar 18% Februar 9% Marts 14% April 54% Maj 52% Juni 91% Juli -10 % I alt 30% År År Der har i første halvdel af 2015 været en konstant øget mængde af sager hver måned. Pr. 31. juli er i alt indkommet 141 flere sager i forhold til sidste år. På den baggrund vurderes antal byggesager i hele 2015 at stige med ca. 25% i forhold til Skønsmæssigt svarende til i alt ca. 983 sager i 2015 i modsætning til de 786 sager Norddjurs Kommune modtog i Evaluering gebyrfri Byggesagsbehandling En ukendt del af de ekstra byggesager i 2015 antages at være ansøgninger, der i 2014 blev udsat, da det blev kendt, at gebyret ville blive afskaffet pr. 1. januar. 27

30 Idet antallet af indkomne byggesager medio 2015 fortsat er stigende, må den generelle større aktivitet på området formodes at have en væsentlig betydning for antallet af byggesager i En rundspørge blandt andre kommuner bekræfter, at konjunkturvendingen på byggeområdet de fleste steder opleves som medvirkende til stigningen i antallet af byggesager i Status på sagsbehandlingstider Stigningen i antal byggesager har i 2015 givet længere sagsbehandlingstider. Servicemålet for fuldt oplyste sager (udgør ca. 20% af samtlige sager) er p.t. overskredet med mere end en uge og ved ikke fuldt oplyste sager er behandlingstiden nu ca. 12 uger og opadgående. Yderligere giver de flere byggesager følgende afledt effekt: Sundhedsskadelige bygninger med skimmelsvamp/brandfare behandles så hurtigt som muligt på lige fod med byggesager. Behandlingstiden er opadgående. Forespørgselssager og klagesager behandles hurtigst muligt. Pga. de stigende antal sager har forkontoret svært ved at følge med oprettelse/opfølgning af sager. Sager om lovliggørelse, dvs. sager, hvor der allerede er etableret byggeri, en væsentlig ændret anvendelse eller andet, der har krævet byggetilladelse, men ikke har fået det fra starten, er bevidst nedprioriteret til fordel for sager, hvor en borger eller virksomhed skal bruge byggetilladelsen for at komme i gang med et projekt. I første halvdel af 2015 er modtaget 55 sager om lovliggørelse (mod 38 i 2014). Derudover er der kendskab til ca. 50 sager i forbindelse med øvrig sagsbehandling. Dog er der fokus på, at lovliggørelsessager, der skal behandles i forbindelse med en overdragelse af ejendommen, skal behandles hurtigst muligt, da en handel kan afhænge af lovliggørelsen. Eksempelvis er der i maj 2015 indkommet i alt 91 byggesager, hvoraf de 16 er fuldt oplyst ved ansøgningstidspunktet svarende til 20,5%. 28

31 Af de 16 fyldestgørende sager er 10 sager behandlet indenfor 21 kalenderdage (servicemålet på 15 arbejdsdage) og i 6 sager er servicemålet overskredet med op til en uge. Fordelingen ser ud som følgende: Analyser fra Dansk Byggeri Analyse fra Dansk Byggeri (marts 2015) viser, at der på landsplan er meget stor forskel på sagsbehandlingstiden.. Kommunerne bruger i gennemsnit 63 dage på at sagsbehandle en byggesag. Sidste år (marts 2014) var ventetiden på landsplan i gennemsnit 66 dage. Til sammenligning gælder følgende for Norddjurs Kommune: sagsbehandlingstiden på enfamiliehuse er steget fra 60 til 87 dage fra 44 til 45 dage på erhvervsbyggeri. Den hurtigste kommune sagsbehandler i gennemsnit byggesagerne på 12 dage, mens den langsomste kommune bruger over fire måneder. Dansk Byggeri analyserer årligt også kommunernes erhvervs- og byggevenlighed. De forhold, der indgår, er alle direkte relevante mål og tiltag for bygge- og anlægsvirksomheder. I den seneste analyse fra juni 2015 indtager Norddjurs Kommune en 2. plads. En markant oprykning fra sidste års 41. plads. 29

32 Analysen tager udgangspunkt i kommunernes forhold til virksomheder på 7, af virksomhederne prioriterede, områder bl.a. byggesagsbehandling, hvor sagsbehandlingstid, offentliggjorte konkrete mål (servicemål) og timepris indgår. Norddjurs Kommune har med sine servicemål ønsket, at forstærke indsatsen på byggesagsområdet og derved været med til at fremme kommunens erhvervs- og byggevenlighed. Dansk Byggeris parameter, service byggesagsbehandling Sagsbehandlingstid Offentlige konkrete mål/servicemål Timepris/gebyr Norddjurs Kommunes mål At fyldestgørende sager skal behandles indenfor 15 arbejdsdage. At gøre brugerne bekendt med målet om kompetent og hurtig sagsbehandling. at styrke både kommunens erhvervsservice og samarbejde med private bygherrer Norddjurs Kommunes indsatser Vedligeholde området med ressourcer. Focus og løbende månedsvis evaluering af situationen på området. Gebyrfri byggesagsbehandling er indført fra 1. januar Konklusion På baggrund af det ovenfor beskrevne ses, at der er disharmoni mellem mål og service. Fra politisk side er det tilkendegivet, at servicemålene skal fastholdes, og at området skal tilføjes flere ressourcer. Følgende tiltag i byggeteamet vurderes deraf nødvendige: Opnormering med 1 fastansættelse fra 6 til 7 byggesagsbehandlere, Opnormering med 1 tidsbegrænset stilling (2 år) indtil lovliggørelser, sager der afventer afgørelser hvor der er indkommet supplerende materiale og klagesager er nået i bund, altså 0 status. Dette kan evt. også være en fast stilling, da det er meget svært at sige hvornår sagsmængden er i bund, da mange af de sager, der ligger, er tunge lovliggørelsessager. 30

33 Forkontoret opnormeres med 1 fastansættelse fra 3 til 4, her skal forkontoret overtage indberetning til BBR-register, den stigende opfølgning der er konsekvens af opnormeringen af byggesagsbehandlere, samt forfaldende arbejde fra byggesagsbehandlere f.eks. hjælp til borgere med oprettelse af digital ansøgninger m.m. Den medarbejder, som gennemgår det indscannede byggesagsarkiv, får forlænget den tidsbegrænsede stilling med et år. I dag er han ansat til udgangen af Økonomiske konsekvenser Opnormeringen på byggesagsområdet udgør 0,3 mio. kr. i 2015, 1,8 mio. kr. i 2016, 1,6 mio. kr. i 2017 og 1,0 mio. kr. i de følgende år. Udgifterne vedrører alene løn til personale. Der er til budget stillet forslag om teknisk korrektion på byggesagsområdet (T112 under økonomiudvalget), mens der søges tillægsbevilling til udgiften i 2015 i forbindelse med budgetopfølgningen pr. ultimo juli på økonomiudvalgets område. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at 1. miljø- og teknikudvalget tager orienteringen om status på byggesagsbehandlingen til efterretning, 2. opnormeringen godkendes. Bilag: 1 Åben Statusnotat af 4. juni /15 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Til efterretning. 2. Tiltrådt. 31

34 9. Cykelsti mellem Allingåbro og Randers G01 15/4562 Åben sag Sagsgang: EU, MTU Sagsfremstilling I forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 og overslagsårene blev det vedtaget, at mulighederne for at forlænge banestien fra Allingåbro til Randers som cykelsti skal undersøges. Muligheden for dette har været drøftet med Randers Kommune, som gerne ser en cykelsti mellem Assentoft og Randers. Norddjurs Kommune ejer størstedelen af banestrækningen mellem Allingåbro og Randers. Strækningen mellem Romalt og Kristrup ejes af BaneDanmark. I dag bruges strækningen mellem Allingåbro og Romalt som skinnecykeltracé, som foreningen Djursland for fuld Damp driver med udgangspunkt i stationsbygningen i Allingåbro sammen med kanoudlejning, overnatning i togvogne, kørsel med veteranbusser og turistinformation. Herudover driver foreningen Stenvad Mosebrugscenter. Djursland for fuld Damp blev oprindeligt etableret som en turistattraktion med udgangspunkt i stationsbygningen i Allingåbro, hvorfra der blev kørt med veterantog og busser samt udlejet skinnecykler og kanoer. Destination Djursland har i en årrække drevet turistinformation fra stedet og aflønnet en medarbejder som daglig leder. Der har ligeledes i en årrække været drevet posthus på stedet. I dag køres der ikke mere med veterantog, men veteranbuskørselen foregår stadig i regi af Djursland for fuld Damp. Overnatning i udrangerede togvogne kan have en begrænset levetid på grund af vognenes stand og kvaliteten af faciliteterne på stedet. Med planerne om omorganisering af turismen og et tættere samarbejde med Aarhus om dette, vil fremtiden for et decideret turistinformationssted i Allingåbro sandsynligvis blive taget op til overvejelse. I forbindelse med samarbejdet med Randers Kommune om Naturpark Randers Fjord, kan aktiviteterne omkring stationsbygningen i Allingåbro udvikle sig i retning af at være en del af dette projekt. I sommeren 2015 blev der således åbnet kano- og kajakanløbsbro i anlægget tæt 32

35 på stationsbygningen. Stationsbygningen har i den forbindelse mulighed for at være et støttepunkt for information, udlejning eksempelvis af både cykler og kanoer i naturparken. Norddjurs Kommune har bekostet en udvendig renovering af stationsbygningen, som dermed kommer til at fremstå som en flot stationsbygning. Djursland for fuld Damp blev etableret med støtte fra Arbejdsmarkedets feriefond og en ændring af foreningens formål vil betyde, at der skal optages forhandling med feriefonden om, hvorvidt ændringer af stedets drift kan accepteres i forhold til den nuværende aftale om driften. Der har været afholdt to møder med Randers Kommune om mulighederne for etablering af cykelsti mellem Randers og Allingåbro på henholdsvis politisk og administrativt niveau. Det er aftalt, at der skal tilvejebringes yderligere oplysninger inden der kan træffes endelig beslutning om etablering af cykelsti. Det gælder forhold som: Yderligere beskrivelse af potentialer ved cykelturisme set i forhold til drift af skinnecykler. Potentialerne i forhold til udvikling af Naturpark Randers Fjord med et cykelferie produkt. Omkostninger ved fjernelse af skinner og sveller og indtægter fra dette. Undersøgelse af, om sti kan etableres ovenpå granitskærver eller om disse skal fjernes. Omkostninger ved anlæggelse og anbefaling til type af belægning. Konsekvenserne i forhold til Arbejdsmarkedets Feriefond. Forvaltningen arbejder med overslag over økonomi på anlæg af cykelstien - ultimo august. Randers Kommune involveres i forhold til Randers Kommunes andel af økonomien. Økonomiske konsekvenser 33

36 Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller at sagen drøftes.. Beslutning i Erhvervsudvalget den Erhvervsudvalget besluttede at bemyndige forvaltningen til at arbejde videre med cykelsti mellem Allingåbro og Randers. Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Miljø- og teknikudvalget tilslutter sig erhvervsudvalgets beslutning. 34

37 10. Navngivning af letbanestation P20 15/8820 Åben sag Sagsgang: MTU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med etableringen af den kommende letbanestation(standsested) ved Rugvænget i Grenaa skal der tages beslutning om navngivningen af letbanestationen Efter beslutningen om at etablere en letbanestation syd for Grenaa, blev det foreslået at letbanestationen skulle placeres ved det udlagte erhvervsområde ved Hessel. Det viste sig efterfølgende, at det ville være mere attraktivt for betjeningen af hele området, hvis letbanestationen blev flyttet tættere på Grenaa. Muligheden for at etablere letbanestationen tættere på Grenaa blev en realitet da Norddjurs Kommune købte et egnet areal ved Rugvænget. I de første beskrivelser af projektet for den kommende letbanestation fik projektet arbejdstitlen Hessel. Da Norddjurs Kommune havde købt arealet ved Rugvænget ændredes arbejdstitlen til Grenaa Syd. For at kunne etablere letbanestationen, så den er færdig ved letbanens åbning i 2017, er det første møde med anlægsselskabet afholdt. I løbet af efteråret 2015 vil et forslag til udformning af letbanestationen kunne forelægges til politisk godkendelse. Der er behov for at tage beslutning om letbanestationens kommende navn. Forvaltningen forslår Hessel, som understøtter de lokale forhold og den lokalhistorie, der knytter sig til navnet. Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at den kommende letbanestation navngives Hessel. 35

38 Beslutning i Miljø- og teknikudvalget den Miljø- og teknikudvalget indstiller til økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen, at letbanestationen navngives Hessel. 36

39 11. Henvendelse fra Allingåbro Børneby om trafiksikkerhed P00 15/12447 Åben sag Sagsgang: MTU Sagsfremstilling Fællesbestyrelsen for Allingåbro Børneby har fremsendt brev til miljø- og teknikudvalget med ønsker til budget 2016 vedr. trafiksikkerhed i og omkring børnebyen (se bilag). I brevet beskriver fællesbestyrelsen en række ønsker til forbedring af trafiksikkerheden både på skolens eget areal og på vejareal omkring børnebyen. Ønskerne er bl.a. nye fortove og mere belysning på vejarealet. På børnebyens eget areal drejer ønskerne sig om bedre afmærkning og parkeringsforhold samt bedre belysning. Forvaltningen har på et møde med Allingåbro Børneby i april 2015 aftalt en række vedligeholdelsestiltag vedr. belysning på børnebyens eget område. Disse tiltag implementeres i efteråret Forvaltningen varetager den udvendige vedligeholdelse i børnebyerne. Nye anlæg sorterer under børne- og ungdomsudvalget. Forvaltningen har udarbejdet et anlægsforslag til budget 2016, hvor der foreslås afsat penge til at imødekomme nogle ønsker vedr. trafiksikkerhed, som forvaltningen løbende modtager fra børnebyerne (anlægsforslag er vedhæftet som bilag). Økonomiske konsekvenser Ingen. Indstilling Udviklingsdirektøren indstiller, at henvendelsen fra Allingåbro Børneby drøftes. Bilag: 1 Åben Ansøgning til udvalget for Miljø og Teknik /15 37