udgivet af foreningen af kommunale beredskabschefer foretræde for forsvarsudvalget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "udgivet af foreningen af kommunale beredskabschefer foretræde for forsvarsudvalget"

Transkript

1 nr. 3 marts 2007 udgivet af foreningen af kommunale beredskabschefer foretræde for forsvarsudvalget fkb har haft foretræde for forsvarsudvalget på Christiansborg, hvor de afsatte 15 minutter blev forlænget til det dobbelte. Peter Staunstrup og Jørgen Pedersen uddybede foreningens holdning til indholdet af den kommende beredskabsaftale. side 8-9

2 NR. 3 marts ÅRGANG ISSN Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: mobil: Fax.: Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Pedersborg Torv 7, 1, 4180 Sorø Telefon: mobil: Fax: Ekspedition LH Kontorassistance Østergade 18, 6580 Vamdrup Telefon: Kontortid: Kl Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet eks. Årsabonnement: Kr. 310,- inkl. moms Løssalg: Kr. 50,- inkl. moms Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Bladudvalg Beredskabschef Peter Staunstrup (formand), beredskabschef Sven Urban Hansen, beredskabschef Ole Nedahl, beredskabsinspektør Anders Enggaard og brandchef Steen Finne Jensen Lay out Fingerprint Reklame Postboks 241, 4200 Slagelse Telefon: Tryk Rosendahls Bogtrykkeri A/S Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N Telefon: Fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. Indhold Leder: Tid for forebyggelse Af Jørgen Pedersen, bestyrelsemedlem i FKB... side 3 Civilbeskyttelse ved en korsvej? Af Niels-Johan Juhl Nielsen... side 4 Første vejledning i kommunal risikoledelse Af Niels-Johan Juhl Nielsen... side 6 FKB fik foretræde for Forsvarsudvalget... side 8 FKBs 7 vigtige ønsker til en beredskabsaftale... side 9 Optimisme omkring beredskabet Svar fra forsvarsminister Søren Gade... side 10 DobbeLTroller i beredskabsplanlægning Debatindlæg af Bo Laursen, Fredericia... side 12 Norsk beredskabsnet til 3,6 mia. Nkr... side 14 Norsk Motorola-kontrakt på Tetra Release 2... side 14 DTU seminar med fokus på Tetra... side 15 To bydere på beredskabsnettet tilbage... side 15 Ikke båndbredde nok til til sore datamængder... side 15 Beredskabets radiolov fremsat i Folketinget... side 15 Tetra bruger også fibernet... side 16 Dansk ekspert i Tetra... side 16 Status for Tetra... side 17 Tetra vil ændre på mange rutiner... side 17 Ny beredskabschef i Ringsted... side 18 Klinga Brandværn efterlyser jubilæumshilsener... side 18 DBI ejer navnet Eksamineret Sikringsleder... side 18 Personalemangel: Overarbejde redder Københavns Brandvæsen... side 19 Køge vandforurening: Nyttig drejebog for indsats... side 20 Køge vandforurening: Den sandsynlige forklaring... side 21 Portræt af brandmændene fra Oss i Hollland... side 22 Oss brandmænd på 250 års jubilæumscykeltur... side 23 Bjørnø har Danmarks mindste brandbil... side 25 Fokus på det Nordlige Storkøbenhavn... side 26 Gladsaxe: Forslag om bagvagt for indsatslederen... side 26 Ballerup: Kun få større-risiko virksomheder... side 28 Ballerup og Herlev: Fælles Falck kontrakt... side 28 Lyngby-Taarbæk: Styrelsen hjalp med risikobaseret dimensionering... side 29 Gentofte: Kommunale Brandvæsen med 68 ansatte... side 31 Herlev: Beredskabsplan for Danmarks højeste bygning... side 32 Hvem sælger side 34 Deadline for annoncer og artikler til april 2007 er 19. marts 2007.

3 Leder De forebyggende muligheder skal plukkes i dette forår Vi er gode til at fortælle, når tingene går godt, men vi skal også lære at fortælle, når det går knap så godt. Det kan være en anden måde at få opmærksomheden rettet mod redningsberedskabet og mod vigtigheden af at investere i forebyggelse. Det er vigtigt, at borgerne finder ud af, hvordan ildløs og andre ulykker kan undgås. Også risikodimensioneringen af beredskaberne er en kæmpe chance for at få det forebyggende arbejde i fokus, og det er tiltrængt, for ofte er forebyggelse kun med i målsætninger, som man glemmer at indfri. I risikodimensioneringen er forebyggelse og afhjælpning forbundne kar, som ikke kan adskilles. Det er naturligt, at man dimensionerer sit forebyggende beredskab i to hovedområder, teknisk forebyggelse og taktisk forebyggelse. På begge områder er det nødvendig at niveaudele, idet forudsætninger og løsninger er forskellige. Tænk blot på brandteknisk byggesagsbehandling, hvor en del kan løses af mange som eksempelløsninger (simpel erfaring), mens en anden del kan løses af få med beregningsmæssige forudsætninger (funktionsbaseret). Den taktiske forebyggelse skal ligeledes dimensioneres, så der er et bredere felt af kompetencer til rådighed end blot at kunne se tingene gennem en røgdykkermaske. Samtidig bør det operative personale i højere grad inddrages også i det forebyggende arbejde. Forslaget til ny beredskabsaftale har vi mange gode ændringsforslag til, også for forebyggende område. For det første skal forebyggelse styrkes også i Beredskabsstyrelsen. Der bør bruges lige så mange kræfter på det forebyggende område, som der bruges på at drive korpset fra styrelsens side. Korpset tager for mange af styrelsens ressourcer, hvorfor korpset burde udskilles fra Styrelsen som en selvstændig driftsopgave. Beredskabsstyrelsen skal udvikle redningsberedskabet i Danmark, og så lade dem, som er gode til driftsopgaver, tage sig af det operative beredskab. Der skal afsættes flere midler til forebyggelse og udvikling. Et uvildigt Evalueringsinstitut skal oprettes. Samarbejdet med de kommunale beredskaber skal udbygges, så vi indsamler og gør brug af erfaringer på et højere professionelt niveau, end vi gør nu. Brandsteder, skadesteder - gerningssteder skal efterforskes af politiet og undersøges af redningsberedskabet. Vi har to mål med dette: Et kriminalteknisk og et brandteknisk. Er der sket noget kriminelt, er det en politisag; og vi har som redningsberedskab behov for at undersøge og indsamle erfaringer bl.a. til det forebyggende område. Det er påfaldende, at redningsberedskabet ikke har lovmæssig adgang til et brandsted, efter at den operative opgave er løst. Det må ændres. Hvordan skal vi sikre, at vi gør vor arbejde godt nok, når vi ikke efterfølgende har adgang til stedet? FKB har nedsat et udvalg med alle interessenter for at finde en model, som kan sikre, at vi kan udrede og gøre brug af de mange erfaringer, som nu blot driver væk med røgen. Held og lykke med, at vi alle bidrager til, at dette forår ikke bliver mulighedernes forsømte forår for redningsberedskabet i Danmark. Det er netop nu, mulighederne byder sig. Godt forår! Jørgen Pedersen beredskabschef bestyrelsesmedlem i FKB Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

4 Civilbeskyttelse ved en korsvej? Hvordan beskytte samfundet mod virkninger af en samfundsudvikling, vi selv har skabt? Behov for nytænkning i de nye kommuner? af Niels Johan Juhl-Nielsen, beredskabsforsker Gang på gang bliver det åbenbaret, at det moderne teknologiske samfund er sårbart. Samfundets sektorer er indbyrdes forbundne. Tænk blot på sammenhængen el, IT og bankvirksomhed. Vi er også blevet mere og mere afhængige af, hvad der sker rundt omkring i verden. Vi kan ikke isolere os fra eller lukke af for alverdens hændelser. Globalisering ønsker vi (næsten) alle, men hvordan udvikler vi en afbalanceret og bæredygtig global udvikling? Selv har vi bidraget til og bidrager i øvrigt stadig til at producere sårbarheden og afhængigheden. Et par eksempler: 1. Ved et overforbrug i vor del af verden, har vi sat vores præg på naturnedbrydning og global opvarmning. 2. Landbrugspolitikken i EU bidrager til, at vi cementerer uligheden i verden og bringer store folkemasser i Syd på vandring. Man kan være bekymret, hvis det næsten udelukkende er beredskabsfolk med brand eller våben som baggrund, der skal tegne omridsene af fremtidens risikoscenarier. Forskning om fremtidens risikoscenarier bør gennemføres i en bred tværfaglig og tværvidenskabelig sammenhæng. En klog mand har sagt: Vi kan ikke løse vores problemer inden for det tankesæt, der har frembragt de problemer vi står i. Hvad gør man da i EU? Europæisk perspektiv I EU er der udviklet en platform for civil protection eller som det hedder på dansk civilbeskyttelse. Enheden sorterer under EUs Miljødirektorat og varetager opgaver såvel indenfor som og mere og mere uden for EU. Men mens der er udviklet en række fælles politikker for EU, så udgør civil protection fortsat et rent nationalt anliggende. Definitionen af civil beskyttelse varierer Er kommunerne opmærksomme på, at det er dem, de har ansvaret for civil beskyttelse, spørger beredskabsforsker Niels-Johan Juhl Nielsen. EU-landene imellem og følgelig også de områder, der indgår under området nationalt. EUs opgave er da også i dag alene at koordinere de forskellige nationale bidrag til indsatser, når et land i eller udenfor EU anmoder om

5 hjælp. Det være sig som følge af naturkatastrofer eller menneskabte katastrofer. I Europa er det dog ikke kun EU, der arbejder med civil beskyttelse. Det samme gør NATO i The Euro-Atlantic Disaster Response Coordination Centre (EADRCC), der i øvrigt koordinerer sine aktiviteter med FNs OCHA (koordination af humanitære anliggender). Her ses bort fra de humanitære organisationers bidrag. Brandbekæmpelse og viften af nye risici Brandbekæmpelse og brandforebyggelse sorterer i EU som et område under civil beskyttelse. Et beslægtet område er CBRN (kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear) og i den forbindelse også responsindsatsen i forbindelse med terrorisme. Områder, der siden 11. september er blevet opprioriteret i flere omgange. Ud over kerneområderne for civil beskyttelse, trænger nye, komplekse risikoscenarier sig på. Det gælder f.eks. anslag mod den sociale sammenhængekraft, social eksklusion og en yderligere udvikling af parallelsamfund. Udfordringerne er mange, når det gælder fremtidens civil beskyttelse. Alle gode kræfter bør derfor involveres i udviklingen af et mere robust og sikkert samfund. Det bør også gælde befolkningens og erhvervslivets involvering. Men engagement rækker ikke! Guide-lines, information, udvikling af scenarier og ikke mindst øvelser må der til. Men først og fremmest må der en vis åbenhed omkring beredskabsplaner til, så befolkningen får mulighed for selv at medvirke, når et scenario kan blive til virkelighed. Hvorledes kan befolkningen f.eks. selv medvirke til at reducere sårbarheden og øge modstandskraften? Kommunerne og civilbeskyttelse World Economic Forum, der årligt finder sted i Davos i Schweiz, havde i år de globale risici som et hovedtema. Hvorfor er organisationer ikke mere proaktive, når det gælder at reducere risici, blev der spurgt. Information og oplysning fra beredskabsmyndigheder og ud til befolkningen er en mangelvare, blev der bl.a. svaret. Civilbeskyttelse er i EUsammenhæng et nationalt anliggende, men den statslige styrelse for beredskab (Beredskabsstyrelsen) og de skiftende politiske aftaler om redningsberedskabets udvikling omhandler primært det statslige redningsberedskab. Det er op til kommunerne selv at tilrettelægge sit beredskab, herunder at inddrage befolkningen og erhvervslivet i et samarbejde. Det er i kommunen, vi som borgere skal finde den organisation, der skal stå for civil beskyttelse. Før, under og efter hændelsen. Det er kommunen, der udarbejder og vedtager en beredskabsplan, som udgør en del af civilbeskyttelsen. Kommunen og dens forvaltninger samarbejder med en række beredskabsaktører (politi, redningsberedskab, ambulance, hospitaler mv.), men også med en række organisationer, der arbejder for borgernes sikkerhed og tryghed i dagligdagen. En række scenarier, der truer eller påstås at true vore samfund, bringes tid til anden op i medierne. Scenarierne er ofte særdeles vedkommende, og kommunen bør forholde sig til dem, både hvad der kan gøres forebyggende, hvordan man skal forholde sig ved en beredskabsindsats og også hvordan kommunen vil følge op på en sådan hændelse. Men det væsentligste er naturligvis ikke, at kommunen forholder sig til mediernes ofte sensationsprægede omtale af risici eller krisescenarier. Det væsentligste er, at kommunen overhovedet arbejder med civil beskyttelse. At man får sit hele beredskab omdannet fra krigstruslen fra russerne til at forholde sig til de scenarier, som tilhører det moderne globaliserede samfund. Russer-beredskabet er borte, men hvad har vi sat i stedet i det tilfælde, at samfundet bliver ramt af et af de nye scenarier. I Danmark understreger de centrale myndigheder gang på gang, at ansvarsprincippet nu er identisk med sektoransvarsprincippet (silotænkning). Staten (Beredskabsstyrelsen) har ganske vist udarbejdet en meget generel vejledning i beredskabsplanlægning til brug for kommunerne, men det er kommunerne, der suverænt selv afgør omfanget af civilbeskyttelsen. Men skal kommunerne hver især selv udvikle området for civil beskyttelse? Husker kommunerne at få civil beskyttelse med i kommunalreformens nye organisation? Hvis ikke der er vejledningshjælp at hente i Kommunernes Landsforening, er det så borgergrupper, som Ældresagen, miljøgruppen Noah, beboergrupper, forældregrupper til børn i daginstitutioner, der må spørge: Hvad stiller vi op, f.eks. ved et længerevarende el-nedbrud? Og hvordan kan vi selv som borgere og i vores netværk foretage beredskabsforberedelser? Døgnvagt Skadeservice i særklasse! Når skaden er sket... - så er alt i orden!

6 Første danske vejledning i kommunal risikoledelse Brand og redning en del af risikoledelsen Kommunal helhedstænkning bringer brandvæsenet ud af silo af Niels Johan Juhl-Nielsen Udfordringerne til den kommunale organisation er mange. Vi er ofte blevet mindet om det i forbindelse med kommunalreformen, der trådte i kraft 1. januar Og risiciene er mange. Den danske afdeling af PRIMO (Public Risk Management Organisation), der er etableret af Den Europæiske Kommunaldirektørforening, har netop udgivet en vejledning, der primært skal tjene som en introduktion til filosofien og metoden bag risikoledelse. En lang række kommuner og private virksomheder har deltaget i udarbejdelsen af vejledningen. I sidste fase er det kommunerne Holstebro, København og Odense, der har været høringsparter for vejledningen. I forordet låner Indenrigsog Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, ord fra Søren Kierkegaard til at sige, at kunsten for ledere er, at tage usikkerheden på sig. Egentlig udgør risikoledelse ikke noget nyt ledelseskoncept med ændring af lederens hele ledelsesfilosofi og -stil. Risikoledelsen skal alene samle og koordinere det almindelige arbejde med praktisk viden og kunnen inden for risikoområdet. Kommunens rolle PRIMO definerer den kommunale opgavevaretagelse i tre forskellige roller i relation til risikoledelse: Servicerollen, idet kommunen har et medansvar for befolkningens sundhed, uddannelse etc. og for lokalsamfundets udvikling og funktion (sociale og samfundsmæssige risici i relation til f.eks. sundhed, uddannelse, erhverv) Den beskyttende rolle, idet kommunen har et ansvar for lokalsamfundets sikkerhed og beredskab i forbindelse med truende begivenheder (omverdensrisici, f.eks. miljøproblemer, naturkatastrofer, terror) Den styrende rolle, hvorefter kommunen har ansvaret for at drive kommunen hensigtsmæssigt og effektivt i forhold til sin servicerolle og sin beskyttende rolle (organisatoriske risici i relation til f.eks. IT, økonomi, medarbejdere, jura). Proces og risikomiljøer Risikostyringsprocessen for risikoledelsen har mange lighedspunkter med de etaper, vi kender fra den risikobaserede dimensionering. Her starter man dog med det overordnede mål for kommunen. 7 miljøer for risici bliver defineret, som skal hjælpe med at få identificeret, hvor risiciene har deres udspring. Det er miljøerne for det fysiske, det økonomiske, det politiske, det sociale, det juridiske, det operative og det kognitive. Overvågning, rapportering og evaluering er vigtige og vedvarende for at sikre en risikoopmærksom kultur i kommunen. Anbefalinger Med følgende 5 anbefalinger gives risikoledelse retning: 1. Sæt risikoledelse på direktionens dagsorden 2. Gennemgå den samlede organisation ud fra et risikoperspektiv 3. Indsæt vurdering af risici og muligheder som et formkrav i indstillinger til beslutninger 4. Integrer risikostyring i kommunens informationsog ledelsessystem 5. Etabler en central controllerfunktion til risikostyring Man kan vel hævde, at brandvæsenet gennem årene har levet i den kommunale verden næsten helt i sin egen silo. Med konceptet om risikoledelse er der åbnet op for, at brandvæsen kan blive en integreret og mere bidragende del af den kommunale organisation. Vejledningen kan rekvireres hos PRIMO Danmark, tlf

7

8 beredskabsaftale Opmærksomt Forsvarsudvalg lyttede til FKB Dobbelt tid til Peter Staunstrup og Jørgen Pedersen under foretræde på Christiansborg Folketingets Forsvarsudvalg havde afsat maximum 15 minutter til høre argumenter fra FKB, men der gik over en halv time, før udvalget sagde tak til formand Peter Staunstrup og bestyrelsesmedlem Jørgen Pedersen. Jo, de lyttede meget opmærksomt og spurgte interesseret, sagde Peter Staunstrup efter foretrædet på Christiansborg den 27. februar. Peter Staunstrup understregede vigtigheden af, at den kommende beredskabsradio ikke blive så kostbar for kommunerne, at de vil bløde økonomisk. Økonomistyrelsen har allerede beregnet, hvad de nuværende radiosystemer koster beredskaberne, og det beløb vil kommunerne kunne klare, og hvis det nye radiosystem direkte sparer kommunerne for penge, vil man også gerne betale for denne besparelse. Men hvad nu, hvis beredskabsnettet bliver dyrere end det? Vil man så skulle skære ned andre steder, spurgte Holger K. Nielsen, SF. Det kunne Peter Staunstrup kun bekræfte. Det er lige præcis de kommunale beredskabers skræk-scenarie, at der ikke er penge nok, så enten radio-løsningen bliver halv, eller man sænker beredskabets effektivitet andre steder, så man mister sammenhængskraften. Betydningen af øvelser blev understreget, og Jørgen Pedersen efterlyste i den forbindelse en part til at sidde for bordenden, når de kommunale beredskaber, regionernes ambulancer og Statens politi skal Peter Staunstrup (t.v.) og Jørgen Pedersen mødte velforberedte op på Christiansborg og havde på forhånd sikret sig, at der i mødelokalet stod en overhead-projektor, hvor de kunne vise medbragte plancher.

9 BErEDSkaBSaftalE Inden de forlod Christiansborg nåede Jørgen Pedersen og Peter Staunstrup at hilse på forsvarsminister Søren Gade, der var næste gæst hos Forsvarsudvalget. fungere sammen i planlægning af øvelser. FKB har flere gange afvist forslaget om at nedlægge beredskabets niveau-2, og de 12 fremmødte af forsvarsudvalgets 17 medlemmer havde ikke svært ved at forstå det billede, som Peter Staunstrup gav: De tre niveauer har hver deres opgaver og skal fungere sammen som tre sammenhængende tandhjul. Hvis det ene tandhjul svigter, brydes kæden, og helheden forsvinder. Derfor må der ikke pilles ved beredskabets nuværende opbygning, uden at det begrundes i analyser. I øjeblikket er niveau 1 de kommunale beredskaber ved at blive gennemanalyseret i forbindelse med den risikobaserede dimensionering, og så må man gøre tilsvarende med de to andre niveauer, sagde Peter Staunstrup. Også FKBs ønske om, at et kommende analyseinstitut skal være uafhængigt, blev berørt, inden Peter Staunstrup og Jørgen Pedersen forlod udvalgsværelse S-092 på Christiansborg men først efter at have inviteret Forsvarsudvalget til at deltage i FKBs årsmøde i Viborg den 23. august. 7 vigtige punkter Peter Staunstrup og Jørgen Petersen havde på forhånd sikret sig en overhead projekter til at påpege syv udvalgte, vigtige punkter i en kommende beredskabsaftale: at aftaleteksten i højere grad bør baseres på et samfundsmæssigt helhedssyn. at det primære beredskab tæt på borgerne bør styrkes i højere grad det er her, der er en effekt med hensyn til at redde liv og værdier. at det nuværende beredskab med tre niveauer, herunder de statslige støttepunktsberedskaber ved ni kommunale redningsberedskaber bør fastholdes. at det forebyggende område styrkes markant, så f.eks. borgeren kan gøre en forskel, inden redningsenhederne ankommer. at der iværksættes en mere målrettet og systematisk vidensopbygning inden for beredskabsområdet, herunder etablering af et uafhængigt evaluerings institut. at øvelser på alle niveauer bør opprioriteres og der bør afsættes ressourcer hertil. at der bør afsættes midler til implementering af det nye radiokommunikationssystem i kommunerne. For optimale og ideelle løsninger 9

10 beredskabsaftale Ministeren svarer: Optimisme i Forsvarsminister Søren Gade kommenterer I sidste nummer af BRAND- VÆSEN har Ole Borch fra FKBs bestyrelse skrevet en leder om de forandringer, som de kommunale redningsberedskaber står overfor som følge af kommunalreformen og indførelsen af risikobaseret dimensionering af redningsberedskaberne. Ifølge lederen har kommunerne taget handsken op og tænker i klare og gode, lokale løsninger. Det er jeg som ansvarlig minister for redningsberedskabet meget tilfreds med. Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg har en forventning om, at reformerne samlet set vil føre til større bæredygtighed i de nye store kommuner og til en bedre ressourceudnyttelse på beredskabsområdet på grund af mulighederne for at skræddersy beredskabet til de lokale ønsker og behov. Det er godt, at FKB nu kan melde ud, at der på beredskabsområdet er ved at ske en positiv udmøntning af de nye muligheder, som kommunerne har fået til gavn for beredskabet. Ikke enig I lederen anføres imidlertid også, at de samlede beredskabsmæssige ressourcer ikke udnyttes godt nok, at andre dele af totalforsvaret er på strandhugst på beredskabsområdet, at oplægget til ny aftale om redningsberedskabet mangler visioner og erkendelse af, at det ændrede trusselsbillede skaber behov for et fokus på den del af beredskabet, der altid har og altid vil stå først, og at der mangler landspolitisk interesse for beredskabet. Jeg deler ikke Ole Borchs synspunkter i lederen, og synspunkterne fortjener derfor at få et par ord med på vejen. Først og fremmest mener jeg, at det er forkert at hævde, at oplægget til ny politisk aftale mangler visioner og erkendelse af behovet for ændringer som følge af det aktuelle trusselsbillede. Visionen i oplægget til ny aftale er at få trimmet og tilpasset det nuværende velfungerende beredskab til de kommende års udfordringer, herunder udfordringer fra truslen om terror. Netop det aktuelle trusselsbillede tilsiger, at vi skal have et godt kommunalt redningsberedskab, og at indsatslederne skal uddannes bedre, så de bedst muligt kan håndtere komplekse ulykker og katastrofer. Men trusselsbilledet sammenholdt med de øgede kommunale frihedsgrader på dimensioneringsområdet viser også, at der er behov for et statsligt redningsberedskab til at varetage de nationale interesser på beredskabsområdet. I den sammenhæng er det vigtigt at understrege, at det statslige redningsberedskab også yder assistance til en række statslige myndigheder samt assistance i forbindelse med internationale indsatser. Totalforsvaret Totalforsvaret karakteriseres bl.a. ved at være samfundets samlede beredskab med deltagelse af alle beredskabets aktører, hvad enten de måtte komme fra forsvaret, herunder hjemmeværnet, politiet, kommunerne eller andre dele af den civile sektor. De 10

11 beredskabsaftale en forandringstid lederen i februar-nummeret af Forsvarsminister Søren Gade roser sammensætningen af beredskabskommissionen i Frederiksværk-Hundested. myndigheder, som indgår i totalforsvaret, betragter hinanden som partnere med respekt for hver myndigheds særlige vilkår og opgaver. I det perspektiv er det vigtigt, at vi nyttiggør de ressourcer, som totalforsvaret råder over, så vi kan få det stærkest mulige beredskab for de ressourcer, som samfundet samlet set anvender til beredskab. Det er ikke strandhugst, men derimod sund fornuft. Jeg kan i øvrigt henvise til artiklen Falck inviteret med i beredskabskommissionen på side 32 i sidste udgave af Brandvæsen, hvor beredskabskommissionen i den nye Frederiksværk-Hundested kommune omtales. Den pågældende kommune har inviteret samarbejdspartnerne indenfor ved beredskabskommissionens bord. Kommunens borgmester udtaler, at invitationen skyldes, at man betragter kommissionen som en strategisk kommission, der skal tage stilling til hele det overordnede beredskab og ikke kun brand-beredskabet. Jeg mener, at dette er et glimrende eksempel på samarbejdet mellem beredskabets aktører netop med henblik på at nyttiggøre ressourcerne i samfundets samlede beredskab. Jeg lægger som minister for beredskabet stor vægt på at tale med alle parter på beredskabsområdet for bedst muligt at kunne følge med i, hvad der rører sig på området. Det gælder naturligvis også i forhold til FKB. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at FKB er en forening for de kommunale beredskabschefer, der helt naturligt varetager de kommunale interesser på beredskabsområdet. Sådan skal det også være. Ligeså naturligt er det, at jeg må anlægge et helhedssyn på beredskabet. Det er ikke det samme som at mangle visioner eller interesse end-sige viden. Jeg beskæftiger mig blot med hele beredskabet og ikke kun med den kommunale del af det, der jo i øvrigt først og fremmest er kommunalbestyrelsernes ansvar. Der er således efter min opfattelse ingen grund til bekymring i FKB tværtimod er der grund til optimisme. En ny aftale er på vej, og den vil sætte kursen for udviklingen på beredskabsområdet i de kommende år. 11

12 beredskabsaftale Debatindlæg: Demokrati, debat og dobbeltroller Stort behov for nytænkning af kommende beredskabsplanlægning og beredskabsforlig af Bo Laursen, frivillig ved Fredericia Brandvæsen/Støttepunkt Fredericia Bjarne Kjems beskriver i et indlæg i Brandvæsen nr forløbet omkring det kommende beredskabsforlig for Jeg har selv været aktivt indblandet, efter at forslaget blev offentliggjort, idet jeg har arbejdet intenst for de kommunale støttepunkters fortsatte eksistens ved at informere politikerne på Christiansborg om den alvorlige fejl, der er ved at ske, hvis man nedlægger støttepunkterne. Jeg vil gerne tage tråden op fra Bjarne Kjems indlæg og opfordre til, at der fremover arbejdes på en anden måde omkring fremtidens beredskabsplanlægning og beredskabsforlig. Slut med dobbeltrolle Det må være slut med, at en enerådig Beredskabsstyrelse tilsyneladende i al hemmelighed forsøger at fastlægge et beredskabsforlig uden samarbejde med de beredskabsaktører, som til dagligt står for hovedparten af beredskabet og de daglige udrykninger. Det kan heller ikke være rigtigt, at en statslig styrelse indtager en dobbeltrolle som myndighed for hele beredskabet, og samtidig er operatør i en del af beredskabet ved at drive de fem statslige beredskabscentre. Når det så samtidig viser sig, at man i den virkelighed vi har i 2007 med et nyt trusselsbillede i form af terrortrussel og risiko for flere ekstreme naturfænomener forsøger at udnytte dette til kun at støtte egne centre i et kommende forlig, så hopper kæden i alvorlig grad af. Bo Laursen foreslår en podeling af Beredskabsstyrelsen. Hemmeligholdelse og manglende debat Der er, som Bjarne Kjems skriver, beredskabsfaglig enighed om, at det er de kommunale redningsberedskabers indsatsledere, holdledere, 12

13 beredskabsaftale brandmænd og frivillige, som sammen med politiet, Falck og udsendte lægehold har mulighed for at redde liv og værdier i de første afgørende minutter og timer efter en indtruffet hændelse. Derfor er det fuldstændig uforståeligt, hvorfor et kommende beredskabsforlig ikke indeholder nogen form for styrkelse af disse kommunale redningsberedskaber, men udelukkende styrkelse af de fem statslige beredskabscentre. Samtidig forsøger man at nedlægge de velfungerende og billige kommunale støttepunktsberedskaber, hvilket vel må betegnes som at føje spot til skade. Men det allerværste er, at man ikke engang tager debatten åbent med de relevante beredskabsfaglige aktører og politikere. Hvis oplysningerne om, at forslaget skulle have været hemmeligholdt og gennemført uden høringsrunde for de aktører, som deltager i beredskabet, er korrekte, så er det meget alvorligt for åbenheden, demokratiet og den faglige debat, og dermed muligheden for at skabe det bedste beredskab for danske borgere i fremtiden. Jeg vil gerne opfordre til, at man bredt i danske beredskabskredse tager kraftig afstand fra denne fremgangsmåde, og jeg vil yderligere opfordre politikerne til at ændre Beredskabsstyrelsens måde at arbejde på. Opdeling af Beredskabsstyrelsen Hvis dette er måden at forvalte beredskabet på, ser jeg ingen anden mulighed, end at man opdeler Beredskabsstyrelsen i en myndighedsdel og en operativ del. Myndighedsdelen skal forestå overordnet planlægning som f.eks. beredskabsplanlægning og udvikling, rådgivning, beredskabsforlig mv. og have deltagelse af alle væsentlige beredskabsaktører, hvilket vil sige de kommunale beredskabschefer, de fastansatte brandfolk, de deltidsansatte brandfolk, beredskabsforbundet, de sønderjyske brandværn, Falck, KL, de statslige beredskabscentre m.fl. Den operative del skal stå for driften af de statslige beredskabscentre, uddannelse, udsendelse til udlandet mv. Alternativt må man se på ledelsesforholdene i Beredskabsstyrelsen, hvor man kunne forestille sig en struktur med en bestyrelse, som udstikker den overordnede politik og retningslinier for styrelsens arbejde. Denne bestyrelse kunne så bestå af repræsentanter for de forskellige beredskabsaktører og evt. politikere. Der må under alle omstændigheder ske ændringer, da det nuværende system ikke fungerer hensigtsmæssigt i forhold til at skabe det bedst mulige beredskab for danske borgere i den virkelighed, vi oplever i dag, og samtidig undertrykker normale værdier som åbenhed, debat og demokrati, som vi normalt anser som en selvfølge i Danmark. 13

14 Norsk beredskabsnet til, mia. Nkr. kontrakten med siemens indeholder krav Siemens er i fuld gang med etableringen af det norske beredskabsnet, Nødnettet, der fuldt udbygget vil dække 80 % af landet og tæt ved hele befolkningen. I byerne vil det også dække indendørs. Første del omfatter 54 kommuner i Oslo-området, og den skal evalueres, inden udbygningen til resten af landet kan begynde. Hele nettet skal være færdigt i Samlet pris 3,6 mia. Nkr., svarende til 3,3 mia. Dkr. I de områder, hvor Nødnettet ikke dækker, vil man kunne flyve mobile sendere ud med helikopter, lige som man på skadesteder vil kunne forstærke signalerne via specialradioer i køretøjer. Fuldt udbygget vil Nødnettet omfatte 24 alarmcentraler for brand, 27 alarmcentraler for politiet, samt lægevagtcentraler og skadestuer. Signalerne til samlet terminaler sendes via basisstationer. Nødnettet vil også dække i skærgården og langs kysterne, samt i fly og helikoptere i en højde op til fod, og lige så vigtigt bliver der mulighed for at ringe ud af nettet til andre radiosystemer som GSM telefoner og den norske kystradio. Det norske Storting har valgt at lade én leverandør få det fulde ansvar for både net og kommunikationscentraler. Kontrakten fylder sider og omfatter krav, således at Norge får et fremtidssikret, digitalt radionet for redningsberedskab, politi og sundhedsvæsen. I kontrakten hæfter man sig bl.a. ved, at Nødnettet, der er baseret på Tetra teknologien, er både robust og brugervenligt. Al kommunikation krypteres, så nettet ikke kan aflyttes, og så er det fælles for alle blå blink operatører. Blandt fordelene ved Tetra er bl.a., at brugerne kan tale sammen i grupper, når der på et skadested er brug for det, og samtidig kan man ringe ind og ud af gruppen eller af hele nettet. Er man helt uden for radiosendernes dækningsområde, kan aktører på et skadested fortsat tale sammen ved at benytte terminalerne som walkie-talkies. nødknap til personlig sikkerhed En ny tilføjelse på terminalerne giver mulighed for at tilkalde deltidsbrandmænd og sundhedspersonale, der med et par tast på nogle knapper kan melde tilbage, om de kommer. En anden nyhed er en sikkerhedsalarm for personlig sikkerhed. Ved tryk på en knap, vil man på alarmcentralen kunne se, hvem der er i fare og hvor. Nødnettet giver desuden mulighed for overførsel af data så som kort og billeder, samt for adgang til databaser. Den første version vil have en overføringsrate på op til 28,8 kb/sek, og fra 2009 vil hastigheden blive sat op til 163 kb/sek i byer og langs hovedveje. Link: Belastet forhold Det er ikke ret længe siden, at Siemens blev afsløret i fejlfakturering og mulig korruption i forhold til en kontrakt med det norske forsvar, og en overgang hang kontrakten om Nødnettet derfor i en tynd tråd. I sidste ende valgte regeringen og Stortinget alligevel Siemens. Samtidig blev det understreget, at opdager man nye ulovlige forhold, vil det kunne få følger i forhold til kontrakten om Nødnettet. Norsk motorola-kontrakt på Tetra Release mulighed for video direkte fra skadestedet og indbygget tilkald Motorola har tegnet kontrakt om levering af næste generation af Tetra til det norske Nødnet svarende til det kommende danske beredskabsradionet. Tetra Release 2 er endnu ikke færdigudviklet, men Motorola har lovet det klar til senest 2009, fortæller Jeppe Jepsen, direktør i Motorola Belgien, til. Derudover vil dagens Tetra-radioer have en indbygget tilkaldefunktion og de fremtidige en meget større datahastighed, så de bl.a. vil kunne sende video direkte fra felten til et kontrolcenter. Det er ikke noget problem, at Nødnettet tages i brug inden 2009, da systemet, som starter som Tetra-1, kan opgraderes til Tetra-2. Det er kun softwaren, der skal opdateres, og det vil kunne foregå via telenettet der binder basis stationerne til centralerne. Paging-funktionen, det vil sige tilkald af fx brandmænd, bliver integreret i de Tetra-1 radioer, der findes idag med mulighed for, at hver enkelt brandmand kan give en kort returmelding, så man på vagtcentralen i løbet af få minutter vil kunne se, hvor mange brandmænd, der er på vej, og om man eventuelt skal kalde ekstra folk ind. Pageren bygges ind i radioterminalen som en almindelig walkie-talkie og vil indeholde både en bip-bip lyd og en envejsmelding fra alarmcentralen i tale og senere også i tekst på et display, fortæller Jeppe Jepsen. Den største udfordring er ikke den tekniske men mere brugen af den nye teknik, forudser han. Brugerne skal finde ud af, hvem der skal snakke med hvem hvornår. 1

15 Fokus på Tetra DTU seminar skal kaste lys over fremtidens teknologi Danmarks Tekniske Universitet indbyder til et Tetra seminar den 22. marts, arrangeret af CICT, der er et center på DTU med en lang tradition for forskning og undervisning i moderne kommunikationsformer. Seminaret, der arrangeres i samarbejde med Motorola, vil fokusere på anvendelsen af Tetra i Danmark med fordele, ulemper, muligheder og begrænsninger. Der bliver indlæg fra danske og udenlandske nøglepersoner og brugere af Tetra, og i forbindelse med seminaret vil danske virksomheder udstille deres produkter og planer. Målgruppen er alle, der interesserer sig for Tetra og planlægger at bruge Tetra, herunder politi, brandvæsen, ambulancetjenesten, Falck samt mere civile brugere som transportselskaber, hjemmepleje mv. Link: index.htm To bydere på beredskabsnettet Den tredje har trukket sig Det finske firma EADS Secure Networks Oy har trukket sig ud af konkurrencen om at etablere et radiokommunikationsnet til det danske beredskab. Selskabet er en del af den fransk-tyske EADS-koncern, Ikke båndbredde nok IBS viser positioner på digitale kort Vi har teknologien til at sende trådløse videobilleder, men den manglende båndbredde er en flaskehals. Vi udvikler og leverer applikationer til forskellige radiosystemer, og her er det ligegyldigt, om der der bl.a. står bag Airbus og leverer Tetra netværk til beredskaber og militær. Tilbage i konkurrencen er Motorola via datterselskabet Dansk Beredskabskommunikation A/S samt er tale om en Tetra-platform, GSM eller noget helt tredje. I det øjeblik, der kommer mere båndbredde, eller teknologien til at sende større datamængder er udviklet, vil det ikke være noget problem et konsortium, der består af Damm Cellular Systems A/S, SAAB Communications og ELTEL Networks Telecom A/S. Egentlig er Mærsk Data Defence også med i konsortiet, men det er i mellemtiden at levere den nødvendige software. Dette løfte kommer fra Jens Middelbo Outzen, der er direktør i Innovative Business Software IBS der er en af udstillerne på DTUs Tetra-dag. blevet købt af SAAB Communications. Det er Økonomistyrelsen, der har lavet udbudsmaterialet til beredskabsnettet, og i løbet af foråret forventer man at kunne vælge en vinder af kontrakten til 2-3 mia. kr. I øjeblikket forhandler hver af tilbudsgiverne separat med Økonomistyrelsen om indholdet af tilbuddene, idet ingen af dem formentlig vil kunne opfylde alle krav. Han sammenligner med udviklingen inden for IP-forbindelser, hvor man for få år siden ikke kunne sende video, som man kan i dag. IBS leverer bl.a. alarmeringsog kommunikations-software til alle platforme, herunder IP, Tetra og mobiltelefoni. På Tetra-dagen vil IBS bl.a. vise, hvordan tetra kan bruges til modtagelse af positioner for køretøjer, så man på digitale kort kan se, hvor de befinder sig. Beredskabets radiolov på vej Pligt til tilslutning og til at bruge nettet Forslaget til en lov om radiokommunikation for beredskabet er fremsat i Folketinget og kommer til 1. behandling den 22. marts. Ifølge lovforslaget vil en række kritiske aktører være pligtige til at komme med på nettet. Ud over de statslige aktører som politi og forsvar, vil hele ambulanceberedskabet komme med, samt Beredskabsstyrelsen og de kommunale beredskaber. Dernæst vil en række vigtigt aktører inden for energi og transport kunne forpligtiges til at anvende beredskabets radionet. Det er ikke nok, at de pågældende aktører tilslutter sig nettet. De skal ifølge lovforslaget også bruge det til egne såvel som fælles beredskabsmæssige opgaver. Forpligtelsen omfatter også en bestemt type terminaler, som vil være en følge af det igangværende udbud under Økonomistyrelsen, samt kontrolrumssoftware, som bliver sendt i udbud senere i Denne forpligtelse skal sikre den billigst mulige pris. 15

16 Tetra bruger også fi bernet flere brugere vil gøre Tetra nettet mere sikkert, mener ekspert Ekspert i Tetra Debatten om båndbredde i det kommende beredskabsnet drejer sig i høj grad om sikkerheden i de trådløse forbindelser, men man har ikke hørt meget om de højhastigheds IP-fibernet, som dels skal være den faste del af Tetra infrastrukturen, dels forbinde fremtidens kontrolrum med hinanden, fortæller Ole Mørk Lauridsen, der er teknologichef hos Terma A/S. Den trådløse forbindelse gælder først og fremmest kommunikationen ud til den enkelte bruger, men mellem sendemaster og ind til de faste centraler vil beredskabsnettet først og fremmest benytte sig af et IP-fibernet, som typisk kunne være leveret af TDC, som har et meget fintmasket net over hele Danmark, eller en anden teleoperatør. Noget andet er, at forbindelserne skal overvåges, og det skal sikres, at der hele tiden er alternative veje, så nettet virker under alle forhold. Derfor er strømforsyningen en vigtig del af sikkerheden. En anden del af sikkerheden er mange brugere, påpeger Ole Mørk Lauridsen, for jo flere brugere, des bedre økonomi til at udbygge og vedligeholde et fintmasket net med mange basisstationer. Det er baggrunden for, at beredskabsnettene i flere europæiske lande åbnes for mere professionelle brugere som busser, taxaer og en del virksomheder med meget kostbare procesanlæg, som fx aluminium smelterier på Island. I en nødsituation vil man kunne nedprioritere forbindelserne til udvalgte brugergrupper. Tetra har 15 prioritets-klasser, og selv ved store hændelser vil de laveste prioriteter ikke blive koblet fra, men blot opleve, at det tager lidt længere tid at opnå forbindelse. Selv ved de allerstørste hændelser i Europa har man i både Finland og Holland endnu ikke oplevet, at mere end 30 % af nettets kapacitet har været belagt. Når der er så mange basisstationer, behøver man ikke at være så restriktiv med, hvem der må benytte frekvenserne på beredskabsnettet, siger Ole Mørk Lauridsen. Det er heller ikke så vigtigt, hvilke frekvenser, nettet bruger i Danmark, som dog har underskrevet Schengen Police Telecom Group om anvendelse af Mhz båndet til beredskabsformål. Skulle TetraNet, som i 2001 fik tildelt dette bånd sammen med sin licens, ikke blive vinderen, mon så ikke man finder på et eller andet alligevel? sikkerhed koster penge Det er på høje tid, at beredskabet får et ordentligt radioudstyr, der foruden talekommunikation også tilbyder datattransmission bl.a. til GPS lokalisering af køretøjerne. Københavns Taxa har i mange år anvendt GPS tracking af deres vogne. Mon ikke tiden er kommet for Politiet, så man i kontrolrummet kan se, hvor bilerne kører, spørger Ole Mørk Lauridsen. Det var først ved urolighederne på Nørrebro i 1993 i forbindelse med Marstrichtaftalerne man blev klar over, hvor sårbart et radiosystem, man havde. Som følge heraf fik Politiet sit nuværende radiosystem THOR, men der blev ingen fornyelse til resten af beredskabet. I Vesteuropa er vi vant til, at redningsarbejde har befolkningens absolutte støtte i en venlig atmosfære uden angreb på redningsfolk, men terrortruslen tegner efterhånden et nyt billede, hvor landenes egne borgere skyder efter politi, brandvæsen og ambulancer. Beredskabet har her brug for nogle radioer, der virker under alle forhold, og hvor kommunikationen er krypteret, også selv om det stadig er almindelig ambulance kørsel, der fylder mest i udrykningerne. Hændelserne i Madrid og London har vist, at man ikke må ikke lukke øjnene for, at der kan ske store ulykker. De er få, men kan involvere rigtig mange mennesker! Hvis sikkerheden for, at nettet virker under alle forhold, skal være i top, skal man have en militær tankegang, og så bliver løsningen også dyrere. Samtidig skal man ikke regne med, at alle de mest moderne applikationer kan bruges. Sikkerhed er Ole Mørk Lauridsen var udviklingsdirektør hos TDC, hvor han sammen med 500 medarbejdere var med til at udvikle teknologierne i Tetra og GSM. I 1999 besluttede TDC at ophøre med Tetra, og de medarbejdere, der var specialister på dette felt, indgår nu i stammen af Motorolas store udviklingsafdeling i Glostrup. Ole Mørk Lauridsen er i dag Chief technology Officer og daglig leder af Terma s indsats indenfor kontrolrum til politi og beredskab, samt professor på DTU. Her underviser han i mobilkommunikation, herunder Tetra. Han har et nært samarbejde med Motorola og er desuden en af dem, der på verdensplan ved mest om Tetra teknologien. På DTUs Tetra-dag deltager Ole Mørk Lauridsen i den afsluttende paneldebat. også en konservativ løsning, noget man har erfaring med. ros til styrelsen Det har Økonomistyrelsen, der har formuleret udbuddet til det danske beredskabsnet, forstået. Baggrunden er Radiorapporten. Stort set alle andre europæiske lande er nu i gang med at opbygge Tetra net, så det ville være 1

17 mærkeligt, hvis Danmark ikke gjorde det samme. Styrelsen har lavet et meget begavet stykke arbejde med en masse relevante krav, understreger Ole Mørk Lauridsen. Noget helt andet er arkitekturen i det nye beredskabsnet. Nettet og dets mange muligheder vil blive en gevaldig kulturel udfordring, og overgangen bør ikke gå hurtigere, end at brugerne kan nå at blive uddannet i det, siger han. Tetra net bliver fintmaskede Status for tetra Tilbage i 2000 besluttede den daværende forskningsminister som led i udmøntningen af en telepolitisk aftale at udbyde to Tetra tilladelser, herunder de radiofrekvenser, som man på europæisk plan var blevet enige om, kunne anvendes til beredskabsformål. Kun Motorola og TetraStar var interesseret, og siden har Motorola (under navnet TetraNet) og TetraStar lidt efter lidt opbygget net over en del af landet. Nettet er meget fintmasket, således at kommunikationen ikke er afhængig af, om den enkelte antenne virker eller ej. Det er IT- og Telestyrelsen, der fører tilsyn med, om kravene til dækning bliver overholdt. Af sikkerhedsmæssige årsager og i modsætning til, hvad der gælder for andre mobilnet, er placeringen af Tetranets antenner ikke offentligt tilgængelig på styrelsens mastedatabase. På DTUs Tetra-dag 22. marts vil kontorchef Susanne Mahler fra IT- og Tele-styrelsen give et overblik over den bagvedliggende regulering af udstedelsen af Tetra tilladelserne. Tetra vil ændre på mange rutiner tetrastar med på Dtu men ikke et ord om beredskabsnettet Tetra er en fantastisk standard med en kæmpe kapacitet, der er på vej til at ændre vores måde at kommunikere på. Vi er alt for fastlåst af almindelige traditioner, hvor vi ringer til en enkelt person ad gangen. Nu har vi mulighed gruppesamtaler, hvor man fx i et transportfirma ringer til alle chauffører på én gang, uden at man direkte skal kalde op til et telefonmøde. Efterhånden, som vi lærer Tetra at kende med alle dens muligheder, vil teknologien vende op og ned på mange arbejdsgange og give os en større samhørighed, som vi ikke oplever andre steder, men vi skal først gøre op med gamle GSM-vaner med kun at ringe til én ad gangen. Ordene kommer fra Jørgen Brodersen, adm. direktør i TetraStar, der er part i det ene konsortium, der kan byde på det danske beredskabsnet, men lige netop dét vil han ikke sige noget om. Der er underskrevet en fortrolighedserklæring om, at han ikke udtaler sig, og den holder han sig til, også når det gælder den teknologi, som han kan tilbyde beredskabet. Til gengæld vi han gerne demonstrere, hvad TetraStar i øjeblikket tilbyder private kunder, så som kraftvarmeværker og alle slags transportfirmaer lige fra store vognmandsvirksomheder til cykelbude. Det gør han den 22. marts på DTUs store Tetra-dag. En af fordelene ved Tetra teknologien er, at man på den samme frekvens kan køre mange samtaler samtidig, hvor man på GSM-nettet kun kan have én samtale. Samtidig er Tetra stadig under udvikling, og jo større markedet bliver, jo tættere bliver nettet. I det indre København sørger seks TetraStar master således for en kraftig dækning, der ofte også rækker indendørs, selv om det endnu ikke er en del af konceptet. TetraStar er et rent dansk firma, der i 2003 overtog licensen til at drive et kommercielt Tetra net i frekvensbåndet MHz. Kommunikation og information på tværs af tid og sted Mærsk Data Defence er blevet til Saab Danmark. Mød os på Tetra-dagen på DTU den 22. marts til en snak om Saabs Tetra-muligheder. Saab Danmark A/S 17

18 NaVNE Ny BEREDSkABScHEf I RINgSTED søren hansen i fuld gang med risikobaseret dimensionering Søren Hansen er fra 1. februar udnævnt til beredskabschef i Ringsted Kommune efter Per Carlsen, der er gået på pension. Efter over 26 år ved Ringsted Brand og Redning heraf de senere år som viceberedskabschef ved Søren Hansen, hvad han går ind til. Det gælder bl.a. arbejdet med den risikobaserede dimensionering, som er godt i gang både i samarbejde med brandmændene og med en ekstern konsulent, og Søren Hansen forventer inden sommerferien at kunne præsentere et oplæg til serviceniveau. Søren Hansen er uddannet bygningskonstruktør, hvilket er en stor hjælp ved de op mod 150 brandsyn, som han foretager om året, samt ved andet forebyggende arbejde, som han går meget op i. I sit arbejde har han bl.a. planer om at inddrage virksomheder og boligselskaber i kampagner til forebyggelse af brand, ligesom han ønsker at inddrage disse ved hvervning af nye brandmænd for på den måde at forbedre sikkerhedsniveauet for såvel borgere som virksomhederne. Med den risikobaserede dimensionering ser Søren Hansen en stor mulighed for, at det forebyggende og afhjælpende opgaver i højere grad går hånd i hånd, hvilket er praktisk når man som i Ringsted har kommunalt brandvæsen. En hilsen til klinga Klinga Brandværn med 35 frivillige brandmænd har selv dette emblem. Klinga Brandværn ved Leipzig i Tyskland fylder til sommer 70 år, og det vil Ralf Saupe, der er frivillig brandmand og samtidig brandværnets PRmedarbejder, gerne fejre. Han beder derfor brandfolk fra hele verden om at sende en hilsen og et af deres emblemer, som han så vil præsentere som en overraskelse ved jubilæumsfesten til august. Hilsner og emblemer kan sendes til: Ralf Saupe Kastanienweg 3a Parthenstein/Klinga Tyskland ny beredskabschef på djursland Det fælles beredskab for de to kommuner på Djursland har ansat Claus Rose Andresen som beredskabschef. I perioden var han beredskabschef i Kolding, hvor han og hans beredskab ydede en flot indsats under Seest-katastrofen. Claus Rose Andersen har også en dom for mandatsvig over for Kolding Kommune med i bagagen. Den har ved ansættelsen talt mindre end hans faglige og ledelsesmæssige kompetancer, som ingen betvivler. DBI EjER NAVNET Andre må ikke udbyde kurser som Eksamineret Sikringsleder Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut DBI ejer navnet Eksamineret Sikringsleder, og brancheorganisationen SikkerhedsBranchen må derfor ikke bruge det uden tilladelse. Det har fogedretten afgjort i en kendelse. Uddannelsen Eksamineret Sikringsleder har i ti år været udbudt og gennemført af NUSA (Nordisk Uddannelsescenter, Sikring- og Alarmteknik). I begyndelsen af 2006 blev NUSA overtaget af DBI, der har nu står for uddannelsen. I slutningen af 2006 begyndte SikkerhedsBranchen at markedsføre en uddannelse med samme navn, men det har Fogedretten nu stoppet. Det er dog ikke anderledes, end at DBIs administrerende direktør Peter Johansen har tilbudt SikkerhedsBranchen et samarbejde omkring uddannelsen. Som Eksamineret Sikringsleder lærer man at definerer virksomhedens risikoprofil og sikkerhedspolitik, og man får et indblik i det ansvar, virksomheden har indenfor sikring og sikkerhed. Deltagerne får desuden kendskab til lov-, myndighedsog forsikringsmæssige krav, drifts- og vedligeholdelsesprocedurer af brandalarmanlæg, elementær brandbekæmpelse, beredskabsplanlægning og udarbejdelse af forholdsordrer i relation til ulykker. 1

19 overarbejde for 7 mio. kr. om året redder københavns Brandvæsen personalemanglen fortsætter flere år frem Hvis ikke brandmændene i København var villige til at tage ekstra vagter, ville Københavns Brandvæsen have meget svært ved at klare sine forpligtelser med brandslukning og ambulancekørsel. Her og nu mangler brandvæsenet mand, og der er ikke nogen hurtig løsning. Problemet skyldes langt fra manglende interesse. Tværtimod er der altid masser af kvalificerede ansøgere til brandvæsenets elevpladser. Problemet er mangel på elevpladser, fortæller Kjeld Astradsson, der er personalechef hos Københavns Brandvæsen. Han forudså manglen på brandmænd tilbage i 2001, hvor den nye redderuddannelsen blev indført, så eleverne kun må indgå i tjenesten i et halvt år af de næsten tre år, uddannelsen varer. Det mandskabsmæssige hul blev kun delvis afhjulpet at en dispensation i en overgangstid. Til gengæld for den lidt omstændelige uddannelse er nye reddere særdeles kompetente, når de er færdige, siger Kjeld Astradsson for få ElEvpladsEr Københavns Brandvæsen tager 18 elever ind om året, og med en 3-årig uddannelse er der konstant 54 elever, som det meste af tiden enten er på skole eller kører med på opgaver som ekstra-personer uden at fylde en plads ud. Flere elever har brandvæsenet ikke plads til. For at kunne modsvare afgangen, burde det årlige elevtal hos Københavns Brandvæsen være 28. Allerede nu ved Kjeld Astradsson, at 35 brandmænd holder op i 2007, heraf halvdelen på grund af alder, og det er ingen løsning at stjæle medarbejdere fra Falck, som Københavns Brandvæsen i øvrigt har et udmærket uddannelsessamarbejde med, for her mangler man også reddere. Situationen bedres ikke af, at unge i dag skifter både arbejdsplads og arbejde i langt højere grad end tidligere. Fem unge, nyuddannede ambulancefolk er lige stoppet. Den ene vil hellere være tømrer. Resultatet er et enormt overarbejde, hvor Københavns Brandvæsen hver eneste dag køber sig til 5-10 ekstra vagter hos sine egne folk. Det kostede sidste år 7 mio. kr. midlertidig løsning En midlertidig løsning, indtil personalemanglen er overstået, kunne være at få nye folk hurtigere i tjeneste. En ambulancechauffør behøver måske ikke nødvendigvis at være færdiguddannet redder, hvis hans kollega bag i ambulancen har den nødvendige kompetence. Tilsvarende i den almindelige sygetransport, hvor 16 mand efter et kort kursus er ansat til hjemtransport af patienter, hvor der ikke er nogen risiko for, at der skal behandles undervejs. Risikoen er til gengæld, at chaufførerne hurtigt søger over som redderelever, og så Fakta Redderuddannelsen blev i 2001 ændret fra mesterlære til et næsten 3-årigt forløb med en blanding af praktik og skole, bl.a. på transportskole og en sosuskole. Praktikken foregår hos Københavns Brandvæsen og Falck. mister man dem igen som chauffører. 15 år i ambulance Uddannelsen som redder omfatter både ambulancekørsel, autohjælp og brandslukning, og hos mange unge er det brandslukningen, der trækker. Det er her, der sker noget og der sker langt mere i København end i provinsen. For også at have ambulancefolk nok skal nye reddere derfor køre ambulance i 15 år, hvorefter de normalt senest som 41-årige kan overflyttes til brandtjeneste. Det skyldes også, at det er fysisk hårdt at køre ambulance med måske 15 ture i døgnet, hvor mange patienter tilmed skal bæres ned og ud af en af de mange ældre ejendomme uden elevator. Hidtil har Københavns Brandvæsen ikke taget folk ind alene til brandtjeneste, men det overvejes, fordi der også er mangel på folk i ildløs tjenesten. ingen Hjælp fra provinsen Det hjælper ikke at stjæle reddere fra Falck. Det bliver der ikke flere reddere af, og der er generelt ikke reddere nok i Danmark. Det er heller ikke så attraktivt for brandmænd fra provinsen at søge til København, for boligomkostningerne er som regel alt for store, når en 2-værelses lejlighed på Østerbro koster det samme som et hus i Jylland. Der er stort set ikke andet at gøre, end at klare sig bedst muligt de næste 4-5 år, hvorefter der ser ud til at blive balance i mandskabssituationen. EftErlysEr nydanskere Meget få nydanskere finder vej til Københavns Brandvæsen, og det skyldes ikke fravalg hos brandvæsenet. Målet er mindst fire andenetniske elever om året, fortæller Kjeld Astradsson, der bl.a. har et projekt med nogle skoler om at fokusere mere på netop de fag, som er nødvendige som redder. Det gælder også den fysiske træning, selv om de unge, der søger elevplads, generelt er i utrolig god form. 19

20 Sirener meldte om forurenet drikkevand Drejebog for forurenet drikkevand var en god platform for kæmpe indsats i Køge Konklusionen først: Beredskabsstyrelsens håndbog Akutte drikkevandsforureninger en praktisk guide er et godt udgangspunkt for, hvordan man skal tackle en pludselig forurening af drikkevandet. Samtidig gælder det om at handle hurtigt ved mistanke om forurening. Det gjorde man den 15. januar, da ti beboere i Køge pludselig blev syge med diarré og opkast. De første meldinger indløb ved tiden, og kl. 13 blev der indkaldt til møde samtidig med, at luftværnssirenerne hylede for at få folk til at gå indendørs for i radioen at høre om det totale drikke- og brugsforbud af vandet. I begyndelsen gjaldt forbudet beboere, men efterhånden som ugerne gik, og man fik gennemskyllet ledningsnettet i området, kunne man til sidst begrænse forbudet til et område til 216 husstande med ca. 550 beboere, der alle fik vand fra Lyngens Vandværk. Via GIS-kort holdt koordinationsgruppen sig hele tiden a- jourført, om områdets udstrækning, samt om sygemeldinger. Et af de første skridt var at nedsætte en koordinationsgruppe med 17 medlemmer, bl.a. embedslægen og repræsentanter fra beredskabet, politi, vandværket, fødevareregionen, Seruminstituttet, Køge Kommune og Rovesta, der er en fælleskommunal miljøvirksomhed. Dertil en informationsmedarbejder. palletanke Sideløbende med hele opklaringsarbejdet omkring en Beredskabet i Køge lånte Beredskabsstyrelsens LKM (kommandovogn), da ledningsnettet til sidst skulle klores. Herfra fulgte man løbende operationen. af de største forureninger af drikkevand i Danmark nogensinde fik Køge Kommune og herunder ikke mindst beredskabet en stor udfordring med at skaffe rent vand til de 216 husstande. Beredskabsinspektør Klaus Hansen, der har arbejdet meget med kommunens beredskabsplaner, fik ansvaret for beredskabets indsats. Hos Beredskabsstyrelsen lånte han 40 palle-vandtanke, der blev opsat forskellige steder i det berørte område, så beboerne her kunne hente rent vand. Selv om januar har været lun, skulle aftapningshaner og -slanger sikres med varmeledninger mod frost, samt mod forurening ved forkert brug eller direkte mod hærværk. Denne døgnvagt tog politihjemmeværnet sig af i første omgang, forklarer beredskabschef Carl Viereck, der bl.a. tog sig af logistikken. Bevogtningen blev senere overtaget af de frivillige fra Beredskabscenter Hedehusene, der sammen med Køges egne 15 frivillige gennem næsten en måned kørte vand ud i pendulfart. Det klaredes dels med egen lastbil med palletanke og dels med en tankvogn, der var godkendt til drikkevand, og som man lånte på Faxe Bryggeri. Ikke mindst morgen og aften var der spidsbelastning i forbruget af drikkevand. Godkendelse af hver en slange Godkendelsen af materialer til drikkevand er en væsentlig faktor, som kunne være glippet. På 2.-dagen spurgte levnedsmiddelkontrollen således, om også aftapningshaner og slanger var godkendt, for man kunne ikke bruge en almindelig haveslange. Ingen havde forinden spekuleret på dette, men den nye slange, som var indkøbt ved opstarten, var tilfældigvis godkendt, fortæller Carl Viereck, der i den forbindelse spekulerer på, om de vandslanger, der ligger i lystbådehavne rundt i landet, nu også må bruges til drikkevand? plastdunke Ret hurtigt opdagede man vanskelighederne ved at bære vand hjem, og fra en nærliggende plastfabrik, som man kender fra de årlige brandsyn, indkøbtes i tusindvis af 5-liter plastdunke. Ofte kom forældre hver for sig og hentede vand, og senere kom børnene, og ikke alle havde brugte dunke med, når de hentede en ny forsyning, så det blev til dunke eller 5 pr. husstand! Vand på dunke kan være godt nok til madlavning, opvask og håndvask, men ret hurtigt viste sig et stort behov for bademuligheder og tøjvask. 20

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

BRANDVÆSEN. Helikopteren er landet. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN. Helikopteren er landet. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer NR. 4 maj 2010 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Helikopteren er landet Viceberedskabschef Jan Bærtelsen fra Ringsted vinker Danmarks første lægehelikopter ned. Halvandet års forsøg er

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

(Udkast) Forslag. til. Lov om ændring af beredskabsloven

(Udkast) Forslag. til. Lov om ændring af beredskabsloven (Udkast) Forslag til Lov om ændring af beredskabsloven (Kommunernes og regionernes anvendelse af et landsdækkende radiobaseret telekommunikationsnet) 1 I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137

Læs mere

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne.

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne. Projektleder Niels Johan Juhl-Nielsen, PRIMO Danmark Den 23. december 2013 Status for netværkssamarbejdet Den robuste kommune PRIMO Danmark besluttede i 2012 - i samarbejde med Foreningen af Kommunale

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen 1 Disposition Historisk overflyvning Aftale om redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Aftale om redningsberedskabet

Læs mere

PRIMO Danmark Foreningen til fremme af risikoledelse i den offentlige sektor Bestyrelsen

PRIMO Danmark Foreningen til fremme af risikoledelse i den offentlige sektor Bestyrelsen PRIMO Danmark Foreningen til fremme af risikoledelse i den offentlige sektor Bestyrelsen Handleplan 2010 Udmøntning af Strategiplan 2012 for PRIMO Danmark Risikoledelse skaber bedre grundlag for beslutninger

Læs mere

SAMARBEJDE I VIRKELIGHEDEN CASE I FREMTIDENS BEREDSKAB BY- OG UDVIKLINGSDIREKTØR THOMAS BOE BEREDSKABSCHEF SØREN IPSEN

SAMARBEJDE I VIRKELIGHEDEN CASE I FREMTIDENS BEREDSKAB BY- OG UDVIKLINGSDIREKTØR THOMAS BOE BEREDSKABSCHEF SØREN IPSEN SAMARBEJDE I VIRKELIGHEDEN CASE I FREMTIDENS BEREDSKAB BY- OG UDVIKLINGSDIREKTØR THOMAS BOE BEREDSKABSCHEF SØREN IPSEN Baggrund Nøgletal Opgaveportefølje Organisering Interessenter Kommunikation Nøgledokumenter

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

AFTALE OM REDNINGSBEREDSKABET EFTER 2006

AFTALE OM REDNINGSBEREDSKABET EFTER 2006 AFTALE OM REDNINGSBEREDSKABET EFTER 2006 24. april 2007 Der er mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre indgået følgende aftale om redningsberedskabets

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Referat Økonomiudvalget torsdag den 9. oktober 2014

Referat Økonomiudvalget torsdag den 9. oktober 2014 Referat torsdag den 9. oktober 2014 Kl. 16:45 i Mødelokale 2, Allerslev Afbud: Carsten Rasmussen (A) Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - Beredskab...2 Lejre Kommune 09-10-2014

Læs mere

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN

FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN FORSVARSMINISTERIET Udkast af 30. november 2004 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF BEREDSKABSLOVEN (Konsekvensændringer i forbindelse med kommunalreformen) 1 I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137

Læs mere

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014 Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Krav og nye muligheder Beredskabsreformen stiller krav om større kommunale beredskabsenheder,

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Dagsorden torsdag den 7. april 2011 Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Til orientering...2 3. Kvartalrapport 4 kv 2010...4

Læs mere

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen : Tirsdag den 18. august 2015 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:30 Mødested: Nordsjællands Brandvæsen, Kokkedal Industripark 14. Bemærkninger: Medlemmer:

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk

RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk RIGSREVISIONEN København, den 15. februar 2006 RN A301/06 Omtryk Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om søredningstjenestens effektivitet (beretning nr. 5/02) 1. I mit notat til

Læs mere

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons Vestegnens Brandvæsen Professionel handling - når det gælder Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons Indhold Vagtcentralen 1 Brandvæsenets kraftcenter Værktøjerne 1 Udstyr der følger med tiden Tekniske

Læs mere

udgivet af foreningen af Kommunale beredskabschefer Regnvand koster ekstra tid

udgivet af foreningen af Kommunale beredskabschefer Regnvand koster ekstra tid NR. 2 februar 2007 udgivet af foreningen af Kommunale beredskabschefer Regnvand koster ekstra tid Det er efterhånden en fast tradition hos Ølstykkes frivillige at skulle pumpe regnvand væk fra området

Læs mere

RESULTATKONTRAKT 2010 MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN

RESULTATKONTRAKT 2010 MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1. Præsentation af mission, vision og strategiske indsatsområder 1 1.1.1. Beredskabsforbundets mission 1 1.1.2. Beredskabsforbundets

Læs mere

i det offentlige Torsdag den 7. juni 2007 Axelborg, København Risici for fremtidens velfærdssamfund Torben M. Andersen, Velfærdskommissionen

i det offentlige Torsdag den 7. juni 2007 Axelborg, København Risici for fremtidens velfærdssamfund Torben M. Andersen, Velfærdskommissionen PRIMO-konference Torsdag den 7. juni 2007 Axelborg, København Tilmelding: www.primodanmark.dk/konference RISIKOLEDELSE i det offentlige DAnmark Risici for fremtidens velfærdssamfund Torben M. Andersen,

Læs mere

Da de indkomne indsigelser er af fælles indhold og karakter, er disse inddelt i kategorier og besvaret samlet.

Da de indkomne indsigelser er af fælles indhold og karakter, er disse inddelt i kategorier og besvaret samlet. Middelfart Kommune Plan og Bygningsafdelingen Østergade 21 5580 Nørre Aaby Att.: Peter Kaalund KM Telecom Danmark A/S Erritsø Møllebanke 11 DK-7000 Fredericia Cvr-nr: 33 64 43 37 Kenneth Grønborg Project

Læs mere

BRANDVÆSEN. 12-årig heltinde

BRANDVÆSEN. 12-årig heltinde NR. 8 septemberg 2007 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer 12-årig heltinde Der var blomster, diplom, en check på 10.000 kr. og taktfast, stående bifald til 12-årige Michella ved FKBs årsmøde

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune

Kommunikationsstrategi for Varde Kommune TIL UDVALGET FOR ØKONOMI OG ERHVERV Kommunikationsstrategi for Varde Kommune God kommunikation formulerer og kanaliserer budskaber og sikrer, at disse når rettidigt frem til relevante målgrupper. Økonomiudvalget

Læs mere

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015

Beredskab & Sikkerhed. Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 Beredskab & Sikkerhed Spørgsmål og Svar - som opsamling på informationsmøderne i juni 2015 I forbindelse med stormøderne for medarbejdere og frivillige blev der rejst en række gode spørgsmål. Nedenfor

Læs mere

Tilladelsens omfang. Tilladelsesindehaveren samt overdragelse

Tilladelsens omfang. Tilladelsesindehaveren samt overdragelse Telestyrelsen den 16. oktober 2001 Tilladelse til etablering og drift af et landsdækkende offentligt digitalt landmobilt radionet særligt til nød- og beredskabskommunikation i Danmark (nød- og beredskabsnettet)

Læs mere

Vejledning vedr. redningsberedskabernes håndtering af SINE i forbindelse med strukturreformen

Vejledning vedr. redningsberedskabernes håndtering af SINE i forbindelse med strukturreformen Vejledning vedr. redningsberedskabernes håndtering af SINE i forbindelse med strukturreformen April 2015 Baggrund KL og regeringen er blevet enige om at reducere antallet af kommunale redningsberedskaber

Læs mere

Varde Kommune. Åbent Referat. til. Beredskabskommission. Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013. Mødetidspunkt: 12:00-15:00

Varde Kommune. Åbent Referat. til. Beredskabskommission. Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013. Mødetidspunkt: 12:00-15:00 Åbent Referat til Beredskabskommission Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013 Mødetidspunkt: 12:00-15:00 Mødested: BCV - Mødelokale 5.3.4 Frisvadvej 35, Varde Deltagere: Fraværende: Referent: Gylling Haahr,

Læs mere

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen

Værnepligt. ved Beredskabsstyrelsen Værnepligt ved Beredskabsstyrelsen Indhold Kom indenfor hos Beredskabsstyrelsen........... 4 Redningsberedskabet hvad er det?............ 5 Hvad laver Beredskabsstyrelsen?................ 6 Mine uddannelses-

Læs mere

ANBEFALINGER TIL INDENDØRS DÆKNING

ANBEFALINGER TIL INDENDØRS DÆKNING ANBEFALINGER TIL INDENDØRS DÆKNING Juni 2014 SINE dækker udendørs SINE (sikkerhedsnet) er beredskabernes fælles radionet, som sikrer den nødvendige kommunikation i og på tværs af beredskabssektorerne i

Læs mere

Vejledning om det kommunale redningsberedskabs. Beredskabskommissioner, samordning og aftaler

Vejledning om det kommunale redningsberedskabs. Beredskabskommissioner, samordning og aftaler Vejledning om det kommunale redningsberedskabs organisation mv. Beredskabskommissioner, samordning og aftaler Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60

Læs mere

Seneste nyt om teknikken bag radionettet

Seneste nyt om teknikken bag radionettet Seneste nyt om teknikken bag radionettet Michael Wichmann, teknisk chef i CFB 28. januar 2015 Indhold Central Data Tjeneste (CDT) Manglende dækning og noget der ligner Brug af repeater/gateway Teknik &

Læs mere

Bilag 2. Den 21. juni 2002. Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002

Bilag 2. Den 21. juni 2002. Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002 Bilag 2 Den 21. juni 2002 Politisk aftale om redningsberedskabet efter 2002 Der er mellem Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten, Kristeligt Folkeparti,

Læs mere

Risikobaseret Dimensionering for Faaborg-Midtfyn Kommune, 2012, supplerende

Risikobaseret Dimensionering for Faaborg-Midtfyn Kommune, 2012, supplerende Til Beredskabsstyrelsen Center for Beredskabstilsyn og Rådgivning Datavej 16 3460 Birkerød Att.: Elsebeth Grinvalds Bent Jørgensen Beredskabsstyrelses sag nr.: 2010/018610 Risikobaseret Dimensionering

Læs mere

Aftale om redningsberedskabet i 2013-2014

Aftale om redningsberedskabet i 2013-2014 Aftale om redningsberedskabet i 2013-2014 12. november 2012 Regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti vil sikre, at Danmark har et robust og omkostningseffektivt

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Ny struktur på beredskabet

Ny struktur på beredskabet Ny struktur på beredskabet Projektkommissorium Projektleder: Martin Skøtt Revideret: 14. nov. 2014 Version: 06 Politisk styregruppe 1 Administrativ styregruppe Projektgruppe Projektleder Baggrund Baggrundsbeskrivelse

Læs mere

BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE

BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE Risikostyring = tag vare på dit, mit og vores - og på dig, mig og os BEREDSKAB OG SERVICE, PERSONALE, ØKONOMI RISIKOSTYRINGSPOLITIK FOR ODSHERRED KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse Risikostyring... 3 Det er

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

- emner til politisk stillingtagen

- emner til politisk stillingtagen Bilag 1 Etablering af et fælles beredskab i et fælleskommunalt selskab. - emner til politisk stillingtagen Indledning I aftalen om kommunernes økonomi for 2015 har KL aftalt med regeringen, at kommunerne

Læs mere

Forslag til Reformmodel. Den Danske Model.

Forslag til Reformmodel. Den Danske Model. Haderslev, den 8. april 2014 Forslag til Reformmodel. Den Danske Model. Indledning Afsættet for og inspirationen til Reformmodellen er det beredskab, som vi har i dag. Beredskabet i dag er velfungerende

Læs mere

Beredskab. Udviklingsaftale 2014-2015. Center for Beredskab

Beredskab. Udviklingsaftale 2014-2015. Center for Beredskab Beredskab Udviklingsaftale 2014-2015 Center for Beredskab Udviklingsaftale for 2014-2015 1 Indledning Side 2 / 7 Aftalen indgås mellem Økonomiudvalget/Beredskabskommissionen og Beredskabschefen. Målet

Læs mere

Godt i gang med Sine.

Godt i gang med Sine. Godt i gang med Sine. Ver.4.2 -JL Juni 2012 2. Indhold. 3. Baggrund. 4. Hvordan. 5. Ord! 6. Grupper, numre og funktioner. 7. Tænd/sluk for håndterminalen. 8. Opkaldsformer. 9. 3 Samtaleformer. 10. Gruppe

Læs mere

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN Referat af Beredskabskommissionens konstituerende møde torsdag d. 30. januar 2014 kl. 16.30 Mødested: Lolland-Falster Brandvæsen Skibevej 2, 4930 Maribo Mødedeltagere: John Brædder, Holger Schou Rasmussen,

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Bilag 2 EFFEKTIVISERINGSKATALOG Beredskabssamarbejde Sønderjylland Muligheder og udfordringer. Effektiviseringskatalog

Bilag 2 EFFEKTIVISERINGSKATALOG Beredskabssamarbejde Sønderjylland Muligheder og udfordringer. Effektiviseringskatalog Myndighedsopgaver og forebyggelse Forslag Beskrivelse Potentiale Realiserbarhed Service niveau Vurdering ift. model Niveaudelte brandsyn og digital understøttelse af brandsyn. Årlig service på automatiske

Læs mere

Referat af Beredskabskommissionens møde Tirsdag den 9. juni 2015 kl. 16:30 til 18:30. Mødested: Digehuset i Lalandia

Referat af Beredskabskommissionens møde Tirsdag den 9. juni 2015 kl. 16:30 til 18:30. Mødested: Digehuset i Lalandia Referat af Beredskabskommissionens møde Tirsdag den 9. juni 2015 kl. 16:30 til 18:30 Mødested: Digehuset i Lalandia Afbud fra : Niels Henriksen og Steffen Bigum Indholdsfortegnelse: 1. Regnskab for LFBV

Læs mere

2. Besættelse af stillingen som beredskabsdirektør (FOR LUKKEDE

2. Besættelse af stillingen som beredskabsdirektør (FOR LUKKEDE Forum: Fælles beredskab Politisk Forberedelsesgruppe Dato: 25. juni 2015 Tid: kl. 15.00 16.00 Sted: Glostrup Rådhus, møderum Landskrona Mødedeltagere: Steen Christiansen (Albertslund), Ib Terp (Brøndby),

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver 1. Status 2. Analyse af muligheder 3. Forslag til løsning 1. Status Området deles i tre opgavefelter Brandvagtcentral Servicevagtcentral Serviceopgaver udført af

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund

En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund med forsvars- beredskabs- og sikkerhedspolitisk fokus Nyhedsbrev November 2013 En frivillig samfundspligt skaber det robuste samfund Af Johnny G. Larsen, formand for Folk & Sikkerhed på Bornholm Folk &

Læs mere

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014

Udbudsannonce Prækvalifikation. Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen. Marts 2014 Udbudsannonce Prækvalifikation Annoncering af konsulentbistand til udarbejdelse af evaluering af frikommuneordningen Marts 2014 Baggrund og formål KL udbyder i samarbejde med Økonomi- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan Silkeborg Svømmeklub Beredskabsplan Sidst revideret marts 2015 Personskade Hvis en person kommer til skade, skal følgende iværksættes: Træner/holdleders rolle Hvis det er en mindre hændelse Hvis det er

Læs mere

Samordningsaftale for Beredskab Øst 25/3-2015. Udkast. Præambel

Samordningsaftale for Beredskab Øst 25/3-2015. Udkast. Præambel Samordningsaftale for Beredskab Øst 25/3-2015 Udkast Præambel Det fremgår af økonomiaftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi for 2015, at de nuværende 87 kommunale

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold:... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan.... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

Referat af Beredskabskommissionens møde. Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00. Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo

Referat af Beredskabskommissionens møde. Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00. Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo Referat af Beredskabskommissionens møde Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00 Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo Afbud: Ej mødt: Holger Schou Rasmussen, Niels Henriksen, Peter Bring-Larsen, Steffen Bigum

Læs mere

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold: 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling

Læs mere

Leder til det fælles beredskab

Leder til det fælles beredskab Henning Meldgaard Nielsen/ Sidsel Diemer Leonhardt København, 8.3.2015 JOB- OG PERSONPROFIL Leder til det fælles beredskab Ballerup, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby- Taarbæk Kommune 1. Indledning Ballerup,

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Årsrapport 2012. Branden på Nørlund savværk maj 2012. Rebild Brand og Redning

Årsrapport 2012. Branden på Nørlund savværk maj 2012. Rebild Brand og Redning Årsrapport 2012 Branden på Nørlund savværk maj 2012 Rebild Brand og Redning Maj 2013 1 Indholdsfortegnelse: Side Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Beredskabets Opbygning 5 Personale / organisation 6 Udrykninger

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse 2014 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål at træne og videreudvikle kompetencerne for indsatspersonalet

Læs mere

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED

FREMTIDENS ARBEJDSMARKED FREMTIDENS ARBEJDSMARKED En undersøgelse af projektdrevne virksomheders og organisationers erfaringer med krav til konsulentbemanding, effektivitet og specialisering. April 9 Interim Competence Jobmarkedets

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

BRANDVÆSEN. Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR. 3 April 2015

BRANDVÆSEN. Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR. 3 April 2015 NR. 3 April 2015 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side 8-11 BRANDVÆSEN April 2015 Stor interesse for brandkadetter Seks pilotkommuner klar.

Læs mere

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi Kåre Hendriksen Master of Environmental Management Har siden midten af 1980 erne periodisk været beskæftiget med: Arbejdsmiljøforskning Arbejdsmiljø-

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelsesrådet Region Syddanmark 2012 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

BEREDSKABS PLAN FOR GREJS VANDVÆRK

BEREDSKABS PLAN FOR GREJS VANDVÆRK BEREDSKABS PLAN FOR GREJS VANDVÆRK Redigeret 2 maj 2013 SE NR. 33 66 15 76 - Den Jyske Sparekasse, 7100 Vejle Indhold: 1. Alarmeringsplan 2. Intern telefonliste 3. Ekstern telefonliste 4. Telefonliste

Læs mere

3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab. Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene

3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab. Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene 3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene Indledning: I forbindelse med strukturkommissionens arbejde med det fremtidige beredskab

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Status for implementering af strategi for risikobaseret toldkontrol

Status for implementering af strategi for risikobaseret toldkontrol Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del Bilag 108 Offentligt Notat København Told Sluseholmen 8 B 2450 København SV Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk J.nr. 12-0227166 Status for

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 4. juni 2015

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 4. juni 2015 Referat torsdag den 4. juni 2015 Kl. 8:30 i Station Nord, Vintapperbuen 2, Kr. Hyllinge Mette Touborg (SF) Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Til orientering - juni 2015... 2 3. Udrykningsstatistik...

Læs mere

Prinfo s vide verden

Prinfo s vide verden Prinfo s vide verden Prinfos vide verden 3 Sådan ser verden ud i dag 5 Sådan ser den måske ud efter 1. maj 2011 7 Verden går ikke under 9 Velkommen til vores kopi- og printverden 11 Du store verden! Sådan

Læs mere

Telenor dækningskort

Telenor dækningskort 3 s dækningskort TDC dækningskort Telenor dækningskort Telia dækningskort Faste bredbåndsforbindelser Downloadhastigheder Faste bredbåndsforbindelser Uploadhastigheder Notat vedr. analyse af bredba ndstilgængelighed

Læs mere

Fra udbud til tilbud Juraen og processen

Fra udbud til tilbud Juraen og processen Fra udbud til tilbud Juraen og processen v/ Betina Nørgaard, Manager Deloitte Consulting Slagelse og Køge 29. august og 5. september 2012 Agenda Formålet med udbudsreglerne De forskellige udbudsformer

Læs mere

Beredskabsstyrelsens uddannelser

Beredskabsstyrelsens uddannelser Beredskabsstyrelsens uddannelser Besøg ved Indhold Per Bach Jensen, uddannelseskonsulent og sektionschef i Beredskabsstyrelsen, Uddannelse Datavej 16, 3460 Birkerød. Telefon 45 90 60 00 Oversigt over præsentationen:

Læs mere

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00 REFERAT Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00 På brandstationen i Frederikssund Løgismose 3 3600 Frederikssund Mødedeltagere: Tilforordnet: Sekretær: John Schmidt Andersen, Steen Hasselriis, Ole Wedel Nielsen,

Læs mere

Interessentskabskontrakt for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

Interessentskabskontrakt for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning Interessentskabskontrakt for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning 1 Aftalens deltagere Faxe, Næstved, Ringsted og Vordingborg kommuner indgår med virkning fra den 1. april 2015 aftale om nedsættelse af

Læs mere

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 S NYT U MEDDELELSER FRA SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 Elektromagnetiske Felter og Sundhed v/professor Jørgen Bach Andersen, Ålborg Universitet

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0845 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Meddelelse fra Kommisionen til Europa-Parlamentet, Rådet

Læs mere

ÅRSMØDE 2014 I HERNING

ÅRSMØDE 2014 I HERNING Velkommen til FKBs årsmøde i Herning 2014 FKB ÅRSMØDE 2014 BRANDVÆSEN Maj 2014 ÅRSMØDE 2014 I HERNING Af Sven Urban Hansen og Tommy Rise, årsmødearrangører Indkaldelse til generalforsamling I henhold til

Læs mere

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten

Offentlige virksomheder i forandring. It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Offentlige virksomheder i forandring It og kommunikation til fremtidens udfordringer i staten Skab fremtidens offentlige sektor med it Den offentlige sektor møder benhårde krav. Medarbejdere kræver fleksibilitet,

Læs mere

Vestegnen forbereder sig til terrorøvelse. Øvelsesforum, maj 2015

Vestegnen forbereder sig til terrorøvelse. Øvelsesforum, maj 2015 Vestegnen forbereder sig til terrorøvelse Øvelsesforum, maj 2015 Uddannelsescyklus: Den strategiske beredskabsstab i KBHV har besluttet følgende uddannelsesforløb i forhold til det tværfaglige samarbejde:

Læs mere

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Notat Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Til: Michael Søsted og Grethe Krogh Jensen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Fra: Dansk Erhverv

Læs mere

ISO9001:2015 Konsekvenserne Nyhedsbrev: August 2015

ISO9001:2015 Konsekvenserne Nyhedsbrev: August 2015 ISO9001:2015 Konsekvenserne Nyhedsbrev: August 2015 1 Nu varer det ikke længe ISO9001:2015 er lige på trapperne. Final Draft blev udgivet den 9. juli 2015 og medio september 2015 udgives både 9001 og 14

Læs mere

REFERAT Politisk forberedelsesgruppe Fælles beredskab

REFERAT Politisk forberedelsesgruppe Fælles beredskab REFERAT Kommunaldirektør Forum: Politisk forberedelsesgruppe Dato: 9. marts 2015 Tid: 08.00-09.00 Sted: Glostrup Rådhus, Møderum Landskrona Mødedeltagere: Steen Christiansen (Albertslund), Ib Terp (Brøndby),

Læs mere

D-Star. En moderne kommunikations form

D-Star. En moderne kommunikations form D-Star En moderne kommunikations form Indhold Problemformulering... 2 Starten på D-Star... 3 Om D-Star nettet... 4 Udstyr til D-Star... 8 Kilde angivelse... 10 Konklusion... 11 1 Problemformulering Jeg

Læs mere

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark.

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark. IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att: Thomas Woldiderich digitalt-tv@itst.dk København, d. 23. oktober 2006 J.nr. cc/nkp/672 Høring over analyse af alternative anvendelser af det

Læs mere

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø DANSK METAL IT-Sekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2140 e-mail: it@danskmetal.dk IT- og Telestyrelsen

Læs mere

OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER

OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER Dato: 21. november 2014 Version 04 OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER Ringkøbing-Skjern Kommune Forord Dette beslutningsoplæg er

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelser om frekvnsauktioner i 450 og 870 Mhz Frekvensbåndene, tilladelser samt informationsmemoranda

Høring over udkast til bekendtgørelser om frekvnsauktioner i 450 og 870 Mhz Frekvensbåndene, tilladelser samt informationsmemoranda Hi3G Denmark ApS Tel +45 3333 0135 Arne Jacobsens Allé 17 Fax +45 3333 0155 DK-2300 København S www.3.dk Danmark IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø København den, 6. september 2006

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab

Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion. Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Beredskabsstyrelsens Internationale Opgaver - en introduktion Snorre Chr. Andersen sektionsleder, operativt beredskab Det lovmæssige grundlag Beredskabsloven 3 Forsvarsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet

Læs mere