Statusrapport. Task Force på børne- og ungeområdet Rebild Kommune /36

Transkript

1 Statusrapport Task Force på børne- og ungeområdet Rebild Kommune /36

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Task Forcens vurdering 4 Bilag 1: Statusmåling af konkrete sager 11 Bilag 2: Rebild Kommunes afsluttende redegørelse 24 Bilag 3 Task Forcens ydelser til Rebild Kommune 35 2/36

3 1 Indledning Satspuljepartierne blev i 2012 enige om at etablere en Task Force på området udsatte børn og unge. Task Forcen er et samarbejde mellem Socialstyrelsen og Ankestyrelsen. Formålet med Task Forcen er at gå i dialog med og rådgive kommunale ledere og sagsbehandlere på området om, hvordan de kan udvikle kvaliteten af kommunens sagsbehandling, med henblik på at fremme læring og faglig kapacitetsopbygning i kommunen. Et tilbud fra Task Forcen spænder over enkeltstående oplæg, der skal give viden om og indsigt i et afgrænset tema, til længerevarende analyse- og udviklingsforløb, hvor Task Forcen gennemfører en grundig analyse af kommunens håndtering af deres samlede myndighedsområde samt tilbyder en række sammenhængende ydelser i form af rådgivning og vejledning, kurser, sagsgennemgang med videre som opfølgning på analysen. Et længerevarende analyse- og udviklingsforløb i en kommune varer cirka to år, hvorefter Task Forcen afslutter sit samarbejde med kommunen og kommunen fortsætter det igangsatte udviklingsforløb uden Task Forcens medvirken. I forbindelse med at Task Forcens samarbejde med kommunen ophører, udarbejdes en redegørelse, hvor Task Forcen og kommunen sammen gør status på de gennemførte aktiviteter og på kommunens opnåede resultater og behov for fokus fremadrettet. Denne rapport er resultatet af Task Forcens og kommunens status på Rebild Kommunes udviklingsarbejde på området udsatte børn og unge i forbindelse med det længerevarende analyse- og udviklingsforløb, som Task Forcen har været involveret i i Rebild Kommune i perioden Statusrapporten tager udgangspunkt i de anbefalinger, som Task Forcen gav i den analyserapport, som blev fremsendt til Rebild Kommune den 26. oktober Statusrapporten omfatter en beskrivelse af, på hvilke områder kommunen har forbedret indsatsen, og hvilke områder der med fordel kan arbejdes med fremadrettet. Statusrapportens fokus er på indsatser, der har betydning for kvaliteten af kommunens sagsbehandling. 1.1 Statusrapportens datagrundlag Statusrapporten er baseret på: En sagsgennemgang af 20 sager fremsendt af Rebild Kommune. Sagerne er vurderet af Ankestyrelsen og anvendes til at afdække kommunens styrker og udfordringer i sagsbehandlingen. Sagsgennemgangen tjener som en statusmåling til vurdering af, hvor langt kommunen er nået i arbejdet med forbedring af kvaliteten og lovmedholdigheden i sagsbehandlingen ved afslutningen af samarbejdet med Task Forcen. Af de 20 sager er udvalgt fem sager, som VISO har lavet en socialfaglig vurdering af. Resultaterne af sagsmålingen fremgår af bilag 1. Kommunens egen redegørelse fremsendt af Rebild Kommune. Som afslutning på Task Forcens indsats i kommunen har Task Forcen bedt kommunen om at udarbejde en samlet 3/36

4 redegørelse, der beskriver de mål og delmål, kommunen havde sat sig, samt angiver, hvilke mål og delmål kommunen vurderer at have opnået, samt hvilke indsatsområder kommunen fortsat arbejder med. Kommunens redegørelse er et selvstændigt arbejdsdokument, der danner grundlag for kommunens fortsatte arbejde på området, og indgår samtidigt som en del af datagrundlaget for Task Forcens samlede vurdering. Kommunens redegørelse er vedlagt som bilag 2. 2 Task Forcens vurdering På baggrund af Rebild Kommunes afsluttende redegørelse jf. bilag 2, er det Task Forcens vurdering, at Rebild Kommune har adresseret og arbejdet med de anbefalinger, som Task Forcen afgav i sin analyserapport i oktober Udviklingsforløbet har haft bevågenhed hos såvel ledelse som medarbejdere. Task Forcen bemærker, at der er igangsat en række relevante udviklingsinitiativer og - processer, med det formål at sikre god kvalitet i sagsbehandlingen på området udsatte børn og unge. Samlet set viser Ankestyrelsens sagsgennemgang af konkrete sager, at der findes mange gode eksempler på kvalitet og lovmedholdighed i kommunens sagsbehandling, ligesom de igangsatte initiativer ses afspejlet i sagsbehandlingskvaliteten. Her kan særligt fremhæves, at Rebild Kommune i hovedparten af sager, hvor der er krav herom, har udarbejdet børnefaglige undersøgelser og handleplaner, og at indholdet af både undersøgelser og handleplaner i de fleste af sagerne er indholdsmæssigt tilfredsstillende. Sagsgennemgangen viser også, at der i Rebild Kommune fortsat er basis for udvikling af praksis i forhold til at opnå en god og lovmedholdelig sagsbehandling i alle sager. Her kan særligt fremhæves, at Rebild Kommune har udvist passivitet i sager, hvor der er modtaget en række underretninger. Der bør således fortsat være fokus på at overholde alle de lovgivningsmæssige krav, når der træffes afgørelse om foranstaltninger til børn og unge efter serviceloven. Da der ikke er gennemført en indledende sagsmåling i regi af Task Forcen, kan Task Forcen ikke udtale sig om, i hvilket omfang der er sket en forbedring af sagsbehandlingskvaliteten. Men sammenholdt med resultaterne af den sagsgennemgang, der blev gennemført af Deloitte forud for forløbet, kan findes indikationer på, at der er sket en forbedring af kvaliteten i sagsbehandlingen. Det omfattende udviklingsarbejde der er igangsat i Rebild Kommune, er langt fra afsluttet, og dermed kan resultaterne heraf endnu ikke ses fuldt ud. Det er Task Forcens overordnede vurdering, at med det igangsatte udviklingsarbejde og de konkrete udviklingsinitiativer, er Rebild Kommune langt i udviklingen af kvaliteten og lovmedholdigheden i sagsbehandlingen. Det er derfor Task Forcens overordnede anbefaling til Rebild Kommune at fortsætte den igangsatte udviklingsproces med fokus på implementering og forankring. 4/36

5 2.1 Task Forcens bemærkninger til Rebild Kommunes redegørelse Som det fremgår ovenfor, vurderer Task Forcen, at Rebild Kommune har iværksat flere tiltag, der imødekommer Task Forcens anbefalinger og understøtter god sagsbehandlingskvalitet på området udsatte børn og unge. I det følgende præsenteres Task Forcens bemærkninger til Rebild Kommunes egen redegørelse. Politik og Strategi Task Forcen anbefalede Rebild Kommune at opdatere og revidere den sammenhængende børnepolitik og serviceniveaubeskrivelserne, der var udarbejdet som del af udmøntningen af denne. Samtidigt anbefalede Task Forcen, at Rebild Kommune udarbejdede en plan for, hvordan de reviderede styringsdokumenter formidles og implementeres. Rebild Kommune har haft fokus på at understøtte den grundlæggende styring af området igennem formulering af administrationsgrundlag og serviceniveaubeskrivelser samt at prioritere en plan for implementering, så implementeringsprocessen forankres. Rebild Kommune er opmærksom på, at det er vigtigt, at der løbende holdes snor i implementeringen, så arbejdet afspejler sig i øget kvalitet og ensartethed i sagsbehandlingen. Rebild Kommune peger i deres redegørelse på, at der fortsat foreligger en del arbejde i at få videreudviklet procedurer, retningslinjer, takstblade med videre i administrationsgrundlaget. Arbejdet med styringsdokumenterne har ført til, at Rebild Kommune har iværksat en ny struktur for det tværfaglige samarbejde, der har skabt en klar arbejdsdeling mellem de forskellige samarbejdsparter, der indgår i det tværfaglige samarbejde. Task Forcen finder det positivt, at Rebild Kommune løbende har haft fokus på at understøtte den grundlæggende styring af området igennem formulering af administrationsgrundlag og serviceniveaubeskrivelser samt at prioritere planen for implementering, så implementeringsprocessen forankres. Task Forcen finder det positivt og relevant, at der er iværksat en ny struktur for det tværfaglige samarbejde, og at der ifølge kommunen er skabt en klar arbejdsdeling mellem de forskellige samarbejdsparter, der indgår i det tværfaglige samarbejde. Endelig vurderer Task Forcen, at det er positivt, at der er etableret et ledelsestilsyn, som vil bidrage til, at Rebild Kommune løbende bliver opmærksom på eventuelle fejl og som skaber mulighed for løbende læring og læring. Tidlig indsats og underretninger Task Forcen anbefalede Rebild Kommune at udarbejde et praksisorienteret redskab til beskrivelse af ansvarsområder på tværs af kommunens sektorer og af, hvad de forskellige fagområder skal gøre, for at sikre den tidlige og forebyggende indsats. Samtidig blev det anbefalet, at kommunen skulle arbejde med fælles oplæring af medarbejdere på tværs af kommunens faggrupper i arbejdet med 5/36

6 tidlig indsats. Task Forcen anbefalede, at der i forhold til at understøtte dette arbejde bør være fokus på at etablere et ledelsestilsyn, der understøtter det tværfaglige samarbejde og den tidlige indsats. I forhold til arbejdet med underretninger, var det Task Forcens anbefaling, at Rebild Kommune sikrer en systematisk registreringspraksis samt indsamling af data vedrørende underretninger. I forhold til området tidlig indsats og underretninger finder Task Forcen det positivt, at der ifølge kommunen er sket fuld integrering af Team Tidlig Indsats, samt at systematisk registreringspraksis og central indsamling af data vedrørende underretninger har haft betydning for sagsforløbet og for gennemsigtigheden for samarbejdsparterne. Task Forcen finder det positivt, at Rebild Kommune er opmærksomme på løbende at forbedre indsatsen, herunder at det i redegørelsen for eksempel nævnes, at sager vedrørende børnehandicap med fordel kan integreres i Team Tidlig Indsats. Task Forcen bemærker, at der fortsat arbejdes med at få ICS og DUBU fuldt implementeret, og at der er taget initiativer til at understøtte implementeringen. Det er Task Forcens vurdering, at dette er en væsentlig indsats for at sikre ensartethed og kvalitet i arbejdet med den tidlige indsats og underretninger. Sagsgennemgangen viser, at der ikke i alle sager handles rettidigt på baggrund af underretninger. Det er Task Forcens vurdering, at Rebild Kommune fortsat skal have fokus på at sikre, at alle underretninger behandles rettidigt og relevant. Børnefaglige undersøgelser og handleplaner Task Forcen anbefalede Rebild Kommune at gennemføre understøttende implementeringsaktiviteter i forhold til ICS og DUBU, og at der i forbindelse hermed blev udarbejdet retningslinjer med ansvarsdeling for alle trin i arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner. Samtidig anbefalede Task Forcen, at kommunen sikrede opkvalificering af sagsbehandlerne i arbejdet med de børnefaglige undersøgelser og handleplaner. Derudover anbefalede Task Forcen, at Rebild Kommune sikrer, at der foreligger børnefaglige undersøgelser og handleplaner i alle sager, hvor der er krav herom, og i forbindelse med dette prioriterer et ledelsestilsyn, som sikrer både kvalitet i sagsbehandlingen, og imødekommer de ledelsesmæssige behov for kulturbearbejdning og styring. Rebild Kommune har på baggrund af anbefalingerne iværksat en række kompetenceudviklingsforløb, og en del af de gennemførte kursusaktiviteter i udviklingsperioden har haft fokus på systematik i sagsbehandlingen samt implementering af ICS. Kompetenceudviklingsforløbene har betydet, at der er udarbejdet beskrivelser af de forskellige trin i sagsbehandlingen. Disse beskrivelser er integreret i kommunen administrationsgrundlag. Disse tiltag har ifølge kommunens redegørelse betydet, at der er sket en forbedring af arbejdet med børnefaglige undersøgelser. 6/36

7 Derudover er der etableret et ledelsestilsyn, der skal sikre kvalitet i sagsbehandlingen. Task Forcen vurderer, at der er gjort positive tiltag til fremover at kvalitetssikre de børnefaglige undersøgelser. Task Forcen finder det i forbindelse hermed positivt, at kommunen har fastholdt strategien om at anvende en ensartet socialfaglig metode. Dog bemærker Task Forcen, at sagsmålingen viser, at der er børnefaglige undersøgelser, der ikke lever op til lovkravene jf. nedenfor. Task Forcen vurderer, at der er iværksat relevante tiltag, som kommunen fortsat skal arbejde med, og at der skal være et stærkt ledelsesmæssigt fokus på dette arbejde. Ud fra redegørelsen har Task Forcen bemærket, at Rebild Kommune er opmærksom på fortsatte udfordringer i handleplansarbejdet. Kommunen peger selv på, at der endnu ikke foreligger handleplaner i alle sager, hvor der krav herom, samt at handleplanerne ikke i tilstrækkelig grad indeholder målbare mål. Kommunen peger ligeledes på, at der udestår at få etableret samarbejdet mellem myndighed og udfører i handleplansarbejdet, så handleplanerne kan anvendes som aktivt styringsredskab i sagsbehandlingsprocessen og for indsatsen over for barnet, den unge og familien. Udfordringer med handleplaner for indsatserne afspejles også i Ankestyrelsens sagsmåling jf. nedenfor. Det er Task Forcens vurdering, at der fortsat skal være fokus på arbejdet med handleplaner, og at det etablerede ledelsestilsyn bør have et særskilt fokus herpå. Efterværn, personrettet tilsyn og afslutning af sager Task Forcen anbefalede Rebild Kommune at udarbejde vejledende retningslinjer for, hvornår der tildeles efterværn samt hvilke typer af efterværn, der kan tilbydes og mere generelt have fokus på unges overgang fra barn til voksen i den sammenhængende børnepolitik. I forhold til det personrettede tilsyn blev det anbefalet at udarbejde retningslinjer til brug for sikring af en fælles tilgang i det personrettede tilsyn. Endelig blev det anbefalet, at Rebild Kommune udfærdiger og implementerer retningslinjer for, hvornår en sag afsluttes, og samtidigt prioriterer afslutning af sager i forbindelse med ledelsestilsynet. Ankestyrelsens statusmåling af konkrete sager har ikke omfattet en vurdering af efterværnssager samt det personrettede tilsyn for børn og unge anbragt uden for hjemmet. Task Forcen kan derfor ikke vurdere betydningen af de iværksatte tiltag og initiativer på sagsbehandlingskvaliteten på disse områder i Rebild Kommune. Task Forcen noterer sig, at kommunen selv giver udtryk for, at der sker rettidig vurdering af behovet for efterværn, og at der ikke er unge, der overgår til voksenområdet uden en indsats, som er dækkende. Kommunen beskriver endvidere, at der arbejdes på en plan, som sikrer rettidig opfølgning. 7/36

8 For så vidt angår det personrettede tilsyn, fremgår det af kommunens redegørelse, at der har været en markant fremgang i antal personrettede tilsyn, men at der stadig er sager, hvor tilsynet ikke er foretaget til tiden. Endelig giver kommunen udtryk for, at det i administrationsgrundlaget er beskrevet, hvornår sager afsluttes, og der har i kommunens gennemgang af eksisterende sager været fokus på lukning af sager, der ikke er aktive. Task Forcen vurderer, at arbejdet med både efterværn, det personrettede tilsyn og afslutning af sager fortsat bør have kommunens bevågenhed. 2.2 Task Forcens vurdering af sagsbehandlingskvalitet Ankestyrelsens sagsgennemgang af 20 sager og den socialfaglige vurdering af fem sager, giver en pejling på, hvorvidt de iværksatte tiltag og initiativer i denne fase af udviklingsforløbet har afspejlet sig i kvaliteten af sagsbehandlingen. Sagsgennemgangen er en pejling på den aktuelle sagsbehandlingskvalitet, samt om der er områder i sagsbehandlingen, hvor Rebild Kommune fortsat skal have særlig opmærksomhed. Resultaterne fra sagsgennemgangen fremgår af bilag 2. Samlet set viser Ankestyrelsens sagsgennemgang, at de igangsatte initiativer ses afspejlet i sagsbehandlingskvaliteten, men at der i Rebild Kommune fortsat er basis for udvikling af praksis i forhold til at opnå en god og lovmedholdelig sagsbehandling i alle sager. Der bør således fortsat være fokus på at overholde alle de lovgivningsmæssige krav, når der træffes afgørelse om foranstaltninger til børn og unge efter serviceloven. Sagsgennemgangen viser, at der foreligger børnefaglige undersøgelser i de fleste af sagerne, hvor det har været et krav. Der er dog eksempler på sager, hvor undersøgelsen eller et supplement til en tidligere undersøgelse ikke er udarbejdet. Undersøgelserne er i stort set alle tilfælde afsluttet inden afgørelsen om foranstaltningen er truffet. En opsummering af de hyppigste årsager til sagsbehandlingsmangler viser, at der er behov for forbedring på følgende områder: - De børnefaglige undersøgelser skal udarbejdes og det skal sikres, at tidsfristen på fire måneder for udarbejdelsen overholdes. Ankestyrelsen bemærker, at Rebild Kommune skal være opmærksomme på, at tidsfristen regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen bliver opmærksom på behovet for særlig støtte. - Der skal udarbejdes handleplaner i alle sager, hvor der er lovkrav herom, og de skal udarbejdes inden der træffes afgørelser om foranstaltning. Der bør generelt være fokus på at indhente oplysninger til brug for den børnefaglige undersøgelse. Oplysningsgrundlaget skal ikke kun bygge på udtalelser fra forældremyndighed og barnet eller den unge, men også fra for eksempel skole og SFO. Der er eksempler på sager, hvor der burde være 8/36

9 indhentet lægelige udtalelser og erklæringer, herunder udtalelser fra psykiatrien om både barnet og forældrene. En socialfaglig vurdering af fem sager viser eksempler på sager, hvor Rebild Kommune er nået langt i forhold til at sikre en systematisk og socialfaglig tilgang i sagerne. Dog er der også her udviklingspunkter. Selvom det samlede billede af de 20 sager viser, at der fortsat er behov for fokusering på handleplansarbejdet, så viser den socialfaglige gennemgang eksempler på sager, hvor der vurderes at foreligge gennemarbejdede handleplaner med målbare mål. Task Forcen bemærker, at Rebild Kommune ikke beskriver særlige initiativer i forhold til at afholde børnesamtaler, som overholder de lovgivningsmæssige krav. Task Forcen vurderer, at det fremadrettet bør være et opmærksomhedspunkt, idet sagsgennemgangen giver eksempler på sager, hvor reglerne vedrørende børnesamtalen ikke er overholdt. Sagerne er generelt ikke præget af problematiske forhold i det samlede sagsbehandlingsforløb. I enkelte sager påpeger Ankestyrelsen, at der enten er sket gentagne overtrædelser af lovgivningen i sagsforløbet, at der er reageret langsom på underretning eller at der er sket en faglig vurdering, som ikke har været til barnets bedste. 2.3 Task Forcens anbefalinger Task Forcen anbefaler, at Rebild Kommune fortsat har fokus og bevågenhed på områder, som kommunen selv fremhæver som udviklingsområder samt de områder, som statusmålingen af den aktuelle sagsbehandlingskvalitet har afdækket. Herunder, at - der løbende gøres status på kvaliteten i sagsbehandlingen, og at ledelsestilsynet bliver en fuldt integreret del af den daglige styring både for den enkelte sagsbehandler samt for den administrative og politiske ledelse - ICS anvendes i alle dele af sagsbehandlingen, samt at der sker dokumentation i DUBU systemet - der fortsat rettes fokus mod undersøgelses- og handleplansarbejdet, herunder tidsfrister, inddragelse af relevant netværk og afgørelser - det lovpligtige personrettede tilsyn gennemføres for alle anbragte børn og unge - der foretages opfølgning i sager om efterværn - ledelsestilsynet bliver anvendt aktivt til systematisk kvalitetssikring og -udvikling af sagsbehandlingen - det tværfaglige samarbejde inddrager netværk og samarbejdsparter omkring barnet og den unge. Da der løbende sker ændringer på børne- og ungeområdet, påpeger Task Forcen vigtigheden af, at Rebild Kommune har procedurer for, hvordan implementeringen af fremtidige lovinitiativer håndteres og afspejles i det strategiske grundlag, politikker, ledelsestilsyn og ikke mindst i den konkrete sagsbehandling. Task Forcens analyse af Rebild Kommune blev udarbejdet før for eksempel 9/36

10 lovændringer i Overgrebspakken trådte i kraft, hvorfor anbefalingerne og denne status ikke forholder sig til initiativerne heri. 10/36

11 Bilag 1: Statusmåling af konkrete sager 1 Baggrund og konklusioner Som led i Task Forcens afslutning af samarbejdet med Rebild Kommune har Ankestyrelsen gennemført en måling af 20 verserende sager om børn og unge med særlig behov for støtte. Målingen er en del af Task Forcens afslutning på det længerevarende forløb, som Task Forcen har leveret. Målingen giver en pejling af den aktuelle sagsbehandlingskvalitet og bidrager til at kvalificere Task Forcens status på Rebild Kommunes indsats og igangsatte initiativer på området. Ankestyrelsen har tidligere foretaget juridisk og børnesagkyndig vurdering af en enkelt sag fra Rebild Kommune, men har ikke foretaget en gennemgang af flere sager. Der vil derfor ikke kunne konkluderes på udviklingen i sagsbehandlingskvaliteten 1. Det skal bemærkes, at stikprøvens størrelse på 20 sager betyder, at der vil være en vis usikkerhed omkring resultaterne i forhold til, om de er gældende for hele sagsstammen i Rebild Kommune. På trods af usikkerheden vil sagsgennemgangen give en indikation på, hvor sagsbehandlingen lever op til lovkravene, og hvor der kan konstateres udfordringer. VISO den nationale Videns og Rådgivningsorganisation, som er en del af Socialstyrelsen har gennemgået 5 af de 20 sager. Sagerne har været anonymiserede. VISO s gennemgang bidrager med en socialfaglig vurdering af sagerne. Det bemærkes, at Ankestyrelsen er en selvstændig myndighed i forhold til sagsgennemgangen, mens VISO s rolle er af mere rådgivende karakter i forhold til Task Forcens samlede analyse. Ankestyrelsens gennemgang viser, at: Rebild Kommune har udarbejdet børnefaglig undersøgelse i hovedparten af sagerne. En stor del af de udarbejdede børnefaglige undersøgelser er færdiggjort inden for fire måneders fristen. De foreliggende børnefaglige undersøgelser er for størstedelen af undersøgelserne indholdsmæssigt tilfredsstillende. I to sager er de indholdsmæssige krav til en børnefaglig undersøgelse dog ikke opfyldt eller kun opfyldt i ringe grad. Rebild Kommune har udarbejdet handleplaner i de fleste af de fremsendte sager. Der er således udarbejdet handleplan i 11 af de 14 sager, hvor der er truffet afgørelse om en foranstaltning. Der er ikke udarbejdet handleplan i 3 sager, hvor den burde have foreligget. Handleplanerne er indholdsmæssigt tilfredsstillende i de fleste tilfælde, hvor de er udarbejdet. 3 handleplaner er vurderet ikke at være indholdsmæssigt tilfredsstillende. 1 Deloitte foretog i 2012 en sagsgennemgang af samtlige børnesager i Rebild Kommune, og der er i maj 2014 foretaget en opfølgende sagsmåling af 20 sager. 11/36

12 Rebild Kommune har i hovedparten af sagerne afholdt børnesamtale. I to sager er reglerne om børnesamtalen ikke overholdt. Ankestyrelsen har ikke fundet kritisable forhold i de tre sager om beslutning om tilbud om konsulentbistand. Samlet set vurderer Ankestyrelsen, at 10 af de 20 indsendte sager lever op til de lovgivningsmæssige krav. Ankestyrelsen har i to sager, hvor der ikke er truffet afgørelse, fundet, at der er særlig problematiske forhold i sagsbehandlingen, der giver anledning til kritik. 1.1 Baggrund og metode Ankestyrelsen har bedt Rebild Kommune om at udvælge og indsende 20 verserende sager, hvor Rebild Kommune senest har truffet afgørelse om anbringelse, aflastning, familiebehandling, og kontaktperson samt sager, hvor der er givet tilbud om konsulentbistand efter servicelovens 11, stk. 3. Ankestyrelsen har desuden bedt om et mindre antal sager, hvor Rebild har modtaget underretninger, men hvor det endnu ikke besluttet, om der skal iværksættes en foranstaltning. Rebild Kommune er blevet bedt om at udvælge sagerne efter en række konkrete kriterier, se afsnit 7. Den metodiske fremgangsmåde er den samme, som anvendes når Task Forcen gennemfører den indledende sagsmåling i forbindelse med et længerevarende udviklingsforløb i en kommune. Ankestyrelsen har ved vurderingen af de indsendte sager konstateret, at fem sager ikke har opfyldt de ønskede kriterier. To sager, der er indsendt som sager om anbringelse, drejer sig ikke om anbringelse, men om døgnophold for forældremyndighedsindehaver og barnet. Sagerne er indgået i målingen, da der er truffet afgørelse om en foranstaltning efter servicelovens 52, stk. 3. Rebild Kommune blev bedt om at fremsende erstatningssager for de øvrige tre sager. Af de tre erstatningssager opfylder en sag ikke kriteriet om, at afgørelsen skal være truffet før den 1. marts 2014, idet afgørelsen er truffet senere. Ankestyrelsen har imidlertid valgt at lade sagen indgå i sagsmålingen, da klagefristen er udløbet. Ankestyrelsen har vurderet sagerne på baggrund af de fremsendte skriftlige akter, og har som udgangspunkt ikke indhentet eventuelt manglende akter. Der er dog anmodet om yderligere akter i et par af sagerne, idet det fremgik af det modtagne materiale, at der var yderligere akter i sagen eller at der var udarbejdet en børnefaglig undersøgelse og en handleplan. En af de fremsendte akter, en handleplan, var imidlertid indholdsmæssigt identisk med de første. Denne akt har således ikke haft indflydelse på vurderingen af sagerne. Samlet set fordeler de indsendte sager sig som vist i tabel /36

13 Tabel 2.1: Fordeling på sagstyper Anbringelse - 52, stk. 3 nr. 7 3 Familiebehandling Aflastning Kontaktperson Konsulentbistand efter Døgnophold for forældremyndighedsindehaver og barnet efter 52, stk. 3, nr. 4 2 Ingen afgørelse om foranstaltning eller intet tilbud om rådgivning 3 Antal sager i alt 20 Antal Ankestyrelsen har foretaget en juridisk og materiel vurdering af de skriftlige akter i sagerne. For så vidt angår afgørelsessagerne er der i forhold til den aktuelle afgørelse vurderet på centrale lovgivningsmæssige krav, herunder: Den børnefaglige undersøgelse efter servicelovens 50 (om den foreligger, om tidsfrister er overholdt samt de indholdsmæssige krav) Handleplanen efter servicelovens 140 (om den foreligger, om tidsfrister er overholdt samt de indholdsmæssige krav) Børnesamtale efter servicelovens 48 Samtykke til foranstaltningen Herudover har Ankestyrelsen i alle sager vurderet, om der i det seneste år af sagsbehandlingsforløbet har været problematiske forhold, som giver anledning til kritik. Herunder om sagen har været præget af: Gentagne overtrædelser af lovgivningen Manglende og /eller langsomme reaktioner på underretninger Passivitet i sagsbehandlingen Forkert fokus i forhold til barnets egentlige problemstillinger For meget fokus på forældresamarbejde i forhold til fokus på barnets trivsel Manglende konfliktfyldt samarbejde internt og/eller eksternt Manglende inddragelse af børnefaglig ekspertise Manglende/forkert faglig vurdering i sagsbehandlingen Manglende stillingtagen til eventuelle søskende 13/36

14 VISO har gennemgået fem af sagerne og bidraget med en socialfaglig vurdering af sagerne. VISO s vurdering har fokuseret på følgende emner: baggrund for oprettelse af sagen inddragelse og sparring børnesamtalen kvalitet i den børnefaglige undersøgelse handleplan/foranstaltning 2 Karakteristik af sagerne En stor del af sagerne har været verserende i Rebild Kommune i under 1 år. 7 sager har været aktive i mellem 1 og 4 år, mens en enkelt sag har været aktiv i mellem 5 og 6 år, se tabel 3.1. Tabel 3.1. Sagernes fordeling på, hvor længe de har været oprettet Antal år sagen har verseret i Rebild Kommune Antal sager Under 1 år år år år 1 I alt 20 Det bemærkes, at kommunen i nogle sager har haft kendskab til barnet eller den unge og familien inden der er sket oprettelse af sagen i forhold til det nuværende sagsforløb. Sagen er således blevet genåbnet i forbindelse med det aktuelle sagsforløb. I nogle sager har der været et forløb i en tidligere kommune, og flere af disse sager påbegyndt på baggrund af en mellemkommunal underretning fra den tidligere kommune. Sagerne omhandler børn og unge i aldersgruppen 0-17 år. De fleste børn er i aldersgruppen 8-17 år, mens et mindre antal af sagerne omhandler børn i aldersgruppen 0-7 år, se tabel 3.2. Tabel 3.2. Barnets alder 2 0 til 3 år 2 4 til 7 år 5 8 til 14 år 9 15 til 17 år 4 I alt 20 Antal 2 I sager med afgørelse er alderen opgjort pr. afgørelsestidspunktet. I de øvrige sager er alderen opgjort pr. 1. marts /36

15 3 Ankestyrelsens samlede vurdering 3.1 Sager, hvor der er truffet afgørelse Der er samlet set truffet afgørelse om en foranstaltning efter servicelovens 52 i 14 sager. Heraf har Ankestyrelsen vurderet, at den seneste afgørelse i 8 af sagerne ikke opfylder alle de lovgivningsmæssige krav. Ankestyrelsen har ved vurderingen lagt til grund, at der i to af de 14 sager er tale om en afgørelse, der havde akut karakter. De hyppigste mangler er, at fire-måneders fristen for udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse ikke er overholdt (3 sager), at der ikke er udarbejdet en handleplan (3 sager), og at den udarbejdede handleplan ikke foreligger inden afgørelsen er truffet (3 sager). 5 sager har flere sagsbehandlingsmangler, mens 3 sager har en enkelt mangel i forhold til at opfylde de lovgivningsmæssige krav, se tabel 4.1. Tabel 4.1. Årsager til ikke-korrekte afgørelser Antal sager Antal sager, hvor eneste årsag Børnefaglig undersøgelse mangler 2 1 Supplement til tidligere undersøgelser, der vedrører aktuelle foranstaltninger, mangler 1 Børnefaglig undersøgelse ikke afsluttet inden for 4 måneder Børnefaglig undersøgelse er ikke afsluttet inden foranstaltningen 1 Børnefaglig undersøgelse opfylder ikke indholdsmæssige krav 2 Handleplan mangler 3 1 Handleplan er ikke udarbejdet inden afgørelse 3 Handleplan opfylder ikke de indholdsmæssige krav 2 Børnesamtale er ikke afholdt inden afgørelse 2 Antal afgørelser med sagsbehandlingsmangler 8 Antal sagsbehandlingsmangler i alt 19 3 Generelle forhold Generelt bemærkes, at der i flere sager mangler datering på den børnefaglige undersøgelse og handleplanen. Endvidere mangler der i flere sager dokumentation for, at der er truffet afgørelse, og hvornår den i givet fald er truffet. 3 I sagen, hvor den eneste årsag er overskridelse af 4 måneders fristen for udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse, er undersøgelsen påbegyndt i april 2013 og afsluttet i februar /36

16 Vurdering af de børnefaglige undersøgelser Ankestyrelsens sagsgennemgang har vist, at Rebild Kommune har udarbejdet børnefaglige undersøgelser i de fleste af de fremsendte sager. Der foreligger således børnefaglige undersøgelser i 10 ud af de 14 sager, hvori der er truffet afgørelse om en foranstaltning. I 1 sag har foranstaltningen været akut, og der har derfor ikke været krav om en børnefaglig undersøgelse på afgørelsestidspunktet. I 3 sager er der ikke udarbejdet børnefaglig undersøgelse, hvor en sådan burde have været udarbejdet 4. I 6 ud af de 10 sager, hvor der foreligger en børnefaglig undersøgelse, er undersøgelsen udarbejdet inden for fire måneders fristen. I en enkelt sag, hvor fristen ikke er overholdt, er det vurderet, at der foreligger særlige forhold, idet der er tale om en længerevarende hjemgivelsesproces. I 3 sager er den børnefaglige undersøgelse ikke afsluttet inden for fire måneders fristen, hvilket den burde have været. De fleste af de børnefaglige undersøgelser, der er udarbejdet, er således færdiggjort inden for fire måneders fristen. Det bemærkes, at det i flere sager fremgår, at der i kommunen er forskellige opfattelser af, hvornår fire måneders fristen regnes fra. Det skal derfor præciseres, at fristen regnes fra det tidspunkt, hvor kommunen bliver opmærksom på, at barnet eller den unge kan have behov for særlig støtte. Fristen regnes således ikke fra det tidspunkt, hvor kommunen rent faktisk påbegynder undersøgelsen eller træffer afgørelse om, at der skal udarbejdes en undersøgelse. I størstedelen af sagerne, hvor der er udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, er denne afsluttet inden kommunen har truffet afgørelse om foranstaltningen. Kun i én sag er undersøgelsen ikke færdiggjort inden der er truffet afgørelse, hvilket den burde have været. Ankestyrelsen har vurderet, at de foreliggende børnefaglige undersøgelser for størstedelen af undersøgelserne er indholdsmæssigt tilfredsstillende. I 2 sager er de indholdsmæssige krav til en børnefaglig undersøgelse dog ikke opfyldt eller kun opfyldt i ringe grad. Det bemærkes, at der i nogle af de børnefaglige undersøgelser mangler en beskrivelse af forældremyndighedsindehavers holdning til den påtænkte foranstaltning. Endvidere er der i forbindelse med udarbejdelse af undersøgelsen i flere tilfælde ikke i tilstrækkeligt omfang indhentet relevante udtalelser fra for eksempel skole og SFO, ligesom der i flere tilfælde burde være indhentet lægelige udtalelser og erklæringer, herunder udtalelser fra psykiatrien om både barnet eller den unge og forældrene. 4 I 2 af de sager, hvor der ikke er udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, fremgår det af akterne, at der efterfølgende er udarbejdet en undersøgelse. Denne undersøgelse er ikke indgået i Ankestyrelsens vurdering, da de er udarbejdet efter måleperiodens udløb. 16/36

17 Vurdering af handleplaner Sagsgennemgangen har vist, at kommunen også har udarbejdet handleplaner i de fleste af de fremsendte sager. Der er således udarbejdet handleplan i 11 af de 14 sager, hvor der er truffet afgørelse om en foranstaltning. Der er ikke udarbejdet handleplan i 3 sager, hvor den burde have foreligget. I 6 ud af de 11 sager, hvor der er udarbejdet handleplan, foreligger denne inden afgørelsen træffes. I 2 sager hvor der ikke foreligger en handleplan på afgørelsestidspunktet, er dette ikke et krav, da der er tale om en akut foranstaltning. I 3 sager er handleplanen udarbejdet efter afgørelsen. Ankestyrelsen har vurderet, at handleplanerne indholdsmæssigt er tilfredsstillende i de fleste tilfælde, hvor de er udarbejdet. 3 handleplaner er vurderet ikke at være indholdsmæssigt tilfredsstillende. Selvom det vurderes, at der er udarbejdet handleplaner i de fleste sager, så er manglende handleplaner eller ikke rettidige handleplaner en af de hyppigste årsager til vurderingen af de ikkekorrekte afgørelser. Vurdering af børnesamtale I 4 sager ud de 14 sager, hvor der er truffet afgørelse om en foranstaltning, er der ikke afholdt samtale med barnet eller den unge forinden afgørelsen om iværksættelse af en foranstaltning. I 2 af sagerne gjorde særlige omstændigheder sig gældende: I det ene tilfælde, fordi der er tale om en akut anbringelse, der hurtigt blev fulgt op af en samtale, mens der i det andet tilfælde er tale om foranstaltning rettet mod forældrene og ikke barnet. I hovedparten af sagerne har Rebild Kommune således enten afholdt børnesamtale eller særlige omstændigheder har gjort sig gældende. 3.2 Sager med beslutning om tilbud i form af konsulentbistand I 3 ud af 20 sager har kommunen tilbudt konsulentbistand efter servicelovens 11, stk. 3. Ankestyrelsen har i disse sager undersøgt, om man er enig med kommunen i, at der ikke er grundlag for at påbegynde en børnefaglig undersøgelse. Ankestyrelsen har i forbindelse med sagsgennemgangen ikke fundet særligt kritisable forhold i disse 3 sager. Det bemærkes, at sagerne er sagerne er forholdsvis nye, da de alle har verseret i Rebild Kommune i mindre end 6 måneder. 17/36

18 3.3 Sager med flest underretninger, hvor der (endnu) ikke er truffet afgørelse efter 52 I 3 af de 20 fremsendte sager er der ikke truffet afgørelse om en foranstaltning efter servicelovens 52. Der er derimod tale om sager, hvor Rebild Kommune har modtaget flere underretninger. Ankestyrelsen har vurderet, at der i 2 ud af 3 sager er særligt problematiske forhold i sagsbehandlingen. I den tredje sag har Ankestyrelsen ikke fundet, at der er tale om særligt problematiske forhold. 3.4 Særligt problematiske forhold Samlet set har Ankestyrelsen vurderet, at de lovgivningsmæssige og/eller sagsbehandlingsmæssige krav ikke er opfyldet i 10 af de 20 fremsendte sager. Den primære årsag til Ankestyrelsens kritik er, at den seneste afgørelse ikke er truffet i overensstemmelse med lovgivningen. Som det fremgik i afsnit 3.1 var det tilfældet i 8 sager. Ankestyrelsen har i de 8 sager ikke konstateret øvrige kritisable forhold i sagsbehandlingsforløbet. Af de seks sager, hvor der ikke er truffet afgørelser om en foranstaltning, har Ankestyrelsen i 2 sager vurderet, at sagsbehandlingsforløbet i begge sager har været præget af særligt problematiske forhold. I begge sager vurderer Ankestyrelsen, at der er foretaget manglende eller forkert faglig vurdering i sagsbehandlingen. I den ene sag er det yderligere vurderet, at der i sagsforløbet er sket gentagne overtrædelser af loven. I den anden sag er det yderligere vurderet, at der har været manglende eller langsomme reaktioner på alvorlige underretninger. Tabel 5.1. viser hvilke årsager, der samlet giver anledning til Ankestyrelsens kritik. Tabel 5.1. Antal sager med kritik og årsager Seneste afgørelse er ikke i overensstemmelse med regler og praksis 8 Gentagne overtrædelser af loven herunder ved gentagende gange at træffe afgørelse om at iværksætte en børnefaglig undersøgelse uden at påbegynde eller gennemføre denne Manglende og/ eller langsomme reaktioner på alvorlige underretninger - herunder fravær af relevant opfølgning på tværkommunale underretninger Manglende/ forkert faglig vurdering i sagsbehandlingen (f.eks. der burde have været udarbejdet en børnefaglig undersøgelse) Samlet antal sagsbehandlingsmangler 12 Samlet antal sager 10 Antal /36

19 4 Socialfaglig vurdering af fem sager VISO har gennemgået fem af de 20 sager. Sagerne er ikke tilfældigt udvalgt, og konklusionerne er derfor ikke generelle for de 20 sager. I tre af de fem sager er der truffet afgørelse om en foranstaltning, og i to sager er der ikke truffet afgørelse om en foranstaltning. 4.1 Styrker i sagsbehandlingen I den socialfaglige gennemgang af fem sager ses en gennemgående rød tråd i det generelle journaliseringsarbejde. Dette bevirker blandt andet, at det er lettere at skabe sig et systematisk overblik over aktuel status i sagen. Endvidere er det herigennem lettere for en ny rådgiver at overtage en sag grundet opdateret journalføring. Af det samlede sagsmateriale i de fem gennemgåede sager fremgår det tydeligt, hvornår og med hvilket indhold, der er afholdt børnesamtale. Børnene er inddraget gennem børnesamtale med socialrådgiver som en del af forløbet dog bliver børnene ikke systematisk inddraget i forhold til løbende at blive hørt/inddraget. I to af sagerne ligger der forinden samtale med barnet og familien, en udarbejdet interviewguide, som skal danne grundlaget for indholdet i samtalen. Dette kan blandt andet være med til at sikre en god faglighed og systematik i interviewet, samtalen og mødet med familien. I to af sagerne fremgår der referater efter hjemmebesøg med videre som en del af den børnefaglige undersøgelse, hvor der afslutningsvis i referatet foretages en opsamling af socialrådgiverens foreløbige vurdering herunder undren i forhold til sammenhold af informationer. Dette er med til at skabe et godt overblik over informationerne i den børnefaglige undersøgelse, herunder opmærksomhedspunkter, samt planlægning af yderligere samtaler og indhentelse af relevant materiale til brug for den børnefaglige undersøgelse. Der foreligger i alle de tre sager med iværksatte foranstaltninger gennemarbejdede handleplaner, hvoraf der fremgår tydelige målbare mål. Dette er blandt andet medvirkende til, at der skabes mulighed for tæt og hensigtsmæssig opfølgning og at leverandøren og familien konkret ved, hvilke arbejdspunkter der i foranstaltningen skal arbejdes konkret med. 4.2 Udfordringer i sagsbehandlingen I de to sager uden iværksættelse af foranstaltninger, er der truffet flere afgørelser om igangsættelse af børnefaglig undersøgelse uden at disse færdiggøres. Det ses endvidere, at forældrene ikke er tilstrækkelig orienteret om undersøgelsesforløbet samt processen i forbindelse hermed. Der ses, at beslutningsgrundlaget trækker i langdrag, som ikke vurderes hensigtsmæssig i forbindelse med afhjælpning af børnenes og familiernes vanskeligheder. I 4 ud af de 5 sager, som VISO har vurderet, er 4 måneders fristen i undersøgelserne overskreddet væsentligt. Sagerne trækker ud idet der i lang tid forsøges opnået et samarbejde med forældrene. Det generelle billede i alle 5 sager er, at det ikke af undersøgelserne fremgår, hvorledes 19/36

20 forældrene forholder sig til de påtænkte foranstaltninger. Det fremgår således ikke tydeligt, hvorvidt der kan være evt. samarbejdsbarrierer i et foranstaltningsforløb. I undersøgelsessager, hvor det kunne være hensigtsmæssigt at indhente lægelige oplysninger omkring forældrenes heldbredstilstand ses disse ikke indhentet, hvilket bevirker at socialrådgiveren udelukkende konkluderer ud fra forældrenes eget udsagn om sundhedsmæssige forhold. Der ses ikke i nogen af de børnefaglige undersøgelser en systematisk inddragelse af barnets og familiens netværk herunder relevante og betydningsfulde personer i barnets liv, hvilket gør det uklart om der er taget stilling til, om der er ressourcer i netværket der kan afhjælpe barnets og familiens vanskeligheder. 4.3 Samlet socialfaglig vurdering Den samlede vurdering af de 5 sager viser eksempler på sager, hvor Rebild Kommune efter deres genopretning af sagerne, er nået langt i forhold til at sikre en systematisk og socialfaglig tilgang, til gavn for det enkelte barn med behov for særlig støtte. Gennemgangen af de 5 sager viser eksempler, hvor børnene inddrages efter hensigten i loven, at journalpligten overholdes, at man i nogle af sagerne på en meget kompetent måde planlægger og vurderer muligheder i den børnefaglige undersøgelse samt at der arbejdes aktivt med brugen af foranstaltningshandleplaner som et aktivt styringsredskab ved opfølgning ud fra målbare konkrete mål. Rebild Kommune kan dog med fordel fortsat have fokus på de børnefaglige undersøgelser herunder gøre det tydeligt, hvornår der er truffet en afgørelse om udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse. Dette i forhold til at sikre, at tidsfristen overholdes, samt at forældrene orienteres om det påtænkte forløb. Rebild Kommune skal endvidere være opmærksom på, hvordan der sikres den rette balance i forhold til at forsøge at skabe et samarbejde med forældrene og sikre barnets tarv. Særligt i to af sagerne ses, at forældreperspektivet vægtes højre end børneperspektivet hvilket ikke er hensigten med Barnets Reform. Rebild Kommune skal derudover være opmærksom på, hvordan barnets netværk kan inddrages og understøttes i at bidrage til barnets liv. 4.4 Systematiske opmærksomhedspunkter gennem et sagsforløb Der ses i sagerne uden iværksættelse af foranstaltninger, at der er truffet flere afgørelser om igangsættelse af den børnefaglige undersøgelse uden at disse færdiggøres. I den forbindelse ses et billede af, at forældrene ikke er tilstrækkelig orienteret om undersøgelsesforløbet samt processen i forbindelse hermed. Der ses derved en tendens til, at beslutningsgrundlaget trækker i langdrag, som ikke vurderes hensigtsmæssig i forbindelse med afhjælpning af børnenes og familiernes vanskeligheder. Sagerne trækker ud idet der ses en tendens til, at der i for lang tid forsøges at opnå et (rimeligt) samarbejde med forældrene hvilket bevirker, at børnene vil modtage relevant støtte for sent. I to af sagerne ligger der forinden samtale med barnet og familien en udarbejdet interviewguide, som skal danne grundlaget for indholdet i samtalen. I to af sagerne er der referater efter hjemmebesøg med mere, som en del af den børnefaglige undersøgelse, hvor der afslutningsvis i referatet foretages en opsamling af 20/36

21 socialrådgiverens foreløbige vurdering herunder undren i forhold til sammenhold af informationer. Der ses et generelt billede i alle 5 sager af, at det ikke af undersøgelserne fremgår, hvorledes forældrene forholder sig til de påtænkte foranstaltninger. I sager, hvor det kunne være hensigtsmæssigt at indhente lægelige oplysninger omkring forældrenes heldbredstilstand ses disse ikke indhentet hvilket bevirker, at sagsbehandleren udelukkende konkluderer i undersøgelsen ud fra forældrenes eget udsagn. Der ses ikke i nogle af de børnefaglige undersøgelser en systematisk inddragelse af netværket herunder relevante og betydningsfulde personer i barnets liv. Dermed bliver det vanskeliggjort at tage stilling til, om der er ressourcer i netværket, der kan afhjælpe barnets og familiens vanskeligheder. I 4 ud af 5 sager er 4 måneders fristen for de børnefaglige undersøgelser overskreddet væsentligt. Der ses en rød tråd i journalføringen. Af materialet fremgår det tydeligt, hvornår og med hvilket indhold, der er afholdt børnesamtale. I alle sagerne er børnene inddraget gennem børnesamtale. Der foreligger i sagerne med iværksatte foranstaltninger gennemarbejdede handleplaner, hvoraf der fremgår tydelige målbare mål. Dette er medvirkende til, at der skabes mulighed for tæt og hensigtsmæssig opfølgning. 21/36

22 5 Kriterier for udvælgelse af sager til sagsgennemgangen Ankestyrelsen anmodede Rebild Kommune om at udvælge og indsende 20 sager af følgende type: 5 sager, hvor der senest er truffet afgørelse om anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet efter servicelovens 52, stk. 3, nr. 7 3 sager, hvor der senest er truffet afgørelse om familiebehandling efter servicelovens 52, stk. 3, nr. 3 3 sager, hvor der senest er truffet afgørelse om fast kontaktperson til barnet eller den unge efter servicelovens 52, stk. 3, nr. 6 3 sager, hvor der senest er truffet afgørelse om aflastning efter servicelovens 52, stk. 3, nr. 5 3 sager, hvor der senest er givet tilbud efter servicelovens 11, stk. 3 3 sager, hvor der på tidspunktet for sagens fremsendelse (endnu) ikke er truffet afgørelse om en foranstaltning efter servicelovens 52, men hvor der inden for det seneste år er flest underretninger. Ankestyrelsen opstillede følgende kriterier for Rebild Kommunes udvælgelse af de 20 sager: Sagerne skal være verserende og omhandle børn og unge mellem 0 og 17 år med særlige behov dog ikke alene med fysiske handicaps. Hvis der er truffet afgørelse/modtaget underretninger om flere søskende i en familie, skal der alene fremsendes sagsakter om det ældste af børnene. Rebild Kommune skal have været handlekommune for barnet/den unge det seneste år. De 17 sager med afgørelser efter servicelovens 52 / tilbud efter servicelovens 11 skulle endvidere opfylde følgende kriterier: Afgørelsen/ tilbuddet skal være så ny som muligt og besluttet inden for det seneste år. Dog ikke senere end 1. marts 2014, således at klagefristen er udløbet ved Ankestyrelsens modtagelse. Sagerne skal udvælges baglæns, så den første sag om for eksempel anbringelse er den første, der er truffet lige før 1. marts Den næste sag om anbringelse skal være den næst nyeste før 1. marts 2014 osv. Sagerne må ikke have været anket til og/eller behandlet i Ankestyrelsen. Sagerne må heller ikke have været behandlet af Ankestyrelsen efter servicelovens /36

23 De 3 sager med flest underretninger skulle endvidere opfylde følgende kriterier: Underretningerne skal være modtaget inden for det seneste år, og der må ikke i denne periode være iværksat en foranstaltning eller givet tilbud efter servicelovens 11 (der kan tidligere have været iværksat foranstaltninger i sagen). Sagerne må ikke have været anket til og/eller behandlet i Ankestyrelsen. Sagerne må ikke have været behandlet af Ankestyrelsen efter servicelovens /36

24 Bilag 2: Rebild Kommunes afsluttende redegørelse Som afslutning på Task Forcens indsats i kommunen, er kommunen blevet bedt om at udarbejde en samlet redegørelse, der beskriver de mål og delmål kommunen havde sat sig, samt angiver, hvilke mål og delmål kommunen vurderer at have opnået og hvilke indsatsområder kommunen fortsat arbejder med. Task Forcen har bedt kommunen udfylde sin redegørelse i de følgende 8 skemaer, der er opbygget med udgangspunkt i analyserapportens temaer og anbefalinger. 1. Politik og strategi Task Forcen har i analyserapporten d. 26. okt anbefalet, at Rebild Kommune reviderer den sammenhængende børnepolitik og opdaterer de serviceniveauer, der er udarbejdet som led i udmøntningen. sikrer, at den sammenhængende børnepolitik indeholder mål og succeskriterier, der er mulige at følge op på. At der udarbejdes en plan for, hvordan der følges op på, om målene nås, og hvordan politikerne orienteres. udarbejder en plan for, hvordan den sammenhængende børnepolitik og øvrige styringsdokumenter formidles, udbredes og implementeres i kommunen. Kommunen bedes i punktform opridse, hvilke konkrete udviklingstiltag og aktiviteter kommunen har iværksat for at imødekomme anbefalingerne Rebild Kommune har revideret Den sammenhængende børne- og ungepolitik. Godkendt i byrådet den 28. februar Der er i forbindelse med Den sammenhængende børne- og ungepolitik udarbejdet: Hvordan implementerer vi politikken. Center Familie og Handicap har revideret serviceniveaubeskrivelserne i marts 13 og igen i december 13. Der blev udarbejdet en genopretningsplan for formidling, udbredelse og implementering af bl.a. styringsdokumenterne i kommunen herunder: Bedre tværfagligt samarbejde herunder revidering af samarbejdsaftale via det koordinerende børneteam Den sammenhængende børne- og ungepolitik herunder udformning af denne Serviceniveaubeskrivelser herunder revidering og udvikling af disse Administrationsgrundlag herunder udarbejdelse af dette Kommunen bedes redegøre for status på arbejdet med anbefalingerne under temaet Politik og strategi. Hvilke mål og delmål er opnået, og hvilket arbejde resterer? Der er ifm. serviceniveaubeskrivelserne skabt et godt fundament og nogle gode beskrivelser. Serviceniveaubeskrivelserne ligger i NIS og er koblet direkte til loven. Vi er i Center Familie og Handicap meget bevidste om at det er levende dokumenter, som løbende skal revideres og følges op på. Derfor er der også taget initiativ til, at en konkret medarbejder bliver 24/36

25 projektleder vedr. det videre arbejde med implementeringen af disse dokumenter. Der skal fortsat arbejdes med at rådgiverne i de enkelte sager eksplicit vurderer bevillingerne i henhold til serviceniveaubeskrivelserne. Ift. det bedre tværfaglige samarbejde er status at Center Familie og Handicap og vores samarbejdspartnerne er mere klare på, hvilke opgaver der lægger i deres og i vores regi. Der er større tillid til, at det i konkrete sager nytter noget at kontakte Center Familie og Handicap. I august 2013 blev der i det koordinerende børneteam truffet beslutning om ny struktur for det tværfaglige samarbejde. Herefter tager det generelle tværfaglige samarbejde udspring i 3 årlige møder i hvert af de 7 skoledistrikter i kommunen. Det tværfaglige samarbejde på individniveau er forankret i tværfaglige møder, hvor alle relevante samarbejdsparter indkaldes specifikt. Der er til dette udarbejdede dokumenter hvor ansvarsfordelingen tydeligt fremgår. Ifm. Børne- og ungepolitikken har planen været at implementere: 5 fokusområder indenfor tematikkerne i politikken Relationer; Læring og Udvikling; Uddannelse og beskæftigelse; Sundhed og Trivsel og Børn og Unge med særlig behov for støtte. At målene indarbejdes i kontrakterne og konkretiseres yderligere. Udarbejdelse af en skole og dagtilbudspolitik. De overordnede mål omsættes til konkrete retningslinjer, administrationsgrundlag eller lignende styringsdokumenter, hvor der sættes konkrete mål for sagsbehandlingen og indsatsen. Ifm. med børne- og ungepolitikken er følgende udført: Der er udarbejdet en strategi for Fremtidens dagtilbud. Godkendt af byrådet i juni Der er udarbejdet strategi for Fremtidens Skole. Godkendt af byrådet i Endvidere har Børne- og Ungdomsudvalget i januar 2014 godkendt Fremtidens Folkeskole på vej i Rebild Kommune. Ifm. med Den sammenhængende børne- og ungepolitik skal der arbejdes videre med: Status for i hvilket omfang de 5 resultatmål er implementeret. En status for i hvilket omfang målene er indarbejdet i kontrakterne. Der er udarbejdet visitationskriterier og et administrationsgrundlag, så målgrupperne for de forskellige ydelser er tydelige og kan anvendes ensartet. Center Familie og Handicap anvender det administrationsgrundlag medarbejdernes selv har været med til at udforme. Administrationsgrundlaget er koblet til NIS hvor alle de retningslinjer, der er udarbejdet er integreret. Der forelægger stadig en del arbejde i at få videreudviklet procedure, retningslinjer, takstblade m.m. i administrationsgrundlaget. Center Familie og Handicap arbejder løbende på at udvikle og forbedre administrationsgrundlaget. Derfor er der også taget initiativ til, at en konkret medarbejder bliver projektleder vedr. det videre arbejde med implementeringen af disse dokumenter. Kommunen bedes redegøre for, i hvilken grad og hvordan udviklingstiltagene har medført en styrkelse af kvaliteten af kommunens sagsbehandling på børne- og ungeområdet. Brugen af serviceniveaubeskrivelserne har betydet at rådgiverne har et meget brugbart og anvendeligt styringsredskab ifm. bevillinger i de enkelte sager. Hertil sikrer brugen af dokumenterne at rådgiverne holder sig inden for det serviceniveau kommunen har sat med afsæt i serviceloven. I de få sager hvor rådgiver vurderer at Center Familie og Handicap skal 25/36