Analyserapport. Task Force på børne- og ungeområdet /74

Transkript

1 Analyserapport Task Force på børne- og ungeområdet /74

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Læsevejledning Præsentation af Task Forcen Analysens temaer Det videre forløb Analysens grundlag 7 2 Resume og anbefalinger Resume Anbefalinger 10 3 Afrapportering på de enkelte temaer Politik og strategi Tidlig indsats Underretninger Børnefaglige undersøgelser Handleplaner Efterværn Personrettet tilsyn Afslutning af sager Faglig ledelse og sparring Ledelsesinformation og styring 39 4 Nøgletalsanalyse 43 5 Resultat af sagsgennemgang 57 6 Resumé af interview med 5 børn, der modtager en foranstaltning i Norddjurs Kommune 72 2/74

3 1 Indledning Satspuljepartierne blev i 2012 enige om at etablere en Task Force på området udsatte børn og unge. Task Forcen er et samarbejde mellem Socialstyrelsen og Ankestyrelsen. Formålet med Task Forcen er at gå i dialog med og rådgive kommunale ledere og sagsbehandlere på området om, hvordan de kan udvikle kvaliteten af kommunens sagsbehandling, med henblik på at fremme læring og faglig kapacitetsopbygning. Dette materiale indgår som en del af det koncept, som Task Forcen anvender, når den gennemfører et længerevarende analyse- og udviklingsforløb i en kommune. 1.1 Læsevejledning Rapporten er bygget op omkring fem kapitler: 1. Præsentation af Task Forcen, analysens formål og datagrundlag. 2. Resume af analysens samlede konklusioner og anbefalinger. 3. Præsentation af delanalyserne med tilhørende anbefalinger for ti centrale temaer: Politik og strategi Tidlig opsporing og indsats Underretninger Børnefaglig undersøgelse Handleplan Efterværn Det personrettede tilsyn Afslutning Faglig ledelse og sparring Ledelsesinformation og styring 4. Nøgletalsanalyse 5. Resultat af sagsgennemgangen Hver delanalyse indeholder en kort introduktion til det pågældende tema og Task Forcens analyse med styrker, udfordringer og anbefalinger. Anbefalingerne har til formål at pege på forhold, som 3/74

4 kommunen kan fokusere på i forhold til at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen, og danner afsættet for Norddjurs Kommunes muligheder for at udarbejde en udviklingsplan for området. 1.2 Præsentation af Task Forcen Det overordnede formål med Task Forcen er at understøtte udviklingen af kvaliteten i kommunernes sagsbehandling på børneområdet gennem rådgivning af og dialog med kommunale ledere og sagsbehandlere på børneområdet. Task Forcen har således til formål at fremme læring og faglig kapacitetsopbygning i kommunerne. Task Forcen kan støtte kommunerne i at styrke kvaliteten i deres sagsbehandling og dermed i højere grad opnå et forbedret grundlag til at træffe korrekte afgørelser med udgangspunkt i børnenes behov. Task Forcen og dens ydelser er et tilbud, som alle kommuner kan benytte sig af. Det er frivilligt om og i hvilket omfang, kommunerne vil benytte sig af Task Forcen. Det er entydigt kommunernes ansvar at overholde lovgivningen på området. Det er også kommunernes ansvar at udarbejde og gennemføre en eventuel udviklingsplan på baggrund af Task Forcens analyser. Task Forcens ydelser kan bestå af enkeltstående oplæg, der skal give viden om og indsigt i et afgrænset tema. De kan også bestå af et længerevarende forløb, hvor Task Forcen på baggrund af et analysearbejde kan rådgive og gå i dialog med ledelse og sagsbehandlere i kommunerne, med henblik på at understøtte udviklingen af kvaliteten i sagsbehandlingen på børneområdet. Et længerevarende og sammenhængende udviklingsforløb vil samle relevante rådgivningstilbud på tværs af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forholds institutioner i en skræddersyet pakke til den enkelte kommune. Task Forcen består af et konsulentkorps sammensat af medarbejdere fra Socialstyrelsen og Ankestyrelsen. Task Forcens ydelser adskiller sig fra de øvrige opgaver, der i dag bliver løst af Socialstyrelsen og Ankestyrelsen i forhold til enkeltsager, rådgivning af borgere eller projekter vedrørende forebyggelse af vold og overgreb mv. De allerede eksisterende tilbud i Ankestyrelsen og Socialstyrelsen vil blive tænkt ind som delelementer i et samlet udviklingsforløb efter behov og relevans. Task Forcen vil dog ikke kunne involveres i rådgivning af borgere. Denne rapport er resultatet af Task Forcens analyse af Norddjurs Kommunes praksis på området udsatte børn og unge. Formålet har været at bidrage til læring og udvikling i Norddjurs Kommune ved at pege på forhold, der fremstår velfungerende og som styrker kommunen, samt hvilke der er udfordrende for kommunen. Rapporten ser på muligheden for udvikling eller forbedring af den daglige praksis eller de retningslinjer, der er lagt. Der vil blive taget udgangspunkt i aktuel viden om nærværende og tidligere praksis i Norddjurs Kommune set i et fremadrettet perspektiv. På baggrund af analysen og med udgangspunkt i de identificerede udfordringer giver Task Forcen en række anbefalinger, som efterfølgende kan adresseres i Norddjurs Kommunes udviklingsplan. De analyser og vurderinger der foretages i analysen, koncentrerer sig om de tidligere nævnte ti centrale temaer, jf. afsnit 1.1, og foretages på baggrund af følgende fem dimensioner: 4/74

5 Lovgivning: I analysen vurderes det, om der er identificeret forhold i kommunen, som ikke fremstår i overensstemmelse med gældende regler og praksis på området. Kommunal divergens: Analysen fremhæver forhold, hvor der er fremkommet divergerende oplysninger fra kommunen. Det kan være divergenser imellem forskellige grupper af interviewede eller resultater af forskellige dataindsamlingsmetoder. Som eksempelvis eksistens og kendskab til retningslinjer eller kommunens praksis på et område. Selvrapportering: Både i selvevalueringen og interviews foretager repræsentanter for kommunen selv vurderinger af den kommunale praksis indenfor en række områder, som anvendes i analysen. Socialfaglig vurdering: På baggrund af den aktuelt bedste viden foretager Task Forcen, på relevante områder, en socialfaglig vurdering af kommunens praksis. Der analyseres og konkluderes alene på forhold, som understøttes af aktuelt bedste viden. Deskription: I mindre udstrækning opnås igennem analysen en viden, hvor der ikke kan analyseres eller drages konklusioner ud fra de ovennævnte dimensioner. Disse forhold gengives deskriptivt i analysen. Formålet er at beskrive forhold i analysen, som kommunen selv kan tillægge vægt og eventuelt vurdere relevante for det videre arbejde med en udviklingsplan. 1.3 Analysens temaer Task Forcens analyse er bygget op om ti centrale temaer. Temaerne er centrale i forhold til at sikre kvalitet i sagsbehandlingen og i indsatsen overfor børnene og deres familier. Derudover er det i et læringsperspektiv muligt for Task Forcen at bidrage med både socialfaglige og juridiske analyser og vurderinger af kommunens indsatser og initiativer indenfor disse temaer. Temaerne er ikke nødvendigvis dækkende for alle områder, hvor der kan være et udviklingsbehov. Temaerne kan beskrives således: Politik og strategi - politisk ejerskab og styring på området. I vurderingerne indgår blandt andet, om der er udarbejdet en sammenhængende børnepolitik og øvrige styringsdokumenter, omfanget af politisk involvering, om styringsdokumenterne skaber sammenhæng mellem det forebyggende arbejde og indsatsen overfor udsatte børn og unge samt om disse er aktuelle Tidlig indsats - skriftlig strategi i kommunen for arbejdet med den tidlige indsats. Det vurderes blandt andet, om kommunen har metoder og redskaber til at opspore sårbare børn og unge. Underretninger - kommunens håndtering af underretninger, om der er retningslinjer for håndteringen af underretninger og om disse anvendes i praksis. Endelig vurderes det, om der følges op på, om retningslinjerne overholdes, og om der reageres tilstrækkeligt hurtigt på underretninger. Børnefaglig undersøgelse - retningslinjer og fælles redskaber i kommunen for gennemførelse af den børnefaglige undersøgelse, samt til inddragelse af barn, familie og netværk. I det omfang det er muligt, fokuseres endvidere på, hvorvidt børnefaglige undersøgelser og børnesamtaler er udarbejdet 5/74

6 i overensstemmelse med regler og praksis samt hvorvidt det sikres, at der sker involvering af relevant viden og andre relevante fagpersoner. Handleplaner - retningslinjer for og fælles redskaber i kommunen til udarbejdelse af handleplaner, om handleplanerne bruges som et aktivt redskab, og om barnet og familien inddrages i handleplansarbejdet. I det omfang det er muligt, vurderes det, hvorvidt handleplaner er udarbejdet i overensstemmelse med regler og praksis. Efterværn - retningslinjer i kommunen for anvendelse af efterværn og for samarbejdet vedrørende efterværn, og hvorvidt retningslinjerne anvendes. I det omfang det er muligt, vurderes det, om der ved den unges 16. år er udarbejdet en plan for den unges overgang til voksen, om der træffes beslutninger vedr. efterværn ved 17 ½ år, samt om der følges op på kommunens anvendelse af efterværn. Det personrettede tilsyn - retningslinjer i kommunen for planlægning og gennemførelse af tilsynet, og i hvilket omfang de anvendes. Herudover vurderes det, om der følges op på kommunens planlægning og gennemførelse af det personrettede tilsyn, og om der er en samtale med barnet i forbindelse med tilsynet. Afslutning af sager - retningslinjer i kommunen for, hvordan og hvornår man afslutter en sag, samt om retningslinjerne er i overensstemmelse med god sagsbehandlingspraksis på området. Faglig ledelse og sparring retningslinjer for, hvordan faglig ledelse og sparring understøtter kvaliteten i sagsbehandlingen, og hvorvidt disse retningslinjer er omsat til praksis. Herudover vurderes det, om ledelsesstruktur og løbende opfølgning bidrager til at sikre en ensartet sagsbehandling. Ledelsesinformation og styring løbende afrapportering på væsentlige faktorer i arbejdet med udsatte børn og unge. Vurderingerne bygger på om de relevante personer i kommunen har løbende og systematisk adgang til nøgletal, og om disse informationer løbende anvendes til kvalitetssikring og fremadrettet styring. 1.4 Det videre forløb Med afsæt i Task Forcens analyse og anbefalinger har Norddjurs Kommune besluttet at udarbejde en udviklingsplan, som skal sætte rammen for et udviklingsforløb i kommunen. Formålet med udviklingsplanen er at formulere en klar målsætning med klare succeskriterier for udviklingsforløbet. Desuden skal der mellem kommunen og Task Forcen være en fælles forståelse af opgaven, og de forpligtelser begge parter har i forløbet. Task Forcens bidrag til konkrete ydelser, der kan tilbydes i regi af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold (MBLIS), vil blive udarbejdet i dialog med Norddjurs Kommune. 6/74

7 Task Forcen udarbejder på baggrund af udviklingsplanen en samarbejdsaftale om det udviklingsforløb, der skal sikre gennemførelse af udviklingsplanen. Samarbejdsaftalen specificerer blandt andet, hvilke ressourcer kommunen skal afsætte for, at Task Forcens ydelser kan gennemføres efter intentionerne samt eventuelle ydelser fra andre leverandører og aktører i udviklingsforløbet. Således kan de aftalte aktiviteter igangsættes. I samarbejdsaftalen indgår desuden milepæle, der skal give mulighed for at stoppe eller justere udviklingsforløbet, hvis det vurderes, at de forventede resultater ikke kan nås. 1.5 Analysens grundlag Analysen baseres på forskelligt datamateriale, som overordnet kan kategoriseres i: En sagsgennemgang af 20 sager fremsendt af Norddjurs Kommune. Sagerne er vurderet efter principperne i Ankestyrelsens praksisundersøgelser og enkeltkommuneundersøgelser og bruges til at kunne afdække, dokumentere og kvalificere praksis i sagsbehandlingen til brug for Task Forcens analyse og anbefalinger. Endelig bruges sagsgennemgangen som grundlag for en vurdering af forbedringer i sagsbehandlingen efter Task Forcens og kommunens egen indsats. De 20 sager er tilfældigt udvalgt efter Ankestyrelsens udvælgelseskriterier. Skriftligt materiale fremsendt af Norddjurs Kommune. Oversigt over det fremsendte materiale fremgår af vedlagte bilag 1. Materialesamlingen indeholder nøgledokumenter i forhold til arbejdsgange og organisering af børn og ungesagsbehandlingen i Norddjurs Kommune. En selvevaluering udfyldt af Norddjurs Kommune. Selvevalueringen indeholder en række temaer, som Task Forcen har vurderet kan have betydning for kommunens praksis på børneog ungeområdet. Selvevalueringen er udfyldt af en række nøglepersoner i organisationen, herunder sagsbehandlere, administrative medarbejdere, faglige ledere og myndighedschefen. Nøgletal med fokus på: Budget og regnskab Befolkningsgrundlag, aldersopdelt, socioøkonomiske faktorer mv. Antal verserende sager om udsatte børn og unge, hvor antallet af sager vedrørende handicappede børn opgøres særskilt. Antal underretningssager Antal påbegyndte og afsluttede børnefaglige undersøgelser 7/74

8 Forebyggende foranstaltninger, i alt Forebyggende foranstaltninger, fordelt på foranstaltningstype Antal anbragte børn og unge fordelt på alder Afgørelser om anbringelser fordelt på alder, tvangsmæssige afgørelser Anbringelser Anbragte indenfor egen/udenfor egen kommune Misbrugsbehandling Etablerede efterværn En række semistrukturerede kvalitative gruppeinterviews med forskellige medarbejdere i Norddjurs Kommune: 10 myndighedssagsbehandlere fra henholdsvis børne- og familieteamet og ungeteamet 6 repræsentanter fra ledergruppen og faglige konsulenter 8 repræsentanter fra kommunens samarbejdspartnere i form af medarbejdere og ledere fra skoler, sundhedsplejen, UngNorddjurs, voksen/handicap og PPR 7 medarbejdere og ledere fra leverandørleddet 5 administrative medarbejdere og økonomiske konsulenter. De interviewede kan, uanset deres organisatoriske placering, alene udtale sig om udfordringerne i sagsarbejdet set ud fra deres eget perspektiv. Det følger heraf, at de fremhævede problemstillinger ikke nødvendigvis fremstår lige tydeligt eller betydelige i alle dele af organisationen, og brugen af disse er derfor alene Task Forcens ansvar. 8/74

9 Semistrukturerede kvalitative interviews med fem børn, der modtager en foranstaltning i Norddjurs Kommune. Interviewene har alene haft fokus på om børnene har oplevet at være inddraget i deres sagsforløb. De interviewede børn kan naturligvis kun udtale sig om inddragelse i sagsforløbet set ud fra deres eget perspektiv. De fremhævede problemstillinger fremstår ikke nødvendigvis lige tydeligt eller betydelige i alle interviews, og brugen af disse er derfor alene Task Forcens ansvar. 2 Resume og anbefalinger Dette kapitel indeholder et resume af hovedpointerne fra analysen og de anbefalinger, som Task Forcen vurderer, er de mest centrale for Norddjurs Kommune at have fokus på i forhold til en styrkelse af sagsbehandlingen på området udsatte børn og unge. 2.1 Resume Task Forcens analyse af Norddjurs Kommune viser, at kommunen har et betydeligt fokus på at styrke den tidlige og forebyggende indsats, herunder håndtering af underretninger. Norddjurs Kommune har udarbejdet en række politikker, styringsdokumenter og kvalitetsstandarder, som skal understøtte sagsbehandlingen og arbejdet med udsatte børn og unge. Task Forcens analyse viser samlet set, at politikker og styringsdokumenterne i en vis grad er implementeret og benyttes i hverdagen, og det er Task Forcens vurdering, at en lang række af disse dokumenter er velbeskrevne og velbegrundede. Task Forcen vurderer dog samtidigt, at enkelte af kvalitetsstandarderne, kan være for overordnet beskrevet i forhold at sikre kvalitet i sagsbehandlingen. Norddjurs Kommune har en målsætning om at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen. Det har betydet, at kommunen har valgt at implementere sagsbehandlingsmetoden ICS som den fælles socialfaglige metode og DUBU (Digitalisering af Udsatte Børn og Unge), som understøttende IT system. Task Forcen vurderer, at det er positivt i forhold til at sikre kvalitet og ensartethed i sagsbehandlingen. Analysen viser dog, at ICS, som blev påbegyndt implementeret i efteråret 2013, endnu ikke er implementeret i en grad, der bidrager til sagsbehandling af høj kvalitet. Task Forcens analyse viser samlet set, at sagsbehandlingen ikke på alle områder fungerer optimalt, og at der er behov for at fokusere på, hvordan arbejdet kan tilrettelægges og gennemføres på en måde, der sikrer kvalitet i sagsbehandlingen. Analysen viser også, at Norddjurs Kommune med fordel kan øge sit fokus på, hvordan arbejdet med faglig ledelse og kvalitetssikring kan bidrage til, at opgaverne løses på den bedst mulige måde. Task Forcens sagsgennemgang viser, at Norddjurs Kommune i de fleste sager handler kontinuerligt og følger op på nye oplysninger og underretninger i sagerne. Herunder har løbende kontakt til familier og børn. Mange af sagerne har lange forløb med komplekse problemstillinger og alvorlige hændelser. I flere sager ses dog en tendens til, at der sker en bagvendt sagsbehandling, hvor 9/74

10 oplysningsgrundlaget i form af en aktuel børnefaglig undersøgelse, handleplan samt barnets holdning til en foranstaltning først foreligger efter at afgørelsen træffes, hvilket ikke er i overensstemmelse med lovgivningen. Der er imidlertid også eksempler på sager, hvor Ankestyrelsen vurderer, at sagsbehandlingen trækker i langdrag, hvor der for eksempel går for lang tid fra afgørelsen træffes til foranstaltningen effektueres, eller hvor der går for lang tid fra dokumenteret bekymring til en børnefaglig undersøgelse igangsættes. Det er forhold, som Ankestyrelsen vurderer som værende særligt kritisable i forhold til den samlede sagsbehandlingskvalitet. 2.2 Anbefalinger På baggrund af analysen giver Task Forcen hermed en række konkrete anbefalinger til, hvordan Norddjurs Kommune med fordel kan udvikle området og imødekomme de udfordringer, som fremlægges i analysen. Uddybninger af anbefalingerne fremgår under hvert tema i selve analysen. Task Forcen anbefaler Norddjurs Kommune at: Have fokus på at omsætte vision, strategi og fokusområder til konkrete procedurer eller beskrivelser af kvalitet i sagsbehandlingen Fokusere på at sikre, at der en fælles forståelse på tværs af medarbejdergrupper af, hvornår et barn er i risiko for at komme i mistrivsel Sikre, at der er fælles faglige retningslinjer for vurderingen af underretninger for at sikre ensartet vurdering At udbygge ledelsestilsynet til også at understøtte kvaliteten af de forskellige trin i sagsprocessen fra underretning til afslutning af sager. Prioritere den fortsatte implementering af ICS som en fælles faglig metode i sagsbehandlingen Styrke arbejdet med det personrettede tilsyn Fortsat har fokus på at implementere DUBU som kilde til ledelsesinformation Fortsat har fokus på at implementere og udvikle resultatdokumentation og anvender dette som grundlag for læring og udvikling i forhold til anbringelser Rette op på de sagsbehandlingsmangler, som konstateres i sagsmålingen Sikre, at der er fokus på, at der fremadrettet rettidigt udarbejdes børnefaglig undersøgelser og handleplaner samt afholdes børnesamtaler så alle børn og unge sager i kommunen er lovmedholdige. 3 Afrapportering på de enkelte temaer Kapitlet præsenterer de ti delanalyser. Hver delanalyse indeholder indledningsvis en kort introduktion til det pågældende tema, en præsentation af kommunen i forhold til temaet samt styrker og udfordringer i forhold til kommunens praksis. Herefter følger Task Forcens samlede 10/74

11 analyse af temaet og anbefalinger til, hvordan kommunen kan styrke temaet gennem fokusområder og initiativer, der kan danne grundlag for kommunens udarbejdelse af en udviklingsplan for området. Temaerne i analysen er politik og strategi, tidlig indsats, underretninger, børnefaglige undersøgelser, handleplaner, efterværn, det personrettede tilsyn, afslutning af sager, faglig ledelse og sparring og til sidst ledelsesinformation og styring. 3.1 Politik og strategi Politik og strategi har fokus på kommunens politik og strategi på området. Vurderingerne bygger på, om der er udarbejdet en sammenhængende børnepolitik, og om politikerne har været involveret i udarbejdelsen af politikken. Det afdækkes også, om politikken skaber sammenhæng mellem det forebyggende arbejde og indsatsen overfor udsatte børn og unge, og om den er opdateret i forhold til gældende lovgivning. Derudover vurderes på, om politikken er formidlet, kendt og anvendt på området af de relevante fagpersoner, samt om den er udmøntet i konkrete retningslinjer for sagsbehandlingen. Afslutningsvis bygger vurderingen på, om der i politikken er opsat mål for kommunens arbejde på området, og om der følges op på disse mål. Præsentation af Norddjurs Kommunes politik og strategi Norddjurs Kommunes kommunalbestyrelse vedtog i 2012 en ny sammenhængende børnepolitik. Den sammenhængende børnepolitik er udarbejdet af en bredt sammensat projektgruppe med ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra flere afdelinger og forvaltninger. Den sammenhængende børnepolitik formulerer kommunens værdier, visioner, strategier og fokusområder. Målgruppen for politikken er sårbare, udsatte og truede børn. Det er i politikken beskrevet, hvordan kommunens værdisæt hænger sammen med den overordnede vision for området, og dette er herefter oversat til syv strategiområder. Det drejer sig om: 1. Tidlig, tværgående og sammenhængende indsats 2. Inklusion og fleksibilitet 3. Læring og motivation 4. Styrke forældrenes ressourcer med barnet og den unges tarv i centrum 5. Styrke børn og unges rettigheder, medbestemmelse og inddragelse 6. En sund opvækst 7. Evidensbaserede metoder, refleksion og dokumentation. Det fremgår endvidere, at fælles for strategiområderne er, at en tidlig og kvalificeret indsats er nødvendig, så mere indgribende indsatser kan undgås i fremtiden. Under hvert enkelt strategiområde er der beskrevet konkrete fokusområder. 11/74

12 I sammenhæng med og i forlængelse af den sammenhængende børnepolitik er der udarbejdet en række delpolitikker, herunder en politik for inklusion og tidlig indsats, der skal bidrage til at sikre implementeringen af de overordnede fokusområder, der er formuleret i den sammenhængende børnepolitik. Der er endvidere udarbejdet en Sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet i Norddjurs Kommune og en beredskabsplan omhandlende forebyggelse af overgreb mod børn. Den sammenhængende børnepolitik er endvidere suppleret af en række kvalitetsstandarder. Det drejer sig om: Kvalitetsstandard for Anbringelse af børn og unge (0-18 år) Kvalitetsstandard for Børn og unge med handicap (0-18 år) Kvalitetsstandard for Behandling af underretninger Kvalitetsstandard Forbyggende foranstaltninger 0-18 år Kvalitetsstandard Myndighedsafdelingens sagsbehandling indenfor børn- og ungeområdet Kvalitetsstandard Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - STU. Af kvalitetsstandarderne fremgår overordnede beskrivelser af målgrupper, eventuelle mål med indsatsen, krav til sagsbehandlere og medarbejdere, sagsgange samt henvisninger til relevant lovgivning. Indeholdt i kvalitetsstandarden for anbringelse af børn og unge er der endvidere beskrevet en anbringelsesstrategi. Af denne fremgår det, at grundholdningerne i anbringelsesstrategien er, at børn og unge kan anbringes, når: - der ikke findes mindre indgribende, formålstjenlige indsatser, der kan afhjælpe barnets mistrivsel - forældrene ønsker barnet anbragt og ikke vil medvirke til ambulante forebyggende indsatser - forældrene på grund af sygdom eller dødsfald er ude af stand til at varetage omsorgen for barnet - der er grundlag for anbringelse uden samtykke jvf. servicelovens 58. Af anbringelsesstrategien fremgår det endvidere, at der er fokus på lokale tilbud, hvilket i praksis betyder, at der løbende arbejdes med at udvikle egne lokale tilbud, der modsvarer de aktuelle behov. Derudover er der beskrevet en række standarder og ydelsesbeskrivelser i forhold til kommunens interne leverandører, som f.eks. Familiehuset. 12/74

13 Alle politikker og kvalitetsstandarder er tilgængelige på kommunens hjemmeside. Task Forcens analyse af politik og strategi Norddjurs Kommune vurderer i selvevalueringsskemaet, at kommunen i nogen grad oplever, at der er et hensigtsmæssigt politisk styringsgrundlag på børne- og ungeområdet. Det suppleres af bemærkning om, at der er en løbende opmærksomhed på at sikre sammenhæng mellem myndighedsafdelingens efterspørgsel og socialområdets tilbud. Det fremgår af interviewene, at fokusområderne beskrevet i den sammenhængende børnepolitik er kendte blandt medarbejderne, ligesom de forskellige delpolitikker er kendte blandt relevante samarbejdsparter. Af interviews med ledelsen fremgår det, at de fokusområder og strategier, der er beskrevet i den sammenhængende børnepolitik, i høj grad er styrende for sagsbehandlingen i dagligdagen. Derudover fremhæves det i interviewet med ledelsen, at der på tværs af afdelinger er fokus på at samarbejde om omsætningen af målsætningerne til det daglige arbejde. Der er således løbende møder mellem almenområdet, socialområdet og myndighedsafdelingen om, hvordan målsætningerne omsættes til praksis på de forskellige områder. Det fremgår endvidere af interviewene, at der løbende afrapporteres til det politiske niveau om målsætningerne nås og hvilke initiativer, der er iværksat. I interviews med ledelsen beskrives det endvidere, at der i visitationsprocessen er fokus på, og følges op på, om de overordnede målsætninger honoreres og om der arbejdes ud fra de forskellige kvalitetsstandarder. Det fremgår dog af interviewene med medarbejderne, at de forskellige kvalitetsstandarder ikke bruges systematisk i det daglige arbejde med sagsbehandlingen. Den manglende systematiske brug af kvalitetsstandarderne begrundes med, at kvalitetsstandarderne er overordnede og ikke handlingsanvisende for det daglige arbejde. Det er Task Forcens vurdering, at Norddjurs Kommunes sammenhængende børnepolitik, og de underliggende delpolitikker og handleplaner, er velbeskrevne og velbegrundede. Derudover er det Task Forcens vurdering, at der er sikret sammenhæng mellem både den overordnede vision, strategier og fokusområder, samt mellem de forskellige politikker og handleplaner. Det er samtidig Task Forcens vurdering, at de overordnede målsætninger er kendt på tværs af relevante medarbejdergrupper, og at der er fokus på at få målsætningerne omsat til konkret praksis og konkrete indsatser. I forhold til kvalitetsstandarderne er det Task Forcens vurdering, at medarbejderne primært har et overordnet kendskab til indholdet. Derudover er det Task Forcens vurdering, at kvalitetsstandarden for sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet primært indeholder henvisninger til de krav, der stilles i eksempelvis serviceloven, retssikkerhedsloven mv., men i mindre grad indeholder beskrivelser af, hvordan kvalitet i sagsbehandlingen defineres i forhold til 13/74

14 udredning af barnet og i forhold til iværksættelse af en foranstaltning, der matcher barnets behov bedst muligt. Det er Task Forcens vurdering, at Norddjurs Kommune med fordel kan arbejde med at konkretisere og implementere kvalitetsstandarderne i sagsbehandlingen i mere konkrete procedurer. Dette er sket i forhold til DUBU, hvor der er udarbejdet en procedure med anvisning af sagsgang. Styrker Norddjurs Kommune har generelt et godt og solidt styringsgrundlag Den sammenhængende børnepolitik og de underliggende delpolitikker og handleplaner er velbeskrevne og velbegrundede Den sammenhængende børnepolitik og de underliggende delpolitikker og handleplaner er kendte blandt medarbejdere på tværs af områderne Der er i de øvrige styringsdokumenter fokus på at opnå målsætningerne om den tidlige indsats og det forebyggende arbejde. Udfordringer Kvalitetsstandard for sagsbehandlingen på børne- og ungeområdet indeholder ikke konkrete beskrivelser af, hvad kvalitet i sagsbehandlingen er Kvalitetsstandarderne anvendes ikke af alle medarbejdere. Task Forcen anbefaler, at Norddjurs Kommune: Har fokus på at omsætte vision, strategi og fokusområder til beskrivelser af kvalitet i sagsbehandlingen Sikre et større kendskab til kvalitetsstandarderne blandt medarbejdere. 3.2 Tidlig indsats Task Forcen fokuserer under dette tema på, hvorvidt kommunen har en skriftlig strategi for arbejdet med den tidlige indsats. Vurderingerne bygger på, om strategien indgår i den sammenhængende børnepolitik eller findes på anden vis, og om kommunens organisering understøtter en tidlig opsporing og indsats. Herudover vurderes det, om kommunen har metoder og redskaber til at opspore sårbare børn og unge, om der er beskrevne indsatser for en tidlig indsats, om strategi, metoder og indsats er kendt i almenområdet og anvendes i praksis, samt om kommunen følger op på sit arbejde med tidlig indsats. Præsentation af Norddjurs Kommunes arbejde med tidlig indsats Af Norddjurs Kommunes sammenhængende børnepolitik fremgår det, at en tidlig, tværgående og 14/74

15 sammenhængende indsats er afgørende i arbejdet med børn og unge, der synes at mistrives eller på anden måde ikke udvikler sig som forventet. Det fremgår endvidere, at en tidlig indsats kræver, at de fagprofessionelle omkring barnet og den unge har redskaberne til systematisk at kunne opspore børn og unge i faldende trivsel, samt den fornødne viden om tidlige signaler på mistrivsel og overgreb. Derudover skal de fagprofessionelle være opmærksomme på deres handlemuligheder og forpligtelser til at handle, når de får kendskab til eller har mistanke om, at et barn eller ung ikke trives eller, at et barn eller en ung udsættes for overgreb. Børnelinealen er vedlagt som bilag til den sammenhængende børnepolitik. Udover den sammenhængende børnepolitik er der i 2012 udarbejdet en politik for inklusion og tidlig indsats. Politikken er bygget op om en beskrivelse af de overordnede visioner, strategiområder og konkrete indsatsområder. Af politikken fremgår det blandt andet, at det er de fagprofessionelles ansvar at sikre, at der er en rød tråd gennem hele børnelivet. Endvidere fremgår det, at der skal være fokus på at sikre relevant kompetenceudvikling af medarbejdere i forhold til at sikre en tidlig indsats. Konkret er der etableret tværfaglige sparringsmøder, såkaldte KUK møder, hvor medarbejdere i almenområdet og myndighedssagsbehandlere på børneområdet kan drøfte både konkrete og mere generelle problemstillinger. Derudover er der igangsat en ordning, hvor ressourcer svarende til to socialrådgiverstillinger gør det muligt, at tilknytte medarbejdere fra myndighedsafdelingen til skoler og dagtilbud i kommunen. I den forbindelse blev der sendt et brev ud til samarbejdspartnere i almenområdet om ordningen, og hvad de to socialrådgiveres rolle er. Af brevet fremgår det, at socialrådgiverne skal hjælpe skoler og dagtilbud med at vurdere, om der er behov for at iværksætte yderligere støtte, og endvidere at bidrage til at koordinere skolernes indsats, før der eventuelt opstår behov for yderligere støtte. Af brevet fremgår det endeligt, at forældre og børn også kan få råd og vejledning af socialrådgiverne. På ungeområdet er der i en strategiplan for UngNorddjurs beskrevet, hvordan medarbejdere og ledelse i UngNorddjurs skal bidrage til, at kommunens overordnede strategi for arbejdet med forebyggelse og tidlig indsats føres ud i livet. Som led i den overordnede strategi er der implementeret PALS på flere af kommunens skoler, og programmet PMTO er etableret som en del af ydelseskataloget i forhold til den tidlige indsats. Der er udarbejdet en kvalitetsstandard for sundhedsplejens arbejde, herunder beskrivelse af, at formålet med arbejdet er at bidrage til en tidlig og opsporende indsats. Derudover er der udarbejdet en folder til borgere og medarbejdere i almenområdet om muligheden for anonym rådgivning. Der er etableret et Familiehus i Norddjurs Kommune. Der er udarbejdet en kvalitetsstandard for Familiehuset. Af denne fremgår, hvilke ydelser der tilbydes, og den forventede varighed af de forskellige ydelser, herunder ydelser bevilliget efter servicelovens 11, stk /74

16 Task Forcens analyse af tidlig indsats Af selvevalueringen fremgår det, at Norddjurs Kommune i nogen grad lykkes med arbejdet med opsporing og tidlig indsats. Det fremgår af Task Forcens interviews med repræsentanter for almenområdet, at både de overordnede visioner i den sammenhængende børnepolitik og politikken for inklusion og tidlig indsats er kendte blandt medarbejderne, og at dette har betydet, at der i almenområdet er et stærkt fokus på den tidlige indsats og det opsporende arbejde. Af selvevalueringen fremgår det, at børnelinealen er et fælles redskab til opsporing af børn og unge, der er i risiko for at komme i mistrivsel, og er vedlagt som bilag til den sammenhængende børnepolitik. Det fremgår endvidere, at der er løbende formidling fra myndighedsafdelingen til almenområdet om arbejdet med opsporing og tidlig indsats. Dette billede kan dog ikke til fulde genkendes i interviewene med medarbejdere fra almenområdet. Her beskrives det, at der er en vis usikkerhed om, hvordan man skal vurdere om et barn er i risiko. Det fremgår dog samtidigt af interviewene, at samarbejdet med de socialrådgivere, der er tilknyttet skoler og dagtilbud, er etableret, og forventningen er, at det vil bidrage til, at der kan blive en ensartet forståelse af, hvornår man skal være bekymret, og hvilke opgaver, der kan løses i almenområdet. Af interviewene med myndighedssagsbehandlerne fremgår det, at de oplever at have kendskab til både den sammenhængende børnepolitik og politikken for inklusion og tidlig indsats. Endvidere fremgår det, at det opleves, at skoler og dagtilbud i høj grad har fokus på det inkluderende arbejde og den tidlige og opsporende indsats. Dog fremgår det også af interviewene, at det tværfaglige samarbejde på tværs af almenområdet og myndighedsafdelingen, som er i fokus i både politikker og standarder, ikke til fulde er implementeret. Særligt bliver det fremhævet, at de såkaldte KUK møder ikke altid fungerer efter hensigten. Det, der bliver fremhævet som særligt problematisk, er en manglende fælles forståelse af socialrådgiverens rolle på disse møder. Derudover bliver det italesat, at der ikke er en fælles forståelse for, hvornår et barn er udsat. Det fremgår af interviewene med medarbejdere fra almenområdet og myndighedssagsbehandlere, at det kan have den betydning, at der kan være stor forskel på, hvor tunge problemstillinger, der bliver taget op på KUK møderne, hvilket igen kan føre til, at møderne ender med at blive sagsbehandlingsmøder og ikke konsultative møder med fokus på en koordineret og tidlig indsats. I forhold til arbejdet med 11, stk. 3. foranstaltninger beskrives det i interviews med både myndighedssagsbehandlere og leverandørleddet, at der ikke er udarbejdet retningslinjer for, hvornår man iværksætter støtte efter denne paragraf, og der er ikke en fælles forståelse af, hvilke børn, der er målgruppen for denne. Der er dog en klar og fælles forståelse af, at det er Familiehuset, der yder støtte efter 11, stk. 3., og der en fælles forståelse af, hvilke typer 16/74

17 problemstillinger, der kan arbejdes med i Familiehuset. Af interviewene med både myndighedssagsbehandlere, medarbejdere fra almenområdet og leverandørleddet fremgår det, at den fælles koordinerede indsats risikerer at stoppe, hvis der iværksættes støtte til barnet eller overfor familien. Der savnes en klar beskrivelse af, hvordan det tværfaglige samarbejde skal foregå, når der bliver igangsat eksempelvis en forebyggende foranstaltning. Af interviewet med ledelsen fremgår det, at der på ledelsesniveau ofte afholdes møder mellem ledere fra almenområdet, leverandørleddet og myndighedsafdelingen. Formålet med møderne er at sikre, at der bibeholdes fokus på den tidlige og forebyggende indsats. Det er Task Forcens overordnede vurdering, at Norddjurs Kommune har udarbejdet relevante politikker og strategier for det tidlige og forebyggende arbejde. Det er endvidere Task Forcens vurdering, at politikkerne og strategierne er kendte blandt relevante medarbejdergrupper, og at det har ført til et øget fokus på arbejdet med den tidlige og forebyggende indsats. Det er Task Forcens vurdering, at der er etableret relevante mødefora og muligheder for at sikre en koordineret og tidlig indsats. Det er dog samtidig Task Forcens vurdering, at disse muligheder ikke til fulde lever op til de forventninger, som er beskrevet i politikker og strategier. Særligt vurderer Task Forcen, at det er en udfordring, at der ikke er en fælles forståelse af, hvornår et barn er i risiko for mistrivsel, da det kan føre til en uensartet brug af eksempelvis KUK møderne. Styrker Der er udarbejdet relevante politikker og strategier for arbejdet med tidlig indsats Politikkerne og strategierne er kendte blandt medarbejderne Der er etableret relevante mødefora og muligheder for at sikre en koordineret og tidlig indsats Der er fokus både i almenområdet og myndighedsafdelingen på den tidlige og forebyggende indsats. Udfordringer De forskellige muligheder for at sikre den tidlige indsats er ikke fuldt ud implementeret Der er ikke udarbejdet retningslinjer for brugen af 11, stk. 3. Det opleves ikke blandt medarbejdere, at der på tværs af områderne er en fælles forståelse af, hvornår et barn er i risiko for at komme i mistrivsel. Task Forcen anbefaler, at Norddjurs Kommune: Fokuserer på at sikre, at der en fælles forståelse på tværs af medarbejdergrupper af, 17/74

18 hvornår et barn er i risiko for at komme i mistrivsel Beskriver retningslinjer for brugen af 11, stk. 3. Har fokus på, om de forskellige mødefora bliver brugt mest hensigtsmæssigt. 3.3 Underretninger Task Forcen fokuserer under dette tema på, hvorvidt kommunen har en skriftlig strategi for arbejdet med underretninger, herunder hvordan der følges op på underretninger. Vurderingerne bygger på, om kommunen har retningslinjer for underretninger, og om retningslinjerne er formidlet og kendt blandt de relevante fagpersoner i organisationen. Det vurderes også, om kommunen har redskaber eller blanketter til at håndtere underretninger, og om disse anvendes i praksis. Præsentation af Norddjurs Kommunes arbejde med underretninger Af Norddjurs Kommunes sammenhængende børnepolitik fremgår det, at de fagprofessionelle omkring barnet skal være opmærksomme på deres handlemuligheder og forpligtigelser til at handle, når de får kendskab til eller mistanke om, at et barn eller ung ikke trives eller udsættes for overgreb. Endvidere fremgår det, at det hurtigt skal undersøges, hvad bekymringen omhandler, så der kan handles hurtigt og målrettet. I politikken for inklusion og tidlig indsats, fremgår det endvidere, at de fagprofessionelle skal have opdaterede kompetencer til at handle i forhold til børn og unge, herunder underrette, når der er behov herfor. Der er i november 2013 udarbejdet en kvalitetsstandard for behandling af underretninger. Kvalitetsstandarden er opdateret efter de ændringer, der kom med Overgrebspakken og beskriver konkret, hvordan underretninger skal modtages og behandles. Derudover er det beskrevet, hvordan myndighedsafdelingen er organiseret i forhold til modtagelse af underretninger og den videre proces, og det fremgår, at der er to socialrådgivere, der har særlige kompetencer i forhold til sager af mere alvorlig karakter. Disse to socialrådgivere har en generel konsulentfunktion overfor deres kollegaer og inddrages, hvis der er tvivl om indsatsniveau. De to socialrådgivere kan altid handle resolut på akutte underretningssager. I kvalitetsstandarden beskrives eksempler på, hvad der for offentligt ansatte kan give grund til at antage, at et barn eller ung har behov for særlig støtte. Endelig er det beskrevet, hvilke oplysninger der kan være relevante for modtageren af en underretning fra en offentligt ansat. Det fremgår her, at der ikke er formkrav i forhold til underretninger, og at det er myndighedsafdelingens ansvar at vurdere og behandle alle underretninger. 18/74

19 Task Forcens analyse af underretninger Det fremgår af Norddjurs Kommunes selvevaluering, at behandlingen af underretninger i høj grad håndteres hensigtsmæssigt. Det fremgår endvidere, at retningslinjerne som beskrevet i kvalitetsstandarden er implementeret, og at der følges op på antallet og typen af underretninger hver måned. Der udarbejdes desuden undersøgelse af underretningernes indhold og antal to gange årligt. Derudover fremgår det, at der har været afholdt et kursus om underretningspligten for medarbejdere og samarbejdspartnere. Af interviewene med medarbejdere fra almenområdet og leverandørleddet fremgår det, at der er kendskab til kvalitetsstandarden og reglerne for underretninger. Det fremgår endvidere, at der i forlængelse af arbejdet med den tidlige og forebyggende indsats er kommet et skærpet fokus på at afsende underretninger, hvis der er mistanke om mistrivsel. Det fremgår dog samtidig i interviewene, at der ikke er fælles forståelse af, hvornår et barn er udsat og derved passer ind i de beskrivelser, som fremgår af kvalitetsstandarden. Samtidig fremgår det, at der på visse skoler er praksis for, at man rådfører sig med den myndighedssagsbehandler, der er tilknyttet skolerne, hvis der er tvivl om, hvorvidt, der skal underrettes. Af interviewene med myndighedssagsbehandlerne fremgår det, at der ikke er fælles praksis for, hvordan underretningerne håndteres i de forskellige teams og på henholdsvis børneområdet og ungeområdet. Der er således forskel på, hvordan der vurderes på om en underretning er akut eller om den skal føre til eksempelvis en 11, stk. 3. foranstaltning eller om der skal igangsættes en børnefaglig undersøgelse. Samtidig fremgår det af interviews med myndighedssagsbehandlerne, at der, udover kvalitetsstandarden for underretninger, ikke er udarbejdet fælles retningslinjer internt i Børne- og familieteamet eller Unge- og Voksenteamet for, hvordan man vurderer, om en underretning er akut. Det fremgår dog samtidigt, at der er praksis for at drøfte underretninger på teammøder, med det formål at sikre ensartethed i behandlingen og vurderingen af underretninger. Af interview med ledelsen fremgår det, at der i høj grad er fokus på arbejdet med underretninger i Norddjurs Kommune. Der laves kontinuerlige ledelsestilsyn og der følges op på antallet og typen af underretninger én gang om måneden. Derudover udarbejdes der to gange om året en undersøgelse af underretningernes indhold og antal. Der afrapporteres løbende til det politiske niveau om arbejdet med underretninger. Det er Task Forcens vurdering, at det er meget positivt, at Norddjurs Kommune har fokus på håndteringen af underretninger. Derudover er det Task Forcens vurdering, at kvalitetsstandarden for underretninger er velbeskrevet og handlingsanvisende for både borgere og medarbejdere. Task Forcen vurderer endvidere, at praksis for løbende at føre tilsyn med antallet og indholdet af underretninger kan bidrage til at sikre en ensartet håndtering og behandling af underretninger. Det er dog samtidig Task Forcens vurdering, at der ikke er i lige så høj grad er fokus på, hvordan 19/74

20 underretningerne vurderes i myndighedsafdelingen, dvs. ensartethed i vurdering af bekymringsgrader og ensartethed i de efterfølgende handlinger. Det er derfor Task Forcens vurdering, at der mangler tydelige faglige retningslinjer for, hvordan alvoren i en underretning i praksis skal vurderes, når den modtages i forvaltningen. På baggrund af interviewene med sagsbehandlere og medarbejdere i almenområdet vurderer Task Forcen, at der er en uensartet opfattelse af, hvornår der skal underrettes. Task Forcen vurderer derfor, at Norddjurs Kommune kan øge fokus på, at der er en fælles forståelse på tværs af myndighedsafdelingen om, hvordan man vurderer underretninger, herunder om der skal iværksættes en børnefaglig undersøgelse eller anden form for støtte. Styrker Der er i høj grad fokus på den tidlige og forebyggende indsats, herunder hvornår der skal underrettes Der er fokus på kompetenceudvikling i forhold til almenområdets arbejde med underretninger Der er udarbejdet en kvalitetsstandard for underretninger, der tydeligt beskriver for underretter, hvad sagsgangen er Der er kendskab til kvalitetsstandarden blandt relevante medarbejdere Der følges løbende op fra ledelsens side på antal og indhold i underretninger. Udfordringer Der er ikke fælles opfattelse på tværs af myndighedsafdelingen for, hvordan man vurderer bekymringsgrader i forhold til underretninger Der er ikke en fælles forståelse af, hvornår et barn er udsat på tværs af de relevante områder. Task Forcens anbefaler, at Norddjurs Kommune: Sikrer, at der er fælles faglige retningslinjer for vurderingen af underretninger og hvornår et barn er udsat. 3.4 Børnefaglige undersøgelser Temaets fokus er på, hvorvidt der er retningslinjer og fælles redskaber for gennemførelse af den børnefaglige undersøgelse, børnesamtalen og til inddragelse af barn, familie og netværk. Der fokuseres endvidere på, hvorvidt den børnefaglige undersøgelse er i overensstemmelse med regler og praksis, samt hvorvidt det sikres, at der sker involvering af relevant viden og andre relevante 20/74

21 fagpersoner. Endelig er der fokus på, om den børnefaglige undersøgelse gennemføres, når der er taget beslutning herom. Præsentation af Norddjurs Kommunes arbejde med børnefaglige undersøgelser I kommunens sammenhængende børnepolitik er det et særligt fokuspunkt, at der skal ske en tidlig, tværgående og sammenhængende indsats. Det indebærer blandt andet et mål om, at der [for børn og unge med behov for særlig støtte] skal arbejdes hurtigt med en undersøgelse af problemstillingens karakter og omfang, så indsatsen kan blive iværksat så hurtigt som muligt. Der er således politisk og strategisk fokus på den helhedsorienterede udredning herunder den børnefaglige undersøgelse - og indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Norddjurs Kommune påbegyndte implementering af den socialfaglige metode ICS i efteråret 2013, og kommunen oplyser i selvevalueringen, at metoden siden efteråret er anvendt som metodisk grundlag for arbejdet med børnefaglige undersøgelser. Implementering af DUBU blev påbegyndt i foråret Den valgte organisering betyder, at den enkelte rådgiver varetager alle faser af sagsbehandlingen i en børne- eller ungesag. Det gælder både i Børne- og familieteamet og i Ungeteamet. Det er den enkelte rådgiver, som har kompetence til at beslutte for eksempel på baggrund af underretninger - om der skal påbegyndes en børnefaglig undersøgelse. Der er udarbejdet flere kvalitetsstandarder for myndighedssagsbehandlingen inden for børne- og ungeområdet. Standarderne omfatter blandt andet den generelle sagsbehandling, forebyggende foranstaltninger og anbringelser af børn og unge samt underretninger. Det fremgår af den generelle standard, hvad en børnefaglig undersøgelse skal omfatte, hvornår der skal foreligge en børnefaglig undersøgelse, samt at undersøgelsen skal danne grundlag for, at der kan træffes beslutning om en foranstaltning. Beskrivelserne bygger primært på gældende lovtekst. Herudover fremgår det af kommunens beredskab, hvordan myndigheden handler på viden eller mistanke om overgreb. Herunder at børnehuset skal benyttes ved udredning i forhold til den børnefaglige undersøgelse, når flere myndigheder er involveret. Kommunens værdigrundlag, som fremgår af den sammenhængende børnepolitik, omfatter endvidere et særligt fokus på at styrke børn og unges rettigheder, medbestemmelse og inddragelse. Samt at indsatser over for et barn skal tage udgangspunkt i at understøtte de ressourcer, der er i familien og det central netværk. Det fremgår af børnepolitikken, at det skal sikres, at børn og unge bliver hørt ikke bare formelt men reelt. Der er således fra politisk side en målsætning om at inddrage barnets og den unges stemme i sagsbehandlingen, samt at netværket skal inddrages. I kvalitetsstandarden for myndighedsafdelingens sagsbehandling står beskrevet, hvornår der skal afholdes børnesamtale, formålet med samtalen samt at samtalen skal tilpasses barnets alder og 21/74

22 udviklingsniveau. Det er ikke beskrevet, om der skal anvendes konkrete metoder og redskaber til at inddrage familie og netværk. Task Forcens analyse af børnefaglige undersøgelser Norddjurs Kommune vurderer i selvevalueringen, at arbejdsgangen i forhold til udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser i nogen grad er tilfredsstillende. Det uddybes ikke yderligere, hvad der ligger til grund for vurderingen. Der eksisterer ingen særskilte retningslinjer for, hvordan Norddjurs Kommune arbejder med børnefaglige undersøgelser. Kvalitetsstandarderne gengiver primært lovgivningens beskrivelser. Af selvevalueringen fremgår det, at ICS danner grundlaget for arbejdet med børnefaglige undersøgelser både i forhold til at sikre ensretning, systematik og lovmedholdelighed. Interview med medarbejdere bekræfter, at ICS er et kendt redskab blandt myndighedssagsbehandlerne, som alle har været på kursus i ICS. Det fremhæves imidlertid som en problemstilling, at implementeringen af DUBU har skygget for og sat implementeringen af ICS i stå særligt i Børne- og familieteamet. ICS anvendes i højere grad systematisk i Ungeteamet herunder i forhold til, hvornår der skal påbegyndes en børnefaglig undersøgelse. Task Forcens vurderer, at der bør være større grad af opmærksomhed i Børne- og familieteamet i forhold til at sikre ensrettede kriterier for, hvornår en børnefaglig undersøgelse skal påbegyndes. Herunder at anvende ensartede metoder til screening af barnets eller den unges behov for støtte. Det er samtidig Task Forcens vurdering, at ICS endnu ikke giver fælles fagligt udgangspunkt for udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser. Det fremgår af det skriftlige materiale og bekræftes ved interviews, at det primært er handleplanen, som danner grundlag for at kunne træffes afgørelse om og bevilling af en foranstaltning. Sagsgennemgangen bekræfter dette, idet der er eksempler på afgørelser om foranstaltninger, som er truffet, uden at der har foreligget en opdateret og aktuel børnefaglig undersøgelse. Desuden betyder fravær af et egentligt fagligt ledelsestilsyn, som beskrevet i afsnit om faglig sparring, at der heller ikke er tilstrækkeligt ledelsesmæssig sikring af, at der udarbejdes børnefaglige undersøgelser. Det fremgår af interviews med ledelsen, at der er en klar forventning om, at implementeringen af DUBU vil afhjælpe dette, og det vil ikke være muligt at iværksætte foranstaltning uden en afsluttet børnefaglige undersøgelse og handleplan. Interviews med medarbejdere i Børne- og familieteamet viser, at der ikke er helt ens opfattelse af bevillingskompetencer - herunder hvem der har kompetencen til at træffe afgørelser om foranstaltninger samt i hvilket forum, afgørelser træffes. Der er ikke samme uklarhed i Ungeteamet, hvor det er kendt af rådgiverne, at bevillingskompetencen varetages af en visitator. Det er Task Forcens vurdering, at der er behov for afklaring af og tydeliggørelse af bevillingskompetencer og bevillingsfora. Det bør være mere tydeligt, hvornår der træffes en 22/74

23 afgørelse i juridisk forstand, så lovgivningens krav inden afgørelsen kan overholdes. På baggrund af interviewene vurderer Task Forcen, at der er et fastlagt og kendt serviceniveau for brugen af 11, stk. 3. Serviceniveauet omfatter otte samtaler i Familiehuset. Det kan imidlertid være uhensigtsmæssigt, at 11 stk. 3 anvendes af Børne- og familieteamet som vente-foranstaltning indtil, der kan påbegyndes en børnefaglig undersøgelse. Det fremgår af vejledningen til serviceloven, at der er mulighed for at benytte tilbud efter 11, imens den børnefaglige undersøgelse udarbejdes. Dette benyttes af Norddjurs Kommune, men på baggrund af interviews vurderer Task Forcen, at der kan være oparbejdet en uhensigtsmæssig brug af 11, 3,. Der iværksættes således 11-støtte i sager, hvor der er formodning om, at der er behov for foranstaltning efter 52 uden at der med det samme påbegyndes en børnefaglig undersøgelse. Task Forcen gør opmærksom på, at servicelovens 52, stk. 2 også giver mulighed for at iværksætte støtte efter 52 sideløbende med, at den børnefaglige undersøgelse pågår. Leverandører af foranstaltninger fortæller, at rådgiverne benytter muligheden for at få faglig sparring under udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser. Task Forcen vurderer, at det bidrager positivt til undersøgelsesarbejdet, at rådgivere indhenter faglig sparring hos de leverandører, der skal levere foranstaltninger. Ankestyrelsens sagsgennemgang viser, at halvdelen af sagerne ikke opfylder kravene om, at der inden afgørelse om foranstaltning skal foreligge en aktuel børnefaglig undersøgelse. Der er eksempler, hvor den børnefaglige undersøgelse først er udarbejdet efter afgørelsen, eller hvor der ikke er udarbejdet et supplement, der vedrører den aktuelle afgørelse, og dermed er afgørelsen truffet uden et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Der er endvidere eksempler på sager, hvor firemåneders fristen ikke er overholdt fristen er overskredet med mellem 2 og 8 måneder. Task Forcen vurderer, at Norddjurs Kommune generelt er opmærksomme på at inddrage børn og unge i sagsbehandlingen. Sagsgennemgangen viser, at der i de fleste sager er løbende og kontinuerlig kontakt til familien og barnet eller den unge. I forhold til den lovpligtige børnesamtale inden der træffes afgørelse, viser sagsgennemgangen, at reglerne vedrørende børnesamtalen er overholdt i to tredjedele af sagerne, mens reglerne ikke vurderes at være overholdt i en tredjedel af sagerne. Der er enkelte tilfælde, hvor det skyldes, at samtalen slet ikke er afholdt inden afgørelsen er truffet. I kvalitetsstandard for myndighedsarbejdet fremgår det, at kommunen har pligt til at tilbyde barnet eller den unge en samtale som led i undersøgelsen, inden der træffes afgørelse. Det er Task Forcens vurdering, at formuleringen er for upræcis, idet det ikke tydeligt fremgår, at formålet med børnesamtalen inden afgørelsen er at tilvejebringe barnets holdning til foranstaltningen. Der henvises primært til den børnesamtale, som skal afholdes som led i den børnefaglige undersøgelse. Denne samtale er ikke nødvendigvis tilstrækkelig, hvis der ikke er talt om barnets holdning til den påtænkte foranstaltning. I de tilfælde skal der holdes en samtale inden afgørelsen 23/74

24 træffes, jf. serviceloven 48. Norddjurs Kommune henviser i selvevalueringen til, at ICS-systematikken benyttes som metode til inddragelse af familie og netværk ved undersøgelser, og at netværk inddrages, hvis muligt. Kvalitetsstandarderne for sagsbehandlingen udmønter ikke kommunens overordnede værdi i forhold til inddragelse af familie og netværk. Der foreligger således ikke retningslinjer for, om der er bestemte redskaber som udover ICS skal benyttes til afdækning af familie og netværk (for eksempel genogrammer, netværkskort mv.). Der fremgår ikke, om Norddjurs Kommune aktivt har taget stilling til andre inddragende metoder. Task Forcen bemærker imidlertid, at Norddjurs Kommune har en relativt høj andel anbringelser i netværket sammenlignet med landsgennemgennemsnittet og den valgte referencegruppe, hvilket kan indikere et vist fokus på at anvende ressourcer i netværket. Styrker - Værdigrundlag og politikker fremhæver fokus på en helhedsorienteret og hurtig udredning samt inddragelse af barnet og den unge - Det er prioriteret, at alle rådgivere skal arbejde efter samme socialfaglige metode (ICS), og der har været gennemført kurser i metoden - Der foreligger aktuelle kvalitetsstandarder for sagsbehandlingen, som er tilgængelige på kommunens hjemmeside, og der er åbenhed i forhold til borgere og fagpersoner om, hvilke retningslinjer der ligger til grund for myndighedens arbejde. Udfordringer - Den socialfaglige metode ICS er ikke fuldt implementeret - Der er truffet afgørelser om foranstaltninger, uden at den fornødne dokumentation i form af en aktuel børnefaglig undersøgelse er udarbejdet - Der er truffet afgørelser om foranstaltninger, uden at der gennemført den lovpligtige børnesamtale - Der er ikke fastlagt kriterier for opstart af børnefaglig undersøgelse - Kvaliteten af børnefaglige undersøgelser indgår ikke systematisk i ledelsestilsynet - Der er ikke fastlagt fælles kvalitetsstandarder for den gode børnefaglige undersøgelse. Task Forcen anbefaler, at Norddjurs Kommune: - Udarbejder kriterier for, hvornår en børnefaglig undersøgelse påbegyndes, så der sikres en ens tilgang og forståelse i hele organisationen. Kriterierne skal sikre ensretning både mellem de enkelte rådgivere samt på tværs mellem Børne- og familieteamet og Ungeteamet - Etablerer en sagsgang som betyder, at børnefaglige undersøgelser udarbejdes og afsluttes inden der træffes afgørelse om en foranstaltning. Herunder tydeliggør, hvornår der træffes 24/74

25 en afgørelse i juridisk forstand - At ledelsestilsynet videreudvikles til også at omfatte kvaliteten af de børnefaglige undersøgelser - At kvalitetsstandarderne i højere grad beskriver formålet med de børnesamtaler, der skal afholdes, inden der træffes afgørelse om en foranstaltning. 3.5 Handleplaner Temaet fokuserer på, om der er fælles redskaber til udarbejdelse af handleplaner, samt om handleplanerne bruges som et aktivt redskab. Endvidere er der fokus på, om der følges op på handleplanerne, og om det er klart beskrevet, hvad formål og mål med indsatsen er. Derudover baseres vurderingen på, om der laves handleplaner i relevante sager, om barnet og familien inddrages og endelig, om der er udarbejdet retningslinjer vedrørende udlevering af handleplan til børnene og deres familier samt til de sociale tilbud. Præsentation af Norddjurs Kommunes arbejde med handleplaner Handleplanen beskrives i kvalitetsstandarderne som et kernedokument i myndighedsarbejdet. Det fremgår, at handleplanen skal fungere både som indstillingsdokument i forhold til at kunne træffe afgørelse om støtteforanstaltninger og som grundlaget for at kunne visitere til det rette tilbud. Dette beskrives blandt andet i den fremsendte samarbejdsaftale mellem socialområdet og myndighedsafdelingen fra september Kvalitetsstandarder for myndighedsarbejdet beskriver de lovgivningsmæssige krav til arbejdet med handleplaner, herunder hvornår handleplanen skal udarbejdes, formål, indhold, særlige krav til handleplaner for unge mv. ICS anvendes som den socialfaglige metode til at udarbejde handleplaner. Det fremgår, at Norddjurs Kommune fra august 2014 er påbegyndt arbejdet med resultatdokumentation, som en del af opfølgningen på foranstaltninger. I første omgang vil projektet omfatte alle anbringelsessager. Task Forcens analyse af Norddjurs Kommunes arbejde med handleplaner I selvevalueringen vurderer Norddjurs Kommune, at der i nogen grad er høj kvalitet i myndighedens arbejde med handleplaner. Det fremgår, at ICS-systematikken anvendes ved udarbejdelse af handleplaner, og at fastsættelsen af mål tager udgangspunkt i den børnefaglige 25/74

26 undersøgelse. Flere kvalitetsstandarder beskriver vigtigheden af handleplanen som et dynamisk samarbejdsredskab, der skal kvalificere samarbejdet mellem de forskellige parter. Det afspejler, at der i Norddjurs Kommune er en grundlæggende intention om, og dermed ledelsesmæssig forventning til, at handleplanen udgør et centralt omdrejningspunkt i indsatsen. Task Forcen vurderer imidlertid, at intentionerne med at anvende handleplanen som et aktivt styringsredskab, ikke i alle tilfælde bliver afspejlet i praksis. Task Forcen bygger vurderingen på sagsgennemgang samt interview med både medarbejdere, samarbejdsparter og leverandører. Gennemgangen af de konkrete sager viser, at der foreligger en handleplan i alle de gennemgåede sager om foranstaltninger, men at handleplanen i 10 ud af de 15 foranstaltningssager ikke er udarbejdet, inden der er truffet afgørelse om en foranstaltning. Det tyder på, at de skriftlige procedurer i forhold til at handleplanen skal være grundlag for at kunne træffe afgørelse samt visitere til tilbud, ikke i alle tilfælde er implementeret. Myndighedssagsbehandlerne fortæller, at handleplaner drøftes på teammøder. Der er således opmærksomhed på, at handleplanen er et vigtigt styringsdokument. Dog efterlyses der fælles retningslinjer for, hvad der kendetegner en handleplan af god kvalitet. Det fremgår af interviewene, at kvaliteten af handleplaner ikke indgår i ledelsens tilsyn af sagsbehandlingen. Af interviews med leverandørleddet fremgår det, at handleplanerne i mange tilfælde ikke foreligger ved foranstaltningens start, og at det i nogle tilfælde også er svært at få den eftersendt. Det beskrives dog samtidigt, at arbejdet med handleplaner er blevet bedre, og at der er fokus på det videre arbejde. Der berettes ved flere interviews om, at Norddjurs Kommune er udfordret af lange ventetider på foranstaltninger. Der er ledelsesmæssigt fokus på udfordringen med ventetider på især kontaktpersonordningen, idet der er truffet beslutning om at opnormere ordningen. Der berettes ved interview med medarbejdere om tilfælde, hvor de lange ventetider samt prioriteringen af brug af lokale tilbud har haft betydning for den indsats, der er tilbudt barnet eller den unge. Det kan derfor indebære, at der ikke visiteres til den foranstaltning, som rådgiver vurderer bedst muligt vil kunne afhjælpe barnets og familiens problemstillinger, som beskrevet i handleplanen. Task Forcen finder det problematisk, hvis der er børn og unge, som ikke modtager den støtte, som den børnefaglige undersøgelse tilsiger. Det er også Task Forcens vurdering, at de for sent udarbejdede handleplaner kan hænge sammen med ventetider på foranstaltninger. Der er således en tendens til, at handleplaner først udarbejdes ved effektuering af en afgørelse og at dette kan ligge længe efter, at afgørelsen er truffet. Task Forcen bemærker dog, at det i interview med ledelsen fremgår, at implementeringen af DUBU vil sikre, at der ikke bliver truffet afgørelse om en foranstaltning, før der ligger en handleplan. 26/74

27 På baggrund af de gennemførte interviews med børn og unge, som modtager en foranstaltning fra Norddjurs Kommune, er det Task Forcens vurdering, at børnene ikke i tilstrækkelig grad har kendskab til deres handleplan eller de målsætninger, som er opstillet i handleplanen. Ingen af de interviewede børn vidste, om der forelå en plan for, hvad der skulle opnås med den støtte, de fik. Task Forcen vurderer, at det kan være vanskeligt at opnå formålet med foranstaltningen, hvis barnet eller den unge ikke er bekendt med de mål, der skal arbejdes med. Task Forcen finder det positivt, at Norddjurs Kommune har valgt at påbegynde arbejdet med resultatdokumentation i anbringelsessager, da det kan bidrage til at udarbejde konkrete og operationelle mål i handleplanerne. Da initiativet er nyt, kan Task Forcen ikke vurdere, hvorvidt den implementerede model har den ønskede effekt på kvaliteten af sagsbehandlingen i praksis. Der kan imidlertid være et generelt behov for, at myndighedsafdelingen påtager sig en større styring i forhold til at følge de igangsatte indsatser samt ved opfølgning på handleplanerne. Leverandørleddet giver i interviews udtryk for, at de oplever arbejdet med opfølgningen på handleplaner således, at det er leverandørleddet, der skal styre og facilitere opfølgningen. Herunder være primus motor på, at opfølgningsmøderne afholdes i overensstemmelse med lovgivningen. I kvalitetsstandard for anbringelser er beskrevet en visitationsproces for afgørelser om anbringelse. Det fremgår, at visitationsudvalget træffer beslutning på baggrund af indstilling fra socialrådgiver ud fra en helhedsvurdering af, hvad der vil være det bedste tilbud for barnet. I kvalitetsstandard for det generelle sagsbehandlingsarbejde i myndighedsafdelingen fremgår det, at myndighedsafdelingen har visitationskompetencen til indsatser efter servicelovens 52, og at det er afdelingsleder (i Børne- og familieteamet) eller visitator (i Ungeteamet), der træffer beslutning om bevilling. I det skriftlige materiale er vedlagt en nyere procedurebeskrivelse for visitationsprocessen, som beskriver, at visitationsudvalget er erstattet af Koordinationsudvalget Styrker - Norddjurs Kommune er i gang med at implementere ICS som fælles socialfaglig metode - Det igangsatte projekt om resultatdokumentation understøtter, at der arbejdes med målbare mål i handleplaner i første omgang for anbringelsessager - Der er fokus på, at handleplaner skal udgøre det styrende dokument ved både afgørelse om foranstaltning samt løbende under indsatsen. Udfordringer - Lovkrav om, at der skal foreligge en handleplan på afgørelsestidspunktet efterleves ikke i alle sager 27/74

28 - Børn og unge, der modtager en foranstaltning i Norddjurs Kommune, har ikke i alle tilfælde kendskab til deres handleplan - Der er ikke en fælles opfattelse af bevillingskompetencerne og arbejdsgangene i forhold til at træffe afgørelser blandt alle medarbejdere - Leverandørleddet efterlyser handleplaner, så der er fælles forståelse for indsatsen, og så indsatsen kan målrettes. Task Forcen anbefaler, at Norddjurs Kommune: - Etablerer en sagsgang, der sikrer, at der foreligger en handleplan med mål for indsatsen inden, der træffes afgørelse om foranstaltninger - At kvaliteten af handleplanen indgår som parameter i ledelsens sagsorienterede tilsyn - At børn, unge og forældre inddrages når handleplanen udarbejdes samt i opfølgningen på handleplanen - Implementerer klare retningslinjer for visitationsprocessen herunder tydelig beskrivelse af, hvornår afgørelsen om en foranstaltning træffes. 3.6 Efterværn Task Forcen vurderer under dette tema, om der er retningslinjer for anvendelse af efterværn og for samarbejdet mellem de forskellige aktører i forbindelse med efterværn. Desuden vurderes, om retningslinjerne er formidlet og kendt af de relevante fagpersoner i organisationen. Endelig vurderes det, om der ved den unges 16. år er lavet en plan for den unges overgang til voksen, om der træffes beslutninger vedrørende efterværn ved 17 ½ år samt om der følges op på kommunens anvendelse af efterværn. Præsentation af Norddjurs Kommunes arbejde med efterværn I kommunens sammenhængende børne- og ungepolitik fremhæves, at det skal sikres, at alle børn og unge i kommunen får en opvækst i trivsel, og at de bliver udfordret og motiveret til at udnytte deres fulde potentiale til at opnå et velfungerende børne-, unge- og voksenliv. Det fremgår endvidere, at der skal gives støtte hertil fra skole og dagtilbud samt i de specialiserede tilbud på socialområdet. Kommunen har desuden udarbejdet politikker for overbygningen i grundskolen, samt en ungdomspolitik. Her beskrives et mål om at sikre brobygning til ungdomsuddannelser og til erhvervslivet, og et tæt tværfagligt samarbejde mellem skole og eksempelvis socialrådgivere og uddannelsesvejledere. Ungdomspolitikken er generel, og vedrører ikke specielt udsatte unge i efterværn. Sagsbehandlingen i Norddjurs Kommune er organiseret efter alder. Der skilles ved det 16. år mellem et Børne- og familieteam og et Ungeteam. Sagsbehandlingen vedrørende unge i efterværn 28/74

29 foregår i Ungeteamet. Norddjurs Kommune havde ifølge egne oplysninger 40 unge i efterværn i Efterværn gives primært som døgnophold eller fast kontaktperson. I kvalitetsstandard for forebyggende foranstaltninger fremgår, at kontaktperson typisk gives 3-5 timer per uge. Både kommunens egne tal og registerdata viser, at antallet af 17½ års afgørelser om efterværn har været meget svingende siden I kvalitetsstandard for anbringelser af børn og unge fra 0-18 år, nævnes for alle typer anbringelser, at der for unge over 16 år skal indgå mål om den unges overgang til voksentilværelsen, herunder om efterværn. Dette fremgår ligeledes af kvalitetsstandard for sagsbehandlingen. Standarden for sagsbehandlingen refererer i øvrigt til lovgivningen i forhold til at træffe afgørelse om efterværn, når den unge er 17½ år. For unge med funktionsnedsættelser afholdes ifølge selvevalueringen 17 ½ års møder forud for, at de unge overgår til voksen-handicapområdet. Der kan, ifølge kvalitetsstandarden, gives udslusning og efterværn, når det anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til den unges behov for støtte. Det beskrives, at udslusning er rettet mod unge, der har været anbragt udenfor hjemmet, og som har behov for ophold af kortere varighed i det tidligere anbringelsessted. Efterværn er rettet mod unge med behov for særlige støtte. Task Forcens analyse af efterværn Norddjurs Kommune vurderer selv, at mulighederne for efterværn i kommunen anvendes hensigtsmæssigt. Vurderingen er ikke nærmere uddybet. Kommunen benytter i stort omfang kontaktpersoner, som er forankret hos UngNorddjurs. Ifølge institutionens egen strategi- og implementeringsplan visiteres der via koordinationsudvalget, og Myndighedsafdelingen angiver, at der udarbejdes handleplaner indeholdende de mål, der skal arbejdes efter. I strategi- og implementeringsplanen beskrives støtte-kontaktpersonordningen. Her angives, at der arbejdes med den unges nærmeste udviklingszone, og med stilladserende pædagogik, hvor den voksne er den unges støtte. Ifølge ydelsesbeskrivelsen foregår en række aktiviteter i grupper af unge. Der angives dog her, at det kun for få unge gives som en del af efterværn. Både aktiviteter og målsætninger er udførligt beskrevet. Det nævnes også fra UngNorddjurs, at man kan opleve, at de unge, som visiteres, har mere omfattende problemstillinger, end Ung Norddjurs vurderer at kunne magte. Task Forcen vurderer, at der i Norddjurs Kommune er et velbeskrevet udgangspunkt for brugen af støtte-kontaktpersoner, og at det er positivt at de unge i efterværn også kan blive præsenteret for tilbud på normalområdet, idet aktiviteterne er samlet hos UngNorddjurs. 29/74

30 Kommunen har omlagt sin struktur, så der er kommet et Ungeteam. Det fremgår af et tilsendt notat fra 2010 om Velfærdsforvaltningen formål og målsætninger, at hensigten hermed var at sikre en mere sammenhængende og koordineret sagsbehandling i de år, hvor borgeren udvikler sig fra ung til voksen. Kommunen skriver i selvevalueringen, at det er visitator i Ungeteamet, der træffer de fleste beslutninger om efterværn, og at man derved sikrer en fælles praksis på tværs af de fire rådgivere. Rådgiverne siger i interviews, at afgørelse om efterværn træffes på teammøde sammen med visitator og afdelingslederen. Task Forcen vurderer, at det er positivt, at man vil gøre sagsbehandlingen mere sammenhængende og koordineret for de unge, og skabe en vis specialisering i teamet omkring efterværn. Både rådgivere og leverandører fortæller i interviews, at sagsbehandlingen ikke altid er ensartet på området. Det fremgår heraf, at rådgiverne vurderer, at der gives efterværn til de relevante unge, men at det er vanskeligt at se og forstå kriterierne for at få efterværn, eller for at efterværnet skal stoppe. Det fremhæves også af interviewet med medarbejdere fra leverandørleddet, at der sjældent ses opdateringer af handleplaner med angivelse af reviderede mål, især for unge anbragte, og at forløb med støtte-kontaktpersoner nogle gange bliver for langvarige, fordi det ikke lykkes at indkalde sagsbehandler til opfølgningsmøde med henblik på at afslutte foranstaltningen. I interview med ungesagsbehandlere beskrives en procedure for afgørelse om og bevilling af efterværn. Rådgiver gennemfører 17½ års-samtale med den unge i forhold til vedkommendes ønsker og behov og drøfter på teammøde, om der skal ske en fortsat anbringelse, en udslusning til egen bolig eller tildeles støtte-kontaktperson. Visitator har bevillingskompetence hertil. Hvis beslutningen er en anden end i samtalen med den unge, gennemføres ny samtale med den unge. Det er også visitator, som har kompetence til at afslutte efterværn. Det fremgår af interview, at proceduren er mundtlig eller kulturbåren, og ikke i form af nedskrevne retningslinjer. Det er Task Forcens vurdering, at kriterierne for at få eller ikke få efterværn ikke fremstår tydelige for rådgiverne. Endvidere er det Task Forcens vurdering, at de manglende skriftlige retningslinjer for bevilling af efterværn kan betyde, at vurderingerne bliver uensartede, og at det derved bliver vanskeligt at sikre, at Norddjurs Kommunes overordnede målsætninger på området nås. Styrker - Norddjurs Kommune har i UngNorddjurs et velbeskrevet tilbud om støtte-kontaktpersoner - Placeringen af tilbuddet giver de unge adgang til andre aktiviteter målrettet alle unge - Kommunens struktur understøtter en sammenhængende indsats for unge over 16 år. Udfordringer 30/74

31 - De beskrevne procedurer for overgangen fra Børne- og familieteamet og til Ungeteamet, eller fra Ungeteamet til Voksenforvaltningen er ikke kendt blandt alle medarbejderne - Kriterierne for at få efterværn er ikke eksplicitte. Task Forcen anbefaler, at Norddjurs Kommune: - Sikrer, at overgangsprocedurerne er kendte blandt alle medarbejdere - Tydeliggør kriterier for og formål med at få efterværn - Sikrer, at der altid er reviderede handleplaner, og at der afholdes 16-års samtaler og 17½ års samtaler med fokus på overgangen til voksentilværelsen. 3.7 Personrettet tilsyn I forhold til det personrettede tilsyn vurderer Task Forcen, om der er retningslinjer for planlægning og gennemførelse af tilsynet, og om retningslinjerne er formidlet og kendt af de relevante fagpersoner i organisationen. Herudover vurderes det, om der følges op på kommunens planlægning og gennemførelse af det personrettede tilsyn, og om der er en samtale med barnet i forbindelse med tilsynet. Endelig vurderes det, om der følges op på målene i handleplanen i forbindelse med tilsynet, og herunder om konklusionerne på tilsynet fremgår klart af sagsakterne. Præsentation af Norddjurs Kommunes personrettede tilsyn Det personrettede tilsyn med børn og unge anbragt uden for hjemmet gennemføres af barnets eller den unges rådgiver. Det fremgår af den gældende kvalitetsstandard for anbringelser, at familierådgiver skal minimum to gange årligt have en samtale med barnet/den unge med henblik på at sikre, at barnet trives. Det fremgår endvidere, at alle anbragte børn og unge modtager et kort med kontaktoplysninger, så de under anbringelsen har viden om, hvem der fører tilsyn med anbringelsesstedet. Norddjurs Kommune oplyser i selvevalueringen, at der i forbindelse med etablering af det nye socialtilsyn arbejdes med en revideret vejledning til rådgivere vedrørende det personrettede tilsyn samt et vejledningsmateriale rettet mod plejefamilier. Der foreligger ikke udover kvalitetsstandard for anbringelser egentlige procedurebeskrivelser for, hvilke faglige krav forvaltningen stiller til myndighedsafdelingens gennemførelse af de personrettede tilsyn med børn og unge anbragt uden for hjemmet. Norddjurs Kommune er ved at implementere ICS, og det er i selvevalueringen beskrevet, at ICSsystematikken benyttes ved opfølgning på mål for indsatsen. 31/74

32 Task Forcens analyse af det personrettede tilsyn Norddjurs Kommune vurderer i sin selvevaluering, at tilsynspraksis i nogen grad fungerer og sikrer kvalitet i indsatsen. Det skal bemærkes, at Task Forcens vurdering af temaet alene bygger på det skriftlige materiale tilsendt fra Norddjurs Kommune samt de gennemførte interviews, da sagsgennemgangen af konkrete sager ikke har omfattet en vurdering af Norddjurs Kommunes håndtering af de personrettede tilsyn med anbragte børn og unge samt med opfølgning på handleplaner. Der foreligger således ingen konkrete retningslinjer for, hvordan de personrettede tilsyn gennemføres. Det fremgår alene, at der skal gennemføres mindst to årlige tilsynsbesøg. Rådgiverne for Børne- og familieteamet beretter, at tilsynsbesøget gennemføres af myndighedssagsbehandleren, og at der føres en samtale med barnet. Det fremgår endvidere, at der ikke er systematisk opfølgning på, hvordan det personrettede tilsyn gennemføres og hvad det fører til, eksempelvis i forhold til justering af indsatsen. Interviews med leverandører bekræfter, at det er myndighedsrådgiver, der gennemfører børnesamtalen ved de personrettede tilsyn. De oplever dog ikke, at det er alle anbragte børn og unge, som regelmæssigt har en børnesamtale. Leverandørerne beretter endvidere, at det kan være vanskeligt at få etableret møder med sin sagsbehandler og få afholdt statusmøder, der sammen med oplysningerne fra børnesamtalen skal give grundlag for at kunne følge op på indsatsen og eventuelt revidere handleplan og indsats. I forlængelse af det, fremgår det, at det ofte er leverandørleddet, der sikrer, at der afholdes status- og opfølgningsmøder, herunder inviterer til møderne. Det er Task Forcens vurdering, at den beskrevne praksis ikke til fulde er hensigtsmæssig, da det er myndighedens ansvar at sikre, at der afholdes opfølgningsmøder og føres personrettet tilsyn. Derudover er det Task Forcens vurdering, at der i det løbende ledelsestilsyn med fordel kan være fokus på, hvordan det personrettede tilsyn og opfølgningen gennemføres, og hvordan indsatserne kan justeres i forbindelse hermed. Det er endvidere Task Forcens vurdering, at handleplanerne ikke i tilstrækkelig grad anvendes som udgangspunkt for opfølgning på indsatser over for børn og unge. Det gælder alle foranstaltninger og ikke kun anbringelser. Det bygger blandt andet på, at sagsgennemgangen viser, at der ikke foreligger handleplan i alle sager på tidspunktet for afgørelsen, og at handleplanen i knapt halvdelen af sagerne er udarbejdet lang tid efter afgørelsen. Interviews med myndighedssagsbehandlere bekræfter, at handleplanen ikke altid anvendes som et dynamisk styringsredskab ved tilsyn og opfølgning på indsatser. Det underbygges samtidig af, at ingen af de interviewede børn og unge har kendskab til, at der foreligger en handleplan med mål for deres anbringelse. Nogle børn refererede til gengæld til og 32/74

33 havde kendskab til en behandlingsplan. På baggrund af de gennemførte interviews med børn og unge anbragt uden for hjemmet, er det Task Forcens vurdering, at de anbragte børn og unge har kendskab til, hvem deres sagsbehandler er, og hvem de skal henvende sig til, hvis de har spørgsmål til deres sag. Nogle børn og unge har oplevet, at sagsbehandleren tidligere ikke svarede på mails og sms, som de sendte, hvis de havde behov for kontakt uden for de planlagte møder. Det billede har dog forbedret sig, således at de interviewede børn og unge nu oplever, at der bliver svaret på deres henvendelser. Det skal understreges, at Task Forcen ikke kan vurdere, om det er en generel oplevelse for alle børn og unge anbragt af Norddjurs Kommune, men Task Forcen vurderer, at det er en positiv tilkendegivelse fra de interviewede anbragte børn og unge, at sagsbehandlerne opleves som tilgængelige. Nogle børn efterlyser dog, at opfølgningsmøderne i højere grad planlægges fra gang til gang, samt at der modtages referat fra opfølgningsmøderne. Endelig er det Task Forcens vurdering, at det er positivt, at Norddjurs Kommune har fokus på at formidle en revideret vejledning til rådgivere vedrørende det personrettede tilsyn samt et vejledningsmateriale rettet mod plejefamilier i forlængelse af etableringen af social tilsyn, men samtidig vurderer Task Forcen, at Norddjurs Kommune med fordel kan have fokus på at formidle vejledningsmaterialet til alle typer af anbringelsessteder i kommunen, så det er tydeligt for leverandørleddet, hvad der kan forventes i forbindelse med det personrettede tilsyn. Styrker - Norddjurs Kommune har fokus på at inddrage børn og unge i sagsbehandlingen, herunder det personrettede tilsyn. Udfordringer - Der foreligger ingen procedurebeskrivelser for, hvordan det personrettede tilsyn skal gennemføres. Det er således ikke tydeligt, hvilke kvalitetskrav der stilles til det personrettede tilsyn, og der sker ikke en systematisk opfølgning på gennemførelsen af tilsynet - Ikke rettidige handleplaner giver utilstrækkeligt grundlag for systematisk opfølgning på indsatsen over for børn og unge. Task Forcen anbefaler, at Norddjurs Kommune: - Tydeliggør, hvilke kvalitetskrav og faglige standarder, der stilles til det personrettede tilsyn - Sikrer, at der foreligger handleplaner i alle sager, samt at disse anvendes som grundlag for det personrettede tilsyn - Fokuserer på indholdet og resultatet af det personrettede tilsyn i det løbende 33/74

34 ledelsestilsyn - Målretter vejledningsmateriale mod alle anbringelsessteder og ikke kun plejefamilier. 3.8 Afslutning af sager I temaet afslutning af sager vurderer Task Forcen, om der er retningslinjer for, hvordan og hvornår man lukker en sag, og om retningslinjerne er formidlet og kendt af de relevante fagpersoner i organisationen. Herudover vurderes det, om retningslinjerne anvendes i praksis, om der følges op på overholdelse af dem samt om de er i overensstemmelse med god sagsbehandlingspraksis på området. Præsentation af Norddjurs Kommunes afslutning af sager Der foreligger ingen retningslinjer for, hvornår og hvilke krav, der stilles til at afslutte sager. Kommunen beskriver i selvevalueringen, at retningslinjen er, at en sag som udgangspunkt lukkes, når der ikke længere er aktivitet i sagen. Det fremgår af det skriftlige materiale, at der to gange årligt gennemføres en sagsoprydning, som sikrer, at der ikke er sager åbne, hvor der ikke er aktivitet. Task Forcens analyse af Norddjurs Kommunes afslutning af sager Norddjurs Kommune vurderer i selvevalueringen, at kommunen i nogen grad har en hensigtsmæssig praksis i forhold til afslutning af sager. Det suppleres af bemærkning om, at der i kommunen pågår en dialog om, hvornår der ikke er aktivitet. Der henvises til procedure om den halvårlige oprydning. Ved interviews blev Task Forcen gjort opmærksom på, at denne procedure fremover skal erstattes af det forventede forbedrede overblik, som DUBU vil give den enkelte rådgiver over egen sagsstamme. Interview med rådgivere viser, at de er bekendte med, at det er handleplanen, som bør danne grundlag for vurdering af, om formålet med indsatsen er opnået. Der refereres imidlertid til, at det i højere grad er arbejdspunkter i behandlingsplanen, der for eksempel er udarbejdet i forhold til Familiehusets indsats, der danner grundlag for vurderingen om, hvorvidt formålet med en foranstaltning er opnået. Leverandørleddet oplyser i interviewet, at de efter aftale med myndighedsledelsen har egenkompetence til at beslutte, om formålet med en indsats i for eksempel familiehuset eller kontaktpersonordningen er opnået. Samt at de herefter kan indkalde til afslutningsmøde tidligere end oprindeligt planlagt. Det kan fra leverandørleddets side dog opleves som vanskeligt at få afholdt afslutningsmødet på grund af travlhed hos rådgiver og dermed er det leverandørleddets 34/74

35 opfattelse, at der er foranstaltningsforløb, som kunne afkortes. Det er Task Forcens overordnede vurdering, at der ikke er en fælles praksis for, hvornår og hvordan en sag skal afsluttes. Derudover er det Task Forcens vurdering, at manglende undersøgelser og handleplaner kan vanskeliggøre vurderingen af, om målene med en given foranstaltning er nået, og om sagen derfor kan lukkes. Styrker - Norddjurs Kommune har valgt at implementere DUBU, som forventes at give et bedre sagsoverblik, herunder overblik over aktivitet i sagerne som grundlag for afslutning af sager. Udfordringer - Der er ingen klare retningslinjer for, hvornår en sag skal lukkes, hvilket giver risiko for uens praksis for afslutning af sager - Manglende børnefaglige undersøgelser og handleplaner med angivelse af mål for foranstaltningen vanskeliggør styringen med, hvornår formålet er opnået. Task Forcen anbefaler, at Norddjurs Kommune: - Fastsætter retningslinjer for, hvornår sager skal afsluttes samt praksis for sagsbehandlingen inden en sag afsluttes. 3.9 Faglig ledelse og sparring Under temaet er der fokus på, hvordan faglig ledelse og sparring bidrager til at sikre kvaliteten i sagsbehandlingen. Vurderingerne bygger på, om kommunen har retningslinjer for faglig ledelse og sparring, og hvorvidt disse retningslinjer er omsat til praksis. Det afdækkes også, hvorvidt der er en ledelsesstruktur med en klar og gennemsigtig placering af opgaver og ansvar. Derudover vurderes det, hvordan den faglige ledelse og sparring bidrager til at sikre en ensartet sagsbehandling baseret på et fælles fagligt grundlag. Afslutningsvis bygger vurderingen på, hvordan der løbende følges op på kvaliteten i sagsbehandlingen. Præsentation af Norddjurs Kommunes arbejde med faglig ledelse og sparring Norddjurs Kommune har en række kvalitetsstandarder, som udgør de skriftlige retningslinjer for myndighedsarbejdet. Det fremgår af det indsendte materiale, at disse skal revideres i andet halvår 2014, blandt andet med henblik på en vurdering af, om man kan samle flere standarder og skabe bedre sammenhæng og overblik over de enkelte områder. Derudover er kommunen ICS- 35/74

36 kommune, og har implementeret DUBU i første halvår af Myndighedsområdet i Norddjurs Kommune er opdelt efter alder. Sagsbehandlingen for børn og familier op til 16 år varetages af Børne- og familieteamet, såvel i forhold til social udsathed som funktionsnedsættelser. Sagsbehandlingen for de årige varetages af Ungeteamet. Børne- og familieafdelingen er opdelt i tre teams. Opdelingen følger skoledistrikterne. Ungeteamet er ikke opdelt i underliggende teams. De enkelte teams er ikke specialiserede, men skal kunne varetage alle dele af sagsprocessen. De to afdelinger har hver sin afdelingsleder, som refererer til myndighedschefen. Til myndighedschefen er tilknyttet en administrativ stab, som varetager økonomi, kommunikation samt visse udviklingsopgaver m.m. Den faglige ledelse og sparring i forhold til at sikre ensartet og god kvalitet i sagsbehandlingen varetages af ledelsen, som også er til rådighed for faglig sparring i den daglige sagsbehandling. Sagsbehandlerne kan derudover hente faglig sparring fra kollegaer samt fra eksterne parter. Det gælder både i Børne- og familieteamet og i Ungeteamet. Ungeteamet har desuden en visitator, som også har til opgave at give faglig sparring. Både Børne- og familietemaet og ungeteamet afholder ugentlige gruppemøder. Lederne deltager som udgangspunkt i gruppemøderne. Derudover afholdes i Ungeteamet statusmøder hvert kvartal. Én gang om måneden afholdes der teammøde for hele børne- og familieteamet samt afdelingsmøde for hele myndighedsafdelingen. Myndighedschefen deltager på det månedlige fælles afdelingsmøder for alle medarbejdere på tværs af barn, unge og voksenområdet. Her orienteres ifølge interviews med lederne om nye projekter, nye standarder, ny lovgivning eller andet. De enkelte rådgivere har, ifølge lederne, selv ansvar for at holde sig ajour med lovgivningen. I Ungeteamet har man besluttet, at de enkelte medarbejdere særligt har ansvar for bestemte dele af lovgivningen, med henblik på at orientere deres kolleger om eventuelle ændringer. Ungeteamet har en frontmedarbejder, som tager imod nye henvendelser. Flere af sagsbehandlerne i Ungeteamet har desuden specialområder, de giver sparring om. I Børne- og familieteamet skal medarbejderne modtage sparring fra to udpegede medarbejdere, før der forelægges sager til børne- og ungeudvalget. Disse to medarbejdere har ligeledes en rolle i forhold til generel sparring til kollegaer i deres respektive teams. Der er endvidere en medarbejder med særlige støttefunktioner i forhold til familieplejeområdet, og i forhold til udviklingsprojekter. Kommunen beskriver endvidere i selvevalueringen, at nye medarbejdere tildeles en mentor i tre måneder. Det fremgår endvidere af selvevalueringen, at der er mulighed for at være to rådgivere 36/74

37 på en sag, hvis det vurderes nødvendigt. Der er ikke internt i kommunen adgang til juridisk sparring, men kommunen har en aftale om telefonisk sparring med en ekstern jurist på konsulentbasis. Derudover benytter kommunen sig ifølge selvevalueringen af den sparring, der gives af VISO, Ankestyrelsen og fra Børnehusene. Kommunen benytter også børnepsykiatrisk hospital i Region Midt, via videokonference. Der gives ikke generelt supervision, men vurderes i den enkelte situation. Task Forcens analyse af Norddjurs Kommunes arbejde med faglig ledelse og sparring Norddjurs Kommune vurderer i sin selvevaluering, at der i nogen grad er en hensigtsmæssig faglig ledelse og faglig sparring på børne- og ungeområdet. Baggrunden for vurderingen er ikke beskrevet yderligere. Kommunen har i selvevalueringen beskrevet, hvilke personer og fora, der er for faglig ledelse og sparring, men ikke beskrevet konkrete retningslinjer, som går på kvaliteten af sagsbehandlingen, fx retningslinjer for en god børnefaglig undersøgelse. Task Forcen har dog fået tilsendt kvalitetsstandarder for sagsbehandlingen, underretninger, anbringelser m.v. Standarderne beskriver en række af de sagsskridt, der skal gennemføres med henvisning til det tilhørende lovgrundlag. Det fremgår af interviews med medarbejdere og samarbejdsparter, at kommunens overordnede retningslinjer er kendt af medarbejderne. Det fremgår dog af interview med medarbejdere, at de nævnte kvalitetsstandarder ikke er retningsanvisende i forhold til at foretage faglige vurderinger. Task Forcen vurderer derfor, at de overordnede politiske retningslinjer er kendte af medarbejderne, men at disse ikke i særlig grad er omsat til praksis. Norddjurs Kommune oprettede i 2014 et koordinationsudvalg, der skal drøfte matchning af barn og foranstaltning. Det har været et krav, at koordinationsudvalget får tilsendt handleplaner, som grundlag for at træffe afgørelse om foranstaltning. Koordinationsudvalgsmøderne har, ifølge interview med lederne, været anvendt til at kvalificere handleplanen med henblik på om den i tilstrækkelig grad giver tilbuddet eller foranstaltningen et grundlag at arbejde på. Det blev dog på tidspunkt for Task Forcens interviews i Norddjurs Kommune beskrevet, at det er blevet besluttet at afskaffe koordinationsudvalget. Fremover vil visitationsbeslutningen tages af afdelingsleder, og/eller for Ungeteamets vedkommende af visitator. Kommunen beskriver i selvevalueringen, at rådgiverne først og fremmest kan få sparring i eget team, og dernæst ved at bruge socialkonsulent eller de konsulenter, som særligt giver sparring i børne- og ungeudvalgssager. Konsulenterne skal ifølge lederne anvendes i sager, hvor man vurderer, der vil komme foranstaltninger uden samtykke. Konsulenterne har ikke kompetence til at beslutte, hvad der skal gøres i en sag, men skal alene give sparring. 37/74

38 Det fremgår af interview med leverandørerne, at rådgiverne også anvender leverandørerne til faglig sparring. Fx får Familiehuset henvendelser i forhold til om en sag kræver en 50- undersøgelse, eller om et 11 forløb er en tilstrækkelig foranstaltning. Der er ikke direkte adgang til Familiehusets psykologer eller terapeuter, men henvendelser går gennem ledelsen i Familiehuset. Konsulenterne i UngNorddjurs fortæller i interviews, at de anvendes uformelt til sparring i forhold til valg af indsats for konkrete unge, ligesom rådgiverne får sparring fra PPR. Det foregår i høj grad uformelt, og det nævnes eksplicit af leverandørerne, at man anser dette for en styrke, da det indebærer, at der ikke er behov for forretningsgange eller procedurer. Det fremgår desuden af kommunens selvevaluering, at medarbejderne kan få ekstern sparring, fx ved jurist eller psykolog, men dette genfindes ikke i de sager, som blev udtrukket til sagsgennemgang eller af interviewene. Task Forcen bemærker, at rådgiverne søger sparring uden for myndighedsområdet til helt centrale sagsbehandlingsskridt, såsom vurderingen af påbegyndelse af 50-undersøgelse eller valg af foranstaltning. Task Forcen vurderer, at det kan medføre en risiko for, at sparringen kan blive uensartet og præget af den enkeltes kontakter. Det vurderer Task Forcen er uhensigtsmæssigt i forhold til at sikre en ensartet sagsbehandling og en fælles læring og faglighed på tværs af myndighedssagsbehandlerne. I forhold til bevillingskompetencer, når der skal træffes afgørelse om en foranstaltning, beskriver medarbejdere og ledere ikke medarbejdernes bevillingskompetence på samme måde. Lederne beskriver, at medarbejderne ingen beslutningskompetence har men medarbejderne oplever, at deres anbefalinger bliver fulgt, og at der ofte ikke er lederdeltagelse på teammøderne, hvorved der bliver en oplevet egenkompetence. Task Forcen vurderer, at der ikke er en klar og entydig forståelse blandt medarbejderne af, hvem der har bevillingskompetencen til foranstaltninger. Kvalificeringen af børnefaglige undersøgelser og handleplaner er hidtil primært sket via gruppemøderne, med eller uden lederdeltagelse. Medarbejderne har således, ifølge interviewene, ikke erfaring med at gennemgå deres sagsstammer sammen med lederen. Kommunen har hidtil gennemført ledelsesmæssigt tilsyn ved at gennemgå enkelte sager efter et check-skema i forhold til de formelle krav, og opsummere dette i et notat. Det fremgår af interview med lederne, at denne praksis ønskes ændret, og at man har gjort de første erfaringer med at foretage ledelsestilsyn på gruppemødet, ved at gennemgå enkelte sager. I forhold til arbejdet med underretninger ses der en mere kvalitativ opfølgning, idet der i forbindelse med fremlæggelse for det politiske udvalg, sendes eksempler på de fire sidste underretninger og på, hvilke handlinger disse har ført til. Det fremgår dog ikke af dokumenter og 38/74

39 interviews, om der også sker en formidling heraf til medarbejderne med henblik på fælles læring. Task Forcen vurderer overordnet, at ledelsestilsynet i Norddjurs Kommune er utilstrækkeligt i forhold til at sikre en effektiv faglig ledelse og sparring, og derved en ensartet kvalitet i sagsbehandlingen, og til at sikre fælles faglighed læring på tværs af afdelingen. Styrker - Medarbejderne kender de overordnede retningslinjer for kommunens arbejde på børneog ungeområdet - Medarbejderne har let adgang til sparring og dialog med lederne, og med leverandørerne - Der synes at være et tæt samarbejde på tværs af kommunen - Ledelsen ønsker at være synligt til stede på teammøder. Udfordringer - Det er meget op til den enkelte rådgiver at søge sparring, både internt og eksternt - Der er ikke en fælles forståelse af kvalitet i sagsbehandlingen - Der opleves ikke blandt medarbejderne at være fokus på kvaliteten i de enkelte skridt i sagsbehandlingen, fx indholdet i en børnefaglig undersøgelse, i forbindelse med ledelsens sparring på sagsbehandlingen. Task Forcen anbefaler, at Norddjurs kommune - Arbejder med at omsætte de overordnede politikker til retningslinjer for den gode sagsbehandling. Herunder fortsat har fokus på anvendelse af fælles, socialfaglige metoder - Fra ledelsens side har fokus på at give sparring på kvaliteten i sagsbehandlingen Ledelsesinformation og styring Under temaet ledelsesinformation og styring er der fokus på, hvordan der løbende afrapporteres på væsentlige faktorer i arbejdet med udsatte børn og unge. Vurderingerne bygger på, om de relevante personer i kommunen har løbende og systematisk adgang til nøgletal om aktiviteter, budget og målgrupper mv. Derudover vurderes det, hvordan kommunen bruger nøgletallene til løbende at sikre kvaliteten i sagsbehandlingen og i indsatserne. Endelig bygger vurderingen på, hvordan kommunen benytter nøgletallene strategisk til fremadrettet at sikre økonomisk og faglig styring og udvikling. Præsentation af Norddjurs Kommunes arbejde med ledelsesinformation og styring 39/74

40 Norddjurs Kommune har en række styringsdokumenter: kvalitetsstandarder, materiale om resultatdokumentation, materiale om familieplejeområdet, beredskabsplan m.m. Derudover har de flere dokumenter, der beskriver de organisatoriske samarbejdsforhold. Bl.a. samarbejdsaftaler til socialområdet, aftaler med skoler og dagtilbud, beskrivelse af koordineringsmøder, beskrivelse af tilbuddenes organisering og anvendelse m.m.. Ifølge selvevalueringen revideres disse dokumenter, når der sker væsentlige lovmæssige ændringer, hvorefter de behandles på personalemøder. Kommunen beskriver yderligere i selvevalueringen, at den ved kommunesammenlægningen i 2007 har samlet de administrative procedurer i såkaldt Harmoniseringsmappe, og at man forventer at DUBU og ICS på sigt vil erstatte denne. Kommunen vurderer selv, at der er behov for at forenkle de administrative procedurer. Kommunen anvender FLIS, som er det fælleskommunale ledelsesinformationssystem. Kommunen skriver i selvevalueringen, at man forventer at kunne sammenkøre data på børneområdet, når FLIS videreudvikles. Kommunen anvender ICS som socialfaglig metode og er begyndt at bruge DUBU som it-værktøj. Norddjurs Kommune har lagt sagerne i DUBU i foråret Kommunen har til implementeringen af DUBU ansat en projektleder og frikøbt to socialrådgivere i et år. Systemet er endnu ikke på interviewtidspunktet taget i brug i forhold til ledelsesinformation. Myndighedschefen har en administrativ stab (myndighedsstaben), som varetager en del af opgaverne omkring ledelsesinformation. Staben har bl.a. opgaver med: - At registrere de afledte udgifter fra koordinationsmøderne, ved hjælp af referatet fra mødet. På baggrund heraf danner medarbejderen lister over forbrug på de enkelte områder, fx en støtteperson eller en anbringelse. Dette fremgår af både selvevaluering og interviews - At lave månedlige opgørelser til børne- og ungeudvalget over antallet af underretninger, eventuelle hjemviste sager fra Ankestyrelsen og opfølgning på eventuelle ankede afgørelser truffet af børne- og ungeudvalget. Der laves en oversigt som viser Ankestyrelsens beslutning, og hvis sagen ændres eller hjemvises laves en beskrivelse af tiltag og bemærkninger. - To gange årligt laves en stikprøve om indholdet i udvalgte underretninger hvert halve år. Det fremgår af selvevalueringen, at der i 2013 var en budgetoverskridelse på 6 mio. kr., som en konsekvens af en stor stigning i antallet af underretninger, som har medført et behov for foranstaltninger, Det oplyses, at kommunen som hovedregel har overholdt sine budgetter. Det politiske udvalg modtager således nøgletal omkring: - Økonomiske forbrug på foranstaltninger og typer anbringelser - Opgørelser over underretninger 40/74

41 - Opgørelser over hjemviste eller ankede sager Kommunen er i gang med at forberede at anvende resultatdokumentation. I første omgang skal det tages i brug i forhold til anbringelser. Task Forcens analyse af Norddjurs Kommunes arbejde med ledelsesinformation og styring Norddjurs kommune vurderer i selvevalueringen, at man har det nødvendige ledelsesinformationssystem til at sikre en løbende faglig og økonomisk styring og udvikling på børne- og ungeområdet. Det beskrives dog også, at de administrative procedurer vurderes uklare og med behov for forenkling. Kilderne til ledelsesinformation er primært manuelle registreringer, træk fra FLIS, DUBU og ledelsestilsyn. Særligt Ungeteamet gav i flere interviews udtryk for en positiv oplevelse af DUBU, mens andre områder gav udtryk for fortsat store problemer. Kommunen nævner i selvevalueringen, at der endnu ikke opleves lettelser eller øget kvalitet i sagsbehandlingen, på grund af ustabil drift af systemet, hvilket ifølge selvevalueringen har skabt en usikkerhed hos rådgiverne om, hvorvidt data er gemt korrekt. Derudover er ledelsestilsynet også en kilde til ledelsesinformation. Det fremgår af interviews med både medarbejdere og ledere, at der ved det administrative ledelsestilsyn, som tidligere er foregået forår og efterår, primært har været fokus på at afslutte sager, og ikke i lige så høj grad på indholdet i de børnefaglige undersøgelser eller andre indholdsmæssige temaer. Ledernes tilsyn har også, ifølge interviews med ledere og med medarbejdere fokus på overholdelse af formalia, eksempelvis om der foreligger en handleplan eller af afholdt den lovpligtige børnesamtale. Dette bekræftes af den tilsendte manual for ledelsestilsyn for Børne- og familieområdet i Det er derfor Task Forcens vurdering, at den eksisterende ledelsesinformation er overvejende kvantitativ. Det politiske udvalg modtager fx informationer om det økonomiske forbrug fordelt på foranstaltninger og typer anbringelser, en opgørelser over antal underretninger og over hjemviste eller ankede sager, men ikke om sagsbehandlingen fører til de ønskede resultater for barnet og familien. Der er dog enkelte eksempler på ledelsesinformation af mere kvalitativ karakter. Fx får det politiske udvalg en orientering om, hvilke handlinger ankesager har afstedkommet, og udvalget har fået cases som grundlag for en drøftelse af indholdet i og reaktionen på underretninger. Task Forcen fik også ved besøget forklaret, at grunden til en stor stigning i antallet af underretninger i 2013 var at der var særlig mange unge mødre, hvilket afledt gav flere underretninger, hvilket illustrerer en kvalitativ fortolkning af tallene. Det er Task Forcens vurdering, at der savnes en opfølgning på kvaliteten af sagsbehandlingen, da det er Task Forcens vurdering, at høj kvalitet i sagsbehandlingen vil bidrage positivt til barnets og den unges udvikling. Det forventes, at DUBU vil kunne levere gode nøgletal til lederne på sigt, men 41/74

42 at lederne indtil da ikke har præcise data i forhold til kvaliteten i sagsbehandlingen, som kan anvendes i den faglige ledelse og sparring. Opgørelserne fokuserer i dag primært på typen af foranstaltninger, varigheden af disse, og den tilknyttede økonomi. I selvevalueringen spørges kommunen, om man anvender nøgletal strategisk til faglig og økonomisk styring og udvikling. Kommunen svarer herpå, at man vurderer tallene i forhold til de faktiske forhold og den forventede udvikling på kort sigt, samt prognose for resten af året. Som eksempel fremgik det af interview med lederne, at man på baggrund af oversigter over ventelister til eksempelvis kontaktpersoner havde besluttet at opnormere med flere kontaktpersoner. Der var ikke i interviewene andre eksempler på, at ledelsesinformation blev anvendt strategisk til den faglige og økonomiske styring. Kommunen nævner en række styringsdokumenter i selvevalueringen. Disse har karakter af standarder og beskrivelser. Det er dog Task Forcens vurdering, at disse vil kunne danne grundlag for ledelsesinformation i det omfang, Norddjurs Kommune fulgte op på de overordnede målsætninger. Eksempler herpå kunne være opgørelser over, om mistanke om overgreb håndteres i forlængelse af beredskabsplan, om samarbejdet med almensektoren foregår som beskrevet eller andet. Kommunen har planer om at udarbejde og implementere resultatdokumentation. I dokumentet Vejledning til resultatdokumentation fra september 2013 begrundes dette med, at kommunen ønsker at optimere Myndighedsafdelingens og institutionernes arbejde, og at skabe læring og udvikling på området. Det nævnes i et medarbejderinterview, at sagsbehandlerne forventer, at resultatdokumentationsprojektet vil styrke kvaliteten af anbringelsessagerne. Task Forcen vurderer, at indførelsen af resultatdokumentation kan have potentiale til at anvendes strategisk, fx til at omlægge indsatsviften efter og Task Forcen er enig i, at brugen heraf kan skabe såvel læring som udvikling. Task Forcen vurderer, at Norddjurs Kommunes ledelsesinformationsgrundlag kun i mindre omfang anvendes til strategisk planlægning i forhold til den faglige styring af området. Kommunen kunne med fordel i højere grad supplere de eksisterende data med andre data, som på baggrund af indikatorer fortæller om progressionen på børne- og ungeniveau. Det vil kunne være indeholdt i projektet om resultatdokumentation, som i første omgang skal implementeres i forhold til anbringelser. Styrker - Norddjurs kommune har digitaliseret sine sager i DUBU, og vil fremover kunne trække flere typer af ledelsesinformation derfra - Derudover har kommunen besluttet og forberedt, at man vil anvende resultat- 42/74

43 dokumentation i forhold til anbringelsessager - Kommunen gennemfører derudover stikprøvekontroller af underretninger og de efterfølgende handlinger. Udfordringer - Kommunens ledelsestilsyn har primært fokus på overholdelse af formelle krav, og i mindre grad på kvaliteten i sagsbehandlingen mere bredt set - Der er ikke i kommunen aggregerede data om progressionen på børne- og ungeniveau eller andre indikationer på, hvordan børnenes trivsel udvikler sig. Task Forcen anbefaler, at Norddjurs Kommune: - Fortsat har fokus på at implementere DUBU som kilde til ledelsesinformation - Implementerer resultatdokumentation og anvender dette som grundlag for læring og udvikling i forhold til anbringelser - Udvider sit ledelsestilsyn til at have et bredere fokus, med henblik på kvaliteten i sagsbehandlingen - Undersøger, hvordan man kan tilvejebringe aggregerede data om børnenes trivsel også for de sager, der ikke er anbringelsessager og dermed omfattet af resultatdokumentation - Udvider afrapporteringen til det politiske niveau til også at indeholde opfølgning på om målene i politikker og standarder nås. 4 Nøgletalsanalyse 4.1 Introduktion I den indledende analysefase har Task Forcen indhentet en række nøgletal hos Norddjurs Kommune og har suppleret disse med nøgletal fra nationale registre. Formålet med nøgletalsanalysen er at tegne et billede af status på kommunens arbejde på børne- og ungeområdet og rammesætte kommunen i forhold til landets øvrige kommuner. Dette sker ved at 43/74

44 sammenholde nøgletallene på tre dimensioner: 1) studere udsving og afvigelser i kommunens nøgletal over tid, 2) sammenholde nøgletallene med kommunens egne målsætninger på området og 3) sammenligne niveauer og udviklinger med tilsvarende i de øvrige kommuner herunder en gruppe af udvalgte sammenlignelige kommuner. Task Forcen sammenligner nøgletallene fra Norddjurs Kommune med landsgennemsnittet for disse nøgletal, men sammenligninger med landsgennemsnittet er ikke altid hensigtsmæssige, da kommuner kan have meget forskellige forudsætninger i forhold til størrelse, befolkningstal og andre demografiske og socioøkonomiske faktorer. Derfor har Task Forcen identificeret 4 sammenlignelige kommuner: Vesthimmerlands Kommune Norddjurs Kommune Frederikshavn Kommune Haderslev Kommune De sammenlignelige kommuner er udvalgt efter Økonomi- og Indenrigsministeriets socioøkonomiske indeks, befolkningstal, areal og andel af befolkningen i bymæssig bebyggelse. Disse kommuners nøgletal er sammen med Norddjurs Kommunes nøgletal blevet opsummeret til en såkaldt referencegruppe, som på lige fod med landsgennemsnittet, vil blive brugt som sammenligningsgrundlag i nøgletalsanalysen. Danmarks Statistiks nøgletal vedrørende forebyggende foranstaltninger var ved tidspunktet for indsamlingen af data ikke opgjort for Socioøkonomiske nøgletal Kilde: Nøgletal.dk Norddjurs Kommune havde d. 1. januar indbyggere. Det gør kommunen mindre end både gennemsnittet for alle landets kommuner, der var i januar 2014, og referencegruppens gennemsnit på indbyggere. Kommunen breder sig over 723,47 km 2, hvilket også er en smule mindre end både referencegruppen, men væsentligt større end landsgennemsnittet. 44/74

45 Siden 2007 er andelen af 0-17-årige i Norddjurs Kommune faldet fra 13,5 procent til 11,3 procent. Denne andel er også faldet i referencegruppen og på landsplan, men ikke i tilsvarende grad. Der var ultimo 2013 ca børn og unge under 18 år i Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune har mellem 2011 og 2013 nedbragt antallet af anmeldte tyverier og indbrud pr indbyggere med 31 %, og har nu et antal, der er 30 % lavere end landsgennemsnittets. Antal anmeldte voldsforbrydelser pr indbyggere i Norddjurs Kommune er halveret mellem 2007 og 2013 til et niveau, der nu er på linje med referencegruppen og landsgennemsnittet. Med udgangspunkt i en lille stikprøve foretaget af UngNorddjurs i samarbejde med politiet i perioden fra juni til november 2012 forudser Norddjurs Kommune, at der på årsplan vil være ca. 130 unge mellem år, som bliver sigtet af politiet i Norddjurs Kommune. Det svarer til ca om måneden i gennemsnit. ( Forslag til styrkelse af den forebyggende indsats, ). Norddjurs Kommunes andel af statsborgere fra ikke-vestlige lande er mindre end landsgennemsnittet, men helt tilsvarende referencegruppens. På det socioøkonomiske indeks scorer Norddjurs i ,05, hvilket betyder at kommunen har et udgiftsbehov, der er lidt højere end landsgennemsnittet. Norddjurs Kommunes udgiftsbehov er ifølge det socioøkonomiske indeks steget væsentligt siden Norddjurs Kommunes bruttodriftsudgifter til anden social service pr indbygger er steget 53 % mellem 2007 og Det bragte i 2013 kommunen over landsgennemsnittet og på niveau med referencegruppen. 4.3 Sagsbehandling Mellem 2010 og 2012 oplevede Norddjurs Kommune en 77 % stigning i antal underretninger. Udviklingen frem til 2012 ligner i høj grad den nationale udvikling. Kurven knækker dog i 2013 i Norddjurs Kommune, hvor den på landsplan synes at fortsætte stigningen. Der er dog ikke tale om at udviklingen i antal underretninger er stabiliseret i Norddjurs Kommune, for mens der ses et fald antal underretninger om de 6-11-årige og årige, er stigningen fortsat i antallet af underretninger om de yngste børn på 0-5 år. 45/74

46 Kilde: Norddjurs Kommune og Ankestyrelsen Størstedelen af underretningerne kommer fra Skoler og UngNorddjurs. I 2013 kom 33 % af underretningerne fra Skoler og UngNorddjurs og i første halvår af 2014 var andelen 41%. De næstmest repræsenterede i statistikken er Andre offentlige instanser og Private (borgere/familie), der begge år udgør ca. 13 % af underretningerne. Kilde: Norddjurs Kommune Kommunen besidder ikke nøgletal for fordelingen af underretninger på nye og eksisterende sager. Kilde: Norddjurs Kommune På trods af et stigende antal underretninger i Norddjurs Kommune ses en anden stabilitet antallet af verserende børnesager. Antallet af verserende børnesager er mellem 2009 og 2013 faldet med 3 %, mens det årlige antal nyoprettede sager er steget 33 %. I samme periode er det gennemsnitlige antal sager pr. sagsbehandler faldet med 13 % grundet en kontinuer stigning i antal sagsbehandlere i afdelingen. I 2013 havde hver sagsbehandler i gennemsnit 41 sager. Antal sager med rådgivning efter 11 stk. 3 er faldet 35 % mellem 2009 og /74

47 Kilde: Norddjurs Kommune Nøgletal fra Ankestyrelsen viser, at Norddjurs Kommune har oplevet en tydelig stigning i både klagesager og underretningssager til Ankestyrelsen i , derimod har antallet af omgjorte sager i de Sociale Nævn været mere svingende i perioden, dog med en markant høj andel omgørelser i Kilde: Ankestyrelsen 4.4 Efter- og videreuddannelse Norddjurs Kommune har siden 2011 været flittige aftagere af Børnekatalogets kurser. Særligt har kommunen benyttet tilbuddene om det introducerende kursus en børnesag for almenområdet og leverandører i 2012, MultifunC-kurser i , ICS-kurser i 2013 og kurser i inddragende metoder i Målt ift. kommunens størrelse har Norddjurs Kommunes medarbejdere på børne- og ungeområdet set over hele perioden fået næsten dobbelt så mange kurser fra Børnekataloget end i både referencegruppen og resten af landet. Norddjurs Kommune har givet diplomuddannelsen på børne- og ungeområdet til i alt 11 medarbejdere siden 2007, hvoraf (op til) 7 nu har gennemført uddannelsen. 4 medarbejdere påbegyndte uddannelsen i Opstart er typisk sket i hold med flere år imellem. 47/74

48 4.5 Forebyggende foranstaltninger Kilde: Socialstyrelsen Et af de overordnede mål i Norddjurs Kommunes sammenhængende børnepolitik er den tidlige indsats. Hertil har kommunen et mål om anvendelse af mindst indgribende indsats. Norddjurs Kommune afsatte i ,98 mio. kr. til styrkelsen af forebyggelsesindsatsen i skoler og dagtilbud. I 2014 er der ligeledes afsat 1 mio. samt 1,4 mio. i overslagsårene til styrkelsen af forebyggelsesindsatsen blandt unge, ved ansættelse af en yderligere ungdomskonsulent i UngNorddjurs og ved at der gives mulighed for at øge timetallet hos eksisterende medarbejdere til at gennemføre forebyggende tiltag. Formålet er at forbedre den forebyggende indsats overfor misbrug og kriminalitet og især, at indsatsen øges i den vestlige del af kommunen ( Forslag til styrkelse af den forebyggende indsats, ). I årene havde Norddjurs Kommune et større forbrug på forebyggende foranstaltninger i kr. pr årige end referencegruppen og det nationale gennemsnit. Dette kan hænge sammen med et relativt stort antal forebyggende foranstaltninger pr årige i kommunen. I 2013 forbrugte Norddjurs Kommune ca. 32 % mere på forebyggelse pr årig end referencegruppen. Aflastningsophold i henhold til 52.3 nr. 5 har siden 2010 været den klart mest anvendte forebyggende foranstaltning i Norddjurs Kommune, og kommunens anvendelse af denne foranstaltningstype har gennem hele den undersøgte periode været højere end referencegruppen og landsgennemsnittet målt pr årige. Kilde: Danmarks Statistik og Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune skiller sig ud ved at yde særligt mange forebyggende foranstaltninger til de yngre aldersgrupper i forhold til referencegruppen og landsgennemsnittet, men også de årige i kommunen har modtaget relativt mange forebyggende foranstaltninger i perioden sammenlignet med landets øvrige kommuner. 48/74

49 Aldersgennemsnittet for forebyggende foranstaltninger var i Norddjurs Kommune 11,6 år i 2011, hvilket var lidt lavere end landsgennemsnittet og referencegruppen. Kilde: Danmarks Statistik og Norddjurs Kommune 4.6 Anbringelse Udviklingen i antallet af anbragte og afgørelser om anbringelse i Norddjurs Kommune er ikke muligt at opgøre og analysere entydigt, da der ses en betydelig afvigelse mellem registerdata, kommunens egne tal, som oplyst til Task Forcen, og kommunens egne tal, som opgjort i kommunens egen ledelsesinformation. Kilde: Ankestyrelsen og Norddjurs Kommune I de nøgletal, som kommunen har oplyst til Task Forcen, er +18-årige medtaget i antal anbragte fordelt på foranstaltninger, såfremt foranstaltningen har været i h.t Det kan fx ses ved at antallet af anbragte i eget værelse er markant højere i tallene oplyst til Task Forcen og kommunens egne opgørelser. Det skønnes, at de +18-årige tilfører statistikken 10 personer i 2010, 2011 og 2013, og 30 personer i Dette må antages også at være en af årsagerne afvigelserne mellem Ankestyrelsens anbringelsesstatistik og nøgletallene oplyst af Norddjurs Kommune til Task Forcen. I antallet af afgørelser om anbringelser pr årige følger Norddjurs Kommune både referencegruppen og det nationale gennemsnit i en svagt nedadgående tendens i I 2012 ses en markant stigning i både registerdata og kommunens egne tal. Stigningen i 2012 er afhængigt af, hvilke tal, der anskues, mellem 85 49/74

50 % og 150 %. Kommunens egne tal for både antal anbragte, antal afgørelser og antal iværksatte anbringelser er meget højere end registerdata. Norddjurs Kommune havde ifølge egne nøgletal 16 afgørelser om anbringelse uden samtykke i 2012 (ifølge Ankestyrelsens tal var der kun 6). I 2012 udgjorde andelen af afgørelser om anbringelse uden samtykke 27 %, hvilket sandsynligvis har medført, at overblik over tvangsanbringelser blev en fast del af den månedlige ledelsesinformation i I 2013 blev andelen kun 10 %, og i 2014 er tvangsanbringelser ikke længere en del af de nøgletal, der bliver præsenteret månedligt på udvalgsmøderne. Ifølge Bilag 7, s. 3 har Norddjurs Kommune fokus på lokale tilbud, og vil derudover primært bruge de to regionale tilbud uden for kommunen Møllebækken og Grenen. I hvor høj grad kommunen anvender interne eller eksterne tilbud til anbringelser varierer på tværs af årene. I 2013 Der er dog en tendens til færre anbringelser uden for kommunen og flere inden for kommunen. I 2013 var andelen af anbringelser uden for kommunen 22 %. Registerdata og kommunens data er forskudte ift. hinanden, men viser samme udvikling. Kommunens tal viser et fald i antal anbringelser inden for kommunen mellem 2012 og /74

51 Forbruget i alt pr. anbringelser til 0-17-årige i Norddjurs Kommune er 18 % højere end referencegruppens gennemsnit i 2013 og 35 % højere end landsgennemsnittet i Kilde: Danmarks Statistik, Ankestyrelsen og Norddjurs Kommune Mellem december 2011 og januar 2012 ses et markant fald i alle typer anbringelsesforanstaltninger (undtaget sikrede institutioner). Det betød et samlet fald i antal anbragte på 15 % mellem nov og feb Siden februar 2012 er antallet af anbragte steget med 30 % igen. Særligt er det relative antal anbragte i netværkspleje steget, men også antal anbragte i plejefamilier og døgninstitutioner er steget, mens antal anbragte på opholdssteder har fortsat faldet siden Ifølge både registerdata og egne tal for 2012 udgjorde andelen af anbragte i familiepleje i Norddjurs Kommune ca. 30 % mindre end i referencegruppen og ca. 15 % mindre end i landsgennemsnittet. Kommunens egne tal viser dog at kommunen fra har oplevet mere end 50 % stigning i antal anbragte familiepleje pr. 0-17årige, hvilket sætter kommunen på niveau med referencegruppen i /74

52 I Norddjurs Kommunes anvendelse af netværksanbringelser ses en klar opadgående tendens, hvilket stemmer overens med strømningerne på landsplan. Der er dog store forskelle mellem kommunens egne tal og de registerdata, som er anvendt her. Særligt er der i 2010 et stort opsving i kommunens tal, som ikke kan genfindes i Anbringelsesstatistikken. Udviklingen er således i tråd med kommunens vision om at indsatser til børn og unge findes i deres nærmiljø (Bilag 4, s. 3). I maj 2014 udgjorde netværksanbringelser ifølge kommunens egne opgørelser 12 % af det samlede antal anbringelser. Andelen af anbragte i døgninstitution er steget markant fra 2010 til 2012, med en stigning på 22 procentpoint, fra 10 % til 32 %. Dette stemmer dog ikke overens med kommunens egne tal for anbragte i døgninstitution, som viser en mere jævn udvikling. Ifm. den stigende andel anbragte i døgninstitution, stiger forbruget pr årige med 323 % i perioden I 2013 er forbruget pr. anbragte på døgninstitution i Norddjurs 43 % større end referencegruppens gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik, Ankestyrelsen og Norddjurs Kommune 52/74

53 Nedenfor ses Norddjurs Kommunes anbringelser fordelt på type i henholdsvis ved anvendelse af nøgletal fra Anbringelsesstatistikken og Norddjurs Kommunes egne tal. Kilde: Ankestyrelsen og Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune anvender ifølge egne tal slet ikke kommunale plejefamilier eller netværkspleje uden for slægten. 4.7 Aldersfordeling i 2013 Norddjurs Kommune havde nedenstående aldersprofil i sagsbehandling og foranstaltninger i Det ses, at de ældste to aldersgrupper er overrepræsenterede i andelen af verserende sager og særligt i andelen af iværksatte forebyggende foranstaltninger sammenlignet med andelen af de modtagne underretninger i kommunen. 53/74

54 Kilde: Danmarks Statistik og Norddjurs Kommune Kilde: Ankestyrelsen og Norddjurs Kommune De anbragte børn og unge i Norddjurs Kommune har i gennemsnit været yngre end i resten af landet i mindste fald siden I 2012 oplevede kommunen et markant fald i aldersgennemsnittet, som bragte det ca. 2 år under landsgennemsnittet og referencegruppen. Det er særligt repræsentationen af den yngste aldersgruppe, der har påvirket udfaldet. 4.8 Efterværn Antal 17½-årsafgørelse om efterværn har siden 2007 været meget svingende, og er set over hele perioden - ligesom antallet af verserede sager med efterværn - faldet en smule. I 2012 lå antallet dog på linje med landsgennemsnit og referencegruppe målt pr årige i kommunen. Sammenligner man derimod med antal anbragte årige er Norddjurs Kommunes antal 17½-årsafgørelse om efterværn langt under landsgennemsnittet. Dette skal dog læses med forbehold for, at antallet af anbragte årige i denne beregning er hentet fra Ankestyrelsens anbringelsesstatistik. Kilde: Norddjurs Kommune, Ankestyrelsen og Danmarks Statistik 54/74

55 Det samlede antal efterværnsforanstaltninger efter 76 pr årige i Norddjurs Kommune var uanset om man anskuer registerdata eller kommunens egne tal, større end både landsgennemsnit og sammenlignelige kommuner i 2010 og Om de forudgående år er tallene dog ikke entydige. Ifølge kommunens egne tal, har Norddjurs Kommune helt siden 2007 haft en relativt hyppig anvendelse af efterværn til tidligere anbragte. Nøgletallene for antal døgnophold i efterværn pr årige er ikke entydige. Data fra anbringelsesstatistikken viser at Norddjurs Kommune tilnærmelsesvist følger samme stigende kurve som referencegruppen: En stigning på 63 % i perioden Kommunens egne tal viser nærmere et markant fald siden Kilde: Danmarks Statistik, Ankestyrelsen og Norddjurs Kommune Norddjurs Kommunes samlede anvendelse af forebyggende foranstaltningerne, herunder efterværn, til unge over 18 år er ifølge anbringelsesstatistikken steget 119 % mellem 2007 og Økonomi Forbruget på udsatte børn og unge-området i Norddjurs Kommune var i % højere end referencegruppens gennemsnit i 2013 og 23 % højere en landsgennemsnittet målt pr årige. Både budgetterede og forbrugte udgifter har været støt stigende i hele perioden Norddjurs Kommune har ligesom referencegruppen overskredet budgettet på området alle årene siden Særligt stor var budgetoverskridelsen i 2009, hvor forbruget var 23 % højere end det budgetterede. I 2013 skete budgetoverskridelsen primært på baggrund af en ubudgetteret 10 % stigning i forbruget på plejefamilier og opholdssteder. 55/74

56 Kilde: Danmarks Statistik og Norddjurs Kommune I 2011 blev budget og forbrug bragt væsentligt mere i balance. Dette skete mens kommunen oplevede en stigning i antal underretninger, men et fald i nyoprettede, afsluttede og verserende sager. Faldet i verserende sager skete alene blandt de årige. I 2011 skete også et fald i antal sager med rådgivning efter 11.3 og stort fald i antal afgørelser om anbringelse, særligt mht. de årige. Ligeledes var der et dyk i antal anbragte fra 2010 til Til gengæld oplevede kommunen en stor stigning i 17½-årsafgørelser om efterværn. Den gennemsnitlige pris pr. helårsanbringelse i Norddjurs Kommune er steget 14 % siden Særligt stor var stigningen i prisen på anbringelser på socialpædagogiske opholdssteder mellem 2008 og Prisen pr. helårsanbringelse i plejefamilie er steget med 30 % siden 2007, mens det samlede forbrug på plejefamilier og opholdssteder har været nogenlunde stabilt. Set som andel af det samlede forbrug er udgifter til plejefamilier og opholdssteder dog faldet en del siden I 2013 udgjorde dette område 37 % af forbruget væsentligt under referencegruppen. Kilde: Norddjurs Kommune 56/74