Task Force analyserapport Frederikssund Kommune

Transkript

1 Task Force analyserapport Frederikssund Kommune September 2019

2 Indhold 1. Sammenfatning, baggrund og indhold... 2 Sammenfatning af analysens hovedkonklusioner... 2 Sammenfatning af Task Forcens anbefalinger... 3 Baggrund for Task Force forløb... 4 Kvalitet i sagsbehandlingen... 5 Løsningsfokuseret tilgang... 5 Rapportens opbygning og datagrundlag Overordnet styring og faglig ledelse... 7 Politik, strategi og styring... 8 Ledelsesinformation, ledelsestilsyn og sagssparring Tværfagligt samarbejde i det forebyggende arbejde Faglig udredning Underretninger Børnefaglige undersøgelser Valg af indsats og opfølgning Valg af indsats Opfølgning Inddragelse Bilag 1 Resultat af sagsgennemgang Ankestyrelsens sagsgennemgang VISOs socialfaglige vurdering Bilag 2 Datakilder og metode Skriftligt materiale Interview Ankestyrelsens juridiske sagsgennemgang VISOs socialfaglige sagsgennemgang Side 1 af 61

3 1. Sammenfatning, baggrund og indhold Sammenfatning af analysens hovedkonklusioner Denne rapport indeholder en analyse af myndighedsarbejdet på udsatte børn og unge området i Frederikssund Kommune. Rapporten er udarbejdet af Task Forcen på børne- og ungeområdet i sommeren Rapporten er udarbejdet på baggrund af skriftligt materiale fra Frederikssund Kommune, interviews med en række aktører i Frederikssund Kommune samt en juridisk og socialfaglig sagsgennemgang gennemført af henholdsvis Ankestyrelsen og VISO i Socialstyrelsen. Ankestyrelsen og VISO har vurderet sagsbehandlingen i perioden fra 1. februar 2017 til 31. januar Interview og datagennemgang er foretaget i perioden marts maj Task Forcen er bekendt med, at den samlede ledelse er optaget af at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen og har foretaget en række ændringer i perioden efter Task Forcens dataindsamling, herunder omorganisering i Center for Familie og Rådgivning og udarbejdelse af nye retningslinjer og servicestandarder. Disse ændringer er ikke beskrevet i analysen. Der kan derfor være enkelte af Task Forcens anbefalinger, som ledelsen allerede har håndteret. Denne sammenfatning præsenterer analysens overordnede konklusioner, som kan drages på tværs af rapportens kapitler. Hvert kapitel indeholder en sammenfatning af de identificerede styrker og udviklingspotentialer samt Task Forcens anbefalinger for det tema, som det enkelte kapitel belyser. De overordnede konklusioner følger nedenfor: Uklar fælles retning for området udsatte børn og unge og manglende målsætning og ledelsesinformation Frederikssund Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik beskriver visioner for det gode børne- og ungeliv, hvor særligt skoler og dagtilbuds indsats på området adresseres. Området for udsatte børn og unge nævnes ikke eksplicit i politikken, ligesom der ikke beskrives en egentlig sammenhængende indsats på tværs af almenområdet og det specialiserede børneog ungeområde. Task Forcens analyse viser samtidig, at der ikke er sat konkrete målsætninger for arbejdet på det udsatte børne- og ungeområde, og at der er lav grad af ledelsesmæssige udmeldinger omkring retning i forbindelse med den udvikling, der er igangsat i Center for Familie og Rådgivning. Analysen tegner et billede af, at rådgiverne i Center for Familie og Rådgivning er usikre på, hvordan de i deres daglige arbejde kan være med til at støtte op omkring visionen på det samlede børne- og ungeområde. Analysen viser ligeledes, at der ikke for nuværende indhentes løbende ledelsesinformation til brug for vurdering af udvikling og fremdrift på området. Måden, hvorpå Frederikssund Kommune anvender sagssystemet SBSYS, skaber udfordringer, da samme sag oprettes flere gange, hvormed der ikke kan trækkes valid ledelsesinformation samtidig med, at brugen af systemet ikke sikrer et tilstrækkeligt over- og indblik i Center for Familie og Rådgivnings myndighedssager. Omkring den styringsmæssige del peger analysen dermed på, at manglende målsætninger, retning for området og løbende ledelsesinformation vanskeliggør en fælles, mere målrettet og prioriteret tilgang til udviklingsarbejdet i Frederikssund Kommune. Nye retningslinjer, genopretning af sager og ledelsestilsyn Task Forcen analyse viser, at der pågår et ledelsesmæssigt arbejde med at udarbejde nye retningslinjer til brug for understøttelse af en ensartet og lovmedholdelig praksis i Center for Side 2 af 61

4 Familie og Rådgivning. Analysen peger samtidig på, at der blandt medarbejderne er usikkerhed i forhold til, hvilke retningslinjer der er gældende, da der løbende sker justeringer. Task Forcens analyse viser videre, at der er foretaget en omfattende sagsgennemgang af alle foranstaltningssager i Center for Familie og Rådgivning. Sagsgennemgangen danner grundlag for den genopretning, der er iværksat med henblik på at sikre lovmedholdelighed i sagerne, ligesom sagsgennemgangen, ifølge ledelsen, anvendes som baseline for det videre udviklingsarbejde på sagsniveau. Yderligere viser analysen, at der er gode erfaringer med det påbegyndte ledelsestilsyn i foranstaltningssagerne, og at ledelsestilsynet har fokus på både kontrol og læring. Task Forcens analyse peger dog på, at ledelsen ikke fører tilsyn eller foretager sagsgennemgang på den del af sagsbehandlingen, som omfatter underretninger og tilbud efter servicelovens 11, stk. 3. Ingen fælles faglig metode og manglende systematik i sagsarbejdet Task Forcens analyse tegner overordnet et billede af, at der er metodefrihed i Center for Familie og Rådgivning. Der ses en manglende stillingtagen til fælles socialfaglig metode, hvilket bidrager til en individuel praksis blandt rådgiverne i sagsarbejdet. Dette afspejles ligeledes i brugen af forskellige værktøjer og skabeloner. Analysen viser, at der er tilgængelig ledelsesmæssig og kollegial sparring, men at sparringen på alle niveauer er præget af manglende faglig retning og metode, hvorfor dette ej heller bidraget til ensartethed. Langsommelig sagsbehandling og manglende lovmedholdelighed Ankestyrelsen og VISOs sagsgennemgang viser eksempler på sagsforløb, der er præget af langsommelighed. Sagerne ligger længe, inden der træffes afgørelse om børnefaglig undersøgelse, hvilket betyder, at fire-måneders-fristen ikke altid overholdes. I de børnefaglige undersøgelser ses generelt udfordringer med tilstrækkelig belysning af forældrenes kompetencer samt afdækning og inddragelse af barnets private og professionelle netværk. Yderligere ses der udfordringer i forhold til børnesamtalen efter 48 og generel inddragelse af børn og unge i egen sag. Derudover er der udfordringer i forhold til udarbejdelse af handleplaner, inden der træffes afgørelse og med opdateringer af børnefaglige undersøgelser. Endelig er der udfordringer med det personrettede tilsyn i anbringelsessager. Sagsgennemgangen viser tillige, at der i flere af sagerne ikke handles på underretninger og meget bekymrende udtalelser, ligesom flere af de bekymrende oplysninger ikke bliver betragtet som underretninger. Sammenfatning af Task Forcens anbefalinger På baggrund af analysen giver Task Forcen en række konkrete anbefalinger, som præsenteres i starten af hvert kapitel. I dette afsnit sammenfattes de væsentligste anbefalinger under nogle overordnede temaer. Behov for konkrete målsætninger og faglig retning for arbejdet Task Forcen anbefaler, at Frederikssund Kommune opstiller konkrete målsætninger for arbejdet på det udsatte børne- og ungeområde, som kan understøtte en fælles, kendt retning. Det anbefales ligeledes, at målsætningerne anvendes til styring og løbende opfølgning og evaluering af de tiltag, der igangsættes. Der kan med fordel følges op på målsætninger via ledelsesinformation til henholdsvis politikere og øverste ledelsesniveau. Task Forcen anbefaler også, at det sagssystem, som Center for Familie og Rådgivning anvender, understøtter systematik og overblik i sagerne, og hvorfra der kan hentes valid ledelsesinformation. Side 3 af 61

5 Task Forcen anbefaler tillige, at Center for Familie og Rådgivning tager stilling til og implementerer en fælles faglig metode, som kan understøtte en systematisk og helhedsorienteret tilgang, og så der udvikles en socialfaglig praksis, hvor der er fokus på at sikre kvalitet i sagsbehandlingen, herunder at sikre lovmedholdelighed i alle sager. Yderligere anbefaler Task Forcen, at retningslinjer færdiggøres og implementeres, så der blandt rådgiverne ikke er tvivl om, hvilke procedurer, der er gældende i de enkelte sagsskridt. Task Forcen anbefaler også, at de gode erfaringer med ledelsestilsyn udvides til at omfatte alle dele af myndighedsarbejdet, herunder arbejdet med underretninger, og at fokus på både kontrol og læring fastholdes. Opmærksomhedspunkter i sagerne Der er nogle opmærksomhedspunkter i sagerne, hvor Frederikssund Kommune med fordel kan styrke sagsbehandlingen. Task Forcen anbefaler, at Frederikssund Kommune styrker: arbejdet med underretninger og håndtering af bekymrende oplysninger afholdelse af børnesamtaler og inddragelse af barnet eller den unge i egen sag afdækning af forældrekompetencer afdækning og anvendelse af det private og professionelle netværk opdatering af børnefaglige undersøgelser udarbejdelse af handleplaner, inden der træffes afgørelse afholdelse af det personrettede tilsyn. Baggrund for Task Force forløb Der har de senere år været et stort fokus på kvaliteten af sagsbehandlingen på området for udsatte børn og unge. Dette fokus afspejles i reformer på området. F.eks. har Anbringelsesreformen og Barnets Reform bidraget til, at målene med, kravene til og indholdet af myndighedsarbejdet på udsatte børn- og unge området er blevet tydeligere. Det overordnede mål er, at børn og unge med særlige behov opnår de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv, som deres jævnaldrende. Væsentlige faktorer til at sikre dette er, at myndighedsarbejdet er kendetegnet ved en helhedsorienteret, kontinuerlig og sammenhængende indsats, inddragelse af barnet/den unge, familien og netværket samt understøttelse af barnets/den unges uddannelse og sociale relationer. Som led i at understøtte dette kvalitetsarbejde blev Task Forcen på området for udsatte børn og unge etableret af satspuljepartierne i Task Forcens formål er at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen på området gennem rådgivning, sparring og dialog med kommunale ledere og sagsbehandlere. Målet er at fremme læring, faglig kapacitetsopbygning og at understøtte implementering i kommunerne, og dermed bidrage til at sagsbehandlingen sker på et solidt fagligt grundlag med udgangspunkt i børnenes behov og børnenes, familiernes og netværkets ressourcer. Task Forcen består af medarbejdere fra Socialstyrelsen og Ankestyrelsen, som bidrager med aktuelt bedste viden på børne- og ungeområdet samt med socialfaglige, juridiske og analytiske kompetencer. Kommuner kan ansøge om, at Task Forcen gennemfører et analyse- og udviklingsforløb i den pågældende kommune. Frederikssund Kommune modtog tilsagn om at indgå i et Task Force forløb i februar Det samlede analyse- og udviklingsforløb varer knap to år i alt. Med afsæt i nærværende analyserapport udarbejder Frederikssund Kommune en udviklingsplan. I udviklingsplanen vil der være fokus på Frederikssund Kommunes ambitioner, mål og initiativer for det videre arbejde. Udviklingsplanen er et styringsredskab, som skal bruges mellem Frederikssund Kommune og Task Forcen i forhold til en fælles forståelse af de opgaver og forpligtelser, begge parter har i forløbet. Side 4 af 61

6 Kvalitet i sagsbehandlingen I analysen og rådgivningsforløbet zoomes ind på udvalgte temaer, som tilsammen er centrale forudsætninger og hovedingredienser i en sagsbehandling af høj kvalitet. De enkelte temaer uddybes i kapitlerne, men præsenteres i overskriftsform her: Faglig udredning, herunder udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse (kapitel 3) Valg af indsats (kapitel 4) Opfølgning, herunder arbejdet med handleplaner (kapitel 4) Inddragelse af barnet/den unge, familie og det private- og professionelle netværk (kapitel 5) En vigtig forudsætning for at kvaliteten udmøntes på tværs af disse fire temaer, er desuden, at der er sammenhæng mellem politik, styring, faglig ledelse og praksis. Dette belyses i kapitel 2. Pejlemærkerne strukturerer analysen og i arbejdet med udviklingsplanen vil Task Forcen understøtte kommunens arbejde med at skabe kvalitet i sagsbehandlingen med afsæt i disse pejlemærker Løsningsfokuseret tilgang Afsættet for Task Forcens analyse og rådgivning er en løsningsfokuseret tilgang, hvor der er fokus på, hvordan Frederikssund Kommune kan styrke og udbrede velfungerende elementer i sagsbehandlingen til en ensartet praksis på børn og unge myndighedsområdet. Fokus er således på at afdække styrker og udviklingspotentialer både i den konkrete sagsbehandling, i organiseringen og styringen af området. Med en løsningsfokuseret tilgang vil der således være fokus på at identificere 1) hvad der fungerer godt i sagsbehandlingen, organiseringen, styringen, 2) hvordan det der fungerer, kan udbredes, og 3) hvad der skal til for at optimere de områder, hvor der er et udviklingspotentiale. Rapportens opbygning og datagrundlag Rapporten består af delanalyser af ovennævnte kvalitetstemaer. Hvert kapitel indledes med en beskrivelse af, hvad Task Forcen forstår som god kvalitet i forhold til det givne pejlemærke. Derefter følger en opsummering af styrker og udviklingspotentialer samt Task Forcens anbefalinger for det pågældende tema. Herefter følger analysen, der danner baggrunden for Task Forcens vurdering af styrker, udviklingspunkter og anbefalinger. Rapporten er baseret på en række datakilder: Ankestyrelsens juridiske gennemgang af 20 sager fra kommunen VISOs socialfaglige gennemgang af 10 af sagerne fra kommunen Skriftligt materiale fra kommunen Viden fra en læringsdag med kommunens medarbejdere Interviews med ledere og medarbejdere i kommunen og udvalgte samarbejdspartnere Analysen udarbejdes på baggrund af det samlede datagrundlag, hvor formålet er at belyse praksis i Frederikssund Kommune. I bilag 1 ses en sammenfatning af resultaterne fra sagsgennemgangen. Da der er tale om et mindre antal af sager giver sagsgennemgangen ikke et repræsentativt billede af sagsbehandlingen i Frederikssund Kommune, men et indblik i hvilke overordnede mønstre, der gør sig gældende for sagsbehandlingen i kommunen. F.eks. om der er ensartet praksis ift. anvendte metoder og redskaber i sagsbehandlingen, hvordan der dokumenteres i sagerne, og Side 5 af 61

7 om der er bestemte tendenser i forhold til, hvordan sagsbehandlerne går til opgaven enten overordnet eller i de enkelte sagsbehandlingstrin. I interviewene spørges nærmere ind til de mønstre, som sagsgennemgangen viser, for at undersøge om fundene i sagsgennemgangen er udtryk for generelle tendenser i kommunens sagsbehandlingspraksis. I bilag 2 uddybes de datakilder og metoder, der ligger til grund for Task Forcens samlede analyse. Side 6 af 61

8 2. Overordnet styring og faglig ledelse Dette kapitel belyser i hvilken udstrækning, der er sammenhæng mellem den overordnede styring og den konkrete praksis i kommunen, samt hvordan den faglige ledelse understøtter kvaliteten i sagsbehandlingen. Det er en forudsætning for kvalitet i arbejdet, at de politiske visioner og rammer er understøttet i den faglige ledelse. Samtidig er det hensigtsmæssigt, at disse visioner er afspejlet og oversat til konkrete retningslinjer, som sagsbehandleren arbejder efter. Den faglige ledelse har en stor rolle i at sikre, at der bygges bro mellem de prioriteringer og målsætninger, der er udstukket politisk og den konkrete sagsbehandling, der bliver udført af sagsbehandlerne. Det er ligeledes en forudsætning for kvalitet i arbejdet, at kommunens ledelsesstruktur bygger på en klar placering af opgaver og ansvar, og at sagssparring understøtter læring og en ensartet sagsbehandling baseret på et fælles fagligt grundlag. Aktiv styring forudsætter også systematisk brug af ledelsesinformation i den daglige styring og løbende opfølgning. God ledelsesinformation understøtter den røde tråd mellem de politiske prioriteringer, forskellige ledelsesniveauer og den konkrete sagsbehandling. For temaet Sammenhæng mellem styring, faglig ledelse og praksis vurderer Task Forcen, at følgende er de primære styrker i Frederikssund Kommunes sagsbehandling: Der er udarbejdet retningslinjer for en stor del af sagsbehandlingen Der er foretaget en omfattende sagsgennemgang på alle foranstaltningssager og iværksat en genopretningsplan i tæt samspil med medarbejderne Der er gode erfaringer med ledelsestilsyn, ligesom ledelsestilsynet har fokus på både kontrol og læring Der er tilgængelig faglig sparring, både ledelsesmæssigt og kollegialt Der er gode erfaringer med forebyggelseskonsuleter på udskolingsområdet. Task Forcen vurderer, at følgende er de primære udviklingspunkter i Frederikssund Kommunes sagsbehandling: Uklare målsætninger og manglende ledelsesinformation til brug for løbende udvikling og opfølgning på området Usikkerhed omkring hvilke retningslinjer der er gældende Manglende fælles socialfaglig metode og stor variation i brugen af skabeloner i sagsbehandlingen Manglende faglig retning for teammøder og sagssparring Anvendelse af sagssystemet SBSYS fungerer ikke optimalt Forskellig opfattelse af hvornår mødeforaet BUFO anvendes. På den baggrund anbefaler Task Forcen, at Frederikssund Kommune: udarbejder og implementerer et koncept for ledelsesinformation samt udarbejder målsætninger til brug for styring og opfølgning af området sikrer faglig ledelsesmæssig fokus, sagsgennemgang og ledelsestilsyn i alle dele af sagsbehandlingen, også i sager omhandlende underretninger og 11. stk. 3 forløb Side 7 af 61

9 implementerer retningslinjer i alle dele af den daglige praksis, så det er tydeligt for rådgiverne, hvilke retningslinjer der er gældende sikrer en fælles socialfaglig metode og tilgang til brug for øget systematik og ensartethed i sagsarbejdet sikrer øget faglig retning og kvalitet i teammøder og sagssparring sikrer, at det sagssystem, som Center for Familie og Rådgivning anvender, understøtter systematik og overblik i sagerne og tilgang til valid ledelsesinformation. sikrer fælles forståelse af, hvorledes de beskrevne procedurer i beredskabsplanen udmøntes i praksis overfører de positive erfaringer med brugen af forebyggelseskonsulter på udskolingsområdet til dagtilbuds- og indskolingsområdet til brug for en opsporende og tidlig indsats for de helt små børn i kommunen. Politik, strategi og styring Rammer og visioner for det gode børne- og unge liv i Frederikssund Kommune Frederikssund Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik er en revideret udgave af den tidligere politik og er blevet til på baggrund af høringssvar fra medarbejdere, frivillige og forældre på børne- og ungeområdet. Det fremgår, at kommunen med den reviderede politik ønsker at beskrive rammer og visioner for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune. Yderligere fremgår det, at målet med politikken er at skabe et fælles værdigrundlag for det arbejde, der finder sted med og omkring alle børn og unge i kommunen. I interview med repræsentanter fra almenområdet beskrives det, at den tidligere børne- og ungepolitik var mere specifik og blev anvendt i det daglige tværfaglige samarbejde med kommunens udsatte børn og unge. Dette er ikke i samme omfang tilfældet med den reviderede udgave, da den ikke forholder sig direkte til det udsatte børne- og ungeområde, og dermed ikke sætter rammerne for samarbejdet. Området for udsatte børn og unge er svært genkendeligt i politikken Øverste ledelse fortæller i interview, at Frederikssund Kommunes tidligere børne- og uddannelsesudvalg har været involveret i udarbejdelsen af den eksisterende børne- og ungepolitik. De fortæller videre, at det fra politisk side har været et bevidst valg, at politikken retter sig mod alle børn, og at området for udsatte børn- og unge ikke nævnes eksplicit. Politikken beskriver, at visionen, sammen med børne- og ungepolitikkens værdier, skal sætte dagsordenen i kommunens dagtilbud, skoler og klubber samt frivillige foreninger og kulturelle institutioner. Interviews med rådgiverne fra Center for Familie og Rådgivning viser, at rådgiverne overordnet set anskuer politikken for at være for generel, ligesom de har svært med at genkende sig selv i politikken. Rådgiverne efterspørger en mere klar politisk udmelding i forhold til, hvilken rolle deres område skal spille for de udsatte børn og unge i kommunen, og hvordan der skal skabes sammenhæng mellem almenområdet og det specialiserede børne- og ungeområde. Tilpasning af organisering, styring og ledelse Ifølge interview med øverste ledelse er den samlede ledelse i Center for Familie og Rådgivning tiltrådt inden for det seneste år, ligesom der er en del nye rådgivere i afdelingen. Siden den nye ledelse tiltrådte, har der været arbejdet med at få både organisering, styring og ledelse tilpasset de faktiske udfordringer i Center for Familie og Rådgivning. Det fremgår af det materiale, som Frederikssund Kommune har fremsendt til Task Forcen, at kommunen i en længere periode har haft vanskeligt ved at få budgettet i balance på området udsatte børn og unge, ligesom der har været udfordringer omkring lovmedholdelighed i sagerne. I interview med øverste ledelse Side 8 af 61

10 beskrives det, at der er taget en række styringsmæssige initiativer med henblik på at sikre mere kvalitet i sagsbehandlingen samt at styrke den faglige ledelse og økonomistyring i Center for Familie og Rådgivning. Der arbejdes på nye retningslinjer og servicestandarder for sagsbehandlingen, ligesom der er fokus på oprydning i eksisterende sager, snitflader og organisatoriske tilpasninger samt sagsgang for økonomistyring og ramme for ledelsestilsyn. Ingen specifikke målsætninger for området Ifølge øverste ledelse er der ikke, i forbindelse med de styringsmæssige initiativer, udarbejdet måltal for området til brug for opfølgning af, om de iværksatte tiltag har de nødvendige og ønskede faglige og økonomiske effekter. Der er heller ikke fra politisk side beskrevet konkrete forventninger eller målsætninger til brug for at målrette Center for Familie og Rådgivnings arbejde og indsats. Ledelsen oplyser, at der ifølge aftale med det politiske udvalg først vil ske udmelding og udmøntning af en mere entydig retning, når Center for Familie og Rådgivning har styr på basis i sagsbehandlingen, og når der er balance i organisationen. Rådgiverne i Center for Familie og Rådgivning beskriver i interviews, at det kan være vanskeligt at følge med i forhold til alle de nye initiativer og udmeldinger, der løbende finder sted fra ledelsens side. Rådgiverne efterspørger tydelige målsætninger for deres arbejde, som kan danne ramme og retning for den udvikling, de står i. Retningslinjer og servicestandarder under udarbejdelse Af interview med faglig ledelse i Center for Familie og Rådgivning fremgår det, at der i en længere periode har været stor variation i myndighedsarbejdet rådgiverne imellem. Det fremgår yderligere, at der pågår en proces med udarbejdelse af nye retningslinjer og servicestandarder, da dokumentet Servicestandarder for Center for Familie og Rådgivning 2012 er forældet og ikke længere anvendes. Arbejdet beskrives som omfattende, da der skal udarbejdes retningslinjer og servicestandarder for samtlige sagsskridt i en myndighedssag i Center for Familie og Rådgivning. Task Forcen har alene fået fremsendt gældende retningslinjer på området, hvorfor kommunens servicestandarder, når disse er udarbejdet, ikke indgår yderligere i analysen. Rådgiverne i Center for Familie og Rådgivning fortæller, at de nye retningslinjer udarbejdes af ledelsen og sendes ud på mail, ligesom nogle af dem gennemgås på teammøderne. Flere af rådgiverne oplever, at det er vanskeligt at holde sig opdateret på seneste nye retningslinjer og procedurer, da der løbende sker rettelser eller tilføjelser, som eftersendes på mail. Ifølge den faglige ledelse i Center for Familie og Rådgivning er der oprettet en sag i sagsstyringssystemet SBSYS, hvor dokumenterne er samlet i en håndbog. I interviewet med faglig ledelse fremgår det, at ikke alle medarbejdere orienterer sig i håndbogen, og at der er ledelsesmæssig opmærksomhed på at minde rådgiverne om de nye procedurer. Manglende fælles socialfaglig tilgang og individuel praksis Ifølge øverste ledelse har Frederikssund Kommune ikke taget stilling til en fælles socialfaglig metode som eksempelvis ICS (Integrated Children s System) eller SOS (Signs Of Safety) til brug i myndighedsarbejdet. I interview med faglig ledelse udtrykkes der fordele og ulemper ved de forskellige kendte metoder samtidig med, at der beskrives et behov for øget fælles faglighed og systematik i sagsarbejdet. Ledelsen oplyser, at der aktuelt er metodefrihed i Center for Familie og Rådgivning, og at de også ledelsesmæssigt anvender forskellige faglige tilgange i sparringen med medarbejderne. Manglen på fælles faglig metode og tilgang fører ifølge rådgiverne til individuelle praksisser, hvor tingene gribes an på baggrund af egen praksiserfaring og teoretisk viden, samt den sparring man gennem tiden har søgt hos kollegaer. Dette billede bekræftes i Ankestyrelsens og VISOs sagsgennemgang, hvor der ikke ses en fælles systematik eller ensartethed i, hvordan konkrete sagstrin håndteres. Sagsgennemgangen viser ligeledes en stor variation i brug af Side 9 af 61

11 skabeloner til eksempelvis udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser og handleplaner. Dette genkendes af rådgivere og ledelse i Center for Familie og Rådgivning, som beskriver, at der over en periode har været anvendt forskellige skabeloner i sagerne på tværs af teams og medarbejdere. Det beskrives videre, at der, sammen med udarbejdelse af nye retningslinjer og servicestandarder, også udarbejdes standardskabeloner til børnefaglige undersøgelser, handleplaner med videre, som skal anvendes af alle rådgivere. Manglende gennemsigtighed og overblik i sagerne I interview med henholdsvis rådgivere og faglig ledelse i Center for Familie og Rådgivning beskrives det, at måden hvorpå sagsstyringssystemet SBSYS anvendes, vanskeliggør et egentligt indblik i den enkelte sag samt overblik over antallet af sager og foranstaltninger i afdelingen generelt. Eksempelvis fremgår det, at når der modtages en underretning på et barn, oprettes der en selvstændig underretningssag, som afsluttes, når underretningen er færdigbehandlet. Dermed forekommer der mange afsluttede og aktive sager på samme barn i systemet. Af interview med rådgiverne beskrives det, at det kan være vanskeligt for dem at orientere sig i alle de åbne/afsluttede sager, og at der derfor kan forekomme oplysninger eller sammenhænge, som ikke inddrages i sagsbehandlingen på det enkelte barn. Ledelsen oplyser, at der er fokus på problemstillingen, og at der arbejdes på en anerledes opsætning og brug af systemet, således systemet understøtter systematik i sagsarbejdet samtidig med, at der kan trækkes relevant ledelsesinformation, herunder antallet af aktive sager, foranstaltninger mv. Revideret beredskabsplan anvendes ikke stringent og indeholder ikke kommunens forebyggelse på området Frederikssund Kommunes beredskab, Beredskabsplan ved mistanke om overgreb mod børn og unge, er revideret og efterfølgende politisk godkendt i april Den er ligeledes offentligt tilgængelig på kommunens hjemmeside og lever dermed op til de formelle krav i lovgivningen. Beredskabet henvender sig til hele børne- og ungeområdet og beskriver kommunens arbejde med opsporing af overgreb mod børn og unge, og hvordan underretninger herom håndteres. Ifølge vejledningen til serviceloven skal kommunens beredskab indeholde kommunens initiativer vedrørende forebyggelse af overgreb mod børn og unge. Dette omhandler primært initiativer til at forebygge, at der ikke sker overgreb mod børn og unge, mens de opholder sig i kommunens institutioner og/eller døgntilbud. Frederikssund Kommunes beredskab beskriver, at det er væsentligt, at der er et beredskab på den enkelte arbejdsplads, men det fremgår ikke, hvordan arbejdspladserne forventes at arbejde med forebyggelse. Det beskrives i interview med repræsentanter fra almenområdet, at beredskabsplanens indhold er kendt, men at mødeforaet BUFO ikke længere anvendes i praksis. Ifølge beredskabsplanen er BUFO et tværfagligt team, som kan yde sparring til Center for Familie og Rådgivning i særlig komplicerede sager vedrørende mistanke eller konkret viden om vold og/eller overgreb mod et barn eller en ung. Foruden deltagelse af leder fra Center for Familie og Rådgivning er BUFO sammensat af pædagogisk konsulent, psykolog og sundhedspleje. Ifølge repræsentanter fra almenområdet, har Center for Familie og Rådgivning, siden januar 2019, selv behandlet underretningerne uden inddragelse af BUFO, og det udtrykkes i interview med repræsentanter fra almenområdet bekymring for, om der er kommet en ny tolerance i forhold til vold og overgreb mod børn og unge i kommunen. Ifølge rådgivere og faglig ledelse i Center for Familie og Rådgivning har ledelsen udarbejdet nye procedurer for behandling af underretninger, der omhandler vold og/eller overgreb, hvilket er årsagen til, at BUFO ikke har været anvendt i perioden. Den faglige ledelse beskriver, at der havde udviklet sig en praksis, hvor stort set samtlige sager blev behandlet på BUFO og efterfølgende anmeldt til politiet. I interview med øverste ledelse udtrykkes der forventninger om, at retningslinjerne i beredskabsplanen anvendes og følges, indtil anden arbejdsgang er beskrevet og politisk godkendt. Task Forcens vurdering Det er Task Forcens vurdering, at de visioner, Frederikssund Kommune har for det gode børneog ungeliv, særligt i forhold til skoler og dagtilbudsindsats på området, adresseres i den Side 10 af 61

12 sammenhængende børne- og ungepolitik. Samtidigt bemærker Task Forcen, at kommunens indsats, overfor socialt udsatte børn og unge, kun i begrænset omfang behandles i politikken, ligesom der ikke beskrives en egentlig sammenhængende indsats imellem almenområdet og det specialiserede børne- og ungeområde. Det er Task Forcens vurdering, at det, ud fra politikken, kan være vanskeligt for medarbejderne på området for udsatte børn og unge at se, hvordan de i deres daglige arbejde kan være med til at støtte op om visionen på det samlede børne- og ungeområde. Task Forcen vurderer, at det er positivt, at der er fokus på tilpasning af organisering, styring og ledelse i Center for Familie og Rådgivning, ligesom der er ledelsesmæssig fokus på udarbejdelse af retningslinjer og servicestandarder til brug for den daglige drift og sagshåndtering. Task Forcens analyse viser, at de udarbejdede retningslinjer ikke indeholder en strategi med konkrete formulerede målsætninger for det udsatte børne- og ungeområde eller for Center for Familie og Rådgivnings arbejde. Task Forcen anbefaler på baggrund heraf, at Frederikssund Kommune udarbejder specifikke og fælles målsætninger for arbejdet, så der bliver noget at styre efter. Målsætningerne bør stå klart for medarbejdere såvel som politikkere. Desuden bør det tydeligt fremgå, hvornår der sker opfølgning på mål, samt hvem der er ansvarlig, og hvordan og hvornår det formidles til politikkere og til medarbejdere i Center for Familie og Rådgivning. Det er Task Forcens vurdering, at dette vil imødekomme dele af medarbejdernes behov for tydeligere retning i forhold til den udvikling, de er en del af. Task Forcen vurderer, at det er positivt, at der udarbejdes retningslinjer til brug for understøttelse af en ensartet og lovmedholdelig praksis på området. Samtidig vurderer Task Forcen, at der blandt rådgiverne er usikkerhed om, hvilke retningslinjer der er gældende, ligesom de ikke er fuldt implementeret i det daglige myndighedsarbejde. Det er Task Forcens anbefaling, at retningslinjerne implementeres systematisk i alle dele af sagsbehandlingen, så det er tydeligt for rådgiverne, hvilke retningslinjer og procedurer, der er gældende. Task Forcen anbefaler tillige, at ledelsen er tydelig, insisterende og vedholdende i implementeringsarbejdet. Task Forcens analyse peger på, at den manglende stillingtagen til hvilken socialfaglig metode, der anvendes i afdelingen, bidrager til en individuel praksis blandt rådgiverne. Dette afspejles ligeledes i brugen af forskellige værktøjer og skabeloner i sagsarbejdet hos den enkelte. Task Forcen anbefaler, at Frederikssund Kommune anvender en fælles faglig metode i sagsarbejdet, som kan understøtte en ensartet praksis med lovmedholdelighed og kvalitet i sagsbehandlingen, og som samtidig kan danne ramme for den faglige sparring på alle niveauer. Task Forcens analyse peger på, at måden hvorpå sagssystemet SBSYS anvendes ikke sikrer et tilstrækkeligt over- og indblik i Center for Familie og Rådgivnings myndighedssager. Det er ikke for nuværende muligt at trække relevant ledelsesinformation elektronisk, ligesom flere rådgivere oplever, at det er vanskeligt at orientere sig i sagerne og sikre den nødvendige systematik. Task Forcen anbefaler, at det sagssystem, som Center for Familie og Rådgivning anvender, understøtter systematik og overblik i sagerne, og tilgang til valid ledelsesinformation. Det er positivt, at Frederikssund Kommune netop har revideret deres beredskabsplan, og at beredskabsplanen er offentlig tilgængelig, som lovgivningen tilskriver. Det er dog Task Forcens vurdering, at beredskabsplanen ikke lever op til alle dele af lovgivningen, herunder beskriver arbejdet med at forebygge, at overgreb mod børn og unge finder sted. Task Forcen henviser til, at beredskabsplanen jf. lovgivningen skal indeholde kommunens arbejde med forebyggelse. Endvidere anbefales det, at det afklares og formidles, i hvilket omfang mødeforaet BUFO anvendes i praksis. Ledelsesinformation, ledelsestilsyn og sagssparring Ny kultur og organisationstilpasning Side 11 af 61

13 Som beskrevet i tidligere afsnit, er der igangsat en lang række tiltag i Center for Familie og Rådgivning. Ifølge øverste ledelse indebærer dette blandt andet udvikling af en ny kultur og et nyt mindset, hvor det problemfokuserede blik i sagsbehandlingen erstattes af øget fokus på ressourcer hos barn, forældre og netværk. Øverste ledelse fortæller i interview, at der har været ændring i organisering, teams og opgavefordeling, og at der fortsat pågår en tilpasning heraf i afdelingen. Ledelsen er optaget af at sikre en stabil drift, hvor teams ikke er for små og sårbare i forhold til opgaveløsningen på sagsniveau, ligesom opdeling af teams og snitfladerne herimellem skal være hensigtsmæssige. Ifølge interview med rådgiverne i Center for Familie og Rådgivning, opleves der udfordringer omkring organiseringen med et afklaringsteam, et undersøgelsesteam og børne- og ungeteams, både i samarbejdet og ved overlevering af sager på tværs af teams. Sagsgennemgang til brug for genopretning af sager og som baseline Ifølge øverste ledelse i Center for Familie og Rådgivning har det været vanskeligt at få et overblik over sagerne i afdelingen, herunder antallet af sager og lovmedholdeligheden i sagsarbejdet. Der blev derfor, fra faglig ledelses side, foretaget en omfattende sagsgennemgang i perioden november - december 2018, hvor alle afdelingens foranstaltningssager blev gennemgået. Fokus for sagsgennemgangen var lovmedholdelighed, og om sager kunne lukkes. Efterfølgende er der ifølge ledelsen lavet en genopretningsplan, hvor der i samarbejde med den enkelte rådgiver, er taget stilling til, hvilke fejl og mangler der skal udbedres. Rådgiverne i Center for Familie og Rådgivning fortæller, at der i dialog med ledelsen er sat en dato for den enkelte rådgiver i forhold til, hvornår de forventer at være i mål med genopretningen. Herefter vil der ske opfølgning fra ledelsens side. På baggrund af sagsgennemgangen er der udarbejdet en skriftlig redegørelse i januar 2019, som beskriver proces, resultater og videre tiltag i Center for Familie og Rådgivning. Øverste ledelse fortæller, at sagsgennemgangen også skal betragtes som en slags baseline, der vil blive taget afsæt i i forbindelse med løbende opfølgning, både på sags-, rådgiver- og afdelingsniveau. Ifølge ledelsen vil der blive lavet en lignende sagsgennemgang i efteråret Formålet er at vurdere, om den indsats, der er igangsat i afdelingen, har haft den ønskede effekt i forhold til at øge lovmedholdeligheden i sagerne på myndighedsområdet. Gennemførsel af ledelsestilsyn Ud over en gentagelse af sagsgennemgangen af samtlige foranstaltningssager i efteråret 2019 er der ifølge ledelsen af Center for Familie og Rådgivning opstartet ledelsestilsyn i marts Ledelsestilsynet varetages af de to faglige koordinatorer. Ifølge procedurebeskrivelsen Ledelsestilsyn børn og ungeteamet udtrækkes der hver måned 18 udvalgte sager - 12 sager med forebyggende foranstaltninger og seks anbringelsessager. Ledelsen har oplyst, at der udtrækkes 6 forebyggelsessager og tre anbringelsessager to gange om måneden. Resultatet af ledelsestilsynet bliver gennemgået med de pågældende rådgivere til brug for læring, så eventuelle fejl kan rettes i sagerne. Ifølge interview med ledelsen i Center for Familie og Rådgivning er der, trods den korte periode, gode erfaringer med at gennemføre ledelsestilsyn. Ledelsen oplever at få et større indblik i sagsbehandlingen, ligesom de to faglige koordinatorer oplevede at få et bedre fundament i forhold til sagssparring med rådgiverne i Center for Familie og Rådgivning. Manglende sagsgennemgang og ledelsestilsyn på underretningssager Ifølge rådgivere fra Center for Familie og Rådgivning indgik sagerne fra afklaringsteam ikke i sagsgennemgangen, der blev gennemført i slutningen af 2018, da der alene indgik sager, hvori der var iværksat en foranstaltning efter servicelovens 52. Rådgiverne i afklaringsteamet oplyser, at der heller ikke foretages ledelsestilsyn på sagerne i deres team, det vil sige underretningssager, som er under udredning og sager med tilbud efter 11, stk. 3. Side 12 af 61

14 I interview med rådgiverne fra afklaringsteamet fremgår det, at de savner ledelsesmæssig interesse og indsigt i sagerne, og flere af rådgiverne oplever det som en mangel, at der ikke gennemføres sagsgennemgang og ledelsestilsyn i deres sager. Yderligere oplyser rådgiverne i afklaringsteamet, at der kan være perioder, hvor de er udfordret af, at deres teamleder ikke har socialfaglig baggrund. Det fremgår videre, at områdelederen nogle gange deltager i deres teammøder, ligesom øverst ledelse tilkendegiver, at teamet ofte henvises til områdelederen, ved behov for faglig sparring i hverdagen. Udvikling af koncept for ledelsesinformation Øverste ledelse fortæller i interview, at der ikke tidligere har været indhentet ledelsesinformation til brug for vurdering af udviklingen på området. Dels har det ikke været muligt at indhente ledelsesinformation i it-systemet, som det anvendes i dag, og dels har der ikke været tradition for anvendelse af ledelsesinformation i afdelingen. Øverste ledelse fortæller i interview, at der arbejdes på at afklare, hvad sagssystemet SBSYS kan generere af data, hvorefter der skal udvikles et koncept for indhentning af relevant data, som afspejler behov målrettet medarbejdere, ledelse og det politiske udvalg, Uddannelsesudvalget. Ledelsen oplyser, at de første data forventeligt kan præsenteres i august/september Ledelsen ønsker, at ledelsesinformation kommer til at bidrage til gennemsigtighed i forhold til udvikling i antal aktive sager og sagstyper, varighed af indsatser samt forbruget på området. Yderligere er der forventning til, at den indhentede data, ud over orientering til politisk niveau, også skal anvendes til brug for læring i dialogen med medarbejderne, ligesom den skal bidrage til stratetiske drøftelser på området. Faste mødefora for faglig sparring og orientering I et treugers rul afholdes der to gange faglige sparringsmøder og en gang teammøde i undersøgelses- og i børne- og ungeteamet. Faglige sparringsmøder ledes af de faglige koordinatorer og er møder, hvor sager kan medbringes og drøftes i teamet. Der er ikke beslutningskompetence på mødet, hvorfor der alene er tale om sparring. Ifølge interview med faglig ledelse, er der ikke nogen egentlig ramme eller fast dagsorden for møderne. Sagssparringen indledes dog gerne med afklaring af, hvad rådgiveren ønsker sparring på og afsluttes med, om dette blev indfriet. De faglige koordinatorer henviser til, at det kunne være hensigtsmæssigt med en fælles faglig metode samt tilhørende redskaber, som kunne danne ramme for sparringen. I interview med rådgiverne beskrives det, at det kan være vanskeligt at bringe noget op på møderne, som man synes er svært, ligesom det kan være en udfordring at få sparring på undersøgelser og handleplaner, da der ikke er nogen ramme eller fælles faglig metode. Det bliver ofte praksisviden og erfaringer, der bringes i spil. Yderligere beskriver nogle af rådgiverne i Center for Familie og Rådgivning, at deres faglige vurdering ikke altid vægtes særlig højt, når der skal træffes afgørelse om indsats, ligesom der blandt rådgiverne kan være en oplevelse af, at lukning af sager anerkendes mere hos ledelsen end godt socialfagligt arbejde. På teammøderne er det gerne teamlederen for børne- og ungeteamet, der er mødeleder. På disse møder drøftes faglig udvikling, nye retningslinjer og procedurer, ligesom der kan følges op på trivsel med videre. Tilgængelig ledelsesmæssig sparing Ledelsen i Center for Familie og Rådgivning består af en områdeleder, en stabsleder, to teamledere og to faglige koordinatorer. Ifølge interview med rådgiverne i Center for Familie og Rådgivning er der god adgang til uformel faglig sparring hos ledelsen. Døren er altid åben, såfremt de forskellige ledere er tilgængelige i afdelingen. Rådgiverne beskriver, at den daglige Side 13 af 61

15 sparring i døren til ledernes kontorer ofte foregår hurtigt og meget overordnet, og at sagerne sjældent foldes tilstrækkeligt ud. Der tegner sig et billede af, at rådgiverne har forskellige præferencer i forhold til faglig sparring hos ledelsen. Det beskrives i interview med øverste ledelse, at den faglige sparring primært skal hentes hos rådgivernes faglige koordinatorer, men flere vælger at hente sparring hos enten teamlederne eller hos områdelederen, da de modsat koordinatorerne har beslutningskompetence. Rådgiverne beskriver, at der er en god kultur for ad hoc kollegial faglig sparring, og at de er gode til at trække på hinandens kompetencer. Kompetence og bevillingsmøder Ifølge kompetenceplanen fra december 2018, har rådgiverne fra afklaringsteamet kompetence til bevilling af indsatser efter servicelovens 11, stk. 3, hvor bevillinger efter servicelovens 52 hovedsageligt skal behandles på det ugentlige bevillingsmøde. Der er også foranstaltninger, hvor teamleder har kompetence til bevilling, ligesom teamleder skal ind over, såfremt der er tale om akutte forhold. Bevillingsmøderne finder sted en gang om ugen og har fast deltagelse af områdeledere og teamledere fra henholdsvis Center for Familie og Rådgivning og fra udførerområdet. Ifølge notatet, hvor bevillingsmøderne er beskrevet, er formålet med møderne at forbedre faglighed og lovmedholdelighed i sagsbehandling med udgangspunkt i den enkelte familie og dermed skabe grundlaget for en sammenhængende og helhedsorienteret indsats med familien i centrum. Der er nedskrevet klare procedurer for indstilling af sager til bevillingsmøderne, ligesom rammen for drøftelsen på mødet og de efterfølgende sagsskridt er beskrevet. Det er rådgiveren, der præsenterer sagen, hvorefter der finder en faglig drøftelse sted. Ifølge interview med ledelsen pågår der drøftelser af, hvordan bevillingsmøderne anvendes mest hensigtsmæssigt, det vil sige, om de skal have til formål at udstikke en mulig bevillingsramme, eller om der skal træffes en egentlig afgørelse om konkret foranstaltning, hvormed handleplanen skal ligge forinden mødet. Den aktuelt gældende procedure beskriver, at handleplanen skal udarbejdes efter der er truffet afgørelse om foranstaltning, hvilket ikke er i overensstemmelse med gældende lovgivning. Såfremt der indstilles til anbringelse, skal sagen behandles på Børnerådet. Børnerådet træffer ifølge gældende procedurer, afgørelse om anbringelse og om bevilling af FATA, Frederikssund Alternativ Til Anbringelse. Task Forcen er bekendt med, at proceduren omkring bevillingsmøder er ændret, således at der skal vedlægges en handleplan sammen med indstillingsskemaet. Dette er sket efter, at Task Forcen har gennemført sin analyse, hvorfor det fremgår nedenfor af vurderingen, at det anbefales, at Frederikssund Kommune bør revidere proceduren. Task Forcens vurdering Det er Task Forcens vurdering, at det er positivt, at der er ledelsesmæssig fokus på at udvikle en god kultur i Center for Familie og Rådgivning samtidig med, at der sikres en organisatorisk hensigtsmæssig team- og opgavefordeling i afdelingen. Task Forcen finder ligeledes, at det er positivt, at der er gennemført en omfattende sagsgennemgang, og at ledelsen med afsæt heri har iværksat en genopretningsplan i tæt samspil med medarbejderne. Ligesom Frederikssund Kommune, vurderer Task Forcen, at sagsgennemgangen kan bruges som baseline og anvendes som et solidt afsæt for det videre udviklingsarbejde samt vurdering af fremdrift på sagsniveau. Task Forcen vurderer, at det er positivt, at der er gode erfaringer med det påbegyndte ledelsestilsyn på foranstaltningssagerne, og at ledelsestilsynet har fokus på både kontrol og læring. Det er samtidig Task Forcen vurdering, at der ikke er samme ledelsesmæssige styring på den del af sagsbehandlingen, som omfatter underretninger og bevilling af tilbud efter 11, stk. 3. Blandt andet er der ikke udarbejdet procedurer for håndtering af underretninger i nye Side 14 af 61

16 sager, der er ikke foretaget sagsgennemgang eller ledelsestilsyn på sagerne i afklaringsteamet, ligesom medarbejderne har fuld kompetence til bevilling af 11, stk. 3 forløb samtidig med, at de udtrykker behov for øget faglig ledelse i sagsarbejdet. Task Forcen anbefaler derfor, at de gode erfaringer med sagsgennemgang og ledelsestilsyn overføres til også at omfatte sagerne i afklaringsteamet. Dette med henblik på at sikre lovmedholdelighed, øget kvalitet og ensartethed også i denne del af sagsarbejdet og samtidig imødekomme behovet for øget faglig sparring hos medarbejderne. Task Forcen finder det positivt, at Frederikssund Kommune arbejder på at udvikle et koncept for ledelsesinformation, og at dette skal kunne anvendes på flere niveauer og med flere formål. Task Forcens analyse peger ligeledes på, at der er gode muligheder for uformel ledelsesmæssig sparring, ligesom rådgiverne er gode til at sparre med og hjælpe hinanden. Det er Task Forcens vurdering, at de fastlagte ugentlige mødefora for sagssparring mangler et fælles fagligt afsæt. Flere rådgivere udtrykker usikkerhed ved at skulle fremlægge en sag, ligesom rådgiverne savner øget faglig kvalitet i den sparring, der ydes på møderne. På baggrund af ovenstående anbefaler Task Forcen, at det, ud over fortsat udarbejdelse og tilretning af retningslinjer for sagsbehandlingen, bør tydeliggøres, hvad der forbindes med godt socialfagligt arbejde i Frederikssund Kommune. Hvad er for eksempel en god faglig udredning af underretninger, hvad skal en børnefaglig undersøgelse indeholde, hvordan udformes den gode handleplan, og hvad er god kvalitet i opfølgning og afslutning af sager? Det er også Task Forcens vurdering, at der mangler systematik i sagerne, og at der er udfordringer med børnefaglige undersøgelser og handleplaner. Det er Task Forcens anbefaling, at der gives mere systematisk sparring på vurdering af underretninger, børnefaglige undersøgelser og handleplaner, og at dette sker med afsæt i en fælles faglig metode. Frederikssund Kommune kan med fordel styrke den faglige ledelse ved at sikre, at der er tydelig sammenhæng mellem de faglige temaer og retningslinjer, der præsenteres for rådgiverne på teammøderne, også er de sagsskridt der gives konkret sparring på til faglig-sparringsmøder, ligesom der efterfølgende føres ledelsestilsyn med, om retningslinjerne er fulgt og implementeret i praksis. Endelig er det Task Forcens vurdering, at der er velbeskrevet procedurer for indstilling og behandling af sager på bevillingsmøder. Dog anbefaler Task Forcen, at procedurerne revideres således, at der sikres lovmedholdelighed i sagerne, herunder at handleplanen udarbejdes, inden der træffes afgørelse om foranstaltning. Tværfagligt samarbejde i det forebyggende arbejde Temaet for dette afsnit er samarbejdet mellem almen- og myndighedsområdet i Frederikssund Kommune i forhold til det tidligt forebyggende arbejde. Analysen dækker ikke alt forebyggende arbejde, som sker i almenområdet, men belyser alene samarbejdsfladerne mellem almenområdet og Center for Familie og Rådgivning. Behov for kulturændring og optimering af det tværfaglige samarbejde Det fremgår af interview med øverste ledelse, at der afholdes tværfaglige ledermøder hver anden måned, hvor ledere på tværs af hele børne- og ungeområdet deltager. Dagsordenen har den seneste tid været at optimere samarbejdet på tværs af børne- og ungeområdet. Ifølge øverste ledelse har Center for Familie og Rådgivning historisk været en meget lukket forvaltning, hvilket man ønsker at nedbryde. Der er iværksat en række initiativer, hvor ledelsen i Center for Familie og Rådgivning blandt andet er ude på skoler og i dagtilbud for at orientere om Center for Familie og Rådgivnings kerneopgaver, ligesom samarbejdet på lederniveau er blevet styrket på tværs af forvaltninger. Blandt andet beskrives det, at der på lederniveau løbende er møder, hvor udfordringer på sagsniveau drøftes og løses. Den faglige ledelse Side 15 af 61

17 beskriver i interview, at der på flere områder er behov for en kulturændring i Center for Familie og Rådgivning, hvilket også omfatter måden, hvorpå det tværfaglige samarbejde fungerer. Formaliserede tværfaglige mødefora - Tværsteams I Frederikssund Kommune er der etableret tværfaglige mødefora, Tværsteams, på skolerne, som afholdes med en fast mødekadence. Fra Center for Familie og Rådgivning er det en rådgiver fra børne- og ungeteamet, der er repræsenteret. Foruden Center for Familie og Rådgivning er der fast deltagelse fra Sundhedsplejen, PPR og fra skole og dagtilbud. Ifølge interview med repræsentanter fra almenområdet inviteres familien oftest til at deltage, da dette styrker indholdet i mødet. Det er skole eller dagtilbud, der indstiller sager, og det er i reglen skoleleder, der er mødestyrer. Det fremgår videre af interview med almenområdet, at det primært er nye sager, der drøftes på Tværsteams, og at flere skoler anvender SOS metoden som struktur for mødet, hvilket opleves positivt. Det fremgår af interview med repræsentanter fra almenområdet, at der opleves en ledelsesmæssig velvillighed i Center for Familie og Rådgivning i forhold til øget samarbejde, men at dette ikke er slået igennem på medarbejder- og sagsniveau. Der efterspørges generelt dialog og gensidigt samarbejde omkring kommunens mest udsatte børn og unge, ligesom både repræsentanter fra almenområdet og rådgiverne fra Center for Familie og Rådgivning udtrykker behov for øget kendskab til hinandens roller og kompetencer. Forebyggelseskonsulter alene på ungeområdet I Frederikssund Kommune er der tre Forebyggelseskonsulter tilknyttet udskolingen på skoleområdet. Ifølge interview med øverste ledelse har der også i en kort periode været tilknyttet forebyggelseskonsulter på dagtilbudsområdet og i indskolingen, men grundet ressourcemangel i Center for Familie og Rådgivning er disse stillinger omlagt til myndighedsrådgivere. Det fremgår videre, at der ikke er en logisk forklaring på, hvorfor der i dag alene er prioriteret Forebyggelseskonsulter på udskolingsområdet. I interview med øverste ledelse beskrives det, at der, med de fremskudte rådgivere, har været et stærkt politisk ønske om at styrke den tidligere forebyggende indsats. Ifølge interview med repræsentanter fra almenområdet er der gode erfaringer med indsatsen. Blandt andet udtrykkes der tilfredshed med den faglige sparing, der ydes, ligesom de Forebyggelseskonsulter er med til at kvalificere underretninger og udskolingens kontakt med Center for Familie og Rådgivning. Task Forcens vurdering Som redegjort for tidligere, beskriver den sammenhængende børne- og ungepolitik i Frederikssund Kommune ikke rammer og forventninger til, hvorledes der skal sikres sammenhæng mellem det udsatte børne- og ungeområde og almenområdet i kommunen. Ej heller hvorledes det tværfaglige samarbejde kan bidrage til at styrke indsatsen omkring kommunens mest udsatte børnefamilier. Det er Task Forcens vurdering, at det er positivt, at Frederikssund Kommune har igangsat en proces med henblik på at optimere det tværfaglige samarbejde på børne- og ungeområdet, således at oplevelsen af en lukket myndighedsforvaltning blandt samarbejdspartnere ændres. Konkret er der iværksat en række initiativer, primært på lederniveau, der skal give relevante samarbejdspartnere et øget indblik i Center for Familie og Rådgivnings kerneopgaver og opgaveløsning på området. Det er samtidig Task Forcens vurdering, at det er særdeles vigtigt, at der fastholdes et ledelsesmæssigt fokus på, at Center for Familie og Rådgivning indgår i et forpligtende tværfagligt samarbejde, hvor Center for Familie og Rådgivning er åben og tilgængelig for dialog, og hvor relevante parter inviteres til at samarbejde til gavn for de udsatte børn, unge og familier, der har brug for en helhedsorienteret og koordineret indsats på tværs af forvaltninger. Side 16 af 61

18 Det er endvidere Task Forcens vurdering, at der er etableret lovpligtige tværfaglige mødefora, i henhold til sundhedslovens 123, med deltagelse af relevante fagprofessionelle til brug for en tidlig forebyggende indsats. Det fremgår af analysen, at de tværfaglige mødefora alene anvendes til at drøfte problematikker på individniveau. I henhold til lovgivningen på området er formålet tillige, at de tværfaglige grupper kan behandle mere gruppeorienterede problemstillinger, ligesom det anbefales, at grupperne desuden har til opgave at identificere, hvor der er generelle behov for at ændre/tilpasse kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov. Task Forcen finder det positivt, at der på flere skoler er en udviklet praksis, hvor forældre inviteres til at deltage, ligesom der anvendes en inddragende metode til brug for strukturering af det tværfaglige møde. Det er endvidere Task Forcens vurdering, at der i Frederikssund Kommune er positive erfaringer med brugen af Forebyggelseskonsulter på udskolingsområdet både i forhold til den tidlige forebyggende indsats, og når der er behov for tværfaglig koordinering og samarbejde i en sag. På baggrund af ovenstående henviser Task Forcen til, at der bør fastholdes et ledelsesmæssigt fokus på optimering af det tværfaglige samarbejde, og at dette udmønter sig i nogle konkrete rammer og tiltag for samarbejdet på medarbejder- og sagsniveau. Task Forcen bemærker, at de gode erfaringer med en fælles systematik og metode for afvikling af tværfaglige møder med fordel kan udbredes og implementeres i alle dele af kommunen. Task Forcen bemærker tillige, at de tværfaglige mødefora med fordel kan anvendes til understøtte en kulturændring og bidrage til øget gensidig forståelse og indsigt i hinandens roller og kompetencer til brug for et fælles afsæt i samarbejdet. Desuden anbefaler Task Forcen, at Frederikssund Kommune forholder sig til, hvorledes de positive erfaringer med brugen af forebyggelseskonsulter på udskolingsområdet kan overføres til dagtilbuds- og indskolingsområdet til brug for en opsporende og tidlig indsats for de helt små børn i kommunen. Side 17 af 61

19 3. Faglig udredning Dette kapitel handler om faglig udredning. Kapitlet fokuserer primært på Frederikssund Kommunes arbejde med børnefaglige undersøgelser, men berører også den faglige vurdering af underretninger og i forbindelse med opstart af en sag. Den faglige udredning skal afdække og analysere alle de elementer, der er relevante for at vurdere barnets behov for støtte. Gennem udredningen skal de forskellige faglige vinkler afdækkes, eksempelvis via oplysninger fra skole, sundhedsvæsen og lignende. Derudover skal barnets og familiens udfordringer afdækkes, ligesom det skal belyses hvilke ressourcer, der måtte være til stede hos barnet og i familien, samt i familiens private netværk, så de kan inddrages i det videre forløb til gavn for barnet. Det er vigtigt, at udredningen bygger på en bevidst socialfaglig metodik, er vidensbaseret og udføres på en måde, der både afdækker ressourcer og problemer, og samtidig kan pege fremad på løsninger for, hvordan problemerne kan afhjælpes. Udredningen skal være målrettet og fokusere på de relevante områder for barnet. Der skal ikke anvendes unødvendige ressourcer hos barn, familie og kommune på emner eller dybdegående beskrivelser, der ikke bidrager til den endelige vurdering af barnets behov for støtte. Det betyder, at den børnefaglige undersøgelse skal beskrive konkret, hvad det er, der skal undersøges, og det skal være denne problemformulering, der er den røde tråd igennem hele udredningsarbejdet. For temaet Faglig udredning vurderer Task Forcen, at følgende er de primære styrker i Frederikssund Kommunes sagsbehandling: Retningslinjer for inddragelse af underretter ved indledende underretningsmøde Retningslinjer for brugen af 11, stk. 3 Fokus på udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser. Task Forcen vurderer, at følgende er de primære udviklingspunkter i Frederikssund Kommunes sagsbehandling: Mangelfuld udredning af underretningens karakter og eksempler på manglende reaktioner på underretninger Manglende tilbagemelding til faglig underretter Ingen fælles faglig metode for undersøgelsesarbejdet Manglende fokus på analyse og manglende aktiv inddragelse af forældreperspektiv Manglende overholdelse af 4 måneders fristen og manglende retningslinjer for og opdatering af børnefaglige undersøgelser. På den baggrund anbefaler Task Forcen, at Frederikssund Kommune: sikrer, at der reageres på alle indkomne underretninger samt sikrer, at der sker en tilstrækkelig og relevant helhedsvurdering af barnets problematikker ved behandling af underretninger. sikrer en fast praksis for tilbagemelding til faglig underretter udarbejder retningslinjer for opdatering af børnefaglige undersøgelser til brug for implementering i praksis sikrer fælles retningslinjer og skabelon for udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser og opdateringer heraf, hvor beskrivelse, analyse og faglig vurdering tydeligt fremgår Side 18 af 61

20 sikrer, at udfordringer og ressourcer hos både barn, forældre og netværk afdækkes til brug for en helhedsorienteret faglig vurdering af barnets støttebehov samt sikrer, at 4 måneders fristen overholdes. Underretninger Det er rådgiverne i afklaringsteamet i Center for Familie og Rådgivning, som modtager alle underretninger i Frederikssund Kommune. Afklaringsteamet foretager 24 timers-vurderingen og sender kvitteringsbrev ud til underretter. Hvis der er tale om en underretning i en eksisterende sag eller en søskendesag overgår den videre behandling af underretningen til rådgiver i børneog ungeteamet. Hvis der er tale om en underretning i en ny sag, håndteres underretningen i afklaringsteamet, hvor der ifølge retningslinjerne på området afholdes møde med underretter og familie/barn, før der træffes afgørelse om, hvorvidt der skal udarbejdes en børnefaglig undersøgelse, iværksættes støtte efter 11, stk. 3 eller om sagen skal lukkes. Såfremt der træffes afgørelse om udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse, overleveres sagen til undersøgelsesteamet. Retningslinjerne for håndtering af underretninger er beskrevet i dokumenterne Snitflader mellem afklaringsteam og Børn og Unge teamaet, Arbejdsgang i forbindelse med behandling af underretninger i eksisterende sager samt procedure for behandling af underretninger, der omhandler mistanke om vold og/eller overgreb. Af retningslinjerne for håndtering af underretninger i eksisterende sager fremgår det blandt andet, hvordan der skal foretages 24 timers vurdering, genvurdering i eksisterende sager, tilbagemelding til faglig underretter, samt hvordan rådgiver skal skrive en faglig vurdering af, hvad underretningen har ført til. Der foreligger ikke retningslinjer for håndtering af underretninger i nye sager. Som beskrevet indledningsvist, arbejder den øverste ledelse på en udmelding af ny organisering i Center for Familie og Rådgivning, hvorfor snitfladerne mellem de forskellige teams ikke vil blive uddybet indgående i dette kapitel. Manglende overblik over håndtering af underretninger Som beskrevet tidligere, betyder den nuværende journaliseringspraksis, at der oprettes en ny sag for hver underretning, der modtages. Underretningssagen lukkes, når sagen overgår til undersøgelsesteam eller børne- og ungeteamet, og der oprettes i stedet en ny sag i de respektive teams. Rådgiverne fra afklaringsteamet fortæller, at det kan være svært at skabe overblik i de sager, hvor der eksempelvis kommer flere underretninger om samme barn og/eller samme problematik. I det tilfælde journaliseres flere underretninger nogle gange i den samme sag, men det er som udgangspunkt kun den enkelte rådgiver, der har det samlede overblik over, hvor mange underretninger der reelt er indeholdt i den enkelte sag. Det manglende overblik i journalføringen i behandlingen af underretninger fremgår ligeledes af Ankestyrelsens sagsmåling. Her vurderes det, at journalføringen er mangelfuld i flere af sagerne. VISO vurderer ligeledes, at det er vanskeligt at få indblik i forvaltningens vurdering af underretningerne, samt at der ikke ses en ensartet behandling af underretninger i den indledende fase i sagsbehandlingen. Eksempler på manglende reaktioner på (alvorlige) underretninger Det fremgår af interview med afklaringsteamet, at manglende tid og manglende overblik over håndtering af underretninger, særligt alvorlige underretninger, kan give anledning til stor frustration. Rådgiverne i Center for Familie og Rådgivning fortæller, at der tidligere var tydelige retningslinjer for sager om vold og overgreb. Der var en nultolerancepolitik i Frederikssund Kommune, og sagerne blev altid konsulteret på BUFO teamet. Rådgiverne fortæller videre, at BUFO teamet ikke længere anvendes, og at de i stedet skal vurdere underretningens alvorsgrad fra gang til gang. Hvis der er tale om en akut sag, hvor der er vold og/eller overgreb, skal de konsultere en leder. En arbejdsgang der opleves som uhensigtsmæssig, da der kan være behov for mange drøftelser med ledelsen i forhold til de forskellige sagsskridt. Der er generelt stor usikkerhed omkring arbejdsgangene, særligt usikkerhed om, hvorvidt de rette Side 19 af 61

21 fagligheder kommer i spil i udredning af underretningen. Rådgivere i afklaringsteamet giver endelig udtryk for, at de er bagud i forhold til håndtering af deres sagsstammer, og der kan være ventetid ved de forskellige sagsskridt, herunder risiko for, at der ikke handles rettidigt og tilstrækkeligt. Interview med repræsentanter fra almenområdet viser, at der generelt er et billede af, at myndighed reagerer langsomt eller slet ikke på underretninger. Flere fortæller, at det dels er bekymrende, fordi der ikke bliver taget hånd om alvorlige problemstillinger, men også fordi familierne kan blive meget utrygge, når de oplever, at der ikke sker noget på baggrund af underretningen. Fagpersoner i skole og dagtilbud kan efterfølgende opleve, at samarbejdet med familien bliver vanskeliggjort og deres muligheder for at støtte barnet begrænses. Endelig viser Ankestyrelsens sagsgennemgang, at der ses eksempler på sager, hvor der ikke reageres på alvorlige bekymrende oplysninger og underretninger. Et eksempel på langsommelig reaktion på bekymrende underretninger er en sag om en ung, hvor kommunen har truffet afgørelse om familiebehandling. Den unge bor hos mor, som har den fulde forældremyndighed. Mor er psykisk syg og er indimellem indlagt. Der handles langsommeligt på bekymrende underretninger om blandt andet massivt skolefravær, angst hos den unge samt mors løbende indlæggelser. Udarbejdelsen af en opdatering af en tidligere udarbejdet børnefaglig undersøgelse er lang tid undervejs, og der iværksættes ikke støtte sideløbende. Ankestyrelsen vurderer, at sagsforløbet er præget af forkert og langsommelig sagsbehandling med manglende helhedsvurderinger og manglende reaktion på flere alvorlige underretninger. Mangelfuld udredning af underretning inden der træffes afgørelse Frederikssund Kommune har samlet set modtaget et stort antal underretninger det seneste år. Det er således også indtrykket fra interview med rådgivere i afklaringsteamet, at der generelt er travlt, og at travlhed blandt andet betyder, at proceduren for fordeling af underretninger ikke fungerer. Rådgiverne oplever, at det skal gå stærkt, når de skal afklare karakteren af en underretning. Når underretningen modtages, er det den enkelte rådgiver, der vurderer underretningens bekymringsgrad ud fra en bekymringsskala, rød/gul/grøn. Alt efter underretningens karakter indkaldes der til et underretningsmøde, hvor familien, barnet og underretter deltager. Det fremgår dog af interview med repræsentanter fra almenområdet, at der er forskellige oplevelser af, hvorvidt faglig underretter indkaldes til dette møde, og at dette kan være personafhængigt. På baggrund af dette ene underretningsmøde tager rådgiveren sagen med på teammøde i afklaringsteamet, hvor det besluttes, hvorvidt der skal udarbejdes en børnefaglig undersøgelse, om der skal visiteres til et 11, stk. 3 forløb, eller om sagen skal lukkes. Der har tidligere været praksis for at indhente udtalelser i forbindelse med vurderingen af underretningen, men rådgiverne fortæller, at der ikke er praksis for det længere. Oplysningsgrundlaget i underretningerne varierer meget, og rådgiverne påpeger selv, at et underretningsmøde ikke altid er nok til at vurdere, om problemstillingen i underretningen er oplyst tilstrækkeligt. Af retningslinjerne fremgår det, at det er på baggrund af samtalen, at der tages stilling til, hvad underretningen skal føre til, og det beskrives ligeledes som en generel praksis i afklaringsteamet. Det fremgår yderligere af interview med rådgivere fra afklaringsteamet, at enkelte sager kan lukkes administrativt, hvis rådgiver vurderer, at der ikke er behov for et underretningsmøde. I disse sager sender rådgiver et brev til familien, hvor det fremgår, at familien kan henvende sig inden for 14 dage, hvis de har brug for hjælp. Denne praksis fremgår ikke af de skriftlige retningslinjer. Retningslinjer for tilbud efter 11, stk. 3, men risiko for mangelfuld udredning Arbejdsgangene for tildeling af støtte efter 11, stk. 3 er beskrevet i styringsdokumentet Arbejdsgang for 11.3 forløb. Her indskærpes det, at målgruppen alene er sager, hvor det Side 20 af 61

22 vurderes, at der er tale om en afgrænset problemstilling, som kan profitere af et kort rådgivningsforløb. Af retningslinjerne fremgår det yderligere, at sagen skal lukkes, efter der er tilbudt et forløb, hvilket rådgivere fra både afklaringsteamet og børne- og ungeteamet ligeledes beskriver som praksis. I Ankestyrelsens sagsmåling indgår tre sager, hvor der er tilbudt støtte efter 11, stk. 3. I alle tre sager vurderes det, at den tilbudte støtte imødekommer den unges behov. Rådgiverne fra afklaringsteam fortæller, at der gælder samme afklaringsproces for 11, stk. 3 sager, som for øvrige underretningssager. Det vil sige, at der som oftest kun afholdes et underretningsmøde, inden det besluttes, om der skal iværksættes et 11, stk. 3 forløb. Der indhentes ikke yderligere udtalelser fra relevante fagpersoner. Rådgiverne oplever selv, at vurderingsgrundlaget ofte er tilstrækkeligt, men fortæller også om eksempler, hvor de efterfølgende modtager underretninger fra udfører, da udfører har erfaret, at problemstillingen var mere kompleks end først antaget. Ved interview med faglig ledelse bekræftes det, at der er en opmærksomhed på, at udredning af 11, stk. 3 kan være mangelfuld. Åben og anonym rådgivning varetages blandt andet af forebyggelseskonsuleter Kommuner skal tilbyde borgere mulighed for åben og anonym rådgivning og vejledning i henhold til servicelovens 11, stk. 2. På kommunens hjemmeside fremgår det, at der er mulighed for åben og anonym rådgivning, både i form af telefonisk og personlig henvendelse, hver tirsdag i ungekontakten. Ved interview med rådgivere fra afklaringsteam fremgår det derudover, at forebyggelseskonsuleterne varetager åben og anonym rådgivning til de børn og unge, som henvender sig på skolerne. Ofte bliver kontakten mellem de unge og forebyggelseskonsulenten formidlet gennem en fagprofessionel, hvilket forebyggelseskonsuleterne oplever fungerer godt. Tilbagemelding til faglig underretter sker ikke systematisk Det fremgår tydeligt af retningslinjerne for håndtering af underretninger, at der skal ske en tilbagemelding til faglig underretter, og at denne opgave skal prioriteres. Interview med rådgivere fra afklaringsteamet bekræfter, at der er en fast praksis for tilbagemelding til faglig underretter blandt rådgiverne for underretninger i nye sager. Interview med repræsentanter fra almenområdet giver imidlertid et andet billede. Her beskriver flere, at de sjældent får en tilbagemelding fra myndighed, når de har sendt en underretning. De oplever typisk at få viden fra familierne selv, hvis der iværksættes en indsats. Der er således diskrepans blandt de to interviewgrupper om, hvorvidt der sker en systematisk tilbagemelding til faglig underretter i alle relevante sager. Praksis for genvurdering af underretning i eksisterende sager Det fremgår af kommunens retningslinjer, at genvurderingen af underretningen i eksisterende sager skal foretages af en til to rådgivere, som ikke har deltaget i behandlingen af sagen tidligere. Rådgiver må således ikke være en del af genvurderingen. Rådgivere fra børne- og ungeteamet bekræfter ved interview, at de sender underretningen direkte videre til de to personer, der er dagvagter den pågældende dag, hvor de modtager underretningen. Dagvagten skriver genvurderingen i sagen. Rådgiverne fortæller, at de generelt er glade for proceduren, men at det kan være en omfattende sagsgang. Grundet arbejdet med genopretning af sager har der været travlhed, og rådgiverne oplever derfor, at det kan være svært at bede sine kollegaer om at foretage genvurderingen. Task Forcens vurdering Ovenstående analyse viser, at der er retningslinjer for håndtering af underretninger, som angiver flere hensigtsmæssige arbejdsgangsbeskrivelser. Dog mangler der retningslinjer for håndtering af underretninger i nye sager, hvilket medfører, at det ikke er tydeligt for medarbejdere, hvad der er god kvalitet for behandling og vurdering af førstegangsunderretninger. Task Forcen vurderer, at der er stor usikkerhed om, hvilke retningslinjer der er gældende blandt medarbejderne. Task Forcen anbefaler derfor, at fokus på implementering af retningslinjerne med fordel kan styrkes fremadrettet, samt at der udarbejdes Side 21 af 61

23 retningslinjer for håndtering af underretninger i nye sager. Desuden gør Task Forcen opmærksom på, at arbejdsgangen om genvurdering af underretninger medfører risiko for, at viden og kendskab til særligt komplekse sager kan gå tabt, i det genvurderingen udelukkende varetages af rådgivere i dagvagten, som ikke har kendskab til sagen. Task Forcen vurderer samtidig, at der er flere risikofaktorer i forhold til håndteringen af underretninger i Frederikssund Kommune. Den nuværende journaliseringspraksis sikrer ikke det fornødne overblik i sagen, hvilket giver risiko for, at underretninger overses af rådgiverne. Derudover kan der forekomme sager, hvor den faglige udredning af underretningens karakter bliver mangelfuld, idet der som udgangspunkt kun afholdes ét underretningsmøde, ligesom der ikke er en fast praksis for at vurdere, om der er behov for yderligere viden for at sikre, at underretningen er tilstrækkelig oplyst. Dette betyder, at der kan være risiko for, at der igangsættes 11, stk. 3 forløb eller at sager lukkes i tilfælde, hvor der kan være behov for yderligere udredning af problemstillingen i henhold til servicelovens 50. Dertil kommer at der er eksempler på langsommelighed og manglende reaktion på underretninger til trods for, at der er eksempler på flere alvorlige underretninger i den samme sag. Det kan have alvorlige konsekvenser og følger for barnet eller den unge, såfremt kommunen ikke sikrer, at bekymrende oplysninger håndteres til brug for vurdering af, om der er behov for iværksættelse af særlig støtte til barnet og familien. Det er desuden problematisk, at flere af de bekymrende oplysninger ikke bliver betragtet som underretninger, og at servicelovens regler om behandling af underretninger derfor ikke bliver overholdt. Task Forcen anbefaler på baggrund heraf, at Frederikssund Kommune tydeliggør retningslinjerne for håndteringen af underretninger, samt sikrer, at den anvendte journaliseringspraksis understøtter et hensigtsmæssigt sagsflow, og skaber det nødvendige overblik for rådgiverne. Desuden anbefaler Task Forcen, at der sker en tilstrækkelig oplysning og afdækning af underretningens karakter, inden der træffes beslutning om videre tiltag i sagen. Endelig anbefaler Task Forcen, at det sikres, at der altid sker en tilbagemelding til faglig underretter, så alle fagpersoner omkring barnet og familien er orienterede om, hvad underretningen har resulteret i. Børnefaglige undersøgelser Børnefaglige undersøgelser udarbejdes i to forskellige teams; undersøgelsesteamet og i børneog ungeteamet. Undersøgelsesteamet udarbejder som udgangspunkt børnefaglige undersøgelser i alle nye sager, med undtagelse af sager, hvor der er tale om vold og overgreb. I disse sager udarbejdes den børnefaglige undersøgelse i børne- og ungeteamet. Som nævnt i tidligere afsnit er der ikke en fælles metode, der udgør den faglig ramme for arbejdet med den børnefaglige undersøgelse eller for sagsbehandlingen generelt. Retningslinjerne for undersøgelsesarbejdet fremgår af en arbejdsgangsbeskrivelse om 50 og et dokument om snitflader vedr. børnefaglige undersøgelser. Fokus på udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser, men ingen retningslinjer for opdatering Det fremgår af interview med rådgiverne i Center for Familie og Rådgivning, at der er en fast praksis for, at der skal foreligge en børnefaglig undersøgelse, når der skal bevilges en foranstaltning, ligesom loven tilskriver. I Ankestyrelsens sagsgennemgang fremgår det, at der foreligger en aktuel børnefaglig undersøgelse eller en opdatering heraf i 13 ud af 17 sager, hvor der er truffet afgørelse om en foranstaltning. I fire sager mangler der en opdatering af den børnefaglige undersøgelse. I arbejdsgangsbeskrivelse om 50 fremgår der ikke retningslinjer for, hvornår der skal udarbejdes en opdatering af en børnefaglig undersøgelse. Side 22 af 61

24 Et eksempel på relevant udarbejdelse af en opdatering af den børnefaglige undersøgelse ses i en sag fra Ankestyrelsens sagsgennemgang, hvor kommunen træffer afgørelse om anbringelse af en ung med sociale og faglige udfordringer. I sagen er der udarbejdet en børnefaglig undersøgelse fra maj 2018, som peger på intensiv familiebehandling. Efterfølgende kommer der fortsat underretninger fra skole, psykiatrien og politiet. I oktober 2018 udarbejdes der en opdatering til den børnefaglig undersøgelse, og den unge anbringes. Ingen fælles faglig ramme for undersøgelsesarbejdet Interview med rådgivere fra undersøgelsesteam og børne- og ungeteamet tegner et billede af en medarbejdergruppe, der har modtaget mange forskellige retningslinjer og arbejdsgangsbeskrivelser inden for kort tid. Konkret er der generel usikkerhed om, hvad der er gældende retningslinjer for de forskellige sagsskridt i forhold til udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse. Rådgiverne fortæller, at der ikke er nogle fælles faglige retningslinjer for undersøgelsesarbejdet, og at det ofte er op til den enkelte sagsbehandler, hvordan man griber undersøgelsesarbejdet an. Der er generelt meget sparring om undersøgelsesarbejdet, både kollegaer imellem og med ledelsen, men der er ikke nogle fælles faglige redskaber, som sætter rammen for den faglige tilgang eller sparring. Interview med den faglige ledelse bekræfter, at der ikke er nogen fælles faglige rammer for sparring på børnefaglige undersøgelser. VISOs sagsgennemgang bekræfter, at der ikke anvendes en fælles socialfaglig tilgang, ligesom der ses anvendelse af forskellige undersøgelsesskabeloner. VISO vurderer, at der i flere sager mangler en problemformulering, som afsæt for undersøgelserne, samt en viden om hvordan barnet og familien selv ser på de udfordringer og problemer, der er skitseret i analysen. Analysen i den børnefaglige undersøgelse kan med fordel få et mere afstemt forhold mellem barnets behov, forældrekompetencer, netværk og teori. Endelig vurderer VISO, at undersøgelserne ikke har en passende balance mellem ressource- og problemfokus. Forud for afvikling af interviews var rådgiverne i Center for Familie og Rådgivning blevet præsenteret for en ny skabelon til brug for børnefaglige undersøgelser, hvor feltet til analysen var taget ud af skabelonen. Dette blev problematiseret blandt rådgiverne, da det ikke var tydeligt, hvad dette i praksis kom til at betyde for undersøgelsesarbejdet. Det blev særligt fremhævet, at det kan være svært for nye medarbejdere at arbejde i en skabelon, hvor der som udgangspunkt ikke er nogle hjælpetekster i forhold til, hvad en socialfaglig analyse skal indeholde. Ved interview med faglig ledelse blev det nævnt, at der tidligere har været mange forskellige skabeloner til den børnefaglige undersøgelse, men at der nu er genoptrykt en fælles skabelon, som skal anvendes af alle rådgivere. Ifølge ledelsen læner skabelonen sig op ad Signs of Safety, og det er bevidst, at flere ICS-dele er taget ud. Manglende belysning af forældrekompetencer og manglende aktiv inddragelse af forældrenes udsagn i analysen Det fremgår af Ankestyrelsens sagsmåling, at der i størstedelen af sagerne generelt afholdes løbende møder med forældrene forud for afgørelsen. VISOs sagsgennemgang viser imidlertid, at forældreperspektivet med fordel kan gøres mere aktivt i undersøgelsesarbejdet. VISO vurderer, at der i undersøgelserne hovedsageligt er et ydre syn på familierne, hvilket betyder, at der ofte indsamles og beskrives meget viden fra involverede parter omkring barnet/familien, uden at det sammenholdes med viden fra forældrene eller med relevant teoretisk viden. Derudover ses det sjældent, at ressourcer afdækkes i den børnefaglige undersøgelse. VISO fremhæver en konkret sag, hvor der er overvægt af statusudtalelser fra forskellige professionelle fagfolk, og hvor moderens forståelse af situationen slet ikke fremgår af den børnefaglige undersøgelse. Derfor er det vanskeligt at belyse moderens egne refleksioner om sit barn og familieliv, og VISO efterlyser, at forvaltningen er mere nysgerrig og undersøgende på, hvordan moderens forældrekompetencer kan styrkes til fordel for barnet. Side 23 af 61

25 Det fremgår af interview med rådgiverne fra børne- og ungeteamet, at samarbejdet med og inddragelse af forældrene generelt er meget varierende i undersøgelsesarbejdet. Rådgiverne oplever, at forældresamarbejdet omkring ungesager kan være lettere, da forældrene typisk er indstillede på, at der skal iværksættes en indsats. I børnesagerne opleves det derimod vanskeligere, fordi flere forældre bakker mindre op om indsatsen. VISO vurderer, at rådgiverne generelt set får talt med børnene som led i undersøgelsen. I sagerne ses gode beskrivelser af rådgivernes observationer af samtalerne. Det giver VISO en bred viden om barnets liv og opfattelse af problemet. I en enkelt sag ses eksempel på at rådgiveren med god effekt anvender skala spørgsmål, hvor barnet fra en skala fra 1 10 skal besvare spørgsmål. Ingen systematisk afdækning eller inddragelse af netværket VISOs sagsmåling viser, at viden om netværket ikke inddrages aktivt i analysen. Der ses flere eksempler på, at der er udarbejdet genogrammer over familiære relationer i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse, men denne viden indgår ikke i analysen eller i den samlede vurdering eller som led i handleplanerne. Der ses ikke eksempler på, at der afdækkes andre dimensioner af netværk, som f.eks. personer fra civilsamfundet. Den manglende inddragelse af viden om netværket kan resultere i, at rådgiverne ikke får taget stilling til, hvorvidt en kombination af private og professionelle foranstaltninger kan bidrage til at støtte barnet og familien. VISO fremhæver en konkret sag, som viser, hvordan inddragelse af det private netværk kan være med til at støtte op om den samlede indsats i forhold til barnet. I sagen indgår familien en privat aftale om aflastning til barnet. VISO vurderer, at den private aftale har stor betydning for barnets trivsel og barnets opvækst. Senere bliver den private ordning godkendt som aflastning i henhold til serviceloven, da der er brug for sparring mellem kommunen og aflastningsfamilien. Eksemplet fremhæver det positive ved, at afdække og anvende netværket, og herigennem understøtte barnets positive udvikling i barnets eget omsorgsmiljø. Rådgiverne i børne- og ungeteamet fortæller ved interview, at der tidligere har været meget fokus på at bruge det inddragende netværksmøde i undersøgelsesarbejdet, men udskiftning i rådgivergruppen samt manglende prioritering af tid til netværksmødet har betydet, at det ikke anvendes systematisk. De fortæller videre, at det i dag er op til den enkelte rådgiver at vurdere, hvordan netværket bedst afdækkes i forbindelse med udarbejdelse af undersøgelsen. Flere oplever, at det i flere af familierne kan være vanskeligt at få øje på ressourcer i det private netværk. 4 måneders fristen overholdes ikke i alle sager 4 måneders fristen for udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse skal være med til at sikre, at der sker en rettidig afdækning af familiens støttebehov. I Ankestyrelsens sagsgennemgang er 4 måneders fristen ikke overholdt i fem ud af de syv sager, hvor der er udarbejdet en aktuel børnefaglig undersøgelse. Fristen er overskredet med henholdsvis 2, 4, 6 og 8 måneder samt 1 år og 6 måneder. Det fremgår af interview med rådgiverne, at der har været et stort pres på arbejdet med børnefaglige undersøgelser i undersøgelsesteamet. Task Forcens vurdering Task Forcen vurderer, at det er positivt, at der foreligger aktuelle børnefaglige undersøgelser i størstedelen af de gennemgåede sager i Frederikssund Kommune. Task Forcen vurderer dog samtidig, at de børnefaglige undersøgelser er præget af manglende fælles faglig tilgang og retningslinjer for undersøgelsesarbejdet. Der anvendes forskellige skabeloner, ligesom den socialfaglige analyse ikke indeholder et afstemt forhold mellem ressource og problemfokus til brug for den faglige vurdering af barnets støttebehov. Task Forcen bemærker, at der er blevet udmeldt en ny skabelon til brug for den børnefaglige undersøgelse, hvor feltet til analysen er udeladt. Set i lyset af VISOs sagsgennemgang, som viser, at der med fordel kan arbejdes mere med den socialfaglige analyse, vurderer Task Forcen, at dette er uhensigtsmæssigt. Side 24 af 61

26 Task Forcen anbefaler på baggrund af ovenstående, at der skabes fælles faglige rammer og retning for sagsbehandlingen, som understøtter en fokuseret og helhedsorienteret udredning af barnets behov for støtte. Der kan med fordel udarbejdes retningslinjer, som eksempelvis guider rådgiveren i forhold til vigtige holdepunkter i den socialfaglige analyse. Yderligere vurderer Task Forcen, at der mangler en aktiv inddragelse af forældrenes forhold og deres kompetencer i de børnefaglige undersøgelser. Afdækning af forældrekompetencer sammenholdt med barnets støttebehov i analysen er afgørende for at nå frem til den rette faglige vurdering og valg af indsats. Task Forcen anbefaler, at der skabes mere systematik i undersøgelsesarbejdet i forhold til at sikre et tilstrækkeligt fokus på både ressourcer og udfordringer hos barn, forældre og netværket. Analysen viser, at tidsfristen på fire måneder for udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse ikke overholdes i alle sager. Det betyder, at der ikke hurtigt nok foreligger en undersøgelse med en samlet socialfaglig vurdering af barnets forhold og støttebehovet på baggrund af aktuelle oplysninger om barnet og familien. Det kan få den konsekvens, at barnets forhold forværres i perioden, hvor undersøgelsen bliver udarbejdet. Task Forcen anbefaler, at der skabes hensigtsmæssige arbejdsgange for behandling af underretninger og for overlevering imellem de forskellige teams, så der sikres gode forudsætninger for, at 4 måneders fristen overholdes. Side 25 af 61

27 4. Valg af indsats og opfølgning Dette kapitel omhandler Frederikssund Kommunes praksis i forhold til valg af og opfølgning på indsatser. Det dækker i denne sammenhæng både over kommunens arbejde med handleplaner efter 140, valg af indsatser efter servicelovens 11, stk. 3 og 52 samt opfølgning på foranstaltninger. Kommunens valg af indsats skal afspejle det samlede behov, som udredningen og analysen har afdækket hos barn og familie og understøtte progression og udvikling hos barnet eller den unge samt evt. i familien. Valget af den konkrete indsats skal desuden være tydelig og velargumenteret, ligesom rammerne og målene for denne indsats skal være klare. Dermed kan sagsbehandlingen bringe informationer fra udredningen aktivt i spil i forhold til at understøtte en forbedring af barnets situation. Dette forudsætter en sikker socialfaglig vurdering af, hvordan udredningens konklusion bedst omsættes til konkret støtte. Der skal løbende følges op på, om indsatsen efter 52 sikrer den ønskede effekt for barnet. Indsatsen skal revideres, hvis opfølgningen viser, at der er behov for det. Viser opfølgningen en markant ændret situation, kan det være nødvendigt at igangsætte en supplerende udredning af barnets og familiens situation. En løbende opfølgning og tilpasning af indsatsen på baggrund heraf er dermed en vigtig del af grundlaget for, at barnet og familien kontinuerligt får den rigtige støtte. I den tidlige og forebyggende indsats er det afgørende, at kommunen sikrer, at de børn, der har behov for støtte, opdages på et tidligt tidspunkt. Det er vigtigt, at der på tværs af fagprofessionelle er fælles systematik til opsporing af børn i risiko for udsathed, og at organiseringen og samarbejdet på tværs af sektorer understøtter en helhedsorienteret indsats. For temaet Valg af indsats og opfølgning vurderer Task Forcen, at følgende er de primære styrker i Frederikssund Kommunes sagsbehandling: Retningslinjer for opfølgning, som understøtter fast kadence for afholdelse af opfølgningsmøder. For temaet Valg af indsats og opfølgning vurderer Task Forcen, at følgende er de primære udviklingspunkter i Frederikssund Kommunes sagsbehandling: Handleplanen udarbejdes i flere forskellige skabeloner og i flere tilfælde først efter, at der er truffet afgørelse om en foranstaltning, ligesom den ikke indeholder konkrete mål for indsatsen Relevant anvendelse af sideløbende indsatser i sager hvor der udarbejdes børnefaglig undersøgelse Ventetider på indsatser Regler om det personrettede tilsyn overholdes ikke i alle sager. På den baggrund anbefaler Task Forcen, at Frederikssund Kommune: sikrer, at handleplanen udarbejdes i ens skabeloner, og inden der træffes afgørelse om en foranstaltning Side 26 af 61

28 sikrer, at handleplanen indeholder konkrete og målbare mål og bliver et aktivt og dynamisk værktøj i forhold til at kunne justere indsatser og måle progression anvender sideløbende indsatser under udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse i de sager, hvor det er relevant sikrer arbejdsgange, som nedbringer ventetiden på foranstaltninger sikrer, at det personrettede tilsyn gennemføres i henhold til lovgivningen i alle anbringelsessager sikrer retningslinjer og fælles praksis for, hvornår sager afsluttes og hvilke parter der skal orienteres. Valg af indsats I Frederikssund Kommune er retningslinjer for arbejdet med handleplaner og valg af indsats beskrevet i styringsdokumentet Bevillingsmøde i Center for Familie og Rådgivning. Det er rådgiver fra børne- og ungeteamet, som indstiller til en foranstaltning på baggrund af den børnefaglige undersøgelse. På bevillingsmødet fremlægger rådgiveren sagen, og der træffes afgørelse om tildeling eller afslag på den ansøgte bevilling. Derefter udarbejder rådgiver handleplanen i samarbejde med barnet og familien. Når handleplanen er udarbejdet, sendes visitationsskema og handleplan til den leverandør, som skal varetage opgaven. Rådgiverne fra afklaringsteamet har egenkompetence til at bevillige tilbud efter 11, stk. 3, hvorimod forebyggende foranstaltninger efter 52 skal godkendes på bevillingsmødet. Områdeleder fra henholdsvis myndighed og foranstaltning samt teamleder fra Center for Familie og Rådgivning er faste deltagere på bevillingsmødet. Teamledere fra foranstaltning deltager i en turnusordning. Anbringelsessager behandles og godkendes på Børnerådet, hvor ledelse fra myndighed og foranstaltning ligeledes er repræsenteret. Her er faglig leder fra det kommunale anbringelsessted også fast deltager. Handleplanen bliver udarbejdet, men den indeholder ikke konkrete og målbare mål Ankestyrelsens sagsmåling viser, at der er udarbejdet en handleplan i 15 ud af de 17 sager, hvor der er truffet afgørelse om en foranstaltning. Rådgiverne i Center for Familie og Rådgivning fortæller ved interview, at der er en fast praksis for at udarbejde handleplaner, inden indsatsen iværksættes. Repræsentanter fra udfører bekræfter, at de som oftest får en handleplan forud for opstart af indsatsen. I de tilfælde, hvor den ikke foreligger, er det en fast praksis for udfører, at efterspørge handleplanen før indsatsen startes op. Blandt udfører og rådgivere er der en fælles oplevelse af, at kvaliteten af indholdet i handleplanerne kan variere fra sag til sag. Rådgiverne fortæller i interview, at det er svært at opstille konkrete og målbare mål i handleplanen, og de efterspørger mere faglig sparring i forhold til arbejdet med handleplaner. Det bliver blandt andet nævnt, at bevillingsmødet kunne anvendes som forum til sparring om formålet med indsatsen. Repræsentanter fra udfører oplever, at indholdet i handleplanerne er af meget svingende karakter, ligesom det er forskelligt, hvordan der arbejdes med handleplanerne efterfølgende i indsatsen. Hvor nogle repræsentanter fra udfører beskriver, at handleplanen anvendes aktivt under indsatsen, fortæller andre repræsentanter fra udfører, at de primært arbejder ud fra en samarbejdsaftale, som bliver udarbejdet på baggrund af handleplanen. I VISOs sagsmåling ses eksempler på handleplaner, hvor der blot er udfyldt formål, uden at der angives konkrete mål ud fra den faglige vurdering i den børnefaglige undersøgelse. Derudover vurderer VISO, at der i flere handleplaner formuleres for brede og ukonkrete mål, som dels gør det vanskeligt for familierne at forstå formål eller indhold af indsatsen, og dels gør det svært at måle progression i den videre opfølgningsproces. Handleplanerne udarbejdes i forskellige skabeloner, og varierer meget i form og indhold. Der ses eksempler på handleplaner, hvor der Side 27 af 61

29 er kopieret store tekststykker fra barnets professionelle netværk ind i stedet for at udfylde de relevante felter i handleplanen. Handleplaner bliver udarbejdet for sent Som beskrevet indledningsvis, fremgår det af retningslinjerne for bevillingsudvalget, at handleplanen først udarbejdes efter, der er truffet afgørelse om foranstaltning på bevillingsmødet. Denne arbejdsgang bekræftes af interview med rådgiverne. Flere rådgivere fortæller dog, at der for nylig er blevet udmeldt en ny procedure, så der fremover bliver truffet beslutning om påtænkt afgørelse på bevillingsmødet. I Ankestyrelsens sagsmåling er det lagt til grund, at der bliver truffet afgørelse om foranstaltning på bevillingsmødet, og det ses derfor også, at der i en række sager er udarbejdet handleplaner for sent. Sagsgennemgangen viser, at handleplanen i 8 ud af 15 sager først er udarbejdet efter, der er truffet afgørelse om en foranstaltning. Formålet med handleplanen er blandt andet, at den skal understøtte det rette match mellem faglig vurdering og valg af indsats. Når handleplanerne først udarbejdes efter, der træffes afgørelse om en foranstaltning, opfylder handleplanen ikke sit formål. Ændret praksis i forbindelse med valg af indsats Det fremgår af interview med faglig ledelse, at der har været et bevidst fokus på at adskille myndighed og udfører i organiseringen i Frederikssund Kommune, da dette tidligere, ifølge den faglige ledelse, har været for tæt forbundet. Der er således kommet et skærpet fokus på indhentelse af samtykke fra forældrene forud for udlevering af den børnefaglige undersøgelse samt fokus på udelukkende at udlevere relevante akter i sagen. Derudover har det været et bevidst valg fra den faglige ledelse, at visitationsmøderne i dag foregår som et beslutningsfora, hvor deltagerkredsen fra foranstaltningsledet er mindsket, og hvor det ikke er hensigten, at der foregår lange drøftelser. Ændringen af sammensætningen i visitationsudvalget, samt formen for møderne, har ifølge repræsentanter fra udfører medført, at de i dag oplever en mindre grad af inddragelse i forbindelse med valg af indsats. Tidligere oplevede repræsentanter fra udfører, at der var mulighed for flere drøftelser ved visiteringen, samt at de havde et større oplysningsgrundlag ved opstart af indsatsen. Det fremgår videre af interviewet, at de nuværende arbejdsgange betyder, at udfører får overdraget langt mindre viden om barnet og/eller familien, når der bliver bevilget en indsats. Ifølge repræsentanter fra udfører kan det resultere i, at det bliver vanskeligt at foretage den rette matchningsproces, da de har sparsom viden om barnet og/eller familien. Eksempler på relevante indsatser men risiko for at fokus på familieorienterede indsatser overskygger fokus på barnets bedste I sagsgennemgangen har Ankestyrelsen vurderet, at Frederikssund Kommune har iværksat relevant og tilstrækkelig støtte til barnet eller den unge i alle 20 sager, ud fra det oplysningsgrundlag der er i sagerne. VISO har ligeledes vurderet, at der bliver igangsat relevante foranstaltninger, som stemmer overens med det bekymringsniveau for barnet, der er beskrevet i de sagsakter, der foreligger i sagen. Sagsgennemgangen giver således et samlet indtryk af, at der arbejdes med relevante indsatser i Frederikssund Kommune. Oplysninger fra interview giver dog et andet billede af foranstaltningsniveauet i kommunen, og peger på en række opmærksomhedspunkter. Medarbejdere fra almenområdet er af den opfattelse, at der er flere tilfælde, hvor den iværksatte foranstaltning ikke matcher forældrenes eller barnets behov. Repræsentanter fra almenområdet beskriver flere situationer, hvor foranstaltningen ikke matcher forældrenes eller barnets behov, og hvor indsatsen ikke bliver justeret trods gentagende underretninger. I interviewet beskrives flere konkrete tilfælde, hvor der opleves meget alvorlige bekymringer for børn, og hvor fagpersoner i almenområdet forsøger at kompensere og iværksætte lappeløsninger, da Center for Familie og Rådgivning enten er fraværende eller ikke tager hånd om det støttebehov, der opleves i sagen. Det fremgår desuden af interview med rådgivere i Center for Familie og Rådgivning, og med repræsentanter fra udfører, at der kan være eksempler på sager, hvor fokus overvejende er på Side 28 af 61

30 familierettede indsatser. Rådgiverne fortæller, at der i Frederikssund Kommune arbejdes ud fra en målsætning om, at det som udgangspunkt er bedst at afprøve familieorienterede indsatser, før der gribes til mere indgribende foranstaltninger. Rådgiverne fortæller i den sammenhæng, at det kan være svært at få bevilget andre former for indsatser, før familiebehandlingen er afprøvet. Interview med faglig ledelse bekræfter, at der er fokus på at arbejde med familien som helhed, og at det er vigtigt, at det ikke er barnet, der bliver udpeget som problemet. Manglende fokus på anvendelse af sideløbende indsatser Det fremgår af interview med rådgivere fra afklaringsteamet, at det er deres oplevelse, at der ikke er praksis for at anvende sideløbende indsatser under udarbejdelsen af den børnefaglige undersøgelse. Ifølge rådgiverne kan der være tale om sager med alvorlige problemstillinger, hvor en sideløbende indsats ville være relevant, men hvor det som udgangspunkt ikke bliver bevilget. De eneste tilfælde hvor der bliver bevilget sideløbende indsatser, ifølge rådgiverne, er sager, hvor der er en problematik omhandlende et spædbarn. Ledelsen oplyser, at der er skærpet opmærksomhed på brugen af sideløbende støtte, og at der ikke er tale om en afgrænset aldersgruppe. Problematikken omkring manglen på anvendelse af sideløbende indsatser bliver også italesat i forbindelse med de situationer, hvor der er givet tilbud efter 11, stk. 3, og hvor det viser sig, at problemstillingen er mere kompleks, end først antaget. I dag er praksis, at udfører skal sende en underretning til myndighed om den givne problemstilling og samtidig afslutte indsatsen overfor familien. Støtten til familien stopper således i den periode, hvor sagen på ny skal behandles i Center for Familie og Rådgivning, herunder håndtering af underretning, opstart af børnefagligundersøgelse mv. Repræsentanter fra udfører oplever, at familien ofte overlades til sig selv og står uden støtte i den periode, hvor undersøgelsen pågår. Repræsentanter fra udfører fortæller videre, at familien ofte har ventet længe på opstarten af 11, stk. 3 forløbet, og det opleves derfor uhensigtsmæssigt, at familien bliver stillet endnu længere ventetid i udsigt, når der er tale om en alvorlig problemstilling, hvor en underretning er påkrævet. Ventetider på indsatser På tværs af interview med rådgivere, faglig ledelse og repræsentanter fra udfører fremgår det, at der er store udfordringer med ventetider på de forskellige foranstaltninger. Det gælder både indsatser efter 52 og efter 11, stk. 3. Rådgiverne fortæller om eksempler på ventetider på op til et halvt år, hvilket er til stor frustration for både rådgivere og familierne. Ventetiden kan resultere i, at problemerne vokser i den mellemliggende periode, og at der kommer flere underretninger på den samme problematik. Rådgiver fortæller om eksempler på sager, hvor forebyggende indsatser kan ende med en indgribende akut indsats, fordi der ikke sættes ind rettidigt. Udfordringer med ventetider på foranstaltninger ses i et eksempel fra Ankestyrelsens sagsgennemgang i en sag, hvor der går lang tid, før kommunens afgørelse om aflastning effektueres. Forældrene er skilt, og barnet bor hos mor, som er syg og har mange smerter. Kommunen modtager en række alvorlige underretninger og bekymrende oplysninger fra blandt andet skole, netværket og psykiatrien om barnets massive skolefravær og tristhed samt om mors forbrug af hash og manglende overskud. I februar 2018 træffer kommunen afgørelse om aflastning, men det fremgår af sagen, at aflastningen først starter op i september Ankestyrelsen vurderer blandt andet, at sagsforløbet er præget af langsommelig sagsbehandling. For uddybelse af eksemplet, se Ankestyrelsens sagsgennemgang Task Forcens vurdering Handleplanen har til formål at understøtte, at der iværksættes en målrettet og relevant indsats med afsæt i de problemstillinger, der er belyst i den børnefaglige undersøgelse. Task Forcen vurderer, at det ikke er i overensstemmelse med lovgivningen, at handleplanerne først udarbejdes efter, der er truffet afgørelse om en foranstaltning. Task Forcen anbefaler, at det sikres, at handleplaner udarbejdes inden, der træffes afgørelse om en foranstaltning. Det er desuden Task Forcens anbefaling, at der arbejdes med fastsættelse og formulering af konkrete Side 29 af 61

31 og målbare mål, samt at handleplanen indgår som et aktivt styringsredskab for indsatsen i samarbejde med barn, forældre og udfører. Task Forcen vurderer desuden, at det er uhensigtsmæssigt at der arbejdes med forskellige skabeloner for handleplaner, da det vanskeliggør en fælles systematik og faglighed blandt rådgiverne. Task Forcen anbefaler derfor, at der udarbejdes en fælles skabelon for handleplaner. Servicelovens 52, stk. 2 giver mulighed for iværksættelse af foreløbig eller akut støtte inden færdiggørelse af den børnefaglige undersøgelse. Task Forcen finder det problematisk, såfremt der alene anvendes sideløbende støtte i sager, hvor der er alvorlig bekymring omhandlende spædbørn. Task Forcen anbefaler, at Frederikssund Kommune iværksætter sideløbende støtte i de sager, hvor det vurderes relevant af hensyn til barnet eller den unge. Der er i ovenstående analyse divergerende oplysninger i forhold til, om barnets behov for støtte imødekommes i de foranstaltninger, som Frederikssund Kommune iværksætter. Som beskrevet ovenfor viser Ankestyrelsen og VISOs sagsgennemgang, at der iværksættes relevante indsatser ud fra det oplysningsgrundlag, der er beskrevet i sagerne. Modsat viser interviews med repræsentanter fra almenområdet og fra udfører, at det er deres oplevelse, at der er store udfordringer omkring relevansen af de indsatser, der iværksættes, ligesom der er bekymring for, om omfanget af foranstaltningerne er tilstrækkelige. Task Forcen bemærker, at sagsgennemgangen alene tager afsæt i 20, efter Task Forcens anvisning, udvalgte sager, hvorfor denne ikke er repræsentativ. Task Forcen vurderer, at de oplyste eksempler fra interview med repræsentanter fra udfører og almenområdet bør give anledning til, at Frederikssund Kommune skærper opmærksomheden på, at få sikret et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag i sagerne, inden der udarbejdes handleplan og træffes afgørelse om foranstaltning. På baggrund af analysen bør Frederikssund Kommune have særlig fokus på at afdække forældrekompetencer, inddrage privat og professionelt netværk og ikke mindst sikre, at barnets oplevelse og perspektiv indgår i den samlede analyse og vurdering, således der sikres match mellem barnets behov for støtte og valg af indsats. Når en børnefaglig undersøgelse peger på et støttebehov, som kræver en foranstaltning efter 52 i serviceloven, er det fordi, der er konstateret et støttebehov, som kræver en rettidig indsats til barn og/eller familie. Task Forcen finder det derfor problematisk, at der er lange ventetider på foranstaltninger i Frederikssund Kommune. Ventetiden skaber en åbenlys risiko for, at barnets situation forværres, og problemstillingerne dermed vokser. Task Forcen anbefaler derfor, at der tages hånd om de faktorer, som resulterer i de nuværende ventetider, så børn og familier i Frederikssund Kommune modtager den bevilgede støtte i umiddelbar forlængelse af afgørelsen. Opfølgning Retningslinjerne for opfølgning fremgår af dokumentet Opbygning af en opfølgning jf. SL 70. Her guides rådgiverne i Center for Familie og Rådgivning i forhold til, hvilke parter der skal tales med i forbindelse med opfølgningen, samt hvordan opfølgningen skal dokumenteres i journalen. Det er rådgiverne i børne- og ungeteamet, som har ansvaret for opfølgningen samt afholdelse af det personrettede tilsyn i anbringelsessager. Der ses ikke nogle retningslinjer for det personrettede tilsyn i det fremsendte materiale. Fokus på rettidig opfølgning Blandt repræsentanter fra udfører er der en fælles oplevelse af, at der er kommet øget opmærksomhed på opfølgning i Center for Familie og Rådgivning, og derved en øget opmærksomhed på, at indsatser ikke kører i lange perioder uden progression. Både rådgivere fra Center for Familie og Rådgivning og repræsentanter fra udfører fortæller, at begge parter er opmærksomme på at få kalendersat en dato for 3 og 6 måneders opfølgning allerede ved opstartsmødet. Dette er med til at understøtte, at opfølgningerne bliver afholdt rettidigt. Side 30 af 61

32 Ankestyrelsens sagsgennemgang viser, at der foretages relevant og rettidig opfølgning i to ud af tre sager, både ved 3 og 6 måneders opfølgningen. Det fremgår af interview med rådgiverne, at retningslinjerne for opfølgning er forholdsvis nye og endnu ikke fuldt implementeret. En rådgiver fortæller, at hun har fulgt retningslinjerne en enkelt gang, og at den gav en god struktur for, hvordan opfølgningen skulle dokumenteres i journalen. Ikke fast praksis for revision af handleplanen Som tidligere beskrevet i analysen omhandlende valg af indsats, bliver handleplanen ofte ikke udarbejdet, inden der træffes afgørelse om foranstaltning, ligesom den ikke indeholder konkrete og målbare mål. Disse forhold kan vanskeliggøre, at handleplanen er det styringsredskab for indsatsen, som den er tiltænkt. På trods af dette oplever både rådgivere og repræsentanter fra udfører, at opfølgningen som oftest tager udgangspunkt i målene i handleplanen og i den statusskrivelse, som udfører har fast praksis for at sende forud fra opfølgningsmøderne. Rådgiverne fortæller dog samtidig, at der ikke er nogen fast praksis for revision af handleplanerne på baggrund af opfølgningsmøder, og udfører bekræfter, at de ofte må rykke for at få en revideret handleplan. Personrettet tilsyn foretages ikke på anbringelsesstederne I anbringelsessager skal det personrettede tilsyn afholdes to gange årligt og foregå ved en samtale med barnet eller den unge på anbringelsesstedet. Det fremgår af Ankestyrelsens sagsgennemgang, at reglerne om personrettet tilsyn ikke er overholdt i alle tre opfølgningssager. Interview med rådgiverne fra børne- og ungeteamet viser, at der tidligere har været stor usikkerhed om rammerne for det personrettede tilsyn, særligt for de nyuddannede rådgivere. Rådgiverne fortæller i interview, at der er blevet udsendt nye retningslinjer for det personrettede tilsyn inden for det sidste halve år. Retningslinjerne fremgår ikke af det fremsendte materiale, som Task Forcen har modtaget. Ingen retningslinjer for afslutning af sager Af det fremsendte materiale fremgår der ikke nogle retningslinjer for afslutning af en myndighedssag i Center for Familie og Rådgivning. Rådgiverne beskriver i interview, at de selv kan afslutte sagen, og at der er bred enighed om, at sagerne som udgangspunkt afsluttes, når formålet i handleplanen er opnået. Der er ikke nogen fælles praksis for, hvilke parter der skal inddrages eller orienteres i forbindelse med afslutning af sager. Interview med repræsentanter fra almenområdet viser et tydeligt billede af, at de sjældent bliver informeret, når en sag afsluttes i Center for Familie og Rådgivning. Flere beskriver, at der generelt er et manglende samarbejde omkring indsatsen i familien, og at det kan være en sårbar situation for familien, hvis foranstaltningen afsluttes, uden at fagpersoner i almenområdet er informeret om, at der er behov for en øget opmærksomhed på familien. Et eksempel herpå, som bliver nævnt ved interview med repræsentanter fra almenområdet, er de situationer, hvor mor kommer hjem fra behandlingsophold eller lignende. Task Forcens vurdering Det er Task forcens vurdering, at de nuværende arbejdsgange for opfølgning er med til at understøtte, at der bliver fulgt rettidigt op på indsatserne i Frederikssund Kommune. Arbejdsgangene understøtter ligeledes en fast praksis for, at udfører fremsender statusskrivelser forud for hver opfølgning. Task Forcen henviser til, at Frederikssund Kommune fastholder opmærksomhed på opfølgning i sagerne. Task Forcen vurderer dog samtidig, at det er uhensigtsmæssigt, at der ikke er en tydelig arbejdsgang for at revidere handleplanen efter opfølgningsmødet, da det kan skabe usikkerhed om, hvilken retning der arbejdes ud fra i indsatsen. Task Forcen anbefaler derfor, at der udarbejdes og implementeres arbejdsgange, som sikrer at handleplanen revideres løbende, så handleplanen kommer til at fungere som et dynamisk styringsredskab for indsatsen. Side 31 af 61

33 Task Forcen vurderer desuden, at det er uhensigtsmæssigt, at der ikke er en ensartet praksis for gennemførelse af det personrettede tilsyn. Det personrettede tilsyn har til formål at sikre, at anbringelsen forløber i overensstemmelse med de formål, der er beskrevet i handleplanen samt barnets trivsel under anbringelsen. Task Forcen anbefaler, at Frederiksund Kommune fremover sikrer, at der afholdes en samtale med barnet på anbringelsesstedet to gange årligt. Task Forcen vurderer endeligt, at det er uhensigtsmæssigt, at der ikke er en ensartet praksis for afslutning af en myndighedssag i Center for Familie og Rådgivning. Den manglende kommunikation med almenområdet i forbindelse med afslutning af en sag kan betyde, at der ikke er den fornødne opmærksomhed på barnet eller familien i en situation, som kan være sårbar. Task Forcen henviser derfor til, at det sikres, at lukning af sager tager afsæt i en helhedsvurdering af barnets samlede situation og behov, samt at der skabes en øget opmærksomhed på at samarbejde med fagpersoner i almenområdet i de sager, hvor det er relevant. Derfor anbefaler Task Forcen, at der udarbejdes fælles retningslinjer og praksis for, hvornår sager afsluttes, og hvilke parter der skal orienteres. Side 32 af 61

34 5. Inddragelse Dette kapitel handler om, hvordan der i kommunen arbejdes med inddragelse af børn, familie og netværk i de forskellige led i sagsprocessen. Kapitlet omhandler også kommunens praksis for at gennemføre samtaler med børn. For at en indsats kan have den ønskede virkning, er det afgørende, at barn og familie i størst muligt omfang forstår, accepterer og understøtter den valgte proces og indsats. Derfor er det en væsentlig del af en god sagsbehandling at sikre den bedst mulige inddragelse af barn og familie fra sagens start. Derudover er det vigtigt, at barnet eller den unge (når alder og modenhed tillader det) samt deres familie og det private netværk omkring familien inddrages for at kvalificere sagsbehandlingen, og at de bliver aktive parter i forhold til at beskrive og nå de mål for indsatsen, som er opstillet. Forudsætningen for alle disse elementer er, at kommunen skaber en hensigtsmæssig kontakt med barnet, familien og netværket, og at kommunikationen sker i en form, som er forståelig og entydig for dem, både på skrift og i forbindelse med afholdelse af møder mv. Det er derudover en forudsætning, at kommunen sikrer rammerne for inddragelse f.eks. ved at sikre, at barnet/den unge, familie og netværk inviteres med til møder og ved at anvende konkrete metoder til at sikre inddragelse. For temaet Inddragelse vurderer Task Forcen, at følgende er de primære styrker i Frederikssund Kommunes sagsbehandling: Løbende inddragelse af forældre. Task Forcen vurderer, at følgende er de primære udviklingspunkter i Frederikssund Kommunes sagsbehandling: Inddragelsesperspektivet er fraværende i gældende retningslinjer på området Manglende afholdelse af børnesamtalen og hermed inddragelse af barnet i væsentlige sagsskridt Uens inddragelsespraksis og manglende afdækning og anvendelse af familiens private og professionelle netværk. På den baggrund anbefaler Task Forcen, at Frederikssund Kommune: udarbejder og implementerer retningslinjer for, hvornår og hvordan, der skal ske inddragelse i alle dele af sagsbehandlingen, både af barnet eller den unge, forældre og det private- og professionelle netværk sikrer, afholdelse og dokumentation af den lovpligtige børnesamtale jf. servicelovens 48, samt at medarbejderne har de fornødne kompetencer til afholdelse af samtalen sikre, at alle medarbejderne har de fornødne kompetencer i forhold til brugen af netværksinddragende metoder. Utydelige retningslinjer for inddragelse af børn, unge og deres familier i flere af de udarbejdede procedurer Det fremgår af Frederikssund Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik, at barnet eller den unges forældre eller værger er de vigtigste personer i barnet eller den unges liv, og at det er dem, der har hovedansvaret for barnets opvækst. Det fremgår videre, at Frederikssund Kommune derfor ser forældrene som afgørende samarbejdspartnere gennem hele børne- og ungelivet. Hvorledes samarbejdet udmøntes i praksis er ikke beskrevet. Side 33 af 61

35 I flere af de udarbejdede retningslinjer for sagsarbejdet i Frederikssund Kommune er det ikke beskrevet, i hvilket omfang inddragelse af barn, forældre og netværk vægtes, ej heller hvilke metoder der skal eller kan anvendes i praksis. Eksempelvis er der i Arbejdsgang for 11, stk. 3 ikke beskrevet procedurer for inddragelse af hverken barn eller forældre, eller hvorledes familien orienteres om indsatsen. Konkret fremgår det af dokumentet, at der hverken afholdes opstartsmøder eller inddragende borgermøder i forløbet. I proceduren Servicelovens 50 Børnefaglig undersøgelse fremgår det alene, at undersøgelsen så vidt muligt skal gennemføres i samarbejde med forældremyndighedsindehaveren, men det er ikke beskrevet i hvilket omfang, der bør ske inddragelse, eller hvilken betydning inddragelsen af barnet eller forældrene har for kvaliteten af undersøgelsen. Uens inddragelsespraksis blandt myndighedsrådgiverne I interview tilkendegiver rådgiverne i Center for Familie og Rådgivning på tværs af teams, at der er fokus på inddragelse af familien i sagsforløbet, men at der samtidig er udfordringer med at overholde lovgivningen på området. Rådgiverne fortæller, at det inddragende netværksmøde tidligere har været anvendt, men at dette ikke længere gør sig gældende grundet manglende ressourcer og udskiftning blandt medarbejdere og ledelse i afdelingen. Det beskrives videre, at der har været kufferter med legeting til brug for børnesamtalen. Disse er i dag næsten tomme. Rådgiverne fortæller desuden, at de tilrettelægger inddragelsen ud fra den enkelte sag og ud fra et individuelt skøn, men at ressourcer og tidspres ofte spiller ind og påvirker omfanget af inddragelse af barnet og familien negativt. Der henvises ligeledes til, at familiernes netværk ofte er sparsomme og uden ressourcer, hvorfor der sjældent bruges tid herpå. Den uens praksis for inddragelse ses afspejlet i VISOs sagsgennemgang. Her fremgår eksempler på sager, hvor forældrenes perspektiv ikke fremgår af den børnefaglige undersøgelse. Omvendt er der også et eksempel på en sag, hvor mors ønsker for sine børn er tydeligt skrevet frem i den børnefaglige undersøgelse til brug for det videre arbejde med familiens motivation. Der ses også praksis for samtale med barnet i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse. Manglende inddragelse af barnet i væsentlige sagsskridt I dokumentet Børnesamtale 48 er det med henvisning til lovgivningen beskrevet, hvornår der skal ske inddragelse af barnet i sagsbehandlingen. Det fremgår videre, at samtalen skal ske på en kvalificeret og respektfuld måde, og at det er centralt, at kommunen gør sig tilstrækkelige anstrengelser for at finde frem til barnets mening i sagen. Der er ikke beskrevet en nærmere stuktur eller fælles metodisk tilgang til afholdelse af børnesamtale i henhold til servicelovens 48 eller i forbindelse med inddragelse af og samtale med barnet som en del af den løbende sagsproces. I sagsgennemgangen er der flere eksempler på, at børn og unge ikke inddrages i væsentlige sagsskridt. Ankestyrelsen har vurderet, at servicelovens bestemmelse i 48 om afholdelse af en børnesamtale er overholdt i 4 ud af 17 sager, hvor der er truffet afgørelse om en foranstaltning. I 2 ud af de 17 sager har kommunen ikke afholdt en børnesamtale på grund af barnets umodenhed. Dette er Ankestyrelsen enig i. I 11 af de 15 sager har Ankestyrelsen således vurderet, at reglerne i 48 ikke er overholdt. I 9 af de 11 sager ses det ikke i sagen, at der er talt med barnet eller den unge i forbindelse med afgørelsen. I 4 af disse sager er der truffet afgørelse om anbringelse. Ingen fælles systematik i inddragelsen af børn og unge Det fremgår af interview med rådgiverne, at der ikke er en fælles systematik i, hvordan de griber tilrettelæggelse og gennemførelse af samtaler med børnene an, uanset om der er tale om de lovpligtige børnesamtaler eller samtaler med børn og unge som led i den løbende sagsbehandling. Side 34 af 61

36 Af Ankestyrelsens sagsgennemgang ses der ud over børnesamtalen jf. servicelovens 48 også udfordringer i forhold til relevant og tilstrækkelig inddragelse af barnet forud for afgørelsen. Af VISOs sagsgennemgang ses, at det ofte er som led i den børnefaglige undersøgelse, at rådgiver taler med barnet. Blandt andet ses der eksempler på sager, hvor barnet har en bisidder med til mødet, ligesom der er et eksempel på brug af skala spørgsmål, hvor barnet fra en skala fra 1-10 skal besvare spørgsmål. Herudover ser VISO ikke, at Center for Familie og Rådgivning bruger understøttende redskaber til at indhente barnets eget perspektiv, ligesom der heller ikke konsekvent registreres observationer af barnets adfærd og reaktioner. Der ses således ikke en fast systematik, hvor der eksempelvis tales med barnet i forbindelse med forvaltningens modtagelse af en underretning eller ved det personrettede tilsyn i anbringelsessager. Løbende inddragelse af forældre Ankestyrelsens sagsgennemgang viser, at der i 16 af de 17 sager er sket løbende inddragelse af forældremyndighedsindehaver. Som nævnt tidligere, fremgår det af VISOs sagsgennemgang, at forældrene bliver mødt med dialog og samarbejde i sagsforløbet. Der ses gode eksempler på, at forvaltningen forsøger at skabe kontakt med forældrene, og at kommunikationen sker i en form, som er forståelig. Der noteres i journalen, når der bliver foretaget opringninger til forældrene. Samtalerne handler ofte om en aftale, der skal indgås, eller at forældrene har et ønske til en bestemt foranstaltning. Desværre inviteres forældrene ikke ind i en dialog, som kan afdække deres ressourcer i forhold til problemstillingen, og dermed bliver forældrenes oplevelser og holdninger ikke aktivt inddraget i sagsbehandlingen. Manglende afdækning og anvendelse af familiens private netværk Som beskrevet tidligere, ønsker øverste ledelse en kultur, hvor der er øget fokus på ressourcer hos både barn, familie og netværk. I de udarbejdede retningslinjer for sagsbehandlingen i Frederikssund Kommune, er inddragelse af det private og professionelle netværk dog fraværende. Det fremgår ikke om, eller i hvilket omfang, netværket skal inddrages, ej heller hvilke metoder der med fordel kunne anvendes. På læringsdagen for god kvalitet i sagsbehandlingen er flere af rådgiverne optaget af inddragelse af netværket og udtrykker, at det med fordel kunne have et øget fokus i deres aktuelle praksis. Som nævnt i afsnittet omhandlende børnefaglige undersøgelser udarbejdes der genogrammer over det familiære netværk. Dog anvendes denne viden ikke i analyserne eller i den samlede vurdering af barnets behov. Det fremgår videre af VISOs sagsgennemgang, at metoder til inddragelse af det private netværk, herunder afholdelse af netværksmøder og familierådslagning, ikke praktiseres i sagsbehandlingen. Manglende inddragelse af og samarbejde med familiens professionelle netværk I interview med repræsentanter fra almenområdet oplyses det, at samarbejdet med Center for Familie og Rådgivning er meget begrænset. Det beskrives, at ud over de tidligere omtalte Tværsteams, som alene er af rådgivende karakter, skal der fremsendes en skriftlig underretning, såfremt der skal opnås kontakt med Center for Familie og Rådgivning. Som beskrevet i tidligere afsnit, oplever almenområdet store udfordringer med, at Center for Familie og Rådgivning ikke altid reagerer på de fremsendte underretninger. I de få tilfælde, hvor almenområdet har været inviteret med til underretningsmøder, har de alene skulle aflevere bekymringen, og derefter forlade mødet. I interviewet fremkommer det, at repræsentnter fra almenområdet ikke oplever, at der er tale om reel involvering eller inddragelse med henblik på at afdække og finde frem til gode og helhedsorienterede løsninger og eventuelle indsatser til barn og familie. Det fremgår videre i interviewet med almenområdet, at skole- og dagtilbud sjældent har indsigt i, om der er iværksat en indsats i familien, ligesom de ikke er vidne om, hvornår sagen afsluttes i Center for Familie og Rådgivning. Det opleves generelt, at kommunikationen i forhold til det enkelte barn er meget mangelfuld, hvilket vanskeliggør samarbejdet. Side 35 af 61

37 Ifølge interview med rådgiverne fra Center for Familie og Rådgivning er det meget individuelt, hvor meget fokus og samarbejde der er med det professionelle netværk. Men generelt medgiver de, at det er sjældent, at der er dialog med andre ud over familien selv. Ifølge VISOs sagsgennemgang inddrages det professionelle netværk hovedsageligt, når forvaltningen anmoder om, at der udarbejdes en skriftlig udtalelse, eksempelvis fra barnets skole. Herudover ses der ikke en systematisk inddragelse af det professionelle netværk ved opfølgningsmøder eller i form af netværksmøder. Task Forcens vurdering Det er Task Forcens vurdering, at Frederikssund Kommune har et ønske om at sætte fokus på øget inddragelse af både barn, forældre og netværk. Task Forcens analyse viser dog, at inddragelsesperspektivet, er fraværende i de udarbejdede retningslinjer. Det fremgår ikke af retningslinjerne, hvornår og hvordan barn og forældre søges inddraget, ej heller hvorledes netværket afdækkes og inddrages i sagsforløbet. I forlængelse heraf, ses der en uens praksis blandt rådgiverne, som selv beskriver, at ressourcer og tidspres spiller ind. Tillige viser analysen, at der blandt flere af rådgiverne er en oplevelse af, at netværk og ressourcer omkring familierne ofte er begrænset, og dermed gør det vanskeligt, og til tider overflødigt, at arbejde med inddragelse. I sagsgennemgangen ses flere eksempler på sager, hvor der ikke sker en relevant og tilstrækkelig inddragelse af barnet. Det er Task Forcens vurdering, at inddragelsespraksis i forhold til barnet er uens på tværs af rådgiverne, og at der ikke er en fælles systematik i, hvornår og hvordan samtaler med barnet tilrettelægges og gennemføres. Ud over tilsidesættelse af barnets retsstilling kan det have afgørende betydning for den videre indsats og effekt heraf, at relevant viden om og fra barnet ikke søges afdækket og/eller bruges aktivt i sagsbehandlingen. Det er Task Forcens vurdering, at der sker inddragelse af forældrene i sagsforløbet. Det er dog væsentligt, at forældrenes kompetencer og perspektiver i forhold til problemstillingen bliver afdækket til brug for vurdering af videre indsats, såfremt der skal være tale om reel inddragelse. Ud fra analysen vurderer Task Forcen, at Frederikssund Kommune ikke i tilstrækkeligt omfang får inddraget familiens private netværk. Dette til trods for, at der er eksempel på, at netværket kan have afgørende betydning for barnets udvikling og trivsel. Task Forcens vurdering er samtidig, at der ikke sker tilstrækkelig inddragelse af barnets professionelle netværk, hvilket vanskeliggør samarbejdet og en tæt dialog med relevante aktører omkring familien til brug for en helhedsorienteret og koordineret indsats. Task Forcen anbefaler på baggrund af ovenstående, at Frederikssund Kommune arbejder mere målrettet med en kulturændring, hvor reel inddragelse af både barn, forældre og netværk er fundamentet i myndighedsarbejdet. Task Forcen anbefaler i den forbindelse, at Frederikssund Kommune tager stilling til, i hvilket omfang der skal ske inddragelse i de enkelte sagsskridt, og hvilke metoder der bør anvendes. Samtidig anbefales det, at de eksisterende retningslinjer opdateres og implementeres til brug for en ensartet og systematisk inddragelsespraksis blandt rådgiverne. Det er Task Forcens anbefaling, at Frederikssund Kommune har et særligt fokus på at sikre, at gældende regler om afholdelse af børnesamtalen overholdes. Det anbefales, at der indarbejdes et fælles metodisk samtaleredskab til brug for samtaler med børn og unge i Frederikssund Kommune, så relevant viden om barnet og barnets egen oplevelse af situationen afdækkes og dokumenteres til brug for den videre sagsbehandling. Det er Task Forcens anbefaling, at Frederikssund Kommune sikrer, at det professionelle netværk tænkes ind og inddrages relevant i alle dele af sagsprocessen. Dette med henblik på at Side 36 af 61

38 sikre en tidlig og forebyggende indsats samtidig med at det bidrager til at styrke effekten af de indsatser, der iværksættes til de mest udsatte børn og unge i Frederikssund Kommune. Task Forcen anbefaler slutteligt, at Frederikssund Kommune sikrer, at alle medarbejderne har de fornødne kompetencer i forhold til brugen af netværksinddragende metoder. Side 37 af 61

39 Bilag 1 Resultat af sagsgennemgang I dette bilag sammenfattes resultaterne af Ankestyrelsens og VISOs sagsgennemgang. De resultater, der præsenteres her, er ligeledes præsenteret i rapportens kapitler som en del af Task Forcens samlede analyse af kommunens sagsbehandling. Lærings- og udviklingspunkter, i forhold til kommunens fremtidige sagsbehandling, beskrives ikke i dette bilag, men fremgår af den samlede Task Force rapport. Ankestyrelsen har gennemgået 20 verserende sager fra Frederikssund Kommune om børn og unge med særlig behov for støtte. Formålet med Ankestyrelsens sagsgennemgang er at foretage en juridisk vurdering af, om lovkrav inden for udvalgte temaer er overholdt. VISO den nationale videns- og rådgivningsorganisation har gennemgået 10 af de 20 sager. Formålet med VISOs sagsgennemgang er at foretage en socialfaglig vurdering af sagsbehandlingen inden for de samme temaer. Både Ankestyrelsens og VISOs sagsgennemgang bruges til at afdække, dokumentere og kvalificere styrker og udfordringer i sagsbehandlingen til brug for Task Forcens analyse og anbefalinger og det videre udviklingsarbejde i kommunen. Det bemærkes, at Ankestyrelsen er en selvstændig myndighed i forhold til sagsgennemgangen, mens VISOs rolle er af mere rådgivende karakter i forhold til Task Forcens samlede analyse. Derudover skal Task Forcen understrege, at sagsantallet ved begge sagsgennemgange bevirker, at resultaterne ikke kan give et statistisk sikkert resultat i forhold til at vurdere kommunens juridiske og socialfaglige kvalitet i hele kommunens sagsstamme. Resultaterne kan alene give en indikation af kommunens aktuelle sagsbehandling på området. Ankestyrelsens sagsgennemgang Ankestyrelsens sagsgennemgang fokuserer på de fire temaer, der tilsammen udgør Task Forcens kvalitetsbegreb: Inddragelse af barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaver Faglig udredning Valg af indsats Opfølgning. Derudover fremhæver Ankestyrelsen særlige styrker og opmærksomhedspunkter i sagsbehandlingen. Ankestyrelsen har vurderet sagsbehandlingen i perioden fra 1. februar 2017 til 31. januar Frederikssund Kommune har indsendt: 17 sager, hvor der i måleperioden er truffet afgørelse om en foranstaltning efter servicelovens sager, hvor der ikke er truffet afgørelse om en foranstaltning, men tilbudt en indsats efter servicelovens 11, stk. 3. De sager, Ankestyrelsen har modtaget og gennemgået, fordeler sig som vist i tabel 1. Side 38 af 61

40 Tabel 1: Fordeling af sagstyper Anbringelse 52, stk. 3 nr. 7 (herunder sager, hvor der måles på opfølgning) 8 Familiebehandling 52, stk. 3 nr. 3 3 Aflastning 52, stk. 3 nr. 5 3 Kontaktperson 52, stk. 3 nr. 6 3 Indsats efter 11, stk. 3 3 I alt 20 Antal sager Sagerne omhandler børn og unge i aldersgruppen 0-17 år. Der er flest sager med børn i aldersgruppen 8-14 år (10 sager). Der er herudover 8 sager med unge i aldersgruppen år og 2 sager med børn i aldersgruppen 4-7 år Tabel 2: Barnets alder ved afgørelse/tilbud 0-3 år år år år 8 I alt 20 Antal sager Vurderingsgrundlaget for Ankestyrelsens sagsgennemgang uddybes i bilag 2 om de anvendte metoder i Task Forcens analyse. Hovedkonklusioner Ankestyrelsens sagsgennemgang viser, at den primære udfordring i Frederikssund Kommunes sagsbehandling - fra et juridisk perspektiv - er manglende overholdelse af reglerne om afholdelse af børnesamtaler. Manglende overholdelse af reglerne om afholdelse af børnesamtaler kan have den konsekvens, at barnet eller den unge ikke oplever at blive tilstrækkelig hørt og inddraget i deres sagsforløb, hvilket kan resultere i, at barnet eller den unge ikke støtter op om den bevilligede indsats. Sagsgennemgangen viser endvidere, at der er udfordringer i kommunens sagsbehandling i forhold til handleplaner. I enkelte tilfælde mangler handleplanen, og i andre tilfælde er handleplanen udarbejdet for sent. En manglende handleplan eller en for sent udarbejdet handleplan kan betyde, at formålet med den valgte indsats ikke er beskrevet eller er beskrevet for sent, og at der ikke er udarbejdet præcise og målbare mål for indsatsen. Derudover betyder en manglende eller en for sent udarbejdet handleplan, at det er vanskeligt at gennemføre god og relevant opfølgning på en foranstaltning. Det kan få den konsekvens, at den iværksatte foranstaltning ikke får den ønskede effekt for barnet eller den unge og familien. Desuden viser sagsgennemgangen, at kommunen har udfordringer i forhold til at få udarbejdet de børnefaglige undersøgelser inden for 4 måneder. Det betyder, at der ikke hurtigt nok foreligger en undersøgelse med en samlet helhedsvurdering af familiens forhold og støttebehovet på baggrund af aktuelle oplysninger om barnet eller den unge og familien. Det kan få den konsekvens, at barnets eller den unges forhold forværres i perioden, hvor undersøgelsen bliver udarbejdet. Sagsgennemgangen viser også, at kommunen har udfordringer i forhold til at overholde de personrettede tilsyn i anbringelsessager. Side 39 af 61

41 Ved sagsgennemgangen har Ankestyrelsen endvidere vurderet, at der i 6 ud af de 20 sager er særlige opmærksomhedspunkter i forhold til sagsbehandlingen. Der ses langsommelig sagsbehandling, forkerte faglige vurderinger og manglende helhedsvurderinger. Desuden ses der manglende reaktion på flere alvorlige underretninger og bekymrende oplysninger. Det er problematisk, at flere af de bekymrende oplysninger ikke bliver betragtet som underretninger, og at servicelovens regler om behandling af underretninger derfor ikke bliver overholdt. Ankestyrelsen har også ved sagsgennemgangen vurderet, at der i 3 sager ses særlige styrker i sagsbehandlingen, idet kommunen i 2 sager er opmærksomme på, at de anbragte unge skal have en relation til tidligere aflastningsfamilie. I den tredje sag er kommunen opmærksom på, at barnet skal have et aflastningssted, som barnet kan flytte hen på, når netværksplejefamilien ikke længere kan have barnet boende. Endelig har sagsgennemgangen vist, at journalføringen i mange af sagerne vurderes at være mangelfuld. De forskellige sagsbehandlingsmangler i afgørelsessagerne fordeler sig som vist i tabel 3. Tabel 3: Sagsbehandlingsmangler i de 17 sager, hvor der er truffet afgørelse Børnefaglig undersøgelse mangler 0 Opdatering af tidligere børnefaglig undersøgelse, der vedrører aktuelle foranstaltninger mangler 4 Børnefaglig undersøgelse er ikke udarbejdet inden 4 måneder 5 Børnefaglig undersøgelse/opdatering mangler en begrundet stillingtagen 1 Børnefaglig undersøgelse/opdatering er ikke afsluttet, før afgørelsen er truffet 1 Handleplan mangler 2 Handleplanen er ikke udarbejdet inden afgørelsen 8 Regler i 48 børnesamtale er ikke opfyldt 11 Antal sager I det følgende uddybes resultaterne af Ankestyrelsens sagsgennemgang under hvert tema. Inddragelse af barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaver I de 17 sager, hvor der er truffet en afgørelse om en foranstaltning, har Ankestyrelsen vurderet, om der, udover børnesamtalen efter servicelovens 48, har været relevant og tilstrækkelig inddragelse af barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaver i sagsforløbet forud for afgørelsen. I 2 sager har det ikke været relevant at inddrage barnet på grund af barnets umodenhed. I de resterende 15 sager har Ankestyrelsen vurderet, at der i 9 af sagerne er sket inddragelse af barnet eller den unge i nogen grad. I de resterende 6 sager er der sket ringe inddragelse af barnet eller den unge. Eksempel på en sag med ringe inddragelse af barnet: I en sag, hvor Ankestyrelsen vurderer, at barnet inddrages i ringe grad forud for afgørelsen, har kommunen truffet afgørelse om aflastning. Barnets forældre er skilt, og barnet bor hos mor, som er syg hun har mange smerter og er meget træt. Kommunen modtager en underretning fra skolen om vold fra mor mod barnet. Der afholdes en samtale med barnet flere uger efter. Efterfølgende modtager kommunen en række alvorligere underretninger fra blandt andet skolen, netværket og psykiatrien om barnets skolefravær og tristhed samt mors manglende Side 40 af 61

42 overskud og forbrug af hash. Det ses ikke, at der tales med barnet i forbindelse med de mange underretninger. I forhold til forældremyndighedsindehaver har Ankestyrelsen vurderet, at der i 16 af de 17 sager er sket inddragelse af forældremyndighedsindehaver i nogen grad. I 1 sag er der sket en ringe inddragelse af forældremyndighedsindehaver. I samme sag er der også sket en ringe inddragelse af barnet. Sagen, hvor der er sket ringe inddragelse af forældremyndighedsindehaver og barnet: Sagen drejer sig om anbringelse af et barn, som inden anbringelsen bor alene med far. Mor er psykisk syg, og barnet har samvær med hende hver anden weekend. Der er fælles forældremyndighed. Far inddrages i sagsforløbet i nogen grad, men mor inddrages ikke heller ikke i forbindelse med udarbejdelsen af den børnefaglige undersøgelse. Først umiddelbart inden anbringelsen og flere måneder efter kommunen har truffet afgørelse om anbringelse, forsøger kommunen at få fat på mor med henblik på et samtykke. Barnet inddrages stort set ikke i sagsforløbet på trods af flere underretninger og bekymrende oplysninger fra blandt andet familiebehandler, PPR, skolen og psykiatrien. Samlet har Ankestyrelsen vurderet, at i de 15 sager, hvor barnet eller den unge kan inddrages, er der i 9 sager sket inddragelse af både barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaver i nogen grad. I 1 sag er der sket en ringe inddragelse af både barnet og forældremyndighedsindehaver. I 5 sager er der sket inddragelse af forældremyndighedsindehaver i nogen grad og ringe inddragelse af barnet eller den unge. Børnesamtaler Ankestyrelsen har endvidere vurderet, at servicelovens bestemmelse i 48 om afholdelse af en børnesamtale er overholdt i 4 ud af 17 sager, hvor der er truffet afgørelse om en foranstaltning. I 2 ud af de 17 sager har kommunen ikke afholdt en børnesamtale på grund af barnets umodenhed. Dette er Ankestyrelsen enig i. I 11 af de 15 sager har Ankestyrelsen således vurderet, at reglerne i 48 ikke er overholdt. I 9 af de 11 sager er der slet ikke talt med barnet eller den unge i forbindelse med afgørelsen. Eksempel på en sag, hvor der ikke er afholdt en børnesamtale: Sagen drejer sig om anbringelse af en ung. Under et underretningsmøde med den unge og mor drøftes eventuel efterskole og fortsat aflastning. 4 måneder efter informeres mor telefonisk om, at den unge tilbydes et kostskoleophold som en foranstaltning efter 52, stk. 3, nr. 7 altså en anbringelse. Den endelige afgørelse træffes 1 måned efter. Ankestyrelsen vurderer, at samtalen med den unge og mor, i forbindelse med underretningen 5 måneder tidligere, ikke kan gå for at være en børnesamtale efter servicelovens 48. Det fremgår ikke af samtalen, at der er talt med den unge om anbringelse. Der er talt om et efterskoleophold. Desuden ligger samtalen flere måneder før selve afgørelsen om anbringelse. Samtalen om den påtænkte foranstaltning bør afholdes umiddelbart inden, der træffes afgørelse om foranstaltning. I 2 af de 11 sager er der talt med den unge, men først efter at afgørelsen er truffet. Eksempel på en sag, hvor der først er afholdt børnesamtale efter afgørelsen: Sagen drejer sig om et barn, hvor der er truffet afgørelse om aflastning. Kommunen træffer afgørelse om aflastning i starten af Børnesamtalen afholdes først 7 måneder efter umiddelbart inden opstart i aflastningsfamilien. Ankestyrelsen har vurderet, at der i ingen af de 11 sager foreligger særlige forhold, der betyder, at den manglende overholdelse af børnesamtalen ikke har haft væsentlig betydning for barnet, den unge eller indsatsen. Side 41 af 61

43 Faglig udredning I de 17 sager, hvor der er truffet afgørelse om en foranstaltning i måleperioden, har Ankestyrelsen vurderet, om der foreligger en aktuel børnefaglig undersøgelse, og om den i givet fald opfylder udvalgte lovkrav. Aktuel børnefaglig undersøgelse Af de 17 sager, hvor der er truffet afgørelse om en foranstaltning, viser Ankestyrelsens sagsgennemgang, at der er krav om enten udarbejdelse af en børnefaglig undersøgelse eller en opdatering af en tidligere udarbejdet børnefaglig undersøgelse i alle 17 sager. I 1 af de indsendte sager er der udarbejdet en opdatering til en tidligere udarbejdet børnefaglig undersøgelse inden måleperiodens start. Undersøgelsen udgår derfor af sagsmålingen. I 7 af de 16 sager er der udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, der vedrører de aktuelle forhold. Eksempel på en sag, hvor der er udarbejdet en børnefaglig undersøgelse: I denne sag er der truffet afgørelse om anbringelse af et barn. Der bliver i 2005 udarbejdet en børnefaglig undersøgelse. Siden har der været iværksat både aflastning og familiebehandling i hjemmet, som ophørte før måleperiodens start. Der bliver hverken i forbindelse med aflastningen eller familiebehandlingen udarbejdet en opdatering af den tidligere udarbejdede børnefaglige undersøgelse. Kommunen udarbejder en ny børnefaglig undersøgelse forud for anbringelsen. I 5 ud af de 16 sager er der udarbejdet en opdatering til en tidligere udarbejdet børnefaglig undersøgelse. Eksempel på en sag, hvor der er udarbejdet en opdatering: Sagen drejer sig om en ung, hvor kommunen træffer afgørelse om anbringelse. Den unge har sociale og faglige udfordringer, og en børnefaglig undersøgelse fra maj 2018 peger på intensiv familiebehandling. Efterfølgende kommer der fortsat underretninger fra skole, psykiatrien og politiet. I oktober 2018 udarbejdes der en opdatering af den tidligere udarbejdede børnefaglige undersøgelse, som peger på anbringelse. I 4 sager mangler der en opdatering af en tidligere udarbejdet børnefaglig undersøgelse, der vedrører de aktuelle forhold. Eksempel på en sag, hvor der mangler en opdatering af en tidligere udarbejdet børnefaglig undersøgelse: Denne sag drejer sig om anbringelse af en ung. Der bliver udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, som peger på familiebehandling. Få uger efter træffer kommunen afgørelse om anbringelse. Det ses ikke, at der, i forbindelse med afgørelsen om anbringelse, bliver udarbejdet en opdatering af den tidligere udarbejdede børnefaglige undersøgelse. Ankestyrelsen har vurderet, at der ikke foreligger særlige forhold i de 4 sager, der betyder, at det ikke har haft væsentlig betydning for barnet eller den unge og indsatsen, at der ikke er udarbejdet en opdatering af en tidligere udarbejdet børnefaglig undersøgelse. 4 måneders fristen I de sager, hvor der er udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, har Ankestyrelsen vurderet, om 4 måneders fristen, som er fastsat i serviceloven, er overholdt. I 2 ud af de 7 sager er 4 måneders fristen overholdt. I 5 sager er tidsfristen for udarbejdelsen af den børnefaglige undersøgelse ikke overholdt. Den er overskredet med henholdsvis 2, 4, 6 og 8 måneder samt 1 år og 6 måneder. Side 42 af 61

44 Eksempel på en sag, hvor fristen er overskredet: I en sag, hvor Ankestyrelsen vurderer, at 4 måneders fristen ikke er overholdt, har kommunen truffet afgørelse om kontaktperson til en ung. Kommunen modtager en underretning fra SSP med bekymring for den unge og det miljø, den unge færdes i. Der afholdes et underretningsmøde, og sagen lukkes, da det går bedre med den unge dog med opfølgning tre måneder efter. Hverken forældremyndighedsindehaver eller den unge møder til opfølgningsmødet, og umiddelbart efter modtager kommunen en underretning fra politiet, da den unge er sigtet for vold. Der træffes afgørelse om, at der skal udarbejdes en børnefaglig undersøgelse. Det ses ikke af sagen, hvornår der træffes afgørelse om udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse. Det ses heller ikke, hvornår den er færdig. Der er en handleplan om kontaktperson i sagen i starten af 2018, så det må antages, at den børnefaglige undersøgelse er afsluttet umiddelbart inden. Ankestyrelsen vurderer, at startdatoen for den børnefaglige undersøgelse er den dato, hvor kommunen modtager underretningen fra politiet. Der går 10 måneder før den børnefaglige undersøgelse er afsluttet. Fristen er således overskrevet med 6 måneder. Ankestyrelsen har vurderet, at der ikke foreligger særlige forhold i de 5 sager, der betyder, at det ikke har haft væsentlig betydning for barnet eller den unge og indsatsen, at 4 måneders fristen ikke er overholdt. Begrundet stillingtagen Ankestyrelsen har endvidere undersøgt, om der, i de 7 sager med børnefaglig undersøgelse og i de 5 sager med en opdatering af en tidligere udarbejdet børnefaglig undersøgelse, er udarbejdet en begrundet stillingtagen til, om der skal iværksættes støtte og i bekræftende fald af hvilken art. Sagsgennemgangen viser, at der er udarbejdet en begrundet stillingtagen i 6 af de børnefaglige undersøgelser. I den syvende børnefaglige undersøgelse er der ikke udarbejdet en begrundet stillingtagen. I de 5 opdateringer til den tidligere udarbejde børnefaglige undersøgelse er der udarbejdet en begrundet stillingtagen. Sagen, hvor der ikke er udarbejdet en begrundet stillingtagen i opdateringen til den tidligere udarbejdede børnefaglige undersøgelse: Sagen drejer sig om et barn, hvor kommunen træffer afgørelse om anbringelse. Ankestyrelsen vurderer, at det ikke klart fremgår af opdateringen, om støtten skal gives under ophold i hjemmet, eller om barnet skal anbringes. Ankestyrelsen har vurderet, at der ikke foreligger særlige forhold i sagen, der betyder, at det ikke har haft væsentlig betydning for barnet og indsatsen, at der ikke er udarbejdet en begrundet stillingtagen i opdateringen af en tidligere udarbejdet børnefaglig undersøgelse. Afslutning af børnefaglig undersøgelse inden afgørelse Ankestyrelsen har videre undersøgt, om de 7 børnefaglige undersøgelser og de 5 opdateringer af en tidligere udarbejdet undersøgelse er færdige, inden afgørelse om foranstaltning er truffet. I 11 ud af de 12 sager er undersøgelserne afsluttet inden, der træffes afgørelse om foranstaltning. I den sidste sag er den børnefaglige undersøgelse først færdig 5 måneder efter, at der er truffet afgørelse om foranstaltning. Ankestyrelsen har vurderet, at der ikke foreligger særlige forhold i sagen, der betyder, at det ikke har haft væsentlig betydning for den unge og indsatsen, at der ikke forelå en børnefaglig undersøgelse, inden afgørelse om foranstaltning blev truffet. Side 43 af 61

45 I hvilken grad er sagen oplyst på afgørelsestidspunktet Ankestyrelsen har vurderet i hvilket omfang de 17 sager, hvori der er truffet afgørelse om en foranstaltning, har været oplyst på afgørelsestidspunktet. Ankestyrelsen har vurderet, at 1 sag har været oplyst i høj grad, 15 sager har været oplyst i nogen grad, og 1 sag har været oplyst i ringe grad. Sagen, der er oplyst i høj grad: I sagen, hvor Ankestyrelsen vurderer, at sagen er oplyst i høj grad, har kommunen truffet afgørelse om anbringelse af et barn. Inden afgørelsen er der udarbejdet en forældrekompetenceundersøgelse, et tilknytningsfokuseret interview med barnet og en psykologisk undersøgelse af barnet. Sagen, der er oplyst i ringe grad på afgørelsestidspunktet: I denne sag har kommunen truffet afgørelse om kontaktperson til en ung, som har et højt skolefravær, en misbrugsproblematik, og der er mistanke om kriminalitet. Sagens oplysninger fremgår stort set kun af den børnefaglige undersøgelse eksempelvis ses underretningerne i sagen, og referater af møder afholdt med far og den unge, alene af den børnefaglige undersøgelse. Selv om der ses bort fra den mangelfulde journalføring, vurderer Ankestyrelsen, at sagen er ringe oplyst. Mor er død. Årsagen hertil og den unges reaktion herpå fremgår ikke af sagen. Der står stort set intet om fars forhold, og netværket er ikke belyst. Valg af indsats I de 17 sager, hvor der er truffet afgørelse om en foranstaltning, har Ankestyrelsen vurderet, om der er udarbejdet en handleplan, og om denne opfylder udvalgte lovkrav. Aktuel handleplan Ankestyrelsens sagsgennemgang viser, at der er udarbejdet handleplaner i 15 ud af 17 sager. I 2 sager er der ikke udarbejdet en handleplan, men det burde der have været. Det drejer sig om 2 sager, hvor der er truffet afgørelse om anbringelse. Eksempel på sag, hvor der ikke er udarbejdet en handleplan: I denne sag har kommunen truffet afgørelse om anbringelse af en ung. Det fremgår af journalnotat, at afgørelse om anbringelse og handleplan sendes til mor og den unge, efter der er truffet afgørelse om anbringelse. Handleplanen ses imidlertid ikke i sagen. I begge sager har Ankestyrelsen vurderet, at der ikke foreligger særlige forhold, der betyder, at de manglende handleplaner ikke har haft væsentlig betydning for barnet, den unge og indsatsen. Udarbejdelse af handleplan inden afgørelse I 7 ud af de 15 sager, hvor der foreligger en handleplan, er handleplanen udarbejdet, inden afgørelse om foranstaltning er truffet. I 8 sager er handleplanen først udarbejdet efter afgørelsen er truffet. Samlet set er der således 8 sager, der ikke opfylder det tidsmæssige krav til, hvornår handleplanen skal udarbejdes, idet der først er udarbejdet en handleplan, efter der er truffet afgørelse i henholdsvis 4 sager om anbringelse, 1 sag om familiebehandling og 3 sager om aflastning. Ankestyrelsen vurderer, at der ikke foreligger særlige forhold, der betyder, at den manglende handleplan inden afgørelsen er truffet, ikke har haft væsentlig betydning for barnet eller den unge og indsatsen. Side 44 af 61

46 Vurdering af sager, hvor der er givet tilbud efter servicelovens 11, stk. 3 I 3 af de 20 fremsendte sager har kommunen tilbudt støtte efter servicelovens 11, stk. 3. I den ene sag tilbydes familiebehandling. I den anden sag tilbydes den unge et forløb hos en psykolog, og i den tredje sag tilbydes familierådgivning. I alle 3 sager vurderer Ankestyrelsen, at den tilbudte støtte efter 11, stk. 3 kan imødekomme den unges behov. Den aktuelle indsats til barnet eller den unge Ankestyrelsen har på baggrund af de foreliggende oplysninger vurderet, at kommunen har iværksat den relevante og tilstrækkelige støtte til barnet eller den unge i alle de 20 sager, der er gennemgået. Opfølgning Ankestyrelsen har i alt modtaget 3 opfølgningssager, hvor der er truffet afgørelse om anbringelse. Ankestyrelsen har forholdt sig til, om der er sket opfølgning, som fastsat i serviceloven. Opfølgning efter 3 måneder I 2 ud af de 3 sager er der foretaget relevant opfølgning og taget stilling til eventuel revision af handleplanen 3 måneder efter, at foranstaltningen er blevet iværksat. I den sidste sag er der ikke foretaget opfølgning inden for 3 måneder. I sagen forligger der ikke særlige forhold, der betyder, at den lovpligtige opfølgning ikke har haft væsentlig betydning for den unge eller indsatsen. Sagen, hvor der ikke foretages 3 måneders opfølgning: Sagen drejer sig om et barn, som er netværksanbragt. I handleplanen fra den 27. marts 2017 anføres det, at der senest skal ske 3 måneders opfølgning den 30. juni Det vil sige 3 dage efter, at der senest skal ske 3 måneders opfølgning. Det ses ikke af sagen, at 3 måneders opfølgningen bliver til noget. Ankestyrelsen vurderer, at der ikke forligger særlige forhold, der betyder, at den manglende tre måneders opfølgning ikke har haft væsentlig betydning for barnet eller indsatsen. Opfølgning efter 6 måneder I 2 ud af de 3 sager er der foretaget relevant opfølgning efter 6 måneder. I den sidste sag bliver der ikke foretaget opfølgning efter 6 måneder. Sagen, hvor der ikke foretages 6 måneders opfølgning: Sagen, er den samme sag, hvor der ikke er foretaget 3 måneders opfølgning. Barnet bliver anbragt i marts Det ses ikke, at der afholdes opfølgninger på noget tidspunkt. Ankestyrelsen er opmærksom på, at der afholdes et årsmøde i november 2018, og et statusmøde i januar Ankestyrelsen vurderer imidlertid, at de to møder ikke kan sidestilles med opfølgningsmøder, da far ikke deltager i nogle af møderne, og mor kun deltager i det ene møde telefonisk. Ankestyrelsen har vurderet, at der ikke foreligger særlige forhold i sagen, der betyder, at den manglende 6 måneders opfølgning ikke har haft væsentlig betydning for barnet og indsatsen. Personrettet tilsyn Sagsgennemgangen viser, at reglerne om personrettet tilsyn ikke er overholdt i alle 3 opfølgningssager. Der er således ikke afholdt en samtale med barnet eller den unge mindst 2 gange årligt på anbringelsesstedet. Side 45 af 61

47 Eksempel på en sag, hvor der ikke er afholdt personrettet tilsyn: Sagen drejer sig om en ung, der er anbragt på en institution. Der er journaliseret referater fra statusmøder, hvor mor, den unge og personalet fra institutionen deltager. Enkelte gange har kommunen kaldt overskriften på møderne statusmøde og ungesamtale, men det ses ikke, at der er talt alene med den unge på noget tidspunkt. Ankestyrelsen har vurderet, at der ikke foreligger særlige forhold i de 3 sager, der betyder, at det manglende personrettede tilsyn ikke har haft væsentlig betydning for barnet eller den unge og indsatsen. Styrker og opmærksomhedspunkter i sagsbehandlingsforløbet På baggrund af Ankestyrelsens vurdering af de enkelte lovgivningsmæssige krav til de konkrete afgørelser og indsatser har Ankestyrelsen i alle sager foretaget en vurdering af, om der er særlige styrker eller særlige opmærksomhedspunkter i sagsforløbet. Styrker i sagsbehandlingsforløbet Ankestyrelsen har vurderet, at der i 3 sager har været tale om særlige styrker i sagsbehandlingen. I de 2 sager har kommunen fokus på, at børnene skal beholde deres aflastningsfamilie efter anbringelsen. I den tredje sag har kommunen fokus på, at barnet skal have et aflastningssted, som barnet kan anbringes på, når netværksplejefamilien ikke længere kan have barnet boende. Opmærksomhedspunkter i sagsbehandlingsforløbet I 6 ud af de 20 sager har Ankestyrelsen vurderet, at der er særlige opmærksomhedspunkter i forhold til sagsbehandlingen. Der er tale om sager med forkerte faglige vurderinger og langsommelig sagsbehandling. Eksempel på en sag med særlige opmærksomhedspunkter: I denne sag har kommunen truffet afgørelse om familiebehandling. Desuden skal den unge starte i et SSP-projekt. Den unge bor hos mor, som har den fulde forældremyndighed. Mor er psykisk syg. Ind i mellem er mor indlagt, og ind i mellem mangler mor og den unge en bolig. Der handles langsommeligt på bekymrende underretninger om massivt skolefravær, angst hos den unge, en psykisk syg mor med indlæggelser og ind i mellem manglende bolig. Udarbejdelsen af en opdatering af en tidligere udarbejdet børnefaglig undersøgelse er lang tid undervejs, og der iværksættes ikke støtte sideløbende. Ankestyrelsen vurderer, at sagsforløbet er præget af forkert og langsommelig sagsbehandling med manglende helhedsvurderinger og manglende reaktion på flere alvorlige underretninger. Eksempel på en sag med særlige opmærksomhedspunkter: Denne sag drejer sig om et barn, hvor kommunen har truffet afgørelse om aflastning. Forældrene er skilt. Barnet bor hos mor og har samvær med far hver anden weekend. Mor er syg. Hun har mange smerter og er meget træt. Kommunen modtager en række alvorlige underretninger og bekymrende oplysninger fra blandt andet skole, netværket og psykiatrien om barnets massive skolefravær og tristhed samt om mors forbrug af hash og manglende overskud. I februar 2018 iværksættes FATA-forløb, og kommunen træffer afgørelse om aflastning. Aflastningen opstarter først i september Ankestyrelsen vurderer også i denne sag, at sagsforløbet er præget af forkert og langsommelig sagsbehandling med manglende helhedsvurderinger og manglende reaktion på flere alvorlige underretninger og bekymrende oplysninger. Eksempel på en sag med særlige opmærksomhedspunkter: I denne sag har kommunen besluttet at give familien støtte efter servicelovens 11, stk. 3. kommunen modtager en underretning fra barnets skole om vold fra mor mod barnet. Det ses ikke, at der foretages en akutvurdering der foretages således ikke en vurdering af, hvorvidt Side 46 af 61

48 barnet skal bringes i sikkerhed. Der afholdes heller ikke en samtale med barnet efter servicelovens 155a, stk. 2, 2. pkt.. 4 uger efter indkalder kommunen til en samtale med barnet på politiets foranledning. Ankestyrelsen vurderer, at håndteringen af underretningen om vold er præget af forkert og langsommelig sagsbehandling. Når kommunen modtager en underretning, skal der foretages en 24 timers vurdering, og når der er tale om en underretning om overgreb fra en forældre, skal det vurderes, om barnet skal bringes i sikkerhed, og om den lovpligtige samtale med barnet skal afholdes i forbindelse hermed. VISOs socialfaglige vurdering VISO har gennemgået 10 ud af de 20 sager, som Ankestyrelsen har gennemgået. Kriteriet for de udvalgte sager som VISO har gennemgået er, at der foreligger børnefaglige undersøgelser. Tre af dem er opfølgningssager, hvor VISO alene har vurderet, om handleplanen anvendes som aktivt redskab i opfølgningen, herunder hvordan der følges op på indsatsen. Indsendte sager, hvor der ikke ligger en børnefaglig undersøgelse, herunder de sager, der omhandler tilbud om konsulent bistand efter 11 stk. 3, indgår således ikke i VISOs sagsgennemgang. VISOs socialfaglige vurdering af sagerne tager, ligesom Ankestyrelsens sagsmåling, udgangspunkt i de fire pejlemærker for kvalitet; inddragelse, faglig udredning, valg af indsats og opfølgning. Vurderingsgrundlaget for VISOs sagsgennemgang uddybes i bilag 2, om de anvendte metoder i Task Forcens analyse. Samlet set viser VISOs socialfaglige vurdering at: der sker ikke en systematisk, ensartet behandling af underretningerne. Der er ingen sammenhæng mellem udredningen af underretningerne og børnefaglige undersøgelser. de børnefaglige undersøgelser mangler et afstemt forhold mellem barnets behov, forældrekompetencer og relevante videnskilder. Undersøgelserne har desuden ikke en passende balance mellem et problem- og ressourcefokus. sagsskridt noteres løbende i journalen. Dog mangler faglige vurderinger. der sker løbende forældreinddragelse, men forældrekompetencer bliver ikke afdækket. inddragelse af det private og professionelle netværk ofte er fraværende. Dog bliver der indhentet udtalelser fra skole eller dagtilbud til brug i den børnefaglige undersøgelse. der ikke bliver talt med børnene om den kommende indsats. handleplanerne ofte er mangelfuldt udfyldte og ikke indeholder målbare mål. I det følgende uddybes resultaterne af VISOs socialfaglige vurdering ud fra de fire pejlemærker for kvalitet. Faglig udredning Pejlemærket for faglig udredning handler om afdækningen og analysen af barnets og familiens problemer og ressourcer. Der ses på den løbende refleksion over, hvad der er vigtigt at fokusere på i sagsbehandlingen, og hvorvidt der er indhentet tilstrækkelig viden til at oplyse sagen. I den indledende fase af sagsforløbene anvendes der ikke en særlig metodik eller systematik, og de faglige vurderinger af underretningerne er ofte fraværende. Det betyder, at VISO mangler at kunne følge med i forvaltningens vurdering af underretningerne. Hvad angår de børnefaglige undersøgelser, ses der ikke en overordnet socialfaglig tilgang. Selve undersøgelsesskabelonerne har forskellige udtryk, og det er ikke de samme overskrifter, der går igen. Flere af undersøgelserne begrunder beslutningen om, at der skal igangsættes en børnefaglig undersøgelse, hvilket VISO vurderer positivt. I undersøgelserne mangler der dels en problemformulering og dels en analyse, hvilket gør den faglige vurdering mangelfuld. Side 47 af 61

49 Indholdet i de børnefaglige undersøgelser består ofte af store tekststykker, som er kopieret fra forskellige udtalelser, der er blevet indhentet fra forvaltningens side. Forvaltningen inddrager ikke forældrenes perspektiver på udtalelserne ligesom viden fra udtalelserne ofte ikke tolkes ud fra teoretisk viden på området i forhold til, hvilken betydning oplysningernes karakter kan have for barnet og dets udvikling. Det betyder, at undersøgelserne hovedsageligt har et ydre syn på barnet og familien, bestående af beskrivelser og udredninger fra involverede parter. Det er sjældent, at ressourcerne afdækkes og de ressourcer, som ses beskrevet, har ordlyden: Moren vil det bedste for sine børn. VISO vurderer, at denne sætning ikke fortæller noget om morens egentlige kompetencer. Sagsgennemgangen viser, at der bliver indhentet udtalelser fra fagpersoner om barnet, men at disse får en for stor vægt i undersøgelsen. Der mangler i den sammenhæng oplysninger om forældrenes formåen og om det omsorgsmiljø barnet befinder sig i. Findes der eksempelvis ressourcer i form af understøttende relationer fra barnets familie og netværk. Der mangler desuden oplysninger om familieforholdene, som sammen med ovenstående skal sammenholdes med barnets udviklingsalder, adfærd og nuværende behov. Idet forvaltningen ikke har disse oplysninger til rådighed, er det ikke muligt at foretage en egentlig analyse og faglig vurdering af barnets samlede behov. Analyserne har derfor mest karakter af en form for sammenfatning af de oplysninger, forvaltningen er i besiddelse af. Konkret i en sag ses det, at relevante oplysninger fra moren ikke indgår i undersøgelsen. Undersøgelsen indeholder i stedet en overvægt af statusudtalelser fra fagfolk. Morens egne refleksioner om sit barn og familieliv er ikke beskrevet, og der mangler oplysninger om, hvordan moren forholder sig til sit barns behov og til hendes forståelse af sit barns adfærd, idet det er en vigtig faktor i forståelsen af barnets udvikling og adfærd. I en anden undersøgelse kopierer forvaltningen ligeledes store tekststykker ind i undersøgelsen. Undersøgelsen kommer til at fremstå refererende i forhold til de udtalelser som er indhentet, hvormed forvaltningen mangler en selvstændig analyse af, hvordan barnets adfærd kan forstås, forklares eller fortolkes ud fra de indhentede oplysninger og ud fra relevant teoretisk viden, eksempelvis omhandlende konsekvensen af manglende forældreomsorg. I denne undersøgelse mangler barnets og familiens perspektiver desuden også. I en tredje sag fremstår undersøgelsen ikke fyldestgørende. Der bliver indhentet få oplysninger, antageligt fordi faren har modstand i forhold til udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse. I stedet for at skrive, at faderen ikke kommer til aftalte møder og ikke deltager i undersøgelsen, fremstår undersøgelsen nærmest uden tekst. Et eksempel på en god undersøgelse: I en sag ses det, at forvaltningen i indledningen beskriver, hvorfor undersøgelsen sættes i gang. Problemformuleringen går på, at moren har været indlagt på psykiatrisk skadestue og har psykiske problemer, hvorfor det må antages, at børnene har brug for støtte. Endvidere fremgår det tydeligt, hvilke ønsker moren har for sine børn. F.eks. at børnene skal gå i skole, at der er færre konflikter i hjemmet, og at børnene får venner. VISO vurderer, at fremhævelsen af morens ønsker dels skaber et godt potentiale for undersøgelsen, og dels er en god viden i forhold til det fremadrettede arbejde med familiens motivation. Ønskerne fortæller endvidere noget om, hvordan moren forstår problemerne. I den samme undersøgelse er der ligeledes udarbejdet en god socialfaglig analyse, som sætter morens problemer overfor børnenes behov. Der bliver konkret taget stilling til, hvilke afsavn børnene har, og det fremgår af vurderingen, hvilke foranstaltninger der kan kompensere for moderens manglende forældreevne. Journalen Det kendetegner de fleste sager, at journalen beskriver hændelser, der sker i sagen. Forvaltningen noterer, når der har været afholdt samtaler, opfølgningsmøder, opringninger etc., Side 48 af 61

50 ligesom det også noteres, når der træffes en afgørelse. Det er en fordel, at man klart og tydeligt kan følge med i udviklingen. Dog bliver der ikke løbende udarbejdet faglige vurderinger. Inddragelse Pejlemærket for inddragelse handler om inddragelse af børn og familie samt det private og professionelle netværk i de forskellige led i sagsbehandlingen. Der ses på, hvordan de involverede partere bliver aktive i sagsprocesserne. Der ses også på, om barnet bliver spurgt relevant ind til kerneproblemstillingerne, samt om barnet synspunkter anvendes. Der ses gode eksempler på, at forvaltningen forsøger at skabe kontakt med forældrene, og at kommunikationen sker i en form, som er forståelig. Der noteres f.eks. i journalen, når der bliver foretaget opringninger, og når der bliver indgået aftaler med forældrene. Samtalerne handler ofte om en aftale, der skal indgås, eller at forældrene har et ønske til en bestemt foranstaltning. Der er således gode forudsætninger for at blive inddraget som forældre. Desværre inviteres forældrene ikke ind i en dialog, som kan afdække deres ressourcer i forhold til problemstillingen, og dermed bliver deres oplevelser og holdninger ikke aktivt inddraget i sagsbehandlingen. Det private netværk I flere undersøgelser bliver der udarbejdet genogrammer over familiære relationer. Dog ses der ikke eksempler på, at denne viden indgår og inddrages i analyserne, i den samlede vurdering eller som led i handleplanerne. Endvidere bliver der ikke afdækket andre dimensioner af netværk, som f.eks. personer fra civilsamfundet. Det betyder, at forvaltningen i sin faglige vurdering mangler at afdække og tage stilling til, hvorvidt en kombination af private og professionelle foranstaltninger vil være hjælpsomt for barnet og familien. I en konkret sag ses det, at der indgås en privat aftale om aflastning til et barn. Denne private ordning, vurderer VISO, har en stor betydning for barnets trivsel og barnets opvækst. Senere bliver den private ordning godkendt til en professionel foranstaltning, fordi der er brug for sparring mellem kommunen og aflastningsfamilien. Eksemplet fremhæver både det positive ved, at forvaltningen får afdækket og anvendt netværket, samt ud fra barnets behov, efter flere år, godkender aflastningsordningen som en foranstaltning. Det sidste både til fordel for aflastningsfamilien og for barnet, da der dermed sikres en helhedsorienteret og koordineret indsats, samt at aflastningsfamilien sikres den relevante støtte og supervision. Det vurderer VISO som god kvalitet i sagsbehandlingen. Det professionelle netværk Det professionelle netværk inddrages hovedsageligt, når forvaltningen anmoder om, at der skal udarbejdes en skriftlig udtalelse på barnet. Herudover ses de professionelle ikke systematisk inddraget i form af netværksmøder eller andre samarbejdskonstellationer rettet mod barnet og problemstillingen. Inddragelse af barnet Ofte er det som led i undersøgelsen, at der bliver talt med barnet. Af sagsgennemgangen ses dog en manglende fast systematik. Med en fast systematik menes partshøring af barnet i forbindelse med forvaltningens modtagelse af en underretning, samtale med barnet som led i den børnefaglige undersøgelse, børnesamtalen efter 48 samt det personrettede tilsyn med barnet på anbringelsesstedet i forbindelse med opfølgning. Forvaltningen får talt med børnene som led i undersøgelsen. Der ses eksempler på, at børnene har en bisidder med til mødet. I et eksempel har barnet den samme lærer/bisidder igennem en længere periode. I journalen er der eksempler på, at der indgår en form for metatekst, hvor man kan følge forståelsen af, hvorfor forskellige emner blive udvalgt i samtalen med barnet. I disse samtaler får VISO en viden om barnets liv og opfattelse af problemet. I en enkelt sag bruger forvaltningen skala spørgsmål, hvor barnet på en skala fra 1 10 skal besvare spørgsmål, som handler om barnets psykiske habitus. Det vurderer VISO virker godt. Side 49 af 61

51 Udover det ser VISO ikke, at forvaltningen bruger understøttende redskaber til at indhente barnets eget perspektiv, ligesom der heller ikke konsekvent registreres observationer af barnets adfærd og reaktioner. Der ses ikke nogle felter i skabelonen til samtalen, der kan understøtte, at forvaltningen husker at observere etc. Referatet af børnesamtalen er ofte indskrevet i den børnefaglige undersøgelse. Af sagsgennemgangen ses der ikke en systematik ift. at inddrage og anvende barnets synspunkter i den videre sagsbehandling, herunder i den faglige vurdering i den børnefaglige undersøgelse. Barnets synspunkter, holdninger eller oplevelser synes derved ikke at have en særlig afgørende vægt i sagen. Der er flere eksempler på, at 48 samtalen ikke er overholdt. Det betyder, at barnets holdning til den tilbudte hjælpeforanstaltning ikke er afdækket. Dermed får forvaltningen ikke kendskab til barnets motivation og holdning til indsatsen, og dermed heller ikke viden om, om barnet har lyst og føler sig motiveret til at modtage hjælpen. Valg af indsats Pejlemærket for valg af indsats handler om, hvorvidt der er socialfaglig overensstemmelse mellem den børnefaglige undersøgelse og valg af indsats. Den indsats, der iværksættes, skal afspejle barnets aktuelle behov, som er afdækket i den børnefaglige undersøgelse. VISO vurderer, at det ofte er afgørelsesbrevene, som indeholder den bedste argumentation for valg af indsats, og ikke nødvendigvis de faglige vurderinger fra de udarbejdede børnefaglige undersøgelser. I sagsgennemgangen er der eksempler på sager, hvor der indgår viden i afgørelsesbrevene, som ikke indgår i de børnefaglige undersøgelser. Ud fra den manglende inddragelse i sagerne vurderer VISO samtidig, at det havde været optimalt, såfremt valget af indsats var sket i et tættere samarbejde med barn, familie og det private og professionelle netværk, herunder almenområdet. Handleplaner Der skal udarbejdes en handleplan, før der træffes afgørelse om foranstaltning, med mindre der er tale om en akut afgørelse. Det bliver ikke altid opfyldt. Handleplanen skal sikre, at formålet med foranstaltningen er beskrevet, og at der er klare mål for indsatsen. Planen skal derfor udarbejdes med udgangspunkt i de oplysninger, der er fremkommet i forbindelse med udarbejdelsen af den børnefaglige undersøgelse. Flere af handleplanerne er blot udfyldt med et formål. De forhold, som er undersøgt, og som indikerer et støttebehov hos barnet, er ikke beskrevet i handleplanerne. Det betyder, at forvaltningen ikke i alle sager får angivet både formål og mål med indsatsen. En del af dette, vurderer VISO, skyldes, at forvaltningen mangler detaljer fra problemforståelsen og fra analysen til brug for et mere målrettet arbejde med handleplanen. Sagsgennemgangen viser tillige, at der anvendes forskellige handleplansskabeloner, hvilket kan gøre det svært at skabe en fælles form for systematik og faglighed blandt rådgiverne. I handleplanerne ses der eksempler på, at målene er formuleret som barnet skal i bedre trivsel. Denne formulering af mål vurderer VISO ikke er målbar, ligesom formuleringen kan tolkes meget forskelligt. Når målene ikke er konkrete og målbare, vil de være svære at omsætte af både barn, forældre og af leverandører, ligesom det vil være vanskeligt at følge op på om målene er nået. Det ses ligeledes eksempler på, at der i handleplanerne er kopieret store tekststykker ind fra den børnefaglige undersøgelse i stedet for at udfylde handleplansfelterne med relevante oplysninger i forbindelse med indsatsen. Ifølge VISOs vurdering fremstår dette meget rodet. VISO vurderer tillige, at indholdet i nogle af handleplanerne ikke kan anvendes til at sikre en tilstrækkelig systematik i opfølgningen til brug for vurdering af, om indsatsen har den ønskede effekt. Handleplanen ses heller ikke at give familien et overblik over indsatsens forløb, ligesom Side 50 af 61

52 det heller ikke fremstår tydeligt, hvilke ressourcer der ønskes bevaret eller videreudviklet i familien. VISO vurdere, at kendetegnende for de handleplaner, der er af højst kvalitet er, at målene er forholdsvis konkret formulerede, ligesom forvaltningen har taget stilling til, hvordan effekten af indsatsen skal afspejle sig i barnets adfærd. Det vil sige, hvad barnet skal kunne, såfremt målet i handleplanen er opfyldt I en sag om anbringelse ses forvaltningen at formulere konkrete mål i handleplanen. Der ses sammenhæng mellem den faglige vurdering i den børnefaglige undersøgelse og de mål, der er formuleret i handleplanen ud fra de forhold, der ønskes udviklet hos barnet. Det ses, at målene i forbindelse med opfølgningen ændrer sig, hvilket vidner om, at handleplanen udgør et styringsværktøj for sagsbehandlingen og anvendes systematisk til brug for arbejdet med indsatsen og opfølgning herpå. Forældrehandleplaner Af sagsgennemgangen er det uklart, hvorvidt forældre i anbringelsessager tilbydes en forældrehandleplan. Forældrehandleplanen er central i forhold til at synliggøre de forhold hos forældrene, som skal ændres, såfremt barnets skal kunne hjemgives. Yderligere er forældrehandleplanen relevant i arbejdet med at udvikle og støtte forældrene i deres forældrerolle og samvær med barnet. I sagsgennemgangen ses der ikke eksempler på, at forældre til anbragte børn får tilbud om støtteperson til brug for støtte under anbringelsesforløbet, jf. 54. Opfølgning Tre af de ti sager, som VISO har gennemgået, er opfølgningssager, hvor VISO har foretaget en socialfaglig vurdering af opfølgningen i sagerne. I to ud af de tre sager vurdere VISO, at der følges op i sagerne og på de foranstaltninger, der er iværksat. I den ene sag, tager forvaltningen udgangspunkt i målene til opfølgningssamtalen, ligesom det efterfølgende ses, at handleplanen revideres. I en af de to andre sager ses handleplanen at fungerer som en form for styringsværktøj, dog er der kopieret meget tekst ind i handleplanen, som ikke er relevant, ligesom der ikke reelt bliver fulgt op på de beskrevne mål i planen. Side 51 af 61

53 Bilag 2 Datakilder og metode Dette bilag uddyber de datakilder og metoder der ligger til grund for Task Forcens analyse og dermed for rapporten. Skriftligt materiale Frederikssund Kommune har indsendt forskellige dokumenter til Task Forcen. Det drejer sig blandt andet om politikker på børne- og ungeområdet samt arbejdsgange og øvrige dokumenter, der tegner et billede af organiseringen af sagsbehandlingen i kommunen. Dette skriftlige materiale er blevet gennemgået af Task Forcen forud for interviewene for at kvalificere de spørgsmål, der stilles her. Derudover har Task Forcen anvendt materialet til at belyse, om der er sammenhæng imellem de skriftlige materialer og kommunens praksis. Interview Task Forcen har afholdt en række semistrukturerede gruppeinterviews med ledere, medarbejdere og samarbejdspartnere i kommunen. Der er foretaget 6 interview med i alt 31 personer. Tabel 1 herunder giver et overblik over interviewgrupperne og antallet af interviewpersoner. Tabel 1. Interviewgrupper og interviewpersoner. Antal interviewpersoner Sagsbehandlere i afklaringsteam/undersøgelsesteam/fremskudt rådgiver 5 Sagsbehandlere i børne- og ungeteamteam/undersøgelsesteam 6 Faglig ledelse 4 Øverste ledelse 4 Leverandører 7 Almenområdet (skole, dagtilbud, sundhedspleje) 5 Samlet antal interviewpersoner 31 De interviewede kan, uanset deres organisatoriske placering, kun udtale sig om udfordringerne i sagsarbejdet set ud fra deres eget perspektiv. Det følger heraf, at de problemstillinger, der fremhæves i Task Forcens analyse på baggrund af interviewene, ikke nødvendigvis fremstår lige tydeligt eller betydelige i alle dele af organisationen. Ankestyrelsens juridiske sagsgennemgang Ankestyrelsens sagsgennemgang omhandler 20 af kommunens sager. Ankestyrelsen foretager en juridisk gennemgang af sagerne og tager stilling til, om udvalgte lovkrav indenfor de valgte temaer er overholdt. I det følgende gives først et overblik over de typer af sager, Ankestyrelsen har gennemgået. Derefter beskrives Ankestyrelsens vurderingsgrundlag for sagsgennemgangen. Resultaterne af sagsgennemgangen præsenteres i rapportens kapitler og i bilag 1. Oversigt over de gennemgåede sager Kommunen er blevet bedt om at indsende 20 verserende sager fordelt efter kriterier fastsat af Ankestyrelsen. Sagstyperne er: Side 52 af 61

54 17 sager, hvor der er truffet afgørelse om en foranstaltning efter servicelovens 52. Tre sager, hvor der ikke er truffet afgørelse om en foranstaltning, men tilbudt en indsats efter servicelovens 11, stk. 3.1 Mere specifikt blev kommunen bedt om, at de 17 afgørelsessager fordeler sig på otte sager om anbringelse, tre sager om aflastning, tre sager om kontaktperson og tre sager om familiebehandling. Kommunen er bedt om at udvælge sagerne efter følgende kriterier: Sagerne skal være verserende, det vil sige, at der ikke må være tale om en afsluttet indsats. Sagerne skal omhandle børn og unge mellem 0 og 17 år med særlige behov dog ikke alene med fysiske handicaps. Kommunen skal have været handlekommune for barnet eller den unge det seneste år. Desuden skal følgende kriterier være opfyldt: Afgørelsen om en foranstaltning eller tilbuddet om støtte efter servicelovens 11, stk. 3, skal være så ny som mulig og være truffet/givet inden for det seneste år. For at få indblik i arbejdet med opfølgning er kommunen dog bedt om, at afgørelserne i tre af de indsendte anbringelsessager er mere end et år gamle. Sagerne må ikke have været anket til og/eller behandlet i Ankestyrelsen. Sagerne må heller ikke have været behandlet af Ankestyrelsen efter servicelovens 65. Der må ikke være tale om flere sager fra samme familie. I det følgende uddybes vurderingsgrundlaget for Ankestyrelsens sagsgennemgang. Vurderingsgrundlag i sager, hvor der er truffet afgørelse om en foranstaltning I de 17 sager, hvor der er truffet afgørelse om en foranstaltning i måleperioden vurderer Ankestyrelsen sagsbehandlingen i forhold til den aktuelle afgørelse med fokus på, om udvalgte af de krav som lovgivningen stiller, når der træffes afgørelse om foranstaltninger til børn og unge, er overholdt. Det drejer sig om reglerne om, at der forud for en afgørelse skal udarbejdes en børnefaglig undersøgelse og en handleplan, at der skal ske inddragelse af barnet eller den unge, blandt andet ved afholdelse af en børnesamtale. Desuden vurderer Ankestyrelsen i nogle af sagerne, om der er foretaget systematisk opfølgning efter, at der er iværksat en foranstaltning. Reglerne for kommunens sagsbehandling i børnesager findes blandt andet i serviceloven. Udover bestemmelserne i servicelovens 48 og 50, stk. 3 om samtale med barnet eller den unge og børnesamtalen, der indeholder en mulighed for at fravige kravet om samtalen, er der i reglerne i serviceloven ikke hjemmel til at fravige disse. I sagsgennemgangen har Ankestyrelsen imidlertid valgt at supplere målingen med en vurdering af, om den manglende overholdelse af en regel har haft væsentlig betydning i sagens forløb. Ved manglende overholdelse af en lovbestemmelse har Ankestyrelsen helt konkret vurderet, om der foreligger særlige forhold, der betyder, at dette ikke har væsentlig betydning for barnet eller den unge og indsatsen. Der kan på forhånd ikke fastsættes generiske kriterier for denne vurdering. Det beror på en helt konkret vurdering i den enkelte sag. I sagsgennemgangen belyses følgende temaer: Inddragelse o Inddragelse af barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaver i sagsforløbet o Børnesamtale efter servicelovens 48 Faglig udredning Side 53 af 61

55 o Børnefaglig undersøgelse efter servicelovens 50 Valg af indsats o Handleplanen efter servicelovens 140 o Vurdering af den aktuelle indsats til barnet eller den unge Opfølgning o Tre måneders opfølgning o Seks måneders opfølgning o Personrettet tilsyn i anbringelsessager De følgende afsnit uddyber vurderingsgrundlaget for de 17 sager, hvor der er truffet afgørelse om en foranstaltning. Inddragelse af barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaver Ankestyrelsen foretager en vurdering af, om barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaver i tilstrækkeligt og relevant omfang er inddraget i sagsbehandlingen, samt en vurdering af, om de lovmæssige krav om inddragelse af barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaver ved udarbejdelsen af den børnefaglige undersøgelse er overholdt, ligesom Ankestyrelsen vurderer, om reglerne for gennemførelse af børnesamtalen forud for, at der træffes afgørelse er overholdt. Ankestyrelsen vurderer desuden om forældremyndighedsindehaver og barnet eller den unge er systematisk inddraget i sagsbehandlingen frem til afgørelsen om en foranstaltning efter servicelovens 52. Ved vurderingen af om forældremyndighedsindehaver er inddraget indgår blandt andet: Om dennes holdning til, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald af hvilken art disse bør være, er beskrevet i den børnefaglige undersøgelse (begrundet stillingtagen). Om processen i forhold til inddragelse styres systematisk af sagsbehandleren. (Hvis der er tale om utilstrækkelig eller uhensigtsmæssig inddragelse af forældremyndighedsindehaver vil dette eventuelt også medføre, at Ankestyrelsen anser det som et opmærksomhedspunkt i den samlede vurdering af sagsbehandlingsforløbet). Ved vurderingen af om barnet eller den unge er inddraget indgår blandt andet: Om der er talt med barnet eller den unge i forbindelse med udarbejdelse af den børnefaglige undersøgelse. Om barnet eller den unges holdning til, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger og i bekræftende fald af hvilken art disse bør være er beskrevet (begrundet stillingtagen). Om reglerne om gennemførelse af børnesamtalen er overholdt, herunder: o Om der, inden der er truffet afgørelse, er afholdt en samtale med barnet eller den unge om foranstaltningen. o Om der er talt med barnet eller den unge om foranstaltningen i forbindelse med den børnefaglige undersøgelse. o Om Ankestyrelsen er enig, hvis der ikke talt med barnet eller den unge. Hvis der ikke er afholdt en børnesamtale i overensstemmelse med reglerne i 48, vurderer Ankestyrelsen, om der i den enkelte sag foreligger særlige forhold, der betyder, at den manglende børnesamtale ikke har haft væsentlig betydning for barnet eller den unge og indsatsen. I forbindelse med bedømmelsen af inddragelse vurderer Ankestyrelsen ikke, om det private netværk er afdækket og inddraget i sagsbehandlingen. Dette indgår i VISOs socialfaglige Side 54 af 61

56 vurdering. Spørgsmålet om, hvorvidt netværket er inddraget i relevant og tilstrækkelig omfang, indgår dog i Ankestyrelsens vurdering af det samlede sagsbehandlingsforløb (se herom nedenfor). Faglig udredning Ankestyrelsen vurderer i forbindelse med bedømmelsen af, om sagerne er tilstrækkelig oplyste, og om der er foretaget en faglig udredning i sagerne, om udvalgte lovmæssige krav for udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser er overholdt, og om sagerne generelt er oplyst før der træffes afgørelse. Ankestyrelsen vurderer: Om der er udarbejdet en aktuel børnefaglig undersøgelse eller en opdatering af en tidligere udarbejdet børnefaglig undersøgelse. Hvis der ikke foreligger en aktuel børnefaglig undersøgelse eller en opdatering af en tidligere udarbejdet undersøgelse, vurderer Ankestyrelsen, om der foreligger særlige forhold i sagen, der gør, at dette ikke har haft væsentlig betydning for barnet og indsatsen. Der er dog ikke krav om en børnefaglig undersøgelse, når der iværksættes foreløbig eller akut støtte. Hvis den børnefaglige undersøgelse er meget mangelfuld, lægges det til grund, at der ikke er udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, eksempelvis hvis der foreligger en børnefaglig undersøgelse med en ny dato, hvor indholdet er afskrift fra en tidligere udarbejdet undersøgelse, der ikke er opdateret, og hvor der ikke er udarbejdet en aktuel vurdering. Om den børnefaglige undersøgelse er afsluttet inden fire måneder. Hvis fire måneders fristen ikke er overholdt, foretager Ankestyrelsen i den enkelte sag en konkret vurdering af, om der foreligger særlige forhold, der betyder, at den manglende overholdelse af fristen ikke har haft væsentlig betydning for barnet eller den unge. Det indgår i denne vurdering, om der eksempelvis alene er tale om en kortere overskridelse. Om der er udarbejdet en begrundet stillingtagen i den børnefaglige undersøgelse. Hvis den børnefaglige undersøgelse ikke indeholder en begrundet stillingtagen til, om der er behov for at iværksætte en foranstaltning, og i bekræftende fald af hvilken art, foretager Ankestyrelsen i den enkelte sag en konkret vurdering af, om der foreligger særlige forhold, der betyder, at den manglende overholdelse ikke har haft væsentlig betydning for barnet eller den unge og indsatsen. Om den børnefaglige undersøgelse er afsluttet inden afgørelsen. Hvis den børnefaglige undersøgelse ikke er afsluttet, inden afgørelsen om en foranstaltning er truffet, foretager Ankestyrelsen i den enkelte sag en konkret vurdering af, om der foreligger særlige forhold, der betyder, at denne mangel ikke har haft væsentlig betydning for barnet eller den unge og indsatsen. I hvilket omfang de 17 sager, hvori der er truffet afgørelse om en foranstaltning, generelt har været oplyst på afgørelsestidspunktet. Side 55 af 61

57 Som beskrevet indledningsvis, så har Ankestyrelsen udvalgt nogle temaer, som er målt. Det betyder, at Ankestyrelsen ikke har vurderet, om alle krav i servicelovens 50 til en børnefaglig undersøgelse er opfyldt. Ankestyrelsen vurderer desuden ikke det socialfaglige indhold i de børnefaglige undersøgelser. VISO vurderer socialfagligt de sager, hvor der er udarbejdet en aktuel børnefaglig undersøgelse eller en opdatering til en tidligere udarbejdet børnefaglig undersøgelse. Valg af relevant indsats Ankestyrelsen vurderer i forbindelse med valg af relevant indsats, om udvalgte af de lovmæssige krav til udarbejdelse af handleplaner er overholdt. Endvidere foretages en konkret vurdering af, om der er iværksat den relevante og tilstrækkelige støtte til barnet eller den unge ved måleperiodens afslutning. Handleplaner Ankestyrelsen vurderer i de 17 afgørelsessager, om lovens krav om udarbejdelse af en handleplan, før der er truffet afgørelse om en foranstaltning, er overholdt. Ankestyrelsen vurderer: Om der er udarbejdet en handleplan Hvis der ikke foreligger en handleplan omhandlende den aktuelle indsats, vurderer Ankestyrelsen, om der foreligger særlige forhold i sagen, der gør, at dette ikke har haft væsentlig betydning for barnet eller den unge samt for indsatsen. Ved vurderingen af, om der foreligger en handleplan, indgår, om handleplanen omhandler den aktuelle foranstaltning og angiver konkrete mål i forhold til denne. Hvis handleplanen indholdsmæssigt er meget mangelfuld, er det lagt til grund, at der ikke er udarbejdet en handleplan, eksempelvis hvis det slet ikke fremgår af handleplanen, hvilken indsats den omhandler. Om handleplanen er udarbejdet inden afgørelsen. Hvis handleplanen ikke er udarbejdet, inden afgørelsen om en foranstaltning er truffet, foretager Ankestyrelsen i den enkelte sag en konkret vurdering af, om der foreligger særlige forhold, der betyder, at den manglende handleplan ikke har haft væsentlig betydning for indsatsen. I denne vurdering kan eksempelvis indgå, om handleplanen er udarbejdet, inden foranstaltningen er iværksat. Som beskrevet indledningsvis har Ankestyrelsen udvalgt nogle temaer, som er målt. Det betyder, at Ankestyrelsen ikke har vurderet, om alle krav i servicelovens 140 til handleplaner er opfyldt. Ankestyrelsen vurderer desuden ikke det socialfaglige indhold i handleplanerne. Aktuel indsats Ankestyrelsen vurderer ikke, om den specifikke foranstaltning i den konkrete sag er den rette sociale foranstaltning for barnet eller den unge, men foretager en helt konkret vurdering af, om der på tidspunktet for sagsgennemgangen er bekymring for, om kommunen har iværksat den relevante og tilstrækkelige støtte til barnet eller den unge ud fra de beskrevne behov og vanskeligheder. Hvis dette er usikkert, tager Ankestyrelsen sagen op af egen drift, hvilket betyder, at Ankestyrelsen vil foretage en vurdering af, hvorvidt kommunen gør det nødvendige i forhold til barnet eller den unge. Side 56 af 61

58 Der kan eksempelvis være tale om sager, hvor der ikke er foretaget en helhedsvurdering af det enkelte barn eller unges forhold og behov for særlig støtte, hvorfor barnet eller den unges aktuelle støtte-behov ikke er tilstrækkelig afdækket. Opfølgning Ankestyrelsen anmoder kommunen om, at der i tre af de otte sager om anbringelse, er truffet afgørelse for mere end et år siden. Ankestyrelsen forholder sig i disse tre sager til, om der er sket opfølgning som fastsat i serviceloven. Det vil sige, om der er foretaget: Opfølgning 3 måneder efter foranstaltningen er iværksat. Opfølgning efter 6 måneder. To årlige personrettede tilsyn. Hvis der ikke er sket lovmæssig opfølgning, foretager Ankestyrelsen i den enkelte sag en konkret vurdering af, om der foreligger særlige forhold, der betyder, at den manglende opfølgning ikke har væsentlig betydning for indsatsen. I vurderingen heraf kan blandt andet indgå, om der er tale om en kortvarig overskridelse af de tidsmæssige krav. Sager om tilbud efter servicelovens 11, stk. 3. Ankestyrelsen vurderer i tre sager om tilbud efter 11, stk. 3, om tilbuddet, på baggrund af de oplysninger der forelå i sagen, da tilbuddet blev givet, kan imødekomme barnets eller den unges behov. Ved vurderingen lægger Ankestyrelsen vægt på følgende elementer: kompleksitet, problemets tyngde og type, samt oplysninger om barnets eller den unges og familiens forhold. Ankestyrelsen vurderer i den forbindelse: Om sagen er tilstrækkelig oplyst, og der er tale om en afgrænset problemstilling, eller Om der er tilstrækkelige oplysninger, men der er tale om en mere kompleks problemstilling, eller Om oplysningsgrundlaget er utilstrækkeligt i forhold til at vurdere sagens kompleksitet Andre forhold i sagsforløbet Udover vurderingen af de enkelte lovgivningsmæssige krav, foretager Ankestyrelsen i alle 20 sager en vurdering af det samlede sagsforløb. Ankestyrelsen vurderer i den forbindelse, om der er henholdsvis styrker og opmærksomhedspunkter i sagsbehandlingen, som har væsentlig betydning for indsatsen overfor barnet, den unge eller familien. Styrker i sagsbehandlingen kan eksempelvis være: Systematisk journalføring med vurderinger og begrundelser for sagsskridt Rettidig og relevant håndtering af underretninger Inddragelse af relevant børnefaglig ekspertise i sagsbehandlingen, eksempelvis udarbejdelse af psykologiske undersøgelser eller inddragelse af VISO og SISO Inddragelse af det professionelle og private netværk Tæt opfølgning Opmærksomhedspunkter i sagsbehandlingen kan eksempelvis være: Langsom reaktion på alvorlige underretninger Passivitet i sagsbehandlingen Mangelfulde sagsbehandlingsskridt Side 57 af 61

59 VISOs socialfaglige sagsgennemgang VISOs sagsgennemgang omhandler otte af kommunens sager. VISO foretager en socialfaglig vurdering af sagerne, og tager stilling til den socialfaglige kvalitet i sagsbehandlingen, inden for de fire temaer. VISO gennemgår afgørelsessager, hvor der foreligger en aktuel børnefaglig undersøgelse, enten i form af en ny børnefaglig undersøgelse eller en opdatering af en tidligere udarbejdet børnefaglig undersøgelse. Derudover gennemgår VISO opfølgningssager. Det betyder, at afgørelsessager uden en aktuel børnefaglig undersøgelse og sager om støtte efter 11, stk. 3 ikke er omfattet af VISOs sagsgennemgang. Den socialfaglige vurdering finder sted efter Ankestyrelsens gennemgang af sagerne og tager afsæt i Ankestyrelsens udarbejdede oversigt over hændelser i den enkelte sag. Oversigten bidrager til at kvalificere den socialfaglige stillingtagen til, hvilke dokumenter, der skal anvendes til brug for belysning af temaerne. I det følgende uddybes vurderingsgrundlaget for VISOs sagsgennemgang. Resultaterne af sagsgennemgangen præsenteres i rapportens kapitler og i bilag 1. Inddragelse Under temaet inddragelse foretager VISO en socialfaglig vurdering af, i hvilken grad barnet/den unge, forældremyndighedsindehavere samt barnets/den unges øvrige netværk, er inddraget relevant i sagsbehandlingen. I VISOs sagsgennemgang vurderes der blandt andet på: I hvilket omfang og hvordan barnet/den unge og forældremyndighedsindehavere informeres og inddrages i forbindelse med underretninger, afgørelser om opstart af børnefaglige undersøgelser og i møder/samtaler i forbindelse med sagsbehandlingen. Om kommunen beskriver i sagen, hvilke aspekter der evt. kan gøre samarbejdet med familien vanskeligt, og i givet fald hvordan dette håndteres Om kommunen forsøger at indhente viden om barnet i de situationer, hvor direkte kommunikation med barnet ikke er mulig I hvilken grad barnet, forældremyndighedsindehavere og netværket ses inddraget i møder og samtaler omkring barnet Faglig udredning I forhold til en socialfaglig vurdering af den faglige udredning i sagerne, vurderer VISO primært på arbejdet med de børnefaglige undersøgelser. VISO vurderer herunder den socialfaglige kvalitet i forhold til, hvordan der indhentes viden til brug for udredningen og hvordan der udarbejdes socialfaglige analyser og vurderinger i sagerne. VISOs sagsgennemgang vurderes der blandt andet på: Hvordan den børnefaglige undersøgelse udarbejdes metodisk Hvordan den børnefaglige undersøgelse er planlagt/tilrettelagt, herunder o Hvordan det sikres, at undersøgelsen afdækker problemstillingen på en relevant måde (F.eks. via tragtninger eller faglige vurderinger) o Om og i så fald hvordan der er udarbejdet en procesmæssig forberedelse af undersøgelsen (f.eks. via en undersøgelsesplan) Om der er indhentet tilstrækkelig og relevant viden til at afdække problemstillingen, herunder o Om der er indhentet og anvendt tværfaglig viden og/eller specialviden i undersøgelsen o Hvordan netværkets beskrivelser og vurderinger er inddraget i undersøgelsen o Hvordan familiens generelle levevilkår er udfoldet i undersøgelsen Side 58 af 61

60 Om der er udarbejdet en fyldestgørende analyse af barnets ressourcer og udfordringer, herunder o Om der findes analyser af både ressourcer og udfordringer i forhold til barnet/den unge og familien o Om de indhentede oplysninger inddrages og anvendes i analysen o Om der anvendes relevant teoretisk, empirisk og erfaringsbaseret socialfaglig viden om barnets/den unges specifikke problemstillinger i analysen Om der er udarbejdet en relevant socialfaglig vurdering på baggrund af analysen, herunder o Om der ses en tydelig adskillelse af beskrivelser og faglige vurderinger i undersøgelsen o Om den faglige vurdering er i overensstemmelse med beskrivelser, observationer og analyse Valg af indsats I forhold til valg af indsats vurderer VISO om valget af indsats afspejler det samlede behov, som udredningen har afdækket. VISO vurderer ligeledes, om den valgte indsats er tydelig og velargumenteret og om rammerne og målene for indsatsen er klare. VISOs sagsgennemgang vurderes der blandt andet på: Om der er overensstemmelse mellem den socialfaglige vurdering og valg af indsats, herunder o Om undersøgelsens beskrivelser er omformuleret til beskrivelse af barnets/den unges støttebehov Om der i handleplanen er taget stilling til alle fokusområder? Og hvis ikke, om det så er begrundet, hvorfor ét eller fokusområder, ikke er en del af handleplanen Om den støtte, der iværksættes, er i overensstemmelse med vurderingen af støttebehovet Opfølgning I forhold til opfølgning forholder VISO sig til det socialfaglige indhold samt kvalitet i opfølgningerne i sagerne. VISOs sagsgennemgang vurderes der blandt andet på: Hvordan der følges op på indsatsen, herunder o Om der følges systematisk op på effekten af indsatsen for barnets udvikling o Om der ses en løbende dialog omkring mål og udvikling fra foranstaltningen iværksættes Hvorvidt og hvordan handleplanen anvendes som et aktivt redskab i opfølgningen, herunder o Om målene i handleplanen er konkrete og målbare o Om det fremgår i handleplanen, hvem der har ansvaret for de forskellige dele af målene i forhold til at målene indfries o Om indsats og mål i handleplanen løbende revideres Side 59 af 61

61 Socialstyrelsen Edisonsvej Odense C Tlf.: September 2019