Analyserapport. Task Force på børne- og ungeområdet /63

Transkript

1 Analyserapport Task Force på børne- og ungeområdet /63

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Resume og anbefalinger 8 3 Afrapportering på de enkelte temaer 10 4 Resultat af sagsgennemgang 46 5 Resultat af interviews med fem børn 61 2/63

3 1 Indledning Social- og Integrationsministeren etablerede i 2011 en Task Force på området udsatte børn og unge. Task Forcen er et samarbejde mellem Socialstyrelsen og Ankestyrelsen. Formålet med Task Forcen er at udvikle kvaliteten af kommunernes sagsbehandling på området udsatte børn og unge gennem dialog med og rådgivning af kommunerne. Task Forcens sigte er at fremme læring og faglig kapacitetsopbygning i kommunerne. Dette materiale indgår som en del af det koncept, som Task Forcen anvender, når den gennemfører et længerevarende udviklingsforløb i en kommune. 1.1 Læsevejledning Rapporten er bygget op omkring tre kapitler: 1. Præsentation af Task Forcen, analysens formål og datagrundlaget. 2. Resume af analysens samlede konklusioner og anbefalinger. 3. Præsentation af delanalyserne med tilhørende anbefalinger for ti centrale temaer: Politik og strategi Tidlig opsporing og indsats Underretninger Børnefaglig undersøgelse Handleplan Efterværn Det personrettede tilsyn Afslutning Faglig ledelse og sparring Ledelsesinformation og styring Hver delanalyse indeholder en kort introduktion til det pågældende tema og Task Forcens analyse med styrker, udfordringerne og anbefalinger. Anbefalingerne har til formål at pege på initiativer og fokusområder og danner afsættet for Glostrup Kommunes muligheder for at udarbejde en udviklingsplan for området. 3/63

4 1.2 Præsentation af Task Forcen Det overordnede formål med Task Forcen er at understøtte udviklingen af kvaliteten i kommunernes sagsbehandling på børneområdet gennem rådgivning af og dialog med kommunale ledere og sagsbehandlere på børneområdet. Task Forcen har således til formål at fremme læring og faglig kapacitetsopbygning i kommunerne. Task Forcen kan støtte kommunerne i at styrke kvaliteten i deres sagsbehandling og dermed i højere grad opnå et forbedret grundlag til at træffe korrekte afgørelser med udgangspunkt i børnenes behov. Task Forcen og dens ydelser er et tilbud, som alle kommuner kan benytte sig af. Det er frivilligt om og i hvilket omfang, kommunerne vil benytte sig af Task Forcen. Det er entydigt kommunernes ansvar at overholde lovgivningen på området. Det er også kommunernes ansvar at udarbejde og gennemføre en eventuel udviklingsplan på baggrund af Task Forcens analyser. Task Forcens ydelser kan bestå af enkeltstående oplæg, der skal give viden om og indsigt i et afgrænset tema. De kan også bestå af et længerevarende forløb, hvor Task Forcen på baggrund af et analysearbejde kan rådgive og gå i dialog med ledelse og sagsbehandlere i kommunerne med henblik på at understøtte udviklingen af kvaliteten i sagsbehandlingen på børneområdet. Et længerevarende og sammenhængende udviklingsforløb vil samle relevante rådgivningstilbud på tværs af Social- og Indenrigsministeriet institutioner i en skræddersyet pakke til den enkelte kommune. Task Forcen består af et konsulentkorps sammensat af medarbejdere fra Socialstyrelsen og Ankestyrelsen. Task Forcens ydelser adskiller sig fra de øvrige opgaver, der i dag bliver løst af Socialstyrelsen og Ankestyrelsen i forhold til enkeltsager, rådgivning af borgere eller projekter vedrørende forebyggelse af vold og overgreb mv. De allerede eksisterende tilbud i Ankestyrelsen og Socialstyrelsen vil blive tænkt ind som delelementer i et samlet udviklingsforløb efter behov og relevans. Task Forcen vil dog ikke kunne involveres i rådgivning af borgere. Denne rapport er resultatet af Task Forcens analyse af Glostrup Kommunes arbejde og praksis på det specialiserede børneområde. Formålet har været at bidrage til læring og udvikling i Glostrup Kommune ved at pege på forhold, der fremstår velfungerende, samt hvilke der er udfordrende for kommunen. Rapporten ser på muligheden for udvikling eller forbedring af den daglige praksis eller de retningslinjer, der er lagt. Der vil blive taget udgangspunkt i aktuel viden om nærværende og tidligere praksis i Glostrup Kommune set i et fremadrettet perspektiv. På baggrund af analysen og med udgangspunkt i de identificerede udfordringer giver Task Forcen en række anbefalinger, som efterfølgende kan adresseres i Glostrup Kommunes udviklingsplan. De analyser og vurderinger der foretages i analysen, koncentrerer sig om de tidligere nævnte ti centrale temaer, jf. afsnit 1.4, og foretages på baggrund af følgende fem dimensioner: Lovgivning: I analysen vurderes det, om der er identificeret forhold i kommunen, som ikke fremstår i overensstemmelse med gældende regler og praksis på området. 4/63

5 Kommunal divergens: Analysen fremhæver forhold, hvor der er fremkommet divergerende oplysninger fra kommunen. Det kan være divergenser imellem forskellige grupper af interviewede eller resultater af forskellige dataindsamlingsmetoder. Som eksempelvis eksistens og kendskab til retningslinjer eller kommunens praksis på et område. Selvrapportering: Både i selvevalueringen og interviews foretager repræsentanter for kommunen selv vurderinger af den kommunale praksis indenfor en række områder, som anvendes i analysen. Socialfaglig vurdering: På baggrund af den aktuelt bedste viden foretager Task Forcen, på relevante områder, en socialfaglig vurdering af kommunens praksis. Der analyseres og konkluderes alene på forhold, som understøttes af aktuelt bedste viden. Deskription: I mindre udstrækning opnås igennem analysen en viden, hvor der ikke kan analyseres eller drages konklusioner ud fra de ovennævnte dimensioner. Disse forhold gengives deskriptivt i analysen. Formålet er at beskrive forhold i analysen, som kommunen selv kan tillægge vægt og eventuelt vurdere relevante for det videre arbejde med en udviklingsplan. 1.3 Analysens temaer Task Forcens analyse er bygget op om ti centrale temaer. Disse temaer er valgt, da det er lovbestemt, at kommunen skal have praksis for disse. Temaerne er centrale i forhold til at sikre kvalitet i sagsbehandlingen og i indsatsen overfor børnene og deres familier. Derudover er det i et læringsperspektiv muligt for Task Forcen at bidrage med både socialfaglige og juridiske analyser og vurderinger af kommunens indsatser og initiativer indenfor disse temaer. Temaerne er ikke nødvendigvis dækkende for alle områder, hvor der kan være et udviklingsbehov. Temaerne kan beskrives således: Politik og strategi - politisk ejerskab og styring på området. I vurderingerne indgår blandt andet, om der er udarbejdet en sammenhængende børnepolitik og øvrige styringsdokumenter, omfanget af politisk involvering, om disse skaber sammenhæng mellem det forebyggende arbejde og indsatsen overfor udsatte børn og unge samt om disse er aktuelle. Tidlig indsats - skriftlig strategi i kommunen for arbejdet med den tidlige indsats og håndtering af underretninger. Det vurderes blandt andet, om kommunen har metoder og redskaber til at opspore sårbare børn og unge. Underretninger - kommunens håndtering af underretninger, om der er retningslinjer for håndteringen af underretninger og om disse anvendes i praksis. Endelig vurderes det, om der følges op på, om retningslinjerne overholdes, og om der reageres tilstrækkeligt hurtigt på underretninger. Børnefaglig undersøgelse - retningslinjer og fælles redskaber i kommunen for gennemførelse af den børnefaglige undersøgelse, samt til inddragelse af barn, familie og netværk. I det omfang det er 5/63

6 muligt, fokuseres endvidere på, hvorvidt børnefaglige undersøgelser og børnesamtaler er udarbejdet i overensstemmelse med regler og praksis samt hvorvidt det sikres, at der sker involvering af relevant viden og andre relevante fagpersoner. Handleplan - retningslinjer for og fælles redskaber i kommunen til udarbejdelse af handleplaner, om handleplanerne bruges som et aktivt redskab, og om barnet og familien inddrages i handleplansarbejdet. I det omfang det er muligt, vurderes det, hvorvidt handleplaner er udarbejdet i overensstemmelse med regler og praksis. Efterværn - retningslinjer i kommunen for anvendelse af efterværn og for samarbejdet vedrørende efterværn, og hvorvidt retningslinjerne anvendes. I det omfang det er muligt, vurderes det, om der ved den unges 16. år er udarbejdet en plan for den unges overgang til voksen, om der træffes beslutninger vedr. efterværn ved 17 ½ år, samt om der følges op på kommunens anvendelse af efterværn. Det personrettede tilsyn - retningslinjer i kommunen for planlægning og gennemførelse af tilsynet, og i hvilket omfang de anvendes. Herudover vurderes det, om der følges op på kommunens planlægning og gennemførelse af det personrettede tilsyn, og om der er en samtale med barnet i forbindelse med tilsynet. Afslutning af sager - retningslinjer i kommunen for, hvordan og hvornår man afslutter en sag, samt om retningslinjerne er i overensstemmelse med god sagsbehandlingspraksis på området. Faglig ledelse og sparring retningslinjer for, hvordan faglig ledelse og sparring understøtter kvaliteten i sagsbehandlingen, og hvorvidt disse retningslinjer er omsat til praksis. Herudover vurderes det, om ledelsesstruktur og løbende opfølgning bidrager til at sikre en ensartet sagsbehandling. Ledelsesinformation og styring løbende afrapportering på væsentlige faktorer i arbejdet med udsatte børn og unge. Vurderingerne bygger på, om de relevante personer i kommunen har løbende og systematisk adgang til nøgletal, og om disse informationer løbende anvendes til kvalitetssikring og fremadrettet styring. 1.4 Det videre forløb Med afsæt i Task Forcens analyse og anbefalinger beslutter Glostrup Kommune, om den vil udarbejde en udviklingsplan, som skal sætte rammen for et udviklingsforløb i kommunen. Formålet med udviklingsplanen er at formulere en klar målsætning med klare succeskriterier for udviklingsforløbet. Desuden skal der mellem kommunen og Task Forcen være en fælles forståelse af opgaven, og de forpligtelser begge parter har i forløbet. Task Forcens bidrag til konkrete ydelser, der kan tilbydes i regi af Social- og Indenrigsministeriet, vil blive udarbejdet i dialog med Glostrup Kommune. 6/63

7 Task Forcen udarbejder på baggrund af udviklingsplanen en samarbejdsaftale om det udviklingsforløb, der skal sikre gennemførelse af udviklingsplanen. Samarbejdsaftalen specificerer blandt andet, hvilke ressourcer kommunen skal afsætte for, at Task Forcens ydelser kan gennemføres efter intentionerne samt eventuelle ydelser fra andre leverandører og aktører i udviklingsforløbet. Således kan de aftalte aktiviteter igangsættes. I samarbejdsaftalen indgår desuden milepæle, der skal give mulighed for at stoppe eller justere udviklingsforløbet, hvis det vurderes, at de forventede resultater ikke kan nås. 1.5 Analysens grundlag Analysen baseres på forskelligt datamateriale, som overordnet kan kategoriseres i: En sagsgennemgang af 20 sager fremsendt af Glostrup Kommune. Sagerne er vurderet efter principperne i Ankestyrelsens praksisundersøgelser og enkeltkommuneundersøgelser og bruges til at kunne afdække, dokumentere og kvalificere udfordringer i sagsbehandlingen til brug for Task Forcens analyse og anbefalinger. Endelig bruges sagsgennemgangen som grundlag for en vurdering af forbedringer i sagsbehandlingen efter Task Forcens og kommunens egen indsats, hvis Glostrup Kommune vælger at indgå i et udviklingsforløb i samarbejde med Task Forcen. Skriftligt materiale fremsendt af Glostrup Kommune. Materialesamlingen indeholder nøgledokumenter i forhold til arbejdsgange og organisering af familiesagsbehandlingen i Glostrup Kommune. En selvevaluering udfyldt af Glostrup Kommune. Selvevalueringen indeholder en række temaer, som Task Forcen har vurderet kan have betydning for kommunens praksis på børneog ungeområdet. Selvevalueringen er udfyldt af en række nøglepersoner i organisationen, herunder en faglig koordinator og funktionsleder i Familieafsnittet, centerchefer fra hhv. Center for Familie og Forebyggelse og Center for Dagtilbud og Skole samt en direktør. En række semistrukturerede kvalitative gruppeinterviews med forskellige medarbejdere i Glostrup Kommune: 7 myndighedssagsbehandlere og 1 administrativ medarbejder 4 repræsentanter fra skoler, daginstitutioner og sundhedsplejen 5 repræsentanter fra kommunens samarbejdspartnere i form af medarbejdere fra PPR, SSP, UUE og voksenområdet (CSS) 7/63

8 4 repræsentanter fra chefgruppen 3 repræsentanter fra ledelsesgruppen 3 ledere fra foranstaltningstilbuddene 1 medarbejder fra stabsfunktionen De interviewede kan, uanset deres organisatoriske placering, selvsagt kun udtale sig om udfordringerne i sagsarbejdet set ud fra deres eget perspektiv. Det følger heraf, at de fremhævede problemstillinger ikke nødvendigvis fremstår lige tydeligt eller betydelige i alle dele af organisationen, og brugen af disse er derfor alene Task Forcens ansvar. Da Glostrup Kommune er en mindre kommune vil flere af de interviewede have flere funktioner, hvorfor enkelte personer har deltaget i flere interviews. Semistrukturerede kvalitative interviews med fem børn, der modtager en foranstaltning i Glostrup Kommune. Interviewene har alene haft fokus på, om børnene har oplevet at være inddraget i deres sagsforløb. De interviewede børn kan naturligvis kun udtale sig om inddragelse i sagsforløbet ud fra deres eget perspektiv. De fremhævede problemstillinger fremstår ikke nødvendigvis lige tydeligt eller betydelige i alle interviews, og brugen af disse er derfor alene Task Forcens ansvar. Dataindsamlingen, herunder interviews, er sket i perioden fra januar til april Det er vigtigt at understrege, at analysens resultater tegner et øjebliksbillede af Glostrup Kommune i den givne periode, og at der i vurderingen af resultaterne skal tages højde herfor. 2 Resume og anbefalinger Dette kapitel indeholder et resume af hovedpointerne fra analysen og de anbefalinger, som Task Forcen vurderer, er mest centrale for Glostrup Kommune at handle på i forhold til en styrkelse af sagsbehandlingen på det specialiserede børneområde. 2.1 Resumé Task Forcens analyse af Glostrup Kommune viser, at kommunen har udarbejdet relevante politikker, styringsdokumenter og strategier for arbejdet med udsatte børn og unge. Task Forcen vurderer, at disse politikker, strategier med videre generelt er velbeskrevne og velbegrundede, og at kommunens 8/63

9 kerneopgaver mestring og udfoldelse på en hensigtsmæssig måde bliver udmøntet og konkretiseret i de centrale styringsdokumenter. Analysen viser dog samtidig, at den sammenhængende børnepolitik ikke er implementeret. Sammenhængen mellem sagsbehandlingen og de overordnede målsætninger er ikke beskrevet eller kendt blandt medarbejderne, ligesom medarbejderne heller ikke kender til målene på det specialiserede børneområde. Det fremgår således af den samlede analyse, at der kun i nogen grad er sammenhæng mellem politikker og strategier og den daglige sagsbehandling. Task Forcens analyse viser samlet set, at kommunen i nogen grad har udarbejdet retningslinjer for sagsbehandlingen, men at kommunen har udfordringer i forhold til implementering af retningslinjerne. Analysen viser, at underretninger bliver behandlet ensartet, og efter en nogenlunde ensartet procedure, mens sagsbehandlingen i undersøgelses- og opfølgningsfasen bærer præg af en mere uensartet og personafhængig sagsbehandling. Analysen viser således at Glostrup Kommune med fordel kan have fokus på en øget fælles systematik i sagsbehandlingen. Sagsmålingen understøtter dette, da der er påvist udfordringer i forhold til at overholde fire måneders fristen for udarbejdelsen af de børnefaglige undersøgelser, at der mangler supplementer til de børnefaglige undersøgelser, samt udfordringer med at overholde reglerne om 48 børnesamtale. Overordnet set viser analysen ligeledes, at Glostrup Kommune med fordel kan øge sit fokus på, hvad der kendetegner kvalitet i arbejdet, samt øge sit fokus på, hvordan arbejdets tilrettelæggelse og den faglige sparring kan understøtte, at der udvikles en fælles forståelse af, hvad der kendetegner god kvalitet i arbejdet. Glostrup Kommune har valgt at implementere ICS som den fælles socialfaglige metode. Task Forcen vurderer det er positivt i forhold til at understøtte kvalitet og ensartethed i sagsbehandlingen. Analysen viser dog, at ICS endnu ikke er tilstrækkeligt implementeret. 2.2 Anbefalinger På baggrund af analysen giver Task Forcen hermed en række konkrete anbefalinger til, hvordan Glostrup Kommune med fordel kan udvikle området og imødekomme de udfordringer, som fremlægges i rapporten. Uddybninger af anbefalingerne fremgår under hvert tema i selve analysen. Task Forcen anbefaler Glostrup Kommune at: Udarbejde retningslinjer og kvalitetsstandarder, der tydeliggør sammenhængen mellem sagsproces, kvalitet i sagsbehandlingen og de overordnede målsætninger Prioritere den fortsatte implementering af ICS, som en fælles faglig metode i sagsbehandlingen 9/63

10 Prioritere kontinuerlige faglige ledelsestilsyn, som sikrer både kvalitet og lovmedholdelighed i sagsbehandlingen Rette op på de mangler, som konstateres i sagsmålingen 3 Afrapportering på de enkelte temaer Kapitlet præsenterer de ti delanalyser. Hver delanalyse indeholder indledningsvis en kort introduktion til det pågældende tema, en præsentation af kommunen i forhold til temaet samt styrker og udfordringer i forhold til kommunens praksis. Herefter følger Task Forcens samlede analyse af temaet og anbefalinger til, hvordan kommunen kan styrke temaet gennem fokusområder og initiativer, der skal danne grundlag for kommunens udarbejdelse af en udviklingsplan for området. Temaerne i analysen er politik og strategi, tidlig indsats og underretninger, børnefaglige undersøgelser, handleplaner, efterværn, det personrettede tilsyn, afslutning af sager, faglig ledelse og sparring og til sidst Ledelsesinformation og styring. 3.1 Politik og strategi Politik og strategi har fokus på politisk ejerskab og styring på området. Vurderingerne bygger på, om der er udarbejdet en sammenhængende børnepolitik, og om politikerne har været involveret i udarbejdelsen af politikken. Det afdækkes også, om børnepolitikken skaber sammenhængen mellem det forebyggende arbejde og indsatsen overfor udsatte børn og unge, og om den er opdateret i forhold til gældende lovgivning. Derudover vurderes på, om politikken er formidlet, kendt og anvendt på området af de relevante fagpersoner, samt om den er udmøntet i konkrete retningslinjer for sagsbehandlingen. Afslutningsvis bygger vurderingen på, om der i børnepolitikken er opsat mål for kommunens arbejde på området, og om der følges op på disse mål. Præsentation af Glostrup Kommunes politik og strategi Glostrup Kommune vedtog i december 2006 kommunens sammenhængende børnepolitik. I den er beskrevet tre temaer. Under hvert tema er der beskrevet værdier, målsætninger og konkrete initiativer, som kommunen iværksætter. Glostrup Kommune har i 2016 udarbejdet en opdateret sammenhængende børnepolitik, som blev vedtaget, imens Task Force analysen var i gang. Der er i politikken udvalgt fire fokusområder, der 10/63

11 skal sætte en fælles retning i arbejdet med de udsatte børn og unge: Tidlig indsats når børn og unge er i mistrivsel Samarbejde med barnet, den unge, forældrene og netværket Sammenhængende forløb med gode overgange Hurtig indsats omkring børn og unge, der er kriminalitetstruede Til hvert fokusområde er der beskrevet overordnede målsætninger og indsatser, ligesom der er beskrevet hvilke redskaber og retningslinjer, der skal anvendes i arbejdet med de udsatte børn og unge. Glostrup Kommune har derudover udarbejdet en Børne og Ungepolitik, som blev vedtaget Den indeholder de politiske visioner for et godt børne- og ungeliv og består af fire fokusområder, der er beskrevet som: 1) Et godt forpligtende samarbejde med børn, unge og forældre, 2) Aktive og sunde børn og unge 3) Børn og unge, der bliver så dygtige, som de kan, samt 4) Børn og unge, der trives og ser sig selv, som en del af fællesskaber. Direktionen har i september 2015 vedtaget en strategiplan. Strategiplanen er en konkretisering af direktionens 2020 mål for Glostrup Kommune og det fremgår, at kommunen skal have fokus på fire tværgående fokusområder: 1) Mestring og udfoldelse, 2) Partnerskaber, 3) Udsyn og 4) Effektivisering og dygtighed. Af de fire fokusområder har Glostrup Kommune udvalgt fokusområdet mestring og udfoldelse som kommunens kerneopgaver. Det er beskrevet, at samtlige medarbejdere i kommunen skal bidrage til mestring og udfoldelse hos borgerne, ligesom kerneopgaverne skal bruges til at vurdere kvaliteten i arbejdet. Det beskrives, at det har den betydning, at man på tværs af hele kommunen skal have fokus på at styrke og udvikle det tværfaglige arbejde og anlægge et udefra og ind perspektiv, hvilket blandt andet skal ske gennem en øget inddragelse af borgerne. Det fremgår videre, at kerneopgaverne skal bruges til at prioritere, hvilke opgaver der skal løses. Endelig skal kerneopgaverne anvendes til at sætte mål for opgaveløsningen og til at måle progression. Det fremgår, at Glostrup Kommune har arbejdet med disse to kerneopgaver siden foråret 2014, og at direktionen har valgt at fastholde kerneopgaverne i 2016 på baggrund af en opfølgning på de tidligere strategiplaner. Denne viste, at der fortsat var udfordringer med at konkretisere, hvad det vil sige at arbejde tværfagligt, at arbejde ud fra et borgerperspektiv samt at vurdere om kerneopgaverne har det godt. Det fremgår, at disse temaer har været dagsordensat på ledersamlinger for at klæde lederne bedre på i arbejdet med kerneopgaverne. Opfølgningen på Glostrup Kommunes kerneopgaver foretages ved de såkaldte selvangivelser, som hvert år udarbejdes i hvert center samt igennem aftalestyringen, hvor kerneopgaverne er udmøntet i konkrete indsatser. Aftalestyringen fra 2016 er det administrative styringsdokument, der er udarbejdet for Center for 11/63

12 Familie og Forebyggelse (CFF). Her fremgår det, at aftalestyringen er båret af princippet om central styring og decentral ledelse. Styringsaftalen er videre defineret som et strategisk dialogog koordineringsværktøj, der tjener til afstemning af forventninger mellem direktion og centerchefer. Målene i aftalen er flerårige. Formålet med aftalestyringen er at omsætte de politiske mål og krav til konkrete mål og indsatser i de enkelte centre og på tværs af kommunen. I aftalestyringen er samlet alle de tværgående indsatser, som etableres mellem de forskellige centre samt de centerspecifikke indsatser, som kun vedrører det enkelte center. Af tværgående indsatser nævnes blandt andet at den tidlige, opsporende indsats skal styrkes, og at der skal iværksættes bestemte tiltag for at sænke kriminaliteten. Af centerspecifikke indsatser er blandt andet beskrevet, at der i CFF skal arbejdes med at skabe partnerskaber og samarbejde på tværs, at anbringelsesområdet skal opkvalificeres, og at der skal ske et løft af kvaliteten på det specialiserede børneområde. Af øvrige strategier har Glostrup Kommune udarbejdet en ungestrategi, som blev politisk vedtaget i januar Ungestrategien handler om, hvordan Glostrup Kommune vil sikre, at unge fastholdes i uddannelse og beskæftigelse. Strategien er blevet til på baggrund af, at kommunalbestyrelsen nedsatte et 17, stk. 4-udvalg med 16 medlemmer, som udarbejdede strategien. Udvalget bestod af repræsentanter fra virksomheder, ungdomsuddannelser, kommunens ungdomsråd, UU Vestegnen, politikere og embedsmænd. I Ungestrategien skitseres fem resultatmål for indsatsen og fire temaer, der rammesætter ungeindsatsen fremover. Under hvert tema er der beskrevet en række indsatser, som skal iværksættes, ligesom der bliver udarbejdet en handleplan for hvert af temaerne, der konkretiserer, hvordan indsatsen skal realiseres. Det fremgår af aftalestyringen, at ungestrategien skal implementeres i Der er desuden udarbejdet en skolepolitik Det gode skoleliv fra marts 2013 samt en strategi for arbejdet med de 0-6 årige i Begge er politisk vedtagne. Herudover er der udarbejdet en inklusionsstrategi, en it-strategi, en frivillighedsstrategi samt en digitaliseringsstrategi. Endeligt er der udarbejdet en handleplan for den sammenhængende kriminalpræventive indsats, kaldet KRIM planen. Det fremgår af aftalestyringen, at der for disse politikker og strategier er fastsat konkrete initiativer, der skal understøtte implementeringen og forankringen heraf. Kommunen har siden 2011 udarbejdet et serviceniveau, som er et samlet katalog over Glostrup Kommunes serviceniveau for den støtte, der kan gives til børn og unge. Det gældende serviceniveau for 2016 er vedtaget i december Kataloget indeholder en beskrivelse af formålet med indsatserne, indholdet og målgruppen, ligesom der i serviceniveauet skitseres, hvad der skal ligge af administrative dokumenter, førend en indsats kan bevilges. Serviceniveauerne bliver revurderet én gang årligt, og ændringer bliver vedtaget af Kommunalbestyrelsen. I 2015 er ligeledes udarbejdet arbejdsgangsbeskrivelser for sagsbehandlingen, som beskriver sagsprocessen fra den første henvendelse til opfølgningen på handleplanen. 12/63

13 I forbindelse med Glostrup Kommunes årsregnskab for 2014 havde revisionen bemærkninger til handicapområdet og det specialiserede børneområde, da der blev konstateret en række fejl og mangler i sagsbehandlingen. Som led i genopretningen foretog Administrationen en række tiltag. I sommeren 2015 blev der i Familieafsnittet i Center for Familie og Forebyggelse foretaget en reorganisering. Der blev oprettet en Modtagegruppe for at systematisere håndteringen af underretninger og midlertidigt ansat en konsulent på anbringelsesområdet med henblik på at hjemtage administrationen af området og højne kvaliteten i anbringelserne. I september 2015 vurderede et konsulentfirma efter en sagsgennemgang, at der fortsat var mange fejl og mangler i sagerne, og at de igangsatte tiltag ikke havde haft den ønskede effekt. Administrationen udarbejdede herefter en handleplan som indeholdte tre fokuspunkter: 1. Korrekt/ lovmedholdelig håndtering af underretninger 2. Høj lovmedholdelighed i anbringelsessager 3. Målgruppevurderinger og opfølgning på Handicapområdet Ved hvert fokuspunkt er der fastsat måltal for genopretningen samt en dato for, hvornår målene forventes at kunne realiseres. Myndighedsområdet er opdelt i en modtagegruppe, en indsatsgruppe samt en handicapgruppe. Task Forcens analyse af politik og strategi Glostrup Kommune vurderer i selvevalueringen, at der i nogen grad er et hensigtsmæssigt politisk styringsgrundlag på børne- og ungeområdet. I selvevalueringen uddybes dette ikke yderligere. Det fremgår af interviews med myndighedssagsbehandlerne, at de overordnede styringsdokumenter ikke er kendte, ligesom de heller ikke kender de konkrete mål inden for området udsatte børn og unge. Det fremgår, at det er meget varierende, hvor meget medarbejderne i de øvrige områder kender til de overordnede mål på det specialiserede børneområde. Det fremgår af interviews med sagsbehandlere fra myndighedsområdet og med chefgruppen, at den sammenhængende børnepolitik fra 2006 ikke er kendt. Der tegner sig et uensartet billede af, hvor meget medarbejderne kender til den nye sammenhængende børnepolitik fra Det beskrives af sagsbehandlerne på myndighedsområdet, at nogle ved, at den findes, men at ingen kender det konkrete indhold. Det fremgår dog, af interview med medarbejdere fra leverandørsiden, at medarbejdere og ledere herfra har været inddraget i udarbejdelsen af den nye sammenhængende børnepolitik, og at de interviewede derfor har et godt kendskab til politikkens fokuspunkter. Det fremgår af interview med chefgruppen, at status for den nye sammenhængende børnepolitik er, at den til maj 2016 skal forelægges kommunalbestyrelsen med høringssvar. Det fremgår, at den nye sammenhængende børnepolitik er udarbejdet i et tæt samarbejde mellem centercheferne for 13/63

14 Center for Familie og Forebyggelse (CFF) og Center for Dagtilbud og Skole (CDS). Det beskrives i interviewet, at den nye sammenhængende børnepolitik er blevet til gennem en længere proces med inddragelse af både udsatte familier, politikere samt et tværgående udvalg af ledere og medarbejdere i kommunen. Udgangspunktet for den nye sammenhængende børnepolitik er KL s pejlemærker på forebyggelse, tidlig indsats og sammenhæng på tværs, og at politikken samlet set er et billede på Glostrup Kommunes zone for næste udvikling. Det fremgår på tværs af interviews med myndighedsområdet, foranstaltningstilbuddene, og samarbejdspartnere, at man kender kerneopgaverne mestring og udfoldelse og de tilhørende principper for arbejdet, og at kerneopgaverne også indgår som led i MUS-samtalerne. Det beskrives på tværs af interviews med myndighedssagsbehandlere, leverandører, foranstaltningstilbuddene, leder- og chefgruppe, at det er vurderingen, at kerneopgaverne fungerer som pejlemærker i arbejdet for alle grupper. Det fremgår af interviews med ledergruppen, at der i Familieafsnittet på flere områder er fokus på at rette op på sagsbehandlingsområdet i forbindelse med revisionens bemærkninger til kvaliteten i sagsbehandlingen. Modtagegruppen arbejder på at få etableret en fast struktur for håndteringen af underretninger, sagsbehandlerne i Indsatsgruppen har fokus på at få opdateret sager, ligesom projektlederen foretager analyser og følger op på, at Familieafsnittet kan leve op til de aftalte måltal, som skal afrapporteres i sommeren Det er Task Forcens vurdering, at Glostrup Kommune har udarbejdet relevante politikker og overordnede styringsdokumenter for arbejdet med udsatte børn og unge. Det er Task Forcens vurdering, at der er en hensigtsmæssig struktur for arbejdet med kommunens kerneopgaver, da opgaverne konkretiseres og bliver sat i system gennem de tværgående og centerspecifikke aftaler. Task Forcen konstaterer, at der i Familieafsnittet har været fokus på genopretning og oprydning i sagerne i højere grad end på omsætning af strategier og politikker. Task Forcen vurderer på trods af den målrettede indsats, at Glostrup Kommune har udfordringer i forhold til at sikre et overordnet styringsmæssigt fokus på det specialiserede børneområde. Da de sammenhængende børnepolitikker ikke er implementeret kan det vanskeliggøre en sammenhængende plan for området udsatte børn og unge. Task Forcen bemærker, at der i kommunen er forskellig måde at fastsætte mål for indsatserne, og at styringsdokumenterne på børneområdet i mindre grad end for eksempel Ungestrategien beskriver, hvordan der skal arbejdes videre, og hvad der er succeskriterier for de enkelte indsatser. Det kan betyde, at det kan være vanskeligt systematisk at følge op på området. Task Forcen bemærker dog, at visse af de centrale styringsdokumenter er så nye, at implementeringen af disse stadigvæk forestår. 14/63

15 Styrker Styringsdokumenterne er velbeskrevne Der er i nogen grad sammenhæng mellem de overordnede styringsdokumenter Glostrup Kommune har iværksat en række initiativer, der skal imødekomme de udfordringer, der er identificeret i kommunen Udfordringer Den sammenhængende børnepolitik fra 2016 er ikke implementeret Det er ikke beskrevet eller kendt blandt medarbejderne, hvad sammenhængen mellem de overordnede målsætninger og sagsbehandlingen er Der følges ikke systematisk op på om målsætningerne nås Task Forcens anbefaler, at Glostrup Kommune: Har fokus på, at målsætningerne omsættes i praksis, herunder sikrer, at medarbejderne kender til målene og hvordan de kan nås Har fokus på, hvordan der kan sikres sammenhæng mellem de overordnede målsætninger og sagsbehandlingen Har fokus på, at følge systematisk op på om målene nås 3.2 Tidlig indsats Task Forcen fokuserer under dette tema på, hvorvidt kommunen har en skriftlig strategi for arbejdet med den tidlige indsats. Vurderingerne bygger bl.a. på, om strategien indgår i den sammenhængende børnepolitik eller findes på anden vis, og om kommunens organisering understøtter en tidlig opsporing og indsats. Herudover vurderes det, om kommunen har metoder og redskaber til at opspore sårbare børn og unge, om der er beskrevne indsatser for en tidlig indsats, om strategi, metoder og indsats er kendt i almenområdet og anvendes i praksis, samt om kommunen følger op på sit arbejde med tidlig indsats. Præsentation af Glostrup Kommunes tidlig indsats Glostrup Kommune har ikke en sammenhængende strategi for arbejdet med den tidlige indsats, men det fremgår af forskellige styringsdokumenter, at der skal være fokus på den opsporende og 15/63

16 tidlige indsats i arbejdet med kommunens udsatte børn og unge. Det fremgår af den nye sammenhængende børnepolitik fra 2016, at tidlig indsats er ét af fire fokusområder, der skal bidrage til at nå de overordnede mål i politikken. Det fremgår, at Handleguiden er det redskab, der skal benyttes af medarbejderne i kommunen til at identificere tegn og signaler på begyndende mistrivsel eller overgreb hos børn og unge. Handleguiden består af forskellige værktøjer til professionelle til at genkende og måle tegn på mistrivsel, ligesom den indeholder information om, hvordan og hvor man skal henvende sig, når der opstår bekymring for et barn eller ung. Handleguiden er elektronisk og kan tilgås fra bl.a. internettet og Globen, som er kommunens intranet. Handleguiden består af fem redskaber: 1) Trivselsguiden, 2) Tegn på seksuelle overgreb, 3) Tegn på vold og 4) Børnelinealen samt 5) Godt at vide. Sidstnævnte indeholder skabeloner, retningslinjer og relevante links. Hvert redskab er opdelt i tre positioner; grøn, gul og rød, der indikerer grad af bekymring. Under hver position kan man klikke frem, i hvilket område man er ansat og barnets alder. Endvidere er der til hver liste knyttet en række refleksions- og dialogspørgsmål. Ved anvendelse af Børnelinealen er det desuden muligt at klikke sig ind på bekymringsskalaen og herigennem blive præsenteret for, hvilke samarbejdsfora der benyttes og hvilke centrale samarbejdspartnere, der er, samt en guide til, hvilke konkrete handlinger, der kan eller skal foretages alt efter, hvor bekymringen befinder sig på linealen. Glostrup Kommune har desuden udarbejdet en beredskabsplan til håndtering af vold eller seksuelle overgreb mod børn og unge. Det fremgår af styringsaftalen, at Handleguiden skal implementeres, og det beskrives blandt andet derudover, at der på tværs af hele 0-18 års området skal etableres formålsbestemte netværk. De formålsbestemte netværk beskrives ikke yderligere, men det fremgår, at der skal skabes en fælles kultur for afholdelse af netværksmøder med deltagelse af familier, hvor og når det er relevant. Glostrup Kommune oprettede i 2015 Modtagegruppen, som en central modtageenhed for nye sager i Familieafsnittet. Modtagegruppen består af to socialrådgivere, en administrativ medarbejder samt den faglige koordinator. Modtagegruppen har blandt andet til opgave at håndtere opstart af nye sager samt visitere til forebyggende foranstaltninger jf. servicelovens 11. Modtagegruppen kan, efter samråd med funktionsleder, beslutte forebyggende tiltag efter 11 samt misbrugsbehandling, støtte til efterskole og psykologbehandling. Modtagegruppen udarbejder en skriftlig afgørelse, som sendes til borgeren med klagevejledning. Modtagegruppen kan også opfordre familier til at kontakte Ejbyhus, som er Glostrup Kommunes familiehus. Den tidlige indsats efter 11 er ikke indarbejdet i kommunens katalog over serviceniveau. Modtagegruppen har desuden til opgave at deltage i en række forskellige tværfaglige netværksfora i forbindelse med den tidlige indsats. Dette indebærer deltagelse i tværfagligt dialogforum, som er 16/63

17 et mødeforum for fagpersoner på 0-6 års området, hvor der ydes tværfaglig sparring, når der er bekymring for et barn. Ved møderne er det muligt at drøfte konkrete problemstillinger, når forældrene har givet samtykke. I modsat fald kan problemstillinger drøftes anonymt og mere generelt. Der er i marts 2016 blevet udarbejdet en ny struktur og retningslinjer for disse møder. Et nyt element er, at der er blevet oprettet to rejsehold med fast deltagelse af bestemte fagpersoner, som er socialrådgiver, psykolog, sundhedsplejerske, pædagogisk vejleder og pædagog. Herudover kan tale-hørekonsulent og tandplejen deltage ad hoc. Det beskrives ikke yderligere, hvordan rejseholdet skal arbejde. Møderne finder sted på daginstitutionerne. På skolerne er der i sommeren 2015 oprettet kompetencecentre på alle fire afdelinger af Glostrup Skole, der drøfter forebyggende tiltag i skoleregi. Hvis der over tid fortsat er bekymring for et barn indkaldes til et netværksmøde, hvor blandt andet sagsbehandler kan inddrages. Forældre er altid med til dette møde. Leder i Familieafsnittet eller faglig koordinator deltager desuden hver 14. dag i Samordningsmøder med politi, Glostrup Skole, SSP og Varmeværket, som er de socialpædagogiske gademedarbejdere. Relevant information formidles efterfølgende til den konkrete sagsbehandler. Mødet skal sikre en tidlig, koordineret indsats i forbindelse med børn og unge, der er kriminalitetstruet. Endvidere kan sagsbehandlere fra Modtagegruppen indkaldes til deltagelse i forbyggende møder ad hoc i flere øvrige sammenhænge for eksempel på voksenområdet. Task Forcens analyse af tidlig indsats Af selvevalueringen fremgår det, at Glostrup Kommune samlet set vurderer, at kommunen i nogen grad lykkes med opsporing og tidlig indsats. Det fremgår på tværs af interviews med medarbejdere i almenområdet, myndighedsområdet samt foranstaltningstilbuddene, at de overordnede målsætninger om en øget tidlig indsats og tværgående arbejde er kendte. Det beskrives af medarbejdere i almenområdet, at der har været et øget fokus på opsporing og tidlig indsats i de seneste år, og at det har haft betydning for måden medarbejdere i almenområdet ser deres rolle i den tidlige indsats, herunder at almenområdet er blevet bedre til at indhente samtykke fra forældrene til at drøfte barnets problematikker som led i den tidlige indsats. Det beskrives, at almenområdet i dag forsøger at løse problemerne, når de opstår. Det fremgår af interviews med medarbejdere i almenområdet og repræsentanter for foranstaltningstilbuddene, at Handleguiden er kendt og anvendes som et fælles redskab til at vurdere, hvorvidt der er grund til bekymring for et barn. Handleguiden vurderes af almenområdet som et brugbart redskab, selvom det påpeges, at guiden ikke kan stå alene, men skal suppleres med faglig sparring. Det fremgår af interviews med sagsbehandlere fra Modtagegruppen og Indsatsgruppen, at Handleguiden er kendt, men ikke anvendes i myndighedsområdet som fælles 17/63

18 redskab til at vurdere graden af bekymring i en sag. Det problematiseres fra almenområdet, at der fra de enkelte sagsbehandlere fra myndighedsområdet kan være forskellige vurderinger af, hvor stor bekymringen er, og hvorvidt der skal fremsendes en underretning. Medarbejdere fra almenområdet giver udtryk for en forskelligartet vurdering af samarbejdet ved de tværfaglige dialogmøder. Det beskrives, at de nye dialogfora på 0-6 års området endnu ikke er implementeret, og at det har været personafhængigt, hvorvidt samarbejdet har fungeret godt. I nogle tilfælde har formålet med møderne været uklare, mens det i andre tilfælde har været kendetegnende, at sagsbehandleren ikke har deltaget i møderne. Det fremgår, at en del af udfordringerne har været, at det ikke har været tydeligt, hvilken rolle sagsbehandleren har haft i det forebyggende arbejde. Det fremgår ligeledes på tværs af interviews med medarbejdere fra almenområdet, foranstaltningstilbud og samarbejdspartnerne, at samarbejdet med myndighedsområdet er blevet bedre med oprettelsen af Modtagegruppen. Der gives generelt udtryk for, at myndighedsområdet ønskes at komme endnu tættere på i det tidlige, opsporende arbejde. Der peges fra almenområdet og foranstaltningstilbuddene på, at der overordnet set ikke sker en tværfaglig koordinering af den tidlige indsats ud over de etablerede fora for samarbejde. Det fremgår, at der bliver arbejdet tidligt forebyggende på den enkelte institution, men at der ikke koordineres en sammenhængende indsats på tværs af almenområdet. Det problematiseres af repræsentanter for foranstaltningstilbuddene, at det fra centerledelsen er meldt ud, at alle fagpersoner, der ser et behov for, at der afholdes et netværksmøde, også er ansvarlig for at indkalde til mødet. Det fremgår, at der savnes retningslinjer for, hvordan rollefordeling og ansvar er ved disse møder. Manglende retningslinjer herom kan betyde, at hensigten med møderne ikke imødekommes, og ingen tager ansvar for den tværfaglige koordinering. Ud over de forskellige tværfaglige fora er der i Glostrup Kommune iværksat en række initiativer, der kan bidrage til at styrke den tidlige koordinerende indsats. Der er blandt andet indført tidligere overgangsmøder 1,5 år før skolestart, som supplerer de etablerede skolestartsmøder. Varmeværket har indført en rejsefællefunktion, hvor gademedarbejderen følger den unge i de tværfaglige sammenhænge. Der er, forankret i Jobcenter, projekt Koordinerende sagsbehandler, der handler om at sikre, at der i udvalgte sager på tværs af forvaltninger koordineres hensigtsmæssigt mellem centre og dermed også mellem børne- og ungeområdet og voksenområdet. De forskellige initiativer beskrives på tværs af interviewene som relevante og understøttende for den tidlige indsats. Det fremgår, at der ikke systematisk bliver fulgt op på netværksmøderne på 0-6 års området og netværksmøderne opstået ad hoc. Det fremgår af interview med ledergruppen, at der for nyligt er oprettet tre formålsbestemte ledernetværk, der forventeligt skal evaluere de tværfaglige mødefora, men at mødedatoerne ikke er fastsat endnu. Endvidere er det forventningen, at projektet Den koordinerende sagsbehandler på sigt kan bidrage til konkrete bud på, hvordan alle 18/63

19 typer af tværfagligt samarbejde i kommunen kan forbedres. Task Forcen bemærker, at det er positivt, der i Glostrup Kommune arbejdes med at systematisere og etablere de nye tværfaglige mødeformer, der kan understøtte en tidlig og koordineret indsats. Det er dog samtidig Task Forcens vurdering, at det kan være uhensigtsmæssigt, at der til netværksmøder, der opstår mere ad hoc, ikke findes klare beskrivelser af rollefordelingen ved disse møder, ligesom der er uklare forventninger til disse møder. Dette kan medføre en risiko for, at møderne ikke bliver afholdt, og at den tidlige indsats derfor ikke koordineres effektivt. Vedrørende 11 stk. 3, fremgår det af interviews med medarbejdere i almenområdet, at der er en vis usikkerhed over, hvem der kan visitere til rådgivningssamtaler i Ejbyhus. Det fremgår videre, at der ikke er klarhed over, hvor forskellen er mellem samtaler givet efter 11, stk. 2 og stk. 3, ligesom der er varierende opfattelser af, hvor mange rådgivningssamtaler, der kan tilbydes i den forebyggende indsats. Det fremgår, at ledelsen i Familieafsnittet har opmærksomhed på, at der mangler beskrivelser af, hvilke ydelser, der kan gives efter 11, da der arbejdes med at inkludere 11 i kataloget over næste års serviceniveau. Det fremgår af interview med sagsbehandlere i Modtagegruppen, at visitationen til at beslutte ydelser efter 11 stk. 3 sker på baggrund af daglige statusmøder, hvor modtageteamet deltager med den faglige koordinator og i fællesskab foretager en faglig vurdering af sagen. Denne vurdering skrives i en mail, som sendes til lederen af Ejbyhus. Det fremgår, at der i Modtagegruppen er praksis for at følge op på sager, efter de er visiteret til en ydelse efter 11 stk. 3. Her lukkes sager med en lille bekymring, mens der ved lidt større bekymringer er praksis for, at lade sagen forblive åben for at sikre en opfølgning på indsatsen. Denne vurdering foretages af den enkelte sagsbehandler i Modtagegruppen. At der som hovedregel sker en opfølgning på 11 stk. 3 bekræftes af lederen af Ejbyhus. Det oplyses, at Ejbyhus som udgangspunkt altid giver Modtagegruppen en tilbagemelding, når ydelsen er bestilt fra myndighedsområdet. Task Forcen bemærker, det er positivt, at der følges op på indsatser efter 11, stk. 3. Task Forcen bemærker dog, at det i retningslinjerne for 11 fremgår, at Modtagegruppen skal træffe afgørelse i sager efter 11. stk. 3. Task Forcen præciserer, at der i disse sager ikke er tale om en afgørelse, men alene et tilbud. Dette betyder, at borgeren dermed heller ikke har klageadgang. Styrker Der er iværksat relevante initiativer og der er fokus på tidlig opsporing Handleguiden er tilgængelig og anvendes i almenområdet og hos foranstaltningstilbuddene Der er fokus på den tidlige, forebyggende indsats i almenområdet 19/63

20 Udfordringer Der mangler koordinering af de tidlige forebyggende tiltag Den nye struktur for de tværfaglige mødefora er ikke implementeret Der mangler klare beskrivelser af rollefordeling og formål med netværksmøder opstået ad hoc Der følges ikke systematisk op på tværfaglige netværksmøder på 0-6 års området og netværksmøder opstået ad hoc Der er ikke udarbejdet klare kriterier i forhold til anvendelsen af 11, stk. 3 Task Forcens anbefaler, at Glostrup Kommune: Følger løbende op på retningslinjer og om den tidlige indsats fører til de ønskede resultater Sikrer at kriterierne for anvendelsen af 11, stk. 3 følges 3.3 Underretninger Task Forcen fokuserer under dette tema på, hvorvidt kommunen har en skriftlig strategi for arbejdet med underretninger, herunder hvordan der følges op på underretninger. Vurderingerne bygger på om kommunen har retningslinjer for håndtering af underretninger, og om retningslinjerne er formidlet og kendt blandt de relevante fagpersoner i organisationen. Det vurderes også, om kommunen har redskaber/blanketter til at håndtere underretninger, og om disse anvendes i praksis. Præsentation af Glostrup Kommunes arbejde med underretninger Der har i Glostrup Kommune været politisk fokus på arbejdet med underretninger i forbindelse med revisionsbemærkningerne. Administrationen har som tidligere nævnt udarbejdet en samlet handleplan for genopretningen og fastsat måltal for underretninger, der skal forelægges det politiske niveau i sommeren I beskrivelsen af Modtagegruppens opgaver og kompetencer fra 2015 samt i arbejdsgangsbeskrivelserne ligeledes fra 2015 fremgår det, at når Familieafsnittet får en henvendelse, går den først til den administrative sagsbehandler. Denne afklarer, om der er tale om en ny sag eller en eksisterende sag, udsender kvittering for modtagelse af underretningen, ligesom den administrative sagsbehandler opretter sagen i DUBU. Er der tale om en eksisterende sag, 20/63

21 tilknyttes dokumentet i DUBU, og sagen fordeles til den faglige koordinator. Sagsbehandler i Modtagegruppen håndterer og vurderer alle nye henvendelser og underretninger, hvor der ikke er foranstaltninger. Der laves en plan for det videre forløb, forældrene orienteres, og der afholdes evt. en samtale. Det er beskrevet i Modtagegruppens opgaver og kompetencer, at Modtagegruppen vurderer alle underretninger indenfor 24 timer. Der er ikke retningslinjer for genvurdering ved modtagelse af underretninger i sager, hvor der er iværksat en foranstaltning, jf. servicelovens 155a, den såkaldte second opinion. Vurderes det af Modtagegruppen, at der er behov for en børnefaglig undersøgelse, bliver det beskrevet, at der indstilles til, at der bliver udarbejdet en børnefaglig undersøgelse, hvorefter sagen overgår til Indsatsgruppen. Det fremgår i en fodnote i dokumentet, at sagsbehandleren i Indsatsgruppen efter et møde med barnet eller familien kan beslutte at lukke sagen. Modtagegruppen overgiver sagen i DUBU til den pågældende sagsbehandler i Indsatsgruppen. Modtagegruppen sender brev til forældrene om, at der er indstillet til, at der iværksættes en børnefaglig undersøgelse, og det fremgår af brevet, hvem sagsbehandler i Indsatsgruppen er. Det fremgår så vidt muligt af brevet, hvornår det første møde med den nye sagsbehandler skal finde sted. Som del af den elektroniske handleguide er et særskilt tema om underretninger. Der er information om underretningspligt, herunder den skærpede underretningspligt ligesom det beskrives, hvornår der er tale om en underretning. Ligeledes kan man finde retningslinjerne for, hvordan der skal underrettes, herunder inddragelse af familien samt beskrivelse af, hvilke oplysninger, der skal fremgå af en underretning. Endvidere findes information om, hvad der sker, når der er blevet underrettet, hvad formålet med en børnefaglig undersøgelse er, ligesom det fremgår, at kommunen anvender ICS som socialfaglig metode. Endelig er der en beskrivelse af, hvad der sker som følge af underretningen, herunder orientering til underretter. I guiden findes to blanketter til underretning. Den ene er målrettet de 0-6 årige og den anden målrettet de 7-18 årige. Task Forcens analyse af underretninger Glostrup Kommune vurderer i selvevalueringen, at de i nogen grad oplever, at de håndterer underretninger hensigtsmæssigt. Det fremgår af interviews i almenområdet og foranstaltningstilbuddene, at retningslinjerne for, hvordan der skal underrettes, er kendte, og som hovedregel også bliver fulgt. I sager, der ikke er akutte, er forældrene blevet orienteret om underretningen og har som oftest også deltaget i et 21/63

22 møde, hvor underretningen er blevet gennemgået. Ligeledes har underretningen inden fremsendelse til myndighed i de fleste tilfælde været til gennemsyn hos en leder. Af interviews med Modtagegruppen bekræftes billedet af, at retningslinjerne for at sende en underretning til myndighed i vid udstrækning overholdes, ligesom det fremgår, at man i myndighedsområdet er opmærksom på at rette uregelmæssigheder. Bliver underretningen for eksempel sendt direkte til sagsbehandler, sender denne den videre til den centrale postkasse. Dog påpeges det af Modtagegruppen, at der i akutsager, hvor der er tale om vold eller seksuelle overgreb oftere sker, at retningslinjerne ikke overholdes. Det beskrives, at medarbejdere i almenområdet og foranstaltningstilbuddene ved, hvordan der skal underrettes, men at det ikke er klart, hvornår der skal underrettes. Funktionslederen fra Familieafsnittet har i efteråret 2015 har været på besøg i skoler og daginstitutioner for at undervise i, hvordan myndighedsområdet arbejder, og hvad der sker, når en sag behandles på myndighedsområdet. Dette fremhæves i interviewet med almenområdet som positivt og særdeles brugbart, da det generelt er oplevelsen, at der er et meget lille kendskab til, hvad der foregår på myndighedssiden. Almenområdet giver udtryk for, at de savner sparring fra myndighed på, hvad der skal til før en underretning vurderes relevant. Det beskrives, at når medarbejdere fra almenområdet har drøftet med en sagsbehandler, om der er grundlag for at underrette, kan de i samme sag få divergerende udmeldinger alt efter, hvilken sagsbehandler, de spørger. At der kan være tale om divergerende faglige vurderinger i myndighed bekræftes i interviews med sagsbehandlere i Modtagegruppen og Indsatsgruppen. Det fremgår, at man internt i Modtagegruppen oplever, at have en nogenlunde fælles forståelse af, hvornår der er grundlag for en underretning, men at Indsatsgruppen ikke altid er enige i de faglige vurderinger, som er foretaget i Modtagelsen. Det fremgår videre, at Børnelinealen ikke anvendes, som redskab til at vurdere graden af bekymring for et barn på myndighedsområdet, selvom den forventes anvendt på almenområdet. Både Modtagegruppen og Indsatsgruppen giver i interviewene udtryk for, at underretningerne fra almenområdet og foranstaltningstilbuddene generelt er meget fortolkende eller for kortfattede og derfor svært anvendelig i det videre arbejde. Det er Task Forcens vurdering, at det er positivt, at Glostrup Kommune har haft fokus på at formidle regler og procedurer for underretninger til medarbejdere og ledere i almenområdet. Task Forcen vurderer, at Glostrup Kommune med fordel kan have fokus på yderligere at styrke samarbejdet mellem Modtagegruppen og almenområdet. Dette med henblik på at sikre, at der opnås en ensartet forståelse af, hvornår en bekymring er så stor, at der skal underrettes, ligesom der med fordel kunne arbejdes med de samme redskaber i risikovurderingen på tværs af almen- og myndighedsområdet. Det fremgår af interview med sagsbehandlerne i Modtagegruppen, at der sjældent modtages 22/63