STATSFORVALTN I NGERNE * e s SS. Statsforvaltningen. Hovedstaden. Resultatkontrakt 2010

Transkript

1 STATSFORVALTN I NGERNE * e s SS ( Statsforvaltningen Hovedstaden Resultatkontrakt 2010

2 Indhold Indhold.2 1. Indledning De regionale statsforvaltninger Statsforvaltningernes organisatoriske tilknytning og opgaver 3 2. Statsforvaltningernes mission og vision 5 3. Mål og resultatkrav i kontraktperioden Inddragelse af borgerne Sagsbehandlingstider Verserende sager/aktivitetsstyring Høj kvalitet i opgaveløsningen God service overfor borgerne og myndigheder Professionel og migruppeorienteret formidling af viden 9 4. Initiativområder Beregning af målopfyldelsesgraden Kontraktperiode, afrapportering og mulighed for genforhandling 13 Bilag 1: Vægtning af resultatkrav Bilag 2: Afrapportering af resultatkrav (angivelse af koder) 15 Bilag 3: Aktivitetsforudsætninger 16 Bilag 4: Budget og økonomiforhold 17 Skemaoversigt 18 2

3 1. Indledning Denne resultatkontrakt gælder for kalenderåret 2010, og er indgået mellem Statsforvaltningen Hovedstaden og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. De overordnede retningslinjer for mål, resultatkrav og initiativområder i resultatkontrakten er fastlagt efter drøftelser mellem Indenrigs- og Sundhedsministeriet og de primære hvervgivende myndigheder samt statsforvaltningsdirektørerne. Resultatkontrakten vedrører primært eksternt rettede mål, men omfatter også in terne forhold, som har væsentlig betydning for statsforvaltningens fremtidige opga vevaretagelse og personale- og organisationsudvikling. Resultatkontrakten er opbygget omkring en fælles vision, strategi og målsætninger, som er gældende for alle 5 statsforvaltninger. Der indgås endvidere direktørkon trakter med de fem statsforvaltningsdirektører. 1.1 De regionale statsforvaltninger De 5 statsforvaltninger, fordelt på 10 lokaliteter, blev etableret pr. 1. januar Formålet med statsforvaltningernes regionale struktur er at sikre en god og tilgæn gelig borgerservice kombineret med effektiv opgavevaretagelse og høj faglig kvali tet. I foråret 2009 blev der afsluttet en analyse af statsforvaltningernes organisation og økonomi samt en analyse af registreringssystemet. Analysens resultater pegede bla. på behovet for forenklinger af registreringssy stemet. Der er derfor igangsat et kodesaneringsprojekt, som med virkning fra 1. januar 2010 forenkler statsforvaltningernes tids- og aktivitetsregistrering. Sanerin gen har i et mindre omfang betydning for beregningen af sagsbehandlingstiden på statsforvaltningernes sagsområder, og på måling af produktion jf. bilag 2. Analysen konkluderede også, at statsforvaltningerne på kort sigt kun kan høste få effektiviseringsgevinster, men at der er et potentiale i øget brug af benchmark, vi densdeling og standardisering. Statsforvaltningerne arbejder derfor med en effekti viseringsplan, som udmønter sig i konkrete projekter. I 2010 vil der blive arbejdet bl.a. med at etablere ensartede sagsgange på nævnsområdet og på bidragsområ det. I efteråret 2009 blev der gennemført en analyse, som har til formål at forberede en systemmodernisering. Arbejdet med systemmodernisering igangsættes primo 2010 og forløber over flere år. I 2010 vil der blive fokuseret på standardisering og kravspecifikation med henblik på at forbedre overgangen til digital sagsbehandling. Endvidere igangsættes en række tiltag, som en del af statsforvaltningernes effekti viseringsplan. 1.2 Statsforvaltni ngernes organisatoriske tilknytning og opgaver De 5 statsforvaltninger hører budgetmæssigt og organisatorisk under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 3

4 Statsforvaltningernes opgaver Statsforvaltningerne varetager opgaven klagesagsbehandling vedrørende det kom munale tilsyn for Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Den væsentligste del af opga verne varetages dog for andre hvervgivere primært Familiestyrelsen, Beskæftige! sesministeriet, Socialministeriet, FødevareErhverv, Integrationsm inisteriet og øko nomi- og Erhvervsministeriet. De hvervgivende myndigheder fastlægger faglige ret ningslinjer for de opgaver, som statsforvaltningerne varetager for dem. Statsforva!tningerne opgaveportefølje spænder derfor også vidt. Statsforvaltningen behandler bla. sager om opløsning af ægteskab, forældremyndighed, samvær og bopæl, bidragssager, faderskabssager, værgemi, adoption, indfødsret, navneæn dringer og udstedelse af registreringsbeviser til EU borgere. Statsforvaltningen er sekretariat for flere rd og nævn b!.a. Det Sociale Nævn, Be skæftigelsesankenævnet, Det Psykiatriske Patientklagenævn, de regionale udvik lingsrd samt jordbrugskommissionerne. Endelig varetager statsforvaltningerne det kommunale tilsyn og byggesager. Oplysninger om statsforvaltningerne kan findes p hvor der er en præsentation af organisation, opgaver samt de konkrete sagsomrder mv. 4

5 2. Statsforvaltningernes mission og vision Statsforvaltningens mission er fastlagt som: Statsforvaltningen skal give borgere og samfund størst mulig værdi inden for de givne rammer. Missionen opfyldes løbende gennem ydelser til borgerne og myndigheder og gennem erfaringsopsamling, udviklings- og informationsvirksomhed Mission og vision Missionen skal opfyldes gennem følgende visioner: god service til borgere, myndigheder mv. inddragelse af borgeren for at opnå holdbare løsninger korrekte og forsteiige afgørelser korte sagsbehandlingstider god faglig kvalitet i opgavevaretagelsen produktiv og effektiv opgavevaretagelse erfaringsopsamling, vidensdeling og -formidling en attraktiv og udviklende arbejdsplads Med udgangspunkt i mission og vision er der formuleret 6 målsætninger og 23 kon krete resultatkrav for

6 3. MI og resultatkrav i kontraktperioden MI og visioner for statsforvaltningerne udmøntes i 6 målsætninger og dertil miba re resultatkrav. Hovedparten af resultatkravene er knyttet til den direkte produkti on udtrykt ved krav om sagsbehandlingstider. De øvrige resultatkrav afspejler krav til service, kvalitet og formidling. Statsforvalt ningerne skal endvidere arbejde med at udvikle organisationen og sikre statsfor vaitningerne som attraktive og udviklende arbejdspladser. 3.1 Inddragelse af borgerne Borgerne skal inddrages i at sikre holdbare løsninger ved deltagelse i mø der om tvistsager på det familieretslige område. Der indkaldes til og afhol des møde indenfor fastsatte tidsfrister. Skema I. Fristmål, procentandel af sager, som skal opfylde målsætningen R I tvistsagerne om forældremyndighed, bo pæl eller samvær skal ansøgerne være til budt møde afholdt mellem 25 og 35 dage ef ter ansøgningens modtagelse. 1 Sager om forældremyndighed og bopæl, 82, hvor partnerne er uenige ved fremsendelse af sagen til statsforvaltningerne, skal afslut tes i statsforvaltningerne. Tvister om forældremyndighed, bopæl og samvær er belastende både for børn og forældre. Det er derfor vigtigt, at parterne hurtigt indkaldes til vejledningsmøde i statsforvaltningen. Målet for tilbudt møde er fast sat fleksibelt, så proceduren i tilknytning til indkaldelsen kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde. I 2009 var målet 30 dage. Der er ikke fastsat særlige mål for tilbud om rådgivning og konfliktmæg ung, idet disse tultag forudsættes at ske så hurtigt som muligt og under hensyntagen til parterne i den kon krete sag. 3.2 Sagsbehandlingstider Statsforvaltningen varetager mange forskellige typer af sager, og derfor opstilles der alene konkrete resultatkrav for sagsbehandlingstider p udvalgte områder. De udvalgte sagstyper omfatter som udgangspunkt hovedomrderne inden for stats forvaitningens opgavevaretagelse. Resultatkravene er fastsat i samarbejde med hvervgiverne. Mledefinitioner for alle resultatkrav fremg& af bilag 2. Korte sagsbehandlingstider skal tilstræbes. På udvalgte sagsområder fast sættes derfor krav til den gennemsnitlige sagsbehandlingstid. 6

7 Skema 2 Gennemsnitlige sagsbehandlingstider (antal uger) 1 R Det familieretlige område Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 5, for opnåelse afløsning i sager om separa tion og skilsmisse. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 8, sager vedrørende fastsættelse af børnebidrag Det personretslige område Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 9,4 ii fase 1 adoptionssager 2 Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 15, fase 3 adoptionssager Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 5, på værgemålsager Udlændingeområ det Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2, sager vedrørende udstedelse af registre ringsbevis Det Kommunale Tilsyn Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid 15, for alle sager vedr, kommunalt tilsyn Det socialretlige område Minimum andel af nævnsafgørelser for de 40,5 pct. 35 pct. 35 pct. 35 pct. to nævn under ét Gennemsnithge sagsbehandlingstider måles år til dato. 2 Det forudsættes, at der er en væsentlig kortere sagsbehandlingstid i sager, hvor der ikke skal indhentes speciallægeerklæring. P udiændingeomrdet måles den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for hele om rådet dog undtaget familiesammenføringer. Statsforvaltningerne afrapporterer p mlopfyldelse hvert kvartal, jf. afsnit 5. I 2010 vil der være fokus p sagsbehandlingstiderne i Det Sociale Nævn og Be skæftigelsesankenævnet. Resultatkravene p dette omr&le opstilles og afrapporte res derfor kvartalsvis. 7

8 Skema 3 Gennemsnitlige sagsbehandlingstider på nævnsområdet (antal uger) 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Den gennemsnitlige sagsbehand lingstid for afgørelser Nævn 1 Det Sociale Den gennemsnitlige sagsbehand lingstid for afgørelser i Beskæftigel sesankenævnet Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for Det Sociale Nævn og Beskæftigelsesankenævnet opgøres kvartalsvis. Ved årets afslutning oplyses den gennemsnitlige sagsbehandlingstid k til dato. For nævnsafgørelser gælder, at formanden for nævnet træffer afgørelser i hvor der ikke er tvivl om afgørelsen, dog minimum 35 pct. sager, 3.3 Verserende sager/aktivitetsstyring Det er væsentligt, at statsforvaltningens aktivitetsstyring overvåger udviklingen i mængden af verserende sager, dvs, indkomne, men ikke afsluttede sager. Formålet er at sikre, at der ikke sker en ophobning af ikke afsluttede sager, som vil kunne resultere i stigninger i sagsbehandlingstiden. Statsforvaltningerne skal sikre dels, at der ikke sker en ophobning af uafsluttede sager, dels at liggetiden for uafsluttede sager ikke påvirker sagsbehandlingstiden. Der måles bredt på alle sagskategorier inden for familieretten, på nævnsområdet, på jordbrugsområdet samt det kommunale tilsyn. Skema 4 Aktivitetsstyring i Statsforvaltningen Hovedstaden Primo 2010 Ultimo 2010 Familieretsomrdet Det Sociale Nævn Beskæftigelsesankenævnet Jordbrugsområdet Det kommunale tilsyn Der er i 2010 særligt fokus på sagsflowet i sager, som skal afgøres på nævnsområ det. Skema 5 Sagsflow på nævnsområdet Andel af verserende sager til afgørelse i Det Sociale Nævn, og som har en liggetid p mere end 4 måneder m højst udgøre Andel i pct. 10 Andel af verserende sager til afgørelse i Beskæftigelsesankenævnet, og som har en liggetid p mere end 4 måneder m højst udgøre 10 8

9 Det forudsættes aftalen om satspuljen, at statsforvaltningerne samlet gennemfø rer tværfaglige forløb i særligt tunge samværssager i 2010 (og 2011). Stats forvaltningerne skal som minimum afholde et antal møder, som svarer til bevillings fordelingen. Statsforvaltningen Hovedstaden skal i 2010 som minimum afholde 329 tværfaglige møder i særligt tunge samværssager, jf. definitionen som fremgår af orienterings skrivelse fra Familiestyrelsen. Statsforvaltningen skal endvidere afsætte tid til supervision svarende til 3 dage pr. medarbejder. 3.4 Høj kvalitet i opgaveløsningen Statsforvaltningernes arbejdsomrker skal være kendetegnet ved at have et højt fagligt niveau, således det faglige miljø er stærkt og udviklende for den enkelte medarbejder. Høj faglig kvalitet i opgaveløsningen og korrekte afgørelser skal være et kendetegn for statsforvaltningerne Statsforvaltningerne gennemfører i for&et 2010 en kvalitetsmling p sam værssagernes sagsbehandling. Statsforvaltningerne nedsætter en fælles kvalitetsmlingsgruppe. Resultatet forelægges og videresendes til Familie styrelsen senest den 1. oktober God service overfor borgerne og myndigheder God betjening af borgere og myndigheder står i centrum af statsforvalt ningernes produktion. Det gælder både når borgere henvender sig generelt og i den konkrete sagsbehandling. Statsforvaltningernes har, via deres brede opgaveportefølje, en stor berøringsfiade til borgere og myndigheder. 1. september 2009 implementeredes et nyt telefonsystem, som bl.a. indeholder en kø-funktion. Formålet er bl.a., at borgerne ud fra kø-oplysninger en forventning til ventetiden. fr Der gennemføres en brugertilfredshedsundersøgelse af telefonbetjeningen i andet halvår af Retningslinjerne for undersøgelsen udarbejdes i 0SDkredsen, og godkendes af direktørerne. 3.6 Professionel og målgruppeorienteret formidling af viden Statsforvaltningerne skal have en entydig offentlig profil, der sikrer at de opfattes som moderne, professionelle virksomheder 9

10 Statsforvaltningen Hovedstaden gennemfører i løbet af kontraktperioden to praksisundersøgelser for koordinering af praksis med udgangspunkt i en praksisundersøgelse for Det Sociale Nævn og for Beskæftigelsesankenæv net. De to undersøgelser gennemføres efter nærmere aftale med Ankestyrelsen, herunder aftale om plan for undersøgelsens omfang, gennemførelse og formidling af resultater. Succeskriteriet for undersøgelserne er, at de er gennemført, afrapporteret og stillet til rådighed for mlgruppen inden ud gangen af Statsforvaltningen Hovedstaden medvirker til udviklingen af en model for at styrke formidlingen af resultater i samarbejde med Ankestyrelsen og kan efter aftale med Ankestyrelsen deltage i et pilotprojekt om styrket for midling af praksis i forhold til kommunerne. Deltagelse i pilotprojekt om formidling kan træde i stedet for én praksisundersøgelse. Der aftales sær skilte succeskriterier herfor efter aftale med Ankestyrelsen til brug for nærværende kontrakt. I november 2009 relancerede statsforvaltningerne i design og med lokale sider for den enkelte statsforvaltning. et nyt I foråret 2010 gennemføres en brugervenlighedstest af hjemmesiden. Statsforvaltningen Hovedstaden deltager i udvikling af undersøgelsesdesign (Kommunikationsgruppen) og skal p baggrund af testen sikre, at hjemmesiden lever op til migruppens forventninger (lokale sider, sagsomrder). Der fokuseres i 2010 p at tilbyde borgere og andre interessenter mulighed for en højere grad af selvbetjening (f.eks. for mular til mødeafbud, bestilling af publikationer mv.). Statsforvaltningen Hovedstaden leverer input til Kommunikationsgruppen. p Der fokuseres i 2010 p at udvikle og skærpe statsforvaltningernes fælles designlinje, der sikrer at statsforvaltningerne fremstår som moderne, pro fessionelle virksomheder. Linjen udrulles lokalt. Der gennemføres i 2010 et intranetprojekt, der skal optimere brugen af in tranettet og sikre en bedre intern videndeling. Initiativerne vedrørende brugervenlighedstest, udvikling af selvbetjeningsløsning, fælles designlinje og intranet indg& ikke i beregningen af mlopfyldeise. 4. Initativomrder For at sikre, at statsforvaltningerne løbende udvikles og konsolideres organisato risk, opstilles initiativomrder, som er retningsgivende p et længere sigte. Der knyttes ikke resultatkrav til disse initiativer. zo

11 I 2010 skal statsforvaltningerne udarbejde en effektiviseringspian og implementere initiativer, som forenkler og ensretter sagsgangen I Statsforvaltningen Hovedstaden skal der særligt fokuseres p rader: følgende indsatsom P tilsyns, byggelovs- og adoptionsomrdet iværksættes der selvstændige Lea n-projekter Fokus p kønsmainstreaming Der arbejdes videre med den overordnede strategi for Statsforvaltningen Hovedstaden Med Borgeren Centrum 11

12 5. Beregning af mlopfyideisesgraden For at sikre en simpel og overskuelig afrapportering p kontrakten, vil der i forbin delse med afrapporteringen blive beregnet en mlopfyldelsesgrad for hvert enkelt resultatkrav, hvorefter disse delresultater vil indgå i beregningen af en samlet m lopfyldelsesgrad. Vægtningen af de enkelte resultatkrav er vist i bilag 1. For alle resultatkrav gælder, at miopfyldelsesgraden maksimalt kan være 100 pro cent. For resultatkravene vedrørende sagsbehandlingstid og sagsstyring gælder, at m lopfy!delsesgraden er ligefrem proportional med opfyldelsen af kravet. Hvis f.eks. malet for sagsbehandlingstiden er 10 uger, og rsresultatet er 12 uger, s er m lopfyldelsesgraden 80 pct., og hvis rsresultatet er 20 uger eller højere, s er m lopfyldelsesgraden 0 pct.. MIopfyldelsesgraden er 100 pct., hvis rsresultatet er 10 uger eller bedre. For resultatkravene p de øvrige områder, kan de være ikke opfyldt, pbe gyndt, delvist opfyldt og fuldt opfyldt, hvor mlopfyldelsen vil være hhv. 0, 33, 66 og 100 pct.. 12

13 6. Kontraktperiode, afrapportering og mulighed for genforhandling Kontrakten træder i kraft 1. januar 2010 og er gældende i i år. Der afrapporteres kvartalsvist på resultatkontrakten dvs. pr. 31. marts, pr. 30. juni, pr. 30. septem ber samt pr. 31. december. I årsrapporten foretages afrapportering på samtlige mål/resultatkrav samt initiativområder. Genforhandling eller justering af kontrakten kan finde sted ved væsentlige ændringer af det grundlag, hvorpå kontrakten er indgået. Forhandlinger om resultatkontrakten for 2011 indledes i efteråret Der indgås 5 resultatkontrakter, én for hver statsforvaltning. Der indgås samtidig en direktørkontrakt med hver af de fem statsforvaltningsdirektører. København den 2010 Departementschef Kristian Wendelboe Indenrigs- og Sundhedsministeriet Direktør Bente Flindt Sørensen, Statsforvaltningen Hovedstaden 13

14 Bilag 1: Vægtning af resultatkrav 2010 Vægtning af resultatkrav Resultatkrav Resultatkrav vægtet i pct. Inddragelse at borgerne 10 I tvistsagerne om forældremyndighed, bopæl eller samvær skal ansøgerne være 5 tilbudt møde afholdt mellem 25 og 35 dage efter ansøgningens modtagelse. 1 Sager om forældremyndighed og bopæl, hvor partnerne er uenige ved fremsendel- 5 se af sagen til statsforvaltningerne, skal afsluttes i statsforvaltningerne. Korte sagsbehandlingstider 33 Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for opnåelse afløsning i sager om separati- 3 on og skilsmisse Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i sager vedrørende fastsættelse af børnebi- 4 drag Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fase i adoptionssager 3 Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i fase 3 adoptionssager 3 Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i værgemlsager 3 Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i sager vedrørende udstedelse af registre- 3 2 ringsbevis (Udlændingesager) Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sager vedr, kommunalt tilsyn 3 Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for afgørelser i Det Sociale Nævn 4 Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for afgørelser i Beskæftigelsesankenævnet 4 Nævnsandelen er minimum 35 pct. 3 Verserende sager 27 Familieomrdet 3 Det Sociale Nævn 3 Beskæftigelsesankenævn 3 Jordbrugsomrdet 3 Det Kommunale Tilsyn 3 Liggetid for verserende sager, Det Sociale Nævn 4 Liggetid for verserende sager, Beskæftigelsesankenævnet 4 Afholdelse af tværfaglige møder i tunge samværssager 3 Kvalitet i opgaveløsningen 10 Kvalitetsmling vedr. samværsssagernes behandling 10 Service overfor borgerne og myndigheder 10 Gennemførelse af brugerundersøgelse af telefonbetjeningen 10 Formidling at viden 10 Gennemførsel af praksisundersøgelser 10 I alt Resultatkravet er opfyldt, nr der er indkaldt til møde inden 35 dage. 2 Kontrolsager og sager vedrørende familiesammenføringer ndg& ikke i beregning af sagsbehand lingstider. Mlopfy!delse beregnes ved årets afslutning. 14

15 Bilag 2 Afrapportering af resultatkrav (angivelse af koder) For resultatkravene vedrørende mlsætningerne 1,2 og 3 gælder, at mlopfyldel sesgraden er ligefrem proportional med opfyldelsen af kravet. Hvis f.eks. målet for sagsbehandlingstiden er 10 uger, og rsresultatet er 12 uger, er mlopfyldelses graden 80 pct., og hvis rsresultatet er 20 uger eller højere, s er mlopfyldelses graden 0 pct.. Målopfyldelsesgraden er 100 pct., hvis er 10 uger eller bedre. s rsresultatet Målingen foretages ved hjælp af de koder, som angivet i nedenstående tabel: Koder til rapportering af resultatkrav Resultatkrav Koder Inddragelse af borgerne I tvistsagerne om forældremyndighed, bopæl eller samvær skal ansø *100/ gerne være tilbudt møde afholdt mellem 25 og 35 dage efter ansøg- ( ) ningens modtagelse. 1 Sager om forældremyndighed og bopæl, hvor partnerne er uenige ved (197011/117???)*100 fremsendelse af sagen til statsforvaltningerne, skal afsluttes i statsfor valtningerne. Korte sagsbehandlingstider Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for opnåelse afløsning i sager 11200?11201?/11202? om separation og skilsmisse Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i sager vedrørende fastsættel- 1130?? se af børnebidrag Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i fase i adoptionssager 21202? Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i fase 3 adoptionssager 21203? Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i værgemlsager 232??? Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i sager vedrørende udstedelse 2520?? af registreringsbevis (udlændingesager) Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sager vedr, kommunalt til- 613??? syn Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for afgørelser i Det Sociale 5? Nævn Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for afgørelser i øeskæftigel- 4? sesankenævnet Nævnsandelen er minimum 35 pct. Formandsafgørelser/4?+5? For øvrige resultater gælder, at de kan være ikke opfyldt, påbegyndt, delvist opfyldt og fuldt opfyldt. Mlopfyldelsen vil således være hhv. 0, 33, 66 og 100 pct.. Målopfyldelse: Fuldt opfyldt Delvist opfyldt På vej Ikke opfyldt 100 pct. 66 pct. 33 pct. 0 15

16 Bilag 3: Aktivitetsforudsætninger Aktivitetsforudsætninger målt med 2010 koder 2010 Familieret Personret (adoption, navne, værgemål mv.) Udlændingesager Jordbrugsområdet Det Sociale Nævn Beskæftigelsesan kenævnet Det Kommunale Til syn I efteråret 2009 er der gennemført en sanering af statsforvaltningernes tids- og ak tivitetsregistreringskoder. Det betyder, at antallet af aktivitetskoder er reduceret væsentligt og at de aktivitetskoder, som har angivet særlige sagsskridt er fjernet fra registreringssystemet. Konsekvensen heraf er, at antallet af mjte aktiviteter vil falde i Dette vil være særligt markant p det familieretlige område. r. forhold til tidligere Den nye kodelogik betyder omvendt, at registreringen let af afgørelser p de enkelte sagsomrder. højere grad afspejler antal Tabellen angiver aktiviteten i 2009 og forventningen til aktiviteten i 2010 p de for skellige sagsomrder. Med henblik p sammenligning angives aktiviteten i 2009 oversat til 2010 kodesystemet. Særligt for nævnsområdet Statsforvaltningerne er tilført 22 mio. kr. i 2010 med henblik p at fastholde aktivi teten p det familieretlige område og p nævnsomrdet jf. aftale om finansloven for Dette indebærer, at aktivitetsniveauet for Statsforvaltningen Hovedstaden i Det So ciale Nævn som minimum skal opretholdes p aktiviteter og for Beskæftigel sesankenævnet p aktiviteter, jf. tabel i bilag 3. Som en del af statsforvaltningernes effektiviseringspian igangsættes der i foråret 2010 et fælles projekt med henblik p at harmonere sagsgangene p tværs af statsforvaltningerne p nævnsomrdet. Projektet tager afsæt i best practise. Statsforvaltningen skal tilstræbe at fastholde produktiviteten i

17 Bilag 4 Budget og økonomiforhold Statsforvaltningerne har bevliingsmæssig status som statsvirksomhed og er kan traktperioden underkastet de generelle bevillingsregler for statsvirksomheder samt finanslovens bevillingsforudsætninger. Statsforvaltningernes overordnede økonomi fremgår af finansloven for Finanslov Mio. kr Nettoudgiftsbevilling 495,3 449,8 430,4 422,0 - indtægt 0,4 0,4 0,4 0,4 - udgift 495,7 450,2 430,8 422,4 Årets resultat Fordelt p hovedomrder forventes omkostningerne for 2010 at fordele sig som vist i nedenstående tabel. Opdelingen angiver statsforvaltningens foreløbige overvejel ser og er ikke bindende for statsforvaltningens virksomhed i Statsforvaltningen Hovedstaden, fordeling af omkostninger i procent Formål Hjælpefunktioner og generel ledelse 34 pct. Familieret 33 pct. Personret og udlændingesager 12 pct. Jo rd b ru g som rådet 0,25 pct. Socialretten (de sociale nævn og beskæftigelsesankenævn) 18 pct. øvrige opgaver 2,75 pct. I alt 100 pct. 17

18