Frisk luft til kyllingerne. - måling af luftkvalitet i slagtekyllingestalde. Camilla Fisker

Transkript

1 Frisk luft til kyllingerne - måling af luftkvalitet i slagtekyllingestalde Camilla Fisker September 7

2 Indholdsfortegnelse Sammendrag... Offentliggørelse... Baggrund... Formål... 3 Definition af luftkvalitet og vurdering af indhold af skadelige stoffer... 3 Udvælgelse af besætninger... 3 Dataindsamling... 3 Databehandling... Fundne resultater... Måling i stald... 5 Måling i stald 3... Måling i stald... 7 Konklusion på målinger... Døgnvariation... Litteratursammenhæng... 9 Effekt på produktionsresultater... 9 Muligheder til forbedring af luftkvaliteten... 9 Erfaring fra Norge... 1 Perspektivering... 1 Detaljer vedr. Dräger x-am Anerkendelser... 1 Referencer

3 Sammendrag Der er foretaget målinger af CO -, NH 3 - og O -niveauet i fire forskellige slagtekyllingestalde, i i alt seks rotationer med måleudstyret Dräger x-am 7. Der er målt i stalde med de tre ventilationsfabrikater; Skov, Turbovent og DACS. Det er valgt at inddrage alle tre systemer, for at gøre registreringerne repræsentative og med en forventet spredning. Datamaterialet er dog ikke så stort, at der kan siges noget om systemerne i forhold til hinanden. Det konkluderes, at der uanset opvarmningssystem og tidspunkt på året, kan være perioder i produktionsforløbet, hvor CO overstiger de anbefalede (og fra 1. januar 1 max. tilladelige) 3. ppm. NH 3 er tilsyneladende intet problem. Desuden konkluderes det, at CO døgnvariationen kan være betydelig, og at dette bør medtages i overvejelserne, når der ønskes en vurdering af niveauet i en stald på et givent tidspunkt. En kontinuerlig måling over et døgn giver et langt mere præcist billede af niveauet end en øjebliksmåling med f.eks. kitagava-rør ("Dräger-rør"). Der lægges op til at inddrage det indkøbte udstyr i fremtidige undersøgelser. Offentliggørelse Udgivelsen af denne rapport offentliggøres i Dansk Slagtefjerkræs nyhedsbrev til slagtekyllingeproducenterne, og hele rapporten lægges på hjemmesiden Baggrund Det omgivende miljø har som helhed stor effekt på slagtekyllingernes effektivitet. Dårlig kvalitet af den omgivende luft har både negativ effekt på kyllingernes velfærd og produktion. I den kommercielle kyllingeproduktion foretages der ikke direkte måling af luftens kvalitet, eller styring efter samme. Minimumsventilationen vil dog ofte sætte igang, inden CO bliver et problem (afhængig af, hvilken strategi der er valgt for fugtstyring og minimumsventilation). Alligevel mangler vi kendskab til, om ophobning af affaldsstoffer volder problemer i de danske produktionssystemer. I de foregående år har danske kyllingeproducenter og rådgivere diskuteret, hvorvidt ophobning af affaldsstoffer i kyllingernes nærmiljø er et problem under danske produktionsforhold. Problemstillingen er især blevet relevant med de aktuelle høje energipriser og de senere års fokus på trædepudeproblematikken, hvor der gøres en ekstra indsats for at holde på varmen i kyllingehusene. I flere produktionssystemer vil det medføre, at der gås på kompromis med minimumsventilationen, hvorved der opstår risiko for en væsentlig forringelse af kyllingernes nærmiljø (primært forøget CO ). Dertil kommer også risikoen for et forringet fysisk arbejdsmiljø for de mennesker, der arbejder i produktionen gennem øget NH 3 -koncentration. CO kommer dels fra kyllingernes udåndingsluft og dels fra omsætningen af det organiske materiale i gødningsmåtten. CO er ca. 7 % tungere end atmosfærisk luft, og er derfor vanskelig at ventilere bort. Samtidig betyder tilstedeværelsen af CO, at ilten nede hos kyllingerne fortrænges. Decideret iltmangel i kyllingehøjde er dog ikke tilfældet. NH 3 dannes især fra gødningsmåtten, når det organiske materiale omsættes under iltfrie forhold. For at sikre optimal luftkvalitet i kyllingehuset har flere producenter forsøgt sig med forskellige udluftningsprocedurer. Dette er gjort ved enten manuelt at sætte ventilationen i gang i en fastsat periode eller vha. automatiske systemer udviklet af ventilationsfirmaerne (herunder f.eks. cycle-time ). Udluftning kan imidlertid skabe problemer, især hvis der er tale om den ukontrollerede manuelle udluftning. Der er risiko for, at kyllingerne klumper sammen, og at den i reglen store temperatursænkning i forbindelse med udluftning belaster kyllingerne. Bliver temperaturen hos kyllingerne for lav, vil det medføre, at en større andel af energien fra foderet går til opretholdelse af normal kropstemperatur frem for til produktion. Derudover kan den lave temperatur være med til at stresse kyllingerne og dermed fremprovokere potentielle sygdomme.

4 For til stadighed at opretholde en effektiv produktion, der tager hensyn til dyr og menneskers velbefindende, er det yderst vigtigt at sikre kyllingens nærmiljø. Derfor ønskes med dette projekt at gennemføre målinger på indholdet af CO, O og NH 3 i slagtekyllingestalde. Projektet vil være med til at fastslå, på hvilket tidspunkt i produktionsperioden og under hvilke forhold problemet opstår. Der vil især blive fokuseret på første leveuge, hvor der forventes at være størst risiko for ophobning af skadelige stoffer (især CO ) i kyllingernes opholdszone. Formål Formålet med denne undersøgelse er at bestemme, om staldluftens indhold af kuldioxid (CO ), ilt (O ) og ammoniak (NH 3 ) i opdrætsperioden af slagtekyllinger ligger på et acceptabelt niveau sammenlignet med de vejledende grænseværdier fra avlsselskaberne. Herunder skal der findes frem til, hvilket tidspunkt i produktionsperioden der kan opstå problemer med luftkvaliteten. Denne viden kan herefter benyttes til planlægning af en ventilationsstrategi, der kompenserer for eventuelle døgnudsving og dermed danne grundlag for optimale produktionsbetingelser. Definition af luftkvalitet og vurdering af indhold af skadelige stoffer I denne undersøgelse vurderes luftkvaliteten ved staldluftens indhold af CO, NH 3 og O målt i kyllingernes nærmiljø. Måleværdierne for CO og NH 3 angives i ppm (=parts per million), mens O - målinger angives i %. Målingerne vurderes i forhold til de vejledende grænser, som er fastsat af avlsselskabet Aviagen. Ved projektperiodens start (januar ) var et forslag om grænseværdier stadig til drøftelse i EU (Kommissionens forslag til Rådets Direktiv om minimumsforskrifter til beskyttelse af slagtekyllinger (5/99)). Forslaget blev imidlertid ikke vedtaget, men er erstattet af "Rådets Direktiv 7/3/EF af. juni 7 om minimumsforskrifter til beskyttelse af slagtekyllinger". (Kravene i dette rådsdirektiv skal være implementeret senest 1. januar 1). Andre luftbårne partikler såsom støv og mikroorganismer ville desuden være formålstjenstlige til at bedømme luftkvalitet i kyllingehuse. Målinger, hvor disse faktorer indgår, ligger imidlertid uden for dette projekts omfang. Udvælgelse af besætninger Forsøgsværterne blev udvalgt således, at der er målinger fra forskellige typer af ventilationssystemer og desuden under forhold, hvor der er potentiale for at finde dårlig luftkvalitet, dvs. i stalde, hvor varmen tilføres ved direkte afbrænding af olie eller gas i huset. Endelig er målingerne foretaget i efterårs- og vintermånederne. Dataindsamling Der er foretaget seks målinger i perioden september til januar 7 fra i alt fire besætninger. Til måling af luftkvaliteten er valgt apparatet "Dräger x-am 7", med mulighed for at registrere luftens indhold af O, CO og NH 3. Der er foretaget kalibrering, når der har været indikeret behov herfor i apparatets display. Udstyret er så vidt muligt opstillet umiddelbart inden indsætning af kyllinger på dag og fjernet umiddelbart inden slagtning. På forsiden er angivet selve opstillingen af udstyret. Udstyret er placeret under temperatur- og fugtføler i husene. Måleudstyret er sat til at registrere kontinuerligt med logning hvert 1. minut. Det viste sig, at udstyret var meget følsomt for strømafbrydelser, hvilket medførte enkelte "udfald" i registreringerne. Disse udfald er kommenteret under de enkelte måleresultater. 3

5 Databehandling Resultaterne skal vurderes i forhold til de vejledende grænseværdier fra avlsselskabet Aviagen. Grænseværdierne er anført i nedenstående tabel 1. I tabel 1 er tillige skrevet de foreslåde grænseværdier i "Rådets Direktiv 7/3/EF af. juni 7 om minimumsforskrifter til beskyttelse af slagtekyllinger". Tabel 1. Vejledende grænseværdier fra avlsselskabet Aviagen og anførte grænseværdier i "Rådets Direktiv 7/3/EF af. juni 7 om minimumsforskrifter til beskyttelse af slagtekyllinger" Aviagen - Ammoniak (NH 3 ) - Kuldioxid (CO ) Det nye direktivforslag - Ammoniak (NH 3 ) - Kuldioxid (CO ) > 1 ppm: Skader lungernes overflade > ppm: Øger modtageligheden for luftvejslidelser > 5 ppm: Nedsætter kyllingernes vækst > 3.5 ppm: Øger forekomsten af bugvattersot (ascites) > ppm > 3. ppm Fundne resultater Der er foretaget målinger i seks fulde rotationer i fire forskellige huse. Måling i stald 1 i to på hinanden følgende rotationer (hhv. okt.-nov. og dec.-jan.) Måling i stald i to på hinanden følgende rotationer (hhv. sep.-okt. MED campylobacternet og nov.-dec. UDEN campylobacternet). Måling i stald 3. Opvarmning med gaskanon (sep.-okt.) Måling i stald. Opvarmning med oliekanon (dec.-jan.) Måling i stald 1 ppm CO Stald 1. Okt-nov Levedag ppm NH3 CO, ppm Grænsen for ppm CO NH3, ppm Grænsen for ppm NH3 Figur 1. Opvarmning med kaloriferer. Målinger foretaget i okt. - nov.

6 ppm CO Stald 1. Dec-jan Levedag CO, ppm Grænsen for ppm CO NH3, ppm Grænsen for ppm NH ppm NH3 Figur. Stald 1. Målinger foretaget i dec. - jan. I figur 1 og ses målingerne fra samme hus i to på hinanden følgende rotationer. Rotation 1 havde indsættelsestidspunkt i oktober og slagtning i november, rotation havde indsætning i december og slagtning i januar. I begge rotationer blev udstyret sat ind i huset på dag, inden indsættelse af de daggamle kyllinger, men af uvisse årsager er data først registreret fra og med dag hhv. 1 (rotation 1) og dag (rotation ). Dermed mangler dokumentation for målingerne i de første, interessante dage. Bortset fra denne mangel ses der flere interessante perioder hvor CO -målingerne overstiger de 3. ppm. For NH 3 s vedkommende er forløbet stort set ens i de to rotationer og kommer ikke i nærheden af ppm. Det er usikkert, om O -målingerne er korrekte i både 1. og. rotation i stald 1, derfor er det valgt at udelade disse. De tre følere (O, CO og NH 3 ) registrerer imidlertid uafhængigt af hinanden, og O - følerens evt. fejlvisning har derfor ikke påvirket de øvrige registreringer. Måling i stald Målingerne, som er gengivet i figur 3 og, er foretaget i samme hus (stald ) i to på hinanden følgende rotationer. Rotation 1 havde indsættelse i september og slagtning i oktober, og rotation havde indsættelse i november og slagtning i december. Eneste forskel udover tidspunktet på året er, at huset i den første måling har haft net over alle åbninger (ventilationsindtag og afkast), og at nettet var fjernet i efterfølgende rotation. Målingerne for de to rotationer ligner hinanden. Der ses døgnudsving med samme forskel i de to rotationer, og selvom NH 3 -målingerne topper lidt senere (ved ca. dag 5) i rotation end i rotation 1 (ca. dag 1) ses omtrent det samme forløb for målingerne. Der er dog en interessant stigning i CO i dagene inden slagtning på figur 3. Det kan ikke udelukkes, at det påsatte net kan have haft en indflydelse på luftkvaliteten i huset. I begge rotationer er der anvendt cycle-time, hvilket betyder, at der i korte tidsrum luftes kraftigt ud. Man kunne forvente, at dette ville have medført større udsving inden for et kort tidsrum (dvs. flere gange i timen), men vurderes målingerne i de to undertryksstalde med de øvrige målinger fra andre huse, hvor denne ventilationsstrategi ikke praktiseres, så ser dette ikke ud til at være tilfældet. 5

7 Stald. MED fluenet. Sep-okt. ppm CO ppm NH3 / % O Levedag CO, ppm Grænsen for ppm CO NH3, ppm O, % Grænsen for ppm NH3 Figur 3. Opvarmning med kaloriferer. Huset påsat fluenet, måling foretaget i sep-okt. Stald. UDEN fluenet. Nov-dec. ppm CO ppm NH3 / % O Levedag CO, ppm Grænsen for ppm CO NH3, ppm O, % Grænsen for ppm NH3 Figur. Stald. UDEN fluenet, måling foretaget i nov.-dec. Måling i stald 3 Målingen i stald 3 (figur 5) viser nogle meget tydelige døgnudsving og viser også, at CO er højest de første dage efter indsættelse. Målinger/registreringer af NH 3 ses ikke før dag 17, og NH 3 kommer ikke i nærheden af grænsen på ppm. Fra dag ca. til ca. 31 var der slukket for strømmen, hvilket medfører manglende registreringer. Det samme er tilfældet i dagene 31 og 3.

8 Stald 3. Gaskanoner. Sep-okt. ppm CO ppm NH3 / % O Levedag CO, ppm Grænsen for ppm CO NH3, ppm O, % Grænsen for ppm NH3 Figur 5 Undertryk, gaskanoner, måling foretaget i sept.-okt. Måling i stald Målingen i stald (figur ) viser en meget tydelig stigning i CO på dag. Det forklares ved, at opvarmningen ikke havde været tilstrækkelig før kyllingernes ankomst, og at der efterfølgende blev varmet kraftigere op end sædvanligt (ved brug af oliekanon). Registreringerne i dette hus var dog noget mangelfulde, da det viste sig, at der havde været mange udfald i målingerne, og at NH 3 - føleren tilsyneladende slet ikke havde målt. Målingen er dog medtaget for at vise den meget kraftige stigning i CO omkring indsættelse. Stald. Oliekanoner. Dec-jan. ppm CO ppm NH3 / % O Levedag CO, ppm Grænsen for ppm CO NH3, ppm O, % Grænsen for ppm NH3 Figur. Opvarmning med oliekanoner, måling foretaget i dec.-jan. 7

9 Konklusion på målinger Ses der på tværs af alle målinger, dvs. tidspunkt på året, type af opvarmning, ventilationsstrategi osv., så viser det sig, at der i hele rotationen (fra indsætning til slagtetidspunkt) kan være en risiko for, at CO overstiger de anbefalede 3. ppm, og ikke som forventet udelukkende i første leveuge. Tilsyneladende er NH 3 ikke et problem i de danske slagtekyllingestalde. Døgnvariation De kontinuerlige målinger med Dräger X-am 7 har givet muligheden for både at måle variationen inden for de individuelle døgn og over en længere periode. Dette er en fordel i forhold til den traditionelle og mere simple manuelle måling med Dräger/Kitagava-rør, som er en metode, hvor der kun fås en måleværdi af øjeblikssituationen, og som i øvrigt vil være påvirket af den ekstra aktivitet, der er forbundet med, at man skal ind i stalden for at betjene udstyret. Figur 7 viser et kurveforløb over CO - og NH 3 -niveauer i et døgnforløb (Alchalabi 3). I figuren ses det tydeligt, at der er store udsving over døgnet. Faktisk var CO -niveauet kun under den maksimale grænseværdi i ca. 1 ud af timer. Det illustrerede forløb er målt på dag. Det viser vigtigheden af at få en detaljeret datalogning over hele døgnet og evt. bruge den viden aktivt i sin ventilationsstrategi. Figur 7. CO - og NH 3 -niveauer i en kyllingestald illustreret over et døgnforløb målt på dag (Alchalabi 3). Den samme store forskel over døgnet blev fundet i den aktuelle undersøgelse. I figur fremgår det, at forskellen på en morgen - og en eftermiddags -værdi kan være over. ppm. Dette er værd at have med i betragtningerne, hvis man ønsker at få målt luftkvaliteten i kyllingehuset, og konklusionen må blive, at kontinuerlige målinger er at foretrække frem for øjebliksmålinger med Dräger-rør.

10 Figur. Døgnvariation for CO. Litteratursammenhæng I slagtekyllingehuse er der fundet NH 3 -niveauer over 5 ppm og endda op til ppm ved dårlig ventilation. Europæiske undersøgelser foretaget i 199 viste i slagtekyllingehuse et gennemsnitligt niveau på,7-1,7 ppm NH 3, herunder var resultatet i Danmark ppm (Groot Koerkamp et al. 199). Jones et al. (5) konkluderede, at når kyllinger fik lov at vælge, opholdt de sig kortere tid i rum med højere NH 3 -koncentration, og at adfærden ved forskellige NH 3 -koncentrationer var ens uanset det niveau, kyllingen havde været eksponeret for i startperioden. Anbefalingerne ud fra dette forsøg er at opnå lavest mulig NH 3 -koncentration, og det vurderedes, at 1 ppm NH 3 er et realistisk mål for praksis. Tilsvarende fandt McKeegan et al. () for CO, at øgede koncentrationer resulterede i reduceret ædetid og øget frekvens af hovedrysten hos kyllingerne. Kunne kyllingerne vælge, valgte de at trække sig væk fra CO -eksponeringen. Effekt på produktionsresultater Flere forsøg har vist, at for høje NH 3 - og CO -koncentrationer kan have negativ effekt på produktionsresultaterne hos slagtekyllinger. I et forsøg af Yahav () faldt kropsvægt og foderindtagelse signifikant med en øget NH 3 -koncentration, mens der ingen effekt var på foderudnyttelsen. Det konkluderedes af forsøget, at kyllingen ikke kan kompensere for en kronisk eksponering af NH 3. I samme forsøg fandtes, at kyllingernes kropstemperatur faldt med faldende NH 3 - koncentration. Dette indikerer således, at for høje NH 3 -koncentrationer muligvis kan medføre et unødvendigt energiforbrug for at opretholde normal kropstemperatur. Reece & Lott (19) fandt også, at påvirkninger af høje NH 3 - og CO -koncentrationer kunne have negativ indflydelse på produktionsresultaterne. I deres undersøgelse, som omhandlede opstartsperioden, fandt de dog, at NH 3 skulle over 5 ppm og CO helt op over. ppm, før det havde negativ indflydelse på kropsvægt og foderforbrug. Ifølge reviewet fra Al-Homidan et al. (3) er kropsvægt og foderudnyttelse de produktionsresultater, som påvirkes mest af NH 3. En vurdering af målingernes indflydelse på produktionsresultaterne i indeværede projekt har imidlertid været for omfattende. Muligheder til forbedring af luftkvaliteten Både støv og NH 3 kan reduceres ved bl.a. at sænke lufttemperaturen eller øge ventilationen (Al- Homidan et al. 3). En problemstilling i henhold til at holde NH 3 -koncentrationen på et tilfredsstillende niveau er netop styring af ventilationen. Om vinteren, når klimaet er koldt udenfor, kan det 9

11 være vanskeligt at opnå en tilstrækkelig ventilation til at holde NH 3 -koncentrationen nede. Sammenhængen mellem ventilation og NH 3 er bredt dokumenteret i litteraturen (Anderson et al. 19, Valentine 19, Leonard et al. 19, Carr et al. 199, Wathes et al. 1997, Demmers et al. 1999). Nicholson et al. () fandt, at NH 3 -emissionen er større om vinteren end om sommeren, hvilket formodentligt skyldes et lavere ventilationsniveau om vinteren. Endelig kan også belægningsgraden være med til at forbedre luftkvaliteten via en reduktion af NH 3 og støv (Al-Homidan et al. 3). Erfaring fra Norge I Norge opvarmes mange kyllingehuse med gasovn. Ifølge Syversen () fra Prior Norge forekommer der i sådanne huse forholdsvis høje niveauer af CO ved indsættelse og frem til dag Ved en ventilation på -1 % er der målt op til 5. ppm. I huse med "vandbåren" varme (varmerør eller kaloriferer), som er det normale i Danmark, er CO -niveauet ved indsættelse omkring 5 ppm. For at opnå bedre forhold i huse med gasfyring, er det erfaringsmæssigt nødvendigt at øge ventilationen til 1- %. Konklusion Det er fundet, at luftkvaliteten i de udvalgte stalde kan komme over de anbefalede 3. ppm CO, men at NH 3 tilsyneladende ikke er et problem. Set i forhold til fund i litteraturen er det danske niveau tilsyneladende ikke problematisk. Perspektivering Foruden de omtalte påvirkninger af temperatur, ventilationshastighed, strøelse mv. findes der kemiske metoder til at forbedre luftkvaliteten. I reviewet fra Al-Homidan et al. (3) konkluderes dog, at styring af ventilation og management af strøelse er bedre end kemiske metoder til at styre niveauet af NH 3. Ud fra de målinger, der er foretaget i indeværende projekt, har det ikke været muligt direkte at komme frem til en vejledende ventilationsstrategi. Fremadrettet kan det være interessant at inddrage måleudstyret i andre sammenhænge/ andre undersøgelser. Der er fortsat stor fokus på især indholdet af NH 3 i luftafkastet fra kyllingehusene, og i takt med, at nye strøelsesprodukter bliver afprøvet (f.eks. spagnum eller knust halm), vil det være relevant at inddrage målinger af luftkvalitet i arbejdet. Detaljer vedr. Dräger x-am 7 Det viste sig, at det indkøbte udstyr egnede sig udmærket til opstilling i et slagtekyllingehus, da det kan rengøres fuldstændigt. Undervejs i målingerne viste det sig imidlertid, at det lettede rengøringen at pakke måler og logging-station ind i en nylonstrømpe og derefter klippe hul, hvor selve føleren er placeret. Måleren var, som nævnt, meget følsom overfor strømafbrydelser. Ved fremtidige målinger kan det være en idé at have udstyret ladet op og så blot foretage målingerne i de dage, der er strøm til. Dermed undgås (forhåbentlig) de udfald i målingerne, som er set i indeværende projekt. Anerkendelser Tak til de producenter, som har stillet huse til rådighed. Tak til DACS A/S for udlåning af måleudstyr. Tak til volontør Maria Nittegaard Johannsen for deltagelse i udførelsen. Projektet er finansieret af Fjerkræafgiftsfonden. 1

12 Referencer Alchalabi, D. (3). Solving carbondioxide and ammonia problems. Poultry International, August 3, pp. -3. Al-Homidan, A., J. F. & A. M. Petchey (3): Review of the effect of ammonia and dust concentrations on broiler performance. World'-s-Poultry-Science-Journal. 3, 59 (3), pp Anderson, D. P., C. W. Beard & R. P. Hanson (19): The adverse effects of ammonia on chickens including resistance to infection with Newcastle disease virus. Avian Disease, pp Carr, L. E., F. W. Wheaton & L. W. Douglass (199). Empirical models to determine ammonia concentrations from broiler chicken litter. Transactions of the American Society of Agricultural Engineers 31, pp. -5. Demmers, T. G. M., L. R. Burgess, J. L. Short, V. R. Phillips, J. A. Clark & C. M. Wathes (1999). Ammonia emissions from two mechanically ventilated UK livestock buildings. Atmospheric environment 33, pp Groot Koerkamp, P. W. G., J. H. M. Metz, V. R. Phillips, M. R. Holden, R. W. Sneath, J. L. Short, R. P. White, J. Hartung, J. Seedorf, M. Schroder, K. H. Linkert, S. Pedersen, H. Takai, J. O. Johnsen & C. M. Wathes (199). Concentrations and emissions of ammonia in livestock buildings in Northern Europe. Journal of agricultural Engineering Research 7, pp Jones, E. K. M., C. M. Wathes & A. J. F. Webster (5). Avoidance of atmospheric ammonia by domestic fowl and the effect of early experience. Applied Animal Behaviour Science, Volume 9, Issues 3-, March 5, pp Leonard, J. J., J. J. R. Feddes, & J. B. Mcquitty (19). Air quality in commercial broiler housing. Canadian Agricultural Engineering, pp McKeegan, D. E. F., J. McIntyre, T. G. M. Demmers, C. M. Wathes & R. B. Jones (). Behavioural responses of broiler chickens during acute exposure to gaseous stimulation. Applied Animal Behaviour Science, Volume 99, Issues 3-, September, pp Nicholson, F. A., B. J. Chambers & A.W. Walker (). Ammonia Emissions from Broiler Litter and Laying Hen Manure Management Systems. Biosystems Engineering, Volume 9, Issue, October, pp Reece, F.N & B.D. Lott (19). The effect of ammonia and carbon dioxide during brooding on the performance of broiler chickens. Poultry Science, 19, 59(7), p. 15. Syversen, J.-M. (): Personlig meddelelse. Prior Øst, Sandakervejen 1 B, Postboks 377 Nydalen, Oslo, Norge, Tlf: 79. Valentine, H. (19). A study of the effect of different ventilation rates on the ammonia concentrations in the atmosphere of broiler houses. British Poultry Science 5, pp Wathes, C. M., M. R. Holden, R. W. Sneath, R. P. White & V. R. Phillips (1997). Concentrations and emission rates of aerial ammonia, nitrous oxide, methane, carbon dioxide, dust and endotoxin in UK broiler and layer houses. British Poultry Science 3, pp

13 Yahav, S. (). Ammonia affects performance and thermoregulation of male broiler chickens. Animal-Research., 53 (), pp