Specialundervisning i Holbæk Kommune

Transkript

1 MAJ 218 Specialundervisning i Holbæk Kommune Servicetjek

2 Baggrund for servicetjekket BAGGRUND I 214 introducerede Holbæk Kommune en ny budgetmodel i forhold til kommunens specialundervisning. Man valgte en decentral model, hvor hele budgettet blev lagt ud til det enkelte område. Målet var at understøtte den enkelte skoles faglige arbejde med inklusion og sikre overensstemmelse mellem politiske, faglige og økonomiske incitamenter. I forlængelse af budgetmodellens introduktion blev der indarbejdet en række økonomiske reduktioner i de efterfølgende år på baggrund af en forventet positiv økonomisk effekt af budgetmodellen og det lokale inklusionsarbejde. I Kommunens Strategi for fremtidens specialområde fra 214 hedder det således :..at det enkelte barn og/eller ung i så vidt muligt skal deltage, trives og udvikles i sit eget miljø. Det betyder, at flere aktiviteter og indsatser skal udvikles i samspil mellem det specialiserede område, det almene dagtilbud og skoleområde samt øvrige aktører med afsæt i barnets og den unges lokale arenaer. Samtidig anerkendes det, at ikke alle børn og unge kan inkluderes i almensystemet. Derfor vil der fortsat være specialtilbud til børn og unge med særlige behov i kortere eller længere perioder. Holbæk Kommune oplever imidlertid aktuelt, at man på trods af fokus på området samt begyndende positive takter, er udfordret på en række parametre. Derfor iværksættes et servicetjek for at kortlægge udviklingen og praksis på området siden omlægningen af specialundervisningen i Holbæk Kommune for at vurdere behovet for justeringen eller tilpasninger for at indfri ambitionerne med specialundervisning. SERVICETJEKKETS INDHOLD Der udarbejdes et servicetjek op imod aftalegrundlaget for omlægningen fra 214 som den var beskrevet og formuleret i publikationen: Ny organisering af samarbejdet om børns læring og trivsel. Denne publikation beskriver om end meget overordnet den retning og de forudsætninger som var tiltænkt understøttende for omlægningen. Derfor er denne publikations formulerede afsæt grundlaget for at forstå den retning man ønskede sig og afdække udviklingen. Servicetjekket har bestået af følgende aktiviteter: En indledende workshop med ledere og nøglemedarbejdere, hvor styrker og udfordringer blev vendt. Gennem fokusgruppeinterviews kortlagt og analyseret processen og udviklingen fra 214 til og med 218 i forhold til de mål man havde sat sig med publikationen Ny organisering af samarbejdet om børns læring og trivsel. En dataanalyse af udviklingen af forbruget på specialundersvisningsområdet, antal elever der modtagerspecialundervisnings samt evnen til at fastholde elever i almenskolen. En opstilling af forslag til ledelsesinformation i form af en indsatstrappe som indikator for inklusion/eksklusion af eleverne på almenskolen. En afsluttende workshop, hvor den samlede analyse og forslag til anbefalinger blev diskuteret 2

3 3

4 Overordnet konklusion Skolerne har i periode 215 til og med i dag gennemgået markante forandringer og budgetmæssige reduktioner. I det papir, der udstikker rammerne for omlægningen, indgår forudsætninger der skulle understøtte omlægningen, der ikke er blevet realiseret. Der er ikke trådt andet i stedet. De enkelte skoler har i høj grad været overladt til selv at definere og formulere hvad omlægningen betød og hvordan den skulle håndteres lokalt. Skolerne er nået et godt stykke, og der er stadig blandt skolelederne tillid til, at udlægningen af specialundervisningsmidler er et tiltag, der styrker indsatsen. Samtidig opleves der behov for at revitalisere samarbejdet på tværs og styringsgrundlaget. Skolerne er forskellige, og der er betydelig variation i praksis på tværs af de fire skoler. Det er Implements vurdering, at udlægningen af specialundervisningsmidler, sammenholdt med etableringen af større enheder, har betydet en positiv udvikling i indsatsen, med fokus på oprettelse af lokale alternativer til mere segregerede tilbud. Implement vil således anbefale en fastholdelse af retningen i omlægningen af indsatsen, med fortsat udlagte specialundervisningsmidler. Implement anbefaler videre, at der skal ske en fremadrettet styrkelse af det tværgående samarbejde og etablering af bedre ledelsesinformation. Data for såvel udviklingen i aktivitet, den oplevede udvikling blandt aktørerne og billedet af underretningspraksis viser samstemmende en betydelig variation i praksis på tværs af de fire skoler. Endvidere beskrives kvalitativt variation i praksis på tværs af de enkelte afdelinger på de enkelte skoler. Variationen kommer af, at de fire skoler har skulle oversætte omlægningen meget selvstændigt og derfor har fundet deres egen vej i at lykkes med omlægningen. Der er sket mange gode ting i processen lokalt men der savnes en fælles og tværgående perspektiv, læring og viden om effekten af den lokale indsats. Det kan med fordel styrkes fremadrettet. Variationen i forholdet mellem andelen af budget, der anvendes på specialundervisning er dog reduceret betydeligt fra 215 til 216. Endvidere skal det nævnes, at dele af variationen kan forklares ved forskellige vilkår for indsatsen her særligt skolestørrelser, adgang til privatskoler og elevernes socioøkonomiske baggrund. På baggrund af det indsamlede data og drøftelser på de gennemførte workshops vurderes det, at variationen på tværs af de fire skoler er et udtryk for, at der i Holbæk Kommunes praksis på special-undervisningsområdet er et potentiale for yderligere optimering af praksis. Denne optimering vil både kunne løfte det tværgående samarbejde og koordinering om bedste praksis. Dette vil kræve: Tydeligere målsætninger for arbejdet med specialundervisning Styrkede muligheder for tværgående samarbejde og erfaringsudveksling Styrket ledelsesinformation og mulighed for databaseret styring 4

5 Anbefalinger Mål for arbejdet med specialundervisning Det anbefales, at der formuleres tydelige og operationelle mål for arbejdet med inklusion, der gælder på tværs af de fire skoler og som systematisk følges Den eksisterende målsætning bag omlægningen om, at flest muligt skal modtage undervisning så tæt på deres lokalområde som muligt, nyder stadig opbakning, men savner operationel præcisering. Hvordan ser vi i hvilken grad vi lykkes? Hvordan måler vi det og hvad er målet? Hvis skolerne skal lykkes individuelt og samlet er der derfor behov for at skabe en fælles og operationel retning for omlægningen, som man også efterfølgende kan lave opfølgning på. Både på kr., aktiviteter og opnået effekt. I formuleringen af tværgående mål bør der være følgende opmærksomhedspunkter: Målene bør være operationelle, så udviklingen i forhold til målene kan følges (ledelse opad) og målene kan kommunikeres klart (ledelse nedad). Der skal være fokus på den fælles opgave på tværs af special- og almenindsatsen, hvor flere peger på, at det kan være en målsætning, at flere ressourcer anvendes i almenmiljøet, for at forebygge behovet for specialindsatser. Dette betyder også at samarbejde med børneindsats og børnespecialcenteret er centralt. De formulerede mål bør afspejle kommunens inklusionsgrundlag, kommunens børnepolitik og Holbæk danner skole, samtidig med at der er ønske blandt skolelederne om, at kunne arbejde med lokale løsninger i lokalområdet. Bedst mulige tilbud til alle børn og Alle børn skal blive så dygtige som de kan er foreslået som overordnede målsætninger. 5 Indsatstrappen kan være en måde etablere en fælles forståelsesramme for ambitionen om, at give elever med behov for ekstra støtte et tilbud så tæt på almenmiljøet som muligt. Indsatstrappen opbygges, så hvert trin opad trappen er trin væk fra en indsats i almenmiljøet. Ambitionen kan således formuleres som et ønske om at indsatsen generelt skal bevæge sig nedad trappen. Der er opbakning til, at en lokal defineret indsatstrappe kan anvendes som fælles ramme for drøftelse og operationalisering af mål for specialundervisningsindsatsen. Indsatstrappen vil kunne anvendes til at monitorere udviklingen på den enkelte skole og på tværs af skoler, og dermed være udgangspunkt for løbende drøftelser af muligheden for at bevæge sig tættere på almenområdet i den specialiserede indsats. I denne sammenhæng påpeges det at: Indsatstrappen på specialundervisningsområdet skal ses i forhold til indsatstrappen i børneindsatsen Indsatstrappen kan nuanceres i forhold til forskellige målgrupper At der bør arbejdes med ens begreber/trin på tværs af de fire skoler At registreringer på indsatstrappen bør knyttes til det eksisterende disponeringsark, således at alle indsatser er defineret som et specifikt trin på indsatstrappen

6 Anbefalinger Samarbejde Det anbefales, at der fastlægges tydelige rammer for det strategiske samarbejde om specialindsatsen på tværs af de fire skoler, og at samarbejdet med særligt børneindsatsen beskrives med tydelige roller, ansvar og procedurer. I og med at de enkelte skoler selv har skulle finde vej i omlægningen har samarbejdet på tværs samt udveksling af god faglig praksis ikke været i fokus. Dette gælder både internt mellem skolerne og mellem den centrale understøttelse af omlægningen og de fire skoler. Samarbejdet peger derfor på to vigtige indsatsområder. For det første en større udveksling af gode erfaringer og god faglig praksis på tværs af skolerne for at sikre, at skolerne lærer af hinandens erfaringer og fx ikke etablere paralleltilbud uden tilstrækkelig volumen. Det gælder ikke bare på tværs af de fire skoler men også en tydeliggørelse af samarbejdet og læringen på tværs af almen- og specialområdet. For det andet skal der fra centralt side støttes bedre op om den fælles og lokale omlægning. Dette centrale støtte i omlægningen har ikke været tydelig og den skal styrkes for at understøtte det samlede skoleområdes udvikling. I etablering af styrket samarbejde bør der være følgende opmærksomhedspunkter: Samarbejdet på tværs af almenområdet og specialområdet på både strategisk niveau og på sagsniveau Der bør være opmærksomhed på det igangværende arbejde om samarbejde mellem skoler og børneindsatsen, hvor der lægges op til udarbejdelse af procedurer og ansvars- og rollebeskrivelser for samarbejdet (her kan hentes inspiration fra Socialstyrelsen arbejde med tidlig forebyggende indsats) Øget udveksling af viden om lokal bedste praksis for at understøtte læring på tværs. Øget støtte og samarbejde til revitaliseringen af omlægningen fra central side. 6

7 Anbefalinger Ledelsesunderstøttelse Det anbefales, at ledelsesinformationen styrkes. Dette vil give bedre beslutningsgrundlag, styrket grundlag for erfaringsudveksling og generelt give større gennemsigtighed og sammenlignelighed. Aktuelt er der meget lidt valid og struktureret data på specialundervisningsområdet i Holbæk Kommune. Det betyder, at der er begrænset struktureret og detaljeret viden om forbrug, antal aktiviteter og effekten af de forskellige tilbud. Hvis man ønsker et tættere samarbejde om bedste praksis og kunne prioritere mellem de effektfulde indsatser/tilbud er der derfor behov for at afdække hvilken data og viden/mål man ønsker at have som fagligt og økonomisk styringsgrundlag og sætte klare rammer omkring registreringspraksis. Følgende ønsker til information er blevet nævnt: Opdateret fraværsstatistik (her kan der eventuelt hentes inspiration fra Københavns Kommune) Andel (%) af børn der modtager specialundervisning per skole/afdeling Andel (%) af børn der er inkluderet Andel (%) af den samlede økonomi, der anvendes på undervisning i almenområdet Formuleret effektmål for de forskellige tilbud/indsatser 7

8 8

9 Tværgående konklusioner fra interviews Generelle tværgående konklusioner om skolernes situation Behov for et fælles billede af operationelle mål med omstillingen Behov for styrket fælles ledelsesmæssig retning Behov for styrket og tværgående videndeling Budgetudfordringerne på den enkelte skole opleves og håndteres forskelligt Frygt for suboptimering ved parallel udvikling af lokale løsninger og hjemtagelse Videndeling på tværs sker på det strategiske ledermøde hver 14. dag, hvor det er vanskeligt at få plads til specialområdet Områdelederne er de facto koordinatorer for specialindsatsen men uddelegeret i nogen grad i Holbæk By Små enheder gør det svært at have fagligt stærke løsninger såfremt der ikke tænkes på tværs af afdelinger inden for området Tværgående ledelsesinformamtion/fakta mangler som ledelses- og styringsgrundlag Videndeling inden for områderne sker på Prioriterings- og koordineringsmøde, men her savnes relevante opdaterede data. Område- og funktionsspecifikke konklusioner Den tidlige inddragelse af Børneindsatsen sker (bør ske) gennem KF-møder (der fungerer godt ifølge skolerne), hvor det kan vurderes, om der skal inddrages socialfaglig kompetence Variation i frekvensen af afholdelse af KF. Nogle steder med fast interval, andre steder ad hoc. Også variation på tværs af afdelinger i samme skole. Uklart hvordan det socialfaglige perspektiv kommer i spil i den enkelte sag, hvis der ikke underrettes. Her mangler fælles retning er tærsklen for inddragelse for høj? Variation i praksis ved bekymring for elever Samarbejdet med myndighed og PPR er meget personafhængigt Nogen grad af skepsis i forhold til samarbejde med egne specialskoler (Børnespecialcenteret). Fungerer tilbuddene inkluderende i forhold til almenområdet? Og omvendt oplever Børnespecialcenteret, at modtage børnene for sent og for uplanlagt. Sundhedsplejen bliver ikke nævnt som relevant samarbejdspart i interviews kun af Børneindsatsen. Er der et uudnyttet potentiale her? (det skal understreges, at der ikke er spurgt systematisk ind til involvering af sundhedsplejen i samarbejdet det er netop derfor formuleret som et åbent spørgsmål) Det vil samtidig være interessant at undersøge mulighederne for styrket inddragelse af øvrige parter, så som UU og SSP i en samlet helhedsorienteret indsats. Data er indsamlet ved fokusgruppeinterview med repræsentanter for de fire skoler, for Børneindsatsen, for fagcenteret og for Børnespecialcenteret 9

10 1

11 Økonomi Almen vs specialundervisning (inkl. SFO-området) OBS: Kilde til omkostning på specialområdet er budgetrevision 4 (det senest opdaterede disponeringsark). I visningen er disse tal fratrukket regnskab for 217 NOTE: Forklaringen på den markante stigning i specialområdets andel for Kildedamsskolen fra er, at skolens samlede budget faldt mens omkostningerne til specialområdet er forblevet på ca. samme niveau. 11

12 Økonomi, kr. Hvilke indsatser bliver pengene til specialundervisning brugt på i 217 HOLBÆK BY SKOLE Mio. kr. KATRINEDALSKOLEN Mio. kr. KILDEDAMSSKOLEN Mio. kr. SKOVVEJENS SKOLE Mio. kr. 12

13 Økonomi, pct. Hvilke indsatser bliver pengene til specialundervisning brugt på i 217 HOLBÆK BY SKOLE KATRINEDALSKOLEN Pct. Pct. KILDEDAMSSKOLEN SKOVVEJENS SKOLE Pct. Pct. 13

14 Antal Elevernes fordeling i normal og specialtilbud i 217 HOLBÆK BY SKOLE KATRINEDALSKOLEN Fordeling mellem almen og special Antal specialtilbud for børn i specialtilbud Fordeling mellem almen og special Antal specialtilbud for børn i specialtilbud Antal i forskellige specialundervisningstilbud Antal i forskellige specialundervisningstilbud OBS: Samlet elevtal for 217 regnes ved Elevtal pr. 1/3-17x(5/12) + Elevtal pr. 1/3-16x(7/12), herfra trækkes de ikke-segregerede elever for at få antal elever i almen. Antal i specialområdet findes i BR4 disponeringsark. 14

15 Antal Elevernes fordeling i normal og specialtilbud i 217 KILDEDAMSSKOLEN SKOVVEJENS SKOLE Fordeling mellem almen og special Antal specialtilbud for børn i specialtilbud Fordeling mellem almen og special Antal specialtilbud for børn i specialtilbud Antal i forskellige specialundervisningstilbud Antal i forskellige specialundervisningstilbud OBS: Samlet elevtal for 217 regnes ved Elevtal pr. 1/3-17x(5/12) + Elevtal pr. 1/3-16x(7/12), herfra trækkes de ikke-segregerede elever for at få antal elever i almen. Antal i specialområdet findes i BR4 disponeringsark. 15

16 Andel Elevernes fordeling i specialundervisningstilbud i 217 Sammenligning af fordelingen af elever i specialundervisningstilbud 16

17 Konklusioner baseret på dataoverblikket Fra 215 til 217 er der sket en betydelig tilnærmelse mod et mere ensartet billede af omfang af specialundervisningsindsatser. Indsatsen dækker dog stadig over store lokale variationer. Skovvejens Skole, Kildedamsskolen og Katrinedalskolen ligger alle med Det skal nævnes, at der ikke har været adgang til data på en anvendelse af mellem 22 og 26 % af det samlede regnskabsbeløb skoleafdelingsniveau, men at det i de kvalitative interview blev nævnt, på specialundervisning. Her ses Holbæk By Skole at anvende en at der også på dette niveau kan opleves store variationer i praksis. væsentlig større andel af regnskabsbeløbet på specialundervisning. Dette kan blandt andet hænge sammen med andre socioøkonomiske baggrundsfaktorer for eleverne, og med den lettere adgang til undervisning i privatskoler, hvilket kan være med til at den samlede elevgruppe på Holbæk By Skole gennemsnitligt kommer fra mindre ressourcestærke hjem. Anvendelse af de forskellige former for specialundervisningsindsatser varierer også en del på tværs af de fire skoler. Her lader det til, at Holbæk By Skole er den skole, der anvender flest forskellige typer af indsatser, hvorimod Kildedamsskolen lader til næsten udelukkende at anvende egne specialklasser eller Børnespecialcenteret. Skovvejen Skole kan fremhæves for at være den skole, hvor den største andel af elever, der modtager specialundervisning gør dette med en-til-en-støtte. Et vigtigt element i forhold til dette er de forskellige vilkår for at oprette specialiserede tilbud grundet forskellen i skoleafdelingernes størrelse. 17

18 18

19 Udviklingen Holbæk By Skole Elever der modtog specialundervisningstilbud i 215 Udviklingen fra 215 til 217 for de elever, der modtog specialundervisning i 215 på Holbæk By Skole Bevægelse OP 12 (5%) 29 (12%) NED 86 (36%) 4 (17%) INGEN 14 (59%) 169 (71%) Dagbehandling Behandlingshjem og opholdssteder 16 5 Dagbehandling Behandlingshjem og opholdssteder 7 2 Dagbehandling Behandlingshjem og opholdssteder 53 Ekstern specialskole 53 Ekstern specialskole 4 Ekstern specialskole med støtte Egen specialskole med støtte Egen specialskole med støtte Egen specialskole 32 Flexklasser 23 Flexklasser 8 Flexklasser - En til en støtte 5 En til en støtte 82 En til en støtte Ingen støtte Ingen støtte Ingen støtte Note: Hvert barn fremgår med den højeste indsats barnet modtog i det pågældende år. 19

20 Udviklingen Katrinedalskolen Elever der modtog specialundervisningstilbud i 215 Udviklingen fra 215 til 217 for de elever, der modtog specialundervisning i 215 på Katrinedalskole Bevægelse OP 2 (2%) 12 (14%) NED 26 (3%) 17 (2%) INGEN 59 (68%) 58 (67%) Dagbehandling Behandlingshjem og opholdssteder 4 2 Dagbehandling Behandlingshjem og opholdssteder 5 Dagbehandling Behandlingshjem og opholdssteder 24 Ekstern specialskole 17 Ekstern specialskole 19 Ekstern specialskole 38 med støtte Egen specialskole 3 med støtte Egen specialskole 2 med støtte Egen specialskole 8 Flexklasser 3 Flexklasser 1 Flexklasser - En til en støtte 24 En til en støtte 36 En til en støtte Ingen støtte Ingen støtte Ingen støtte Note: Hvert barn fremgår med den højeste indsats barnet modtog i det pågældende år. 2

21 Udviklingen Kildedamsskolen Elever der modtog specialundervisningstilbud i 215 Udviklingen fra 215 til 217 for de elever, der modtog specialundervisning i 215 på Kildedamsskolen Bevægelse OP 3 (2%) 26 (17%) NED 54 (35%) 37 (24%) INGEN 97 (63%) 91 (59%) Dagbehandling Behandlingshjem og opholdssteder 11 5 Dagbehandling Behandlingshjem og opholdssteder 9 Dagbehandling Behandlingshjem og opholdssteder 67 Ekstern specialskole 45 Ekstern specialskole 29 Ekstern specialskole 33 med støtte Egen specialskole 22 med støtte Egen specialskole 26 med støtte Egen specialskole 16 Flexklasser 11 Flexklasser 7 Flexklasser - En til en støtte 5 En til en støtte 76 En til en støtte Ingen støtte Ingen støtte Ingen støtte Note: Hvert barn fremgår med den højeste indsats barnet modtog i det pågældende år. 21

22 Udviklingen Skovvejens Skole Elever der modtog specialundervisningstilbud i 215 Udviklingen fra 215 til 217 for de elever, der modtog specialundervisning i 215 på Skovvejens Skole Bevægelse OP 4 (3%) 7 (5%) NED 47 (32%) 19 (13%) INGEN 94 (65%) 119 (82%) Dagbehandling Behandlingshjem og opholdssteder 6 12 Dagbehandling Behandlingshjem og opholdssteder 5 9 Dagbehandling Behandlingshjem og opholdssteder 33 Ekstern specialskole 29 Ekstern specialskole 32 Ekstern specialskole 46 med støtte Egen specialskole 33 med støtte Egen specialskole 24 med støtte Egen specialskole 23 Flexklasser 6 Flexklasser 6 Flexklasser - En til en støtte 41 En til en støtte 52 En til en støtte Ingen støtte Ingen støtte Ingen støtte Note: Hvert barn fremgår med den højeste indsats barnet modtog i det pågældende år. 22

23 Udvikling Samlet indeksering mellem segregering og ikke-segregering HOLBÆK BY SKOLE Antal elever og procentfordeling det pågældende år Bevægelser mellem segregering, ikke-segregering og ingen indsats, 215= Segregeret 114 (48%) 13 (52%) 122 (47%) Ikke-segregeret 124 (52%) 119 (48%) 139 (53%) KATRINEDALSKOLEN Antal elever og procentfordeling det pågældende år Bevægelser mellem segregering, ikke-segregering og ingen indsats, 215= Segregeret 41 (47%) 48 (5%) 47 (53%) Ikke-segregeret 46 (53%) 48 (5%) 41 (47%) KILDEDAMSSKOLEN Antal elever og procentfordeling det pågældende år Bevægelser mellem segregering, ikke-segregering og ingen indsats, 215= Segregeret 15 (68%) 12 (72%) 68 (48%) Ikke-segregeret 49 (32%) 4 (28%) 73 (52%) SKOVVEJENS SKOLE Antal elever og procentfordeling det pågældende år Bevægelser mellem segregering, ikke-segregering og ingen indsats, 215= Segregeret 76 (52%) 86 (65%) 91 (61%) Ikke-segregeret 69 (48%) 47 (35%) 59 (39%) Note: Bevægelsen mellem segregering, ikke-segregering og ingen indsats, er beregnet ved at en bevægelse fra ingen indsats til ikke-segregeret og fra ikke-segregeret til segregeret tæller 1 (bevægelser op ), mens en bevægelse fra segregeret til ikke-segregeret og fra ikke-segregeret til ingen indsats tæller -1 (bevægelse ned ). Opgørelsen for hver skole er lavet 23 for samtlige børn skolen har betalt en specialundervisningsindsats til i 215, 216 eller 217. Ved bevægelser ned ad indsatstrappen falder indekset således.

24 Udvikling Børn fra Børnespecialcentret fra ANTAL BØRN FRA ALLE FIRE SKOLER Udviklingen i specialundervisningstilbud til de 121 børn, der i 215 modtog undervisning i Børnespecialcentret (Hjortholmskolen og Ladegaardsskolen) Børnespecialcentret Anden segregeret tilbud Ikke-segregeret tilbud Ikke registreret i Lærings og trivsels regnskab Udviklingen i specialundervisningstilbud til de 9 børn, der i 216 modtog undervisning i Børnespecialcentret (Hjortholmskolen og Ladegaardsskolen) Børnespecialcentret Anden segregeret tilbud 2-5 Ikke-segregeret tilbud 6-1 Ikke registreret i Lærings og trivsels regnskab 2-16 Udviklingen i specialundervisningstilbud til de 81 børn, der i 217 modtog undervisning i Børnespecialcentret (Hjortholmskolen og Ladegaardsskolen) Børnespecialcentret Anden segregeret tilbud Ikke-segregeret tilbud Ikke registreret i Lærings og trivsels regnskab

25 25

26 Underretninger 217 7,% Underretningsandel 217 6,% 5,% 4,% 3,% Nye bekymringer Eksisterende sager 2,% 1,%,% Holbæk Kildedam Katrinedal Skovvejen Variationen i underretninger underbygger billedet af en meget varierende praksis på tværs af de fire skoler i forhold til indsatsen for elever i udsatte positioner eller øvrigt behov for specialiseret støtte. Variationen kan selvfølgelig til dels forklares ved forskellige i de socioøkonomiske baggrundsdata for eleverne i de forskellige skoler, men at der er mere end tre gange så mange der relativt laves underretning på på Skovvejen skole som på Kildedam Skole kan formodentlig ikke forklares alene ved socioøkonomiske forskelle. Note: Data modtaget fra Børneindsatsen 26