OFFENTLIG KOSTFORPLEJNING I DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OFFENTLIG KOSTFORPLEJNING I DANMARK"

Transkript

1 Levnedsmiddelstyrelsen OFFENTLIG KOSTFORPLEJNING I DANMARK BIND I Betænkning fra udvalget om offentlig kostforplejning Betænkning nr. 1334

2 Levnedsmiddelstyrelsen, marts Mørkhøj Bygade Søborg Tryk: Datagraf Auning ISBN nr Betænkning nr Pris: 135 kr. Samlet pris for bd. I og II: 250 kr. Publikationen kan købes hos boghandleren eller hos: SI - Statens Publikationer Postboks 1103, 1009 København K. Tlf Fax E-post Mangfoldiggørelse af indholdet af denne bog eller dele deraf er tilladt med tydelig kildeangivelse.

3 INDHOLDSFORTEGNELSE BIND I 1. UDVALGETS NEDSÆTTELSE OG VIRK- SOMHED Udvalgets nedsættelse Udvalgets virksomhed og afgrænsning af arbejdet Indsamling af data SAMMENFATNING AF STATUS OG PRO- BLEMSTILLINGER FOR OFFENTLIG KOSTFORPLEJNING Overordnede strukturer og tendenser for den offentlige kostforplejning på de enkelte områder Hovedproblemstillinger inden for offentlig kostforplejning UDVALGETS ANBEFALINGER STATUS FOR OFFENTLIG KOSTFORPLEJ- NING 38 5

4 4.1 Oversigt over omfanget af den offentlige kostforplejning og udgifter forbundet hermed Omfanget af forplejningen Udgifter til offentlig kostforplejning Overordnede rammer og strukturer for offentlig kostforplejning Aspekter i direkte relation til brugerne af den offentlige kostforplejning Brug af metoder til indhentning af oplysninger om brugernes ønsker og tilfredshed Valgmuligheder og fleksibilitet i forhold til måltidssammensætning Vurdering af brugernes tilfredshed med spisekvaliteten Spisemiljø og servering Information til brugerne Måltiderne som socialpædagogisk funktion Tilrettelæggelse og produktion af kostforplejningen i de enkelte institutioner Ansvars- og opgavefordeling Kvalitetsstyring og kvalitetsudvikling Registreringer af brugernes ernæringsstatus Produktion og produktionssystemer Former for udportionering Miljøtiltag Det politiske og administrative niveau Kostpolitikker Udlicitering Indkøbsaftaler Det vidensorienterede niveau Antal medarbejdere Personalegrupper Faglige forudsætninger blandt personalet (uddannelse, efter- og videreuddannelse) Mulighed for rådgivning 76 6

5 5. ØKONOMISK ANALYSE AF ERNÆRINGS- STØTTE PÅ HOSPITALER - ET EKSEMPEL Hyppighed af underernæring Følger af underernæring Interventionsundersøgelser Økonomiske beregninger MULIGE INITIATIVER TIL FORBEDRING AF KVALITETEN AF DEN OFFENTLIGE KOSTFORPLEJNING Initiativer direkte i relation til brugeren Øget brugerinddragelse og -indflydelse Information til brugerne Forbedring af spisemiljøet og serveringen Måltiderne som socialpædagogisk funktion Initiativer rettet mod tilrettelæggelse og produktion af kostforplejning i de enkelte institutioner Afsætning af ressourcer til kvalitetsstyring og udvikling Klarlægning af ansvars- og opgavefordeling Vurdering af brugernes ernæringsstatus samt etablering af ernæringsteams og ernæringsenheder Optimering af produktions- og serveringssystemerne Produktionstilrettelæggelse Initiativer rettet mod det politiske og administrative niveau Formulering og indarbejdning af kostpolitikker i amtskommuner og kommuner Uddybning og effektuering af kostpolitikken i de enkelte institutioner Brug af fælles indkøbsaftaler 109 7

6 6.4 Initiativer rettet mod øget viden om offentlig kostforplejning Forbedring af uddannelse, videreuddannelse og efteruddannelse Opprioritering af forskning Behov for central indsamling og formidling af viden PROBLEMSTILLINGER DER BØR BELYSES NÆRMERE Områder hvor der er behov for øget viden inden for ernæring Områder hvor der er behov for øget viden inden for 'teknik' og organisation Andre områder hvor der er behov for øget viden 126 REFERENCER OG BAGGRUNDSLITTERATUR ORDLISTE

7 BIND II (BILAG) A. METODE TIL DATAINDSAMLING VEDR. OFFENTLIG KOSTFORPLEJNING 13 A.1 Interviewundersøgelsen 14 A.2 Spørgeskemaundersøgelsen 16 B. STATUS FOR OFFENTLIG KOSTFORPLEJ- NING PÅ DE ENKELTE OMRÅDER 22 B.1 Fælles aspekter i forbindelse med status for offentlig kostforplejning 22 B.1.1 Aktører. 22 B.1.2 Relevante uddannelser 29 B.1.3 Produktion og produktionssystemer 38 B.1.4 Kvalitet og kvalitetsstyring/udvikling 43 B.1.5 Udgifter forbundet med den offentlige kostforplejning 46 B.2 Status for offentlig kostforplejning på ældreområdet 51 B.2.1 Omfang 51 B.2.2 Bespisningens organisering 55 B.2.3 Næringskvalitet og ernæringsstatus 60 B.2.4 Servering og spisemiljø 64 B.2.5 Valgmuligheder og spisekvalitet 66 B.2.6 Brug af metoder til indhentning af oplysninger om brugernes ønsker og tilfredshed 71 B.2.7 Køkken struktur 74 B.3 Status for offentlig kostforplejning på børneområdet 80 B.3.1 Omfang 80 B.3.2 Bespisningens organisering 82 B.3.3 De 0-6 årige børns kost 84 B.3.4 Skolebørns kost 87 9

8 B.4 Status for offentlig kostforplejning på hospitaler 92 B.4.1 Generelt om kostforplejningen 93 B.4.2 Bespisningens organisering 94 B.4.3 Næringskvalitet og ernæringsstatus 97 B.4.4 Servering og spisemiljø 101 B.4.5 Valgmuligheder og spisekvalitet 103 B.4.6 Brug af metoder til indhentning af oplysninger om brugernes ønsker og tilfredshed 107 B.4.7 Køkken struktur 109 B.5 Status for offentlig kostforplejning i døgninstitutioner 114 B.5.1 Generelt om kostforplejningen 115 B.5.2 Bespisningens organisering 120 B.5.3 Næringskvalitet og ernæringsstatus 122 B.5.4 Servering og spisemiljø 125 B.5.5 Valgmuligheder og spisekvalitet 127 B.5.6 Køkken struktur 130 B.6 Status for offentlig kostforplejning i forsvaret 135 B.6.1 Generelt om kostforplejningen 135 B.6.2 Bespisningens organisering 137 B.6.3 Næringskvalitet og ernæringsstatus 138 B.6.4 Valgmuligheder, spisemiljø og spisekvalitet 142 B.6.5 Brug af metoder til indhentning af oplysninger om brugernes ønsker og tilfredshed 142 B.6.6 Køkken struktur 143 B.7 Status for offentlig kostforplejning i Kriminalforsorgen 144 B.7.1 Generelt om kostforplejningen 144 B.7.2 Bespisningens organisering 146 B.7.3 Næringskvalitet og ernæringsstatus 148 B.7.4 Servering og spisemiljø 151 B.7.5 Valgmuligheder og spisekvalitet 152 B.7.6 Vurdering og undersøgelse af kostforplejningsordningerne 154 B.7.7 Personale

9 C. BAGGRUND FOR ANVENDTE TAL I ØKONO- MISK ANALYSE AF ERNÆRINGSSTØTTE D. DATAINDSAMLINGSMETODER 161 E. EKSEMPEL PÅ SKEMA TIL ORIENTERING AF PATIENTER 168 F. EKSEMPEL PÅ KOSTSKEMA TIL ÆLDRE G. MULIGE RETNINGSLINIER FOR UDFORM- NING AF OPSKRIFTER 172 H. OVERSIGT OVER NOGLE EFTERUDDAN- NELSESMULIGHEDER FOR VISSE FAG- GRUPPER

10

11 1. UDVALGETS NEDSÆTTELSE OG VIRKSOM- HED Efter drøftelse med de kommunale organisationer tog sundhedsministeren i august 1994 initiativ til nedsættelse af et udvalg om offentlig kostforplejning, med det formål at undersøge behovet for at styrke og eventuelt ændre indsatsen inden for den offentlige kostforplejning for at forbedre kvaliteten. Udvalget blev endeligt sammensat i december UDVALGETS NEDSÆTTELSE Udvalgets kommissorium var at udarbejde en status over den kost, der tilbydes i de offentlige kostforplejningsordninger, herunder om kostens ernæringsmæssige sammensætning lever op til brugergruppernes behov og deres forventninger til kostens ernæringsog spisekvalitet, og redegøre for, hvilke forskellige typer offentlige kostforplejningsordninger, der findes, under hvilke former de tilbydes, hvor mange der er omfattet af ordningerne samt udgifter forbundet hermed. Udvalget skulle især være opmærksom på kosten til børn, unge, syge, ældre og hjemløse. 13

12 På baggrund af denne status skulle udvalget pege på, hvilke offentlige aktiviteter, der er behov for i relation til den offentlige kostforplejning, eksempelvis ernæringsfaglig rådgivning over for de ansvarlige for den offentlige kostforplejning med hensyn til kostens sammensætning og opfyldelse af brugernes ernæringsmæssige behov og krav til kvalitet, vejledning til, hvorledes der lokalt kan arbejdes med forbedring af kostforplejningens kvalitet, og rådgivning vedrørende tilberednings- og distributionssystemer I teknologier til forbedring af kostens kvalitet og effektiviteten i de offentlige kostforplejninger samt miljømæssige aspekter i tilknytning hertil. Udvalget skulle endvidere afgrænse eventuelle problemstillinger vedrørende den offentlige kostforplejning, der bør undersøges nærmere og stille forslag til, hvordan sådanne undersøgelser kan gennemføres. Eventuelle forslag til offentlige aktiviteter skulle omfatte overslag over økonomiske konsekvenser. Udvalget fik følgende sammensætning: Formand: Direktør Ole Kopp Christensen, Levnedsmiddelstyrelsen Medlemmer: Kontorchef Erik Bang, Direktoratet for Kriminalforsorgen Klinisk diætist Michael Kjær Ejstrup Indstillet af: Justitsministeriet Foreningen af Kliniske Diætister 14

13 Stabsdyrlæge Torsten Gregersen, Forsvarets Sundhedstjeneste Fuldmægtig Mikkel Grimmeshave Bromatolog Gitte Laub Hansen, Forbrugerstyrelsen Fuldmægtig Signe Hemmingsen/ Fuldmægtig Dorthe Höeg Konsulent Kurt Hjortsø Direktør Jørgen Højmark Jensen, Levnedsmiddelkontrollen i København Læge Kirsten Molsted Formand Irene Kofoed-Nielsen Kontorchef Marianne Lauridsen Vicekontorchef Karen Margrethe Mandahl Souschef Anne Marie Marcussen, Suhr's Seminarium Afdelingsforstander Lars Ovesen, Levnedsmiddelstyrelsen Forsvarsministeriet Amtsrådsforeningen i Danmark Erhvervsministeriet Socialministeriet Københavns kommune Sundhedsstyrelsen Økonomaforeningen Sundhedsministeriet Frederiksberg kommune Kommunernes Landsforening Undervisningsministeriet Sundhedsministeriet Fuldmægtig Trine Bødker Nielsen erstattede i januar 1996 Socialministeriets repræsentant Dorthe Höeg i udvalget. Signe Hemmingsen fortsatte som 'suppleant'. Fra maj 1996 har fuldmægtig Susanne Baunsgaard været Amtsrådsforeningens repræsentant i udvalget. Hun erstattede fuldmægtig Mikkel Grimmeshave. 15

14 I perioden maj til september 1996 har Sundhedsstyrelsen været repræsenteret af læge Birgitte Brinck. Fra september 1996 har Sundhedsstyrelsen været uden repræsentant i udvalget. Kontorchef Morten Blom Andersen, Fødevareministeriet, deltog i udvalgets 10. møde. Sekretariatet, der har været varetaget af Sundhedsministeriet og Levnedsmiddelstyrelsen i fællesskab, har bestået af: Fuldmægtig Hanne Bonne Jørgensen fra Sundhedsministeriet samt fuldmægtig Brit Larsen, bromatolog Anne Lassen og kontorchef Eeva-Liisa Østergård fra Levnedsmiddelstyrelsen. I perioden december 1994 til juni 1995 har bromatolog Bent Egberg Mikkelsen, Levnedsmiddelstyrelsen, deltaget i sekretariatet, hvorefter Anne Lassen overtog arbejdet i sekretariatet. Bent Egberg Mikkelsen har herudover - ligesom bromatolog Ellen Trolle, bromatolog Tina Bech Hansen og bromatolog Nina Due Jensen - ad hoc bistået sekretariat. Sekretariatet har endvidere fået bistand til bearbejdning af data fra kontorchef Poul Erik Hansen, Sundhedsministeriet. 1.2 UDVALGETS VIRKSOMHED OG AFGRÆNS- NING AF ARBEJDET Udvalgets første møde blev afholdt den 19. januar Der har været afholdt i alt 10 møder i udvalget. Det viste sig hurtigt, at der forelå væsentlig færre data om offentlig kostforplejning end forventet. Det var derfor nødvendigt med en nærmere afgrænsning af de bespisningsordninger, der skulle undersøges, idet udvalget selv måtte iværksætte dataindsamlinger og bearbejde data (se nærmere herom i bilag A., bind II). Udvalget valgte at afgrænse arbejdet til de offentlige bespisningsordninger, der omfatter store grupper af befolkningen, 16

15 som i kortere eller længere perioder får mad i eller leveret fra offentlige institutioner. Det vil sige plejehjem, madudbringning, daginstitutioner, skoler, hospitaler, døgninstitutioner, Kriminalforsorgen og forsvaret. Bortset fra forsvarets kantiner, der også betjener de værnepligtige, er der som hovedregel ikke medtaget offentlige arbejdspladskantiner. Nogle døgninstitutioner har mindre end 10 beboere og fungerer som 'bofællesskaber'. I størstedelen af disse bofællesskaber tilberedes maden formentlig som i de fleste danske hjem. Udvalget har derfor afgrænset døgninstitutioner i undersøgelsen til: 1. Døgninstitutioner for børn og unge; her kun spædbørnshjem, børnehjem, hjem for børn og unge med vidtgående fysiske og psykiske handicap med mindst 15 døgnpladser (bistandslovens 96) Døgninstitutioner for voksne med handicap, dvs. institutioner for voksne med vidtgående fysiske og psykiske handicap, med mere end 10 døgnpladser (bistandslovens 112, stk. I) Særlige plejehjem, dvs. særlige plejehjem for yngre og for personer med lidelser, der f.eks. gør det nødvendigt med en bestemt indretning af plejehjemmet. Denne gruppe omfatter også tidligere H-plejehjem (bistandslovens 112, stk. 2). Denne størrelsesmæssige afgrænsning af døgninstitutioner betyder, at omkring 75% af døgnpladserne for børn og unge og 62% af døgnpladserne for voksne med handicap er omfattet af dataindsamlingen. Tallene er dog usikre (se bilag A.2, bind II, med hensyn til hvor stor en procentdel af institutionerne, der har besvaret spørgeskemaerne). 1 Uanset størrelsesafgrænsningen er spørgeskemaer udsendt til og besvaret af i alt 9 døgninstitutioner med ned til 4 døgnpladser. Samme som note 1. 17

16 Udvalget har også undladt at medtage bespisning i revalideringsinstitutioner og såkaldte 105 institutioner (forsorgshjem, herberger, krisecentre og familierelaterede institutioner). Disse steder tilbyder bl.a. mad til hjemløse. Baggrunden for at undlade at medtage 105 institutioner har været, at det ikke - inden for den fastsatte frist - ville være muligt at indsamle og bearbejde data for en så uensartet gruppe af institutioner. Det har ikke været muligt inden for den fastsatte tidsramme - og heller ikke været intentionen - at gennemføre en egentlig videnskabelig undersøgelse. Udvalget har lagt vægt på at få en så bred kortlægning af den offentlige kostforplejning som muligt. Den del af kosten, der har været genstand for udvalgets undersøgelse, har været afgrænset til 'normal kost' og 'diæter' som 'diabetesdiæt', 'energireduceret diæt' og 'fedt- og kolesterolmodificeret diæt'. Udvalget har arbejdet ud fra et bredt kvalitetsbegreb, dvs. både set på madens spise- og næringsstofmæssige kvalitet samt den service, der er knyttet til maden, herunder spisemiljø, servering, valgmuligheder og lignende. Arbejdsgruppe om offentlig kostforplejning på det amtskommunale og kommunale område Efter en afgrænsning af bespisningsordningerne nedsattes i marts 1995 en arbejdsgruppe om offentlig kostforplejning på det amtskommunale og kommunale område under udvalget. Arbejdsgruppen skulle give et overblik over den offentlige kostforplejning på det (amts)kommunale område, herunder tage stilling til: Hvilke typer oplysninger, der skulle indhentes, hvordan de skulle indhentes, hvilke kanaler, der skulle benyttes, og hvor langt man skulle 'gå ned i' niveau for at få de nødvendige oplysninger. Endvidere skulle arbejdsgruppen overveje, om det ville være tilstrækkeligt at foretage skøn på basis af et repræsentativt udsnit af kommuner samt hvilken metodik, der skulle benyttes til indhentning af oplysninger. 18

17 Arbejdsgruppen fik følgende sammensætning: Formand: Direktør Ole Kopp Christensen, Levnedsmiddelstyrelsen Medlemmer: Klinisk diætist Michael Kjær Ejstrup Konsulent Kurt Hjortsø Direktør Jørgen Højmark Jensen, Levnedsmiddelkontrollen i København Ældrekonsulent Ellen Kragelund Afdelingsforstander Lars Ovesen Økonoma Hanne Rossen, Vejle Sygehus Faglig sekretær Kirsten Skovsby Økonoma Margit Skytte, Sundby Hospital Repræsenterer: Foreningen af Kliniske Diætister Kommunernes Landsforening Københavns kommune Frederiksberg kommune Levnedsmiddelstyrelsen Amtsrådsforeningen i Danmark Økonomaforeningen Hovedstadens Sygehusfællesskab Sekretariatet for arbejdsgruppen blev varetaget af Levnedsmiddelstyrelsen ved bromatolog Bent Egberg Mikkelsen (frem til juni 1995), fuldmægtig Brit Larsen og kontorchef Eeva-Liisa Østergård. Arbejdsgruppen afholdt 2 møder og færdiggjorde sit arbejde i juli

18 1.3 INDSAMLING AF DATA På baggrund af arbejdet i arbejdsgruppen om offentlig kostforplejning på det amtskommunale og kommunale område blev der i august-september 1995 gennemført en spørgeskemaundersøgelse i samtlige kommuner og amtskommuner vedrørende omfang og organisering af den offentlige kostforplejning (se nærmere herom i bilag A.2, bind II). Der blev udsendt 5 forskellige spørgeskemaer til udfyldelse i kommuner, på plejehjem, i amtskommuner/hovedstadens Sygehusfællesskab, i døgninstitutioner og på hospitaler. I september 1995 gennemførtes gruppeinterviews i 10 kommuner og 3 amtskommuner vedrørende spisekvalitet, ernæring og spisemiljø/servering. I alt gennemførtes 16 interviews med deltagelse af tilsammen mere end 100 personer (se nærmere i bilag A.l, bind II). Interviewene foregik opdelt på institutionsområder, dvs. henholdsvis for plejehjem/madudbringning, hospitaler og døgninstitutioner. Bearbejdede data fra gruppeinterviewene og spørgeskemaundersøgelsen forelå henholdsvis i november 1995 og i maj Udvalget har således brugt væsentlige ressourcer på indsamling og bearbejdning af data inden for det ovenfor afgrænsede område af offentlig kostforplejning. Opgørelsen af data fra de 5 spørgeskemaer og sammenfatningen fra gruppeinterviewene kan købes særskilt hos Levnedsmiddelstyrelsen, Publikationsafdelingen. Sekretariatet for udvalget om offentlig kostforplejning har i forbindelse med overvejelser om 'mulige fremtidige initiativer' afholdt møder i januar 1996 med Økonomaforeningen og Foreningen af Kliniske Diætister samt afholdt en workshop med repræsentanter fra cateringcentre i Sverige (det nu nedlagte Svensk Catering Institut), Holland (The Netherlands Bureau for Food and Nutrition Education) og Belgien (Vereniging van Gemeenschapsrestauranteurs van Belgié). 20

19 København, den 17. marts 1997 Ole Kopp Christensen Formand Erik Bang Susanne Baunsgård Michael Kjær Ejstrup Torsten Gregersen Gitte Laub Hansen Kurt Hjortsø Jørgen Højmark Jensen Irene Kofoed-Nielsen Marianne Lauridsen Karen Margrethe Mandahl Anne Marie Marcussen Trine Bødker Nielsen Lars Ovesen Hanne Bonne Jørgensen (sekretær) Anne Lassen (sekretær) Brit Larsen (sekretær) Eeva-Liisa Østergård (sekretær) 21

20 2. SAMMENFATNING AF STATUS OG PROBLEM- STILLINGER FOR OFFENTLIG KOSTFOR- PLEJNING En stor del af den danske befolkning er i kortere eller længere perioder af deres liv afhængige af den offentlige kostforplejning. Hver dag serveres knap Vi mio. måltider ekskl. mellemmåltider i det offentlige forplejningssystem, svarende til en omsætning på mere end 4 mia. kr. årligt. Heri er medregnet måltider til beboere på plejehjem o.l. (herunder dagcentre), hjemmeboende pensionister, patienter på hospitaler, beboere i døgninstitutioner, værnepligtige inden for forsvaret, indsatte inden for Kriminalforsorgen og børn i daginstitutioner. Herudover omfatter den offentlige kostforplejning måltidstilbud til børn i dagpleje og til skolebørn. Kvaliteten af den offentlige kostforplejning og samværet ved måltiderne har væsentlig betydning for brugernes næringsindtagelse og velbefindende og for blandt andet risikoen for komplikationer ved sygdom. Beregninger viser, at der vil være betydelige besparelser at hente på hospitalerne ved at forstærke indsatsen på ernæringsområdet. I alt skønnes omkring 30% af alle medicinske og kirurgiske patienter at være underernærede. Også ældre på plejehjem, modtagere af madudbringning og visse beboere i døgninstitutioner kan være ernæringsmæssige risikogrupper, ligesom den offentlige kostforplejning kan have betydning for børnenes kostvaner og deres udvikling. Når de ernæringsmæssige aspekter ikke altid tilgodeses i et tilstrækkeligt omfang i de offentlige institutioner, skyldes det tilsyneladende, at kost og ernæring af mange betragtes som et 'lavstatusområde'. Et billede på dette er, at køkkenerne ofte er placeret fysisk i periferien i stedet for som en central funktion i institutionerne. Allerede i uddannelserne er kost og ernæring gennemgående underprioriteret. Således er der p.t. ingen obligatorisk undervisning i ernæring i lægeud- 22

21 dannelsen. Kostforplejning synes desuden ikke forskningsmæssigt at være et prioriteret område, ligesom der kun undtagelsesvis foreligger udførlige politikker for forplejningen på de kommunale/amtskommunale niveauer eller i de enkelte institutioner. Der er dog tegn på, at interessen for ernæring er stigende, således at stadig flere får øjnene op for kostens betydning i forhold til institutionernes samlede opgavevaretagelse. Som en del af udvalgsarbejdet har det været nødvendigt at gennemføre en dataindsamling for at vurdere status for den offentlige kostforplejning. Et af resultaterne fra undersøgelsen har været, at der er tale om stor lokal variation med hensyn til tilrettelæggelsen af den offentlige kostforplejning. Undersøgelsen er ikke fuldt afdækkende og lægger i høj grad op til fortsat arbejde på området. I det følgende gennemgås kort hovedtrækkene for de enkelte områder af den offentlige kostforplejning. Dernæst ridses nogle af de væsentligste problemstillinger op, der er behandlet i undersøgelsen. 2.1 OVERORDNEDE STRUKTURER OG TENDEN- SER FOR DEN OFFENTLIGE KOSTFORPLEJ- NING PÅ DE ENKELTE OMRÅDER Det er karakteristisk, at produktionskøkkenerne på plejehjems- og hospitalsområdet i større udstrækning end tidligere får selvstændig driftsstatus, at der i vid udstrækning indføres ny teknologi, herunder omlægning til køleproduktion og modernisering af køkken og udstyr, at der anvendes større mængder af halv- og helfabrikata, at mindre køkkener nedlægges eller omlægges til modtagerkøkkener, og at medarbejderstaben reduceres. Disse udviklingstendenser er mest markante på hospitalsområdet, men også inden for ældrebespisningen, specielt inden for madudbringning, er der flere steder sket større omstruktureringer, hovedsagelig med henblik på at opnå besparelser, blandt andet ved nedsættelse af antallet af ugentlige udbringninger. Samtidig har man flere steder tilstræbt at forbedre forplejningstilbudene. 23

22 På døgninstitutionsområdet, i forsvaret og i Kriminalforsorgen er udviklingen gået i en anden retning. På døgninstitutionsområdet har man ønsket at fjerne 'institutionspræget' mest muligt. Dette har de senere år betydet en omlægning til decentrale køkkener, hvor dette har været muligt. Ansvaret for madlavningen ligger nu i vid udstrækning hos det pædagogiske personale, som - eventuelt sammen med beboerne - tilbereder maden. De mindre selvhjulpne brugere og brugere med specielle behov (f.eks. for diæter) får dog typisk stadig bragt mad fra centrale køkkener. Inden for forsvaret er ansvaret for forplejningen ved forsvarets etablissementer i høj grad decentraliseret til de enkelte cafeterier. Derudover omfatter kostforplejningen søværnets skibe og feltrationer under øvelse. Inden for Kriminalforsorgen går tendensen mod en større grad af selvforplejning. Knap halvdelen af de indsatte forestår således selv hele forplejningen. Institutionskøkkener findes i de største arresthuse og endnu i enkelte fængsler. Dybfrostforplejning bruges til indsatte i mindre arresthuse samt til indsatte placeret i isolationsafdelinger og på sygeafdelinger i fængsler, der ikke har institutionskøkkener. Inden for børneområdet bespises de fleste af de 0-3 årige børn, der passes i de kommunale ordninger (daginstitutioner og dagpleje), mens en langt mindre del af de 3-6 årige bespises i pasningsordningerne. Omkring halvdelen af alle skoler har skoleboder og/eller kantiner, men egentlig offentlig bespisning for skolebørn findes stort set ikke. 2.2 HOVEDPROBLEMSTILLINGER INDEN FOR OFFENTLIG KOSTFORPLEJNING I det følgende peges på nogle aktuelle problemstillinger inden for spisekvalitet, ernæring og servering/spisemiljø. Aspekter omkring hygiejne, miljø, arbejdsmiljø, økonomi m.m. er i hovedsagen ikke berørt i denne gennemgang. For yderligere uddybning henvises til afsnit 4 og bilag B.l - B.7 (bind II). Der gøres opmærksom på, at mangfoldigheden i til- 24

23 rettelæggelsen af kostforplejningen er stor, hvorfor problemerne kan være forskelligartede. Såvel problemstillingerne som de generelle anbefalinger har udvalget valgt at systematisere inden for 4 hovedområder: Det brugerorienterede. Det produktionsorienterede. Det politiske og administrative. Det vidensorienterede. Det brugerorienterede Traditionelt har brugerne kun haft ringe indflydelse på kostforplejningsområdet. I dag går tendensen mod i højere grad at inddrage brugerne, blandt andet ved at anvende brugertilfredshedsundersøgelser (fortrinsvis på hospitaler), kontaktpersonordninger (fortrinsvis på hospitaler), deltagelse af brugere i kostudvalg, råd m.m. (fortrinsvis på plejehjem og i forsvaret) samt den daglige, direkte kontakt (fortrinsvis i døgninstitutioner samt ved cafeterier/caféer/boder i forsvaret og i visse tilfælde på ældre- og børneområdet m.m.). Enkelte steder inddrages brugerne i menuplanlægningen (fortrinsvis i døgninstitutioner). Det er dog stadig sådan, at oplysninger om brugernes ønsker og tilfredshed med kostforplejningsforhold kun undtagelsesvis indhentes som et led i en systematisk forbedring af kostforplejningen. Der er gennemgående behov for udvikling af individuelle og differentierede servicetilbud til brugerne af den offentlige kostforplejning. Fleksibilitet og valgmuligheder vedrørende menuvalg, måltidssammensætning, portionsstørrelser, spisetidspunkter m.m. tilbydes i dag kun i et begrænset omfang i størstedelen af den offentlige kostforplejning. Nogle steder arbejdes der dog med at forbedre servicetilbudene og med alternative løsninger for tilrettelæggelsen af kostforplejningen, herunder etablering af bemandede buffeter på hospitaler og etablering af caféer for de hjemmeboende pensionister. 25

24 Der er stor forskel på rammerne for bespisningen i de offentlige institutioner. Ofte sætter de fysiske rammer begrænsninger for de mulige bespisningsformer, herunder fællesspisning på plejehjem, hospitaler og for hjemmeboende pensionister. Også manglende forståelse og prioritering af kostforplejningen blandt ledelse og personale kan være med til at påvirke servering og spisemiljø i en uheldig retning. For alle områder af den offentlige kostforplejning kan informationen til brugerne være mangelfuld. Det, der mangler, er f.eks. en mundtlig og skriftlig information om kostforplejningstilbudene, information og rådgivning i spisesituationen, egentlig kostvejledning samt i visse tilfælde diætvejledning. Metoder til rutinemæssig vurdering af brugernes ernæringsstatus og vurdering af næringsindtagelsen benyttes tilsyneladende kun i begrænset omfang på plejehjem, hos hjemmeboende pensionister og på hospitaler. Kostforplejningen udnyttes sjældent som en aktivitet, der kan være med til at bevare og styrke funktionsevnerne hos brugerne. En undtagelse herfra er bl.a. nogle døgninstitutioner, hvor beboerne deltager i madlavningen, i Kriminalforsorgen, hvor mange indsatte selv varetager madlavningen samt i visse skærmede enheder for demente. Det produktionsorienterede Ofte er det uklart, hvem der har ansvaret for de enkelte dele af kostforplejningen, herunder om brugerne har en god ernæringsstatus. Kommunikationen og samarbejdet mellem de involverede personalegrupper, der har med kostforplejning at gøre, er ofte mangelfuld. Fælles mål for personalegrupperne er sjældent formuleret og kommunikeret. Der er således behov for udvikling af metoder til organisering af kostforplejningen med fokus på tværorganisatorisk samarbejde og på optimering af madens 'vej' fra råvare og helt frem til spisning. 26

25 Der mangler redskaber til vurdering af råvarernes og den færdige mads kvalitet, herunder fastsættelse af normer for god spisekvalitet og god ernæringsmæssig kvalitet. Dette vil kunne være med til at danne grundlag for en debat om bl.a. spisekvalitet kontra økonomi m.m. For de ernæringsspecifikke sygdomme findes en række diættilbud. Differentierede tilbud til brugere, som ikke har behov for diæter eller specialkost, og til brugere, der er fejlernærede eller i risiko herfor, findes derimod stort set ikke. I visse tilfælde kan begrænsede ressourcer, utidssvarende udstyr, uhensigtsmæssige arbejdsgange og begrænsede erfaringer med styring og udvikling af kvaliteten gøre det vanskeligt for kostforplejningspersonalet at forny sig på en kvalificeret måde. Omlægninger af de traditionelle teknikker i takt med den teknologiske udvikling sker ofte ikke ud fra en helhedsorienteret planlægning. Således tages der ikke i et tilstrækkeligt omfang hensyn til kvalitet og ernæring for de enkelte produktgrupper. I de nuværende systemer er der blandt andet hyppigt problemer med serveringstemperaturer, næringstofbevarelse, konsistens og smag (herunder 'genopvarmet' smag). Årsagerne til problemerne kan for eksempel være dårlige råvarer/halv- og helfabrikata, ugennemarbejdede opskrifter, lang varmholdningstid, lang kølelagring og/eller iltning under kølelagring. Det politiske og administrative Tilbudet om offentlig kostforplejning udbydes af såvel statslige som amtskommunale og kommunale myndigheder. Det er op til disse myndigheder at definere omfanget og indholdet i servicetilbudene inden for kostforplejning. Det betyder eksempelvis, at kriterierne for visitering til madudbringning kan variere fra kommune til kommune. Derudover omfattes kun få skolebørn af bespisningsordninger, ligesom mange kommuner har skåret ned på madtilbudene i daginstitutionerne. 27

26 Forplejningsområdet prioriteres ofte lavt af de ansvarlige myndigheder. Dette viser sig blandt andet ved, at der kun undtagelsesvis tages initiativer i retning af udarbejdelse af detaljerede beskrivelser af, hvilke serviceydelser kommunen/amtet/staten tilbyder på kostforplejningsområdet. Dette gælder for alle områder af den offentlige kostforplejning. Specielt på døgninstitutionsområdet synes de ansvarlige myndigheders involvering i kostforplejningsområdet at være meget lille. Således er der tilsyneladende ingen amtskommuner, der har vedtagne kostpolitikker for området. Fælles indkøbsaftaler udnyttes ikke af alle kommuner og amtskommuner som middel til at opnå kvalitetsmæssige og økonomiske fordele. Det vidensorienterede Der er behov for øget viden inden for offentlig kostforplejning på en række områder hvad angår teknologi, ernæring, organisation og brugerinddragelse. Der sker ingen systematisk indsamling og formidling af viden vedrørende kostforplejningsforhold. Det betyder, at erfaringer fra én institution ikke udnyttes og videregives til andre institutioner. De vigtigste aktører i forbindelse med rådgivning og information på det teknologiske område er ofte leverandører på storkøkkenområdet samt kollegaer. I visse tilfælde anvendes private konsulenter. I Storkøkkencentret i Levnedsmiddelstyrelsen foregår der et vist udviklingsarbejde på kostforplejningsområdet. Centret har dog kun kapacitet til at yde service i form af rådgivning i et meget begrænset omfang. De vigtigste aktører i forbindelse med rådgivning og information af viden om ernæring til forplejningsområdet er offentlige instanser og enkelte interesseorganisationer. Rådgivning og information om ernæring via offentlige instanser er oftest generel, det vil sige ikke målrettet kostforplejningsområdet. På mange hospitaler er der ansat 28

Kostpolitik. Revideret kostpolitik, godkendt i byrådet d. 28. maj 2009. Ældreområdet Kostpolitik. Side 1. 14. februar 2008.

Kostpolitik. Revideret kostpolitik, godkendt i byrådet d. 28. maj 2009. Ældreområdet Kostpolitik. Side 1. 14. februar 2008. 14. februar 2008 Kontaktperson Leder af køkken og Madservice Revideret kostpolitik, godkendt i byrådet d. 28. maj 2009 Mona Carøe www.syddjurs.dk Side 1 Indledning Med etableringen af Syddjurs Kommune

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET Indledning Maden og måltidet har stor betydning for vores fysiske, psykiske og sociale sundhed. Måltidet er for mange et lyspunkt i hverdagen, også når man er ældre.

Læs mere

OFFENTLIG KOSTFORPLEJNING I DANMARK

OFFENTLIG KOSTFORPLEJNING I DANMARK Levnedsmiddelstyrelsen OFFENTLIG KOSTFORPLEJNING I DANMARK BIND II (Bilag) Betænkning fra udvalget om offentlig kostforplejning Betænkning nr. 1334 Levnedsmiddelstyrelsen, marts 1997. Mørkhøj Bygade 19

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

Kostpolitik for ældre og handicappede i Greve Kommune Vedtaget af Socialudvalget den 22. maj 2003

Kostpolitik for ældre og handicappede i Greve Kommune Vedtaget af Socialudvalget den 22. maj 2003 Kostpolitik for ældre og handicappede i Greve Kommune Vedtaget af Socialudvalget den 22. maj 2003 Valgmuligheder Borgerne skal tilbydes så høj grad af valgmulighed som muligt. Formålet er, at den enkelte

Læs mere

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik Ældreservice Udvalgsformanden 3 Formål 4 Traditioner 4 Kvalitet 4 Fleksibilitet 5 Valgmuligheder 6 Ernæringsvejledning 7 Information 8 Udvalgsformanden

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...7 Det rette tilbud til den

Læs mere

Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland

Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland Ernærings- og måltidspolitikken Formål At angive rammer for varetagelse af ernæringsindsatsen, sådan at alle patienter får den rette

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Få din del af de lokale lønkroner

Få din del af de lokale lønkroner Få din del af de lokale lønkroner Kerneområdet Det udviklingsmæssige funktionsområde Det pædagogiske funktionsområde Det ledelsesmæssige funktionsområde 1 Få din del af de lokale lønkroner Ved overenskomstforhandlingerne

Læs mere

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015 Indholdsfortegnelse Formål med kostpolitik Værdier og visioner Baggrund og status Fokusområde 1: den rette ernæring Fokusområde 2: gode råvarer, produktion og

Læs mere

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Organisering Køkkenløftet handler om at skabe bedre måltider for borgere, der spiser i offentlige institutioner. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Køkkenløftet

Læs mere

Godkendt: ULT/FHJ 22/08/ 15 20/08/ 15 KOSTPOLITIK

Godkendt: ULT/FHJ 22/08/ 15 20/08/ 15 KOSTPOLITIK Statement No: Indicator No: Exellence in Social Services A : 1,2,3 B: 6 F : 2,7 G: 7 H: 5 Udarbejdet: 21/06/ 11 Revideret: 20/08/ 15 Godkendt: ULT/FHJ 22/08/ 15 Erstatter: 21/06/ 11 8,20,21,24,28 Assurance

Læs mere

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt

Mad og måltider. på Sønderborg Kommunes plejecentre. Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg. nærvær tryghed respekt Aktive ældre i eget liv med omtanke og omsorg 03.2011 Kommunikation nærvær tryghed respekt Mad og måltider på Sønderborg Kommunes plejecentre Ældreservice Kvalitetsstandard i Ældreservice Sønderborg Kommune

Læs mere

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved:

Madservice. Drifts- og udviklingsaftale 2015. Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Madservice Drifts- og Kirsten Dyrholm Hansen Afdelingschef Gitte Larsen Institutionsleder Gyldigheden af aftalen bekræftes herved: Egon Fræhr Borgmester Sonja Miltersen Direktør 1. Drifts- og udviklingsaftaler

Læs mere

Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg. Mad- og Måltidsstrategi Ældre borgere med særlige behov

Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg. Mad- og Måltidsstrategi Ældre borgere med særlige behov Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Mad- og Måltidsstrategi Ældre borgere med særlige behov 20. januar 2016 Indhold 1. Indledning...2 2. Organisatorisk forankring...3 3. Strategiske hovedspor...4 4. Det

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 2 3 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune

Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune Kommissorium for Udvikling af fremtidens madoplevelse på plejecentrene i Fredericia Kommune 1. Motivation/baggrund for projektet

Læs mere

Brugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune Brugerundersøgelse af kostforplejningen Faaborg-Midtfyn Kommune Rapport over brugernes svar Udarbejdet af: EPO-staben, CSA og MCL Dato: 04-02-2009 Forord Denne rapport indgår ligesom selve brugerundersøgelsen

Læs mere

Mad med mening mad og måltidspolitik for:

Mad med mening mad og måltidspolitik for: Mad med mening mad og måltidspolitik for: (borgere visiteret til madordninger i Hillerød kommune) Forord: Hillerød kommune ønsker med en mad- og måltidspolitik for de ældre at opsætte mål for kvaliteten

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet Et måltid er jo ikke bare det at spise! For de fleste af os er det at spise både noget vi gør, fordi vi skal indtage noget brændstof til kroppen, og fordi måltidet er

Læs mere

Den 19. december 2001 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 27. februar 2001 af Psykiatrisk Afdeling på Frederiksberg Hospital.

Den 19. december 2001 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 27. februar 2001 af Psykiatrisk Afdeling på Frederiksberg Hospital. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 19. december 2001 afgav jeg min endelige rapport om min inspektion den 27. februar 2001 af Psykiatrisk Afdeling på Frederiksberg Hospital. I rapporten udtalte jeg kritik vedrørende

Læs mere

N OTAT. Den 20. november 2014. Sags ID: SAG-2013-06595 Dok.ID: 1872350. RIL@kl.dk Direkte 3370 3238 Mobil 3020 9774

N OTAT. Den 20. november 2014. Sags ID: SAG-2013-06595 Dok.ID: 1872350. RIL@kl.dk Direkte 3370 3238 Mobil 3020 9774 N OTAT KL's spørgeskemaundersøgelse vedr. socia l- pædagogisk bistand til deltagelse i aktivit e- ter, ferie og udflugter for borgere på kommunale bosteder mv. 1. Indledning KL har på baggrund af dialog

Læs mere

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand Forord Sund mad har et stort potentiale i forhold til at sikre sund aldring og dermed evnen til at klare daglige gøremål. I modsætning til andre aldersgrupper er det især underernæring og vægttab, som

Læs mere

Mad til borgere i plejeboliger

Mad til borgere i plejeboliger Mad til borgere i plejeboliger 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde: 1. personlig pleje 2. hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet 3. madservice Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem

Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem Dejlig mad og gode måltider giver os livskvalitet, bidrager til at vi holder os raske og bevarer vores

Læs mere

Indstilling. Styrkelse af kost- og ernæringsområdet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Århus Byråd via Magistraten. Den 17.

Indstilling. Styrkelse af kost- og ernæringsområdet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. Til Århus Byråd via Magistraten. Den 17. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den 17. juni 2009 Styrkelse af kost- og ernæringsområdet 1. Resume Kost- og ernæring er en væsentlig del af borgernes liv og hverdag. For mange borgere er måltiderne

Læs mere

SMAG Skønne måltider til alle gamle

SMAG Skønne måltider til alle gamle SMAG Skønne måltider til alle gamle Københavns Universitet og Madkulturen har kortlagt forskning og gode erfaringer om måltider til ældre i en hvidbog. Denne folder skal ses som en appetitvækker. Mange

Læs mere

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen Service i institutionskøkkener - Kunden i centrum Nr. 46501 Udviklet af: Gitte Svensson Uddannelsescentret i Roskilde - Slagteriskolen Maglegårdsvej

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger

Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger I dette bilag forsøger vi at give et overblik over forskellige skolemadsmodeller. Hvad karakteriserer de forskellige modeller? Hvad er deres styrker og svagheder?

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Projektbeskrivelse. Analyse:

Projektbeskrivelse. Analyse: Projekt nr.: 128 818 Pulje: EUAMUK6480 KHRU udvikling af udd. og lærerudd.2012 Projektbeskrivelse Analyse: Konsekvens af jobglidning og barrierer for efteruddannelse af ikke-faglærte og medarbejdere med

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Brugerundersøgelse af tilfredsheden med den kommunale madservice blandt hjemmeboende

Brugerundersøgelse af tilfredsheden med den kommunale madservice blandt hjemmeboende Brugerundersøgelse af heden med den kommunale madservice blandt hjemmeboende Februar 2011 Baggrund Viden om borgernes oplevelse af den madservice der leveres fra Faxe Kommune, er en væsentlig forudsætning

Læs mere

Hospitalsenheden Vest. Rapport. Evaluering af frit menuvalg på barselsafsnittene på Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro

Hospitalsenheden Vest. Rapport. Evaluering af frit menuvalg på barselsafsnittene på Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro Rapport Evaluering af frit menuvalg på barselsafsnittene på Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro Oktober 2007 Indhold...Side Sammenfatning...3 Baggrund...3 Formål...4 Materiale...4

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Lindevejscenteret den 18. april 2012

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Lindevejscenteret den 18. april 2012 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Lindevejscenteret den 18. april 2012 Centerleder Gitte Larsen Tilsynet blev udført af konsulent Birgit Friis Levysohn og ekstern sygeplejefaglig konsulent Grethe

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet. Kissen Møller Hansen, Sonja Iskov, Lars Bahl / Billedhuset 2.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet. Kissen Møller Hansen, Sonja Iskov, Lars Bahl / Billedhuset 2. Regeringen Titel: Udgiver: Bedre mad til ældre Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet Udgivelsesår: 2001 Udgave, oplag: Fotos: Sats: Tryk og bogbind: 1. udgave, 1. oplag, 1.000

Læs mere

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord

Værdighedspolitik. Halsnæs Kommune. Forord Værdighedspolitik Halsnæs Kommune Forord I Halsnæs Kommune skal det være muligt at leve et værdigt liv, hele livet, også når man bliver ældre og måske får brug for hjælp. Med denne værdighedspolitik sætter

Læs mere

Spørgeskema: plejecenter

Spørgeskema: plejecenter Kulinarisk kvalitet Er det din vurdering, at maden generelt imødekommer de ældre borgeres ønsker? Nogle gange, sjældent Har de ældre borgere mulighed for at komme med ønsker til menuplanen? Overbringer

Læs mere

Forskellighed. Fleksibilitet

Forskellighed. Fleksibilitet Forskellighed Få inspiration Frihed til bedre måltidsservice Fleksibilitet til ældre Indhold Indledning 4 Måltidsservice og de tre F er 5 Når maden bringes ud 6 Invitér de ældre på café 8 Socialt samvær

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15

MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN. Revideret den 28.05.15 MAD OG MÅLTIDSPOLITIK KARLA GRØN Revideret den 28.05.15 Mad og måltidspolitik for Karla Grøn Denne mad og måltidspolitik er lavet på baggrund af Vejle kommunes inspirationshæfte til institutionernes mad-og

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Forslag til ændringer af kvalitetsstandarder.

Forslag til ændringer af kvalitetsstandarder. Forslag til ændringer af kvalitetsstandarder. På Social- og Sundhedsudvalgets møde d. 31. januar 2008, blev kvalitetsstandarderne for praktisk hjælp og personlig pleje, hjemmesygeplejeydelser samt træning

Læs mere

Pkt.nr. 5. Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365. Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at

Pkt.nr. 5. Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365. Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at Pkt.nr. 5 Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365 Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at 1. Opgavefordelingen i hjemmesygeplejen mellem sygeplejersker og

Læs mere

Aktivitetsplan mad- og måltidspolitik

Aktivitetsplan mad- og måltidspolitik Aktivitetsplan mad- og måltidspolitik Politikken på mad- og måltidsområdet indeholder aktiviteter med udgangspunktet i visionen og målsætningerne. Nedenstående overordnede forslag til aktiviteter uddybes

Læs mere

Årsredegørelse for tilsyn med plejecentre i Mariagerfjord Kommune 2010.

Årsredegørelse for tilsyn med plejecentre i Mariagerfjord Kommune 2010. Lovgrundlag Årsredegørelse for tilsyn med plejecentre i Mariagerfjord Kommune 2010. Lov om Social Service 151 Kommunen har pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen på kommunens plejehjem. Formålet

Læs mere

Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Rapport over brugernes svar BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE Udarbejdet af: EPO-staben, FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN

Læs mere

Inkontinenspleje. kompetenceudvikling, produkter og effektivisering. SCA Lederseminar 2010 Høje Taastrup

Inkontinenspleje. kompetenceudvikling, produkter og effektivisering. SCA Lederseminar 2010 Høje Taastrup Inkontinenspleje kompetenceudvikling, produkter og effektivisering - i et samfundsperspektiv SCA Lederseminar 2010 Høje Taastrup mandag d. 8. november 2010 Linda Schumann Scheel, sygeplejerske, cand.pæd.

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 06. september 2016 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i

Læs mere

Overblik over. muligheder for fremtidig bespisning på ældreområdet samt bosteder i Holbæk Kommune

Overblik over. muligheder for fremtidig bespisning på ældreområdet samt bosteder i Holbæk Kommune Overblik over muligheder for fremtidig bespisning på ældreområdet samt bosteder i Holbæk Kommune Scenarie 1 - Bygge nyt forsyningskøkken Udspringer af køkkenanalysen fra 2015. Mad til alle: børn, unge,

Læs mere

Indholdsfortegnelse side 1. Præsentation side 2. Forord side 3

Indholdsfortegnelse side 1. Præsentation side 2. Forord side 3 Side 0 Indholdsfortegnelse side 1 Præsentation side 2 Forord side 3 Indsatsområde 1: Næringsberegning af opskrifter i produktionskøkkenerne, tilpasset normerne for ældrekost/sygehuskost side 4 Indsatsområde

Læs mere

SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen

SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen 1 SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen Hvidbogen Hvidbogen giver et bud på hvilke udfordringer, der er i at tilbyde

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2010 Publiceret september 2011 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 4 2. Samlede konklusioner 4 2.1

Læs mere

Kommissorium for ernæringsteam

Kommissorium for ernæringsteam 1. Baggrund for ernæringsteamet Ernæringsteamet tager afsæt i ernæringsprojektet, der politisk blev vedtaget i 2010 i Skanderborg Kommune. I forbindelse med projektet er der udarbejdet en kosthåndbog,

Læs mere

Brugere, som ikke selv kan tilberede varm mad.

Brugere, som ikke selv kan tilberede varm mad. Ydelsestype Ydelsens Serviceloven 83 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter.

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter. Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens anvendelse af private konsulenter November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen

Læs mere

Oslo, januar 2014. Ayo Rossing Københavns Madhus

Oslo, januar 2014. Ayo Rossing Københavns Madhus Københavns Madhus Køkkenløftet t i Danmark Ayo Rossing Københavns Madhus Oslo, januar 2014 Københavns Madhus www.kbhmadhus.dk Ca. 50 medarbejdere, årligt budget på 38 millioner kroner Formålet med Københavns

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og

Læs mere

Samlet status mad og måltider Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Samlet status mad og måltider Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 1 of 5 Samlet status måltider Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Rødding Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Rødding Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

NOTATARK. Bilag 1. Baggrundsnotat. Hvidovre Kommune. Danner grundlag for mødesag Køkkener i daginstitutioner, Projekt nr. 5702

NOTATARK. Bilag 1. Baggrundsnotat. Hvidovre Kommune. Danner grundlag for mødesag Køkkener i daginstitutioner, Projekt nr. 5702 Bilag 1. Baggrundsnotat. Danner grundlag for mødesag Køkkener i daginstitutioner, Projekt nr. 5702 NOTATARK Hvidovre Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen 1. Baggrund Folketinget vedtog den 25. november

Læs mere

Notat om arbejdsgruppernes foreløbige arbejde (ekstrakt af referater fra workshop og møder)

Notat om arbejdsgruppernes foreløbige arbejde (ekstrakt af referater fra workshop og møder) Notat om arbejdsgruppernes foreløbige arbejde (ekstrakt af referater fra workshop og møder) August 2015 en del af arbejdet omkring kapacitetsanalyse omkring plejeboliger og ny struktur. GRUPPER FORMÅL

Læs mere

Hospitalsenheden Vest. Rapport. Evaluering af frit menuvalg på Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro

Hospitalsenheden Vest. Rapport. Evaluering af frit menuvalg på Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro Rapport Evaluering af frit menuvalg på Regionshospitalet Herning og Regionshospitalet Holstebro Oktober 2007 Indhold...Side Sammenfatning...3 Baggrund...3 Formål...4 Materiale...4 Resultater...5 Kvantitative

Læs mere

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 2 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Samlet redegørelse for de kommunale anmeldte plejehjemstilsyn 2008

Faaborg-Midtfyn Kommune. Samlet redegørelse for de kommunale anmeldte plejehjemstilsyn 2008 Faaborg-Midtfyn Kommune Samlet redegørelse for de kommunale anmeldte plejehjemstilsyn 2008 Det overordnede formål f med de kommunale tilsyn Formålet med tilsynet er, at myndigheden blandt andet via de

Læs mere

Bilag 2. Noter fra interview med Ringsted kommune

Bilag 2. Noter fra interview med Ringsted kommune Bilag 2. Noter fra interview med Ringsted kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners navn(e)

Læs mere

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016

Politik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016 , Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.

Læs mere

Samlet status mad og måltider Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016

Samlet status mad og måltider Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samlet status måltider Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Juni 2016 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,

Læs mere

Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen)

Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen) Vejledning til ansættelsesmyndigheder om muligheder for at anvende social- og sundhedsassistentens kvalifikationer. (1997/Sundhedsstyrelsen) Til samtlige amtsråd og kommunalbestyrelser m.fl. I december

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Varemodtagelse. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2. Eleven kan modtage råvarer og kontrollere at varen svarer til ordren.

Varemodtagelse. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2. Eleven kan modtage råvarer og kontrollere at varen svarer til ordren. Forslag til praktikmål for ernæringsassistentuddannelsen revision 2012. Praktikmål og arbejdsfunktioner alle hovedområder. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2 Varemodtagelse Eleven kan modtage

Læs mere

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer

Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere. Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer Arbejdspladsvurdering om psykisk arbejdsmiljø blandt universitetsforskere Sådan bruges værktøjet Vejledning til sikkerhedsgruppen i brug af spørgeskemaer 1. Om materialet Spørgeskemaer til APV om psykisk

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE August 2009 Den overordnede mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes Sundhedspolitik, og skal danne grundlag for udarbejdelse

Læs mere

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE

BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE BILAG 1: KONCEPT FOR FOREBYGGENDE HJEMMEBESØG I HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund Lovgivning Den 1. januar 2016 blev loven om forebyggende hjemmebesøg ændret. Det betyder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde et

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

Disposition. God mad godt liv. National handlingsplan for måltider og ernæring. Vigtigheden af tværfaglighed

Disposition. God mad godt liv. National handlingsplan for måltider og ernæring. Vigtigheden af tværfaglighed Disposition God mad godt liv National handlingsplan for måltider og ernæring Vigtigheden af tværfaglighed Redskaber til at understøtte tværfaglighed: Måltidsbarometeret Implementeringsmodellen Kort om

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Meget mere end mad. Mad- og måltidspolitik for ældre i Aalborg Kommune 2015-2020

Meget mere end mad. Mad- og måltidspolitik for ældre i Aalborg Kommune 2015-2020 Meget mere end mad Mad- og måltidspolitik for ældre i Aalborg Kommune 2015-2020 Forord I Ældre- og Handicapforvaltningen vil vi fremme borgernes mulighed for at leve en selvstændig tilværelse - sammen

Læs mere

REFERAT SUNDHED & OMSORGSUDVALGET

REFERAT SUNDHED & OMSORGSUDVALGET REFERAT SUNDHED & OMSORGSUDVALGET den 04.08.2011 i Borgmesterens mødelokale Afbud SAGSOVERSIGT 1 Godkendelse af dagsorden... 3 2 Godkendelse af Idéoplægget, ombygning/tilbygning af køkkenet på Områdecenter

Læs mere

Kvalitetsstandard Madservice

Kvalitetsstandard Madservice Kvalitetsstandard Madservice Januar 2010 MADORDNING. LOV OM SOCIAL SERVICE 83 1 HVILKE BORGERE KAN MODTAGE MAD 1 YDELSEN 1 LEVERING 3 KVALITETSKRAV 3 KLAGEMULIGHED 4 Madordning. Lov om social service 83

Læs mere

ANALYSE KØKKENDRIFTEN I RISAGERLUNDS KØKKEN

ANALYSE KØKKENDRIFTEN I RISAGERLUNDS KØKKEN ANALYSE KØKKENDRIFTEN I RISAGERLUNDS KØKKEN 26. Maj 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 Indledning... 1 1.1 BAGGRUND... 1 1.2 ORGANISERING... 1 2 Analysen belyser følgende... 1 2.1 PRODUKTIONSMÆNGDE OPGJORT

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere