PARKINSONS SYGDOM Klinisk Vejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PARKINSONS SYGDOM Klinisk Vejledning"

Transkript

1 DANMODIS 2011 PARKINSONS SYGDOM Klinisk Vejledning Diagnose, forløb og behandling fra et tværfagligt perspektiv 2. Udgave DANSK SELSKAB FOR BEVÆGEFORSTYRRELSER 1

2 PARKINSONS SYGDOM Klinisk Vejledning 2.udgave Arbejdsgruppe Sten Agerbo, praktiserende læge Merete Bakke, specialtandlæge Matthias Bode, overlæge Per Borghammer, kursusreservelæge ph.d. Erik Danielsen, overlæge ph.d. Karsten Ellemann, overlæge Tina Skriver Enevoldsen, fysioterapeut Arne Glad, sygeplejerske Diana Holm, talepædagog Tove Henriksen, overlæge Lena Hjermind, afdelingslæge ph.d. Mette Holst, direktør Parkinsonforeningen Merete Karlsborg, overlæge Lise Korbo, overlæge dr.med. Anne Korsgaard, praktiserende neurolog Annemette Løkkegaard, afdelingslæge ph.d. Stephen Wörlich Pedersen, overlæge dr.med. Lene Poulsen, socialrådgiver Kamaran Shorsh, overlæge Helle Thagesen, overlæge Lene Werdelin, overlæge dr.med. Lene Wermuth, overlæge Kristian Winge, overlæge ph.d. Karen Østergaard, overlæge dr.med. Redaktion Erik Danielsen Lise Korbo Skirmante Mardosiene Lene Wermuth Kristian Winge Karen Østergaard 2

3 VIGTIGE ANBEFALINGER 1. Diagnosen bør stilles af en neurolog. 2. Behandlingen er altid individuel. Medicin bør ordineres af en neurolog og følges op af denne i samarbejde med egen læge. 3. Medicineringen er afhængig af alder, erhverv, sygdomsvarighed, eventuel sideløbende sygdom og medicin. 4. Der bør informeres grundigt fra starten. Ved grundig oplysning om sygdommen og den medicinske behandling skabes større klarhed om symptomer og behandling. 5. Medicinjustering bør for de fleste præparater være gradvis og forsigtig. 6. Medicinreduktion bør for de fleste præparaters vedkommende ske ved en gradvis aftrapning. Hurtig reduktion er dog reglen ved overdosering. 7. Behandlingsindsatsen bør optimalt være med tværfaglig kontakt allerede fra tidligt i sygdommen. 8. Man skal være opmærksom på, at sygdommen har både motoriske, nonmotoriske, autonome neuro-psykiatriske og kognitive aspekter. 9. Fra sygdommens start bør tilpasset fysisk træning indgå i størst muligt omfang. 10. Man bør orientere sig om tilstanden både i dag- og nattetimerne. 11. Det er vigtigt at inddrage de pårørende i behandlingen. 12. Det er vigtigt at erkende pårørendes belastning og søge at afhjælpe denne. 3

4 FORFATTERLISTE Sten Agerbo Merete Bakke Matthias Bode Per Borghammer Univeristetshospital Erik Hvid Danielsen Karsten Ellemann Tina Skriver Enevoldsen Arne Glad Diana Holm Voksne, København Tove Henriksen Lena Hjermind Mette Holst Merete Karlsborg Lise Korbo Anne Korsgaard Annemette Løkkegaard, Louise Klokker Madsen praktiserende læge, Vejle specialtandlæge, Københavns Universitet overlæge, Odense Universitetshospital kursusreservelæge ph.d., Aarhus overlæge ph.d., Aarhus Univeristetshospital overlæge, Roskilde Universitetssygehus fysioterapeut, Bispebjerg Universitetshospital sygeplejerske, Bispebjerg Universitetshospital talepædagog, Center for Specialundervisning for overlæge, Bispebjerg Universitetshospital afdelingslæge ph.d., Rigshospitalet direktør, Parkinsonforeningen overlæge, Bispebjerg Universitetshospital overlæge dr.med., Bispebjerg Universitetshospital praktiserende neurolog, Odense afdelingslæge ph.d., Bispebjerg Universitetshospital fysioterapeut, Bispebjerg Universitetshospital Stephen Wörlich Pedersen overlæge dr.med., Glostrup Hospital Lene Poulsen Kamaran Shorsh Helle Thagesen Lene Werdelin Lene Wermuth Kristian Winge Karen Østergaard socialrådgiver, Parkinsonforeningen overlæge, Vejle Sygehus overlæge, Roskilde Universitetssygehus overlæge dr.med., Bispebjerg Universitetshospital overlæge, Odense Universitetshospital overlæge ph.d., Bispebjerg Universitetshospital overlæge dr.med., Aarhus Univeristetshospital 4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE VIGTIGE ANBEFALINGER...3 FORFATTERLISTE...4 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Parkinson syndromet...8 KLASSIFIKATION AF PARKINSONISME MED PATO-ANATOMI Idiopatisk Parkinsons Sygom EPIDEMIOLOGI DIAGNOSE PATOFYSIOLOGI GENETISKE FORHOLD PARAKLINISKE UNDERSØGELSER KLINISK BILLEDE BEHANDLING AF IDIOPATISK PARKINSONS SYGDOM FORLØBSFASER BEHANDLINGSSTRATEGI BEHANDLING AF MOTORISKE SYMPTOMER...45 BEHANDLING AF MOTORISKE FLUKTUATIONER...47 MEDICIN TIL BEHANDLING AF MOTORISKE SYMPTOMER LEVODOPA DOPAMINAGONISTER (DA) ANTIKOLINERGIKA AMANTADIN MAO- B HÆMMERE (monoamino oxidase) COMT HÆMMERE (catechol- O- metyltransferase) APOMORFIN DUODOPA...66 BEHANDLING AF NON-MOTORISKE SYMPTOMER SØVNFORSTYRRELSER...71 NEUROPSYKIATRISKE FORSTYRELSER...72 AUTONOME FORSTYRRELSER NEUROKIRURGISK BEHANDLING AF PARKINSONS SYGDOM...82 PARKINSONS SYGDOM OG OPERATION KØREKORT SYGEPLEJE GRUNDLÆGGENDE ELEMENTE I SYGEPLEJEN...90 HANDLINGER...90 EFFEKTEN AF SYGEPLEJEINDSATS VED PARKINSONS SYGDOM...94 EVIDENS...94 SYGEPLEJERSKENS ROLLE FYSIOTERAPI ERNÆRING LOGOPÆDI TANDLÆGE Orofacial funktion

6 Tandsygdomme Socialrådgiver DATABASE PATIENTSKOLER Parkinsonforeningen Fordele ved at være medlem Appendix Adresser WWW adresser Tale- Høreinstitutter & KC er Tabeller Tabel 1 Vandladningssymptomer Tabel 2 Mulig patogenese ved ortostatisk hypotension ved PS Tabel 3 Symptomer ved ortostatisk hypotension Tabel 4 Evidens for laksantia anvendelse ved obstipation Tabel 5 Non- farmakologisk behandling af ortostatisk hypotension Tabel 6 Neuropsykologiske tests til vurdering af kognitive funktioner Tabel 7 Kognitive funktionsforstyrrelser i den tidlige fase af PS Tabel 8 UPDRS Ny UPDRS skala, som endnu ikke er oversat og valideret på dansk kan findes på135 Tabel 9 Dagbogsskema Tabel 10 Vurdering af depressionsgrad, ICD Tabel 12 Søvnskema Tabel 13 Non- Motor Skorings Skema (NMSS)

7 1. Indledning Baggrund Klinisk vejledning for Parkinsons sygdom (PS) blev udarbejdet første gang i Arbejdsgruppen for udarbejdelse af denne vejledning blev dengang nedsat af Dansk Selskab for Bevægeforstyrrelser (DANMODIS). Der er nu påny nedsat en arbejdsgruppe under Danmodis og udarbejdet en revision af denne vejledning. Der er til dette arbejde ikke modtaget økonomisk støtte. Formålet med vejledningen er at give retningslinier til sikring af en ensartet udredning, behandling og rådgivning af patienter med PS i Danmark på et højt fagligt niveau. Målgruppen er primært neurologer, geriatere, praktiserende læger og andre læger, tillige med tværfaglige behandlergrupper, der behandler og har omsorg for patienter med PS. Parkinsons sygdom (PS) har navn efter Dr. James Parkinson, der i 1817 gav den første lægelige beskrivelse af sygdommen (1). I dag beskrives PS som en kronisk neurodegenerativ sygdom, der medfører en tiltagende ændring af kroppens bevægelser i form af nedsatte, langsomme bevægelser, stivhed af musklerne, tendens til rysten i hvile og efterhånden usikker balance. PS kan i varierende grad tillige ramme de kognitive funktioner, følelseslivet og det autonome nervesystem. International forskningsaktivitet vedrørende PS er steget eksponentielt indenfor de sidste 50 år. En del af symptomerne ved PS skyldes mangel på dopamin corpus striatum i hjernen, men også dannelsen af andre signalstoffer påvirkes under sygdommens udvikling. Man ved i dag, at det sygdomsbillede og - forløb, vi møder i befolkningen og kalder PS, ikke er én sygdom med én bestemt årsag, men er et symptomkompleks, et syndrom, som kan have forskellige årsager fra patient til patient, deriblandt genetiske og miljøbetingede. Den moderne medicinske og neurokirurgiske behandling kan bedre symptomforløbet markant, men virkningen er fortsat kun symptomdæmpende, ikke sikkert forebyggende eller progressionshæmmende og ikke helbredende. I dag er PS ofte ikke betydende livsafkortende. Behandlingen strækker sig derfor over et mangeårigt forløb. 7

8 Behandlingsindsatsen er kompleks og tværfaglig. Den involverer speciallæge i almen medicin, det neurologiske speciale og undertiden også det neurokirurgiske med respektive hospitalsafdelinger, sygeplejersker i primær- og hospitalssektor, hjemmeplejen, fysioterapeut, ergoterapeut, logopæd, socialrådgiver og (neuro- )psykolog. På grund af komplicerende ledsagesymptomer og de store sociale og økonomiske konsekvenser af sygdommen, tegner behovet for behandling i tværfaglig sammenhæng sig tydeligt. Vejledningen er ikke udarbejdet strikt evidensbaseret, men flere afsnit bruger dog at vurdere behandlingen evidensbaseret. Evidensvurderingen bygger som i den internationale rapport (2-4) på studier med følgende karateristika: a) randomiserede studier b) ikke- randomiserede, kontrollerede prospektive eller retrospektive studier c) patienterne (minimum 20) har diagnostisk veldefineret PS d) der er anvendt etablerede internationale skalaer til måling af symptomer e) minimum 4 ugers behandlingsperiode f) engelsksproget publikation. Level- I studier (evidens- niveau- I) er randomiserede, kontrollerede undersøgelser. Level- II studier er kontrollerede kliniske undersøgelser eller observerede kontrollerede undersøgelser, som kohorte eller case- kontrol undersøgelser. Level- III studier er ikke kontrollerede som fx case serier. Sundhedspolitisk strategi. En overordnet og veltilrettelagt sundhedspolitisk strategi vil være til gavn for patienter og pårørende, men også for samfundet som helhed. Målet er at forebygge, mindske og begrænse patientens gener mest muligt, at mindske belastningen af de pårørende og at holde patienten velfungerende og selvhjulpen i eget hjem så længe som muligt. For at opnå dette kræves information og vejledning af patienter, pårørende og en samlet tværfaglig indsats af et veluddannet sundhedspersonale, så man i tide bliver opmærksom på symptomer, som kræver indgriben og behandling. Dette opnås ved uddannelse og information af sundhedspersonale på alle niveauer, subspecialisering, erfaringsudveksling og dannelse af regionale parkinsonklinikker med tværfaglige behandlergrupper. Forskning og udvikling med adgang til de nyeste behandlingsprincipper i alle regioner er en forudsætning for tidssvarende og optimal parkinson behandling. Referencer 1. Parkinson J. An Essay on the Shaking Palsy. Sherwood, Neely and Jones London 1817.Sekretariat for Referenceprogram: Vejledning vedrørende udarbejdelse af referenceprogrammer (2.udkast 26. november 2000). 2. Task force commissioned by Movement Disorder Society. Management of Parkinson s Disease: An Evidence-Based Review. Mov Disord 2002 (suppl 4). 3. Olanow CW, Stern MB, Sethi K. The scientific and clinical basis for the treatment of Parkinson disease. Neurology 2009; 72: suppl 4:S1-S Rascol O, Goetz C,Koller W, et al. Treatment Interventions for Parkinson s disease: an evidence based assessment. Lancet 2002; 359:

9 2. Parkinson syndromet Parkinsonsyndromet, der også betegnes som parkinsonisme, defineres uanset årsagen som en kombination af følgende kardinalsymptomer: Bradykinesi /Hypokinesi/ akinesi eller langsomme/ reducerede/ manglende bevægelser samt mindst et af de øvrige kardinalsymptomer: Rigiditet (ensartet muskelstivhed) (Hvile-)tremor Postural instabilitet (balanceusikkerhed) udvikles i forløbet af sygdommen og ofte tidligt ved atypisk parkinsonisme. Hypokinesi betegner nedsat motorik i form af akinesi og bradykinesi. Akinesi er manglende spontan motorik på trods af, at kræfterne er normale og på trods af, at bevægelser kan udføres normalt uden apraksi. Bradykinesi er langsomme bevægelser, fx må patienten bruge lang tid til blot at knappe en knap. Patienterne kan have svært ved at initiere bevægelser eller udføre to bevægelser på samme tid. Hypokinesi er det mest funktionshæmmende og invaliderende symptom. Bradykinesi påvises ved gentagne bevægelser fx fingertapping. Karakteristisk for Parkinsons sygdom er udtrætning med aftagende amplitude og hastighed. Rigiditet er øget tonus med modstand imod passive bevægelser i hele bevægelsens forløb. Rigiditet mærkes tydeligst ved langsomme passive bevægelser, fx supination- pronation af underarmen eller bevægelse af håndleddet, og er tilstede i hele bevægelsen som modstanden ved bøjning af et blyrør. Rigiditet er ofte til stede tidligt og giver anledning til smerter i muskler og led. Dette fører ofte til undersøgelser for andre årsager til smerter i ryg og skuldre. Rigiditet afficerer fleksorer mere end ekstensorer, både i lemmer og i kroppen, hvilket giver en karakteristisk ludende kropsholdning, nedsynkning i knæene og fleksion over albuerne. Hvis der samtidig med rigiditet er tremor, der ikke behøver at være synlig, fås en karakteristisk rykvis fornemmelse, når leddet bevæges, såkaldt tandhjulsrigiditet. Hviletremor forekommer hos 2/3 af patienterne. Tremor er typisk langsom og grov på 4-6 hz, ofte med ret stor amplitude. Den starter oftest ensidigt, men kan være symmetrisk. Under bevægelser reduceres tremor sædvanligvis og kan svinde i lettere tilfælde. Den svinder under søvn og forværres ved emotionel belastning. Ved de lette former er først og fremmest tommelfingeren afficeret. Ved mere udtalt affektion er der tremor af alle fingrene og af hele hånden i form af en karakteristisk»pilletrilletremor«. Det er en sammensat rysten, der involverer både pronation- supination og fleksion- ekstension. Ved de sværeste 9

10 former breder tremor sig til alle ekstremiteter og til ansigtet, især perioralt, hvorimod hovedtremor ikke er typisk. Udover den karakteristiske hviletremor kan parkinsonisme ledsages af en lidt hurtigere postural tremor, som fortsætter ved bevægelser. Postural instabilitet eller mangelfulde stillingsreflekser optræder som regel først ved mere udtalt parkinsonisme. Symptomet viser sig f.x. under gang som usikker balance ved retningsændringer eller som manglende evne til at genvinde balancen ved forhindringer. I modsætning til de ovenfor nævnte symptomer responderer postural instabilitet dårligt på behandling med levodopa. Den parkinsonistiske patient har en karakteristisk fremtoning med let fleksion af hals og ekstremiteter, ludende holdning samt nedsat mimik (maskeansigt) og»pyramidestilling«af hænderne. Som følge af hypokinesi præges gangen af små og slæbende skridt, nedsat medsving af armene, igangsætningsbesvær og usikkerhed ved vendinger. Som følge af kompromitterede posturale reflekser udvikles balanceforstyrrelser med faldtendens, og der kan ses pro- eller retropulsion som en ufrivillig drift frem- eller bagover. Bevægelseshæmning kan blive så udtalt, at påklædning tager timer, og patienten ikke kan vende sig i sengen. Hovedsymptomerne medfører yderligere nedsat frekvens af øjenblinken samt monoton, lav og eventuelt hurtig tale med ringe artikulation og en håndskrift præget af mikrografi og tremor. Desuden er der ofte spytflåd pga. sjældne synkebevægelser og problemer med at holde munden lukket. Symptomerne er emotionelt påvirkelige. Kognitive ændringer indtræder hos mange patienter, og bivirkninger til medicinering kan forstærke disse. Demens opstår hos % og er hyppigst af subkortikal type, evt. ledsaget af depression. Overblik og fleksibilitet er typisk nedsat, ligesom evne til planlægning og abstraktion. Der er ofte visuospatiale forstyrrelser. Når kognitive deficit optræder indenfor et år efter at de motoriske symptomer har vist sig, bør diagnosen Demens med Lewy- bodyes (DLB) overvejes. KLASSIFIKATION AF PARKINSONISME MED PATO- ANATOMI De vigtigste motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom skyldes degeneration af dopaminproducerende neuroner i substantia nigra i mesencephalon og dermed af de nigro- striatale baner. Patoanatomisk ses intraneuronale inklusioner, såkaldte Lewy- legemer (se nedenfor), der dog ikke er specifikke. Dopaminreceptorerne i striatum er relativt velbevarede og påvirkelige af dopamin. 10

11 Kliniske symptomer opstår, når det striatale dopaminindhold falder til 20 % af det normale. En relativ overvægt af acetylkolin i striatum menes at spille en mindre betydningsfuld rolle. Den er mest udtalt ved medikamentelt udløst parkinsonisme. Idiopatisk Parkinsons sygdom (PS) Degeneration af dopaminproducerende neuroner i substantia nigra beliggende øverst i hjernestammen og påvisning af Lewy bodies i substantia nigra. Lewy- bodies indeholder alfa- synuklein og ubiquitin. Alfa- synuklein menes at spille en rolle for degeneration af de dopaminerge nerveceller, beskyttende eller igangsættende for neurodegenerationen. Atypiske parkinson sygdomme MSA = multipel system atrofi. PSP = progressiv supranukleær parese. CBD = corticobasal degeneration. DLB = Demens med Lewy- bodies. Tidligere benævnt parkinson- plus sygdomne. Disse sygdomme er neurodegenerative og parkinsonismen er et led i et symptombillede, der også omfatter affektion af andre hjerneområder end det nigrostratale dopaminerge system og de basale ganglier. Karakteristisk er udover tab af dopaminerge nerveceller også tab af postsynaptiske neuroner, som er substrat for virkningen af de dopaminerge lægemidler. Af denne grund vil parkinsonmedicin have beskeden og relativt hurtigt aftagende effekt på symptomerne. AD = Alzheimers sygdom. Patienter med Alzheimers sygdom har parkinsonisme i lettere grad i op til 30% af tilfældene. Spinocerebellar ataxi (2,3,6,17) FTD med Parkinsonisme Symptomatiske former a) Medikamentelt induceret (D2-receptor blokade): neuroleptika, herunder metoklopramid, flunarizin og cinnarizin. Præparateren demaskerer evt. en latent Parkinsons sygdom. b) Toksisk betinget (MPTP, mangan, kulilte, cyanid). c) Postencephalitisk parkinsonisme (eks) Encephalitis lethargica under Den spanske Syge ). d) Infektiøst betinget (Aids, neurosyfilis, svampeinfektion). e) Strukturelle læsioner: Vaskulært betinget (mikroinfarkter i basal ganglier), NPH, traumer, tumorer. f) Hypo-/anoksi af hjernen h) Metabolisk betinget (Wilsons sygdom, hypoparathyreoidisme). 11

12 Differentialdiagnoser Essentiel tremor Normaltryks hydrocephalus (NPH) Vasculær encephalopati (microvasculære infakter): lower body parkinsonisme Frontal tumor Depression Myksødem Rheumatisme Polymyalgia rheumatika Frossen skulder Referencer 1. Gilman S, Low P, Quinn NP et al. Consensus statement on the diagnosis of multiple system atrophy. Clin Auton Res 1998; 8: Gilman S, Wenning GK, Low PA et al. Second consensus statement on the diagnosis of multiple system atrphy. Neurology 2008; 71: Burn JD, Lees AJ. Progressive supranuclear palsy: where are we now? Lancet Naurology 2002; 1: Mahapatra RK, Edwards MJ, Schott JM, Bhatia KP. Corticobasal degeneration. Lancet Neurol 2004; 3: Koller WC, Deuschl G. Essential tremor. Neurology 2000;54:suppl.4 6. Wenning GK, Geser F, Stampfer-Kountchev M, Tison F. Multiple System Atrophy: An Update. Mov Disord 2003;18, Suppl 6: Ziljmans JC, Daniel SE, Hughes AJ et al. Clinicopathological investigation of vascular parkinsonism, including clinical criteria for diagnosis. Mov Disord 2004b;19: Comella C. Drug-induced movement disorders. In: Movement Disorders in clinical Practice. G Sawle (Ed) Isis Medical Media Ltd. Pp Werdelin L og Østergaard K. Sygdomme i basalganglierne og andre bevægeforstyrrelser. Lærebog i Neurologi og neurokirurgi kapitel 24 FADL forlag Hughes AJ, Daniel SE, Ben-Shlomo Y, Lees AJ. The accuracy of diagnosis of parkinsonian syndromes in a specialist movement disorder service. Brian 2002; 125: Seidel K, Schöls L, Nuber S et al. First appraisal of brain pathology owing to A30P mutant alpha-synuclein. Ann Neurol 2010; 67: Braak H, Del Tredici K, Rüb U et al. Staging of brain pathology related to sporadic PD. Neurobiology of Aging 2003; 24: Olanow CW, Prusiner SB. Is Parkinson s disease a prion disorder? PNAS 2009; 106:

13 3. Idiopatisk Parkinsons Sygom EPIDEMIOLOGI Parkinsons sygdom er en progredierende neurodegenerativ sygdom og den næsthyppigste neurodegenerative sygdom efter Alzheimers sygdom. Sygdommen rammer ca. 1-1,5 ud af 1000 mennesker. I Danmark findes ca patienter med PS. Sygdommen forekommer 1,5 gange hyppigere på Færøerne og Grønland end i Danmark(1-3). Sygdommen forekommer over hele verden og rammer alle etniske grupper, men synes mindre hyppig blandt afrikanere(4). Den forekommer lidt hyppigere hos mænd, men da kvinder lever længere er prævalencen næsten ens ved de to køn. Mortaliteten er let øget i forhold til baggrundsbefolkningen, men er steget efter bedre behandlingsmuligheder, hvor specielt infektioner (her: lungeinfektioner) og hjertesygdomme er de hyppigste dødsårsager(5,6). Sygdommen er sjælden før 50 års alderen og debuterer oftest i års alderen, dog rammes ca. 5-10% før 40 års alderen. Prævalensen er stigende med stigende alder: Estimeres til at være 0,1 % generelt i befolkningen til ca. 1% blandt årige stigende til mere end 3% i aldersgruppen over 85 år for igen derefter at være faldende. Der er ikke tegn til en øget incidens af PS indenfor de enkelte aldersgrupper(7). Årsagerne til udvikling af PS er stadig ikke kendt, men stigende alder er en klar risikofaktor. Ved PS er sket et tab af dopaminerge neuroner, men celletabet skyldes ikke accelleration af et fysiologisk aldersbetinget celletab. Ved PS foregår neurontabet i den ventrolaterale del af substantia nigra compacta, ved normal aldring primært i den dorsale del (8). Årsagerne til celletabet kendes ikke, men det formodes at oxidativt stress i hjernens stofskifte har betydning. Det oxidative stressniveau i hjernen menes at være påvirkelig af generelle metaboliske forstyrrelser (udløst af visse sygdomme) og ydre påvirkninger. Det formodes at ætiologien til Parkinsons sygdom er kompleks, således at genetiske og sygdomsmæssige faktorer og særlige forhold i omgivelserne, herunder kost, rygning, koffein indtagelse, og udsættelse for kemiske stoffer som f.eks. pesticider og metalforbindelser, virker sammen og enten beskytter mod sygdommen, eller øger risikoen. Specifikke varianter af særlige Parkinsongener formodes at være årsag til, at nogle mennesker i langt højere grad end andre er prædisponeret til at udvikle sygdommen, hvis de samtidig eksponeres for relevante kemiske forbindelser fra omgivelserne(der henvises endvidere til afsnittet om genetik). Patienter med Parkinsons sygdom har sjældnere røget end baggrundsbefolkningen og har dermed også mindre risiko for tobaksrelaterede cancerformer. Den gennemgående fortolkning af disse observationer har været, at komponenter i tobaksrøgen (måske nikotin) forebygger det omtalte henfald af neuroner i substantia nigra. Tilsvarende effekt ses muligvis også ved regelmæssig indtagelse af koffein, hvor der dog hos kvinder er fundet mere tvivlsom effekt, hvilket kan skyldes en sammenhæng med østrogen, som er competitive inhibitor af koffein metabolismen. Alkohol synes ikke at have 13

14 sammenhæng med udvikling af PS. Visse kostfaktorer kan muligvis spille ind idet antioxidanter som vit. E og C kan beskytte celler mod oxidative skade fra frie radikaler og muligvis reducere risikoen for udvikling af PS. Inflammatoriske reaktioner spiller muligvis også ind i pathogenesen for Parkinsons sygdom. Californiske narkomaner udviklede i 1980 erne i løbet af få døgn massiv parkinsonisme efter indtagelse af syntetiske morfika kontamineret med MPTP (1- methyl- 4- phenyl- 1,2,3,6- tetrahydropyridin), som kan dannes under fremstillingen (9). Kemisk lighed mellem MPTP og visse pesticider samt en epidemiologisk påvist øget forekomst af PS blandt landbobefolkningen begrundede en hypotese om sprøjtemidler som årsag eller medårsag til PS(10). Eksponering for metaller som f.eks. mangan, kobber, bly, jern, kviksølv, zink og aluminium kan muligvis også inducere celledød. De til dato største og bedst gennemførte epidemiologiske studier af udsættelse for metaller fra omgivelserne er lavet af Gorell et al. 1999(12) og Seidler et al. 1996(13). I undersøgelserne indgik henholdsvis 144 og 380 patienter med Parkinsons sygdom. Patienterne rapporterede hyppigere end kontrolpersonerne, at de havde haft ansættelser med en sandsynlig eksponering for tungmetaller, opløsningsmidler, svejserøg og kulilte. Ved anvendelse af en præformeret job- eksponeringsmatriks var man dog ikke i stand til at se en sikker sammenhæng med de nævnte eksponeringer. Undersøgelserne antyder, at selvrapporterede data på erhvervseksponeringer kan forårsage bias. Ved en del neurodegenerative sygdomme ses øget ophobning af jern i de degenererede områder hvilket også ses hos patienter med PD i substantia nigra. Det vides dog ikke om det høje endogene jernniveau er årsagen til sygdommen eller en konsekvens af denne. Tidligere undersøgelser har vist sammenhæng mellem hovedtraumer og senere udvikling af Parkinsons sygdom, hvilket der dog ikke kunne påvises ved en dansk registerundersøgelse(14). Enkelte studier har også undersøgt mulig sammenhæng mellem hormonale faktorer (melatonin, østrogen), vaskulære faktorer, diabetes og farmakologisk indflydelse (NSAID, statiner). Referencer 1. Dupont E. Epidemiology of parkinsonism. The Parkinson investigation, Århus, Denmark (preliminary results). In. Symposium on Parkinsonism. Scanticon, Århus. Worm-Petersen J, Bøttcher J (Eds). MSD Denmark 1977; pp Wermuth L, von Weitzel-Mudersbach P, Jeune B. A twofold difference in age-adjusted prevalences of Parkinson s disease between the island of Als and the Faroe Islands. European J Neurol 2000, 7: Wermuth L, Bech S, Skaalum M, Joensen P, Weihe P, Grandjean P. The epidemiology of Parkinson s disesase in the Faroe Islands. Acta Neurol Scand 2008;118(2):

15 4. Dahodwala N, Siderow A. Ming X, Noll E, Stern M, Mandell DS. Racial Differences in the Diagnosis of Parkinson's Disease. Movement Disorders 2009:8: Wermuth L,. Stenager E.N., Stenager E., Boldsen J. Mortality in Patients with Parkinson's disease. Acta Neurol Scand 1995;92: Elbaz A, Moisan F. Update in the epidemiology of Parkinsons disease. Current Opinion in Neurology 2008; 21: de Lau LMI, Breteler MMB. Epidemiology of Parkinson's disease. Lancet Neurol 2006;5: Fearnley JM, Lees AJ. Aging and Parkinson s disease: substantia nigra regional selectivity. Brain 1991; 14: Langston JW, Ballard P, Tetrud JW. Chronic parkinsonism in humans due to a product of meperidine-analog synthesis. Science 1983; 219: Sherer TB, Kim JH, Betarbet R, Greenamyre JT. Subcutaneous rotenone exposure causes highly selective dopaminergic degeneration and alphasynuclein aggregation. Exp Neurol Jan; 179(1): Tüchsen F, Astrup Jensen A. Agricultural work and the risk of Parkinson s disease in Denmark, Scand J Work Environ Health 2000; 26 (4): Gorell J.M., Johnson C.C., Rybicki B.A., Peterson E.L., Kortsha G.X., Brown G.G., Richardson R.J.: Occupational Exposure to Manganese, Copper, Lead, Iron, Mercury and Zinc and the Risk of Parkinson s Disease. NeuroToxicology 1999;20(2-3): Seidler A., Hellenbrand W., Robra B.-P., Vieregge P., Nischan P., Joerg J., Oertel W.H., Ulm G., Schneider E.: Possible environmental, occupational, and other etiologic factors for Parkinson's disease: A case-control study in Germany. Neurology 1996;46: Rugbjerg K, Ritz B, Korbo L, Martinussen N, Olsen JH. Risk of Parkinson's disease after hospital contact for head injury: population based case-control study. BMJ 2008;337 DIAGNOSE Diagnosen Parkinsons sygdom (PS) er en klinisk diagnose, der kan bekræftes ved fund af karakteristiske pato- anatomiske forandringer i hjernen. En sikker diagnose af PS kræver således en mulig klinisk diagnose, der bekræftes af en post- mortem analyse (1). Den kliniske diagnose kan være vanskelig i de tidlige stadier af sygdommen. Man har forsøgt at udvikle kliniske diagnostiske kriterier, der medfører, at man i de fleste tilfælde vil kunne stille en korrekt diagnose alene på baggrund af disse. Dette har man udviklet ud fra kliniko- patologiske studier, hvor man på baggrund af diskrepans mellem den kliniske diagnose og pato- anatomiske fund har optimeret de klinisk diagnostiske kriterier (2, 3,4). Diagnosen stilles på baggrund af en klinisk neurologisk undersøgelse, således at andre eventuelt tilstedeværende neurologiske udfald ikke overses, og således at man kan afklare, om patienten har symptomer og tegn, der kunne tale for en af differentialdiagnoserne. Diagnosen er både i tidlige og senere stadier af sygdommen en neurologisk speciallægeopgave. 15

16 De diagnostiske kriterier bygger primært på de karakteristiske motoriske fund ved PS. Tidlige non- motoriske fund som nedsat lugtesans, REM (Rapid- Eye- Movement)- søvnforstyrrelse (RBD) og tidlige autonome forstyrrelser indgår ikke i de klinisk diagnostiske kriterier, men kan støtte diagnosen tidligt i forløbet (5). Til den kliniske diagnose PS kræves (1,2): 1. Bradykinesi/hypokinesi/akinesi Endvidere en af følgende 2. Rigiditet 3. Tremor 4. Postural instabilitet Til støtte for den sikrest mulige kliniske diagnose af PS er vigtigst: God, vedvarende effekt af medicin (Levo-dopa) (6). Endvidere: Asymmetrisk debut Hviletremor Progredierende sygdom Vedvarende asymmetri som ved debut Levodopainducerede dyskinesier Levodopa-respons i mere end 5 år Sygdomsvarighed over 10 år Diagnosen PS stilles ud fra de symptomer man ser hos patienten, samtidig med at man sikrer sig, at visse andre symptomer, der kunne tyde på anden sygdom, ikke er til stede. Imod diagnosen PS peger: Tidligere flere tilfælde med apopleksi, eller rykvis progression af sygdommen Tidligere gentagne hovedtraumer Tidligere encephalitis Oculogyre kriser Behandling med neuroleptika ved debut Vedvarende remission af symptomer Udelukkende halvsidige symptomer efter 3 år bør give anledning til udelukkelse af fokal hjernelæsion ved CT eller MR skanning af cerebrum Supranukleær fordelt blikparese Cerebellare ataxi Tidlig svær autonom dysfunktion Tidlig svær demens Babinskis tåfænomen eller andre tegn til pyramidebanepåvirkning Tumor cerebri eller tegn til normaltrykshydrocephalus ved hjerneskanning Dårligt respons på levo-dopa MPTP eksponering 16

17 Funktionelle skanninger af hjernen kan give et indirekte mål for et nedsat antal dopaminerge neuroner. Disse skanninger indgår ikke i de diagnostiske kriterier, men kan støtte en klinisk diagnose i tvivlstilfælde (7). De ligander, der primært anvendes er i diagnostisk sammenhæng 123 I- FP- CIT, der er en SPECT ligand og i mindre grad 18 Fluoro- dopa, der er en PET ligand (se parakliniske undersøgelser). Nogle patienter har familiært optrædende PS. Hos langt de fleste patienter med PS vil man ikke kunne påvise en genetisk baggrund eller arvelighed, men ved unge mennesker, der er under 40 år ved symptomdebut eller hos patienter med familiær ophobning af sygdommen, kan man undersøge, om der er tale om arvelig PS (se afsnit om genetik). Referencer 1. Gibb WR, Lees AJ. The relevance of the Lewy body to the pathogenesis of idiopathic Parkinson's disease. J Neurol Neurosurg Psychiatry 1988 Jun;51(6): Hughes AJ, Ben-Shlomo Y, Daniel SE, Lees, AJ. What features improve the accuracy of clinical diagnosis of Parkinson s disease: a clinico-pathologic study. Neurology : Hughes AJ, Daniel SE, Lees, AJ. Improved accuracy of clinical diagnosis of Lewy body Parkinson s disease. Neurology : Litvan I, Bhatia KP, Burn DJ, Goetz CG, Lang AE, McKeith I, Quinn N, Sethi KD, Shults C, Wenning GK. SIC Task Force Appraisal of Clinical Diagnostic Criteria for Parkinsonian Disorders. Movement Disorders (3);5: Tolosa E, Caig C, Santamaria J, Compta Y. Diagnosis and the premotor phase of Parkinson s disease. Neurology (suppl 2):S12-S20 6. Gelb DJ, Oliver E, Gilman S. Diagnostic criteria for Parkinson s disease. Arch Neurol : Vlaar AMM, van Kroonenburgh MJPG, Kessels AGH, Weber WEJ. Metaanalysis of the literature on diagnostic accuracy of SPECT in parkinsonian syndromes. BMC Neurology ;27 PATOFYSIOLOGI Idiopatisk Parkinsons sygdom (IPS) kan molekylærbiologisk klassificeres som en synocleinopathi. Der er tale om en multisystem lidelse, hvor specifikke neurontyper (herunder dopaminerge, serotonerge, noradrenerge og cholinerge neuroner) i specifikke områder i det centrale og perifere nervesystem gradvist degenererer. Den patologiske forandring ved IPS er udover tab af dopaminerge neuroner forekomesten af Lewy Bodies (LB) og Lewy Neurites (LN). LB er neuronale inklusioner bestående af abnormt phosphoryleret neurofilamentprotein sammenfiltret med ubiquitin og alfa- synuclein beliggende i cytoplasma i de 17

18 resterende dopaminerge pars compacta neuroner i substantia nigra. LB kan også findes i andre neuroner i CentralNerveSystemet (CNS) fx locus ceruleus (se også nedenfor) og i neuroner i det autonome nervesystem. Opdagelsen af en dominant arvelig form for PS med mutation i genet for alfa- synuclein var startskuddet til opdagelsen af, at alfa- synuclein også udfældes i dopaminerge neuroner ved IPS. I en hypotese fremført af den tyske neuroanatom Braak kan forløbet af IPS opdeles i 6 stadier. I de første to prodromale stadier er alfa- synuclein positive LB begrænset til den dorsale motoriske vagus kerne og bulbus olfactorius (jvf. hyposmi, som ofte er et præklinisk symptom ved IPS), den caudale raphe kerne og locus ceruleus (bemærk også at depression kan være et tidligt symptom ved IPS) (1,2). I takt med sygdommens progression involveres også andre CNS områder som substantia nigra i mesencephalon (stadium 3) svarende til den symptomatiske fase med debut af motoriske parkinson symptomer. I stadium 4 involveres den temporale mesocortex og allocortex. Først i de to sidste stadier 5 og 6 medinddrages neocortex i den patologiske proces herunder prefrontal neocortex, associations cortex og premotor cortex. I talrige studier er der påvist limbisk- og cortical alfa- synuclein patologi ved IPS med demens og man mener den massive forekomst af LB og LN i disse områder er hovedårsagen til de emotionelle og kognitive forstyrrelser (3). Braaks hypotese om IPS som en ascenderende diffus hjernesygdom har medført en livlig debat om de patologiske forandringer og argumenter for anden udvikling af sygdommen er også fremført (4,5). Det er nyligt blevet påvist at alfa- synuclein udfældningen kan brede sig fra parkinson patientens neuroner til dopaminerge neuroner i det transplantat, som en gruppe parkinsonpatienter fik tilført i 1990erne fra aborteret fostervæv (6). Denne neuron- neuron overførsel er af nogle sammenlignet med transmissionen ved de såkaldte prion sygdomme (7,8). Motoriske parkinson symptomer opstår når mindst 60% af dopaminproducerende celler i substantia nigra s pars compacta og ca % af dopaminerge terminaler i striatum er gået tabt. Nedenstående fysiologiske model til forklaring af de motoriske parkinson symptomer er ikke endelig eller fyldestgørende men har vist sig meget brugbar i forståelse og forskning af IPS (9,10). Degeneration af dopaminerge neuroner i substantia nigra fører til denervering af postsynaptiske GABAerge projektionsneuroner i striatum (n. caudatus og putamen) samt efterfølgende hyperaktivitet i glutaminerge neuroner i nucleus subthalamicus. Hyperaktive glutaminerge neuroner i nucleus subthalamicus stimulerer hæmmende GABAerge neuroner i basal gangliernes output kerner globus pallidus interna og substantia nigra pars reticulata. Den øgede inhibitoriske 18

19 aktivitet i output kernerne dæmper aktiviteten i den excitatoriske thalamiske projektion til motor cortex og udløser hypokinesi og rigiditet (11). Den moderne kirurgiske parkinsonbehandling med Deep Brain Stimulation i nucleus subthalamicus er bl.a. baseret på ovenstående model. Referencer 1. Braak H, Ghebremedhin E, Rub U, Bratzke H, del Tredici K. Stages in the development of Parkinsons disease-related pathology. Cell tisse Res ct;318(1): Braak H, Del Tredici K, Rub U, De Vos RA, Jansen Steur EN, Braak E. Neurobiol. Staging of brain pathology related to sporadic Parkinsons disease. Aging 2003; 24: van de Berg WDJ, de Vos RAI, Groenewegen HJ and Hoogland PVJM. Distribution of alpha-synuclein Pathology in Parkinson s Disease With and without Dementia. VU University Press 2006 Mental Dysfunktion in Parkinson`s Disease III. 4. Burke RE, Dauer WT, Vonsattel JP.A critical evaluation of the Braak staging scheme for Parkinsons disease. Ann Neurol.2010 Apr; 67(4): Brooks DJ. Examining Braak s hypothesis by imaging Parkinson s disease. Mov Disord 2010; 25 suppl 1.S Olanow CV et al. A double-blind controlled trial of bilateral fetal nigral transplantation in Parkinson s disease. Ann Neurol 2003;54: Desplats P et al. Inclusion formation and neuronal cell death throuh neuronneuron transmission of alfa-synuclein. PNAS 2009;106(31): Brundin P et al. Prion-like transmission of protein aggregates in neurodegenerative diseases. Nat Rev Mol Cell Biol 2010;11: Albin RL, Young AB and Penny JB.TINS 1989;12: TINS 1990,13:Special issue. Basal Ganglia.research. 11. Østergaard K, Sunde NÅ, Dupont E:Status artikel :Basalganglie sygdomme:funktionel neuroanatomiog behandlingsperskektiver.ugeskrift for Læger 2000;162/41: GENETISKE FORHOLD Årsagerne til det fortløbende tab af dopaminerge neuroner ved PS er stadig mangelfuldt udforsket. Stigende alder er en signifikant risikofaktor for udvikling af PS, men celletabet skyldes ikke accelleration af et fysiologisk aldersbetinget celletab. Ved PS foregår neurontabet i den ventrolaterale del af substantia nigra compacta, ved normal aldring primært i den dorsale del (1). Fundet af ofte forholdsvis sjældne mutationer i gener forårsagende monogent nedarvet Parkinson sygdom (PS) har givet ny indsigt i, at årsagen til Idiopatisk PS nok oftest skal findes ved interaktion af flere gener i kombination med epigenetiske faktorer, miljøfaktorer og aldersforandringer som oxidative forandringer og mitochondriedysfunktion (2). 19

20 Det har i mange år været kendt, at arvelige faktorer er væsentlige, da risikoen for at få PS er ca. 2% i befolkningen generelt, men stiger til 5% hvis én 1. grads slægtning har PS og til 20-25%, hvis to 1. grads slægtninge har PS (3-5). Men det er fortsat kun i få tilfælde muligt at bekræfte og ikke muligt at afkræfte betydning af arvelige årsagsfaktorer ved PS hos den enkelte patient og dermed risikoen for PS hos dennes raske slægtninge. Udredningen for arvelig PS vanskeliggøres yderligere af heterogenitet og kompleks fænotype- genotype- relation, således at gener vi normalt forbinder med f.eks. spinocerebellar ataxi sygdomme, som visse SCA- gener eller frontotemporal demens, som microtubule- associated protein tau gen, MAPT hos enkelte kan give en fænotype, der ikke kan adskilles klinisk fra PS (6,7), og omvendt kan mutation i nedenstående såkaldte PS- gener give meget forskellig patologisk såvel som klinisk billede (8). Selv om mutation i flere gener kan forårsage klinisk/fænotypisk PS henregnes klassisk kun de såkaldte PARK- loci, hvoraf der kendes mindst 13 heraf 9 isolerede PARK- gener, til monogent nedarvet PS (se Tabel Parkinsongener og - loci). Det første PARK- gen blev fundet, efter at man i 1990 ved koblingsanalyser af 2 store italienske familier med autosomal dominant PS fandt locus lokaliseret til den lange arm af kromosom 4 (9); og ved yderligere molekylærgenetiske undersøgelser blev genet, SNCA eller PARK1, isoleret (10). PARK1 koder for alfa- synuclein, som sandsynligvis er afgørende i transport og omsætning af dopamin i hjernen. Foruden punktmutationer i SNCA kan der også være duplikation (11) og triplikation (12) af genet. Sygdommens sværhedsgrad, inklusiv debutalder er direkte proportional med graden af overekspression (13). Ved koblingsanalyser i 1997 af 13 familier med tidlig debuterende autosomal recessiv PS blev locus fundet på den lange arm af kromosom 6 (14), og kort efter blev genet, Parkin eller PARK2 isoleret (15). Helt op til 80% med debut af PS før 20 års alderen og 3% med debut efter 30 års alderen blev fundet at have PARK2- PS (16), men denne hyppige forekomst er ikke genfundet i en dansk PS population (17). Siden er flere loci, og i nogen tilfælde gener, fundet for autosomal dominante, - recessive og X- bundne former for PS (tabel). Heterogenitet samt kompleksitet øges derudover ved, at der kan ses pseudodominant - og pseudorecessiv arvegang foruden familiære fænokopier (2,17). Sandsynligvis af størst betydning er PARK8- PS, hvor genet, LRRK2, blev isoleret i 2004 (19,20); og en enkelt mutation, G2019S, er estimeret til at forårsage mellem 3-5% af alle familiære tilfælde af PS (21,22) og 1-2% af alle formodede sporadiske tilfælde af PS i Europa (23,24). Der foregår molekylær genetisk undersøgelse for mutation i flere PARK- gener i henholdsvis Århus og København, men undersøgelserne er kun delvist diagnostiske og delvist (i 2009) på forskningsniveau; således foretages DNA- 20

Laveste debutalder 100/10 5 ~ 5500pt 1 62 år >15 år 22. Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse

Laveste debutalder 100/10 5 ~ 5500pt 1 62 år >15 år 22. Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse TABEL 1: Hyppigheden af AP og PD fremgår af tabel 1: Parkinsons syge MSA PSP CBD Incidens Prævalens Debutalder Overlevelse Ca 15/10 5 ~ 450 nye /år 3.0 /10 5 ~ 55 nye /år 5.3 /10 5 ~ 97 nye / år 0.92/10

Læs mere

Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson.

Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson. Tak for sidst, for en rigtig god og velbesøgt aften, med 35 Social og Sundheds Assistenter, som hørte om Parkinson. Neurolog Bjarke A Rogvi-Hansen fortalte om Parkinson på en levende og spændende måde,.

Læs mere

May 18th 2015 / Karina Fog, Director Neurodegeneration in vitro

May 18th 2015 / Karina Fog, Director Neurodegeneration in vitro HVORDAN ANVENDES SUNDHEDSDATA/PATIENT MATERIALE I OFFENTLIGT-PRIVAT SAMARBEJDE TIL AT SKABE BEDRE BEHANDLING AF PATIENTER MED DEMENS- OG PARKINSON S SYGDOM? May 18th 2015 / Karina Fog, Director Neurodegeneration

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital : GENER OG PIPELINE MEDICIN Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital OSLO, 24 OKTOBER 2015 1 AARHUS M.Sc. i neuro-biologi (2009) fra Aarhus Ph.d. i medicin (2013)

Læs mere

Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme

Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme Guidelines vedr. prædiktiv gentest ved sent debuterende neurodegenerative sygdomme Godkendt : 08.11.2014 Arbejdsgruppens medlemmer: Medlemmer udpeget af DSMG: Susanne Eriksen Boonen (Klinisk Genetisk Afdeling,

Læs mere

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi

Voksne med ADHD. Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Voksne med ADHD Et PET-studie af den dopaminerge neurobiologi Hvem? Hvorfor? Hvad? Hvordan? Hvorhen? Helle Møller Søndergaard Cand. psych. aut., forskningsmedarbejder Forskningsenhed Vest, Herning Center

Læs mere

Atypisk parkinsonisme I

Atypisk parkinsonisme I 787 Atypisk parkinsonisme I Lene Maria Werdelin & Hans Ulrik Jørgensen Multipel systematrofi (MSA) I den første af 3 artikler om atypisk parkinsonisme gennemgås MSA. Det er en neurodegerativ lidelse af

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

Atypisk Parkinsonisme. Kristian Winge, overlæge, PhD Neurologisk afdeling og Bispebjerg Movement Disorders Biobank Bispebjerg Hospital, København

Atypisk Parkinsonisme. Kristian Winge, overlæge, PhD Neurologisk afdeling og Bispebjerg Movement Disorders Biobank Bispebjerg Hospital, København Atypisk Parkinsonisme Kristian Winge, overlæge, PhD Neurologisk afdeling og Bispebjerg Movement Disorders Biobank Bispebjerg Hospital, København Idiopatisk Parkinson s syge Parkinsonisme Bradykinesi, Rigiditet,

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier

X bundet arvegang. Information til patienter og familier X bundet arvegang Information til patienter og familier 2 X bundet arvegang Følgende er en beskrivelse af, hvad X bundet arvegang betyder og hvorledes X bundne sygdomme nedarves. For at forstå den X bundne

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov

Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Poul Videbech Professor, ledende overlæge, dr.med. Center for Psykiatrisk Forskning Århus Universitetshospital, Risskov Hvad er neuropsykiatri? py Hvad kan det bidrage med mht. Udredning Behandling Nogle

Læs mere

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55

X bundet arvegang. Information til patienter og familier. 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 12 Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 X bundet arvegang Århus Sygehus, Bygn. 12 Århus Universitetshospital Nørrebrogade 44 8000 Århus C Tlf: 89 49 43 63

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Neuro- og informationspsyk, seminarhold incl. forelæsning Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 27. oktober 2010 Eksamensnummer: 250 27. oktober 2010 Side 1 af 5 1. Afasi

Læs mere

Parkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB)

Parkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB) Medicinske behandlingsmuligheder ved Parkinsons sygdom med demens (PDD) og Demens med Lewy bodies (DLB) Lise Korbo, ledende overlæge dr med Neurologisk afdeling, Bispebjerg Hospital Socialmedicinsk behandling

Læs mere

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk

Læs mere

Vaskulær demens Demensdagene 2013. Hans Brændgaard Demensklinikken Aarhus Universitetshospital

Vaskulær demens Demensdagene 2013. Hans Brændgaard Demensklinikken Aarhus Universitetshospital Vaskulær demens Demensdagene 2013 Hans Brændgaard Demensklinikken Aarhus Universitetshospital Demens Hukommelsessvækkelse især for nye data Svækkelse af mindst en anden cognitiv funktion: tale, geografisk

Læs mere

Diagnosen til Debat. DemensDagene. Mandag den 7. maj 2012

Diagnosen til Debat. DemensDagene. Mandag den 7. maj 2012 Diagnosen til Debat DemensDagene Mandag den 7. maj 2012 WHO 2012 http://www.who.int/mental_health/neurology/en/ Demens i Danmark Se regionale/kommunale tal på www.videnscenterfordemens.dk Antal demente

Læs mere

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom!

Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Kort og godt! Råd og tips til hverdagen, når du har Parkinsons sygdom! Januar 2011 Indholdet i denne pjece er en oversættelse af udvalgte afsnit af Guide to living with Parkinson s Disease en pjece udgivet

Læs mere

Recessiv (vigende) arvegang

Recessiv (vigende) arvegang 10 Recessiv (vigende) arvegang Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d., Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet af Guy s and St Thomas Hospital, London, Storbritanien;

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

HS og tabet af hjerneceller

HS og tabet af hjerneceller Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Stamcelle-neuroner danner de rigtige forbindelser Erstatning af neuroner med stamceller hos mus

Læs mere

Vi har alle brug for søvn

Vi har alle brug for søvn Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab HDBuzz Tema-artikel: Huntingtons Sygdom og søvn Hvorfor har mange patienter med Huntingtons Sygdom

Læs mere

FTD FrontoTemporal Demens Pande-Tindingelaps demens

FTD FrontoTemporal Demens Pande-Tindingelaps demens FTD FrontoTemporal Demens Pande-Tindingelaps demens overlæge, PhD Hukommelsesklinikken Nationalt Videnscenter for Demens Neurologisk Klinik, Rigshospitalet Isselap Pandelap Nakkelap Tindingelap F + T =

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 1 Parkinsons sygdom Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt, om patienter henvist

Læs mere

Menneskets hjerne. Fra aldringsprocesser til Alzheimers hjernesygdom. ca 1500 g. 78% vand, 10% fedt, 12% protein. < 2 % af kropsvægten

Menneskets hjerne. Fra aldringsprocesser til Alzheimers hjernesygdom. ca 1500 g. 78% vand, 10% fedt, 12% protein. < 2 % af kropsvægten PROGRAM 9. sept. 2009: Aldringens biologi Fra aldring til Alzheimers (AD) AD hjerneskader og udfordringer Medicinsk udvikling ift. AD Anti-ageing livsstil og AD Milena Penkowa Afdelingsleder Læge, Dr.

Læs mere

Sjældnere demenssygdomme med udfordrende adfærd

Sjældnere demenssygdomme med udfordrende adfærd Sjældnere demenssygdomme med udfordrende adfærd Lena E. Hjermind overlæge, phd Afsnit for Neurogenetik Hukommelsesklinikken, NVD Neurologisk Klinik Rigshospitalet København Lena E. Hjermind Agenda Definition:

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose)

ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) ALS (Amyotrofisk Lateral Sclerose) Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) er en fremadskridende neuromuskulær sygdom, der lammer alle muskelgrupper og til sidst også åndedrætsorganerne. Årsagen er ukendt,

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM NEDSAT MOBILITET. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM NEDSAT MOBILITET www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Hos patienter med MS defineres nedsat bevægelighed som enhver begrænsning af bevægelse forårsaget af summen af forskellige

Læs mere

Parkinsons sygdom. Kristian Winge Overlæge, PhD Neurologisk afdeling Bispebjerg hospital

Parkinsons sygdom. Kristian Winge Overlæge, PhD Neurologisk afdeling Bispebjerg hospital Parkinsons sygdom Kristian Winge Overlæge, PhD Neurologisk afdeling Bispebjerg hospital Parkinson s syge Diagnose ud fra symptomerne Manglende kontrol af bevægelser Bradykinesi, rigiditet, tremor, postural

Læs mere

Demenssygdomme og høretab

Demenssygdomme og høretab Demenssygdomme og høretab - Neuropsykolog Hukommelsesklinikken - Rigshospitalet Nationalt Videnscenter for Demens Hørekonference november 2012 NB! Materialet her er stillet til rådighed for Høreforeningen

Læs mere

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering

Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering Dansk Selskab for Medicinsk Genetik s (DSMG) politik vedrørende klinisk anvendelse af genomisk sekventering De sidste 10 års store fremskridt indenfor gensekventeringsteknologi har gjort det muligt at

Læs mere

Fald i Neurologisk Perspektiv. Per Sidenius, Neurologisk afdeling, AUH

Fald i Neurologisk Perspektiv. Per Sidenius, Neurologisk afdeling, AUH Fald i Neurologisk Perspektiv Per Sidenius, Neurologisk afdeling, AUH Fald Fald Drop Attacks Manglende evne til at blive stående i forbindelse med postural udfordring Anfald Pludseligt indsættende og forbigående

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem

Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Demens hos personer med udviklingshæmning - I teori, praksis og i forskning Lise Cronberg Salem Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Hvad er demens Demens hos udviklingshæmmede

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

DYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser

DYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser DYSFAGI - baggrund, forekomst og konsekvenser Annette Kjærsgaard Ph.d. studerende, MSc, Ergoterapeut Forskningsinitiativerne for Rehabilitering og Aktivitetsstudier/Ergoterapi, Syddansk Universitet Tilknyttet

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Om HSP (Hereditær Spastisk Paraparese)

Om HSP (Hereditær Spastisk Paraparese) Om HSP (Hereditær Spastisk Paraparese) Nedenstående artikel er oversat og gengivet med tilladelse fra Spastic Paraplegia Foundation (www.spfoundation.org) med tilføjelser om danske forhold. Index: - Hvad

Læs mere

Habenula og depression. Trine Christensen Post doc. Center for Psykiatrisk Forskning

Habenula og depression. Trine Christensen Post doc. Center for Psykiatrisk Forskning Habenula og depression Trine Christensen Post doc. Center for Psykiatrisk Forskning Habenula (Hb) hvad, hvor??? Saggitalt rottesnit MHb: 5 subkerner LHb: 10 subkerner Coronalt rottesnit Medial/lateral

Læs mere

Historien om HS og kræft

Historien om HS og kræft Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at

Læs mere

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ

Organiske psykiske. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Tilpasset AMJ Organiske psykiske lidelser p Demens p Delir p Mange andre, som vi ikke kommer ind på. Demens p Svækkelse

Læs mere

Huntingtons sygdom Klinikker og forskning i Danmark 19. november 2015

Huntingtons sygdom Klinikker og forskning i Danmark 19. november 2015 Huntingtons sygdom Klinikker og forskning i Danmark 19. november 2015 Lena E. Hjermind Afsnit for Neurogenetik Hukommelsesklinikken, NVD Neurologisk klinik Rigshospitalet Forskning Forskning The Salem

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet

Genetiske Aspekter af HCM hos Kat. - en introduktion til forskningsprojektet Genetiske Aspekter af HCM hos Kat - en introduktion til forskningsprojektet Cand. scient. Mia Nyberg, ph.d. stud. mnje@life.ku.dk IMHS, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, Klinisk Biokemisk

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod Parkinsons sygdom

Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod Parkinsons sygdom Revurdering af tilskudsstatus for lægemidler mod Parkinsons sygdom Medicintilskudsnævnet har modtaget bidrag fra følgende: Danmarks Apotekerforening UCB Medicintilskudsnævnet, 8. september 2015 København,

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM

VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Blodglukoserapportkbjo Page 1 23.08.2002. VEJLEDNING I DIAGNOSTIK AF TYPE 2 DIABETES DES, DSKB OG DSAM Baggrund: Type 2 diabetes er en folkesygdom i betydelig vækst, og der er i dag mere end 200.000 danskere

Læs mere

Lær at leve med Parkinsons sygdom

Lær at leve med Parkinsons sygdom Parkinsonforeningen Lær at leve med Parkinsons sygdom Denne kortfattede vejledning henvender sig til personer, der netop har fået stillet diagnosen. Formålet er at give nogle gode råd til at komme videre

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Før nedenstående skema udfyldes, anbefales det at læse vejledningen til skemaet, som kan downloades fra www.cemtv-dk/mini-mtv

Før nedenstående skema udfyldes, anbefales det at læse vejledningen til skemaet, som kan downloades fra www.cemtv-dk/mini-mtv Mini-MTV (skema) Før nedenstående skema udfyldes, anbefales det at læse vejledningen til skemaet, som kan downloades fra www.cemtv-dk/mini-mtv Skema og felter kan justeres og udvides alt efter behov. Spørgsmål

Læs mere

Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens

Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens Demensforandringer udvikler sig gennem mange år (hele livet?)

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004

Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004 Page 1 of 7 Cerebral Parese Teksten stammer fra Spastikerforeningens's hjemmeside: www.spastikerforeningen.dk 2004 Cerebral Parese Hvad er CP? Cerebral betyder 'vedrørende hjernen' - Parese betyder 'lammelse'

Læs mere

Biomarkører. Anja Hviid Simonsen Post Doc Nationalt Videnscenter for Demens

Biomarkører. Anja Hviid Simonsen Post Doc Nationalt Videnscenter for Demens Biomarkører Anja Hviid Simonsen Post Doc Nationalt Videnscenter for Demens Hvad er en biomarkør? En biomarkør er: En karakteristik, som måles objektivt og vurderes som indikator for normale biologiske

Læs mere

Information om Multipel Sclerose

Information om Multipel Sclerose Information om Multipel Sclerose - til den praktiserende læge Hvad er Multipel Sclerose Side 2 Sygdomsforløb ved Multipel Sclerose Side 3 Typiske symptomer ved Multipel Sclerose Side 4 Medicinske behandlingsmuligheder

Læs mere

Multipel systematrofi (MSA)

Multipel systematrofi (MSA) Multipel systematrofi (MSA) Beskrivelse Mere faglig viden Betydningen af en god udredning Støttemuligheder Andre med samme diagnose? Links A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Ø 0-9 Multipel

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier Kromosomforandringer Information til patienter og familier 2 Kromosomforandringer Den følgende information er en beskrivelse af kromosomforandringer, hvorledes de nedarves og hvornår dette kan medføre

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier

Kromosomforandringer. Information til patienter og familier 12 Odense: Odense Universitetshospital Sdr.Boulevard 29 5000 Odense C Tlf: 65 41 17 25 Kromosomforandringer Vejle: Sygehus Lillebælt, Vejle Klinisk Genetik Kabbeltoft 25 7100 Vejle Tlf: 79 40 65 55 Århus:

Læs mere

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom

Kjers. sygdom. Nyt fra forskningsfronten. Et studie der søger at påvise årsager til og behandling af denne hidtil uhelbredelige øjensygdom Kjers Nyt fra forskningsfronten sygdom Gitte Juul Almind Reservelæge, ph.d.-stud. Kennedy Centret Illustrationer: Mediafarm arvelig synsnerveskrumpning (ADOA - Autosomal Dominant Opticus Atrofi) Et studie

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Atypiske Parkinsontilstande. Kristian Winge Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital

Atypiske Parkinsontilstande. Kristian Winge Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital Atypiske Parkinsontilstande Kristian Winge Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital Hvad er Atypisk Parkinsonisme? En gruppe sygdomme hvor patienterne har Parkinsonisme uden at have Parkinson s syge..

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Mere om MS (multipel sklerose)

Mere om MS (multipel sklerose) Mere om MS (multipel sklerose) EXT-11/2008-15 EX.1498 www.novartis.dk Mere om MS (multipel sklerose) Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Attakvis MS (RRMS) 6 Sekundær-progressiv

Læs mere

Multipel Sclerose. til den praktiserende læge EN PJECE FRA SCLEROSEFORENINGEN

Multipel Sclerose. til den praktiserende læge EN PJECE FRA SCLEROSEFORENINGEN Multipel Sclerose til den praktiserende læge EN PJECE FRA SCLEROSEFORENINGEN Multipel Sclerose (MS) er en kronisk progredierende sygdom i centralnervesystemet. MS blev tidligere kaldt Dissemineret Sclerose.

Læs mere

Kromosomtranslokationer

Kromosomtranslokationer 12 Kromosomtranslokationer December 2009 Oversat af Anja Lisbeth Frederiksen, reservelæge, ph.d. Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Århus Universitetshospital, Danmark Tilrettet brochure udformet

Læs mere

Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention

Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention Bristededrømme: Behandlingaf15-30 årigemed senfølger efter commotio cerebri - en tidlig intervention Et projekt i samarbejde mellem Regionshospitalet Hammel Neurocenter og, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE)

MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) MERE OM MS (MULTIPEL SKLEROSE) Udarbejdet i samarbejde med læge Anna Tsakiri Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital. Indhold Hvordan kommer jeg videre? 4 Hvad er MS? 5 Almindelige typer af MS 6 Hvordan

Læs mere

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,

Læs mere

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler) Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse

Læs mere

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen Vandladnings problemer og polio Lise Kay, Anne Marie Eriksen Kontrol af kroppens funktioner Blærens dobbelt funktion Vandladnings symptomer Start besvær Bydende vandladnings trang Slap stråle Mangelfuld

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Er din medicin effektiv?

Er din medicin effektiv? Dansk Parkinsonforening Parkinsons sygdom Er din medicin effektiv? Lær at genkende og håndtere de svingninger i din tilstand, der skyldes aftagende effekt eller wearing off Er din medicin effektiv_til

Læs mere

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Klinisk Ræsonnering Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Dagens plan! 1700 1810: Introduktion Hvad ved vi??? Egen og andres viden, erfaringer 1810-1830:PAUSE

Læs mere

Professor, overlæge, dr.med. John Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Aarhus Universitetshospital

Professor, overlæge, dr.med. John Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Aarhus Universitetshospital Professor, overlæge, dr.med. John Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Aarhus Universitetshospital De diagnostiske kriterier Diagnosen kan nu også udelukkende stilles ved hjælp af en gen-test. Tidspunkt

Læs mere

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK ALEXANDERTEKNIK OG POSTURAL MUSKELTONUS En artikel med titlen Increased dynamic regulation of postural tone through Alexander Technique training publiceret i Elsevier' s Human Movement Science beskriver,

Læs mere

Figure 5. Ocular exposure of human subjects to light at night

Figure 5. Ocular exposure of human subjects to light at night Figure 5. Ocular exposure of human subjects to light at night Blask, D. E. et al. Cancer Res 2005;65:11174-11184 Copyright 2005 American Association for Cancer Research Kræft og lys om natten: Hvad med

Læs mere

3.26 Parkinsons sygdom

3.26 Parkinsons sygdom 3.26 Parkinsons sygdom Baggrund Mellem 5.000 og 6.000 mennesker i Danmark lider af Parkinsons sygdom. Sygdommen starter typisk i 65-års alderen, men hos 5-10 % er sygdomsdebut før 40-års alderen. Sygdommen

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 23. februar 2005

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 23. februar 2005 Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 8 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 23. februar 2005 KOMITÉSAG Til

Læs mere

Mitokondrier og oxidativt stress

Mitokondrier og oxidativt stress Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress

Læs mere

Overlæge Kirstine Amris, udpeget af Dansk Reumatologisk Selskab Overlæge dr. med. Niels Henrik Valerius, udpeget af Dansk Pædiatrisk

Overlæge Kirstine Amris, udpeget af Dansk Reumatologisk Selskab Overlæge dr. med. Niels Henrik Valerius, udpeget af Dansk Pædiatrisk N O T A T j.nr. 7-203-01-85/1/CHH Oplæg til det videre arbejde med struktur for patienter med kronisk træthedssyndrom/cfs/me (CFS) Baggrund nedsatte medio 2008 i forlængelse af specialeplanlægningsarbejdet

Læs mere

Demens bliver sygdommen taget alvorlig?

Demens bliver sygdommen taget alvorlig? Demens bliver sygdommen taget alvorlig? Det Medicinske Selskab i København Temamøde 24. Oktober 2014 Er alle sygdomme lige værdige? Demente på et plejehjem i Sønderjylland fik ikke lov at stemme ved EP

Læs mere

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens

Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-

Læs mere

NANOS Patient Brochure Mikrovaskulær Kranienerveparese

NANOS Patient Brochure Mikrovaskulær Kranienerveparese NANOS Patient Brochure Mikrovaskulær Kranienerveparese Copyright 2015. North American Neuro-Ophthalmology Society. All rights reserved. These brochures are produced and made available as is without warranty

Læs mere

Neurofibromatose i almen praksis

Neurofibromatose i almen praksis Neurologi i almen praksis Af Sven Frederick Østerhus Biografi Forfatter er praksisamanuensis, fase III i hoveduddannelse til almen medicin i Region Sjælland og er stødt på de to patienter i sin praksisamanuensis

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Tværfaglige konsultationer

Tværfaglige konsultationer Tværfaglige konsultationer Professor, overlæge, dr.med. John R. Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Børneafdelingen Aarhus Universitetshospital, Skejby Baggrund Sjældne rapport 2001 Klinik for Sjældne

Læs mere

FAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF NEUROLOGI

FAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF NEUROLOGI Fysioterapeutuddannelsen FAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF NEUROLOGI Placering : 4. semester K-timer : 28 ECTS : 3 Vidensmål : Den studerende skal ved undervisningens afslutning: - have kendskab til

Læs mere