Censorformandsrapport - Maskiningeniørcensorkorpset Perioden 1/ /8 2009

Transkript

1 Censorformandsrapport - Maskiningeniørcensorkorpset Perioden 1/ / Indledning Den samlede censorformandsrapport for Maskincensorområdet omfatter perioden 1/ til 31/ Rapporten indeholder følgende emner: 1. Årsberetning og censorformandskabets arbejde a. Beskikkelser, mobilitet og jævnlig brug af censorer b. Tilbagemeldingsskemaer med kommentarer c. Ankesager d. Møder med formændene fra andre ingeniørcensorkorps samt andre censorkorps e. Møder i M-formandskabet f. Database/webside g. Samarbejde og møder med institutionerne h. Høringssvar vedrørende bekendtgørelser og love i. 7-trinsskalaen j. Grundlaget for eksamen k. Eksamensforløbet 2. Tema og tendenser a. Tema b. Tendenser 3. Nye tiltag a. Bekendtgørelser og andet 4. Konklusion 5. Censorformandskabets sammensætning bilag 1 6. Delrapporter fra de enkelte censornæstformænd bilag 2 Det har endnu en gang været et meget begivenhedsrigt år for Censorformandskabet for Maskiningeniøruddannelserne i Danmark. Det har, når der kigges tilbage på året været præget af den store undersøgelse vedrørende gruppeeksamener, som Censorformandskabet for Maskiningeniøruddannelserne deltog aktivt i. Der har desuden været flere høringssvar vedrørende bekendtgørelser samt mange andre spændende aktiviteter, så der er alt i alt meget at berette om i denne rapport Maskincensorkorpset, Censorformand Michael Vaag Side 1 af 28

2 Maskincensorkorpset omfatter følgende uddannelser: Maskiningeniør Produktionsingeniør MMT/MBA uddannelserne på AAU og DTU Global Management and Manufacturing AU-HIH og SDU Business Development, BDE, AU-HIH Censorerne og censorformandskabet varetager opgaver ved maskiningeniøruddannelserne, som henhører under to ministerier. Diplomingeniøruddannelsen (professionsbachelorgraden) sorterer under Undervisningsministeriet, mens civilingeniøruddannelsen (bachelor- og kandidatgraden) hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Denne rapport er opbygget efter Undervisningsministeriets skabelon for årsrapporter. En liste over censorformandskabets medlemmer findes efter selve rapporten. Dernæst følger årsrapporterne fra alle censornæstformænd. 1. Årsberetning og censorformandskabets arbejde a. Beskikkelser, mobilitet og jævnlig brug af censorer Maskincensorkorpset bestod pr. 31. august 2009 af 464 censorer, hvilket er 38 censorer færre end på samme tid i forrige årsrapport. 360 censorer er aftagercensorer, svarende til 77,5 % af censorerne. Der er gennemført 11 ad hoc beskikkelser af censorer siden i den periode, som er omfattet af rapporten. Censorformandskabet har gennem anvendelsen af censordatabasen de sidste par år haft betydeligt lettere ved at sikre, at der kun blev ad hoc beskikkede censorer med kompetencer, der ikke i forvejen findes i censorkorpset. Det betyder, at vi har kunnet afvise 15 anmodninger om beskikkelser og dermed sikret en mere udbredt anvendelse af eksisterende beskikkede censorer. Institutionerne skal dog konstant have hjælp til at tænke på censorkorpset som et globalt korps, hvor censorerne kun bliver bedre og mere erfarne, når de bliver brugt jævnligt. Det sikres også samtidigt, at institutionerne har bedre mulighed for at undgå gensidig og gentagen censur, jf. eksamensbekendtgørelserne. Institutionerne skal som i sidste årsrapport fortsat opfordres til at checke, om der i databasen på skulle være censorer i korpset, der kan varetage censuropgaven. b. Tilbagemeldingsskemaer med kommentarer Alle censorer, der medvirker ved en eksamen, hvor der er ekstern censur, skal udfylde et censortilbagemeldingsskema. Dette skema indgår som en aktiv del af censordatabasen, Der har i det forløbne år været supplerende bemærkninger på 69 tilbagemeldingsskemaer, svarende til godt 29 % af alle 236 udfyldte skemaer. Stigningen i antallet af bemærkninger er hermed fortsat fra sidste år, hvor der var kommentarer på 23 % af alle tilbagemeldingsskemaerne. Der kan ses eksempler på tilbagemeldinger i nogle af de vedlagte næstformandsrapporter. Det er meget konstruktive tilbagemeldinger, som betyder meget for censorformandskabets arbejde Maskincensorkorpset, Censorformand Michael Vaag Side 2 af 28

3 Tilbagemeldingsskemaerne er en del af kvalitetssikringssystemet. Derfor skal censorerne fortsat opfordres til at bruge skemaerne så ofte som muligt. Censorformandskabet anser nu antallet af skemaer med konkrete tilbagemeldinger for passende, idet vi både via møder med censorerne og institutionerne har erfaret, at mange censorer giver direkte mundtligt feedback i forbindelse med en eksamination. Det vil tit og ofte også være den bedste måde, at gøre det på, idet tilbagemeldingerne kan have personlig karakter, der ikke netop behøver at komme ud til en større kreds. c. Ankesager Der er for perioden behandlet 12 ankesager, med i alt 23 studerende som klager enten individuelt eller som gruppe, hvilket er et meget højt antal sammenlignet med de 2 til 4 ankesager, der har været det sidste par år. Den ene ankesag er på AAU, og er på tidspunktet for udfærdigelsen af denne rapport ikke færdigbehandlet. De 11 andre sager, som omtales nedenfor er på DTU, og det er rigtig meget for en enkelt institution. En del af årsagen hertil skal givetvis findes i forbindelse med den ny karakterskala, hvor de enkelte trin er grovere og hvor f.eks. karakteren 7 har ændret status og i dag har et meget bredt spænd. Syv af ankesagerne, hvoraf fem vedrørte det samme kursus, er blevet afvist, idet selve bedømmelsen er sket korrekt, men i fire af ankesagerne er der fra ankenævnets side rejst kritik af den feedback, der er givet de studerende, ligesom det alene er censor, der har besvaret de studerendes klage. Ankenævnet har i forbindelse med sagsbehandlingen i samtlige tilfælde indhentet en vurdering fra censor inden afgørelsen. To af ankesagerne (samme opgavesæt) er afgjort ved at de studerende skal tilbydes en reeksamination, idet det stillede opgavesæt blev vurderet som værende af høj sværhedsgrad i forhold til kursusbeskrivelsen, samtidigt med at hovedvægten af opgaverne lå i periferien af pensum. Tilbuddet om reeksamination skal gives til alle studerende, der var oppe til den pågældende eksamination. En ankesag er afgjort ved at de studerende skal tilbydes en individuel mundtlig reeksamination med nye bedømmere, idet reglerne for afholdelse af gruppeeksamen ikke er fulgt. En ankesag er afgjort ved, at der skal ske en ombedømmelse af rapporten ved nye bedømmere, idet reglerne om individuel bedømmelse ikke er fulgt. I alle 11 sager på DTU har det pågældende ankenævn fundet anledning til at påpege, at der for så vidt angår sagsbehandlingstiden ved eksamensklager og anker fremover bør ske en generel opstramning på området, så de gældende tidsrammer overholdes. Det er censorformandskabernes opfattelse, at situationen med 11 ankesager på DTU på 1 år er et sammenfald af flere faktorer, hvorfor det ikke giver anledning til flere tiltag end nævnt ovenfor. Formandskabet skal også i denne rapport endnu en gang opfordre institutionerne til at være hurtigere med svar på klage- og ankesager, idet de tider, der er nævnt i eksamensbekendtgørelserne er de maksimale og ikke nødvendigvis skal anvendes fuldt ud. I 2 ud af de 3 ankesager er tidsfristen udnyttet næsten fuldt ud. En langsom sagsbehandling giver alt andet lige den/de studerende en grund, - ganske vist uberettiget, til at tro at sagen blot skal trækkes i langdrag, således at man ikke klager mere eller f.eks. opgiver at gå op til en eksempelvis ny prøve Maskincensorkorpset, Censorformand Michael Vaag Side 3 af 28

4 Det er altid censornæstformændene for de enkelte institutioner, der er formænd for ankenævnene. d. Møder med formændene fra andre ingeniørcensorkorps samt andre censorkorps Der har været afholdt 2 møder mellem formændene fra de andre ingeniørcensorkorps (Elektro, Bygning, Grundfag, Eksport og Kemi) i perioden, som er omfattet af årsrapporten. Formandsmøderne mellem ingeniørcensorkorpsene medvirker fortsat til en god og aktiv koordinering mellem de forskellige censorkorps. De faste temaer er ankesager, tilbagemeldingsskemaer, studieordninger og bekendtgørelser. Formanden for maskincensorkorpset har indtil nu haft rollen som fælles koordinerende censorformand for ingeniørcensorkorpsene. Opgaven indebærer initiativ til høringssvar, forslag til agenda for fælles formandsmøder og andre tværkoordinerende temaer. Der er udarbejdet en fælles årsrapport fra samtlige ingeniørcensorformandskaber, som beskriver mere om det fælles koordinerende arbejde. Der har desuden været afholdt et møde mellem censorformandskaberne fra flere af de andre store landsdækkende censorkorps (økonomer, sprog, læger mm.). Formålet med mødet, som blev afholdt i november 2008, var at drøfte fælles erfaringer og udviklingstendenser indenfor censorinstitutionen. Det var et godt møde, hvor det var tydeligt, at der er mange fælles temaer, som har interesse for alle censorkorps. Det var i øvrigt tydeligt, at de censorkorps, der alene er omfattet af bekendtgørelser under universitetsloven gerne så et årligt møde med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling afholdt på den samme måde, som Undervisningsministeriet har gjort de sidste par år. e. Møder i M-formandskabet Der har i den forløbne periode været afholdt to møder i M-formandskabet. Møderne foregår på skift mellem de forskellige institutioner, således at alle jævnligt møder den samlede gruppe af censorformænd. Møderne afholdes sammen med administrationen på den enkelte institution sammen med en eller flere studieansvarlige fra institutionen. Censorformandskabet har gennem det sidste par år også inviteret undervisere på den enkelte institution til et møde af en times varighed med henblik på at styrke dialogen mellem censorinstitution og uddannelsesinstitution. Det har helt klart øget begge parters indsigt i hinandens arbejdsområder og problemstillinger. Fokus har i år været på karakterskalaen, kursusbeskrivelser og gruppeeksamener. Temaerne har bl.a. været: Den nye karakterskala formåls- og bedømmelseskriterier Præsentation af studierne på den institution, hvor møder er blevet afholdt Orientering om ankesager Orientering om nye/ændrede studieordninger Næstformændenes løbende kontakt til institutionen. Ad hoc beskikkelser Gennemgang af forskellige høringssvar vedr. bekendtgørelser, der vedrører censorernes arbejde Gruppeprøver udfordringer og begrænsninger f. Database og webside Censordatabasen fungerer som tidligere nævnt under pkt. b rigtig godt og har givet formandskaberne et rigtig godt værktøj i forbindelse med beskikkelser, censoranvendelser Maskincensorkorpset, Censorformand Michael Vaag Side 4 af 28

5 mm. Man kan på Censornet se links til de sidste nye bekendtgørelser mm. Nyhedsbreve, formandsrapporter og andre nyttige oplysninger er også tilgængelige på denne side. Vi må opfordre alle censorer og institutioner til at anvende databasen det giver den mest enkle administration samt bedste sikring af, at alle censorer er opdaterede med eventuelle ændringer. g. Møder med institutionerne Som det ses af de vedhæftede næstformandsrapporter er det tydeligt, at der er en god kontakt med institutionerne. Der blev i april/maj 2009 gennemført 4 landsdækkende censormøder i samarbejde med de andre ingeniørcensorkorps (E, B, K, Eksport og Grundfag). De fælles møder med censorerne i ingeniørcensorkorpset blev afholdt som følger: 29. april 2009 på SDU i Odense 4. maj 2009 på Ingeniørhøjskolen i Århus 5. maj 2009 på Aalborg Universitet 6. maj 2009 på DTU i Lyngby På møderne deltog både ledelsesrepræsentanter fra institutionerne og undervisere samt i alt mere end 200 censorer ud af det samlede censorkorps på 2081 censorer. Der er mere om disse møder i den fælles censorformandsrapport for ingeniørområdet. h. Høringssvar vedr. studieordninger, bekendtgørelser og love Censorformandskaberne har i løbet af rapportperioden behandlet følgende høringssvar: Undervisningsministeriet: Juni 2009 høring vedr. professionsbacheloruddannelserne Undervisningsministeriet: Juni 2009 høring vedr. revision af eksamensbekendtgørelsen Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling: Juli 2009 høring vedr. masterbekendtgørelsen Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling: Juli 2009 høring vedr. uddannelsesbekendtgørelsen. Aalborg Universitet: Februar 2009 høring vedr. elitemoduler De 4 høringssvar vedrørende ændrede bekendtgørelser er udarbejdet i samarbejde med de øvrige censorformænd indenfor ingeniørområdet (Grundfag, K, E, B og Eksport). i. 7-trinsskalaen Den nye karakterskala, 7-trinsskalaen fungerer overordnet set godt selvom der som det fremgår af ovenstående også har været nogle klage- og ankesager, der flere gange har handlet om fortolkningen af 4-tallet og 7-tallet. Censorformandskaberne for ingeniørerne har dog anbefalet, at der sker en justering af formuleringen for karaktererne 4 og 7, hvor de studerende ofte opfatter dem som dårligere end de er tænkt. Det er specielt fortolkningerne at mindre væsentlige og en del mangler. Censorformandskaberne anbefaler derfor fortsat en revision af beskrivelsen af 7-tallet. Der er på møder med censorerne blevet efterlyst en oversættelsestabel fra 13-skalaen. En sådan tabel findes ikke og vil ikke blive lavet. Det er vigtigt at bemærke, at den nye skala er en relativ Maskincensorkorpset, Censorformand Michael Vaag Side 5 af 28

6 skala, hvor der vurderes mod de målbeskrivelser, der nu findes for alle fag. Den gamle, generelle, absolutte dumpegrænse (50 %) eksisterer således heller ikke længere, så dumpegrænsen skal fastsættes individuelt for hvert kursus. Det er tilsyneladende mest de studerende, der har haft svært ved at vænne sig til de store spring mellem f.eks. 4, 7 og 10, hvilket i nogle tilfælde har givet censorerne og lærerne behov for at bruge længere tid på at give en tilbagemelding efter en bedømmelse. Ingeniørcensorformandskaberne anbefaler censorer og undervisere, der har brug for at forklare skalaen f.eks. at bruge henvisningen til ECTS-skalaen, A, B, C o.s.v. for at sikre de studerendes rette forståelse af, at et 7-tal er en middelkarakter og ikke en katastrofe. j. Grundlaget for eksamen Vedrørende grundlaget for eksamen, 25 BEK nr. 782 af 17/08/2009 (Eksamensbekendtgørelsen), kan det entydigt besvares, at institutionerne og censorer udfører et stort arbejde for at sikre, at prøverne er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat i bekendtgørelser og studieordninger. Der er ikke konstateret afvigelser, der giver anledning til særlige bemærkninger i rapportperioden. k. Eksamensforløbet De samlede censorformandskaber for ingeniøruddannelserne har været meget aktive angående virkningerne af de ændrede regler vedrørende afholdelse af gruppeeksamener. Censorformandskaberne finder overordnet set, at eksamen og prøver forløber i henhold til gældende regler. Der har dog været visse udfordringer på området vedrørende gruppeeksamener og objektivt set kan de nugældende regler vedrørende eksamener baseret på et gruppefremstillet produkt ikke efterleves til punkt og prikke. Årsagen er ganske enkel og menneskelig når en censor eller underviser har læst et gruppefremstillet projekt, har vedkommende person allerede dannet sig en mening om niveauet af projektet. Uanset at projektet ofte kun må indgå indirekte i bedømmelsen (som udgangspunkt for eksaminationen), danner den mening, man har om projektets niveau på en eller anden måde basis for de spørgsmål, der måtte komme under eksaminationen. Det er for så vidt fornuftigt nok, men det betyder også, at intentionerne om en 100 % individuel bedømmelse alt andet lige ikke efterleves. Censorformandskaberne synes egentligt, at det er meget rimeligt, at den skriftlige rapport på en eller anden måde indgår i den samlede bedømmelse, idet det store skriftlige arbejde, de studerende har lavet også fortjener en bedømmelse uanset, at eksamensprojekterne ofte ikke er individualiserede. Det er meget uhensigtsmæssigt, at der er forskellige regler på hhv. UVM s område og MVTU s område vedrørende gruppeprøver. Som reglerne er nu, specielt på UVM s område, indgår et skriftligt arbejde/projekt kun i bedømmelsen, hvis det er markeret, hvem der har lavet hvad. Hvis dette ikke er tilfældet må projektet ikke indgå direkte i bedømmelsen, hvorved det i princippet alene er den mundtlige overhøring, der giver karakteren. På MVTU s område kan der ikke gives en selvstændig karakter for en grupperapport, såfremt det ikke er markeret, hvem der har lavet hvad. Grupperapporten kan dog indgå i bedømmelsen ved en efterfølgende individuel mundtlig eller anden prøve at den enkelte studerende. For at belyse censorernes holdning til gruppeeksamener blev der medio 2008 udarbejdet et spørgeskema til alle 2081 beskikkede censorer indenfor ingeniørcensorkorpset. Mere end halvdelen af alle ingeniørcensorer svarede på spørgsmålene, og det er meget tilfredsstillende, at så stor en del Maskincensorkorpset, Censorformand Michael Vaag Side 6 af 28

7 deltog. Spørgeskemaet er bearbejdet til en rapport, som findes på Det væsentligste resultat af undersøgelsen er, at størstedelen af censorerne har et meget klart ønske om, at der på visse betingelser bør kunne ændres på eksamensformen, således at der kan gennemføres projekteksaminationer, hvor en del af eksaminationen sker med en fælles diskussion med samtlige projektdeltagere. Censorerne finder som hovedregel ikke, at dette skaber vanskeligheder for den nødvendige individuelle bedømmelse af den enkelte studerende. Censorformandskaberne har præsenteret resultaterne for de to ministerier og for repræsentanter for de politiske partier. Forhåbentligt er der en opblødning på vej væk fra de nuværende meget stive regler. 2. Tema og tendenser a. Tema Undervisningsministeriet har valgt årets tema til årsberetningen indenfor emnet kobling mellem teori og praktik og stillet følgende spørgsmål: Fra den 1. august 2009 skal der indgå praktik i alle erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Men allerede i dag indgår der praktik i stort set alle udbud af uddannelserne. I det omfang, at praktik allerede indgår i uddannelsen ønskes censorernes vurdering af: 1. om målene for praktikken er relevante og om de bidrager til at sikre uddannelsens mål 2. om praktikken gør/er med til at gøre uddannelsen mere nærværende og praktisk indlevende 3. om praktikken gør, at flere vil være bedre i stand til at gennemføre uddannelsen Slutteligt ønskes censorernes vurdering af, om alle afgangsprojekter bør have en problemstilling med udgangspunkt i praktikken? Det er et yderst relevant emne for ingeniøruddannelserne, hvor det måske nærmest er en selvfølge, at der skal være en eller flere praktikperioder og kontakt med aftagerne for at sikre den optimale balance mellem teori og praksis. Institutionerne har gennem et tæt samarbejde med erhvervslivet opnået gode relationer, som sikrer de bedste og mest praksisnære praktikpladser. Det er et stort arbejde at sikre ingeniørrelevante praktikpladser, og det kan til tider synes undervurderet, hvor megen tid, der skal bruges på denne opgave, både fra institutionernes side og fra virksomhedernes side. Det er dog klart, at de praktikpladser, som de studerende får i dag, er langt mere ingeniørrelevante, og der er en stigende tendens til at de studerende efter at have været i praktik i en virksomhed også får mulighed for at lave et afgangsprojekt i den samme virksomhed, evt. med udgangspunkt i praktikopgaven. Kvaliteten af et afgangsprojekt er dog efter censorformandskabernes erfaringer ikke større (læs: højere karakter), såfremt projektet tager udgangspunkt i praktikken. Da det specielt indenfor diplomingeniørstudiet i dag oftest er 2 mand (en gruppe), der laver et afgangsprojekt sammen, bør der alt andet lige heller ikke være en forudsætning om, at praktik og afgangsprojekt hører sammen Maskincensorkorpset, Censorformand Michael Vaag Side 7 af 28

8 Praktikken er i den form, den har i dag, klart med til at gøre ingeniøruddannelserne bedre og mere erhvervsrettede. Censorformandskaberne mener dog ikke, at der nødvendigvis er en direkte sammenhæng mellem evnen til at gennemføre uddannelsen og praktikken. Man kan måske nok konkludere, at praktikken er med til at motivere den studerende i sit valg af studium, men det argument bygger alene på antagelsen om, at praktik er med til at give en praktisk og forståelsesmæssig indsigt, som måske kan motivere nogle studerende til at gennemføre uddannelsen. b. Tendenser Der er ingen nye tendenser at berette om. 3. Nye tiltag a. Bekendtgørelser og andet Censorformandskabernes deltagelse i høringssvar er beskrevet ovenfor (punkt 1.h) Der kommer 4-6 ændringer om året i de bekendtgørelser og regler, hvorefter der afholdes eksamen, for karaktergivning m.v. Det betyder et stort arbejde for censorer med hensyn til at holde sig ajour med de gældende regler, ikke mindst i lyset af, at diplom- og civilingeniøruddannelserne hører under to forskellige ministerier, UVM og MVTU. Der er derfor to sæt bekendtgørelser om karakterer, om eksamen og uddannelsernes struktur, indhold m.m. Hvis bekendtgørelserne i hovedsagen havde samme struktur og var enslydende, kunne det endda gå, men der synes ikke at være et mærkbart samarbejde om indhold og formulering af delbestemmelser mellem de to ministerier, eksempelvis: Reglerne for afholdelse af gruppeeksamen Reglerne for klage- og ankesager Regler for gensidig og gentagen censur Det medfører et urimeligt stort besvær for censorer, lærere og institutioner at holde rede på, hvad der er ens, og hvad der er forskelligt, samt når behovet herfor opstår at finde de relevante bestemmelser, at tolke deres ordlyd og vurdere om forskelligheder i ordvalget har en reel praktisk konsekvens og betydning. Det kan forekomme, at der på samme kursus kan være såvel bachelor/civilingeniørstuderende som professionsbachelor/diplomstuderende. I disse tilfælde skal de studerende behandles forskelligt, f.eks. ved ankesager, hvor der er en konkret og markant forskel på reglerne på de to områder. Det forekommer uhensigtsmæssigt, at der for i princippet helt ens forhold i de to ministeriers bekendtgørelser er anvendt forskellige formuleringer af bestemmelserne på en række områder, hvor der som udgangspunkt må antages tilsigtet ens retsvirkninger. Det burde være muligt for ministerierne at samarbejde om dette, og det vil censorformandskaberne gerne opfordre til samt medvirke til en regelforenkling. Det burde alt andet lige være en overkommelig opgave Maskincensorkorpset, Censorformand Michael Vaag Side 8 af 28

9 4. Konklusion Jeg vil endnu en gang på vegne af næstformændene benytte lejligheden til at sige tak for institutionernes velvillighed i forbindelse med møder og andre kontakter og censorsekretariaternes store arbejde for at hjælpe med det administrative arbejde. Samtidigt vil jeg også rette en tak til Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling for den gode dialog, som vi har. Vi ser frem til fortsættelse af det gode samarbejde i de kommende år. Michael Vaag Censorformand 30. oktober 2008 Bilag 1: Bilag 2: Oversigt over M-censorformandskabet Rapporter fra de enkelte næstformænd Maskincensorkorpset, Censorformand Michael Vaag Side 9 af 28

10 Bilag 1: Navne og adresser på formandskabet: Navn Institution/ansat hos Adresse Telefon Michael Vaag Formand Firma: Østerløkken Tilst a p michael.vaag@live.dk miva@iha.dk Ingeniørhøjskolen i Århus Dalgas Avenue Århus C Bruno Wigandt Ingeniørhøjskolen København (IHK) Bakkehegnet 12 Hareskov a p bruno@wigandt.dk wigandt@ellehammer.dk Firma: Ellehammer A/S 3500 Værløse Henrik G. Mølbak Ingeniørhøjskolen i Århus Elverdalsvej hgm@teliamail.dk (IHÅ) Firma: Eget rådgivende firma 8270 Højbjerg Michael Vaag Aalborg Universitet (AAU) Østerløkken Tilst a p michael.vaag@live.dk miva@iha.dk Firma: Ingeniørhøjskolen i Århus Dalgas Avenue Århus C Finn Conrad Syddansk Universitet (SDU) Finn Conrad Snedronningvej 45 B a p conradc@mail.tele.dk eller finn.conrad@mek.dtu.dk Firma: Danmarks Tekniske Universitet - DTU 2730 Herlev Uffe Stæhr VIA University College Birkhøjen 15A a ustaehr@grundfos.com Firma: Grundfos A/S, Poul Due Jensens Vej 7, 8850 Bjerringbro 8382 Hinnerup a p Peter Frank Tehrani Handels- og Ingeniørhøjskolen Fortevej 112 a pft@iha.dk Herning (HIH) Firma: Ingeniørhøjskolen i Århus Dalgas Avenue Århus C 8240 Risskov p Bruno Wigandt Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Bakkehegnet 12 Hareskov a p bruno@wigandt.dk wigandt@ellehammer.dk Firma: Ellehammer A/S 3500 Værløse Grethe Nørgaard Jensen Aalborg Universitet Sekretariat Niels Jernes Vej Aalborg Øst a gnj@adm.aau.dk Michael Vaag, Censorformand (M) Side 10 af 28

11 Censorberetning 2008/2009 for Ingeniørhøjskolen i København (IHK) Nærværende beretning er udarbejdet for perioden 1. juli 2008 til 30. juni 2009 Kontaktpersoner hos IHK: Studiechef, prorektor Lars Rosenkilde. Studieleder John Clausen, P-uddannelsen. Studieleder Imad Abou-Hayt, M-uddannelsen. Censorernes tilbagemeldinger: Der har i årets løb modtaget ca. 10 konkrete tilbagemeldinger, der alle er drøftet med ledelsen, men ingen har indeholdt specifik kritik, der bør give anledning til ændringer. Kontakthyppighed: Der er regelmæssig kontakt mellem studiechef Lars Rosenkilde og næstformand Bruno Wigandt, og mere ad hoc med de to øvrige kontaktpersoner. Gennem året har bl.a. været drøftet følgende: bedre markedsføring af ingeniørstudiet blandt unge. udvikling af uddannelserne. øget andel af projektorganiseret uddannelse. IHK s samarbejde med Ålborg omkring Master-uddannelser. øget internationalisering af tilvalgsfagene. hvorledes sikres en hensigtsmæssig censur af projektarbejde udført i grupper. karakterniveauet for afgangsprojekter. kvalitetssikring af censur. forbedring af IHK s virksomhedskontakter til fremskaffelse af relevante projekter til undervisningen. erfaringer med den nye karakterskala. eksamination i forbindelse med gruppeopgaver. IHK s udviklingsråd er desværre blevet nedlagt, hvorfor Bruno Wigandt ikke længere er engageret i drøftelser af hele IHK s udvikling, men alene i drøftelser omkring maskin- og produktionsingeniør uddannelserne. Censorkorpsets størrelse og sammensætning: Der er via IHK i alt beskikket lige over 30 censorer, hvoraf 80 % er ansat i private virksomheder. Det har ikke i løbet af året været nødvendigt med hastebeskikkelser. Michael Vaag, Censorformand (M) Side 11 af 28

12 Ankesager: Der har i året ikke været ankesager til behandling. Udpegning af censorer til de enkelte eksamener: Dette foregår således, at IHK udarbejder et oplæg, der sendes til næstformanden til kommentering og godkendelse, ligesom næstformanden ofte konsulteres inden ved valg af censorer til nye områder eller til specifikke virksomhedsprojekter. Det har ikke i løbet af året været nødvendigt at foretage ændringer i IHK s oplæg til censorvalg.. Sammenfatning: Eksamensarbejdet på IHK er velorganiseret og giver ikke anledning til bemærkninger. Hareskov 11. september Bruno Wigandt. Michael Vaag, Censorformand (M) Side 12 af 28

13 Censorberetning 2008/2009 for Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Nærværende beretning er udarbejdet for perioden 1. juli 2008 til 30. juni Varetagelse af censorformandsskab: Hvervet som næstformand for DTU er i hele perioden varetaget af Bruno Wigandt, der varetager funktionen i resten af beskikkelsesperioden frem til 31. marts Personer, der har været kontaktet (mail, møder, tlf.) hos DTU i beretningsperioden: Teit Groth (studienævn) Mette Lilje (ankesagsbehandling) Finn Conrad (introduktion til DTU s struktur) Jens Clausen (ankesager inden for DTU Management) Lars Hvam (opklaring af spørgsmål i forbindelse med ankesag) Kontakthyppighed: Når der bortses fra kontakten til Finn Conrad, har der alene været kontakt ved løsning af aktuelle problemer. I den kommende periode vil der blive søgt skabt en bredere kontakt til de relevante institutter på DTU. Censorernes tilbagemeldinger: Der er ikke modtaget tilbagemeldingsskemaer indeholdende specifik kritik, der bør give anledning til nogle ændringer. Censorkorpsets størrelse og sammensætning: Der er via DTU i alt beskikket 121 censorer. Der er gennemført en ad hoc beskikkelse, og samtidig er afvist knap 10 ansøgninger om ad hoc beskikkelse, idet de ønskede kvalifikationer allerede var dækket af det eksisterende censorkorps. Ankesager: Der er for perioden behandlet 11 ankesager med i alt 19 studerende som klagere enten individuelt eller som gruppe, hvilket er et meget højt antal sammenlignet med de seneste år. En del af årsagen hertil skal givetvis findes i forbindelse med den ny karakterskala, hvor de enkelte trin er grovere og hvor f. eks karakteren 7 har ændret status og i dag har et meget bredt spænd. Syv af ankesagerne er blevet afvist, idet selve bedømmelsen er sket korrekt, men i fire Michael Vaag, Censorformand (M) Side 13 af 28

14 af ankesagerne er der fra ankenævnets side rejst kritik af den feedback, der er givet de studerende, ligesom det alene er censor, der har besvaret de studerendes klage. Ankenævnet har i forbindelse med sagsbehandlingen i samtlige tilfælde indhentet en vurdering fra censor inden afgørelsen. To af ankesagerne (samme opgavesæt) er afgjort ved at de studerende skal tilbydes en reeksamination, idet det stillede opgavesæt blev vurderet som værende af høj sværhedsgrad i forhold til kursusbeskrivelsen, samtidigt med at hovedvægten af opgaverne lå i periferien af pensum. Tilbuddet om reeksamination skal gives til alle studerende, der var oppe til den pågældende eksamination. En ankesag er afgjort ved at de studerende skal tilbydes en individuel mundtlig reeksamination med nye bedømmere, idet reglerne for afholdelse af gruppeeksamen ikke er fulgt. En ankesag er afgjort ved, at der skal ske en ombedømmelse af rapporten ved nye bedømmere, idet reglerne om individuel bedømmelse ikke er fulgt. I alle 11 sager har det pågældende ankenævn fundet anledning til at påpege, at der for så vidt angår sagsbehandlingstiden ved eksamensklager og anker fremover bør ske en generel opstramning på området, så de gældende tidsrammer overholdes. Udpegning af censorer til de enkelte eksamener: DTU udpeger censorer og foretager det praktiske i den forbindelse. Det er en stor svaghed, at næstformanden først modtager oversigt over eksamener og anvendte censorer, når de pågældende eksamener har fundet sted. Det er således ikke muligt at gribe ind ved evt. uhensigtsmæssigheder før de opstår, men alene at forebygge at de opstår igen. Det skal understreges, at der ikke i beretningsperioden har været nogen uhensigtsmæssigheder. Proceduren bør dog ændres, så næstformanden modtager den nævnte oversigt inden eksamensafholdelsen. Sammenfatning: Censorarbejdet på DTU fungerer tilfredsstillende og giver ikke anledning til yderligere kommentarer ud over de allerede anførte, men der er som anført behov for en kraftig opstramning ved behandling af klager og ankesager. Hareskov 15. september Bruno Wigandt Michael Vaag, Censorformand (M) Side 14 af 28

15 14. september 2009 Ingeniørhøjskolen i Århus Censorberetning Indledning Censorberetningen for perioden juli 2008 til juni 2009 er udarbejdet efter reglerne i Undervisningsministeriets bekendtgørelse BEK nr. 782 af 17/08/2009 (Eksamensbekendtgørelsen) jævnfør Kontakt til IHA Kontakten har i det forløbne år været til: Helle Wivel, studieleder på maskiningeniørstudiet. Kontakten har fundet sted gennem møder, telefon og mail. Censorernes tilbagemeldinger Eksamenerne i perioden er forløbet tilfredsstillende. Der har dog atter været tilbagemeldinger om en stram tidsplan ved projekteksamener. Kommentarer fra tilbagemeldingerne bliver forelagt respektive lærere og kursusansvarlige for eventuelle ændringer. Censorkorpset Der er beskikket en ny censor. Klage og ankesager I perioden har der været en klagesag. Klagen er blevet afvist.. En erfaring, der er gjort med 7-trins karakterskalaen, er, at der er en tendens til, at de studerende er utilfredse med eller klager over karakteren 7. Dette ses med baggrund i kendskabet til den gamle karakterskala. Studieordninger/nye aktiviteter Der er ikke sket ændringer i studieordningen. Den nye studiestruktur, der startede i 2007, bliver løbende evalueret på indholdet og fagområderne. Der arbejdes med fokus på at styrke projektarbejdet De studerende skal aflevere opgaver elektronisk. Michael Vaag, Censorformand (M) Side 15 af 28

16 Konklusion Eksamens- og samarbejdet med IHA fungerer godt og giver ikke anledning til bemærkninger. 14. september 2009 Henrik G. Mølbak Næstformand for Ingeniørhøjskolen i Århus Censorformandskabet Maskiningeniørkorpset Michael Vaag, Censorformand (M) Side 16 af 28

17 Censorberetning for andet halvår 2008 og første halvår 2009 VIA University College - Vitus Bering Danmark Indledning Censorberetningen vedrører perioden 1. juli 2008 til den 30. juni 2009 og dækker således flg. eksaminer, vinter 2008/2009 og sommer Censorberetningen er udarbejdet efter reglerne i Undervisningsministeriets bekendtgørelse BEK nr. 782 af 17/08/2009 (Eksamensbekendtgørelsen) jævnfør VIA University College - Vitus Bering Danmark Fra 2008 har man samlet de mellemlange videregående uddannelser i Midtjylland i VIA University College. Målet for samlingen er at tilbyde endnu bedre uddannelser. VIA er en fusion mellem JCVU, cvu vita, Vitus Bering Danmark, CVU Midt-Vest og CVUalpha. Kontakt til institutionen Siden 1. august 2004 har Lars Pedersen fungeret som Uddannelseschef med ansvar for M-ingeniøruddannelsen. Der har d. 3. juli 2009 været afholdt et møde mellem Uddannelseschefen Lars Pedersen, M-Censorformand Michael Vaag og VIA University Colleges M- Censornæstformand Uffe Stæhr. Ligeledes har der forud for mødet 3. juli 2009 været afholdt et telefoniskmøde mellem Uddannelseschef Lars Pedersen og M-Censornæstformand Uffe Stæhr. Klage-/ ankesager Der har i perioden ikke være klage eller ankesager. Tilbagemeldingsskemaer Perioden med følgende eksamensterminer: vintereksamen 2008/2009 og sommereksamen 2009 er, ifølge censorerne, forløbet tilfredsstillende uden anmærkninger, med undtagelse af en enkelt, som er blevet diskuteret og afklaret med Eksaminator og Uddannelseschefen. Michael Vaag, Censorformand (M) Side 17 af 28

18 Censorkorpset VIA University College anvender løbende nye censorer og der forekommer rotation af eksisterende censorer. Studieordninger/ nye aktiviteter VIA University College lægger generelt studieordningen på nettet, så censorerne løbende kan holde sig orienteret om ændringer. På VIA University College i Horsens, har man nu fået diplomingeniør uddannelserne i maskinteknik inddelt i 3 speciale områder: Innovation og produktdesign Intelligent mekanik Bæredygtig energi Ligesom der fra august 2009 udbydes der en fuld international maskiningeniøruddannelse med titlen Bachelor of Mechanical Engineering, hvor al undervisning foregår på engelsk. Uddannelsen er inddelt i 2 speciale områder: Innovation and product design Intelligent mechanics and systems VIA University College i Horsens, har efter opfordring fra Skive kommune og det lokale erhvervsliv, forsøgt at starte en diplomingeniør uddannelse i maskinteknik op på VIA University College i Skive. Uddannelsen er tænkt inddelt i 2 speciale områder: Værktøjskonstruktion Intelligent mekanik Da der kun har været 10 ansøgninger til studiet, er det blevet besluttet at udskyde uddannelsesstarten til 2010, da man ikke ønsker, at gå på kompromis med kvaliteten. Alle 10 ansøgere er blevet tilbudt at komme på venteliste til 2010, eller at start i Horsens. 8 af de 10 ansøgere har valgt at starte i Horsens. Michael Vaag, Censorformand (M) Side 18 af 28

19 Som følge af de øgede aktiviteter, påregnes der ansættelse af flere adjunkter/lektorer til M-ingeniøruddannelserne ved VIA University College. Hinnerup 26. september Uffe Stæhr Næstformand for VIA University College - Vitus Bering Danmark Censorformandskabet - Maskiningeniørkorpset Michael Vaag, Censorformand (M) Side 19 af 28

20 Censorberetning for perioden 1/ / for Syddansk Universitet SDU, Det Tekniske Fakultet Indledning Censorberetningen vedrører perioden 1. september 2008 til den 31. august 2009 og er udarbejdet efter reglerne i Undervisningsministeriets bekendtgørelse BEK nr. 782 af 17/08/2009 (Eksamensbekendtgørelsen) jævnfør Beretningen er udarbejdet af Finn Conrad, censornæstformand. Censorkorpset Ud af det landsdækkende maskin-censorkorps på 464 censorer er 64 censorer indstillet til beskikkelse af SDU, Det Tekniske Fakultet. Ankesager Det er tilfredsstillende, at der ingen ankesager har været i perioden 1/ / Ifølge SDU s status på to klagesager i denne periode er følgende: Maskinteknik = 0 Produktionsteknik = 0 GMM - Global Management and Manufacturing = 0 Integreret Design = 2 Begge klager blev afvist, og ingen af disse er efterfølgende blevet anket. Der har i tidligere perioder været ankesager ved SDU. Det vurderes, at SDU har lært heraf og handlet med rettidig omhu ved eksamener i denne periode, og at den seneste eksamensbekendtgørelse også har haft en positiv virkning. Censorerne tilbagemeldinger Der har ikke været negative tilbagemeldinger om selve forløbet af eksamen fra censorer i perioden. Dog er der kommentarer i lighed med tidligere, hvor der peges på tidsforbrug (for lidt tid/løn til projekteksamen). Michael Vaag, Censorformand (M) Side 20 af 28

21 Censorer ad hoc beskikkelser Der har ikke været behov for nye ad hoc censorbeskikkelser i det sidste år, hvorfor der ikke er accepteret ad hoc beskikkelser i perioden. Opmærksomheden er klart på den kommende indstilling og udpegning af censorkorpset i Studieordninger og aktiviteter SDU viser fortsat gode tiltag og resultatskabelser med lovende aktiviteter og uddannelser. Det Tekniske Fakultet, SDU udbyder med relevans for maskiningeniørstuderende følgende uddannelser: Diplomingeniøruddannelser: Maskinteknik Produktionsteknik Mekatronik Integreret Design Interaktivt Design Global Management and Manufacturing - GMM Civilingeniøruddannelser: Konstruktionsteknik Mekatronik Innovation and Business SDU er som nøglepartner i Robocluster unikt og kan fortsat bidrage til nye resultatskabelser med nye muligheder for relevante faglige emner til Diplom/Bachelorprojekter og Civil-/MSc-projekter og censorbedømmelse heraf. Dette påskønnes af censorformandskabet. Michael Vaag, Censorformand (M) Side 21 af 28

22 Styrkelse af kontakt og møder med SDU SDU, Odense kontakten Kontakten har primært gået til Anette Hvitfeldt Hvid, Overassistent, Institut for Industri og Byggeri og den nye studienævnssekretær Alexandra Vahala Hvass, ACfuldmægtig og Claus Holmegaard Bonnesen, AC-fuldmægtig, Studieadministration, TEK Uddannelse og Kvalitet, Det Tekniske Fakultetssekretariat, samt SDU s studienævnsformand Erik Nielsen, lektor, civilingeniør, uddannelseskoordinator, Institut for Industri og Byggeri. Censorformandskabet afholdt den 29. april 2009 et godt møde hos SDU, Odense. Fokus var især vedrørende nyt om gruppeeksamener og status med henblik på orientering på det nedenfor omtalte fællesmøde. Fælles SDU, Odense-møde den 29. april 2009 for ledelsen, undervisere og censorformandskabet Der blev denne dag afholdt dette planlagte fælles møde efter censorformandskabets møde. Det blev et særdeles godt og konstruktivt dialogmøde med bl.a. fokus på introduktion og status for censorformandskabet og aktiviteter, især gruppeeksamen (jf. et møde den 28. april 2009) ved censorformandskabets formand Michael Vaag. Herefter fulgte en klar Præsentation af SDU ved lektor Bent Hansen (BH) og lektor Erik Nielsen (EN) med hovedvægten på henholdsvis SDU s fusion, afdelinger og uddannelser (BH) og hvordan uddannelserne i dag er organiseret og fakultets organisering med 5 institutter (EN). Fællesmødet bar præg af en særdeles god og idérig dialog med deltagelse af 10 undervisere ved SDU. Der var gode positive tilbagemeldinger fra SDU vedrørende indsatsen for at ændre på den nuværende individuelle eksamen og indsats for en bedre gruppeeksamen. Michael Vaag redegjorde desuden for den kommende proces og hensigter for censorbeskikkelsen i 2010, hvor der lægges vægt på mobilitet, dvs. bl.a. at censorer ikke kun skal bruges af den institution, der indstiller. Michael Vaag, Censorformand (M) Side 22 af 28

23 Censorformandskabet påskønnede SDU s indsats og tiltag, og ser frem til en næste fællesmøde med SDU. SDU, Alsion Sønderborg, MCI Undertegnede har som censornæstformand afholdt to møder med lærere på Mads Clausen Institut, SDU med fokus på implementering og for forberedelse af praksis ved eksamener efter den nye karakterbekendtgørelse. Her har og går kontakten primært til professor Morten Willatzen, lektor Arne Bilberg (Mekatronik) og institutleder Just Justesen og studiesekretær Birgit Andersen, Mads Clausen Institut - MCI. Samlet konklusion På denne baggrund af de gode og konstruktive gennemførte møder og dialog om eksamener for diplomuddannelserne og civilingeniøruddannelserne ved SDU er opnået gode resultater. Drøftelserne omfatter god praksis med den nye karakterskala, nye eksamensformer og -bedømmelse, læringsmål for kursusbeskrivelser, faglige emner og videreudvikling med henblik på styrelse af censorformandskabernes vigtige rolle for kvalitetssikring i ingeniøruddannelserne. Sammenfattet er konklusionen, at samarbejdet med SDU, Det tekniske Fakultet, fortsat fungerer særdeles konstruktivt og tilfredsstillende og giver ikke anledning til yderligere bemærkninger. Finn Conrad censornæstformand Michael Vaag, Censorformand (M) Side 23 af 28

24 Årsberetning Aarhus Universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen (AU-HIH) Oktober september 2009 AU-HIH tilbyder to uddannelser til diplomingeniør indenfor censorkorpset: Global Management and Manufacturing (GMM Engineer) og BDE - Business Development Engineer samt Civilingeniør i Teknologibaseret Forretningsudvikling. Kontakt til institutionen Handels- og IngeniørHøjskolen (HIH) og Aarhus Universitet fusionerede i sommeren Det nye navn er Aarhus Universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen (AU- HIH). Organisatorisk er AU-HIH placeret som et center under Aarhus Universitets Samfundsvidenskabelige Fakultet. Kontaktpersoner for uddannelserne er: Inger Mørch Hauge Uddannelsesleder, GMM ingeniør Carsten Laustsen, Uddannelsesleder, BDE ingeniør Christian Koch, Uddannelsesleder Civilingeniør i Teknologibaseret Forretningsudvikling I beretningsperioden har der været afholdt to kontaktmøder med studieledelsen på AU-HIH hhv. den 3. november 2008 og den 21. september Det er aftalt at afholde mindst et møde årligt. Ved møderne diskuteres eksempelvis tilbagemeldinger fra censorerne, ændringer til studieordningerne, klagesager samt erfaringer med individuelle prøver på baggrund af projektarbejde i grupper. Databasen Der er 109 censorer, der er beskikket fra HIH Aarhus Universitet. 20 % af kandidaterne i perioden er fra akademiske uddannelsesinstitutioner. 24 % af kandidaterne i perioden er nybeskikkelser. Der er således god rotation i korpset og aftagersiden er i meget høj grad repræsenteret. Det kan på baggrund af databasen endnu ikke endeligt afgøres om der er tale om gensidig censur. Tilbagemeldinger: Der er for vintereksamen 2008 og sommereksamen 2009 indsendt 11 tilbagemeldinger fra censorerne. Michael Vaag, Censorformand (M) Side 24 af 28

25 Af disse fremgår det at: 1 Forløbsvurderinger: Alle eksaminer er forløbet tilfredsstillende Og at der ikke var kommentarer til følgende punkter: 2 Eksamensadministration: 3 Timeforbrug 4 Spørgsmål og pensum 5 Eksamensform 6 Målsætning 7 Faglig vurdering Supplerede bemærkninger fra spørgeskemaet: Der er indkommet relevante supplerende bemærkninger fra 8 eksaminer, alle er meget positive og der er megen ros til institutionens undervisere, studerende og administration. 1) Det var et flot projekt, der bestemt understreger, at BDE-uddannelsen uddanner ingeniører på et meget højt niveau. Det er tydeligt, at den studerende har lagt et stort og selvstændigt arbejde i projektet. 2) Principper for bedømmelse er velbeskrevne. Kortfattet skriftlig vurdering, der gives til den studerende er et godt element og kommunikationsmiddel. Eksaminationen foretaget på dansk, da alle tre parter har dansk som modersmål. Det princip er hensigtsmæssigt og bør overføres til andre lignende eksaminer. 3) To spændende projekter, hvoraf det ene havde en kvalitet, der medførte, at alle i gruppen fik topkarakteren 12. Når et projekt er i toppen er karakterdifferentiering meget svær. Der var i øvrigt ingen differentiering i de 2 censurerede projekter. 4) Et meget interessant projekt, der viser, at BDE - afgangsprojekter kan gennemføres med et godt resultat i kontakt med danske virksomheder, der har et marked udenfor Europa. 5) Undervisningen i faget LOOP2 tager udgangspunkt i, at en gruppe af studerende laver et fælles produkt (projekt). Det var tydeligt at det var en meget svær opgave at løfte for én studerende alene, som jeg var censor for. 6) Eksaminator gennemfører (endnu engang) eksamination eksemplarisk. 7) Tre spændende og meget forskellige projekter, der viser, hvor differentieret en ingeniøruddannelse bliver i dag med den tætte kontakt til erhvervslivet. 8) Selve eksaminationen forløb fint og de studerende fik de karakterer som svarer til deres performance. Michael Vaag, Censorformand (M) Side 25 af 28

26 Der er dog også en enkelt negativ kommentar, som vedrører brugen af referencer: 1) Der er udfordringer med brug af internet som reference, specifikt brug af wikipedia, og der beskrives i studieordningen at der skal bruges mindst 4 videnskabelige artikler - det bruges ikke i praksis. Alle supplerende kommentarer og øvrige tilbagemeldinger er diskuteret med studieledelsen på kontaktmøderne. Konklusion Censorformandskabet har ikke konstateret væsentlige problemer eller mangler i uddannelsen i perioden. Risskov 25. september 2009 Peter Frank Tehrani Næstformand AU-HIH Michael Vaag, Censorformand (M) Side 26 af 28

27 Censorberetning for perioden 1/ / for Aalborg Universitet, AAU Indledning Censorberetningen vedrører perioden 1. september 2008 til den 31. august 2009 og er udarbejdet efter reglerne i Undervisningsministeriets bekendtgørelse BEK nr. BEK nr. 782 af 17/08/2009 (Eksamensbekendtgørelsen) jævnfør Rapporten omfatter alle Aalborg Universitets afdelinger, herunder Medieteknologi og Ingeniørvidenskab, beliggende i København, kaldet AAU-København samt AAU- Esbjerg. Kontakten til AAU De primære kontakter i det forløbne år har været: Kim Rene Bohn, Studieleder, Industri og Global Forretningsudvikling Egon Moesby, Studieleder, Basisåret Nicolai Steinø, Studieleder, Arkitektur og Design Tina Christensen, Fuldmægtig Birte Hornemann, Specialkonsulent Lars Døvling Andersen, Professor + flere ad hoc kontakter Der har været samtaler med Kim Rene Bohn, Birte Hornemann, Egon Moesby og Nicolai Steinø, hvor censorrelaterede emner er blevet behandlet. Emnerne har været meget forskellige, hvoraf kan nævnes: Kommende uddannelsesstruktur på AAU Censoranvendelse, ekstern og intern censur hvor er det mest relevant at anvende eksterne censorer Oprettelse af nyt censorkorps for Arkitektur og Design fra 1. april 2010 se mere herom i Bygningscensorformandskabets årsrapport. Det har været konstruktive samtaler, som giver et godt udbytte for både institution og censorformandskab. Ankesager Der har kun været en ankesag i perioden. Sagen var på tidspunktet for denne rapports udfærdigelse ikke færdigbehandlet. Én ankesag er meget lidt og bekræfter alt andet lige endnu en gang det store arbejde AAU gør i samarbejde med censorerne for at sikre, at Michael Vaag, Censorformand (M) Side 27 af 28

28 de studerende forstår begrundelsen for deres karakterer og bedømmelser. Censorernes tilbagemeldinger Der har været 43 tilbagemeldinger, heraf 8 tilbagemeldinger med kommentarer i perioden. De fleste kommentarer omhandlede alene eksamensopgaven, og var meget positive. Herunder er der uddrag fra to tilbagemeldinger, der var blandt de mest konkrete. Det er, som det ses, både stort og småt, der behandles: 1. Jeg har en opfattelse af at de studerende ikke fuldt ud er klar over hvad der forventes under projektpræsentationen, måske skal dette præciseres. Spørgsmål der blev anvendt under eksamen kunne med fordel være kendt/fremsendt til censor inden eksamen. Derved ville censor have endnu bedre mulighed for at forberede sig.. 2. Eksamen for en af to grupper fandt sted i et snavset, uforberedt gruppelokale med støvede og "krummede" borde samt en del kikserester og sodavandskapsler på gulvet. Uanset det generelle skred i respekt mv. mener jeg ikke, at dette afspejler den seriøsitet, der bør være omkring en eksamenssituation på et universitet. Kommentarerne fra censorerne drøftes på møder med institutionerne, således at evt. korrigerende handlinger kan igangsættes. Det er censorformandens erfaring, at der ofte er mundtlige tilbagemeldinger fra censorerne, der ikke skrives ned, men alene bliver sagt til eksaminator/institution efter eksamen. Censorkorpset Ud af det landsdækkende maskin-censorkorps på 464 censorer indenfor maskincensorkorpset er 97 censorer indstillet til beskikkelse af AAU, fordelt på 19 censorer, der er ansat på en undervisningsinstitution og 78 aftagercensorer, primært privat ansatte i virksomheder. Samlet konklusion Samarbejdet med AAU fungerer særdeles godt og giver ikke anledning til flere bemærkninger. Michael Vaag 30. september 2009 Michael Vaag, Censorformand (M) Side 28 af 28