Hotel Hans Egede, Nuuk. Lona Lynge; Janus C. Kleist

Transkript

1 Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Naalisagaq Referat Sumi Sted Sammisaq Emne Peqataasut Deltagere Najuutinngitsut/Najuussinnaanngitsut Fraværende/afbud Ataatsimiinnermik imaqarniliortoq Referent Hotel Hans Egede, Nuuk Godkendt referat fra centerledermøde november 2013 Centerledere fra Piareersarfiit, Mathias Geisler Upernavik, Josef Petersen Narsaq, Beth Krogh CVG, Simon Lennert KANUKOKA, Isak Nielsen Kleist, Marcus Dalro IIKNN, Claus Kleemann IIKNN, Marianne B. Jensen DGH Odense, Bea M. Lennert fagchef Qaasuitsup Kommunia, Thora Siegstad fagkoordinator Qaasuitsup Kommunia, Julie Utuaq Tasiilaq, Ulla Broberg Kurt Pedersen Nanortalik, Eli Abelsen Tasiilaq, Johan Kleemann Upernavik Lona Lynge; Janus C. Kleist Sags nr Dok. nr Postboks Nuuk Tlf. (+299) Fax (+299) Lørdag den 16. november ) Velkomst Afdelingschef Isak Nielsen Kleist bød velkommen på vegne af Naalakkersuisoq Jens- Erik Kierkegaard. 2) Siden sidst Evalueringskursus ved Merete W. Boolsen april NUIKI opstartet i Kommuneqarfik Sermersooq 3 bygder 2013/14 Seminar om serviceaftalerne mellem kommuner og Selvstyret juni Kursus for nye kommunalpolitikere august Studierejse for vejledere i danske højskoler i samarbejde med CDHG Foregik i slutningen af september Faglærersamling oktober, Nuuk Matematik kursus forberedes nu, forventes afviklet i uge 8 Udarbejde af skabelon for handlingsplan seminar planlægges, forventes afviklet december Byer besøgt: Tasiilaq & Uummannaq 1

2 3) Inatsisartutlov om uddannelses- og erhvervsvejledning ved IIKNN Baggrunden for det nye lov er koalitionens målsætninger om uddannelsesniveau og motivation til uddannelse bliver forbedret. Formålet med den er, at styrke vejledning generelt. I den nye lov er ansvar og organisering af vejledningsarbejdet præciseret. Indholdet i loven er en samlet lov om vejledning inklusiv definitioner inden for vejledning. Loven handler udelukkende om vejledning. Begrebet det lokale vejledningscentre er benyttet, som kommunerne selv skal beslutte hvor vejledningen skal foregå lokalt. Det forventes derfor at Piareersarfiit vil være den lokale institution der løfter opgaven. Der oprettes en national vejledningscenter normeret til fem ansatte samt et råd. Rådet skal rådgive Naalakkersuisut om vejledning. Definitioner i vejledning er blevet beskrevet, som uddannelses, erhvervs, gennemførelses, individuel, kollektiv og opsøgende vejledning. Det bliver Selvstyrets ansvar at evaluere og udvikle vejledningsindsatsen og sikre information om vejledning f.eks. gennem vejledningsportal mv. Det lokale ansvar, som er kommunalbestyrelsens ansvar er at alle borgere i kommunen vejledes, samt alle elever i folkeskolen iht. folkeskoleloven. Det er en samordning, styrkelse og målrettelse af vejledningen for alle. Der skal også oprettes et socio-psykologisk rådgivningscenter hvor der også kan ydes vejledning. Hvordan det sker i praksis, er uvist endnu, da det ikke er taget stilling til. Der er en nyskabelse i loven. Det er vejledningsforpligtelse ift. opsøgende vejledning. Centrene skal bistå folkeskolerne mht. handleplaner for elever. Registrering af vejledning af borgerne og eleverne skal ensrettes, og det skal være gennem IT-reg. Loven har taget højde for økonomiske konsekvenser. Det er en rammelov og kan suppleres med administrative forskrifter f.eks. med bekendtgørelser. Kommentarer til oplægget: Der mangler beskrivelse af karrierevejledning. Lovarbejde er lavet af personer som ikke kender til begreberne i vejledning. Piareersarfiit er vejledningscentre. I Det nationale vejledningsråd kommer folk til at sidde som ikke har viden om vejledning. Der blev efterlyst folk med ekspertise, som skal repræsentere vejledningen. Vejledningsbegreber bør have været brugt i lovgivningsarbejdet for at forhindre forvirring. Hvordan det nationale socio-psykologisk rådgivningscenter skal organiseres, blev efterspurgt. (Svaret var at man overvejer at placere centret i et lokalt vejledningscenter) 2

3 Det sidste prik mangler for at lave ordenligt opsøgende arbejde ift. skoleelever og unge i ungemålgruppen. (Svaret lød, at man skal ensrette registrering ved brug af IT-reg). Der bør være struktureret vejledningsarbejde i folkeskolen, hvornår tager Piareersarfiit til folkeskolen. Det kan f.eks. være i form af et årshjul. Enkelte Piareersarfiit har lokalemangel, mangler en vejleder, undervisningslokaler mv. 4) Oplæg ved Simon Lennert og Ole Peter Kristensen, KANUKOKA Simon Lennert orienterede kort om at KANUKOKA kigger på kombinationsaftalerne. Forhandlingskontoret (selvstyret?) er interesserede i brancheskolerne og deres opgaver, som de skal holde møde om snarest. IKT strategi Der er et politisk ønske om mere fælles samarbejde og effektivisering omkring informationsudvikling. Derfor er projektet politisk styret. Der bruges mange penge på rejser i dag, så videolinks er man meget opmærksom på. Forskellige igangværende initiativer blev fremlagt. Følgende blev præsenteret: Fællesoffentlig videoplatform Microsoft Lync møde direkte fra outlook er en mulighed. Programmet kan bruges sammen med resten af office-pakken. Programmet kan optage hele forløbet også med noter. Det kan integreres med mobiltelefoner. Det kører på interne netværk, og kan derfor ikke hackes. Undervisning er også et område der er meget relevant at arbejde med. Microsoft viser interesse. Demokratiet kan forhåbentlig styrkes gennem IKT-strategien. Status er at inden Lync implementeres skal der laves nogle pilotprojekter. Sullissivik og sundhedsvæsenet har afprøvet nogle ting bl.a. ift. psykiatri og alkoholbehandling. Det næste bliver muligvis undervisningsområdet. Kommentarer til oplægget: Der er flere servere i kommuner og der er også attat-forbindelse mv. Kan det gøres bedre? Der kigges på IT-arkitekturen både med hensyn til Piareersarfik og andre kommunale institutioner. Man vil og skal forbedre det der kan laves. Bemærk at lovgivning skal følges og kompetencerne skal være op plads førend man kan ændre IT-løsninger. Det geografisk bestemte udfordringer er i gang med at blive undersøgt med Tele Greenland. Der er mange ting i gang, og der er nu e-forum, uddannelsesportal på vej, og vejledningsportal. Er der sammenhæng med alle de initiativer? Hvis det er kommunalt besluttet, hører det under IKT-strategien. 5) CVG ved Beth Krogh Styregruppen bliver nedlagt medio november, da den nye lov om vejledning overtager. Det er muligt at adobe connect redskabet droppes mht. vejledere i uddannelse. Nord og øst kan ikke følge med da eleverne falder ud hele tiden. Det er et problem i programmet. 3

4 Der kommer et nordisk vejlederkonference i Nuuk i dagene marts, som arrangeres i samarbejde med Birgit Gedionsen. Søndag 17. november ) Faglærersamling ved Lona Lynge, IASN AEU-studieordningen blev evalueret oktober. Det handlede om sprogfagene. Seminaret startede lidt forsinket pga. vejret i Nuuk. Deltagerne fra Sydgrønland kom forsinket og nåede frem til den sidste halvdel af samlingen. Fokuspunkter i samlingen: Dyrt internetforbindelse Manglende undervisningsmaterialer Ønske om at der udvikles undervisningsmaterialer Der ønskes kommunale censorer Diskussion omkring for og imod omkring studieordningen. Der var mange indlæg og forslag til andre måder at lave en studieordning på. Departementet har opsamlet alle anbefalinger og er nu fuld i gang med at lave opfølgning. Departementet forventer at e-forum bliver omdrejningspunkt for nye undervisningsmaterialer mm. Der er indgået samarbejde med Oqaatsinik Pikkorissarfik og Piareersarfik Nuuk om at lave indhold til sitet. Det er planen at undervisningsmaterialer mv. lægges på og lanceres i starten af de nye år. Det bliver blandt andet med eksempel på en god undervisningsplan. Derudover er Departement for Uddannelse i gang med at lave en undervisningsportal og Piareersarfiit har mulighed for at komme på dette portal. De næste samling kommer til at handle om matematik faget, og det er et kursus. Det kommer til at foregå i starten af året. Kommentarer om oplægget: Der er bedre resultater på færdighedsprøver, men den skriftlige formulering er sværere. Elevernes talekompetencer er fine, men der mangler struktur. Andre steder han man arbejdet med skriveværksteder, er der mon mulighed for noget yderligere kursus i det at arbejde med skriveprocessen? Det blev besluttet at Departementet tager forslaget med hjem de rigtige personer skal blot kontaktes for at lave et kursus. 2) Seminar om højskoler i Danmark ved Janus C. Kleist, IASN Departementet arrangerede i samarbejde med Grønlandsk Center for Danske Højskoler (GCDH) to-dages seminar omkring uklarheder på hvilke aftaler der er gældende. Der blev bl.a. diskuteret hvem der skal betale for hvad ift. grønlandske højskoleelever og fik aftalt på plads hvordan de hænger sammen. De vigtigste ting blev gennemgået: Kr. 925 månedlig bidrag fra 1. januar 2013 beløbet er forhøjet, og Departementet betaler differencen. Det månedlige bidrag tages fra uddannelseskvoterne. Man kan bruge almindelig elevkvoter til at sende elever ned, og få refusion gennem USF. 4

5 Højskoleophold afregnes som 10,5 måned for at udligne højskolens egenbetaling selvom det er et 10 måneders forløb. Lommepenge om ugen er kr Det varierer fra højskole til højskole omkring tilmeldingsgebyr. Start og afslutningsrejse kan betales på forskellige måder: 1) kommunen betaler, 2) eleven betaler selv eller 3) kommunen og eleven bidrager. Departementet har en udligningsorden og vi har taget udgangspunkt i det byer der er billigst at rejse fra for at ensarte refusionerne. Departementet betaler for cykelleje. De fleste elever opholder sig på højskoler i 10 måneder. Man skal huske at aftale på plads vedr. juleferie. Vrå Højskole tager imod elever i julen mod en lille betaling. Akut psykologhælp i højskolen: det er afhængig af situationen vedr. hvem der skal betale. Hvis det er en længevarende behandling og terapi der er nødvendig, er det Piareersarfik eller Departementet der betaler. Det samme gælder vedr. tolkebistand. Eleven skal så vidt som muligt sørge for at have været til tandlæge før rejse til højskolen. Men akut behandling betales gennem USFs almene regler. Det er vigtigt at eleverne får lavet deres pas. Det er en god ide at lave en ansvarsforsikring nogle vejledere er i gang med at undersøge en fælles forsikringstilbud USF har bekræftet at rejse ved akut sygdom eller dødsfald betales af dem på lige fod med andre, der modtager uddannelsesstøtte. Nogle elever misser fly eller tog og det er eleven selv der betaler for ny billet mv. Eleven betaler selv for studierejsen. Det er en god ide at vejlede den kommende elev mht. betaling for studierejsen. Kommentarer til oplægget: Kan man ikke lave en pakke med at sende elever på højskoleophold? Kan Departementet ikke betale for det hele? Forgylder man elever som kommer afsted ift. dem der bliver hjemme? Bør der ikke være ensrettet måde at sende elever på højskoler? Nogle forældre betaler, andre betaler mindre, og andre betaler slet ikke. Departementet kan betale for det hele for at formindske arbejdsløsheden. Piareersarfiit betaler kr om måneden via USF, og resten betales af Departementet. Centerlederne vil gerne have bekræftet at højskoleelever er indbefattet af de samme regler som gælder for elever på uddannelsesstøtte. Det er uklart vedr. afregningsprocedure. Der bør være en beskrivelse af hvordan afregning skal ske. Departementet har aftaler med forskellige højskoler i Danmark. Nogle elever ved nogle gange ikke hvorfor de er sendt på højskole, højskolen ved det heller ikke altid selv, samt Det grønlandske huse. Det skal rettes op hurtigst muligt ved handlingsplaner. Der bør tilføjes en modul i IT-reg. Det blev informeret ligeledes at modulet omkring højskoleophold er udvidet. 3) IT-reg ved Janus C. Kleist, IASN En ny tilføjelse blev præsenteret. Det er Højskoleophold via Piareersarfiit. Deri kan man skrive en handlingsplan mv. 5

6 Man kan også flytte oplysninger til en word-fil, således man kan underskrive dokumentet. Det Grønlandske Huse vil gerne have adgang til IT-reg, og jurister i Departement for Uddannelse er i gang med at undersøge om det kan lade sig gøre. Det er vigtigt at benytte IT-reg så meget som muligt, da informationerne deri bruges som fakta til f.eks. 37 spørgsmål. I starten af januar skal superbrugerne i IT-reg mødes til et seminar i tre dage, og får beskrevet procedurerne for hvordan systemet kan bruges i dagligdagen. Derudover skal de fremtidige ønsker drøftes. I samarbejde med Departement for Uddannelse arbejdes der på at borgerne kan sendes ansøgninger gennem Sullissivik således de sendes direkte til IT-reg. Det går langsomt pga. projektet er besværligt. En uddannelsessøgende vil også kunne sende ansøgninger ved brug af NEM ID, men arbejdet tager tid. Kommentarer til oplægget: Hvad er forholdet mellem eleven og Det Grønlandske Huse? Hvad gør eleven? Man fortæller grundigt eleven hvordan og hvorledes ved ankomst til Danmark. Man kunne godt tænke sig at Det Grønlandske Huse involverer sig lidt mere i elevernes ankomst. o Svar fra Marianne B. Jensen: man kan forhandle tilføjelse omkring at modtage elever der skal på højskole. Det skal undersøges. 4) Vejledning i bygder ved Maria Nielsen, Uummannaq Piareersarfik Uummannaq har altid ønsket at tage til deres bygder for at lave vejledning. Ressourcerne og økonomien har været en udfordring. Ønsket er at diskutere med andre Piareersarfik om metode, og hvordan man ønsker at fortsætte fremover, især byer med mange bygder. Kort beskrivelse af overgangsvejledning beskrives samt hvilke udfordringer de har mødt samt hvad de kan møde fremover: 7 bygder 4-5 har mange borgere, ca. 200 De tog udgangspunkt i 4 bygder, og fik midler til disse, hhv. Ikerasak, Saattut, Ukkusissat og Nuugaatsiaq Udfordringer: o 1 vejleder tager bygdeturene, og disse er nødsaget til at vare i flere dage o Arbejdsressourcer: man tager en faglærer væk fra undervisningen som bliver nødt til at blive dækket af en anden kollega o Midlerne dækker ikke arbejdstid,- overarbejde mv. o Man skal vide forud hvilke planer bygdebeboerne har på det pågældende tidspunkt vejleder planlægger at være på besøg Dialog og tæt samarbejde med kommunens bygdekontorer 6

7 Opsøger unge i bygden og fortælle om det kommende borgermøder eller lignende arrangementer Uddannelsesmuligheder, kollegieforhold, manglende tilbud i nærbyen mv. er emner, som er svære at drøfte, da disse er begrænsede. Næste skridt: Bygderne vil blive besøgt igen ved at bruge uforbrugte midler Identificere hvilke personer, der er i bygderne og indkalde dem til samtale og udarbejde en handlingsplan Det er bemærket at de fleste ikke kom til borgermøder, det er kun enkelte der dukker op og derved går viden til spilde Vi ønsker at få bygdeborgere til byen men vi har ingen mulighed for indlogering dog er det en mulighed at indkalde bygdeborgere lige inden AEUundervisning starter og lade dem bo i kollegier Opsamle drop outs fra AEU- undervisning og vejlede dem Unge drenge dropper ud af folkeskolen for at arbejde som fiskere, eller være assistenter Ønsket fra Uummannaq er: At Upernavik, Østgrønland og evt. Kujalleq får en ensartet tilgang, en metode med udgangspunkt i Piareersarfiit at organisere bygdeture. Der mangler koordinering/organisering Kommentarer til oplægget: Piareersarfik Aasiaat har besøgt Kitsissuarsuit og Akunnaaq. Det er en udfordring mht. transport. De stødte på borgere der gerne vil uddanne sig, men de finder det vigtigt at de har et erhverv. Man kan bruge mange dage på bygdebesøg og det kan blive dyrt. I Tasiilaq brugte man efteråret til at besøge bygderne. Fire bygder, hvor de havde en overnatning hvert sted. Det var formet som borgermøde og der blev foretaget individuel vejledning. Der er mange unge bygder som har stiftet familie og derfor bliver i bygden. 5) Sapinngilanga Pisinnaavunga ved Bea M. Lennert Baggrunden for titlen er at motivere unge, som er visiteret til det ikke boglige forløb. Der var 20 deltagere i aldersgruppen år. De fleste ansøgninger til forløbet har været fra de steder, med størst ledighed. Kravet for at deltage var at de unge skulle være under 18 år, være klar til at gå i gang samt være væk fra familie og venner. De skulle være sunde og raske uden alkohol og hashmisbrug. Organiseringen: Fagchef og koordinator indenfor Piareersarfiit og arbejdsmarked i Qaasuitsup var koordinatorer og var ansvarlige for forløbet. Den daglige ledelse var i Piareersarfik Qeqertarsuaq, hvor forløbet foregik. Der var en assistent, som viste sig at udvikle sig med opgaven med de unge undervejs i forløbet. Det var en sideeffekt, som var positiv, da det ellers var en stille person som ikke havde uddannelsesdrømme. 7

8 Kr er blevet bevilget fra Departementet. De fik kr yderligere til transportudgifter. De lokale butikker har støttet forløbet rigtig meget, men kommunen bidrog også med midler. Formålet med forløbet var at finde frem til de unge, som ikke var vant til at rejse for at ruste dem til fremtiden ved at styrke deres personlige kompetencer og udfordre dem. Forløbet varede i tre måneder, og de fik uddannelsesstøtte. De betalte ikke for kost og logi. Indholdet var at få de unge til at komme ud for udfordrende aktiviteter som teambuilding. Der blev dyrket motion om morgenen og undervisning senere på dagen. Det var en ny viden fra en konference, som blev afprøvet i praksis i forløbet. Følgende blev afprøvet: De unge kom til rensdyrjagt i Nassuttooq i ca. 10 dage. Det er en 6 timers sejllads fra Qeqertarsuaq, så det ligger rimelig langt væk. Få undervisning i Piareersarfik for at opleve hvordan det er Lejrtur i Kangerluk Deltog i kommunens forskønnelsesprojekt 1. hjælpskursus og brandslukning De unge mangler basale sociale færdigheder f.eks. tage opvasken, handle ind mv. Forløbet lærer de unge at have rutiner. Der er lavet handlingsplaner med de unge, og de skal på jobtræning når forløbet er slut. De har søgt praktikpladser selv, og nogle af dem ønsker at tage på højskoleophold. Tre blev sendt hjem pga. hashrygning. Ingen tog hjem pga. hjemve. Forældrene var hele tiden med og blev samtidig vejledt ift. deres børn. Den største udfordringer var at de unge skulle følge reglerne, som blev lavet i samarbejde med dem. De unge har en god faglig ballast, dog var et par af dem under middel. De kommer på praktik efter forløbet for at fastholde dem, og det er planen at de skal visiteres til andre forløb f.eks. opkvalificering. 6) Pilersitsivik Asimi ved Mogens Fontain Midlerne til et ikke bogligt forløb til Qeqqata Kommunia blev delt i to. Begge kommunens byer fik halvdelen af midlerne. Det blev dog dyrere, og forløbet varede i 1,5 måneder. Pilersitsivik Asimi tog udgangspunkt i Timi Asimi konceptet. De har lyttet til Kim Godtfredsens udmeldinger omkring deres koncept, og det har været udfordrende for Pilersitsivik Asimi. De unge mennesker havde dårlige vaner med cigaretter og junk food. Derudover er der en del hashmisbrug i byen blandt unge. De unge var under 18 år, og enkelte af dem var fyldt 18 år. De lærte om jagt og fiskeri, og deltog i de daglige gøremål mht. opvask, madlavning mv. Der blev ligeledes arrangeret kajakture, fjeldvandringer. Forældrene deltog i evalueringen af forløbet, og de unge fortalte om deres oplevelser via billeder og tekst. Pilersitsivik Asimi stopper i udgangen af året efter kommunens indstilling. Kommentarer efter oplægget: 8

9 Hvordan ser det ud med ulykkesforsikring for de unge? Piareersarfik Nuuk er ved at undersøge hvilke forsikringsordninger der passer til forløb der kører under Piareersarfik-regi. De laver også kontrakt med arbejdsgiverne nu at de skal have lærlinge forsikret da de formelt er ansat hos arbejdsgiveren. Erfaring fra Kommune Kujalleq var, at én brækkede ryggen efter arbejdstræning, og der var uvished omkring forsikring. Departementet har lovet at undersøge det. Departementet tager emnet op igen, og undersøger forsikringsordninger nærmere. 7) Ungeprojekter i Kommune Kujalleq ved Poul H. Jørgensen Kommune Kujalleq deltager i 6 indsatser for ungemålgruppen via IASN og IIKNN. Målgrupperne er årige og unge der ikke er i uddannelse. Foruden de ekstraordinære indsatser, har Piareersarfiit i kommunen 5 kerneopgaver. Erfaringerne fra 2013 viser allerede at de er overbebyrdet med ekstra opgaver, der gik ud over kerneopgaverne på trods af at der ikke hørte løn eller ekstra ressourcer til de ekstra opgaver. Kommunen havde ikke tid til at lave overgangsvejledning i folkeskolen. Ungeprojekter: 1) Ekstra elevkvoter: ikke forbrugt 2) Heltidsvejleder i folkeskolen: ikke gennemført i hele landet 3) Opsøgning i bygder to bygder ved Nanortalik blev besøgt 4) Ekstra fuldt betalt efterskoleophold i Danmark: fire unge, som blev spottet i opsøgende vejledning om afsted. Der var et godt samarbejde med folkeskolen 5) Ikke-boglig forløb: 2 forløb for unge fra Qaqortoq, og unge fra Narsaq og Nanortalik. Der deltog 40 unge i alt. 6) Boot Camp Qaqortoq: 24 unge deltog fra hele kommunen. Sommererfaring vedr. ikke boglig forløb har givet inspiration til Boot Camp. Der er en del afbrydelser. Der er behov for koordinering vedr. Boot Camp. De ved ikke hvad de unge skal lave efterfølgende. Resultat af alle initiativerne er: Alle unge er i gang med et forløb, enten uddannelse eller opkvalificering. Nogle hører under det sociale myndigheder f.eks. i fåreholdersteder og nogle er i kriminalforsorgen Der findes også drop outs som ikke er synlige, men de bliver tilbudt jobtræning og værkstedsforløb Kommentarer efter oplægget: Diskussion om tiltagene virker, f.eks. er 31% gået videre efter Timi Asimi forløb i Nuuk Rydder de unge sig fagligt, eller uddannelses og udviklingsmæssigt? Enighed om at projekter skal hænge sammen Resultater fra disse ikke-boglige forløb vil først blive ses om et par år. Det vigtigste er dog at lave handlingsplan for de unge og at de følges op. 9

10 8) Ekstraordinær indsats for årige ved Lona Lynge Der blev lavet gennemgang af de forskellige indsatser der er blevet lavet i Fordeling af midler blev fremhævet, og lavet status på de enkelte initiativer som Departementet administrerer. (se slidesene) Udfordringerne har været blandt andet administrering af ekstra elevkvoter, da midlerne befandt sig i hovedkonto for Piareersarfiit. Det blev orienteret om at Piareersarfiit får yderligere 5 mill. Kr. til ansættelse af ekstra vejledere og yderligere elevkvoter fra Nuuk by bør tilgodeses ift. de ekstra midler til ansættelse af ekstra vejledere. Der er ikke afsat ressourcer til den nye lov om vejledning Maniitsoq har ingen vejledere ansat fordi kommunen sparede det væk Der bør kigges på hvordan midlerne til Piareersarfiit beregnes og bør beregnes med flere nøgletal end kun lærlingetal Behov for indsats til bogligt svage er større Departementet skal arbejde på at lave en arbejdsgruppe, der skal kigge på beregningsmodellen for Piareersarfiit, for at justere fordeling af midlerne til Piareersarfiit. 9) Ekstraordinær indsats for ledige ved Ulla Broberg Alle midler for 2012 blev ikke brugt, og derfor overført til Midlerne bliver lidt mindre for Indsatsen for bekæmpelse af ledighed er sat på finansloven i overslagsårene, så de regner med at kunne planlægge flere år frem. Det skal dog bemærkes at det er op til kommunerne at prioritere hvor og hvordan midlerne skal fordeles. Der er ved at blive udarbejdet evaluering af indsatserne, og de har kigget på seks måneder efter for at se om de ledighedsstempler, modtager uddannelsesstøtte eller er i gang med et Piareersarfik-forløb. Det giver noget usikkerhed, men det er den bedste målemetode her og nu. Resultaterne viser at 56% er i gang med noget (målingen blev lavet i sommer). Det er svært at sige hvad der skal ske i 2014, da aftalerne er ved at blive forhandlet. De har ingen mulighed for at hjælpe ordblinde i 2014, men vil prøve at hjælpe borgere med læse- og skrivevanskeligheder. Afklaringsvejledning er blevet foretaget af private konsulenter, og der har været ønske om at fastansætte personer fremfor at benytte sig af private. Skolepraktik i Danmark vil forsøgt blive øget. 10) Oplæg om beskæftigelsesstrategien ved Isak Nielsen Kleist Det er forventet at strategien vil blive vedtaget snarest af Naalakkersuisut. Ledigheden er stigende, og det er nødvendigt med en langsigtet indsats. Der forsøges på at ændre den del af arbejdsstyrken der modtager sociale ydelser af en art. Der arbejdes på problematikken mht. matchgruppering i samarbejde med familiedepartementet. Især matchgruppe 3, om de kan betragtes som arbejdsydende. 10