Sisamanngorneq / torsdag d. 19. november

Transkript

1 Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut Niuernermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel Centerledere Fagchefer Arbejdsmarkedskontorledere Kanukoka Oplægsholdere Referat fra centerledermødet november 2015 Sisamanngorneq / torsdag d. 19. november 1. Velkomst af Isak Nielsen Kleist Isak orienterede generelt om Piareersarfik og departementet siden sidste centerledermøde Sags nr Postboks Nuuk Tlf. (+299) Fax (+299) isiin@nanoq.gl Beskæftigelsesstrategiens initiativer kører, Den Ekstraordinære Ledighedsindsats er ved at blive afsluttet, Finansloven bliver godkendt fredag den 20. november, der er flere tilsyn af udefrakommende arbejdskraft, kontakten til kommunerne og nye kolleger er Karen Schless (udefrakommende arbejdskraft) og Henrik L. Hansen som skal have forskellige tværgående opgaver i departementet, bl.a. konsekvenserne af kommende førtidspensionsreform. Helene S. Pedersen er tilbage, dog udlånt som ministersekretær indtil videre i departementet. Ny lov om Job, vejlednings og opkvalificeringscentre vedtages i dag den 19. november i Inatsisartut. 2. Initiativ nr. 2 i Beskæftigelsesstrategien status på projektet og debat. Peter Madsen Powerpoint fremsendes, og lægges på Arbejdsgangsbeskrivelser ved Jeanette Holding Jeanette har rejst rundt i flere byer, og hun udtrykte stor ros til medarbejderne på landets Piareersarfiit og arbejdsmarkedskontorer. Medarbejderne har ydet kæmpe indsats under workshops og under Jeanettes besøg i byerne, og de har leveret med høj faglighed. Gennemgang af Hjulet Spørgeguide ved henvendelse af en borger i arbejdsmarkedskontoret. De blev inspireret af Springbrædt i Danmark, som leverede det redskab, som blev gennemarbejdet til grønlandske forhold under workshops. Hjulet blev testet i Nuuk siden i fredags. Det er en guide og ikke noget man SKAL bruge. Det er et redskab vejlederne/arbejdmarkedskonsulenterne kan vælge at bruge eller bruge noget fra. Det har ikke været muligt at lave en arbejdsgangsbeskrivelse for kontakten til erhvervslivet. Der er udbredt mangel på ordentlig kontakt til erhvervslivet. Dette bliver 1

2 behandlet i en af cafe-grupperne i dag. Det er et svært område, da forudsætningerne i hver enkelt by ikke er ens med de andre byer. Lederne bliver derfor bedt om at komme med deres bud på hvordan proceduren kan være. Det blev lavet 4 grupper, og der udvælges en kaptajn i hver gruppe. Resultaterne fra cafegrupperne skrives i konference systemet på It-reg. Formålet er at give inputs til arbejdsbeskrivelserne, der er skitseret i løbet af de sidste halve år. Cafeseminar blev afviklet. Feedback fra deltagerne ift. cafeseminar: - Procedurebeskrivelser såsom Hjulet vil være et godt redskab til nye sagsbehandlere i kommunerne - Ensartet arbejdsgange vil komme borgerne til gode - Man skal afprøve metoder, og finde ud af hvad der virker, og hvad der ikke virker - Der ønskes digital løsning ift. arbejdsgange (Kommentar: der vil være papirform og man vil arbejde på en digital løsning) Afrunding af Isak Initiativ nr. 2 er stort arbejde, og det er gode skridt der er blevet taget i dag. Nu ser vi frem til hvordan arbejdet kan komme videre, også på et højere politisk plan. Det er vigtigt at vi får bragt videre til politisk plan omkring hvor mange og komplekse vores opgaver er. Vi skal være meget opmærksomme på om bloktilskuddet til kommunerne er ordentligt sammensat, og der er det meget vigtigt skridt med vedtagelsen om de kommende Job-, Vejlednings- og Opkvalificeringscentre. It-reg. og Winformatik-problematikken er også et område, departementet skal have kikket efter, hvordan man kan få gjort samarbejdet mellem de to systemer bedre. Tallimanngorneq / fredag den 20. november 1) Overordnet om Beskæftigelsesstrategien, Isak Nielsen Kleist Status på alle initiativer blev kort introduceret ud fra hæftet om Beskæftigelsesstrategien. 2) Jobportal Janus gennemgik testsiden af suli.gl / Jobportalen. Jobportal er obligatorisk for virksomheder, der vil have slået deres stillinger op ift. udefrakommende arbejdskraft. Firmaet Matchwork fik opgaven at lave jobportalen, som de har været i gang med i 11 år, og har erfaring fra 7 forskellige lande. De har også udviklet mange danske jobportaler. 2

3 Jobportalen bliver testet i Narsaq fra den 14. december. De ledige i Narsaq skal taste deres cv er ind. Der kommer deltagere fra Qaqortoq og Nanortalik. Jobportalen bliver rullet i Kommune Kujalleq som de første. Derefter ordnes alle børnesygdomme og udrulles til hele landet. For at bruge jobportalen, skal borgeren have nem id. Jobportalen deler ikke data med winformatik endnu. På sigt er det formålet at Jobportalen, winformation og IT Reg skal dele data. Virksomhedernes side kræver at de bruger deres GER nr. Jobportalen implementeres fuldt ud i Når ledige har en CV, er det et tegn på at de står til rådighed for arbejdsmarkedet. 3) Nationalcenter for Vejledning ved Kistâra M. Vahl, NTI Kistâra fortalte kort om GUX elektronisk uddannelsesansøgning, som er et nyt tiltag indenfor uddannelsesområdet. Tre byer skal være testbyer, og det er Sisimiut, Nuuk og Qaqortoq. Man vil stadig kunne søge på den gammeldags måde. Stikord omkring oplysning og vejledning af borgerne: - Udbrede brugen af Nem ID er en vigtig del af Piareersarfiit vejledernes opgave ift. uddannelsessøgende - Der er også brug for at udbrede brugen af adresser til de unge, da optagelsesbrev og lignende bliver sendt elektronisk. Det vil også lette administrationen - Langsom internetforbindelse er en udfordring nogle steder, og det har f.eks. taget en borger der søgte uddannelse i DK, tre dage om at uploade alle filer. - Forslag fra mødedeltager: Der bør laves en oplysningskampagne om Nem ID fra central side. - Markering af dansk statsborgerskab kan alene være en udfordring, da en del unge ikke ved at de er danske statsborgere. Denne oplysning bør være autoudfyldt. Dernæst om hvilke ting (kulturforskelle) man som grønlænder skal være opmærksom på, hvis man søger uddannelse i DK. Dette oplæg er lavet i samarbejde med Avalak, og det er emner/stikord, som er vigtigt for Avalak, bliver fremlagt vejledere i Grønland. Forskelle: - Demografi - Kommunikation - Digital organisering - Transport - Bolig 3

4 - Hjemve - Tidsforbrug - Humor - Fordomme - Anonymitet - Manglende kontakt til sagsbehandler Hvem skal lave overgangsvejledning til uddannelser i DK? - Dette skal være et samarbejde mellem alle instanser, både GUX og Piareersarfiit. - Det blev gjort opmærksom på at folkeskolerådgiverne ikke har VGU, så der er stor forskel på vejledning alene i folkeskolen sammenlignet med andre lokaliteter. 4) Studenterrådgivning, Else Poulsen Oplæg om studenterrådgivningen og Center for National Vejledning Grønland, og organiseringen blev beskrevet samt Vejledningsrådet. Det er vigtigt at Studenterrådgivning evalueres efter opstartsfasen. Studenterrådgivning laver individuelle samtaler, gruppesamtaler, og tlf/webrådgivning. Ikke alle stillinger er besatte, og det betyder, at Studenterrådgivningen vil bruge af deres ansattes kompetencer ift. at oprette selvhjælpsgrupper for at minimere ventelisten. Centret vil tilbyde at hjælpe til og støtte arbejdet, såfremt institutioner vælger at oprette selvhjælpsgrupper. Det er planen at centret og SPS i Ilulissat skal mødes omkring emnet i det nye år, og dette vil også blive fremlagt Piareersarfik i Ilulissat. SPS s studerende er en mere moden gruppe, og selvhjælpsgruppe vil være passende at indføre. Centret vil rejse rundt, og udbrede ideen. 5) Ungemålgruppeundersøgelsens resultater og anbefalinger, Helene Ahrens Johansen, IIKNN Helene fremlagde ungemålgruppeundersøgelsens kvalitative del. Hun har været rundt i kysten og lavet interviews med centerleder, lærere og elever. Undersøgelsen viste at: - Borgere i et opkvalificeringsforløb er blevet yngre end tidligere, nogle kommer lige fra folkeskolen - Borgere i opkvalificeringsforløb har sociale og personlige problemer i stigende grad - Flere elever fra folkeskolens specialklasser søger ind - Helene viste de typiske elevforløb på AEU, FA og ikke boglige forløb 4

5 Der er mangel på tilbud ift. boglig opkvalificering for årige, dvs. de unge som lige er gået ud af folkeskolen på grund af de fleste Piareersarfiit tager imod de lidt ældre borgere. Diskussion: - Sommerskole på Handelsskolen i Nuuk blev aflyst sidste år pga. manglende interesse. I år skulle GUX afprøve det, men det blev aldrig igangsat. Det vil forhåbentligt afviklet næste år. - Det blev fremhævet at det er vigtigt at sikre at sommerskole bliver kompetencegivende for den unge ved afholde af en prøve eller lign. når man har gennemført sommerskole. TNI-Flex er et sådant forløb, hvor det ikke er afklaret, hvad det bliver adgangsgivende til. - Det blev gjort opmærksom på, at det ikke er politisk bestemt om 11. klasse skal genindføres på trods af at det står i Naalakkersuisuts koalitionsaftale. - Nogle unge var bedre placeret, hvis de kunne fortsætte i folkeskolen på den ene eller anden måde. Men IKKE i en genindførsel af 11. klasse. - Det er vigtigt at være opmærksomme på de helt unge fra bygderne og deres kollegieforhold/skolehjem, når de er under 18 år. Piareersarfiit har ikke kompetencerne ift. at have elever på skolehjem/og eller ikke faciliteterne. - Der er en del folkeskoler, der virker. Hvorfor fungerer det nogen steder og hvorfor fungerer det ikke andre steder? Alle bør lære af det gode eksempel. 6) FA og AEU forløb på Piareersarfiit, Randi Mortensen, IIKNN Se også powerpoint-oplæg. Diskussion: - kan man lave en sammenligning mellem resultaterne fra AEU prøverne og Folkeskolens afgangsprøve? Det er 2 forskellige prøver, og de kan derfor ikke sammenlignes. Randi indsætter dog en oversigt over AEU elevernes resultater fra folkeskolens afgangsprøve i powerpoint-oplægget. Randi Mortensen påpeger at eleverne har forbedret deres karakterer på FA i forhold til deres karakter fra folkeskolen. - Der er ingen indikationer på at AEU eleverne klarer sig dårligere end FA eleverne på GUX i forhold til frafald og karakterer. Dog klarer AEU eleverne sig markant dårligere i optagelsesprøven til GUX, og mange bliver ikke optaget. Det anbefales dermed ikke at FA droppes. - Susanne Møller anbefaler at visiteringen til henholdsvis FA og AEU går også ud på hvad målet er efter GUX og ikke kun med GUX i perspektivet. Hun anbefaler yderligere kortlægning af hvad formålet er med AEU, og hvor de unge kommer hen efter henholdsvis AEU og FA. - Kistâra M. Vahl fortæller, at hendes erfaring er at der er sket et stort fald i niveauet på de elever, der er startet siden GUX reformen. Også i relation til frafald. Hvorfor er der så stor fokus på GUX? 5

6 - Det er sværere at sammenlige AEU og FA elevernepå EUD forløb, da EUD forløbene er så forskellige i adgangskrav og opbygning. - Det Grønlandske Huses studievejledere efterlyser mere ligevægt mellem niveauet/karakterne mellem DK og GRL. For mange får det hårdt, når de flytter til DK, når de opdager at deres faglige niveau falder ifm. studierne. - Poul H. Jørgensen mener at på AEU er elever blevet yngre og svagere. Derfor vil karakterne og gennemførselsprocenterne være faldende. - Diskussion om fleksibilitet ift. AEU og FA. FA har kun 1 eksamen hvert skoleår, hvorimod AEU udbyder to gange om året. 7) Diskussion om Piareersarfiits målgruppe og gruppearbejde Opsummering af Isak generelt om status på Piareersarfiit efter 10 år. Skal AEU tilpasses de unge i dag? Lever vi op til Piareersarfiits oprindelige formål i dag? I dag kører der værkstedsforløb, skal det fortsætte, udvides eller skal der laves noget alternativt? Diskussionen skal foregå med de andre departementer i Selvstyret samt kommunerne. Piareersarfik er i tæt samspil med mange sektorer i samfundet, derfor skal vi huske at tænke hele samfundet med også. Grupper fordelt på kommunerne. Qaasuitsup Kommunias fremlæggelse Det blev gjort opmærksom på at tiden er meget kort til emnet. - Qaasuitsup Kommunia har lavet en strategi. - Der er en masse elever der er hverken klar til det ene eller andet. Men de er på Piareersarfiit, men det er svært pga. deres massive problemer. Vi skal begynde at tilbyde (misbrugs)behandling for unge før de starter på PIA, i hvert fald før de starter på egentligt undervisningsforløb. - Kan være godt med en måneds afklaringsperiode/screene eleverne for traumer og misbrugsforhold. Dernæst intro og så gå i gang med egentligt opkvalificeringsforløb. Samme screening bør laves allerede i folkeskolen! - Rejsende socialrådgiver bør der oprettes. - Socialpædagogisk hjem bør etableres. - Har mange årige, der ikke er klar til et opkvalificeringsforløb. De bør tilbydes ikke-boglige opkvalificeringsforløb, samlet ét sted. Eks. Uummannaq. Kommuneqarfik Sermersooq fremlæggelse - Gruppen havde fokus på motivationen til de boglige forløb AEU og FA. Her skal vi kikke på vejledningsforløbene. 6

7 - Indslusningshold. På grund af Nuuks størrelse, kan eleverne være delt på flere linjer. Jobtræning, Piorsaavik, boglig opkvalificering. Der skal være fokus på fremtiden uddannelse og alder. - Aldersopdeling ift. tilbud: årige, årige, over 25 år. - Nogle vil være motiverede og afklarede fra start; det skal der være plads til. - Job- og PKU opkvalificering fremfor et opkvalificeringsforløb. Borgerne skal gøres attraktive for arbejdsmarkedet. - Der kan også være opkvalificeringsforløb, der er GUX rettede. - Hvis der ikke kan vælges AEU, mistes fleksibiliteten. Mange følger kun undervisning i begrænset omgang, og der er god mulighed for at tilpasse den enkelte elev. FA er mere rigid. Man skal komme til alle timer eksempelvis. - Motivation er det vigtigste grundlag for al undervisning og vejledning. - Opsøgende vejledning, og vejledning ift. uddannelsesvalg. I forbindelse med vejledning for lærlinge, bør lærlinge være mere mobile. Lærlinge er bundet fast til en lang lærlingekontrakt og det bør løsnes. Der er også boligproblemer, der steder, hvor der er flest håndværksforløb, og det SKAL der ikke være for at lærlingen kan gennemføre. - Ordningen med servicekontrakter er vanskelig at arbejde ud fra. Aftalebilagene, der laves hvert år, er man ikke helt sikre på, vil være tilsvarende året efter. Kommunerne ved ikke om økonomien hænger sammen det kommende år. Derfor har de ikke mulighed for at tilpasse ansatte med så kort varsel, når aftale indgås oktober/november og gælder fra 1. januar. - Rigtigt mange unge har meget tunge sociale problemer i bagagen. Der er brug for mere personale til at tage os at disse unge. Og det er sociale myndighedernes ansvar. Qeqqata Kommunias fremlæggelse - Kan klart tilslutte problematikken med de mange tunge elever. Mange vil ikke eller kan ikke erkende, at de har problemer borgere i Sisimiut har de kontakt til hvert år. Ca. 10 % af befolkningen Kommune Kujalleqs fremlæggelse - Det er vigtigt at de bogligt svage ikke bliver glemt. Produktionsskoleaktiviteter med enkelte fag kunne også være en mulighed. De håber at de ikke kommer til at arbejde med matchgruppe 3 borgere. - Uddannelsesplanen fra 2012 angiver noget om at boglig opkvalificering skal flyttes til brancheskolerne/ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Det vil dræne Piareersarfiits målgruppe for boglig opkvalificering. Skal man have en anden målgruppe? 7

8 - Har hørt forlydender fra brancheskoleforstander og formand for brancheskolerådet at brancheskolerne arbejder med nye aktiviteter som f.eks. forskoleforløb. Og det er stort set alle brancheskoler. - Forsvinder den primære målgruppe (boglige opkvalificering) i Piareersarfiit? Diskussion: Qaasuitsup Kommunia anser ikke unge med sociale problemer som matchgruppe 3. Det blev forklaret, at der var en gang noget der hed forkurser i brancheskoler. Måske skal alle de nye ideer se, hvad grunden var til at man havde forkurser på brancheskolerne. Man sendte halvdelen hjem den gang. Historien kører i ring. Hvad er fordelene ved forkurser? Det kan være en god ide nogle steder, men er det en brancheskole i en anden by, så kan det blive meget svært og man risikerer et stort frafald og selvmord, som man også så i sin tid. Brancheskolernes lærere er efter min mening heller ikke kvalificerede til at undervise denne gruppe af unge. Det er kun faglighed de mestrer. Unge under 18 har i rigtigt mange tilfælde ikke lært at lave mad selv, og er sultne halvt inde i måneden. Man bør fokusere på hvad der virker. Hvad tankerne omkring den nye lov om Job, Vejlednings- og Opkvalificeringscentre er? Det bør man tale mere om. Det kan dog kræve et helt møde for sig selv med fokus på rammerne og selve opgaverne i arbejdsmarkedskontorer, Piareersarfiit og det sociale område. Det er skræmmende at det personlige ansvar er fuldstændigt forsvundet. Hvem har ansvaret? Der tales hele tiden om Selvstyret, kommunerne, Piareersarfiit og arbejdsmarkedskontorer. Det kræver meget i 2015 at være i konkurrence med resten af verden. Piareersarfiit bliver større og større. Der bliver fyldt så meget på at det uddannelsesmæssige fokus drukner. Hvad er de principielle diskussioner, og hvad er det oprindelige formål? Der er plads til boglige opkvalificeringsforløb, men der kommer mange unge mennesker til Piareersarfiit. Der sker alt for stort frafald pga. sociale problemer. Der er ikke andre tilbud at sende dem hen. Det skal udnyttes at der er 8 Piareersarfiit i Qaasuitsup Kommunia, og de behøver ikke alle tilbyde det samme. Der er rigtig meget fokus på de ca. 30 % af de unge, der har store udfordringer. Man skal ikke glemme at Piareersarfiit er først og fremmest et vejledningscenter. 70 % af de unge går jo lige igennem. Vi må ikke glemme de lærlinge som vi også har en stor og vigtig opgave at hjælpe. Det er en af vores primære opgaver. Det blev foreslået at hvis FA skal være overflødig, og der bør evt. lave AEU1, 2 og 3. Så skal AEU gøres adgangsgivende til GUX. Der mangler tilbud til den tunge gruppe af unge, og det er en kæmpe frustration for Piareersarfiit. Ungemålgruppen fylder også mere og mere i medierne, og tilbud af forskellige art mangler. Departementet skal igangsætte diskussion om AEU/FA med Uddannelsesdepartementet. 8

9 Afrunding af dagen Det første skridt er startet med vedtagelsen af den nye lov. Vi kan ikke nå alt på en gang. Vi har nogle ting vi skal justere. Vi glæder os til at komme tilbage og inddrage vores kolleger i de diskussioner vi har haft disse dage. Opgaverne er blevet tungere, det skal vi være mere opmærksomme på. Det har været noget rigtigt gode diskussioner og oplæg vi har haft i dag og i går. Arfininngorneq / lørdag den 21. november 1) Velkomst og gennemgang af program af Lona Ændringer af programmet for søndag. Forsvaret kan desværre ikke komme og deres oplæg aflyst. Randi Morgensen skal præcisere kollegieinitiativ og Uddannelsesplan II. 2) Præcisering af kollegieinitiativ og Uddannelsesplan II Plan for brancheskolerne er at de kommende tilbud om opkvalificering er målrettet unge, der mangler kompetencer på enkelte områder. Der har altid været en lov om at hvis en studerende kommer udenbys fra, så skal der være kollegieplads. Piareersarfik Nuuk melder at de har fået direkte svar fra Departement for Uddannelse at i Nuuk, så er der ingen garanti for kollegieplads. Det er blevet besluttet fra Selvtyret, at der skal findes en kollegieplads. Det blev oplyst at der er ledige praktikpladser indenfor byggebranchen i Nuuk. Det blev foreslået at Departement for Uddannelse sender lidt info omkring kollegieinitiativet. Kommentarer til kollegieinitiativet: - bygdelærlinge bor på kollegieværelse i Uummannaq, men de kan ikke få huslejefritagelse for deres bolig. - I januar måned i år holdt Kommune Kujalleq administrativt seminar i Qaqortoq og der var huslejefritagelsen også oppe at vende. Og der blev det gjort klart, at man ikke kan få kollegiehusleje betalt, da det ikke er selvstændig bolig. - Lærlinge bor heller ikke på egne byer. De bliver straffet, og det er ikke godt for lærlingen. Randi Mortensen lover at tage problematikken op til det ansvarshavende i Departement for Uddannelse, da der er uklarhed omkring huslejefritagelse. 3) Ekstraordinær indsats for ledige + workshop, Ulla Broberg. Gruppeoplæg Gruppe 1: 9

10 Lærere skal gå op i deres sag/arbejde. Piareersarfik Nuuk har en masse gode ideer bl. a.: projektorienteret undervisning på opstartsholdet, emneuge senere, vigtigt at styrke selvværdet, morgenmad til samtlige elever, den sunde linje, 4 uger med forskellige fag, 5. uge er fordybelsesuge, dog kun for eksamensholdene, bland alder og køn på holdene, det virker bedst, træk de urolige ud af klasserne, elevrådet hjælper med fastholdelsen, elevrådet er levende og engagerede, går op i at man skal følge undervisning, møde til tiden mm. Muligheder for ikke-boglige aktiviteter: o Medvirkende til byggeri giver stolthed, 6 ugers ophold på højskolen i Qaqortoq, bygge- og anlæg involveret i Sisimiut, Piorsaavik åbent for familie og venner om aftenen er en stor succes, giver stort engagement. Piareersarfik og vejledere: IT og jobsøgning for ledige. Bruges it-reg.? o Ja, det er noget vi gerne vil have, særligt med fokus på jobportalen, Nuuk og Qaqortoq afholder i forvejen noget. Ja, det gør vi, men alle er enige om at den ikke er bedre end det man putter ind i den. Er ved at være glade for den. Er arbejdsmarkedskontoret glad for den? o Arbejdsmarkedskontoret er vant til Winformatik, men de kommer efterhånden med. De er dog trætte af at skulle skrive i to databaser. Gruppe 2: Qaasuitsup kommunia gjorde opmærksom på at de har drøftet emnerne i onsdags (dagen før centerledermødet startede), og drøftet igen i går ifm. diskussion om Piareersarfiits målgrupper. AEU-mi pitsaassutsimik qaffassaanissamut susarpat? Qaasutsup Kommunia søger folk til stillinger på hjemmesiden samt andre portaler. De benytter sig af kombinationsansatte nogle steder. Centerlederne har ansvaret for piareersarfiits kerneopgaver bliver udført. Undervisning: forberedelse løbende evaluering: Centerlederne tager emnerne op hver uge. Fører centerlederne tilsyn med undervisningen? Det er forskelligt for centerlederne hvad de gør. I Kangaatsiaq evalueres ugen med eleverne og centerlederne, særligt i dansk er udmeldingen at det er svært og de ansatte tilpasser sig derefter f.eks. ved ændringer af skemaet. Udfordringer løses løbende. 10

11 Hvorfor skal man kontrollere de ansattes undervisning? Man har tillid til de ansatte. I Upernavik inddeles eleverne i 1,2 og 3-niveaudeling som er en fleksibel måde ift. AEU. Ulla Broberg forklarede baggrunden for spørgsmålet. Man bør bruge hinanden til at gøre undervisningen bedre, og dermed skabe bedre samarbejde og deraf resultater. Forslag fra tilhørerne var, at der bør være et rejsehold, der fører tilsyn med undervisningen. Der er altid dialog mellem lærere og elever, og tilpasning af undervisning ift. elevernes kompetencer. Fleksibilitet ift. skemalægning. Der er nogle steder kun en lærer ansat, og der er begrænset mulighed for at sparre med andre. Aktivitetsskema bruge. Overtid eller undertid. De fleste lærere har overtid. Qaasuitsup Kommunia har udarbejdet en rapport om forslag til hvordan Piareersarfiit kan udvikles i fremtiden. Der er ligeledes diskussion om hvorledes man vil gøre med boglig opkvalificering. Bør dette ændres? Kommunen vil have rapporten som bilag til referatet (fremsendt med referatet). Gruppe 3: Der skal være et værkstedsprojekt under Piareersarfiit, - og før efterskole skal man udrede hvad der er bedst for f.eks. en unge pige ved navn Alma. Hun er for ung til efterskole, og har fx i næsten alle fag og e i grønlandsk. For at finde ud af hvordan hun er, vil de gerne have hende i værksted. Derefter videre i et bogligt opkvalificeringsforløb, og finde ud af hvilke uddannelsesdrømme hun har. IT reg, handlingsplan hvad kan man skrive? Positive, ikke personlige oplysninger for at undgå at man finder ud af hvordan hun lever mv. Tilbud om efterskole- eller højskoleophold og evt. kan hun skrives på venteliste. Der bør være interne tilbud. Afrunding af Ulla Broberg. Det er godt at udveksle erfaringer og viden, når alle centerlederne er samlet. 4) Procedure for AEU2-prøveafholdelse samt workshop, Susanne Møller I grupper skal man afklare, og fortælle præcist hvordan man afholder eksamen. Dette arbejde er til forbedring af procedurebeskrivelse ift. at afholde landsdækkende AEU2 eksamener. Baggrunden er at gøre praksis ved eksamen mere ensartet og minimere henvendelser til AEU@nanoq.gl mailen. Bemærk, det er kun vedr. AEU, ikke FA. 11

12 5) Gennemgang af GUX elektronisk uddannelsesansøgning, Janus C. Kleist Online GUX ansøgningsskema blev gennemgået ved Janus C. Kleist, og løbende kommentarer nedskrives således diverse udfordringer bliver ordnet før ibrugtagningen af portalen. Det er planen, at Ilisimatusarfik også kommer med ift. at få folk til at ansøge online. Senere er det brancheskoler, der skal benytte sig af dette også. Det blev gjort opmærksom på at ansøgeren SKAL have en NemID. 6) Højskoleophold i Danmark betalinger mv. Herunder opfølgning fra højskoleseminaret, Poul H. Jørgensen Der er en del forespørgsler fra højskolerne på hvor eleverne kommer fra. Nogle ubekendte kan være fra socialforvaltninger, der af og til også sender borgere til et højskoleophold og betaler for dem. Det er vigtigt at Piareersarfiit sørger for ordentligt at indtaste handleplaner i It-reg. Det er blevet bedre, men det kan også være meget bedre for nogle af Piareersarfiits vedkommende. Der er altid 2-3 situationer om året, som ikke nødvendig at sagsbehandle hvis alt var tastet inde på IT-reg. Det sker på grund af manglende kommunikation mellem højskolen og Piareersarfiit. Det blev nævnt at indmeldelsesgebyret til højskolen betales andetsteds fra end fra uddannelsesstøtten, og det kan være et problem. Det blev ønsket at tilmeldingsgebyret til et ophold betales af Selvstyret. Nogle gange oplever Selvstyret at modtage regninger direkte fra f.eks. en tandlæge i Danmark. Det er problematik da, det ikke er noget som vores regnskabsafdeling vil godkende. Det er heller ikke proceduren. Akut tandlægeregning sendes til Det Grønlandske Huse, som sender en regning samlet til Selvstyret (USF). Fremgangsmåden er beskrevet i Hvem gør hvad, og hvornår. Det er vigtigt at få afklaret inden en elev tager på højskoleophold, hvad der dækkes af eleven, og hvad der betales af Piareersarfiit og Selvstyret Det er vigtigt at der ligger en bevilling fra Selvstyret inden eleven sendes på højskole, og klare aftaler for hvad der betales af hvem. Mange højskoler oplever at de ikke får betaling fra Piareersarfiit. Betaling til højskolerne skal forbi lønkontorerne på det normale uddannelsesstøtte udbetalingsoversigt. På IT reg kan man se oversigt over højskoler, og hvilke højskoler der har sproglig undervisning. Poul H. Jørgensen fremlagde de nye højskoler der er kommet med i højskolesamarbejdet heriblandt en svensk højskole. Dog er der en enkelt, der synes det er betænkeligt at Piareersarfiit skal gå ind omkring den svenske højskole, da det ligner mere at det ligger mere hos USF, da det er nærmere uddannelsesophold end 12

13 højskoleophold. Er det en kommunal opgave at finansiere rejserne? Forslaget er at finde ud af hvordan udbetaling af uddannelsesstøtte skal ordnes. Hvis der ønskes en højskole man vil have med i højskolesamarbejdet, så send en begrundelse for hvorfor I vil have denne højskole med. Skriv til hojskole@nanoq.gl 7) Qeqqata Akademi, Malene Larsen souschef Forandringer kan være svære og vi har også mødt en sund skepsis, da Qeqqata Akademi blev etableret. Qeqqata Erhvervsakademi var været en stor udfordring. Kursusafholdelse er meget tit i Grønland at man tager udenbys, så derfor har det været meget svært at afholde kurser i Sisimiut, da folk er vant til at rejse til andre byer, komme lidt væk hjemmefra og udenbys kunne koncentrere sig om kurset. Det er utroligt vigtigt at vores undervisere er meget motiverede, da det smitter utroligt meget af på eleverne, hvilken indstilling eleverne har. 69 elever pt. 25 er på FA resten på AEU. Der er 6 undervisere, hvoraf 5 er ansat på fuldtid. Malene deltidsunderviser. Forskellen på Piareersarfiit og Qeqqata Akademi i Sisimiut er at kommunen har placeret ansvaret for Piareersarfik hos et anpartsselskab. En af grundideerne er for at forbedre undervisningen og derfor er det meget fair at man hele tiden måles på sin indsats. Der står rådgivningslærer klar 2 timer (om ugen?), så eleverne kan tale med denne person. De elever, der ikke møder op, ringer vi op for at høre hvorfor de ikke møder. Vi kender erhvervslivet godt her i byen. Flere forskellige ansatte på Akademiet har kontakten til virksomhederne. To mand arbejder med Nutaaliorfeeraq. De har dette efterår lavet bænke som skal placeres rundt i Sisimiut. 168 lærlingekontrakter er i gang i Sisimiut. Det er Qeqqata Akademis indtryk at den lokale arbejdsgiverforening ikke er særlig aktiv i Sisimiut. Vi har svært ved at acceptere at der er registeret 230 ledige, men kun 30 kan man anvise til arbejde. 37 karantæner i øjeblikket. Halvdelen af de offentlige ydelser tages, når man har karantæne. Der er infoskærm sat op i arbejdsmarkedskontoret, så de ledige kan se hvad de forskellige virksomheder tilbyder. Eksempelvis har/får Royal Greenland mulighed for at præsentere sig selv. Sapaat / søndag den 22. november Janus C. Kleist bød velkommen. 13

14 1) Sapinngilanga Pisinnaavunga, Anso Uldum Projektet kører på 3. år. De unge i dette års forløb er årige, og det er de yngste gruppe siden projektet startede for et par år siden. De kørte projektet i tre måneder i løbet af efteråret. Det har været godt at køre projektet, men der er en del udfordringer. De unge lærer at stå tidlig op, spise morgenmad, have huslige pligter, samarbejde og de tre måneder har været udfordrende. Der er for lidt tid, og de har opdaget at de først kan modtage undervisning efter de tre måneder. Vi skal sikre at når de kommer hjem, at de ikke går i stå. Anso har mailet til Piareersarfiit og fører dialog med dem om handleplaner - de håber på at køre projektet igen. Undervisningen er på basis og grundlæggende med motion, og de starter hver dag med træning. Personlig udvikling mv. og kombinerer med boglige fag. 2) Introduktion af en logbog App til smartphones På grund af dårlig internetforbindelse med oplægget afbrudt. Der vil i stedet komme en videooptagelse af fremlæggelsen. Dette vil blive lagt på 3) Sullissivik dokumenter gennemgås af fire grupper. Sullissivik har fremsendt 4 artikler omkring Piareersarfiits tilbud, bl.a. AEU, FA, Jobtræning og opkvalificering generelt. Teksterne gennemgås og Janus C. Kleist sender rettelser og tilføjelser til Sullissivik. 4) Knud Rasmussen højskole (KRH), Lise Lennert Olsen, Arnannguaq K. Brandt og Juliana Braggs Forstander Lise Lennert Olsen fortalte generelt om højskolens tilbud. De ønsker også bedre sagsbehandling ift. højskoleelever og ansøgninger. Før i tiden var der 5 faste lærere, og i dag er der 2. Der mangler et nyt tilbud til mange mennesker i vores land. Vi kan tilbyde noget, men det skal udvikles lidt, men vi kan se, at der er et behov for at hjælpe rigtigt mange unge mennesker. Simpelthen til blot at lære nogle helt basale sociale kompetencer og lære at gøre rent, lave mad, mm. De modtager heller ikke ansøgninger fra ordblinde og det er pga. de ikke har ressourcerne til dette. Højskolens ønske er at visitering til et højskoleophold i Knud Rasmussenip Højskolia varetages af Piareersarfiit. Det vil gøre det meget mere overskueligt for højskolen ift. administration og udvælgelse. - Kommentaren var at det vil være bedre hvis ansøgere har talt med vejleder. Mange ansøgere tror at KRH er et behandlingssted, og det er det ikke. De skal visiteres til et andet sted. Poul H. Jørgensen orienterede om at Kommune Kujalleq har overtaget området med at sende unge på højskoleophold. De bruger en procedure omkring visitering til højskoleophold. Proceduren blev fremsendt til højskolen, det er de meget glade for på KRH. Poul sender en revideret udgave rundt til de andre Piareersarfiit. 14

15 Man skal være fyldt 18 for at ansøge, og der er ingen øvre grænse. Der er ca. 400 til 500 ansøgere om året og der er kun 20 pladser for tiden, da højskolen er ramt af skimmelsvamp. KRH vil meget gerne have at kommunerne sender personer, der er motiverede, men mangler et sidste lille skub. De har ellers plads til 55 elever, men nu er der kun plads til 20. pga. skimmelsvamp. KRH opfordrede til at Piareersarfiit endelig skal sende forespørgsler, hvis de har ønsker om at få oprettet særlige forløb på højskolen. De vil se meget seriøst på forespørgslen. Afsluttende bemærkninger af Lona, Janus og Isak. Det er ikke besluttet hvornår næste centerledermøde vil være. Det er endnu usikkert hvordan fremtiden kommer til at se ud på mange områder. Vi står overfor et nyt kapitel i vores arbejde. Mange departementer er involverede i arbejdet, og det er vigtigt vi tager fælles beslutninger. Det har været rigtig godt at vi havde fagchefer og arbejdsmarkedsfolk med på dette møde. Det er vigtigt at vi følges ad, og vi sammen udfylder den vedtagne lovgivning. 15