Belysning af 3 områder i forbindelse med udmøntningen af kvalitetspuljen til dagtilbud 2013 NOTAT

Transkript

1 NOTAT Belysning af 3 områder i forbindelse med udmøntningen af kvalitetspuljen til dagtilbud 2013 Mere bevægelse i dagtilbud Deltagelse i et projekt om mere bevægelse i dagtilbud vil bl.a. kunne kvalitetsudvikle og supplere arbejdet med krop og bevægelse, alsidig personlig udvikling, sociale kompetencer og sproglig udvikling (centrale elementer i arbejdet med de pædagogiske læreplaner). Børne- og undervisningsminister Christine Antorini har iværksat projekt "Læring i bevægelse" bl.a. på baggrund af konklusionerne af en konsensuskonference afholdt i 2011 om fysisk aktivitet og læring. Konklusionen på konferencen var, at der er en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder. Ministerens projekt har til formål at skabe ny viden om, hvordan og hvorfor bevægelse kan styrke processerne omkring børn og unges læring dele erfaringer mellem praktikere gennemføre evalueringer af igangværende projekter. Projekt går på tværs af dagtilbud, grundskolen, gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser. I Frederikssund Kommunes Idrætspolitiske strategi indgår følgende om idræt for børn og unge: "En sammenhæng med børne- og ungepolitikkens intentioner om, at mindst 80 % skal være aktive i fritidslivet er naturlig, og der skal bakkes op om initiativer til at fremme børn og unges udfoldelsesmuligheder. Et tiltag kan bl.a. være etablering af en eller flere idrætsbørnehaver og/eller - SFO'er i kommunen samt etablering af fritidsvejledere på skoler og institutioner."

2 Ved iværksættelse af projekt om mere bevægelse i dagtilbud skal man være opmærksom på, at en holdningsændring til børn og bevægelse i kommunens dagtilbud og en evt. profilændring af børnehusene vil fordre en kulturændring, som vil tage minimum 1-2 år og som kræver involvering af alle parter: politikere, forældre, bestyrelser og ikke mindst personalet. Det er væsentligt at det enkelte børnehus er motiveret for ændringerne - og implementeringen af mere bevægelse i dagtilbud skal planlægges over flere år evt. i en etapeopdeling i forhold til involvering af børnehusene. Endvidere bør dagplejen indtænkes i et sådant projekt. Uddannelsesmuligheder Afdelingen for Dagtilbud har sammen med Kultur- og fritidssekretariatet undersøgt forskellige muligheder for at løse en opgave, der har til hensigt at sætte varigt fokus på bevægelse i børnehusene og i dagplejen. De landsdækkende idrætsorganisationer, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) og Danmarks Idræts-Forbund (DIF) har i mange år arbejdet med udvikling af idrætstilbuddene i kommunale institutioner og har etableret en lang række partnerskaber, hvor såvel børnehaver som SFO'er er blevet bevægelses - og/eller idrætscertificeret. De har således stået bag udviklingen og uddannelsen i mange kommuner og institutioner over hele landet. Organisationernes uddannelses- og udviklingstilbud er bygget op om nogle grundmoduler, som efter nærmere aftale tilpasses den enkelte kommune og institution. Lokalt har ejeren af Aerobicgården, Tom Hoel, etableret et koncept, der kaldes "Børn i bevægelse" og som foreløbig er afprøvet i kommunens SFO'er. Endelig udbyder Professionshøjskolen UCC og Institut for Idræt en Pædagogisk Diplomuddannelse i Idræt. Der er udarbejdet en skematisk oversigt, som i stikordsform beskriver de forskellige uddannelsesmuligheder. Denne oversigt er vedlagt som bilag til dette notat sammen med bilag, der beskriver de forskellige tilbud. For opnåelse af målet: At få mere bevægelse ind i hverdagen på dagtilbudsområdet anbefales implementering af projekter, der omfatter hele personalet i det enkelte børnehus og derudover at den uddannelse, der skal ske af personalet, sker på så højt fagligt niveau som muligt. På denne baggrund anbefales det, at konceptet fra Tom Hoel/Aerobicgården, samt fra Professionshøjskolen udelukkes. Årsagerne til disse udelukkelser er følgende: Konceptet fra Tom Hoel vurderes til at være meget smalt både i forhold til det aktivitetsmæssige og faglig indhold og ikke mindst i forhold til den faglige opkvalificering og holdningsmæssige ændring for personale og forældre. Professionshøjskolens tilbud vil ramme meget smalt på enkelte personer og dermed ikke give et kollektivt løft. Tilbuddet kan evt. indtænkes i en videre fase til enkelte medarbejdere, der via diplomuddannelse vil opnå et særligt fagligt højt niveau. 2/5

3 Det anbefales at der indledes nærmere drøftelser med de to idrætsorganisationer om konkrete tilbud til Frederikssund Kommune. Repræsentanter fra børnehusene og dagplejen inddrages i videre drøftelser således at det færdige koncept fra begyndelsen har afsæt i en fælles platform. Resultat af drøftelserne forventes at kunne blive fremlagt til udvalgets beslutning på mødet i februar Prisen for de forskellige tilbud fremgår af skemaet vedlagt som bilag. Læring i dagtilbud understøttet af IT Frederikssund kommune har i anden halvdel af 2012 deltaget i Kommunernes landsforenings (KL) netværk: Læring i dagtilbud understøttet af IT. I forbindelse med deltagelse i netværket har gruppen fra Frederikssund kommune planlagt at arbejde med et pilotprojekt, der skal resultere i, at der hentes erfaringer med IT i børnehøjde i dagtilbuddene. Tanken med projektet er at undersøge forskellige veje i forbindelse med IT i dagtilbud, primært med udgangspunkt i, at de valgte elektroniske værktøjer skal understøtte, udfordre og udvikle det pædagogiske arbejde, der allerede foregår i dagtilbuddene. Den form, vi forventer at arbejde med, er i en form for laboratorium. Disse undersøger, hvad kan børn og personale få ud af at bruge forskellige former for IT/elektroniske værktøjer i hverdagen. Tanken er, at IT skal være med til at give personalet i dagtilbud mere forskelligartet handlemuligheder. Hvert af de deltagende børnehuse/dagplejegrupper vil være en form for eksperimentarium. Udover at pædagoger/dagplejere kan anvende fx tablets til aktiviteter som computere ofte er blevet brugt til, er det også meningen, at børn deltager og får lov til at udforske på deres egne præmisser og på forskellige måder. I projektet vil der være 6 eksperimentarier, bestående af 4 børnehuse og to dagplejegrupper. Der vil tages udgangspunkt i, at de deltagende personaler skal have lyst til at udforske muligheder omkring IT. Til projektet vil der blive indkøbt 6 IT kufferter, der indeholder tablets, kamera, bærbar PC, mikrofoner, miniprojektor, højtaler og minimikroskop. Før projektets opstart vil der blive afholdt en workshop Tidsplan for pilotprojektet Workshop, projektbeskrivelse og praktiske aftaler Lære medierne at kende og flere praktiske aftaler Projektindsats Midtvejsmøde justeringer (se ift. Evalueringsspørgsmål) Projekt- Projektindsats og indsamle erfaringer Endelig opsamling til evaluering og evaluering skrives Januar: Februar: Marts: April: indsats Maj: Juni: Implementering af IT-kufferten på dagtilbudsområdet Opmærksomheden i forhold til IT-kufferten fra de øvrige områder og børnehuse er meget stor. Den almene antagelse blandt det pædagogiske personale er, at 3/5

4 digitale medier er værktøjer der får betydning og bliver en del af den kreative og pædagogiske palet. Vi kan se, at de kommuner som har haft lignende pilotprojekter, er i gang med at udvikle og implementere det til de andre institutioner og områder. Det er vigtigt, at der indledes et tættere samarbejde mellem dagtilbudsområdet og skole/sfo om udvikling af den digitale platform. Da børnene ved overgangen til skole og SFO, vil komme med nogle helt andre erfaringer ift. de digitale medier. Det er vigtigt at den viden bliver formidlet videre til indskolingen. Erfaringen fra Roskilde, som har været inspirationskilde til pilotprojektet, har vist at indholdet i IT-kufferten er tilstrækkelig til, at kunne udvikle og udfordre pædagogikken omkring digitale medier i dagtilbud. Der er tale om en revitalisering af de kreative processer i den pædagogiske praksis. Børnehusene og dagplejegrupperne efterspørger muligheden for en hurtig udfoldelse af it-kufferten til hele området. Med de erfaringer som allerede er gjort i Frederikssund Kommune og i særdeleshed i Roskilde Kommune kan afdelingen anbefale at det overvejes om midlerne i kvalitetspuljen for dagtilbudsområdet kunne række til en sådan hurtig implementering med mulighed for at alle kommer i gang nu og udnytter det momentum der er pt. Endvidere vil en udrulning til hele området kunne give en pr. effekt som vil kunne formidles overfor forældre, bestyrelser om omverden. Et overslag viser at en udrulning til alle 36 børnehuse, 4 selvejende- og puljeinstitutioner og 12 legestuegrupper i dagplejen vil koste kr. Lukkeuger De 2 kommunalt fastsatte lukkeuger i daginstitutioner og sfo ere i Frederikssund Kommune blev indført i forbindelse med kommunesammenlægningen. Af beslutningen fremgår det at besparelsen årligt indbringer Frederikssund Kommune 3.6 mio. kr. (på dagtilbudsområdet) dog med halv effekt i Økonomien på dagtilbudsområdet/institutionsområdet styres af en normeringsmodel. Normeringsmodellen er forhandlet med de faglige organisationer. Normeringen fortæller blandt andet, hvor mange børn der er pr. ansat. Vores nuværende niveau beskriver, at der er en belastningsgrad på 4,82 for et vuggestuebarn og 9,63 for et børnehavebarn, hvilket betyder at der regneteknisk er 4,82 vuggestuebørn pr. ansat og 9,63 børnehavebørn pr. ansat. Vores nuværende normeringsmodel går ud fra. at der er åbent 48,2 uger om året. Hvis denne faktor opskrives til 50,2 uger om året uden at der tilføres midler udefra vil det påvirke belastningsgraden sådan, at der vil komme flere børn pr. ansat. Økonomiafdelingen har i august 2012 beregnet, at man ved en afskaffelse af lukkeugerne skal tilføres området 3.5 mio. kr. årligt for at holde belastningsgraden uændret. De 4 selvejende- og puljeinstitutioner som Frederikssund Kommune har driftsaftale med har alle meddelt, at de fra i år ikke længere holder deres institutioner 4/5

5 lukkede i uge 29 og 30. Begrundelserne for deres beslutning er ønsket om at tilgodese forældrenes behov for pasning i de 2 uger. Som eksempel kan der nævnes, at denne beslutning regneteknisk set koster Sct. Georgsgårdens børnehave kr., hvilket er et anseligt beløb i forhold til en børnehave med mellem 30 og 40 børn. Børnehaven forklarer, at det løses ved, at de har indgået mere eller mindre forpligtende aftaler med forældrene om pasningsbehov i de pågældende uger, hvilket blandt andet kan betyde, at der ikke er fuld åbningstid. Endvidere planlægges med et min. antal ansatte. Det er Afdelingen for dagtilbuds vurdering, at de faglige organisationer vil følge ovenstående valg nøje. Endvidere vil afdelingen have fokus på at pasningen foregår forsvarligt. Gribskov Kommune har netop meddelt, at de afskaffer en del af deres lukkedage. Gribskov skriver selv, at daginstitutionerne ikke får tildelt større budget for at holde åbent. De skal selv ville det og prioritere det indenfor deres egen økonomi. Med andre ord er beslutningen om åbent eller ej udlagt til områderne. Afdelingen for Dagtilbud har været i kontakt med Gribskov Kommune, samt med BUPL Nordsjælland for at hører nærmere om beslutninger. Mens man i Gribskov Kommune mener at vide, at BUPL ikke har noget imod beslutningen og at den løbende er drøftet med dem oplyser BUPL, at man først fik viden om beslutningen på møde den 22. januar og at beslutninger ikke har været drøftet i MED-systemet. BUPL har på den baggrund anmodet om at få en forhandling med Gribskov Kommune. Sammenfattende oplyser BUPL, at de finder beslutningen problematisk da den vil medfører en forringelse af belastningsgraden og dermed en kvalitetsnedgang. Det anbefales, at man hvis man politisk ønsker at afskaffe de 2 lukke uger enten tilfører området 3.5 mio. kr. således at normeringen ikke forringes eller overlader beslutningen om fastsættelsen af de 10 lukkedage til områdebestyrelserne. Ved sidstnævnte mulighed skal antallet af lukkedage afholdes, men områderne kan selv planlægge hvornår. Om områderne ønsker det kan det planlægges eksempelvis i dagene op til påske, i sommerperioden eller mellem jul om nytår. Flere af disse dage er i forvejen lukkedage i institutionerne da der kommer ganske få børn. En ulempe ved dette forslag er, at den koordinering der i dag er med SFO erne i området vil blive vanskeliggjort fordi lukkedagene i dagtilbud og SFO vil kunne falde på forskellige dage. Endvidere vil det provenu som institutionerne tidligere har tjent ved at have lukkedage ud over uge 29 og 30 blive inddraget. Paw Holze Nielsen Afdelingen for Dagtilbud 24. januar /5