Næstved Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport 2018

Transkript

1 Næstved Kommunes skolevæsen Kvalitetsrapport 2018

2 Indhold 1. Indledning Sammenfattende helhedsvurdering Mål og resultatmål Nationalt og kommunalt fastsatte mål og resultatmål Resultatoplysninger Karakterer ved folkeskolens 9. klasseprøver Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Andel elever med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Nationale test Elevfravær Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse Obligatorisk trivselsmåling Inklusion Klager til Klagenævnet for Specialundervisning Kompetencedækning Vurdering af de enkelte skoler...29 Feedbacksamtale med Ellebækskolen...32 Feedbacksamtale med Fladså - d Feedbacksamtale med Holmegaardskolen d Feedbacksamtale med Kobberbakkeskolen d Feedbacksamtale med Ll. Næstved Skole d Feedbacksamtale med Susåskolen d

3 1. Indledning Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Kvalitetsrapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolevæsenet. Kvalitetsrapporten indeholder de resultater, der ligger til grund for vurdering af niveauet i kommunens skolevæsen og af den enkelte skole. Herudover indeholder rapporten selve vurderingerne af niveauet samt en beskrivelse af de mål og indsatser, der er for skoleområdet. I vurderingen af den enkelte skole er det beskrevet hvilke indsatser, som skolen skal arbejde specielt med det kommende år. Kvalitetsrapporten 2018 er primært en opfølgning på resultater af skoleårene og Der er fra 1. august 2016 sket en omorganisering af skolerne fra 17 skoler til 6 nye skoler. Kvalitetsrapporten dækker således de to første år med den ny organisering af skolerne. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter. Derudover er opgørelse af elevfravær medtaget i kvalitetsrapporten, da elevernes fremmøde i skolen er en vigtig forudsætning for deres læring. Det er obligatorisk at anvende oplysningerne fra Undervisningsministeriets Ledelsesinformationsystem (LIS), som bygger på de oplysninger, som skolerne selv indberetter via deres administrative systemer. Hvor ikke andet er oplyst, er tal og grafer i kvalitetsrapporten trukket i LIS Hvor ikke andet er oplyst, gælder tallene folkeskolernes elever i almen- og specialklasser. 2

4 2. Sammenfattende helhedsvurdering Næstved Kommunes skolevæsen har siden 2012 arbejdet ud fra en fælles skoleudviklingsmodel. For at sikre en løbende udvikling med fokus på mål og progression i resultaterne har forvaltningen sammen med skolerne opstillet en 5 måls 2020 plan for skolevæsenet. For hvert af de fem mål er der oprettet et netværk bestående af en leder fra hver skole og med en konsulent fra centret som tovholder. Netværket mødet hver måned. Snitflademøder mellem centerchefen og tovholderne sikret sammenhæng i den samlede indsats. Nedenstående vurdering er foretaget på baggrund af data fra Undervisningsministeriets Ledelsesinformationssystem samt fra Center for Dagtilbud og Skoles feedbacksamtaler med skolerne i Disse samtaler tager udgangspunkt i data om skolernes resultater, og skolernes vurdering af deres indsatsers effekt for elevernes læring og trivsel. Om kvalitet i kerneydelsen og faglige niveau kan det konkluderes: At skolerne generelt skal arbejde endnu mere systematisk og databaseret med at højne de faglige resultater At det samlede resultat af 9. kl. prøverne i de bundne prøvefag i 2018 fortsat ligger under landsgennemsnittet. Gennemsnittet for skolerne var i ,6 mod landsgennemsnit på 6,9. Susåskolen afd. Holsted og afd. Glumsø samt Ll. Næstved Skole afd. Herlufsholmvej præsterer over landsgennemsnittet At 9. kl. prøverne for 2018 viser, at fem af de seks skoler præsterer inden for det forventelige, når der er korrigeret for den socioøkonomiske reference. Kun Holmegaardskolen underpræsterer signifikant. Forvaltningen har sammen med skolen iværksat indsats for at højne resultaterne At de faglige resultater dækker over store forskelle mellem skolerne og for nogle skolers vedkommende mellem skolens forskellige afdelinger At andelen af elever, der opnår mindst karakteren 2 ved afgangsprøverne stort set ligger på landsgennemsnittet idet skolernes gennemsnit var på 89,3 % mod et landsgennemsnit på 89,5 %. Tidligere lå Næstved Kommune ca. 2 % fra under landsgennemsnittet At andelen af inkluderede elever er faldet lidt, men at skolerne stort set lever op til målene i 2020 planen. Samlet set ligger Næstved Kommune stadig 3 % under landsgennemsnittet. At elevernes trivsel ligger på landsgennemsnittet på alle parametre. At der er behov for kompetenceudvikling i undervisningsfag, og at skolerne skal have fokus på i endnu højere grad at planlægge ud fra de undervisningskompetencer, som lærerne har At skolerne fortsat skal arbejde med at højne elevernes fremmøde. Endvidere har skolerne i skoleårene 2016/2018 og 2017/2018 skulle opbygge de seks nye store skoler, og igen i foråret 2018 være i gang med en proces om nye ændringer, hvilket kan have påvirket nogle af resultaterne. 3

5 3. Mål og resultatmål Med folkeskolereformens hensigt om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen. Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau og er derfor også retningsgivende for arbejdet for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i folkeskolen opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. 3.1 Nationalt og kommunalt fastsatte mål og resultatmål De overordnede mål i folkeskolereformen: Folkeskoler skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til trivsel i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Resultatmål: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Gennemsnittet af elevernes karakterer i de obligatoriske afgangsprøver skal stige år for år Alle elever forlader folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Folkeskolen skal ruste eleverne således, at mindst 95 pct. af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse Næstved Kommunes vision for skoleudvikling: Alle elever skal bevare lysten og motivationen for at lære nyt Eleverne skal bruge deres viden om, hvad de kan, og hvordan de lærer bedst for at blive så dygtige som muligt Viden om elevernes læring og fremskridt skal bidrage til, at alle kan lykkes med en ungdomsuddannelse De fem mål i 2020-planen for udvikling og drift af Næstved Kommunes skolevæsen For hvert af de 5 mål er der etableret et netværk bestående af en leder fra hver af de 6 skoler samt en forvaltningskonsulent, der er tovholder. Alle netværk mødes månedlig. Forvaltningen sikrer snitflader mellem de 5 netværk. Mål 1 - Faglighed: Alle skoler har senest fra skoleåret 2017/2018 faglige resultater, som ligger over det forventelige, dvs. Der er som minimum en positiv undervisningseffekt, målt gennem Undervisningsministeriets socioøkonomiske profilering på alle skoler, dvs. karaktererne ved 9. klasses prøve er korrigeret for de sociale faktorer Der er senest fra skoleåret 2019/2020 et samlet fagligt resultat for 9. klasses prøver, der ligger over landsgennemsnittet 4

6 Mål 2 - Økonomi: Alle skoler har sorte tal på bundlinjen Mål 3 - Trivsel: Positiv udvikling i trivsel Elevernes trivslen måles ved 1) social trivsel, 2) faglig trivsel, 3) støtte og inspiration, 4) ro og orden. Elevernes trivsel skal ved udgangen af 2019/2020 som minimum op på landsgennemsnittet. Elevernes fremmøde skal i skoleåret 2019/2020 op på landsgennemsnit. I 2017/2018 skal fremmødet som minimum op på landsgennemsnittet fra 2016 på 94,3 % Medarbejdernes sygefraværet skal mindskes med 0,12 %- point i forhold til 2016/2017, hvilket svaret til et fravær på 5,1 % Mål 4 - Inklusion: Andelen af inkluderede elever pr. 1/ er minimum 93 % i Næstved Kommune (stigende fra 92,7 % pr. 1/ til 94,5 % senest pr. 1/9 2020) Mål 5 Overgang til ungdomsuddannelser: I skoleåret 2018/2019 er Næstved vært for Skills. Fokus på Skills skal medføre en stigning til erhvervsuddannelserne 23 % vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. kl. UPV: 76 % af eleverne i 8. kl. vurderes uddannelsesparate 02 kravet: 9. kl. 90% af eleverne i 9. kl. opnår mindst 02 i dansk og matematik ved afgangsprøverne EUD: 23 % vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. kl. 94 % af eleverne er fortsat i ungdomsuddannelse 15 mdr. efter endt 9. kl. 4. Resultatoplysninger Alle resultatoplysninger er hentet fra Undervisningsministeriets Ledelsesinformationssystem (LIS). LIS er en del af Undervisningsministeriets datavarehus på uddannelsesområdet. LIS indeholder tal for en række indikatorer for folkeskoleområdet. Det primære formål med LIS er at understøtte kommunernes arbejde med kvalitetsrapporten. I LIS findes alle de indikatorer, som er obligatoriske i kvalitetsrapporten. 4.1 Karakterer ved folkeskolens 9. klasseprøver Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregningen af karaktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. I dansk aflægges følgende prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig. I matematik aflægges følgende prøver: matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. De bundne prøver består af: dansk, matematik, engelsk (mundtlig), samt fysik/kemi (praktisk/mundtlig) som fra skoleåret 2016/17 er erstattet af et nyt bundent prøvefag: Fællesprøve i fysik/kemi, biologi og geografi. 5

7 Sammenfatning: Resultaterne i de samlede bundne prøver har i den sidste treårige periode ligget under landsgennemsnittet, som har været henholdsvis 7,0 7,0 og 6,9. I samme periode har skolerne ligget på henholdsvis 6,7 6,8 og 6,6 det er således stadig en stor udfordring for skolerne at nå et resultat svarende til landsgennemsnittet. Det ses af graferne, at der er store forskelle skolerne imellem. I tallene indgår også resultaterne af prøverne i skolernes specialklasser. Ikke alle skoler har specialklasser, og antallet af specialelever varierer fra skole til skole. Dette kan være med til at give den store forskel. I forhold til karaktergennemsnittet i dansk og matematik ligger skolernes resultater også her under landsgennemsnittet. Dansk: De to foregående skoleår lå karaktergennemsnittet henholdsvis 0,3 og 0,2 karakter under landsgennemsnittet i skoleåret 2017/2018 var det 0,4 Matematik: De to foregående skoleår lå karaktergennemsnittet henholdsvis 0,2 og 0,1 karakter under landsgennemsnittet i skoleåret 2017/2018 var det 0,3 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse Data er uden socioøkonomisk reference 6

8 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse /2018 Data er uden socioøkonomisk reference Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse Elevernes karaktergennemsnit i dansk er beregnet for de elever, som har aflagt prøve i mindst en af prøverne i dansk. Data er uden socioøkonomisk reference 7

9 Karaktergennemsnit i dansk pr. skole, 9. klasse 2017/2018 Data er uden socioøkonomisk reference Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse Elevernes karaktergennemsnit i matematik er beregnet for de elever, som har aflagt prøve mindst 1 en af prøverne i matematik. Data er uden socioøkonomisk reference 8

10 Karaktergennemsnit i matematik pr. skole, 9. klasse 2017/2018 Data er uden socioøkonomisk reference 4.2 Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Den socioøkonomiske reference for gennemsnittet af karaktererne for de bundne prøver for 9. klasse for folkeskoler er en obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Indikatoren giver mulighed for at følge op på, om eleverne opnår et forventeligt fagligt niveau - uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen. Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterer. I langt de fleste tilfælde vil en skoles elever have klaret prøverne på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere eller lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, det betyder, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold, og at forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, hvor der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. 9

11 Sammenfatning: Det ses af tabellen over de enkelte skoleår, at fem af de seks skoler i sidste skoleår præsterede inden for det, der forventes ud fra elevernes sociale baggrund. Det bør bemærkes, at Ll. Næstved Skole afdeling Fuglebjerg har haft en markant fremgang, dog ikke signifikant. Men da afdelingen har været under tilsyn fra ministeriet, er det meget positivt at se den tydelige fremgang. Ellebækskolen underpræsterer stadig, dog ikke længere signifikant, hvilket er positivt. Holmegaardskolen har præsteret signifikant dårligere end forventeligt. Forvaltningen har sammen med skolen iværksat en indsats for at højne skolens resultater. Bl.a. skal skolen have fokus på at arbejde formativt med data. Af tabellen der sammenfatter de sidste tre skoleår fra ses det, at Kobberbakkeskolen stadig underpræsterer, dog er der en lille fremgang. Tallene i tabellen er skolernes gennemsnit for alle bundne prøvefag. Der kan således være signifikante forskelle på enkelte fag på den enkelte skole og den enkelte afdeling. Forvaltningen følger resultaterne for de enkelte fag og drøfter dette med skolerne ved den årlige feedbacksamtale. Der gøres opmærksom på, at det kun er for de sidste to skoleår, at resultaterne fra ministeriets side er opdelt på afdelinger. Karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer, 9. klasse Skole Afdeling Karak t ergennem - s nit Skoleår Skoleår Skoleår 2017/ / /2016 So c io ø k. ref erenc e F o rs k el Karak t ergennem - s nit So c io ø k. ref erenc e F o rs k el Karak t ergennem - s nit So c io ø k. ref erenc e Fo rskel Ellebæksko len Fladsåsko len Ho lmegaardsko len Ko bberbakkesko len Ellebæksko len 6,4 6,9-0,5* Ellebæk s k o len, af d. Kalbyris 5,7 6,2-0,5 6,9 6,8 0,1 Fladsåsko len 6,2 6,4-0,2 F lads ås k o len, af d. M o gens t rup 6,7 6,8-0,1 7,2 6,9 0,3 Ho lmegaardsko len 6,5 6,6-0,1 H o lm egaards k o len, af d. F ens m ark 6,0 6,7-0,7* 6,4 6,7-0,3 Ko bberbakkesko len 6,3 6,7-0,4* Ko bberbak k es k o len, afd. Sjø lund 6,2 6,4-0,2 6,3 6,5-0,2 Lille Næstved Sko le 7,3 7,2 0,1 Lille Næstved Sko le Lille N æs t v ed Sk o le, af d. F uglebjerg Lille N æs t v ed Sk o le, afd. Herlufsho lmsvej 6,6 6,1 0,5 5,2 5,6-0,4 7,6 7,5 0,1 7,4 7,1 0,3 Susåsko len 7,1 7,0 0,1 Susåsko len Sus ås k o len, af d. Glum s ø Sus ås k o len, af d. Ho lsted 7,0 7,0 0,0 7,1 7,0 0,1 7,2 7,1 0,1 7,4 7,1 0,3 10

12 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse 4.3 Andel elever med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Indikatoren Andel elever med mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik beskriver, hvor stor en andel af 9. klasses årgangen, der fik mindst 2 i gennemsnit i både dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver. Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren er desuden en del af kriterierne for om eleverne kan påbegynde en erhvervsuddannelse. Indikatoren er obligatorisk i kvalitetsrapporten. For hver elev er der beregnet et karaktergennemsnit af prøverne i dansk (læsning, retskrivning, mundtlig og skriftlig) og et karaktergennemsnit i matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning). Kun elever, der har aflagt alle prøverne i faget, får beregnet et gennemsnit i faget. Sammenfatning: Tabellerne viser, at resultatet for Næstved Kommunes skoler fortsat ligger under landsgennemsnittet. Tallene viser, at andelen af elever i Næstved, der fik mindst 2 i dansk og matematik, er faldende. Samtidig er landsgennemsnittet også faldet, det betyder, at andelen i Næstved i 2018 var 89,3 % mod landsgennemsnittet på 89,5 %, hvilket er det tætteste vi har været på landsgennemsnittet. For at understøtte arbejdet med at gøre eleverne klar til en ungdomsuddannelse skal alle elever i 8. klasse vurderes om de er uddannelsesparate. Næstved Kommune fra august 2015 iværksat et 3-årigt forsøg med karaktergivning fra 7. klasse for at skærpe elevernes, forældrenes og lærernes opmærksomhed på de faglige krav. 11

13 Det giver skolerne 2½ år sammen med elever og forældre til at målrette indsatsen med den enkelte elev, så eleven kan honorere adgangskravene til ungdomsuddannelserne. Undervisningsministeriet har netop givet Næstved Kommune lov til at forlænge forsøget frem til juni Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse Kommunegennemsnit: 89,3%, landsgennemsnit: 91,2% 12

14 4.4 Nationale test Resultaterne fra de obligatoriske nationale test skal indgå i kvalitetsrapportens samlede vurdering af skolernes faglige niveau. De konkrete resultater må ikke gengives, da testresultaterne er fortrolige, jf. folkeskoleloven 55 b. Det må dog gerne fremgå, om de kommunale og nationale resultatmål er indfriet eller ej, og om det kommunale gennemsnit er højere eller lavere end foregående år, så vidt formuleringerne ikke kan bruges til at rangordne skoler eller kommuner. De nationale test gennemføres som led i den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Skolerne og forvaltningen anvender testresultaterne i arbejdet med at styrke kvaliteten i undervisningen. De nationale og kommunale mål er: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år Der findes nedenstående obligatoriske nationale test. Oversigten viser på hvilke klassetrin og i hvilke fag, testene skal gennemføres. Klassetrin Fag 2.kl. 3. kl. 4. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. Dansk, læsning x x x x Matematik x x x Engelsk x x Fysik/kemi x Sammenfatning: De nationale test i forhold til målene i læsning og matematik: De kommunale resultater dækker over store forskelle skolerne imellem. I forhold til målet om at andelen, der scorer højest, stiger år for år, og andelen, der scorer lavest, falder år for år i læsning og matematik, kan nedenstående konstateres, når det ses over de seneste tre år: I læsning på 2. klassetrin er andelen af de bedste og de svageste læsere stabilt I læsning på 4. klassetrin er andelen af de bedste læsere faldet og andelen af de svageste læsere er stabilt I læsning på 6. klassetrin er andelen af de bedste læsere svingende og andelen af de svageste læsere er stabilt I læsning på 8. klassetrin er andelen af de bedste læsere faldet og andelen af de svageste læsere er steget I matematik på 3. klassetrin er andelen af de dygtigste elever stabilt og andelen af de svageste elever er faldet I matematik på 6. klassetrin er andelen af de dygtigste elever nogenlunde stabilt og andelen af de svageste elever er faldet 13

15 7. Elevfravær Elevernes fremmøde har i flere år været et politisk fokusområde og skolerne skal fortsat arbejde med at fremme elevernes fremmøde. Sammenfatning: Det ses af opgørelsen, at det samlede kommunale gennemsnit for elevernes fravær er lidt højere end landsgennemsnittet. Over de sidste tre skoleår har det været henholdsvis 0,9 % i 2015/2016 og 0,9 % i 2016/2017 og 0,4 i 2017/2018 over landsgennemsnittet. Sammenholdt med skolernes faglige resultater, kan det konkluderes, at der fortsat er behov for at samarbejde med elever og forældrene om elevernes fremmøde. Den enkelte skoles tal dækker over store forskelle på de forskellige årgange. Der er således oftest et markant større fravær i udskolingen end i indskolingen. Tallene vedrørende lovligt og ulovligt fravær kan ikke entydigt sammenlignes på tværs af skolerne, da bekendtgørelsen på området ikke er entydig. Tolkningen og registreringen af, hvad der er lovligt eller ulovligt fravær, kan derfor variere fra skole til skole målsnetværket vedrørende trivsel har arbejdet med at ensrette skolernes tolkning og registrering. Ved Center for Dagtilbud og Skoles feedbacksamtaler med skolerne, gennemgås elevfraværet årgangsvis. Center for Dagtilbud og Skole vægter i drøftelsen med skolerne vigtigheden af elevernes samlede fremmøde. NB! Tal vedr. afd. Sjølund indgår ikke for skoleåret 2017/2018, da skolen afprøvede et andet system til registrering af fraværet. Gennemsnitligt elevfravær over 3 skoleår 14

16 Gennemsnitligt elevfravær, pr. skole 2017/2018 Gennemsnitligt elevfravær, pr. skole 2016/

17 Gennemsnitligt elevfravær, pr. skole 2015/2016 Afd. Sandved indgår i tal for afd. Fuglebjerg og afd. Holme-Olstrup indgår i talt for afd. Toksværd 8. Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse Med målet om, at 95 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, er der med bekendtgørelsen sat langt større fokus på at følge eleverne efter folkeskolen end tidligere. Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial uddannelse, erhvervsfaglige uddannelser eller STU. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. Der gøres opmærksom på, at nogle data kan forekomme gamle, med de er de nyeste tal der er tilgængelige i LIS. Sammenfatning: Det kan ses af graferne, at ca. halvdelen af 9. klasseeleverne går direkte i gang med en ungdomsuddannelse, dette er noget mere end på landsplan. Ser man på, hvordan uddannelsesstatus er for 9. og 10. klasse 9 måneder efter grundskolen, ligger Næstved Kommune på landsgennemsnittet, som i 2015 var 95,2 %. Og ser man på status efter 15 måneder ligger Næstved Kommune under landsgennemsnittet, som i 2016 var 89,2 %. Det betyder, at det gode samarbejde Næstved Kommune har med ungdomsuddannelserne skal have endnu mere fokus på, hvordan man i fællesskab dels kan forberede eleverne til en ungdomsuddannelse, sikre at eleverne vælger den uddannelse, der er rigtig for dem og dels, hvordan de kan fastholdes i uddannelsen. 16

18 I skolevæsenets 2020 plan er der i mål 5 sat tydelige mål for arbejdet med at indfri målsætningen om at 95 % af de unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Næstved Kommune har ligeledes vedtaget en Ungestrategi for indsatsen. Andel af elever der 3 måneder efter 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Andel elever der 3 måneder efter 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse, pr. ungdomsuddannelse År Ungdomsuddannelse Næstved Hele landet 2015 Gymnasiale uddannelser 37,9% 36,10% 2015 Erhvervsfaglige uddannelser 8,1% 6,50% 2016 Gymnasiale uddannelser 41,8% 38,90% 2016 Erhvervsfaglige uddannelser 8,6% 6,70% 2017 Gymnasiale uddannelser 41,2% 38,60% 2017 Erhvervsfaglige uddannelser 7,5% 6,60% 17

19 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse, pr. skole Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter grundskolens 9. og 10. klasse Data for: Folkeskoler, Kommunale ungdomsskoler, Specialskoler for børn, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder 18

20 Andel af elever der 15 måneder efter 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andel af 9. klasse årgang der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse, stammer fra Undervisningsministeriet profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning under visse antagelser og derfor behæftet med usikkerhed. Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) og Kombineret Ungdoms Uddannelse (KUU) 19

21 9. Obligatorisk trivselsmåling Det fremgår af folkeskolereformen, at elevernes trivsel skal øges. Derfor er der indført en national trivselsmåling. Trivselsmålingen er obligatorisk for alle klasser fra børnehaveklasse til og med niende klasse inklusive specialklasser. Fra skoleåret 2015/2016 er det blevet obligatorisk at gennemføre en trivselsmåling. Formål Indikatorerne giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at elevernes trivsel skal styrkes. For skolerne kan resultaterne af trivselsmålingen danne grundlag for et systematisk arbejde med elevernes trivsel og undervisningsmiljø på skolen som helhed og i den enkelte klasse. For forvaltningen bliver trivselsmålingen en del af afrapportering på, hvordan det står til med elevernes trivsel på kommunens folkeskoler. Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.). Elever i indskolingen (0.-3. kl.) får 20 mere enkle spørgsmål. Data indsamles én gang om året via en national spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i folkeskolen. Indikatorer beregnes kun for elever i klasse. Social trivsel bygger på spørgsmål, som omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Faglig trivsel består af spørgsmål, som omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Støtte og inspiration i undervisningen består af spørgsmål, som omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. Ro og orden indeholder spørgsmål, som omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Indikatorerne på kommune- og skoleniveau er obligatoriske i kvalitetsrapporten. Sammenfatning: Resultatet viser, at skolerne i Næstved ligger på landsgennemsnittet, og at der stort set ikke er variation skolerne i mellem. Internt på den enkelte skoler er der naturligvis forskel klasserne imellem. Den enkelte skole kan trække egne resultater på klasseniveau og ud fra det arbejde med at højne elevernes trivsel. Data fra trivselsmålingen må dog ikke anvendes af ansatte på skolen som grundlag for administrative eller pædagogiske foranstaltninger overfor den enkelte elev. Kommunalt trivselsgennemsnit - alle indikatorer 2017/

22 Kommunalt trivselsgennemsnit - alle indikatorer i 3 skoleår Indikator Skoleår 2015/2016 Skoleår 2016/2017 Skoleår 2017/2018 Næstved Landsgennemsnit Næstved Landsgennemsnit Næstved Landsgennemsnit Social trivsel 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1 4,1 Faglig trivsel 3,7 3,8 3,7 3,7 3,7 3,7 Støtte og inspiration i undervisningen 3,3 3,3 3,2 3,3 3,2 3,2 Ro og orden 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 3,8 Social trivsel 2017/

23 Faglig trivsel 2017/2018 Støtte og inspiration i undervisningen 2017/

24 Ro og orden 2017/ Inklusion Inklusionsgraden beregnes som antal elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede elevtal. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Inklusionsgraden beregnes alene på baggrund af elever i kommunale skoler og opgøres i forhold til elevernes bopælskommune. Oplysninger om elevtal og elevernes modtagelse af specialundervisning stammer fra to forskellige registre hos Danmarks Statistik. Det betyder, at der kan være forskel i elevtallet i de forskellige rapporter, hvor der indgår elevtal. (Oplysning fra LIS) Sammenfatning: Tallene viser, at inklusionen er lidt faldende i Næstved Kommunes skoler. Det ses af grafen og tabellen, at Næstved i skoleåret 2017/2018 samlet set ligger 3 % under landsgennemsnittet. Inklusion er et fokusområde, som skolerne til stadighed arbejder med. Det er i 2020 planen målet at 94,5 % skal være inkluderede i Det kommunale delmål pr. 1. september 2018 var 93 %. Inklusionen i september 2018 var på 92,9 % altså meget tæt på delmålet. 23

25 Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning (bopælskommune) Data for: Folkeskoler, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning Skoleår Andel i Næstved Andel hele landet 2015/ ,8% 2016/ ,1% 2017/ ,0% Data for: Folkeskoler, Dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder 95,2% 95,1% 95,0% 11. Klager til Klagenævnet for Specialundervisning De sidste to skoleår har der været 13 klager til Klagenævnet for specialundervisning. Klagerne har vedrørt fem af skolerne. Ni klager har handlet om, at forældre og skole har været uenig i skolens visitation af specialtilbud til eleven. Tre klager har handlet om placering af en elev på en anden af skolens afdelinger. En klage har handlet om hjemtagelse fra specialtilbud til almenundervisning. Næstved Kommune (skolerne) har fået medhold i seks af klagerne, fem klager hjemvist til genbehandling og en klage er endnu ikke afgjort. 12. Kompetencedækning Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Det nationale mål er at opnå fuld kompetencedækning i 2020, svarende til at 95 % af undervisningstimerne skal varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et 24

26 længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Sammenfatning: Det fremgår af grafer og tabeller, at Næstved Kommune ligger over landsgennemsnittet, og at der er en stor fremgang i kompetencedækningen. Det er meget positivt, at den store indsats for kompetenceudvikling har virkning på skolerne. Tallene viser også, at der er stor forskel fagene imellem, hvilket til dels skyldes, at det har været almindeligt i folkeskolen at forsøge at have så få lærere som muligt til at læse fagene i den enkelte klasse specielt i indskolingen. Det har betydet, at det har været - og stadig er almindeligt, at fx dansklæreren også underviser i kristendom, selvom læreren ikke har undervisningsfag i kristendom. Begrundelsen er, dels at der kun er en ugentlig lektion i kristendom, så det giver mening at kæde kristendomsundervisningen sammen med fx dansk eller historie og dels, at hvis en faglærer skulle undervise i kristendom, ville læreren skulle læses 1 ugentlig lektion i mange forskellige klasser. Endvidere er der også tale om, at nogle fag bestrides af den samme lærer, så det er en udfordring at få fordelingen af opgaverne på skolen til at gå op. Der forestår således dels en opgave med at fordele opgaverne på skolerne ud fra faglige kompetencer, og dels med at efteruddanne lærerne til de undervisningsfag, hvor skolerne reelt mangler kompetencerne. Center for Dagtilbud og Skole har endvidere bedt skolerne om at opdatere registreringen af lærernes kompetencer i administrationssystemerne, når de har været på efteruddannelse, da det er herfra data til statistik hentes. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning 25

27 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin 2017/18 26

28 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag i 2017/18 27

29 Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole 2017/18 28

30 Der gøres opmærksom på, at nedenstående vurderinger af skolerne ligesom resten af kvalitetsrapporten vedrører skoleåret 2017/ Vurdering af de enkelte skoler Center for Dagtilbud og Skole gennemfører i efteråret feedbacksamtaler med skolerne. Formålet med samtalen er at drøfte skolens resultater med udgangspunkt i data for indsatser for at nå 2020-målene. Samtalen skal give CDS indsigt i skolens opfølgning på sidste års helårs- og halvårsvurdering af skolen. Ledelsens viden om resultater af nødvendige opfølgninger og vurdering af resultaterne set i forhold til fremadrettede strategier for skolen og de enkelte afdelinger vil ligeledes være et væsentligt omdrejningspunkt. I samtalen deltager skoleleder, pædagogisk leder, leder med ansvar for 20.2, daglige ledere og SFO-leder. Fra CDS deltager centerchef og pædagogisk teamleder samt eventuelt CDSkonsulenter i forhold til relevante punkter på dagsordenen. Nyeste data til samtalen vil blive sendt til skolelederen senest 14 dage før. Dagsorden 1. Resultater i forhold til 2020-målene pr. afdeling Faglighed A. Sprogvurderinger af alle elever fra september i børnehaveklasser og opfølgning på revurderinger i marts af elever pr. klasse i særlig indsats også over 3 år. 1. Hvilke virkninger ser I af forbedret brobygningsarbejde? 2. Antal skoleudsatte og omgængere ift. antal skolestartere? Er tallene faldende? 3. Hvilke tidlige indsatser bør igangsættes ift. inkluderende indsatser sammen med dagtilbud? B. Kommunale læsetest i 1. og 3. klasse - over 3 år. 1. Hver klasses progression? 2. Samme klassetrins progression fra 1. til 3. klasse? 3. Løftes både top og bund? 4. Hvordan følger daglig leder hver klasses progression? 5. Indgås nødvendige skriftlige opfølgningsaftaler m. vejleder, team, lærer om samarbejde om forventet progression på specifikke indsatser? Tovholder og ledelsesopfølgning hvornår? Beskriv en god historie/et godt eksempel. 6. Fremgang i at anvende af testresultater formativt? C. Nationale test pr. afdeling - dansk over 3 år matematik over 4 år - Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test - Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. - Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test i læsning og matematik skal reduceres år for år 1. Hvilke nødvendige skriftlige opfølgningsaftaler m. vejleder, team, lærer om samarbejde om forventet progression er indgået? Herunder formativ anvendelse af testresultater? Tovholdere og ledelsesopfølgning hvornår? Beskriv en god historie/et godt eksempel. 29

31 2. Systematik og synergi i anvendelse af skolens vejledere og ressourceteam? Er kompetencerne til stede? Udnyttes potentialet? Samles ressourcerne? Hvordan understøttes skolens del af de 34 nye vejledere på vej? 3. Hvor langt er I i anvendelse af PLF-dagsordener, hvor teamenes didaktiske drøftelser har fokus på viden om elevers læring og progression? D. Afgangsprøver: Samlet karaktergennemsnit i bundne prøvefag over 3 år pr. afd. FP pr. bundne fag pr. afd. socioøkonomisk korrigeret E. 8. kl. standpunktskarakterer og 9. kl. nov FP-gennemsnit pr. afd. fra de sidste 2 år. Det undersøges pr skole, om der gives 2 eller 3 gange standpunkt i 8. kl. - FP skal ligge bedre end forventet, dvs. bedre end i De socioøkonomisk korrigerede afgangsprøveresultater fra 2017 skal vise bedre undervisningseffekt end i Hvordan arbejder skolen med fagligt løft på den korte bane særligt for 9. klassetrin? F. Kompetencedækning - Andel af undervisningen der varetages af lærere med undervisningsfag/tilsvarende kompetencer G. Kompetencedækning pr. fag pr. afd. i procent - og pr. klassetrin pr. afd. 1. Kompetenceudnyttelse og rekruttering? 2. Hvordan følger og vurderer ledelsen medarbejderes progression i undervisning og på møder? 3. I hvilken systematik anvendes distribueret ledelse via vejledere og læringsagenter til at følge professionsfaglig progression? Beskriv en god historie/et godt eksempel fx en dagsorden til en databaseret klassekonference med fokus på viden om eleverens progression. SFO - Skolen fremlægger et eksempel på viden om: 1. At understøttende undervisning støtter elevernes faglige progression og trivsel 2. At arbejdet i den rene SFO-tid understøtter 2020-mål og Mål og Indholdsbeskrivelser 2. Økonomi Dette drøftes kun, hvis forbrugsprocenten giver anledning til det 3. Trivsel Elevernes fremmøde i procent pr. afd. over 3 år sammenlignet m. kommune og DK - Antal fraværsdage pr. måned over 3 år - Fraværstype i procent over 3 år 1. Hvordan er særlig indsats for elevernes fremmøde igangsat strategier? 2. Hvem er tovholder/tovholdere? 3. Foreløbige resultater? Elevtrivsel pr afd. på de 4 indikatorer over 3 år sammenlignet m. kommune og DK 30

32 Personalets sygefravær samlet pr. måned over 3 år og særskilt pr. afd. - og for lærere og pædagoger aug./sep./okt. over 3 år 1. Hvordan sikrer skolen, at lederrepræsentanten i Mål 3 har viden m og tager ansvar for progressionen på alle matrikler? 4. Inklusion Skolens bidrag til at andelen af inkluderede elever ligger over 94,5 i Næstved 1. Hvordan sikrer skolen holdbare visitationer? Hvor mange er visiteret fra almen til special over året og omvendt? 2. Hvor langt er I med handleplan for inklusion? 3. Indgås nødvendige skriftlige opfølgningsaftaler m. team, lærere, læringsagenter, vejledere om samarbejde om styrkede inkluderende læringsmiljøer? Tovholder og ledelsesopfølgning hvornår? Beskriv en god historie/et godt eksempel 5. Overgang til ungdomsuddannelserne Overgang til ungdomsuddannelser 15 måneder efter endt folkeskole over 3 år Uddannelsesparathedsvurderingerne i 8. kl. fra december de sidste 3 år Uddannelsesparathedsvurdering i 9. kl. fra UU Andelen af elever, der har fået mindst 02 i gennemsnit i henholdsvis dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøve i 2014, 2015 og 2016 efter 9. kl. og 10. kl. 6. Resultater af øvrige opfølgningspunkter fra CDS vurdering af skolen fra nov./dec og maj 2017 og giv et eksempel på en dagsorden fra et ledelsesteammøde om databaseret læringsledelse 7. Opsummering af aftaler 31

33 D Feedbacksamtale med Ellebækskolen Faglighed: Skolestart: Skolen oplever et stort antal umodne skolestartere med et dårligt sprog. Som udgangspunkt tages dagtilbuddets bedømmelse om skoleparathed til efterretning. Privatskolerne modtager en stor procentdel af distriktets børn. Næste skoleår vil Ellebækskolen have 3 klasser af en god størrelse. Det vil give gode betingelser for en god historie. Dagtilbuddene oplever et lavt fremmøde i dagtilbuddet. Den kultur overføres til skolen. Derudover mister børnene meget læring i 0 6 års perioden. Skolen er dialog med området om udfordringen. For at skabe et bedre grundlag for det samlede skoleforløb, ser skolen på muligheden for at skabe ro om klasserne, så der undgås klassesammenlægninger pga. elevfraflytning. Brobygningssamarbejdet er under udvikling. Der opleves et godt samarbejde. Skolen deltager ikke i forældremøder i dagtilbuddene, men det er overvejes, hvornår det er klogt at deltage, så forældrenes valg af skole hviler på viden om skolen frem for historier. Revurdering: Skolen løfter generelt eleverne til generel indsats efter revurdering. Der er 3 elever, som der bør være fokus på. Skolen har en intensiv indsats over for sproget. Ordlæseprøve: Skolen har udarbejdet et årshjulet, som kræver testning både efterår og forår. Forårstesten viser gode resultater på 1. årgang. 3. årgang har også gode resultater om foråret. Der er lærere med stor ekspertise i læseindlæring i indskolingen, som giver læring videre til kollegerne. Arbejdet med dansk som 2. sprog løfter det samlede sproglige niveau. SFO en arbejder med sproget som fokusområde. Nationale test: Det er svært at tolke tallene pga. klassesammenlægninger og elevflytninger. Gamle Kildemark har haft historisk flotte resultater, men det kan ikke aflæses i de nuværende tal. Der er basis for at gå i dybden med resultaterne fra testene. Målet er, at alle elever har progression i deres læseresultater. I matematik er der gode resultater fra 3. til 6. årgang. Til gengæld er de naturfaglige resultater i udskolingen dybt bekymrende. Der en ansat nye naturfagslærere, som arbejder godt sammen om at højne naturfagene i udskolingen. Nationale læsetest: Bunden er for stor. Der bør arbejdes på at generelt løft. Brugen af test: Skolen er i gang med formativ brug af test, men er ikke i mål endnu. Der arbejdes fortsat på, bruge testene formativt. Vejlederne understøtter det formative arbejde, men også her kan der udvikles. Ledelses tæt på: Hele ledelsen har været observatør af undervisningen. Der har været fokus på de gode historier omkring synlig læring Det er et mål, at observationerne følges op af en feedback. Derudover deltager ledelsen i storteammøderne. Indholdet i teammøderne er opkvalificeret i år. Det er målet, at ledelsen også deltager i fagteammøder. Møder: Fællesmøderne er lærende møder, der skal understøtte skolens udvikling. Vejledere: De nye vejledere har vejledning på opgaveoversigten, som en del af uddannelsen. Når skolen har fået uddannet de nye vejledere er skolen godt rustet, på nær på IT-området. Der er en stor opgave omkring DSA, specielt på afd. Kalbyris, hvor der ikke er tradition for at arbejde med DSA. Skolen har lavet aftale med CDS om et samarbejde om sproget i fagene på mellemtrinnet. Termins og afgangskarakterer: Afgangsresultaterne sidste sommer var gode. På nuværende 9. årgang er der en del elever med højt fravær og dårlig tilgang til undervisningen. Dem har skolen lavet en plan for. Bl.a. med prøveløft. Der skal være opmærksomhed på, at 32

34 der er lærere, som bruger karaktererne som pædagogisk redskab. Karakterbedømmelsen tilføjes en bedømmelse af arbejdsindsatsen fremover. De skriftlige karakterer ligger under de mundtlige karakterers niveau. Det skal være opmærksomhed på, hvordan der arbejdes med den skriftlige fremstilling i løbet af skoleåret. Eleverne i specialklasserne har haft gode prøveresultater, hvilket skyldes en intensiv indsats op til prøverne. Inklusion: Skolens inklusionsprocent er 91,68. Det forventes, at procentdelen vil stige grundet ansættelsen af inklusionspædagoger, som arbejder med elevernes personlige kompetencer. Der er udarbejdet en inklusionshandleplan, som er meget praksisorienteret. Planen dækker bredt hele elevgruppen. Autismespektret er et område, hvor skolen ønsker at have særligt uddannede resursepersoner, som kan understøtte hele personalets tilgang til børn med autistiske træk. Modtagerklasser: Skolen har 3 klasser i kommende skoleår. Der er elevgrundlag til 3 klasser, og også luft til nye elever. Skolen har kompetente lærere til opgaven. Kompetencedækning: Skolen skal gennemgå lærernes kompetencer i TRIO, da der er fag, som står til lav kompetencedækning, men hvor ledelsen ved, at alle lærerne har undervisningskompetencen. Trivsel. Ellebækskolen har ansat en AKT-pædagog, som sammen med daglig leder er ved at få hold på udskolingen. Der gribes ind med konsekvens over for elever med meget fravær og dårlig tilgang til skolen. Fremmødet er allerede steget med 1% i dette skoleår. Succesen har bevirket, at der også bliver ansat en AKT-pædagog til mellemtrin og indskoling. Samarbejdet med lærerne og pædagogen er godt. Lærerne oplever, at de har fået ro til undervisningen. Det skal overvejes om AKT-pædagogen kan medvirke til brobygning til ungdomsuddannelsen. Trivselsmålingen viser en mindre faglig trivsel på afd. Kalbyris, hvilket er typisk for en udskolingsafdeling. Det er et mål, at eleverne oplever bedre faglig trivsel. Den sociale trivsel er under gennemsnit på begge afdelinger. Det forventes, at der er kommet mere ro og tryghed til næste trivselsmåling. Hvis der er tvivl om, hvorvidt eleverne forstår spørgsmålene kan det være en fordel, at arbejde med forforståelse af ord og begreber, der indgår i målingen. Elevfremmødet er over landsgennemsnittet, hvilket er rigtigt fint. Personalefraværet er for højt på begge afdelinger og i begge personalegrupper. Dette forventes at falde, da der er langtidssyge på vej tilbage. Ledelsen er ved at analysere fraværet, for at få fokus på evt. drypvis fravær. UPV: Antallet af ikke uddannelsesparate elever er højt. Årsagen ligger dels i det faglige niveau og dels i manglende personlige kompetencer. Skolen vil analysere UPV erne, for at vurdere om der kan arbejdes anderledes med uddannelsesparathedsvurderingerne. Aftaler. Ellebækskolen vil det næste år have fokus på følgende temaer: Læseindsats. Progression i læseresultaterne for alle elever. Naturfaglig. Løfte det naturfaglige niveau i udskolingen. Videreudvikling af fælles kultur via pædagogisk grundlag og værdidebat. Få de gode historier ud til forældrene og de bedste ud til hele kommunen. Feedbacken viser en skole, hvor grundlaget for en fortsat udvikling er lavet. Ledelsesteamet er på plads, og der er en bred faglighed, engagement og ansvarlighed i teamet. Ledelsen har 33

35 lavet gode strategier for flere områder, og andre er under udvikling. Tilgangen er et skridt af gangen og udvikling ud fra de gode erfaringer. Vi ser frem til at følge og understøtte skolens udvikling. Med venlig hilsen Lars Nedergaard og Aase Nielsen 34

36 Feedbacksamtale med Fladså - d Brobygning/skolestart: Skolen samarbejder med 2 områder. Korskilde samarbejder med Område Øst. Her er skole og området kommet langt i et struktureret samarbejde, som har rødder i Ny Nordisk Skole. I Mogenstrup er samarbejdet med Område Syd startet fra nul, men man er kommet godt i gang. Korskildes brobygning er forbillede for samarbejdet i Mogenstrup. Mogenstrup er udfordret af mangel på lokaler til førskole, hvilket begrænser mulighederne for arbejdet i førskolen. Fladså har generelt ingen omgængere i børnehaveklassen og antallet af børn med udsat skolegang er gennemsnitligt. På Korskilde udsætter man sjældent og forventer, at der er lavet en PPV på barnet. Begge afdelinger løfter børn, der skal revurderes til generel indsats sprogligt. Faglighed: Test: Skolen har udarbejdet en testplan. Der tages kun læsetest i foråret. Der opfordres til, at skolen tager test både efterår og forår. Der skal være fokus på progression både for elev og klasse. Læseresultaterne er svingende, men der er gode historier og gode læsevejledere begge steder, så der er god basis for at løfte de klasser, som ligger under niveau. Efter hver læsetest kommer læreren til vejledning hos læsevejlederen, hvor testresultaterne bliver brugt formativt. I år indføres en skriftlig aftale efter klassekonferencen, hvor der sættes må for den faglige progression for eleven/klassen. Nationale test: Der tages både frivillig og obligatorisk test, så eleverne er bekendte med testens form. Det formodes, at der er en fejl i materialet, hvor en klasse er gået fra 14 til -10 på 3 år i læsning. Der er indsats i klassen pt. Usikkerhed omkring de nationale test gør, at CDS indkalder alle skoler til et møde omkring udfordringen. Der er stor udvikling i matematik på flere årgange. Terminsprøver/afgangsprøver: Der afholdes terminsprøver på både 8. og 9. årgang, men skolen oplever store udfordringer med de elektroniske prøver. Andreas arbejder sammen med Thorbjørn og IT-afdelingen om problemet. Skolen forventer et godt resultat til sommerens afgangsprøver næsten svarende til de meget fine resultater sidste år. Resultaterne i udskolingens prøver i eng, bio, F/K og Geo. er pæne. Lærerne i udskolingen formår på bedste vis, at få et godt fagligt niveau efter klassesammenlægningen af elever fra de 2 afdelinger. Resultaterne fra terminsprøverne i 8 kl. contra resultaterne i afgangsprøven på 9. årgang, giver grundlag for den antagelse, at der i karakteren indgår bedømmelse af arbejdsindsatsen. Der opfordres til, at lave en bedømmelse af arbejdsindsatsen. Overordnet er testresultaterne blandede. Der er rigtig gode historier specielt på Korskilde men der er også dårlige resultater i nogle klasser. Der skal læres af de lærere, som laver utrolig god progression over en årrække. Der bør sikres progression i test på alle årgange. Særlige forløb: Der gives boost til enkelte elevers faglige niveau på 9. årgang. Derudover arbejder pædagogerne med at styrke de personlige kompetencer, hvis det opleves, at der er behov for det. Det skal overvejes om alle elever skal have læseferie, eller om der skal laves yderligere boost af enkelte elever. Ledelse tæt på og feedback: Der er beskrevet formål med ledelsens observation af undervisningen og det pædagogisk indhold i SFO. Det er materialet fra læringsløftet, som er grundlaget for feedback og observation. På den måde opleves en rød tråd mellem læringsløftet og skolens praksis. Læringsmøderne er bl.a. løftestang for teamsamarbejdet. Læringsmøderne 35