Side 4. Indhold. Side SID/FOA mæglingsmand. Brancheafdelingens generalforsamling. side 4

Transkript

1 Brancheafdelingens fagblad nr. 8 November år gang Brancheafdelingens generalforsamling Side 4 side 4 Indhold Side SID/FOA mæglingsmand LEDER s. 3 FOKUS PÅ VOLD s. 8 FUMLEBY s. 26 HJERNEVRIDEREN s. 30

2 Sporvejsfunktionærernes Bran che af de ling Chr. X's Vej 56 58, 8260 Viby J, tlf Træffetid: Stationerne, mandag kl , torsdag Chr. X's Vej, mandag/torsdag kl Brancheafdelingens hjemmeside: Bestyrelse / tillidsmænd Formand (konstitueret) Johnny C. Fischer Tlf Næstformand (konstitueret) Bente Mikkelsen Tlf P. kontrollører/ billetkontrollører Ole Bonde Petersen Tlf Tillidsmands suppl. Syd Nord Stationsansvarlig Bendt Bendtsen Tlf Nord Jean Philip Ricard Tlf Nord Pay Randlev (fridagshold 8) Tlf Ralf Petersen Tlf Nord Syd Stationsansvarlig Ib Rudbjerg Tlf Syd Bent-Aage Andersen Tlf Syd Niels Larsen Tlf Alex Baun Tlf NORD: Pay Randlev (fridagshold 8) Tlf Sikkerhedsrepræsentanter SYD: Josef Stemborg (fridagshold 6) Tlf P. kontrollører/billetkontrollører Tillids- og sikkerhedsrepræsentant Ole Bonde Petersen Tlf NORD: Jean Philip Ricard (fridagshold 8) Tlf SYD: Ib Rudbjerg (fridagshold 7) Tlf Her er plads til dit billede! Redaktion: sporvejsnyt@bus-aarhus.dk Niels K. Kirk Tlf NORD: Bendt Bendtsen (fridagshold 6) Tlf SYD: Bent-Age Andersen (fridagshold 3) Tlf Michael Madsen Tlf Tjelevej26@privat.dk Niels Larsen Tlf Larsen@linie26.dk AUTOMATSKIFTER: Hans Henrik Pedersen Layout og tryk: OBS: Werks Offset A/S Næste nummer udkommer Tlf medio december 2004 Oplag: DEADLINE: Søndag den 28. november 2004 kl Nr. 8 November 2004

3 Det er jeres valg! Hvis vi (FOA og Brancheafdelingen) skulle vælge den letteste løsning i grænsesagen på jeres arbejdsplads som SID eller 3F som de kalder sig nu til dags, selv har anlagt mod os, så lod vi dem få deres vilje. Udlicitering, bestiller/udfører problematikken og kommunalreform banker på, og det ville være forholdsvis enkelt, at sikre de tjenestemandsansatte buschauffører, mens 3F kun har dårlige erfaringer på samme områder med de overenskomstansatte. 3F har utallige udliciteringssager, hvor de slås med sig selv, fordi de aldrig fik aftalt overenskomster på det private område, som svarer til de offentlige overenskomster. En af de velkendte på buschaufførernes arbejdsområde var udliciteringen i Esbjerg den såkaldte Ri-bus sag. Den samlede fagbevægelse døjer i dag med de dårlige private aftaler. Aftaler som er direkte medvirkende til, at det overhovedet kan betale sig at udlicitere vores arbejdspladser. Lederen Men vi vil ikke vælge de lette løsninger. Vores udgangspunkt er jeres forventninger til os og at sikre de bedst mulige løn og arbejdsforhold for jer. Derfor har vi også formuleret flere forskellige kompromisser i grænsesagen, som de har anlagt mod os blandt andet har vi foreslået fælles overenskomster vel at mærke sådan, at 3F også fik andel i vores tjenestemandsaftale og vi derefter lod jer selv afgøre, hvor I ville være organiseret gennem urafstemning. Vi tror faktisk på den demokratiske proces, der ligger i at lade jer træffe valget og ikke kun overlade det til os som faglige organisationer. Vi har allerede erfaringer med fælles overenskomster med både SID og KAD. På trods af det, har SID afvist en fælles overenskomst for buschauffører ved Århus Sporveje, med den begrundelse, at de principielt ikke ønsker fælles overenskomster. Det er en af årsagerne til at Steen Scheuer, som var mægler i grænsestriden kaldte SID for utroværdige i hans redegørelse (se inde i bladet) i sagen. I fællesskabets navn har buschaufførerne ved Århus Sporveje indtil nu valgt, at I vil stå sammen om ordnede løn- og ansættelsesvilkår på jeres arbejdsplads uanset byrådets beslutning om stop for tjenestemandsansættelser. I har sagt til jer selv og os, at I ikke ønsker A og B medlemmer på jeres arbejdsplads. Skønt 3F og LO tilsyneladende ikke har stort til overs for hvad medlemmerne mener, så vil vi til enhver tid forsvare og respektere de ønsker som de overenskomstansatte buschauffører måtte have. Vi kan og vi vil varetage de overenskomstansattes interesser (vi mener også at kunne dokumentere at vi har gjort det) og står I sammen, så er det en større styrke end en overenskomst. Vi vil dog ikke undlade at bemærke, at det ville gøres situationen lettere, om I ikke havde kolleger, som lod sig friste af et SID tilbud om at blive tillidsrepræsentant. Hvad vedkommende er blevet lovet har vi ingen ide om. Måske var det bare fristende, at få en faglig post, uden besværlige demokratiske processer, som forudsætter kollegernes opbakning. Ingen kolleger har stemt på SID tillidsrepræsentanten. SID har anerkendt ham, alene fordi han lod sig opstille. Vi kan ikke løse denne strid alene. Vi skal nok stille op til diverse mæglingsmøder og lignende, og vi skal nok betale hvad det koster, at varetage de overenskomstansattes interesser med eller uden overenskomst. Vi skal gøre alt hvad der står i vores magt for at trække toget hele vejen men skal det lykkes, så skal buschaufførerne holde sammen uanset hvad. Sagt med andre ord buschaufførerne (I) må vælge fællesskabet via Brancheafdelingen og de valgte bestyrelsesmedlemmer/tillidsrepræsentanter eller SID tillidsrepræsentanter som vil splitte jeres arbejdsplads. Valget er jeres Sporvejsnyt udgives af: Sporvejsfunktionærenes brancheafdeling Chr. X's Vej Viby J Tlf.: Ansvarshavende: Johnny C. Fischer Redaktionen forbeholder sig ret til at for kor te ind læg, men det vil altid ske i samarbejde med den, der har skre vet ind læg get. Der er in gen censur. Læserbreve og indlæg er derfor ikke nødvendigvis ud tryk for Redaktionens eller Brancheafdelingens holdninger. Forsiden: Fra Brancheafdelingens generalforsamling, torsdag den 28. oktober Kirsten Normann Andersen Afdelingsformand FOA Århus Jan Nonboe Teknik- og Servicesektoren FOA Århus Johnny Fischer Formand Brancheafdelingen Bente Mikkelsen Næstformand Brancheafdelingen Nr. 8 November

4 Brancheafdelingens generalforsamling den 28. oktober 2004

5 Om at sikre sig beviser Af advokat (L) Karsten Isager Efter at have fungeret som ny advokat for Brancheforeningen igennem det seneste år er jeg blevet opmærksom på et problem, som er opstået i flere af de sager, som jeg har ført for medlemmerne. Problemet kom meget tydeligt frem i en sag som jeg for et stykke tid siden førte for et medlem Medlemmet var tiltalt for overtrædelse af Færdselsloven ved ikke at have overholdt sin vigepligt overfor en ligeudkørende personbil i forbindelse med at bussen skulle foretage et venstresving. Ved sammenstødet skete ingen personskader, men en del materielle skader. Sammenstødet skete i et ikke helt overskueligt lysreguleret kryds med en del trafik både biler, cyklister, og fodgængere. Som ofte i retssager fremkom sagens parter med temmelig modstridende forklaringer. Føreren af personbilen var en ældre mand, som forklarede at han havde kørt med usandsynlig lav hastighed og, at lyssignalet havde været grønt da han kørte ind i krydset. Chaufføren forklarede, at han havde kørt langsomt frem mod krydset og standset ude i krydset. Da lyssignalet skif- tede til gult begyndte han svingningen, idet han gik ud fra, at personbilen ville standse for rødt. Chaufføren forklarede, at personbilen efter hans opfattelse kørte overfor rødt. Chaufførens forklaring blev bestyrket af, at han kørte en ledbus og forhold i og efter krydset, som gjorde, at han var nødsaget til at køre meget langsomt ind i krydset. Et indkaldt vidne kunne ikke forklare noget af betydning, idet hun delvist havde stået med ryggen til krydset da sammenstødet skete. Umiddelbart inden sammenstødet havde to damer i bussen råbt Han (dvs. personbilen) kører overfor rødt. Efter sammenstødet var chaufførens første tanke om modparten eller andre var kommet til skade. Han skyndte sig derfor ud af bussen og hen til føreren af personbilen. Han fik derfor ikke de to damers navne og adresser. Inden sagen skulle for retten forsøgte vi, via annoncering i Århus Stiftstidende, at få de to damer til at melde sig som vidner. Det viste sig desværre ikke muligt at finde frem til damerne. Retssagen måtte derfor gennemføres uden de to damers forklaring, om at personbilen kørte overfor rødt. Da chaufføren, uden tvivl, skal holde tilbage for ligeudkørende biler i den pågældende situation og ingen vidner kunne bekræfte chaufførens forklaring, blev han idømt en bøde på 1.500,00 kr., samt en betinget frakendelse af førerretten med efterfølgende krav om orienterende køreprøve. Retssagen kunne muligvis have fået et andet udfald, hvis det havde været muligt at finde de to damer fra bussen og indkalde dem som vidner under retssagen. Uanset hvor fortumlet og chokeret man er efter et sammenstød skal der dog herfra lyde en opfordring til at sikre sig navne og adresser på eventuelle vidner, både indenfor og udenfor bussen, som kan bidrage til at klarlægge hvad der er sket. Naturligvis ikke mindst hvis et vidne bekræfter ens egen opfattelse af, hvad der er sket. Dette skal selvfølgelig ikke opfattes som en opfordring til selv at foretage efterforskning eller lignende, men blot som en opfordring til at gøre politiet opmærksom på eventuelle vidners eksistens. Politiet vil så selv tage kontakt til eventuelle vidner. Nr. 8 November

6 Projekt Unge for Unge Af red. Niels Larsen Fra et opslag på stationerne skrevet af Jørgen Madsen TCT: Projekt Unge for Unge er et kriminalitetsbekæmpende projekt for unge somaliere i Gellerup. Ansvarlig for projektet er Familie center Vest, som Århus Sporveje har indgået et samarbejde med, som hjælp til de unge og til Århus Spor veje, idet vi formentlig også vil kunne nyde frugterne af arbejdet. Samarbejdet trådte i kraft den 1. oktober 2004 og evalueres efter 6 måneder. Baggrunden for projektet er alarmerende tal for andelen af kriminelle unge somaliere. Ideen kommer fra Nordjyllands amt og støttes af Århus kommune med samar- bejdspartnere som diverse institutioner, politiet og Flygtninge Invandrere Styregruppen. Hovedformålet er nedbringelse af kriminaliteten blandt de unge somaliere. Bygget på kontakt fra unge til unge. Disse unge vil være at finde i busserne, som Natteravnene, hvilket betyder, at vi får mulighed for at tilkalde dem i situationer, hvor det skønnes nødvendigt. Typisk i forbindelse med uro i busserne skabt af unge somaliere. De unge fra projektgruppen vil være udstyret med ID-kort, således at de er let genkendelige. ID-kortet er udstyret med billede og vil være gyldig rejsehjemmel i busserne. Tag godt imod de unge mennesker. De er der også for chaufførernes skyld! Et projekt og et initiativ som fortjener alt mulig opbakning. Det er altid godt, når mennesker viser ansvar for udviklingen i deres lokalområde. Desværre er der, så vidt jeg ved, ikke Natteravne i Gellerup. Efter at Fædregruppen blev nedlagt / nedlagde sig selv, har disse tilsyneladende ikke taget initiativ til at oprette en gruppe Natteravne i området. Når projektet Unge for Unge har fungeret et stykke tid og har indhøstet erfaringer, vil SporvejsNyt besøge dem og efterfølgende berette om hvordan det går. Spiller 3F (SiD) ærligt spil? Er vi vidner til valgsvindel? Af Frej Bech Nielsen 3179 Jeg læser med stor undren brevet pr. den 1. november 2004 fra Chaufførernes Fagforening. I brevet står der, at de overenskomstansatte chauffører ved Århus Sporveje har valgt tillidsrepræsentant. Nemlig 3230 Peter Frentz. Jeg har ikke valgt Peter Frentz og er i øvrigt ikke vidende om, at der har været afholdt et valg af tillidsrepræsentant. 3F påstår, at de den 12. oktober 2004 har udsendt brev til samtlige overenskomstansatte chauffører angående valg af tillidsmand. Jeg har ikke modtaget noget brev. Taler 3F sandt? Har de udsendt brevet? Er vi vidner til valgsvindel? De overenskomstansatte chauffører har valgt at være medlemmer af FOA. Har altså valgt fællesskabet på arbejdspladsen. Hvorfor vil 3F ikke respektere chaufførernes mening? Hvorfor tager 3F ikke mod de udstrakte hænder fra FOA og Brancheafdelingen? Hvorfor vil man fra 3F s side ikke lave fællesoverenskomst på arbejdspladsen, således at overenskomstansatte og tjenestemandsansatte chauffører har de samme rettigheder? Er 3F til for arbejdernes skyld i denne sag? Jeg mener nej! Når vi overenskomstansatte står uden for fællesskabet, kan de tjenestemandsansatte rotte sig sammen, og så er det os, der får de dårligste arbejdsforhold. Blandt andet delevagter mm., som er i 3F s overenskomster. Så min konklusion må være, at vi ikke kan godkende valget af Peter Frentz som tillidsrepræsentant. Han repræsenterer kun sig selv og de tre medunderskrivere i brevet af den 1. november Jeg er medlem af FOA, og jeg opfordrer FOA og Brancheafdelingen til at forsvare mine interesser. Nemlig fælleskabet. Jeg opfordrer de af mine kollegaer, som er overenskomstansatte, til at bakke op om fællesskabet. 6 Nr. 8 November 2004

7 Men det er ikke særligt flatterende for udsendt fra Brancheafdelingen i juni Af Josef Stemberg 1163 tag en pause og spar på krudtet til mere tænkende og alvorlige type. Det kalder jeg at pudse, pudse glorie, som selv Vatikanet kan være misundelige på. man kun bukserne på. Her vil jeg så slutte min artikel om min person og i stedet for beskæftige os med Sådan skal det være! en opfølgning på Der kom et nyhedsbrev Af 2994 Martin Petersen og 2996 Jørgen Schakow Der kom et nyhedsbrev Af 2994 Martin Petersen og 2996 Jørgen Schakow Nyhedsbrev for Overenskomst- og Tjenestemandsansatte Buschauffører, Billetkontrollører og P. Vagter I SporvejsNyt s nr. 5 august 2004 havde vi et indlæg, hvor vi efterlyste en fyldestgørende orientering fra vores Brancheafdeling om tjenestemændenes situation ved en eventuel kommende udlicitering af ÅS. Vort indlæg kaldte vi Der kom et nyhedsbrev. I juni måneds nyhedsbrev fra Brancheafdelingen blev den kommende udliciteringssituation omtalt. Rygter om skræmmende følger for tjenestemændene blev også nævnt her, men ikke aflivet. Mange kolleger følte sig utrygge ved situationen og derfor vores indlæg. På foranledning af vores indlæg har Jan Nonboe i septembernummeret beklaget formuleringerne og manglerne i det omtalte indlæg i Nyhedsbrevet juni Desuden har han både i septembernummeret og oktobernummeret bragt nogle gode og oplysende indlæg, der sætter tingene på plads for os. Jan, du tog kritikken til efterretning gav os de svar vi skulle have og har således opfyldt det, som du skulle i denne sag. Sådan skal det være! Brancheafdelingen, den måde hvorpå en person herfra, på side 2 har skrevet et lille indlæg med overskriften Fra sædvanligvis velunderrettet kilde. Denne person fra Brancheafdelingen har beskrevet nogle sladderrygter i en form, som i den grad kan virke som skræmmekampagne for tjenestemandsansatte hos ÅS. Personen giver sig ikke til kende ved at navngive sig i forbindelse med det lille indlæg eller andre steder i Nyhedsbrevet. I det lille indlæg, Fra sædvanligvis velunderrettet kilde, står der bl.a. citat: Nu tror jeg gerne, at der Citat slut. Men hvem er jeg??? Mange af vore kolleger er næsten gået helt i chok. Kan Århus Kommune virkelig skaffe sig af med tjenestemændene, som det beskrevne rygte fortæller? Og hvad med vores fremtid? Indlægget ser nøjagtigt sådan ud citat: Fra sædvanligvis velunderrettet kilde Der har i den sidste tid cirkuleret et rygte på stationerne om, at der skulle have været afholdt et møde på rådhuset. Emnet for dette møde, skulle efter hvad disse sædvanligvis velunderrettede kilder har erfaret have været at klarlægge en strategi for Århus Sporveje udlicitering i 2008 og derunder forholde sig til problematikken med tjenestemændene. Kort fortalt, så fortæller rygtet, at strategien skulle være at afskedige alle pr. 1. januar 2005, men denne afsked skulle først træde i kraft pr. 1. januar Nu tror jeg gerne, at der på rådhuset skulle være personer der kunne have en sådan drøm og det Nr. 5 August 2004 skulle såmen heller ikke undre mig, om steder i Nyhedsbrevet til Tjenestemandsregulativet, hvor svaret på vores sikker- der har været afholdt politiske møder om emnet, men jeg har ikke fantasi til at forestille mig at der har været embedsmænd Derimod gør jeg -personen meget ud hed og rettigheder ligger. (hverken fra Århus Sporveje eller kommunen) indblandet i et sådant evt. møde. afskedigelsesmetoden, som han/hun ty- af at beskrive det bekymrende ved selve For det første, så er MED aftalens underretningspligt meget konkret. Men for det ver i sig selv anledning til uro hos tjenestedeligvis er meget forarget over. Dette gi- andet og nok det vigtigste, så skal både mændene. For kan der mon være noget tjenestemandsaftalerne og kommunens om, at Århus Kommune radikalt vil ændre personalepolitik ændres radikalt, for at et visse hindringer, som står i vejen, for derefter at kunne skaffe sig af med Sporvejenes sådant forslag kan lade sig gøre. Men det skal selvfølgelig ikke få os til tjenestemænd tænker mange. at tro, at der ikke er kræfter som arbejder Der vises således i indlægget en lille flig af de vanskeligheder kommunen imod os og Århus Sporvejes overlevelse, så den bedste sikring imod tiltag som ovenstående eller lignende, er at sikre et andet toden, citat: For det første, så er MED står overfor ved gennemførelsen af me- byrådsflertal næste gang. Citat slut. aftalens underretningspligt meget konkret. Men for det andet og nok det vigtigste, så skal både tjenestemandsaftalerne Hvis der har været rygter fremme om den skitserede måde at skaffe sig af med og kommunens personalepolitik ændres tjenestemændene, så er det naturligvis rimeligt nok at underrette os. Eller kan det sig gøre. Citat slut. D.v.s.: Måske kan det radikalt, for at et sådant forslag kan lade eventuelt tænkes, at det er Nyhedsbrevets forfatter, som har igangsat rygtet? Og det bliver også nok så skræmmen- lade sig gøre? Meddelelsen i Nyhedsbrevet for juni de nævnt, at der jo er kræfter, som arbejder imod os. Vi har altså god grund til at 2004 har givet anledning til mange bekymringer blandt vore kolleger. Og der er være utrygge. da også helt tydeligt tale om en skræmmekampagne. Men hvorfor skal vores dre de skræmmende tiltag, så skal vi sikre Endelig bliver det nævnt, at for at hin- egen Brancheafdeling/fagforening føre et andet byrådsflertal næste gang. Næste byrådsvalg er i 2005 og den afske- en skræmmekampagne imod os? Det forstår vi ikke. Og dog. digelse, som nævnes i rygtet skal ske pr. Måske er det fordi jeg -personen senere vil bevise sit værd i og med, at vi byråd, som bliver valgt i 2005, beståen- 1. januar Hvis vi således får et nyt ikke bliver afskediget efter den skitserede metode. Måske redder han/hun os i gere, så skal dette nye byråd omstøde de de af overvejende tjenestemandstilhæn- sidste øjeblik (eller vil gerne have os til at mange tjenstemandsafskedigelser? Hvor tro dette) og bliver derfor til vores allesammens helt/heltinde? forfatteren til skræmmeindlægget på, at mange tror på, at det er realistisk? Tror Der henvises besynderligt nok ingen det er realistisk? >> 7 En rigtig kollega at bakke op om noget, som i virkeligheden er en ulempe for denne. Derfor kræver det, at vi har nogle dygtige forhandlere, som også er dygtige til at fortolke og gennemskue en tekst, hvis vi vil have nogle fornuftige f g er g e ordentlige arbejdsforhold. privat sag er holdningsdannende og gør alle disse sparetiltag, som rammer chaufførerne, legale. Er vores Brancheafdeling parat til at give køb på alle eksisterende aft l der k meget som muligt og så vi på den måde kan bevare vores kommunale arbejdsplads? Pudse, pudse glorie fremmest, at vi har nogle ordentlige arbejdsforhold også i fremtiden? De tillidsvalgte skal kunne beherske sproget og d m en uundværligt evne at besidde, hvis det faglige arbejde skal fungere efter hensigten. som desværre misforstod mig Den 27. august 2004 havde jeg en fridag, hvor jeg var for doven til at lave mad, så jeg tog ud til kantinen på station Syd. Helt civilt klædt. Jeg fik min mad og satte mig ved siden af Jørgen Schakow og snakken gik. Jørgen skrev sin artikel om en tvist, som han har med Brancheafdelingen om fortolkning af paragraffer. Da kom vi ind på hans kamp, som jeg og andre kollegaer ikke forstår. Jeg sagde, alvorlige sager. Så kom snakken ind på hans og mit helbred, og kort efter sluttede vores samtale, og vi gik hvert til sit. Til min store overraskelse udkommer der en artikel om vores samtale, hvor Jørgen giver mig kasket på som sikkerhedsrepræsentant, selv om jeg var privatperson, og udstiller mig som letsindig og ikke alvorlig, men samtidig fremstiller sig selv som den dybt I Sporvejenes mandehørm hvor kollegaer snakker om politik, sport, kvinder og biler. Efter endt samtale går hvert til sit, så har jeg opdaget en anden verden, hvor man skriver artikel om hinanden. Her har Af 2996 Jørgen Schakow Nr. 7 Oktober 2004 mere fremtidsmæssige problemer. 7 Jeg er simpelthen nødt til at kommentere indlægget med overskriften Pudse, pudse glorie af Josef Stemberg 1163 i Brancheafdelingens fagblad nr. 7 oktober 2004: Det gør mig virkelig meget ked af det, når der tillægges mig nogle motiver, der ligger så langt fra min hensigt, som det der sker i indlægget Pudse, pudse glorie. Allerførst, så vil jeg gerne her slå fast, at jeg altid har betragtet og også stadig betragter Josef, som en mand, der tager tingene alvorligt. Derfor tog jeg vores samtale den 27. august som udtryk for, at Josef viste mig omsorg, da han gav mig det råd, som jeg ordret citerede i mit indlæg En rigtig kollega : Du skal ikke tage tingene så alvorligt. Den omsorg, som Josef her viste mig, er da i høj grad at tage tingene alvorligt synes jeg. Og det var da yderst rimeligt at sige tak for den måde, hvorpå du viste mig kollegial og menneskelig forståelse, Josef. Udover, at din omsorg for mig varmede, havde jeg også en stor lyst til at vise andre, at du, Josef, ikke kun tænker på de sædvanlige problemer, når du skal varetage dine opgaver, som sikkerhedsrepræsentant og menneske. Derfor mit indlæg i septemberbladet. Jeg opfatter dig, som et godt menneske, en god kollega og en god sikkerhedsrepræsentant, uanset om du har uniform på eller ej. Og jeg opfatter dig stadig, som en respekteret, hyggelig, rar og fornuftig mand. Det er bare rigtigt ærgerligt, at du misforstod mit indlæg i septemberbladet. Jeg behøver ikke at pudse nogen glorie. Jeg har sikkert slet ikke sådan en. Men det forhindrer mig altså ikke i at tage livet og de ting jeg beskæftiger mig med alvorligt. Nr. 8 November

8 Hvad sker der i busserne med hensyn til chikane og vold? Tema: Vold Af redaktionen Når vi som chauffører, kontrollører og p- des papirer/rapport, vil episoden indgå i vagter bliver udsat for eller indblandet i den officielle statistik. Hvis der undlades episoder med chikane og vold, kontakter at udfylde papirer/rapport efter en 0-tolerance vi Trafikcentralen. Foruden at bistå med episode, der er registreret i døgn- hjælp og vejledning her og nu er det trafikledernes rapporten, vil den ansvarlige på Persoskrive opgave efterfølgende at benalekontoret kontakte den ansatte og situationen i et notat i døgnrapporten. sørge for, at papirer udfyldes. Har en chauffør tvivl, om TCT vil regi- Døgnrapporten er bl.a. et registreret strere det, som chaufføren har meldt som billede af, hvad chaufførerne har meldt en 0-tolerance episode, bør chaufføren og oplyst til Trafikcentralen i løbet af et aflevere en skriftlig rapport til pl-kontoret. døgn. Har en chauffør været ude for en Skemaer til dette findes i chauffør- episode af en eller anden karakter uden stuen. I tvivlstilfælde bør chaufføren altid at kontakte Trafikcentralen, vil episoden kontakte sin sikkerheds- eller tillidsrepræsentant. ikke fremgå af døgnrapporten. For at vi kan få et dækkende billede af, Fremover vil der i SporvejsNyt hver hvad der foregår på vores arbejdsplads, måned blive bragt en oversigt, med er det derfor vigtigt at vi informerer Trafikcentralen udgangspunkt i døgnrapporten, over om alle episoder. Store som epi soder i og omkring busserne. Alle 0-? små. Det er ligeså vigtigt at episoden bliver registreret på en oplysende måde udvalgte diverse-tilfælde og uhelds- tolerance tilfælde vil blive nævnt. Samt af trafiklederne. Det tilstræbes, at der er tilfælde hvis disse har relevans mht. chikane. Vi bringer ikke, når politi f.eks. er re- grundig, ensartet og forpligtende procedure omkring registreringen af episoder kvireret til en billetkontrol eller fjernelse i busserne. af berusere, hvis der ikke har været chikane eller vold i situationen. Det er også meget vigtigt at de forskellige skemaer og formularer, som chaufførerne skal anvende ved rapportering, finge en sammenfatning af antallet af 0- Når år 2004 engang er gået vil vi brindes tilgængelige på stationerne. Dette er tolerance tilfælde i årets løb. desværre ikke altid tilfældet. Skulle der være læsere der i den følgende oversigt savner beskrivelse af en Alene 0-tolerance episoder indgår i den officielle statistik fra Århus Sporveje episode, som er meldt, så kontakt sikkerheds- eller tillidsrepræsentanterne. Dis-? ang. chikane og vold. Hvis en episode ikke er meldt til Trafikcentralen, se vil så få opklaret, hvordan det hænger men der efterfølgende alligevel udfyl- sammen.? 8 Nr. 8 November 2004

9 Tema: Vold Oktober 2004 Fra døgnrapporten Ma. 4.: 0-tolerance: Chikane. Kammerat til ung mand, der skulle have fået sit ene ben kørt over den , er meget frembusende og truende over for chf., som han kan genkende. Chf. afløses og kommer ind på TCT for en snak. Tur 56xx. Ti. 6.: Diverse: Røveri i bussen. Chf. og pass. optager jagten på røverne og får dem nedlagt. NN er med som passager og betjener radioen for at tilkalde hjælp. Politi afhenter røverne. Bussen forsinket. Chf. kører videre på turen. Tur 11xx. Fr. 8.: 0-tolerance: Chikane. En flok urolige unge mennesker med bussen fra Trige. Politiet tilkaldt privat. 2 ruder ødelagt. Politi følger bussen ind til byen. Chf. afløst. TCT en tur på Nord for en snak. Chf. ok. Tur 03xx. On. 13.: 0-tolerance: Chikane. Cykler kastes fra gangbroen ved City Vest. Politiet kører til området. Tur 15xx og 16xx. To. 14.: 0-tolerance: Chikane. En flok unge mennesker chikanerer chf. ved at stå i dørene, så disse ikke kan lukkes, og bussen køre videre. I bussen, mellem stoppesteder er de unge højtråbende og hælder øl i klippekortautomaten. TCT kører til tilstedet. De unge forlader bussen, da TCT ankommer. Chf. lettere rystet, men ellers ok. Tur 07xx. Fr. 15.: 0-tolerance: Chikane. Bazar Vest. Sten kastes på bussen. Siderude smadret. Tur 05xx. Lø. 16.: 0-tolerance: Ma. 18.: 0-tolerance: Vold. Under billetkontrol på Viby Torv bliver kontrollør sparket på det ene ben. Kontrollør ønsker ikke anmeldelse, men en registrering. Tur 25xx. Chikane. Nødåbning af bagdøre. Tur 112 ex. Ti. 19.: Diverse: Børn. To børn, ca. 10 år laver sjov, (troede de). Den ene stikker sin hånd under bussen. Chf. når at stoppe og giver børnene en ordentlig balle. Chf. noget rystet over episoden, men ønsker ikke hjælp. Tur 04xx. To. 21.: Uheld.: 0-tolerance: To. 28.: 0-tolerance: Ved Cereskrydset får bussen en personbil ind i siden. Politi må hjælpe modparten væk fra bussen. Tur 17xx. Chikane. Da 3 kontrollører til fods vil krydse Ndr. Ringgade, bliver de forsøgt kørt ned af varevogn. Kontrollører har selv meldt sagen til politiet. Vold. Efter bussens afgang fra stoppested tiltvinger mand af anden herkomst sig adgang til bussen. Overfalder chf. verbalt. Chf. sætter mand af ved vejkryds. Mand slår efter og spytter efter chf. Mand truer med, at han nok skal komme efter chf., da han ved, hvor denne bor. TCT kommer med afløser og kører forulempet chf. til politi for anmeldelse. Tur 25xx. Fr. 29.: 0-tolerance: Vold. Politi tilkaldt til Rydevænget, da 5 unge mennesker af anden herkomst ikke har identifikation. Inden politi når frem bliver de 5 voldelige. Overfalder den ene kontrollør. Hudafskrabninger på hals, hånd og det ene ben. Desuden bliver ktr. tildelt slag på skulder og ryg. Ktr. omkring skadestue / politi. Tur 03xx. Lø. 30.: 0-tolerance: Chikane. En gruppe på 5-10 unge af anden herkomst stiger på i Gellerup. På vej mod byen er de unge meget støjende i bussen. Ved Mølleparken vil de af i krydset. Da dette ikke kan lade sig gøre, begynder de unge at hive i dørkontakt, viskerarm mm. TCT kører ud til chf., der er grundigt træt af lømlerne. Chf. ellers ok og kører videre. Tur 16xx. Nr. 8 November

10 Til Dorthe Jørgensen 7706 og Erik H. Larsen 4706: Vær bedre forberedt, når I skriver til bladet! Af 2996 Jørgen Schakow Jeg kan godt lide, at Dorthe og Erik gider at skrive i SporvejsNyt. Det er der ikke mange der gør. Og jeg kan kun bifalde, at man kommer frem med sine synspunkter. Kritik er selvfølgelig OK. Men man skal nok lige holde sig for øje, at påstande ikke bare kan fyres af i blinde. Påstande kræver, at de kan dokumenteres. Det glemte Dorthe og Erik desværre. Som svar på Dorthe s og Erik s indlæg i Brancheafdelingens fagblad nr. 7 oktober 2004 side 19 Prøv at være lidt konstruktiv!, som i bladet var adresseret til undertegnede, skrev jeg først et brev til dem, som jeg den 15. oktober sendte med posten til deres privatadresse. Jeg foreslog, at vi kunne holde et lille møde. Og jeg håbede på, at vi således i fællesskab kunne finde en måde at komme videre på, så alle herefter var uskadte. De to P-vagter har desværre endnu ikke (den ) ønsket at svare på mit brev. Derfor dette indlæg. Selvfølgelig er det i orden med kritik. Og jeg skal på ingen måde påstå, at det ikke somme tider godt kan være på sin plads at give mig kritik. Jeg går ofte lige til stregen og det kan derfor også se ud som om jeg går over stregen, når andre med en anden holdning til tingene skal vurdere det jeg skriver. Alligevel mener jeg, at Dorthe og Erik kom til at skyde temmelig meget over målet med deres indlæg i oktoberbladet. Dorthe s og Erik s påstand lyder bl.a. sådan citat: Nu er vi i SporvejsNyt gennem næsten et år blevet orienteret af Jørgen Schakow om fortrædelighederne ved sidste års generalforsamling i Brancheafdelingen. Citat slut. Hvad har jeg egentlig skrevet i Sporvejs- Nyt siden sidste års generalforsamling? Hermed alle de udkomne numre i tiden fra generalforsamlingen 2003 og frem til deres indlæg: Nr. 8 november 2003 (første nummer efter generalforsamlingen i 2003): Her havde jeg ingen indlæg med. Altså intet om generalforsamlingen. Nr. 9 december 2003: Her havde jeg 1 indlæg med om færdselslov. Men intet om generalforsamlingen. Nr. 1 februar 2004: Her havde jeg 2 indlæg med. Et om færdselslov + 2 X ros. Og et med ros til Niels Larsen, fordi han var kompetent til at blive valgt som sikkerhedsrepræsentant. Men intet om generalforsamlingen. Nr. 2 marts 2004: Her havde jeg ingen indlæg med. Altså intet om generalforsamlingen. Nr. 3 april 2004: Her havde jeg ingen indlæg med. Altså intet om generalforsamlingen. Nr. 4 maj 2004: Her havde jeg ingen indlæg med. Altså intet om generalforsamlingen. Nr. 5 august 2004: Her havde jeg 3 indlæg med + 1 fælles med 2994 Martin. Et med stoppestedsproblemer. Et med tillykke med valget. Et om ikke at være konfliktsky. Og så det fælles indlæg sammen med Martin om Nyhedsbrevet fra juni. Men altså intet om generalforsamlingen. 10 Nr. 8 November 2004

11 Gør seriøs research og pålidelighed til en dyd! >> Nr. 6 september 2004: Her havde jeg 6 indlæg med. 2 indlæg om arbejdsmiljø. Et med ros til Bente Mikkelsen. Et med ros til Josef Stemberg. Et om FOA s Klageinstans. (Her optræder der nogle relationer til generalforsamlingen). Og et, som beskriver nogle fejl i et referat fra Brancheafdelingens bestyrelsesmøde den 4. august (Her indgår nogle forklaringer, som viser tilbage til generalforsamlingen). Alt i alt, så har jeg ikke orienteret særligt meget i SporvejsNyt om, hvad der faktisk er foregået af fortrædeligheder den 23. oktober Jeg har kun haft de henvisninger til generalforsamlingen, som optræder i de 2 indlæg i septemberbladet. Så det er nok en kraftig overdrivelse, når Dorthe og Erik påstår, at jeg gennem næsten et år har orienteret om fortrædelighederne ved sidste års generalforsamling i SporvejsNyt. Det er dog ganske rigtigt, at jeg har haft en del skriverier om generalforsamlingen ved korrespondance med FOA-systemets forskellige niveauer. Hele denne korrespondance findes naturligvis i kopier i Brancheafdelingen. Hvis det skulle være her igennem, at Dorthe og Erik er blevet orienteret gennem næsten et år, så må der jo være en kilde her, som har holdt dem orienteret? Hertil må jeg gøre opmærksom på, at korrespondance mellem et medlem og FOA-systemet er fortroligt. Og skulle der eventuelt være en eller anden, som gennem næsten et år har videregivet oplysninger til dem om min korrespondance, så vil dette være et klart brud på denne persons tavshedspligt. Dorthe og Erik synes, at jeg skal skifte emne skriver de. Og her mener de vel fra næsten et års generalforsamlingssnak i SporvejsNyt til mere chaufførrelevante emner? Desuden antyder de, at jeg er negativ og kun kan kritisere. Jeg har rost nogle stykker, når jeg mener de har gjort det godt. Jeg har behandlet arbejdsmiljø og færdselslov. Og jeg har sammen med Martin skrevet om Nyhedsbrevet (tryghed i ansættelsen), hvor Jan Nonboe i septemberbladet tog kritikken til efterretning og beklagede, at han havde brugt ironi i et nyhedsbrev. Han har efterfølgende ladet de relevante oplysninger fra tjenestemandsregulativet offentliggøre i september- og oktoberbladet. Han har således, på foranledning af vores indlæg, opfyldt det han skulle i denne sag. Sådan skal det være. Og dermed har vores indlæg om Nyhedsbrevet virket efter hensigten. Jeg har af og til været fremme i skoene med kritik. Ja men jeg har altid dokumentationen i orden, når jeg kommer med kritik. Hensigten med Dorthe s og Erik s indlæg i oktoberbladet kan jeg kun gætte mig til? Næste gang, Dorthe og Erik, hvor I vil sætte en eller anden på plads, så husk først at undersøge om Jeres argumenter holder vand! Nr. 8 November

12 << Angående 2996 Jørgen Schakows indlæg rettet til Dorthe og Erik Af redaktionen Til Dorthe Jørgensen 7706 og Erik H. Larsen 4706: Vær bedre forberedt, når I skriver til bladet! Af 2996 Jørgen Schakow Jeg kan godt lide, at Dorthe og Erik gider at skrive i SporvejsNyt. Det er der ikke ikke somme tider godt kan være på sin Og jeg skal på ingen måde påstå, at det mange der gør. plads at give mig kritik. Jeg går ofte lige Og jeg kan kun bifalde, at man kommer frem med sine synspunkter. som om jeg går over stregen, når andre til stregen og det kan derfor også se ud Kritik er selvfølgelig OK. Men man skal med en anden holdning til tingene skal nok lige holde sig for øje, at påstande vurdere det jeg skriver. ikke bare kan fyres af i blinde. Påstande kræver, at de kan dokumenteres. Det kom til at skyde temmelig meget over Alligevel mener jeg, at Dorthe og Erik glemte Dorthe og Erik desværre. målet med deres indlæg i oktoberbladet. Dorthe s og Erik s påstand lyder bl.a. sådan citat: Nu er vi i SporvejsNyt gen- Som svar på Dorthe s og Erik s indlæg i Brancheafdelingens fagblad nr. 7 oktober 2004 side 19 Prøv at være lidt kon- Jørgen Schakow om fortrædelighedernem næsten et år blevet orienteret af struktiv!, som i bladet var adresseret ne ved sidste års generalforsamling i til undertegnede, skrev jeg først et brev Brancheafdelingen. Citat slut. til dem, som jeg den 15. oktober sendte med posten til deres privatadresse. Jeg Hvad har jeg egentlig skrevet i Sporvejsforeslog, at vi kunne holde et lille møde. Nyt siden sidste års generalforsamling? Og jeg håbede på, at vi således i fællesskab kunne finde en måde at komme viden fra generalforsamlingen 2003 og Hermed alle de udkomne numre i tidere på, så alle herefter var uskadte. frem til deres indlæg: De to P-vagter har desværre endnu Nr. 8 november 2003 (første nummer efter generalforsamlingen i 2003): ikke (den ) ønsket at svare på mit brev. Derfor dette indlæg. Her havde jeg ingen indlæg med. Altså Selvfølgelig er det i orden med kritik. intet om generalforsamlingen. Nr. 9 december 2003: Her havde jeg 1 indlæg med om færdselslov. Men intet om generalforsamlingen. Nr. 1 februar 2004: Her havde jeg 2 indlæg med. Et om færdselslov + 2 X ros. Og et med ros til Niels Larsen, fordi han var kompetent til at blive valgt som sikkerhedsrepræsentant. Men intet om generalforsamlingen. Nr. 2 marts 2004: Her havde jeg ingen indlæg med. Altså intet om generalforsamlingen. Nr. 3 april 2004: Her havde jeg ingen indlæg med. Altså intet om generalforsamlingen. Nr. 4 maj 2004: Her havde jeg ingen indlæg med. Altså intet om generalforsamlingen. Nr. 5 august 2004: Her havde jeg 3 indlæg med + 1 fælles med 2994 Martin. Et med stoppestedsproblemer. Et med tillykke med valget. Et om ikke at være konfliktsky. Og så det fælles indlæg sammen med Martin om Nyhedsbrevet fra juni. Men altså intet om generalforsamlingen. 10 Nr. 8 November 2004 Gør seriøs research og pålidelighed til en dyd! Nr. 6 september 2004: Her havde jeg 6 en del skriverier om generalforsamlingen handlet arbejdsmiljø og færdselslov. Og indlæg med. 2 indlæg om arbejdsmiljø. ved korrespondance med FOA-systemets jeg har sammen med Martin skrevet om Et med ros til Bente Mikkelsen. Et med forskellige niveauer. Nyhedsbrevet (tryghed i ansættelsen), ros til Josef Stemberg. Et om FOA s Klageinstans. (Her optræder der nogle relatioturligvis i kopier i Brancheafdelingen. kritikken til efterretning og beklagede, Hele denne korrespondance findes na- hvor Jan Nonboe i septemberbladet tog ner til generalforsamlingen). Og et, som Hvis det skulle være her igennem, at at han havde brugt ironi i et nyhedsbrev. beskriver nogle fejl i et referat fra Brancheafdelingens bestyrelsesmøde den 4. nem næsten et år, så må der jo være en te oplysninger fra tjenestemandsregu- Dorthe og Erik er blevet orienteret gen- Han har efterfølgende ladet de relevan- august (Her indgår nogle forklaringer, som viser tilbage til generalforsam- Hertil må jeg gøre opmærksom på, at oktoberbladet. Han har således, på foran- kilde her, som har holdt dem orienteret? lativet offentliggøre i september- og lingen). korrespondance mellem et medlem og ledning af vores indlæg, opfyldt det han FOA-systemet er fortroligt. Og skulle der skulle i denne sag. Sådan skal det være. Alt i alt, så har jeg ikke orienteret særligt eventuelt være en eller anden, som gennem næsten et år har videregivet oplyshedsbrevet virket efter hensigten. Og dermed har vores indlæg om Ny- meget i SporvejsNyt om, hvad der faktisk er foregået af fortrædeligheder den 23. ninger til dem om min korrespondance, Jeg har af og til været fremme i skoene oktober så vil dette være et klart brud på denne med kritik. Ja men jeg har altid dokumentationen i orden, når jeg kommer Jeg har kun haft de henvisninger til generalforsamlingen, som optræder i de 2 med kritik. persons tavshedspligt. indlæg i septemberbladet. Så det er nok Dorthe og Erik synes, at jeg skal skifte en kraftig overdrivelse, når Dorthe og emne skriver de. Og her mener de vel Hensigten med Dorthe s og Erik s indlæg i oktoberbladet kan jeg kun gætte Erik påstår, at jeg gennem næsten et år fra næsten et års generalforsamlingssnak i SporvejsNyt til mere chaufførrele- mig til? har orienteret om fortrædelighederne ved sidste års generalforsamling i SporvejsNyt. er negativ og kun kan kritisere. sætte en eller anden på plads, så husk vante emner? Desuden antyder de, at jeg Næste gang, Dorthe og Erik, hvor I vil Jeg har rost nogle stykker, når jeg mener de har gjort det godt. Jeg har be- holder først at undersøge om Jeres argumenter Det er dog ganske rigtigt, at jeg har haft vand! Nr. 8 November 2004 >> Selvfølgelig har vi vist Dorthe og Erik Jørgen Schakows indlæg. Først sendte Jørgen Schakow indlægget til SporvejsNyt indeholdende det brev til Dorthe og Erik, som han omtaler i indlægget i dette nummer af SporvejsNyt. Og han insisterede på, at få det bragt, da Dorthe og Erik ikke havde svaret på det. Redaktionen måtte selvfølgelig afvise at bringe det først indsendte indlæg fra Jørgen Schakow. Vi vil under ingen omstændigheder bringe / offentliggøre private breve mennesker imellem. 11 Når man har sendt et brev til et andet menneske, tilhører dette brev ikke mindst modtageren. Jørgen Schakow accepterede dette og redigerede sit oprindelige indlæg om til det, der kan læses i dette nummer af SporvejsNyt. Vi vil fra redaktionens side ikke yderligere kommentere Jørgen Schakows indlæg mht. dets indhold, dets facon eller tonen i det. Dorthe og Erik har bedt redaktionen meddele, at de ikke ønsker at svare på Jørgen Schakows brev eller indlæg i SporvejsNyt. Hverken privat eller i bladet. De ønsker ikke dialog eller kontakt med Jørgen Schakow. De insisterer desuden på, at Jørgen Schakow ikke tilskriver dem på deres privatadresse. Dorthe og Erik er i øvrigt forundrede over, hvor Jørgen Schakow kender deres privatadresse fra. Fra redaktionens side kan vi kun opfor- dre Jørgen Schakow til at respektere Dorthe og Eriks ønske. Jørgen Schakow har, siden han startede ved Århus Sporveje i september 2000, haft i alt næsten 40 siders indlæg med i SporvejsNyt. Enten skrevet af ham selv eller sammen med andre. Han er aldrig blevet nægtet optagelse af indlæg i bladet. Kun denne ene gang har vi bedt ham ændre i et indlæg. Vi skal fra redaktionens side ikke lægge skjul på, at vi gennem tiden har modtaget henvendelser fra en del af bladets læsere, der har været irriterede over Jørgen Schakows facon og metode i flere af hans indlæg. Det er ikke alle, der har været enige i Jørgen Schakows påstand i det aktuelle indlæg. Den påstand, der ordret citeret lyder : Jeg har altid dokumentationen i orden, når jeg kommer med kritik. 12 Nr. 8 November 2004

13 15. september 2004 Mæglingsmandens redegørelse i to grænsekonflikter mellem FOA og SiD af professor, dr. merc. Steen Scheuer FOA SiD Nr. 8 November

14 1. Indledning Nærværende redegørelse omhandler de to mæglingsforløb, der har været etableret mellem FOA og SiD i parternes to grænsekonflikter vedrørende buschaufførerne ved Århus Sporveje og i HURområdet. Mæglingen har fundet sted på grundlag af LO s love, specielt 35, stk. 4, samt Forretningsorden for grænseudvalget vedtaget på LO s HB-møde den 21. marts Mæglingsmanden har påtaget sig opdraget på baggrund af brev fra forbundsformand Dennis Kristensen, FOA, på vegne af de to parter i Århussagen, af 18. september 2003 og af brev fra LO s formand Hans Jensen om HUR-sagen af 4. november I mæglingen har udover mæglingsmanden deltaget følgende personer, når det gælder Århus-sagen: Fra FOA: Forbundsformand Dennis Kristensen og forhandlingschef Steen Parker Sørensen (forbundet) og formand Jan Nonboe (afdelingen) Fra SiD/Transport: Forretningsfører Søren Andersen og forretningsfører Jan Villadsen (forbundet) og formand Jan Aage Hansen (afdelingen). og i HUR-sagen: Fra FOA: Forbundsformand Dennis Kristensen og forhandlingschef Steen Parker Sørensen (forbundet) samt formand Peter Kvist Jørgensen og næstformand Bent Møller Jørgensen (afdelingen) Fra SiD/Transport: Forretningsfører Søren Andersen og forretningsfører Jan Villadsen (forbundet) samt formand Per Petersen og faglig sekretær Poul Johansen (afdelingen). I Århus-sagen har der været afholdt tre møder med deltagelse fra lokalafde-lingerne, i HUR-sagen to tilsvarende møder. Herudover afholdtes to møder kun med forbundsrepræsentanterne, samt et afsluttende tilsvarende møde den 18. august. Mæglingsforløbet har samlet set strakt sig over perioden fra 7. november 2003 til 18. august Mæglingen var efter krav fra SiD helt afbrudt i perioden fra medio januar til og med maj Generelt Mæglingens formål og resultat Grænsekonflikter mellem LO-forbundene er medvirkende til at skade fagbevægelsen ganske betydeligt. Dette hænger bl.a. sammen med, at grænsekonflikter udgør en betydelig belastning for samarbejdsrelationerne mellem de berørte forbund, at grænsekonflikter hæmmer det faglige arbejde i forhold til arbejdsgiverne, fordi parterne bruger mere energi på at bekæmpe hinanden end på at forbedre forholdene i forhold til virksomhederne og arbejdsgiverne, at grænsekonflikter stiller forbund og afdelinger i et særdeles uheldigt skær i forhold til medlemmerne, som har vanskeligt ved at forstå, at man bruger tid og energi på at slås om medlemmerne i stedet for at slås for medlemmerne, samt at grænsekonflikter i offentligheden og i pressen stiller fagbevægelsen i almindelighed og de involverede parter i særdeleshed i et særdeles dårligt lys og medvirker til kraftigt at forringe fagbevægelsens offentlige image. For den borgerlige presse er grænsekonflikter godt stof, fordi de gør det muligt for pressen at eksponere tilsyneladende organisationsegoistiske, irrationelle og tåbelige holdninger og handlinger fra de faglige organisationers side. Formålet med mæglingen i de to sager har været at søge at bistå parterne med selv at finde en måde at løse de foreliggende grænsekonflikter på. Eksisterende regler og praksis på området for grænsekonflikter må naturligvis indgå heri, men hensigten har ikke været at finde et juridisk korrekt udfald, men snarere med baggrund i såvel arbejdsretslige som andre overvejelser at få parterne til at se det fordelagtige, både organisationsegoistisk og set ud fra begge parters interesse, ved at finde en fælles løsning på de foreliggende problemer. Baggrunden herfor er bestemmelserne i ovennævnte Forretningsorden for grænseudvalget, hvoraf det bl.a. fremgår, at mulige mæglingsmænd kan være arbejdsmarkedsforskere og andre personer, der kan forventes at være kreative mæglere med udgangspunkt i en indgående indsigt i arbejdsmarkedets udviklingstendenser (jf. 3, stk. 2). Mæglingen har således ikke haft til formål at fastlægge skyld eller uskyld i parternes eventuelle overtrædelser af allerede eksisterende grænseaftaler, endsige at udtale en kendelse eller dom som løsning på grænsekonflikten. Mæglingsmandens mere præcise formål med mæglingen var derimod at forsøge at bevæge begge parter ud over deres nuværende forhandlingspositioner og se mere på deres bagvedliggende interesser. En mæglingsløsning er i denne teoretiske forstand den bedste løsning, den ene part kan opnå, under iagttagelse af modpartens præferencer. Et bæredygtigt mæglingsforslag måtte derfor dels være principfast (ikke præget af principløs sjakren eller opportunisme), men samtidig må det også gøre det muligt for begge parter at rejse sig fra bordet og få noget med hjem. For at opnå en forhandlingsløsning må begge parter derfor nødvendigvis inddrage en vis grad af forståelse af modpartens situation, og kun hvis dette lykkes, kan mæglingen lykkes. Et andet aspekt er parternes forståelse af deres alternativ til en mæglingsløsning: Hvis parterne eksempelvis overvurderer mulighederne for at opnå noget bedre ad anden vej, vil de være mindre motiveret for mæglingsforsøgene. Mæglingens formål er derfor at tilvejebringe parterne en realistisk opfattelse af, hvad alternativet er til en mæglingsløsning. Det kan fx være, at den ene part overvurderer egne chancer ved en rent juridisk afgørelse. Det lykkedes imidlertid ikke at få parterne væk fra deres udgangspositioner og se mere på deres interesser, og derfor lykkedes det heller ikke at finde et kompromis eller en løsning, begge parter kunne acceptere. Det er på denne baggrund, den følgende redegørelse skal læses. 14 Nr. 8 November 2004

15 3.1. Århus Sporveje Sagsredegørelse Baggrunden for sagen er kort beskrevet følgende: 1 Både historisk og aktuelt er det FOA, der har tjenestemandsaftalen for buschaufførerne ved AS, mens det er SiD, der har overenskomsten for den tilsvarende gruppe. Dette forhold har efter det oplyste været gældende siden Indtil 1991 fungerede det sådan, at man ved ansættelse i AS blev ansat på overenskomstvilkår, og efter et års ansættelse overgik man til tjenestemandsansættelse. SiD organiserede således den mindre gruppe af nyansatte, mens FOA havde en større gruppe af ansatte med mindst et års anciennitet. I 1991 besluttede Århus Byråd, at chaufførerne skulle tjenestemandsansættes (på prøve) straks ved ansættelsen. I den forbindelse overførte SiD sine ca. 150 medlemmer til FOA, som hermed nu havde aftaleretten for alle buschauffører i AS. SiD opretholdt og fornyede dog overenskomsten, som nu var tom. I 2001 tog Århus Byråd en ny beslutning, nemlig den at man ikke længere ville tjenestemandsansætte buschaufførerne i AS. Hermed dækkes nyansatte buschauffører igen af den overenskomst, som SiD er part i. Hermed skulle man være tilbage ved situationen, hvor FOA organiserer og dækker de tjenestemandsansatte, mens SiD organiserer og dækker de overenskomstansatte. Det er indlysende, at FOA s gruppe under de nuværende forhold vil være en gradvis faldende andel af buschaufførerne, og SiD s andel tilsvarende stigende. Der er i alt ca. 780 chauffører i AS, og af dem er for nærværende 123 overenskomstansatte (november 2003). Med den nuværende personaleomsætning er det skønsmæssigt anslået, at andelen af overenskomstansatte om fire til fem år vil udgøre flertallet. Man kan sammenfatte aftaledæknings- og organisationsdækningsbaggrunden på følgende måde: 1 Der henvises til bilag 3: Grænsesagen mellem FOA og SiD omkring chaufførerne ved Århus Sporveje, udarbejdet af Jan Aage Hansen for SiD, 20. november På den ene side: FOA har i mange årtier i hvert fald siden 1928 været det LO-forbund, der har organiseret og haft aftaleretten for buschaufførerne i AS. I årene indtil 1991 har SiD s tilstedeværelse kun omfattet et mindretal af den samlede chaufførgruppe. FOA s tilstedeværelse er således fagligt velbegrundet, men FOA står i begreb med på sigt at miste en gruppe, forbundet historisk har organiseret og repræsenteret. På den anden side: I dag har SiD overenskomsten og dermed aftaleretten for alle nyansatte buschauffører i AS, og da organisationsretten traditionelt i LO-sammenhæng følger aftaleretten, er det SiD, som i en ikke alt for fjern fremtid vil stå med eneretten til at organisere på dette område. Imidlertid er den konkrete organisering af de pågældende medlemmer ikke rigtigt fulgt med. FOA har traditionen for at organisere på dette område, mens SiD fra for relativt Tabel 1: Århus-sagens forhandlingspositioner og modpositioner Part SiD ønsker FOA ønsker Løsning 1.1 Alle overenskomstansatte chauffører overflyttes fra FOA til SiD. SiD har intet ønske om at overtage tjenestemændene, som FOA har aftaleretten for 1.3 Fælles overenskomst (subsidiært to parallelle overenskomster) mellem FOA og SiD på den ene side og arbejdsgiver på den anden nyligt har aftaleretten. Man kan derfor sige, at begge parter har fagligt gode argumenter for at organisere buschaufførerne i AS. Problemet, den konkrete grænsekonflikt, består i, at et antal buschauffører, som er overenskomstansatte og dermed dækket af SiD s overenskomst, har valgt at organisere sig i FOA, og ikke i SiD. SiD oplyser kun at have 32 af de i alt 123 overenskomstansatte som medlemmer. SiD mener, at resten er organiseret hos FOA, og FOA har ikke afvist at have i hvert fald en del af dem. At problemet foreligger, og at det har et ikke-ubetydeligt omfang, er der enighed mellem parterne om. Herudover fremsatte SiD klager over, at FOA-lokalafdelingen i Århus på forskellige måder har chikaneret SiD s organisationsarbejde i forhold til chaufførerne. Parternes krav over for hinanden kan herefter opstilles ganske kort på følgende måde: Kommentar fra modpart 1.2 Chaufførerne kan ikke bare overflyttes, men de kan smides ud af FOA, med tilhørende risiko for, at nogle vælger at stå uorganiserede eller gå til fx gule fagforeninger 1.4 SiD er principielt modstander af fællesoverenskomster Erfaringer med en sådan i Odense Bybusser er ikke positive. Arbejdsgiverne har afvist fælles overenskomst. Endelig vil forslaget legitimere indtrængen på områder, andre forbund aftaledækker, med belønning bagefter Nr. 8 November

16 SiD ønsker en simpel overflytning af alle de chauffører, FOA ikke aftaledækker, mens FOA ønsker en fælles overenskomst som kan gøre det muligt for FOA fagligt at repræsentere de chauffører, de organiserer i dag. Mæglingsmandens kommentarer til parternes synspunkter er følgende: Pkt. 1.1: SiD har en let forståelig interesse i at få overført de chauffører, man aftaledækker. SiD bør dog være forstående i forhold til, at der ikke er tale om en faglig gruppe, SiD har den traditionelle organisationsret til, men at overførelsen af denne gruppe til SiD s aftale er et nyt fænomen, og at den har sit udspring i forhold, der ligger uden for forbundenes magt at bestemme over: Beslutninger hos arbejdsgiverparten om at ændre ansættelsestypen for buschauffører. Man kan i denne forbindelse rejse det mere principielle spørgsmål, om sådanne ændringer hos arbejdsgiverparten automatisk bør medføre skift i aftaleforhold og organisationstilhør. Dette synes SiD at mene. Praksis på andre dele af arbejdsmarkedet, herunder praksis som SiD selv er en del af, peger imidlertid ikke i denne retning. Hvis overgang fra tjenestemands- til overenskomstansættelse skulle medføre skift fra FOA til SiD, kunne man jo tilsvarende mene, at overgang fra ansættelse som timelønnet til månedslønnet (fx på Industriens område) skulle medføre skift af forbund fra SiD eller Metal til fx HK eller Teknisk Landsforbund. Faktisk er vel mindst 10 procent af Specialarbejderforbundets medlemmer i dag ansat som funktionærer. Hermed kunne man argumentere, at SiD s ret til at overtage over tid alle buschauffører på et felt, hvor et andet LO-forbund historisk har haft organiseringen, er mindre entydig og mindre i overensstemmelse med SiD s egen praksis, end SiD tilkendegiver. Pkt. 1.2: Det er indlysende rigtigt, at FOA ikke kan tvinge sine medlemmer ind i SiD, men kun kan afvise at optage dem. Imidlertid er der næppe tvivl om, at FOA aktivt rekrutterer, også blandt nyansatte chauffører, som de ikke aktuelt aftaledækker. At enkelte FOA-medlemmer kan have modvilje imod at blive medlemmer af SiD kan vel ikke afvises, men at det skulle gælde større dele af de relevante chauffører er vel tvivlsomt. Pkt. 1.3: Fælles overenskomster eksisterer på en række andre områder, og forslaget er derfor realisabelt. Imidlertid gør den nuværende mistillid mellem de to forbunds lokalafdelinger det noget vanskeligt, især da SiD kan have vanskeligt ved at have fuld tillid til modpartens fair optræden i en situation, hvor der er frit organisationsvalg inden for aftalen. Pkt. 1.4: At SiD principielt skulle være modstander at fælles overenskomster er utroværdigt, da SiD indgår i en lang række sådanne, herunder fælles overenskomster med FOA. Hvordan det fungerer i Odense, er der forskellige meninger om, men på de fleste andre områder giver det ikke anledning til særlige problemer. Arbejdsgivernes afvisning skyldes antagelig primært SiD s afvisning, i hvert fald kan man jo lade det komme an på en prøve. Endelig er det fejlagtigt at omtale FOA s tilstedeværelse blandt de overenskomstansatte som indtrængen på fremmed område, da FOA trods alt har haft organiseringen af langt hovedparten af de århusianske buschauffører i årtier. Mæglingsmandens tolkning var herefter, at SiD s mere langsigtede interesse (i modsætning til den mere kortsigtede forhandlingsposition) måtte være at få reguleret adgang til medlemsrekruttering, uden evt. sabotage fra FOA s side. Selv om SiD i det lange løb vil få ret, så kan man risikere, at det lange løb bliver temmelig langvarigt, idet en fortsat grænsekonflikt nemt kan risikere at løbe fem til ti år endnu. Dette er ikke i SiD s interesse. Selv om forslaget om fælles overenskomst mest synes at imødekomme FOA, så indskærper det over for FOA, at der skal være fair play i organisationsspørgsmålet, og det vil derfor også på kort sigt være mere i SiD s interesse (lokalt og centralt) at kunne rekruttere i åben demokratisk samspil med LO-forbundet FOA. 3.2 Århus-sagen Forslaget til grænseaftale og dets skæbne Mæglingsmandens ovenstående overvejelser fik ham til som led i et samlet mæglingsforslag for de to områder at foreslå følgende i et forslag til græn-seaftale af 11. juni 2004: Grænseaftalen omfatter de overenskomstansatte buschauffører ved Århus Sporveje. Parterne er enige om det uholdbare i, at den nuværende, langstrakte grænsekonflikt fortsætter, til skade for det faglige arbejde blandt chaufførerne lokalt, og til skade for fagbevægelsens image generelt. Parterne er enige om, at der bør eksistere én kollektiv overenskomst for buschaufførerne i Århus Sporveje, og at løn- og ansættelsesforhold for overenskomstansatte buschauffører i Århus Sporveje bør være de samme, uanset organisationstilhør. Parterne tilslutter sig herefter følgende: 1. Der etableres en fælles overenskomst med SiD og FOA som deltagere på arbejdstagersiden i forhold til Århus Sporveje (og KL). 2. SiD erklærer, at man overfor arbejdsgiverparten ved den kommende overenskomstfornyelse foråret 2005 vil tilslutte sig, at FOA gøres til overenskomstpart i chaufføroverenskomsten i forhold til Århus Sporveje. 3. Buschaufførerne vælger ved ansættelse i Århus Sporveje, hvilket af de to forbunds lokalafdeling, de ønsker at indtræde i. 4. FOA erklærer, at nyansattes valg mellem de to lokalafdelinger skal foregå på en fair og rimelig facon, dvs. at man ikke vil udnytte sin nuværende medlemsmæssige dominans til at lægge pres. SiD tilkendegiver også i dette spørgsmål at ville handle fair og rimeligt. 5. Der etableres én fælles klub for buschauffører i Århus Sporveje, og alle bestræbelser sættes ind for at sikre begge medlemsgrupper repræsentation i klubbestyrelsen. Forslaget til grænseaftale anerkender således FOA s mangeårige ret til at være til stede på området, og forslaget skal også ses i forlængelse af, at buschaufførerne i Århus Sporveje faktisk ikke er privatansatte, idet Århus Sporveje er et offentligt selskab, og at FOA i dag faktisk organise- 16 Nr. 8 November 2004

17 rer det meget store flertal af buschaufførerne, helt legitimt. Samtidig skal FOA imidlertid klart tilkendegive, at de valg, der skal forekomme, skal ske på en fair og rimelig facon, dvs. mere fair og rimeligt, end tilfældet synes at være nu. Forslaget blev straks afvist af SiD, jf. udtalelse fra Søren Andersen og Jan Villadsen af 15. juni 2004 (bilag 5). Hovedargumenterne er (1) at SiD er principiel modstander af fælles overenskomster samt (2) at mæglingsforslaget legaliserer FOA s handlinger. Dette er allerede kommenteret ovenstående Sammenfattende vurdering af Århus-sagen Parterne lod sig i mæglingsforløbet ikke rokke meget fra deres udgangsposi-tioner i forhandlingerne, som for SiD s vedkommende var, at FOA først skulle aflevere alle overenskomstdækkede medlemmer, så kunne man tale om de andre ting. SiD havde desværre så travlt med at afvise forslaget til grænseaftale, at det ikke blev muligt at undersøge, om FOA ville acceptere det, og hvilke garantier FOA ville komme med omkring undgåelse af påstået chikane osv. Dette var meget beklageligt, da SiD hermed reelt undlod at afsøge, om forslaget eventuelt kunne gøres bedre gennem de videre forhandlinger, og da dette punkt (chikanen) syntes at optage forhandlerne fra SiD meget. Mæglingsmandens forslag ligger som man nemt kan se tættest på FOA s interesser. Opfattelsen er ikke desto mindre, at SiD centralt og især lokalt ville kunne vinde ved at indgå en aftale i stil med det ovenstående i sagen om Århus Sporveje, især hvis man sammenligner med muligheden for en langvarig fortsættelse af den nuværende konfliktsituation HUR-området Sagsredegørelse Grænsekonflikten på HUR-området er trods visse fælles træk principielt forskellig fra grænsekonflikten i Århus. Baggrunden for sagen i HUR-området er beskrevet i en fælles redegørelse med 35 bilag udarbejdet af Poul Johansen, Chaufførernes Fagforening (SiD) og Peter Kvist Jørgensen, Trafikfunktionærernes Fagforening (FOA), fremsendt januar Da der er tale om en fælles redegørelse fra de to parter, henvises der hertil. Det kan konstateres, at der tidligere eksisterede en grænseaftale mellem FOA og SiD, ifølge hvilken FOA organiserede chaufførerne i Hovedstadsområdets Distrikt I, mens SiD organiserede i områderne II-IV. Som følge af den fremadskridende privatisering har SiD siden 1990 gradvis overtaget overenskomsterne med de private udbydere. FOA har dog én tilbageværende overenskomst, nemlig en virksomhedsoverenskomst med Arriva A/S for Ryvangen. Perioden siden HT-konflikten 1984 har været præget af tilbagevendende grænsestridigheder mellem parterne. Denne grænsekonflikt har trukket dybe spor og skabt megen bitterhed på begge sider. En løsning af konflikten bør derfor stå særdeles højt på deltagernes agenda. Der er ca buschauffører inden for HUR-området, heraf arbejder de ca. 500 på Ryvangen. Problemet, den konkrete grænsekonflikt i HUR-området, består i, at et antal buschauffører, som er dækket af en af SiD s overenskomster, har valgt at organisere sig i FOA, og ikke i SiD. Ifølge SiD drejer det sig om ca. 500 chauffører. At problemet foreligger, og at det har et ikke-ubetydeligt omfang, er der enighed mellem parterne om. I denne sag foreligger et protokollat indeholdende en aftale, som de lokale parter indgik i en forhandling forestået af LO s formand Hans Jensen. 3 Aftalen går kort sagt ud på, at (1) chaufførfagforeningerne i SiD skal afklare om man vil acceptere en selvstændig HUR-overenskomst som afløser for tillægsoverenskomsten og (2) at Trafikfunktionærerne i FOA skal arbejde for en sam-menligning mellem CF og TF i forbundet SiD. Denne aftale er næsten et Columbusæg, idet den kan siges at repræsentere den endelige løsning på de grænseproblemer, som har plaget de københavn-ske buschauffører i 20 år. Set fra SiD s side løser den alle problemer, idet hele de københavnske chaufførområde hermed kommer under SiD s vinger, set fra FOA s side (forbundet) er løsningen naturligvis mindre tilfredsstillende, men man har fra forbundsside som udgangspunkt tilkendegivet, at man vil stå ved aftalen. Hvorfor er implementeringen af denne aftale ikke iværksat? Årsagen er, at Chaufførernes Fagforening (SiD) mindre end en måned efter aftalens underskrivelse, den 20. februar 2003 fremsendte et brev til Trafikfunktionærernes Fagforening (FOA), hvor man anmodede om overflytning af chauffører ansat ved Connex, Arriva og City-Trafik, der kører på SiD-overenskomst. 4 TF forsøgte at afværge med henvisning til den just indgåede aftale fra januar, 5 men SiD (forbundet) fulgte nu sagen op med et brev til FOA den 10. marts, hvor man gentager sine krav. 6 Hermed var protokollatet fra 28. januar 2003 reelt lagt død. Parterne har i mæglingen udtrykt det på denne måde: FOA har tilkendegivet, at brevene fra CF og SiD var en eklatant brud på den netop indgåede aftale, idet spørgsmålet om de såkaldt fejlorganiserede vil- 2 Redegørelse for grænsekonflikten mellem FOA og SiD på busområdet i HUR, jf. bilag 2. Redegørelsen bærer dateringen januar 2003, det skal være Protokollat på en enkelt side, underskrevet af Peter Kvist Jørgensen, Trafikfunktionærernes Fagforening og Per Petersen, Chaufførernes Fagforening. Protokollatet har bilagsnummer 32 i redegørelsen om HUR-sagen. I selve sagsfremstillingen er det dateret 28. februar 2003, men dette kan ikke være rigtigt, den rigtige dato må være omkring den 28. januar HUR-redegørelsen, bilag HUR-redegørelsen, bilag HUR-redegørelsen, bilag 35. Nr. 8 November

18 Tabel 2: HUR-sagens forhandlingspositioner og modpositioner Part SiD ønsker FOA ønsker TF og CF: Aftalen fra 28/1/03 siger Løsning 2.1. Alle chauffører, som SiD har aftale-retten for, overflyttes fra FOA til SiD. SiD har intet ønske om at optage chauffører fra Ryvangen, hvor FOA/TF har OK. Forhandlinger om sammenlægning kan føres efterfølgende FOA ønsker fælles overenskomst for hele HUR-området, efterfulgt af for-handlinger om sammenlægning TF-afdelingen fusioneres med CF, i SiD-regi. le finde sin endelige løsning gennem en fusion af de to afdelingen (CF og TF) i SiD s regi. SiD har derimod tilkendegivet, at protokollatet fra januar ikke vedrørte sagen om de såkaldt fejlorganiserede, men spørgsmålet om et samarbejde om en sammenlægning, som først kunne indledes, når alle de såkaldt fejlorganiserede var overført til SiD. Kommentar fra modpart 2.2. Chaufførerne kan ikke bare overflyttes, men de kan smides ud af FOA, med tilhørende risiko for, at nogle vælger at stå uorganiserede eller gå til fx gule fagforeninger 2.4. SiD er principielt modstander af fællesoverenskomster Erfaringer med en sådan i Odense Bybusser er ikke positive. Arbejdsgiverne har afvist fælles overenskomst. Endelig vil forslaget legitimere indtrængen på områder, andre forbund aftaledækker, med belønning bagefter 2.6. FOA vedstår denne aftale SiD betragter aftalen som brudt af modparten og dermed ikke-eksisterende. For SiD var rækkefølgen således: Først overflytning af alle, der arbejder på SiDoverenskomst til SiD, derefter forhandlinger om en mulig fusion. For FOA var den åbenlyst: Først tilrettelæggelse af samarbejdet om en fusion, og dermed bliver grænsekonfliktproblemet endeligt løst. Som i Århus er det sådan, at SiD ønsker en simpel overflytning af alle de chauffører, FOA ikke aftaledækker, mens FOA ønsker en fælles overenskomst som kan gøre det muligt for FOA fagligt at repræsentere de chauffører, de organiserer i dag. Mæglingsmandens kommentarer til parternes synspunkter er følgende: Pkt. 2.1: Som i Århus gælder det, at SiD har en let forståelig interesse i at få overført de chauffører, man aftaledækker. SiD bør dog være forstående i forhold til, at der ikke er tale om en faglig gruppe, SiD har den traditionelle organisationsret til, men at overførelsen af denne gruppe til SiD s aftale er et nyt fænomen, og at den har sit udspring i forhold, der ligger uden for forbundenes magt at bestemme over: I dette tilfælde Folketingets beslutninger om udlicitering af arbejdsgiverparten i forhold til de storkøbenhavnske buschauffører. Pkt. 2.2: Et lidt tyndt argument, jf. pkt. 1.2 ovenfor. Pkt. 2.3: Igen (jf. pkt. 1.3): Fælles overenskomster eksisterer på en række andre områder, og forslaget er derfor realisabelt. Imidlertid gør den nuværende mistillid mellem de to forbunds lokalafdelinger det noget vanskeligt, især da SiD kan have vanskeligt ved at have fuld tillid til modpartens fair optræden i en situation, hvor der er frit organisationsvalg inden for aftalen. Det er ikke realistisk at forestille sig, at man kan betinge sig fælles overenskomst med frit valg af fagforening førend fusionsforhandlingerne indledes, hvorfor denne rækkefølge ikke forekommer som et realistisk alternativ for en mæglet løsning. Pkt. 2.4: Også en tynd argumentation, jf. pkt ovenfor. Pkt. 2.5: En løsning på alle SiD s problemer, og en aftale, der giver SiD fuldstændig aftaledækning for buschauffører i hele HUR. For FOA er denne aftale ikke attraktiv, men man har hidtil tilkendegivet at ville stå ved den. Pkt. 2.6: Da SiD høster alle fordelene, er SiD s standpunkt vanskeligt at forstå. Da FOA må bære tabet ved protokollatet, er SiD s standpunkt nærmest at betragte som en gave til FOA. Mæglingsmandens tolkning var herefter, at SiD s både kort- og langsigtede interesse (i modsætning til den mere kortsigtede forhandlingsposition, at få de forkert organiserede overført) måtte være at få aftale- og organisations-retten for hele chaufførområdet i HUR. I modsat fald kan en fortsat grænse-konflikt nemt risikere at løbe længe endnu, antagelig længere end i Århus. Dette er ikke i SiD s interesse. 18 Nr. 8 November 2004

19 4.2 HUR-sagen Forslaget til grænseaftale og dets skæbne Mæglingsmandens ovenstående overvejelser fik ham til som led i et samlet mæglingsforslag for de to områder at foreslå følgende i et forslag til grænseaftale af 11. juni 2004: Denne grænseaftale omfatter de overenskomstansatte buschauffører i HUR-området. Der henvises som udgangspunkt til udateret protokollat (indgået 28. januar 2003) underskrevet af Peter Kvist Jørgensen, Trafikfunktionærernes Fag-forening, og af Poul Johansen, Chaufførernes Fagforeninger. Parterne er enige om det uholdbare i, at den nuværende, langstrakte grænsekonflikt fortsætter, til skade for det faglige arbejde blandt chaufførerne lokalt, og til skade for fagbevægelsens image generelt. Det fremgår af nævnte protokollat, at parterne er enige om, at der bør eksistere en selvstændig kollektiv overenskomst for buschaufførerne i HUR-området, og at løn- og ansættelsesforhold for overenskomstansatte buschauffører i HUR-området bør være de samme. Parterne påtager sig i aftalen følgende: CF skal afklare om man vil acceptere en selvstændig overenskomst som afløser for tillægsoverenskomsten i HUR-området, og TF skal afklare, om man som konsekvens af vellykket overenskomstforhandling og af aftale om ligeværdig sammenlægning mellem TF og CF vil lade medlemmerne og virksomhedsoverenskomsten overgå til SiD. Dette står ved magt. Parterne tilslutter sig herefter i herværende ny aftale yderligere følgende: 1. SiD erklærer at ville arbejde for etablering af én selvstændig overenskomst for HUR-områdets buschauffører ved den kommende overenskomstfornyelse i 2007, til erstatning for den nuværende tillægsoverenskomst. 2. SiD erklærer at ville etablere en samlet afdeling for de københavnske chauffører. 3. SiD og FOA erklærer, at de vil opfordre CF og TF til med alle midler at tilstræbe at indgå en på alle måder fair og rimelig aftale om sammenlægning af de to afdelinger. 4. FOA erklærer, at TF herefter vil gennemføre en urafstemning blandt medlemmerne og i denne anbefale et ja til en sammenlægning, dvs. til at lade medlemmerne og virksomhedsoverenskomsten med Arriva A/S overgå til SiD. Arbejdet hermed igangsættes umiddelbart og i fællesskab afdelingerne imellem, inklusive forberedelsen af overenskomstfornyelsen. Som det fremgår, er forslaget baseret på tankerne i protokollatet fra januar 2003, som tilstræbes genoplivet. Også dette forslag blev straks afvist af SiD, jf. udtalelse fra Søren Andersen og Jan Villadsen af 15. juni 2004 (bilag 5). Nogle af argumenterne indgår i tabel 2 ovenfor og er kommenteret i den forbindelse, men hertil anføres bl.a. at forslaget ikke indeholder en løsning af det reelle problem nemlig en overflytning af de ca. 500 fejlorganiserede chauffører. Dette er helt åbenlyst urigtigt. at SiD ingen intentioner har om at få de 500 chauffører på Arriva-overenskomsten overflyttet til SiD. Betyder dette at man decideret ikke ønsker dem indenfor? samt at arbejdsgiverne har afvist selvstændig overenskomst for HUR-området. Dette kunne muligvis ændres, hvis arbejdsgiverne kunne se løsningen af de plagsomme grænseproblemer i horisonten. Hertil kommer dog, at SiD har ret i, at det viser det uholdbare i denne del af FOA/TF s krav. Dette bør dog heller ikke i sig selv ør kunne bremse fusionsprocessen. Herudover havde SiD en række indvendinger, der mest var af teknisk art. Havde mæglingsforslaget været til realitetsbehandling sådan at forstå, at parterne havde forsøgt at finde en løsning på grænsekonflikten på dens grundlag, var forslaget utvivlsomt blevet ændret og justeret på en række punkter. Nogle af disse blev berørt i mæglingen, men da afvisningen fra SiD var så umiddelbar og kategorisk, fandt mæglingsmanden det uden formål at tilpasse mæglingsforslaget yderligere til SiD s ønsker eller interesser. Dette var SiD-forhandlerne heller ikke interesseret i Sammenfattende vurdering af HUR-sagen Parterne lod sig i mæglingsforløbet ikke rokke meget fra deres udgangsposi-tioner i forhandlingerne, som for SiD s vedkommende igen var, at før noget som helst andet kan ske, skal FOA aflevere alle SiD-overenskomstdækkede medlemmer. SiD havde desværre så travlt med at afvise forslaget til grænseaftale, at det ikke blev muligt at undersøge, om FOA stod ved sit tidligere givne tilsagn, hvilke nærmere vilkår, der kunne opstilles osv. Dette var meget beklageligt, da SiD hermed reelt gik glip af en reel chance for at skabe en løsning på 20 års grænsekonflikter de to forbund imellem. Mæglingsmandens forslag ligger som man nemt kan se i HUR-sagen tættest på SiD s reelle interesser i denne sag, særdeles tæt endda, men til gengæld ikke på SiD s konkrete forhandlingsposition. Forslaget er samtidig en ærefuld udgang fra det københavnske chaufførområde for FOA, og en virkelig chance for SiD. 5. Sammenfattende udtalelse Det ovennævnte mæglingsudkast vedlægges denne redegørelse. Som nævnt ville det skulle ændres på en række mindre punkter, hvis det skulle ligge til grund for en underskrevet grænseaftale mellem parterne på de to områder. Som mæglingsmand vil jeg ikke desto mindre tilkendegive, også efter at mæglingsforsøgene er løbet ud i sandet, at principperne i dette udkast efter min opfattelse: 1. repræsenterer hver parts bedst mulige løsning på konflikterne, hvis man forudsætter, at den anden part også skal skrive under, 2. for hver part indebærer et langt bedre Nr. 8 November

20 resultat, end man vil opnå ved at lade konflikterne køre, og at det 3. løser alle udestående problemer. Især den københavnske grænsekonflikt har været en stadig og tilbagevendende kilde til problemer, irritation og intern strid i fagbevægelsen, og de deltagen- de forhandlere havde efter mæglingsmandens opfattelse en reel chance og mulighed for én gang for alle at gøre en ende herpå, ikke mindst takket være det af Hans Jensen medierede protokollat. Desværre greb parterne ikke chancen, da den var der. Bilag (Bilag 1 er indsat i denne redegørelse) 1. Aftale. Indgåelse af to grænseaftaler mellem FOA og SiD vdr. organisering af buschauffører ved Århus Sporveje og i HUR-området. Mæglings-forslag udfærdiget af Steen Scheuer 11. juni Redegørelse for grænsekonflikten mellem FOA og SiD på busområdet i HUR, ved Poul Johansen, CF, SiD og Peter Kvist Jørgensen, TF, FOA. Redegørelsen bærer dateringen januar 2003, der menes januar Grænsesagen mellem FOA og SiD omkring chaufførernes ved Århus Sporveje, udarbejdet af Jan Aage Hansen for SiD, 20. november Protokollat [udateret, antagelig fra af 28. januar 2003], underskrevet af Peter Kvist Jørgensen, TF, FOA og af Per Petersen, CF, SiD 5. SiD s kommentarer til Mæglingsmand Steen Scheuer s udkast til mæglingsforslag, af Søren Andersen og Jan Villadsen, SiD/Transport, dateret 15. juni FOA SiD 20 Nr. 8 November 2004