Vi er alle i samme båd eller er vi?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi er alle i samme båd eller er vi?"

Transkript

1 Vi er alle i samme båd eller er vi? En undersøgelse af PLS hverveindsats rettet mod nystartede pædagogstuderende Integreret speciale i Kommunikation & Dansk Af Søren Pontoppidan Under vejledning af: Sanne Knudsen & Susanne Kjærbeck Roskilde Universitetscenter april 2009

2 Kapitel 1 Indledende afsnit Indledning Problemfelt og problemformulering Undersøgelsen Præsentation af den kommunikative begivenhed... 9 Kapitel 2 - Teoretisk ramme Introduktion Unge og organisering Et individuelt anliggende Den konventionelle solidaritetstanke på retræte Det nære som det primære Opsamling Mødeformer og dialogisk kommunikation Det lærende møde Ib Ravn og Steen Elsborg Sense-Making - Brenda Dervin Dialogbaseret kommunikation - Pearce & Pearce Kapitel 3 - Videnskabsteoretisk ramme Introduktion Socialkonstruktionistisk tilgang Fænomenologisk tilgang Kapitel 4 Metode Introduktion Abduktiv tilgang til forskningsprocessen Reliabilitet, validitet og forforståelse Empiriindsamling Metodisk tilgang til PLS-repræsentanternes oplæg og receptionsundersøgelsen Analysestruktur Analyse af oplæg Receptionsundersøgelse Fokusgruppe som metode

3 4.5.5 Konkrete metodiske valg omkring fokusgrupperne Metodisk tilgang til diskussion af kommunikationsform Kapitel 5 - Aktørerne Introduktion PLS studieorganisation og fagforening Medlemsfordele og Sammen står vi stærkest Et ben i begge lejre PLS målgruppe Kapitel 6 Analyse Introduktion Oplæg Kolding Seminarium Henvendelsen Frygt som overtalelsesmiddel Vi er alle i samme båd Den ensomme studerende Opsamling Fokusgruppen på Kolding Seminarium Præsentationen Dovenskab og tryghed Behovet for PLS Individuelle behov Vi er alle i samme båd eller er vi? Opsamling Sammenfatning Kolding Seminarium Oplæg Gedved Seminarium Henvendelsen Uafsluttede pointer Vi er alle i samme båd PLS en fagforening?

4 6.5.5 Opsamling Fokusgruppen på Gedved Præsentationen En abstrakt størrelse Kan PLS hjælpe? Vi er alle i samme båd eller er vi? Egne behov versus solidarisk fællesskab Opsamling Sammenfatning Gedved Seminarium Delkonklusion Kapitel 7 Teoretisk analytisk diskussion: Kommunikationsform Introduktion De passive deltagere en problematisering af PLS nuværende kommunikationsform Modtagerne fyldes op til kanten Potentiale for dialog? Et dialogisk alternativ Dialogisk kommunikation i praksis Delkonklusion Kapitel 8 - Diskussion Introduktion Hvervestrategi modtagerne mangler Men hvilken solidaritet? Kapitel 9 Konklusion Kapitel 10 Perspektivering: Et hvervemøde på nye vilkår Litteraturliste Abstract Formidlingsprodukt Artikelovervejelser Bilagsoversigt

5 Kapitel 1 Indledende afsnit 1.1 Indledning Fagbevægelsen mister fodfæste blandt de unge, skriver ugebrevet A4. En undersøgelse foretaget for hovedorganisationen LO har blandt andet vist, at de unge medlemmer af LO stemmer borgerligt, er mindre interesserede i at hjælpe de svageste og har svært ved at se nødvendigheden af fagbevægelsen 1. Samtidig runger teser i fagbevægelsens korridorer om, at de kollektive værdier er på retræte, at fællesskabskulturen hører 70 erne til, og at solidaritetsbegrebet er tabt for de yngre generationer. 1. maj er blevet til migførst 2, og fagbevægelsen oplever det som en stigende udfordring at hverve, fastholde og organisere unge mennesker. Unge synes tilsyneladende ikke at være indstillet på at overtage tidligere generationers solidaritets- og demokratiforståelser (Bild et al 2007: 35). Der tales med andre ord om, at de faglige organisationer har et ungdomsproblem (Nielsen, 2002: 2). Men hvem skal flytte sig, og hvordan genopretter man broen over denne tilsyneladende kløft, der er opstået? Skal unge trækkes i retning af fagbevægelsens traditionelle værdier, eller skal fagbevægelsen tænke i nyt indhold og alternative hvervestrategier for at nå ud til de unge potentielle medlemmer? Solidaritet, fællesskabsfølelse og kampen for bedre løn- og arbejdsvilkår har traditionelt været fagbevægelsens rygrad og livsnerve, mens den i dag forsøger at affinde sig med, at yngre generationer i forhold til tidligere generationer forholder sig mere åbent og refleksivt til de moralske forpligtelser og ikke tillægger de kollektive værdier samme vægt i deres relation til fagbevægelsen (Juul, 2002: 246f). Unge går i dag livet i møde med en oplevelse af, at de i høj grad kan forme deres eget liv. Selvom køn, etnicitet og samfundsklasse stadig har betydning for, hvorvidt disse mange muligheder og valg kan indfries, opleves individualiseringsprocessen og selvansvaret som en opgave, der skal klares som individ frem for som kollektiv (Nielsen 2002: 13). Kan fagbevægelsens ungdomsproblem skyldes denne individualiseringstendens blandt unge, og kolliderer fagbevægelsens formidling af kollektive værdier med de unges interesser og behov? Fremtrædende forskere og fagfolk giver i en artikel fra LO s ugebrev A4 tilbage i 2006 deres bud på, hvad fagforeningen skal stille op, på baggrund af en omfattende undersøgelse foretaget for LO, der viste at især 1 (23. februar 2009) 2 Mellem individualisering og fællesskab, medlemsrapport nr. 4/2005, Instituttet for Fremtidsforskning: 9 4

6 LO-medlemmer under 40 år har svært ved at se nødvendigheden af at være medlem af en fagforening. 3 Birthe Linddal Hansen, forsker på Instituttet for Fremtidsforskning, mener, at fagbevægelsen må indse, at moderne mennesker vil have individuelle behov opfyldt, og at solidariteten er tabt for de yngre generationer. Nutidens forgudelse af børn skaber superindividualister, der fremmedgør sig over for et system, hvor individet ikke er i fokus, og hvor kollektivet bestemmer. Lars Goldschmidt, administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, lægger omvendt vægt på, at det grundlæggende koncept for fagbevægelsen fortsat skal være solidaritet. Selvom det kan betyde et mindre rekrutteringsgrundlag, skal man ikke gradbøje sine værdier. Problemet med at hverve de unge ligger i image og markedsføring af disse værdier. 4 Jens Christian Nielsen, forskningsleder på Center for Ungdomsforskning på Danmarks Pædagogiske Universitet, mener, at det er fagbevægelsens opgave at sammenkoble det individuelle hensyn med oprindelige kollektive værdier som solidaritet. De unge er individualister og vil ikke have ensretning, men er ikke nødvendigvis liberalister. Fagbevægelsen som ren økonomisk virksomhed er et skråplan, så fagbevægelsen må udtænke en vision, hvor den faglige og politiske idé-bevægelse kombineres. 5 Hvor kommunikationsproblemet opstår, og hvem der er ansvarlig for fagbevægelsens manglende tag i de unge mennesker er der således mange meninger om. Men helt grundlæggende stiller det store krav til fagbevægelsen, og fagbevægelsen er i højere grad blevet bevidst om, at man ikke længere kan tage for givet, at unge mennesker automatisk støtter op om fagbevægelsen som institution. Spørgsmålet er, om problemet ligger i fagbevægelsens kommunikationsstrategier og hverveindsats i forbindelse med at nå unge mennesker. Er det indholdet af det, der formidles, der ikke stemmer overens med de unges behov, opfattelser og erfaringer; er det selve formen, hvorpå man hverver de unge; eller er de unge i dag virkelig nogle genstridige og selektive superindividualister, som anser fagbevægelsens tilstedeværelse for at være unødvendig? 3 (19. februar 2009). 4 (19. februar 2009). 5 (19. februar 2009). 5

7 1.2 Problemfelt og problemformulering Ovennævnte problemstillinger omkring unge og organisering i faglige fællesskaber har været inspiration for dette speciale. Jeg vil imidlertid her indledningsvis understrege, at jeg ikke vil fokusere på fagbevægelsen som helhed, men retter mit fokus mod en studenterpolitisk organisations kommunikationsindsats i forbindelse med hvervning af potentielle medlemmer. Mere konkret er undersøgelsens interessefelt De Pædagogstuderendes LandsSammenslutning (herefter PLS) og organisationens hverveindsats rettet mod nystartede pædagogstuderende. Interessen for denne konkrete kommunikationssituation tager sit udspring i en nysgerrighed efter, hvordan dette ungdomsproblem som de større fagforeninger og fagforbund oplever, kommer til udtryk i de studerendes fællesskaber. For man kan formode, at det er en generel tendens i alle former for faglige fællesskaber, at det opleves som en stigende udfordring at få fat i de unge. Derfor vil jeg undersøge, hvordan PLS kommunikerer med organisationens potentielle medlemmer for at overbevise dem om nytten af og behovet for et medlemskab, og hvordan disse potentielle medlemmer som hverveindsatsen er rettet mod, reagerer på organisationens henvendelse. Undersøgelsens omdrejningspunkt er ikke tilfældigt udvalgt, da man internt i PLS oplever, at et medlemskab ikke længere er en selvfølge hos de nystartede pædagogstuderende. Medlemstallet har været jævnt faldende de seneste fem år, og den direkte hvervning, hvor organisationens repræsentanter møder de potentielle medlemmer ansigt til ansigt, opleves som en stigende udfordring. I PLS vil man gerne have det hele med og sælge sig selv som en alsidig studieorganisation med både solidaritet, fællesskabsfølelse, konkrete medlemsfordele, tilbud om gratis kurser, medlemsblade og ikke mindst råd, vejledning og sagsbehandlerhjælp. Et indledende interview med to af de tre valgte politikere som udgør den daglige ledelse i PLS understreger problematikken: Når vi siger noget, så tiltrækker vi ti og skræmmer ti væk, og når vi siger noget andet er det en blandet effekt, fordi der er så mange kulturelle og sociale baggrunde på pædagoguddannelsen. Så når vi siger højere faglighed, så tiltrækker vi én gruppe, og vi støder én fra. Derfor skal vi finde den der gyldne middelvej tit og ofte i alt hvad vi gør og alt hvad vi siger, og det kan være rigtig, rigtig svært. Mette, frikøbt politiker i PLS, Relationen mellem PLS og de unge mennesker er blevet en udfordring for organisationen, hvis man dels ser på det faldende medlemstal, dels ser på de mange ressourcer, de bruger i forbindelse med den konkrete hvervning. Det er derfor hensigten med og udfordringen i denne undersøgelse at udforske den kommunikationssituation som udspiller sig i mødet mellem PLS og de nystartede pædagogstuderende i organisationens forsøg på at overbevise modtagerne om relevansen af et medlemskab. 6

8 PLS hverveindsats i den konkrete kommunikationssituation består af et oplæg af en PLS-repræsentant til de nystartede pædagogstuderende på samtlige af landets seminarier. Formålet med oplægget er at overbevise modtagerne om relevansen af et medlemskab. Kommunikationen med modtagerne skal opfordre til en konkret handling i form af en udfyldt indmeldelsesblanket, efterfølgende tilmelding over internettet eller telefonisk henvendelse til PLS sekretariat. Det er derfor i denne kommunikative begivenhed, at PLS repræsentanter skal gøre organisationen relevant, vedkommende, væsentlig og interessant for den ønskede modtagergruppe (Sepstrup, 2002: 60). Jeg vil med denne undersøgelse vurdere den specifikke kommunikationssituation som udspiller sig under PLS hverveindsats rettet mod de nystartede pædagogstuderende, og nærværende undersøgelse har derfor til formål at vurdere: Hvilke kommunikative problemer ligger der i PLS s specifikke kommunikationsindsats i forbindelse med hvervningen af nystartede pædagogstuderende? Denne overordnede problemstilling vil blive belyst gennem to underliggende spørgsmål: - Hvordan stemmer PLS-repræsentanternes oplæg overens med de nystartede pædagogstuderendes oplevelse af disse oplæg ud fra aktørernes opfattelse af solidaritet, fællesskab og behov? - Hvordan kan PLS kommunikationsform til de nystartede pædagogstuderende karakteriseres, og hvilke kommunikative problemer er der forbundet med at anvende denne form? 1.3 Undersøgelsen Formålet med disse underspørgsmål er at indkredse den overordnede problemformulering for herigennem at undersøge, hvilke kommunikative problemer der kan eksistere i organisationens hverveindsats. Organisationen kan derfor inddrage dette som inspiration og vejleding i forbindelse med planlægningen af deres kommende hvervestrategier mod de nystartede pædagogstuderende. 7

9 Det første underliggende spørgsmål belyses gennem en receptionsundersøgelse i form af fokusgrupper og en sprogligt funderet analyse af oplæg afholdt af PLS repræsentanter til nystartede pædagogstuderende. Det fremgår af spørgsmålet, hvilke fokusområder jeg har valgt at basere undersøgelsen og analysen på: Solidaritet, fællesskab og behov. At valget er faldet på disse tre fokusområder skyldes, at jeg belyser kommunikationssituationen ud fra en grundlæggende tese om, at der i disse begreber findes en uoverensstemmelse mellem måden det formidles, opfattes og vægtes hos PLS, og hvordan det vægtes, opfattes og bruges hos de nystartede pædagogstuderende. Denne tese beror på, at disse begreber viser sig centrale for den generelle debat der eksisterer omkring unge og organisering, og jeg vil derfor udforske, hvorvidt dette kommer til udtryk i denne undersøgelses konkrete kontekst. Det andet spørgsmål belyses gennem en teoretisk analytisk diskussion af PLS kommunikationsform og er en udbyggende dimension, som anskuer kommunikationssituationen i et bredere perspektiv. Jeg kalder tilgangen teoretisk og analytisk, fordi denne dimension primært er styret af teoretiske anskuelser om mødeformer og dialogisk kommunikation. Men den er samtidig analytisk, da jeg løbende inddrager og analyserer eksempler fra det empiriske materiale, så de teoretiske anskuelser gøres relevante for denne undersøgelses konktekst. Dette fokusområde beror på en tese om, at det ikke kun er i indhold og udtryk i selve oplæggene, man kan finde årsager til, at PLS hvervning ikke har den tilsigtede effekt på modtagerne. Det udspringer af de erkendelser, jeg har gjort mig i bearbejdningen af det empiriske materiale, og de observationer jeg har foretaget ved at deltage som fluen på væggen i udvalgte hvervemøder mellem PLS og de nystartede pædagogstuderende. I forlængelse heraf vil jeg nuancere billedet af dette fokus på kommunikationsformen ved at diskutere fremadrettet, om et mere dialogisk perspektiv på kommunikationsprocessen, overførslen af information mellem afsender og modtager, kan optimere hverveindsatsen. Om det kan bidrage til potentielle forbedringer af den overførsel af viden, som foregår mellem PLS og de nystartede pædagogstuderende. Jeg vil i metodeafsnittet give en uddybende redegørelse og argumentation for disse fokusområder, som danner rammen om denne undersøgelse, og hvad jeg herunder mere konkret går ind og belyser for at kunne besvare problemformuleringen. Herunder indledes med en præsentation af den specifikke kommunikationssituation, der er omdrejningspunktet for denne undersøgelse. Formålet er at sætte læseren ind i den konkrete kontekst, som undersøgelsen retter fokus på, og dermed give et indblik i, hvad der kendetegner mødet mellem PLS og de nystartede pædagogstuderende. 8

10 1.4 Præsentation af den kommunikative begivenhed Ved hver semesterstart for nye pædagogstuderende tager repræsentanter fra PLS ud til samtlige seminarer for at hverve medlemmer. Repræsentanten får i samarbejde med det pågældende seminarium afsat halvanden time til at holde et oplæg om PLS budskaber og fordelene ved et medlemskab. Oplæggene ligger tidsmæssigt meget forskelligt på dagen og baggrunden for overhovedet at nævne dette aspekt er, at det kan have betydning for, hvor mange pædagogstuderende, der kommer for at høre oplægget. De oplæg jeg har overværet, har ligget i timerne efter endt undervisning, det vil sige, når de pædagogstuderende har haft fri. Det har betydet, at omkring en femtedel af det forventede antal studerende er kommet for at høre oplægget. Jeg vil imidlertid ikke gå ind i en dybere diskussion af dette, da den indledende planlægning i forbindelse med oplæggene ikke er mit fokus. Jeg vil blot konstatere, at samarbejdet med seminarierne tilsyneladende ikke fungerer optimalt. Enten prioriterer seminarierne ganske enkelt PLS meget lavt, eller også er PLS ikke gode nok i den strategiske planlægning. Det ene udelukker ikke nødvendigvis det andet. Men faktum er, hvis PLS tilsigter en hverveprocent på mindst 55 på samtlige seminarier i forbindelse med hvervningen af de nystartede pædagogstuderende, er der måske grundlag for at optimere planlægningsfasen. Præsentationen varer som sagt mellem en time og halvanden alt efter hvem der taler, hvor mange der er mødt op, og hvordan præsentationen forløber. Repræsentanterne er medlemmer af PLS hovedbestyrelse, som fordeler seminarerne mellem sig. Der er til oplægget knyttet en PowerPoint-præsentation, som fungerer som rød tråd og rettesnor for, hvad der skal siges, og hvad der skal lægges vægt på. Ved et af de tre oplæg som er omdrejningspunktet for denne undersøgelse, har denne PowerPoint-præsentation været erstattet med overheads grundet manglende projektor i lokalet, og i et andet tilfælde blev det kun brugt afslutningsvist, på grund af manglende tekniske ressourcer i rummet. Jeg har ikke inddraget dette PowerPoint-materiale i analysen, da jeg mener, det ville kræve en omfattende billedanalyse og kræve en diskussion af samspillet mellem tekst og billede. Jeg har i analysen imidlertid inddraget et enkelt slide fra PowerPoint-præsentationen, da den er nødvendig at medtage for at klargøre en forståelse af måden, hvorpå solidaritet vægtes og formidles. Det er vedlagt som bilag 8. 9

11 Kapitel 2 - Teoretisk ramme 2.1 Introduktion Jeg vil i det følgende præsentere den teori, som jeg har anvendt i undersøgelsen, og herunder argumentere for, hvilken relevans denne anvendte teori har for undersøgelsen. Afsnittet skal dels fungere som en gennemgang af det teoretiske fundament, dels som værktøj til selve analysen af interviewene og til den teoretisk analytiske diskussion af kommunikationsformen. Jeg indleder med en gennemgang af de tendenser og problemstillinger der eksisterer på feltet unge og organisering, efterfulgt af den anvendte teori i forbindelse med en teoretisk analytisk diskussion af kommunikationsformen. 2.2 Unge og organisering Dette afsnit er en karakteristik af, hvilke tendenser og problemstillinger, der eksisterer inden for det felt der omhandler unge og organisering ud fra relevante teoretiske anskuelser og empiriske undersøgelser. Afsnittet har til formål at sætte denne undersøgelse ind i en mere overordnet sociologisk og samfundsrelevant ramme for, hvordan det står til med unges forhold til organisering i faglige fællesskaber, og er et teoretisk udgangspunkt for den tilgang jeg har til mit empiriske materiale. Det er derfor et grundlag for, hvad jeg har valgt at fokusere på i analyserne, i vekselvirkning med indholdet i de pågældende oplæg, og hvad informanterne i fokusgruppen selv har gjort relevante. Afsnittet vil være præget af en eklektisk tilgang til feltet, hvor jeg inddrager relevante pointer og anskuelser fra forskellige teoretikeres tilgang til solidaritetsopfattelser, til det at være ung og til det at knytte sig til faglige fællesskaber. Solidaritetsbegrebet er omdrejningspunktet i dette afsnit, da det generelle billede af feltet ofte opstiller og diskuterer modstillingen mellem individualitet og solidaritet som en årsag til fagbevægelsens manglende tag i de unge. Samtidig er det et begreb, som kan have betydning for en potentiel uoverensstemmelse i måden, man forstår og anvender begrebet hos henholdsvis PLS og de nystartede pædagogstuderende. 10

12 2.2.1 Et individuelt anliggende Som allerede antydet i indledningen af dette speciale kæmper fagbevægelsen tilsyneladende med at hverve, organisere og fastholde unge mennesker. Unge synes ikke at være indstillet på at overtage tidligere generationers solidaritets- og demokratiforståelser (Bild et al, 2007: 35). Dette synspunkt understøttes af Jens Christian Nielsen, som i sin afhandling Ungdom, demokrati og fagbevægelse ny (arbejder)ungdom & demokratiske læreprocesser konkluderer, at spørgsmålet om fagligt medlemskab for mange unge i højere grad er blevet et individuelt anliggende. Fagforeningsmedlemskab forekommer ikke indlysende for unge på uddannelsesinstitutioner og på arbejdsmarkedet i dag, hvilket ses i unges instabilitet i tilslutning til den kollektive organisering (Nielsen, 2002: 138). Han vurderer, at der i fagbevægelsen er skabt en bevidsthed om, at de faglige organisationer har et ungdomsproblem. De unge stiller nye krav til fagbevægelsen, og fagbevægelsen er nødt til at fokusere på og forklare det enkelte potentielle medlem, hvad den kan gøre for vedkommende. Jeg har en formodning om, at en af årsagerne kan findes i forståelsen af begrebet solidaritet, som i fagbevægelsens optik og også i PLS optik altid har været et af de grundlæggende incitamenter for at potentielle medlemmer bør melde sig ind. Man er medlem i solidaritetens navn med udgangspunkt i idéer om, at vi sammen står stærkest og vi er alle i samme båd, og at den enkeltes medlemskab er til gavn for alle andre medlemmer. Men i Nielsens optik tyder det på, at denne form for solidaritetstanke er på retræte hos unge mennesker generelt. Søren Juul, lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi på Roskilde Universitet, argumenterer i en omfattende undersøgelse af den danske befolknings holdning til solidaritet for, at den prototypiske arbejdersolidaritet med fokus på os hernede stadig findes, men at unge mennesker i dag forholder sig mere åbent til de moralske forpligtelser og ikke i samme grad som ældre generationer ønsker at være bundet af de traditionelle solidaritetsbånd (Juul, 2002: 241) 6. Vigtigt at pointere her er Juuls sondring mellem personlige og institutionelle former for solidaritet. Man kan vælge direkte at være solidarisk over for andre mennesker, og man kan også være solidarisk ved for eksempel at bakke op om velfærdsstaten eller fagforeningen (Juul 2002: 364). Men de unge mennesker vil selv vælge hvor og hvordan, de vil være solidariske, og i forlængelse af Juuls antagelse kunne man spørge, om ikke de unge mennesker prioriteter studiekammeraterne, de nærmeste kollegaer eller vennerne højere. 6 Juul definerer solidaritet som: En moralsk forpligtethed mellem mennesker, der er afhængige af hinanden, knyttede til hinanden og/eller identificerer sig med hinanden. Den udgør et bånd, der integrerer dem som medlemmer af et fællesskab.(juul, 2002: 16). 11

13 2.2.2 Den konventionelle solidaritetstanke på retræte Ser man på billedet af det at være ung i dag gennemgår unge mennesker, ifølge Birgitte Simonsen, professor og leder af Center for Ungdomsforskning, en proces som indebærer, at de skal tage stilling til livets store valg, hvem de vil være, og hvad de vil med deres liv (Simonsen, 2003: 21-22). Det generelle billede er, at unge har meget store forventninger til deres fremtid, men samtidig store problemer med at orientere sig og træffe valg. Dette perspektiv er interessant i forhold til de nystartede pædagogstuderendes holdning til organisering. Det kan tænkes, at en tilknytning til et fællesskab som PLS ikke har den store prioritet set i lyset af de mange andre valg, der skal træffes, når de som nystartede pædagogstuderende allerede er fyldt op med nye erfaringer, nye oplevelser de skal forholde sig til, og nye omgivelser de skal placere sig og begå sig i som studerende. Som Thomas Ziehe og Herbert Stubenrauch formulerer det, er de unge mennesker konstant eksponeret for en strøm af social og kulturel viden, som skal bearbejdes og vurderes, hvilket tvinger unge mennesker ud i kontinuerlige søge- og afprøvningsprocesser i jagten på et fast holdepunkt (Ziehe & Stubenrauch, 2008: 30ff). Heraf kan man formode, at man som nystartet pædagogstuderende forholder sig mere refleksivt til behovet for at være medlem i PLS, fordi denne gruppe netop søger og afprøver deres nye tilværelse som pædagogstuderende og grundlæggende har nok i det. Det kan muligvis skabe en kløft mellem de budskaber og temaer PLS sælger sig selv på og de nystartede pædagogstuderendes behov, hvis PLS lægger vægt på, at man ikke kan være foruden et medlemskab, og at studiet ikke kan gennemføres uden et medlemskab i organisationen. For det tyder på, at unge ganske enkelt vælger ikke at tage stilling til et potentielt medlemskab i en faglig organisation, eller prioriterer dette valg lavt i forhold til alt det, der er lige foran de unge i hverdagen, selvom man måske udmærket kan se, at organisationerne har en nyttig funktion. Man har nok i de nære aspekter af livet, og det er i nærmiljøet, at solidariteten får sin relevans og praktiseres. Måske melder man sig faktisk ind, men anser det som et passivt medlemskab, hvor trygheden i at have en organisation i ryggen opleves som et bagvedliggende sikkerhedsgrundlag, hvorfra man i ro og mag kan dyrke det nære, orientere sig og træffe valg. Som det formuleres i en undersøgelse foretaget for hovedorganisationen FTF i 2002, tyder det på, at unge har en kritisk afprøvende indstilling til medlemskab af en fagforening, og at det ofte er den unges egen aktuelle situation, der afgør om han eller hun bliver medlemmer eller ej Nielsen, 2002: 2 - (29. marts 2009). 12

14 Rainar Zoll (1934-), tysk sociolog med interesse for arbejdersolidaritet, argumenterer for, at mennesket bevæger sig fra en traditionel arbejdersolidaritet til en mere hverdagsorienteret solidaritet. Kollektivitet bygger ikke længere på tradition eller på en ensartethed af interesser, og medlemmer af fagforeningen forventer en relation til fagforeningen, der er individuelt baseret (Zoll, 1995: 124). Det vil sige at solidariteten i stigende grad er knyttet til de nære relationer og ikke nødvendigvis knytter sig til arbejdsrelaterede fællesskaber. Med det udgangspunkt kan man argumentere for, at de nystartede pædagogstuderende muligvis forstår det at være solidarisk med en moralsk forpligtelse over for deres nærmeste, familie, venner og studiekammeraten. Hvad de forventer af PLS er måske dermed noget andet som snarere handler om opfyldelse af individuelle behov, tryghed, gode tilbud og sikring. Det kollektive sammenhold er derfor ikke nødvendigvis længere en vigtig begrundelse for motivet for at være medlem af fagbevægelsen, og man kan forestille sig, at et medlemskab i PLS derfor i højere grad handler om den nystartede pædagogstuderendes egne kalkulationer med, om et medlemskab er det mest rationelle middel til indfrielse af subjektive mål Det nære som det primære Det centrale spørgsmål i forhold til denne undersøgelse er, hvordan man kan tilgodese dels denne kulturelle frisættelse hos de unge, dels lægge vægt på, at de unge mennesker praktiserer en mere hverdagsorienteret solidaritet. De unge er i en fase, hvor de skal finde sig til rette, finde nye sociale fællesskaber og begå sig i en studerendes hverdag. Skal PLS udelukkende nøjes med at tale til den enkeltes behov med tilbud om sikring, gratis fagblade og gratis kurser? Skal de gøre som den tilsyneladende trængte hollandske fagbevægelse, gå utraditionelle veje for at tale til især de unge potentielle medlemmer ved at tilbyde et midlertidigt prøvemedlemskab til ekstrem lavpris? 8. Eller skal de, som HK gjorde sidst i 1990 erne, lave en kampagne rettet mod potentielt nye unge medlemmer med sloganet Vær solidarisk med dig selv (Sommer et al, 2000: 31). Et budskab der signalerer egeninteresse og opfyldelse af individuelle behov som argument for et medlemskab frem for en profilering af fælles idé, fælles interesse og solidaritet. Som den hollandske sociolog Ben Valkenburg argumenterer for, går individualiseringsstanken ikke hånd i hånd med en centralt styret fagforening, som regulerer en samlet politik for alle medlemmer i en gruppe. I stedet er det et spørgsmål om også at finde frem til, hvad det enkelte medlem kan gøre i hans eller hendes egen daglige praksis. Valkenburg har en vigtig pointe i, at der er et spændingsfelt mellem fagforeningens 8 (23. februar 2009). 13

15 traditionelle organisationsstruktur og den stigende individualisering blandt medlemmerne. Det drejer sig altså for fagforeningerne om at forene kløften mellem en centralt styret organisation og det at kommunikere med medlemmer, som primært orienterer sig mod og fokuserer på konkrete aspekter og problemstillinger i hverdagen (Valkenburg, 1995: 119ff). Måske skal solidaritetsforståelsen og formidlingen af denne stadig bevares, men præsenteres på en måde, som gør solidaritet relevant og skaber identifikation hos det enkelte potentielle medlem. Som Jane Korczak, næstformand i Fagligt Fælles Forbund, udtaler, er fagbevægelsens livsnerve solidaritet og fællesskabsfølelse. Man skal ifølge hende ikke give slip på de grundlæggende værdier, men se, hvordan man inden for denne ramme kan tale til de unge. Men hvad hvis den livsnerve ikke er i overensstemmelse med de unges behov? Som Jens Christian Nielsen mere præcist udtrykker det, er det misforstået, hvis fagbevægelsen bevæger sig i en mere liberalistisk og forretningspræget retning for at tiltrække de unge potentielle medlemmer. Det er derimod, i hans øjne, fagbevægelsens opgave at sammenkoble det individuelle hensyn med oprindelige værdier som solidaritet. Fællesskabet skal bevares, men det skal også kunne rumme individerne Opsamling Der viser sig forskellige mulige indikatorer for, at PLS ikke nødvendigvis opleves som relevant for de nystartede pædagogstuderende ud fra, hvad de teoretiske anskuelser fremhæver som grundlag for problematikkerne omkring unge og organisering. Denne manglende relevans kan skyldes, at modtagerne nedprioriterer PLS i forhold til de mange andre valg, der skal træffes, og de har andre behov end dem som PLS mener, de kan opfylde. Men det kan i lige så høj grad være en konsekvens af, at det faglige medlemskab er blevet et mere individuelt anliggende, som ikke stemmer overens med, hvad PLS tilbyder og sælger sig selv på. Og i tråd med dette kan det skyldes en kløft mellem den fællesskabsfølelse og den solidaritetstanke, der formidles af PLS, og den solidaritet som praktiseres og prioriteres af de nystartede pædagogstuderende. Det vil jeg komme nærmere ind på i analyserne af det empiriske materiale. 9 (22. februar 2009). 14

16 2.3 Mødeformer og dialogisk kommunikation Den teoretisk analytiske diskussion af PLS kommunikationsform i mødet med de nystartede pædagogstuderende baseres på en række teoretiske anskuelser som omhandler Det lærende møde, Sense-Making og Dialogisk kommunikationsteori. Jeg har valgt disse teoretiske værktøjer til at diskutere PLS nuværende kommunikationsform, da de dels er nyttige til at problematisere den nuværende kommunikationsform, dels kan bidrage med potentielle alternativer. Jeg vil i det følgende præsentere disse teoretiske anskuelser og værktøjer og argumentere for deres relevans i denne undersøgelse Det lærende møde Ib Ravn og Steen Elsborg Jeg vil indledningsvist inddrage Ib Ravn, lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet og Steen Elsborg, Videnskabelig medarbejder ved Danmarks Pædagogiske Universitet, som har problematiseret måden, hvorpå konferencer og møder traditionelt afholdes, med særlig fokus på større konferencer. Jeg mener det er relevant, med udgangspunkt i Ravn og Elsborgs mødeteori og problematisering af, hvorvidt traditionelle mødeformer opnår den tilsigtede effekt på deltagerne, at anvende dette som teoretisk udgangspunkt for, hvorvidt PLS mødeform er effektfuld og anvendelig som kommunikationsform til at møde de nystartede pædagogstuderende. Ravn og Elsborg har udviklet et design til, hvordan deltagernes læring kan øges gennem kreative konferencer, gennem dialog og gennem aktiv deltagelse: Students of learning have long abandoned the transfer model that underlies this massive show of one-way communication. We propose an alternative theory of the conference as a forum for learning, mutual inspiration and human co-flourishing. (Ravn og Elsborg, 2007: 2). De lægger vægt på, at traditionelle mødeformer ikke har den tilsigtede effekt på deltagerne og ikke fungerer som optimal basis for læring. Deres viden og antagelser bygger på forskningsog udviklingsprojektet Det lærende møde, hvor 30 store møder eller konferencer har dannet rammen om tests af alternative læringsteknikker under disse møder med henblik på at opnå en mere deltagerorienteret læringsproces (Ravn og Elsborg, 2007: 3). Udgangspunktet er grundlæggende at inddrage deltagerne til disse møder i højere grad for herigennem at øge deres udbytte og læring. Deltageropfattelsen beror derfor på, at mennesker deltager i disse møder, fordi de som udgangspunkt har et naturligt behov og et potentiale for aktiv deltagelse (Ravn og Elsborg, 2007: 5-6). Overordnet er konklusionen, at størstedelen af deltagerne såvel som mødearrangørerne evaluerer de eksperimenterende mødeformer som positive for læringsprocessen (Ravn og Elsborg, 2006: 8-9). 15

17 2.3.2 Sense-Making - Brenda Dervin Jeg vil efterfølgende supplere med Brenda Dervins teori om Sense-Making, fordi jeg mener, at der i hendes tilgang til kommunikation kan hentes relevant inspiration i måden hvorpå modtageren betragtes. Derudover er hendes dialogiske tilgang til kommunikation et udgangspunkt for en nytænkning af den eksisterende mødeform. Jeg vil tage udgangspunkt i denne modtageropfattelse i forbindelse med PLS mødeform. Jeg adskiller mig imidlertid fra Dervin ved, at jeg mener, det kan være relevant at diskutere, hvorledes hendes dialogiske perspektiv og hendes modtageropfattelse kan bruges som et redskab i praksis, som kommunikationsform i selve mødet mellem PLS og de nystartede pædagogstuderende. Selve dialogen og udvekslingen af erfaringer og holdninger foregår under selve mødet mellem afsender og modtager i den konkrete kommunikationssituation. Sense-Making er en metodisk tilgang, der fokuserer på, hvad man som kommunikatør skal rette fokus mod og hvordan. Det helt grundlæggende er en modtageropfattelse, som går på, at modtagere ikke kan objektiviseres og betragtes som en vare (Dervin i Rice & Atkin, 1989: 69). Sense-Making beror på, at kommunikationsplanlæggere bør arbejde med kommunikation frem for formidling med fokus på dialog mellem afsender og modtager. Jeg har valgt at benytte Brenda Dervins Sense-Making, selvom hendes teori primært bruges som grundlag for at tilrettelægge kommunikative tiltag og give afsenderen en basal viden om modtagernes interesser, behov, erfaringer. Hendes tilgang tilbyder nogle rammer for, hvordan man skal tilrettelægge ens kommunikationsindsats, og hvad der skal lægges vægt på. Dervin mener, det er centralt at kende til individers opfattelse af, hvad der er relevant for dem og medtænke denne relevansopfattelse i planlægning af kommunikation til en bestemt målgruppe (Dervin & Frenette i Rice & Atkin, 2001:72). Således inddrages en opnået indsigt i målgruppens erfaringer og oplevelser fra hverdagslivet. Men det spørgsmål der rejser sig, er om PLS kan kombinere deres underliggende formål om at hverve medlemmer med denne dialogiske tilgang og dermed bruge Dervins fokus på betydningsdannelse gennem dialog til at berige det pågældende møde? Dialogbaseret kommunikation - Pearce & Pearce W. Barnett Pearce and Kimberly A. Pearce har som Dervin tilsvarende et dialogisk perspektiv på kommunikation, hvilket kan være med til at underbygge, hvordan dialogperspektivet kan anvendes som kommunikationsform. Hvor kommunikation generelt opfattes som et værktøj til at overføre viden eller information fra en person til en anden eller andre, gør Pearce og Pearce, på samme måde som Dervin, op 16

18 med denne transmissionsmodel og interesserer sig for, hvad dialog kan tilbyde kommunikation. Kommunikation kan ikke blot betragtes som en neutral motor, hvorfra en ydre virkelighed kommunikeres. Kommunikation anses af forfatterne som substantiel og dens egenskaber har konsekvenser. Pearce og Pearce definerer dialogisk kommunikation således: The defining characteristic of dialogic communication is that all of these speech acts are done in ways that hold one s own position but allow others the space to hold theirs, and are profoundly open to hearing other s positions without needing to oppose or assimilate them (Pearce & Pearce i Anderson et al, 2004: 45). Man er dermed åben for at høre på andres positioner, uden at man behøver at opponere mod dem. Sagt med andre ord kan parter, der indgår i en given dialog, engagere sig i hinanden uden nødvendigvis at skulle gå på kompromis med deres eget udgangspunkt. Følelser, passion, konfrontation og udfordring opstår i en dialogisk proces, som de gør i andre former for kommunikation, men gør det inden for begrænsninger, der bekræfter legitimationen af andres perspektiver. Dialog sker i moments of meeting hvor mennesker søger at opnå en særlig relation der går i retning af et dialogisk ideal om at skabe en I-Thou relation mellem deltagerne. Den er derfor kontekstafhængig. I-Thoubegrebet er hentet fra Martin Buber som mente, at mennesket bevæger sig i et dialektisk forhold mellem I- it og I- Thou relationer. Hvor I-it relationen omhandler subjektets møde med objekter opstår I-Thou relationen i mødet med intersubjektive partnere eller subjektets møde med et andet subjekt (Stewart et al, 2004: 28). Det er her, dialog opstår, og det er dette møde, der danner udgangspunkt for Pearce og Pearce s moments of meeting. Forskellighederne i dialogen opfattes dermed som en gensidig accept, som dynamisk, men også som en spænding. Spændinger der ikke nødvendigvis skal overkommes eller reguleres, men som er en måde at udvikle kommunikationen på. 17

19 Kapitel 3 - Videnskabsteoretisk ramme 3.1 Introduktion Undersøgelsen placerer sig i et videnskabsteoretisk felt mellem socialkonstruktionisme og fænomenologi og trækker på litteratur om begreberne fra Bente Halkiers Fokusgrupper og fra Diskursanalyse som teori og metode af Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips. De to tilgange vil i det følgende kort blive præsenteret, diskuteret og sammenkædet med min undersøgelse. 3.2 Socialkonstruktionistisk tilgang Mit valg af fokusgrupper som metodisk tilgang til undersøgelsen af de nystartede pædagogstuderende fordrer en socialkonstruktionistisk tilgang, og den viden, jeg genererer, betragtes derfor som socialt konstrueret. Socialkonstruktionismen som videnskabsteoretisk retning forudsætter, at vores viden om verden ikke umiddelbart afspejler en objektiv sandhed (Jørgensen og Phillips, 2006: 13). Socialkonstruktionismen trækker på elementer af strukturalistisk og poststrukturalistisk sprogfilosofi: vores adgang til virkeligheden går altid gennem sproget. Via sproget skabes repræsentationer af virkeligheden som ikke blot er spejlbilleder af den eksisterende virkelighed, men som er med til at skabe virkeligheden. Sproget konstituerer dermed den sociale verden, sociale identiteter og sociale relationer (Jørgensen & Phillips, 2006: 15). I analysen af fokusgrupperne lægger jeg i høj grad vægt på, hvad der bliver sagt, og den socialkonstruktionistiske tilgang er derfor grundlaget for at skabe viden om modtagergruppens erfaringer og holdninger til PLS. Socialkonstruktionismen er dermed et videnskabsteoretisk grundlag for receptionsundersøgelsens måde at producere data på netop i kraft af valget af fokusgrupper. Målet er ikke at fremkomme med en objektiv, universel viden, da den viden om verden jeg har adgang til er kontekstbetinget (Jørgensen og Phillips, 1999: 18). Derfor er den eneste viden, der er relevant og tilgængelig for mig som forsker, i forbindelse med receptionsundersøgelsen, den viden der skabes i den sociale interaktion mellem fokusgruppedeltagerne. Det er vigtigt at være bevidst om, at den viden man i en fokusgruppe opnår, ikke eksisterer uafhængigt af interviewsituationen, i en ekstern virkelighed, men derimod er bundet til den konkrete interviewsituation. Samtidig erkender jeg, at denne undersøgelse kun er ét udsnit af verden blandt mange andre. Min rolle som objektiv må i et socialkonstruktionistisk perspektiv erkendes som uløselig, da jeg med min tilgang har accepteret virkeligheden som socialt skabt og 18

20 dermed det vilkår, at al viden er én repræsentation af verden på lige fod med en masse andre. Det betyder, at de konklusioner som jeg fremkommer med, og de antagelser jeg danner mig på baggrund af det empiriske materiale og den anvendte teori ikke skal eller kan give et dækkende billede af PLS hvervestrategi. Men det kan give nogle indikationer om nogle potentielle tendenser og nogle potentielle løsninger på, hvor det for organisationen er relevant at rette fokus mod i hverveprocessen. 3.3 Fænomenologisk tilgang På trods af at jeg med brugen af fokusgrupper indtager en socialkonstruktionistisk position bevæger jeg mig ind i et fænomenologisk felt. Halkier argumenterer for, at de to videnskabsteoretiske tilgange ikke nødvendigvis udgør stærke modpoler på det metodologiske plan, mens de på det ontologiske niveau står mere i modsætning til hinanden (Halkier, 2002:115). Det vil sige, at tilgangene er uenige om, hvordan verden ser ud, og hvordan man skal forholde sig til verden, men epistemelogisk adskiller de sig ikke betydeligt, når det omhandler, hvordan man metodisk skaber viden om verden. Fænomenologien tager udgangspunkt i subjektets bevidsthed om fænomener og har fokus på, at alle fænomener og erfaringer udelukkende kan identificeres ud fra, hvordan de forstås som viden hos subjektet. Fænomenologien søger at udforske de fænomener, individet oplever direkte, og individet betragtes som et kropsligt, socialt og kulturelt indlejret væsen i verden. Hermed er fokus på individets beskrivelse af og forståelse for verden ud fra subjektive erfaringer og oplevelser. Med andre ord kan man sige, at de sociale fænomener forstås ( ) ud fra aktørernes egne perspektiver og beskriver verden, således som den opleves af interviewpersonerne, og ud fra den forudsætning, at den afgørende virkelighed er, hvad mennesker opfatter den som. (Kvale, 1997:61). Derfor mener jeg, at fænomenologiens udgangspunkt influerer den måde, jeg bearbejder det empiriske datamateriale, da jeg er interesseret i den direkte erfaring de pædagogstuderende har fra mødet med PLS-repræsentanten, deres erfaringer fra hverdag som pædagogstuderende og ønsker at producere viden om informanternes egne oplevelser og erfaringer med PLS som organisation. Det er baggrunden for at sammenkæde de to videnskabsteoretiske traditioner. Jeg placerer mig rent metodisk under socialkonstruktionismens vinger, som grundlag for at producere viden, men er også interesseret i informanternes individuelle forståelser af og erfaringer fra mødet med PLS samt deres erfaringer med og holdninger til det at være nystartet pædagogstuderende, det at begå sig i fællesskaber og det at praktisere solidaritet. Dermed lægger jeg også delvist låg på en ren form for Socialkonstruktionisme, hvor man ikke kan komme bag om de sproglige konstruktioner, da jeg med 19

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Formand, Majbrit Berlau

Formand, Majbrit Berlau Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Børne- og ungdomslitteratur

Børne- og ungdomslitteratur Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Hvorfor? Ideen om at arbejde med landsforbundets identitet blev til på styrelsesseminar i november 2013.

Hvorfor? Ideen om at arbejde med landsforbundets identitet blev til på styrelsesseminar i november 2013. Fora - læring og kreativitet i fællesskab, 2014 Hvorfor? Ideen om at arbejde med landsforbundets identitet blev til på styrelsesseminar i november 2013. På landsmødet i maj 2014 stemte de delegerede ja

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet

Kvalitative kvaler. Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet This page intentionally left blank HENNING OLSEN Kvalitative kvaler Kvalitative metoder og danske kvalitative

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Aktuelle krav Uddannelse skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion

Læs mere

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni.

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni. Praktikuddannelse o Organisering og indhold Praktikkoordinator Ole Tophøj Bork oltb@ucl.dk Praktikkoordinator Lone Tang Jørgensen lotj@ucl.dk Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik i 1.

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering Konference 19. maj 2009 Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering ARRANGERET AF CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Ungdomsliv Mellem individualisering og standardisering

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Ergoterapi, viden, abduktion og profession

Ergoterapi, viden, abduktion og profession Ergoterapi, viden, abduktion og profession 1 Det moderne samfund producerer professioner Funktionel differentiering som en særlig effektiv måde at løse samfundsmæssige problemer. Specialisering Arbejdsdeling

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere