Tema: Fællesskab. MDI BLADET december I dette blad: Intet menneske er en ø. Vi gør vores verden større sammen. Fælles fodslag med nyt årshjul

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tema: Fællesskab. MDI BLADET december 2014. I dette blad: Intet menneske er en ø. Vi gør vores verden større sammen. Fælles fodslag med nyt årshjul"

Transkript

1 MDI BLADET december 2014 Tema: Fællesskab I dette blad: Intet menneske er en ø Fælles fodslag med nyt årshjul Når daginstitutionen forbinder fritids-fællesskaber Vi gør vores verden større sammen En rejse med udsyn Årsmøde 2015

2 tema fællesskab Kolofon Udgiver: MDI Enghavevej 31, København V Oplag: 500 stk Annoncekontakt: Heine Frost Bøgsted Redaktion: Else Fergo Ulla Engholm Kirsten Birk Olsen Peter Birch Anders Zorck Layout og grafik: Heine Frost Bøgsted Illustrationer: Else Fergo Fotografer: Arkiv Heine Frost Bøgsted Else Fergo Ulla Engholm Bladet udkommer 2 gange årligt - i august/september og december, og udsendes til medlemmer af MDI. Ekstra eksemplarer kan bestilles på Du kan også downloade det direkte på Intet menneske er en ø Fællesskab er temaet for dette blad. Her tegner vi et aktuelt billede af, hvordan det opfattes og tager form ude i nogle af de selvejende institutioner og netværk. Samtidig er det en optakt og invitation til at deltage i vores 100 års jubilæum næste år, netop med afsæt i fællesskab. Af Peter Birch, Formand og Anders Zorck, direktør i MDI Fællesskab har altid været vigtigt for os. Digteren John Donne skrev helt tilbage i 1624 et af de smukkeste digte om samhørighed: Intet menneske er en ø, en verden for sig. Ethvert menneske er en del af et kontinent, en del af et hele. Om en lerklump skylles bort af havet eller et forbjerg, eller din vens hus eller dit eget, Europa bliver mindre derved. Ethvert menneskes død tager noget fra mig, for jeg er en del af menneskeheden. Det giver stadig stof til eftertanke næsten 400 år senere i en tid præget af dem og os retorik overalt i samfundet - inklusiv i daginstitutionsmiljøet, for hvor afgrænses vores egne fællesskaber i hverdagen? Når den enkelte indgår i en sammenhæng styrker han eller hun gruppen, men gruppen styrker også den enkelte. Vi former bl.a. vores identitet i kraft af de fællesskaber vi indgår i, men også i kraft af dem, vi ikke indgår i. Deraf et dem og os som umiddelbart kan styrke sammenholdet i ens egen gruppe, men samtidigt være nedbrydende for et bredt samarbejde der skal til for at løse en større, mere abstrakt opgave. Fx en velfærdsudfordring i forhold til at hjælpe udsatte børn og unge på gaden, som kræver et fællesskab mellem fritidsungdomsklubber, frivillige, forældre, skoler, socialarbejdere, boligforeninger, politi, naboer, kommune, politikere m.fl. Fællesskab gør hjernen klogere Hvor bredt definerer vi hver især vores fællesskab? For hvert led vi tør gå længere ud, risikerer vi at udviske en del af vores trygge og veldefinerede rammer. I yderste led er vi i et kæmpe fællesskab, og alt hvad vi foretager os forplanter sig ud i denne sammenhæng, og påvirker 2 december 2014 MDI

3 fællesskab tema i sidste ende os selv, som John Donne skrev. Det kan være næsten uoverskueligt at tænke på og agere i. Men derfra kan man så tælle baglæns indtil ens eneste fællesskab er allernærmeste familie og venner og de tætteste kolleger på arbejdspladsen. Det er langt mere enkelt at sige: Det er her, jeg hører til og det er (kun) her, jeg har et ansvar. Hvis man kun er sig selv nok, er det overvældende at skulle interagere tæt med andre. Det vil sandsynligvis være direkte ubehageligt. Med ét er man omgivet af langt flere mennesker og muligheder. Meget mere at forholde sig til og tage ansvar for. Men der er store gevinster ved at være vedholdende, for at være i kontakt med andre styrker vores hjerner. Som påvist i flere studier både i udlandet og herhjemme, så lever folk i fællesskaber længere, lykkeligere og bliver klogere Fællesskaber i en ny tid Små, tætte grupper er gode overskuelige fællesskaber, men de må samtidig holde fast i, at de ikke er sig selv nok, men indgår i endnu større sammenhænge. Sådan er det, når der arbejdes med inklusion i institutionerne for at skabe meningsfuld deltagelse for alle børnene. Og sådan er det, når institutionerne er i netværk, og hvor både medarbejdere og ledere indgår i såvel mindre som større fællesskaber til gavn for udviklingen i hver enkelt institutions fællesskab. I dag er virkeligheden også, at fusioner, reformer og forandringer redefinerer vores fællesskaber. Eneboerne er udfordret og i selveje slår mange institutionsvægge mellem sig ned, for at gøre plads til nye tider og større fællesskaber. Det er ikke altid helt uden undtagelser en god løsning for alle, men det er den bedste løsning for mange. Virkeligheden er nuanceret, og plads til nuancer og forskellighed er vigtig for os i selvejet. Den største udfordring er at holde fast i sin særlighed, når man bliver del af det moderne samfunds smeltedigel. Den enkelte stemme kan risikere at drukne i mængden, MEN mængden kan også være med til at værne om den enkelte stemme. Det er det vi mener, når vi i MDI siger at sammen er vi unikke. Hop ombord i kufferten og kom med til MDI s 100 års fødselsdag I 2015 er det 100 år siden at engagerede ildsjæle som MDI s stifter Richard Kjer-Petersen og Gerda Tillisch startede arbejdet med at gøre en vigtig forskel for børn. Den mobilisering er sidenhen vokset til det der i dag er MDI. Her arbejder vi fortsat for det gode børneliv gennem understøttelse af daginstitutioner og fritidstilbud. Af Anders Zorck, direktør i MDI Et helt århundredes fælles indsats for at skabe bedst mulige rammer for børn skal fejres med maner! Den store udvikling, der har fundet sted overalt er takket være et stærkt fællesskab omkring det gode børneliv. Vi har fået skabt mulighed for gode læringsmiljøer i institutionerne og vi har fået talt pædagogik og struktur op. Det fællesskab vil vi gerne fejre sammen med jer, og til foråret vil MDI s store æstetik-jubilæumsprojekt under temaet Fællesskab blive skudt i gang. Fællesskaber mødes i jubilæumskuffert Hver enkelt MDI-tilknyttet institution vil få foræret en jubilæumskuffert, som indeholder tegnemateriale og inspiration til at arbejde med æstetiske læringsprocesser i institutionen. Der er lagt en fælles ramme for projektet, og tanken bag er, at det skal være muligt at arbejde med processerne såvel i kortere tid (fx et par timer), som over en længere periode (fx flere måneder). Projektet afsluttes med at alle tegningerne hænges op i en fælles udstilling hvor der også vil være workshops for børnene. Det hele fejres med en fernisering i flotte rammer et sted i København. Så snart vi har udvalgt den helt rigtige lokation bliver adressen annonceret. Her i bladet viser vi eksempler på nogle af de tegninger der allerede er blevet lavet, og hvordan de pryder lokalerne i MDI. Vi håber at I vil deltage i projektet og dermed lade jeres små fællesskaber blive del af et større MDI fællesskab. Det er en god idé at tænke det ind i institutionens årshjul allerede nu. Fernisering og Gerda-pris Ferniseringen af tegningerne ude i byen vil ske samtidig med at MDI uddeler sin Gerda-pris i efteråret Derefter vil tegninger og workshop tage på vandreudstilling i Århus og Svendborg. Vil du læse mere om for-projekt og jubilæumskuffert kan du finde artikler på mdi.dk MDI december

4 tema fællesskab Fælles fodslag med nyt årshjul En selvejende institution på Vesterbro har udviklet et årshjul der er så tjekket, at BUPL har postet næsten kr. i projektet. Barnets Hus Amerikavej har udviklet et pædagogfagligt styringsredskab der integrerer politiske og forvaltningsmæssige krav med institutionens egne moduler. Samtidigt kommunikerer det grafisk tydeligt og samler medarbejderne omkring strategien. Projektet har netop fået en bevilling fra BUPL på kr. til forankring og optimering. Vi talte med leder Maybritt Larsson om, hvad deres nye årshjul kan gøre for institutioner og arbejdsfællesskaber. Af Else Fergo, Kommunikationsmedarbejder i MDI Historien starter med at man fik en afdelingsleder i barselsvikariat hos Vesterbroinstitutionen Barnets Hus- Amerikavej. Når en ny person kommer ind, får man sat ord på sin institution og dens strategi. Denne udfordring tog Maybritt Larsson på sig sammen med ledelsesteamet, men hvor hun undervejs opdagede, hvor langt der nogle gange var mellem det, hun opfattede kontra andres opfattelse - selv internt i ledelsesteamet. Den foruroligende tanke var: Jamen hvordan er det så ikke også ude blandt medarbejderne i praksis?. Det viste sig, at opfattelserne vitterligt var meget forskellige, og det blev startskuddet til at ville skabe større fælles fodslag. Samtidig oplevede de i institutionen at den politiske virkelighed betød mange omskiftelige krav, der blev ved med at gribe forstyrrende ind i planlægningen. Ofte kom der flere skal-opgaver på én gang fra forskellige sider. Resultatet var, at det var svært at danne sig et overblik, ikke mindst for de ca. 35 medarbejdere som hurtigt følte sig overvældet. Opfindelsen af årshjulet I organiseringen af det pædagogiske arbejde ligger både at skabe en rød tråd samtidig med at alle lovplanskrav er overholdt, men der ligger i høj grad også at sikre, at personalet ikke føler de skal gøre alting hele tiden og på samme tid. Så hvordan får man timet og tilrettelagt og faciliteret alt dette det ved sølle 10 årlige personalemøder, hvor der også skal være plads til alt det andet? En institution skal ikke kun sikre sin drift, den skal også sikre sin fremdrift. Den problemstilling gav afsæt for, at vi i ledelsen kiggede på, hvordan vi i fællesskab kunne forstå strategien bedre. En institution skal ikke kun sikre sin drift, den skal også sikre sin fremdrift Der blev oprettet et pædagogisk udviklingsudvalg på tværs af institutionen. Her begyndte man over for hinanden at tegne og fortælle med udgangspunkt i ledelsens første skitse, der greb om alle forhold og organiseringen af arbejdet. Med deres pædagogfaglige indfaldsvinkel var medarbejderne i væsentlig grad med til at udforme målene. Til Maybritts overraskelse viste det sig, at personalet i højere grad ønskede fælles fodslag, på tværs af alle 8 stuer, end individuel frihed i det pædagogiske arbejde. Det store spørgsmål var, hvordan vi kan følges ad, når vi er et travlt hus med mange ansatte? Med det her redskab kan vi overskueligt samordne og time de krav der stilles både i institutionen og politisk: Lovplanskrav, læreplaner, pejlemærker, forvaltningens forventninger, interne pædagogiske visioner. Småbørnsforskeren Søren Smidt, UCC, blev hyret ind til at hjælpe med at højne projektet og tydeliggøre målsætningen, og en grafisk designer sikrede at layoutet blev godt. Velordnet læringsmiljø for børn Vuggestuer har været meget på den politiske dagsorden de seneste par år, især efter Ole Henrik Hansen-debatten, der har afdækket nogle skræmmende forhold omkring det lille barns miljø, fortæller Maybritt, En grundlæggende målsætning med udviklingen af årshjulet er derfor også at sikre et velstruktureret og velordnet læringsmiljø, hvor der er kvalitet i samspillet med det lille barn. Omskifteligheden man navigerer i som institution kommer ikke kun fra det politiske lag; den er også i driften. Sidste år havde Barnets Hus-Amerikavej syv medarbejdere på barsel og i nogle af vikariaterne var der tre personer igennem, for lige pludselig fandt de fastansættelser og drog videre. Hvordan sørger man så for at driften kører stabilt med årsplansmål og pædagogiske principper? Hvordan sikrer man, at nye ansatte i institutionen bliver sat ind i dem - og at der løbende bliver arbejdet aktivt med temaerne i læreplanen? Hvordan sikrer man repetition af den grundlæggende pædagogik? Organisering, synlighed og overskuelighed er oplagte steder at tage fat. Det nye årshjul har blikfang, er nemt at afkode og er blevet hængt op i alle institutio- 4 december 2014 MDI

5 fællesskab tema nens stuer og opgange i stedet for at gemme sig i et støvet ringbind. Styrken i det her er, at det er vokset nedefra og op. Rigtig meget forskning sker oppefra og ned eller udefra og ind Jagten på de bedste evalueringsmetoder Maybritt opdagede, at også folk udenfor institutionen begyndte at interessere sig for årshjulet. Hun inviterede personale fra Kontoret for pædagogisk faglighed i København Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning til Amerikavej for at undersøge, om der var interesse for et egentlig forskningsprojekt. Før sommerferien havde hun sonderet terrænet ved at sende en mail ud til alle institutioner på tværs af København og spurgt, om de var interesserede. Hele 30 institutioner skrev bekræftende tilbage, heraf flere klynger. Kontoret var interesseret i projektet, men der fulgte ikke penge med. De havde til gengæld ideer til opbygningen. Men det her projekt skal ikke formes i alle mulige andre retninger, forklarer Maybritt: Vi vil gerne være fleksible, men styrken i det her er, at det er vokset nedefra og op. Rigtig meget forskning sker oppefra og ned eller udefra og ind. I stedet rettede Maybritt henvendelse til BUPL. De så et stort potentiale i projektet. Vi blev enige om, at redskabet især kunne hjælpe de store børnehuse med sikring af drift, fremdrift og fælles fodslag - og ikke mindst tydeliggøre hvordan man målsætter læring og hvilke evalueringsmetoder der er brugbare. Vi lavede en ansøgning og fik kroner til et 1-årigt projekt, hvor årshjulet skal forankres i Barnets Hus-Amerikavej. Der skal arbejdes med delelementer som klarhed omkring didaktik og målsætningslære - og hvad der virker i netop vores regi, når det kommer til evalueringsmetoder. Fællesskabet på rejse ind i udviklingen 1/3 del af de bevilligede penge skal bruges på undervisning og coaching af det pædagogiske udviklingsudvalg, lederteamet, stuerne og på personalemøderne. 1/3 af pengene skal gå til rapportskrivning og den sidste tredjedel til vikarmidler. Pædagogernes opgave bliver at tilpasse årshjulet til netop deres børn, med højde for børnenes alder, og ledelsens opgave bliver at interessere sig for, hvordan der arbejdes med årshjulet, hvilke prøvehandlinger man beslutter sig for, og forløbet fra forberedelse til praksis. Fremfor alt skal de holde fast i det afgørende spørgsmål: Giver det mening for børnene? Har de lært noget, de ikke kunne før?, understreger Maybritt. Om årshjulet Årshjulet er bygget op af 3 ringe i forskellige farver: Forældrene har taget rigtig positivt i mod årshjulet, og medarbejderne synes det er blevet meget nemmere at forberede stuemøder og tilrettelægge måneds- og ugeplaner. De er glade for det fælles fodslag. Der har været enkelte bekymringer for om projektet betød, at vi skulle laves helt om og blive overstrukturerede, og kan man nu ikke slå en prut uden at den skal dokumenteres? Jeg er blevet spurgt om hvad slutmålet er, og hvor det skal bringe institutionen hen? Til det har jeg svaret, at vi er her for at lave noget godt og der er brug for alles indspark. Vi er ude på en rejse sammen, så lad os følges ad og huske at kigge til begge sider før vi krydser store veje. Men vi er ude på en rejse sammen, og sådan er det at være her. 1. Det principielle: årsplan/læreplan med pædagogiske principper godkendt af institutionens forældrebestyrelse. 2. Det politiske: De overordnede pejlemærker som kommunen har bestemt. 3. Det konkrete: Institutionens egne konkrete og faglige fokusområder (med afsæt i de to andre ringe) målrettet de børn, der går i netop i denne institution. MDI december

6 tema fællesskab Snapshots fra for-projektet Jubilæums for-projektet har skabt både fordybelse, sjove tegneprocesser og farverig kunst. Af Anders Zorck, direktør i MDI Som beskrevet først her i bladet har MDI været i gang med forberedelserne til næste års store 100 års jubilæum. Et for-projekt har varmet op under temaet Fællesskab, rammesat af pædagogik og tegneudstyr. Alle institutioner anvender de samme materialer: regnbuepapir (som er blankt og med mange farver) og posterman tuscher (male- tuscher). På den måde skabes en sammenhængskraft gennem alle tegningerne. Tegneredskaberne er blevet godt modtaget overalt, da det er nemt og sjovt for børn at arbejde med. Ved senere opfølgningsdag i MDI blev der udvekslet erfaringer omkring forløbet. Hvordan havde institutionerne forberedt det? Hvordan havde de introduceret børnene til fælleskabstemaet? Hvordan havde de præsenteret papir og tuscher? Og hvordan havde børnene taget i mod det? Sanseoplevelser og æstetisk produktion I institutionerne har der været gode dialoger og inspiration forud for tegneforløbene. Man har inddraget alle sanser og der har været talt, følt, lugtet, smagt osv. Man har gravet i jord, været på ture i naturen, mærket på former, talt om farver, venskaber, familier, og i det hele taget lagt vægt på gode sanseoplevelser og dialog med børnene som det vigtigste i forhold til børns æstetiske produktion. Forskellige fællesskabstemaer i institutionerne Rundt omkring i institutionerne har man givet fællesskabstemaet forskelligt afsæt. Børnehuset Gemmet (København) tog udgangspunkt i Familie, måltid og efterår. Vanløse Folkebørnehave (København) og Skovbrynets Børnehave (Nyborg) har arbejdet ud fra Natur. Adventskirkens Vuggestue (København) og Min Lille Verden (Frederiksberg) har med vuggestuebørnene haft fokus på et fælleskab om Former og farver. Institutionen Pakhuset (København) og Rantzausminde Børnehave (Svendborg) har været fordybet i temaet Venskab. Og endelig har Lindholm Fritidshjem (København) haft temaet Dyr. Fra medio november til medio december har tegningerne været udstillet i MDI. Som sidste led i for-projektet er der ved at blive udarbejdet en MDI jubilæumsplakat med afsæt i et udsnit af tegningerne fra hver institution. I 2015 går det for alvor løs! 6 december 2014 MDI

7 fællesskab tema Jubilæumskufferter og festivitas Vi håber at alle institutioner har lyst til at deltage i det store MDI jubilæumsprojekt i 2015 og få foræret en æstetisk kuffert fuld af tegneredskaber og en invitation til vores flotte jubilæumsfest med fernisering. Her kan alle børnene komme og se sig selv som del af et større fællesskab når deres tegninger indgår i en kæmpe mosaik af tegninger fra andre børn. Læs mere om både jubilæum og projekt først her i bladet, eller på mdi.dk MDI december

8 tema fællesskab Når daginstitutionen forbinder fritids-fællesskaber Haslev Menigheds Daginstitutioner samarbejder med foreningslivet så børn kan komme på anderledes koloni. En filosofisk stund på en rejse til Tyrkiet var begyndelsen for hvad der i sommer blev til et et nyt samarbejde på tværs af lokalsamfundet i Haslev og omegn. Et projekt som leder i Haslev Menigheds Daginstitutioner (HMDI), Per Løvhøj, i bramfri begejstring kalder en pissefed oplevelse! Af Else Fergo, Kommunikationsmedarbejder i MDI Det var i en ferie sydpå at leder Per Løvhøjs tanker flakkede rundt om de mange tilbud der altid ligger i børnenes sommerferie; opad hinanden og oven i hinanden. Et mylder af enten eller valg som skal træffes ude i børnefamilierne når sport, interesser og pædagogik hiver fra forskellige sider. Færre fravalg i familierne I vores institution er der rigtig mange børn der skal på fodboldskole i uge 27. De børn er presset, for de vil egentlig også gerne på koloni med os. Men hvorfor skal familierne være i det krydsfelt hver gang? Det måtte være os tilbud, der skulle tale sammen. Kort efter tog Per kontakt til den lokale fodboldklub og foreslog, at de samarbejdede omkring en fælles koloni. Men først måtte en række bekymringer hos klubben manes i jorden. Hvad nu, hvis alle fodboldklubbens børn tilmeldte sig? Hvad hvis der kom 100 tilmeldinger i stedet for de kalkulerede 30-40? Og hvad med bespisning på kolonien? Der skulle være ens servering for alle børn uanset tilhørsforhold. Der var nogle logistiske spørgsmål, men jeg forklarede, at det ikke var noget problem. Garvede pædagoger som os kan selvfølgelig tilpasse sig, og jeg redegjorde for back-up aftaler om lån af skolearealer og teltlejr, og en fleksibel cateringaftale med alle de krævede certificeringer. Til sidst var der ikke flere uafklarede spørgsmål, og så blev samarbejdet en realitet. Forældre-headhuntet koloni Forældre til børn der ikke gik i HMDI - sågar fra Køge Kommune - fik nys om projektet og spurgte om deres børn måtte komme med. Blandt de tilmeldte var også børn fra gymnastik- og svømmehold, som alle var velkomne: Det skulle ikke kun være for institutionens egne. Målet var at lave noget for alle børn. Det var første gang, så det passede fint at de beregnede 35 pladser blev besat (og ikke 3 gange så mange). Med en ligelig fordeling mellem drenge og piger drog børnene af sted i uge 27 sammen med pædagoger fra HMDI og trænere fra fodbold- og gymnastikklubben samt en instruktør med speciale i afspænding. Når man går fysisk til den hele ugen, er det vigtigt at lære noget om hvordan man hviler og restituerer kroppen, fortæller Per. Samarbejde med spejderne Også den lokale spejderforening blev hevet ind i samarbejdet. Her fik HMDI en aftale på plads om et klatretårn, som blev et stort hit. Hen over ugen var der rigtig meget knald på aktivitetssiden, og set i bakspejlet ville Per gerne have skruet en smule ned: Vi skal passe på ikke at blive for ambitiøse ift. programlægning. Det er vigtigt 8 december 2014 MDI

9 fællesskab tema at børnene også får tid til fællesskabet. De skal bruge noget tid til at se hinanden an, når de først mødes, og så synes de det er smadderrart bare at få lov til at være. Vi fandt ud af, at vi lige skal skrue lidt ned for charmen i forhold til, hvad vi planlægger. At den tætpakkede uge alligevel var en succes betvivler Per ikke. Der var børn der ikke ville med deres forældre hjem, selv om de havde planlagt afrejse på den næstsidste dag - og andre der sov timer natten efter kolonien, fordi de havde fået så mange indtryk og oplevelser. Alle har så travlt med at tale om folkeskolereformen og hvad der skal ske mellem kl. 8 og 16, men der er ikke en kæft der snakker om, hvad skal der ske efter. Fra skoletid til sengetid Men hvorfor laver fodboldklubben eller gymnastikforeningen ikke bare selv sportscamp? Fordi fodboldklubben er gode til at lave fodbold, mens vi kan det andet. Vi er gode til at skabe et fritidsliv omkring aktiviteten, at skabe relationer så lad fodboldtræneren om at træne fodbold, og gymnastiktræneren om at træne gymnastik. Vi er til gengæld rigtig gode til pædagogik og relationer! Man skal se campen i et større perspektiv, mener Per, nemlig som et led i den strategi de har for fritidspædagogik i institutionen. tilbud der kobler fritidsaktiviteter med institutionskoloni og idrætsforeninger. Med det her tiltag har vores kommune alle tiders chance for at markedsføre sig på noget særligt. Jeg håber at vores borgmester og politikere vil kigge forbi til næste år og selv mærke den særlige energi, der opstår. Fælles minder er ikke banale De relationer der skabes på kryds og tværs i kommunen (og nabokommuner) er ikke kun mellem børnene. Som institution får HMDI selv nye forbindelser og kontakter. Institutionens leder og medarbejdere har fået både indsigt og læring i mødet med helt andre børn og sparringspartnere end dem fra dagligdagen. Hele filosofien i at udvide horisonter på tværs løber gennem kolonien hvor aldersspredningen er klasse. Børn der går til fodbold lærte børn at kende, som går til gymnastik (og omvendt). De endte med at tage ud og vinke på tilskuerrækkerne ved sportsbegivenheder de måske aldrig før havde fattet interesse for eller vidst noget om. Børn fra den ene ende af kommunen mødte børn fra den anden ende, og børn som ellers kun havde deres vennekreds i sporten og skolen, lærte børn at kende som færdedes i helt andre - fx mere kreative - miljøer. Relationerne blev til om eftermiddagen og om aftenen, når HMDI skabte et fællesrum. Børnene lærer samtidigt, ikke at kigge så meget på om man er fra Faxe eller Faxe Ladeplads, fra Køge eller Næstved. Det vi alle sammen er her for, er at hygge os og have gode oplevelser. Det er denne ekstra dannelsesmæssige kvalitet som er et helt central i forhold til sports- og fritidsforeningsrammen. Børnene lærer mere end sportsteknik og får mere end motion. De får en særlig medmenneskelig forståelse, tolerance og empati gennem kombinationer og relationer på kryds og tværs i campen, mener Per: Det at skabe fælles minder lyder måske banalt, men det er det slet ikke. Vi vil gerne italesætte fritiden fra skoletid til sengetid. Alle har så travlt med at tale om folkeskolereformen og hvad der skal ske mellem kl. 8 og 16, men der er ikke en kæft der snakker om, hvad der skal ske efter. Vi vil gerne have aktiveret nogle af de børn, der hænger i tovene i fritidsforeninger, spejderforeninger osv. for vi mener, at det er godt for børn at indgå i relationer på tværs. Der er skolen, idrætsforeningerne og familien, men hvem får det hele til at spille sammen? Den opgave er der en niche for at løse, mener Per: Så vidt jeg ved findes der ikke andre Interview med leder Per Løvhøj I uge 27 (2014) gik Haslev Menigheds Daginstitutioner (HMDI) sammen med lokale foreninger om at lave en sportscamp på tværs af institution, kommune og klubber. Haslev Menigheds Daginstitutioner er en selvejende institution i Haslev. Den består af den integrerede daginstitution Troelstrupgård (3 12 årige) og Fritten (fritidsklub). I denne artikel interviewer vi leder Per Løvhøj om sportscamp-projektet. Campen kommer igen til næste år, men konceptet er stadig i udvikling, bla. vil betegnelsen sportscamp vige for det bredere dækkende Camp2015. (Link til HMDI s hjemmeside: ) MDI december

10 tema fællesskab Vi gør vores verden større sammen - Interview med Torsten Hebsgaard og Jan Friis Andersen. I Hvidovre-netværket Spinderiet bruger selvejende hinanden for at opnå fælles mål. Idéer springer ud af en løs mødestruktur med fokus på forældreinddragelse, vidensdeling - og et princip om at kigge op fra navlen og udover institutionens hegn. Af Else Fergo, Kommunikationsmedarbejder i MDI Hvor kommer idéer fra og hvordan går de fra hoved til virkelighed? Der findes gode idéer der former sig ensomt under en hætte af shampoo i brusebadet, eller på en tavs cykeltur ud i det grå. Men der er også sociale idéer som spirer frem mellem mennesker, når vækstbetingelserne er til stede. Idéer som, helt fra frø, har en særlig opbakning, fordi de kommer fra et fællesskab med flere hænder til den udvikling og pleje, der giver den bedste grobund i den virkelige verden. Vi går gerne langt for at skabe de rette betingelser og rammesætte den menneskelige interaktion. Nogle bygger møder minutiøst op som små drivhuse for geniale indspark, men alligevel bliver de aldrig automatisk væksthuse for idéer. Der er bare nogle ting der er svære at indstille. Hvordan regulerer man fx hjertelighed? Kemi mellem mennesker opstår ikke på kommando, men når den er der, skabes tillid og plads nok til at noget kan gro lige præcis så uforudsigeligt, som de bedste idéer gør. Man er ikke mange sekunder inde i et møde med Torsten Hebsgaard, (leder af Frelsens Hærs institutionerne Kastanjehuset og Solgården), og Jan Friis Andersen, (leder af Børnehuset Rosenhøj og formand for lokalafdelingen Frie Børnehaver i Hvidovre) før man mærker den gode kemi. De kan nærmest afslutte hinandens sætninger og der er ikke langt mellem grinene. Begge er ledere i større Hvidovre-institutioner og sidder i det ca. 6 år gamle netværk Spinderiet som består af 6 lokale institutioner. Netværket går på tværs af paraplyer og har rod i selvejet. De seneste par år har de mærket, at de kommunale institutioner er rykket tættere sammen, så det er et naturligt modtræk at styrke fællesskabet mellem sig. Det har fået større betydning, det der med at man bruger hinandens erfaringer Førhen kunne man køre meget alene som institution, fortæller Torsten: Men nu kan vi godt mærke, at man har brug for de andre for at udvikle sig selv og det fællesskab man er i. Det har fået større betydning, det der med at man bruger hinandens erfaringer. Åbne institutionslegepladser i weekender I netværkenes fællesskab får man øje på ting, der inspirerer til undren eller giver lyst til at videreudvikle. Et af de spørgsmål er, hvorfor man ikke bruger institutionernes legepladser udenfor åbningstid? Torsten: Vi ved, at der er forældre som leder febrilsk efter aktivitetsmuligheder med deres børn i weekenderne. Er man enlig forælder står man måske oven i købet alene med den søgen. Hvorfor siger vi ikke: Børnehuset Rosenhøjs legeplads er åben på lørdag kom ned og brug den! Så kunne man møde andre, der heller ikke gider at løbe rundt i Zoologisk Have altid. Et sted, hvor man kan mødes 10 december 2014 MDI

11 fællesskab tema og snakke sammen med andre forældre i Hvidovre Kommune. Måske endda få et netværk?. Det er stadig er i planlægningsfasen, indskyder Jan, men flere lignende projekter er undervejs og ved et stort fællesmøde for alle selvejende fik samtlige syv præsenterede idéer opbakning nok til at blive realiseret. Fra leder-fællesskab til institutions-fællesskab En af ideerne er at få mere kendskab til hinanden, ikke bare på ledelsesniveau, men også på medarbejderplan. Det skal hjælpes i gang bl.a. via fodboldturneringerne, hvor det traditionelt set har været en institution ad gangen, som lejede en spejderhytte for en uge. Hvis i stedet to institutioner lejer sig ind samtidigt, kan de både komme mere end en gang årligt og samtidigt møde hinanden. Fællesskabet mellem institutioner er nærmest kun lederbåret i dag. Det skal vi have lavet om på, mener Torsten: Mange steder har medarbejderne kun deres stuer og egen institution, men vi ledere har haft rigtig stor glæde af vores fællesskaber, så det må vi også hjælpe personalet til at få. Et produktivt sted at ryste folk sammen er på kurser, fortæller Jan: Vi har et begrænset budget og hver gang vi sender en medarbejder af sted alene, bliver det ofte til indkapslet læring. Selvom man egentlig gerne ville have haft den nye viden formidlet videre til de andre, så kommer hverdagen hurtigt i vejen. Vi har valgt at gøre det til fællesviden i stedet, og skabe et afsæt for pædagogiske diskussioner i hele institutionen. Bare i kursus-samarbejdet med Torsten har det været dobbelt op for dem begge, så når det udvides til de øvrige institutioner i netværket til næste år, vil det give endnu mere, spår Jan: Solgården har fx et naturcenter og det er noget, vi andre kan komme ned og benytte. Det er fantastisk, at vi har de faciliteter! Man kan sige, at vi gør vores verden større sammen. Hvis vi bliver ved med at tænke i små enheder, og vil løse alle opgaver selv, er der mange begrænsninger, men ved at gå sammen, får vi langt flere muligheder. I en personalegruppe er der måske nogle, der ikke synes det er spændende med natur og bål, mens der er andre der elsker det. Gennem et fællesskab på tværs af institutionerne, kan de medarbejdere, der er vilde med det, møde andre med samme passion og engagement. Frekvensen for hvornår sådan noget sker, er noget vi kan skrue op på. Hvis en personalegruppe for alvor skal flettes sammen med en anden personalegruppe, så rammesætter man det som ledelse, understreger Torsten. Det kan være mere eller mindre synligt, hvordan man gør, men det er ledelsen der er drivkraften til at begynde med. Og hvis det er noget, der skal bære frugt, er det helt afgørende, at medarbejderne også oplever det som meningsfuldt. Det må ikke blive noget man kun deltager i fordi lederen har svunget pisken, supplerer Jan: Det er slet ikke målet med det. Målet er, at styrke os hver især ved at stå sammen. MDI december

12 tema fællesskab Jeg betalte 23 mennesker for at sidde i 2 timer uden at bidrage Forældreinddragelse på flere måder Et andet stort fokus i netværket er forældreinddragelse. Hos Torsten arrangerer de bl.a. debataftener og foredragsaftener hvor personalet på skift fortæller om forskellige tiltag eller planer, og spørger forældrene direkte, hvad de synes. Til kaffeaftener inviteres forskellige oplægsholdere til at komme og fortælle. Her er forældrene med i planlægningen af både emner og inviterede. Jan husker, hvordan det var, dengang han selv startede som leder i institutionen. Der var kun et enkelt årligt forældremøde og måske et stuemøde: Ved forældremødet kunne jeg godt se, at det bare var bestyrelsesformanden og mig der talte. Personalet var tilstede, men de var ikke deltagende. Jeg betalte 23 mennesker for at sidde i 2 timer uden at bidrage - og forældrene fik aldrig del i deres perspektiv og viden. Det var et oplagt sted at lave noget om! I dag arrangerer vi oplæg for forældrene hvor fx tre medarbejdere fortæller om dagligdagen i vuggestuen, andre fortæller om dagligdagen i børnehaven eller om inklusion. Nogle holder et oplæg om overgangen fra vuggestuen til mellemgruppen. Vi har også haft oplæg om overgangen til skole, hvor vi har haft inviteret en SFO-medarbejder og klasselæreren fra den lokale skole til at komme og fortælle. Ud over sommerfesten og julefesten laver institutionen i dag 10 oplægs-aftener om året, hvor alle forældre er velkomne. Der er ingen krav til at de skal deltage, men især de nye forældre har været glade for mulighederne. Selvfølgelig har der også været enkelte smuttere, erkender Jan: Fx når vi tror, vi ved, hvad forældrene gerne vil høre om - fx det pædagogiske måltid - og liner op med fire retter og personale, men der så kun kommer fire forældre. Så må man spørge sig selv: hvorfor? Det var et år efter vi havde introduceret det pædagogiske måltid, så de fleste har nok tænkt, at det kører jo bare. Havde vi derimod arrangeret det lige før vi lancerede det, var der nok kommet rigtig mange. Så timing er også vigtig. Mange ideer opstår af, at vi er i en situation som selvejende, hvor vi er nødt til at tænke ud af rammerne, hvis vi vil videre Inspirationsforedrag på tværs af institutioner Der er meget der kan deles i et fællesskab, ikke kun viden. Udgifter er et andet oplagt sted at gå sammen, påpeger Torsten: Hvis du inviterer en dygtig foredragsholder udefra, så er det ret dyrt, men slår institutionerne sig sammen, bliver det til at betale. Det er en af de ting vi arbejder på, fordi vi gerne vil kunne tilbyde vores forældre kvalitets- og inspirationsforedrag. Ikke kun til forældre i vores egne institutioner, men for forældre i hele kommunen på tværs af institutioner. Medborgersalen kunne vi sagtens låne til det formål. På den måde kan vi byde ind i den viden og debat der er i kommunen og hos forældrene omkring institutionerne. Målet er at medinddrage forældrene og give dem reel indflydelse på institutionen. Udvekslingsordninger mellem institutioner En anden idé man har diskuteret i netværket, er en mulig udvekslingsordning mellem institutioner. I Hvidovre Kommune er der både belastede og ikkebelastede områder, så nogle institutioner er spændt hårdere for end andre: Vi har spekuleret på, om ikke kunne komme ind og påvirke kulturen ved at tage noget fra en anden kultur og bringe med? forklarer Torsten: Kan vi lave en udvekslingsordning mellem institutioner hvor man flytter nogle børn fra en institution til en anden, i en kortere periode og sammen med deres faste pædagog, som de kender og er tryg ved? På den måde kunne man skabe et indblik i, at sådan er verden også, og de andre handlemuligheder der eksisterer. Det giver helt sikkert kompetencer for barnet, men også for den udvekslede pædagog som får og giver - en masse ny læring i den anden institution. I Torstens egen institution kører det godt, men det fritager ham ikke fra opgaven: Jeg kunne nemt være selvfed og læne mig tilbage mens man på en anden institution ligger vandret. Jeg kunne vælge at sige, at det ikke er mit problem, men jeg synes, vi er forpligtede til at hjælpe hinanden. Det kan godt være, 12 december 2014 MDI

13 fællesskab tema at jeg har min institution, men jeg må tænke udover hegnet og gøre verden større, for det er sammen at vi kan løfte opgaverne. Den holdning er meget personaleafhængig. Vil man fx flytte fire børn og en pædagog mellem kl. 9 og 14 i to uger, afløst af nye børn og en ny pædagog i de næste 2 uger osv. osv. - eller bare på en fast ugedag så kræver det, at medarbejderne er med på det og rustet til det. Udvekslingspædagogerne må kende den anden institution så godt, at de kan indgå helt gnidningsløst i arbejdsgruppen, For der bliver ikke tale om, at man sidder i et hjørne og kun holder øje med sine egne børn. Sådan er normeringerne ikke, det ved vi godt, understreger Torsten, Men vi leger med tanken om, hvordan det kunne være, og hvad det kunne føre med sig. Forældreinddragelse er selvejets dna Familievenlig sankthansaften Et andet sted, hvor netværket har ideer til at gøre livet nemmere for netop forældrene og deres børn, er ved at arrangere en mere børnevenlig Sankthansaften. Jan: Sankthansaften er en vigtig dag. De fleste voksne har barndomsminder om at være samlet med familie og venner omkring noget særligt. Men som det er i dag, er Sankthansaften styret af hvornår solen går ned, så børnenes sengetider bliver skæve og der kommer meget klynk og uro. Mange forældre står bare og tripper for at det skal være overstået, og det dræber stemningen. Hvis nu vi kunne facilitere en Sankthansaften på børnenes præmisser, med båltalen overstået kl. 17 og bålet tændt kl. 18, og hvor børnene selv har været med til at lave heksen og bygge bålet, ville det så ikke være meget bedre? Så kunne vi ordne alt det praktiske og institutionen kunne blive afsæt for en mere familievenlig form. Mange børn kommer slet ikke ud og bliver en del af den tradition som Sankthansaften er. De bliver ekskluderet, fordi deres forældre ikke kan overskue besværet i sin nuværende form. Løs mødestruktur afføder idéer Der er mange idéer på tegnebrættet i netværket, men hvor kommer de fra? Torsten peger på en løs mødestruktur uafhængig af programmer og procedurer: Ideer opstår, når man har frihed til at følge flow og impulser og ping-ponge på hinandens forslag og kommentarer. Jeg tror det er vigtigt med albuerum, hvis der skal blive plads til noget nyt og uforudset. Vi er også godt klar over, at når en idé går fra forslag til planlægning, skal den have solid basis, så det er samtidig vigtigt at kunne godtgøre et tiltag med afsæt i teori, selv om der selvfølgelig stadig er plads til aktionslæring. Jeg tror mange ideer opstår af, at vi er i en situation som selvejende, hvor vi er nødt til at tænke ud af rammerne, hvis vi vil videre, tilføjer Jan: Der er ikke plads til at køre i den samme rille, for i de seneste år er der mange spor, der lukker sig. Hvis vi skal overleve som selvejende - og det skal vi - så må vi kunne byde ind med minimum det samme og helst lidt mere end de kommunale institutioner. Hvordan vi gør det, må vi selv finde ud af. Men jeg tror i høj grad at forældreinddragelse er selvejets dna, og vi må kigge kritisk på os selv og spørge: Er vi gode nok til det?. Her er det fantastisk at have nogen at sparre med. Den udmelding er Torsten enig i: Vi må spørge os selv, om vi efterlever det værdigrundlag institutionen i sin tid blev bygget på. Som selvejende er vi forpligtet til at skabe det bedst mulige børneliv og så betyder det ikke noget, om man er en kristen institution som os, der hører til Frelsens Hær, eller om man er en Frie institution. Det betyder intet, for vi vil det samme. Identiteten som selvejende er et emne, der ofte bliver diskuteret i netværket, og sådan skal det også være, mener Jan: Men det må aldrig blive til en hønsegård. Vi taler om de muligheder vi har som selveje og hvordan vi kan gøre tingene bedre med afsæt i det. Bevidstheden om, at man har nogle særlige handlemuligheder i selveje er der hele tiden, men det er ikke en opbyggelig faktor at fokusere på i et samarbejde, mener Torsten: Det, der er positivt er, at finde ud af, hvad man kan bidrage med til den større fælles opgave. Det er, at blive ved med at spørge: Hvad kan fællesskabet bidrage med til fællesskabet?, og jeg er ikke i tvivl om, at solidaritet er en nøgle til vores fremtid. MDI december

14 tema fællesskab Bestyrelseskonference på Christiansborg Torsdag d. 29. januar 2015 Rundvisning på Christiansborg (for de der har lyst): kl. 14:00 15:00 Konference: kl. 15:00-20:00 Kom og bliv inspireret til at øge bevidstheden i bestyrelser og ledelsesniveauet i selvejende og private institutioner. Vi stiller skarpt på hvad børne- og ungeområdet har af potentialer, hvad fremtiden bringer, og hvordan man som selvejende eller privat institution kan være medspiller og lokal entreprenør for det gode børneliv. Konferencen giver ordet til bestyrelsesmedlemmerne og hjælper dem til større synlighed og indflydelse. Konferenceprogram Charlotte Ringsmose, professor på DPU, fortæller om børns læringspotentiale og vigtigheden af stimulerende læringsmiljøer og nærvær med børn. Efterfølgende fortæller foredragsholder Lola Jensen med humor om forældrerollen anno 2015, og hvordan den spiller sammen med daginstitutionen. Afslutningsvis giver Lotte Rod, folketingsmedlem (RV), sit bud på, hvordan vi skal forstå fremtidens daginstitutioner. Konferencen adskiller sig fra MDI s bestyrelseskurser ved at fokus ikke ligger på styring i organisationen (herunder det økonomiske, juridiske, ledelsesmæssige, styringsmæssige og personalemæssige ansvar). Konferencen tager i stedet afsæt i, hvad det er vi vil med institutionens kerneopgave: børnene. Det er ikke en forudsætning for at deltage, at man tidligere har været på bestyrelseskursus, men det er et godt udgangspunkt at kende til de muligheder, og det handlerum, som bestyrelsen og lederen i den selvejende og private institution har. Nb: Der vil i løbet af konferencen blive budt på både eftermiddagskaffe og aftenbuffet. Statements målrettet beslutningstagere Med afsæt i dagens dialoger og oplæg udarbejder bestyrelser og ledere statements/ deklarationer til forskellige beslutningstagere på området som inkluderer: Politikerne på Christiansborg Byrådet/ Borgerrepræsentationen Institutionsbestyrelsen i den selvejende/private daginstitution Forældre til børn der går i daginstitution Deklarationerne sendes efterfølgende til beslutningstagere i relation til den selvejende eller private institution. Praktisk info: Målgruppe: Bestyrelsesformænd, bestyrelsesmedlemmer og ledere Pris: 550 kr. for MDI medlemmer/ administrerede og 675 kr. for øvrige Sted:Fællessalen, Christiansborg - København Tilmelding: www: mdi.dk - senest d. 5. januar 2015 Arrangør: MDI, Enghavevej 31, 1, 1674 København V. / 14 december 2014 MDI

15 fællesskab tema Det viste kvalitetsundersøgelsen blandt forældrene Kvalitetsmåling blandt forældre i 48 institutioner viser igen -stor tilfredshed og hele 95% af forældrene er glade for institutionen, men mere information og inddragelse efterspørges. Af Kirsten Birk Olsen, MDI organisationskonsulent 48 institutioner i regi af MDI har netop gennemført en kvalitetsmåling blandt forældre. De i alt besvarelser tyder for 3. år i træk på meget stor tilfredshed med kvaliteten, men der er også kommentarer der indikerer, hvor forældrene mener institutionerne stadig kan blive bedre. Kvalitet står ikke til diskussion - det vil vi alle gerne have! Men begynder man at gå i kødet på hvad kvalitet er, så begynder det at blive svært Ifølge lektor og børnepsykolog Grethe Kragh-Müller ved DPU, er der flere forskellige bud. Kvalitet for politikere går på effektivitet og effekt i ydelsen, for pædagogen går det på gode relationer, for barnet er det at få lov til at lege med sine venner og være omgivet af søde voksne. Og for forældrene er kvalitet at vide, at ens barn bliver set af medarbejdere der godt kan lide barnet. Forskellige vinkler, der hver især fortæller sin historie om daginstitutionen. Overordnet stor tilfredshed blandt forældre I 2013 var 96 % af alle forældre i undersøgelsen helt eller delvist enige i at være tilfredse med deres dag- eller fritidstilbud. I 2014 er tallet 95 %. Den høje forældretilfredshed med selvejende og private institutioner er således stadfæstet fra tidligere år. En generel indvending i forhold til høj forældretilfredshed med daginstitutioner er, at det psykologisk er vanskeligt for forældre at mene andet om det MDI december 2014 sted, hvor deres elskede søn eller datter tilbringer så meget tid. De bliver simpelthen mentalt nødt til at synes godt om deres barns dagtilbud. Den høje tilfredshed underbygges dog af rigtig mange forældrekommentarer om nærværende og opmærksomme medarbejdere, der tager god vare om børnene. Mere jævnlig information og inddragelse efterspørges Undersøgelsen indeholder også kommentarer der kalder på forbedringer. For meget personaleudskiftning blev nævnt nogle gange. Og mange forældre tilkendegiver et ønske om at blive bedre informeret og inddraget. I 2013 var 87 % af forældrene helt eller delvist enige i at de blev informeret om barnets hverdag. I 2014 er det tal 84 %. Et tilsvarende fald ser man på spørgsmålet om forældrene oplever at blive taget med på råd i beslutninger. Tendensen fra kvalitetsundersøgelsen er, at forældrene gerne vil informeres mere og have større indsigt i, hvad der sker i løbet af dagen i daginstitutionen. Primært hvordan det er gået deres barn, men også hvad børnegruppen har lavet og hvilke faglige temaer medarbejderne er optaget af. Pædagogers og forældres viden i samspil giver kvalitet Meget forskning peger på vigtigheden af at forældre og institution arbejder sammen og sætter deres forskellige perspektiver og oplevelser af barnet i spil. Det er netop de forskellige vinkler der sammenlagt tegner det bedste billede af barnet og derved optimerer mulighed for at skabe gode rammer og bedre læring og udvikling. Lektor og ph.d. ved DPU Dorthe Kousholt angiver tre væsentlig grunde til at forældre har brug for pædagogernes viden: For at få konkret viden som afsæt for at kunne stille relevante spørgsmål For at vide om barnet har det godt og bedre kunne forstå barnets reaktioner derhjemme For at få indsigt i hvilke erfaringer barnet gør sig ift. fællesskaberne i daginstitutionen Er du interesseret i at vide mere om forældrenes kvalitetssyn kan du læse om kvalitetsundersøgelsen på Så mange har svaret på forældreundersøgelsen: % svarende til besvarelser % svarende til besvarelser % svarende til besvarelser 15

16 tema fællesskab En rejse med udsyn på studietur til Firenze Hvert år arrangerer MDI studierejse for daginstitutionsledere, medarbejdere og interesserede. De sidste 3 år er de gået til Pistoia og Firenze. Norditalien har en inspirerende daginstitutionskultur der adskiller sig fra den danske i sin opbygning, men har fællesskab i arbejdet for at skabe gode rammer for børn og deres familier. Igen i år var vi på besøg sydpå for at kigge på hvordan opgaven også kan løftes. Af Ulla Engholm, pædagogisk konsulent i MDI At kende sin by og dens fortælling At være barn i Firenze og starte dagen med en morgentur hen til skolen gør noget ved sjæl og krop. Det har børnene i byen mulighed for dagligt, og med disse første tidlige indtryk starter skoledagen. Børnene kender deres by, de har bl.a. studeret den mens de går i børnehave. Her tager pædagogerne dem gennem gaderne, fortæller om historiens vingesus, besøger Børnemuseet hvor entusiastiske historikere og skuespillere fører dem gennem Corsimo og Elenora a Toledos liv, og ikke mindst Firenzes store kunstskat. De fortæller om freskerne: Hvor mon papegøjen er? Kan I få øje på skildpadden, der siger: skynd dig langsomt? Byen er fuld af skønne sanseindtryk der pirrer og sikrer at vi husker. Dufte er erindringer og omgiver de mindste mens de hører historiske fortællinger om bl.a. farven rød som var de riges farve, fordi den var dyr at fremstille. Var Corsimo og Elenora forelskede? Fik de mange børn? Spørgsmålene trænger sig nysgerrigt på fra børnene. Gennem historier og stærke sanseindtryk får de ejerskab af deres by. De lærer at passe godt på den og de der bor der. Det er et fundamentalt menneskesyn, der bliver dannet. Kommunen sikrer vækstbetingelser Pistoia var en af de første byer i Italien, hvor det kommunale styre gik direkte ind i planlægning og udvikling af institutionsområdet. Kommunen sikrede, at der var gode vækstbetingelser for børnehaver og vuggestuer, hvor pædagogerne kunne komme på efteruddannelse, og hvor der var tæt samarbejde med forældrene. Nye typer af institutioner blev oprettet, og disse blev kaldt for børnekulturhuse. De skulle have hver deres tema. Det Grønne Hus handler om natur og økologi, Det Gule Hus handler om eventyr og teater og det Blå Hus handler om billedeudtryk af alle slags. For alle tre kulturhuse gælder, at de om formiddagen modtager underskoleklasser og børnehavegrupper og om eftermiddagen modtager grupper, som er tilmeldt af forældrene. Det Blå og det Gule Hus har desuden en deltidsvuggestue. Og i det Grønne Hus er det muligt for børn i 0-3 års alderen at komme, dog efter aftale. Det Røde Børnekulturhus, er af nyere dato og kaldes for Ciaf, som betyder Center for Børn, Unge og Familier. Foruden at have en legestue for de 0-3 årige, henvender det sig også til unge og familier. Her arbejder man bl.a. med computergrafik, moderne kunst og stålstik - og man giver familier mulighed for at mødes, hjælpe hinanden og blive oplyst om børneopdragelse m.m. Her er også løbende efteruddannelseskurser for både pædagoger og lærere. 16 december 2014 MDI

17 fællesskab tema Det Røde Hus har noget på hjerte På studieturen besøgte vi det Røde Børnekulturhus, hvor der er to primære aktiviteter: 1) At støtte forældrerollen og 2) Deltids vuggestue. I arbejdet med forældrerollen er man bevidst om samfundsudviklingen i Italien og forsøger, med den opmærksomhed, at understøtte forældrene. Det er familierne, der vælger det Røde Børnekulturhus, fordi der er et anderledes forældresamarbejde. En pædagog fortalte os at: Forældrene skal forstå hvad det er pædagogerne laver. De må gerne blive i huset, men ikke i de pædagogiske aktiviteter. Forældrene får anvist et andet rum, de kan opholde sig i, mens pædagogerne er sammen med børnene. Forældreforventninger står ikke alene; bedsteforældrene er også kommet på banen, hvilket godt kan være noget af en pædagogisk prøvelse, når de to generationer ikke altid er enige. Som pædagogen tilføjer med et smil: Det er en daglig læring for os. En pædagog fortæller at: Vi arrangerer møder, hvor forældrene bl.a. laver små personlige æsker der fortæller og illustrerer den enkelte families historie, og vi læser historier for forældre og børn. Det kan fx være eventyr læst højt i en søndagsbar, eller eventyr fortalt mens familierne spiser morgenmad. Nogle familier kan føle sig ensomme og have brug for at være sammen med andre børnefamilier. Det er en af grundene til at der nu bliver lavet en kunstpark omkring børnekulturhuset, som familier i byen frit kan gøre brug af. Måden forældremøder afholdes på er også blevet ændret og den nye form har skabt stor deltagelse. Nu spørges familierne om, hvornår på dagen det passer dem bedst at deltage. Daginstitutioner med selvledelse i stedet for ledere Pædagoger er i tæt dialog med familierne ud fra en vished om at forældredialog er vigtig for børns udvikling og trivsel. Institutionens forældrecafé er særligt populær, her kan forældre komme og få støtte og vejledning af pædagogerne. Ligeledes opleves en tilstrømning af familier med anden etnisk herkomst som får skabt venskaber på tværs. I Pistoia så vi hvordan pædagoger selv organiserer, udfører og reflekterer ind i dagligdagen. Der er ikke ansat ledelse på institutionerne. I stedet er der ansat to pædagogiske konsulenter på kommunen som sørger for, at pædagogerne har de materialer der er brug for i institutionen, og at de kommer på kursus hver måned og efterfølgende deler viden og teori om børns udvikling. Konsulenterne hjælper med at få sat projekter i gang gennem refleksion og udvikling sammen med pædagogerne. I Danmark har vi ikke denne konstruktion, men mange arbejder med strategisk selvledelse, hvor lederne faciliterer pædagogers læring og udvikling i praksis gennem aktionslæring og refleksion. Når pædagogerne bliver dygtigere, giver det mulighed for, at børnene også får mulighed for at lære mere. I Pistoia kom vi tæt på daginstitutioner hvor selvledelse gennemføres maksimalt og mødet med den kultur gav studieturens deltagere både sammenligningsgrundlag og inspiration med hjem. I Italien bliver der i disse år født mange enebørn hvilket har betydet, at forældrene er meget centreret omkring mit barn. Pædagogerne har derfor fokus på, at børn skal lege med andre børn. De gør en særlig indsats for at socialisere dem og børnene skal lære at sige vi frem for jeg og opleve, at de er en del af et fællesskab. Pædagogerne er samtidigt bevidste om at forklare strategien for forældrene. Visionernes sammenhæng med dagligdagen bliver tydelig ved sammenkomster mellem pædagoger og forældre. MDI december 2014 Vil du vide mere om studierejser med MDI? Hver sommer/efterår arrangerer MDI en uges studietur med afsæt i pædagogisk og/eller organisatorisk og ledelsesmæssig læring for ledere, medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer i dag-og fritidstilbud. Sammen rejser vi ud og oplever andre måder at opbygge, understøtte og arbejde med daginstitutioner. Samtidigt får man mulighed for at danne netværk og sparre med hinanden på basis af faglighed og fælles erfaringsgrundlag. Næste studietur er ikke fastlagt endnu, men er du interesseret i at komme med på mailliste omkring studietur, har spørgsmål - eller vil sende et forslag til hvor vi skal hen - så skriv til MDI konsulent Ulla Engholm på 17

18 tema fællesskab Årsmødet maj 2015 på Nyborg Strand Hotel- og Konferencecenter Konferencen maj 2015 Tema: Betydningsfulde fællesskaber med fokus på kerneopgaven I år sætter vi fokus på hvordan vi, med en bevidsthed om de roller og funktioner vi har, får det bedste frem i alle, til glæde og gavn for livet i og omkring institutionen. Et værdibaseret partnerskab Fredagens program fokuserer først på nye samarbejdsformer i den offentlige sektor i forhold til de selvejende daginstitutioner. Formiddagen byder således på oplæg ved CBS lektor Holger Højlund og MDI generalsekretær og ph.d. studerende Charlotte Biil. Sammen stiller de skarpt på et værdibaseret partnerskab der har potentiale til at samarbejde med partnerskabskommuner som centrale figurer. Et værdibaseret partnerskab har potentiale til at løfte samarbejdet mellem kommunen, de offentlige velfærdsinstitutioner og de selvejende daginstitutioner til ikke kun at løse en driftsopgave. Det giver også mulighed for løbende at arbejde strategisk med håndteringen af udfordringer, vi endnu ikke kender, på en produktiv og ikke-tilfældig måde. Det kræver imidlertid noget af begge parter. Pædagogik og børnesyn 100 års rejse fra fortiden til nutiden Stig Broström, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), fortæller om udviklingen i børns barndom, dannelsesrejse og vilkår gennem de sidste 100 år med blik til MDI s eget 100 års jubilæum. Tag med på en tidsrejse fra livet i baggårdene op til i dag, hvor de fleste børn går i daginstitutioner, fritidshjem og klubber. Pædagogik og børnesyn anno En rejse fra nutiden ind i fremtiden Eftermiddagens program sætter fokus på menneskesyn og pædagogik. Ph.d. ved DPU og debattør Ole Henrik Hansen kommer og fortæller om, hvorfor det er så vigtigt at have øje for barnet og udfolde vores faglighed i samspillet med det. I følge Ole Henrik Hansen kendetegnes den gode pædagog af at næres af samværet med børn, og af at være god til at planlægge som udtryk for at kunne gennemtænke strategier ift. børns læring og udvikling. Tænk ind i boksen og styrk kerneopgaven Direktør i Dogmekompagniet, foredragsholder og forfatter Anders Seneca fortæller om hvordan vi forandrer og forankrer kerneopgaven. Fremfor at tænke ud af boksen, kan vi med fordel se ind i boksen og styrke fokus på kerneopgaven, mener han. Det giver fælles motivation og afsæt for nytænkning af professionalisme, kvalitet og kompetencer. Både ledere, medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer kan finde masser af inspiration i dagens program. Oplæggene veksler mellem debat og refleksioner så temaet får en dialog-struktur hvor konferencens deltagere bliver hørt. Vi runder MDI s 100 års jubilæumsdag af med en festmiddag der byder på levende musik og hverdagsfortællinger gennem tiden. Stig Broström Ole Henrik Hansen Anders Seneca Holger Højlund 18 december 2014 MDI

19 fællesskab tema Repræsentantskabsmøde maj 2015 Hermed indkaldes til repræsentantskabsmøde på Nyborg Strand Hotel- og Konferencecenter d. 9. maj 2015 kl. 9:00 12:00 (med efterfølgende frokost). Repræsentantskabsmødet er MDI s højeste myndighed. Det er her, vi mødes for at gøre status over det forgangne år og sætte retning på det nye. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Beretning 3. Nye medlemmer 4. Regnskabsaflæggelse 5. Budgetforslag og fastlæggelse af næste års kontingent 6. Indkomne forslag 6.a. Forslag til vedtægtsændring 7. Valg til bestyrelsen 8. Valg af suppleant jf. 7, stk. 1a 9. Valg af suppleant jf. 7, stk. 1b 10. Valg af ekstern revisor 11. Eventuelt NB: forslag til dagsordenens punkt 6, 7, 8, 9 og 10 skal es til MDI s formand Peter Birch: senest torsdag d. 9. april Tilmelding til repræsentantskabsmødet sker på (samtidig med tilmelding til hele årsmødet). Praktisk information Tid og Sted: Sæt allerede nu kryds i din kalender til MDI årsmødet d maj Tilmelding: Tilmeld dig på MDI s hjemmeside fra marts 2015 og frem til d. 10. april Mere info: Der vil fra marts være mere at finde om årsmødet på Her finder du også links til oplægsholderne. Spørgsmål og forslag: Du er velkommen til at kontakte MDI s sekretariat, hvis du har yderligere spørgsmål, forslag eller ris/ros. Skriv til: eller ring på tlf MDIs bestyrelse På repræsentantskabsmødet skal vi vælge en bestyrelse. Nuværende sammensætning er: Peter Birch, formand Jens Pheiffer, næstformand og kasserer Lene Daugaard, medlem Lisa Wistoft, medlem Merete Grave, medlem Heidi Kasper Hansen, medlem Christina Otzen, medlem Bettinna Stryhn, medlem Ida Balling, ildsjæl På valg: Jens Pheiffer Lisa Wistoft Christina Otzen Suppleanter: Susan Mellin MDI december

20 tema fællesskab Bedre sprog giver bedre fusion Institutionerne Vanløse Børne og Ungecenter og Fritidshjemmet Jyllandshuse bliver fusioneret d. 1. januar 2015 til Vanløse Børne- og Ungdomscentre (Afdelingerne Jyllandshuse og VBUC), men hvordan ruster man i alt 21 medarbejdere fra hver sin institution til at blive en samlet gruppe? Ledelsen sendte dem på sydpå med bl.a. anerkendende sprog på programmet. Tre dage med sol, sammenrystning og verbal opmærksomhed, gjorde dem klar til at møde forældregruppen som et tillidsskabende team. Af Ulla Engholm, konsulent i MDI og Ledelsen i institutionerne VBUC og Jyllandshuse I en fusion er det - som alle steder - altafgørende at få medarbejderne med og skabe god kommunikation som afsæt for at de kan fungere sammen og stå samlet i relation til folk omkring dem. Når medarbejderne møder og kommunikerer med fx forældre til børn i institutionen, bliver sproget derfor en platform for tillid. Forandringer skal ske gennem sproget- også når vi fusionerer, lyder det fra ledelsen i de to institutioner. I den vestlige verden er der (desværre) tradition for at man taler til hinanden i et individfokuseret sprog, som kaldes hverdagsforståelsen eller hverdagsopfattelsen frem for at tale med hinanden. Sprog som kasser vi putter folk i Når vi taler ud fra hverdagsforståelsen, spørger vi ofte hvorfor, for at finde en forklaring, og finder den oftest selv i folks personlige træk. Træk, som vi overhovedet ikke har mulighed for at vide noget om... Trods det, spiller disse træk en stor rolle når vi beskriver andre mennesker. Vi bruger så denne beskrivelse til at tillægge andre mennesker egenskaber, som vi kan forklare deres handlinger med. Fx. Hun er doven, konfliktsky eller ligeglad. Når vi har tillagt andre mennesker disse egenskaber, kan vi bruge dem til at forklare deres handlinger. Fx Hun er konfliktsky, derfor siger hun ikke noget når vi diskuterer! Eller Han er ligeglad, derfor hjælper han ikke!. Vi opdager ikke selv, at det er det, vi gør, for indenfor hverdagsforståelsen giver det ro og tryghed. Samtidigt fritager det os selv for at overveje, om vi kan have noget med fx hendes/hans konfliktskyhed at gøre. Sammenrystning rusker op i sproget Hvis man kan skabe et fælles sprog mens medarbejderne bliver rystet sammen og deler oplevelser, kan det give et godt fundament for videre samarbejde, når man igen er tilbage i hverdagslivet, mente ledergruppen. Den arrangerede derfor i sommeren 2014 en personaleweekend i Barcelona for både VBUC og Jyllandshuses medarbejdere. Alle fik små opgaver med i kufferten, der skulle løses i fællesskab. Fra storby-stafet til turist-ture rundt i Barcelona by med kollegerne, hvor tolerance og rummelighed var i højsædet. Forældreorientering om fusionen Inden hjemrejsen skulle medarbejderne planlægge et oplæg til det kommende forældremøde med orientering om fusionen. Det er vigtigt at have forældrene med ombord. De skal stå med oplevelsen af, at de i fremtiden får et endnu bedre, bredere og mere rummeligt fritidstilbud end de har nu, og at deres børn får dygtige, kompetente og positive voksne omkring sig hver dag, fortæller ledelsen. Hovedopgaven for medarbejderne lød, at orienteringen skulle foregå på en positiv og gerne anderledes måde med vægt på tydelig information, gennemskuelighed og vidensdeling. Målsætningen var, at viderebringe informationer på en tryghedsskabende facon. Narrativ organisationsudvikling bag succes I dag er medarbejderne for længst kommet godt hjem igen til Vanløse og forældremødet er blevet afholdt. Lykkedes det så? Ja, mener ledelsen, som fortæller, at både Barcelona-tur og forældremøde blev en bragende succes. Selv peger de på, at en årsag til succesen kan findes i ledelsens arbejde med narrativ organisationsudvikling. Her skabes rammerne for at medarbejderne kan udfolde deres kompetencer og mod, både overfor hinanden og overfor forældrene. Er du nysgerrig efter at høre mere om fusionen, er du meget velkommen til at kontakte VBUC: 20 december 2014 MDI

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 214 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Besvarelse af SOU samrådsspørgsmål T Dato /

Læs mere

Scenarie 1 Let adgang til ressourcer og gode individuelle løsninger

Scenarie 1 Let adgang til ressourcer og gode individuelle løsninger Scenarie 1 Let adgang til ressourcer og gode individuelle løsninger Hvad du ønsker, skal du få... Velkommen til år 2020. I skal nu møde familien Jensen, der består af far Per, mor Ulla og deres to børn,

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Evaluering af praktikken i vuggestuen Malurt. Perioden 1. august 31. januar.

Evaluering af praktikken i vuggestuen Malurt. Perioden 1. august 31. januar. Evaluering af praktikken i vuggestuen Malurt. Perioden 1. august 31. januar. 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Mit første besøg i afdelingen var godt, jeg fandt

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35

Læs mere

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 10 91 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 88 % - Observatører 2 % Forældre 23 43 % Ældste børn 11 58 % Rapporten

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten

Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten Afholdt den 6. september 2016 i Børnehaven Planetens daglige leder, Sus, indledte med at fortælle om målet for mødet. Ledelsen har et ønske om at få en forældregruppe,

Læs mere

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,

Læs mere

Kvalitetsstandarden for heldagslegestue i Sorø Kommune træder i kraft 1. januar 2015.

Kvalitetsstandarden for heldagslegestue i Sorø Kommune træder i kraft 1. januar 2015. Kvalitetsstandard: Heldagslegestue Heldagslegestue er et af tre indsatsområder i Sorø Dagplejes udviklingsprojekt Den Gode Dagpleje. Projektet har som formål at skabe én fælles organisation, der garanterer

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% - Observatører 0 Forældre 37 38% Ældste børn 13 38% Rapporten

Læs mere

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber Juvelernes evaluering af fokuspunktet 2014-2015: Inklusion med fokus på venskaber Bent Madsen, som er chefkonsulent for Centret for inklusion, nævner, at inklusion er en menneskeret. Spørgsmålet for os

Læs mere

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne Når børnene går i 2. og 3. klasse, skal der ske noget mere i SFO en, der kan give dem ekstra udfordringer. Dette gør en eftermiddag i SFO mere spændene, attraktiv

Læs mere

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre'

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre' Rapport for Svendborg kommune Legestuen 'Dagplejen Østre' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Legestuen Dagplejen Østre 1 = I meget lille grad 2 = I lille grad 3 = I nogen grad =

Læs mere

Marthagården har driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune. Vi arbejder derfor med forvaltningens udmeldinger i forhold til:

Marthagården har driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune. Vi arbejder derfor med forvaltningens udmeldinger i forhold til: Marthagården har driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune. Vi arbejder derfor med forvaltningens udmeldinger i forhold til: Effektstyring, Inklusion og Mønsterbryderindsats. Desuden beskriver vi hvordan

Læs mere

Gl. Åby Dagtilbud Område Silkeborgvej, Børn & Unge. Dagtilbudsavisen 3. udgave. Gl. Åby Dagtilbud

Gl. Åby Dagtilbud Område Silkeborgvej, Børn & Unge. Dagtilbudsavisen 3. udgave. Gl. Åby Dagtilbud Gl. Åby Dagtilbud Område Silkeborgvej, Børn & Unge Dagtilbudsavisen 3. udgave Gl. Åby Dagtilbud NR. 3 MARTS 2013 Introduktion Ved dagtilbudsleder Tina Haugstrup Andersen Sidder her på en af årets forhåbentlige

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj Lupinvejens Børnehave

Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj Lupinvejens Børnehave Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj 2013 Lupinvejens Børnehave Vi skaber en sammenhængende pædagogik og organisation, der målrettet kan medvirke til at give barnet det gode barneliv samt rumme alle

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

I samarbejde med forældrene er Dagplejens kerneopgave

I samarbejde med forældrene er Dagplejens kerneopgave Dagplejen Næstved Kommune Dagplejens I samarbejde med forældrene er Dagplejens kerneopgave at skabe et lærings- og udviklingsmiljø for 0-2 års børn i hjemlige omgivelser baseret på tryghed, nærvær, anerkendelse

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Fælles - om en god skolestart

Fælles - om en god skolestart Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til

Læs mere

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 433 82% - Ledere 47 56% - Medarbejdere 386 86% - Observatører 0 Forældre 1.041 44% Ældste

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 9 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 % - Observatører 1 % Forældre 11 31 % Ældste børn 0 0 % Rapporten består

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven

UDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen

Læs mere

Kommunerapport Holstebro Kommune Dagplejen LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunerapport Holstebro Kommune Dagplejen LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 166 83% - Dagplejere 166 83% - Dagplejepædagoger 0 Forældre 1.041 44% Rapporten består af

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016.

Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016. Værdiarbejde for Børnehuset Krystallen marts 2016. I Børnehuset Krystallen arbejder vi ud fra Delpolitik for Dagtilbud for Vejle kommune: Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år. Børne- og

Læs mere

Valby boldklub. Mere end fodbold. Kammeratskab, fælleskab, venner for livet & god fodbold

Valby boldklub. Mere end fodbold. Kammeratskab, fælleskab, venner for livet & god fodbold Valby boldklub Mere end fodbold Kammeratskab, fælleskab, venner for livet & god fodbold Den blå tråd i Valby Boldklub Formanden har bolden M ange mennesker tænker nok, at alle fodboldklubber er ens. Men

Læs mere

Årsplan - hvad sker der i 2013

Årsplan - hvad sker der i 2013 Årsplan - hvad sker der i 2013 Aktivitetsplanen bliver evalueret og tilpasset årligt. Måned Det vi vil Det vi gør Personale opgaver. Februar Fastelavnsfest Den 8-2 Uge projekt - Uge 8 Omhandlende Alle

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017 Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017 Indledning. Udgangspunkterne for arbejdet med børnene og dermed også årsplanen i Børnehuset Hindbærvangen er serviceloven, herunder de 6 læreplanstemaer

Læs mere

Mål og indsatsområder for juni 2014 maj 2015 For yngste- mellemgruppen

Mål og indsatsområder for juni 2014 maj 2015 For yngste- mellemgruppen Mål og indsatsområder for juni 2014 maj 2015 For yngste- mellemgruppen Vi vil arbejde med forskellige temaer og pædagogiske læreplaner henover året. Temaet er Hvem er jeg hvad kan jeg? og Kom og leg med

Læs mere

Vindsusets pædagogiske pejlemærker

Vindsusets pædagogiske pejlemærker Vindsusets pædagogiske pejlemærker Pejlemærker i Vindsuset. I 2013 indførtes der i købehavns kommune pædagogiske pejlemærker. Hvor læreplanerne mere er det teoretiske redskab, en tanke om hvorfor enkelte

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21

Virksomhedsplan for. Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Virksomhedsplan 2014 for Børnehuset Emil Pipersvej 15-21 Ulrikke Børnely 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Udvalgte indsatsområder politisk og forvaltningsmæssige Aktionslæring Baggrund...3 Mål..3 Indsats 3 Opfølgning..3

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Børnehaven Skolen Morsø kommune

Børnehaven Skolen Morsø kommune Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det

Læs mere

Forældre evaluering 2015

Forældre evaluering 2015 Forældre evaluering 2015 Hvordan har det været at have sin daglige gang i Børnehaven Toftebo. En glæde at se hvor glad ens barn er hver eneste dag i Toftebo. Alle voksne kender ens barn, det gør forældrene

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Udviklingsplan område Slangerup 2013 2015

Udviklingsplan område Slangerup 2013 2015 Udviklingsplan område Slangerup 2013 2015 Område Slangerup omfatter: Børnehuset Troldhøj Børnehuset Kroghøj Børnehuset Strandstræde Specialbørnehaven Stjernen Børnehuset Bakkebo Børnehaven Øparken Børnehuset

Læs mere

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde

Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde Guide til arbejdet med pejlemærket om forældrepartnerskab/ forældresamarbejde KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Kære ledere og personale I 2012 arbejdede det pædagogiske kvalitetsudvalg

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND

Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND 194 Vennemappen Konflikthåndtering Beskrevet med input fra pædagogerne Henrik Nielsen, Sara Bistow, Heidi Ingemann Ivarsen, Løvspring, Viborg Kommune Vennemappen BAGGRUND Kort om metoden Hvad kan børn

Læs mere

Nogenlunde. Vi har i 2011 haft det antal børn vi skal have, og har et Herunder: børnetal og personaletimer

Nogenlunde. Vi har i 2011 haft det antal børn vi skal have, og har et Herunder: børnetal og personaletimer BASISKVALITET Har i udarbejdet læreplan for 2011? Har i fremsendt evaluering heraf? Kendskab til ændringer i dagtilbudsloven? Ja Ja, Nogenlunde Har hele personalegruppen kendskab til børn- og Nogenlunde

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Evaluering af Styr Livet Kursus

Evaluering af Styr Livet Kursus Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013

PLATANGÅRDEN AFTALE JANUAR 2013 PLATANGÅRDEN AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Godt i gang med Tegn på læring

Godt i gang med Tegn på læring Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd

Læs mere