RADIOGRAFEN FORENINGEN AF RADIOGRAFER I DANMARK 39. ÅRGANG - NOVEMBER 2011

Transkript

1 RADIOGRAFEN FORENINGEN AF RADIOGRAFER I DANMARK 39. ÅRGANG - NOVEMBER 2011 TEMA DEL DE GODE IDEER ET ELLER TO ORD? BIHULEPROTOKOLLER VI BLIVER OGSÅ HØRT

2 INDHOLD RADIOGRAFEN Radiografen udkommer 10 gange årligt. Oplag: eksemplarer. Eftertryk af artikler og billedmateriale er kun tilladt med redaktionens godkendelse. ANNONCER: Henvendelse til FRD s ansvarshavende redaktør: Michael Dreyer redaktion@radiograf.dk REDAKTION: ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Michael Dreyer FAGLIG OG GRAFISK REDAKTØR: Troels Jeppensen 3 Formanden har ordet 4 Notitser 6 TEMA: Målstyringstavle 8 TEMA: Vi bliver også hørt 10 TEMA: Redskab til vidensdeling 12 Optimering af CT bihuleprotokoller 17 Landskursus 18 Skrives Radiograf Rådet i et eller to ord? 20 Kort nyt 21 Studiesiden 22 Kursuskalenderen Henvendelse til redaktionen kan ske på redaktion@radiograf.dk FORMAND: Charlotte Graungaard Åsen 32b 3730 Neksø Tlf charlotte@radiograf.dk FAGLIG KONSULENT: Erik Roland Foreningens kontor roland@radiograf.dk ISSN Der tages forbehold for trykfejl. Synspunkter i Radiografens artikler dækker ikke nødvendigvis FRD s holdninger. PRODUKTION: FRD S KONTOR: H. C. Ørsteds Vej 70, 2. tv Frederiksberg C. Giro Tlf Fax frd@radiograf.dk Homesite: Mandag-torsdag Fredag KLS Grafi sk Hus A/S trykt CO 2 neutralt DEADLINES Leveringsfrister Stof og annoncer hos FRD ÅRGANG Udkommer ca. December ÅRGANG Januar Ingen udgivelser Februar RADIOGRAFEN NOVEMBER 2011

3 LEDER FORMANDEN HAR ORDET VALG OG ENGAGEMENT AF CHARLOTTE GRAUNGAARD, FORMAND Der har været gang i valgene ude på arbejdspladserne her i oktober måned. Der er valgt nye (og gamle) tillidsrepræsentanter (TR) på rigtig mange afdelinger, således at der nu er valgt TR på 38 ud af 45 afdelinger. Vi har lige afholdt TR intro for 12 nye TR og to suppleanter, hvilket betyder at der er skiftet næsten 1/3 af styrken ud. Vi kan med rette sige, at der er foretaget et generationsskifte blandt vores TR, da deltagerne alle er uddannet efter år 2000, og rigtig mange efter Dette stillet sammen med at der har været tre kampvalg om TR posten, hvilket hverken sekretariatet eller jeg selv mindes er sket før, viser at der er gang i det faglige engagement ude på afdelingerne. Og det viser i særdeleshed at de yngre og relativt nyuddannede radiografer er parate til at tage ansvar og engagere sig i det faglige arbejde. Så jeg vil gerne sige et særligt tillykke med valget til Maia, Margrethe, Marianne, Malene, Brian, Birgit, Christina, Kathrin, Lene, Anita, Ulrik og Charlotte. Men det slutter ikke her. Der har også været radiografer opstillet som delegerede i pensionskassen. Der var der ligeledes kampvalg. Vi kender i skrivende stund desværre ikke resultatet af dette valg, men vi har da gjort vores for at profilere de opstillede radiografer blandt andet på vores hjemmeside. Til foråret afholdes der igen valg. Denne gang til regionsbestyrelserne ved generelforsamlingerne ude i regionerne og der er det om muligt endnu vigtigere med stor deltagelse. Indkaldelserne udsendes i næste nummer af Radiografen. Jeg vil meget gerne appellere til, at I viser det samme engagement og den samme deltagelse ved disse valg. Vi ved at I kan mønstre stor deltagelse i de lokale arrangementer, som appellerer til jer fagligt og socialt. Vi ser det når jeres region afholder arrangementer, og vi har set det til generalforsamlingerne i 2006 og Derfor vil vi gerne videreføre den tradition, der blev startet i 2006 med at gøre generalforsamlingerne til en begivenhed, der rummer både det faglige, det sociale og ikke mindst mulighed for, at I medlemmer får indflydelse på det lokale arbejde fremover. Jeg håber, at du vil deltage, og måske overveje en ekstra gang om ikke netop du skulle stille op til valg i regionen? Du kan stille op som formand, som næstformand, som bestyrelsesmedlem eller i de største regioner som delegeret til kongressen. Der skal vælges næsten 100 radiografer til de poster og suppleantposter der er. I lighed med de valg der har været ved TR valgene, så er det altid en sejr for demokratiet med kampvalg ude i regionerne. Det er et sundhedstegn, at der er flere om buddet, at medlemmerne reelt har noget at vælge imellem. Det viser også at vi er en forening som er tæt på vores medlemmer, og en forening, som vores medlemmer vil involvere sig i Så kære medlem: engager dig og understøt gerne dit engagement ved at stille op til valg. Det giver god mening GENERALFORSAMLINGER 2012 Region Hovedstaden 12. marts Region Sjælland 19. marts Region Syddanmark 26. marts Region Midtjylland 27. marts Region Nordjylland 28. marts Charlotte Graungaard Formand, FRD NOVEMBER 2011 RADIOGRAFEN 3

4 NOTITSER EN SÆTTENISSE KALENDEREN Desværre har det ikke været teknisk muligt at få kalenderen klar til dette nummer af Radiografen, da vi kun har kunnet designe efter vi kendte navn og logo altså efter kongressen. I næste nummer få I således både kalender, omslag og lommebog. Omslaget til kalenderen bliver i en solid udgave, og skal sammen med lommebogen holde i tre år. Det er således i 2013 og 2014 kun selve planneren der udskiftes. Der havde sneget sig en sættenisse ind i annoncen for Landskursus i sidste nummer. Vi skrev at prisen for onsdag og torsdag inkl. Nationalmuseet var kr. Det skulle selvfølgelig være kr. Vi beklager. Fejlen er rettet på annoncen i dette nummer. SEMINAR Den 31. oktober til 2. november blev der afholdt seminar for ledere, AMiR og TR på Ledernes Konferencecenter i Odense. Der deltog samlet over 100 radiografer og sygeplejersker. Vi har desværre på grund af sammenfaldet med vores deadline ikke kunne skrive om seminaret, men bringer en artikel i decembernummeret. ERFA MØDE FOR KLINISK UDDANNELSESANSVARLIGE De klinisk uddannelsesansvarlige radiografer tilknyttet University College Lillebælt (UCL) har i deres ERFA gruppe længe talt om, at det kunne være inspirerende at udveksle erfaringer med de øvrige uddannelsesansvarlige radiografer i Danmark. Baggrunden er, at vi oplever forskellige måder at afvikle kliniske prøver på, ligesom vi har en fælles studieordning, som tolkes forskelligt. Lone Andersen, Regionshospitalet Horsens var tovholder, og hun stod for dagsorden, lokaler og forplejning, sidstnævnte fik vi sponseret af Philips. Tak for det. Lone var også tovholder på dagen, som blev styret perfekt. Der blev fremlagt varieret med præsentationer fra kliniske uddannelsessteder knyttet til hver af de 3 skoler, erfaringsudvekslet og diskuteret livligt. Et af de sidste punkter var, om ERFA mødet for hele landet skal være en årlig begivenhed, hvilket alle var enige om at det skal. Derfor blev det besluttet, at næste års tovholder blev Region Hovedstaden. TR VALG Der har været gang i TR-valgene her i oktober måned. Der har således tre steder været kampvalg om TR-posten, og deltagelsen har været meget flot. Der er blevet valgt TR flere steder, hvor der ikke tidligere har været. Det gælder Horsens og Tage Hansens Gade i Århus. Tidligere på året blev der ligeledes valgt TR i Aabenraa og Frederikshavn. Vi siger derfor velkommen til de nyvalgte: Maia Ørstrup Frederiksberg, Margrethe Pedersen Frederikshavn, Ulrik Frost Herlev, Marianne Madsen Horsens, Malene Veje Næstved, Lene Foged Randers, Christina Bagge Thisted-Høgh Silkeborg, Anita Skygebjerg Vejle, Kathrin Wittenkamp Aabenraa, Charlotte Boye Århus THG, Røntgen. Samtidig siger vi tak til de afgåede TR for en god indsats gennem årene. Hanne T. Bruhn, Klinisk uddannelsesansvarlig radiograf Sygehus Sønderjylland 4 RADIOGRAFEN NOVEMBER 2011

5 NYHED! en kvadratisk verdensnyhed! Direct Radiography Retrofit FDR D-EVO Wireless G43i Brug den i buckylejet, thoraxstanden eller til alle typer af frie optagelser Optage areal 43x43 cm Verdens første 43 x 43 cm DR kassette er udviklet med ønsket om at optimere brugervenligheden. Denne kvadratiske kassette, der ikke kræver horisontal/vertikal skift, effektiviserer i høj grad workflowet. Den kan også benyttes i leje eller stand i trådløs tilstand, hvilket muliggør eksponeringer i utallige situationer. Den er 15 mm tyk og vejer kun 4 kg inkl. batteri Preview på 1 sek Klar til næste optagelse på bare 12 sek ISS conversion giver betydelig højere DQE & MTF Mulighed for tilslutning af kabel ved lavt batteri, uden reboot tid Fujifilm Danmark

6 MÅLSTYRINGSTAVLE SKABER DEL DE GODE IDEER BEDRE KVALITET FOR ALLE PÅ RADIOLOGISK AFDELING PÅ OUH GIVER UGENTLIGE MØDER OMKRING EN WHITEBOARD TAVLE OVERBLIK TIL GAVN FOR BÅDE PATIENTER OG ANSATTE. ALLE ANSATTE KAN DELTAGE OG BLIVE OPDATERET, OG ALLE HAR MULIGHED FOR AT BIDRAGE MED GODE IDEER VED AT SÆTTE POST-ITS PÅ TAVLEN AF KAREN JØRGENSEN Hver mandag morgen er der en pause i det travle undersøgelsesprogram i CT-afsnittet på Radiologisk Afdeling, Odense, på Odense Universitetshospital. Da mødes afdelingsledelsen med CT-teamet ved en særlig whiteboard-tavle - en målstyringstavle. På et kvarter opdateres forsamlingen på ugens mål og resultater og diskuterer nye ideer. Denne mandag er i alt 10 ansatte fordelt på radiografer, sekretærer, læger og overradiograf Lene Tarp mødt op. Deltagerne står i en halvbue foran målstyringstavlen, der er ophængt på en gang ved CT-afsnittet. Afdelingsradiograf Ellen Nielsen er dagens mødeleder, og hun træder frem foran tavlen. Rutineret bliver det stående møde indledt med en gennemgang af ugens tal for antal patienter, undersøgelser og ventetider. Proceduren er den samme hver uge, tallene på tavlen er nyopdaterede og de ophængte søjlediagrammer er friske fra printeren. Stemningen ved tavlen er uformel, men koncentreret. Flere støder til og andre lister stille derfra afhængigt af, hvad arbejdet tillader. Afdelingsradiografen opdaterer status på afdelingens og teamets mål. Som I kan se, er vi godt med, indleder hun præsentationen, mens hun rutineret og effektivt gennemgår patienttal og den aktuelle ventetid, som er noteret på den hvide tavle. Papirark med søjlediagrammer og kurver er sat på tavlen med magneter, og tidligere ugers papirer hænger ved siden af i en samlet stak, så de er lige ved hånden. Ultralyd kører også fint. Skal vi lave målstyring kun for ultralyd? Det kan I jo hjælpe mig med at tænke over, siger hun. Da alle tal er gennemgået, går overradiograf Lene Tarp målrettet videre til afdelingens næste tavlemøde i et andet afsnit. I løbet af mandagen afholdes seks tavlemøder på hver femten minutter. Radiologisk afdeling har selv udformet tavlerne, så de passer til afdelingens udfordringer og opgaver. Målstyringstavlerne er et eksempel på hvordan, der for tiden arbejdes med kvalitet i sundhedsvæsenet, som blandt andet Danske Regioner har fokus på at udbrede. Overblik på kort tid Overradiograf Lene Tarp er sammen med ledende overlæge Jens Karstoft til stede 6 RADIOGRAFEN NOVEMBER 2011

7 TEMA: DEL DE GODE IDEER MÅLSTYRING Fra starten af projektet blev det vedtaget, at halvdelen af de opnåede forbedringer i produktiviteten, skulle komme medarbejderne til gode. ved alle tavlemøderne, og de får således på ganske kort tid det fulde overblik over status for afdelingen. Tavlen giver os et overblik over hvilke problemer, der rør sig. Vi kan ikke løse dem alle under møderne, men vi kan tage nogle beslutninger og finde ud af, hvordan vi kommer videre, forklarer hun og viser hvordan tavlen er opdelt: Den venstre halvdel bruges til at holdes styr på teamets fem mål, mens den højre del er forbeholdt gode ideer og planer for, hvordan vedtagne ideer gennemføres. Målafsnittet er inddelt i røde og grønne felter, så der er overblik over, hvor langt de enkelte projekter er nået. Teamets mål er ophængt på papirark, der flyttes længere ind i det grønne felt, i takt med at målet opfyldes. Lean-projekt gav forbedringer Tavlerne blev indført på afdelingen i 2006 som en del af et lean-projekt. Afdelingen blev udvalgt som pilotafdeling, og der blev nedsat en projektgruppe, som gennemgik et uddannelsesforløb. Pilotprojektet blev afsluttet i 2007, og i dag er tavlerne og de ugentlige møder en naturlig del af hverdagen på afdelingen. Pilotprojektet gav tydelige resultater i produktionen, blandt andet blev ventetiden på ultralydsskanninger nedbragt fra 22 til 8 uger på blot en måned. Udover at bruges til målstyring, er tavlerne også stedet, hvor afdelingens ansatte kan komme til orde. Tavlens højre side har et bart felt kaldet forbedringer. Her har alle mulighed for at sætte post-its op med en problematik, et spørgsmål eller en god ide. Denne mandag er der ingen nye sedler på tavlerne. Men da tavlerne blev indført i 2006, var der masser af gode ideer til forbedringer af arbejdsgange. Alene det første halve år kom medarbejderne med mere end 400 forslag til forbedringer, hvoraf over 200 blev indført. Alle arbejdsgange blev grundigt gennemgået én for én, og mange små problemer blev dermed udryddet. Derfor er der i dag helt naturligt færre ideer til forbedringer og ikke nye sedler hver uge. Projektet blev tilpasset For afdelingsledelsen er det personlige møde med medarbejderne en af de væsentligste fordele ved at arbejde med tavlerne. Det er rart at kunne stå der med personalet og vide, at intet er for stort eller for småt til at blive nævnt. Ved at mødes ugentligt ved man hvad, der rører sig i afdelingen. Og så har vi hinandens opmærksomhed i femten minutter ved hver tavle, og den tilgængelighed er meget værd, fortæller Lene Tarp. De ugentlige møder giver afdelingsledelsen overblik over hvad, der foregår i de enkelte teams. På meget kort tid kan de se, hvor der er problemstillinger og hvad, der kræver opmærksomhed. De enkelte teams i afdelingen har selv udformet tavlen, så den passer til deres Tavlen giver os et overblik over hvilke problemer, der rør sig. behov og arbejdsgange. De ugentlige møder er lagt, så de passer afdelingens flow. I dag er hverken tavler, møder eller postits et projekt men en del af hverdagen. Nu er det sådan, vi arbejder. Det bedste der skete i hele lean-projektet var, at vi ændrede projektet fra at være ren lean til at handle om målstyring, fordi det var den arbejdsmetode, der passede til vores afdeling. Den måde vi arbejder på i dag, har vi lært af pilotprojektet. Og det vi gør, ER jo lean vi gør det, man burde gøre! Fra starten af projektet blev det vedtaget, at halvdelen af de opnåede forbedringer i produktiviteten, skulle komme medarbejderne til gode. Sådan er det stadig. Er et team rigtigt godt med i produktionen, kan de bruge den frigivne tid på uddannelse eller faglige personalearrangementer for teamet. Interesse fra udlandet Arbejdet med først lean-projektet og siden målstyringstavlerne har vakt interesse i omverdenen. Afdelingen har blandt andet haft besøg af kollegaer fra USA, Tromsø og Kiruna. Interessen glæder Lene Tarp, der ud over at glæde sig over omtalen også selv får noget ud af at vise frem og fortælle: Det er meget interessant at få besøg, især fordi gæsterne stiller spørgsmål, som vi ikke selv havde tænkt på. De er særligt interesserede i at høre om hvilke barrierer, vi har oplevet. For det er en helt anden måde at arbejde på, end man sædvanligvis gør. Selvom tavlerne efterhånden har været nogle år på afdelingen, er arbejdet med at udvikle og bruge dem endnu ikke afsluttet: Det er vigtigt, at vi holder fast i den her måde at arbejde med målstyring på. Metoden med tavlerne og medarbejdernes ideer er jo ikke så gammel, at det ikke kan dø. Vi må sørge for at holde fast for vi kan se, at projektet gavner os på mange måder NOVEMBER 2011 RADIOGRAFEN 7

8 DEL DE GODE IDEER VI BLIVER OGSÅ HØRT FOR RADIOGRAFERNE PÅ AFDELINGEN HAR DE UGENTLIGE MØDER OG TAVLERNE BETYDET, AT DE HAR NEM ADGANG TIL SAMME INFORMA- TION SOM AFDELINGSLEDELSEN. SAMTIDIG HAR DE MULIGHED FOR AT KOMME MED NYE IDEER. TO RADIOGRAFER FORTÆLLER HER, HVAD ARBEJDSMETODERNE BETYDER FOR DEM KAREN JØRGENSEN I dag, fire år efter lean-projektet begyndte, er tavlerne blevet en del af hverdagen. De giver medarbejderne mulighed for at være fuldt opdaterede på afdelingens produktivitet og komme til orde på lige fod med afdelingsledelsen. Ved møderne har vi lægen i en konkret situation, og det er helt unikt, i en ellers travl hverdag. Det giver en stor tilfredsstillelse at blive hørt, samtidig med at man på kort tid opdateres og ved, hvad der foregår, forklarer radiograf Susanne Sejr Vestbjerg, som har arbejdet på afdelingen siden RADIOGRAFEN NOVEMBER 2011

9 TEMA: DEL DE GODE IDEER KOMMUNIKATION Ideerne følges til dørs Især muligheden for at kunne bidrage til en bedre arbejdsplads er god, mener radiograf Aysegül Caupolat, som blev ansat på afdelingen i 2007: Vi har mulighed for at komme med vores ideer i hverdagen. Har man en ide, kan man sætte en gul seddel på tavlen. Og så bliver de fulgt op, der bliver noteret hvem, der har ansvaret for at arbejde videre med ideen. Den slettes ikke, før den er fulgt helt til dørs. Lige så snart vi opdager et problem, tænker vi på at sætte en seddel på tavlen. Og der er plads til andet end faglige emner og ideer til, hvordan arbejdsgangene kan forbedres: Det er helt acceptabelt at skrive sociale ting på også. Eksempelvis havde aftenvagterne et ønske om, at vi huskede dem, hvis der var slik eller kage om eftermiddagen. Det kom på en seddel og blev bragt op på mødet, så alle blev informeret, lyder det fra Aysegül Caupolat. Redskaberne er blevet en del af hverdagen på afdelingen og har ændret den måde, de to radiografer ser på udfordringer: Man tænker hele tiden: Kan det gøres bedre? Den måde at tænke på passer mig meget godt, og det er blevet helt naturligt. Hvis man sætter en seddel på, betyder det, at man bliver hørt forklarer Aysegül Caupolat og Susanne Sejr Vestbjerg supplerer: Lige så snart vi opdager et problem, tænker vi på at sætte en seddel på tavlen. Arbejdsmiljø blev forbedret Da lean-projektet blev introduceret tilbage i 2006, var der modstand blandt nogle af medarbejderne. Men i dag viser resultaterne, at projektet gjorde de ansatte mere positive omkring deres arbejde. De fik bedre overblik over dagens program, og de oplevede at deres arbejdsmiljø blev forbedret. Susanne Sejr Vestbjerg har arbejdet på afdelingen i flere år, og hun har været med siden projektets begyndelse. Hun ved, hvordan ideer og oplysninger blev Ved møderne har vi lægen i en konkret situation, og det er helt unikt, i en ellers travl hverdag. delt tidligere, hvor informationen primært var forbeholdt afdelingens ledelse. I forhold til hvordan vi arbejdede tidligere, så har vi udvidet vores horisont og vores grænser. Vi har et stort tværfagligt samarbejde, vi kender hinanden, og man lærer meget om sine kollegaer ved at tale om tingene på denne her måde, hvor alle har ret til at være med siger hun. Alle afdelingens ansatte kan deltage i møderne, hvis de har mulighed for det. Men i den travle afdeling er der hele tiden patienter: Den eneste ulempe er, at alle ikke kan være med til mødet, fordi de er optaget med patienter. Men vi er gode til at opdatere hinanden bagefter og fortælle, hvis der er sket noget vigtigt. Og i løbet af ugen har alle jo mulighed for at gå forbi tavlen og kigge på den og blive opdateret, fortæller Aysegül Caupolat. Radiologisk Afdeling, Odense Radiologisk Afdeling, Odense på Odense Universitetshospital har knap 200 ansatte. I 2010 udførte afdelingen ca undersøgelser og behandlinger, svarende til ca. 750 om dagen. Omkring halvdelen af undersøgelserne er planlagte, resten akutte. Afdelingen er organiseret i teams med specialiserede funktioner. NOVEMBER 2011 RADIOGRAFEN 9

10 DEL DE GODE IDEER DEL DE GODE IDEER PÅ TVÆRS HVORDAN KAN VIDEN SPREDES PÅ TVÆRS AF SUNDHEDSVÆSENET? WEBPORTALEN VIS.DK GIVER MULIGHED FOR AT DELE GODE IDEER. PORTALEN INDEHOLDER BLANDT ANDET ET NETVÆRK, SOM ER ÅBENT FOR ALLE MED INTERESSE FOR RADIOLOGI/BILLEDDIAGNOSTIK. SE MERE PÅ Hvad er formålet med VIS.dk? VIS.dk er hele sundhedsvæsenets portal, hvor alle der arbejder professionelt med eller i sundhedsvæsenet kan dele viden. Hensigten med portalen er at gøre det nemmere og mere attraktivt at dele idéer, erfaringer og resultater på tværs af sygehuse, sektorer og faggrupper. Portalen medvirker til, at lokal viden bliver synliggjort over hele landet. En mere effektiv videnspredning kan skabe bedre kvalitet, mere tilfredse patienter, gladere medarbejdere og mindre spild. Hvem står bag vis.dk? VIS.dk er skabt i 2011 af Danske Regioner og de fem regioner. VIS.dk drives af Danske Regioners enhed Videnspredning i Sundhedsvæsenet forkortet ViS. 12 gode vaner vidensprednings- Hvad kan man på VIS.dk? På VIS.dk kan man både efterlyse viden og lægge sin egen viden ud til glæde for andre. Man kan også finde relevante fagpersoner og netværk, der deler samme faglige interesser som én selv. Alle brugere, der har oprettet en profil, har mulighed for at skrive videnkort, svare på efterlysninger, oprette nye netværk og skrive kommentarer og indlæg. Hvilken slags viden deler man på VIS.dk? Portalen er skabt til udveksling af erfaringer, idéer, metoder, ny viden og tips fra den sundhedsfaglige hverdag. Det kan både være sundhedsfaglig viden og viden og erfaringer, der relaterer sig til HR, arbejdsmiljø, ledelse, administration mm. Hvem henvender VIS.dk sig til? VIS.dk er et arbejdsredskab for personer, der arbejder i eller for sundhedsvæsenet, har en sundhedsfaglig uddannelse eller har en anden professionel relation til sundhedsvæsenet. 1. Husk at alle kan lære 5. Anerkend kopister 9. Dyrk jeres potentialer 2. Husk at alle kan lære fra sig 6. Anerkend originaler 10. Del jeres viden 3. Fokusér på teams frem for individer 7. Tag ny viden alvorligt 11. Del jeres udfordringer Brug VIS.dk 4. Udnyt nye øjne og ører 8. Brug VIS.dk 12. Fortsæt selv på VIS.dk 10 RADIOGRAFEN NOVEMBER 2011

11 Værsgo. FRD har sørget for, at du kan tjene penge på din lønkonto Som du måske ved, så har FRD en aftale med Lån & Spar. Aftalen betyder, at du som medlem kan få Danmarks suverænt højeste rente på din lønkonto. Med LSBprivat Løn får du hele 5% på de første kr. på kontoen og 0,25% på resten. Det betyder, at du får mere ud af dine penge hver eneste dag. Også, når du ikke bruger dem. Det er nemt at få mere at vide Du får ikke bare mere på lønkontoen hos Lån & Spar. Du får en bundsolid bank, som holder hvad den lover og som har fokus på dig og de ting, som du synes er vigtige. Hvis du vil vide mere om, hvad 5% kan betyde for din økonomi, så tag en snak med en af vores rådgivere, som hurtigt kan fortælle dig om og hvorfor, det kan betale sig for dig at skifte bank. SÅDAN FÅR DU 5% PÅ DIN LØNKONTO For at få den høje rente skal du være medlem af FRD og du skal samle hele din privatøkonomi hos Lån & Spar. LSBprivat Løn får du på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Rentesatserne er variable og gældende pr. 15. august Hvis du allerede er kunde hos Lån & Spar, så kontakt din rådgiver og hør, hvordan du får 5% i rente på din lønkonto. Ring: Ring til os på Online: Gå på radiografbank.dk og vælg book møde. Så kontakter vi dig, så du kan få mere at vide om, hvad det betyder at få Danmarks højeste rente på din lønkonto.

12 OPTIMERING AF CT BIHULEPROTOKOLLER SKREVET AF NIELS N. PLEIMERT OG MARK W. JOHANSEN DENNE OVERSKRIFT DÆKKEDE OVER VORES BACHELORPROJEKT PÅ RADIOGRAFUDDANNELSEN PÅ PH METROPOL. AFSÆTTET FOR OPGAVEN VAR, AT VI UNDER VORES UDDANNELSE HAVDE HAFT PRAKTIKOPHOLD PÅ FORSKELLIGE HOSPITALER. I denne forbindelse havde vi undret os over, at hvert hospital anvendte sin egne standarder og protokoller for de enkelte undersøgelser. Efter at vi havde reflekteret over dette, tog vi kontakt til Statens Institut for Strålehygiejne som oplyste, at det årlige antal CT-scanninger er stødt stigende. SIS lavede i 1995 en undersøgelser der viste at 37 % af den samlede dosis givet gennem medicinsk diagnostik stammede fra CT. Siden har CT vundet endnu større indpas. I 2003 blev der udført CT-scanninger svarende til 9,7 % af den 12 RADIOGRAFEN NOVEMBER 2011

13 TJEK PROCENT FAGLIGT CT samlede antal undersøgelser. Der blev i 2008 udført CT-scanninger svarende til 10,7 % af den samlede antal undersøgelser. Dette vil sige at i årrækken mellem 2003 til 2008 skete der en forøgelse på 50,6 % i antallet af CT-scanninger. Med udgangspunkt i ovenstående punkter fandt vi det fagligt relevant at undersøge, hvilke tiltag de forskellige hospitaler benyttede sig af for at minimere dosis til patienterne. Vi valgte derfor at se nærmere på to forskellige CT-protokoller anvendt til bihuleundersøgelser. Fokus for projektet var at anskue problemstillingerne omkring dosis og støjforskel. Vi var særlig interesseret i dosis til orbita, da dette væv fremstår på European Guidelines over særlig strålefølsomt væv. Som inspiration og argumentation for projektet anvendte vi en række forskellige artikler som referencer og som synspunkter i diskussion. Materiale og metode Vi valgte at tage kontakt til to hospitaler og forespurgte om muligheden for at få lov til at anvende deres protokoller samt at låne deres udstyr til at udføre vores målinger på. Begge hospitaler forholdt sig positivt til forespørgselen og tilsendte os deres protokoller vedrørende bihuleundersøgelser. Disse viste følgende: Protokol A (med bismuth) Protokol B (uden bismuth) Kv 120 Kv 120 mas 40 mas 60 Snittykkelse 2 mm Snittykkelse 0,9 mm Dosismodulering Nej Dosismodulering Nej Kollimering 16 x 1,5 Kollimering 16 x 0,625 Pitch 0,9 Pitch 0,563 Matrix 512 Matrix 512 Window Center 300 Window Center 300 Window width 3000 Window width 1500 Filter D, recon A Filter Y- Detail Vi havde et særligt krav til begge hospitaler, nemlig at deres protokoller og udstyr jævnligt blev brugt til denne type undersøgelser. Begge hospitaler anvendte Philips Brilliance scannere, henholdsvis 16 og 64 slice scanner. Dog valgte hospitalet med 64 slice scanneren kun at anvende de 16 inderste slices til denne type undersøgelser. Dette gjorde sammenligningsgrundlaget mere enkelt. Hospital A anvendte yderligere bismuthbeskyttelse til afdækning af orbita. Dette var af mærket Somatex med en bly ækvivalens på 0,125 mm. Til vores dosismålinger valgte vi at anvende TLD-tabletter lavet af Lithium Flouride (Lif). Dette materiale har samme svækkelseskoefficient som blødt væv og er derfor velegnet til dosismålinger. Derudover har dette materiale også en målenøjagtighed på +/- 5 %. Disse TLD-tabletter blev udlånt af University College Lillebælt. Fantomet, som vi skulle udføre målingerne på, blev venligst udlånt af Rigshospitalet. Dette var et Rando fantom, som vi fik oplyst ikke havde tilsvarende attenuationværdi som et menneskehoved. Det var dog homogent, havde korrekt knoglestruktur, form og størrelse. De to protokoller vi sammenlignede var ikke baseret på mas modulation, da dette ikke var foreneligt med fantomet. Da vi ønskede at måle indgangsdosis til orbita og udføre støjmålinger i et homogent felt, vurderede vi, at fantomet var muligt at anvende. Forsøgsopstilling Vi valgte at udføre 25 scanninger på hver af de enkelte protokoller for at opnå en tilfredsstillende reliabilitet. Ved hver scanning placerede vi en TLD-tablet placeret på orbita. Denne tablet blev fastgjort på et stykke dobbeltklæbende tape, hvor vi havde afmærket en linje for derved at sikre den samme placering ved hver enkelt scanning. Vi havde yderligere tre ekstra tabletter for at kunne måle baggrundsstrålingen og dermed opnå nogle mere valide målinger. Til scanninger, i forhold til protokol A, hvor der skulle anvendes bismuthbeskyttelse, blev TLD-tabletten placeret under denne. Derudover benyttede vi os af muligheden, som findes på Philips CT scannerne, bestående af repeat last scan, som muliggjorde, at vi kunne gentage præcis den samme type scanning 25 gange. Støjmålingerne udførte vi med to ROI (Region of Interest). Vi satte vores ROI områder til at have diameter på 0,5cm. Vi valgte denne størrelse, da vi via TLD-tablettens hylster kunne sikre os at få præcis den samme størrelse ROI. Der ville have været risiko for vævssammenblanding, hvis vi havde valgt at anvende en større ROI. Måden, hvorpå vi udmålte placeringen, var at tegne en linje fra processus zygomaticus frontalis sin til dxt. Vi valgte at placere vores ROI s lige under TLD-tabletten på venstre orbita og tilsvarende position på højre orbita i det axiale plan. Dernæst udmålte vi en cm medialt langs denne linje og placerede vores ROI der. Herved opnåede vi to homogene ROI s. Disse målinger blev udført på henholdsvis scanning nr. 5, 10, 15, 20 og 25. NOVEMBER 2011 RADIOGRAFEN 13

14 Resultat Vores resultater fra forsøgsopstillingerne blev ved anvendelsen af en parret t-test beregnet til at have en p-værdi på under 0,05. Denne p-værdi underbyggede, at der var en klar signifikant forskel på de opnåede resultater. Beregning af dosis på de to protokollers middelværdi er angivet i procent. Resultatet for støj blev målt i HU, og er opstillet i følgende histogrammer. 6 Histogram over støj fra hospital A Følgende procentforskel er beregnet til 54,38 % højere indgangsdosis til orbita ved anvendelsen af protokol B. Histogram over dosis fra hospital A Hyppighed Hyppighed 4 2 Hyppighed Histogram over støj fra hospital B Mere Hyppighed Histogram over dosis fra hospital B Beregning af støj på de to protokollers middelværdi er angivet i procent. Følgende procentforskel er beregnet til 26,22 % højere støj i billederne ved anvendelsen af protokol A. Diskussion Vi havde i vores projekt benyttet os af to forskellige protokoller, hvilket gjorde, at vi havde flere mulige faktorer, der kunne have indflydelse på dosis. Da vi analyserede udførligt på de to protokoller, var de tilnærmelsesvis ens. Vi bemærkede dog to faktorer som adskilte sig fra hinanden. Dette var henholdsvis mas-værdien (40 mas, 60 mas) og brugen af bismuth-beskyttelse til orbita. Begge faktorer har direkte indflydelse på dosis, der blev givet ved forsøget Det er kendt viden, at mas værdien har en direkte indflydelse på dosis. Derfor var det også forventeligt, at protokollen, der benyttede den højeste mas, dermed ville have den største målte indgangsdosis til orbita. Dette fremgår ligeledes tydeligt af vores resultater. Det kan derfor undre, at man på hospital B havde valgt at benytte højere mas-værdi, end det var tilfældet på hospital A, da dette dermed forårsager en øget dosis til patienter. 14 RADIOGRAFEN NOVEMBER 2011

15 FAGLIGT CT Bismuths indflydelse har vi ikke taget højde for endnu. Hvis vi antager, at der er høj grad af evidens for artiklernes resultater, kan det forventes, at brugen af bismuth-beskyttelse vil skabe mulighed for at opnå en dosisreduktion på op mod 45 %. Dette ville indbefatte, at protokollen som anvendte bismuth, måtte forventes at have en væsentlig lavere indgangsdosis til orbita end protokollen, som ikke anvendte dette. Dette var ligeledes i overensstemmelse med vores resultater. Igen kan det skabe forundring, at bismuthbeskyttelse ikke er anvendt på begge (eller flere) hospitaler, da det fremgik, at anvendelsen af dette er med til at nedbringe dosis signifikant. Der bliver dog rejst tvivl omkring anvendelsen af bismuth i en artikel anvendt til dette projekt. Dette til trods for at artiklen også påviser en dosisreduktion ved anvendelse af bismuth. Den argumenterer for, at man derimod burde benytte sig af en reduktion af mas-værdien. Ved at sænke mas-værdien giver artiklen udtryk for, at man ville opnå en tilsvarende dosisreduktion, som ved anvendelsen af bismuth, og derudfra konkluderer artiklen, at denne metode er ligeså anbefalingsværdig som anvendelsen af bismuth. Vores forsøg viste dog, at ved anvendelsen af protokol A, som både benyttede sig af en forholdsvis lav mas-værdi, og samtidig anvendte bismuth beskyttelse, opnås en væsentlig højere dosisreduktion end ved brugen af en gængs standardprotokol svarende til protokol B. Vælger man at anskue dosisreduktionen i det store perspektiv, og holde den op imod den samlede tærskelværdi for øjelinsen, blev denne store dosisforskel sat i et andet lys. Tærskelværdien er sat til 150 msv for øjelinsen gennem IRCP103 og IRCP60. Dette vil betyde, at man er i stand til at udføre 27 scanninger med protokol B, værende den protokol der gav den største dosis til patienten. Vælger man derimod at anvende protokol A, ville man kunne udføre 58 scanninger, før man overskrider tærskelværdien. Med udgangspunkt i dette er det relevant at rejse spørgsmålet, om det er nødvendigt at lave så mange tiltag for at sænke dosis? Gennem vores profession bliver vi konstant gjort opmærksomme på at reducere dosis til patienten mest muligt jf. ALARA-princippet. Derfor må det være essentielt for den faglige bevidste radiograf altid at være opmærksom på at minimere dosis af hensyn til patienten. Støjmålinger: Vi havde igennem vores projekt påvist at støjen gennemsnitligt blev øget med 26,22 %, ved anvendelsen af protokol A i forhold til protokol B. Vores støjmålinger blev taget i et NOVEMBER 2011 RADIOGRAFEN 15

16 homogent felt på vores RANDO hovedfantom i de rekonstruerede axiale snit. Ud fra de anatomiske strukturer og vores udmålinger var vi sikre på, at alle vores ROI-målinger blev foretaget på fantomet. Det forekommer desuden, at målingerne lå tæt op af hinanden, uden nogen stor indbyrdes afvigelse. Alt indikerede at havde vi taget flere målinger, ville de have ligget indenfor det samme spektrum. Støj er uønsket på en CT-optagelse. Det skal dog være i en væsentlig grad, før at det har nogle diagnostiske påvirkninger for en CT-bihuleoptagelse. Når indikationen for undersøgelsen var sinusitis vil en støjbesparelse være irrelevant. Konklusion Via vores statistiske udregninger beviste vi, at der er en signifikant dosisbesparelse til orbita ved anvendelse af protokol A. Denne besparelse udregnede vi til at være 54,38 %. Dog målte vi, at denne besparelse øgede støjen i billedet med 26,22 %. Denne øgede støj var kommende radiografer ikke i stand til at bemærke på billederne. Ligeledes kan der fremhæves, at den diagnostiske kvalitet ikke blev forringet i sådan en grad, at scanningen ikke længere var brugbar. Dette argument blev yderligere forstærket, hvis man tog indikationen for protokollerne med i betragtning. Anbefaling Ud fra de resultater vi opnåede, henstiller vi, at man anvender en lav dosisprotokol med bismuthbeskyttelse til CT-under- søgelser af bihulerne. Dette dog med det forbehold, at radiologerne på den enkelte afdeling finder billedkvaliteten forsvarlig for at sikre en tilfredsstillende diagnostik. Mere generelt ønsker vi dog at anbefale, at den enkelte radiograf løbende stiller sig kritisk til de protokoller, der bliver anvendt på de respektive afdelinger for derigennem at sikre en tilfredsstillende kvalitet af arbejdet til gavn for patienterne. Ligeledes kan samarbejde og videndeling hospitalerne imellem være med til at inspirere og dermed højne kvaliteten af undersøgelserne. Referencer til artiklen Bekendtgørelsen nr. 975 om medicinsk røntgenanlæg til undersøgelse af patienter med ændringer i bekendtgørelse nr af 3. september Hein E, Rogalla P, Klingebiel R, Hamm B. Low-dose CT of the paranasal sinuses with eye lens protection: effect on image quality and radiation dose. Springer-Verlag [online] 2002, [citeret 2. maj 2011]. Tilgængelig: Hopper DK, Neumann JD, King SH, Kunselman AR: Radioprotection to the Eye During CT Scanning [online] 2001, [citeret 2. maj 2011]. Tilgængelig: Seeram E. Computed Tomography, Physical Principles, Clinical Applications, and Quality Control. Udg 3. St. Louis: Saunders Elsevier, 2009 Bushberg JT, Seibert JA, Leidholdt Jr EM, Boone JM. The Essentiel Physics of Medical Imaging, Udg 2 Philadelphia: Lippincott Williams & Wilkins 2002 Kalender WA. Computed Tomography Fundamentals, System Technology, Image Quality, Application. Udg. 2 Erlangen: Publicis 2005 Geleijns J, Salvadó Artells M, Veldkamp W.J.H, López Tortosa M, Calzado Cantera A. Quantitative assessment of selective in-plane shielding of tissue in computed tomography through evaluation of the absorbed dose and image quality. Springer-Verlag [online] 2006, [citeret 2. maj 2011]. Tilgængelig: Mannudeep K. Kalra, Pragya D. Sarabjeet S, Sanjay S, Joanne O.S. In-Plane Shielding for CT: Effect of Off-Centering, Automatic Exposure Control and Shilding-to-Surface Distance. The Korean Society of Radiology [online] 2009, [citeret 2. Maj 2011]. Tilgængelig: pmc/articles/pmc /?tool=pubmed 16 RADIOGRAFEN NOVEMBER 2011

17 LANDSKURSUS LANDSKURSUS Sæt kryds i kalenderen og gør klar til tilmelding Så er det ved at være tid til at overveje du skal med på landskursus i starten af Kurset afholdes i samarbejde med Dansk Radiologisk Selskab og Dansk Selskab for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin og bliver et sandt tag-selv-bord af viden og inspiration Landskurset finder sted i København januar 2012 på Hotel Radisson Blu. Tilmelding: Gå ind på Pris: Når du tilmelder dig landskurset kan du vælge følgende konstellationer Vælg type af deltagelse Alle tre dage (inkl. alle arrangementer) kr kr ,- Onsdag og torsdag (inkl. Nationalmuseet) kr kr ,- Tilmelding enkelte dage Onsdag d kr ,- kr ,- Torsdag d kr ,- kr ,- Fredag d kr. 700,- kr. 750,- Sociale arrangementer Jeg vil gerne deltage onsdag på Nationalmuseet kr. 350,- Jeg vil gerne deltage torsdag til Gallamiddag kr. 750,- Studerende? Prisen for studerende er kr ,- og studerende skal tilmelde sig på mail til jeanette@radiograf.dk med oplysninger om navn og uddannelsested. Beløbet skal indsættes på konto reg.nr kontonr PROGRAM Det komplette program kan ses på radiograf.dk Før Efter Torsdag den 26. januar 2012 Rum I FRD fra kl Uddannelsessession for yngre læger Colon CT: Beskrivende radiografer Kaffe i udstillingslokalet Kontinuerlig professionel udvikling (KPU) af radiografer Region Hovedstaden Kvalitets- og professionsudvikling i radiografien med fokus på billedkvalitet samt læring og faglig udvikling Frokost i udstillingslokalet Multietnisk CT-apparatur CT-lab Kaffe i udstillingslokalet CT- og MR-skanning på Retsmedicinsk Institut ?? Festmiddag i Casino ballroom Fredag den 27. januar 2012 Rum I Billeddiagnostik ved halten hos børn Sidste nyt fra stråleterapiens forunderlige verden Vold og trusler på røntgenafdelingerne Kaffe i udstillingslokalet Stoler du blindt på din diagnostiske skærm? Thorax uden raster Fordel og ulemper ved MRI ved belastning Anvendelse af ekstern filtrering ved stuefoto af thorax Afslutning NOVEMBER 2011 RADIOGRAFEN 17

18 I vores moderne sprogbrug er der for virksomheder og foreninger stor kreativ frihed til at fremstille, og skrive, sit navn som man ønsker det skal fremstå det er jo deres navn. SKRIVES RADIOGRAF RÅDET I ET ELLER TO ORD? AF TROELS JEPPESEN VI HAR PÅ REDAKTIONEN FÅET EN DEL HENVEN- DELSER OM, OM VI NU ER SIKRE PÅ AT RADIOGRAF RÅDET SKRIVES I TO ORD. Når man præsenterer et nyt navn, så skal det skal helst være rigtigt første gang. Og det er alment kendt, at vi danskere ofte, og forkert, deler sammesatte ord. Derfor var det en og vi har skam også undersøgt de grammatiske regler. skrivemåde. Med andre ord, så er det op til foreningen selv at bestemme skrivemåden for vores nyopdigtede navn, hvilket kongressen gjorde da den valgte både logoets og navnets fremstilling. Radiograf Rådet skal udtales med ligeligt tryk på begge ord og skrives derfor ikke som et sammensat ord. Du kan læse de grammatiske regler på Reglerne for sammensatte ord er at: tryk) på det første led og bitryk (svagere tryk) på det andet, skrives forbindelsen i ét ord. begge led, skrives den i to (eller flere) ord. kan derfor skrives både som et sammensat ord og som to ord. Retskrivningsreglernes 19. handler netop om de skrivemåder, der er uafhængige af trykket i udtalen. Basalt set siger den, at skrivebrugen undertiden kan afhænge af forbindelsens grammatiske funktion eller dens betydning, men som regel er der blot tale om en hævdvunden praksis. Der er ingen eksisterende hævdvunden praksis for vores navn og derfor står det os frit for at vinde hævd på navnets Den 1. januar 2012, skifter FORENINGEN AF RADIOGRAFER I DANMARK navn til RADIOGRAF RÅDET. 18 RADIOGRAFEN NOVEMBER 2011

19 KURSUS I RADIOLOGISK KVALITETSUDVIKLING Radiologisk Klinik og Medicoteknisk afdeling, maj 2012 Rigshospitalet Pris for deltagelse 2900 kr. Se mere om program + tilmelding via Sted: Rigshospitalets auditorium 1 Ret til ændringer forbeholdes Hosinfo effektiv personaleplanlægning og personalesøgning Udarbejder din afdeling stadig arbejdsplaner manuelt? Er det svært at være opdateret, når der er ændringer? Bruger du meget tid på at lokalisere kolleger? Hosinfo Hosinfo Hosinfo Altiplan NOVEMBER 2011 RADIOGRAFEN 19

20 KORT NYT ENDELIG EN AMBITIØS UDDANNELSESPOLITIK! Den nye regering vil give 60 procent af de unge en videregående uddannelse og mindske den sociale ulighed. To helt afgørende fremskridt, mener FTF. 60 procent af en ungdomsårgang skal fremover have en videregående uddannelse, fremgår det af det nye regeringsgrundlag. For at nå målsætningen skal der bl.a. oprettes nye uddannelsespladser. FTF har tidligere dokumenteret, at det er nødvendigt at hæve uddannelsesmålsætningen markant, hvis vi skal imødekomme fremtidens behov for kvalificeret arbejdskraft. Ellers vil vi mangle med en videregående uddannelse allerede i 2020, viser en FTF-analyse. Endelig en ambitiøs uddannelsespolitik! Uddannelse skaber vækst. Det er også ved at være sidste udkald, hvis vi skal undgå mangel på medarbejdere med videregående uddannelser. Det lover også godt for prioriteringen af de videregående uddannelser, at man nu samler dem i ét ministerium. Forhåbentlig kan det også give os et mere sammenhængende uddannelsessystem, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey. FTF glæder sig også over regeringens høje prioritering af at bekæmpe social ulighed, hvor man bl.a. vil indføre en fattigdomsgrænse og afskaffe starthjælpen og varighedsbegrænsningen på sygedagpenge: Social lighed er en væsentlig menneskelig værdi at styre efter. Lighed og social stabilitet er også vigtigt for sammenhængskraften i samfundet og for virksomhederne, siger Bente Sorgenfrey. FTF har i årevis arbejdet for at få fjernet varighedsbegrænsningen i sygedagpengene, der alene i 2010 betød, at mennesker faldt i et forsørgelsesmæssigt hul, hvor de stadig var syge og ikke kunne forsørge sig selv, men ikke længere kunne få sygedagpenge. FTF ser frem til de trepartsforhandlinger, som den nye regering har lagt op til: Vi er glade for, at regeringen lægger op til et udvidet samarbejde med arbejdsmarkedets parter og vi er parate til at indgå i konstruktive drøftelser, der kan bidrage til at finde løsninger på de udfordringer, vi står overfor, siger Bente Sorgenfrey. Regeringens kickstart af dansk økonomi med en fremrykning af offentlige investeringer på 10 mia. kr. får også stor opbakning fra FTF. Fremrykkede offentlige investeringer er en god og sikker måde at styrke den private beskæftigelse på. Og så giver man samtidig borgerne bedre service lidt før planlagt, siger Bente Sorgenfrey. LINK: HVORDAN ER DIT PSYKISKE ARBEJDSMILJØ? Det spørgsmål vil FRD i den kommende tid stille 276 medlemmer. Undersøgelsen er en del af en bred undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø blandt FTFfaggrupper. Undersøgelsen er omfattende. I den kommende tid vil omkring radiografer, sygeplejersker, pædagoger og mange andre af hovedorganisationens faggrupper modtage et spørgeskema. Fokus er på. Spørgsmålene skal blandt andet undersøge i hvor høj grad de ansatte udsættes for stres, høje følelsesmæssige krav samt vold og trusler i arbejdet. Tidligere undersøgelser har været med til at sætte fokus på FTF-gruppernes særlige udfordringer i forhold til det psykisk arbejdsmiljø, der ofte skyldes den tætte kontakt, mange har, med borgere, kunder, patienter eller klienter. Desværre afdækker de nationale undersøgelser ikke i tilstrækkelig grad disse forhold. Ny viden forbedrer fremtidens arbejdsmiljø Undersøgelsen afdækker en lang række temaer inden for det psykiske arbejdsmiljø, bl.a. medarbejdernes oplevelse af social støtte fra kollegaer og ledere samt indflydelse og udviklingsmuligheder i arbejdet. Som noget nyt sætter vi også særlig fokus på den økonomiske krises betydning for arbejdsmiljøet. Svarene på spørgsmålene bidrager til ny viden om FTF'ernes, og FRD s medlemmers, psykiske arbejdsmiljø og helbred. De vil også belyse udviklingen i FTF'ernes psykiske arbejdsmiljø siden den sidste undersøgelse i Jo flere svar, jo mere pålidelige resultater Undersøgelsen løber fra 25. oktober til medio december For at den skal kunne sige noget om de forskellige faggruppes arbejdsmiljø, er alle svar vigtige. Jo flere svar vi får, jo mere pålidelige er resultaterne af undersøgelsen. Alle deltagere er sikret fuld fortrolighed efter Datatilsynets regler. Det betyder, at ingen kan identificeres i statistik og analyser. 20 RADIOGRAFEN NOVEMBER 2011