Matematik og sprog. Fra vidensbanken på
|
|
- Karina Torp
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Matematik og sprog
2 Matematik og sprog af Corna Sørensen og Rasmus Greve, projektmedarbejdere i Projekt Uddannelsesløft. Dette materiale er en inspiration til hvordan, der kan arbejdes med at koble fagsprog og læsning med læring i matematik. Den første del er nogle anvisninger omkring forskellige metoder, mens den anden del består af konkrete eksempler som direkte kan anvendes i undervisningen, eller tilpasses efter lærerens egne ønsker. Matematik og faglig læsning Overordnet er der 2 mål med at arbejde med faglig læsning i matematik: At eleverne bliver bevidste om hvilken strategi, der fungerer bedst for dem i forhold til at læse og afkode informationer i matematik At eleverne bliver bedre til at løse matematikopgaver Hvilke teksttyper møder eleverne i faget? - i grundbogen - i hjemmeopgaver - i prøvesæt Grundbogens tekster vil ofte være informerende, instruerende og have fokus på årsag-virkning sammenhænge, over - underbegreber og definitioner. Der vil være illustrationer af forskellig art, og eleverne vil derfor skulle arbejde med læsestier og forskellige strategier til at afkode tekst, illustrationer, skemaer og diagrammer. Nogle grundbøger indeholder små bidder af fiktive tekster for at sætte det matematiske ind i en mere hverdagsagtig kontekst. Det stiller helt andre krav til læsestrategier herunder, at underviseren er opmærksom på hvorledes disse små tekster anvendes i undervisningen. Hvilke sproglige træk er der i matematiske tekster? Matematiksprog indeholder nogle typiske træk, som det er vigtigt at undervise direkte i eller have fokus på sammen med det faglige indhold. Se eksempler på særlige sproglige træk i matematik-tekster i bilag 1 og 2 I et læsestrategi-perspektiv kan man fx arbejde med procesnotater, marginspørgsmål, og en form for skelettekster, eller opgaver, hvor læseren skal blive opmærksom på, hvilken type informationer der mangler for at skabe sammenhæng. Matematiklærerens overvejelser inden undervisningen Hvilken forhåndsviden er det hensigtsmæssig at aktivere hos eleverne? Lægger lærebogssiden op til dette, eller må der suppleres med andet? Hvilke fagbegreber/nye ord, faglige vendinger og hvilket symbolsprog indgår? 2
3 Hvilke muligheder er der for at danne relationer mellem forskellige repræsentationer af det faglige område? Er der en hensigtsmæssig læsesti? Hvilke krav stiller teksten til at kunne kæde informationer sammen? Før opgaveløsning Fokus på opbygning af forforståelse, fx gennem associationsøvelser og systematisk ordforrådsarbejde. Under opgaveløsning Fokus på elevernes formulering og forklaring af samt argumentation for deres matematiske forståelse, fx gennem forklaring af matematikopgaver Efter opgaveløsning Fokus på automatisering af sproglig viden knyttet til emnet, fx gennem repetition af fagligt ordforråd. (Fra: NAVIMAT, Idékatalog Faglig læsning 2010) Det flg. er frit efter artiklen Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1 At aktivere elevernes forforståelse : At koble tekstens indhold til den viden eleverne har i forvejen øger forståelsen og gør det lettere at aktivere den nye viden igen. At finde en læsesti/læserækkefølge: At sammenkæde de forskellige informationer (tekst, figurer, skemaer, grafer, osv.), så de kan indstille deres forventninger til, hvad de skal arbejde med, finde væsentlige oplysninger, bruge dem i opgaveløsning og reflektere over spørgsmål og svar. Aktiviteten kan inden et nyt afsnit fx være at tale om: Hvilke forskellige sidetyper er der? Er der noget, der er fælles for siderne, (farver, der går igen, bestemte måder at skrive overskrifter på, huskekasser o.a.)? Hvilke forskellige indholdsdele er der på en side (tekst, illustrationer- er der vigtige informationer i dem, indeholder de instruktion eller er de bare pynt, matematiske diagrammer osv.)? 1 Kristiansen, H. (2010): Faglig læsning i matematik 3
4 At skabe relationer mellem forskellige repræsentationer af et matematisk begreb: Se eks. fra Kolorit 7, bilag 4, hvor eleverne danner relationer mellem foto, rektangler og symbolsk repræsentation. At arbejde med ordforråd gennem kommunikation: Det kan handle om ord i den fortælling et tekststykke er sat ind i, et fagord og symboler. Lærerstøtte til at møde teksten aktivt. At formulere sig om problemstillingen giver mulighed for at danne indre billeder af problemet og dernæst vælge en hensigtsmæssig løsningsstrategi. Gå i dialog med eleven/eleverne. Prøv at fortælle med jeres egne ord, hvad der står. Hvilke oplysninger giver teksten jer? Hvor står spørgsmålet henne? Hvad får I at vide? Kan I lave en tegning af problemstillingen? Forslag til aktiviteter Ordkort/ begrebskort At arbejde med ordkort styrker elevernes aktive ordforråd. Eleverne skal udstyres med nogle papir - eller kartonkort, som de noterer udvalgte fagord på eller førfaglige ord. Ordene kan enten være bestemt af læreren og skrevet op på tavlen, eller eleverne kan selv finde ordene i teksten. Den sidste fremgangsmåde forudsætter et vist fagligt overblik, men kan give et interessant input for læreren om, hvilke ord eleverne opfatter som fagord. Når ordene er skrevet på kortene kan eleverne arbejde med dem på mange måder. Fx nogle af nedenstående: 1. Eleverne arbejder sammen i par de skal skiftes til at forklare begreberne for hinanden. 2. Som puslekort - læreren laver en ordliste og en liste med forklaringer af ordene, som eleverne i par skal kombinere og evt. forklare/vise ved hjælp af en anden repræsentation (konkrete materialer, et konkret taleksempel, symbolsprog). 3. Eleverne får en udfyldt side med forklaringer og skal finde de rigtige begreber. 4. Eleverne skal ordne/samle/gruppere begreberne (fx efter geometriske figurer, regningsarter osv.) Osv. - væsentligst er, at det foregår i dialog. Det er vigtigt at få gjort elevernes nye ordforråd aktivt og få opsamlet det nye, de har lært. Det kan gøres ved at lade dem lave begrebskortlægninger med ordkortene. Det foregår ved at klistre en række ord / begreber op på et større ark papir, hvorefter eleverne skal knytte begreberne sammen med streger, som skal forklares. Se nedenstående ex: 4
5 Kvadrat Firkant Et kvadrat er en firkant med 4 lige lange sider og 4 rette vinkler. Vinkelsummen i en firkant er 360 Vinkelsum En anden måde at opsamle det lærte på er ved at bruge ordklasse-skemaer. Her skal eleverne forklare ord og begreber, de skal ordne dem i ordklasser (det kan absolut være relevant også i matematik at kende forskel på navneord, udsagnsord, forholdsord og tillægsord), bruge dem i en sætning / sammenhæng, forklare dem med symboler / tegninger og kan evt. oversætte til modersmål, hvis de har den ressource at trække på. At udfylde et ordklasse-skema med 10 udvalgte ord / begreber kan også være en glimrende lektie. Se et ex. på ordklasse-skema på bilag 5 Procesnotat Procesnotatet kan støtte eleven i at få struktur på spørgsmål og oplysninger i en opgave. Ved at bruge hjælpespørgsmålene bliver eleven opmærksom på hvordan opgaven er struktureret. - Fx om selve opgaven / spørgsmålet kommer først, sidst eller om der er flere delspørgsmål. - Bliver de nødvendige oplysninger præsenteret før eller efter spørgsmålet? - Skal alle oplysninger anvendes? Her er det værd at lægge mærke til, om opgaven indeholder taldata fx datoer, årstal,husnumre som ikke skal anvendes til at svare på spørgsmålet men blot er en del af opgavens kontekst. Sådanne overflødige data skaber ekstra forvirring for elever, der har svært ved at få overblik. - Er der ord og vendinger i opgaven, der antyder hvilken regningsart, eleven skal bruge? Fx i alt betyder at der skal plusses, forskel på, flere end o. lign. Betyder, at der skal trækkes fra. Se et eksempel på et elevark til procesnotat i bilag 6 Procesnotat fra fagsprog til hverdagssprog og tilbage til fagsprog Det er værd at bemærke, at eleven gennem arbejdet med procesnotat kan bevæge sig fra fagsprog til hverdagssprog og tilbage til fagsprog. I feltet hvor selve opgaven skal noteres, tages der udgangspunkt i fagsproget, men eleven opfordres til at formulere med egne ord altså sit hverdagssprog. At tegne opgaven støtter elevens tankegang det giver mulighed for at repræsentere problemet på en anden måde og bygger op til, at eleven kan formulere et forslag til en fremgangsmåde på hverdagssprog. I udregningsfeltet stilles der krav til, at eleven dels kan anvende de rette symboler, dels kan udføre selve processen i udregningen. 5
6 I det sidste felt kan der arbejdes med, at eleven forklarer løsningen af opgaven på to måder. Først som en konkret situationsnær gennemgang af den specifikke opgave i stil med Først tog jeg., så dividerede jeg med prisen før rabat, og så fik jeg.. Dernæst som en situationsuafhængig forklaring på en type af opgaver i stil med: Når du skal regne den procentvise rabat ud, så tager du forskellen på førprisen og tilbudsprisen. Så dividerer du med førprisen og ganger med 100. Den første er en værdifuld refleksion over, hvordan eleven har løst den konkrete opgave den anden er en generel forklaring, der sætter eleven i stand til at løse andre opgaver af samme type fremover. For at eleverne kan lave forklaringer af den anden fagsproglige type, skal der arbejdes konkret med at lave generelle formuleringer ud fra konkrete oplevelser i klassen. Fx gennem aktiviteter hvor eleverne arbejder med at sammensætte rækkefølgen i processen støttet af forskellige sproglige udsagn både hverdagssproglige, fagsproglige og nogle midt imellem. Eleverne kan så vælge mellem de forskellige typer af sprog, som de mener bedst beskriver de enkelte dele af processen. Se et eksempel på sprogkort med hverdagssprog, fagsprog og midt-imellem-sprog på bilag 7 6
7 Procesnotat og matematiske kompetencer - et test og evalueringsredskab I KOM-projektet som UVM afsluttede i 2002 listes der 8 kompetenceområder, som er gyldige for matematiklæring på alle uddannelsestrin. Grafik fra Kompetencer og matematiklæring, UVM 2002 I de forskellige led i procesnotatet er det forskellige kompetencer, der behøves og det bliver derfor muligt at adskille elevens matematiklæring og få større mulighed for at opdage hvilke kompetencer, eleven har godt fat i og hvilke, der er udviklingspunkter. Traditionel opgaveregning lægger vægt på, at eleven kan løse en problemstilling.det stiller derfor krav om 7
8 at eleven besidder symbol og formalismekompetence, der skal anvendes til at skrive udregninger rigtigt for derefter at kunne få det rigtige facit. Hjælpemiddelkompetence skal også anvendes til at vælge og benytte de nødvendige redskaber til udregningen. I procesnotatet inddrages flere kompetencer, som ligger før selve opgaveregningen, og som i en traditionel tilgang ikke ofres særlig opmærksomhed. I de første 2 felter skal eleven opdage og udbygge selve problemstillingen. Det kræver problembehandlings-, repræsentations- og modelleringskompetence for at kunne finde, definere og acceptere, at et givent spørgsmål kan angribes matematisk. I de 2 næste felter skal eleven komme med forslag til, hvordan problemstillingen kan løses. Det kræver ræsonnements- og tankegangskompetence. I udregningsfeltet er det, som tidligere nævnt, symbol- og formalismekompetence og hjælpemiddelkompetence, der skal anvendes. I det sidste felt skal eleven forklare sin løsning, og det kræver kommunikationskompetence. En kompetence som man kan sætte i spil igennem hele processen ved at lade eleverne arbejde sammen og derved løbende skulle argumentere for indholdet i de enkelte felter. Underviseren kan vælge at lade eleverne udfylde et procesnotat til en enkelt eller to opgaver som en hjemmeopgave eller en test i klassen. Underviseren får dermed indblik i elevernes proces og mulighed for at opdage, om det fx er problemer med at definere opgaven og opdage de relevante oplysninger, der gør, at eleven ikke kan lave de rigtige udregninger. Eller om det er problemer med at vælge den rigtige metode og/eller bruge symboler og tegn, der giver forkerte resultater. I procesnotatet er alle kompetencer i spil og komplementerer hinanden det betyder, at såfremt eleverne lærer, at alle kompetencer er værdifulde og arbejder sammen, opnår de dels rigtige resultater, dels forståelse og overførbar viden og færdigheder til at angribe lignende opgaver. 8
9 Marginspørgsmål At arbejde med marginspørgsmål handler om at stille spørgsmål direkte til bestemte steder i opgaven med fokus på struktur og sproglige træk i opgaven. Spørgsmålene skal også aktivere elevernes tidligere viden og nysgerrighed i forhold til emnet. Derved bliver eleverne opmærksomme på, hvordan opgaverne kan afkodes, og de udvikler på længere sigt egne strategier til opgaveløsning. Arbejdet med marginspørgsmål kan sagtens følges ad med den normale løsning af opgaverne, så underviseren enten supplerer opgave-teksten med marginspørgsmål eller fletter dem ind i en samtale på klassen, inden eleverne løser opgaverne. Se eksempel på marginspørgsmål i bilag 8 og 9 Skelettekst opgaver der mangler oplysninger Hvis underviseren vil arbejde med elevernes forståelse af matematiske problemstillinger, kan et led i processen være at stille opgaver, hvor vigtig information enten ikke er defineret eller er visket ud/skjult for læseren. I en opgave som nedenfor skal eleven først finde ud af, hvilke oplysninger der er nødvendige for at regne den samlede udgift ud og bagefter bestemme nogle værdier for de oplysninger. Jonas har fødselsdag og vil invitere sine kammerater med i biografen. De skal have sodavand og popcorn til filmen. Hvad mangler du at få at vide før du kan regne ud, hvad det kommer til at koste for Jonas i alt? Du skal selv finde på nogle tal og vise, hvordan du regner opgaven ud. Eleven får her mulighed for at få øje på, hvordan oplysninger kan præsenteres og ordnes i opgaver altså fokus på opgavens struktur. Opgaver af denne type kan udbygges og åbnes og lukkes i forskellige grader. Fx kan priser på popcorn og sodavand være givet, eller navne på kammeraterne kan være oplyst så skal der jo blot tælles. I den anden retning kan man udelade spørgsmålet men oplyse hvor mange kammerater der er og priser på de forskellige ting. Eleverne skal så selv definere noget, de vil regne ud. De forskellige oplysninger kan stilles til rådighed gennem tabeller, prisskilte, skemaer, flyers o. lign. Derved skal eleven forholde sig til, i hvilken rækkefølge de forskellige elementer på en side skal læses, hvilket giver anledning til at tale om læsestier. Opgaven kan også krydres med overflødige oplysninger som datoer, klokkeslæt, åbningstider, numre og antal sæder i biografsalen osv. Fokus kan så ligge på at afkode hvilke data, der er er relevante for hvilke spørgsmål. Perspektivet er hele tiden på at afkode, hvad man skal, og hvor man får de nødvendige informationer samtidig tilgodeses det faglige aspekt ved, at der hele tiden regnes på de fremkomne opgaver. Se bilag 10 for eksempler på hvordan den samme opgave kan ændres på flere måder. 9
10 Bilag 1 10
11 11
12 Bilag 2 Særlige strukturer ved matematiksprog Sproget er fortættet. Det er kort og præcist. Fx På en tallinje ligger de negative tal til venstre for nul. De positive tal ligger til højre for nul Subjekt er afpersonaliseret. Brug af vi, vores, man. Nogle skolebøger bruger oftere du. Fx I Grønland betaler man afgifter på sukker og chokolade for at få varerne ind i landet. I det afsnit vil vi se på,.. Der er mange passivkonstruktioner. Fx forventedes, kan aflæses, har vist sig, er afsat..kan bestemmes ved hjælp af følgende to formler. Afgiften for sukker kan beskrives ved ligningen: Der bruges logiske forbindere. Fx altså, da, idet, hvis.så, hverken eller, både og Hvor mange kg sukker er der indført, hvis afgiften er på 1858,50 kr. Der bruges mange bydeformer (imperativ). Fx beregn, aflæs, tegn, konstruer, uddrag, læg, tag Reducer udtrykkene: Multimodalitet Informationer skal afkodes i billeder, tegninger og tekst. Der er ikke nødvendigvis en logisk læserækkefølge. Fx Lis Sørensen on tour et eksempel på billeder, der ikke skal læses er Kanotur. 12
13 Bilag 3 Fra Kolorit 7 (Gyldendal, 2007) 13
14 Bilag 4 Fra Kristiansen, H. (2010): Faglig læsning i matematik 14
15 Bilag 5 Ordliste Ord Ordklasse/bøjning Modersmål Synonym Forklaring/brug i sætning Gæld er når man gæld substantiv dług (polsk) skyld (at skylde) skylder noget væk. Fx penge til en bank. Egne notater / billede 15
16 Bilag 6 Procesnotat matematik frit efter Brudholm mfl. Hjælpespørgsmål Er der et klart spørgsmål i opgaven? Kan du se med det samme, hvad du skal gøre? Er oplysningerne i opgaven fortalt på en klar måde? Kan du se, hvilken slags regning du skal bruge? Hvad skal jeg finde ud af? Her kan du skrive opgaven, gerne med dine egne ord. Hvad får jeg at vide? Hvad ved jeg allerede? Tegn Her skriver du nøgleord til de oplysninger du skal bruge for at regne opgaven. Her prøver du at tegne opgaven. Hvordan gør jeg? Her forklarer du med ord hvordan du vil regne opgaven. Regn opgaven ud Her laver du dine udregninger. Forklar løsningen Her forklarer du med ord, hvordan du har regnet opgaven. 16
17 Bilag 7 Først kostede bukserne 800,- kr. Først kigger jeg på hvad bukserne koster først. Du starter med at finde førprisen. Nu koster de 550,- kr. Så ser jeg hvad de koster, når der er tilbud. Så finder du tilbudsprisen. Jeg siger kr. Så laver jeg minus med de 2. Så trækker du tilbudsprisen fra førprisen. Det giver 250,- kr. Så ved jeg, hvad jeg sparer. Så har du besparelsen/rabatten i kroner. Jeg dividerer 250 med 800 og ganger med 100. Så dividerer jeg den første pris op i det, jeg sparer og ganger med 100. Så dividerer du besparelsen med førprisen og ganger med 100. Det giver 31,25% Så har jeg det, jeg sparer i %. Så får du besparelsen/rabatten i %. De 3 kolonner forklarer det samme regnestykke opdelt i faser. På den vandrette led er det den samme fase der forklares. Den blå kolonne er tættest på situationen (hverdagssprog). Den gule er på vej væk fra situationen (en bro mellem hverdagssprog og fagsprog), mens den grønne er uafhængig af situationen (fagsprog). Eleverne vælger til hvert trin den forklaring, som de forstår bedst og kan forklare for hinanden /underviseren. 17
18 Bilag 8 Fra Faktor Arbejdsbog 8 (Malling Beck,1999) 18
19 Bilag 9 Fra MATEMATIK-TAK for ottende klasse (Alinea, 2000) 19
20 Bilag 10 A. Jonas har fødselsdag og vil invitere sine kammerater med i biografen. De skal have sodavand og popcorn til filmen. Hvad mangler du at få at vide, før du kan regne ud, hvad det kommer til at koste for Jonas i alt? Du skal selv finde på nogle tal og vise, hvordan du regner opgaven ud. B. Jonas har fødselsdag og vil invitere sine kammerater, Ahmed, Per og Abdallah med i biografen. De skal have sodavand og popcorn til filmen. Hvad mangler du at få at vide, før du kan regne ud, hvad det kommer til at koste for Jonas i alt? Du skal selv finde på nogle tal og vise, hvordan du regner opgaven ud. C. Jonas har fødselsdag og vil invitere sine 3 kammerater med i biografen. De skal have sodavand og popcorn til filmen. Sodavand koster 25,- kr. og popcorn koster 20,- kr. pr. person. Biografbilleten koster 65,- kr. pr. person. Du skal finde noget, du kan regne ud og vise, hvordan du gør. D. Jonas har 17 års fødselsdag og vil invitere sine 3 kammerater med i biografen på fredag d. 18 marts. De skal se den nye film med Matt Damon kl , Den bliver vist i sal nr. 3, hvor der er plads til 120 gæster, så de regner ikke med, at det er nødvendigt at bestille billetter i forvejen. De skal nemlig være afhentet 30 min før, og så passer det dårligt med deres bus nr.7, som først er der 10 min., før filmen starter. Billetterne koster 65, - kr. pr. person. De skal have ½ liter sodavand og den største popcorn til filmen. Det koster 25,- kr. for sodavand og 20,- kr. for popcorn. Hvad kommer det til at koste for Jonas i alt? Yderligere arbejde med formen: Eleven formulerer selv en historie og laver opgaver. Hvis der gennem arbejdet med opgaver af ovenstående type, har været fokus på struktur i opgaverne, kan eleverne lave opgaver, som falder inden for de forskellige typer. Altså opgaver som indeholder mange og irrelevante data, og opgaver som går fra meget lukkede til meget åbne. 20
21 Litteratur: Brudholm, M. (2002): Læseforståelse hvorfor og hvordan, København: Alinea Niss, M. og T. Højgaard Jensen (2002): Kompetencer og matematiklæring, Uddannelsesstyrelsens temahæfteserie nr. 18, Undervisningsministeriet Simoni Hedegaard, S., Zacher Nielsen, H., Rostgaard, P. (2010): Idékatalog - Faglig læsning i matematik matematik i læreruddannelsen, Forlaget Navimat Kristiansen, H. (2010): Faglig læsning i matematik. I: Faglig læsning for matematiklæreren. København: Gyldendal, side Pedersen, T. og M. Ellehuus (2005): Sproget kan man regne med Om indtænkning af den andetsproglige dimension i folkeskolens matematikundervisning. Specialerapport, Afdeling for Lingvistik, Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik. Århus: Århus Universitet. 21
Infokløft. Beskrivelse. Faglige mål (i dette eksempel) Sproglige mål(i dette eksempel)
Infokløft Beskrivelse Eleverne sidder 2 og 2 med skærm imellem sig De får forskellig information som de skiftes til at diktere til hinanden. Fx en tegning eller ord /begreber. Der er fokus på præcis formulering
Læs mereIdeer til sproglige aktiviteter.
Matematikundervisning har gennem de senere år fokuseret på refleksion, problemløsning og kommunikation som både et mål og et middel i forhold til elevernes matematiske forståelse og begrebsudvikling. I
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereÅrsplan for 5. klasse, matematik
Ringsted Lilleskole, Uffe Skak Årsplan for 5. klasse, matematik Som det fremgår af nedenstående uddrag af undervisningsministeriets publikation om fælles trinmål til matematik efter 6. klasse, bliver faget
Læs mereMatematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC
Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen
Læs mere8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb
8:30-14:30 Sproglig udvikling Kort aktivitet Planlægning af undervisningsforløb Fremlæggelse af undervisningsforløb Kaffepause 10:00-10:15 Frokost 12:15-13:00 Kaffepause 13:45-14:00 SPROGLIG UDVIKLING
Læs mereMatematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole
efter 3.klasse. e efter 6.klasse. e Skole efter 9.klasse. e indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence formulere sig skriftligt og mundtligt
Læs mereSprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag. Jannie Høgh Jensen
Sprogbaseret undervisning i de naturvidenskabelige fag Jannie Høgh Jensen Formål Opnå indblik i: Hvordan læreren kan organisere klasserumskonteksten, så eleverne opnår faglig forståelse og sproglig udvikling
Læs mereMatematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer
Læs mereVejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division
Vejledning til forløb om regnestrategier med multiplikation og division Denne lærervejledning beskriver i detaljer forløbets gennemførelse med fokus på lærerstilladsering og modellering. Beskrivelserne
Læs mereÅrsplan for matematik 4.kl 2013-2014 udarbejdet af Anne-Marie Kristiansen (RK)
Matematikundervisningen vil i år ændre sig en del fra, hvad eleverne kender fra de tidligere år. vil få en fælles grundbog, hvor de ikke må skrive i, et kladdehæfte, som de skal skrive i, en arbejdsbog
Læs mereLæs-Tænk-Regn Indskolingen
Læs-Tænk-Regn Indskolingen Hvad er Læs-Tænk-Regn? Læsning er ikke kun dansklærerens domæne mere, og i UVM s Læseplan for faget matematik står der da også under det tværgående emne Sproglig udvikling :
Læs mereÅrsplan 2018/19 Matematik 3. årgang. Kapitel 1: Jubii
Årsplan 08/9 Matematik. årgang TriX A Kapitel : Jubii I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i. klasse. Kapitlet har især fokus på kerneområderne
Læs mereTal og algebra. I kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske begreber: algebra variable. Huskeliste: Tændstikker (til side 146) FRA FAGHÆFTET
I kapitlet skal eleverne arbejde med fire forskellige vinkler på algebra de præsenteres på kapitlets første mundtlige opslag. De fire vinkler er algebra som et redskab til at løse matematiske problemer.
Læs mereFAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK)
FAGUNDERVISNING OG SPROGLIG UDVIKLING (I MATEMATIK) Ministeriets Informationsmøde, Hotel Nyborg Strand, 5. marts 2015 Rasmus Greve Henriksen (rgh-skole@aalborg.dk) Det ambitiøse program! 1. Afsæt - Projekt
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereEvaluering af matematik undervisning
Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om
Læs mereOpgave Du skal undersøge, hvad der gælder for andre størrelser af rektangler i en taltavlen.
Problembehandlingskompetence handler om at kunne opstille og løse matematiske problemer. Et matematisk problem er i denne forbindelse et problem, som ikke kan løses med rutineprægede færdigheder, men kræver
Læs mereFag matematik 1. klasse 17/18
Fag matematik 1. klasse 17/18 UGER TEMA MATERIALER Uge 33-38 Kontext 1 elevbog a: s. 2-27 Tal og tælling Vi arbejder vi arbejder med forskellige begreber, hvor mange er der, flest eller færrest, hvad koster
Læs mereÅrsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer
Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver
Læs mereKlassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.
Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,
Læs mereFunktioner og ligninger
Eleverne har både i Kolorit på mellemtrinnet og i Kolorit 7 matematik grundbog arbejdet med funktioner. I 7. klasse blev funktionsbegrebet defineret, og eleverne arbejdede med forskellige måder at beskrive
Læs mereSproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl
Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående
Læs mereMundtlighed i matematikundervisningen
Mundtlighed i matematikundervisningen 1 Mundtlighed Annette Lilholt Side 2 Udsagn! Det er nemt at give karakter i færdighedsregning. Mine elever får generelt højere standpunktskarakter i færdighedsregning
Læs mereÅrsplan Matematrix 3. kl. Kapitel 1: Jubii
Årsplan Matematrix. kl. A Første halvår Kapitel : Jubii I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i. klasse. Dette er samtidig et redskab for
Læs mereOdense, den 4. marts 2013 Heidi Kristiansen. 04-03-2013 Heidi Kristiansen - Folkeskolens afsluttende prøver i matematik
Odense, den 4. marts 2013 Heidi Kristiansen Oplæg til mundtlig gruppeprøve, der gør det muligt at evaluere kompetencer hvordan??? indeholde tydelige problemstillinger rene eller anvendte matematiske problemer,
Læs mere3. klasse 6. klasse 9. klasse
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning
Læs mereLæs-Tænk-Regn Til mellemtrinnet
Læs-Tænk-Regn Til mellemtrinnet Hvad er Læs-Tænk-Regn? Læsning er ikke kun dansklærerens domæne mere, og i UVM s Læseplan for faget matematik står der da også under det tværgående emne Sproglig udvikling
Læs mereMatematik i marts. Workshop indskoling/ mellemtrin 4. april 2013
Matematik i marts Workshop indskoling/ mellemtrin 4. april 2013 En plan og en hensigt 1) Fokus på at planlægge og gennemføre kompetenceorienteret undervisning i indskolingen og på mellemtrinnet FROKOST
Læs mereÅrsplan for 5. klasse, matematik
Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det
Læs mereAt løse ligninger - og om at danne billeder i matematik
At løse ligninger At løse ligninger - og om at danne billeder i matematik Af projektmedarbejder Birgitte Ahrenfeldt, på baggrund af samarbejde med Flemming Lind, matematiklærer i 9. klasse på Herningvej
Læs mereFormativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2019
Formativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2019 Skrevet af Klaus Fink på baggrund af oplysninger fra opgavekommissionen
Læs mereEmmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet?
Emmas og Frederiks nye værelser - maling eller tapet? Emmas og Frederiks familie skal flytte til et nyt hus. De har fået lov til at bestemme, hvordan væggene på deres værelser skal se ud. Emma og Frederik
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Elevark
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Elevark Dato September 2018 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet
Læs mereÅrsplan for matematik i 1.-2. kl.
Årsplan for matematik i 1.-2. kl. Lærer Martin Jensen Mål for undervisningen Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig matematiske kompetencer og arbejdsmetoder jævnfør Fælles Mål. Eleverne
Læs mereFaglig læsning i matematik En væsentlig del af matematisk kompetence. - hvordan synes vi egentlig selv, det går?? - allerede på mellemtrinnet.
Faglig læsning i matematik En væsentlig del af matematisk kompetence. - hvordan synes vi egentlig selv, det går?? - allerede på mellemtrinnet. Sorø den 25. marts 2010 Og så til dokumentationen afgangsprøven
Læs mereUndervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5
Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af
Læs mereÅrsplan for matematik i 1. klasse 2010-11
Årsplan for matematik i 1. klasse 2010-11 Vanløse den 6. juli 2010 af Musa Kronholt Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden
Læs mereSproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål. Aarhus 23. oktober 2014
Sproglig udvikling - et tværgående tema i Fælles Mål Aarhus 23. oktober 2014 Dagens tal 4004 4004 f. kr. blev jorden skabt kl. 9:00 (det var en søndag!) James Ussher, ærkebiskop i Irland (calvinist) Næsten
Læs mereKatalog over sprogpædagogiske aktiviteter
Katalog over sprogpædagogiske aktiviteter Aktivitet: Progressiv brainstorm Mål/hjælper til: At videndele i klassen i begyndelsen af et temaarbejde. Hjælper læreren med at vurdere elevernes her og nu viden
Læs mereIntroduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:
Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Udgangspunktet bliver en blød screening, der skal synliggøre summen af elevernes standpunkt. Det betyder i realiteten, at der uddeles 4 klasses
Læs mereAndreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009
Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Matematiske kompetencer. Matematiske emner (tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed). Matematik i anvendelse. Matematiske arbejdsmåder. Tankegangskompetence
Læs mereNiels Johnsen Problembehandlingskompetencen
Niels Johnsen Problembehandlingskompetencen Kursus arrangeret af UCC og Danmarks Lærerforening Ringsted 18.9.2015 Matematiske problemer matematiske spørgsmål, der ikke kan besvares udelukkende med rutinemetoder
Læs mereMATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål
MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereÅrsplan for matematik i 3. klasse
www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for matematik i 3. klasse Mål Eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik
Læs mereMatematik Matematik efter Lillegruppen (0-1 kl.)
Matematik Matematik efter Lillegruppen (0-1 kl.) Undervisningsministeriets forenklede fælles mål: Matematiske kompetencer Eleven kan handle hensigtsmæssigt i situationer med matematik Problembehandling
Læs mereHvorfor lære matematik? Hvad er matematik?
Hvad er matematik? Matematik er det fag der beskæftiger sig med følgende tre spørgsmål: Hvorfor lære matematik? Fire begrundelsesargumenter: Nytte Dannelse Hvor mange? Hvor stor? Hvilken form? Individ
Læs mereFaglig læsning. Matematik. Hanne Vejlgaard Nielsen
Faglig læsning Matematik Hanne Vejlgaard Nielsen Timens indhold Elevernes læseforståelse De matematiske tekster Undervisningselementer til understøttelse af læsning Elevernes læseforståelse Matematikbøger
Læs mereI kapitlet arbejdes med følgende centrale matematiske objekter og begreber:
INTRO Efter mange års pause er trigonometri med Fælles Mål 2009 tilbage som fagligt emne i grundskolens matematikundervisning. Som det fremgår af den følgende sides udpluk fra faghæftets trinmål, er en
Læs mereHvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?
Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.
Læs mereTal og Mængder 4B 1973. Matematik som sprog
Tal og Mængder 4B 1973 Matematik som sprog Matematik uden sprog? Matematiktak for fjerde 1998 Forstå matematik? Hvad skal der til for at forstå matematik? Blandt andet at man forstår det sprog der tales
Læs mereFag- og indholdsplan 9. kl.:
Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og
Læs mereOverordnet set kan man inddele matematikholdige tekster i to kategorier tekster i matematiksammenhænge og tekster i andre sammenhænge.
I Fælles Mål 2009 er faglig læsning en del af CKF et matematiske arbejdsmåder. Faglig læsning inddrages gennem elevernes arbejde med hele Kolorit 8, men i dette kapitel sætter vi et særligt fokus på denne
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Matematik
Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereSynliggørelse af sproget i matematikundervisningen. Workshop Den 7. februar 2013
Synliggørelse af sproget i matematikundervisningen Workshop Den 7. februar 2013 Hvem er vi? Lone Stilling Karlsen lærer i matematik og fysik (og dansk). Ama El-Nazzal lærer i matematik og kemi Vi er begge
Læs mereKommentarer til matematik B-projektet 2015
Kommentarer til matematik B-projektet 2015 Mandag d. 13/4 udleveres årets eksamensprojekt i matematik B. Dette brev er tænkt som en hjælp til vejledningsprocessen for de lærere, der har elever, som laver
Læs mereSymbolbehandlingskompetencen er central gennem arbejdet med hele kapitlet i elevernes arbejde med tal og regneregler.
Det første kapitel i grundbogen til Kolorit i 8. klasse handler om tal og regning. Kapitlet indledes med, at vores titalssystem som positionssystem sættes i en historisk sammenhæng. Gennem arbejdet med
Læs mereMATEMATIK. Formål for faget
MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede
Læs mereVejledning til matematik A htx Maj 2018
Vejledning til matematik A htx Maj 2018 Censorkorpset skriftlig matematik, htx Denne skrivelse skal tjene til almindelig orientering og vejledning for censorerne om forhold vedrørende skriftlig eksamen,
Læs merePRØV! Et program til de mundtlige prøver Forlaget MATEMATIK
PRØV! Et program til de mundtlige prøver Forlaget MATEMATIK Fra ministeriets prøvevejledning: 10.3. Prøven tager udgangspunkt i et oplæg med tydelige problemstillinger, som giver eleverne mulighed for
Læs mere2 Udfoldning af kompetencebegrebet
Elevplan 2 Udfoldning af kompetencebegrebet Kompetencebegrebet anvendes i dag i mange forskellige sammenhænge og med forskellig betydning. I denne publikation som i bekendtgørelse og vejledning til matematik
Læs mereÅrsplan for 2. årgang. Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet
Årsplan for. årgang Trix A Kapitel : Jubii Det første kapitel i. klasse samler op på det matematiske stof, som eleverne har lært i. klasse. Jubii giver dermed læreren mulighed for at screene, hvor klassen
Læs mereLæsning i matematik. For dansk- og matematiklærere. Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo Århus Universitet
Læsning i matematik For dansk- og matematiklærere Lektor, ph.d. Lisser Rye Ejersbo Århus Universitet Vejledning: Læsning i Matematik At lære at afkode og læse: tekster af autentisk karakter, hvori matematik
Læs mereDer er ikke væsentlig niveauforskel i opgaverne inden for de fire emner, men der er fokus på forskellige matematiske områder.
Dette tema lægger forskellige vinkler på temaet biografen. Udgangspunktet er således ikke et bestemt matematisk område, men et stykke virkelighed, der bl.a. kan beskrives ved hjælp af matematik. I dette
Læs mereÅRSPLAN M A T E M A T I K
ÅRSPLAN M A T E M A T I K 2013/2014 Klasse: 3.u Lærer: Bjørn Bech 3.u får 5 matematiktimer om ugen: MANDAG TIRSDAG ONSDAG TORSDAG FREDAG Lektion 1 Lektion 2 Lektion 3 Matematik Matematik Lektion 4 Matematik
Læs mereMatematik - undervisningsplan
I 4. klasse starter man på andet forløb i matematik, der skal lede frem mod at eleverne kan opfylde fagets trinmål efter 6. klasse. Det er dermed det som undervisningen tilrettelægges ud fra og målsættes
Læs mereÅrsplan for 2. årgang Kapitel 1: Jubii. Kapitel 2: Mere om positionssystemet
Årsplan for. årgang 08-9 Materialer: Trix A, Trix B samt tilhørende kopiark. Trix træningshæfte. Øvehæfte og 4. Andet relevant materiale. Trix A Kapitel : Jubii Det første kapitel i. klasse samler op på
Læs mereræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence)
Matematiske kompetencer indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence) løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed
Læs mereMatematiske kompetencer
Matematiske kompetencer I dette kapitel skal du arbejde med forskellige matematiske kompetencer. I matematik skal du kunne andet og mere end blot at gentage paratviden og regne opgaver i kendte situationer.
Læs mereFaglig læsning og skrivning - i matematik. Næsbylund d. 17.9.10
Faglig læsning og skrivning - i matematik Næsbylund d. 17.9.10 Hvad har I læst i dag? Tal med din sidemakker om, hvad du har læst i dag Noter på papir, hvad I har læst i dag Grupper noterne Sammenlign
Læs mereLURE BOG FOR TOSPROGEDE
Læring Undring Refleksion - Evaluering Velkommen til din LURE bog LURE er en forkortelse og står for: Læring Undring Refleksion Evaluering Hvorfor skal du bruge LURE? Der er i dag større og større krav
Læs mereBilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag
Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres
Læs mereFAGLIG LÆSNING I NATURFAGENE
Aalborg 260912 Rasmus Greve FAGLIG LÆSNING I NATURFAGENE Program 1. Hvad er opgaven / udfordringen ved faglig læsning i naturfagene? A. Multimodalitet og tekstaktiviteter /genrer - Multimodalitet i naturfagene
Læs mereÅrsplan for 7. klasse, matematik
Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet
Læs mereUndervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2
Læs mereMundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..
Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael
Læs mereÅrsplan 4. Årgang
Årsplan 4. Årgang 2019-2020 Eleverne går fra engangsmaterialer til Grundbog med skrivehæfte. Det kan være en stor omvæltning for nogle elever. Vi bruger følgende materialer: - Matematrix grundbog - Matematrix
Læs mereFormativ brug af folkeskolens prøver. Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2018
Formativ brug af folkeskolens prøver Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2018 1 Til matematiklæreren i 9. klasse Dette er en rapport om den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler
Læs mereKun beregnet billetpris. Korrekt regneudtryk, ingen facit.
Opgavenummer 1.1 200 2 46 108 Hun skal have 108 kr. retur. Korrekt regneudtryk, korrekt facit og korrekt konklusion (bidrager positivt til helhedsindtryk). 46 46 92 200 92 108 Hun skal have 108 kr. tilbage.
Læs mereEN SKOLE FOR LIVET ÅRSPLAN 18/19
ÅRSPLAN 18/19 Lærer: Mia Fag: Matematik 1. klasse I 1. klasse arbejder vi i grundbogen Kontext+, der er delt i to bøger. Hvert kapitel er beregnet til ca. 4-5 uger. Der vil til hvert kapitel blive brugt
Læs mereFormativ brug af folkeskolens prøver. Den skriftlige prøve i matematik i 10. klasse, FP10, maj 2018
Formativ brug af folkeskolens prøver Den skriftlige prøve i matematik i 10. klasse, FP10, maj 2018 1 Til matematiklæreren i 10. klasse Dette er en rapport om den skriftlige prøve i matematik maj 2018.
Læs mereÅrsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende
Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,
Læs mereÅrsplan 4. Årgang
Årsplan 4. Årgang 2016-2017 Ved denne plan skal der tage der tages højde for at ændringer kan forekomme i løbet af året. Eleverne går fra engangsmaterialer til Grundbog med skrivehæfte. Det kan være en
Læs mereAT LØSE LIGNINGER og om at danne billeder i matematik
AT LØSE LIGNINGER og om at danne billeder i matematik - af Birgitte Ahrenfeldt, på baggrund af samarbejde med Flemming Lind, matematiklærer i 9. klasse på Herningvej Skole, skoleåret 2011/2012-9. klasse
Læs mereFormat 2 - Mål og årsplaner
Format 2 - Mål og årsplaner Fælles Mål: Der angives 5-10 Fælles Mål per kapitel med angivelse af faser. Antallet inkluderer både færdigheds- og vidensmål samt kompetencer. Læringsmål: Der opstilles ét
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne
Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer
Læs mereÅrsplan for matematik i 4. klasse 2014-15
Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Klasse: 4. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 4(mandag, tirsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at
Læs mereMatematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers
Læs mereFælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen. 8. marts 2016
Fælles Mål og den bindende læseplan om matematik i indskolingen 8. marts 2016 Forenklede fælles mål Kompetenceområde Kompetencemål Færdighedsmål Vidensmål Opmærksomhedspunkter Bindende/vejledende Bindende
Læs mereForeløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring
Foreløbig udgave af læringsmål til: Kapitel 1 Regn med store tal Fælles Mål Læringsmål Forslag til tegn på læring udføre beregninger med de fire regningsarter inden for naturlige tal, herunder beregninger
Læs mereÅrsplan matematik 6.A. Lærer: Jens Frederik Horsens fh@roserskolen.dk
Årsplan matematik 6.A Lærer: Jens Frederik Horsens fh@roserskolen.dk Undervisningen rettelægge jeg med den hensigt på at opfylde formålet for faget Matematik. Det overordnede formål lyder: Formålet med
Læs mereTrinmål Matematik. Børnehaveklasse Efter 3. klasse Fagligt bånd. Matematiske kompetencer. Problemløsning. Regnesymboler. Talforståelse Mængder
Trinmål Matematik Børnehaveklasse Efter 3. klasse Fagligt bånd Evaluering Matematiske kompetencer Talforståelse Mængder Regnesymboler Problemløsning have kendskab til tal og tælleremser opbygge talforståelse
Læs mereSpace Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen
Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.
Læs mereHunden kan sige et nyt tal (legen kan selvfølgelig udvides til former) hver dag, men kun det tal.
4. oktober 9.00-15.00 Tårnby Faglig læsning Program Præsentation Hunden - en aktivitet til at vågne op på Oplæg om begrebsdannelse Aktiviteter hvor kroppen er medspiller Matematikkens særlige sprog Aktiviteter
Læs mereÅrsplan for 1.klasse 2018/19 Matematik
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle
Læs mereFormativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik FP10 maj 2019
Formativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik FP10 maj 2019 Skrevet af Klaus Fink på baggrund af oplysninger fra opgavekommissionen 1 Til matematiklæreren
Læs mereMatematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål
Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der
Læs mereEksempelmateriale til et intensivt læringsforløb om brøker. Elevbog
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Eksempelmateriale til et intensivt læringsforløb om brøker Elevbog Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet
Læs mereLÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK
TIL ELEVER PÅ MELLEMTRINNET Gerd Fredheim Marianne Trettenes Skrivning i fagene er et tværfagligt kursus i faglig skrivning i natur/teknik, LÆSNING OG SKRIVNING I MATEMATIK December November Red. Heidi
Læs mere