HÅNDBOG FOR PLEJEFAMILER

Transkript

1 HÅNDBOG FOR PLEJEFAMILER Børne- og ungerådgivningen Familieplejen Odense 0

2 INDHOLD FORORD... 4 BØRNS RETTIGHEDER... 5 FAMILIEPLEJEN ODENSE... 6 Familieplejens kerneopgaver... 6 GODKENDELSE SOM PLEJEFAMILIE... 6 Konkret godkendelse... 7 Godkendelseskursus... 7 FORSIKRINGSFORHOLD... 7 Personskade... 8 Skade på plejefamiliens ejendele... 8 Aflastningspleje... 8 Dækning af skader... 8 TAVSHEDSPLIGT... 8 SKÆRPET UNDERRETNINGSPLIGT... 9 SOCIALE MEDIER OG INTERNETTET OG SIKKER POST/DIGITAL KOMMUNIKATION... 9 HVEM GØR HVAD I BØRNESAGEN... 9 STØTTE TIL PLEJEFAMILIER Kurser og efteruddannelser for plejefamilier Supervision Gruppesupervision SKOLE/DAGTILBUD Støtte i skole/dagtilbud HANDLEPLAN SAMARBEJDE OG SAMVÆR ØKONOMI/VILKÅR VED ANBRINGELSER Vederlag/Honoreringsmodellen Omkostningsbeløbet Kørsel Barnepige Beklædning og fodtøj Briller /kontaktlinser IT-udstyr (computer, mobil mv.) Cykel Daginstitution/privat skole Efterskole

3 Etablering/indskrivningsbeløb Ferier, pas og vaccination Fritidsaktiviteter og udstyr Gaver Konfirmation Kostbeløb, kostpenge, weekend og ferier Lejrskole Medicinudgifter og lign. i forbindelse med varig lidelse Særlig behandling Transport / kørsel Dokumentation af supplerende udgifter Pension ØKONOMI/VILKÅR VED AFLASTNING Aflønning Kørsel Forsikring Pension FERIE Pas til barnet Sygesikringsbevis SYGDOM Barns 1. og 2. sygedag Omsorgsdage Orientering til barnets forældre Forældres adgang til barnets sundhedsoplysninger (Nemid/oplysninger) Læge/behandling (herunder alternativ behandling) Plejeforældre syg Arbejdsskade AKUTTE SITUATIONER Kontakt Overgreb OPHØR AF ANBRINGELSEN Bilag Bilag 1 - Vejledning digital post Bilag 2 Skabelon Statusbeskrivelse Bilag 3 - Handleplanskabelon Bilag 4 Blanket Kørselsbilag

4 KONTAKTOPLYSNINGER FAMILIEPLEJEN ODENSE Mail Hjemmeside Familieplejens konsulenter LITTERATUR OG LINKS Litteraturliste Film Mentalisering Spædbarnsterapi

5 FORORD Kære Plejefamilier Denne håndbog er til jer som allerede samarbejder med os og jer som overvejer det. Formålet med håndbogen er at give jer et overblik over den praksis, de vilkår, retningslinjer og forpligtigelser, der knytter sig til opgaven som plejefamilie. Håndbogen er en generel orientering for plejefamilier hos Odense Kommune og et supplement til det øvrige samarbejde. Er der noget, som du synes mangler i håndbogen, er du velkommen til at sende os en mail på familieplejeafsnit.buf@odense.dk, så kan vi eventuelt tage det med næste gang, vi opdaterer håndbogen. Håndbogen opdateres en gang årligt. Denne udgave er fra januar Der gøres opmærksom på, at denne håndbog ikke omfatter netværkslejefamilier. Der er særlige vilkår omkring netværksplejefamilier, og der arbejdes på at lave en håndbog specielt for disse familier. Venlig hilsen Familieplejen Odense 4

6 BØRNS RETTIGHEDER Børns rettigheder er overordnet fastsat via FN s Menneskerettigheder, FN s Børnekonvention og danske love som f.eks. Forældreansvarsloven, Retssikkerhedsloven, Forvaltningsloven og Serviceloven. Rettighederne kan samlet kort beskrives som: Børn har ret til Mad, tøj, et sted at bo. At blive opdraget til at kunne omgås andre mennesker og til at kunne tage del i samfundet. At gå i skole, have tid til fritid og leg. Beskyttelse, f.eks. mod vold, misbrug og udnyttelse. Til medbestemmelse, som fx indflydelse og ytringsfrihed. Serviceloven har desuden defineret specifikke rettigheder for børn og unge i udsatte positioner, f.eks. anbragte børn eller børn i aflastning. Disse rettigheder er blandt andet: En god og tryg barndom med voksne, der tager sig af barnet og giver barnet de bedste muligheder for at udvikle sig. At barnet bliver inddraget i beslutninger omkring sig selv. At barnet bliver inddraget i handleplanen. Ret til at have en bisidder ved møder med kommunen. Ret til at se sin familie og venner, hvis det er godt for barnet, og barnet har lyst til det. Ret til at få lommepenge og tøjpenge. Sagsbehandler skal tale med barnet mindst to gange om året Børn har ved 12 år og fremefter ret til at klage over de beslutninger kommunen træffer omkring barnet. Børn har ved 12 år og fremefter ret til aktindsigt i det, der skrives omkring barnet. Børn har ved 12 år og fremefter ret til at få en advokat ved tvangsmæssige beslutninger. Der kan læses mere om børns rettigheder generelt på Lovgivning og praksis er bygget op omkring dette syn på børn: Børn er aktører i eget liv. Børn påvirker og bliver påvirket af de systemer og mennesker, de er en del af. Vi møder børn med tillid og anerkendelse. 5

7 FAMILIEPLEJEN ODENSE I Odense er der ansat 9 familieplejekonsulenter. De har blandt andet til opgave at finde plejefamilier til børn, der skal anbringes uden for hjemmet eller i aflastning, og til opgave at støtte plejefamilien under anbringelsen. I Odense er der kontakt til godt 230 plejefamilier bosat rundt i hele landet. Nedenstående er en liste over Familieplejen Odenses opgaver. Familieplejens kerneopgaver Match til fuldtidspleje og aflastning - når et barn skal anbringes eller i aflastning i en plejefamilie, er det familieplejekonsulentens opgave at finde den rette plejefamilie til det konkrete barn. Råd, vejledning og støtte til plejefamilier alle plejefamilier har en fast familieplejekonsulent, der besøger dem 1-3 gange om året. Supervision af plejefamilier afgrænset forløb, individuelt og grupper. Rekruttering af nye plejefamilier - rekrutteringen foregår f.eks. via annoncering i avis og på hjemmesider, besøg på arbejdspladser samt ved informationsmøder. Rekruttering er en kommunal opgave, hvor selve den generelle godkendelse, når der er fundet interesserede familier, foregår ved Det Sociale Tilsyn. Uddannelse af plejefamilier - Familieplejekonsulenterne udarbejder og tilrettelægger hvert år et kursusprogram med forskellige former for kursustilbud. Råd og vejledning/sparring og vidensdeling til sagsbehandlere og samarbejdspartner omkring familieplejeområdet generelt. Godkendelse af konkrete plejefamilier når en plejefamilie ikke kan få en generel godkendelse, kan der være mulighed for at lave en konkret godkendelse. Godkendelse af netværksfamilier. GODKENDELSE SOM PLEJEFAMILIE For at være plejefamilie skal man have en godkendelse. Hovedreglen er, at man med undtagelse af netværksplejefamilier, skal søge en generel godkendelse, også selvom det er konkrete børn, man ønsker i pleje. Ønsker man at blive godkendt som plejefamilie skal man henvende til det sociale tilsyn, der dækker ens bopælskommune. Der er i alt 5 tilsyn: Bor man i region Hovedstaden eller Holbæk kommune skal man henvende sig til: Bor man i region Syddanmark eller Frederiksberg kommune skal man henvende sig til: Bor man i region Midtjylland eller Faaborg-Midtfyn Kommune skal man henvende sig til: 6

8 Bor man i region Nordjylland eller i Silkeborg Kommune skal man henvende sig til: Bor man i region Sjælland eller Hjørring kommune skal man henvende sig til: De 5 socialtilsyn er placeret i 5 Socialtilsynskommuner, og man kan som kommune ikke godkende familier fra egen kommune, hvorfor disse godkendelser varetages af et andet tilsyn. Konkret godkendelse Hvis man ikke kan opnå en generel godkendelse, kan man kunne ansøge om at blive konkret godkendt i forhold til det konkrete barn. En sådan godkendelse fordrer, at der på forhånd er skabt en relation til barnet og denne relation opvejer de forhold, der gør, at man ikke kan få en generel godkendelse. Dog skal en sådan godkendelse altid kunne imødese barnets behov. Ønsker man at blive konkret godkendt, sker det via barnets børn og unge socialrådgiver. Dersom socialrådgiveren kan understøtte, at det vil være godt for barnet at bo ved familien, sender socialrådgiver en indstilling til godkendelse til Familieplejen. Proceduren for en konkret godkendelse er: Afsøgning i forhold til om der i kommunen ligger nogle oplysninger på familien. Der indhentes med familiens samtykke straffeattester på familien hvor barnet skal bo, herunder hjemmeboende børn over 15 år. Der fremsendes intet til hinder erklæring til familiens kommune, i forhold til om de har oplysninger om familien, der taler imod en godkendelse. Der fremsendes brev til familien i forhold til: Helbredsoplysninger Oplysningsskema Der aflægges besøg i familien. Der udfærdiges en socialrapport, der sendes til høring ved familien. Der træffes afgørelse om hvorvidt familien kan godkendes, hvilket fremsendes familien. Godkendelseskursus For at blive godkendt som plejefamilie kræves det desuden, at alle plejefamilier gennemfører et grundkursus. De generelt godkendte plejefamilier gennemfører kurset hos Socialtilsynet. De konkret godkendte plejefamilier gennemfører kurset via Familieplejen Odense. Kurset er gratis og stækker sig over 4-5 dage. FORSIKRINGSFORHOLD Det forventes, at I som plejefamilie har almindelig indbo- og ansvarsforsikring. Denne omfatter almindeligvis også plejebørn med adresse i hjemmet. Ved døgnanbringelse får barnet folkeregisteradresse ved plejefamilien. I bør 7

9 undersøge, om plejebørn med adresse i hjemmet er dækket af familiens indbo/ansvars-/ulykkes- og rejseforsikring. Personskade Hvis plejebarnet laver personskade på jer som plejeforældre eller jeres børn, kan skaden være dækket af enten plejebarnets forældres ansvarsforsikring eller jeres egen ansvarsforsikring, hvis plejebarnet er omfattet heraf. Skade på plejefamiliens ejendele Hvis plejebarnet laver skade på plejeforældrenes ejendele eller stjæler plejefamiliens ting, dækker forsikringen ikke, da plejebarnet regnes for medlem af husstanden. Aflastningspleje For børn i aflastningspleje gælder, at de ikke er omfattet af plejefamiliens indboog ansvarsforsikring, da de ikke betragtes som medlemmer af husstanden. I tilfælde af at barnet laver personskade på jer eller jeres børn, vil det alene være barnets forældres ansvarsforsikring, der eventuelt skal dække. Dækning af skader For skader forvoldt af plejebarnet, som ikke dækkes af jeres forsikring, kan udgiften søges refunderet af Odense Kommune. Skader anmeldes til barnets/den unges socialrådgiver, der i samarbejde med Kommunes afdeling for forsikring vurderer skaden og erstatningskravet. TAVSHEDSPLIGT I er som plejefamilie omfattet af straffelovens regler om tavshedspligt (straffelovens 152 og 152 C-F). Det betyder, at man ikke uberettiget må videregive fortrolige oplysninger, som man har fået kendskab til gennem sit arbejde som plejefamilie. Dette gælder også efter plejeforholdets ophør. Tavshedspligten drejer sig om fortrolige oplysninger. Det kan f.eks. være oplysninger om væsentlige sociale problemer, misbrugsproblemer, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om religion og politiske tilhørsforhold. Sådanne fortrolige oplysninger må ikke uberettiget videregives. I praksis vil det sige, at I hverken må fortælle eller drøfte sådanne informationer om plejebarnet eller dets familie med naboer, venner eller familie. Såfremt plejebarnets forældre har givet sit samtykke til, at relevante oplysninger videregives, er der ikke tale om brud på tavshedspligten. I samarbejdet med barnets socialrådgiver og Familieplejen Odense er det ikke brud på tavshedspligten at videregive fortrolige oplysninger. Ved enhver tvivl om videregivelse af informationer vedr. barnet kan I rette henvendelse til jeres familieplejekonsulent eller barnets socialrådgiver. 8

10 SKÆRPET UNDERRETNINGSPLIGT I er som plejefamilie underlagt den skærpede underretningspligt jf. lov om social service 153. Det betyder, at hvis I i forbindelse med jeres arbejde som plejefamilie får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte, så er I forpligtet til at underrette Kommunen. Det kan være i det tilfælde, hvor I fra barnets familie bliver bekendt med oplysninger vedrørende barnet, som giver anledning til bekymring for barnet, og hvor der er grund til at antage, at de sociale myndigheder skal sætte ind med støtte/yderligere støtte. SOCIALE MEDIER OG INTERNETTET Vi lever i en digital kultur, hvor det er meget normalt at dele billeder og oplevelser på eks. Facebook/instagram/ twitter/blogs mm. Som plejeforældre er det ikke tilladt at offentliggøre billeder af jeres plejebørn uden et skriftligt samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere. Det er desuden vigtigt at understrege, at tavshedspligten også gælder i forbindelse med lukkede grupper på Facebook med mere. Vi fraråder, at I som plejefamilie er venner med barnets biologiske familie/netværk på de sociale medier. Det er vigtigt, at være opmærksom på, hvad der er i barnets interesse, eller om det kan forårsage unødige konflikter for barnet. Vi forventer, at I er et godt forbillede for barnet og lærer barnet om, hvordan man færdes på en god måde på de sociale medier. OG SIKKER POST/DIGITAL KOMMUNIKATION Der er vedlagte en vejledning i brugen digital post (Bilag 1). Hver gang man udveksler personfølsomme oplysning skal dette ske via digital post, da dette er en sikker måde at udveksle oplysninger. Korrespondance via bruges alene bruges til korte beskeder uden personfølsomme oplysninger. HVEM GØR HVAD I BØRNESAGEN Der er flere forskellige instanser, der har forskellige opgaver i en anbringelsessag og ansvarsfordelingen i børnesagen kan være forskellig fra kommune til kommune. Ansvarsfordelingen i Odense Kommune er således: Familieplejekonsulent B/U-socialrådgiver Konsulentens opgave er: At bistå plejefamilien med hvordan handleplanen omsættes i praksis. Sparring til at skrive status. Ad hoc rådgivning. Socialrådgivers opgave er: Føre personrettet tilsyn med barnet. Have samtaler med barnet. Handleplanopfølgninger Vederlag/løn og bevillinger generelt. Fastsættelse af samvær. Kontakten til barnets forældre/netværk. Det Sociale Tilsyn Tilsynets opgave er: at føre det driftsorienteret tilsyn med generelt godkendte plejefamilier. Tilsynet har ikke en rolle i forhold til konkrete godkendelser herunder netværkspleje. 9

11 Myndigheden i børnesagen ligger således ved B/U-socialrådgiver. STØTTE TIL PLEJEFAMILIER Plejefamilier ansat af Odense Kommune får tilknyttet en fast familieplejekonsulent. Konsulenten tilbyder mindst 2 årlige besøg, hvor der forinden besøgene fremsendes en dagsorden, som besøget vil tage udgangspunkt i. Konsulentens opgave er at støtte jer i at udføre arbejdet omkring plejebarnet og hjælpe jer med at få den nødvendige hjælp, støtte og vejledning til at kunne drage omsorg for barnet, og medvirke til at barnet trives og udvikles. Formålet er, at I som plejefamilie støttes i anbringelsen til barnets bedste, herunder oplever sig hørt og inddraget. Der bliver særligt lagt vægt på samarbejdet mellem forældre, plejeforældre og myndighed samt støtte til plejeforældre i forbindelse med implementering af handleplanen. Tillige vil konsulenten følge med i, hvordan opgaven påvirker jer som par og som forældre, samt hvordan egne børn trives med plejeopgaven. I er altid velkommen til at kontakte jeres familieplejekonsulent og bede om ekstra besøg, modtage råd, vejledning og sparring. Familieplejekonsulenten kan tillige tage kontakt til jer for ekstra besøg. Der vil i en ny anbringelse altid kunne forventes hyppigere kontakt fra jeres familieplejekonsulent. Kurser og efteruddannelser for plejefamilier Plejefamilier ansat af Odense Kommune vil få tilsendt et kursus katalog, hvor det er muligt at se, hvilke kurser vi udbyder det kommende år. Der er ikke en begrænsning på hvor mange kurser man må deltage i. Vi forsøger at følge med tiden og imødekomme ønsker om faglige/relevante emner. Kurserne er fordelt på hverdage og enkelte lørdage i løbet af året. Ved deltagelse på kursus vil man få et kursusbevis. Lovgivningen 1 har defineret, at Plejefamilien har pligt til deltagelse i minimum to undervisningsdage årligt. Supervision En plejefamilie skal tilbydes supervision i overensstemmelse med plejeopgavens omfang. Plejefamilien har desuden pligt til at deltage i supervision og de tilbud, kommunen giver i forbindelse med opkvalificering. Familieplejen Odense kan yde supervision til fuldtidsplejefamilier bosat på Fyn og hvor barnet er matchet gennem Familieplejen Odense. Et sådant forløb er tidsbegrænset og har generelt et omfang på 6-10 samtaler. Der kan for eksempel yde supervision til: Det generelle omkring det at være plejefamilie. Plejefamiliens samliv, samarbejde med forældre og andre samarbejdspartnere. 1 Bekendtgørelse om plejefamilier, BEK nr 809 af 23/06/

12 Opdragelsesmæssige vanskeligheder med barnet og relationelle problemstillinger mellem plejefamilie og plejebarn. I de tilfælde, hvor hovedproblemstillingen er arbejdet med barnets behandlingsmæssige behov, vil familieplejen Odense som regel ikke varetage opgaven. I disse tilfælde indstilles der til, at supervision ydes af ekstern supervisor for på denne måde at tilbyde plejefamilien så specifik og målrettet supervision som muligt. Supervision af plejefamilier bosat uden for Fyn varetages tillige af ekstern supervisor efter indstilling fra barnets socialrådgiver og afdækning af behovet hos den enkelte plejefamilie. Gruppesupervision Gruppesupervision har til formål at give plejefamilierne et forum, hvor de i samspil med andre plejefamilier kan erfaringsudveksle, få nye redskaber, danne netværk og sparre med hinanden. Vi ønsker at kunne tilbyde grupper der i tidsomfang mødes en gang månedligt i et omfang af 3 timer pr. gang. Plejefamilier der deltager i gruppesupervision er underlagt tavshedspligt, hvorfor plejebørn og biologiske forældre skal anonymiseres. Familieplejekonsulenten kan henvise jer til gruppesupervision, såfremt dette vurderes at have effekt i forhold til at løse opgaven omkring jeres plejebarn. SKOLE/DAGTILBUD Som udgangspunkt skal plejebarnet indskrives i kommunalt skole- eller dagtilbud. Plejefamilien aftaler i samarbejde med barnets socialrådgiver, hvem der gør hvad. Der kan være særlige hensyn at tage i forhold til barnet, der gør, at plejebarnet ikke kan frekventere almindeligt skoletilbud men eventuelt skal i friskole eller privatskole. Det vil altid være forvaltningen, der træffer denne beslutning. Støtte i skole/dagtilbud Er det vurderet, at plejebarnet har behov for støtte i skole eller dagtilbud i forbindelse med anbringelsen, vil det være Odenses PPR, der tager kontakt til den nye kommunes PPR og får undersøgt mulighederne for støtte. Såfremt plejebarnet får brug for støtte efter anbringelsen i plejefamilien, skal der søges som til et hvert andet barn i kommunen. HANDLEPLAN I forbindelse med anbringelsen af et barn eller en ung i plejefamilie, skal der udarbejdes en skriftlig handleplan. Handleplanen udarbejdes efter ICS modellen, som tager udgangspunkt i 6 udviklingspunkter, hvilke er afdækket via den børnefaglige undersøgelse. Handleplanen omfatter altid: Formålet med anbringelsen. De mål der skal arbejdes med under anbringelsen. Anbringelsens forventede varighed. 11

13 Barnets samvær med forældrene. Samarbejde med andre end forældrene om barnet. Handleplanen er et arbejdsredskab, som bruges til at måle og følge barnets udvikling. Handleplanen følges op første gang efter 3. måneders anbringelse og løbende hver 6 måned af socialrådgiveren, barnet og barnets biologiske forældre. Der tages individuel stilling til, hvorvidt I som plejeforældre deltager på samme handleplansmøde som de biologiske forældre, eller hvorvidt der afholdes separat møde med jer. Der afholdes børnesamtale/børneobservation med plejebarnet afhængig af alder og modenhed. Det er en god idé at forberede jeres plejebarn på børnesamtalen med socialrådgiveren, så plejebarnet ikke oplever samtalen utrygskabende eller er bekymret for udfaldet af samtalen. Handleplanen udleveres til jer efterfølgende. SAMARBEJDE OG SAMVÆR Det er socialrådgiverens opgave at fastsætte samvær, dvs. hvor hyppigt og hvor samværet skal foregå, hvem der skal deltage og under hvilke rammer. I serviceloven 71 fremgår det, at barnet eller den unge har ret til samvær og kontakt med forældre og netværk, herunder søskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer, venner mv. under anbringelsen uden for hjemmet, hvis dette taler for barnets bedste. Etablering af et godt samarbejde med barnets forældre kan give nogle udfordringer, særligt hvis forældrene modsætter sig anbringelsen af deres barn. Socialrådgiveren eller familieplejekonsulenten vil være behjælpelig ift. at støtte op omkring et samarbejde, som understøtter barnets trivsel og udvikling. ØKONOMI/VILKÅR VED ANBRINGELSER Vederlag/Honoreringsmodellen Plejeforældre ansat af Odense Kommune aflønnes som udgangspunkt med en fast månedlig takst svarende til 4 vederlag. Der underskrives en grundkontrakt. I særlige tilfælde kan der være behov for at den ene plejeforælder i en periode delvist må opgive tilknytning til arbejdsmarkedet, dvs. max være beskæftiget 30 timer ugentligt i andet erhverv. I denne periode er der mulighed for at blive honoreret med en fast månedlig takst på 5 vederlag. I helt særlige tilfælde kan der være behov for at en plejeforælder helt må opgive tilknytning til arbejdsmarkedet. I denne periode kan der ske honorering med en fast månedlig takst på 7 vederlag. Der vil blive udarbejdet et tillæg til grundkontrakten. På tillægget vil der være angivet: Baggrunden for plejebarnets støtte/behandlingsbehov, hvad plejeforældrene skal arbejde intensivt med/have fokus på. Behandlingsindsatsen skal følge barnets handleplan. En ændring fra 7 eller 5 vederlag til 4 vederlag skal 12

14 varsles 6 måneder før nedsættelse af Odense kommune. Bemærk at hvis der i kontrakten er en angivet en tidsbegrænsning, er dette samtidig en varsling om ændring. Omkostningsbeløbet Der udbetales desuden et kost-/logibeløb, der dækker plejebarnets kost, udgifter forbundet med plejebarnets slitage på sit værelse/hjemmet samt almindelige daglige fornødenheder. Herudover udbetales lomme- og tøjpenge forbeholdt plejebarnet. Kørsel Almindelig omsorgsbetinget kørsel er indeholdt i omkostningsbeløbet. Det vil sige kørsel til og fra dagtilbud/skole, lægebesøg, fritidsaktivitet, legeaftaler mm Kørsel til længerevarende behandling, der er forudbestemt i barnets handleplan, dækkes efter statens laveste takst. Hvis det er et krav, at plejefamilien henter og bringer barnet til samvær med biologiske familie eller hvis plejefamilien er pålagt deltagelse i kursus/temadage, dækkes denne kørsel med statens laveste takst. Barnepige Udgifter til barnepige afholdes af plejefamilien, idet udgiften er indeholdt i kostog logibeløbet. I særlige tilfælde kan kommunen bevilge aflønning til barnepige, hvis det vurderes, at barnepige er et alternativ til en aflastningsfamilie, og såfremt det er forudbestemt i handleplanen. Det er kommunen, der ansætter og udbetaler løn til barnepigen. Kommunen skal indhente børneattest på barnepigen. Beklædning og fodtøj Beklædning dækkes efter gældende takster fra Kommunernes Landsforening. I helt særlige tilfælde hvor forældrene havde fået støtte efter SL 41 mens barnet boede hjemme, kan kommunen yde ekstra hjælp til beklædning efter forudgående ansøgning fra plejefamilien. Det kan fx ske i tilfælde, hvor et handicappet barn slider særligt meget på tøjet, merudgifter til specialfodtøj efter lægelig anbefaling og lignende. Briller /kontaktlinser Udgifter til briller/kontaktlinser dækkes af kommunen efter aftale med sagsbehandler. IT-udstyr (computer, mobil mv.) Opsparingsbeløb til IT-udstyr er indeholdt i plejefamiliens omkostningsbeløb. Såfremt barnet ikke har været anbragt i familieplejen i 2 år, hvormed der ikke har været tid til opsparing, yder kommunen omkring barnets 10-års alder et tilskud på samlet max kr. til anskaffelse af IT-udstyr. Der gives kun ét tilskud pr. barn. IT-udstyret følger barnet. Når IT-udstyr er en forudsætning for at kunne deltage i skoleundervisningen, er det skolen, der må afholde udgiften hertil. 13

15 Cykel Udgifter til cykel er som udgangspunktet indeholdt i plejefamiliens omkostningsbeløb. I særlige situationer som fx hvis det fremgår af handleplanen, kan indkøb af cykel indgå som en del af indskrivningsbeløbet. I helt særlige situationer, kan kommunen efter ansøgning yde et tilskud på op til kr. til en cykel. Daginstitution/privat skole Plejefamiliens udgift til forældrebetaling til daginstitution dækkes af kommunen, når det er besluttet og indskrevet i handleplanen. Bemærk at den kommunale andel af daginstitutionspladsen betales via pladsanvisningen. Plejefamiliens udgift til forældrebetaling til privat skole, dækkes af kommunen såfremt det er forudbestemt i handleplanen. Efterskole Et efterskoleophold skal altid være forudbestemt i barnets handleplan. Kommunen afholder egenbetalingen for efterskoleopholdet, og Plejefamilien aflønnes på grundkontrakten (4 x vederlag), incl. tøj- og lommepenge, kost og logi. Etablering/indskrivningsbeløb Plejefamilien stiller et almindeligt møbleret værelse til rådighed. Der foretages en konkret vurdering af barnets eventuelle behov for yderligere indbo/udstyr. Indskrivningsbeløbets maksimum fremgår af de vejledende satser fra KL. Plejefamilien skal kunne fremlægge dokumentation for, hvad indskrivningsbeløbet er brugt til. Ferier, pas og vaccination Det anbefales at plejefamilien altid afholder ferie med plejebarnet, med mindre der er tale om helt særlige omstændigheder. Dette ud fra en betragtning om, at det sjældent er hensigtsmæssigt for plejebarnet ikke at deltage i en ferie på lige fod med de andre familiemedlemmer. Kommunen yder et tilskud på maks kr. årligt til plejebarnets andel af ferierejsen. Indeholdt i beløbet på kr. er også eventuelle udgifter til pas og vaccinationer. Fritidsaktiviteter og udstyr Udgifter til første fritidsaktivitet er indeholdt i plejefamiliens omkostningsbeløb. Udgifter, dvs. kontingent og nødvendigt udstyr, til anden og yderligere fritidsaktiviteter dækkes af kommunen, såfremt det er besluttet i handleplanen. Gaver Kommunen udbetaler automatisk et beløb til gaver pr. år jf. de vejledende satser fra KL til fødselsdag og jul. 14

16 Konfirmation Der kan udbetales midler til beklædning jf. vejledende satser fra KL. Kommunen yder et tilskud på op til 250 kr. pr. kuvert til maks. 25 kuverter til konfirmationsfest. Tilskuddet skal betragtes som en økonomisk ramme, inden for hvilken man selv bestemmer de nærmere omstændigheder for konfirmationsfesten. Der ydes tilskud til gaver i overensstemmelse med den aktuelle sats. Kostbeløb, kostpenge, weekend og ferier Beløbet til kost og logi dækker udgiften til barnets fulde forsørgelse, alle daglige fornødenheder og alle sociale aktiviteter. Der trækkes et beløb pr. døgn, jf vejledende satser fra KL, ved barnets fravær fra plejefamiliens hjem pga. ferie, såfremt opholdet væk fra plejefamilien er over 72 timer (3 døgn), idet det så er barnets biologiske forældre, der får udbetalt beløbet. Lejrskole Månedlig opsparing er indeholdt i omkostningsbeløbet. Anbringes barnet midt i en klasses/skoles opsparingsperiode (fx midt i skoleåret i en 5. klasse, som fra skoleårets start har sparet op til en lejrskoletur) kan det ikke opsparede beløb, dvs. differencen, søges dækket. Medicinudgifter og lign. i forbindelse med varig lidelse Ekstraordinære store medicinudgifter dækkes efter aftale med socialrådgiver. Ekstraordinære store medicinudgifter er udgifter, som forældrene ville have fået tilskud til i forhold til merudgifter jf. 41 i Serviceloven. Jf. aktuelle satser er beløbet i 2019 udgifter over kr. pr. år. Medicinudgifter af almindelig størrelse er indeholdt i omkostningsbeløbet. Særlig behandling Udgifter til nødvendig særlig behandling herunder ergoterapi, fysioterapi, psykolog og lignende kan søges dækket. Behandlingen skal være anbefalet af læge/sygehus, og være forudbestemt i handleplanen. Transport / kørsel Almindelig omsorgsbetinget kørsel er indeholdt i omkostningsbeløbet. Det vil sige kørsel til og fra dagtilbud/skole, lægebesøg, fritidsaktivitet, legeaftaler, mv. Kørsel til længerevarende behandling, der er forudbestemt i handleplanen, dækkes efter statens laveste takst. Hvis det er et krav, at plejefamilien henter og bringer barnet til samvær med biologisk familie eller hvis plejefamilien er pålagt deltagelse i kursus, temadage mv., dækkes denne kørsel med statens laveste sats. Dokumentation af supplerende udgifter Etableringsudgifter samt andre supplerende udgifter, skal dokumenteres med kvitteringer for de indkøbte ting. Etableringen skal være afregnet senest tre måneder efter barnets indflytning i plejefamilien. 15

17 Pension Der optjenes ikke pension under ansættelse som plejeforældre, idet der ikke er tale om et ordinært ansættelsesforhold- arbejdsgiver/lønmodtager. ØKONOMI/VILKÅR VED AFLASTNING Aflastning er en foranstaltning efter serviceloven og det er socialrådgiveren, der træffer afgørelse herom. Aflastning kan iværksættes til børn med fysiske eller psykiske handicap såvel som børn med sociale vanskeligheder. Aflønning Aflastningsfamilien aflønnes med et honorar svarende til det fastsatte antal vederlag samt kost og logi, jf. KL s taksttabel, som reguleres hver år pr. 1. januar. Aflastningsfamilien aflønnes pr. overnatning, dog beregnes en weekend, hvor barnet kommer om fredagen og bliver til søndag, som 3 døgn. Kørsel Almindelig omsorgsbetinget kørsel er indeholdt i omkostningsbeløbet. Det vil sige kørsel til og fra dagtilbud/skole, lægebesøg, fritidsaktivitet, legeaftaler mm. Hvis det er et krav, at aflastningsfamilien henter og bringer barnet i forbindelse med aflastningen, dækkes denne kørsel med statens laveste takst. Forsikring Børn der er i aflastning, er dækket af forældrenes forsikring. Vedrørende udlandsrejser, er aflastningsfamilien pligtig til at sikre, at aflastningsbarnet er behørigt rejseforsikret. Pension Der optjenes ikke pension under ansættelse som aflastningsfamilie, idet der ikke er tale om et ordinært ansættelsesforhold- arbejdsgiver/lønmodtager. FERIE Plejefamilier er omfattet af ferieloven og ferie administreres i overensstemmelse hermed. Plejefamilier ansat af Odense Kommune afholder som udgangspunkt deres hovedferie i uge 28, 29 og 30 samt uge 7 og uge 42. Hvis plejefamiliens ferieafvikling afviger fra dette, skal plejefamilien ansøge kommunen herom senest 1,5 måned før ferieafholdelsen. På grund af de særlige socialpædagogiske forhold omkring plejebarnet, er der praksis for, at plejebarnet er hos plejefamilien, også når plejefamilien holder ferie. Plejefamilien bibeholder de aftalte vederlag under ferieafholdelsen. Bemærk at hvis man har optjent ferie fra tidligere beskæftigelse, vil man dog blive trukket i vederlag svarende til de feriedage, der er optjent. Der kan i helt særlige tilfælde være faktorer, der taler for, at plejebarnet ikke skal på ferie sammen med plejefamilien. Her aftales det med socialrådgiveren, hvor barnet skal opholde sig i ferieperioden. 16

18 Pas til barnet Det er ikke ualmindeligt at holde ferie i udlandet med sit plejebarn. Da ferier i udlandet som udgangspunkt kræver biologiske forældres samtykke, er det vigtigt, at I kontakter barnets socialrådgiver, når I planlægger en rejse ud af landet. Det er socialrådgiverens ansvar at forsøge at indhente samtykke fra biologiske forældre. Såfremt samtykke ikke kan opnås, er det socialrådgiveren der træffer afgørelse om, hvorvidt I kan rejse udenlands med plejebarnet, og i så fald udarbejder socialrådgiver et rejsebevis som dokumentation. Det er vigtigt, at barnets pas og (når nødvendigt) opholdstilladelse er i orden. Visse lande kræver ved indrejse med et barn, som ikke har samme navn som de voksne rejsende, at de voksne kan dokumentere deres forhold til barnet. Her kan det være nødvendigt, at plejefamilien medbringer kontrakten på plejeforholdet og eventuelt seneste lønseddel. Tal gerne med jeres familieplejekonsulent om dette i forbindelse med planlægning af ferien. Det skal sikres, at et plejebarn med udenlandsk baggrund har en opholdstilladelse. Plejebarnets socialrådgiver skal understøtte, at barnet uanset baggrund får sit eget pas, det vil sige at indhente samtykke fra barnets forældre, kontakte pasmyndigheder med mere. Hvis barnet har et udenlandsk pas, kan barnet være omfattet af andre visumregler end plejefamilien. Sygesikringsbevis Det blå sygesikringsbevis bestilles via Borger.dk. Det er som udgangspunkt forældremyndigheds-indehaveren, der skal bestille kortet. Såfremt dette ikke er en mulighed, skal I kontakte myndighedssocialrådgiveren, der vil sørge for, at bestille kortet til jer. SYGDOM Barns 1. og 2. sygedag Ved plejebarns sygdom, skal plejefamilien afklare, hvad der er gældende i forhold til den pågældende arbejdsgiver. Arbejder plejefamilien i Odense kommune, har man ret til barns 1. sygedag og 2. sygedag - på lige fod med "papforældre", når nedenstående betingelser i øvrigt er opfyldt. Barnet er under 18 år. Barnet har ophold hos den ansatte på det tidspunkt, hvor sygdommen indtræffer. Fravær er nødvendigt af hensyn til barnet. Fraværet er foreneligt med forholdene på arbejdsstedet. Omsorgsdage Retten til omsorgsdage vil med virkning fra den 1. april 2019 blive udvidet til også at gælde plejeforældre, hos hvem barnet har adresse. 17

19 Orientering til barnets forældre Det vil bero på den konkrete plejeopgave i hvilket omfang barnets forældre skal orienteres vedr. barnets eventuelle sygdom, samt om der er tale om kortvarig forkølelse/influenza eller længerevarende sygdomsforløb Det vil altid skulle drøftes med barnets socialrådgiver. Forældres adgang til barnets sundhedsoplysninger (Nemid/oplysninger) Elektroniske sundhedsdata er personlige og kræver Nemid. Derfor kan pårørende ikke tilgå familiemedlemmers data. Omkring børns data er der dog undtagelser. Jf. Sundhed.dk. Undtagelsen er barnets medicinoplysninger, som kan ses af forældremyndighedsindehaverne. Forældres adgang til deres barns data ophører, når barnet kan få eget personlig Nemid som 15 årig. Læge/behandling (herunder alternativ behandling) Er plejebarnet i behandling gennem egen læge eller sygehus eller alternativ behandling, skal dette altid som udgangspunkt orienteres til barnets socialrådgiver, som herefter videregiver oplysningerne til barnets forældre. I situationer, hvor der er et tæt samarbejde mellem plejefamilie og barnets forældre, vil det være naturligt, at forældrene orienteres af plejefamilien. Beslutning vedrørende barnets forhold, fx visitation til psykologisk/psykiatrisk udredning eller behandling, tandbehandling, iværksættelse af somatiske behandlings-eller undersøgelsesforløb, er udenfor plejefamiliens kompetence. Plejeforældre syg I tilfælde af sygdom i plejefamilien, forventes det, at plejefamilien selv sørger for pasning af plejebørn. Hvis der er tale om længerevarende sygdom/livstruende sygdom skal barnets socialrådgiver og jeres familieplejekonsulent informeres. Det skal vurderes hvorvidt plejeopgaven fortsat kan løses forsvarligt, evt. med hjælp udefra, aflastning eller andet. Plejefamilien er opfattet af arbejdsskadereglerne på lige fod med lønmodtagere. Arbejdsskade Plejefamilier er, ifølge arbejdsskadestyrelsens praksis nr , som udgangspunkt omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Ifølge arbejdsskadesikringsloven kan en skade kun anerkendes efter loven, når den er forårsaget af arbejdet eller de forhold, som det foregår under. Når familieplejen kommer til skade ved aktiviteter med eller for plejebarnet, kan skaden være omfattet. Typisk vil der være tale om skader, der opstår i forbindelse med leg eller andre aktiviteter med plejebarnet samt skader, der opstår i forbindelse med, at plejeforælderen henter eller bringer barnet. Skader der sker, mens plejeforælderen i øvrigt udfører opgaver i hjemmet skal vurderes konkret, da det ofte er opgaver, som plejeforældreren udfører for hele familien og ikke kun for plejebarnet. 18

20 AKUTTE SITUATIONER I er som plejefamilie underlagt den skærpede underretningspligt jf. Servicelovens 153. Det betyder, at hvis I forbindelse med jeres arbejde som plejefamilie får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung har behov for særlig støtte, er I forpligtiget til at underrette Kommunen. Det kan f.eks være i det tilfælde, hvor I fra biologisk familie bliver bekendt med oplysninger vedrørende barnet, som giver anledning til bekymring og en grund til at antage, at de sociale myndigheder skal ind og vurdere på støtte/yderligere støtte. Kontakt Når I skal underrette om en bekymring for et barn eller ung, skal I kontakte: Børn og Ungerådgivningen Birkeparken 72B, 5240 Odense NØ. Mail: BUDIGITAL.BUF@odense.dk Telefon: Udenfor Kommunens åbningstid er der mulighed for at få kontakt til Børn- og Ungevagten I Odense Kommune. Der er mulighed for at få sparring til situationen, ligesom Børn- og Ungevagten kan handle og agere i de situationer, som kræver øjeblikket indgriben. Børn og Ugevagten kan kontaktes via den Kommunale omstilling på: Overgreb I bidrager til tidlig opsporing ved at vise interesse for barnets fortælling og signaler. I kan stille afklarende og nysgerrige spørgsmål for at sikre jer, at I har forstået barnet korrekt. Ved mistanke om, at der er begået et overgreb mod barnet, er der i Odense Kommune udarbejdet en beredskabsplan til forebyggelse og håndtering af akut opståede situationer, herunder overgreb mod børn og unge. Det er vigtigt, at I ved mistanke eller konkret viden om et begået overgreb kontakter Kommunen straks jf. ovennævnte kontakt numre. Ved kontakt til Børn- og Ungerådgivningen vil der i langt de fleste tilfælde blive afholdt en børnesamtale med barnet for at kvalificere barnets fortælling. Såfremt det viser sig, at der er begrundet mistanke om, at en strafbar handling har fundet sted, vil der ske politianmeldelse af sagen. Der henvises til selve Beredskabsplanen som findes på Odense Kommunes hjemmeside: Ligeledes kan der søges viden via: 19

21 OPHØR AF ANBRINGELSEN Ved enhver anbringelse skal der foreligge en handleplan, det er barnets socialrådgiver der udarbejder handleplanen. I den vil det fremgå, hvis der arbejdes på en hjemgivelse af barnet eller en flytning. Såfremt barnets forældre trækker samtykket til anbringelse, skal børn og ungesocialrådgiveren tage stilling til spørgsmålet om hjemgivelse senest 7 dage fra anmodningen fremsættes. Det samme gælder såfremt en ung over 15 år, der er anbragt med samtykke, anmoder om at blive hjemgivet. Hvis barnet/den unge umiddelbart kan hjemgives, så skal socialrådgiveren som udgangspunkt fastsætte en hjemgivelsesperiode for at sikre en god overgang fra plejefamilie til biologiske forældre. Det er ikke altid muligt at nægte en hjemgivelse, selvom både plejefamilien og den anbringende myndighed vurderer, at den biologiske familie fortsat har store udfordringer. Såfremt den anbringende kommune ikke vurderer, at anbringelsesstedet er det rette for barnet og i den foranledning beslutter at flytte barnet, vil plejefamilien blive opsagt med en måneds varsel. Jeres ansættelsesvilkår vil fremgå i kontrakten. Vi ved, at det kan være en meget følsom og svær proces, når et barn skal flyttes, og hvis I skulle komme i den situation, vil vi opfordre jer til at kontakte jeres familieplejekonsulent. 20

22 Bilag Bilag 1 - Vejledning digital post 21

23 Bilag 2 Skabelon Statusbeskrivelse Du bedes beskrive barnet/den unge så detaljeret som muligt ud fra dit kendskab og kontakt til barnet/den unge og familien. Din statusskrivelse indgår i Børne- og Ungerådgivningens opfølgning på om indsatserne bidrager til at nå de opstillede mål omkring et barn/en ung. Du skal være særlig opmærksom omkring de felter, hvor der i handleplanen er opstillet mål, som du har skullet arbejde med. Det er de særlige forhold og udviklingsbehov, der skal beskrives. Statusbeskrivelsen sendes som sikker mail til budigital.buf@odense.dk eller via digital post på Odense Kommunes hjemmeside: (felt i øverste højre hjørne.) 1. Oplysninger om barnet/den unge Dato for udfyldelse af status: Dato for forrige status: Dato for opstart af foranstaltning Navn Personnummer Adresse 2. Forældreoplysninger m.v. Mor Navn Far Navn 3. Oplysninger om udfylder og kontaktoplysninger Sæt X: Netværksfamiliepleje Familiepleje Aflastningsfamilie Navn på vedkommende, som har udfyldt statusskrivelsen Telefon Har andre bidraget med informationer til denne statusudtalelse: Nej Ja Hvis ja, oplys hvem og eventuelt kontaktoplysninger: 4. Sundhedsforhold Ideer til beskrivelse: Er der særlige udfordringer fx døgnrytme, grov og finmotorik, kost, rygning, alkohol, seksualitet, evt. sygdomme, medicin, psykosomatiske symptomer, fobier, angst, fysisk aktivitet, mv. Beskriv barnets gode udvikling siden sidst: (Opfyldte eller delvist opfyldte mål) 22

24 Beskriv barnets vanskeligheder. Hvad har I har arbejdet med og hvordan?: (Aktuelle mål) Beskriv de vanskeligheder I forsat synes, der skal arbejdes med og hvordan: (Evt. nye mål) Evt. andet: 5. Udvikling og adfærd Ideer til beskrivelse: Udadreagerende- stille/selvudslettende adfærd, evne og lyst til voksenkontakt, indlevelsesevne. Barnets forventninger til omgivelser og retfærdighedsfølelse. Håndtering af opmuntring, ros, konflikter. Barnets forståelse/oplevelse af at være anbragt? Viden om sit ophav (familie, slægt, religion). Barnets selvfølelse og egen fortælling, forestilling om andres opfattelse af sig samt egen vilje overfor andre. Barnets følelse af at høre til og blive accepteret i forskellige arenaer. Barnets ydre fremtoning, renlighed, påklædning, evne til at udtrykke sig forståeligt. Barnets selvstændighed, praktiske færdigheder, evne til at passe på sig selv og opsøge hjælp. Beskriv barnets gode udvikling siden sidst: (Opfyldte eller delvist opfyldte mål) Beskriv barnets vanskeligheder. Hvad har I har arbejdet med og hvordan?: (Aktuelle mål) Beskriv de vanskeligheder I forsat synes, der skal arbejdes med og hvordan: (Evt. nye mål) Evt. andet: 6. Dagtilbud, skoleforhold og læring Ideer til beskrivelse. Er der særlige udfordringer fx barnets sproglige udvikling, håndtering af sociale og faglige krav, særlige undervisningseller støttebehov, adfærd i skolen, fremmøde, koncentration, følge kollektiv besked, hukommelse, lyst til at lege/lære, mobning. For unge: forhold omkring uddannelse, beskæftigelse og overgang til voksenlivet. Beskriv barnets gode udvikling siden sidst: (Opfyldte eller delvist opfyldte mål) Beskriv barnets vanskeligheder. Hvad har I har arbejdet med og hvordan?: (Aktuelle mål) Beskriv de vanskeligheder I forsat synes, der skal arbejdes med og hvordan: (Evt. nye mål) Evt. andet: 7. Fritidsforhold og venskaber Ideer til beskrivelse: Er der særlige udfordringer fx deltager barnet i aktiviteter, hvordan og fastholdes det. Brug af fri tid. Kammeratskabsgrupper og plads og funktion i gruppen, behov for støtte og guidning. Beskriv barnets gode udvikling siden sidst: (Opfyldte eller delvist opfyldte mål) 23

25 Beskriv barnets vanskeligheder. Hvad har I har arbejdet med og hvordan?: (Aktuelle mål) Beskriv de vanskeligheder I forsat synes, der skal arbejdes med og hvordan: (Evt. nye mål) Evt. andet: 8. Familieforhold Familierelationer (herunder kontakt og samvær) Ideer til beskrivelse: Barnets oplevelse af relationer til forældre, hel-og halvsøskende, øvrige slægtsforhold/betydningsfulde personer Beskriv barnets gode udvikling siden sidst: (Opfyldte eller delvist opfyldte mål) Beskriv barnets vanskeligheder. Hvad har I har arbejdet med og hvordan?: (Aktuelle mål) Beskriv de vanskeligheder I forsat synes, der skal arbejdes med og hvordan: (Evt. nye mål) Evt. andet: 9. Barnets netværk i plejefamilien Ideer til beskrivelse: Barnets oplevelse af relationer til plejeforældre, andre børn i plejefamilien, øvrige betydningsfulde personer Beskriv barnets gode udvikling siden sidst: (Opfyldte eller delvist opfyldte mål) Beskriv barnets vanskeligheder. Hvad har I har arbejdet med og hvordan?: (Aktuelle mål) Beskriv de vanskeligheder I forsat synes, der skal arbejdes med og hvordan: (Evt. nye mål) Evt. andet: 10. Orientering og inddragelse af barnet/den unge Statusskrivelsen er gennemgået med barnet/den unge: Ja Nej Hvis nej, beskriv hvorfor indholdet ikke er gennemgået (hvis barnet/den unge er over 12 år) Hvis ja, beskriv barnet/den unges respons på indholdet Dato: Underskrift: 24

26 Bilag 3 - Handleplanskabelon Handleplan ved anbringelse Handleplan nr.: 1.1 Oplysninger om barnet/den unge Navn: Adresse: 1.2 Forældreoplysninger Mors navn: Fars navn: 1.3 Forældremyndighed Mor Far Andre hvem: 1.4 Socialrådgiver Kontaktoplysninger: Personnummer: 2. Opfølgning af handleplan Handleplansmøde er afholdt: dato, sted og deltagere Tidligere handleplan: dato Aftale for næste opfølgning af handleplan: dato, sted, tidspunkt og deltagere Evt. aftaler i forbindelse med næste opfølgning Angiv foranstaltning(er) inkl. lovhenvisning, leverandør og starttidspunkt 3. Faglig vurdering overført fra den børnefaglige undersøgelse 4. Overordnet formål Hvilke(n) indsats(er) er iværksat, hvor længe forventes de(n) at vare og hvad skal indsatsen styrke? 5. Konkrete mål for barnets eller den unges udvikling og trivsel Sundhedsforhold Specifikt, målbart, accepteret, realistisk og tidsafgrænset mål Ansvar, tidsangivelse for mål, konkrete aftaler m. v. 25

27 Målopfyldelse hvilken adfærd skal barnet/forældrene udvise for at målet er nået? Udvikling og adfærd Specifikt, målbart, accepteret, realistisk og tidsafgrænset mål Ansvar, tidsangivelse for mål, konkrete aftaler m. v. Målopfyldelse hvilken adfærd skal barnet/forældrene udvise for at målet er nået? Dagtilbud, skoleforhold og læring Specifikt, målbart, accepteret, realistisk og tidsafgrænset mål Ansvar, tidsangivelse for mål, konkrete aftaler m. v. Målopfyldelse hvilken adfærd skal barnet/forældrene udvise for at målet er nået? Fritidsforhold og venskaber Specifikt, målbart, accepteret, realistisk og tidsafgrænset mål Ansvar, tidsangivelse for mål, konkrete aftaler m. v. Målopfyldelse hvilken adfærd skal barnet/forældrene udvise for at målet er nået? Uddannelse, beskæftigelse og overgang til voksenlivet Specifikt, målbart, accepteret, realistisk og tidsafgrænset mål Ansvar, tidsangivelse for mål, konkrete aftaler m. v. Målopfyldelse hvilken adfærd skal barnet/forældrene udvise for at målet er nået? Støtte til barnet/familien ved anbringelse udenfor hjemmet Specifikt, målbart, accepteret, realistisk og tidsafgrænset mål Ansvar, tidsangivelse for mål, konkrete aftaler m. v. Målopfyldelse hvilken adfærd skal barnet/forældrene udvise for at målet er nået? Der er/vil blive udarbejdet særskilt handleplan for forældrene Servicelovens 70 stk. 4. Ja/nej hvis nej hvorfor? Støtteperson til forældre efter servicelovens 54 stk. 1. Angiv navn og støttepersonens hovedopgaver Støtteperson til barnet/den unge efter Servicelovens 68 b stk. 4. Ja/nej hvis nej, hvorfor? Angiv evt. navn på støtteperson. 26

28 Forældrenes rolle i forbindelse med anbringelsen, herunder aftaler om samvær og kontakt m.m. Praktiske forhold Praktiske forhold vedr. barnets/den unges pleje, behandling, uddannelse m.v. 6. Kommentarer til handleplan Barnet/den unge Holdning til handleplan og indsats (hvis lovpligtig partshøring/børnesamtale ikke er afholdt oplys begrundelse herfor) Dato: Har barnet/den unge valgt en bisidder jf. Servicelovens 48 a? Ja/nej hvis nej, hvorfor? Angiv evt. navn på bisidder. Forældrene Forældrenes holdning til handleplan og indsats (Hvis lovpligtig partshøring ikke er afholdt oplys begrundelse herfor) Dato: Har forældrene givet samtykke til, at der sendes kopi af handleplan? Ja/nej hvis nej, hvorfor? Kopi sendt til: 27

29 Bilag 4 Blanket Kørselsbilag OPGØRELSE OVER KØRSEL MED EGET MOTORKØRETØJ/CYKEL Lønperiode: Stilling: Navn: Cpr.nr.: Bil Motorcykel Cykel Registreringsnr. (bil/motorcykel) Arbejdssted: Plejefamilier anfør barnets cpr.: Dato Adresse skriv vejnnavn/nr./by Kørslens formål Antal km Fra Til Dato: Medarbejderens underskrift: Til udbetaling/km i alt: Attestation/ledergodkendelse: SD-kode: Kontonr. (udfyldes af leder): 28

30 KONTAKTOPLYSNINGER FAMILIEPLEJEN ODENSE Familieplejen Odense Egeparken 2 A 5240 Odense NØ Tlf Mail familieplejeafsnit.buf@odense.dk Hjemmeside Familieplejens konsulenter Karen Cantoni tlf: Emali: kac@odense.dk Signe Bjerring tlf: sibh@odense.dk Svend Aage Gammelgaard tlf: saga@odense.dk Henriette Moesgaard Damgaard tlf: hmd@odense.dk Pernille Mikkelsen Osvold tlf: pemo@odense.dk Evelyn Frydendal Thygesen tlf: efha@odense.dk Klaus Morten Osborn tlf: kmosb@odense.dk Trine Streit tlf: tris@odense.dk Sonny Jes Møller tlf: sjmoe@odense.dk 29

31 Susanne Westergaard Mortensen (leder) Tlf LITTERATUR OG LINKS Litteraturliste På vores hjemmeside kan du finde inspiration til litteratur for både børn, unge og voksne. Kig forbi her er mange gode ideer. Her nogle eksempler: Litteraturforslag til plejeforældre Mentalisering i familien af Janne Østergaard Hagelquist Mentalisering i mødet med udsatte børn af Janne Østergaard Hagelquist Plejefamilie gaver og opgaver af Marianne Folden, m.fl. Litteraturforslag til plejebørn Indeni mig og i de andre af Karen Glistrup og Pia Olsen. Aldersgruppe: 2-9 år Nadia og Magnus flytter hjemmefra af Bodil Nygaard. Aldersgruppe: de yngste Har andre plejebørn det som mig af Hanne Warming. Aldersgruppe: fra ca. 10 år En pose blandet slik- fortællinger om livet som plejebarn af Hanne Warming. Aldersgruppe: fra 10 år. Når man bor i en anden familie. Den er skrevet af fire unge i alderen fra 17 til 20 år. For at hjælpe andre plejebørn, har de fire plejebørn skrevet en bog med tanker og gode råd til andre børn i pleje. Bogen kan hentes her: /uploaded-files/naar-man-bor-i-en-anden-familie-2-rev-web.pdf Film Fortællingen om Rosa af Rene Bo Hansen. Mentalisering Spædbarnsterapi 30

32 31