Statsforvaltningens brev til et byrådsmedlem

Transkript

1 Statsforvaltningens brev til et byrådsmedlem Statsforvaltningen har den 22. december 2009 modtaget din klage over behandlingen af en sag i Vejle Kommunes Byråds møde den 16. december Statsforvaltningen har nu afsluttet behandling af sagen. Det er statsforvaltningens opfattelse, at Vejle Kommunes og Vejle Byråds administration af reglerne for udsættelse af byrådets sager, oplysningsgrundlag og sagsindsigt har været i overensstemmelse med lovgivningen, herunder forskrifter udstedt i medfør af lovgivningen i forbindelse med behandling af den konkrete sag i byrådet den 16. december Det er statsforvaltningens opfattelse, at Vejle Kommunes administration af reglerne om aktindsigt i den konkrete sag har været i overensstemmelse med lovgivningen. Statsforvaltningen foretager ikke videre i sagen. Her følger en gennemgang af sagens baggrund og en nærmere begrundelse for statsforvaltningens opfattelse. Sagens baggrund: Sagen omhandler Vejle Kommunes salg af feriekolonien Louisenlund på øen Endelave. Det fremgår af sagen, at du i en ubrudt periode på 35 år og 9 måneder har været medlem af byrådet i Vejle Kommune indtil den 31. december 2009, og at du fra 1970 til 2008 var bestyrer af feriekolonien Louisenlund. TILSYNET MED KOMMUNERNE I REGION SYDDANMARK STATSFORVALTNINGEN SYDDANMARK STORETORV AABENRAA JOURNAL NR.: /661 SAGSBEHANDLER: RHSOE DIREKTE TELEFON: TELEFON: TELEFAX: EAN- NR SE- NR tilsynsyd@statsforvaltning.dk EKSPEDITIONSTID: MANDAG - ONSDAG: TORSDAG: FREDAG: TELEFONTID: MANDAG- ONSDAG: TORSDAG: FREDAG: Du klager over følgende: 1. at, din anmodning om udsættelse af sagen ved byrådsmødets start den 16. december 2009 ikke blev imødekommet, 2. at, sagen om salg af Louisenlund blev behandlet i byrådsmødet den 16. december 2009 til trods for ufuldstændige og helt uaktuelle økonomiske oplysninger fra Vejle Kommune, og

2 3. at, den pågældende ejendom blev solgt på et særdeles ugunstigt handelstidspunkt og til en pris, der lå mere end 30 % under den aktuelle offentlige vurdering og skønsmæssigt mere end 50 % under en realistisk salgspris på et gunstigt handelstidspunkt, hvilket har medført et tab for Vejle Kommunes skatteborgere på 5-8 mio. kr. Du har oplyst, at du bad om udsættelse af den pågældende sags behandling i byrådets møde den 16. december 2009 på grund af den helt ufuldstændige sagsbehandling, idet den offentlige ejendomsvurdering, som var oplyst i sagen, var fra 2006, og markedsprisen efter din opfattelse var højere end det modtagne bud. Du har gjort gældende, at det er normal praksis i byrådet, at en sag udsættes på begæring af et byrådsmedlem uden begrundelse. Du har oplyst, at du til byrådets møde den 16. december 2009 medbragte og fremlagde den aktuelle offentlige vurdering. Du anfører, at et medlem af byrådet forud for sagens behandling i byrådsmødet den 16. december 2009 rejste spørgsmålet om et enkelt byrådsmedlem uden om en gruppe kunne rejse en sag i byrådet, hvilket, du oplyser, blev bekræftet af byrådet, og at det blev understreget af byrådet, at du i din sag optrådte som enkelt person, og altså ikke som en del af den socialdemokratiske gruppe. Du oplyser, at du forgæves har bedt Vejle Kommune om at fremskaffe en fortegnelse over solgte ejendomme, hvor de offentlige vurderinger var sammenstillet med eventuelle ejendomsmægleres salgsvurderinger. Ifølge din oplysning, har Vejle Kommune svaret, at kommunen ikke var i besiddelse af et dokument / en fortegnelse over solgte ejendomme, hvor de offentlige vurderinger var sammenstillet med mæglervurderinger og salgspriser. Du oplyser, at du også har bedt Vejle Kommune om at få en fortegnelse over, hvilke ejendomme kommunen har solgt i 2009 samt salgsprisen for de enkelte ejendomme. Dette har kommunen heller ikke kunnet give dig. Det er din opfattelse, at Vejle Kommune aldrig før har solgt en kommunal ejendom, der lå mere end 30 % under den offentlige vurdering, men du kan ikke dokumentere din påstand, fordi kommunen ikke har givet dig de ønskede fortegnelser. SIDE 2

3 Du har også forgæves bedt kommunen om at oplyse, hvilken værdi kommunen tillagde den offentlige vurdering, hvortil der blev svaret, at der ikke forelå en skriftlig bedømmelse af værdien af en offentlig vurdering. Du har gjort gældende, at hverken kommunen eller ejendomsmægleren vidste ret meget om den handel, som man på skatteborgernes vegne har indgået med 3. mand, da der blandt andet er opstået en tvist mellem kommunen og køberne om de oplysninger, der blev givet om ejendommens varmeforsyning. Du har spurgt, hvordan de juridiske forhold er for den køber, der havde det næsthøjeste bud, hvis afgørelsen af den pågældende tvist medfører, at næsthøjeste bud vil være det økonomisk mest fordelagtige. Af Byrådets protokol fra mødet den 28. oktober 2009 fremgår følgende under dagsordenspunkt 294: 294. Lukket punkt: Tilbageskødning af Louisenlund til foreningen Børnenes Vel Resumé Byrådsmedlem Peter Sikær Kristensen foreslår, at feriekolonien Louisenlund tilbageskødes fra Vejle Kommune til foreningen Børnenes Vel. Louisenlund blev erhvervet i 1948 af Selskabet Børnenes Vel. Købsprisen blev forhandlet ned fra de krævede ,- kr. til ,- kr. Forhandlerne var Borgmester [A] og Forstander [B]. Selskabet Børnenes Vel indstillede sine aktiviteter i Feriekolonierne på henholdsvis Hvidbjerg og på Endelave videreførtes af Vejle Kom mune. I 1973 underskrev Borgmester [A] en bogføringsaftale, der betød, at Vejle Kommune overførte et beløb på kr. til Selskabet Børnenes Vel, således at selskabet kunne svare enhver sit. Vejle Kommune fik skøde på ejendommen, dog med tilbageskød nings mulighed. Sagsfremstilling ( ) Forslagsstilleren blev ansat af Selskabet Børnenes Vel i I 1970 blev han udnævnt til kommunal Kolonibestyrer, en titel han havde til og med ( ) Louisenlund har i foråret 2009 været udbudt til salg via en ejendomsmægler. Der indkom tilbud på ejendommen, men ingen af de indkomne tilbud indeholdt en attraktiv pris, hvorfor SIDE 3

4 ejendommen ikke blev solgt. Ejendommen påtænkes solgt ved et fornyet udbud. Byrådsmedlem Peter Sikær Kristensen foreslår, at salgsplanerne opgives, og at ejendommen i stedet tilbageføres til foreningen Børnenes Vel, og begrunder forslaget på følgende måde: Da jeg udtrykte min positive holdning til et evt. salg af Louisenlund, var udgangspunktet helt klart, at det nettoprovenu, der kom ind ved handlen, skulle finansiere en total istandsættelse af kolonien på Hvidbjerg, således at Vejle Kommune i alle tilfælde rådede over en tidssvarende feriekoloni. Som ovenfor nævnt har det vist sig, at købsinteressen for Louisenlund ikke har været stor, hvilket kan skyldes 3 ting. 1. Tidspunktet for salg. Hvis ikke en sælger er tvunget til at sælge sin ejendom, vil vedkommende givetvis vente på bedre tider. Det bør en kommune naturligvis også gøre. Under alle omstændigheder skal prisen være rigtig, før en kommune fristes til at sælge. 2. Skoven og omgivelserne i øvrigt bærer alvorligt præg af manglende vedligehold. Afvandingskanaler, der ikke er holdt vedlige. Stort areal af ødelagt vegetation (store løvtræer o.a.) grundet indtrængen af saltvand. Have- og parkanlæg, som har fået lov til at passe sig selv i de sidste mange år, med undtagelse af lidt græsslåning, da der aldrig har været afsat pedeltimer til dette formål. 3. Bygninger, der står og forfalder. Eksempelvis blev der for ca. 5 år siden konstateret hul i taget på Hovedbygningen, hvilket bevirkede, at fagudvalget ønskede og fik en anlægsbevilling til udskiftning af taget. Denne bevilling blev dog taget af budgettet, da tanken om salg opstod. Hele sommeren 2009 har Louisenlund stået tom, selv om Vejles institutioner har ønsket at gøre brug af kolonien, til den var solgt. Feriekolonimæssigt blev forslagsstilleren i indeværende år kontaktet af lokale erhvervsdrivende, som tilbød at betale samtlige udgifter til børnenes koloniophold. Dette meget generøse tilbud afslog Vejle Kommune med den begrundelse, at det var et uheldigt signal at fortsætte feriekolonivirksomheden, når det var besluttet at sælge stedet. Feriekolonien Louisenlund på Endelave er i forfald. Derfor er det absolut påkrævet med en ændring af styreformen. Væk fra det kommunale, tilbage til det, der var engang = BØRNE- NES VEL. Tilbage til formålet med stedet. Økonomi SIDE 4

5 Den fremtidige drift skal baseres på private donationer, indsamlinger, søgning af fonde, samt udlejningsvirksomhed udover feriekoloniperioden primært til skoler i Vejle og Horsens Kommuner, - sekundært udlejning til firmaer og private. Grundkapitalen skaffes til veje ved salg af arealet i sommerhusudstykningen samt salg af den bortforpagtede agerjord. Bogføringsaftalens kr. tilbagebetales til Vejle Kommune. Byrådsmedlem Peter Sikær Kristensen indstiller, at Selskabet Børnenes Vel genoptager sit virke, men koncentrerer i første omgang kræfterne omkring Feriekolonien Louisenlund på Endelave. Peter Sikær Kristensen tager initiativ til genoplivningen af Selskabet Børnenes Vel s vedtægter. Louisenlund tilbageskødes til det genetablerede Selskab Børnenes Vel. Beslutning For Peter Sikær Kristensens forslag stemte 1 medlem: Peter Sikær Kristensen. Imod forslaget stemte 28 medlemmer med den begrundelse, at forslaget ikke er lovligt at vedtage på det foreliggende grundlag. Forslaget er hermed forkastet. ( ) Følgende fremgår af mødeprotokollen for Vejle Kommunes byråds møde den 16. december 2009 under dagsordenspunkt 369: 369. Lukket punkt: Udbud og salg af feriekolonien Louisenlund, Endelave. Resumé Økonomiudvalget besluttede på sit møde den 17. august 2009 i sag nr. 282 at udbyde ejendommen Louisenlund, Endelave, på ny, men med den forskel i forhold til første udbudsrunde, at der denne gang skulle gives en tilbudsgiver mulighed for enten at give bud på den samlede ejendom eller at give bud på dele af ejendom men. I den første udbudsrunde kom der 3 tilbud. Det højeste lød på kr., hvorfra skal fratrækkes salgsomkostnin ger. SIDE 5

6 Ejendommen blev i både første og anden udbudsrunde udbudt gennem ejendomsmæglerfirmaet Colliers Hans Vestergaard A/S. I anden udbudsrunde blev ejendommen annonceret i Horsens Folkeblad, Jyllands Posten og Børsen. Det bedste af de nu indkomne tilbud er på kr., og fraregnet salgsomkostninger bliver salgsindtægten ca kr. Tilbuddet på kr. er afgivet af ( ) Sagsfremstilling Louisenlund er en landbrugsejendom på ca. 107,5 ha beliggende på øen Endelave i Horsens Kommune. Ejendommen har gennem en lang årrække fungeret som lejrskole og feriekoloni. Ejendommen blev i den første udbudsrunde udbudt som en samlet ejendom uden angivelse af mindstepris, og der kom 3 bud på henholdsvis kr., kr. og kr. Den offentlige vurdering var ifølge sagen oplyst til kr. Det andet offentlige udbud gav mulighed for enten at byde på den samlede ejendom eller at byde på følgende delarealer: 1. Bygningsparcel, 2. Landbrugsparcel, 3. Frijordsejendom, 4. Sommerhusområde råjord og 5. Skov og naturparcel. Efter ejendomsmæglerens opfattelse ville denne mulighed give en samlet pris på min kr., hvilket er oplyst i seneste sag for økonomiudvalget. Tilbudsfristen udløb onsdag den 25. november 2009, kl , og der kom følgende tilbud: Tilbud på den samlede ejendom: kr kr. Tilbud på de 5 delarealer: Del 1: ingen. Del 2: 1: kr. 2: kr. Del 3: 1: kr. Del 4: ingen. Del 5: 1: kr. SIDE 6

7 Det vurderes, at tilbud nr. 1 på kr. for den samlede ejendom er det bedste tilbud for den samlede ejendom. Det vurderes, at tilbud nr. 1 vedr. del 1 lydende på ingen bud, At tilbud nr. 1 vedr. del 2 lydende på kr. At tilbud nr. 1 vedr. del 3 lydende på kr. At tilbud nr. 1 vedr. del 4 lydende på ingen bud, og At tilbud nr. 1 vedr. del 5 lydende på kr., eller samlet bud for delarealerne lydende på kr. giver den bedste pris for delarealerne. Det er forvaltningens opfattelse, at tilbuddet på kr. for den samlede ejendom er det bedste bud, hvilket begrundes med, at det ligger kr. over det højeste bud efter den første udbudsrunde og klart over den samlede sum af tilbuddene på delarealerne. Endvidere vurderer forvaltningen, at restejendommens værdi forringes i forhold til et senere salg, hvis der foretages delsalg nu på baggrund af de indkomne tilbud. Økonomi ( ) Opsummering af de bevillingsmæssige konsekvenser vedr. anlæg Sagen medfører, at der bevilges og frigøres et rådighedsbeløb på kr. vedr. salgsindtægter ved af fast ejendom og kr. vedr. salgsomkostninger, herunder bl.a. omkostninger til mæglersalær, annoncering, tinglysning, landinspektør og andre påløbne salgsomkostninger. De to første poster udgør henv kr. og kr. Nettoindtægten på kr. tilfalder kassen. Der reserveres udviklingspuljen kr. Der reserveres Børne- og Familieudvalget kr. vedrørende nødvendigt vedligehold af feriekoloni Børnenes Vel. Opsummering af de bevillingsmæssige konsekvenser vedr. drift Der er ingen bevillingsmæssige konsekvenser af salget, idet skoleafdelingen oplyser, at budgettet til drift af lejrskolen og kolonien på Endelave var en del af B&U s bidrag til 1-4 % s reduktionsprocessen. Budgettet for driften af lejrskolen blev fjernet fra og med 1/8-09, mens hele 2009-budgettet blev fjernet for kolonien. Høring Staben Økonomi & Personale har ingen bemærkninger af bevillingsmæssig karakter. Kommunaldirektøren indstiller, 7. december 2009, pkt. 440: at ejendommen sælges til højstbydende, jf. ovenfor for kr. at de bevillingsmæssige konsekvenser, jf. bevillingsskema SIDE 7

8 under afsnittet Økonomi, godkendes. Økonomiudvalget, 7. december 2009, pkt. 440: Anbefales. ( ). Sagens videre forløb Sagen skal til godkendelse i Byrådet. Beslutning Der er fremsat ændringsforslag af Peter Sikær Kristensen: Udbud og salg af feriekolonien Louisenlund, Endelave. Byrådsmedlem Peter Sikær Kristensen stiller flg. Ændringsforslag til byrådsdagsordenen pkt. 424: 1. Under hensyn til det helt urealistiske tilbud for den samlede ejendom kr ,00 afvises dette. Formindre end 3 år siden var prisidéen hos Endelavitterne mill. kr. Et beløb der med overskuelige her og nu midler kombineret med et fremsynet kommunalt miljøprojekt i park og skov, er realistisk. 2. [C] indbydes til en forhandling om køb af delparceller med baggrund i [C]s afgivne tilbud. Det sikres at et frasalg ikke forringer fortsatte lejrskole- og feriekoloniaktiviteter på Louisenlund. 3. Tilbudet fra forpagter [D] accepteres. 4. De øvrige forpagtere alle aktive landmænd tilbydes de af dem forpagtede parceller på samme vilkår som det af ovennævnte [D] fremsendte tilbud. 5. De indkomne beløb fra salg af punkterne 2, 3, og 4 indsættes på en anlægskonto mrk. Louisenlund, Endelave. 6. De 7 sommerhusgrunde, som i øvrigt ligger langt væk fra lejrskole- og feriekoloniområdet, og som har en forsigtig handelsværdi på kr ,00 forbliver på Vejle Kommunes salgsliste. Salget afventer et gunstigt handelstidspunkt. 7. Det nye Børne- og familieudvalg vurderer snarest et fremtidigt samarbejde mellem Selskabet Børnenes Vel, - som genoplives gennem en aktiv og positiv indsats fra Vejle Kommunes side om fortsat drift af Louisenlund til glæde og gavn for mange nye generationer. Den fremtidige drift baseres på en kombination af private og kommunale midler. ( ) Major Schildknecht, som byggede Louisenlund i Det var dengang en stor firlænget herregård, og det meste af jorden på Endelave tilhørte Godset. Familien ejede Louisenlund til For ændringsforslaget stemte 2 medlemmer, Peter Sikær Kristensen og [E]. SIDE 8

9 Imod ændringsforslaget stemte 24 medlemmer [F] undlod at stemme. ( ) var fraværende. Du har oplyst, at du den 18. december 2009 modtog følgende på mail fra kommunen: Vurdering (offentlig) af arealerne vedr. Louisenlund. Der henvises til udbudsmaterialet og tilbudsblanket, hvoraf arealerne samlet kan opgøres til m 2, med en samlet offentlig ejendomsværdi i 2007 på kr. og i 2008 på kr., hvilket er oplyst i udbudssagen. Ejendommen består af: Matr.Nr. Off. Vurd. Off. Vurd a m.fl. Endelave By, Endelave inkl. areal til sommerhusgrunde a 88.1 ha c,53c og 67e Endelave By, Endelave a 3.5 ha d Endelave By, Endelave a 1.6 ha c Endelave By, Endelave a 5.6 ha b Endelave By, Endelave a 8.7 ha Samlet offentlig vurdering af ejendommen a ha I sagen til Byrådet er alene den offentlige vurdering af nr. 3a Endelave By, Endelave medtaget til kr., hvilket er et udtryk for den offentlige vurdering af denne del af ejendommen, der omfatter huset og arealerne med skov, landbrug og området, der kan udstykkes til sommerhusgrunde i henhold til plangrundlaget. De lodder, der ved en fejl ikke er medtaget i sagen til Byrådet, er primært strandenge, hvilke arealer samlet udgør kr. i offentlig vurdering. Den offentlige vurdering er ikke udtryk for prisen i handel og vandel, hvilket klart fremgår af vurderingen fra Statsautoriseret ejendomsmægler og Valuar [G]. I dennes vurdering og salgsmateriale er alle arealer medtaget. Der er alene tale om en fejl i sagsfremstillingen i sagen til Økonomiudvalget og Byrådet, idet alle arealer og vurderinger er medtaget af udbudsmaterialet og vurdering fra ejendomsmægler. Vejle Kommune har den 16. marts 2010 afgivet sålydende udtalelse: SIDE 9

10 ( ) Vejle Byråd behandlede klagesagen i sit møde den 10. marts 2010, hvor Byrådet vedtog at udtale følgende: Louisenlund er en landejendom på øen Endelave, der er en del af Horsens Kommune. Ejendommen har siden 1948 fungeret som feriekoloni og efter Vejle Kommunes overtagelse af ejendommen i 1969 har ejendommen ligeledes fungeret som lejrskole. Ejendommen består udover bygningerne med et areal på 929 m2 af ca. 107,5 ha jord, hvoraf 18 ha er fredskov og ca. 52 ha er strandarealer mv. Efter Vejle Kommunes opfattelse er der ikke længere et tilstrækkeligt behov for at anvende Louisenlund som feriekoloni og lejrskole, og det blev på denne baggrund besluttet at søge ejendommen afhændet. Efter et gennemført miniudbud vedrørende valg af ejendomsmægler blev Louisenlund i foråret 2009 udbudt til salg gennem Colliers Hans Vestergaard A/S. Ejendommen var udbudt samlet og fristen for afgivelse af tilbud var den 19. maj Forud for udbuddet havde ejendomsmæglerfirmaet vurderet mindsteprisen for ejendommen til 6,2 mio. kr. kontant. Der indkom 3 tilbud, hvoraf et tilbud på 5,6 mio. kr. var det højeste. I et møde i Økonomiudvalget den 17. august 2009 (punkt 282) blev det besluttet ikke at sælge ejendommen til højestbydende. Det blev i stedet besluttet at udarbejde udbudsmateriale, hvorefter der kunne bydes på den samlede ejendom og/eller dele af ejendommen. Til Byrådets møde den 28. oktober 2009 (punkt 294) havde Peter Sikær Kristensen udnyttet sin initiativret i 11 i den kommunale styrelseslov til at stille forslag om at tilbageskøde ejendommen Louisenlund til Børnenes Vel for kr. Dette forslag blev nedstemt af 28 medlemmer i Vejle Byråd. 1 medlem stemte for forslaget. 2 medlemmer var fraværende. I mellemtiden var der den 9. oktober 2009 foretaget en fornyet vurdering af markedsværdien for Louisenlund af Colliers Hans Vestergaard A/S. Markedsværdien for den samlede ejendom var vurderet til 6 mio. kr. Der forelå endvidere en vurdering af ejendommen ved opdeling i 5 dele. Af vurderingserklæringen fremgik, at den offentlige ejendomsværdi pr. 1. oktober 2008 var kr. Louisenlund blev udbudt til salg i Jyllands Posten (27. oktober og 10. november 2009), Børsen (5. november 2009) og Horsens Folkeblad (5. november 2009). Fristen for afgivelse af tilbud var den 25. november Afgivne købstilbud skulle være gældende til den 17. december Ved fristens udløb var der indkommet 2 tilbud på køb af den samlede ejendom på henholdsvis 6,5 mio. kr. og 5,6 mio. kr. Derudover var der tilbud på køb af nogle af de 5 delarealer. Tilbuddet på 6,5 mio. kr. for den samlede ejendom var det bedste af de indkomne tilbud og til byrådsmødet den 16. december 2009 forelå der en SIDE 10

11 indstilling fra Økonomiudvalget om at sælge ejendommen til højstbydende for 6,5 mio. kr. Denne indstilling blev tiltrådt af Byrådets flertal. Peter Sikær Kristensen havde før byrådsmødet fremsat et ændringsforslag, jf. Byrådets beslutningsprotokol. Ved behandlingen af sagen i Byrådsmødet fremsatte Peter Sikær Kristensen anmodning om udsættelse og tilkendegav, bl.a., at Byrådet ikke burde træffe afgørelse, idet den oplyste offentlige ejendomsvurdering var fra 2006, og markedsværdien for Louisenlund var efter Peter Sikær Kristensens opfattelse højere end det modtagne tilbud. I Vejle Byråds stillingtagen indgik således det af Peter Sikær Kristensen fremsatte ændringsforslag og de af Peter Sikær Kristensen fremførte synspunkter. I Byrådets beslutningsgrundlag indgik ligeledes det af borgmester Leif Skov oplyste om, at en udsættelse af sagen ville medføre, at tilbudsgiverne ikke længere var bundet af de afgivne tilbud. Det af Peter Sikær Kristensen fremsatte ændringsforslag blev nedstemt af 24 medlemmer af Byrådet, 2 medlemmer stemte for ændringsforslaget, 1 medlem undlod at stemme, medens 4 medlemmer var fraværende. Indstillingen fra Økonomiudvalget blev herefter anset for stiltiende godkendt. 16 i forretningsorden for Vejle Byråd har følgende indhold: Hvis en gruppe ved mødets begyndelse anmoder om at få en sag udsat, imødekommes dette, uden at gruppen skal begrunde udsættelsen. Ligeledes sker det uden debat og afstemning. Stk. 2. Hvis ønsket fremsættes efter behandling af sagen er påbegyndt, motiverer gruppen ønsket om udsættelse. Der kan være debat om ønsket, og der kan foretages afstemning. Stk. 3. Hvis der under sagens behandling fremkommer nye oplysninger, som ikke fremgår af dagsordenen med bilag, imødekom mes ønsket om udsættelse dog uden afstem ning. Stk. 4. Hvis sagen tidligere har været udsat [en] eller flere gange, skal gruppen motivere ønsket om udsættelse. Der kan være debat om ønsket, og der foretages afstemning. Stk. 5. Hvis sagen er afhængig af tidsfrister, eller hvis udsættelse kan påføre kommunen udgifter eller lignende forhold, benyttes udelukkende reglerne i 11, stk. 4, i Byrådets forretningsorden. 11, stk. 4,i forretningsorden har dette indhold: Forslag om nedsættelse af udvalg, om en sags henvisning til et tidligere nedsat udvalg eller til fortsat behandling i udvalg, kan SIDE 11

12 fremsættes, så længe afstemning om sagen ikke er begyndt. Når sådant forslag fremsættes efter, at forhandlingerne [om sagen] er begyndt, standses disse, hvorefter Byrådet afgør spørgsmålet om udvalgsbehandling. Retten til at kræve en sag udsat efter forretningsorden tilkommer en gruppe. Peter Sikær Kristensen var en del af den socialdemokratiske byrådsgruppe bestående af 11 medlemmer. Peter Sikær Kristensen kunne således ikke alene kræve udsættelse. En udsættelse af sagen ville bevirke, at tilbudsgiverne ikke længere ville være bundet af de afgivne tilbud. Sidstnævnte synspunkt indgik ved Byrådets stillingtagen til ændringsforslaget fra Peter Sikær Kristensen og blev således nedstemt af Byrådets flertal. For så vidt angår spørgsmålet om salget af Louisenlund er det velkendt, at ved salg af kommunens faste ejendomme er en kommune forpligtet til at følge reglerne om forudgående offentligt udbud i 68 i den kommunale styrelseslov, udbudsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 472 af 20. juni 1991 om offentligt udbud ved salg af kommunens ejendomme) og udbudsvejledningen (Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning nr. 60 af 28. juni 2004). Det bemærkes i denne sammenhæng, at der i det konkrete tilfælde ikke er tale om salg som led i Vejle Kommunes opgave med kommunal jordforsyning. Der er i stedet tale om, at Louisenlund sælges fordi Vejle Kommune ikke længere har brug for ejendommen. Når en kommune ikke har en kommunal interesse i at beholde en ejendom er det efter Vejle Byråds opfattelse nærliggende at forsøge at sælge ejendommen. En erhvervelse og fortsat besiddelse af en fast ejendom forudsætter sædvanligvis, at dette sker med henblik på at varetage kommunale opgaver. En fortsat besiddelse af ejendommen ville i det konkrete tilfælde også medføre yderligere udgifter til vedligeholdelse, opsyn med bygningerne mv. I udbudsvejledningen (Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning nr. 60 af 28. juni 2004) er der bl.a. anført følgende under punkt 7.1: Der påhviler kommunen en forpligtelse til at udfolde sædvanlige og rimelige bestræbelser på at konstatere markedsprisen, f.eks. ved konsultation af en ejendomsmægler eller foretagelse af prisniveau for sammenlignelige ejendomme. Der kan således ikke lægges vægt alene på den offentlige vurdering af ejendommen. I man ge tilfælde vil det imidlertid ikke være muligt at foretage en entydig kon statering af en bestemt markedspris. Samme retsopfattelse er der givet udtryk for i Indenrigsministeriets udtalelse af 26. marts 1997, i Kommunalfuldmagtsreglerne i praksis (2004) ved Inger Mogensen og Dario Silic, side 200, og i Kommunale Opgaver - Kommunalfuldmagten mv. (2005) ved Karsten Revsbech, side SIDE 12

13 Således som sagen foreligger oplyst har Vejle Kommune udfoldet sædvanlige og rimelige bestræbelser på at konstatere markedsprisen forud for salget af Louisenlund ved at have udbudt ejendommen offentligt 2 gange og forud for hvert udbud at have indhentet en vurdering fra en ejendomsmægler og valuar. Det er korrekt, at der fejlagtigt i sagsfremstillingen i den sag, der blev forelagt for Byråd var oplyst en offentlig vurdering fra 2006, ligesom nogle arealer ikke var medregnet i denne offentlige vurdering. Der burde have været henvist til den offentlige vurdering pr. 1. oktober 2008, som var på kr. Den korrekte offentlige ejendomsvurdering var dog medtaget i vurderingen af markedsprisen foretaget af ejendomsmægler og valuar. Den offentlige vurdering, der foretages hvert år, har til formål at beskatte fast ejendom. Efter Byrådets opfattelse kan den offentlige vurdering give en vis vejledning om markedsværdien for en fast ejendom men kan ikke stå alene, jf. det i udbudsvejledningen ovenfor anførte. Ved store udsving i markedsprisen over kort tid, som det skete fra 2008 til 2009, vil den offentlige vurdering i mange tilfælde være mere vildledende end vejledende for en ejendoms markedspris. Det er vanskeligt at foretage en entydig konstatering af markedsprisen. I forhold til Louisenlund vil der ikke umiddelbart være sammenlignelige ejendomme. Der er forsøgt at udfinde en markedspris for Louisenlund ved hjælp af vurderinger fra særligt sagkyndige ved salg af fast ejendom og ved at foretage udbud 2 gange med måneders mellemrum. Et synspunkt om, at ejendom[men] ikke bør sælges her og nu, og at der venter højere priser en gang i fremtiden, er et spørgsmål om hensigtsmæssighed, og ikke et spørgsmål om, hvorvidt ejendommen sælges til en pris, der er lavere end markedsprisen. For fuldstændighedens skyld bemærkes, at der efterfølgende er opstået en tvist med køber i anledning af nogle forkerte oplysninger i udbudsmaterialet om ejendommens varmeforsyning. Konklusionen må herefter være: At et enkelt byrådsmedlem, der er en del af en gruppe, ikke alene kan kræve udsættelse af en sag efter forretningsordenens 16. At et forslag om udsættelse under alle omstændigheder kunne nedstemmes af Byrådets flertal efter forretningsordenens 16, stk. 5, da salgssagen var afhængig af frister, idet tilbudsgiverne kun var bundet til den 17. december 2009 dagen efter byrådsmødet. At Vejle Kommune forud for salget har udfoldet sædvanlige og rimelige bestræbelser på at finde markedsprisen. At den offentlige ejendomsvurdering ikke kan tillægges nogen selvstændig betydning for fastsættelsen af markedsprisen. At Louisenlund må anses for solgt til markedsprisen. SIDE 13

14 Det bemærkes, at der ikke kunne gives Peter Sikær Kristensen kopi af de af ham ønskede bilag, idet bilag med de nævnte oplysninger ikke eksisterer. Endvidere kan det oplyses, at Vejle Byråd i forbindelse med en ændring af Byrådets forretningsorden arbejder med en forenkling og præcisering af 16 i forretningsordenen. ( ) Statsforvaltningens udtalelse: Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. 48, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse (styrelsesloven - lovbekendtgørelse nr. 581 af 24. juni 2009 som senest ændret ved 1, i lov nr af 27. december 2009), herunder også kommunale forskrifter udstedt i medfør af denne lovgivning. Det falder udenfor tilsynsmyndighedernes beføjelser at tage stilling til kommunernes skønsudøvelse i det omfang, skønnet er udøvet indenfor de rammer, lovgivningen sætter. Tilsynet omfatter ikke spørgsmål om hensigtsmæssighed, herunder sagsbehandlingens tilrettelæggelse eller sagsbehandlingstiden i det omfang sådanne spørgsmål ikke er reguleret i lovgivningen. God forvaltningsskik er heller ikke en del af prøvelsesgrundlaget, da disse principper ikke har karakter af retsregler. Tilsynet omfatter ikke spørgsmål om hensigtsmæssigheden af en kommunal disposition, men alene spørgsmålet om dispositionens lovlighed. Statsforvaltningen fører ikke tilsyn med kommunernes overholdelse af lovgivning, der gælder for såvel offentlige myndigheder som for private, ligesom statsforvaltningen ikke fører tilsyn med privatretlige aftaler, og statsforvaltningen ikke har til opgave at påse, hvorledes kommunen forholder sig ved en eventuel tilsidesættelse af indgåede aftaler. Din henvendelse har givet statsforvaltningen anledning til at tage stilling til følgende spørgsmål: 1. Udsættelse af sagen. 2. Oplysningsgrundlag. 3. Sagsindsigt /aktindsigt. Ad 1: Udsættelse af sagen. SIDE 14

15 2, stk. 4, i styrelsesloven er sålydende: 2. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen vedtager selv sin forretningsorden. Af 11, 12, og 13, i styrelsesloven fremgår følgende: 11. Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen kan for denne indbringe ethvert spørgsmål om kommunens anliggender samt fremsætte forslag til beslutninger herom. Udvalgene og kommunalbestyrelsens formand skal meddele kommunalbestyrelsen de oplysninger, denne forlanger, og er - med de begrænsninger, som er fastsat i lovgivningen - i enhver henseende undergivet kommunalbestyrelsens beslutninger. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Stk. 3. Beslutninger træffes ved stemmeflertal, hvor intet andet særligt er bestemt. 12. En sags vedtagelse kræver kun én behandling i kommunalbestyrelsen, medmindre andet særligt er bestemt. 13. Kommunalbestyrelsens beslutninger indføres i en beslutningsprotokol, der efter hvert møde underskrives af de medlemmer, der har deltaget i mødet. I Københavns Kommune underskrives protokollen dog alene af Borgerrepræsentationens formand og sekretær. Stk. 2. Ethvert medlem, som har deltaget i mødet, kan forlange sin afvigende mening kort tilført beslutningsprotokollen og ved sager, der skal fremsendes til en anden myndighed, kræve, at denne samtidig gøres bekendt med indholdet af protokollen. Det pågældende medlem kan ved sagens fremsendelse ledsage denne med en begrundelse for sit standpunkt. Bestemmelsen i 11, i styrelsesloven giver et medlem af kommunalbestyrelsen ret til at få en sag optaget på dagsordenen for et kommunalbestyrelsesmøde, der tilkommer altså medlemmerne en egentlig initiativret. Retten kan benyttes både med hensyn til sager, der aktuelt er under behandling i et udvalg eller i den kommunale administration, og med hensyn til andre sager. Den initiativret, der tilkommer det enkelte medlem, går alene ud på, at en sag kan forlanges optaget til behandling på et møde i kommunalbestyrelsen. Når sagen er kommet på dagsordenen, har det pågældende medlem ikke længere rådighed over sagen. Det er kommunalbestyrelsen, der i første række har rådigheden over sagernes oplysningsniveau og dermed bestemmer, hvornår en sag er sådan oplyst, at der foreligger et forsvarligt beslutningsgrundlag. SIDE 15

16 Et medlem, der ønsker tilvejebragt bestemte, nye oplysninger, må således stille forslag herom i kommunalbestyrelsen, eller at sagen undergives fornyet udvalgsbehandling med henblik på at få belyst sagen. Såfremt et sådant procedureforslag forkastes, må den pågældende i givet fald stemme imod eller undlade at stemme for beslutningen med den begrundelse, at beslutningsgrundlaget er utilstrækkeligt, samt forlange at få tilført beslutningsprotokollen en bemærkning herom. Der kan henvises til Hans B. Thomsen m.fl., Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 2010, side 105 ff., og Erik Harder, Dansk Kommunalforvaltning I, Kommunalbestyrelsen, 1988, side 64 ff. Statsforvaltningen kan konstatere, at Vejle Byråd s forretningsorden, 3, stk. 1, 11, stk. 1 og stk. 4, og 16, er sålydende: 3. Dersom et medlem senest 8 dage forud for et ordinært møde har indgivet skriftlig anmodning om behandling af en sag, sætter borgmesteren denne sag på dagsordenen for førstkommende møde. 11. Ændrings- og underændringsforslag kan fremsættes, så længe afstemning ikke er påbegyndt, og behøver ikke at fremsættes eller forbeholdes under 1. behandling af en sag, der skal undergives 2 behandlinger, jf. dog stk. 2. stk. 4. Forslag om nedsættelse af udvalg, om en sags henvisning til et tidligere nedsat udvalg eller til fortsat behandling i et udvalg, kan fremsættes, så længe afstemning om sagen ikke er begyndt. Når sådant forslag fremsættes efter, at forhandlingerne om sagen er begyndt, standses disse, hvorefter Byrådet afgør spørgsmålet om udvalgsbehandling. Retningslinier for udsættelse af sager 16. Hvis en gruppe ved mødets begyndelse anmoder om at få en sag udsat, imødekommes dette, uden at gruppen skal begrunde udsættelsen. Ligeledes sker det uden debat og uden afstemning. Stk. 2. Hvis ønsket fremsættes efter behandlingen af sagen er påbegyndt, motiverer gruppen ønsket om udsættelse. Der kan være debat om ønsket, og der kan foretages afstemning. Stk. 3. Hvis der under sagens behandling fremkommer nye oplysninger, som ikke fremgår af dagsordenen med tilhørende bilag, imødekommes ønsket om udsættelse dog uden afstemning. Stk. 4. Hvis sagen tidligere har været udsat en eller flere gange, skal gruppen motivere ønsket om udsættelse. Der kan være debat om ønsket, og der foretages afstemning. Stk. 5. Hvis sagen er afhængig af tidsfrister, eller hvis udsættelse kan påføre kommunen udgifter eller lignende forhold, be- SIDE 16

17 nyttes udelukkende reglerne i 11, stk. 4 i Byrådets forretningsordenen. Forretningsordenen for Vejle Byråd ses ikke at indeholde bestemmelser, der måtte være i strid med styrelseslovgivningen. Spørgsmålet er, om Vejle Byråd den 16. december 2009 i forbindelse med den pågældende sags behandling har handlet i overensstemmelse med styrelseslovgivningen og byrådets forretningsorden. Statsforvaltningen kan konstatere, at 16, i byrådets forretningsordenen vedrører retningslinier for udsættelse af sager, og at en gruppe uden begrundelse, uden debat og uden afstemning kan få en sag udsat, hvis gruppen ved mødets begyndelse fremsætter en anmodning om udsættelse, jf. 16, stk. 1, i byrådets forretningsorden. Videre kan statsforvaltningen konstatere, at det følger af 16, stk. 3, i byrådets forretningsordenen, at hvis der under sagens behandling fremkommer nye oplysninger, som ikke fremgår af dagsordenen med tilhørende bilag, i mødekommes ønsket om udsættelse dog uden afstemning. Det fremgår ikke af formuleringen af 16, stk. 3, i forretningsordenen om retten til udsættelse alene tilkommer en gruppe, eller om den også tilkommer et enkelt medlem, der gør opmærksom på, at der i en verserende sag foreligger nye oplysninger. Statsforvaltningen har noteret sig, at 16, stk. 3, i forretningsordenen ikke finder anvendelse, hvis sagen er afhængig af tidsfrister, eller hvis udsættelse kan påføre kommunen udgifter eller lignende forhold, og så benyttes udelukkende reglerne i 11, stk. 4 i forretningsordenen, jf. 16, stk. 5, i forretningsordenen. Efter 11, stk. 4, i forretningsordenen overlades proceduren for sagens videre behandling til byrådsflertallets beslutning. Statsforvaltningen kan konstatere, at der er uenighed om, hvorvidt din anmodning om sagens udsættelse blev fremsat ved byrådsmødets start, eller ved behandlingen af sagen i byrådsmødet. Statsforvaltningen har noteret sig oplysningerne i sagen om, at en udsættelse af sagen ville medføre, at tilbudsgiverne ikke længere var bundet af de afgivne købstilbud, og dermed vil en udsættelse af sagen kunne have økonomiske konsekvenser for kommunen i form af blandt andet SIDE 17

18 tab af mulige købere og fortsatte vedligeholdelsesudgifter. Statsforvaltningen har noteret sig, at Vejle Byråd derfor behandlede den pågældende sag efter 16, stk. 5, i forretningsordenen. Det er statsforvaltningens opfattelse, at Vejle Byråds administration i mødet den 16. december 2009 af reglerne for udsættelse af sager ved nye oplysninger under en verserende sags behandling i byrådet var i overensstemmelse med lovgivningen og byrådets forretningsorden. Statsforvaltningen har ikke kompetence til at tage stilling til, hvorvidt byrådets beslutninger måtte være hensigtsmæssige. Ad 2: Oplysningsgrundlag. Af 8, stk. 4, i styrelsesloven fremgår følgende: 8. Stk. 4. Borgmesteren sørger for, at der så vidt muligt senest 4 hverdage inden kommunalbestyrelsens møder udsendes en dagsorden til medlemmerne, og at det fornødne materiale til bedømmelse af de sager, der er optaget på dagsordenen, så vidt muligt er tilgængeligt for medlemmerne mindst 3 hverdage inden mødet. Medlemmerne har med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, endvidere ret til at gennemse det fremlagte materiale sammen med personer, der ikke er medlemmer af kommunalbestyrelsen. Stk. 5. Ved behandling af en sag skal der foreligge det oplysningsmateriale, der er nødvendigt for, at medlemmerne kan træffe deres beslutning på et forsvarligt grundlag, herunder fornødne udvalgsindstillinger. Spørgsmål om, hvorvidt der foreligger tilstrækkelige oplysninger i en sag, afgøres inden for vide rammer endeligt af kommunalbestyrelsen ved almindelig flertalsbeslutning. Hvis et medlem mener, at det foreliggende materiale er åbenbart utilstrækkeligt som beslutningsgrundlag, må medlemmet fremsætte forslag om, at der tilvejebringes nærmere angivne yderligere oplysninger, eller at sagen undergives fornyet udvalgsbehandling med henblik på at få belyst sagen. Såfremt et sådant procedureforslag forkastes, må den pågældende i givet fald stemme imod eller undlade at stemme for beslutningen med den begrundelse, at beslutningsgrundlaget er utilstrækkeligt, samt forlange at få tilført beslutningsprotokollen en bemærkning herom. SIDE 18

19 Det er dog en almindelig kommunalretlig grundsætning, at en sag skal være således oplyst, at der foreligger et forsvarligt beslutningsgrundlag, og at det herefter fornødne materiale skal være tilgængeligt forud for mødet, således at medlemmerne har en rimelig tid til at forberede deres stillingtagen. Officialprincippet indebærer, at kommunalbestyrelsen er forpligtet til at sørge for, at der foreligger det nødvendige oplysningsgrundlag, inden der skal træffes afgørelse i en sag. Officialprincippet er ikke et redskab, der som en rettighed for det enkelte kommunalbestyrelsesmedlem kan påberåbes over for borgmesteren eller kommunalbestyrelsen af det enkelte medlem, der ønsker bestemt materiale eller oplysninger tilvejebragt, men princippet fastsætter en ramme for kommunalbestyrelsens skøn over, hvilket oplysningsgrundlag det er nødvendigt at indhente. Den omstændighed, at sagsmateriale ikke forud for mødet har været tilgængeligt i den foreskrevne periode, er således ikke i sig selv tilstrækkelig til, at et medlem kan forlange, at sagen ikke undergives behandling og afstemning. Det må tillige kræves, at der er tale om akter eller oplysninger, der er nødvendige eller relevante for stillingtagen til sagen. Ved vurderingen af, om lovgivningen er tilsidesat i den forbindelse, må der lægges vægt på karakteren, herunder omfanget, af det oplysningsmateriale, som foreligger sent i forhold til kommunalbestyrelsens møde, ligesom der må lægges vægt på karakteren af det oplysningsmateriale, som i øvrigt er tilgængeligt til brug for kommunalbestyrelsens møde. Desuden må der lægges vægt på, om der er tale om en hastende sag eller en sag, der umiddelbart kan tages stilling til. Det er med andre ord kommunalbestyrelsen, der styrer omfanget og kvaliteten af det oplysningsmateriale, på grundlag af hvilket den vil træffe sine beslutninger. Der kan henvises til Hans B. Thomsen m.fl., Lov om kommunernes styrelse med kommentarer, 2010, side 86 og side 672 f., og Erik Harder, Dansk Kommunalforvaltning I, Kommunalbestyrelsen, 1988, side 74 f. 68, stk. 1, i styrelsesloven er sålydende: 68. Salg af kommunens faste ejendomme må ikke ske uden forudgående offentligt udbud. Indenrigs- og socialministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved offentligt udbud samt regler om, at visse salg kan ske uden offentligt udbud. SIDE 19

20 3, stk. 2, i bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme (udbudsbekendtgørelsen bekendtgørelse nr. 472 af 20. juni 1991) er sålydende: 3. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastsætter, på hvilke vilkår ejendommen udbydes til salg. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ejendommen udbydes til en fastsat pris, forudsat at prisen svarer til markedsprisen. Følgende fremgår blandt andet af punkt 2 og 7.1 i Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning nr. 60 af 28. juni 2004 om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme: 2. Reglernes ordlyd og formål Formålet med reglerne om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme er at sikre, at offentligheden får kendskab til, at kommunale ejendomme er udbudt til salg, og at alle derved på lige fod får mulighed for at komme i betragtning som købere af en kommunal ejendom. Muligheden for købstilbud fra en bredere kreds vil også kunne føre til, at der opnås de for kommunen bedste købstilbud. Desuden vil kommunen kunne sikre sig imod kritik af, at der ved et ejendomssalg skulle være sket en usaglig begunstigelse af køber Forpligtelse til at sælge ejendommen til markedspris Kommuner har efter almindelige kommunalretlige grundsætninger en helt generel forpligtelse til at handle økonomisk forsvarligt i alle dispositioner, ligesom det følger af sådanne grundsætninger, at kommuner normalt ikke uden lovhjemmel må yde tilskud til enkeltpersoner eller enkelte virksomheder. I mange tilfælde vil det imidlertid ikke være muligt at foretage en entydig konstatering af en bestemt markedspris. Dette gælder navnlig i situationer, hvor der ikke sker offentligt udbud. Fastlæggelse af markedsprisen vil derfor ofte i høj grad være undergivet en skønsmæssig vurdering. Ved udøvelsen af dette skøn må der tilkomme kommunalbestyrelsen en vis margin. For så vidt angår arealer, for hvilke der gør sig særlige forhold gældende, f.eks. fordi udnyttelsen af arealerne er undergivet visse specielle begrænsninger, der vanskeliggør fastlæggelsen af markedsprisen, må rammerne for kommunalbestyrelsens udøvelse af skønnet antages at være særligt vide. Kommuner har efter almindelige grundsætninger en generel forpligtelse til at handle økonomisk forsvarligt i alle dispositioner, ligesom det følger af sådanne grundsætninger, at kommuner normalt ikke uden lovhjemmel må yde tilskud til enkeltpersoner eller enkelte virksomheder SIDE 20

21 Baggrunden herfor er, at kommunen er et fællesskab af borgere, og som sådan har til formål at varetage disses fælles interesser. Der er ingen fælles eller kommunal interesse i at yde støtte til enkelt personer alene med henblik på at øge deres levestandard eller spare dem for udgifter. I forbindelse med salg af kommunal fast ejendom indebærer dette, at kommunen skal sælge ejendommen til den højeste pris, der kan opnås i handel og vandel markedsprisen. Såfremt en kommunal fast ejendom ikke sælges til den højeste pris, der kan opnås i handel og vandel, vil køberen opnå en usaglig økonomisk begunstigelse, og kommunen vil lide et tilsvarende økonomisk tab. Reglerne om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme har blandt andet til formål at fremkalde højest mulige købstilbud samt give alle lige mulighed for at erhverve ejendom, som kommunen ønsker at afhænde. I mange tilfælde vil det imidlertid ikke være muligt at foretage en entydig konstatering af en bestemt markedspris. Fastlæggelse af markedsprisen vil derfor ofte i høj grad være undergivet en skønsmæssig vurdering. Ved udøvelsen af dette skøn må der tilkomme kommunerne en vis margin. For så vidt angår arealer, for hvilke der gør sig særlige forhold gældende, for eksempel fordi udnyttelsen af arealerne er undergivet visse specielle begrænsninger, der vanskeliggør fastlæggelsen af markedsprisen, må rammerne for kommunernes udøvelse af skønnet antages at være særligt vide. Statsforvaltningen kan konstatere, at Vejle Kommune har besluttet at sælge den faste ejendom feriekolonien Louisenlund, fordi kommunen ikke længere havde brug for ejendommen, og dermed havde kommunen ikke længere en kommunal interesse i at beholde ejendommen. Statsforvaltningen har noteret sig, at den faste ejendom Louisenlund blev bygget i 1796 som en herregård på øen Endelave beliggende i Horsens Kommune, og at ejendommen var på i alt 107,5 ha, hvor af ca. 18 ha var fredskov og ca. 52 ha var strandarealer. Desuden har statsforvaltningen noteret sig, at ejendommen Louisenlund siden 1948 har fungeret som feriekoloni og lejrskole drevet af en privat forening indtil 1969, og fra 1970 er den blevet drevet af Vejle Kommune til samme formål. SIDE 21

22 Statsforvaltningen har noteret sig dine oplysninger i byrådets møde den 28. oktober 2009 om, at ejendommen har stået tom i 2009, og at den er under alvorligt forfald, idet der blandet andet for ca. 5 år siden blev konstateret hul i taget på hovedbygningen uden, at taget er blevet udskiftet. Du har også oplyst, at ejendommens omgivelser, herunder skov og afvandingskanaler ikke er blevet vedligeholdt, og at et stort areal er blevet ødelagt af indtrængen saltvand, samt at have- og parkanlægget har passet sig selv i de sidste mange år. Statsforvaltningen kan konstatere, at byrådet den 28. oktober 2009 blandt andet behandlede et forslag fremsat af dig om at tilbageskøde ejendommen Louisenlund til den private forening, som indtil 1969 havde drevet ejendommen, for kr. Statsforvaltningen har noteret sig, at kommunen i foråret 2009 udbød ejendommen Louisenlund samlet til offentlig salg, og at ejendommen forinden var vurderet af en ejendomsmægler til 6,2 mio. kr. kontant, samt at der indkom 3 tilbud, hvor af et tilbud på 5,6 mio. kr. var det højeste. Statsforvaltningen kan konstatere, at kommunen i efteråret 2009 for at få et højere købstilbud valgte at udbyde ejendommen Louisenlund til offentlig salg igen med et nyt udbudsmateriale, hvor ejendommen kunne købes samlet eller som dele, og at kommunen forinden indhentede en ny ejendomsmæglervurdering, hvor ejendommen blev vurderet til 6 mio. kr. Statsforvaltningen har noteret sig oplysningen om, at det af vurderingserklæringen fra ejendomsmægleren fremgik, at den offentlige ejendomsværdi pr. 1. oktober 2008 var kr. Desuden har statsforvaltningen noteret sig oplysningen om, at en ejendomsmægler forestod begge udbudsrunder på vegne af kommunen, og at ejendommen blev udbudt gennem lokal og landsdækkende presse. Videre har statsforvaltningen noteret sig, at byrådets flertal efter indstilling fra økonomiudvalget i et møde den 16. december 2009 besluttede, at sælge ejendommen til højeste bydende for 6,5 mio. kr. Statsforvaltningen har noteret sig, at du før byrådsmødet den 16. december 2009 havde fremsat et ændringsforslag om blandt andet optagelse af særskilte salgsforhandlinger med navngivne personer, og at du ved sagens behandling i byrådet fremsatte anmodning om udsættelse, da den oplyste offentlige ejendomsvurdering var fra 2006, og mar- SIDE 22

23 kedsværdien for Louisenlund efter din opfattelse var højere end det modtagne købstilbud. Du har oplyst, at du til byrådets møde den 16. december 2009 medbragte og fremlagde den aktuelle offentlige vurdering. Statsforvaltningen kan konstatere, at et flertal i byrådet den 16. december 2009 stemte imod dit ændringsforslag. Statsforvaltningen noteret sig kommunens oplysning om, at dit ændringsforslag og synspunkter om blandt andet ejendommen markedsværdi indgik i byrådets beslutningsgrundlag i mødet den 16. december 2009, ligesom det indgik, at borgmesteren oplyste, at en udsættelse af sagen ville medføre, at tilbudsgiverne ikke længere var bundne af de afgivne købstilbud. Endvidere har statsforvaltningen noteret sig Vejle Kommunes oplysning om, at der fejlagtigt i sagsfremstillingen i den sag, som blev forelagt byrådet var oplyst en offentlig vurdering fra 2006, ligesom arealer ikke var medregnet i denne offentlige vurdering, og at kommunen har erkendt, at der burde have været henvist til den offentlige vurdering pr. 1. oktober 2008, som var på kr. Statsforvaltningen er enig med kommunen i, at den offentlige vurdering kan give en vis vejledning om markedsværdien for en fast ejendom, men at den kan ikke stå alene. Statsforvaltningen er også enig med kommunen i, at der har været store udsving i markedspriserne for fast ejendommen inden for kort tid som følge af den alment kendte globale finanskrise. Statsforvaltningen har noteret sig kommunens oplysning om, at der ikke umiddelbart er sammenlignelige ejendomme med Louisenlund. Statsforvaltningen finder ikke grundlag for at tilsidesætte Vejle Kommunes vurdering af markedsprisen i forbindelse med beslutningen i byrådet den 16. december 2009 om salg af den pågældende ejendom. Statsforvaltningen har lagt vægt på, at byrådet har haft vide rammer for sit skøn om Louisenlunds markedsværdi, og statsforvaltningen finder ikke, at byrådet har overskredet rammerne for skønnet sammenholdt med, at kommunerne til brug for de to udbud havde indhentet ejendomsmæglererklæringer. Statsforvaltningen finder ikke grundlag for at antage, at den pågældende ejendom er solgt med tab. SIDE 23