Oversigt over ansøgninger 2012 til folkeskolens forsøgs- og udviklingspulje til skoleåret 2012/13

Transkript

1 Oversigt over ansøgninger 2012 til folkeskolens forsøgs- og udviklingspulje til skoleåret 2012/13 Skole Alle folkeskoler med indskolingsklasser (i samarbejde med Morten Misfeldt, Aalborg Universitet) Titel Kreativ digital matematik Forandringsteori/projektbe skrivelse Matematikvejledere, mediecentervejledere og matematiklærere uddannes til og får konkret erfaring med at støtte elevernes kreative arbejde med matematik. Og deltager aktivt I opbygning af interaktivt materiale i den forbindelse. Kreativ Matematik bygger på en scenariebaseret tilgang, hvor elevernes arbejde bygges op om en gennemgående problemstilling om udvikling af spil. Spilbaseret læring er efterhånden et stort og veletableret fænomen i USA, og erfaringerne herfra søges hermed overført til Danmark. Elevernes kreative arbejde med faget understøtter deres matematiske udvikling, fordi der mobiliseres skaberglæde og umiddelbar mening. På lærersiden understøttes den didaktiske udvikling og digitale tilgang, når lærerne får mulighed for at designe egne læremidler og forløb. Effektmål og indikatorer 1: Gøre undervisningen i matematik i indskolingen mere spændende og kreativ via det digitale matematikværktøj GeoGebra 2: Udvikle 5-10 scenarier, der kan bringes i spil af kommunens lærere. 3: Dannelsen af matematiklærerfælles-skab i kommunen. Ad 1: Ved afslutningen af forløbet er der udviklet 5-10 webbaserede scenarier der kan støtte projektorienteret matematikundervisning. Ad 2: Eleverne beskriver matematik som andet end at regne stykker i bogen. Ad 3: Lærerne beskriver kollegialt fællesskab og kommunal vision for mat.undervisningen Aktiviteter 9 matematikvejlede-re og 9 mediecentervejledere uddannes i kreaktiv digital matematik (18 timer hver). Ca. 25 matematik-lærere uddannes i it-baseret matematik-undervisning med GeoGebra (14 timer hver). Eleverne i ca. 25 klasser gennem-fører forløb (afvikles indenfor eksisterende ramme til undervisning). De to projekt-ledere besøger hver lærer mhp. at understøtte forløbene (i alt 25 timer). Planlægning og evaluering v. projektlederne (72 timer). Alt udvikles i allerede tilgænge-lige it-systemer via Google sites og med brug af fx små videoer på Youtube. Resultatet bliver frit tilgængeligt for alle. forbrug af tid i timer 638 lærertimer forbrug af tid i kr. 638 t. = kr. Andre udgifter i kr. 99 projektledertimer, Morten Misfeldt: kr. 99 projektledertimer, Lis Zacho: kr. Forplejning og materialer: kr. Ekstern finansiering: 100 forskertimer, Morten Misfeldt: kr. Betales af Aalborg Uni. I alt i kr Kreativ Matematik med GeoGebra har allerede været introduceret i et pilotprojekt på Skolen ved Søerne, og erfaringen herfra er, at 1

2 forløbene både hæver motivationen hos eleverne og øger it-inddragelsen i faget. Det anses for sandsynligt, at tilgangen støtter såvel de svageste som de stærkeste elevers udvikling og deltagelse i matematikundervisningen kommentar: Der er tale om et projekt, der ligger inden for rammen af projekter, der prioriteres i årets pulje. Endvidere er der tale om et projekt, der vil give alle kommunens folkeskoler (med indskolingsklasser) et løft. Derudover er projektet knyttet tæt sammen med en forskningsmæssig dimension, der vurderes at kunne kvalificere projektet betragteligt. Eksempelvis medfører dette, at der indbygget i projektet er målbare indikatorer og resultater. På denne baggrund anbefales en fuld imødekommelse af ansøgningen Frederiksberg Ny Skole It i formel og uformel læring Projektet trækker forskningsmæssigt på viden omkring IT og læring fra blandt andet publikationen Børnekultur, leg, læring og interaktive medier ved. Ph.d. Carsten Jessen samt Ph.d. Camilla Balslev Nielsen. Projektet trækker endvidere på tankerne bag 1) Børne- og Undervisningsministeriets fokus på at fastholde børns og unges lyst til at lære hele livet i satsningen Ny Nordisk Skole. 2) Frederiksberg Kommunes Strategi for skole-it , som vil sikre at IT bliver en naturlig del af hverdagen i skolen og at børn og unge i At børnene er i stand til at reflektere og handle på baggrund af stærke faglige kompetencer indenfor boglige faguniverser, kreative/innovative faguniverser samt praktiske faguniverser. At børnene er i stand til at fungere i og påvirke fællesskaberne i et moderne demokratisk samfund. At børnene besidder personlige kompetencer til at opnå et højt selvværd. På kortere sigt er målet at opnå følgende læringseffekter Børneniveau: Projektet udvikles i et samarbejde mellem skolens ledelse og medarbejdere, kommunens pædagogiske IT- konsulent, ITEO, Samsung samt Carsten Jessen fra Center for Playware, DPU/Danmarks Tekniske Universitet. Skolen har aktuelt investeret i ca. 75 Tabletpc ere, et antal telefoner og andet IT-udstyr samt 6 pædagogiske udviklingsforløb hos ITfirmaet ITEO. Alle børn på skolens kommende 2 årgange får tilbudt deres egen 6 timer x 15 medarbejde re: 90 timer 90 t. = kr. 75 tabletpc er: kr. Skolen finansierer selv kr

3 Frederiksberg kommune får de bedst mulige vilkår for at udnytte deres faglige og personlige udviklingspotentialer. It skal anvendes, hvor det giver mening og effekt i forhold til opnåelsen af de mål, som kommunen har fastholdt for skole og SFO. Der henvises endvidere til artiklen Interaktiv undervisning skal redde drengene i Berlingske Tidende, lørdag d. 10. marts At børnene har udviklet kompetencer til at navigere sikkert i tablet-teknologien. Det betyder konkret, at de skal kunne koble sig på en tablet med relevante adgangskoder, samt at de kan navigere selvstændigt rundt på brugerfladen og gøre brug af de relevante programmer og apps. o Indikator: I august 2013 kan 100 % af alle skolens børn koble sig op på en tablet og 95 % kan navigere selvstændigt rundt på brugerfladen og gøre brug af de relevante apps og programmer. tablet, som de får ejerskab til og råderet over i tidsrummet 7-17 i skole og SFO. At børnene har udviklet kompetencer i at anvende e- book, og derigennem får styrket deres læseniveau gennem en større motivation og variation i læseprocessen samt, at særligt drengene oplever læsning via e-book som spændende og attraktivt. o Indikator: I august 2013 kan alle børn læse en e-bog på deres tablet på det relevante læseniveau, og 95 % af drengene udtrykker, at de synes, det er sjovt at læse en bog via tabletteknologien. 60 % af drengene opsøger frivilligt e- bogs universet i SFO eller hjemme. I forhold til den kommunale læsetest (OS64), som 3

4 afvikles i maj 2013, ligger skolens samlede læseresultater markant over det kommunale gennemsnit. At børnene har udviklet kompetencer i at anvende små matematik-apps og derigennem har styrket deres matematikniveau i kraft af større motivation og variation i læreprocessen samt at særligt drengene oplever matematik via tablet som spændende og attraktivt. o Indikator: I august 2013 kan alle børn anvende udvalgte matematik-apps på tablet ten og 95% af drengene udtrykker, at de synes, det er spændende at arbejde med matematik på en tablet. 60 % af drengene opsøger frivilligt matematik app s i SFO en. I forhold til den kommunale matematiktest (MAT2) som afvikles i maj 2014 ligger skolens samlede matematikresultater markant over det kommunale gennemsnit. At børnene har udviklet kompetencer i at anvende apps og programmer rettet mod billed-behandling/ billedkunst/grafik/design og derigennem har styrket deres forståelse for de forskellige visuelle udtryks- og kommunikationsformer, æstetik samt deres rumlige/spatiale kompetencer gennem større motivation og 4

5 variation i læreprocessen samt at særligt drengene oplever billedbehandling, grafik og design via tablet som spændende og attraktivt. o Indikator: alle børn har opnået kompetencer i at anvende QR-koder i lokalsamfundet ( QR_Code). Alle børn har opnået kompetencer i selvstændig anvendelse af photoshop og kan producere en lille kortfilm. 95% af alle børn, synes det er spændende at arbejde med billedbehandling via tablet. Voksenniveau: At anvendelsen af voksenressourcer i relation til læring og undervisning er optimeret. o Indikator: 10% af undervisningen i udvalgte læringsforløb foregår i en galakse (3 klasser) med voksenressourcer i form af 1 lærer og 1 pædagog. At lærere og pædagoger har tilegnet sig realkompetencer indenfor tablet-teknologien og andre digitale medier og at de på sigt integrerer tablets og andre digitale medier i alle læreprocesser, hvor det kan understøtte læringen og skabe en ekstra læringseffekt. 5

6 o Indikator: alle medarbejdere har tilegnet sig realkompetencer i anvendelse af tabletteknologi, brug af QR-koder samt andre digitale medier, og anvender it og andre digitale medier mindst en gang dagligt i både formel og uformel læring. Medarbejderne vurderer igennem løbende evaluering af børnenes læringseffekt, at anvendelsen af tabletteknologi og andre medier har øget børnenes læringseffekt med 20%. kommentar: Der er tale om et projekt, der ligger inden for rammen af projekter, der prioriteres i årets pulje. Endvidere er projektet knyttet til en forskningsmæssig dimension, ligesom det understøtter strategien for skole-it. Samtidig inddrager projektet alle elever på den pågældende skole. På denne baggrund anbefales en fuld imødekommelse af ansøgningen. Dog bemærkes det, at dette ikke skal ses som et udtryk for en strategi om, at alle elever i kommunen skal have deres egen PC. Lindevangskolen Inklusion i folkeskolen gennem krop og leg (videre udbygning af eksisterende forløb på skolen) I de foregående år har skolen opnået positive erfaringer med at undervise udsatte elever i 0. klasse i motorik. Dette ønskes udbredt til hele indskolingen. Derudover opstartes individuelle behandlingsforløb for 8-10 støttekrævende børn på mellemtrinnet, hvor omdrejningspunktet er krop og psyke. Projektets mål: At bruge psykomotorisk behandling og undervisning til at hjælpe udsatte og støttekrævende elever til at indgå i en normalklasse. Delmål: 1: at undersøge og identificere mulige årsager til udfordringer ved at indgå i normalklassen mhp. at Til opnåelse af delmål 1: Indledende dialog med lærere mhp. identifikation af relevante elever Til opnåelse af delmål 2: Indskoling: oprettelse af 3 motorikhold. Opstartes efter 4 uger og afholdes 1 gang om ugen resten af skoleåret. Mellemtrin: Individuelle 600 t. 600 t: = kr. Ekstern medarbejder: kr. Materialer: kr

7 Projektet bygger på en hypotese om, at eleverne møder store udfordringer, især på det perceptuelle/sanseintegr ative område (for uddybning: se ansøgning). sikre, at eleven kan blive i normalklassen. 2: at adressere det enkelte barns problem vha. gruppeundervisning, individuel psykomotorisk behandling samt ergonomisk vejledning. Indikatorer: Ad. 1: efter tre uger er ca. 35 elever henvist til at deltage på motorikhold. behandlingsforløb opstartes efter 4 uger. Behandlingsforløb gennemføres over en halvårig periode med behandling 1 gang om ugen. Derefter opfølgning 1 gang om måneden. Ergonomisk vejledning tilbydes løbende gennem projektperioden elever på mellemtrin er henvist til at modtage individuel psykomotorisk behandling. Ad. 2: Effekt af behandling/undervisnin g afhænger af individuelle problemstillinger. Vil kunne observeres inden for et eller flere af følgende områder: Forbedret motorik Forbedret sanseintegration Bedre selvværd Bedre selvtillid Bedre evne til stresshåndtering Større ro Større balance i kroppen

8 kommentar: Der er tale om et projekt, der ligger inden for rammen af, hvad der prioriteres i årets pulje til forsøgs- og udviklingsarbejde. Endvidere er der sammenhæng til Frederiksberg Kommunes sundhedspolitik. Projektet ses som en videre udbygning af den igangværende indsats, hvor der tilbydes motorikforløb for alle 0.klasser. Søndermarkskol en På denne baggrund anbefales en fuld imødekommelse af ansøgningen, under forudsætning af, at der sikres en kobling til den igangværende indsats, for eksempel via fysioterapeuten på PPR eller Skoleafdelingens idrætskonsulent. Inklusionslærer i indskolingen Med henblik på at styrke elevens udvikling såvel fagligt som socialt, er det væsentligt at der bygges bro og etableres en god kontakt mellem skole og hjem og SFO og hjem. Derfor er det vigtigt at skolen og SFO inviterer til og gør en ekstra indsats for de flersprogede familier og ressourcesvage, etnisk danske familier. Alle forældre kan gøre en forskel for deres barns skolegang også selvom de ikke kan sproget eller har ressourcer til at leve op til de forventninger vi normalt tager for givet. Faktisk kan omkring 25 procent af forskellene i elevernes resultater forklares af forældrenes engagement. Derfor er det vigtigt, at skolen erkender, at alle forældre er en ressource. Mål for projektet: Bedre og tættere samarbejde med flere og helst alle forældre i indskolingen med særligt fokus på ressourcesvage familier og tosprogede familier. Indikatorer: Forældredeltagelse i skole/hjem samarbejdet Elevdeltagelse i sociale arrangementer Elevdeltagelse i lektiecafeer og andre af skolens tilbud med formål at støtte den enkelte elev Handleplaner for flersprogede elever med ekstra behov Brug af Intra Der ansøges om timer til en medarbejder, der kan lave en forstærket indsats være skolens kontaktperson for både ressourcesvage familier og flersprogede familier. Medarbejderens primære opgaver vil i denne forbindelse være at: Afholde forældremøder, hvor der uddannes til det at være forældre i den danske folkeskole Afholde forældrekurser i fx Intra Etablere forældrelektiecafe, hvor elever og forældre kan være sammen om at lave lektier 400 timer (10 timer pr. uge) 400 timer= kr Skolen bør samtidig få de tosprogede og ressource svage forældre til at Hjemme-besøg hos familier 8

9 forstå, at de skal involvere sig i barnets skoleliv for eksempel ved at tale med dem om skoledagen og komme til forældremøderne. Det kan være en stor udfordring, som ofte kræver, at skolen griber skole-hjem-samarbejdet an på helt nye måder. Sociale aktiviteter for eleverne Søndermarkskol en kommentar: Projektet ligger inden for rammen af, hvad der prioriteres i årets pulje til forsøgs- og udviklingsarbejde. Det vurderes, at projektet kan have relevant sammenhæng til de vedtagne tiltag for udskolingen, idet der med dette projekt vil kunne lægges en grund for det videre skole/hjem-samarbejde gennem elevernes skoleforløb, hvor forældreopbakning er afgørende vigtig. På denne baggrund anbefales en fuld imødekommelse af ansøgningen Skolen vil etablere et Effektmål: Etablering af Medie 80 timer (2 80 timer= Materialer: LEGO Mindstorms Mindstorm Lab (i x 40 timer) kr kr Medie Mindstorms Lab laboratorium i 1: Eleverne udvikler en mere Mediecentret) Mediecenteret for at undersøgende tilgang til styrke den innovative undervisningen naturfagsundervisning på mellemtrinnet. Skolen ønsker at udviklie en mere undersøgende tilgang til undervisningen hos eleverne og skabe større aktivitet og skaberglæde i undervisningen. Skolen vil anvende NysgerrigPer-metoden (en metode til projektarbejde, som er en forenklet variant af den hypotetisk-deduktive metode) som 2: Eleverne udviser større aktivitet og skaberglæde i undervisningen 3: Elevernes kreativitet og kritiske evner styrkes 4: Eleverne behersker NysgerrigPer-metoden 5: Eleverne kan anvende Mindstorms til projektarbejde Indikatorer: Portefolios Undervisningsdelen i Skoleintra udnyttes Introduktion til lærere om NysgerrigPermetoden. Afprøvning af LEGO- Mindstorm som arbejdsredskab Introduktion til Skoleintras arbejdsdel Elever arbejder med projekter i Medie Mindstorm Lab Dokumentation og evaluering af 9

10 pædagogisk ramme. Skoleintras undervisningsdel anvendes til dokumentation, portfolio og evaluering. Elevsamtaler Spørgeskemaer til elever projektet med lærere og elever. Søndermarkskol en kommentar: Projektet ligger inden for rammen af, hvad der prioriteres i årets pulje til forsøgs- og udviklingsarbejde. Frederiksberg Kommune råder dog allerede over materiale tilsvarende det ansøgte. Dette vil kunne udlånes til Søndermarkskolen og anvendes til gennemførelse af projektet. På denne baggrund anbefales en delvis imødekommelse af ansøgningen, således at der ikke gives midler til de ansøgte materialer Forudsætningen for Mål for projektet: Engelskundervis timer 1926 internationalisering er Bedre engelskkundskaber for alle ning i alle pr. uge timer= brede og bedre klasser Internationalisering gennem engelskkundskaber. Større effekt ved afgangsprøver ( kr. ekstra engelsk Engelsk bør være et Der kan evt. timer pr naturligt andetsprog for Større sikkerhed ved valg og oprettes hold for år) alle børn. Projektet vil gennemførelse af overbygningsklas endvidere styrke de ungdomsuddannelse ser i regi af tosprogede elevers Ungdomsskolen kompetencer. Styrkelse af flersprogede elever Én ekstra ugentlig lektion i engelsk til alle klasser, 1.-9.kl. Tilegnelsen af et fremmedsprog har mange ligheder med den proces, der foregår, når et barn lærer sit modersmål, og den tidlige fremmedsprogsundervisn ing låner mange elementer herfra. Indikatorer: Bedre engelsk-kompetencer Større sproglige kompetencer Større kompetencer i faglig læsning, gennemslagskraft i alle boglige fag. Måles primært gennem test. 30 lektioner pr uge= 1926 timer pr. år. 10

11 Grundstenene er masser af gentagelser samt tålmodige og opmuntrende voksne. Sange, rim, historiefortælling, brug af kroppen, lege og spil vil stå centralt i undervisningen, og eleverne vil i første omgang lytte, imitere tilegne sig enkeltord og dernæst eksperimentere med at danne enkle sætninger. Barnet vil typisk forstå mere, end det kan sige. Undervisningen er primært mundtlig, med få og enkle skriftlige øvelser. kommentar: Det er forvaltningens vurdering, at der er tale om et interessant projekt, der givetvis vil kunne løfte elevernes kompetencer i engelsk. Det vurderes dog, at skolen vil kunne komme i konflikt med Lov om folkeskolen, 5, som fordrer, at undervisningen skal tilrettelægges, så tilflyttede elever kan følge undervisningen, selv om de ikke har modtaget undervisning i faget på den tidligere skole. Endvidere anses ansøgningen for meget ressourcekrævende. På denne baggrund anbefales det, at ansøgningen ikke imødekommes. Søndermarkskol en IT-lektiecafé i skole/sfo-regi Efter elevens skoletid er der mulighed for at få hjælp til lektier, hvor it kan gøre en forskel. Denne hjælp er ikke altid tilgængelig på At gøre eleverne i indskolingen fortrolige med digitale medier og anvende disse optimalt inden for elevernes digitale kompetencer i samarbejde med en kompetent voksen, så eleverne får egnede værktøjer til at følge med i På lige fod med den almindelige lektiecafe, kan læreren henvise til itlektiecafeen, 80 timer pr. år. (2 ugentlige lektioner) 40 timer til lærer= kr. 40 timer til pædagog

12 hjemmefronten, hvor nogle hjem ikke har computere til rådighed, eller hvor de kun må bruges af de voksne. I en almindelig klasseundervisning er der ikke tid til de stille piger/drenge eller elever, for hvem digitale medier ikke er en del af deres hverdag. I forvejen er de trygge ved medarbejderne fra Mediecentret, da MC både holder orienteringsmøder for forældrene om skolens brug af digitale medier i indskolingen og møder dem på skolens bibliotek/mediecenter. undervisning, hvor it er implementeret. At give eleverne en digital kulturforståelse. Indikatorer: At flere (svage) elever får brugt de programmer, som kommunen har licens til eller eleverne kan droppe ind frivilligt. Dette indbefatter, at itlektiecafeen er placeret i forbindelse med sfo en. Aktiviteterne i lektiecafeen er af individuel art, men drejer sig hovedsageligt om anvendelse af de medier, som skolen/sfo en allerede har anskaffet og om de programmer, der er knyttet hertil. = kr. kommentar: Projektet ligger inden for rammen af, hvad der prioriteres i årets pulje til forsøgs- og udviklingsarbejde. Det er forvaltningens vurdering, at de faglige mål for projektet er uklare, blandt andet er det uklart, hvordan målgruppens tilstedeværelse i lektiecafeen sikres. Derudover vurderes det, at lignende tiltag allerede er i gang på flere andre SFO er i Frederiksberg Kommune. På denne baggrund anbefales det, at ansøgningen ikke imødekommes Skolen på Duevej Coaching som redskab til større elevansvar, rummelighed og læring i indskolingen Børn er meget nærværende og besidder en masse potentiale. Nogle fortsætter sin udvikling og opbygger et godt selvværd og selvtillid, hvilket giver en god basis for at være glad og tilfreds med livet i barndommen. Effektmål: Færre elever som skal have specialundervisning. Målet er at: Eleverne tilegner sig redskaber, så de, når de støder på svære følelsesmæssige reaktioner hos sig selv, kan undlade at blokere Oplæg til klassen med øvelser og efterfølgende, lege, gruppesamtaler, individuelle samtaler og kønsopdelte samtaler. Der søges om midler til at gennemføre projektet i 4 1.klasser 6 ugentlige lektioner: lektioner= 365 timer= kr. 160 timer= kr. 12

13 Andre børn bliver stående i nogle for dem uheldige vaner og reaktionsmønstre i forhold til omverdenen. For disse børn skabes der måske overbevisninger der er med til at standse deres tro på, hvad de kan opnå fagligt og socialt. Her kommer coaching ind i billedet og kan støtte disse børn i at finde nogle anvendelige redskaber, så de kan bryde med de dårlige vaner og styrke selvværdet og selvtilliden. for indlæring samt kunne fortsætte med at opbygge gode relationer med deres kammerater og lærere. Færre konflikter med behov for støtte fra voksne. Flere selvansvarlige elever. Mere reel tid til undervisning for læreren. Indikatorer: Kammeratskabet blandt eleverne er godt. Bedre frikvarterer. Færre henvendelser til den voksne, om at løse konflikter. lektioner 4 ugentlige timer til individuel samtale: 160 timer årligt Skolen finansierer selv 6 ugentlige lektioner: 240 lektioner årligt. Coaching er et godt bud på et værktøj, der kan hjælpe børn med at komme videre i livet, med en hensigtsmæssig adfærd. Coaching styrker børns selvværd og selvtillid Læreren kommer hurtigere i gang med sin undervisning. Bedre resultater fagligt Coaching kan være med til at styrke elevens muligheder for at relatere endnu bedre til sine omgivelser. Projektet bygger på tankegangen om At alle kan lære at tage ansvar for egne handlinger. 13

14 At alle kan forandre sin egen adfærd og dermed kunne opnå større rummelighed i sine relationer til omgivelserne At elever kan påvirke deres faglige udvikling positivt, når de lærer at manøvrere kommentar: Projektet ligger inden for rammen af, hvad der prioriteres i årets pulje til forsøgs- og udviklingsarbejde. Det er forvaltningens opfattelse, at den ansøgte tid til elevsamtaler er indeholdt i lærernes faktortid, og at samtalerne derfor kan gennemføres inden for skolens egen ramme. På denne baggrund anbefales en delvis imødekommelse af ansøgningen Skolen ved Bülowsvej Skoven i skolen Ifølge konstruktivistiske læringsteorier skal elever bygge deres viden på konkrete og virkelighedsnære oplevelser. Ved at bruge naturen som uformelt læringsrum og lade børnene bruge deres sanser og umiddelbare oplevelser, vil deres læring styrkes, da læringen tage udgangspunkt i noget konkret og virkelig. Elever får rig mulighed for at stimulere deres læringsstile ved at udforske forskellige kompetencer hos dem selv. Eleverne skal lære at udnytte deres matematiske færdigheder i situationer uden for skolen. Ved at benytte naturen som undervisningsrum kan eleverne: Opnå bedre faglighed ved at tage udgangspunkt i noget konkret og virkeligt. Opnå en bedre naturforståelse og naturbevidsthed. Blive styrket fagligt i matematik. Få bedre motoriske evner. Opnå bedre kendskab til den danske fauna og årstidernes gang. Opnå fortrolighed med matematiske begreber. Projektet vil forløbe over et helt skoleår. To 5.klasser ad gangen kommer på tur i naturen én gang om måneden med udgangspunkt i et matematisk emne. Ekstra ressourcepe rson: 20 gange om året i 5 lektioner. =100 lektioner Ekstra forberedels e til rekognoscering af naturområder og forberedelse af forløb: 2 lærere* 20 timer. =40 timer 75 undervisni ngstimer= 160 timer= kr. 2x10 busture: anslået kr. Materialer: Anslået kr

15 Skolen vil opstille kriterier før, under og efter forløbet for at måle elevernes engagement, faglighed og glæde ved faget. kommentar: Projektet ligger inden for rammen af, hvad der prioriteres i årets pulje til forsøgs- og udviklingsarbejde. Det er forvaltningens vurdering, at projektet vil kunne gennemføres uden bevilling af midler til en ekstra ressourceperson, idet der i stedet kan etableres samarbejde med en af kommunens naturvejledere. Endvidere er det forvaltningens opfattelse, at de ansøgte timer til ekstra forberedelse er indeholdt i lærernes faktortid, og derfor ikke kan finansieres via puljen til forsøgs- og udviklingsarbejde. På denne baggrund anbefales en delvis imødekommelse af ansøgningen, således at der gives midler til materialer samt de ansøgte busture. Skolen ved Bülowsvej Optimering af MK-elevers (modtagelsesklasser) kommunikationskompetencer via målrettet billedkunstarbejde Via stilladsering og udgangspunkt i den enkelte MK-elevs visuelle informationskompetencer jvf. Jerome Bruner og på basis af Luhmanns systemteori (operativt konstruktivistisk læringssyn) samt den multimodale forståelse af ord, fraser og simple hverdagsudtryk, forsøges at danne sammenhæng for eleven samt at træne til aktiv brug og forståelse af disse. Optimering af MK-elevernes sproglige indlæring med vægt på kommunikation og nuancerede udtryk. Formålet er bl.a. at undersøge om metodens virkning i forhold til tosprogsundervisningen (dsa). Eleverne vil ved foto, tegning, tegneserieproduktion, maleri og konstruktioner i rumlig form, bearbejde diverse udtryk, begreber og kommunikationsformer fra dagligdagen. Aktiviteterne vil tage udgangspunkt i elevernes egne visuelle/kreative kompetencer, men efterhånden vil de stimuleres til at 120 timer (vejledning, sparring, rapportskriv ning)= kr timer= kr kr. 15

16 eksperimentere med forskellige udtryks- og kommunikationsf ormer og udvide deres kompetencegrundlag. kommentar: Projektet ligger inden for rammen af, hvad der prioriteres i årets pulje til forsøgs- og udviklingsarbejde. Det er dog forvaltningens opfattelse, at de ansøgte timer vil medføre et uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug. Det foreslås derfor, at der gives samlet 70 timer til gennemførelse af projektet. På denne baggrund anbefales en delvis imødekommelse af ansøgningen Skolen ved Bülowsvej Udvidet biologi på tværs af klasser Undervisningen vil være for 8 og 9 klasses elever, og vil foregå på tværs af klasser. Projektet vil bygge på en konstruktivistisk tilgang til læring. Særlig den undersøgende og eksperimenterende tilgang til undervisning vil blive brugt. Effektmål: Større interesse for biologi Eleverne får udviklet deres naturvidenskabelige dannelse og får høj indsigt i biologiens anvendelse i samfundet. Eleverne får indsigt i, hvilke fagområder der særligt anvender biologiens vidensområder. Undervisnin-gen vil bestå af teori, forsøg, ekskursioner og feltture. 60 uv.- timer= 128,4 timer 128,4 timer= kr. Materialer: kr Eleverne opnår større samarbejdskompetencer Indikatorer: Eleverne opnår en større naturvidenskabelig dannelse. Eleverne vil løbende blive 16

17 evalueret i deres viden og holdningsændring til biologiske fagområde. Herudfra vil der blive vurderet, om undervisningen medfører større kundskabsfærdigheder inden for biologi kommentar: Projektet ligger inden for rammen af, hvad der prioriteres i årets pulje til forsøgs- og udviklingsarbejde. Det er dog forvaltningens opfattelse, at projektet ikke har karakter af forsøgs- og udviklingsarbejde. Dette begrundes med, at effekten af projektet er kendt på forhånd, idet tilførsel af flere undervisningstimer i biologi som udgangspunkt vil være medvirkende til at hæve elevernes kompetence i faget. På denne baggrund anbefales det, at ansøgningen ikke imødekommes. 0 Skolen ved Bülowsvej Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen (fortsættelse af indeværende års projekt) Størstedelen af matematiklærerne har i år været med i et udviklingsprojekt der omhandlede portfolio i matematik undervisningen. Portfolio er et yderst velegnet værktøj til formativ evaluering. Lærerne har fået viden om og erfaringer med metoden men der er et ønske i fagteamet om at der arbejdes videre med metoden så den kvalificeres i højere grad. Projektet bygger på Gitte Formativ evaluering og kompetencebegrebet: At lærerne bliver fortrolige med brugen af metoden i undervisningen. At lærerne opkvalificeres inden for formativ evaluering og bruger portfoliometoden til dette. At arbejdet med portfolio sætter et større fokus på elevernes kompetence udvikling. At eleverne på skolen arbejder med de matematiske Begynder kursus i portfolio(intern kursusholder, kun obligatorisk for deltagere der ikke har erfaringer med Geogebra) Kursus i formativ evaluering og portfolio som formativ evalueringsværktøj. Fokus på målsætning. En aftale er lavet med Peter Weng der gerne vil 380 timer (kursus til deltagende lærere) 50 timer til projektleder 380 timer= kr. 50 timer= kr. Kursusholder og materialer: kr

18 Haslebos teori om læring i organisationer og systemisk læringstanke. Projektlederen Erik Ottar Jensen har i dette skoleår gennemført modulet i matematikvejlederuddan nelsen udviklingsprojekter. Projektet vil være inspireret af metoder fra dette forløb. kompetencer gennem hele deres skoleforløb. At de svage elever opdages tidligere i deres skoleforløb og at portfoliometoden bliver et redskab for læreren i planlægningen af undervisningen for denne gruppe. Fagteam: At skabe en fælles referencerammer for faglig forpligtende vidensdeling i fagteamet. At fagteamet kommer tættere på en overordnet strategi for, hvordan vi som faggrupper arbejder med implementering af nye faglige udfordringer, og dermed nærmer sig et fagligt fællesskab med forpligtende vidensdeling. afholde denne del af kurset på skolen. Der skal arbejdes med mindst et undervisningsforløb hvor man afprøve metoden i praksis. Vejlederen giver individuel vejledning til hver enkelt lærer. kommentar: Det er forvaltningens vurdering, at dele af projektet bør kunne rummes inden for skolens egne midler til kompetenceudvikling. På denne baggrund anbefales en delvis imødekommelse af ansøgningen, idet der gives ressourcer til timer til projektleder samt til materialer. Ansøgninger i alt i kr. KDs anbefalinger i alt

19 19