ENDELIG KØRSEL: Antal resp (=100 %) 34

Transkript

1 , den 9. september 2003 UNDERSØGELSE I BYGGEPANELET: ENDELIG KØRSEL: Table 1: Hvad er din overordnede holdning til en udvikling hen imod nye samarbejdsformer som f.eks. Partnering og Offentlig Privat Partnerskab (OPS, BOT, BOOT) i det danske byggeerhverv? Meget positiv 41% Overvejende positiv 47% Positiv på nogle punkter, negativ på andre 12% Overvejende negativ 0% Meget negativ 0% Antal resp (=100 %) 34 Table 2: I hvilken udstrækning mener du, at partneringkonceptet i sin rendyrkede form vil kunne give byggesektoren og dens kunder et bedre og billigere produkt? Meget stor udstrækning 34% Stor udstrækning 41% Nogen udstrækning 25% Lille udstrækning 0% Meget lille/ingen udstrækning 0% Table 3: Der har fra Erhvervs- og Boligstyrelsen været foreløbige beregninger på økonomiske gevinster på op til ca % på byggerier gennemført som partnering. Mener du, at en økonomisk gevinst i denne størrelsesorden reelt er... Meget i overkanten 9% I overkanten 41% På dette niveau 44% I underkanten 0% Meget i underkanten 0% Ved ikke/alt for tidligt at gisne om 6% Antal resp (=100 %) 34 1

2 Table 4: Nedenfor er listet en række mulige gevinster ved øget brug af partnering i byggeriet, og du bedes angive, hvor stor en gevinst du anser hver af disse for at være. Minimering af konflikter grundet gensidig tillid, dialog og åbenhed (f.eks. åbne regnskaber): Meget stor 32% Stor 50% Nogen 12% Lille 6% Meget lille/ingen 0% Antal resp (=100 %) 34 Table 5: Fælles målsætninger (det sociale aspekt): Meget stor 26% Stor 50% Nogen 21% Lille 3% Meget lille/ingen 0% Antal resp (=100 %) 34 Table 6: At parterne går væk fra at suboptimere på andres bekostning og over til at arbejde som teams med fælles målsætninger (det økonomiske incitamentsaspekt): Meget stor 35% Stor 32% Nogen 26% Lille 3% Meget lille/ingen 3% Antal resp (=100 %) 34 2

3 Table 7: At man ved partnering typisk befinder sig i "tidligt udbud", og at der er mulighed for at bruge alle parternes erfaringer fra tidligere byggesager før man lægger sig fast på løsninger (det tekniske aspekt vedr. læring og erfaringsopsamling): Meget stor 45% Stor 45% Nogen 6% Lille 3% Meget lille/ingen 0% Antal resp (=100 %) 33 Table 8: At partnering typisk repræsenterer et skridt væk fra den rendyrkede priskonkurrence over mod en sundere konkurrence på flere produktaspekter såsom kvalitet, holdbarhed, design, økologi, totaløkonomi såvel som pris: Meget stor 33% Stor 55% Nogen 12% Lille 0% Meget lille/ingen 0% Antal resp (=100 %) 33 Table 9: Ser du andre gevinster ved øget brug af partnering i det danske byggeerhverv? Ja 71% Nej 6% Ved ikke 23% Antal resp (=100 %) 31 Table 10: HVIS "JA": Hvilke? Parnering er en vanskelig samarbejdsform, der i sin natur strider mod den traditionelle, vestlige forretningskultur, der bygger på mistillid. (Begrebet Partnering er for resten ikke defineret - hverken her eller i almindelighed, men her tænker jeg på samarbejdet mellem køber og sælger - bygherre og leveranceteam.) Tættere samarbejde kan lede til en bedre og dybere forståelse af den anden parts værdier, prioriteringer og succeskriterier, hvilket'at the end of the day' kan føre til en mere rolig byggeproces, hvor værdi kommer mere i fokus end pris. Opblødning af branchestrukturer, og dermed fordomme mellem ark.ing. entreprenør, fagentreprenør og leverandør, således at fælles succeskriterier bliver mere væsentlige for alle som en (musketerprincippet), - dette vil betyde "Best man for the job" på alle niveauer. Transperente samarbejder, med fælles succeskriterier og de bedste kompetencer på alle niveauer, vil give branchen mulighed for reel udvikling, og før dette sker vil andre initiativer omkring effektivisering af branchen ende som "lappeløsninger". Partnering er ikke en entrepriseform, men en 3

4 holdningsbaseret samarbejdsform. Bygherrenes rolle som katalysator for denne kulturændring i branchen er væsentlig,og og kun de kan kickstarte Bygherre, rådgiver og entreprenør bliver tvunget til at ændre deres egne samarbejdsformer, specielt det at se egne fejl og mangler i øjnene og dermed øge udviklingen internt inden for de respektive områder, specielt mht. at motivere og engagere medarbejderne fagligt. Skabelse af leverancenetværk / teams - gentagelseseffekt. Større innovation og nyskabelse - partnering bør ikke være endemålet, men et væsentligt skridt på vejen mod skabelse af innovative løsninger og dermed ægte effektivitetsfremgang i branchen. Øget medarbejdertilfredshed gennem stimulerende samarbejde. Lavere skadesprocenter. Endelig svarer partnering godt til tidens krav om åbenhed, fleksibilitet, stimulerende samarbejde og vidensudveksling. 1. effekt af det gode samarbejde mht. minimering af spildtid 2. en mere attraktiv branche for unge nye medarbejdere 3. mindre stress, sjovere at gå på arbejde 4. skabelse af udviklingslyst i de konkrete byggesager Partnering i sig selv er ikke nok. Partnering er "bare" en samarbejdsform, der forsøger at skabe de gode intentioner omkring samarbejdet. Der hvor det rykker, er ved at skabe en egentlig produktionsfilosofi for byggeriet. Og det handler ikke bare om samarbejdet (samarbejdet er en vigtig del af det ingen tvivl om det), det er næsten mere vigtigt, at man finder ud af en struktur for hvordan man som sektor kan sikre sig, at man altid skaber maksimal kundeværdi med en optimal udnyttelse af de investerede ressourcer (definitionen på produktivitet). Og sådan en struktur repræsenterer Lean Construction (Trimmet Byggeri på dansk). DER ER DER MEGET AT HENTE!! Den samlede projektperiode kan gøres meget kortere, for visse byggerier endda halveres. Overføre ejerskab til bygherrens medarbejdere (brugerne) Besparelser ved tilrettelæggelse af bygherrens logistik. Partnering er en samarbejdsform som ikke nødvendigvis medfører udviklingsgevinster for byggeriet. Men partnering er en god ramme for at etablere relationer mellem byggeriets parter for udvikling af et trimmet byggeri. Det bedre og billigere byggeri kommer først istand når den enkelte fagfolks viden bruges til at finde nye veje og løsninger. Vi går langsomt fra en konfliktkultur til en samarbejdskultur. Hvis dette lykkes i den "rene og teoretiserede" form vil besparelserne være større end %. Derudover kommer at arbejdsglæden vil stige hos alle der er involveret i byggeprojektet - brugere, arkitekter; og dette vil på sigt måske igen tiltrække nye og flere kompetencer til sektoren! Men der er lang vej... Muligheden for meget tidligt af fastlægge fælles værktøjer som fx IT, brug af Lean-værktøjer osv. Mere givtige personlige relationer. Bedre overholdelse af tidsplaner. Mulighed for videreudvikling af organisation og teknologi i byggesektoren. Useriøse firmaer/brådne kar, vil blive udelukket. 1 - Gensidig respekt 2 - Minimering af branceskel Etablering af netværk. Et bedre omdømme af byggebranchen. Bedre forståelse for kundens behov. Brugen af incitamentsordninger på andre områder f.eks. arbejdsmiljø Bedre tekniske installationer og opfyldelse af brugerønsker og forventninger ved tidligt udbud. Skaber samarbejde og fokus på byggeriet frem for fokusering på egen rolle og dermed stor indtjening for advokaterne efterfølgende. færre fejl færre mangler bygbare konstruktioner bedre arbejdsmiljø - også på byggepladsen mulighed for kommunikation og samarbejde paa tvaers af alle niveauer inddragelse af alle aktoerers viden (ogsaa den tavse) udvikling af ny viden gennem aktiv videndeling Færre problemer giver større arbejdsglæde og dermed større engagement, hvilket alt andet lige vil forbedre produktiviteten. Gentagelseseffekter hvis partnering knyttes an til strategiske samarbejder Generel bemærkning (ved første skrivelejlighed) DET ER FANME SVÆRT AT SVARE PÅ SPØRGSMÅLENE UDEN EN KLAR DEF. AF PARTNERING. JEG TROR EKS AT BESPARELSERNE PÅ (LANGSIGTET) PARTNERING KAN VÆRE STØRRE END 15-20%, MEN JEG TROR IKKE PÅ AT GEVINSTERNE VED DE FAKTISK GENNEMFØRTE SAGER ER AF 4

5 DENNE STØRRELSESORDEN (ALTSÅ: SVARER JEG PÅ SPØRGSMÅLET UDFRA EN BETRAGTNING OM HVAD PARTNERING IDEELT SET BØR VÆRE ELLER UDFRA HVORDAN DET HAR VÆRET PRAKTISERET?) P.S. Kan man ikke bladre tilbage i skemaet? Jeg bladrede frem fra første side uden at svare (for at få et overblik) og kan indtil videre ikke komme tilbage Større personlig tilfredshed hos de implicerede personer. Øvelse i bedre samarbejde på andre fronter end externpartnering Fornyet tillid til byggebranchens aktører Udover fælles mål bliver det ærligt at meddele personlige mål Kan skabe grobund for mere faste partnerskaber med samme "kemi" Det bliver ikke mere odiøst, at vi alle skal tjene penge på projektet Det bliver nu muligt at overbevise bygherrene om, at også disse må løbe en risiko. Virker opdragende og udviklende på sektorens enkelte deltagere Table 11: Mener du, at partneringsamarbejdsformen i byggeriet i dag stort set er fuldt udbygget, og at vi ikke vil se mange flere parter i byggeriet, der indgår partneringaftaler, og dermed heller ikke mange flere byggerier, der bliver gennemført som partnering, end vi ser i dag, eller mener du, at der er et større potentiale for brug af partnering? Partneringsamarbejdsformen er i dag stort set fuldt 0% udbygget Der er et meget større potentiale 63% Der er et noget større potentiale 31% Der er et lidt større potentiale 3% Ved ikke 3% Table 12: HVIS "STØRRE POTENTIALE": Hvor mener du først og fremmest at et større potentiale for brug af partnering ligger i byggeriets værdikæde? Partnering lider i dag under, at der af de store spillere sigtes på et projektbaseret samarbejde mellem bygherre og leveranceteam - primært representeret af en totalentreprenør. Potentialet ligger i et tættere og mere forpligtende samarbejde i selve leveranceteamet, der derefter som et hold kan tilbyde en anderledes værdiskablese til kunden. se tidliger besvarelse Der ligger stadig en del i at få grossister og leverandører med i samarbejdet, specielt at de får en forståelse af hvad der er kernen i det enkelte projekt/partneringsamarbejde. Jeg mener at der er potentiale i hele byggeriets værdikæde. Som jeg ser det er der i dag kun en meget lille del af de mulige projekter organiseret som partnering. Og når de er organiseret som partnering har man ofte "glemt" nogle af interessenterne, eller glemt noget af filosofien bag partnering således at de gamle dyder som prispres og egne tidsfrister kommer frem i arbejdet. Indvolvering af producenter af råvarer, halvfabrikat og færdigvarer. Indvolvering af myndigheder (digitalisering af processen, herunder byggesagsbehandling). Indvolvering af kapitalinvestorer (prime capital) Andre områder såsom bygningsvedligehold, renovering, konvertering, civile anlæg over i mod PFI/BOT/OPS. Mulighederne er 5

6 ubegrænsede. - ved øget inddragelse af de "faglige" udførende i projektudformningen - ved øget brug af trimmet udførelse, som lægger ansvar på formænd for arbejdsplanlægningen Partnering kan ikke stå alene, fordi det er en samarbejdsform. Man kan således sagtens have en situation, hvor alle arbejder fantastisk godt sammen, men leverer det forkerte produkt - sådan sat lidt firkantet op. Hvis man ikke får fundet prójektets værdigrundlag for produktet og for processen (de bløde værdier inklusive partneringværdierne) og producerer efter det, så har man ingen sikkerhed for, at man leverede det rigtige produkt i den rigtige proces uanset hvor meget man partner den! Så når I snakker effekt af Partnering alene, så er det altså alt alt for snævert som begrebsdannelse, og det er ærgerligt, fordi vi misser chancen for at skabe noget meget mere helhedstænkt - en egentlig pr Indtil videre er det ikke min vurdering at der er sket væsentlige ændringer i f. t. "normal" eller traditionel samarbejdsform - partnering er en udviklingsproces, som først i de kommende år vil føre til egentlige, reelle forbedringer i samarbejdet og besparelser. Partnering har indtil nu primært været et marketing begreb (for entreprenørerne) På leverandørside Private bygherrer Der er størst potentiale øst for Storebælt, da arbjedsindsatsen/ produktiviteten er betydelig lavere end Vest for Store Bælt. Både i konceptudviklingen og i byggeprocessen men mest i konceptet, værdibestemmelsen af opgaven. Strategisk Partnering økonomisk udbud (Byggeprojekter har jo en levetid) Involvering af brugerne af produktet og de der skaber produktet (håndværkerne) Både i entreprenørleddet og i bedre integration mellem rådgivere og entreprenører og mellem leverandører og entreprenører/ingeniørfirmaer. Det ligger jo i ordet. De fleste offentlige byggesager der gennemføres via offentlige eller indbudte licitationer, gennemføres til 99 % som ren priskonkurrence. Det vil i praksis sige at der fra dag 1 suboptimeres fremfor at samarbejde på tværs af fag til fælles bedste.øget partneringsamarbejde vil automatisk medføre et væsentligt løft af de kendte parametre, kvalitet, økonomi og tid, men også en større tilfredshed og arbejdsglæde blandt samtlige involverede. Mener først og fremmest der er potentiale for udbyggede partneringsaftaler - såkaldt strategisk partnering. I Samarbejdet mellem hovedentreprenør og underentreprenør Et større potentiale ligger især på byggepladsen med inddragelse af bygningsarbejderne i koordinerings- og beslutningsprocesser. Fagentrepriser. Leverancer. Serviceydelser i forbindelse med byggeprocessen. De hidtidige erfaringer angår partnering som total- eller hovedentreprise Der er kun få erfaringer med partnering i storentreprise. Erfaringerne herfra viser at der er et meget stort potentiale i tidlig inddragelse af de tekniske installatører som partnere direkte i partneringaftalen med bygherre, rådgivere og andre storentreprenører. Hos alle parter. delt partnering, hvor også andre end hovedentreprenørene er med f. eks tre entreprenørpartnere råhus installationer aptering I samarbejdet mellem niveauerne styring, processtyring og faktisk udfoerelse Partneringgraden vil kunne stige ved at inddrage flere fagentrepriser og flere byggematerialeproducenter. Ift inddragelsen af materialeleverandører og de udførende Leverandørene og producenterne og produktionsunderentreprenørere medtagelse af flere underentreprenører i partnerskaberne og en fremtidig udvidelse med leverandørleddet. 6

7 I udførelsesfasen Table 13: Hvor stort et potentiale mener du der er for øget brug af partnering mellem disse parter i værdikæden? Meget stort Stort Noget Lille Meget lille Ved ikke Mellem bygherre og produktionsteams 33 30% 30% 33% 0% 0% 6% Mellem rådgivere og udførende 33 27% 55% 15% 0% 0% 3% Mellem store entreprenører 33 15% 9% 48% 12% 3% 12% Mellem store og mindre entreprenører 33 27% 42% 21% 0% 0% 9% Mellem rådgivere, udførende og leverandører 33 42% 42% 9% 3% 0% 3% Table 14: På hvilken måde og på hvilke områder forventer du, at partneringkonceptet vil udvikle og forandre sig de kommende år i det danske byggeerhverv? Måske som en ny måde at samarbejde på nedefra. Trimmet Byggeri og BygLOK synes at vise anderledes veje, hvor det mee er samarbejdet i hverdagen, der er i fokus, end de fineerklæringer på ledelsesniveau. Allerede nu ser vi hovedparten af partnering udbud fra offentlig hold, og det er min opfattelse at det er på dette område at vi fortsat vil se en udvikling. Grundet erfaringer med budgetoverskridelser og forsikelser i det offentlige byggeri, er mange offentlige bygherre motiverede for at afprøve ny samarbejdsformer der kan forhindre de evindelige budget og tidsoverskridelser, og der findes efterhånde en række gode eksempler på gennemførte partneringsamarbejder der har imødegået problemstillingen. Det væsentligt at de Tekniske installatører kommmer tidligere ind i partneringforløbet.det giver et bedre slutprodukt og sandsynligvis lavere driftsudgifter. Efter nogle år med misforståelser og forvirring om partneringbegrebet, vil partneringkonceptet finde sit leje, hvor de forskellige brancher finder hver deres form på partnering afhængig af projektet omfang og rammer. Det tør jeg ikke gætte på - dertil er der for mange ukendte faktorere, specielt menneskelige. Over mod leveranceteams. Måder - fortsatte gode eksempler/succeshistorier, hvis de formidles - regeringens nye byggepolitik - udvikling/formidling af enkle, afprøvede værktøjer til opfølgning på samarbejdet, formulering og styruing af værdier - anvisninger på forskellige, relevante afregningsmetoder ved partneringsamarbejder(organisationernes vejledning "Partnering i praksis" er ikke særlig appetitlig set fra de bygherrer jeg arbejder med) Områder: - især på større byggeprojekter hos store bygherrer, som hidtil har været tøvende - i anlægsområdet - ved større D&V entrepriser, hvor der er potentiale for procesoptimering Forhåbentlig når vi frem til en forståelse af, at partnering er en samarbejdsform, der opstiller fælles mål og værdier for vort samarbejde, men at samarbejdet skal ske i en værdi- og ressourceoptimeret struktur/produktionsfilosofi, ellers kommer det ikke til at virke, tror jeg. Alternativt må vi acceptere partnering - ordets store gennemslagskraft, og lægge en produktionsfilosofi ind under det! Jeg tror de større private bygherrer vil få øje på fordelene, og det åbner mulighed for flere strategiske samarbejder Partnering vil udvikle sig i alle retninger - det vil næppe være noget entydigt og velafgrænset koncept - i hvert fald ikke i den nærmeste fremtid. Partnering vil som andre produktions/management blive formet og socialt konstrueret gennem mange forskellige parters brug. Men det er formentlig kun godt, fordi de forskellige parter kan tolke partnering i deres "eget billede", hvilket vil være motiverende for parterne. Arkitekterne vil næppe uden videre overtage entreprenørernes tolkning af partnering? Idéen om at man kan opstille én autoritativ betydning af partnering er dødfødt og i praksis umulig. Der vil komme et nyt fælles aftalegrundlag. Tyngden vil blive mellem bygherre og entreprenører 7

8 Mange varianter Nye partnere organiseret i selskabsform Bygherren bør gå fra laveste pris incitament til største værdi Jeg forventer at se: 1) Offentlige bygherrer der udbyder flere projekter i en form for strategisk Partnering; hvor løbende benchmarks på såvel kunde- som producentsiden kan fortælle omverdenen at der er tale om en "vind-vind" situation. Det transparente forretningsmiljø der er en forudsætning for at den fri konkurrence kan eksistere. 2) Partneringudbud med fokus på projektets reelle samlede levetid (totaløkonomi). Bydende der kan dokumentere at besidde sådanne kompetencer vil blive en eftertragtet "størrelse". 3) En udvikling hvor "Projekt A/S metaforen" føres endnu længere - derved vil partnernes kompetencer også udfra en forsikringsmæssig betragtning (håndtering og styring af risici) reelt Mange nye former skal afprøves. Integration med trimmet byggeri. Evt. længerevarende samarbejder (leveranceteams). Hvor det nu væsentligst er større firmaer, der næsten har taget patent på partnering og anvender det som aggressiv markedsføring, tror jeg at man på sigt vil opleve at det naturligt spreder sig nedad til mellemstore og mindre firmaer, hvor potentialet vil være langt større end ved meget store entreprenørfirmaer. Vi går mod strategisk partnering Partneringskonceptet vil udvikle sig til at være en model med et overvejende økonomisk insitament Jeg håber, at det i højere grad vil brede sig til byggepladsniveauet. Der kommer klare udvælgelseskrav Leverandører kommer med i processen Etablering af multisjaks Storentreprisepartnering i kombination med trimmet udførelse forudsat (offentlige) udbydere i større omfang anvender tildelingskriteriet økonomisk mest fordelagtig bud. Stigende. Idag dækker partnering over flere koncepter Nogle af disse (f.eks DR modellen) vil vise sit værd og vil blive dokumenteret så andre kan bruge løsningen som "standardløsning" Dette er også en nødvendig udvikling for at for det offentlige helt med Partneringkonceptet boer forstaas mere omfattende og sigte mod at der sker videndeling paa alle niveauer. Suboptimering skal undgaas - ogsaa mellem fagene i arbejdet paa byggepladsen Det vil gradvist blive mere udbredt inden for nybyggeri og formentlig også ved nyanlæg. For så vidt angår drift og vedligeholdelse af kommunale vejnet har Søllerød Kommune etableret "vejpartnering" i en 4 årig kontakt med NCC Roads A/S og Vejteknisk Institut under Vejdirektoratet. Såfremt 15 årige funktionskontrakter (funktionsudbud) vedrørende drift og vedligeholdelse af kommunale veje ikke længere bliver tilladt, vil de formentlig blive erstattet af 4- årige vejpartneringkontrakter efter Søllerød-modellen. 1) til at blive langsigtet - altså spænde over flere på hinanden følgende projekter = fra partnering til partnerskaber. Partnering på enkeltstående projekter er teoretisk og empirisk en umulighed (sådan sat lidt på spidsen) 2) Til at omfatte hele leverancekæden, altså også leverandører og udførende Når erfaringer kendes vil flere bygherre ug rådgivere se fælles fordele for alle byggeriets partere, og derved større efterspørgsel på partnering Flere fasttømrede samarbejder Partnering ud på byggepladsen Partnernes deltagelse i planlægning og opfølgning (trimmet byggeri) Ved krav herom stillet af statslige bygherrer og i et vist omfang ved andre bygherrers krav/ønske herom. Områder med mange interessenter og/eller med behov for mere holistiske løsninger. 8

9 Table 15: Hvilke barrierer ser du som de største i forbindelse med en fortsat udbredelse af partnering i byggeriet? Virksomhedernes kultur - og ikke mindst deres egne målesystemer, der presser deres egne medarbejdere til at fastholde de sædvanlige adførdsmønstre. Det gør konceptet utroværdigt i hverdagen - det opfattes som en ny makedsføringsgimmic. Lovgivningen vedr. alment boligbyggeri Som tidligere nævnt handler det meget om struktur, kassetænkning og fordomme i branchen, men væsentlig er det også at bygherrene går foran med præcise krav om flere udbud i partnering, og at man ad denne vej påvirker branchen til at ændre adfærd. Grundlæggende ligger de største barrierer mellem ørerne på branchens aktører. At totalentreprisen(der udgør 50 % af de analyserede partneringsager i BEC`s Partneringsarbejdsgruppe)bare fortsætter. Dette har intet at gøre med nytænkning via partnering men er alene en kickstart af totalentreprisen. de eksisterende samarbejdsformer, specielt byggebranchens kommunikationsform, manglende forståelser for de andre parters interesser i samarbejdet At man fokuserer på rådgiver og hovedentreprenør, således at fagentreprenører ikke kommer med i et tidligt stadie af forløbet - således at de ikke bidrager med deres viden i planlægningen. Bygherrens positive medvirken. Underentreprenørernes åbenhed. Digitalisering af byggeprocessen. Fortsatte succeshistorier. - almindelig ulyst til forandringer - usikkerhed på, om tillid og dialog er bedre end slagsmål og kontrol - manglende god formidling af succeshistorier - manglende anerkendelse af og ressourcer til en langvarig opbygning af "bløde" kompetencer hos alle parter Faktisk er det nok lidt omvendt - at partneringbegrebet har fået en gennemslagskraft det egentlig ikke har fortjent. Alle taler partnering, men kun et fåtal ved egentlig, hvad det dækker. Og det kan være farligt på sigt, fordi der uvægerligt vil ske fejl, som så lastes partnering-begrebet, uden at det er den egentlige årsag! Og så er vi tilbage ved betydningen af en produktionsstruktur. Manglende dokumenterede gevinster udbudslovgivning specielt EU-direktiverne At vi bliver ved med at prise partnering som et vidundermiddel - men uden at have solid, videnskablig og metodisk velbegrundet dokumentation af partneringprojekter og de faktiske problemstillinger der skal arbejdes med. Manglende tillid Vores historiske ageren og falden tilbage på autopiloten Medarbejdernes manglende kompetencer og vanetænkning Ledernes kompetencer ved implementering af nye samarbejdsformer Traditionel totalentreprenør tænkning. Bygherrernes misforståede prisbevidsthed = laveste pris istedet for størst værid for pengene Entreprenørbranchens nedgroede samarbejdsvaner Følgende barrierer er de største (ikke-prioriteret rækkefølge - til gengæld er de store): 1) Manglende mod og vilje hos bygherrer til at benytte Partnering 2) Manglende forståelse hos nogle arkitekter og ingeniører omkring det faktum at en rigtig Partnering gør at en udnyttelse af disses kompetencer faktisk er større end traditionelt set(hvis vi altså laver arkitektur i projektets/brugernes interesse og ikke kun i arkitektens interesse) 3) Plattenslagere blandt de udførende - der tænker traditionelt kortsigtet gevinst til skade for den videre udvikling af en samarbejdskultur 4) Den ældre generations angst og frygt for at slippe det kendte og trygge samt miste kontrollen for en tid (selvom de Først og fremmest holdninger. I en vis udstrækning EU's udbudsdirektiver og AB/ABT. Uvidenhed Vi kan ikke vedholdende se byggeriet som et nationalt fænomen. Partnering må indgås på tværs af grænser (DK er et lille land) Hovedentreprenørenes træghed, vi gør som vi altid har gjort, nemlig at tryne underleverandørende i stedet for at skabe åben dialog 9

10 At tidspresset er for stort til, at bygherren og de involverede parter vælger at anvende partnering. At man ikke ønsker åbenhed Ansættelsesvilkår Der eksisterende orginationsstruktur Fortsat anvendelse og fokus på tildelingskriteriet laveste pris. At stor- eller fagentrerpenører ikke inddrages i partneringaftalen men fortsat er underentrerpenører til total- eller hovedentreprisepartnering. At der ikke anvendes ressourcer nok i den enkelte byggesag til etablering og fastholdelse af samarbejdet mellem medarbejderne som forudsætningen for et vellykket partneringprojekt. Mod og manglende tradition for åbne bøger. Manglende evne til at se mulighederne. At byggeriets parter bruger begrebet som slogan, uden at putte indhold i (gør som de plejer). Misbrug og Dårlig PR kan risikerer at ødelægge samarbejdsmåden At forstaaelsen af udvikling generelt bliver taenkt i, at det er noget, der skal initieres oppefra og ned - fremover skal det ske i et samspil mellem dynamikker baade skabt oppefra og nedefra. At humaniore stort set ikke er repraesenteret som videnskab blandt aktoererne i byggeriet. Generelt er der i byggeriet en for ringe forstaaelse for de menneskelige processer - eksempelvis forstaaelsen af motivation for at tage ansvar og ejerskab i beslutningsprocesser. Manglende kendskab til baggrunden for partnering (mange nye materialer og mange nye løsningsmetoder giver problemer for den enkelte medarbejder, som ikke har tid til at studere de nye muligheder) og manglende kendksab til fordelene ved partnering. 1) At det teortiske fundament for partnering ikke er i orden. Eksempelvis: partnering bygger på tillid og tillid skabes gennem gentagelse = svært at lave enkeltsagspartnering (især på mindre sager). Den manglende forståelse vil medføre at en række partneringprojekter slår fejl, hvilket på sigt lægger gift for den videre udbredelse. 2) At projekter udbydes traditionelt fordi bygherren ikke kender til partnering / ikke helt forstår det eller fordi bygherre er underlagt pres for at dokumentere at han har valgt laveste pris. 3) at tilbudsfunktionen på producentside tænker traditionelt. Manglende forståelse for de forskellige parters situation i samarbejdet Bygherrernes - især det offentliges - idelige trang til at minimere bygherrens risiko på bekostning af de øvrige parter. Bygherrernes idelige hang til at vælge billigste tilbud, selv om tildelingskriteriet er Økonomisk mest fordelagtige. Politiske udtalelser som: Dobbelt så meget for de halve! Mangel på kompetence - fagligt og socialt Mangel på vilje til at ændre adfærd Table 16: Nedenfor er listet en række mulige barrierer for en fortsat udbredelse af partnering i byggeriet, og du bedes angive hvor stor en barriere du mener hver af disse er. Bygherresiden anvender ikke og vil ikke anvende partnering i tilstrækkelig udstrækning: Meget stor 16% Stor 31% Nogen 31% Lille 13% Meget lille/ingen 3% Ved ikke 6% 10

11 Table 17: Der udbydes fra bygherreside ikke tilstrækkeligt store opgaver i Danmark til at partnering vil blive meget mere udbredt: Meget stor 3% Stor 19% Nogen 19% Lille 44% Meget lille/ingen 13% Ved ikke 3% Table 18: Fra bygherreside er der tilbageholdenhed med brug af partnering på grund af frygt for at miste kontrol, styring og magt: Meget stor 13% Stor 28% Nogen 31% Lille 19% Meget lille/ingen 3% Ved ikke 6% Table 19: Personbårne og kulturelle problemer internt i branchen gør det vanskeligt at anvende denne nye organisationsform i en sektor, der hidtil har været mere konfliktorienteret: Meget stor 38% Stor 44% Nogen 13% Lille 3% Meget lille/ingen 3% 11

12 Table 20: Byggebranchen er i dag alt for konkurrenceorienteret til at der kan skabes den nødvendige tillid og åbenhed mellem parterne, som er nødvendig i effektive partneringprojekter: Meget stor 16% Stor 31% Nogen 44% Lille 3% Meget lille/ingen 6% Table 21: Kun meget få og kun de største aktører i byggeerhvervet er modne til øget partnering: Meget stor 3% Stor 28% Nogen 31% Lille 31% Meget lille/ingen 6% Table 22: Entreprenørvirksomhederne er ikke i stand til at implementere partneringkonceptet langt nok ned i deres organisation: Meget stor 25% Stor 34% Nogen 28% Lille 13% Meget lille/ingen 0% Table 23: Ser du andre barrierer end disse for en fortsat udbredelse af partnering? Ja 35% Nej 35% Ved ikke 29% Antal resp (=100 %) 31 12

13 Table 24: HVIS "JA": Hvilke? Der er ikke en konsensus om hvad partnering er. Der mangler en etablert praksis for hvordan et partneringprojekt gribes an og hvor der skal passes på. Den hissige markedsføring af konceptet fra store entreprenører - sammen med den manglende levering af varen i praksis - kan lede til en opfattelse af, at dette er blot en ny patentmedicin, der heller ikke virker Byggesektoren mangler en dybere - og fælles - forståelse af deres egen produktion. Hvis det udviklingsmæssige fokus ensidigt retter sig mod enkelt problemer i byggeriet (ex. forøget industrialisering, større brug af IT, nøgletalsmålinger osv.), uden at tage hånd om det strukturelle - fælles succeskriterier i branchen,- vil vi fortsat kun se lappeløsninger. Med andre ord, så handler det om skabe en ny kultur i branchen som overskrift for udviklingen, og så kan vi sætte gang i alle de andre, og absolut relevante udviklingstiltag. Kultur og holdninger skal bearbejdes meget for at lykkes. Økonomisk mest fordelagtigt tilbud bliver ikke anvendt nok fordi offentlige bygherrers ansatte bliver målt på at gennemføre byggerier til laveste anlægspris. Digitalisering af byggeprocessen. Negative historier og voldgiftssager. se nogle sider tilbage Se tidligere svar. lovgivningen. EU-direktiver Partnering skal være forankret i virksomhedernes forretningsgrundlag og den måde virksomhederne internt "tænker" og hvordan de belønner deres medarbejdere. er beskrevet tidligere Se for to spørgsmål siden... der nævnte jeg 8 punkter. disse 8 er ikke alle nævnt under det forudgående spm. Udbyder har ikke tilstrækkelig erfaring i anvendelsen af tildelingskriteriet økonomisk mest fordelagtige bud Gevinsten kommer ofte ikke hurtigt til bygherren, men er et sejgt træk. Table 25: Nedenfor er listet en række aktører i byggeerhvervet, og du bedes angive, hvor stor en kompetence og villighed du mener hver af disse har, i en fortsat udbredelse af partnering i byggeriet. Meget stor Stor Nogen Lille Meget lille/ Ved ingen ikke De store internationale entreprenører/ byggekoncerner 31 35% 45% 16% 3% 0% 0% Mindre entreprenører 31 3% 26% 52% 16% 3% 0% Arkitekter 31 3% 19% 32% 32% 10% 3% Rådgivende ingeniører 31 6% 26% 45% 16% 3% 3% Håndværksvirksomheder og fagentreprenører 31 0% 23% 35% 35% 6% 0% indenfor tømrer/snedker, el, mur, vvs m.v. Komponentleverandører 31 3% 13% 39% 29% 6% 10% Bygherresiden 31 10% 29% 55% 3% 0% 3% 13

14 Table 26: Hvordan mener du at byggeerhvervets kompetencer på partneringområdet bedst muligt udbygges? Hvad skal der til og hvor skal initiativerne komme fra, for en fortsat udbygning? Afprøvninger med omtanke. Holden op med at mene, at 'det kan vi naturligvis' - også Samlede initiativer, der flytter partnering fra at være et salgsargument til at være en praksis i hverdagen - helt til bunds i virkksomhederne Erfarings- og vidensformidling og ikke mindst uddannelse. Hvis der skabes mulighed for at der ved udbud konkurencemæssigt lægges vægt på indarbejdede og dokumenterede samarbejder mellem byggeriets parter ( strategiske samarbejder), og ikke ensidigt fokuseres på et øjebliksmåling af pris på en opgave, og hvis udbyderne sikre inddragelse af de rette kompetencer rettidigt i et projekt,hvor der kan trækkes på kvalificerede erfaringer inden beslutninger om projektets udformning tages, så vil udviklingen tage fart. Vi kender alle de mange eksempler på at bygherrene har forelsket sig i et projekt som arkitekten har lavet, at arkitekten har budgetteret, at ingeniøren har slået krøller på sig selv for at få arkitektens projekt til at holde og fungere, at en Fælles plan mellem entreprenører og tekniske installatører for "salg" af ideen. Erfaringer er et godt udgangspunkt og fælles regler, manualer, retningslinier og lign. Det bør være bygherren der tager initiativet til partnering og de bør gå foran med forslag til en udbygning, eksempelvis uddannelser i Partneringkonceptet. Herudover bør uddannelsesinstitutioner som DTU udbyde lektioner i de forskellige samarbejdsformer, projektrammmer og omfang og de forskellige parteres indflydelse og gevinster. Det det batter noget er de gode eksempler... Så det er vigtigt at der bliver gennemført nogle gode eksempler, hvor alle parter har været tilfredse. Det vil være befordrende for udviklingen hvis der bliver igangsat partneringsprojekter både de store men også i mindre byggerier, så de aktører der ikke kommer i betragtning til de helt store opgaver også kan identificere sig med konceptet. Modelprojekter med udvidelse af kredsen af deltagende virksomheder - den positive oplevelse. Ambassadører indenfor hvert led af værdikæden - champions Politikkerne og bygherren skal være meget opmærksom på deres rolle uden at være naive - evt. kan comperatorer anvendes til at sikre value for money. Benchmarking - grundlag som dokumenterer effekten. Hvordan udbygges: - mere efteruddannelse - i de konkrete byggesager skal der bruges mere tid til teambuilding/workshops Hvad skal der til: - se nogle sider tilbage Hvorfra: - organisationerne - de store entreprenører og rådgivere - Erhvervs og Boligstyrelsen Som svar på foregående side. I kan ikke blande kompetence og villighed sammen i samme skema. Det gør det umuligt at svare på spørgsmålet. Der kan sagtens være stor villighed men lille kompetence!! Som svar på dette spørgsmål, så skal partnering (og særligt produktionsbegrebet) helst udvikles i virksomhederne, hvis det skal virke. Men samspillet imellem offentlige initiativer og private initiativer er vigtigt. De skal trække i samme retning. Kompetencerne i partnering handler om samarbejdskompetencer og procesforståelse. Kompetencerne udbygges bl.a. ved en målrettet uddannelsesindsats, men også ved erfaringsopsamlinger fra konkrete projekter. Enighed i branchen om definition af partnering er påkrævet Erfaringer skal synliggøres og debateres Initiativ fra bygherreside. I øvrigt henvises til det aktuelle regeringsudspil Mere forskning og udvikling ved forsknings- og uddannelsesinstitutionerne. Virksomhederne skal gå ind i samarbejder med vidensinstitutionerne. Virksomhederne skal forholde sig til de reelle problemer i partnering og gøre noget ved dem - altså væk fra partnering som marketing. Partnering er en udviklingsproces - ikke et fikst og færdigt koncept, som kan implementeres på en eftermiddag. Etablering af uddannelsesprogrammer, som gennemføres internt i virksomhederne med afsluttende eksamener. Fokus på de menneskelige og sociale faktorer også på uddannelsesstederne. Udlusning af superlativerne og fokus på de konkrete ting i en partnering. Bygherrenes udbud ændres statslig tilskud til udvikling af trimmet byggeri Tværgående arrangementer mellem aktører (intiativ burde nok komme fra bygherreside - men jeg tror entreprenørerne vil skubbe på) Politisk krav om totaløkonomiske udbud Hvis kunderne efterspørger varen, den ægte Partnering - er jeg sikker på at den fri konkurrence nok skal sørge for at kompetencerne bliver udviklet! 14

15 Information, information og atter information. Praktiske workshops der ikke koster en formue for at få alle med. Måske som man gør i BID, med gratis gå hjem møder. Fortælle om succeshistorierne, og fokusere på erfaringerne fra de projekter der gik mindre godt. Kompetancer udbygges bedst gennem økonomisk incitament og initativet skal komme fra staten i form af både gulerod og pisk De gode erfaringer skal spredes, f.eks. gennem en offentlig finansieret rådgiverfunktion. En holdningsændring hos alle byggeriet parter. Det skal starte med at offentlige opgaver skal gennemføres i partnering. De anførte barrierer skal reduceres/fjernes. Øget udbud og inddragelse af stor/fagentrerpenører i partneringaftalen så der bliver flere eksempler end de rene total- og hovedentreprisepartneringaftaler. Dette vil stimulere interessen og viden ved øget brug af kurser m.v. Succeshistorier. Alle parter har et ansvar for at tage fat. Bygherren har den største interesse i, at kvaliteten stiger og prisen falder. Så bygherren er nok nøglepersonen. Få beskrevet og blåstemplet en eller flere standardmodeller Herefter konkrete undervisningstilbud Der skal indgaas aftaler mellem producenter, formidlere og forbrugere af viden - universiter, undervisningsinstitutioner og virksomheder. Initiativerne skal komme fra alle tre parter. 1. Gennem oplysning, uddannelse og erfaring forbedres kompetencerne 2. Mere oplysning vil forbedre holdningen til partnerig. Initiativenre må komme fra bl.a. Erhvervs- og Boligstyrelsen, Bygherreforeningen, FRI, Byggeriets EvalueringsCenter og Dansk Byggeri samt Tekniq. Det offentlige skal nu gå i spidsen med at planlægge og gennemføre nye partneringprojekter i sted for hele tiden at søge priskonkurrence og vælge den billigste - Hvornår lærer de det!! Bygherrerne skal gå forrest via "pisk og gulerod" Brancherne skal støtte medlemmerne i at se incitamentet og opnå kompetencen Table 27: I hvilken udstrækning forventer du, at en udbredelse af partnering i det danske byggeerhverv vil medføre... Meget stor Stor Nogen Lille Meget lille/ Ved ingen iklke Øget specialisering i byggeerhvervet 32 3% 19% 44% 31% 0% 3% Egentlige leveranceteams, der samarbejder 32 28% 41% 31% 0% 0% 0% om mange forkellige sager Egentlige fusioner 32 0% 16% 44% 34% 6% 0% Større international konkurrenceevne 32 3% 31% 28% 31% 3% 3% 15

16 Table 28: Der har også været kritik af partneringkonceptet, der er blevet beskyldt for at være et "buzzword" i erhvervskredse, og en forklædt udgave af totalentreprise. Hvor enig er du i denne kritik? Helt enig 6% Delvis enig 22% Både enig og uenig 25% Delvis uenig 22% Helt uenig 25% Table 29: Hvem har, efter din mening, i størst udstrækning fremmet partneringtanken i Danmark? Sæt max 2 krydser Innovative bygherrer 75% Staten, som bl.a. omtalte partnering i Task Force 31% redegørelsen fra december 2000 Forandringsagenter blandt entreprenører 53% Forandringsagenter blandt rådgivere og arkitekter 16% Interesseorganisationer 6% Læreanstalter 0% GTS-institutterne i sektoren 0% Andre: 3% Andre: Visionære enkeltpersoner 16