Retten i Holbæk. Udskrift af dombogen DOM. Afsagt den 19. december 2013 i sag nr. : mod HK. Parternes påstande

Transkript

1 Retten i Holbæk Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 19. december 2013 i sag nr. : v/ Konkursboet Kurator, Adv. A mod HK Parternes påstande I denne sag, der er anlagt den 10. august 2012, har sagsøgeren, v/ Kurator, Adv. A, nedlagt følgende påstande: Konkursboet Principalt: Sagsøgte tilpligtes til sagsøger at betale kr ,60 med tillæg af procesrente fra sagens anlæg og til betaling sker. Subsidiært: Sagsøgte tilpligtes til sagsøger at betale kr ,60 med tillæg af procesrente fra sagens anlæg og til betaling sker, mod sagsøgerens anerkendelse af, at sagsøgte i sagsøgeren kan anmelde et krav på kr ,25 som efterstillet krav, jf. konkurslovens 98. Sagsøgte, HK, har nedlagt følgende påstande: Principalt: Frifindelse. Subsidiært: Frifindelse mod betaling af et mindre beløb. Oplysningerne i sagen Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a, stk. 2. Sagen drejer sig om opgørelsen af parternes mellemværende i anledning af tidligere samarbejde mellem CC og HK, navnlig vedrørende forhold, der udspringer af et samarbejde om Ejendommen. Der er herunder spørgsmål om, hvorvidt HK over for boet kan støtte ret på en bestemmelse i et af ham udstedt gældsbrev om kursregulering, således at gældsbrevet i tilfælde af konkurs kunne indfries til kurs 50, samt om hvorvidt boet som følge af sin egen adfærd er afskåret fra at indtale kravet til kurs 100 under sagen. Endvidere er der tvist om størrelsen af HK s' ubestridte modkrav, ligesom der er

2 Side 2/13 herudover har et modkrav til kompensation i form af erstat- strid om, hvorvidt ningskrav. Forklaringer HK HK har forklaret blandt andet, at han fra først i 1990'erne har udført advokatarbejde for CC, der også havde andre advokater. I begyndelsen af 2007 meddelte CC, at han havde kontakt med ejeren af Ejendommen, og at han var interesseret i at overtage ejendommen, hvilket ikke var muligt grundet bestemmelser i landbrugsloven. CC ville gerne have ham med i projektet. CC skulle eje 60 %, og han eller hans bekendte skulle eje 40 %. Han havde ikke selv midler til at finansiere projektet. I første omgang blev der indgået aftale med tre andre investorer, hans lillebror og to personer, som ligesom han selv boede på Kærsangervej, og de skulle alle fire hver have en ejerandel på 10 %. Den samlede pris på ejendommen blev på baggrund af CC s forhandlinger med ejeren fastsat til 22 mio. kr. Holbæk Kommune havde tidligere udarbejdet plan om overførelse til byzone med henblik på udstykning til boliger, som dog efter manglende godkendelse fra Miljøministeriet ikke var blevet gennemført. Spørgsmålet var derfor, om man troede på, at ejendommen kunne komme i byzone. Ejendommen består af bygninger og 50 hektar landbrugsjord, som handledes til kr. pr. hektar. Forventningen var, at ejendommen ved en anden beliggenhed og uden mulighed for ændring til byzone ville have en værdi på mio. kr. Der blev ved købesummens fastlæggelse betalt et tillæg for muligheden for ændring til byzone og deraf følgende fortjeneste på sigt. Efter hans opfattelse er ejendommen i dag mindre værd. I de senere år har der været besværligheder med finansieringen af ejendommen. DLR ser ejendommen som en investeringsejendom, og det har ikke været muligt at få den ønskede finansiering. Den samlede ejendom er efter hans opfattelse nu mio. kr. værd, eventuelt mere, hvis køber vurderer, at ejendommen vil kunne ændres til byzone. Han ville ikke selv berigtige handlen, da han ikke har særligt forstand på landbrugsejendomme. Det tog Adv. B sig af, som ikke kunne finde en udvej, der kunne gøre det muligt for CC at stå på skødet, idet der var et afstandskrav i den dagældende landbrugslovs 12. I forbindelse hermed blev udarbejdet gældsbrev og samejeoverenskomst. Der kom flere investorer ind i projektet, da CC ikke kunne betale sin oprindelige del. Den overordnede plan var klart, at alle investorer skulle kunne læne sig trygt tilbage. Hvis ejendommen kom i byzone, ville alle blive velhavende, og ellers ville projektet kunne forrente sig selv via landbrugsejendommen. Det var derfor et krav fra hans side, at de alle skulle indbetale så meget til projektet, at det kunne hvile i sig selv. CC havde for den del, han endeligt skulle overtage, både en køberet og en købepligt. Det skyldes, at HK ikke selv skulle bære risikoen for, om ejendommen kom i byzone, for det havde han ikke økonomi til - det har han heller ikke i dag. Han strakte sin privatøkonomi for at betale sin egen andel på 10 %. Han skulle ikke selv sidde med en landbrugsejendom. Det var ikke meningen, at CC eller MH skulle kunne trække sig ud af projektet. Derfor skulle køberetten udnyttes, når ejendommen kom i byzone eller senest i Han har været skriverkarl og lavet oplægget til samejeoverenskomsten. Det endelige indhold er fastlagt efter forhandling, ligesom der er taget udgangspunkt i skødets formulering. Han har aldrig været i tvivl om, at der var en købepligt, idet det fremgår af formuleringen "forpligter"i samejeoverenskomsten.

3 Side 3/13 Der er udstedt et gældsbrev til CC og et til MH. Han har affattet sagens gældsbrev. Provenuet skulle bruges til køb af ejendommen, hvilket er sket. CC havde en anden advokat til at undersøge forholdene, som ikke mente, at der var problemer i forhold til landbrugslovgivningen. Han tror, at gældsbrevet har været forbi den advokat. Gældsbrevet modsvarede optionen, således at det hele gik i 0 kr. Revisor havde sagt, at gældsbrevet skulle forrentes, men at det kunne aftales, at renten modsvarede betaling for købsretten, så det gik i 0 kr. Baggrunden for gældsbrevets bestemmelse om kursregulering i tilfælde af konkurs var, at han ikke ved noget om konkursret, hvilket også fremgår af hans hjemmeside - selv om han er blevet klogere på nogle ting under denne sag. Tanken var, at hans privatøkonomi ikke skulle kunne rammes i tilfælde af konkurs. Man vidste, at ejendommens værdi, hvis ikke den kom i byzone, var mindre værd end købesummen på 22 mio. kr., som de havde taget udgangspunkt i, uden dog at vide hvor meget mindre. Hvis enten MH eller CC kom i problemer, ville han undgå at ødelægge sin privatøkonomi. Han var egentlig mest nervøs for MH s økonomi, hvilket dog viste sig at være ubegrundet. Han havde set, at der i konkursboer skydes til højre og venstre med alt muligt. Han havde på daværende tidspunkt ingen mistanke om, at CC ville gå konkurs. Han havde i flere omgange siddet i bestyrelsen i CC s virksomheder. Han vidste, at en udenlandsdansker i 2006 havde budt 250 mio. kr. for CC s virksomhed, hvilket CC ikke var interesseret i, da der var store udviklingsmuligheder i virksomheden. CC udskiftede derfor også sin bestyrelse i 2007, idet han ønskede en mere professionel bestyrelse. HK røg da ud af bestyrelsen og blev erstattet af højtprofilerede personer fra København. Han har, efter CC blev taget under konkursbehandling, sendt de ønskede oplysninger til boet om projektet og samarbejdet. Bortset herfra hørte han intet fra boet. Der var tre kuratorer, og det var nogle gange, som om de behandlede sagen hver for sig. I begyndelsen kommunikerede han med Adv. C. Han var selv hurtig til at besvare henvendelser, men det var Adv. C ikke. Køberetten er på intet tidspunkt gjort gældende. Han var ikke selv interesseret i at overtage CC s del. Han så bestemmelsen som en beskyttelse af sig selv. Med brevet af 14. juli 2009 ville han ville have boet til at sige, hvad de ville. Der var ingen mindelig dialog med boet, som kun anmodede ham om at få oplysninger. Han hørte første gang om sagens problemstillinger den 9. januar 2010, hvor han blev afkrævet betaling af godt kr. og samtidig modtog stævningsudkast. Boets adfærd var tarvelig. Han vedlægger ikke selv stævningsudkast, når han første gang skriver til personer med betalingsanmodning. Endvidere var det ubehageligt at blive stævnet ved den ret, han selv lever i og af. Han fandt en løsning, der kunne hænge sammen, og skrev til boet, at han anerkendte, at indfrielse kunne kræves ved konkursregulering. Han var ikke i tvivl om, at han betalte til fuld og endelig afgørelse. Han korresponderede med Adv. C om de andre forhold, nævnt i stævningsudkastet, der udsprang af overdragelsen af købesummen for CC s overdragelse af en del af sin køberet til tredjemand. Han var instrueret af CC om, at beløbet skulle overføres til et bestemt kontonummer. Han anede ikke, at kontoen tilhørte CC s hustru. Han var ikke klar over, at der på det pågældende tidspunkt var indgivet konkursbegæring mod CC. Han følte sig krænket over beskyldningen. Han indbetalte det beløb, han skyldte, og var af den opfattelse, at han dermed havde gjort, som boet ønskede, og derved afværget sagsanlæg. De af ham indhentede ejendomsvurderinger er ikke indhentet til brug for denne sag, men til brug for overvejelser om, hvorvidt hans ejerandel af ejendommen skulle placeres i et selskab

4 Side 4/13 af hensyn til skattemæssige forhold, herunder vedrørende fritagelse for ejendomsavancebeskatning og modregning af tab. Det mundede ud i, at skat endte med at vurdere ejendommen til kr., hvorved tabet ville overstige avancen, hvorfor overvejelserne ikke førte til noget. Ejendommens nuværende status er, at kommunen i en ny kommuneplan ønskede at inddrage ca. 1/3 af arealet i byzone. Efter Miljøstyrelsens opfattelse foreligger der ikke en tilstrækkeligt god begrundelse for inddragelse af det kystnære område i byzone, hvorfor bestemmelsen er udgået. Miljøstyrelsen har dog åbnet for, at et areal svarende til grunde kan inddrages i byzone og udstykkes, ligesom det er tilkendegivet, at man vil se på det igen, hvis der placeres en togstation i Holbæk Vest. MH har forklaret blandt andet, at han er eneejer og direktør i TR ApS, som ejede en del af ejendomsprojektet Ejendommen. Han kom med i projektet ved, at HK tilbød ham en andel i projektet. Det var problematisk, da han boede i Rørvig og derfor ikke kunne stå som ejer. HK købte derfor hans andel, således at han skulle købe andelen tilbage, når der kom regelændrindringer i landbrugsloven. Mellem HK og ham er udstedt et gældsbrev svarende til sagens gældsbrev. Han ved ikke, om det indeholder bestemmelse om kursregulering i tilfælde af konkurs af samme indhold. Han var forpligtet til at købe sin andel af HK, når han kunne komme til at stå på skødet. Han er ikke landbrugskyndig. Han indskød penge i projektet i håb om at kunne tjene nogle penge ved fremtidig udstykning. Kommunen og miljømyndighederne har stukket en kæp i hjulet på de planer, som nu har lange udsigter. Indtil videre har han tabt penge på projektet. Uden udstykning er det tabsgivende. Han og HK er venner - med et professionelt islæt. Han kender HK tilbage fra skoletiden, ligesom han har brugt HK til enkelte advokatopgaver, primært af familieretlig karakter. HK har også bistået ved enkelte generalforsamlinger i selskaber. HK har i et enkelt tilfælde været likvidator i et selskab, som skulle likvideres grundet for sent indleveret regnskab. Hans andel af ejendomsprojektet ejer han nu privat, ligesom han efter ændringer i landbrugsloven er kommet på skødet. Han ejer nu ikke andet end ejendomsprojektet sammen med HK. Han har tidligere ejet 5 % af et ejendomsselskab, hvori HK også var involveret. HK har ikke været direktør eller bestyrelsesmedlem i nogle af hans selskaber. HK var vist medlem af bestyrelsen i ejendomsselskabet, hvori han selv tidligere ejede 5 %. Han sidder ikke i bestyrelse med HK i nogen selskaber. I en kort periode var de vist i 1990'erne begge medlemmer af bestyrelsen i et stilladsfirma. Han var i kort tid medlem af bestyrelsen i sin hustru nr. 2's selskab, DT. Han husker ikke, om HK var været medlem af bestyrelsen i selskabet, men hvis det fremgår af registreringen, forholder det sig således. Parternes synspunkter Sagsøgeren har i sit påstandsdokument, som tilrettet under hovedforhandlingen, anført følgende anbringender, der under proceduren er gentaget og uddybet:

5 Side 5/13 "1. Kravet skyldes i henhold til et gældsbrev: Til støtte for de nedlagte påstande gøres det overordnet gældende, at CC har ydet HK et lån i henhold til et gældsbrev, hvilket lån af HK er anvendt til finansiering af HK s andel af Ejendommen Development I/S' køb af ejendommene beliggende Kalundborgvej 210 og 216B, 4300 Holbæk ("Ejendommen"). Som følge heraf har Konkursboet et forfaldent krav mod HK svarende til mindst det påstævnte beløb, der kan opgøres som følger: - oprindelig hovedstol kr ,00 - betaling til JC den 22. september 2008 kr. ( ,00) - krav til modregning i henhold til transporterklæring inkl. oplyst rentetilskrivning, (bilag 2 og 12) kr. ( ,00) - rentetilskrivning i henhold til gældsbrev for perioden 5. juli 2009 til 20. maj 2010 kr ,91 - foreløbig indbetaling til konkursboet den 20. maj 2010 (bilag 15) kr. ( ,25) - rentetilskrivning i henhold til gældsbrev for perioden 20. maj 2010 til 9. august 2012 kr ,94 I alt kr ,60 Det bestrides, at Konkursboets brev af 8. januar 2010 (bilag 13) indebærer, at Konkursboet har accepteret, at indfrielse kan ske til underkurs, og at Konkursboet dermed har fraskrevet sig retten til at kræve indfrielse af hele det skyldige beløb. Dette følger også af korrespondancen mellem HK og konkursboet af april 2010 (bilag 15), hvoraf fremgår, at konkursboet netop ikke ved stævningsudkastet har afskåret sig fra at kræve fuld indfrielse af gældsbrevet. ikke har indfriet konkursboets tilgodeha- Konkursboet gør derfor gældende, at vende. HK Konkursboet gør videre gældende, at HK bortset fra de i stævningen indeholdte krav til modregning i henhold til transporterklæringen (bilag 2 og 12) ikke har noget modkrav, der kan bringes i modregning over for Konkursboets forfaldne krav over for HK. Konkursboet afviser derfor i det hele at være HK noget beløb skyldigt. 2. Ingen købspligt for CC, HK forudsætninger samt intet realiseret tab for HK

6 Side 6/13 Konkursboet gør gældende, at der ikke ifølge gældsbrevet og samejeoverenskomsten, jf. bilag 5-6, er aftalt en købspligt for CC, men derimod en køberet, der skulle udnyttes senest 1. september Manglende udnyttelse af køberetten inden 1. september 2017 har alene som konsekvens, at køberetten bortfalder. Køberetten i henhold til gældsbrevet er i øvrigt bortfaldet i forbindelse med CC s konkurs. Kun parterne 1-5 i samejeoverenskomstens 1.2 (bilag 5) er tillagt såvel en købsret som en købspligt (over for sælger af ejendommen JKO ). Konkursboet gør videre gældende, at HK s mulige forudsætninger for at deltage i en spekulationsforretning som den foreliggende, er uden relevans for vurderingen af hans hæftelse i henhold til gældsbrevet. HK kan således ikke påberåbe sig forudsætningslæren til at slippe billigere ud af sin investering for lånte midler, blot fordi investeringen er forløbet anderledes end forudsat ved optagelsen af lånet hos CC. HK må i sin egenskab af advokat være særdeles godt bekendt de risici, der er forbundet med investering i fast ejendom, herunder udvikling af projektejendomme. Det fremgår således af hjemmesiden for HK s advokatforretning, Adv. fa. HK (bilag 23): Der er naturligvis emner vi har mere forstand på end andre, særligt selskabsretlige forhold og erhvervelse af fast ejendom, det være sig enten industriejendomme eller udlejningsejendomme, samt udvikling af projektejendomme. Konkursboet bestrider, at HK på tidspunktet for låneoptagelsen skulle være ude af stand til at tilbagebetale lånebeløbet. Lånebeløbet er anvendt til erhvervelse af en 20% s ejerandel af Ejendommen, der på tidspunktet for långivningen må antages at have haft en værdi modsvarende det ydede lån. Ejerandelen kunne såvel på tidspunktet for låneoptagelsen som efterfølgende være genstand for belåning eller overdragelse. Det har derfor formodningen imod sig, at HK ikke skulle være i stand til at indfri sin gæld til CC (nu under konkurs). Konkursboet gør endvidere gældende, at sin investering i Ejendommen. HK ikke ses at have realiseret noget tab på 3. Gældbrevets bestemmelser om uopsigelighed kan konkursreguleres Konkursboet gør gældende, at gældsbrevets uopsigelighedsbestemmelse kan konkursreguleres, jf. konkurslovens 61, stk. 1. Lånet kan derfor opsiges af Konkursboet med sædvanligt eller rimeligt varsel, hvilket også er erkendt af HK ved brev af 12. januar 2010 (bilag 14). Kurator har ved brev af 8. januar 2010 opsagt lånet på kr ,- med tre måneders varsel

7 Side 7/13 (bilag 13), hvilket varsel må anses for sædvanligt i forhold vedrørende pengelån. Måtte retten imidlertid mod forventning finde, at der ikke består noget sædvanligt varsel for opsigelse af en låneaftale som den i sagen foreliggende, gør Konkursboet gældende, at et opsigelsesvarsel på 3 måneder må anses for rimeligt. 4. HK kan ikke indfri gælden til kurs 50 Konkursboet gør til støtte for den principale påstand videre gældende, at gældsbrevets vilkår, om at HK i tilfælde af CC s konkurs kan indfri lånet mod betaling af 50 % af gældsbrevets pålydende til fuld og endelig afgørelse, ikke kan gøres gældende over for Konkursboet og dermed CC s kreditorer. Formålet med vilkåret er alene at give HK bedre stilling end efter lovgivningens almindelige regler i tilfælde af CC s konkurs, og vilkåret har derfor ikke gyldighed over for CC s kreditorer, idet vilkåret strider mod lov og ærbarhed, jf. Danske Lov At Konkursboets krav om indfrielse af gældsbrevet til kurs 100,00 skulle stride mod lov og ærbarhed, jf. Danske Lov 5-1-2, bestrides. Såfremt HK i medfør af Danske Lov var berettiget til at indfri gældsbrevet til kurs 50, ville det medføre en uberettiget berigelse for HK, idet han da både vil være indehaver af en ejerandel på 20% af Ejendommen og have modtaget en vederlagsfri overførsel fra CC (nu under konkurs) svarende til 50% af restgælden på gældsbrevet, kr ,00. Vægtige hensyn taler for, at en person ikke skal kunne aftale en ringere retsstilling for sine kreditorer end den retsstilling, der tilkommer personen selv over for tredjemand. Dette følger bl.a. af konkurslovens 32, hvorefter konkursen omfatter hele skyldnerens formue ved afsigelse af konkursdekretet. Det strider mod retsordenen at anerkende aftaler, hvorved én af aftalens parter forringer størrelsen af sin formue for det tilfælde, at vedkommende går konkurs. Konkursboet henviser til Østre Landsrets dom af 6. september 2012 i sagen B (bilag 24), hvor det af præmisserne for Retten i Hillerøds dom fremgår: Retten finder således, at et tilsagn, der ikke ville forpligte virksomheden, men alene dens kreditorer, ikke kunne meddeles med bindende virkning for virksomhedens kreditorer. Østre Landsret stadfæster Retten i Hillerøds dom i sagen med følgende begrundelse: En aftale mellem en lønmodtager og en arbejdsgiver, hvorefter en aftale om lønnedgang der er gyldig inter partes ikke kan gøres gældende over for arbejdsgiverens konkursbo, strider mod det konkursretlige lighedsprincip og den lovbestemte konkursorden. En sådan aftale kan derfor ikke påberåbes over for konkursboet og dermed tillige Lønmodtagerens Garantifond.

8 Side 8/13 Det følger endvidere af Betænkning nr. 606/1971 om Konkurs og Tvangsakkord (Betænkning II) side 121: I almindelighed bør skyldneren og hans medkontrahent ikke kunne fastsætte det senere konkursbos stilling. Skyldneren vil normalt ikke føle særlig tilskyndelse til at varetage sit eventuelle konkursbos tarv, og medkontrahenten vil derfor normalt i aftalen kunne få indføjet de begrænsninger i boets ret, han måtte ønske. En aftale af den nævnte karakter strider mod almindelig hæderlig, og er således ugyldig i medfør af aftalelovens 36. Efter Konkursboets opfattelse kan CC s eventuelle forklaring om parternes rettigheder og forpligtelser i henhold til samejeoverenskomsten og gældsbrevet (bilag 6) ikke tillægges nogen bevismæssig værdi. Der er indgået en detaljeret skriftlig aftale om forholdet, og det er indholdet af denne aftale, som i mangel af håndfaste beviser om andet må lægges til grund. 5. Aftalen om indfrielse af gælden til kurs 50 har karakter af en gave Til støtte for den subsidiære påstand gør Konkursboet gældende, at en aftale mellem kreditor og debitor om, at debitor i tilfælde af kreditors konkurs kan indfri sin gæld til underkurs - selv hvis aftalen var gyldig, jf. det principale anbringende ovenfor - har karakter af en gave, som fuldbyrdes samtidig med afsigelsen af konkursdekret over kreditor. Sådanne gaveløfter vedrørende gaver, der ikke allerede var fuldbyrdet på tidspunktet for afsigelsen af konkursdekret over kreditor, er efterstillet i kreditors konkursbo, jf. konkurslovens 98, nr. 3. Selv hvis aftalen indgået mellem CC og HK således måtte være gyldig - hvilket Konkursboet bestrider - og dermed kan gøres gældende over for Konkursboet s kreditorer, er HK s krav på gaven efterstillet, hvilket indebærer, at HK, når der ikke er fuld dækning i Konkursboet til efterstillede krav, må indfri gælden til kurs 100,00 og anmelde sit tilgodehavende i henhold til gaveløftet (indfrielse til kurs 50,00) som et efterstillet krav, jf. konkurslovens 43. Konkursboet har derfor - selv hvis aftalen måtte være gyldig - krav på betaling af det påstævnte beløb mod at anerkende, at HK kan anmelde et krav på kr ,25 (svarende til 50 % af summen af påstandsbeløbet og de kr ,25 indbetalt til konkursboet den 20. maj 2010 af HK ) i konkursboet som efterstillet krav, jf. konkurslovens 98. Konkursboet bemærker, at værdien af Ejendommen og dennes øvrige forhold er uden betydning for HK s hæftelse ifølge gældsbrevet og dermed uden relevans for nærværende sag, herunder for spøgsmålet om, hvorvidt en aftale mellem en kreditor og debitor om, at debitor i tilfælde af kreditors konkurs kan indfri gæld til underkurs, har karakter af en gave.

9 Side 9/13 6. Sammenfatning Sammenfattende gøres det på baggrund af ovenstående gældende: at at at Konkursboet i henhold til gældsbrev af 10. oktober 2007 (bilag 6) har et forfaldent krav mod HK svarende til mindst det i påstanden opgjorte beløb, og at Konkursboet ikke er HK noget beløb skyldigt, hverken samejeoverenskomsten eller gældsbrevet indeholder nogen købspligt for CC, og at HK s mulige forudsætninger for at deltage i en spekulationsforretning, som den foreliggende ikke kan tillægges betydning ved vurderingen af hans hæftelse i henhold til gældsbrevet, gældsbrevets uopsigelighedsbestemmelser kan konkursreguleres til et sædvanligt eller rimeligt varsel på 3 måneder, jf. konkurslovens 61, stk. 1, at gældsbrevets vilkår om, at HK i tilfælde af CC s konkurs kan indfri lånet mod betaling af 50 % af pålydende til fuld og endelig afgørelse, ikke kan gøres gældende over for Konkursboet og dermed CC s kreditorer, at hvis retten mod forventning - måtte finde, at en aftale som den i sagen foreliggende er gyldig, udgør vilkåret om betaling til kurs 50 en gave fuldbyrdet samtidig med afsigelsen af konkursdekretet over CC, der er efterstillet i konkurs, jf. konkurslovens 98, nr. 3, hvilket bevirker, at HK - når der ikke er fuld dækning i konkursboet til efterstillede krav - må indfri gælden til kurs 100, og anmelde sit tilgodehavende i henhold til gaveløftet som et efterstillet krav, jf. konkurslovens 43." Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført følgende anbringender, der under proceduren er gentaget og uddybet: "Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at sagsøgte har indfriet gældsbrevet, som krævet af sagsøger ved skrivelse af 8. januar 2010 (bilag 13) bilagt stævningsudkast af samme dato (bilag M). Sagsøgte har således som anført i skrivelse af 6. april 2010 (bilag N) via modregning og effektiv indbetaling af kr ,25 indfriet gældsbrevet i henhold til sagsøgers skrivelse af 8. januar Det gøres videre gældende, at sagsøgte kan støtte ret på sagsøgers skrivelse af 8. januar 2010 sammenholdt med stævningsudkast af samme dato. Dette gør sig ikke mindst gældende henset til, at sagsøger har krævet betaling under trussel af at ville udtage stævning i henhold til medsendt stævningsudkast, hvoraf direkte fremgår, at sagsøger har anerkendt vilkårene i gældsbrevet (bilag 6), samt med hvilket beløb, der skulle ske indfrielse med. Det giver således ikke mening at opkræve et beløb under trussel af, at ville udtage stævning i henhold til udarbejdet stævningsudkast for efterfølgende, når betaling sker, ikke at ville hverken anerkende eller tage imod denne.

10 Side 10/13 Det gøres endvidere gældende, at sagsøgte kan støtte ret på gældsbrevet (bilag 6) som tidligere anerkendt af sagsøger. Det bestrides i den anledning, at det strider mod lov og ærbarhed, jf. Danske Lov 5-1-2, at gælden i den givne situation kan indfries med kurs 50, ligesom det bestrides, at vilkåret er u- gyldigt i medfør af aftalelovens 36. Tværtimod gøres det gældende, at det henset til baggrunden for vilkåret vil stride mod lov og ærbarhed, jf. Danske Lov at kræve fuld indfrielse af hovedstolen med 100%. Klausulen er således ikke indføjet i gældsbrevet med henblik på at give sagsøgte en bedre retsstilling i forhold til CC s øvrige kreditorer, men er alene indføjet som følge af, at værdien af Ejendommen, jf. statsaut. ejendomsmægler og valuar HL s vurderingsrapport af 28. juni 2010 og SKATs bindende svar af 9. december 2010 (bilag H og J), som sagsøgte skulle erhverve på vegne CC ikke modsvarede lånebeløbet. Hertil kommer, at sagsøger ikke har ønsket at opfylde sin købspligt til trods for, at sagsøger er/har været forpligtet hertil. Det gøres endvidere gældende, at det var en væsentlig erkendelig forudsætning for sagsøgtes deltagelse i projektet, at han ikke skulle lide noget tab, hvilket ville være tilfældet, hvis ikke et eventuelt konkursbo ønskede at udnytte sin købspligt. Dette har sagsøger ikke ønsket at gøre, selv om det af såvel samejeoverenskomsten og gældsbrevet (bilag 5 og 6) fremgår, at sagsøger er forpligtet hertil, hvilket gøres gældende er tilfældet. Af samme årsag statuerer vilkåret ikke en gave som anført af sagsøger, eftersom værdien af Ejendommen udgør et væsentligt mindre beløb, end hvad fremgår af parternes aftale m.v., hvilket tillige må formodes at være årsagen til, at sagsøger ikke har villet opfylde sin købspligt. Som følge af at sagsøger ikke ønsker at opfylde sin købspligt, jf. samejeoverenskomsten, hvoraf direkte fremgår, at denne skal være udnyttet senest den 1. september 2017, gøres det gældende, at sagsøgte kan kræve erstatning for det tab, som han lider derved. Det bestrides i den anledning, som gjort gældende af sagsøger, at der ikke eksisterer nogen købspligt for sagsøger. Tabet kan opgøres til kr ,60, hvilket beløb fremkommer således: Værdi af ejendom, jf. bilag J kr ,00 Realkreditgæld i Ejendommen pr. 31. december 2009, jf. bilag K kr ,00 Anden gæld i Ejendommen pr. 31. december 2009, jf. bilag K kr ,00 Friværdi i alt kr ,00

11 Side 11/13 15% af friværdi kr ,40 CC s negative kapitalandel, jf. bilag K kr I alt kr ,40 Difference mellem lånebeløb og reelle værdi er kr ,00 kr ,40 = kr ,60. Det bemærkes for god ordens skyld, at tabet stort kr ,60 forudsætter, at konkursboet får medhold i, at der ikke skal ske en nedskrivning af gældsbrevets pålydende. Det aktuelle tab udgør således kr ,60, hvilket er differencen mellem det af sagsøgte betalte beløb stort kr og værdien af 15% af Ejendommen kr ,40. Begge tab gøres gældende som kompensation, ligesom det gøres gældende, at der kan ske effektiv modregning. Det gøres med henvisning til de af sagsøger opkrævede renter gældende, at sagsøgte vedrørende disse har modkrav, der modsvarer disse vedrørende ydelser for købspligten indtil i hvert fald det tidspunkt, hvor sagsøger meddelte ikke at ville respektere købspligten, samt at modkravet kan bringes i modregning. Herudover gøres det gældende, at der er sket indfrielse af gældsbrevet, hvorfor der ikke er belæg for at opkræve renter. Endelig gøres det gældende, at konkursboet er bundet af sine faktiske dispositioner, hvorfor det ikke som sket er muligt efter indfrielse af gældsbrevet at tage forbehold eller regulere det indfriede beløb i opadgående retning." Rettens begrundelse og afgørelse HK købte sammen med en række andre investorer ved skøde af 20. september % Ejendommen, beliggende. I forbindelse hermed blev indgået en samejeoverenskomst mellem blandt andre HK og CC, hvoraf fremgår blandt andet i punkt 1.3, at CC har ret til inden ejendommens eventuelle overgang til byzone at erhverve 20% af den samlede ejendom fra HK for en købesum svarende til HK s' anskaffelsessum med reguleringer. HK udstedte 10. oktober 2007 gældsbrev til CC pålydende kr. Gældsbrevet er efterfølgende nedbragt med kr. til kr. i forbindelse med CC s overdragelse af 5 % af køberetten til EM og dennes udnyttelse heraf. Det lægges efter sagens oplysninger til grund, at baggrunden for arrangementet var, at CC som følge af de dagældende regler i landbrugsloven var afskåret fra at eje ejendommen helt eller delvist.

12 Side 12/13 Formålet med købet af ejendommen var udstykning efter ejendommens eventuelle overgang til byzone, hvilket ville indebære en gevinst. Det må lægges til grund, at handelsprisen var fastsat på baggrund heraf, hvilket HK, der driver advokatvirksomhed, må have være bekendt med. Uanset om forholdene måtte have udviklet sig anderledes end oprindeligt forudsat, kan det ikke føre til, at HK ikke hæfter for betaling i henhold til gældsbrevet. Heller ikke de ejendomsvurderinger, HK efterfølgende i 2010 har indhentet til andet formål, kan føre hertil. Konkursboet opsagde ved brev af 8. januar 2010 gældsbrevet til indfrielse med 3 måneders varsel. Det lægges til grund, at boet var berettiget til ved konkursregulering i medfør af konkurslovens 61, stk. 1, at opsige gældsbrevet med sædvanligt og rimeligt varsel som sket. Boet vedlagde samtidig udkast til stævning, hvoraf fremgik, at det fremsatte krav på kr. var opgjort blandt andet med respekt af gældsbrevets bestemmelse om, at gældsbrevet i tilfælde af CC s konkurs kunne indfries til kurs 50. HK meddelte ved brev af 12. januar 2010 til boet, at han ikke var boet noget beløb skyldigt. Herefter foretog ingen af parterne sig noget, før HK ved brev af 6. april 2010 meddelte, at han ville overføre ,25 kr. til boet til fuld og endelig afgørelse, og HK indbetalte den 9. april 2010 beløbet til konkursboet, som ved mail af 16. april og ved brev af 7. maj 2010 afviste, at beløbet var indbetalt til fuld og endelig afgørelse. Boet tilbageførte den 11. maj 2010 det betalte beløb, hvorefter HK den 20. maj 2010 overførte beløbet påny under henvisning til, at beløbet under alle omstændigheder skulle betales. Retten finder ikke, at konkursboet som følge af dette forløb er afskåret fra under denne sag at gøre gældende, at gældsbrevet skal indfries til kurs 100. Gældsbrevets bestemmelse om, at det i tilfælde af CC s konkurs kunne indfries til kurs 50, ville føre til, at aktivmassen i CC s konkursbo vil blive formindsket med halvdelen af gældsbrevets pålydende til skade for kreditorerne, hvorved HK ville opnå en berigelse på kreditorernes bekostning. Retten finder ikke, at CC med virkning for kreditorerne kunne indgå en sådan aftale, og konkursboet er derfor ikke bundet heraf. Det fremgår af samejeoverenskomstens 2, at køberetten skulle udnyttes umiddelbart inden ejendommens eventuelle overgang til byzone, og at den til enhver tid kunne gøres gældende uden varsel. Det fremgår endvidere, at "Køberetshaverne forpligter sig til at udnytte køberetten senest 1. september 2017". Efter formuleringen af samejeoverenskomstens 2, sammenholdt med formuleringen af købspligten i overenskomstens 1, punkt 1.2, og efter formålet med arrangementet, er der ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at CC havde en ubetinget købspligt pr. senest den 1. september Dette støttes af den omstændighed, at CC s mulighed for overtagelse af ejendommen eller dele heraf efter sagens oplysninger afhang af ejendommens overgang til byzone, hvilket ikke var sikkert ville ske, eller ændring i landbrugslovens regler eller CC s forhold. Som følge heraf har HK ikke noget erstatningskrav mod boet som følge af manglende udnyttelse af købspligt. HK har som følge af transport i tilgodehavendet ifølge gældsbrevet ubestridt en fordring mod boet, som kan bringes til modregning i boets tilgodehavende, med en hovedstol på kr ,02 med tillæg af rente. HK har i brev af 5. maj 2009 opgjort kravet incl. renter til ca kr., hvilket beløb boet stedse under sagen har godskrevet HK i opgørelsen af

13 Side 13/13 kravet, uden at HK har fremsat bemærkninger hertil før under sagens hovedforhandling. Under disse omstændigheder skal resttilgodehavendet ifølge gældsbrevet i overensstemmelse med konkursboets påstand modregnes med kr. Ifølge gældsbrevet og samejeoverenskomsten skulle den aftalte forrentning af gældsbrevet modsvares af betaling for køberetsoptionen. HK har under sagen bestridt berettigelsen af konkursboets renteberegning i opgørelsen af kravet, uden at konkursboet på den baggrund har redegjort nærmere for opgørelsen af de to renteposter i det påstævnte beløb, hvorfor der efter sagens oplysninger ikke er grundlag for at give konkursboet medhold i, at der skal ske betaling af disse. til kon- Som følge heraf tages konkursboets påstand delvist til følge, således, at HK kursboet skal betale ,75 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg. Efter sagens udfald, værdi og omfang skal HK i sagsomkostninger til konkursboet betale kr. Heraf udgør kr. refusion af konkursboets udgifter til rets- og berammelsesafgifter af det vundne beløb, mens det resterende beløb, kr., udgør dækning af konkursboets rimelige advokatudgifter inklusiv moms. Thi kendes for ret: HK skal inden 14 dage til Konkursboet v/ Kurator, Adv. A betale ,75 kr. med tillæg af procesrente fra den 10. august 2012 samt sagens omkostninger med kr. Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens 8a. Marianne T. Øllgaard Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten i Holbæk, den 20. december Lisbeth Bøhm, Kontorfuldmægtig