Ledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Transkript

1 Ledighed og initiativer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

2

3 Ledighedsudfordringen Ledighedsudviklingen Status og hvad sker der de nærmeste år Hvad skal vi gøre ved ledighedssituationen? Kickstart? Beskæftigelsesindsats?

4 Ledighed og langtidsledighed

5 Undervurderer ledighedstallene den reelle ledighed?

6 Hvordan ser ledighedsforventningerne ud? Finansministeriet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

7 Opsummering Ledigheden er steget og der er ikke udsigt til et snarligt fald. Det samme er langtidsledigheden og selvom niveauet hverken er højt i et historisk dansk eller i et internationalt perspektiv er det vigtigt at modvirke yderligere stigninger. Langtidsledighed bekæmpes bedst ved (stabil) økonomiske vækst. men kan også holdes nede af en veludført arbejdsmarkedspolitik.

8 Er det en god ide at kickstarte økonomien? Økonomi er simpelt svaret er ja, hvis.. Ledighedsniveauet > Strukturelle ledighedsniveau

9 Nationalbanken er imod..

10 Finansministeriet er for..

11 Hvad er økonomerne så bange for? Konkurrenceevne Relative enhedslønomkostninger 1997: oplæg til Pinsepakken selvom der ikke er akutte tegn på overophedning af økonomien, er der nogle faresignaler, der gør det påkrævet at dæmpe væksten..og sikre en afdæmpet omkostningsudvikling 90 November 2007: men Anders Fogh Rasmussen (V) svarer igen ved at opfordre økonomerne til at omskrive lærebøgerne. Der er ifølge statsministeren sket en strukturændring i dansk økonomi, så det i dag er muligt at have en blivende lavere ledighed, end man tidligere troede var muligt.

12 Den aktive indsats Er den aktive indsats brugbar i forhold til at bekæmpe langtidsledighed? Hvad er effekterne af de forskellige instrumenter?: Samtaler og sanktioner Virksomhedsrettede tilbud Vejledning og opkvalificering

13 Virker samtaler? JA!! Rosholm & Svarer (2011) gennemgår ca. 40 danske og internationale studier. Af disse finder 35 signifikant positive effekter på afgang fra ledighed og fastholdelse af efterfølgende beskæftigelse. De artikler der ikke finder positive effekter er de studier hvor samtalen primært har et rådighedsafprøvende formål.

14 Yderligere aspekter af samtaler Sagsbehandlerens betydning Positivt hvis sagsbehandler har et godt virksomhedsnetværk, ligner den ledige mht. alder, køn og uddannelse og påtager sig myndighedsfunktionen. Sanktioner Sanktioner (selv meget kortvarige) har en relativ stor effekt på lediges afgang til beskæftigelse. Der er en indikation af (i internationale studier), at jobkvaliteten kan være lavere.

15 Effect on fraction employed Effekten af intensive kontaktforløb Hurtig i gang 2 Akkumuleret beskæftigelseseffekt, kvinder Akkumuleret beskæftigelseseffekt, mænd Time since start of experiment (weeks) Accumulated effect with confidence band Time since start of experiment (weeks) Accumulated effect with confidence band Cost benefit analyse viser overskud på pr. ledig!

16 Aktivering Ssh for at finde job Motivationseffekt Program effekt Fastlåsningseffekt Aktiveringsperiode Tid i ledighed

17 Virksomhedsrettet aktivering Private løntilskudsjob Positive effekter i 17 ud af 19 danske og internationale studier Forkorte ledighedsperioden Forlænger efterfølgende beskæftigelse Positiv effekt på lønindkomsten Ikke noget der tyder på, at brugen af private løntilskud fortrænger ordinær beskæftigelse. Tværtimod viser de få studier der findes, at nettobeskæftigelsen øges som følge af brugen af private løntilskud.

18 Virksomhedsrettet aktivering Offentlige løntilskudsjob Deltagelse i offentlige løntilskudsjob har i mange studier en negativ effekt på beskæftigelsessandsynligheden. Signifikant negative effekter i 10 ud af 20 danske og internationale studier. Der er en indikation af, at effekterne er bedre for svagere grupper på arbejdsmarkedet som kontanthjælpsmodtagere, indvandrere og langtidsledige.

19 Virksomhedsrettet aktivering Virksomhedspraktik Der er et studie af virksomhedspraktik i Danmark. For perioden findes en positiv effekt på afgangen til beskæftigelse. Der findes ikke signifikante fastlåsningseffekter og en signifikant positiv programeffekt for de fleste ledige. Svensk studie af Forslund m. fl. (2011) viser også positive effekter af arbejdspraktik i Sverige.

20 Vejledning og opkvalificering Det mest anvendte instrument i Danmark og de fleste andre lande. Bred kategori der dækker tilbud fra 1-2 dages jobsøgningskurser til flerårige uddannelsesforløb. Mange effektanalyser skelner ikke mellem de forskellige vejlednings- og opkvalificeringstilbud. Jobsøgningskurser Ordinær uddannelse Kurser/projekter

21 Virker jobsøgningskurser? Tja! Relativt beskeden litteratur: 4 positive, 4 ingen og 2 negative effekter. Et dansk studie finder ingen effekt.

22 Uddannelsesaktivering Baseret på 24 studier er første konklusion, at: Alle finder signifikante fastholdelseseffekter De fleste finder positive signifikante programeffekter også i forhold til efterfølgende jobfastholdelse I 13 studier dominerer de positive programeffekter I 9 studier dominerer de negative fastlåsningseffekter

23 Uddannelsesaktivering Effekten af uddannelsesaktivering i Danmark Jespersen, Skipper & Munch (2008) LO analyse af CEBR (2009)

24 Uddannelsesaktivering i Sverige Effekten af uddannelsesaktivering i Sverige (de Luna m. fl. (2008))

25 Aktivering Effekten af fagrettet uddannelsesaktivering i Sverige

26 Opsummering på den aktive indsats Rangordning (Kluve (2010), Card m. fl. (2010), Rosholm & Svarer (2011)): 1. Samtaler og sanktioner 2. Privat løntilskud 3. Vejledning og opkvalificering 4. Offentlige løntilskud Dette er dog gennemsnitseffekter rangordenen vil formentlig variere fra person til person.

27 Tilbage til arbejdsudbudsudfordringen Regeringsgrundlagets krav til arbejdsudbud/beskæftigelse i 2020: Tilbagetrækningsreform: Trepartsaftale: Arbejdsmarkedsreformer: Skattereform: Total personer personer personer personer personer

28 !.000 personer Er der job til alle disse mennesker? Beskæftigelse It-boblen og 2. oliekrise 7 magre år Finanskrise