Overordnede effekter af aktiv arbejdsmarkedspolitik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Overordnede effekter af aktiv arbejdsmarkedspolitik"

Transkript

1 Overordnede effekter af aktiv arbejdsmarkedspolitik Michael Rosholm & Michael Svarer

2 Indholdsfortegnelse 1 Resume Indledning Makroøkonomiske effekter af aktiv arbejdsmarkedspolitik Sorteringseffekter Motivationseffekter Beskæftigelseseffekter af deltagelse i aktive indsatser Samtaler, sagsbehandlere og sanktioner Andre aspekter af samtaler Opsummering Virksomhedsrettet aktivering Heterogene effekter Vejledning og opkvalificering Effekter af jobsøgningskurser Effekter af ordinær uddannelsesaktivering samt øvrige kurser og projekter Opsummering Effekter på arbejdsmarkedstilknytning for arbejdsmarkedsparate ledige Konjunkturvariation i effekter af den aktive indsats Litteraturliste

3 1 Resume Denne rapport opsummerer effekterne af at føre en aktiv arbejdsmarkedspolitik (AAMP) på baggrund af en omfattende litteraturgennemgang af den økonomiske litteratur på området. Der gennemgås resultater fra mere end 100 danske og internationale studier og det gælder, at for langt hovedparten af analyserne er målgruppen arbejdsmarkedsparate ledige. Konklusionerne fra denne rapport gælder derfor primært denne målgruppe. Rapporten vil belyse effekterne af de forskellige arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og undersøge forskellige effekter af at have en AAMP. Rapporten supplerer to internationale artikler af henholdsvis Kluve (2010) og Card m. fl. (2010), der begge har foretaget sammenfattende analyser af AAMP baseret på mikroøkonomiske studier. På det overordnede plan er der flere vægtige argumenter for, at en veludført AAMP kan skabe et mere velfungerende arbejdsmarked og skabe grundlag for en større beskæftigelse. De metodemæssige udfordringer med at påvise en sammenhæng mellem brugen af AAMP og den makroøkonomiske udvikling har dog vist sig at være svære at håndtere, og moderne studier af effekterne af AAMP har derfor fokuseret på det mikroøkonomiske niveau. De resultater der præsenteres i denne rapport er derfor i overvejende grad baseret på mikroøkonometriske studier af effekterne af AAMP. De overordnede konklusioner i rapporten er: Der er studier der indikerer, at udsigten til at deltage i et aktivt arbejdsmarkedstilbud både kan udløse sorterings- og motivationseffekter. Det betyder, at personer reagerer på udsigten til at skulle deltage i en aktivitet enten ved at afholde sig fra at registrere sig som ledige eller ved at finde beskæftigelse inden aktiviteten påbegyndes. Litteraturen omkring sorteringseffekter er meget smal, og de fundne effekter kan betragtes som indikationer af, at der er sorteringseffekter. Fremtidige studier må afgøre robustheden af de fundne resultater. Der er efterhånden en del både danske og international studier der finder motivationseffekter både af samtaler og aktivering. Fælles for disse er, at effekterne er mest tydelige for nyledige. Der er 2

4 således moderat evidens for at udsigten til samtaler og aktivering øger afgangen til beskæftigelse. Endvidere er der indikation for, at denne effekt i nogen grad skyldes, at ledige øger deres jobsøgning ved udsigten til aktivering. Der er en relativt stor litteratur der finder stærk evidens for, at både brugen af samtaler og i den forbindelse muligheden for at sanktionere ledige, der ikke opfylder rådighedsforpligtigelsen, har en positiv effekt i forhold til at få ledige tilbage i beskæftigelse. Der er en svag indikation for, at brugen af sanktioner har en negativ effekt på den efterfølgende jobkvalitet. Blandt aktiveringsredskaberne er der stærk evidens for, at private løntilskud forbedrer de lediges jobchancer. Dette viser sig både i forhold til at finde et job hurtigt, i forhold til at fastholde jobbet og endelig også i forhold til at opnå en bedre løn. Der er endvidere ikke noget der tyder på, at brugen af private løntilskud fortrænger ordinær beskæftigelse. Tværtimod viser de få studier der findes, at nettobeskæftigelsen øges som følge af brugen af private løntilskud. Deltagelse i offentlige løntilskudsjob har i mange studier en negativ effekt på beskæftigelsessandsynligheden. Der er studier både danske og internationale der finder, at deltagelse i offentlige løntilskudsjob kan lede til kortere ledighed, men de fleste danske og internationale studier finder, at ledighedsperioden forlænges, hvis den ledige deltager i et offentligt løntilskudsjob. Der er således stærk evidens for, at offentlig jobtræning forlænger ledighedsperioden for den gennemsnitlige ledige. Der er en indikation af, at deltagelse i virksomhedspraktik har en positiv effekt på afgangen til beskæftigelse. Der tegner sig et blandet billede af effekterne af vejledning og opkvalificeringsaktivering. Kategorien dækker over en bred vifte af tilbud fra meget korte jobsøgningskurser over kurser og projekter til langvarige ordinære uddannelsesforløb og ofte evalueres alle tilbud under et. Hvad angår jobsøgningskurser er således både studier der finder positive, negative og ingen effekter, og der er ikke nogen udtalt overvægt i nogle af kategorierne. Det kan imidlertid tyde på, at en del af effekten af at have jobsøgningskurser er den motivationseffekt der er forbundet udsigten 3

5 til at skulle deltage i et kursus. Dette er i overensstemmelse konklusionen på baggrund af det danske forsøg Hurtigt i gang. Godt halvdelen af de præsenterede studier af uddannelsesaktivering giver negative effekter i forhold til at få ledige tilbage i beskæftigelse, mens lidt under halvdelen viser positive effekter. Der er i de præsenterede analyser en klar tendens til, at uddannelsesaktivering har væsentlige fastholdelseseffekter og at disse naturligvis er større jo længere forløbet er. Dette er en naturlig konsekvens af, at de ledige formentlig gerne vil færdiggøre det igangværende opkvalificeringsforløb inden de søger job. Da uddannelsesaktivering derudover ligger i den dyre ende i forhold til andre former for aktivering (se f. eks. Jespersen m. fl. (2008)) fordrer indsatsen en langvarig positiv programeffekt for, at forløbet er effektivt som aktiveringsredskab. Mens der ikke er danske studier der finder positive langsigtseffekter er der dog en række internationale studier der peger på, at de langvarige effekter i forhold til at sikre beskæftigelse er positive. Der er en smal nyere litteratur, der finder indikation for, at brugen af AAMP bidrager til at fastholde ledige i arbejdsstyrken. Der er en række studier, der undersøger om effekten af aktivering er konjunkturafhængig. Der tegner sig ikke noget konsistent billede af om effekterne er aktivering er bedre eller dårligere, når ledigheden er høj. Der er dog to nyere studier, der finder, at effekten af uddannelsesaktivering er relativt bedre, når ledigheden er høj. Denne effekt tilskrives en mindre fastlåsningseffekt i lavkonjunktur og en bedre programeffekt. Der er enkelte studier der har foretaget cost benefit analyser af AAMP. Disse finder, at privat jobtræning er en samfundsmæssig overskudsforretning, mens uddannelsesaktivering typisk giver et samfundsmæssigt underskud. Der er både studier der finder samfundsmæssige over- og underskud af offentlig jobtræning. 4

6 2 Indledning Formålet med denne rapport er at beskrive effekterne af at føre en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Det er hensigten, at rapporten skal gennemgå de fleste aspekter af den aktive arbejdsmarkedspolitik og dermed give et samlet billede af de forskellige elementer som samtaler med ledige, aktivering i forskellige foranstaltninger og sanktioner. Gennemgangen er baseret på en gennemsøgning af den økonomiske litteratur på området. Vi har fokuseret på endeligt publicerede studier, men har i et vist omfang set os nødsaget til at inddrage nyere analyser, som ikke er endeligt publicerede, lige som et par af vore egne arbejder, som end ikke er helt færdigskrevne, er diskuteret. Dette skyldes, at de nyeste resultater ofte er de mest aktuelle og dermed mere interessante end analyser foretaget på ældre data. Endelig kan der være en vis publikationsbias, hvilket kan retfærdiggøre inddragelse af diverse arbejdspapirer. Først ses ganske kort på de generelle makroøkonomiske effekter af den aktive indsats, hvorefter fokus flyttes mod de mikroøkonomiske analyser. Sidstnævnte vil dels se på effekterne før, under og efter deltagelse i et aktivt arbejdsmarkedstilbud og vil derudover også vurdere effekten af de enkelte instrumenter i indsatsen. Der er to nyere undersøgelser, der har foretaget en samlet kvantitativ evaluering af den store mængde mikroøkonometriske studier, der findes på området. Kluve (2010) og Card m. fl. (2010) foretager såkaldte meta-analyser. I disse undersøges om der kan ses sammenhænge mellem forskellige typer og aspekter af aktiv arbejdsmarkedsindsats og disses effekter. Kluve (2010) fokuserer på europæiske studier, mens Card m. fl. (2010) også inddrager studier fra andre dele af verden. Konklusionen i Kluve (2010) er for det første, at det i højere grad er indholdet af den konkrete foranstaltning der er afgørende for effekten og ikke konjunktursituationen eller de institutionelle forhold på de enkelte arbejdsmarkeder. For det andet finder Kluve (2010), at offentlige løntilskudsprogrammer er mindre effektive end alle andre former for indsatser, mens private løntilskudsprogrammer som regel giver de bedste effekter sammen med en type indsatser, som kategoriseres som services and sanctions. Denne kategori dækker over samtaler, jobsøgningskurser og sanktioner. Uddannelse og opkvalificering ligger 5

7 et sted her i mellem. Card m. fl. (2010) kommer til en lidt anden rangordning, men opererer også med to forskellige tidshorisonter. På kort sigt finder de, at det mest effektive instrument er jobsøgningskurser, samtaler og sanktioner, mens uddannelsesaktivering og private løntilskud har lidt dårligere effekter. Offentlige løntilskud kommer også her ud som det redskab med den dårligste effekt. På længere sigt forbedres effekten af uddannelsesaktivering og det fremstår som den indsats som har de bedste langsigtseffekter. Denne rapport vil basere sig på mange af de samme studier som de to oven for nævnte artikler, men vil give en mere detaljeret beskrivelse af analyserne og samtidig sammenholde de internationale resultater med de danske studier, der findes på de forskellige områder. Disse er i et vist omfang også inkluderet i meta-analyserne af Kluve (2010) og Card m.fl (2010), men en del af den danske litteratur er relativt ny og derfor ikke fuldt repræsenteret i disse to studier. Strukturen for denne rapport er som følger. I næste afsnit diskuteres de makroøkonomiske effekter af aktiv arbejdsmarkedspolitik (AAMP). Herefter præsenteres den relativt beskedne litteratur der har beskæftiget sig med effekten af AAMP, før aktiviteterne påbegyndes. Der skelnes mellem såkaldte sorterings- og motivationseffekter. Herefter gennemgås de direkte effekter af de forskellige instrumenter i AAMP. Der præsenteres resultater for effekterne af samtaler, den virksomhedsrettede indsats og endelig for vejledning og opkvalificering. Rapporten afsluttes med en præsentation af studier der har undersøgt om AAMP har nogen effekt på arbejdsmarkedstilknytning og om effekterne af AAMP varierer med de økonomiske konjunkturer. 3 Makroøkonomiske effekter af aktiv arbejdsmarkedspolitik Generelt er den makroøkonomiske litteratur omkring effekterne af at føre aktiv arbejdsmarkedspolitik relativt beskeden. Den makroøkonomiske vinkel handler om, hvorvidt brugen af aktiv arbejdsmarkedspolitik påvirker arbejdsmarkedets funktionsmåde. Dette vil naturligt afhænge af hvilke effekter, de enkelte instrumenter har. Formålet med aktiv arbejdsmarkedspolitik er dels at opkvalificere de ledige, således at deres arbejdsproduktivitet stiger og dels at sikre hurtigere og bedre matchning 6

8 mellem arbejdskraftefterspørgsel og udbuddet af arbejdskraft. I det omfang disse to hovedformål opfyldes vil aktiv arbejdsmarkedspolitik kunne skabe lavere arbejdsløshed. Der er forskellige mekanismer, der kan bidrage til, at brugen af aktiv arbejdsmarkedspolitik kan påvirke dels den samlede beskæftigelse og dels løndannelsen. Med udgangspunkt i Calmfors m. fl. (2004) præsenteres her de væsentligste. For det første kan matching processen blive forbedret, hvis den aktive arbejdsmarkedspolitik sikrer en bedre kontakt mellem ledige stillinger og de ledige. Det betyder, at virksomhederne hurtigere får besat deres stillinger og dermed at omkostningerne ved at ansætte reduceres. Dette vil øge efterspørgslen efter arbejdskraft og dermed både have en positiv effekt på beskæftigelsen og lønnen. Samtidig finder den enkelte ledige hurtigere beskæftigelse, og udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse reduceres. På den anden side vil virksomhedernes forhandlingsstyrke også blive forbedret, idet de relativt lettere kan finde en erstatning for de nuværende ansatte. Dette vil have en tendens til at sænke lønnen, hvilket igen kan have en positiv effekt på beskæftigelsen. Den positive beskæftigelseseffekt af den aktive arbejdsmarkedspolitik kan dog modsvares af den mulige fastlåsningseffekt der opstår, hvis de aktiviteter der iværksættes kræver megen tid og indsats fra de ledige. For det andet kan aktiv arbejdsmarkedspolitik også føre til større konkurrence om de ledige stillinger, hvis enten matching processen forbedres eller de lediges kvalifikationer forbedres. Dette vil igen betyde, at virksomhederne vil efterspørge mere arbejdskraft og at beskæftigelsen vil kunne forøges. Igen vil effekten dog kunne modsvares af fastlåsningseffekter. For det tredje vil den rette aktivering kunne øge de lediges kvalifikationer, hvilket igen vil øge efterspørgslen efter deres arbejdskraft. Denne effekt vil føre til øget samlet beskæftigelse. For de ledige vil forbedrede kvalifikationer også kunne betyde, at de øger deres krav til fremtidige ansættelser og dermed at de måske er mindre villige til at acceptere de job, de tilbydes. Denne effekt vil have en negativ effekt på beskæftigelsen. 7

9 En fjerde mulig effekt af at føre en aktiv arbejdsmarkedspolitik er, at allokeringen af arbejdskraft fra ikke-produktive til produktive sektorer forbedres. Dette vil kunne skabe større samlet beskæftigelse, hvis presset på lønnen i de ikke-produktive sektorer er større end i de produktive sektorer. Baseret på de mekanismer, der er nævnt oven for, er der således mulighed for, at en veltilrettelagt aktiv arbejdsmarkedspolitik kan øge den samlede beskæftigelse. Der er naturligvis også effekter der kan reducere den samlede beskæftigelse. Den mest diskuterede er den mulige fortrængningseffekt af ordinær beskæftigelse. Denne er specielt relevant i forhold til støttet beskæftigelse. Hvis personer, der ansættes i løntilskudsjob fortrænger ansatte på ordinære vilkår vil det naturligvis ikke have en positiv effekt på den samlede beskæftigelse samtidig med at det at finansiere en aktiv arbejdsmarkedspolitik via skatte opkrævning vil kunne reducere beskæftigelsen i samfundet. Tilsvarende vil fastlåsning kunne føre til, at ledige fastholdes i ledighed, hvilket trækker i retning af lavere arbejdsudbud og mindre lønpres og dermed lavere beskæftigelse. Endelig kan det nævnes, at aktiv arbejdsmarkedspolitik jo skal finansieres, og der er således et klassisk krav om, at de positive effekter af at gennemføre denne politik skal overstige forvridningstabet ved at opkræve skatter og/eller den bedste alternative anvendelse af midlerne. Samlet set er der således en række faktorer, der på det teoretiske plan taler for, at brugen af aktiv arbejdsmarkedspolitik både kan øge og reducere den samlede beskæftigelse. Det er således et empirisk spørgsmål, om der rent faktisk kan identificeres en effekt på den aggregerede beskæftigelse af aktiv arbejdsmarkedspolitik. Der er en række makroøkonomiske studier fra slutningen af 1990 erne, der - baseret på tidsseriedata typisk fra OECD landene - har undersøgt om brugen af aktiv arbejdsmarkedspolitik (AAMP) er korreleret med arbejdsløshedsprocenten. Disse undersøgelser tager ikke højde for, hvordan brugen af AAMP er indrettet, men fokuserer udelukkende på, om lande, der bruger en større del af BNP på AAMP, har lavere ledighed. Baker m. fl. (2004) opsummerer resultaterne fra de væsentligste studier og rapporterer, at to studier finder at øget brug af AAMP er forbundet med et lavere ledighedsniveau. Der er to studier, hvor der ikke er nogen effekt. Det er dog meget svært at fortolke på effekterne af den makroøkonomiske litteratur. Formentlig af samme grund er der sket et skifte i litteraturen over mod 8

10 mikroøkonomiske studier, der i langt bedre grad kan bruges til at bedømme hvilke former for AAMP der har effekt for den enkelte ledige. Resten af denne rapport vil derfor basere sig på mikroøkonomiske studier af effekten af aktivering. Disse har imidlertid den svaghed, at de et langt stykke hen ad vejen ikke kan sige noget om de makroøkonomiske effekter af AAMP. 4 Sorteringseffekter Udsigten til aktivering kan få personer, der mister deres job, til at fravælge at modtage dagpenge eller kontanthjælp, hvis aktiveringsdelen af et ledighedsforløb vurderes at være tilstrækkeligt uinteressant/ubehagelig. Der kan også være en effekt på, hvor påpasselige beskæftigede er i forhold til at fastholde deres nuværende beskæftigelse. Aktiv arbejdsmarkedspolitik kan dermed påvirke personers adfærd allerede inden de bliver ledige. I den tidlige teoretiske litteratur (eksempelvis Besley & Coate, 1992) var en af pointerne for at indføre et aktiveringssystem, at netop denne mekanisme ville reducere ledigheden og samtidig øge beskæftigelsen. Der har været nogle indikationer af, at en stigning i aktiveringskravene i USA har haft en negativ indvirkning på antallet af ledige (Grogger m. fl., 2003, og Moffitt, 2007), men disse studier har ikke direkte estimeret effekten af aktivering på tilgangen til ledighed. Det er kun lykkedes os at identificere to studier, der undersøgt om omfanget af aktivering har påvirket antallet af ledige. Aktivering kan påvirke antallet af ledige gennem to kanaler. Enten kan aktivering påvirke afgangsraten fra ledighed, eller den kan påvirke tilgangen til ledighed. Førstnævnte er den effekt, som langt de fleste effektstudier analyserer og som vil blive gennemgået i den øvrige del af denne rapport. Sidstnævnte er den såkaldte sorteringseffekt. Her analyseres om tilstedeværelsen af aktivering påvirker tilgangen til ledighed. De to studier er begge svenske og baseret på data fra Stockholm. Fra 1998 og frem indførte de forskellige bydele i Stockholm obligatorisk aktivering for kontanthjælpsmodtagere. Da dette blev gjort på forskellige tidspunkter i de enkelte bydele kan man ved at sammenligne udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere over tid i de bydele der indførte 9

11 aktivering med de bydele der ikke indførte aktivering, undersøge om det har en effekt på både tilgangen til kontanthjælp og afgangen fra kontanthjælp. I både Dahlberg m. fl. (2009) og Persson & Vikman (2010) undersøges udviklingen i antallet af kontanthjælpsmodtagere. I Dahlberg m. fl. (2009) konstateres, at antallet af kontanthjælpsmodtagere falder som følge af indførelsen af obligatorisk aktivering. De finder desuden, at effekten er stærkest for immigranter og unge. Der skelnes ikke mellem hvilke former for aktivering, der er tale om. En svaghed ved denne analyse er, at de ikke kan se om faldet i antallet af kontanthjælpsmodtagere skyldes faldende tilgang eller stigende afgang. Dette problem retter Persson & Vikman (2010) op på ved at bruge registerbaserede individdata, der følger personer i Stockholm fra 1993 til De kan således testes om indførelsen af aktivering i en persons bydel påvirker både tilgangen til og afgangen fra kontanthjælp. Persson & Vikman (2010) finder, at indførelsen af aktivering reducerer tilgangen til kontanthjælp, og dette er dermed den første artikel, der estimerer en direkte sorteringseffekt. Effekten er positiv, men statistisk insignifikant, når de betragter hele befolkningen, men når de reducerer stikprøven til at bestå af personer, der har en høj risiko for at komme på kontanthjælp er effekten statistisk signifikant. Dette indikerer, at for personer, der har en høj risiko for at komme på kontanthjælp har aktivering en effekt allerede inden kontanthjælpsforløbet påbegyndes. Persson & Vikman (2010) finder endvidere, at aktivering også har en positiv effekt på sandsynligheden for at være i beskæftigelse. Dette skyldes både sorteringseffekter, men også direkte effekter af aktivering som motivations-, fastlåsnings- og programeffekter. Disse effekter vil blive nærmere analyseret i den resterende del af denne rapport. 5 Motivationseffekter Motivationseffekter består i at ledige, som har udsigt til at skulle deltage i en eller anden aktivitet, en samtale eller en form for aktivering, ændrer adfærd og søger beskæftigelse mere aktivt, allerede inden aktiviteten skal finde sted. Udsigten til fx aktivering motiverer således den ledige til at finde beskæftigelse hurtigere end ellers. Dette kan forekomme som følge af fx den inddragelse af fritid, som aktivering betyder, eller det krav til dokumenteret jobsøgning (eller udsigten til planlægning af 10

12 aktivering) som kan forekomme i forbindelse med samtaler. Denne effekt er således beslægtet med sorteringseffekten idet den omhandler effekter af indsatsen godt nok efter, at personen er blevet ledig, men før den aktive indsats påbegyndes. Der er enkelte studier, der har undersøgt om en indkaldelse til samtale påvirker de lediges adfærd allerede inden samtalen faktisk finder sted. Hägglund (2006) undersøger effekten af øget samtaleomfang for ledige i tre svenske kommuner i et kontrolleret forsøg, og finder at afgangen til beskæftigelse steg med 46 % som følge af indkaldelse til en samtale. Cockx & Dejemeppe (2007) finder på belgiske data generelt ingen motivationseffekter af samtaler. Dog finder de, at højtuddannede øger deres afgang fra ledighed efter beskeden om udsigten til en fremtidig samtale med jobsøgningsmonitorering. Samtidig findes, at for de ledige der får samtaler i forbindelse med udsendelse af beskeden om øget overvågning, stiger afgangsraten fra ledighed til beskæftigelse. Effekten af denne samtale er særlig udtalt for kvinder og for personer med høj erhvervserfaring. Black m. fl. (2003) analyserer effekten af at indkalde amerikanske ledige i risiko for langtidsledighed til en samtale i et kontrolleret forsøg, og finder, at de der modtager en indkaldelse til samtale har 2,2 ugers kortere ledighedsperioder, end de der ikke modtager en sådan. Der findes en del studier, som analyserer motivationseffekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering. Rosholm & Svarer (2011) analyserer effekterne af det kontrollerede forsøg Hurtigt i Gang 2, og her består indsatsen i region Midtjylland alene af tidlig aktivering. Denne har en voldsomt stor effekt for mænd, svarende til 5 ugers ekstra beskæftigelse (en ca. 10 % forøgelse af beskæftigelsesomfanget) i løbet af to år efter ledighedens påbegyndelse, og en stor del af effekten forekommer inden aktiveringen faktisk påbegyndes, så her må der altså være tale om en motivationseffekt af aktivering. Til gengæld findes ingen effekter (endog svagt negative motivationseffekter, som i litteraturen kaldes attraktions-effekter ) for kvinder. Tilsvarende finder Rosholm & Svarer (2008) i en varighedsmodel ved hjælpe af en udvidelse af timing-of-events teknikken, at ledige mænd, som har en høj risiko for at komme i aktivering, har en øget tilbøjelighed til at finde beskæftigelse inden aktiveringen starter. Denne effekt stiger, jo tættere man kommer på tidspunktet for obligatorisk aktivering (aktiv-perioden), og giver en samlet effekt svarende til gennemsnitligt to ugers forkortelse af ledighedsperioden for alle ledige. De finder heller ingen effekter 11

13 for kvinder. Geerdsen & Holm (2007) benytter en tilsvarende, men ikke helt identisk, metode og finder kvalitativt samme resultater. Geerdsen (2006) viser, ved hjælp af eksogen variation som følge af variation i passiv-periodens længde, at afgangsraten til beskæftigelse stiger kraftigt, når den ledige nærmer sig tidspunktet for aktiv-periodens start (hvor aktivering er obligatorisk). Amilon (2010) benytter samme identifikationsstrategi til at undersøge om de lediges søgeadfærd påvirkes når aktivperioden fremrykkes. Hun anvender data fra Arbejdskraftundersøgelsen og finder, at ledige intensiverer deres søgeadfærd når perioden nærmer sig. Derudover finder hun i stil med Geerdsen (2006) at afgangen til beskæftigelse stiger. Amilon (2010) kan således koble den stigende afgang til beskæftigelse med intensiveret jobsøgning. Toomet (2008) undersøger om ændringen af ungereglerne i Danmark i 1998 der betød, at unge på kontanthjælp mellem år fik fremrykket aktivering havde en motivationseffekt. Toomet (2008) finder, at for mænd var der en positiv signifikant effekt på afgangen til beskæftigelse. For kvinder var effekten positiv men ikke statistisk signifikant. Crépon m.fl. (2010) benytter data fra Frankrig til at vise, at breve om forestående aktivering har en negativ effekt på hastigheden hvormed ledige finder beskæftigelse, hvilket altså er i modstrid med den ovenfor stående evidens. Dette kan skyldes, at der i det franske system ikke er nogen mulighed for at sanktionere ledige, som takker nej til deltagelse i aktivering, som således alene har karakter af et tilbud, og der kan derfor argumenteres for, at så må attraktionseffekten jo dominere. Van den Berg m.fl. (2009) benytter søge-teori og (tyske) survey data til at vise, at ledige, som har en opfattet høj aktiveringsrisiko, også har lavere reservationslønninger og højere søge-intensitet end andre ledige. Begge dele burde lede til forøget afgangsrate til beskæftigelse. Bergemann m.fl. (2011) benytter samme metode til at skelne mellem ledige med forskellig etnicitet og finder effekter som de ovenstående for indfødte ledige arbejdere, samt ledige indvandrere fra Central- og Øst-Europa, Rusland, og det tidligere Jugoslavien, mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning). 12

14 Opsummerende viser litteraturen således, at der er motivationseffekter af udsigten til aktivering for de stærke ledige (der findes ikke nogen studier som omhandler motivationseffeker for svagere grupper af ledige, på nær den smule der findes i Bergemann m.fl., 2011), og nogle studier finder også store motivationseffekter af udsigten til en samtale. Resultaterne er forholdsvist robuste på tværs af datatyper og lande. En enkelt analyse finder dog det modsatte, hvilket tyder på, at en forudsætning for, at motivationseffekten optræder, er at der er mulighed for at sanktionere de ledige, der siger nej til aktivering. Det gælder endvidere, at det især er mænd der reagerer på udsigten til aktivering. 6 Beskæftigelseseffekter af deltagelse i aktive indsatser 6.1 Samtaler, sagsbehandlere og sanktioner Der findes en hel del litteratur, som beskæftiger sig med effekterne af samtaler. Denne er gennemgået udførligt i Rosholm & Svarer (2010), så her gives blot en hurtig gennemgang. For flere detaljer henvises til ovenstående rapport. Samtaler har ofte været negligeret i studier af effekterne af den aktive arbejdsmarkedspolitik, selv om de på sin vis udgør hjørnestenen i den aktive indsats. For det første indebærer det at registrere sig som ledig ofte personligt fremmøde på jobcenteret. For det andet så er det ved samtalerne, at den lediges søge-aktivitet overvåges og vurderes, og den ledige skal typisk medbringe dokumentation for indsendte ansøgninger el. lign. Jobkonsulenten afgør på basis af sin vurdering, hvorvidt personen reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet, og hvis vurderingen falder negativt ud, enten på grund af manglende søge-aktivitet eller manglende fremmøde til samtale eller aftalt aktivering, så kan en sanktions-sag påbegyndes. For det tredje gives der generel jobsøgnings-assistance og vejledning, lige som direkte henvisninger til ledige stillinger eller pålæg om at søge bestemte stillinger kan finde sted. Vejledning kan være alt lige fra hjælp til udfærdigelse af CV til coaching, hvor den ledige assisteres i fx. valg af karriere-skift. Jobsøgnings-assistance omfatter alt lige fra råd om udfærdigelse af en god ansøgning over generel hjælp i valg af jobsøgnings-strategi, til direkte mediation. For det fjerde er det også i forbindelse med samtaler, at fremtidig deltagelse i aktivering diskuteres og planlægges. 13

15 Efter som deltagelse i samtaler er obligatoriske, og manglende fremmøde kan medføre en sanktion, så kan samtalen have både ex ante og ex post effekter. Ex ante effekterne er gennemgået oven for under afsnittet om motivationseffekter. Meyer (1995) rapporterer resultaterne fra 5 amerikanske kontrollerede forsøg rettet mod mere og bedre vejledning. Fire af de fem forsøg førte til en signifikant reduktion i den efterfølgende ledighed på mellem 0,5 og 4,3 uger. Dolton & O Neill (1996; 2002) undersøgte effekterne af ReStart programmet; I England introduceredes et tilbud om en samtale hver sjette måned for ledige med mere end 6 måneders ledighed bag sig. Formålet med samtalerne var effektivisering af søge-adfærden og vurdering af rådighed. I forbindelse med programmets indførelse gennemførtes et kontrolleret forsøg ved at ekskludere 600 ledige fra en samtale. Disse udgjorde kontrol-gruppen. Dolton & O Neill (1996) viste, at samtalen førte til en 30% stigning i afgangsraten fra ledighed, og Dolton & O Neill (2002) viste, at deltagerne havde signifikant højere beskæftigelse så sent som 5 år efter deltagelse i samtalen. Gorter & Kalb (1996) rapporter resultaterne fra et kontrolleret forsøg udført I et antal hollandske byer, hvor indsatsen bestod af forøget tid til vejledning ved samtaler med den ledige. De finder positive, men insignifikante effekter af indsatsen på afgangsraten til beskæftigelse. Blundell m.fl. (2004) analyserer den initiale fase af New Deal for Young People, som blev kaldt Gateway. Den bestod af samtaler med en mentor med henblik på at opmuntre til og effektivisere jobsøgningen. De finder en stigning i beskæftigelsesomfanget på 5%-points fire måneder efter tilgangen til Gateway. Crepon m.fl. (2005) analyserer effekten af en reform som blev gennemført i Frankrig i 2001, som forøgede vejledningsomfanget uden at påvirke omfanget af monitorering. De fandt at programmer rettet mod stærkere ledige tenderede til at reducere beskæftigelsesomfanget, og at alle programmer af denne type forøgede varigheden af efterfølgende beskæftigelse. 14

16 Hägglund (2009) analyser effekten af et kontrolleret forsøg i Sverige, hvor ledige unge blev tilbudt vejledning. Han fandt, at der var positive effekter i de kommuner hvor indsatsen var rette mod alle ledige unge, mens der ikke fandtes nogen effekter i de to kommuner, hvor indsatsen kun var rettet mod langtidsledige unge. Dette stemmer fint overens med resultaterne fra Alle i Gang, et kontrolleret forsøg gennemført i Danmark (se Rosholm & Svarer (2009)), hvor intensiv vejledning af langvarige kontanthjælpsmodtagere overordnet set ikke øgede selvforsørgelsesgraden, mens der var en tilbøjelighed til en positiv effekt for personer med kortere tid på kontanthjælp. En del artikler omhandler effekterne af at øge overvågningen af de ledige. Ashenfelter m.fl. (2005) rapporterer fra kontrollerede forsøg i fire amerikanske stater. Antallet af samtaler var uændret, men søge-kravene til deltagergrupperne var strengere. Der fandtes ingen effekter af denne indsats. Klepinger m.fl. (2002) analyserer et andet amerikansk kontrolleret forsøg med fire forskellige grader af øget overvågning. Ledighedsperioderne forkortedes med 5-7% som følge heraf. Johnson & Klepinger (1994) finder tilsvarende resultater i et andet forsøg på amerikanske data. Van den Berg & van der Klaauw (2006) studerer et kontrolleret forsøg i Rotterdam med månedlige samtaler med forøget overvågning. De fandt et skift fra uformel til formel jobsøgningsaktivitet, men kun en begrænset positiv og insignifikant effekt på afgangsraten til beskæftigelse. Keeley & Robins (1985) finder noget tilsvarende på amerikanske data. McVicar (2008) udnytter eksogen variation i overvågningsintensiteten i Storbritannien. Denne variation stammer fra aflyste samtaler som følge af ombygning af jobcentre. Han fandt at afgangsraten til besæftigelse faldt for ledige med aflyste samtaler. Petrongolo (2009) og Manning (2009) analyserer begge Job Seekers Allowance programmet, som blev implementeret i Storbritannien i Denne indsats involverede flere samtaler med en jobkonsulent med henblik på at overvåge søgeintensiteten. De finder stigende afgang fra ledighed, men denne skyldes hovedsageligt sygemeldinger. 15

17 6.1.1 Andre aspekter af samtaler Fougere m.fl. (2009) analyserer effekten af direkte jobhenvisninger. De finder, at henvisninger reducerer individets egen søge-adfærd, men at selve henvisningen har en positiv effekt, som mere end opvejer dette, så ledighedsvarigheden reduceres sammenlagt. Engström m.fl. (2009) finder ingen effekter af henvisninger på svenske data. Behncke m.fl. (2008; 2010a; 2010b) undersøger sagsbehandlerens betydning på schweiziske data og finder blandt andet, at sagsbehandlere som ligner den ledige med hensyn til køn, alder og uddannelse er mere effektive i den forstand at beskæftigelsesomfanget for ledige der er blevet betjent af en sådan er større end for ledige som har haft en sagsbehandler som ikke lignede den ledige. De viser også, at mere kyniske sagsbehandlere er mere effektive, lige som sagsbehandlere med et stærkt netværk blandt arbejdsgivere er mere effektive. I en analyse på tyske data finder Hainmueller m.fl. (2009) at jobcentre med en lavere caseload (50 ledige pr. sagsbehandlere mod normalt 100) havde 10% færre ledige i det lokale arbejdsmarked. Hofman m.fl. (2010) viser at effekterne er størst i de jobcentre, hvor de ekstra ressourcer anvendtes på forøget kontakt til enten de ledige eller arbejdsgiverne, mens effekten var mindre i jobcentre hvor ressourcerne anvendtes på at forbedre de organisatoriske strukturer. Endelig lidt om sanktioner; når ledige ikke lever op til stillede krav kan der iværksættes en sanktion. I den forstand er sanktionen også en konsekvens af kontakten mellem den ledige og systemet. Lalive m. fl. (2005) og Arni m. fl. (2009) finder, at advarsler om, at en sanktion kan blive pålagt forøger afgangsraten til beskæftigelse. Van den Berg et al. (2004), Abbring et al. (2005), Lalive et al. (2005), van den Berg & Vikström (2009), Røed & Weslie (2008), og Svarer (2011) finder alle at pålagte sanktioner forøger den efterfølgende afgangsrate til beskæftigelse signifikant og dramatisk. Effekterne ligger i størrelsesordenen % forøgelse af afgangsraten til beskæftigelse, afhængigt af land og sanktionens hårdhed. Arni m. fl. (2009) og van den Berg & Vikström (2009) finder, at de ledige som 16

18 har modtaget en sanktion er tilbøjelige til at sænke deres krav til beskæftigelse i den forstand at deres efterfølgende beskæftigelse er mere kortvarig og giver en lavere løn. De danske erfaringer med samtaler for ledige stammer især fra de kontrollerede forsøg Hurtigt i gang 2 og Alle i gang. Hurtigt i gang 2 er analyseret af Rosholm & Svarer (2009b) og Rosholm & Svarer (2010). Disse studier viser, at effekten af individuelle samtaler er ganske stor, idet den indebærer en 10% stigning i beskæftigelsen for mænd og en knap halvt så stor stigning for kvinder. Der er også en forskel i timingen, som giver sig udslag i, at kvinderne tilsyneladende finder beskæftigelse hurtigere, mens mændene finder mere stabil beskæftigelse. Også gruppesamtaler (flere ledige til samtale med en jobkonsulent samtidig) giver positive effekter, omend disse er lidt mindre. Rosholm & Svarer (2009b) finder ingen effekter af samtaler for langvarige kontanthjælpsmodtagere. Kjærsgaard m.fl. (2011) undersøger i en timing-of-events varighedsmodel effekten af første samtale og af gentagne samtaler og finder store effekter, som tenderer til at vokse med antallet af samtaler Opsummering Rosholm & Svarer (2010) analyserede 37 studier af samtaler og fandt, at af disse havde signifikante positive resultater, mens 6-8 ikke viste nogen signifikante resultater. Der var ingen af de gennemgåede studier som fandt signifikant negative resultater. Disse resultater er således langt mere konsistente end de man ser af andre dele af arbejdsmarkedspolitikken. Der kan derfor argumenteres for at samtalerne (og dermed sagsbehandlerne) udgør et vigtigt element i den aktive arbejdsmarkedspolitik og dermed i reduktionen af den strukturelle ledighed, der er fremkommet som følge af intensiveringen af den aktive indsats. Der er dog ikke set på generelle ligevægtseffekter; det kan dermed ikke udelukkes, at den øgede samtaleaktivitet blot omfordeler et givet antal ledige jobs. Dette emne er imidlertid genstand for igangværende forskningsprojekter. Endvidere viser litteraturen, at de positive effekter af samtaler hovedsagligt gælder for ledige med en relativ kort ledighedsanciennitet. For ledige med en lang ledighedshistorik er effekterne af samtaler typisk mindre positive. 17

19 6.2 Virksomhedsrettet aktivering Effekterne af den virksomhedsrettede aktivering er grundigt beskrevet i Rosholm & Svarer (2011), her diskuteres disse derfor kun relativt kort her, og der sættes især fokus på evidens fra danske artikler. Virksomhedsrettet aktivering udgør omkring 30 % af det samlede aktiveringsomfang Danmark. Den virksomhedsrettede aktivering kan typisk opdeles efter om den finder sted i private virksomheder eller i offentlige virksomheder. Der er flere potentielle effekter af virksomhedsrettet aktivering. Der kan være sorterings- og motivationseffekter, som allerede er beskrevet ovenfor. I den periode hvor aktiveringen foregår taler man om en fastlåsningseffekt, idet ledige typisk ønsker at færdiggøre aktiveringsforløbet og/eller reducerer deres søgeaktivitet og hermed har en lavere sandsynlighed for at finde beskæftigelse. Efter endt aktivering tales der en programeffekt, der henviser til, at aktiveringen påvirker sandsynligheden for at finde beskæftigelse. Der er i forbindelse med virksomhedsrettet aktivering også mulighed for fortrængningseffekter og andre generelle ligevægtseffekter. Hovedkonklusionerne i Rosholm & Svarer (2011) for så vidt angår fastlåsning og programeffekter, som kaldes de direkte effekter af aktiveringen, var følgende: Deltagelse i private løntilskudsjob er med til at forkorte ledighedsperioden, fastholde den efterfølgende beskæftigelse, og har samtidig en positiv effekt på lønindkomsten. Der er endvidere ikke noget der tyder på, at brugen af private løntilskud fortrænger ordinær beskæftigelse. Tværtimod viser de få studier der findes, at nettobeskæftigelsen øges som følge af brugen af private løntilskud. Deltagelse i offentlige løntilskudsjob har i mange studier en negativ effekt på beskæftigelsessandsynligheden. Der er studier både danske og internationale der finder, at 18

20 deltagelse i offentlige løntilskudsjob kan lede til kortere ledighed, men de fleste danske og internationale studier finder, at ledighedsperioden forlænges, hvis den ledige deltager i et offentligt løntilskudsjob. Deltagelse i virksomhedspraktik har generelt en positiv effekt på afgangen til beskæftigelse. Således findes der i den nye analyse, der præsenteres i Rosholm & Svarer (2011), ikke signifikante fastlåsningseffekter, og der er en positiv programeffekt for de fleste ledige. Evidensen for at private løntilskud forkorter ledighedsperioder findes også i den danske litteratur, se fx. Lauzadyte & Rosholm (2008), Lauzadyte (2008), Rosholm & Svarer (2008), Staghøj et al. (2010) Munch & Skipper (2008). I den udenlandske litteratur findes positive effekter af Bonnal m.fl. (2005), Dorsett (2006), Hämäläinen & Ollikainen (2004), Jaenichen & Stephan (2007), Zhang (2003), Forslund m. fl. (2004), Sianesi (2008), Gerfin & Lechner (2002), Lalive m.fl. (2008), Lubyova & van Ours (1999), mens Cockx & Göbel (2004) ikke finder nogen effekter. For løntilskud i offentlige virksomheder er tendensen, at effekterne ikke er gode, se fx Lauzadyte & Rosholm (2008), Rosholm & Svarer (2008), Staghøj et al. (2010), Munch & Skipper (2008)). I den internationale litteratur findes også negative eller ingen effekter af Bonnal m.fl. (2005), Lechner & Wunsch (2009), Zhang (2003), Sianesi (2008), Fredriksson & Johansson (2003), Gerfin & Lechner (2002), Lalive m.fl. (2008) og Cockx & Ridder (2001), mens Bergemann (2005), Eichler & Lechner (2002) samt Lubyova & van Ours (1999) finder signifikant positive effekter. Card m. fl. (2010) foretager en meta-analyse baseret på 181 internationale studier af aktive arbejdsmarkedspolitiske indsatser, og konkluderer, at offentlige løntilskud generelt giver mindre positive effekter end andre redskaber. Kluve (2010) foretager en meta-analyse på europæiske studier, og han finder, at offentlige løntilskud giver signifikant højere sandsynlighed for en negativ effekt, mens det omvendte er tilfældet for private løntilskudsordninger. I den internationale litteratur er der ikke rigtigt noget, som minder direkte om den danske virksomhedspraktik-ordning, og herhjemme er der kun foretaget den ene evaluering af denne ordning, 19

21 som findes i Rosholm & Svarer (2011). Der er dog et svensk studie af Forslund m. fl. (2011) der ser på effekterne af et program der kaldes arbejdspraktik som er 2 måneders forløb på dagpengeydelsen hos en arbejdsgiver. Forslund m. fl. (2011) finder, at deltagelse i arbejdspraktik har en positiv effekt på beskæftigelsessandsynligheden Heterogene effekter Da der, som nævnt ovenfor, ikke er megen evidens for så vidt angår virksomhedspraktik, så vil afsnittet om heterogene effekter koncentrere sig om heterogene effekter af offentlige og private løntilskud. Card m.fl. (2010) finder i deres meta-analyse ikke forskellige effekter mellem mænd og kvinder, lige som de ikke finder store forskelle mellem aldersgrupper af den aktive indsats generelt. Kluve (2010) finder i sin meta-analyse af aktivering i europæiske lande, at programmer målrettet unge har signifikant lavere sandsynlighed for en god effekt. I det efterfølgende ser vi lidt nærmere på hvad der viser sig af mønstre for så vidt angår heterogene effekter af den virksomhedsrettede indsats i den danske litteratur. Privat løntilskud Her findes følgende mønstre, opstillet i punktform Effekten ser ud til at være størst for personer uden kompetencegivende uddannelse (Munch & Skipper, 2008). Der er signifikant større effekter for kvinder end for mænd (Munch & Skipper, 2008; Lauzadyte & Rosholm, 2008). Større effekter for personer over 50 (Lauzadyte, 2008). Størst effekt hvis tilbuddet gives når den ledige har 7-24 måneders ledighed bag sig (Lauzadyte, 2008). Offentligt løntilskud Dårligste effekter findes for de helt unge (Munch & Skipper, 2008) og for personer over 50 (Munch & Skipper, 2008; Staghøj et al., 2010; Lauzadyte, 2008). Der findes dårligere effekter for personer uden uddannelse (Munch & Skipper, 2008). 20

22 Jo højere den lokale arbejdsløshed, jo dårligere er effekten (Staghøj et al., 2010; Lauzadyte & Rosholm, 2008). Effekten er ringere, jo tidligere aktiveringen påbegyndes (Lauzadyte, 2008). 6.3 Vejledning og opkvalificering Det oftest anvendte aktiveringsinstrument i de fleste OECD lande er vejledning og opkvalificering. Denne kategori dækker over vidt forskellige aktiviteter fra kortvarige jobsøgningskurser til langvarige uddannelsesforløb. I dette afsnit præsenteres resultaterne fra den danske og internationale litteratur omkring effekterne af vejledning og opkvalificering. Der lægges ud med en gennemgang af effekterne af jobsøgningskurser. Herefter følger en præsentation af effekterne af uddannelsesaktivering Effekter af jobsøgningskurser En stor del af indsatsen over for ledige består af vejledning både i form af samtaler med ledige og ved deltagelse i jobsøgningskurser. I det tidligere afsnit om effekterne af samtaler viste resultaterne, at der generelt er positive effekter af at have samtaler med ledige. En del af disse undersøgelser indeholdte også jobsøgningskurser som en del af aktiviteten. Det var for eksempel tilfældet i Dolton & O Neill (2002) og Blundell m. fl. (2004). I dette afsnit vil vi fokusere på analyser der konkret har målt effekten af at deltage i et jobsøgningskursus. Et østrigsk studie af Weber & Hofer (2003) undersøger effekten af at deltage i jobsøgningskurser på afgangsraten fra ledige ved hjælp af en timing-of-events varighedsmodel. Der anvendes et datasæt bestående af ca personer der blev ledige i perioden marts 1999 til august Af disse deltog ca. 766 personer i et jobsøgningskursus. Analysen finder, at afgangsraten fra ledige stiger for ledige der deltager i jobsøgningskurserne. Effekten af jobsøgningskurserne i Østrig er således med til at forkorte ledighedsperioderne. Effekten er mere positiv for kvinder end for mænd. 21

23 I et tysk studie af Osikominu (2009) undersøges om korte (ca. 1 måned) kurser med fokus på forbedret jobsøgning påvirker afgangen fra ledighed til beskæftigelse og endvidere om den efterfølgende beskæftigelse er mere stabil. Der anvendes en timing-of-events model og der findes positive effekter af kurserne. Jobsøgningskurserne har primært effekt på afgangen til beskæftigelse, mens deres effekt på længden af den efterfølgende beskæftigelse er beskeden. Et amerikansk studie af Dyke m. fl. (2006) undersøger effekten af jobsøgningskurser for kontanthjælpsmodtagere i to amerikanske stater i perioden 1997 til Artiklen er baseret på matching estimatorer på et datasæt bestående af ca ledige. Analysen finder at, der er små positive effekter for ledige i Missouri ca. 8 kvartaler efter deltagelse i et jobsøgningskursus, mens effekterne for ledige i North Carolina er negative i alle 15 kvartaler der undersøges. I et finsk studie af Hämäläinen m. fl. (2008) analyseres effekterne af to kontrollerede forsøg der fandt sted i henholdsvis 1996 og 1999, hvor deltagergruppen deltog i et fem-dages jobsøgningskursus. Kontrolgruppen deltog ikke. Udvælgelsen til de to forsøg var ikke helt tilfældig og deltagerne kunne selv afgøre, om de ville deltage. I hvert af de to forsøg var der ca personer der tog i mod tilbuddet om at deltage i forsøget. Analysen finder ikke signifikante effekter på beskæftigelsessandsynligheden af at have deltaget i jobsøgningskurserne. Denne konklusion er ikke følsom over for hvilken statistisk metode der anvendes til at evaluere forsøgene. En portugisisk analyse af Centeno m. fl. (2009) analyserer effekten af jobsøgningskurser, der blev introduceret i Der analyseres to jobsøgningskurser. Det ene er rettet mod unge under 25, der har været ledige i 6 måneder og det andet mod ledige over 25 år, der har været ledige i 12 måneder. Indsatsen blev udført som pilot i enkelte områder af Portugal og muliggør således en difference-indifferences analyse. Der findes ingen effekt på længden af ledighed for unge der deltog i jobsøgningskurserne. Til gengæld oplevede ledige over 25 år en forkortelse af ledighedsperioden som følge af deltagelse i jobsøgningskurserne. Effekterne var størst for mænd og for ledige med en kompetencegivende uddannelse. 22

24 Et hollandsk studie af Kastoryano & van der Klaauw (2010) estimerer effekten af jobsøgningskurser, der tilbydes ledige folkeskolelærere. Kurserne er primært jobsøgningskurser, men kan også indeholde korte opkvalificeringsforløb. Der skelnes dog ikke mellem kurser med forskelligt indhold i analysen. Datasættet består af 3064 lærere, der blev ledige i perioden fra august 2006 til april Der afprøves forskellige økonometriske metoder, men alle resultater peger i retning af at kurserne generelt forlænger længden af ledighedsperioder. Det påvises, at deltagelse i jobsøgningskurser har en fastlåsningseffekt, og at selvom der er en positiv programeffekt bidrager kurserne samlet set til, at effekten af jobsøgningskurserne er med til at forlænge ledighedsperioderne. Det danske forsøg Hurtigt i gang indeholdte også jobsøgningskurser som en del af den intensiverede indsats. Ledige i deltagergruppen, der ikke havde fundet beskæftigelse efter 5-6 uger, skulle deltage i et 2-ugers jobsøgningskursus. Hurtigt i gang forsøget er evalueret af blandt andet Graversen & van Ours (2008) og Rosholm (2008). Begge studier finder, at indsatsen havde en positiv effekt på afgangsraten fra ledighed til beskæftigelse. Det er dog ikke helt oplagt hvilke dele af indsatsen der virkede. I Graversen & van Ours (2008) analyseres om noget af den positive effekt kan tilskrives den direkte effekt af at deltage i et jobsøgningskursus. Der er en positiv effekt inden deltagelse i kurset, hvilket fortolkes som en motivationseffekt af jobsøgningskurserne, men Graversen & van Ours (2008) finder hverken nogen positiv eller negativ effekt af at have deltage i jobsøgningskurset. Vikstrøm m. fl. (2011) finder, at effekterne er mest positive i perioden lige efter jobsøgningskurset. Her blev der dog også afholdt flere samtaler for deltagergruppen, så det er uklart om effekterne stammer fra jobsøgningskurset eller fra de ekstra samtaler. Opsummerende viser litteraturen omkring effekterne af jobsøgningskurser et noget mudret billede. Der er således både studier der finder positive, negative og ingen effekter og der er ikke nogen udtalt overvægt i nogle af kategorierne. Sammenholdt med det meget positive billede af effekten af samtaler, hvor en del af studierne indeholdte jobsøgningskurser som en del af kontakten med de ledige, er det således svært helt at afskrive brugen af jobsøgningskurser som en produktiv del af den aktive arbejdsmarkedsindsats. Det kan imidlertid tyde på, at en del af effekten af at have jobsøgningskurser er den motivationseffekt der er forbundet udsigten til at skulle deltage i et kursus. Dette er i 23

Langtidsledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Langtidsledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Langtidsledighed og initiativer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Ledighedsudfordringen Hvad skal vi gøre ved langtidsledighedssituationen? Kickstart? Ydelsesreform? Beskæftigelsesindsats?

Læs mere

Effekter af virksomhedsrettet aktivering i den aktive arbejdsmarkedspolitik

Effekter af virksomhedsrettet aktivering i den aktive arbejdsmarkedspolitik Effekter af virksomhedsrettet aktivering i den aktive arbejdsmarkedspolitik Michael Rosholm & Michael Svarer 23.05.2011 Indholdsfortegnelse 1 Resume... 3 2 Indledning... 7 3 Analyser på danske data...

Læs mere

WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET?

WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? J U L I A S A L A D O - R A S M U S S E N P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B A A L B O R G U N I V E

Læs mere

HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET?

HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? J U L I A S A L A D O - R A S M U S S E N P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B A A L B O R G U N I V E R S I T E T

Læs mere

Ledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Ledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Ledighed og initiativer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Ledighedsudfordringen Ledighedsudviklingen Status og hvad sker der de nærmeste år Hvad skal vi gøre ved ledighedssituationen?

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

Effekter af samtaler i den aktive arbejdsmarkedspolitik

Effekter af samtaler i den aktive arbejdsmarkedspolitik Effekter af samtaler i den aktive arbejdsmarkedspolitik Michael Rosholm & Michael Svarer 15.11. 2010 Indholdsfortegnelse 1 Resume... 3 2 Indledning... 5 3 Regler og data... 7 3.1 Regelsæt for brugen af

Læs mere

HVAD VIRKER FOR LEDIGE UNGE?

HVAD VIRKER FOR LEDIGE UNGE? HVAD VIRKER FOR LEDIGE UNGE? En vidensopsamling om effekterne af ydelsessystemets indretning og den aktive beskæftigelsesindsats Januar 2014 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde 20A, 3.

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Uddannelsesaktivering - Hvad ved vi?

Uddannelsesaktivering - Hvad ved vi? Uddannelsesaktivering - Hvad ved vi? Temamøde d. 8. maj 2014 Jacob Nielsen Arendt Professor, Programleder for Arbejdsmarked & Uddannelse Introduktion To nye udgivelser fra KORA: Effekter af uddannelsesaktivering

Læs mere

HVAD VIRKER FOR LEDIGE UNGE?

HVAD VIRKER FOR LEDIGE UNGE? HVAD VIRKER FOR LEDIGE UNGE? En vidensopsamling om effekterne af ydelsessystemets indretning og den aktive beskæftigelsesindsats Januar 2014 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde 20A, 3.

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

De fleste pilotkommuner yder ringere indsats

De fleste pilotkommuner yder ringere indsats Organisation for erhvervslivet 18. marts 2009 De fleste pilotkommuner yder ringere indsats AF CHEFKONSULENT THOMAS Q. CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Der er meget stor forskel på kommunernes indsats, når de skal

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Hurtigt i gang. det betaler sig

Hurtigt i gang. det betaler sig Hurtigt i gang det betaler sig Arbejdsmarkedsstyrelsen Maj 2008 Sikker viden Denne pjece indeholder en klar opfordring til landets jobcentre: Tag hurtigt kontakt til nye ledige og fasthold en intensiv

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal

Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen i Egedal Januar 2016 Indhold Denne rapport er udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) og indeholder en status på de beskæftigelsespolitiske

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats

- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats - Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats 9. december 213 JBP Dok ID: 2893 Danmark har et af Europas

Læs mere

Resultatrevision 2009

Resultatrevision 2009 Resultatrevision 2009 M 1 Indhold. 1. Indledning 3 2. Sammenfatning 4 3. Gennemgang af resultatoversigten for 2009 Jobcenter Syddjurs 6 Ministermål 6 Forsørgelsesgrupper 9 Indsats 13 Besparelsespotentiale

Læs mere

Effektevaluering af Jobcenter Københavns jobklubber for ledige

Effektevaluering af Jobcenter Københavns jobklubber for ledige KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Center for Inklusion og Beskæftigelse NOTAT Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Effektevaluering af Jobcenter Københavns jobklubber

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden

62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden 62.000 skyggeledige tælles ikke med i bruttoledigheden Tal fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse viser, at der er en stor gruppe på 62.000 arbejdsløse, som ikke regnes med i den officielle registrerede

Læs mere

Analyse af Uddannelsesaktivering

Analyse af Uddannelsesaktivering Analyse af Uddannelsesaktivering 19. februar 28 Arbejdspapir 19. februar 28 Sekretariatet Analyse af uddannelsesaktivering Dette notat beskriver uddannelsesaktiveringsindsatsen for forsikrede ledige og

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Analysepapir 6. Effekter af aktiveringsindsatsen

Analysepapir 6. Effekter af aktiveringsindsatsen Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 6 Effekter af aktiveringsindsatsen Beskæftigelsesministeriet: Arbejdsmarkedsstyrelsen Departementet Styring af regional statslig niveau og beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 2013

From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 2013 From:Christian Albèr To:Erik Schultz Subject:Politisk opfølgning - varde 2 kvt. 213 Til Jobcenter Hermed fremsendes Beskæftigelsesregion opfølgningsrapport til Job- og Arbejdsmarkedsudvalget og det Lokale

Læs mere

Effekter af kurser med vejledning og særligt tilrettelagt opkvalificering for ledige

Effekter af kurser med vejledning og særligt tilrettelagt opkvalificering for ledige Jacob Nielsen Arendt Effekter af kurser med vejledning og særligt tilrettelagt opkvalificering for ledige En oversigt over danske og internationale kvantitative studier Publikationen Effekter af kurser

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Jacob Nielsen Arendt og Dario Pozzoli. Effekter af ordinær uddannelse for ledige. En oversigt over danske og internationale kvantitative studier

Jacob Nielsen Arendt og Dario Pozzoli. Effekter af ordinær uddannelse for ledige. En oversigt over danske og internationale kvantitative studier Jacob Nielsen Arendt og Dario Pozzoli Effekter af ordinær uddannelse for ledige En oversigt over danske og internationale kvantitative studier Effekter af ordinær uddannelse for ledige. En oversigt over

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Resultatrevision 2014. Indledning

Resultatrevision 2014. Indledning Resultatrevision 2014 Resultatrevision 2014 Indledning Formålet med Resultatrevision 2014 er, at give et samlet overblik over de beskæftigelsespolitiske resultater i jobcenteret i Syddjurs Kommune. Resultatrevisionen

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Jobcentrenes aktivering bringer ikke ledige tættere på job

Jobcentrenes aktivering bringer ikke ledige tættere på job Jens Frank Arbejdsmarkedschef, Dansk Metal 0000jef@danskmetal.dk 29 42 13 98 Jobcentrenes aktivering bringer ikke ledige tættere på job En ny undersøgelse fra Dansk Metal viser, at jobcentrenes aktivering

Læs mere

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst

Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Status på de beskæftigelsespolitiske reformer i RAR Øst Marts 2015 1 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på,

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011)

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) 1 Rammerne for dagpenge og kontanthjælp skal være mere retfærdige. Det skal sikres, at færre falder ud af dagpengesystemet,

Læs mere

Projekt puljen til bekæmpelse af langtidsledighed

Projekt puljen til bekæmpelse af langtidsledighed Projekt puljen til bekæmpelse af langtidsledighed 2010 Samarbejde mellem Jobcenter Roskilde og A2B Periode: 18. oktober 2010 14. januar 2011 Slutrapport Jobcenter Roskilde fik med midler fra "Puljen til

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer 1 Indsatsgrupper med risiko for eller med langtidsledighed Indsatsgruppe Mål og delmål for indsatsgruppen Indsatser og tilbud Forventede effekter 1) Ved ikke

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Det politiske partnerskab om beskæftigelse

Det politiske partnerskab om beskæftigelse Det politiske partnerskab om beskæftigelse Vejen workshop: Den Dynamiske Beskæftigelsesplan Søren Sønderby, KLK og Lone Englund Stjer, Arbejdsmarked og Erhverv Den 4. maj 2015 06-05-2015 1 Ramme for de

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Program. kl. 12.45 - ca. 15.30

Program. kl. 12.45 - ca. 15.30 Program kl. 12.45 - ca. 15.30 Velkomst Jobcentrenes samspil med Beskæftigelsesregionen - analyse og drøftelser v/niels Kristoffersen, Mploy Status for den beskæftigelsespolitiske udvikling v/karl Schmidt

Læs mere

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014

Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 2014 Jobcenter og Borgerservice Dato: 17-6-214 Sagsnr.: 11/47387 Dokumentnr.: 26 Sagsbehandler: Sekretariatet Notat om Partnerskabsaftalen mellem LO a-kasserne og Aabenraa Kommune - Juni 214 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Jobindsats introduktion AMU. Arrangement og dato

Jobindsats introduktion AMU. Arrangement og dato Jobindsats introduktion AMU Introduktion til Jobindsats Arbejder med: Dagpengemodtagere Borgere på uddannelsesydelse Borgere på arbejdsmarkedsydelse Vi arbejder efter: Tidlig, individuel og virksomhedsrettet

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen

Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December 2003 Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Beskæftigelsesrådet i Midtjylland. Rådets temakatalog. September 2008

Beskæftigelsesrådet i Midtjylland. Rådets temakatalog. September 2008 Beskæftigelsesrådet i Midtjylland Rådets temakatalog September 2008 Beskæftigelsesregion Midtjylland. Søren Frichs Vej 38K, stuen. 8230 Åbyhøj. Tlf. 7222 3700. Mail: brmidt@ams.dk Rådets temakatalog 1.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Resultatrevision for Varde

Resultatrevision for Varde Resultatrevision for Varde 2012 Område: Sammenligningsgrundlag: Varde Jobcentre med samme rammevilkår: Faxe, Køge, Lemvig, Thisted, Vejen Periode: 2012 Indhold Resultatrevision 2012 Jobcenter Varde har

Læs mere

Virker aktivering for udsatte unge?

Virker aktivering for udsatte unge? Torben Pilegaard Jensen & Henrik Lindegaard Andersen Virker aktivering for udsatte unge? En vidensopsamling om effekten af beskæftigelsesindsatser rettet mod udsatte unge Publikationen Virker aktivering

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Dagpengesystemet formål og incitamenter

Dagpengesystemet formål og incitamenter Dagpengesystemet formål og incitamenter Økonomisk Institut Aarhus Universitet Flexicurity og det danske arbejdsmarked Jobbeskyttelsesregler Arbejdsløshedsunderstøttelse Aktiv arbejdsmarkedspolitik Dagpengesystemet

Læs mere

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år Notat Til Beskæftigelsesudvalget Side 1 af 6 Implementering af kontanthjælpsreformen I forbindelse med byrådsbehandling af indstilling om implementering af kontanthjælpsreformen i Aarhus Kommune, blev

Læs mere

Analyser af langtidsledigheden

Analyser af langtidsledigheden Analyser af langtidsledigheden Maj 21 1. INTRODUKTION OG SAMMENFATNING... 3 1.1. Indledning...3 1.2. Sammenfatning af analyserapportens resultater...4 2. UDVIKLING I LANGTIDSLEDIGHEDEN... 6 2.1. Knap 75.

Læs mere

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige

Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projekt Seniorkorps Støtte til udsatte unge i Struer kommune gennem etableringen af et lokalt korps af frivillige Projektansøgning LBR s styregruppe behandlede på møde den 24. juni et forslag til en aktivitet

Læs mere

Analyse 27. april 2012

Analyse 27. april 2012 . april 12 Ungeindsatsen får de ledige hurtigere tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at den særlige indsats for kontanthjælpsmodtagere under

Læs mere

aktivering for 12:20 en litteraturoversigt Brian Krogh Graversen

aktivering for 12:20 en litteraturoversigt Brian Krogh Graversen Effekter af virksomhedsrettet aktivering for udsatte ledige en litteraturoversigt 12:20 Brian Krogh Graversen 12:20 EFFEKTER AF VIRKSOMHEDSRETTET AKTIVERING FOR UDSATTE LEDIGE EN LITTERATUROVERSIGT BRIAN

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Jobcentret Ungeteamet Februar 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse, der ansøger

Læs mere

EVALUERING AF KONTROLLERET FORSØG MED LVU-INDSATSEN

EVALUERING AF KONTROLLERET FORSØG MED LVU-INDSATSEN Til Arbejdsmarkedsstyrelsen Dokumenttype Rapport Dato December 2012 EVALUERING AF KONTROLLERET FORSØG MED LVU-INDSATSEN Michael Svarer & Michael Rosholm EVALUERING AF KONTROLLERET FORSØG MED LVU-INDSATSEN

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Effekter af kurser med vejledning og særligt tilrettelagt opkvalificering for ledige

Effekter af kurser med vejledning og særligt tilrettelagt opkvalificering for ledige Jacob Nielsen Arendt Effekter af kurser med vejledning og særligt tilrettelagt opkvalificering for ledige En oversigt over danske og internationale kvantitative studier Publikationen Effekter af kurser

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Analyse 11. februar 216 Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Denne analyse kortlægger den aktuelle beskæftigelsesstatus for de flygtninge og familiesammenførte, der startede

Læs mere

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2010 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3 Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 2.1. Beskæftigelsesministerens

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

AMK-Øst 11. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 11. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 11. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

Sølje A: Ny individuel og jobrettet indsats for den enkelte

Sølje A: Ny individuel og jobrettet indsats for den enkelte Sølje A: Ny individuel og jobrettet indsats for den enkelte Større valgfrihed og større ansvar for at demonstrere at man står til rådighed Tidlig og intensiv indsats målrettet jobsøgningsstøtte fra dag

Læs mere

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

Udenlandske erfaringer fælles udfordringer?

Udenlandske erfaringer fælles udfordringer? Udenlandske erfaringer fælles udfordringer? Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. Juni 2008 Jens Lundsgaard Chef for Danmark/Sverige-kontoret, OECD Economics Department www.oecd.org/eco/surveys/denmark

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2013 KORT FORTALT

BESKÆFTIGELSESPLAN 2013 KORT FORTALT BESKÆFTIGELSESPLAN 2013 KORT FORTALT 1. BESKÆFTIGELSESPLAN 2013 Jo længere tid man er ude af arbejdsmarkedet, jo sværere er det at vende tilbage. Derfor vil vi yde en tidlig indsats over for borgerne,

Læs mere

AMK-Øst 21. april 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden

AMK-Øst 21. april 2016. Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 21. april 2016 Status på reformer og indsats RAR Hovedstaden April 2016 Beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus på,

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Tidlig indsats i Frederikshavn Kommune for forsikrede ledige

Tidlig indsats i Frederikshavn Kommune for forsikrede ledige Denne rapport omhandler tidlig indsats for forsikrede ledige i Frederikshavn Kommune. Målgruppen for indsatsen har været nyledige dagpengemodtagere over 30 år. Rapporten beskriver resultater og erfaringer

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere