TEMADAG for 1. gangs praktikvejledere

Transkript

1 Gør tanke til handling VIA University College TEMADAG for 1. gangs praktikvejledere v/ og Ulla Ravn 23. Januar

2 Dagens program Velkomst, præsentation og regler og rammer for praktikken Formålet, læringsmål og kort om elementerne i praktikken Pause Læring, læringsprocesser samt praktikvejleders opgaver og position Pause Praktikvejlers opgaver og position fortsat og arbejde ved bordene Håndtering af vanskelige situationer Frokost og opsamling 2

3 Formål, læringsmål og kort om elementerne i praktikken 3

4 Målet med praktikken (modul 7) (Studieordningen) Modulet har fokus på socialt arbejdes praksis. Praktikken skal give den studerende mulighed for at arbejde med egen læring i anvendelsen af socialt arbejdes vidensgrundlag i en konkret professionssammenhæng. Praktikforløbet tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og selvstændigt udøvende. 4

5 Progression Observerende Deltagende Reflekterende og Selvstændigt udøvende 5

6 Praktikken Praktikken skal i samspil med uddannelsens teoretiske dele styrke den studerendes læring og bidrage til opfyldelse af uddannelsens mål for læringsudbytte Praktikken skal give den studerende mulighed for at arbejde med faglig relevante problemstillinger og opnå kendskab til relevante erhvervsfunktioner De studerende skal tilegne sig kompetencer til at kunne agere inden for et fag. Kompetencer handler om at omsætte sin viden og færdigheder i en praksis - opnås gennem handling 6

7 Drøft ved bordene Din rolle/funktion som praktikvejleder Hvad har du af forventninger til dette forløb som praktikvejleder? Hvad tror du, det kan give af udfordringer? Har du gjort dig overvejelser om, hvordan du vil organisere praktikforløbet? Hvad mangler du viden om? 7

8 Læringsmål: Viden Den studerende skal have viden om: Politiske, retlige, økonomiske og organisatoriske rammer for praktikinstitutionen Sociale problemer og livsbetingelser for praktikinstitutionens målgruppe Praktikinstitutionens værdigrundlag Praktikinstitutionens indsatser, metoder og redskaber Tværprofessionelt samarbejde som det udfolder sig i praktikinstitutionen VIDEN omfatter både viden om et emne og forståelse, det vil sige, om man kan sætte sin viden i sammenhæng og forklare den for andre. Viden kan være både praktisk og teoretisk. 8

9 Læringsmål Færdigheder Den studerende skal have færdigheder i at: Kommunikere professionelt herunder tilrettelægge, gennemføre og evaluere samtaler. Gennemføre en helhedsorienteret undersøgelse af en konkret social problemstilling og på den baggrund udarbejde en socialfaglig vurdering Anvende juridisk metode ift. konkrete problemstillinger Etablere relationer og indgå i samarbejdsprocesser med borgere og samarbejdspartnere. Formidle faglige problemstillinger og løsninger såvel mundtlig som skriftlig til samarbejdsparter og borgere Indgå i drøftelser af praktikinstitutionens opfølgninger og evalueringer med henblik på kvalificering og udvikling af arbejdet FÆRDIGHEDER er det, som man kan gøre eller udføre. De kan både være praktiske, kognitive, kreative og kommunikative færdigheder. Handler om anvendelse, vurdering, beslutning, formidling. 9

10 Læringsmål Kompetencer Den studerende skal have kompetencer til at: Selvstændig opgaveløsning inden for praktikinstitutionens rammer med anvendelse af relevante metoder og redskaber Etablere kontakt og indgå i relationer med borgere samt arbejde metodisk og systematisk inden for praktikinstitutionens rammer Reflektere over og arbejde på grundlag af praktikinstitutionens værdigrundlag Identificere egne faglige og personlige forudsætninger og egne læringsbehov i tilknytning til professionen KOMPETENCER er evnen til at anvende viden og færdigheder i en given kontekst. Her er ansvar og selvstændighed centrale begreber. 10

11 Et praktikforløb praktikkens faser og elementer (ca. tidspunkter) Introperioden (1. måned) Mellemperiode (2 3. måned) Afsluttende periode (4-5. måned) Observerende/begyndende deltagende i forhold til opgaveløsning på praktiksted Udarbejdelse af praktikplan Deltagende/begyndende selvstændig i forhold til opgaveløsning på praktiksted Statusmøde med fokus på færdigheder Begyndende selvstændig/selvstændig i forhold til opgaveløsning på praktiksted Eksamen med fokus på kompetencer 11

12 Praktikplanen Efter ca. 4 uger i praktikken skal den studerende aflevere praktikplanen Den studerendes har ansvaret at udarbejde praktikplanen. Praktikvejlederens rolle er at understøtte processen Formål At udarbejde en (lærings) plan for praktikforløbet Skal fungere som et styringsredskab for praktikforløbet At give underviseren mulighed for at vurdere om rammerne og opgaverne muliggør opfyldelse af læringsmålene 12

13 Skabelon til praktikplan Forside (praktiske oplysninger) Del A er en beskrivelse (viden) Del B er en plan for hvordan (ift. færdigheder og kompetencer). 13

14 Del A er en redegørelse (videnslæringsmål) 14

15 Del B er en plan for hvordan Det vil sige, hvilke opgaver skal den studerende varetage for at opnå læringsmålene under færdigheder og kompetencer, oghvornår i forløbet den studerende forventer at kunne varetage disse opgaver og opnå disse læringsmål. 15

16 Del B fortsat Hvornår. Kan med fordel udfyldes med udgangspunkt i hvilken periode den studerende forventes at være - Observerende - Deltagende - Selvstændigt udøvende i forhold til hvert enkelt læringsmål 16

17 Statusmøde Formål Formålet med statusmødet er at vurdere, hvorvidt den studerende er i den forventede progression fra det observerende over det deltagende til det selvstændigt udøvende niveau, med henblik på at kunne indfri læringsmålene ved praktikkens afslutning (praktikhåndbogen) 17

18 Statusmødet I sidste halvdel af praktikforløbet (dato fremgår af tilbagemelding på praktikplanen) Afholdes som udgangspunkt på praktikinstitutionen Konsulterende møde med en varighed på 1½-2 timer Deltagelse af praktikvejleder, den studerende og underviser. Den studerende udarbejder en case og på baggrund heraf udarbejdes en dagsorden der kan danne grundlag for en faglig drøftelse af den studerendes arbejde med læringsmålene (fokus på færdigheder) Dagsordenen aftales endeligt ved statusmødets begyndelse mellem den studerende, underviser og praktikvejleder Underviser er mødeleder og referent på statusmødet 18

19 Mundtlig eksamen Ved den mundtlige prøve vil alle læringsmål for modulet, casen og den mundtlige præsentation udgøre bedømmelsesgrundlaget. Dagsorden skal tage afsæt i casen og læringsmålene vedrørende kompetencer. Mulighed for 5 minutters oplæg 45 min. incl. votering Underviserrepræsentant er eksaminator Eksternt bedømt med censor 19

20 PAUSE 20

21 Læring og læreprocesser 21

22 Læring Tre hovedpointer: Læring er en aktiv proces Den studerendes forudsætninger og tidligere erfaringer har betydning for læringen, og Det at gå på en uddannelse er en socialiseringsproces, hvor man lærer at tænke og se på en bestemt måde 22

23 Læringsstrategier Hvad den studerende lærer, er resultatet af hans eller hendes læringsaktiviteter det er i sidste ende et resultat af, hvad den studerende gør Biggs og Tang, 2011 De fleste empiriske undersøgelser peger på to forhold, der forklarer en stor del af variationen i studerendes læringsudbytte (ofte målt som karaktergennemsnittet): 1. Kvaliteten af læringsstrategier 2. Kvantiteten af deres arbejdsindsats 23

24 Læringsstrategier OVERFLADELÆRINGSSTRATEGI (reproducerende) DYBDELÆRINGSSTRATEGI (meningssøgende) AT TAGE NOTER Kopierer ord-for-ord Så mange noter som muligt Noter som redskab til at bestå Bruger egne formuleringer Færre men centrale sætninger Noter som redskab til at forstå AT LYTTE Afgørende, hvem der siger noget Fokuserer på facit Stopper med at lytte, når svaret er faldet Afgørende, hvad der siges Fokuserer på, hvad der ikke er forstået Sammenligner det hørte med egen forståelse AT INDGÅ I SAMTALE Stempler hurtigt udsagn som rigtige eller forkerte Sætter ikke spørgsmålstegn ved svar Prøver at bedømme gyldigheden af andres udsagn Undrer sig og stiller spørgsmål 24

25 Hvad støtter læring? Alignment; sammenhæng mellem læringsmål, undervisning/praksis træning og afprøvning Mulighed for at bruge det man ved i forvejen Mestringsforventninger (Self-efficacy) Konstruktiv feedback 25

26 Hvad er feedback? Definition Feedback er information givet af en aktør (underviser, studerende o.a.), der vedrører aspekter af éns præstation eller forståelse med det formål at øge indlæringen. (Rienecker& Bruun, 2013, Hattie& Timberley, 2017,2013) Hovedformålet med feedback er at reducere afstanden mellem den aktuelle forståelse og præstation og et mål. Feedback må give information, der er specifikt relateret til den læringsopgave eller proces, som udfylder kløften mellem, hvad der er forstået, og hvad der stræbes efter at blive forstået. 26

27 Effektiv feedback Må besvare tre spørgsmål stillet af studerende og/eller underviser: Hvor er jeg på vej hen? (hvad er målene) Hvordan klarer jeg mig? (hvilke fremskridt er der tale om ift. målene) Hvor skal jeg hen herfra? (hvilke aktiviteter må vi iværksætte for at gøre fremskridt) 27

28 Feedback Feed up: Hvad er dit mål? Feed back: Hvor er du nu ift. målet? Feed forward: Hvad er næste skridt for at nå målet? Opgave-niveau Hvad skal du vide? Hvad skal du kunne? Hvad ved du indtil videre? Hvad kan du indtil videre? Hvad skal du vide for at komme videre? Hvad skal du kunne for at komme videre? Proces-niveau Hvordan kan du se, at du har nået målet? Hvordan kan du se, at du er på vej? Hvad har du gjort for at nå hertil? Hvad er det næste, du skal se efter for at nå målet? Hvad skal du gøre herfra? Selvreguleringsniveau Hvad vil du gerne lære? Hvordan kan du undersøge hvor langt du er? Kan du nu hjælpe andre med at nå målet? 28

29 Praktikvejleders opgave og position 29

30 Ifølge Praktikhåndbogen Praktikvejlederens opgaver og ansvar: Er bindeled til Socialrådgiveruddannelsen og ansvarlig for, at den studerende har adgang til socialrådgiverfaglig vejledning og supervision. Skal i samarbejde med praktikanten udarbejde en individuel praktikplan, der tilgodeser praktikkens læringsmål og er støttende i processen med at gøre praktikplanen til et styringsredskab for den studerende. Medvirker ved statusmødet. Er ansvarlig for at registrere den studerendes fravær samt orientere underviser, såfremt den studerendes fravær når 7 dage. Er ansvarlig for at udarbejde redegørelser til uddannelsen vedrørende studerende, som har et bekymrende fravær. Kontakter underviser fra Socialrådgiveruddannelsen ved problemer i praktikforløbet. 30

31 En definition Faglig vejledning af studerende er en udviklingsproces og en læreproces. Den bidrager til den studerendes læring af metodisk arbejde, til en integration af fagets basisviden og fagetiske principper og til udviklingen af en faglig identitet. Faglig vejledning forudsætter et samspil mellem den studerende og vejleder, hvor begge parter er aktive og ydende. Faglig vejledning tager i reglen udgangspunkt i den studerendes opgaver på institutionen, som er kvantitativt begrænsede. Faglig vejledning finder sted i nær og fortløbende kontakt med en erfaren praktiker. Denne har også det endelige ansvar for kvaliteten af de af institutionens ydelser, som den studerende varetager. Med til faglig vejledning hører skabelsen af en tryg læresituation, formidling af relevant viden, tilskyndelse til systematiske observationer og reflekterende tænkning og tydeliggørelse af de følelser og holdninger, som den studerendes læringsbehov og arbejdsopgavernes karakter fordrer. 31

32 Praktikvejlederfunktionen Stiller sin viden til rådighed Har forventninger til de studerende Igangsætter læreprocesser 32

33 Vejledningen: Hvordan kan det gribes an? Aftal (gerne fra start) Hvornår I har vejledning (og supervision); faste tider, ad hoc (OBS på tid til at arbejde og løse selv og så tid til vejledning og refleksion) Rammerne for vejledningen: sted, tidspunkt, varighed, hvem laver dagsorden, skrives referat mm. Formålet med vejledningen (ændrer sig gennem forløbet) Indhold og form på vejledningen; fx skriftlig oplæg drøftes, sag præsenteres, tydelighed på hvad der ønskes hjælp til (problemløsning, ideer, refleksion), klare aftaler Ansvarsfordeling; hvem har ansvar for hvad (fx at den studerende skal have emner med) 33

34 Hvordan kan det gribes an? (II) VÆR opmærksom på, hvor i forløbet I er (ift. hvad praktikanten ved, kan og snart skal kunne) og VÆR opmærksom på, hvordan du som vejleder understøtter praktikantens læring; fx hvordan du spørger nysgerrigt ind, er tilpas forstyrrende, giver konkrete opgaver, følger op og giver feedback (hvad gik godt, hvad kunne du også gøre), evaluerer forløbet mm. 34

35 Fokusindstillinger i vejledningen Klientorienter et vejledning (udfordrende) Procesorienteret vejledning (understøttende) Vejlederen Metodeoriente ret vejledning (Rådgivende) Beslutningsorienteret vejledning (informerende) Rasmussen (2014:127): Læringog vejledning i praksis 35

36 Gode råd fra andre praktikvejledere Vær tydelig på hvordan første dag og uge skal forløbe (mødested, tid, nøgle mm.). Lav en god plan fra starten, inden praktikanten kommer Sæt tid af til at modtage praktikanten, hav fokus på at praktikanten føler sig velkommen og godt tilpas Forbered praktikanten på, at man spiser frokost sammen i teamet (og andre normer/regler) Vær direkte og forståelig ift. forventningsafstemning og forventningsafstem løbende. Det giver tryghed. Få lavet et rum, hvor der er tillid og praktikanten oplever at have din opbakning. Tag praktikplanen frem løbende, og undersøg om der skal forventningsafstemmes yderligere ift. opgaver, tid og lign. 36

37 Gode råd fortsat Lav en struktureret plan for, hvordan vejledning skal forløbe, og hvordan vejledningen kan varieres. Prioritér tid til ugentlig vejledning. Hav små refleksionsøvelser til mindst de første 5-6 vejledninger Hav praktikhåndbogen ved din side, så din plan og håndbogen følger samme retning Lav dit eget udkast til, hvordan der kan skabes progression Vis tillid ved at give opgaver hurtigt giv praktikanten noget at rive i fra starten, noget med nerve. Giv praktikanten så meget frihed som muligt Husk at lade de studerende selv komme med løsningsforslag og ikke serverer løsningerne for dem. Vigtigt at igangsætte refleksioner hos den studerende prioriter tid til supervision 37

38 Flere gode råd Vær ydmyg overfor den studerende og undersøg om den studerende kan lære dig noget. Vær tålmodig og hav god tid samtidig med at du udfordrer den studerende Vær ærlig med, hvad du ser, mærker og fornemmer det er ofte sandt Bevar roen og husk at rose din praktikant for de små fremskridt gennem praktikken Inddrag skolen hurtigt ved bekymringer / problemer 38

39 Plan for introperioden (de første ca. 14 dage) Hvordan kan den udarbejdes (ramme)? - Hvad skal der ske? - Hvem deltager/hvor? - Hvem kan kontaktes hvis spørgsmål mv.? OBS: hvad skal den studerende lave når der ikke er planlagt intro-aktiviteter? Hvis to vejledere: Hvem gør hvad? Særlige ansvarsområder? (husk tydelighed ift. den studerende) Hvis flere studerende: fælles møder/erfaringsudveksling? 39

40 PAUSE 40

41 Eksempel Formål med at have socialrådgiverpraktikant Introduktion + hvem ansvarlig Autorisation til IT-systemer + at praktikant skriver heri Børne- og straffeattest (fortrolighedserklæring) Vilkår Tilknytning forudsætter (krav) 41

42 Aftaler periode og arbejdstid Funktioner / opgaver: - Indledende fase (1. måned) - Mellem fase (2.-3. måned) - Afsluttende fase (4.-5. måned) 42

43 Praktikantens forpligtelser Personalets forpligtelser Praktikvejleders forpligtelser Sygdom, raskmelding og ferie (der afholdes ikke ferie) 43

44 Drøft ved bordet og notér 1: Hvordan vil I planlægge praktikforløbet (ca. 10 min.): - Praktiske ting - Hvad introplanen indeholde? - Hvad skal i kalenderen? - Overvejelser om den første tid 2: Hvordan kan I tilrettelægge en progression i forløbet (ca. 15 min.) Hvilke overvejelser gør du/i jer i forhold til at understøtte læring i: Introperioden Mellemperioden Den afsluttende periode 44

45 Hvordan håndterer jeg vanskelige situationer? 45

46 Case 1 Du har aftalt fast vejledning med praktikanten, men du oplever ikke, at din vejledning er brugbar, da praktikanten efterfølgende ikke bruger de ting, I har drøftet i vejledningen. Hvordan vil du tackle denne situation? 46

47 Case 2 Du har en studerende, der har være i praktik i 10 uger. Du synes ikke, at praktikken går helt efter planen. Du oplever, at den studerende mangler forudsætninger for at være i praktik både manglende teoretisk viden om området og metoder og manglende evne til refleksion. Du frygter, at læringsmålene ikke bliver nået. Hvordan vil du tackle denne situation? 47

48 Case 3 Du har en studerende, som flere gange kommer for sent til møder. Hun/han lader som ingenting, og det virker ikke, som om den studerende synes, det er et problem. Du har derudover en mistanke om, at den studerende ikke leverer en 37 timers arbejdsuge. Hvordan vil du tackle denne situation? 48

49 Har I oplevet andre dilemmaer / problemstillinger 99,9% af praktikforløbene glider uden problemer Italesæt problemet inden det vokser Kontakt underviserrepræsentant (alle studerende får tildelt en VO1 er) Kig i Jeres stikord fra starten - er der spørgsmål/problemstillinger, vi mangler at drøfte? 49

50 Hvad fik jeg ikke svar på? 50