Intensive vejledningsforløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Intensive vejledningsforløb"

Transkript

1 Metoder og værktøjer Intensive vejledningsforløb Inspirationshæfte til UU-vejledere m.fl. Inspiration til pædagogiske metoder og værktøjer i gruppevejledning 1

2 KOLOFON Intensive vejledningsforløb. Inspirationshæfte til UU-vejledere m.fl. UDGIVER Fastholdelseskaravanen Ministeriet for Børn og Undervisning REDAKTION Birgit Heie, Schultz, og Henrik Mosbæk, Fastholdelseskaravanen DESIGN OG LAYOUT Falk og musen OPLAG ex. TRYK Rosendahls-Schultz Grafisk a/s ISBN Publikationen kan downloades på: og Publikationen er blevet til i et udviklingsprojekt for intensive vejledningsforløb, gennemført af Schultz og CPH WEST. Fastholdelseskaravanen hører til Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser under Ministeriet for Børn og Undervisning. Projektet er støttet af Den Europæiske Socialfond. 2

3 Indhold Forord Introduktion Planlægning... 7 Organisation og samarbejde... 7 Tilrettelæggelse... 8 Forældresamarbejde Metoder og værktøjer Anerkendende og ressourceorienteret tilgang Læringsmål Screening Form: Gruppevejledning suppleret af individuelle samtaler Teambuilding Kognitiv vejledning Narrativ vejledning: Fortællingen Billed- og metaforkort Ressourcejagt Mindmap SWOT Brobygning, praktik og virksomhedsbesøg CV/Min kompetencemappe Jobsamtale Praksiseksempler Intensivt vejledningsforløb gennemført af UU Intensivt vejledningsforløb på produktionsskole Litteratur Ressourcer på nettet

4 4

5 Forord Forord nye metoder til at motivere etniske minoritetsunge til uddannelse. Målgruppen for arbejdet er unge, der ikke er kommet i uddannelse, efter de har forladt grundskolen, og unge, som er faldet fra en ungdomsuddannelse. Det er erfaringerne fra udviklingsarbejdet med Intensive vejledningsforløb, der beskrives i dette inspirationshæfte. Fastholdelseskaravanen, der tidligere var et samarbejde mellem det daværende Integrationsministerium og Undervisningsministeriet, er nu forankret i Ministeriet for Børn og Undervisning. Fastholdelseskaravanen er finansieret af Den Europæiske Socialfond og satspuljemidler. Fastholdelseskaravanens formål er at øge andelen af etnisk minoritetsunge, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, og støtter dermed Regeringens målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.. Fastholdelseskaravanen har arbejdet med såvel pædagogiske metoder og værktøjer, der kan anvendes i mødet med den unge, som udvikling af de kompetencer, som vejledere og undervisere måtte have behov for.. Intensive vejledningsforløb er en metodeudvikling af vejledningens muligheder for at interagere med de unge, der er uafklarede og umotiverede i forhold til ungdomsuddannelse. Udviklingsarbejdet ligger i tråd med målsætningerne i Ungepak- - ring af UU-centrenes indsats, målrettet de uddannelsessvage unge. Målgruppen har som udgangspunkt været unge mellem 15 og 25 år, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse, og med et særligt fokus på etniske minoritetsunge fra ikke-vestlige lande. I løbet af udviklingsperioden er der gennemført forsøg med en række forskellige grupper, differentieret på aldersspredning og andel af etniske minoritetsunge. I forbindelse med de mange forsøgs- og udviklingsaktiviteter, som danner baggrund for inspirationshæftet, vil Fastholdelseskaravanen gerne benytte lejligheden til at takke UU Kolding, Ungdomsskolen Kolding, UU Syd, UU Vestegnen, UU Aarhus-Samsø og UU Odense for konstruktivt og engageret samarbejde. Med dette hæfte håber vi at kunne inspirere til at tænke i nye baner, når vejledningsindsatsen tilrettelægges, således at vejledningen når bredere ud og hjælper flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Henrik Mosbæk Fastholdelseskaravanen 5

6 De unge har fået nogle gode input fagligt, socialt og personligt, så de kan komme videre i deres beslutningsgrundlag for job eller uddannelse. Ikke mindst hvad det kræver af én selv for at kunne indgå i og blive taget med i betragtning i et arbejds- eller studiefællesskab. 6

7 Introduktion Introduktion Et intensivt vejledningsforløb er et sammenhængende, afgrænset forløb, normalt af 2-6 ugers varighed, for en gruppe unge i alderen år. Formålet er at støtte og afklare de unge til at træffe et realistisk uddannelsesvalg ud fra deres evner, interesser og faglige niveau, give dem en øget positiv selvbevidsthed og styrke deres kompetence til at træffe valg om deres fremtid. Hvem henvender publikationen sig til? Denne publikation henvender sig til alle frontmedarbejdere, der overvejer eller allerede har besluttet at gå i gang med at tilrettelægge og afholde et intensivt vejledningsforløb, fx UU-centre, ungdomsskoler, 10. klasse-skoler, ungdomsuddannelser og produktionsskoler. Medarbejdere uden en vejlederbaggrund vil få en introduktion til og viden om forløbene, mens mere erfarne vejledere kan få ideer og inspiration. Samtidig kan publikationen fungere som en fælles platform ved planlægning af de konkrete forløb. De unge kan være: vurderet ikke-uddannelsesparate elever i 9. eller 10. klasse elever i ungdomsskolens heltidstilbud eller på produktionsskole ledige etniske minoriteter etnisk danske uafklarede, forvirrede, usikre Frontmedarbejderne kan være: UU-vejledere lærere på produktionsskoler, ungdomsskoler, erhvervsuddannelser m.fl. ungecoaches andre ungemedarbejdere Lokale forløb Et intensivt vejledningsforløb kan organiseres, tilrettelægges og gennemføres på mangfoldige måder, afhængigt af den konkrete målgruppe, de lokale muligheder og de medarbejdere, der gennemfører forløbene. Formålet med denne publikation er at give inspiration til ledere og medarbejdere, der skal i gang med at tilrettelægge og gennemføre intensive vejledningsforløb. Publikationen giver ikke en opskrift fra ende til anden på, hvordan man lokalt skal gribe forløbene an, men giver input til både planlægning og indhold. Jeg er vant til, at alle siger: Du duer jo ikke til noget hvorfor kan du ikke og alt det der! Men jeg kan faktisk godt! Publikationens indhold Først gives nogle gode råd til planlægning af forløbene, herunder hvordan de kan organiseres i et samarbejde mellem fx UU og lokale uddannelsesinstitutioner. Et særskilt afsnit beskæftiger sig med, hvordan man kan inddrage og arbejde sammen med de unges familier. Herefter følger et katalog over 13 forskellige metoder og værktøjer, der kan lægges ind i de konkrete forløb. Det anbefales at tage udgangspunkt i en anerkendende og ressourceorienteret tilgang til de unge. Desuden gennemgås de læringsmål, man kan tage udgangspunkt i ved tilrettelæggelsen. De enkelte metoder og værktøjer er karakteriseret ved, hvilke læringsmål de især understøtter. Publikationen er ment til inspiration. Der er ikke tale om en dybtgående metodevejledning. Der gives kun en ganske kort indføring i de forskellige metoder og værktøjer, så vidt muligt suppleret af eksempler, gode råd samt ikke mindst henvisninger til, hvor man kan læse mere. Publikationen afsluttes med to eksempler fra praksis på, hvordan helt konkrete intensive vejledningsforløb kan se ud. Publikationen er krydret med autentiske citater fra unge og frontmedarbejdere, der har gennemført intensive vejledningsforløb. 7

8 8

9 Planlægning Planlægning Organisation og samarbejde Kort fortalt Intensive vejledningsforløb kan gennemføres af en hvilken som helst institution, der arbejder med vejledning eller undervisning af unge, fx UU, den kommunale ungdomsskole, produktionsskoler, erhvervsskoler m.v. Ofte tilrettelægges forløbene dog i et samarbejde mellem flere institutioner og i de fleste tilfælde med UU som tovholder. Derfor er det vigtigt, at de professionelle frontmedarbejdere fra de forskellige institutioner kan samarbejde helhedsorienteret om den enkelte unge, så man undgår et ansvars- og beslutningsvakuum, når den unge er i overgangen fra den ene lovgivning til den anden. Teamet af frontmedarbejdere, der skal gennemføre et eller flere intensive vejledningsforløb, kan have stor gavn af at gennemgå en fælles kompetenceudvikling 1. Ved et samarbejde mellem flere institutioner kan et kompetenceudviklingsforløb give et fælles referencegrundlag og samtidig bruges til den overordnede planlægning af det konkrete forløb. Man kan overveje at inddrage eksterne specialister, som fx ungecoaches, der i flere af de evaluerede forløb er blevet meget positivt fremhævet af de unge. Erfaringerne fra en del af de pilotprojekter, som Fastholdelseskaravanen har gennemført, viser imidlertid, at det ikke altid er en fordel. Gennemføres forløbet udelukkende af de gennemgående frontmedarbejdere, kan de opnå en stærkere positiv relation til den enkelte unge, hvad der er af afgørende betydning for udbyttet. Hvordan? Intensive vejledningsforløb kræver et grundigt forarbejde om målsætning og tilrettelæggelse fra både ledelse og medarbejdere. Man kan med fordel bygge videre på eksisterende lokale succeser og samtidig inddrage evalueringer og erfaringer fra andre. Evalueringen af pilotprojekterne med intensive vejledningsforløb peger på, at man bør arbejde systematisk med forankring og spredning af indsatsen. Frontmedarbejdernes kompetencer og engagement bør udnyttes i mere end et enkelt forløb, og forløbene bør indgå som en fast og væsentlig bestanddel af de samlede vejledningstilbud. 1) CPH WEST tilbyder kompetenceudviklingsforløb for frontmedarbejdere til intensive vejledningsforløb. 9

10 Tilrettelæggelse Kort fortalt Et intensivt vejledningsforløb kan betragtes som et undervisningsforløb: Der er et mål med forløbet, og ønsket er, at der skal ske en læring hos de unge, dels i form af en personlig udvikling og selvindsigt, dels i form af mere viden om muligheder for uddannelse og job samt ikke mindst afklaring af ønsker og motivation for at komme videre. Evalueringen af de gennemførte pilotforløb viser, at der i praksis er stor forskel på, om hovedvægten har ligget på den personlige udvikling eller på en konkret afklaring i forhold til et forestående uddannelsesvalg. Forskellene viser sig både i tilrettelæggelse af forløbene og i karakteren af de unges udbytte. Hvordan? Medarbejderne Relationerne mellem vejlederne og de unge spiller en stor rolle i et intensivt vejledningsforløb, og det bør tilgodeses ved udvælgelsen af de vejledere og lærere, der skal være de gennemgående personer i forløbet. Det kan være en fordel at sammensætte en gruppe af frontmedarbejdere med bl.a. disse kompetencer: Evne til fordomsfrit at møde de unge, herunder ressourcesvage unge Skal kunne skelne mellem den professionelle og den personlige relation Vejledningsfaglige kompetencer inden for den konstruktivistiske, narrative, kognitive metode eller en relevant coachingmetode Et godt netværk inden for ungdomsuddannelser, virksomheder og institutioner i lokalområdet Kompetencer inden for idræt, friluftsliv, teambuilding m.v. Entusiastiske og rummelige, men også robuste. Erfaringen siger dog, at det er væsentligt, at alle vejledere og lærere, der deltager, har en fælles kompetenceplatform og derudover kan bidrage med individuelle kompetencer. De unge Udgangspunktet for tilrettelæggelse af et intensivt vejledningsforløb bør være den konkrete målgruppe af unge. Målgruppen kan variere i køn, alder, livs- og uddannelseserfaring samt grad af afklaring og motivation. Det kan være en god idé at bruge en screening af de unge i målgruppen i forbindelse med visitationen. Screening kan også bruges som et godt input til tilrettelæggelse af forløbet, så det bliver mest hensigtsmæssigt for en gruppe unge, der allerede er udvalgt. Læs nærmere om screening på side 19. Metoder og værktøjer Intensive vejledningsforløb skal skabe et personligt og socialt løft via motivation, afklaring og entusiasme. Det er her, de vejledningsfaglige kompetencer skal sættes i spil. Mange metoder og værktøjer kan anvendes. I denne publikation har vi særligt fremhævet nyere metoder som kognitiv livsvejledning og narrativ vejledning, mens også konstruktivistisk vejledning og fx coaching kan anvendes med stor succes. Erfaringer Evaluering af intensive vejledningsforløb med UU-Vestegnen, UU Aarhus-Samsø og UUO viste: Blandede forløb af både danskere og nydanskere gjorde, at de unge med etnisk baggrund ikke følte sig stigmatiserede. I forløb udelukkende med nydanskere følte deltagerne sig derimod som fremmede frem for som udsatte, hvilket øgede deres mistro til systemets vilje til at hjælpe dem. Eleverne i 9. eller 10. klasse har stor motivation og tiltro til både egne evner og de professionelle voksnes evne og vilje til at hjælpe dem. Unge, der allerede har flere omvalg af uddannelse/karriere bag sig, kan være præget af mismod i forhold til deres situation og systemets vilje og evne til at hjælpe dem. I rene drengegrupper er der større behov for fysiske aktiviteter end i pigegrupper eller blandede grupper. 10

11 Planlægning De havde opsat nogle regler for, hvad vi måtte gøre i gruppen: At man ikke må kommentere andres personlige historier. At det er et lukket rum. Man må ikke give gode råd. Man må ikke sige, at man ikke kan lide en anden person. Rådene gjorde, at vi kunne føle os trygge i det rum. Det rystede Motivation, afklaring og entusiasme kan også skabes via det sociale fællesskab i gruppen, hvor fx teambuilding, narrativ gruppevejledning og fælles besøg på virksomheder og uddannelsessteder kan anvendes. os sammen. Individuelle praktikmuligheder og uddannelsesintroduktion har vist sig som væsentlige værktøjer i forbindelse med et intensivt vejledningsforløb. Efterhånden som den enkelte unges uddannelsesplan tegner sig tydeligere, vil en praktikmulighed i en relevant virksomhed eller institution være hensigtsmæssig, lige som individuelle aftaler om besøg eller introduktionsdage på den relevante uddannelsesinstitution. Denne indsats kræver et godt netværk i lokalområdet og en positiv medvirken fra såvel virksomheder, institutioner og ungdomsuddannelser. Praktikker eller introduktionsdage er med til at skabe et godt afsæt for den unges videre vej og giver vejlederen en retning i de opfølgende samtaler, som skal følge efter det intensive vejledningsforløb. Ritualer og afslutning Ritualer i forbindelse med gruppevejledningen kan styrke relationerne og samarbejdsklimaet om en gruppe. Det kan dreje sig om fysiske ting som udsmykning af rummet, det kan være en særlig hilsen til goddag og farvel, eller det kan blot være at spise frokost sammen. Til et godt forløb hører en god afslutning. Det styrker resultatet og det videre forløb for de unge, hvis man tilrettelægger afslutningen lidt formelt og højtideligt og gerne festligt, fx med individuelle deltagerbeviser og lidt godt at spise. Tid og sted Man kan gøre både de fysiske omgivelser og timingen til en positiv medspiller. Udnyt stedets fysiske rammer, inklusive omgivelserne, til at optimere forløbet. Fælles brug af faciliteterne, som fx fælles måltider, kan også betyde meget for at opbygge gode relationer mellem frontmedarbejderne og de unge. Timingen af forløbet bør rent praktisk understøtte forløbets fokus: Hvornår på året er målgruppen til stede og parat til at deltage, og hvornår er det muligt at påbegynde en ungdomsuddannelse? Inspiration til konkret planlægning af intensive vejledningsforløb kan ses på side 46 og side

12 Gode råd Stram styring skaber flow. Vær meget bevidste om tiden, og sørg for, at ingen aktiviteter er for korte eller for lange. På den måde kan du hjælpe de unge med at komme ind i et flow, hvor de føler en fremdrift og en udvikling. Det befordrer deres idéudvikling og gør det lettere for dem at holde fokus. Hurtige skift og meget konkrete opgaver fastholder unge med kort koncentration, så alle i gruppen får mulighed for at deltage. Skab et nyt fysisk rum. De fysiske rammer har indflydelse på, hvordan vi agerer i dem. Derfor er det en god idé at indrette rummet på en anden måde end som i traditionel undervisning. Brug energizers. Lav pauseopgaver undervejs i forløbet, så de unge får mulighed for at røre sig. Det giver ny energi at have det sjovt, se lidt fjollet ud og grine sammen. Mennesker i godt humør er mere kreative og får flere usædvanlige og geniale idéer og associationer. Det er vigtigt, at alle i rummet deltager, så alle griner med og ikke af hinanden 2. Eksempel Kursistbevis 3 Jeg lovede dig et uddrag af det, vi har talt om i vores to samtaler. Jeg håber, at det, du har arbejdet med og brugt kræfter på de sidste to uger, vil hjælpe og støtte dig i dine uddannelsesplaner fremover, og at du er blevet klogere og mere afklaret i forhold til dig selv. I begyndelsen af den første samtale gav du udtryk for din frustration over at have svært ved at komme i gang. Du havde allerede et billede af, i hvilken retning du skulle gå i forhold til uddannelse og fremtid. Vi havde en lang snak om dine oplevelser, din familie og dine rødder. Jeg tænker, at det gav dig en smule klarhed over, hvad der er vigtigt for dig i forhold til det at komme videre herfra. Du har bl.a. et behov for at have en følgesvend. En at gøre tingene med, når du skal holde fast. Til den næste samtale mødte jeg en ny Josef, som du selv sagde, da du kom ind ad døren. Din plan var blevet mere konkret. Nye muligheder havde åbnet sig, og du følte dig mere motiveret og åben for de udfordringer, der måtte komme. Vi talte om dine personlige strategier om at holde fast og ikke udfordre dig selv for meget, men søge og spørge efter det, der hjælper og støtter dig både på det personlige og på det faglige plan. Tak, fordi du delte dit liv og dine tanker med mig. Jeg ønsker dig alt det bedste fremover. Med venlig hilsen 2) Efter: Blik for ressourcer inspiration til lærere i klasse. (2012). Ministeriet for Børn og Undervisning: Fastholdelseskaravanen, Tosprogs-Taskforcen og Vejledningskontoret. 3) Anonymiseret eksempel på et personligt kursistbevis fra en ungecoach. 12

13 Planlægning Forældresamarbejde Kort fortalt For de fleste unge har forældrene og familien en stor betydning i deres valg af uddannelse og planlægning af fremtiden. Det gælder ikke mindst etniske minoritetsunge. Et godt samarbejde mellem skolen, frontmedarbejderen og forældrene kan bidrage til at bygge bro mellem de unges verdener til gavn for alle parter. Det gælder også for unge, der er over 18 år og dermed myndige, men det skal selvfølgelig ske efter aftale og accept fra den unge. Forudsætningen for, at familierne kan støtte op om det intensive vejledningsforløb, er, at forældrene har mulighed for at danne sig et klart billede af forløbet. Det samme gør sig gældende i forhold til uddannelsesvalg. Mange etniske minoritetsfamilier mangler kendskab til uddannelserne og viden om de forudsætninger, det kræver at gå på dem. Det er vigtigt, at frontmedarbejderne er helt klare om både formelle og uformelle krav og forudsætninger til den unge. Hvordan? De fleste etniske familier er meget engagerede i de unges uddannelse og fremtid. Mange af disse familier kan have større ambitioner på deres børns vegne end danske familier og nogle gange urealistisk store 4. Man er bekymret for børnenes fremtid, taler ofte med børnene om det, men føler sig langtfra i stand til at hjælpe dem. Etniske minoritetsforældre ønsker ofte at involvere sig mere i de unges uddannelse, og samtaler med frontmedarbejdere kan være en god måde at gøre det på. Mange familier oplever barrierer i form af mangel på tid, penge, børnepasning eller transport. Forældrene føler sig måske heller ikke trygge ved at møde op på grund af manglende danskkundskaber eller usikkerhed om mødets indhold. Forældre med en begrænset skolebaggrund kan tvivle på at kunne bidrage. Disse forhindringer kan overvindes ved en målrettet indsats. på mere end én måde. Familiens modersmål anvendes så vidt muligt. Frontmedarbejderen bør fremhæve, at familien indgår som en samarbejdspartner, og at man ønsker at opbygge et godt forhold mellem medarbejdere og familie. Det er en god idé at gøre forældrene opmærksomme på, at det kan være en udfordring at begynde på en ny uddannelse på et sprog, man ikke har som modersmål, og at skulle forholde sig til en helt ny begrebsverden. Det kan hjælpe forældrene til at forstå de udfordringer, den unge står overfor. Gode råd Når sprog er en barriere Det er altid vigtigt at sikre sig en sproglig forståelse hos forældrene. Forældrenes accept af en aftale betyder ikke nødvendigvis, at aftalen er forstået, men kan blot være et kulturelt udtryk for imødekommenhed. Inddrag tolk til vigtige samtaler, konfliktmægling o. lign. Vær forberedt på at afsætte tid til at introducere tolken til samtalens formål. Tal direkte til familien, undlad at drage tolken med ind i samtalen, og undgå ordsprog og ironi. Professionelle tolke forventes at overholde tavshedspligten, forholde sig neutralt og være uden for familiekredsen i bredeste forstand. Vær opmærksom på, om tolken behersker de fagudtryk, du bruger, og eventuelt hvilken dialekt han eller hun taler. Stil afklarende spørgsmål som opfølgning på samtalen, særligt i de tilfælde, hvor der ikke er anvendt tolk 5. Det er vigtigt at give information til både de unge og familierne om mål og forventninger ved mødet. Invitationer kan med fordel underskrives af en leder og bør tydeligt beskrive formålet og vigtigheden. Kommunikationen skal være så konkret, at den ikke kan fortolkes 4) Undersøgelse af forældre og vejledning Forældre til tosprogede børn. (2005). København: Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet. 5) Læs mere i Tolkeguide, Håndbog om tolkning i den kommunale indsats. (2008). København: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. 13

14 14

15 Planlægning Gode råd Hjemmebesøg Vær bevidst om hensigten med et hjemmebesøg og opmærksom på, at familien kan være på vagt, hvis de forventer, at der ligger en konflikt til grund for en henvendelse. Klargør mødets hensigt både i den første henvendelse og som indledning til samtalen. Indgangsvinklen bør altid være ønsket om et samarbejde og positiv inddragelse af familiens ressourcer, for at den unge når målet om en uddannelse. Anerkendelse er den grundlæggende forudsætning for samarbejdet, og familiens traditioner, religion, kultur, adfærd og holdninger skal i videst muligt omfang respekteres. Kontrol eller kritik bør aldrig være indgangsvinklen til et hjemmebesøg, heller ikke selv om besøget skyldes en konflikt. Læs mere Birdi, Esma (2010). Forældresamarbejde Et værktøj til fastholdelse af tosprogede elever i ungdomsuddannelserne. VidensCenter for Vejledning. Online: ug.dk/ FlereOmraader/videnscenter/vaerktojer/inspiration/vaerktoej_foraeldresamarbejde.aspx. Familiesamarbejde i erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Håndbog til hjemmebesøg. (2010). København: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration ved Fastholdelseskaravanen/Brug for alle unge. Tjekliste Før besøget Opnå den unges accept inden besøget, og inddrag den unge i forberedelsen af mødet. Hvis den unge er over 18 år, skal du have en skriftlig samtykkeerklæring fra den unge. Undersøg ressourcer, der kan komme i spil (fx praktikvejleder, psykolog, faglige standpunkter, lektiehjælp). Så vidt muligt bør både den unge og begge forældre deltage. Aftalen med forældrene skal klargøre mødets formål og forventede varighed. Undersøg, om frontmedarbejderen bør være en mand eller kvinde, hvis der kun er en forælder til stede. Under besøget Udvis almen respekt og høflighed. Vær opmærksom på de signaler, frontmedarbejderens optræden og påklædning kan sende. Optræd med venlig autoritet. Svar konkret og præcist på spørgsmål. Vær opmærksom på regler om tavshedspligt og underretningspligt. Samtalens indhold Giv et klart billede af det intensive vejledningsforløb, og supplér med skema over indholdet, og hvad der ellers kan bidrage til forståelsen. Formuler så klart som muligt, hvordan familien kan hjælpe den unge. Drejer samtalen sig om den unges uddannelse, så tydeliggør uddannelsens krav og forventninger vedr. læring, adfærd, arbejdsformer, samarbejde og ansvarsfordeling. Giv plads til familiens spørgsmål og håb. Vær ikke bange for pauser i samtalen. Opfølgning Notér evt. aftaler, og send gerne familien en kopi. Tal med den unge om samtalens forløb. Informér relevante kolleger om konkrete aftaler. Husk at overholde aftaler og følge op. Jessing, Carla Tønder (red.) (2008). Vejleder-forældresamarbejde at udvide begrebet om forældreinddragelse i vejledningen. Inspirationshæfte til udvikling af og arbejde med forældreinddragelse i vejledningen i Ungdommens Uddannelsescenter. Aarhus: Videnscenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning. Rohde, Preben (2009). Hvornår må man, og hvornår skal man? I: VejlederForum Magasinet, sommer 2009 eller online: aspx?recordid3=830. København: Schultz. 15

16 Metoder og værktøjer Anerkendende og ressourceorienteret tilgang Kort fortalt Den grundlæggende pædagogiske tilgang vil præge forholdet mellem frontmedarbejderen og den unge og dermed have afgørende indflydelse på den unges udbytte. Det gælder uanset, hvilken målgruppe forløbet retter sig mod, hvilke elementer der indgår i forløbet, hvilken form det har, eller hvilke konkrete værktøjer man bruger. Forløbet skal styrke den unges ressourcer ikke sætte fokus på dysfunktioner, manglende kvalifikationer og utilstrækkelighed. Derfor er det vigtigt at sætte den unge i centrum og tage udgangspunkt i vedkommendes behov, følelser og oplevelse af situationen. forforståelse på hold. Man vil altid have en forforståelse, men det er vigtigt at være bevidst om den og hele tiden være parat til at justere og ændre den, når man lærer noget nyt om et andet menneske. Det er vigtigt, at frontmedarbejderne tager udgangspunkt i de unges styrker og konsekvent fastholder et positivt syn på hver enkelt. Mange af de unge på intensive vejledningsforløb mangler selvtillid og har masser af nederlag og skuffelser i bagagen. Frontmedarbejderen må se de unges ressourcer og forandringspotentiale og være i stand til at fastholde dette fokus. Formålet med den anerkendende tilgang er at få de unge til at tænke i nye baner i muligheder og udvikling uden at fornægte problemerne. Frontmedarbejderen anerkender den unges ståsted, herunder at han eller hun endnu ikke er afklaret med sit uddannelsesvalg og måske har ganske blandede følelser om fremtiden. Hvordan? En anerkendende og ressourceorienteret tilgang vil underbygge og støtte udviklingen af de unges styrker. I intensive vejledningsforløb er relationen mellem den unge og frontmedarbejderen et af de vigtigste virkemidler. Selv om forholdet i udgangspunktet er asymmetrisk og kan indebære en magtrelation, kan det praktiseres på en ligeværdig måde. Det betyder, man som medarbejder må bestræbe sig på at anerkende den unge og respektere vedkommendes tanker, følelser og værdier. Frontmedarbejderen må være ægte interesseret og nysgerrig efter at forstå den unge og vedkommendes udgangspunkt og syn på fremtid og uddannelse men også på andre væsentlige sider af den unges liv. Det indebærer, at man må sætte sin egen umiddelbare Læs mere Amundson, Norm og Poehnell, Gray (2012). Håb og engagement. København: Schultz. Blik for ressourcer (2012). Serie på seks hæfter. København: Ministeriet for Børn og Undervisning ved Fastholdelseskaravanen, Tosprogs-Taskforcen og Uddannelsesstyrelsens vejledningskontor. Lynge, Bente (2007). Anerkendende pædagogik. København: Dansk Psykologisk Forlag. 16

17 Metoder og værktøjer 17

18 Læringsmål Kort fortalt Intensive vejledningsforløb foregår fortrinsvis som undervisningsbaseret vejledning, dvs. vejledning integreret i et undervisningsforløb. Derfor er det også relevant at tale om mål i den forbindelse, dvs. hvad forløbene skal bibringe de unge. Bill Laws teori om karrierelæring opstiller nogle læringsmål, som kan forberede unge på et erhvervsvalg. Læringsmålene er på dansk sammenfattet i forkortelsen BOMS 6, der står for: Beslutningskompetence eller valgkompetence, dvs. den sum af viden og færdigheder, man skal være i besiddelse af for at kunne vælge og begrunde valg mellem flere alternativer. Overgangsfærdigheder eller forandringsparathed. Individets evne til at kunne forudse og bearbejde konsekvenserne af en beslutning og til at kunne tackle usikkerhed. Mulighedsbevidsthed: Forståelse af, hvilke muligheder man har i forhold til egne forudsætninger; kendskab til konkrete job- og uddannelsesmuligheder. Selvindsigt, der handler om at kende sig selv i en uddannelses- eller erhvervsmæssig sammenhæng 7. Læringsmålene passer godt til formålet med intensive vejledningsforløb: At støtte og afklare de unge til at træffe et realistisk uddannelsesvalg (M) ud fra deres evner, interesser og faglige niveau (S), give dem en øget positiv selvbevidsthed (O) og styrke deres valgkompetence (B). Hvordan? Værktøjerne på de følgende sider er for overskuelighedens skyld karakteriseret ud fra, hvilket eller hvilke læringsmål de især understøtter. Beslutningskompetence Gruppevejledning Individuelle samtaler Fra drøm til skæbne Mindmap SWOT B O Omstillingsparathed Gruppevejledning Individuelle samtaler Teambuilding Kognitiv vejledning Billed- og metaforkort Muligheder Gruppevejledning Fra drøm til skæbne Mindmap Ud af huset Jobsamtale M S Selvindsigt Screening Gruppevejledning Individuelle samtaler Teambuilding Kognitiv vejledning Billed- og metaforkort Ressourcejagt Fortælling CV/Min kompetencemappe Jobsamtale 6) På engelsk forkortet DOTS. 7) Efter Højdal og Poulsen (2007). 18

19 Metoder og værktøjer De forskellige læringsmål vil ikke nødvendigvis have den samme vægt i ethvert intensivt vejledningsforløb. Der er stor forskel på de unges forudsætninger og behov for støtte og udvikling. Derfor kan man med fordel benytte modellen ved planlægning af det enkelte forløb og overveje, hvilke af de fire læringsmål der skal have størst vægt. Læs mere Højdal, Lisbeth og Poulsen, Lene (2012). Karrierevalg. Teorier om valg og valgprocesser. 2. udgave. København: Schultz. Law, Bill (2001). New DOTS: Career learning for the contemporary world. Cambridge: NICEC and CRAC. 19

20 20

21 Metoder og værktøjer Screening Læringsmål Omstillingsparathed Beslutningskompetencer Muligheder S Selvindsigt Kort fortalt Screening bruges til at afdække den enkelte unges nuværende position i valgprocessen, enten for at udvælge deltagere, der passer til målgruppen, eller for at kunne tilrettelægge indholdet bedre. Screeningen kan også foregå som en form for evaluering, der gentages efter forløbet for at vise og dokumentere den unges udbytte. Flere intensive vejledningsforløb har taget udgangspunkt i elementer fra begrebet self-efficacy (antagelser om sig selv og sin formåen) 8 ved tilrettelæggelse af screeningen. Hvordan? Screeningen kan foregå enten som en semi-struktureret samtale med de unge eller via et spørgeskema. Screeningen kan bl.a. omfatte: Holdninger til skole og uddannelse Holdninger til at træffe valg om fremtidig uddannelse eller arbejde Humør og psykisk tilstand Miljø, baggrund Venner og omgangskreds Interesser Læs mere Jónsdóttir, Sigríður Hulda; Birgisdóttir, Björg J. og Sigurðardóttir, Anna (2012) WATCH. En brugsbog i gruppevejledning. København: Schultz. Heri: Session 1 evalueringsskema. Højdal, Lisbeth og Poulsen, Lene (2012). Karrierevalg. Teorier om valg og valgprocesser. 2. udgave. København: Schultz. Heri: Kap. 8. Karriereudvikling fra et socialkognitivt perspektiv (SCCT). 8) Jf. SCCT-modellen (Social Cognitive Career Theory). Se Højdal og Poulsen (2007) s. 189 ff. 21

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 Dato: 01 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

WATCH Ideer og inspiration til gruppevejledning

WATCH Ideer og inspiration til gruppevejledning WATCH Ideer og inspiration til gruppevejledning Claudia H. Dose 28. november 2013, Odense Årsmøde for studie- og erhvervsvejledere på de videregående uddannelser Det kommer jeg ind på Baggrunden for WATCH

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P M A N A G E TEKNIKKER TIL LEDELSE. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P M A N A G E TEKNIKKER TIL LEDELSE. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P M A N A G E TEKNIKKER TIL LEDELSE Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 Dato: 01 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S y s t e

Læs mere

VEJ LED NINGS IND SATS

VEJ LED NINGS IND SATS VEJ LED NINGS IND SATS 05-08 Mål med vejledningsindsatsen Hvem er Brug for alle unge? Brug for alle unge (BFAU) er et konsulentteam i Styrelsen for Kvalitet og Udvikling, under Ministeriet for Børn, Undervisning

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 UUI alm. del Bilag 182 Offentligt BRUG FOR ALLE UNGE HVEM ER BRUG FOR ALLE UNGE? Brug for alle unge består af et team af udgående konsulenter i

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2012 Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2013 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Om børn og unges karrierelæring

Om børn og unges karrierelæring Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres

Læs mere

Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune.

Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 114 Offentligt Forslag til ramme for et privilegeret samarbejdet omkring Fleksuddannelsen (FUD) i Esbjerg Kommune. Idé: At samle alle interessenter

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 Motoriske udvikling Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

23. maj 2013 Adfærd og netværk

23. maj 2013 Adfærd og netværk 23. maj 2013 Adfærd og netværk v/ Rikke Bech Skougaard Mål At få skabt større bevidsthed og opmærksomhed omkring din adfærd 2 Adfærd Vores adfærd er synlig for andre Vi vurderes/dømmes Det er ikke tanken,

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

12.10-12.55 Partnerskaber for fremtiden ved UU-Herning Lars Larsen og pædagogisk konsulent Anne Helen Hvelplund

12.10-12.55 Partnerskaber for fremtiden ved UU-Herning Lars Larsen og pædagogisk konsulent Anne Helen Hvelplund 12.00-12,10 Velkomst 12.10-12.55 Partnerskaber for fremtiden ved UU-Herning Lars Larsen og pædagogisk konsulent Anne Helen Hvelplund 12.55-13.05 Pause 13.10-13.25 Inspiration til udvikling af UEA - forløb

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Personlig rapport på Test Testesen. Professional. Styles

Personlig rapport på Test Testesen. Professional. Styles Personlig rapport på Test Testesen Professional Styles Fremstillet den: 18-aug-2010 Side 2 2009 Saville Consulting. Alle rettigheder forbeholdes. Introduktion til Personlig rapport Tak for at du har besvaret

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole Vision og mission for Silkeborg Ungdomsskole Silkeborg Ungdomsskole skal være kraft- og videnscenter for og om de 14-18-årige i Silkeborg

Læs mere

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Personlighed kend dig selv Af Pia Torreck, UPTION

Personlighed kend dig selv Af Pia Torreck, UPTION Personlighed kend dig selv Af Pia Torreck, UPTION Man skal ikke skue hunden på hårene siger man, men det gør vi nu alligevel. Det tøj du tager på er med til at fortælle en historie om dig. Dit tøj er med

Læs mere

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse.

Højmegruppen. Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Højmegruppen Højmegruppen er en samtalegruppe for elever på Højmeskolen på mellemtrinnet 4. - 6. klasse. Formål: Med udgangspunkt i praktiske/fysiske øvelser og paneldebat med casebeskrivelser er det formålet

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #

Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, # Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8

Læs mere

Værdier i Early Warning

Værdier i Early Warning Værdier i Early Warning Præsentation og gruppearbejde Kolding, den 8. og 9. november 2012 Program - værdier 11.00 11.45 1: Baggrund for at arbejde med værdier i EW 2: Værdier i organisationer 3: Møde om

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning.

Helhedsorienteret undervisning. Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager

Hurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

3 timer. sådan får dit barn succes!

3 timer. sådan får dit barn succes! 3 timer sådan får dit barn succes! Det skal vi tale om idag Vi skal tale om, hvordan vi kan fastholde flere etniske minoritetselever på vores erhvervsskole ved at styrke forældresamarbejdet. Undervejs

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik

Principper for en sundhedspædagogik Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland KKR SJÆLLAND Titel: Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland

Læs mere

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Planlæg din kommunikation

Planlæg din kommunikation Planlæg din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som står over for en kommunikationsindsats vil sikre, at dine budskaber når frem vil kommunikere effektivt med medarbejderne vil gøre indtryk på dine

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

INFORMATION OM UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN I 8. KLASSE

INFORMATION OM UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN I 8. KLASSE INFORMATION OM UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN I 8. KLASSE Uddannelsesparathedsvurdering? Alle elever i 8. klasse vil blive vurderet ud fra tre parametre: Personlige Sociale Faglige forudsætninger Det

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene:

Der blev endvidere nedfældet i kontrakten at vi arbejder med målene: Værdier i Institution Hunderup, bearbejdet i Ådalen. Sammenhæng: Vi har siden september 2006 arbejdet med udgangspunkt i Den Gode Historie for at finde frem til et fælles værdigrundlag i institutionen.

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen.

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce samarbejde med mindst 40 erhvervsskoler

Læs mere