Intensive vejledningsforløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Intensive vejledningsforløb"

Transkript

1 Metoder og værktøjer Intensive vejledningsforløb Inspirationshæfte til UU-vejledere m.fl. Inspiration til pædagogiske metoder og værktøjer i gruppevejledning 1

2 KOLOFON Intensive vejledningsforløb. Inspirationshæfte til UU-vejledere m.fl. UDGIVER Fastholdelseskaravanen Ministeriet for Børn og Undervisning REDAKTION Birgit Heie, Schultz, og Henrik Mosbæk, Fastholdelseskaravanen DESIGN OG LAYOUT Falk og musen OPLAG ex. TRYK Rosendahls-Schultz Grafisk a/s ISBN Publikationen kan downloades på: og Publikationen er blevet til i et udviklingsprojekt for intensive vejledningsforløb, gennemført af Schultz og CPH WEST. Fastholdelseskaravanen hører til Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelser under Ministeriet for Børn og Undervisning. Projektet er støttet af Den Europæiske Socialfond. 2

3 Indhold Forord Introduktion Planlægning... 7 Organisation og samarbejde... 7 Tilrettelæggelse... 8 Forældresamarbejde Metoder og værktøjer Anerkendende og ressourceorienteret tilgang Læringsmål Screening Form: Gruppevejledning suppleret af individuelle samtaler Teambuilding Kognitiv vejledning Narrativ vejledning: Fortællingen Billed- og metaforkort Ressourcejagt Mindmap SWOT Brobygning, praktik og virksomhedsbesøg CV/Min kompetencemappe Jobsamtale Praksiseksempler Intensivt vejledningsforløb gennemført af UU Intensivt vejledningsforløb på produktionsskole Litteratur Ressourcer på nettet

4 4

5 Forord Forord nye metoder til at motivere etniske minoritetsunge til uddannelse. Målgruppen for arbejdet er unge, der ikke er kommet i uddannelse, efter de har forladt grundskolen, og unge, som er faldet fra en ungdomsuddannelse. Det er erfaringerne fra udviklingsarbejdet med Intensive vejledningsforløb, der beskrives i dette inspirationshæfte. Fastholdelseskaravanen, der tidligere var et samarbejde mellem det daværende Integrationsministerium og Undervisningsministeriet, er nu forankret i Ministeriet for Børn og Undervisning. Fastholdelseskaravanen er finansieret af Den Europæiske Socialfond og satspuljemidler. Fastholdelseskaravanens formål er at øge andelen af etnisk minoritetsunge, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, og støtter dermed Regeringens målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse.. Fastholdelseskaravanen har arbejdet med såvel pædagogiske metoder og værktøjer, der kan anvendes i mødet med den unge, som udvikling af de kompetencer, som vejledere og undervisere måtte have behov for.. Intensive vejledningsforløb er en metodeudvikling af vejledningens muligheder for at interagere med de unge, der er uafklarede og umotiverede i forhold til ungdomsuddannelse. Udviklingsarbejdet ligger i tråd med målsætningerne i Ungepak- - ring af UU-centrenes indsats, målrettet de uddannelsessvage unge. Målgruppen har som udgangspunkt været unge mellem 15 og 25 år, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse, og med et særligt fokus på etniske minoritetsunge fra ikke-vestlige lande. I løbet af udviklingsperioden er der gennemført forsøg med en række forskellige grupper, differentieret på aldersspredning og andel af etniske minoritetsunge. I forbindelse med de mange forsøgs- og udviklingsaktiviteter, som danner baggrund for inspirationshæftet, vil Fastholdelseskaravanen gerne benytte lejligheden til at takke UU Kolding, Ungdomsskolen Kolding, UU Syd, UU Vestegnen, UU Aarhus-Samsø og UU Odense for konstruktivt og engageret samarbejde. Med dette hæfte håber vi at kunne inspirere til at tænke i nye baner, når vejledningsindsatsen tilrettelægges, således at vejledningen når bredere ud og hjælper flere til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Henrik Mosbæk Fastholdelseskaravanen 5

6 De unge har fået nogle gode input fagligt, socialt og personligt, så de kan komme videre i deres beslutningsgrundlag for job eller uddannelse. Ikke mindst hvad det kræver af én selv for at kunne indgå i og blive taget med i betragtning i et arbejds- eller studiefællesskab. 6

7 Introduktion Introduktion Et intensivt vejledningsforløb er et sammenhængende, afgrænset forløb, normalt af 2-6 ugers varighed, for en gruppe unge i alderen år. Formålet er at støtte og afklare de unge til at træffe et realistisk uddannelsesvalg ud fra deres evner, interesser og faglige niveau, give dem en øget positiv selvbevidsthed og styrke deres kompetence til at træffe valg om deres fremtid. Hvem henvender publikationen sig til? Denne publikation henvender sig til alle frontmedarbejdere, der overvejer eller allerede har besluttet at gå i gang med at tilrettelægge og afholde et intensivt vejledningsforløb, fx UU-centre, ungdomsskoler, 10. klasse-skoler, ungdomsuddannelser og produktionsskoler. Medarbejdere uden en vejlederbaggrund vil få en introduktion til og viden om forløbene, mens mere erfarne vejledere kan få ideer og inspiration. Samtidig kan publikationen fungere som en fælles platform ved planlægning af de konkrete forløb. De unge kan være: vurderet ikke-uddannelsesparate elever i 9. eller 10. klasse elever i ungdomsskolens heltidstilbud eller på produktionsskole ledige etniske minoriteter etnisk danske uafklarede, forvirrede, usikre Frontmedarbejderne kan være: UU-vejledere lærere på produktionsskoler, ungdomsskoler, erhvervsuddannelser m.fl. ungecoaches andre ungemedarbejdere Lokale forløb Et intensivt vejledningsforløb kan organiseres, tilrettelægges og gennemføres på mangfoldige måder, afhængigt af den konkrete målgruppe, de lokale muligheder og de medarbejdere, der gennemfører forløbene. Formålet med denne publikation er at give inspiration til ledere og medarbejdere, der skal i gang med at tilrettelægge og gennemføre intensive vejledningsforløb. Publikationen giver ikke en opskrift fra ende til anden på, hvordan man lokalt skal gribe forløbene an, men giver input til både planlægning og indhold. Jeg er vant til, at alle siger: Du duer jo ikke til noget hvorfor kan du ikke og alt det der! Men jeg kan faktisk godt! Publikationens indhold Først gives nogle gode råd til planlægning af forløbene, herunder hvordan de kan organiseres i et samarbejde mellem fx UU og lokale uddannelsesinstitutioner. Et særskilt afsnit beskæftiger sig med, hvordan man kan inddrage og arbejde sammen med de unges familier. Herefter følger et katalog over 13 forskellige metoder og værktøjer, der kan lægges ind i de konkrete forløb. Det anbefales at tage udgangspunkt i en anerkendende og ressourceorienteret tilgang til de unge. Desuden gennemgås de læringsmål, man kan tage udgangspunkt i ved tilrettelæggelsen. De enkelte metoder og værktøjer er karakteriseret ved, hvilke læringsmål de især understøtter. Publikationen er ment til inspiration. Der er ikke tale om en dybtgående metodevejledning. Der gives kun en ganske kort indføring i de forskellige metoder og værktøjer, så vidt muligt suppleret af eksempler, gode råd samt ikke mindst henvisninger til, hvor man kan læse mere. Publikationen afsluttes med to eksempler fra praksis på, hvordan helt konkrete intensive vejledningsforløb kan se ud. Publikationen er krydret med autentiske citater fra unge og frontmedarbejdere, der har gennemført intensive vejledningsforløb. 7

8 8

9 Planlægning Planlægning Organisation og samarbejde Kort fortalt Intensive vejledningsforløb kan gennemføres af en hvilken som helst institution, der arbejder med vejledning eller undervisning af unge, fx UU, den kommunale ungdomsskole, produktionsskoler, erhvervsskoler m.v. Ofte tilrettelægges forløbene dog i et samarbejde mellem flere institutioner og i de fleste tilfælde med UU som tovholder. Derfor er det vigtigt, at de professionelle frontmedarbejdere fra de forskellige institutioner kan samarbejde helhedsorienteret om den enkelte unge, så man undgår et ansvars- og beslutningsvakuum, når den unge er i overgangen fra den ene lovgivning til den anden. Teamet af frontmedarbejdere, der skal gennemføre et eller flere intensive vejledningsforløb, kan have stor gavn af at gennemgå en fælles kompetenceudvikling 1. Ved et samarbejde mellem flere institutioner kan et kompetenceudviklingsforløb give et fælles referencegrundlag og samtidig bruges til den overordnede planlægning af det konkrete forløb. Man kan overveje at inddrage eksterne specialister, som fx ungecoaches, der i flere af de evaluerede forløb er blevet meget positivt fremhævet af de unge. Erfaringerne fra en del af de pilotprojekter, som Fastholdelseskaravanen har gennemført, viser imidlertid, at det ikke altid er en fordel. Gennemføres forløbet udelukkende af de gennemgående frontmedarbejdere, kan de opnå en stærkere positiv relation til den enkelte unge, hvad der er af afgørende betydning for udbyttet. Hvordan? Intensive vejledningsforløb kræver et grundigt forarbejde om målsætning og tilrettelæggelse fra både ledelse og medarbejdere. Man kan med fordel bygge videre på eksisterende lokale succeser og samtidig inddrage evalueringer og erfaringer fra andre. Evalueringen af pilotprojekterne med intensive vejledningsforløb peger på, at man bør arbejde systematisk med forankring og spredning af indsatsen. Frontmedarbejdernes kompetencer og engagement bør udnyttes i mere end et enkelt forløb, og forløbene bør indgå som en fast og væsentlig bestanddel af de samlede vejledningstilbud. 1) CPH WEST tilbyder kompetenceudviklingsforløb for frontmedarbejdere til intensive vejledningsforløb. 9

10 Tilrettelæggelse Kort fortalt Et intensivt vejledningsforløb kan betragtes som et undervisningsforløb: Der er et mål med forløbet, og ønsket er, at der skal ske en læring hos de unge, dels i form af en personlig udvikling og selvindsigt, dels i form af mere viden om muligheder for uddannelse og job samt ikke mindst afklaring af ønsker og motivation for at komme videre. Evalueringen af de gennemførte pilotforløb viser, at der i praksis er stor forskel på, om hovedvægten har ligget på den personlige udvikling eller på en konkret afklaring i forhold til et forestående uddannelsesvalg. Forskellene viser sig både i tilrettelæggelse af forløbene og i karakteren af de unges udbytte. Hvordan? Medarbejderne Relationerne mellem vejlederne og de unge spiller en stor rolle i et intensivt vejledningsforløb, og det bør tilgodeses ved udvælgelsen af de vejledere og lærere, der skal være de gennemgående personer i forløbet. Det kan være en fordel at sammensætte en gruppe af frontmedarbejdere med bl.a. disse kompetencer: Evne til fordomsfrit at møde de unge, herunder ressourcesvage unge Skal kunne skelne mellem den professionelle og den personlige relation Vejledningsfaglige kompetencer inden for den konstruktivistiske, narrative, kognitive metode eller en relevant coachingmetode Et godt netværk inden for ungdomsuddannelser, virksomheder og institutioner i lokalområdet Kompetencer inden for idræt, friluftsliv, teambuilding m.v. Entusiastiske og rummelige, men også robuste. Erfaringen siger dog, at det er væsentligt, at alle vejledere og lærere, der deltager, har en fælles kompetenceplatform og derudover kan bidrage med individuelle kompetencer. De unge Udgangspunktet for tilrettelæggelse af et intensivt vejledningsforløb bør være den konkrete målgruppe af unge. Målgruppen kan variere i køn, alder, livs- og uddannelseserfaring samt grad af afklaring og motivation. Det kan være en god idé at bruge en screening af de unge i målgruppen i forbindelse med visitationen. Screening kan også bruges som et godt input til tilrettelæggelse af forløbet, så det bliver mest hensigtsmæssigt for en gruppe unge, der allerede er udvalgt. Læs nærmere om screening på side 19. Metoder og værktøjer Intensive vejledningsforløb skal skabe et personligt og socialt løft via motivation, afklaring og entusiasme. Det er her, de vejledningsfaglige kompetencer skal sættes i spil. Mange metoder og værktøjer kan anvendes. I denne publikation har vi særligt fremhævet nyere metoder som kognitiv livsvejledning og narrativ vejledning, mens også konstruktivistisk vejledning og fx coaching kan anvendes med stor succes. Erfaringer Evaluering af intensive vejledningsforløb med UU-Vestegnen, UU Aarhus-Samsø og UUO viste: Blandede forløb af både danskere og nydanskere gjorde, at de unge med etnisk baggrund ikke følte sig stigmatiserede. I forløb udelukkende med nydanskere følte deltagerne sig derimod som fremmede frem for som udsatte, hvilket øgede deres mistro til systemets vilje til at hjælpe dem. Eleverne i 9. eller 10. klasse har stor motivation og tiltro til både egne evner og de professionelle voksnes evne og vilje til at hjælpe dem. Unge, der allerede har flere omvalg af uddannelse/karriere bag sig, kan være præget af mismod i forhold til deres situation og systemets vilje og evne til at hjælpe dem. I rene drengegrupper er der større behov for fysiske aktiviteter end i pigegrupper eller blandede grupper. 10

11 Planlægning De havde opsat nogle regler for, hvad vi måtte gøre i gruppen: At man ikke må kommentere andres personlige historier. At det er et lukket rum. Man må ikke give gode råd. Man må ikke sige, at man ikke kan lide en anden person. Rådene gjorde, at vi kunne føle os trygge i det rum. Det rystede Motivation, afklaring og entusiasme kan også skabes via det sociale fællesskab i gruppen, hvor fx teambuilding, narrativ gruppevejledning og fælles besøg på virksomheder og uddannelsessteder kan anvendes. os sammen. Individuelle praktikmuligheder og uddannelsesintroduktion har vist sig som væsentlige værktøjer i forbindelse med et intensivt vejledningsforløb. Efterhånden som den enkelte unges uddannelsesplan tegner sig tydeligere, vil en praktikmulighed i en relevant virksomhed eller institution være hensigtsmæssig, lige som individuelle aftaler om besøg eller introduktionsdage på den relevante uddannelsesinstitution. Denne indsats kræver et godt netværk i lokalområdet og en positiv medvirken fra såvel virksomheder, institutioner og ungdomsuddannelser. Praktikker eller introduktionsdage er med til at skabe et godt afsæt for den unges videre vej og giver vejlederen en retning i de opfølgende samtaler, som skal følge efter det intensive vejledningsforløb. Ritualer og afslutning Ritualer i forbindelse med gruppevejledningen kan styrke relationerne og samarbejdsklimaet om en gruppe. Det kan dreje sig om fysiske ting som udsmykning af rummet, det kan være en særlig hilsen til goddag og farvel, eller det kan blot være at spise frokost sammen. Til et godt forløb hører en god afslutning. Det styrker resultatet og det videre forløb for de unge, hvis man tilrettelægger afslutningen lidt formelt og højtideligt og gerne festligt, fx med individuelle deltagerbeviser og lidt godt at spise. Tid og sted Man kan gøre både de fysiske omgivelser og timingen til en positiv medspiller. Udnyt stedets fysiske rammer, inklusive omgivelserne, til at optimere forløbet. Fælles brug af faciliteterne, som fx fælles måltider, kan også betyde meget for at opbygge gode relationer mellem frontmedarbejderne og de unge. Timingen af forløbet bør rent praktisk understøtte forløbets fokus: Hvornår på året er målgruppen til stede og parat til at deltage, og hvornår er det muligt at påbegynde en ungdomsuddannelse? Inspiration til konkret planlægning af intensive vejledningsforløb kan ses på side 46 og side

12 Gode råd Stram styring skaber flow. Vær meget bevidste om tiden, og sørg for, at ingen aktiviteter er for korte eller for lange. På den måde kan du hjælpe de unge med at komme ind i et flow, hvor de føler en fremdrift og en udvikling. Det befordrer deres idéudvikling og gør det lettere for dem at holde fokus. Hurtige skift og meget konkrete opgaver fastholder unge med kort koncentration, så alle i gruppen får mulighed for at deltage. Skab et nyt fysisk rum. De fysiske rammer har indflydelse på, hvordan vi agerer i dem. Derfor er det en god idé at indrette rummet på en anden måde end som i traditionel undervisning. Brug energizers. Lav pauseopgaver undervejs i forløbet, så de unge får mulighed for at røre sig. Det giver ny energi at have det sjovt, se lidt fjollet ud og grine sammen. Mennesker i godt humør er mere kreative og får flere usædvanlige og geniale idéer og associationer. Det er vigtigt, at alle i rummet deltager, så alle griner med og ikke af hinanden 2. Eksempel Kursistbevis 3 Jeg lovede dig et uddrag af det, vi har talt om i vores to samtaler. Jeg håber, at det, du har arbejdet med og brugt kræfter på de sidste to uger, vil hjælpe og støtte dig i dine uddannelsesplaner fremover, og at du er blevet klogere og mere afklaret i forhold til dig selv. I begyndelsen af den første samtale gav du udtryk for din frustration over at have svært ved at komme i gang. Du havde allerede et billede af, i hvilken retning du skulle gå i forhold til uddannelse og fremtid. Vi havde en lang snak om dine oplevelser, din familie og dine rødder. Jeg tænker, at det gav dig en smule klarhed over, hvad der er vigtigt for dig i forhold til det at komme videre herfra. Du har bl.a. et behov for at have en følgesvend. En at gøre tingene med, når du skal holde fast. Til den næste samtale mødte jeg en ny Josef, som du selv sagde, da du kom ind ad døren. Din plan var blevet mere konkret. Nye muligheder havde åbnet sig, og du følte dig mere motiveret og åben for de udfordringer, der måtte komme. Vi talte om dine personlige strategier om at holde fast og ikke udfordre dig selv for meget, men søge og spørge efter det, der hjælper og støtter dig både på det personlige og på det faglige plan. Tak, fordi du delte dit liv og dine tanker med mig. Jeg ønsker dig alt det bedste fremover. Med venlig hilsen 2) Efter: Blik for ressourcer inspiration til lærere i klasse. (2012). Ministeriet for Børn og Undervisning: Fastholdelseskaravanen, Tosprogs-Taskforcen og Vejledningskontoret. 3) Anonymiseret eksempel på et personligt kursistbevis fra en ungecoach. 12

13 Planlægning Forældresamarbejde Kort fortalt For de fleste unge har forældrene og familien en stor betydning i deres valg af uddannelse og planlægning af fremtiden. Det gælder ikke mindst etniske minoritetsunge. Et godt samarbejde mellem skolen, frontmedarbejderen og forældrene kan bidrage til at bygge bro mellem de unges verdener til gavn for alle parter. Det gælder også for unge, der er over 18 år og dermed myndige, men det skal selvfølgelig ske efter aftale og accept fra den unge. Forudsætningen for, at familierne kan støtte op om det intensive vejledningsforløb, er, at forældrene har mulighed for at danne sig et klart billede af forløbet. Det samme gør sig gældende i forhold til uddannelsesvalg. Mange etniske minoritetsfamilier mangler kendskab til uddannelserne og viden om de forudsætninger, det kræver at gå på dem. Det er vigtigt, at frontmedarbejderne er helt klare om både formelle og uformelle krav og forudsætninger til den unge. Hvordan? De fleste etniske familier er meget engagerede i de unges uddannelse og fremtid. Mange af disse familier kan have større ambitioner på deres børns vegne end danske familier og nogle gange urealistisk store 4. Man er bekymret for børnenes fremtid, taler ofte med børnene om det, men føler sig langtfra i stand til at hjælpe dem. Etniske minoritetsforældre ønsker ofte at involvere sig mere i de unges uddannelse, og samtaler med frontmedarbejdere kan være en god måde at gøre det på. Mange familier oplever barrierer i form af mangel på tid, penge, børnepasning eller transport. Forældrene føler sig måske heller ikke trygge ved at møde op på grund af manglende danskkundskaber eller usikkerhed om mødets indhold. Forældre med en begrænset skolebaggrund kan tvivle på at kunne bidrage. Disse forhindringer kan overvindes ved en målrettet indsats. på mere end én måde. Familiens modersmål anvendes så vidt muligt. Frontmedarbejderen bør fremhæve, at familien indgår som en samarbejdspartner, og at man ønsker at opbygge et godt forhold mellem medarbejdere og familie. Det er en god idé at gøre forældrene opmærksomme på, at det kan være en udfordring at begynde på en ny uddannelse på et sprog, man ikke har som modersmål, og at skulle forholde sig til en helt ny begrebsverden. Det kan hjælpe forældrene til at forstå de udfordringer, den unge står overfor. Gode råd Når sprog er en barriere Det er altid vigtigt at sikre sig en sproglig forståelse hos forældrene. Forældrenes accept af en aftale betyder ikke nødvendigvis, at aftalen er forstået, men kan blot være et kulturelt udtryk for imødekommenhed. Inddrag tolk til vigtige samtaler, konfliktmægling o. lign. Vær forberedt på at afsætte tid til at introducere tolken til samtalens formål. Tal direkte til familien, undlad at drage tolken med ind i samtalen, og undgå ordsprog og ironi. Professionelle tolke forventes at overholde tavshedspligten, forholde sig neutralt og være uden for familiekredsen i bredeste forstand. Vær opmærksom på, om tolken behersker de fagudtryk, du bruger, og eventuelt hvilken dialekt han eller hun taler. Stil afklarende spørgsmål som opfølgning på samtalen, særligt i de tilfælde, hvor der ikke er anvendt tolk 5. Det er vigtigt at give information til både de unge og familierne om mål og forventninger ved mødet. Invitationer kan med fordel underskrives af en leder og bør tydeligt beskrive formålet og vigtigheden. Kommunikationen skal være så konkret, at den ikke kan fortolkes 4) Undersøgelse af forældre og vejledning Forældre til tosprogede børn. (2005). København: Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet. 5) Læs mere i Tolkeguide, Håndbog om tolkning i den kommunale indsats. (2008). København: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. 13

14 14

15 Planlægning Gode råd Hjemmebesøg Vær bevidst om hensigten med et hjemmebesøg og opmærksom på, at familien kan være på vagt, hvis de forventer, at der ligger en konflikt til grund for en henvendelse. Klargør mødets hensigt både i den første henvendelse og som indledning til samtalen. Indgangsvinklen bør altid være ønsket om et samarbejde og positiv inddragelse af familiens ressourcer, for at den unge når målet om en uddannelse. Anerkendelse er den grundlæggende forudsætning for samarbejdet, og familiens traditioner, religion, kultur, adfærd og holdninger skal i videst muligt omfang respekteres. Kontrol eller kritik bør aldrig være indgangsvinklen til et hjemmebesøg, heller ikke selv om besøget skyldes en konflikt. Læs mere Birdi, Esma (2010). Forældresamarbejde Et værktøj til fastholdelse af tosprogede elever i ungdomsuddannelserne. VidensCenter for Vejledning. Online: ug.dk/ FlereOmraader/videnscenter/vaerktojer/inspiration/vaerktoej_foraeldresamarbejde.aspx. Familiesamarbejde i erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Håndbog til hjemmebesøg. (2010). København: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration ved Fastholdelseskaravanen/Brug for alle unge. Tjekliste Før besøget Opnå den unges accept inden besøget, og inddrag den unge i forberedelsen af mødet. Hvis den unge er over 18 år, skal du have en skriftlig samtykkeerklæring fra den unge. Undersøg ressourcer, der kan komme i spil (fx praktikvejleder, psykolog, faglige standpunkter, lektiehjælp). Så vidt muligt bør både den unge og begge forældre deltage. Aftalen med forældrene skal klargøre mødets formål og forventede varighed. Undersøg, om frontmedarbejderen bør være en mand eller kvinde, hvis der kun er en forælder til stede. Under besøget Udvis almen respekt og høflighed. Vær opmærksom på de signaler, frontmedarbejderens optræden og påklædning kan sende. Optræd med venlig autoritet. Svar konkret og præcist på spørgsmål. Vær opmærksom på regler om tavshedspligt og underretningspligt. Samtalens indhold Giv et klart billede af det intensive vejledningsforløb, og supplér med skema over indholdet, og hvad der ellers kan bidrage til forståelsen. Formuler så klart som muligt, hvordan familien kan hjælpe den unge. Drejer samtalen sig om den unges uddannelse, så tydeliggør uddannelsens krav og forventninger vedr. læring, adfærd, arbejdsformer, samarbejde og ansvarsfordeling. Giv plads til familiens spørgsmål og håb. Vær ikke bange for pauser i samtalen. Opfølgning Notér evt. aftaler, og send gerne familien en kopi. Tal med den unge om samtalens forløb. Informér relevante kolleger om konkrete aftaler. Husk at overholde aftaler og følge op. Jessing, Carla Tønder (red.) (2008). Vejleder-forældresamarbejde at udvide begrebet om forældreinddragelse i vejledningen. Inspirationshæfte til udvikling af og arbejde med forældreinddragelse i vejledningen i Ungdommens Uddannelsescenter. Aarhus: Videnscenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning. Rohde, Preben (2009). Hvornår må man, og hvornår skal man? I: VejlederForum Magasinet, sommer 2009 eller online: aspx?recordid3=830. København: Schultz. 15

16 Metoder og værktøjer Anerkendende og ressourceorienteret tilgang Kort fortalt Den grundlæggende pædagogiske tilgang vil præge forholdet mellem frontmedarbejderen og den unge og dermed have afgørende indflydelse på den unges udbytte. Det gælder uanset, hvilken målgruppe forløbet retter sig mod, hvilke elementer der indgår i forløbet, hvilken form det har, eller hvilke konkrete værktøjer man bruger. Forløbet skal styrke den unges ressourcer ikke sætte fokus på dysfunktioner, manglende kvalifikationer og utilstrækkelighed. Derfor er det vigtigt at sætte den unge i centrum og tage udgangspunkt i vedkommendes behov, følelser og oplevelse af situationen. forforståelse på hold. Man vil altid have en forforståelse, men det er vigtigt at være bevidst om den og hele tiden være parat til at justere og ændre den, når man lærer noget nyt om et andet menneske. Det er vigtigt, at frontmedarbejderne tager udgangspunkt i de unges styrker og konsekvent fastholder et positivt syn på hver enkelt. Mange af de unge på intensive vejledningsforløb mangler selvtillid og har masser af nederlag og skuffelser i bagagen. Frontmedarbejderen må se de unges ressourcer og forandringspotentiale og være i stand til at fastholde dette fokus. Formålet med den anerkendende tilgang er at få de unge til at tænke i nye baner i muligheder og udvikling uden at fornægte problemerne. Frontmedarbejderen anerkender den unges ståsted, herunder at han eller hun endnu ikke er afklaret med sit uddannelsesvalg og måske har ganske blandede følelser om fremtiden. Hvordan? En anerkendende og ressourceorienteret tilgang vil underbygge og støtte udviklingen af de unges styrker. I intensive vejledningsforløb er relationen mellem den unge og frontmedarbejderen et af de vigtigste virkemidler. Selv om forholdet i udgangspunktet er asymmetrisk og kan indebære en magtrelation, kan det praktiseres på en ligeværdig måde. Det betyder, man som medarbejder må bestræbe sig på at anerkende den unge og respektere vedkommendes tanker, følelser og værdier. Frontmedarbejderen må være ægte interesseret og nysgerrig efter at forstå den unge og vedkommendes udgangspunkt og syn på fremtid og uddannelse men også på andre væsentlige sider af den unges liv. Det indebærer, at man må sætte sin egen umiddelbare Læs mere Amundson, Norm og Poehnell, Gray (2012). Håb og engagement. København: Schultz. Blik for ressourcer (2012). Serie på seks hæfter. København: Ministeriet for Børn og Undervisning ved Fastholdelseskaravanen, Tosprogs-Taskforcen og Uddannelsesstyrelsens vejledningskontor. Lynge, Bente (2007). Anerkendende pædagogik. København: Dansk Psykologisk Forlag. 16

17 Metoder og værktøjer 17

18 Læringsmål Kort fortalt Intensive vejledningsforløb foregår fortrinsvis som undervisningsbaseret vejledning, dvs. vejledning integreret i et undervisningsforløb. Derfor er det også relevant at tale om mål i den forbindelse, dvs. hvad forløbene skal bibringe de unge. Bill Laws teori om karrierelæring opstiller nogle læringsmål, som kan forberede unge på et erhvervsvalg. Læringsmålene er på dansk sammenfattet i forkortelsen BOMS 6, der står for: Beslutningskompetence eller valgkompetence, dvs. den sum af viden og færdigheder, man skal være i besiddelse af for at kunne vælge og begrunde valg mellem flere alternativer. Overgangsfærdigheder eller forandringsparathed. Individets evne til at kunne forudse og bearbejde konsekvenserne af en beslutning og til at kunne tackle usikkerhed. Mulighedsbevidsthed: Forståelse af, hvilke muligheder man har i forhold til egne forudsætninger; kendskab til konkrete job- og uddannelsesmuligheder. Selvindsigt, der handler om at kende sig selv i en uddannelses- eller erhvervsmæssig sammenhæng 7. Læringsmålene passer godt til formålet med intensive vejledningsforløb: At støtte og afklare de unge til at træffe et realistisk uddannelsesvalg (M) ud fra deres evner, interesser og faglige niveau (S), give dem en øget positiv selvbevidsthed (O) og styrke deres valgkompetence (B). Hvordan? Værktøjerne på de følgende sider er for overskuelighedens skyld karakteriseret ud fra, hvilket eller hvilke læringsmål de især understøtter. Beslutningskompetence Gruppevejledning Individuelle samtaler Fra drøm til skæbne Mindmap SWOT B O Omstillingsparathed Gruppevejledning Individuelle samtaler Teambuilding Kognitiv vejledning Billed- og metaforkort Muligheder Gruppevejledning Fra drøm til skæbne Mindmap Ud af huset Jobsamtale M S Selvindsigt Screening Gruppevejledning Individuelle samtaler Teambuilding Kognitiv vejledning Billed- og metaforkort Ressourcejagt Fortælling CV/Min kompetencemappe Jobsamtale 6) På engelsk forkortet DOTS. 7) Efter Højdal og Poulsen (2007). 18

19 Metoder og værktøjer De forskellige læringsmål vil ikke nødvendigvis have den samme vægt i ethvert intensivt vejledningsforløb. Der er stor forskel på de unges forudsætninger og behov for støtte og udvikling. Derfor kan man med fordel benytte modellen ved planlægning af det enkelte forløb og overveje, hvilke af de fire læringsmål der skal have størst vægt. Læs mere Højdal, Lisbeth og Poulsen, Lene (2012). Karrierevalg. Teorier om valg og valgprocesser. 2. udgave. København: Schultz. Law, Bill (2001). New DOTS: Career learning for the contemporary world. Cambridge: NICEC and CRAC. 19

20 20

21 Metoder og værktøjer Screening Læringsmål Omstillingsparathed Beslutningskompetencer Muligheder S Selvindsigt Kort fortalt Screening bruges til at afdække den enkelte unges nuværende position i valgprocessen, enten for at udvælge deltagere, der passer til målgruppen, eller for at kunne tilrettelægge indholdet bedre. Screeningen kan også foregå som en form for evaluering, der gentages efter forløbet for at vise og dokumentere den unges udbytte. Flere intensive vejledningsforløb har taget udgangspunkt i elementer fra begrebet self-efficacy (antagelser om sig selv og sin formåen) 8 ved tilrettelæggelse af screeningen. Hvordan? Screeningen kan foregå enten som en semi-struktureret samtale med de unge eller via et spørgeskema. Screeningen kan bl.a. omfatte: Holdninger til skole og uddannelse Holdninger til at træffe valg om fremtidig uddannelse eller arbejde Humør og psykisk tilstand Miljø, baggrund Venner og omgangskreds Interesser Læs mere Jónsdóttir, Sigríður Hulda; Birgisdóttir, Björg J. og Sigurðardóttir, Anna (2012) WATCH. En brugsbog i gruppevejledning. København: Schultz. Heri: Session 1 evalueringsskema. Højdal, Lisbeth og Poulsen, Lene (2012). Karrierevalg. Teorier om valg og valgprocesser. 2. udgave. København: Schultz. Heri: Kap. 8. Karriereudvikling fra et socialkognitivt perspektiv (SCCT). 8) Jf. SCCT-modellen (Social Cognitive Career Theory). Se Højdal og Poulsen (2007) s. 189 ff. 21

Projekt Intensive Vejledningsforløb

Projekt Intensive Vejledningsforløb Projekt Intensive Vejledningsforløb Gennemført for Fastholdelseskaravanen af Schultz og CPH WEST 2010-2012 Afsluttende projektrapport Indhold 1 Baggrund... 3 2 Vidensopsamling... 5 3 Koncept: Inspirationshæfte/Manual...

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

At træde i de bedste fodspor fra produktionsskole til erhvervsuddannelse.

At træde i de bedste fodspor fra produktionsskole til erhvervsuddannelse. Projektplan 1. Projektets titel At træde i de bedste fodspor fra produktionsskole til erhvervsuddannelse. 2. Formål og mål Projektet vil skabe en bedre overgang fra produktionsskole til erhvervsuddannelse

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse.

Lærervejledning. Dansk, samfundsfag. Hjemkundskab. Filmfremvisning, individuelle opgaver, gruppearbejde, debat, klasseøvelser og fremlæggelse. Film: Formål: Målgruppe: Fag: Lektioner: Form: Hvad nu hvis jeg aldrig bliver tynd? At eleverne får fokus på indre kvaliteter frem for ydre omstændigheder. At eleverne får fokus på egne samt klassens styrker

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Intensive vejledningsforløb

Intensive vejledningsforløb Integrationsministeriet Fastholdelseskaravanen Materiale til indhentelse af tilbud vedrørende Intensive vejledningsforløb Beskrivelse af opgaven juli 2010 1. Indledning Fastholdelseskaravanen 1, har som

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Fra smørekande til elektronisk fodlænke

Fra smørekande til elektronisk fodlænke Fra smørekande til elektronisk fodlænke -vejledning ved en korsvej? Den årlige konference for vejledere i UU- centre og på ungdomsuddannelserne Hotel Nyborg Strand den 6. 7. maj 2010 Vedtagelsen af Ungepakken

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Inspiration til den gode mentor/mentee relation.

Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson Mentee er ansvarlig for

Læs mere

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby

Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby Organisationsplan/Målsætning 2013/2014 UU Tårnby 1 FORORD TIL UUs MÅLSÆTNING 2013 2014 UU Tårnbys indsats i det kommende år tager udgangspunkt i det mål, at vi sammen med grundskolerne yderligere øger

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser

Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Brug af social pejling til gruppevejledning i 8. klasser Lene Røjkjær Pedersen Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Vejledere ved Ungdommens

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages?

Karriereafklaring. - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Karriereafklaring - En nødvendighed i det moderne arbejdsliv: Hvor skal vi hen, og hvilke skridt skal tages? Af Cecilie Cornett, Villa Venire A/S marts 2009 At undersøge sin tvivl sammen med andre Karriereafklaringen

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING

PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PRÆSENTATIONSWORKSHOP - DAG 1: PRÆSENTATIONSTEKNIK OG FACILITERING PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen 10.15-10.30 PAUSE 11.45 FROKOST En indføring i grundlæggende

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension

Læs mere

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune

Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Evaluering af et projekt om sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund i Københavns Kommune Oktober 2006 EVALUERING AF SUNDHED PÅ DIT SPROG Politikerne i København har besluttet, at der skal gøres en

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere

Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget Få nydanske forældre som medspillere Værktøjskasser til vellykket skole-hjem samarbejde med nydanske forældre Dette er en af fem værktøjskasser til lærere,

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Implementering af projekter

Implementering af projekter Implementering af projekter Organisatorisk oplæg Hvorfor nu det? Et refleksionsrum Større viden og bevidsthed = større chance for succes med ens projekt MÅL for oplægget 1. Inspiration til hvordan man

Læs mere

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN

FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN Region Hovedstaden // Marts 2013 FREMTIDENS VALG OG VEJLEDNING I GRUNDSKOLEN DREAM TEAMETS FORSLAG TIL TILTAG, DER KAN STYRKE VEJLEDNINGEN I GRUNDSKOLEN REGION HOVEDSTADENS DREAM TEAM Region Hovedstadens

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Artiklen viser med udgangspunkt

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Hjælpsomme vi er aldrig alene

Hjælpsomme vi er aldrig alene Hjælpsomme vi er aldrig alene Vi er hjælpsomme og gør kollegerne til stjerner. Vi ved, at bag en k a er står der en k a er og igen en k a er. Du og vi er aldrig alene. Vi giver til hinanden jo mere jo

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO

LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO 1 BØRNEHAVEKLASSELEDER PÅ ØSTER SNEDE SKOLE 2000-2007 ANSAT SOM SFO- LEDER 1. NOV 2007 2 HEDENSTED KOMMUNE INDFØRTE LEG & LÆRING I ÅR 2000 O. -1. - 2. OG 3. KLASSE GÅR

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere

Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Beskæftigelsesfaggruppen i Dansk Socialrådgiverforening Den Professionelle Samtale: At kommunikere med psykisk sårbare borgere Erhvervspsykolog Michael R. Danielsen Program Sygdomsforståelse Hvad indebærer

Læs mere

Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 1.1.

Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 1.1. Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 11 August 2007 Analyse af besvarelser på spørgeskema vedr Anvendelse 95 i samarbejdet mellem folkeskoler og UU-centre Datagrundlaget og formålet

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen

Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens. v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen Handlekraft i TR/AMR-rollen, FOA Horsens v. Thomas Phillipsen Konsulent (cand.psych.) Perspektivgruppen RAMMESÆTNING Dagens formål Kurset har til hensigt at styrke jeres evne til at være handlekraftige

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads

Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Arbejdspladsudvikling en metode til at kortlægge og forbedre trivslen med fokus på at udvikle jeres drømmearbejdsplads Hvad er en dialogmetode? En dialogmetode er et værktøj til at arbejde med trivslen

Læs mere

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger.

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger. Uddannelsesplan/praktikstedsbeskrivelse Vi er en engageret og fagligt velfunderet personalegruppe, som synes det er spændende at modtage studerende i praktik. Vores intention er, at skabe trygge rammer

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere