Beskrivelse af arbejdet med sprog-udvikling på fritidsinstitutioner

Transkript

1 Beskrivelse af arbejdet med sprog-udvikling på fritidsinstitutioner På Fritidshjemmet Humlebien på Nørrebro har vi gennem de seneste år haft ekstra fokus på at arbejde med sprog-udviklingen hos især tosprogede børn. Dette har vi prioriteret højt, da vi kan se, at det har en positiv effekt på det enkelte barns følelse af at mestre sin hverdag, at kunne håndtere konflikter konstruktivt samt at kunne skabe og fastholde relationer til både børn og voksne; vigtigheden af arbejdet med sprog-udviklingen har vi fået yderligere bekræftet af at lærere og ledelse på Nørrebro Park Skole, som børnene er tilknyttet, kan mærke en positiv forskel i skolestarten; børnene er mere skoleklar, har et bedre sprog og klarer sig generelt bedre både socialt og fagligt tidligt i skoleforløbet. Vi har forsøgt, at gøre sprog-arbejdet så tilgængeligt som muligt ved i høj grad at tage udgangspunkt i de materialer, legetøj, fysiske rammer o.s.v., der allerede er til rådighed på fritidshjemmet. Vi arbejder med sprog-udviklingen på flere niveauer: 1. Den tidlige indsats: Månederne inden opstart på fritidsinstitutionen; samarbejde med børnehaverne og forældrene. 2. Maj-perioden: Perioden fra opstart på fritidsinstitutionen til skolestart; planlagte sprogaktiviteter. 3. Sprog i dagligdagen: Den daglige, uformelle sprog-udvikling. 4. Samarbejdet med skolen. Den tidlige indsats: Vi har haft stor succes med at invitere de kommende tosprogede skolebørn ind på besøg i fritidshjemmet; vi har valgt at have en fast kontaktperson i perioden for at sikre kontinuitet både omkring arbejdet med børnene og omkring samarbejdet med børnehave og forældre. Besøgene inden opstart har en række fordele og udviklingspotentiale: Børnene lærer at navigere i de fysiske rammer i huset; her arbejder vi med hvad de forskellige rum hedder, hvilke funktioner, de indeholder, hvilke aktiviteter børnene selv kan gå til og hvilke, der kræver voksen-hjælp osv. Børnene lærer de grundlæggende hverdagsbegreber at kende; de skal have styr på deres garderobe, at man skal krydse sig ind & ud, hvordan man gør, når man kunne tænke sig frugt, hvad aftalerne er omkring spilledage osv. Børnene lærer den sproglige kultur at kende; hvordan beder man om hjælp på en god måde, hvordan kommer man ind og ud af fritidshjemmet (husk at sige goddag og farvel) hvordan spørger man, om man må være med i en leg på en god måde;

2 Her er tre-trinsraketten en god, konkret metode for tosprogede børn, da den er nem at lære og ofte er succesfuld. Barnet skal lære følgende: 1. Spørg ind til, hvad legen går ud på; hvad laver I? 2. Sig noget rart om legen; det ser sjovt ud/den er flot osv. 3. Spørg, om du må være med Børnene opbygger relationer til personalet og de børn, der allerede går på institutionen, hvilket er med til at skabe den tryghed, der er så vigtig for, at børnene tør bruge sproget. Børnene føler sig anerkendte og som noget særligt, når de får lov at komme på besøg; vi oplever, at det er lettere at motivere dem til at bruge sproget aktivt under disse forudsætninger. Børnenes begejstring og tryghed smitter af på forældrene. I forhold til samarbejdet med forældrene, har den tidlige indsats haft følgende fordele: Forældrene opbygger en relation til personalet, og bliver hurtigt trygge trods eventuelle sproglige vanskeligheder. Via den daglige kontakt og personalets input, får forældrene en større forståelse af, hvordan de selv kan være med til at understøtte deres barns sproglige udvikling. Forældrene bliver hurtigt trygge ved at komme til personalet med spørgsmål omkring deres barns hverdag og senere hen for at få hjælp til deres barns faglige udvikling såsom lektiecafe, små ekstra opgaver, de kan få med hjem osv. Forældrene opleves i høj grad som samarbejdspartnere, der bidrager til fællesskabet og deltager i sociale arrangementer, inviteres til at komme og lave mad til de andre børn osv. De pædagoger vi har samarbejdet med fra børnehaven, har desuden gjort sig en række overvejelser og lavet følgende tiltag med stor-gruppen/skole-gruppen: Om formiddagen: En fast gruppe børn og voksne besøger fritidshjemmet, hvor der er god plads til at benytte sig af fritidshjemmets faciliteter. Der arbejdes målrettet med sprog-udviklingen. Der arbejdes målrettet med skole-parathed Der arbejdes med børnenes ansvarsfølelse i f.h.t. at være de store og i høj grad være kulturbærerne i børnehaven; det er et privilegie at komme med på besøg i fritidshjemmet. Der arbejdes med at styrke den motoriske sprogindlæring. En ugentlig tur-dag med særligt fokus på sprog. Om eftermiddagen: Samme faste gruppe børn kommer på besøg et par eftermiddage om ugen.

3 Der arbejdes med fritidskulturen og det at navigere i det store fællesskab, modtage kollektive beskeder, større grad af selvforvaltning o.lign. Der arbejdes med at styrke børnenes sociale kompetencer. Der arbejdes med impuls-kontrol og behovsudsættelse. Den kontinuerlige kontakt til forældrene styrker lysten til at barnet starter på fritidshjem. Der arbejdes med at de ældre fritidshjemsbørn hjælper de nye og tager medansvar for deres opstart. Besøgsordningen kan udvides til at en mindre gruppe børn kommer ind på fritidshjemmet om eftermiddagen uden deres faste børnehave-voksne. Maj-perioden I maj-perioden har vi jo som bekendt børnene hele dagen, så det er oplagt at bruge noget af tiden på planlagte sprog-aktiviteter. Vi har god erfaring med en blanding af både fysiske og mere rolige aktiviteter; dog er selv de rolige aktiviteter præget af en vis form for brug af kroppen, dels fordi indlæringen sker hurtigere, hvis krop, ord og handling er koblet sammen, dels fordi det er nemmere at motivere og fastholde børnene, når de er medspillere og aktive. Hermed følger en række forslag til fysiske og rolige aktiviteter, som gerne skulle kunne implementeres uden de store indkøb og indretninger af særlige lokaler osv. Finde ting på Fritten med bestemte farver, former, størrelser; det kan være alt fra bolde, puder, spil, legetøj, køkkenting osv. Bruge hinandens kroppe til at forme figurer, bogstaver og tal afhængig af niveauet. Børnene samarbejder om at stille sig op efter højde, hårlængde, fodstørrelse. Benytte idrætssalen og redskaber til at styrke den motoriske indlæring. Bruge legepladsen til at træne forholdsbegreber; kravle op i noget, under noget, over noget, igennem noget. Trille/kaste med bolde mens man tæller/siger dyr/siger bogstaver/siger navne på rummene i Fritten. Træne begreber som mere end, mindre end og det samme som med glas med forskellige mængder vand i. Træne overbegreber som frugt, mad, møbler osv. Træne højre-venstre ved at have en række ting liggende på bordet, fjerne den ene og spørge barnet: er det den til højre, venstre eller i midten, der er fjernet Huske/vende spil, evt. med egne billeder, der tager udgangspunkt i børnenes dagligdag. Billedlotteri, men uden at vise billedet, blot sige ordet (dette gør at barnet selv skal skabe billedet i sit hoved, hvilket øger indlæringen). Hvem-er-hvem spillet, træner negation (dem det ikke er, skal væk). Læs små eventyr, som børnene skal agere til, evt. dialogisk læsning.

4 Sange og sanglege i alle former, gerne både nogle af dem børnene kender fra børnehaven samt nye input. Vi arbejder med ugens tema, f.eks. vand, og lærer hvad vand er, at det kan være frossent, flydende og som damp, at man kan lave suppe af vand, planter har brug for vand o.s.v. Dette tematiske sprogarbejde styrker børnenes mere nuancerede forståelse af ord og begreber og understøtter børnenes behov for at få gentaget ord og vendinger mange gange i mange forskellige sammenhænge før en reel forståelse opnås. Da sprog, samarbejdsevner og forståelse for sin egen rolle i verden hænger tæt sammen, går en del af tiden med at udvikle måden, børnene håndterer deres konflikter på. Vi benytter os af mediations-metoden, som er en dialogbaseret konflikt-løsningsmodel, hvor man arbejder ud fra følgende grundprincipper: Fælles regler opridses; man må ikke afbryde hinanden, men lytter til den anden er færdig med sin udlægning. Konflikter er et livsvilkår. De er hverken gode eller dårlige, men måden vi håndterer dem på bestemmer, om de er konstruktive eller destruktive. Parterne er eksperter på deres eget liv. Vi har tillid til, at parterne bedst selv ved, hvad der er godt for dem. Vi har tillid til, at det er muligt at nå en gensidig tilfredsstillende løsning, hvis parterne selv vil. Dialog er midlet til at nå målet og ønskelig i enhver konflikt! Vi accepterer, at der er flere virkeligheder. Individualitet og relation hænger sammen. Der findes ikke vindere og tabere eller skyld og skam i konflikten. Der spørges anerkendende og nysgerrigt ind til konflikten. Vi har valgt denne metode, da den er med til at sikre, at det enkelte barn respekteres og samtidig lærer at mestre redskaberne til at håndtere sin hverdag konstruktivt. Sprog i dagligdagen Den daglige, uformelle sprog-udvikling er lige så vigtig som de planlagte sprog-aktiviteter, og man kan med enkle virkemidler bl.a. skabe nogle fysiske rammer, som understøtter barnets sproglige udvikling. Dagens aktiviteter er synliggjort på en whiteboard tavle med pictogrammer, skrift samt billeder af den tilknyttede voksne; så hvis barnet ikke har forstået alle detaljer til dagens samling, er der mulighed for at søge information her.

5 Til et børnemøde besluttede børnene, at der skulle være farve-koder bl.a. på hylder og skabe i vores kreative værksted, så de let kunne se, hvilke materialer de selv må gå til og hvilke materialer, der skal pædagoger ind over. Rundt omkring på fritidshjemmets vægge og døre hænger der laminerede bogstaver og tal i flere farver; dette kan bruges til en række forskellige aktiviteter; find det bogstav, dit navn begynder med, find alle de blå/grønne/gule bogstaver, find alle tal større end/mindre end 10 osv. Vi kan se, at børnene efter kort tid selv begynder at stille hinanden opgaver med udgangspunkt i dette. Derudover er der flere pædagogiske aktiviteter, hvor en øget bevidsthed omkring sprogstimulering er særlig relevant Når vi tilbereder frugt, er børnene med i processen; her benytter vi os af de oplagte muligheder, der er for at tælle, f.eks. tallerkener og bestik, for at tale om, hvad navnet er på diverse ingredienser, om det smager surt/sødt/salt osv. Vi har en del spil, hvis formål er at træne tal, bogstaver, farver og begreber. Historie-læsning, rim og remser, eventyr og sang-lege er essentielle i sprog-stimuleringen, og børnene er motiverede for at lege med sproget i disse sammenhænge, uden at føle sig udstillede. Rollespil tilpasset aldersgruppen er et fremragende pædagogisk redskab, som skaber sammenhold og giver gruppen en fælles historie. Desuden stimuleres det enkelte barns hukommelse, barnet tilegner sig nye begreber, barnet motiveres til aktivt at bruge sproget og lærer at fortælle en sammenhængende historie og desuden indøves en lang række vigtige sociale spilleregler. De understøttende sprog-strategier er blevet en integreret del af pædagogernes måde at tale med børnene på; følg barnets spor, giv barnet tid, gentag det korrekte fremfor at påpege det forkerte, udvid barnets sprog osv. Dette er blot nogle af de mange muligheder, der er for at skabe mere fokus på den daglige, uformelle sprog-udvikling. Det er vigtigt at huske på, at to-sprogede børn har brug for gentagelser at et nyt ord, i flere forskellige sammenhænge før de har lært ordet godt nok til at begynde at bruge det aktivt. Samarbejdet med skolen: De danske folkeskoler laver en række sprog-test tidligt i barnets skoleforløb, hvilket er med til at give et overblik over, hvor og evt. hvordan der skal laves en særlig indsats. Samtidig er fritidsinstitutionerne forpligtet til at tilbyde lektiehjælp, hvilket gør et samarbejde mellem skole og fritidsinstitution oplagt.

6 Vi har i den forbindelse lavet samarbejdsaftaler mellem skole-forældre-fritidshjem for det enkelte barn, sådan at vi kan støtte op om barnets faglige og sproglige udvikling. Sprog-testen bliver udgangspunkt for handleplanen og læreren laver en art kontrakt med barn og forældre, som bliver formidlet videre til fritidshjemmet; heri er beskrevet, hvilke særlige indsatsområder vi kan støtte op om i lektiecaféen. Kontrakten bliver jævnligt fornyet, når barnet har brug for nye udfordringer. Forældrene er glade for samarbejdet og vil gerne bidrage til lektiehjælpen. Alle børnenes kontrakter samt registrering af deltagelse i lektiecaféen er samlet i en mappe, som er tilgængelige for hele personalegruppen, sådan at alle kan være med til at løfte opgaven. I supplement til børnenes medbragte lektier, har vi en række alderssvarende opgaver, som børnene frit kan benytte sig af, når deres egne lektier er lavet. I den forbindelse har vi haft et godt samarbejde med lærerne i indskolingen og i modtageklasserne, som kender til en lang række hjemmesider, hæfter og andet relevant materiale, vi har kunnet benytte os af. Afslutningsvis skal nævnes, at vi som samlet personale-gruppe fik et oplæg fra distriktets sprogkonsulent. Her blev bl.a. sprog-kassen gennemgået og vi blev indført i forståelsen af de understøttende sprog-strategier samt fik en bedre forståelse for, hvordan børn, og især tosprogede børn, udvikler deres sprog, hvilket har været med til at give inspiration til implementeringen af sprog-udviklingen i Fritidshjemmet Humlebien. Vi håber, ovenstående kan være med til at inspirere til endnu flere tiltag til arbejdet med udvikling af sprog.

7