19.00 Velkomst v/ udvalgsformand Søren Gytz Olesen, Teknisk Udvalg Præsentation af projektet v/ Peter Frost-Møller, NIRAS Planlægning

Transkript

1 Ntat Bilag nr. 2 Teknisk Udvalg 25. august 2010 NIRAS A/S Åbulevarden 80 Pstbks 615 DK-8100 Århus C Vibrg Kmmune HELHEDSPLAN - FØLGEGRUPPEMØDE Telefn Fax niras@niras.dk CVR-nr Tilsluttet F.R.I Opsamling på følgegruppemødet den 19. april 28. april 2010 Sm en del af det arbejdet frud fr udarbejdelsen af en helhedsplan fr frnyelsen af gågader g trve i Vibrg midtby, blev der den 19. april 2010 afhldt et følgegruppemøde. Til mødet var inviteret repræsentanter fra: Vibrg Handel, Café- g restauratinsbranchen, Turistfreningen fr Vibrg g Omegn, VIBORGegnens Erhvervsråd, Kunstkmitéen fr Vibrg Kmmune, Vibrg Fnden, Vibrg Grundejerfrening, Børnekultursamrådet, VIAUC, Vibrg Ungdmsråd, Vibrg Ældreråd, Handicaprådet i Vibrg, Dansk Cyklistfrbund, m.fl.. Derudver var Vibrg Stifts Flkeblad inviteret til at vervære mødet. Prgrammet fr følgegruppemødet var: Velkmst v/ udvalgsfrmand Søren Gytz Olesen, Teknisk Udvalg Præsentatin af prjektet v/ Peter Frst-Møller, NIRAS Planlægning Oplæg m den gde bymidte v/ Hans Martin Sku, NIRAS Planlægning Temadebat m udvalgte emner Opsamling Afslutning Mødet blev ledet af prcesknsulenter fra NIRAS Planlægning, sm er rådgivere fr Vibrg Kmmune i frbindelse med udarbejdelse af helhedsplanen fr frnyelsen. På mødet, der havde frm af et cafémøde, blev følgende 4 temaer drøftet:

2 2 1. Belægninger g tilgængelighed 2. Interiør g beplantning 3. Tilkørsel g parkering mv. 4. Særlige frhld i anlægsperiden Fr hvert af de fire temaer tg drøftelsen blandt deltagerne udgangspunkt i et antal arbejdsspørgsmål. Frmålet med mødet var at få belyst, m der er særlige krav, ønsker g behv, der bør indgå i det videre arbejde med helhedsplanen. Dette ntat psamler de synspunkter g idéer, sm fremkm på mødet. Der er ikke fretaget en srtering g priritering blandt de fremkmne synspunkter, g ntatet afspejler derfr gså mdsætningerne mellem de frskellige idéer g synspunkter.

3 3 1. Belægninger g tilgængelighed Arbejdsspørgsmål: Midtbyens gulve kan være med til at understrege en særlig karakter i Vibrg Midtby. Hvilken karakter synes du, vi skal fremme i Midtbyen (middelalderen, samtiden eller )? Hvilke krav skal vi stille til de nye belægninger på gågaderne g trvene i Midtbyen? Skal der være frskel på belægningerne i de frskellige gågader? Hvrdan sikrer vi at belægningerne tilgdeser tilgængeligheden (herunder handicappede) i Midtbyen g hvr skal vi især være pmærksmme? Er der andre frhld vi skal tage i betragtning i frhld til belægningerne? Midtbyens fremtidige verrdnede karakter Midtbyens karakter skal ses i 2 dele hhv. en middelalderdel g en ny del. Vi skal tage hensyn til begge dele. Det autentiske miljø er vigtigt. Vi kan anvende spændende granittyper med frbindelse til histrien, fx må middelalderen gerne synliggøres. Det er vigtigt at understøtte Vibrg, sm den er i dag. Vi skal benytte materialer, der passer til gamle bygninger. Vi skal tænke kunst, plevelser g beplantning ind i midtbyens karakter. Midtbyen skal hænge sammen fx med hensyn til anvendelsen af kunst. Tag ngle særheder fx histrier med i udsmykningen sm små kunstværker. I Lund er hele midtbyen belagt med brsten. Det virker autentisk g flt. Dg påpeges det, at tilgængeligheden svær. Måske kan der findes andre histriske spr at bevare i Vibrg? Kngenavne kan være med til at styrke midtbyens karakter - fx pladser fr knger, Kngeruten (pladser sm i Fredericia)

4 4 Det er gså muligt g relevant at bruge et sm symbl. Tilgængelighed Undgå spring i belægning. Benyt ledelinier til svagtseende. Chaussesten kan evt. fungere sm ledelinier. Der skal være niveaufrihed g fri passage ind til frretninger. Alle skal kunne deltage i cafémiljøet. Der skal være gd tilgængelighed g lige adgangsmuligheder fr alle. Det bemærkes, at Lyngby har ngle gde løsninger, hvr det er let at kmme ind i frretningerne. Sct. Mgens Gade er flt, g det er muligt at køre med kørestl trds brsten, da de er skåret plane i verfladen. Hjultrvet er umulig at benytte fr handicappede. Trvet skråner g stenene i belægningen er glatte. Det er vigtigt at kmbinere æstetiske krav g funktinelle hensyn (handicap). Krav til belægninger i midtbyen Benyt muligheden fr spil i belægningen i frhld til regnvejr/slskin. Anvend prdukter, man kan få de næste mange år. Belægningerne skal være gde til leg g sprt. Undgå at bruge standardgranit (?) Lastbiler ødelægger de nye belægninger g må derfr mlæsse til mindre køretøjer. Der kan fx vedtages en vægtbegrænsning, sm sidestiller s med andre byer. - eller der kan etableres en stærk kørebane midt i med fx asfalt eller nget, der kan tåle at blive kørt på. De fleste bygninger er fra 1800 tallet, derfr er chaussesten fint - evt. kmbineret med gangsten (brdursten). Det er vigtigt at vælge en belægning, der er let at vedligehlde (fx tyggegummi).

5 5 Midtbyens frskellige gågader g trve Der er delte meninger m, hvrvidt belægningen i gågaderne skal være ens eller gaderne skal adskille sig fra hinanden. Vestergade kan fx udmærket være frskellig fra de øvrige gågader. Måske kunne frskellige kunstnere tage hver vej/gade (ikke alle syntes, det var en gd idé). Måske kunne de små gyder asfalteres? Det er et ønske fra flere, at Lille Sct. Peder Stræde gså inddrages i renveringen. Andet med relevans fr belægningerne Springvandet på Mathias Trv skal væk g erstattes med Bjørn Nørgaard belægning. Der kan etableres plevelseslinier (der leder gæster rundt i midtbyen) fx sm lys i belægninger. I Berlin er der små mindepladser i brstensbelægning. Husk: Det er frskellige ting, der gør det spændende at gå i midtbyens gader. Vibrg bør lave nget unikt, sm flk ønsker at se på. Pladsen er begrænset i gågaderne, derfr bør der være begrænsninger på mfanget af de udendørs udstillinger. Der findes et gaderegulativ i Vibrg, men spørgsmålet er m det verhldes. Hvrdan kan vi markere Vibrg sm en cykelby i midtbyen? En cykelsti markeret i gaden vil være fint, dg bør der være begrænsninger fr at cykle i gågaderne i dagtimerne. Mathias Gade g Vægtergade bør ikke indrettes med brsten, idet de hverken er til at gå eller cykle på. Vibrg kan blive den første by med små indkøbsvgne i DK.

6 6 2. Interiør g beplantning Arbejdsspørgsmål: Med interiør g beplantning kan vi understrege en særlig karakter i Vibrg Midtby. Hvilken karakter synes du, vi skal fremhæve i Midtbyen (særkende fr Vibrg, klassisk, mderne mv. )? Hvad skal vi især lægge vægt på, når vi vælger nyt interiør i Midtbyen fx i frhld til: - sidde- g phldsmuligheder? - serviceinteriør sm affaldsspande, cykelstativer mv.? Skal vi udsmykke Midtbyen med kunstværker? g i så fald hvilken karakter skal det have? Hvrdan skal belysningen være g er der steder vi skal være særligt pmærksmme på? Skal vand være et element i Midtbyen g hvrdan kan det indgå? Hvrdan kan vi gøre Midtbyen grøn g er det ønskeligt med beplantning af arealerne? Karakter Gågader skal være plevelse, kunst, aktiviteter Opfrdre til leg, læring, aktivitet - hensyn til børn g unge Tage udgangspunkt i kngehyldning, cykelby, sprtsby g det histriske Midlertidig udsmykning / installatiner / happenings Åbne byen, gøre det til et gdt mødested musikalske (by)rum Anvende belysning bevidst Interiør skal være rbust Klassisk Understrege kvarterets alder

7 7 Hvad skal der lægges vægt på ved interiør? Bæredygtighed Funktinelt Integreret kunst g funktin Skabe sikkerhed Skabe sammenhæng i byen Funktinalitet g æstetik Ikke fr meget inventar Belysning Hjultrvet er mørkt Lade belysning tiltrække på f.eks. Nytrv Skal være gennemtænkt bevidst Jævn belysning aht. svagtseende Rigelig belysning skaber liv Belysning på udvalgte bygninger Skiftende leg med lys på frskellige flader, - give nye plevelser i byrummet Kunstværker Vedligehldelsesfrit Rbust Vand Anerkendte kunstnere, der kan tiltrække turister Beplantning Grøn midtby pladser Smalle gader dårlig plads til det grønne Gør byrummet mere attraktivt

8 8 3. Tilkørsel g parkering mv. Arbejdsspørgsmål: Hvrdan sikres de bedste tilkørselsfrhld i Midtbyen set i frhld til: - butikkerne (varer g kunder mv.)? - kntrer g service (persnale g kunder mv.)? - restauranter g frlystelser (varer - fx tankvgne - g kunder mv.)? - bliger (bebere g gæster mv.)? Hvrdan tilgdeser vi bedst Midtbyens i frhld til adgange, parkering g phld: - bilister (adgange g parkering mv.)? - kllektiv trafik (ruter, stppesteder mv.)? - cyklister (adgange, cykelruter g parkering)? - gående (ruter fr gående, phldspladser mv.)? Er der andre frhld vi skal tage i betragtning i frhld til tilkørsel g parkering? Gruppe 1: Vedrørende parkering g kunderne: Vigtigt at der er ngle centrale p-pladser. De eksisterende må gerne udbygges så der er tilstrækkelig med p-pladser til kunderne. Fr dagligvarehandlen er der særlige vilkår, da der her er tale m mange vare g fte tunge varer. Her må der max være et par hundrede meter fra dagligvarebutikken g til P-pladsen. Tvivlsmt m Vibrg er str nk til shutlebusser eller lignende. Alternativt kunne det være en slags trlleybus, hvr kunderne har indkøbsvgnede med. Det vurderes at blive fr kstbart. Der er en særlig prblematik fr dagligevarehandlende, frdi de varegrupper kunderne køber er tunge. Man skal gså være bs. på, at man gså kan regulere sig ihjel ved at frbyde trafikarter, så gaderne blive døde. F.eks. ved at frbyde bilkørsel på gaderne g trve i midtbyen.

9 9 På Nytrve behøves der ikke nødvendigvis at være en ttal fredeliggørelse fr biler. Det kunne blt være nget af trvet, der er frihldt. Med hensyn til varetransprt er Vibrg Handel indfrstået med, at der bliver hæve/sænke pullerter, g der skal gså vægtbegrænsning, så de nye belægninger ikke ødelægges. Dette kunne være mkring 6 tns sm begrænsning. Fr cyklisterne kunne det være en mulighed, at der laves et spr til cyklisterne således de kan færdes gennem gågaderne under hensyn til de andre trafikantarter. Det er gså vigtigt, at der er gde faciliteter fr cykelparkering. Andre mener, at det ikke dur med cykling i gågaderne i åbningstiderne. Gaderne er fr smalle til det i vres byen. Der skal være en frnuftigt g tydelig skiltning i enderne af de aktuelle gader. Fr den kllektive trafik gælder, at det er vigtigt, at der frtsat er kllektiv til g fra trappetrvet. Gruppe 2: Fr beberne i midtbyen pleves der ikke prblemer med parkering. Fr gæster til Cafe Statinen pleves der prblemer med at finde parkeringspladser. Pladsen ved seminariet er fte fyldt. Fr de gående pleves Preislers Plads sm grim. Tilsvarende prblem er der med Fichers Plads. P-pladsen bag Statinen ligger ikke fr langt væk fra gågadesystemet til, at den vil kunne bruges, hvis den udbygges, f.eks. med yderligere en etage. Stænderplads kunne gså udbygges til at aflast Nytrv, men der er prblem med tilkørselsfrhldene ved Sct. Villads Stræde. Denne gade er ikke str nk til at kunne bære yderligere trafik. Cyklerne skal have bedre faciliteter. Måske kunne der laves pladser til cykelparkering ved Danske Bank i Sct. Mathiasgade. Der skal dg tænkes på frnødent plads til brandveje. Gågaderegulativet bør håndhæves bedre. Kunne baggårdene evt. bruges til cykelparkering. Vil cyklisterne bruge dem, hvis de kmmer væk fra gågaderne? Gruppe 3: Turistfreningen vil gerne have et gdt gademiljø. Vi skal have bilerne væk fra Nytrv. Der skal skabe cafeliv m.v. i dette rum. Parkering

10 10 må flyttes lidt længere væk fra Midtbyen. Tilsvarende bør Gammeltrv gså fredeliggøres. Dg skal der være mulighed fr at Turistbusserne kunne kmme ind. Fr de handlende vil det blive et prblem, frdi kunderne ikke vil søge butikkerne i de østlige dele af gågaderne. En løsning kunne være kmpenserende p-pladser ved Stænderplads g lignende steder tæt på midtbyen sm muligt. Vigtigt at der under alle mstændigheder er gde P.faciliteter i den østlige del af Midtbyen. Der var stemning fr en fuldstændig lukning af Nytrv fr biler. Det vil gøre trvet attraktivt. Det vil være fint, hvis der er en gd visuel plevelse kblet på afstanden mellem P-pladsen g butikkerne. De unge trr måske gdt, at man vil acceptere cykelparkering i gågaderne, hvis der kan etableres ngle sikrede pladser. Med hensyn til varetransprt var synspunktet, at vi her i Vibrg må se til, hvad der er anvendt af muligheder i ngle af de andre byer, der har frnyet gågader. Debatten i plenum: Vedrørende anlægsarbejderne var der en klar melding m, at der skal rigtig meget infrmatin til g den skal være til stede i gd tid. Det er vigtigt, at der tænkes på alle grupperne (beberne, de handlende, kunderne etc.) Anlægsarbejderne skal gennemføres hurtigst muligt, g alligevel skal der tages hensyn til julehandlen g andre stre begivenheder.

11 11 4. Særlige frhld i anlægsperiden Arbejdsspørgsmål: Hvilke krav skal der stilles til anlægsprcessen fr at sikre den mindst smertefulde prces fr de berørte parter i Midtbyen (især butikkerne)? Hvrdan kan vi gøre anlægsperiden til en gd plevelse? Kan der peges på knkrete tiltag, der skal indgå i anlægsperiden fr at sikre en gd prces? Er der specifikke ønsker til tidspunkter fr anlæg (pgravning g frnyelse) set i frhld til: - højtider fr butikshandel? - arrangementer, der vedrører Midtbyen? - andet? Infrmatin Giv masser af infrmatin, knstant, til alle g på mange måder: Brgermøder. Internet (kntinuert pdateret gerne sm en slags dagbg med de sidste pdateringer m prcessen). Direkte infrmatin til de berørte herunder grundejerfreningen. Gennem pressen gså rettet md besøgende i byen. Plancher / skærme / udstillingspavilln med præsentatin af prjektet samt infrmatin m anlægget. Tidlig/rettidig infrmatin giver ejere, erhvervsdrivende g bebere mulighed fr at agere g planlægge. Helst 4-6 måneders varsel frud fr anlægsperiden. Fast kntaktpersn hs kmmunen fr de berørte. Anlægsperiden Undgå nvember-december (Vibrg Handel).

12 12 Begræns aktiviteterne i smmerperiden (turistbureauet). Arbejd så vidt muligt på fuld kraft med henblik på at minimere anlægsperidens udstrækning. Vis hensyn til behv g ønsker i frhld til fdbldturneringen i 2011 samt Hjultrvsfestivalen, sm afhldes i frbindelse med Hærvejsmarchen i juni. Særlige aktiviteter Midlertidige butikker / utlets i anlægsperiden: skurvgne, pavillner eller telte på Hjultrv eller evt. på Slagterigrunden. Frbrugerrettede events blandt de handlende: pgravningsrabat evt. kblet med fælles markedsføring + infrmatin m prjektet fra kmmunen. Særlige events fx kunst g aktiviteter mkring byggepladsen. Iscenesættelse af anlægsarbejderne sm en plevelse i sig selv (se fx Københavns Kmmunes flder/magasin: Fra irritatin til attraktin ). Byggepladsen Skab sikkerhed g tryghed fr de, der færdes mkring byggepladsen. Det kan være så enkelt sm et rækværk på gangbrerne. Ordnede frhld fr varefrsyning: Alternative adgangsveje fx gennem (private) prte g lignende. Gde muligheder fr mlastning til fx selvkørende trucks. Hensigtsmæssig etapedeling, så de strækninger, der arbejdes på, minimeres. Hensyn til adgangen til Sct. Mathias Centret (8.000 daglige passager ad hvedindgangen).