LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO Ny hverdag i Danmark

Transkript

1 LOKALSAMFUNDET BYGGER BRO Ny hverdag i Danmark Lkal inddragelse af flygtninge g deres deltagelse i Lkalsamfundet Bygger Br I Lkalsamfundet Bygger Br er ét af de tre centrale elementer inddragelse af flygtninge under integratinsprgrammet i prjektet. Her sigter vi efter at flygtninge selv kan være med til at kvalificere g udvikle de lkale initiativer, sm sker lkalt i prjektkmmunerne. Fr at kunne kvalificere arbejdet i prjektkmmunernes indsatsmråder g arbejdsgrupper er det vigtigt at få inddraget flygtninge eller tidligere flygtninge. Således at vi kan sikre, at de behv, de lkale styregrupper har identificeret blandt flygtninge, stemmer verens med det behv, flygtninge reelt plever ved deres ankmst g første tid i kmmunen. Det har dg vist sig at være en udfrdring at inddrage målgruppen fr Lkalsamfundet Bygger Br på en måde, hvr det giver mening fr flygtninge at være invlveret i prjektet. Hvad kan vi gøre fremadrettet i LBB eller efter prjektets afslutning fr at imødekmme dette vigtige element? Det prøver vi at adressere i dette inspiratinsplæg. Anbefalinger til hvrdan vi kan inddrage flygtninge i Lkalsamfundet Bygger Br I flere af prjektkmmunerne har man allerede gjrt sig gde erfaringer med at inddrage prjektets målgruppe fr at kvalificere det arbejde, sm pågår i regi af Lkalsamfundet Bygger Br. De nedenstående punkter bygger dels på erfaringer fra prjektkmmunerne i Lkalsamfundet Bygger Br, men bygger gså på prjektteamets frslag til nye måder at inddrage målgruppen i vres arbejde. Flygtninge deltager i arbejdsgrupper/indsatsgrupper eller i den lkale styregruppe. Frivillige g kmmunale medarbejde kan pfrdres til at identificere flygtninge, sm har ressurcer, kmpetencer g lysten til at indgå i styregruppe g/eller arbejdsgrupper/indsatsgrupper. Den lkale styregruppe kan have det sm en målsætning at inddrage målgruppen i arbejdsgrupperne/indsatsgrupperne. Afsøg lkalt m der er etniske minritetsfreninger eller andre typer af freninger/lkale integratinsråd/brgergrupper, sm kan repræsentere flygtninge g inddrages i Lkalsamfundet Bygger Br lkalt. Fkusgruppeinterviews eller wrkshps Flygtningene selv er eksperterne i egne behv. Inddrag derfr flygtninge ad hc til at kvalificere arbejdsgruppernes idéer g initiativer g fr at kmme på nye initiativer. I samarbejde med den lkale sprgskle kmme på visit i undervisningen fr eksempelvis at præsentere LBB indsatser g spørge ind til m de giver mening. 1

2 Interviews med nyankmne flygtninge, samt pfølgningsinterviews med samme flygtninge fr at få deres indtryk g erfaringer i spil. Opmærksmhedspunkter ved inddragelse af nyankmne flygtninge i Lkalsamfundet Bygger Br Behv fr tlkning - frståelse fr hvad, der bliver diskuteret ved møder, er afgørende fr, at man blander sig i debatten eller føder ind med gde idéer. Det bør derfr vervejes, når man inddrager flygtninge med begrænset danskkundskaber, at der er en tlk til stede fr at sikre størst udbytte af alles tid. Hav tålmdighed - det kræver g frtjener tid, at inddrage flygtninge i det lkale integratins- g mdtagelsesarbejde. Frventningsafstemning g frståelse - nyankmne flygtninge sm indgår i Lkalsamfundet Bygger Br har behv fr FORSTÅELSE af, hvad de bidrager til, g hvrfr, ved at blive inddraget i prjektet. Hvrnår vi vælger at inddrage nyankmne flygtninge i Lkalsamfundet Bygger Br har en betydning. En undersøgelse i Skanderbrg Kmmune viser, at flygtninge efter 3 måneders phld i kmmunen har langt mere verskud g frståelse fr det danske samfund end i de første 3 måneder 1. Ligeværdighed er et nøglerd flygtninge er eksperterne i deres eget liv, g har bedst indsigt i manglerne g frdelene ved deres egen mdtagelse i kmmunen. Flygtninge skal naturligvis betragtes sm ligeværdige samarbejdspartnere i Lkalsamfundet Bygger Br g i enhver anden sammenhæng. Ligeværdighed sikrer ejerskab g vilje til at være aktiv. Erfaringer fra Prjekt Mdtagelsen i Skanderbrg Kmmune I dette afsnit kigger vi nærmere på erfaringer fra Skanderbrg Kmmune, hvr man i 2012 startede Prjekt Mdtagelsen, sm blandt andet bestd af en større interviewundersøgelse. Undersøgelsen i Skanderbrg er unik i sin frm, da der til vres viden, ikke er andre kmmuner, sm målrettet har inddraget g undersøgt nyankmne flygtninges behv g frventninger til deres nye liv i kmmunen. Skanderbrg Kmmune valgte i 2012 at igangsætte undersøgelsen blandt nyankmne flygtninge i kmmunen bestående af interviews med meget verrdnede emner. Emnerne spændte bredt, lige fra egen "deltagelse i samfundslivet", "rlle- g ansvarsfrdeling" til tanker g frestillinger m, hvrdan man bliver integreret. Samtidig ønskede man en åbenhed ver fr, at nye temaer kunne bringes p under disse interviews. Prjektet havde til frmål at udvikle g implementere en ny mdtagelsesplan fr flygtninge i Skanderbrg kmmune, g her skulle bruger perspektivet have indflydelse på, hvrdan kmmunen ville tilrettelægge den nye mdtagelsesplan fr flygtninge 2. 1 Til trds fr denne generelle anbefaling mkring inddragelse efter 3 måneder, skal vi selvfølgelig være åbne fr at inddrage flygtninge, når der er energi g engagement, g det kan j sagtens vise sig i de første 3 måneder at phldet i den nye kmmune. 2 Skanderbrg Kmmune har besluttet løbende at anvende interviews, sm et måleredskab på kmmunens indsats mkring mdtagelsen af flygtninge. Et arbejde sm frtsat pågår i Skanderbrg Kmmune. 2

3 Det første interview blev gennemført i løbet af de første uger af phldet i kmmunen, g pfølgningsinterviews blev gennemført efter 3, 6, 12 måneders phld i kmmunen. Opfattelsen af mdtagelsen i Skanderbrg Det er en str lettelse fr flygtningene i Skanderbrg Kmmune at have fået asyl g være ankmmet i kmmunen. De er meget glade fr at være kmmet frem g fr at have et sted g b. De er ptaget at de mest basale behv; mad, blig, Skle etc. De var gde helt fra start. Vi har fået penge til at købe møbler g mad, så vi er tilfredse. Hvad tænkte du m det, da du fik af vide, at du skulle til Skanderbrg kmmune? Man tænker på, at børnene skal i skle. D Skanderbrg Kmmune Efter 3 måneder i kmmunen Efter tre måneder begynder de adspurgte flygtninge i Skaberbrg Kmmune at være mere reflekteret mkring mødet med det ffentlige system i Danmark i mdsætning til de ffentlige systemer mange flygtninge kmmer fra. Altså generelt så er man tryg her i Danmark, g man kan gdt føle denne her tryghed, men lige præcis den tryghed, sm du mener, det kræver lidt tid. I vres hjemland i Syrien f.eks. hvis man hører plitiet eller der er en sldat eller et eller andet, så bliver man nervøs, stresset, man bliver bange g det er den samme følelse man gså kan få, lige når man kmmer til Danmark g skal ind til kmmunen. Især første samtale så har man den her stress eller nervøsitet, hvad kmmer der til at ske nu, g hvad er der derinde g så er det sm m at man kmmer ind til et interview eller ikke et interview, en anhldelse, agtigt. Det er j meget, ja det kan man j ikke være tryg ved, ikke før man har lært samfundet at kende g ved, hvad kmmunen egentlig er, g det er j tiden, der så gør det". D Skanderbrg Kmmune En vigtig pinte i frhld til inddragelse af nyankmne flygtninge er, at der først efter 3 måneders phld i den nye kmmune er tilstrækkelig med verskud g frståelse fr det danske samfund. Samtidig viser undersøgelsen at mtivatinen g åbenheden fr frandring er størst i de første 6 måneder i phldet i Skanderbrg Kmmune. Det vil være frhastet at knkludere; at vi kun har mulighed fr at inddrage flygtninge i periden 3 til 6 måneder i kmmunen, men vi kan fastslå, at mængden af infrmatinen i de første 3 måneder fr nyankmne flygtninge kan være vervældende. Derfr må vi, i Lkalsamfundet Bygger Br, betragte de første tre måneder af phldet fr nyankmne flygtninge i kmmunen, sm værende frbehldt intrduktin g tilpasning til det nye liv. Frestillingen m aktiv deltagelse i lkalsamfundet Skanderbrg Kmmunes nye brgere giver udtryk fr selv at have et strt ansvar i frhld til deres egen integratin i lkalsamfundet, g at det kræver aktiv deltagelse. Særligt i starten af phldet i kmmunen 3

4 giver flygtninge udtryk fr denne tilgang til ansvar fr eget liv. I de efterfølgende interviews (ved 3 måneder g 6 måneder) ændres tilgangen til ansvar fr egen integratin gradvist. Integratin er at kende skikke g kultur g integrere sig. At kende sprget. Nu er vi islerede fra det danske samfund. Der er gardin mellem s g danskerne. Når jeg har lært det danske sprg, så bliver det nemmere fr mig at kntakte danskerne D Skanderbrg Kmmune Selv efter 6 måneders phld er det svært fr de adspurgte flygtninge i Skanderbrg Kmmune at se fremtidsperspektivet meget længere end at lære det danske sprg fr derefter at kunne begå sig i det danske samfund g kmme ind på arbejdsmarkedet. "Lige nu kan jeg ikke integrere mig. Først skal jeg lære dansk". D Skanderbrg Kmmune "Lige så snart vi lærer sprget, bliver vi integrerede lige så stille g rligt, fr når man kan sprget, kmmer man til at snakke med flk, g så kmmer man ind i samfundet gså, men hvis man ikke kan sprget, så er man altid alene". D Skanderbrg Kmmune Efter 12 måneders phld i Skanderbrg Kmmune viser undersøgelsen at ansvaret fr integratinen ikke længere nget flygtninge selv føler at de har indflydelse på, men at det mere er afhængigt af kmmunens arbejde. Hvrdan bibehlder flygtninge følelsen af at være i kntrl ver eget liv I Skanderbrg Kmmunes arbejde med mdtagelsen af flygtninge støder kmmunen særligt på t paradkser eller prblemstillinger, sm er yderst relevante at bringe frem i lyset. Det er t prblemstillinger, sm særligt kmmer til syne i mødet med det kmmunale system g myndighedsarbejdet. Frihed vs. begrænsninger Hvrdan er det muligt fr flygtninge selv at føle frihed g ansvar, når de første tre år af deres liv i Danmark er planlagt g i høj grad pleves sm "styret" af kmmunen i kraft af integratinsprgrammet? "Altså når man er i den her midlertidige blig, er det ligesm at købe en lttseddel, fr man ved ikke, hvr man kmmer hen. Om det bliver Hørning, Skanderbrg, Ry eller Galten, g det jeg var allermest nervøs fr, det var at kmme til Galten, frdi der er langt fra Galten til Hørning til sprgsklen f.eks. g det tager ca. t timer i transprt". D Skanderbrg Kmmune Denne prblemstilling er tæt frbundet til mødet med det danske system. Rettigheder g pligter. Når man sm brger i Danmark mdtager ydelser eller en service fra kmmunen, følger der persnligt ansvar g pligter med, g disse pligter kan pfattes sm begrænsende fr det enkelte individs handlemuligheder. Et 4

5 gdt eksempel er bligplaceringen. Kmmunen anviser en blig, men flygtninge har reelt ingen andre muligheder end at tage imd bligen, uden indflydelse på bligens gegrafiske placering i frhld til sprgskle, daginstitutiner, g hvad den enkelte brger ellers føler at have behv fr i hverdagen. Det aktive medbrgerskab I Skanderbrg kmmunes integratinsarbejde stræber man efter at flygtninge skal blive aktive medbrgere i deres lkalsamfund. Altså, kmmunen har særlige ambitiner på flygtninges vegne g stiller krav til dette, men hvad sker der, når ambitinerne ikke bliver indfriet, eller når det aktive medbrgerskab udspiller sig på en anden måde end frventet? Der ligger en udfrdring i, at flygtninge skal blive selvstændige aktive medbrgere, samtidig med at de plever at deres handlemuligheder i frhld til eget liv er begrænset. Kmmunen sørger fr blig g penge, samtidig med at der stilles krav g lægges planer fr, hvrdan deres liv udleves så længe de er mfattet integratinsprgrammet. Det er en hårdfin balance ikke at skabe klienter af systemet, g samtidig sikre at flygtningene har en pfattelse af at være i kntrl ver eget liv g samtidig have den nødvendige medindflydelse i hverdagen g lkalsamfundet. Intrduktinen til freningslivet g de muligheder det giver, kan spille en væsentlig faktr i frhld til en succesfuld integratin g fr at den nye brger, i det hele taget at føle sig inkluderet i et nyt g anderledes samfund. Det frdrer dg, at hvis der ligger et ønske fra kmmunerne g det øvrige samfund m at de nye flygtninge yder aktivt medbrgerskab, at der bliver levnet plads i deres dagligdag til det g at der bliver givet dem en frståelse fr, hvad det vil sige. Tiltag i Skanderbrg Kmmune på baggrund af Prjekt Mdtagelsen Fr at imødekmme verstående prblemstillinger g den øvrige feedback kmmunen fik i kraft af Prjekt Mdtagelsen, iværksatte Skanderbrg Kmmune i 2014 flere knkrete initiativer/tilgange fr at imødekmme de behv flygtninge i Skanderbrg Kmmune gav udtryk fr. 1. Intrduktinskursus fr nye flygtninge i Skanderbrg Kmmune. Kurset består af 31 frskellige undervisningsmduler, sm bredt intrducerer flygtninge til det danske samfund, lkalsamfundet, det kmmunale system g sundhedsvæsen. 2. Skanderbrg Kmmune begyndte at bruge kmmunale mentrer til at hjælpe nye flygtninge til rette i mødet med hverdagen i Skanderbrg g i mødet med systemet. 3. Skanderbrg Kmmunes egne ledelsesmæssige g plitiske niveauer begyndte systematisk at inddrage undersøgelsens resultater g tilbagemeldinger fra flygtninge i deres planlægning af kmmunens fremadrettede integratinsarbejde. 4. Særligt fkus på den tværfaglige krdinering g på udpegelsen af ansvarlig myndighed (krdinerende sagsbehandler) tydelig sammenhæng i brgerens sag. 5. Frsøger at give brgerne plyste valg, hvr det er muligt. Eksempelvis, mkring det frie valg af daginstitutin. 5