Politik og strategi på udvalgets område. Chef for Børn, Unge og Læring Henrik Reumert

Transkript

1 Politik og strategi på udvalgets område Chef for Børn, Unge og Læring Henrik Reumert

2 Hvad kommer jeg omkring: Aktuelle politiske sager Større beslutninger fra sidste Byrådsperiode Strategier og politik på området

3 Aktuelle politiske sager Beslutninger: Dialog om dagtilbud straksimplementering Kapacitetsudvidelse på dagtilbudsområdet Endelig behandling af kvalitetsrapport Anlægsbevillinger til skolekøkken på Magleblik og legepladser Analyse af Ølsted som selvstændig skole Kvalitetsstandarder for kørsel til specialtilbud Orienteringer: Forældreopbakning til 0. klasse med nestprincipper Økonomimodel på skoleområdet Ledelsesgrundlag på skoleområdet

4 Større Byrådsbeslutninger fra sidste periode Vejlederstruktur på folkeskolerne Fremtidig organisering af Unge- og kulturcentret bragt i spil Dialogproces på dagtilbudsområdet igangsat Deling af Frederiksværk Skole Skoleforligets øvrige punkter Byggeri af ny skole mangler afklaring omkring placering

5 Politik og strategier på området Børnenes Stemme er den overordnede politik Strategier på området: IT strategi og tilknyttede lokale medielæringsstrategier Implementeringen af læringsplatformen Styringsmodel på skoleområdet SSP strategi Strategi for tidlig indsats på vej (april). Strategien skal senere indgå den større helhedsorienterede strategi

6 IT I LÆRING RUSTER VORES BØRN OG UNGE TIL DEN FREMTID VI IKKE KENDER BØRN, UNGE OG LÆRING, HALSNÆS KOMMUNE

7 Med de nye digitale muligheder på skolerne i Halsnæs får vi nye redskaber i arbejdet med elevernes læring i forhold til : Inkluderende fællesskaber Differentieret undervisning Undervisning på tværs af fag Flytte undervisningen ud af klasserummet Bedre timing mellem adgang til viden og elevens motivation Problemorienteret læring Desuden klædes eleverne på til at begå sig digitalt i fremtiden. For medarbejdere åbnes flere nye muligheder for fagligt samarbejde og stærkere kommunikationsveje.

8 Strategien er lokalt forankret Rammesætning Skolens ledelse udvælger 3 stafetter, som der arbejdes videre med lokalt på skolen i forhold til Hvordan arbejdet med digitale medier kan understøtte arbejdet med stafetten på netop vores skole? Hvordan sikrer vi en lokal forankring heraf på vores skole? Faglig fundering Når skolen har arbejdet med 3 stafetter fremlægger skoleledelsen proces og indhold for den samlede skoleledelses-gruppe og modtager bred feedback fra gruppen. Chef godkender skolens strategi! Implementering Eleverne på skolen udlånes en personlig enhed følgende skolens plan herfor. Kompetenceudvikling til elever og medarbejdere følger ligeledes skolens lokale plan.

9 Strategien er baseret på lethhed Enheder leveres i cover, opdaterede, opladede og fuldt klar til brug Central APP styring gennem Apple server Fuld service, on-site løsninger og ingen egen forsikring Elev og lærer har identiske enheder

10 Læringsplatformen hvorfor en fælles indsats? Skoleåret 14/15: Easy IQ valgt som læringsplatform. Ingen effekt for eleverne Skoleåret 15/16: Implementering 1.0 Skærpet ledelsesoptik på udfordringen i den didaktisk/pædagogiske implementering. (Workshop med Metropol for skoleledelserne). Skoleåret 16/17: Implementering 2.0 Planlægning af struktur for didaktisk/pædagogisk implementering blandt skoleledelse og ressourcepersoner. Beslutning om 2x2 forløb i platformen for alle lærere. Ansøgning til APM i samarbejde med Metropol. Skoleåret 17/18: implementering 3.0 Forankring via en samarbejdsstrategi via systematisk vejledning og feed back. Understøttelse af ressourcepersoner v/ Metropol med midler fra A.P.Møller Fonden. Kompetenceløft til ressourcepersoner ift kollegial vejledning. Kompetenceløft af alle medarbejdere ift at arbejde didaktisk med planlægning og evaluering af undervisnings- og læringsforløb. Ingen effekt for eleverne Begrænset effekt for eleverne Forventet effekt for eleverne

11 Implementering af læringsplatform Effekt på elevniveau gennem lokal forankring Læringsplatformens funktionalitet kan overordnet skitseres i 4 punkter: Et redskab til at udarbejde og videreudvikle læringsforløb løbende. Et altid opdateret øjebliksbillede af, hvad eleven arbejder med, samt progression og trivsel. Et synligt overblik over hvilke mål, eleven arbejder mod netop nu, herunder bl.a. feedback, evalueringer og produkter. En digital portfolio som viser det historiske billede af, hvad eleven har arbejdet med i form af produkter og resultater. Strategien baserer sig på meningsskabelse på skoleniveau i relation til følgende mål: Når skoleåret starter i august 2018 arbejder alle lærere og pædagoger hjemmevant i og med læringsplatformen, så denne bidrager til didaktiske og pædagogiske refleksioner, styrkelse af samarbejdet mellem medarbejdere, samt elevernes læringsprogression.

12 Implementeringsstrategi Læringsplatformen søges implementeret ved en samarbejdsstrategi ledelse og medarbejdere hjælper hinanden til at opnå målet. Der er modtaget en donation fra A.P. Møllers og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal. Donationen dækker kompetenceudvikling til alle medarbejdere. Lokalt er der udarbejdet beslutningspapir som ramme om processen. Beslutningspapiret beskriver hvordan skolerne administrerer det lokale råderum i implementeringsprocessen. Hver medarbejder modtager 6 timers kompetenceudvikling og har adgang til kollegial vejledning i forhold til at opnå målet. Ressourcepersoner modtager kompetenceudvikling i forhold til opgaven som kollegiale vejledere. Ledelsen klædes løbende på gennem forløbet til at understøtte ressourcepersonernes arbejde med vejledning og medarbejdernes arbejde i og med platformen. Forvaltningen leder projektet ift afrapportering til fonden og samarbejdet med Metropol, for at aflaste skoleledelserne i dette.

13 Nyt forslag fra S til arbejdet med Læringsplatformen Sag på aprilmødet vedr. frivillighed ift. anvendelse af læringsplatformen Frivillighedsforslaget betyder at den enkelte medarbejder fortsat skal have de fornødne færdigheder og kompetencer til at kunne bruge læringsplatformen (kunne arbejde hjemmevant ) Frivillighedsforslaget betyder også, at det fra skal være op til den enkelte medarbejder om vedkommende ønsker at bruge læringsplatformen i sit arbejde Anvendes platformen ikke står den enkelte medarbejder til ansvar for, at de lovkrav, som platformen lever op til, opfyldes på anden vis.

14 Styringsmodel på skoleområdet Administrativ løsningsbrik fra dialogprocessen Fokus på dialogbaseret styring og øget lokalt råderum Politisk retning Administrativ ramme Lokal implementering Udvikling af lederkompetencer og ledelsesrum ift. dialogbaseret styring Afventer derudover kommunal model for styring

15 Tak for opmærksomheden