Måleværktøj til IDK og CopCap

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Måleværktøj til IDK og CopCap"

Transkript

1 Måleværktøj til IDK og CopCap - Udenlandske investorers bidrag til Dansk økonomi Oxford Research, Marts 2010 Forfatter: obj Sidst gemt: :00:00 Sidst udskrevet: :01:00 R:\Projekter\2 ERHVERVS & REGIONALUDVIKLING\3085 Måleværktøj til Invest in Denmark\Måleværktøj til IDK og CopCap docx Revision: 4 Antal sider: 33

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Kapitel 1. Jobskabelse Direkte jobskabelse Indirekte jobskabelse Udvalgte brancher Hele økonomien Total jobskabelse Jobskabelse via køb af projekter og viden i DK Konklusion - Jobskabelse... 7 Kapitel 2. Skatteprovenue Hele økonomien Direkte skatter - personbeskatning Indirekte skatter Udvalgte brancher Direkte skatter - personbeskatning Konklusion - Skatteprovenue Kapitel 3. Omsætning og værditilvækst Udvalgte brancher Alle private byerhverv Konklusion Omsætning og værditilvækst Kapitel 4. Forsknings- og udviklingseffekter Udført FoU blandt virksomhederne Antal FoU årsværk blandt virksomhederne Virksomhedernes gns. udgifter til egen FoU per FoU årsværk Konklusion Forskning og innovation Kapitel 5. Registrering og tracking Litteraturliste Bilag A Bilag B Bilag C

3 Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af Oxford Researchs arbejde med at opstille en model, der gør det muligt at estimere de positive samfundsøkonomiske effekter, der ligger i kølvandet på de jobs, som Copenhagen Capacity og Invest in Denmark trækker til Danmark. Rapporten præsenterer indikatorer for jobskabelse, skatteprovenue, omsætning, værditilvækst og forskning og innovation. Resultaterne er de præsenteret for både Copenhagen Capacity og Invest in Denmark. Det er i denne sammenhæng vigtigt at understrege, at resultaterne ikke skal læses som et komparativt studie af Copenhagen Capacity og Invest in Denmark. Dette skyldes, at de to organisationer arbejder med vidt forskellige budgetter, strategier og målsætninger. 3

4 Kapitel 1. Jobskabelse Det arbejde, som IDK og CopCap udfører, har mange gavnlige effekter på den danske økonomi udover blot de direkte investeringer, som placeres i Danmark. Investeringerne skaber nemlig mange nye jobs i det danske erhvervsliv. Disse jobs skaber yderligere en lang række positive effekter i form af øgede indbetalinger via direkte og indirekte skatter, styrket BNP og øget FoU aktivitet. 1.1 Direkte jobskabelse I dette afsnit præsenteres den direkte jobskabelse, som er forsaget af de investeringer, som IDK og CopCap har tiltrukket til Danmark i perioden fra Tabel 1: Direkte jobs Copenhagen Capacity Invest in Denmark Kilde: Cophagen Capacity og Invest in Denmark. Som det fremgår af tabel 1, har både CopCap og IDK formået at tiltrække mange arbejdspladser til Danmark gennem de seneste fem år. Således har CopCap i perioden tiltrukket arbejdspladser til Københavnsområdet, mens IDK har skabt nye jobs i Danmark, hvilket giver en samlet direkte jobskabelse på i perioden fra 2005 til Indirekte jobskabelse Når der tales om jobskabelse som indikator, er det vigtigt ikke udelukkende at betragte den direkte jobskabelse. Dette skyldes, at kapitalintensive investeringer, som dem Cop- Cap og IDK har tiltrukket, også skaber en række indirekte jobs andre steder i værdikæden hos f.eks. leverandører og kunder. Derfor har Oxford Research på baggrund af input-output tabeller fra Danmarks Statistik estimeret den indirekte jobskabelse for udvalgte brancher samt for hele erhvervslivet. Beregningerne tager udgangspunkt i de seneste opdaterede input-output tabeller for indirekte jobs, som er publiceret hos Danmarks Statistik i publikationen Danish Input- Output Tables and Analysis fra Da der her er tale om de senest opdaterede tilgængelige data, benyttes disse som mål for den indirekte jobskabelse i hele perioden fra Beregningerne er baseret på Table 6.D.1 Employment requirements by industries 2004 fra Danish Input-Output Tables and Analysis fra I denne tabel angives detaljerede direkte og indirekte jobskabelseseffekter ned på 6-digit niveau, som er den højeste detaljeringsgrad efter gældende EU standarder. 4

5 1.2.1 Udvalgte brancher Til at beregne den samlede jobskabelse for udvalgte brancher benyttes Table 6.D.1 Employment requirements by industries 2004 fra Danish Input-Output Tables and Analysis fra Data i tabellen er opgjort således, at der er angivet, hvor mange direkte- og indirekte jobs en investering på 1. mio. DKK skaber. Dette konverteres til et mål for, hvor mange indirekte jobs der skabes i en branche per 100 direkte jobs efter nedenstående formel, hvor angiver antal indirekte jobs per 100 direkte jobs i den pågældende branche, 100 (1) I ovenstående formel 1 er angivet den generelle formel for udregning af indirekte jobskabelse på brancheniveau ud fra Danmarks Statistiks input-output tabeller. I formel 2 er der angivet et eksempel på, hvorledes den indirekte jobskabelse er udregnet for Medico branchen 1, 100 (2) Det fremgår således, at der skabes 130 indirekte jobs i medico branchen per 100 direkte jobs. Ved hjælp af formel 2 er det således muligt at udregne den indirekte jobskabelseseffekt for udvalgte brancher i økonomien helt ned på 6-digit niveau. Denne metode rummer dog den usikkerhed, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt præcist at kode de virksomheder, som CopCap og IDK har tiltrukket. Det er imidlertid muligt at udregne et aggregeret estimat for hele økonomien, som vil blive præsenteret i det følgende. Fremover anbefales det, at alle nye virksomheder registreres på 6-digit niveau (Se bilag A). Dette vil give et mere præcist estimat for den indirekte jobskabelse. Endvidere vil det også hæve præcisionen i flere af de øvrige estimater som f.eks. skatteprovenuet Hele økonomien Til at beregne den samlede jobskabelse for hele økonomien benyttes også Table 6.D.1 Employment requirements by industries 2004 fra Danish Input-Output Tables and Analysis fra 2006 dog i en konsolideret udgave. Det har været nødvendigt at konsolidere tabellen på en række hovedbrancher, da der ikke er systematik i hvilke underbrancher på 6-digit niveau, der er data tilgængelige på 2. Med andre ord vil det give et skævt billede af 1 Medico branchen er her defineret som: (DB03) Manufacturing of pharmaceuticals etc. 2 I Bilag A er alle 51 hovedbrancher angivet. Samtlige 51 hovedbrancher og 98 underbrancher fremgår i excel datafilen, der er vedlagt rapporten. 5

6 den indirekte jobskabelse, da der ikke er data tilgængelig ned på 6-digit niveau for alle underbrancher i økonomien. I nedenstående formel 3 er det angivet, hvorledes estimatet for hele økonomien er udregnet,,, (3) Som det fremgår i Bilag A indgår der 51 brancher i den konsoliderede udgave af Table 6.D.1. Dette giver følgende,,, Det fremgår af ovenstående beregninger, at der generelt i økonomien skabes 66 indirekte jobs per 100 direkte jobs. I resten af denne rapport benyttes dette estimat som et mål for den indirekte jobskabelse. 1.3 Total jobskabelse I det følgende præsenteres antallet af direkte og indirekte jobs, som CopCap og IDK har været med til at tiltrække i perioden fra Det er vigtigt at bemærke, at tallene i tabellerne angiver antallet af indirekte jobs beregnet ud fra det aggregerede estimat for hele økonomien dvs. med en indirekte jobeffekt på 0,66. Tabel 2: Copenhagen Capacity Direkte jobskabelse Indirekte jobskabelse Total jobskabelse Kilde: DST Danish Input-Output Tables and Analyses 2006, Table 6.D.1. Det fremgår af ovenstående tabel 2, at de virksomheder, CopCap har tiltrukket i 2009, har skabt 989 jobs i Danmark. Over hele perioden har CopCap samlet set været medvirkende til en total jobskabelse på 3823 jobs. Tabel 3: Invest in Denmark Direkte jobskabelse Indirekte jobskabelse Total jobskabelse Kilde: DST Danish Input-Output Tables and Analyses 2006, Table 6.D.1. 6

7 Det ses af tabel 3, at de virksomheder, IDK tiltrak i 2009, har skabt 1736 jobs i Danmark. Set over hele perioden har IDK været medvirkende til en samlet jobskabelse på direkte og indirekte jobs. 1.4 Jobskabelse via køb af projekter og viden i DK Modellen for indirekte jobskabelse kan også benyttes til at estimere, hvad køb af projekter og viden i Danmark tilfører den danske økonomi i form af direkte og indirekte jobs. Beregningerne af jobskabelseseffekterne via køb af projekter og viden tager også udgangspunkt i publikationen Danish Input-Output Tables and Analysis - Table 6.D.1 - Employment requirements by industries 2004 fra Fremgangsmåden er den samme som ved estimeringen af antal indirekte jobs blot med den forskel, at det nu er antal investerede kroner der benyttes som input og ikke antal jobs. F.eks. fremgår det direkte af input-output tabellerne, at der per 1 mio. DKK investeret i Medico totalt set skabes 1,06 nye jobs. 3 Det er således muligt meget præcist at estimere hvor mange jobs der skabes som følge af projekter og viden købt i Danmark. Det er via input-output tabellerne muligt at nedbryde jobskabelseseffekterne på 51 hovedbrancher og 98 underbrancher. 4 Oxford Research anbefaler, at man benytter antallet af direkte jobs til at estimere den indirekte og totale jobskabelse, mens i de tilfælde hvor der udelukkende er tale om køb af projekter og viden i Danmark benyttes den ovenstående tilgang. 1.5 Konklusion - Jobskabelse Oxford Research anbefaler, at jobeffektestimatet baseret på hele økonomien benyttes som indikator for den indirekte jobskabelse på nuværende tidspunkt. Dette aggregerede estimat er på 0.66, hvilket svarer til 66 indirekte jobs per 100 direkte. Benyttes dette estimat, kan det estimeres, at Copenhagen Capacity i 2009 totalt set har skabt 989 jobs fordelt på 596 direkte jobs og 393 indirekte jobs. På samme vis kan det estimeres, at Invest in Denmark totalt set har skabt jobs i 2009 fordelt på direkte jobs og 690 indirekte jobs. I fremtiden: Oxford Research anbefaler, at Copenhagen Capacity og Invest in Denmark fremadrettet registrerer, hvilke brancher de tiltrukne virksomheder hører under. Dette vil gøre det muligt, at komme med mere præcise og valide estimater for den indirekte jobskabelse ved at bryde estimatet ned på brancher. Derudover er det også muligt for Copenhagen Capacity og Invest in Denmark at estimere jobskabelseseffekterne af direkte investeringer i projekter og viden i Danmark. Dette kræver imidlertid, at Copenhagen Capacity og Invest in Denmark præcist registrerer hvilke brancher projekterne er rettet imod. 3 Medico branchen er her defineret som: (DB03) Manufacturing of pharmaceuticals etc. 4 I Bilag A er alle 51 hovedbrancher angivet. Samtlige 51 hovedbrancher og 98 underbrancher fremgår i excel datafilen, der er vedlagt rapporten. 7

8 Kapitel 2. Skatteprovenue De job, som skabes som følge af IDK og CopCap s arbejde, har en stor påvirkning på den offentlige sektors budgetter gennem skatteindbetalinger via personskatten, indirekte skatter og selskabsbeskatningen. I det følgende vil det blive gennemgået, hvorledes beregningerne bag de forskellige skatteprovenueindikatorer er udarbejdet. 2.1 Hele økonomien I det følgende vil udregningerne baseret på en aggregeret tilgang blive præsenteret. Den aggregerede tilgang tager udgangspunkt i data for hele den private sektor og er dermed ikke baseret på branchespecifikke data Direkte skatter - personbeskatning Indikatoren for de direkte skatte indbetalinger tager udgangspunkt i personbeskatningen i Danmark. I den simple version betragtes gennemsnitslønninger for ansatte i den private sektor. Disse data holdes sammen med data for personbeskatningen i den pågældende indkomstgruppe samt antallet af virksomheder, som IDK og CopCap har tiltrukket. I nedenstående er de tre skridt i beregningerne til den aggregerede version gennemgået. I. Gennemsnitlige årslønninger for privatansatte Indledningsvist er der trukket registerdata på gennemsnitlige lønninger for ansatte i den private sektor i Danmark. Den årlige gennemsnitsløn for alle privatansatte i perioden er gengivet i nedenstående tabel 4. Tabel 4: Danmark Privatansatte Beløb Gennemsnits årsløn 2005 kr Gennemsnits årsløn 2006 kr Gennemsnits årsløn 2007 kr Gennemsnits årsløn 2008 kr Gennemsnits årsløn 2009 (estimat) kr Kilder: DST - LON04 Fortjeneste for privatansatte efter branche (DB07) Anm.: Den gennemsnitlige årsløn for ansatte i den private sektor i 2009 er beregnet som den gennemsnitlige vækstrate fra ganget på den gennemsnitlige årsløn fra Alle beløb er opgjort i løbende priser. Det fremgår af tabellen, at den gennemsnitlige årsløn i den private sektor i perioden fra 2005 til 2009 er steget fra ca kr. i 2005 til omkring kr. i II. Gennemsnitlig personbeskatning 8

9 For at kunne estimere hvor meget de direkte skatter tilfører den offentlige sektors budget i den aggregerede metode, er det nødvendigt at vide, hvor meget en person i den pågældende indkomstgruppe betaler i personbeskatning. I nedenstående tabel er det gengivet, hvor meget en person i den private sektor med en gennemsnitlig løn betaler i personbeskatning om året. Tabel 5: Danmark Beløb Gennemsnitligt skatteprovenue 2005 kr Gennemsnitligt skatteprovenue 2006 kr Gennemsnitligt skatteprovenue 2007 kr Gennemsnitligt skatteprovenue 2008 kr Gennemsnitligt skatteprovenue 2009 (estimat) kr Kilder: a) DST LON04 Fortjeneste for privatansatte efter branche (DB07), b) Skatteministeriet - Skatteprocenter fordelt efter indkomst. Anm.: Beregningerne af det gennemsnitlige skatteprovenue tager udgangspunkt i en skatteprocent på 40,3 %, som var gældende i 2009 for personer med en indkomst på mellem Skatteprocenten dækker over indkomstskat, ejendomsværdiskat og AM-bidrag i pct. af indkomst. Samtaler med Skatteministeriet bekræfter, at skatteprocenten for denne indkomstgruppe har fluktueret omkring 40 % de seneste fem år, hvorfor denne procentsats også er benyttet for Det fremgår i tabellen, at ansatte i den private sektor med en gennemsnitsløn i 2008 betalte ca kr. om året i direkte beskatning. III. Beregning af skatteprovenue Ud fra den simple metode er det nu muligt at beregne et estimat for, hvor meget de arbejdspladser, som IDK og CopCap har været medvirkende til at tiltrække, bidrager til den offentlige sektors budget. På baggrund af data fra IDK og CopCap er det hermed muligt at beregne, hvor meget de tiltrukne arbejdspladser tilfører den offentlige sektors budget per år. Indledningsvis ses der bort fra den indirekte jobskabelseseffekt. I de nedenstående to tabeller ses det, hvor meget hhv. IDK og CopCap s arbejde har tilført det offentlige budget via indbetalinger gennem personbeskatningen. Invest in Denmark ekskl. indirekte jobskabelse Tabel 6: IDK Antal nye jobs (ekskl. Indirekte jobs) Skatteprovenue per. ansat Skatteprovenue i alt kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr Det fremgår af tabel 6, at de direkte jobs, som IDK har været medvirkende til at tiltrække i 2009, samlet set har tilført/vil tilføre det offentlige budget knap 200 mio. DKK. Copenhagen Capacity ekskl. indirekte jobskabelse 9

10 Tabel 7: CopCap Antal nye jobs (ekskl. indirekte jobs) Skatteprovenue per. ansat Skatteprovenue i alt kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr Det ses i tabel 7, at CopCaps aktiviteter har medført skatteindbetalinger på ca. 112 mio. DKK. i Resultaterne i tabel 6 og 7 er udelukkende baseret på den direkte jobskabelse. Resultaterne er imidlertid ikke helt retvisende, da at der også skabes en række indirekte jobs i forlængelse af de direkte jobs. Disse indirekte jobs er inddraget i de følgende beregninger. Invest in Denmark inkl. indirekte jobskabelse Tabel 8: IDK Antal nye jobs (inkl. indirekte jobs) Skatteprovenue per. ansat Skatteprovenue i alt kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr Det fremgår, at når der tages højde for den indirekte jobskabelse, stiger skatteprovenuet betragteligt. Således medførte IDK s jobskabelsesaktiviteter i 2009 et skatteprovenue på ca. 327 mio. DKK. Copenhagen Capacity inkl. indirekte jobskabelse Tabel 9: CopCap Antal nye jobs (inkl. indirekte jobs) Skatteprovenue per. ansat Skatteprovenue i alt kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr Inddragelsen af den indirekte jobskabelse medfører også en markant stigning i skatteprovenuet som følge af CopCaps aktiviteter i københavnsområdet. I 2009 tilførte CopCaps aktiviteter ca. 186 mio. DKK til det offentlige budget. 10

11 2.1.2 Indirekte skatter Personerne i de jobs, som IDK og CopCap har tiltrukket, bidrager ikke kun til det offentlige budget via de direkte skatter. Personerne bidrager i høj grad også til det offentlige budget via de indirekte skatter. Som indikator for de indirekte skatter benyttes data for indbetalinger af afgifter på varer og tjenester. Indledningsvist er der trukket data fra Danmarks Statistik, som viser hvor meget, der årligt indbetales i afgifter på varer og tjenester. I nedenstående tabel 10 præsenteres de kategorier, der er trukket data på. Tabel 10: Oversigt over typer af afgifter på varer og tjenester 5. Afgifter af varer og tjenester i alt 5.1. Generelle omsætningafgifter Moms Lønsumsafgift Arbejdsmarkedsbidrag (AMBI) 5.2. Told og importafgifter Heraf EU ordninger 5.3. Afgifter af specielle varer Heraf EU ordninger 5.4. Afgifter af specielle transaktioner 5.5. Afgifter af specielle tjenester 5.6. Diverse afgifter Kilde: DST OFF12: Skatter og afgifter efter skattetype. Data på ovenstående kategorier holdes sammen med befolkningstallet i de pågældende år. Således er det muligt at få et estimat for, hvor meget hver enkelt borger i gennemsnit indbetaler i afgifter på varer og tjenester. Nu er det muligt at præsentere et estimat for, hvor meget de personer, som IDK og Cop- Cap har tiltrukket til Danmark, tilfører det offentlige budget via indirekte skatter. Resultaterne er præsenteret i nedenstående tabeller. Invest in Denmark ekskl. indirekte jobskabelse Tabel 11: IDK * 5. Afgifter af varer og tjenester kr kr kr kr kr Generelle omsætningsafgifter bl.a. moms kr kr kr kr kr Moms kr kr kr kr kr Kilde: DST OFF12: Skatter og afgifter efter skattetype og HISB3: Nøgletal om befolkningen Anm.: Beregningerne for 2009 er et estimat baseret på den gennemsnitlige årlige vækstrate fra på de forskellige afgiftsgrupper. Den gennemsnitlige vækstrate fra er herefter ganget på de senest tilgængelige data fra 2008 for at estimere værdien for

12 Af tabel 11 fremgår det, at når der ses bort fra den indirekte jobskabelse, da bidrager de arbejdspladser som Invest in Denmark har tiltrukket til Danmark med knap 35 mio. DKK til det offentlige budget via momsindbetalinger. Betragtes det samlede estimat for afgifter af varer og tjenester fremgår det at de direkte arbejdspladser som IDK har tiltrukket til Danmark har tilført det offentlige budget knap 53 mio. DKK. Copenhagen Capacity ekskl. indirekte jobskabelse Tabel 12: CopCap * 5. Afgifter af varer og tjenester kr kr kr kr kr Generelle omsætningsafgifter bl.a. moms kr kr kr kr kr Moms kr kr kr kr kr Kilde: DST OFF12: Skatter og afgifter efter skattetype og HISB3: Nøgletal om befolkningen Anm.: Beregningerne for 2009 er et estimat baseret på den gennemsnitlige årlige vækstrate fra på de forskellige afgiftsgrupper. Den gennemsnitlige vækstrate fra er herefter ganget på de senest tilgængelige data fra 2008 for at estimere værdien for Af tabel 12 fremgår det, at når der ses bort fra den indirekte jobskabelse, da bidrager de direkte arbejdspladser som Copenhagen Capacity har tiltrukket med næsten 20 mio. DKK via. momsindbetalinger i Betragtes det samlede estimat for afgifter af varer og tjenester fremgår det at de tiltrukne jobs har medført indbetalinger til det offentlige budget på mere end 30 mio. DKK i Invest in Denmark inkl. indirekte jobskabelse Tabel 13: IDK * 5. Afgifter af varer og tjenester kr kr kr kr kr Generelle omsætningsafgifter bl.a. moms kr kr kr kr kr Moms kr kr kr kr kr Kilde: DST OFF12: Skatter og afgifter efter skattetype og HISB3: Nøgletal om befolkningen Anm.: Beregningerne for 2009 er et estimat baseret på den gennemsnitlige årlige vækstrate fra på de forskellige afgiftsgrupper. Den gennemsnitlige vækstrate fra er herefter ganget på de senest tilgængelige data fra 2008 for at estimere værdien for Af tabel 13 fremgår det, at når den indirekte jobskabelseseffekt tages med i beregningerne, da har de jobs Invest in Denmark har tiltrukket tilført det offentlige budget 57 mio. DKK i 2009 via samlede momsindbetalinger. Betragtes det samlede estimat for afgifter af varer og tjenester fremgår det at de tiltrukne jobs har tilført det offentlige budget knap 88 mio. DKK. Copenhagen Capacity inkl. indirekte jobskabelse Tabel 14: CopCap * 5. Afgifter af varer og tjenester kr kr kr kr kr Generelle omsætningsafgifter bl.a. moms kr kr kr kr kr Moms kr kr kr kr kr Kilde: DST OFF12: Skatter og afgifter efter skattetype og HISB3: Nøgletal om befolkningen 12

13 Anm.: Beregningerne for 2009 er et estimat baseret på den gennemsnitlige årlige vækstrate fra på de forskellige afgiftsgrupper. Den gennemsnitlige vækstrate fra er herefter ganget på de senest tilgængelige data fra 2008 for at estimere værdien for Af tabel 14 fremgår det, at når den indirekte jobskabelseseffekt tages med i beregningerne, da har de jobs som Copenhagen Capacity har tiltrukket tilført det offentlige budget næsten 33 mio. via momsindbetalinger. Betragtes det samlede estimat for afgifter af varer og tjenester fremgår det at de tiltrukne jobs har tilført det offentlige budget 50 mio. DKK Selskabsskatter Udover personbeskatningen og de indirekte skatter tilfører de virksomheder, som IDK og CopCap har tiltrukket, også de offentlige budgetter midler via selskabsskatten. I det følgende vil tre forskellige indikatorer for selskabsbeskatning blive opstillet. Selskabsskat Danske virksomheder I nedenstående tabel er det præsenteret, hvor meget danske virksomheder i gennemsnit betaler i selskabsbeskatning. Tabel 15: Samlet selskabsskat alle danske Antal danske virksomheder Gennemsnitlig selskabsskat pr. Danmark virksomheder (mio. kr.) i statistik virksomhed (1.000 kr.) Kilde: DST SELSK2: Skatteydende selskaber mv. efter type, indkomst og skat. Anm.: Tallene i SELSK2 stammer fra SKATs selskabsskatteregister og omfatter kun skatteydende selskaber, dvs. selskaber, der efter eventuelle tillæg, lempelser og nedslag i skatten, skal indbetale et positivt skattebeløb. Oplysningerne for 2007 er baseret på et udtræk fra december 2008 over de selskabsskatter, som selskaberne skal betale som følge af ligningsresultaterne. Der kommer reviderede tal for 2007 i starten af marts. Disse tal vil være baserede på et senere udtræk foretaget i november Det fremgår af tabel 15, at danske virksomheder i gennemsnit betalte kr. i selskabsskat i Der er dog to forbehold vedrørende dataserien, som gør, at tallene skal tolkes med varsomhed. Det første er, at de virksomheder, der indgår i statistikken, ikke udgør hele populationen af virksomheder i Danmark. De virksomheder, der indgår, er kun dem, som havde en positiv skattepligtig indkomst i det pågældende år. Det andet er, at det er anerkendt praksis, at koncerner opretter separate selskaber, der står for skatte indbetalingerne, hvilket også er medvirkende til, at antallet af virksomheder virker lavt. Selskabsskat Udenlandske virksomheder Danmarks Statistik opgør også, hvor meget de udenlandske virksomheder betaler i selskabsbeskatning i Danmark. Disse data er præsenteret i nedenstående tabel 16. Tabel 16: 13

14 Danmark Samlet selskabsskat udenlandske virksomheder (mio. kr.) Antal udenlandske virksomheder i statistik Gennemsnitlig selskabsskat pr. virksomhed (mio. kr.) Kilde: DST SELSK2: Skatteydende selskaber mv. efter type, indkomst og skat. Anm.: Tallene i SELSK2 stammer fra SKATs selskabsskatteregister og omfatter kun skatteydende selskaber, dvs. selskaber, der efter eventuelle tillæg, lempelser og nedslag i skatten, skal indbetale et positivt skattebeløb. Oplysningerne for 2007 er baseret på et udtræk fra december 2008 over de selskabsskatter, som selskaberne skal betale som følge af ligningsresultaterne. Der kommer reviderede tal for 2007 i starten af marts. Disse tal vil være baserede på et senere udtræk foretaget i november Som det fremgår at tabel 16, betaler de udenlandske virksomheder i Danmark væsentlig mere i selskabsbeskatning end de danske virksomheder. Dette tal skal ligesom tallene for de danske virksomheder tolkes med varsomhed. Det skyldes, at mange udenlandske virksomheder vælger ikke at betale virksomhedsskat i Danmark og flytter overskuddet til et land med en lavere beskatning. Således er det kun 235 af de 1303 udenlandske selskaber og foreninger i Danmark, der betaler selskabsskat Udvalgte brancher Det er via data fra Danmark Statistik også muligt at beregne mere præcise estimater for skatteprovenue ved at betragte gennemsnitslønninger for enkelte brancher. Fremgangsmåden er meget lig den, der blev benyttet for hele økonomien Direkte skatter - personbeskatning Indikatoren på de direkte skatter fordelt på brancher tager udgangspunkt i personbeskatningen i Danmark. I den branchespecifikke version betragtes gennemsnitslønninger for ansatte i den private sektor fordelt på brancher. Disse data holdes sammen med data for personbeskatningen i de pågældende indkomstgrupper samt antallet af virksomheder som IDK og CopCap har tiltrukket. I det følgende er de tre skridt i beregningerne i den branchespecifikke version gennemgået. I. Gennemsnitlige årslønninger for privatansatte fordelt på brancher Indledningsvist er der trukket registerdata på gennemsnitlige lønninger for ansatte i den private sektor i Danmark fordelt på brancher. Den årlige gennemsnitsløn i 2008 for tre udvalgte brancher, der er relevante for CopCap og IDK, er gengivet i nedenstående tabel 17. Tabel 17: 5 Kilde: DST SELSK1: Antal selskaber mv. efter type og skattepligtig indkomst og SELSK2: Skatteydende selskaber mv. efter type, indkomst og skat. 14

15 Branche Handel og Transport Videnservice Information og kommunikation Samlet (DK privat erhverv i alt) Gennemsnitsløn per medarbejder kr kr kr kr. Kilder: DST - LON04 Fortjeneste for privatansatte efter branche (DB07) Det fremgår af tabel 17, at der er store branchemæssige forskelle i de årlige gennemsnitslønninger. Både videnservice og information og kommunikation ligger betragteligt over gennemsnittet for det samlede private erhvervsliv, mens handel ligger væsentlig under gennemsnittet. II. Gennemsnitligt personbeskatning For at kunne estimere hvor meget de direkte skatter tilfører den offentlige sektors budget i den branchespecifikke metode, er det nødvendigt at vide, hvor meget en person i de pågældende indkomstgrupper i gennemsnit betaler i personbeskatning. I nedenstående tabel 18 er det gengivet, hvor meget en person i de tre udvalgte brancher betaler i personbeskatning om året. Tabel 18: Branche Handel og Transport Videnservice Information og kommunikation Samlet (DK privat erhverv i alt) Skatteprovenue per medarbejder kr kr kr kr. Kilder: a) DST LON04 Fortjeneste for privatansatte efter branche (DB07), b) Skatteministeriet - Skatteprocenter fordelt efter indkomst. Anm.: Beregningerne af de branchespecifikke skatteprovenue tager udgangspunkt i en skatteprocent på 40,3 pct. for indkomstgruppen og 45,9 pct. for indkomstgruppen som var gældende i Satsen dækker over Indkomstskat, ejendomsværdiskat, og AM-bidrag i pct. af indkomst. Det er ikke muligt at skaffe historiske tal på dette område. Samtaler med Skatteministeriet bekræfter dog at beskatningen for indkomstgruppen har fluktueret omkring 40 pct. de seneste fem år og beskatningen for indkomstgruppen omkring 45 pct. III. Beregning af skatteprovenue Det er nu muligt at estimere et mere retvisende skatteprovenue, end tilfældet var med den aggregerede metode. Dette er dog betinget af, at IDK og CopCap tydeligt definerer, hvilke brancher deres virksomheder hører under. Det er imidlertid ikke muligt at benytte den branchespecifikke metode til at estimere skatteprovenue effekten på de indirekte jobs. Dette skyldes, at det ikke er muligt at estimere, hvorledes de indirekte jobs fordeler sig på brancher. Det vil dog i denne sammenhæng være muligt at benytte estimatet for den aggregerede skatteprovenueeffekt til at udregne effekten af de indirekte jobs. Den optimale løsning er således, at IDK og CopCap tracker deres virksomheder på brancher, og at dette benyttes til at estimere et branchespecifikt estimat, som så suppleres med det aggregerede estimat, når effekten af de indirekte jobs skal estimeres. 15

16 2.3 Konklusion - Skatteprovenue Oxford Research anbefaler, at Copenhagen Capacity og Invest in Denmark på nuværende tidspunkt benytter estimatet for den direkte beskatning baseret på alle brancher. Benyttes denne metode, estimeres det, at den totale jobskabelse, som Copenhagen Capacity har skabt i 2009, har tilført det offentlige budget 186 mio. DKK. På samme måde estimeres det, at Invest in Denmarks arbejdspladser har tilført det offentlige budget ca. 327 mio. DKK. i Oxford Research anbefaler endvidere, at Copenhagen Capacity og Invest in Denmark benytter momsindikatoren som et estimat for den indirekte beskatning. Dette estimat er det mest konservative af de tre estimater for den indirekte beskatning, men giver stadig en indikator for hvor meget en person bosat i Danmark i gennemsnit betaler i moms om året. Beregningerne viser, at de direkte og indirekte jobs som Copenhagen Capacity har skabt til københavnsområdet har tilført det offentlige budget knap 33 mio. DKK i På samme måde estimeres det, at de direkte og indirekte jobs, som Invest in Denmark har skabt i 2008, har tilført det offentlige budget 57 mio. DKK. Samlet set kan det konkluderes, at i 2009 har de arbejdspladser som Copenhagen Capacity har været medvirkende til at skabe tilført det offentlige budget ca. 219 mio. DKK via personbeskatninger samt momsindbetalinger. På samme vis kan det konkluderes, at i 2009 har de arbejdspladser som Invest in Denmark har været medvirkende til at skabe har tilført det offentlige budget ca. 384 mio. DKK via personbeskatningen og momsindbetalinger. Oxford Research anbefaler, at Copenhagen Capacity og Invest in Denmark ikke benytter estimatet for selskabsbeskatning. Denne anbefaling beror på, at det statistiske materiale ikke er retvisende for selskabsbeskatningen i Danmark samt, at der er en række forhold vedr. internationale virksomheder, som gør, at de ikke altid betaler skat i Danmark. I fremtiden: Oxford Research anbefaler, at Copenhagen Capacity og Invest in Denmark fremadrettet registrerer, hvilke brancher de tiltrukne virksomheder hører under. Dette vil gøre det muligt at beregne mere præcise og valide estimater for den direkte personbeskatning ved at bryde estimatet ned på brancher. 16

17 Kapitel 3. Omsætning og værditilvækst De jobs, som skabes som følge af IDK og CopCap s arbejde, har også en positiv effekt på den økonomiske aktivitet i Danmark og derved på BNP. Derfor estimeres en indikator for den omsætning og værditilvækst 6, der skabes af de virksomheder, der er tiltrukket. 3.1 Udvalgte brancher Det er ved hjælp af udtræk fra Danmark Statistik muligt at estimere præcist hvor meget, de enkelte beskæftigede i de forskellige typer virksomheder skaber af omsætning og værditilvækst. I Danmarks Statistiks dataserie REGN1: Regnskabsstatistik for private byerhverv i mio. kr. efter branche og regnskabsposter er det muligt at bryde omsætning og værditilvækst ned på 94 forskellige brancher 7. Således er det muligt at få nedenstående præcise estimater for omsætning og værditilvækst per beskæftiget i f.eks. Medico branchen i æ æ æ æ (4) Det fremgår af beregningerne, at hver beskæftiget i Medico branchen skaber en omsætning på ca. 2,5 mio. DKK om året. I nedenstående er der vist et eksempel på, hvorledes værditilvæksten per ansat i Medico branchen i 2007 er udregnet. æ æ æ æ æ æ (5) Af ovenstående beregninger ses det, at hver beskæftiget i Medico branchen i gennemsnit skaber en årlig værditilvækst på lidt over 1 mio. DKK om året. Oxford Research anbefaler, at denne branchespecifikke metode anvendes. Dette kræver dog, at IDK og CopCap fremadrettet registrerer præcist, hvilke brancher som virksomhederne hører under. 6 Værditilvækst er defineret som omsætning plus andre driftsindtægter minus forbrug af varer og tjenester. 7 Den komplette branche liste er vedlagt i Bilag B. 8 Medico branchen er her defineret som: (DB07) Medicinal Industri 17

18 3.2 Alle private byerhverv Det er imidlertid også muligt at beregne aggregerede estimater for omsætning og værditilvækst for alle ansatte i private byerhverv. I nedenstående ligning 6 er det vist, hvorledes det aggregerede estimat for omsætning er beregnet. æ æ æ æ (6) æ æ Det fremgår af ovenstående, at det aggregerede mål for omsætning per beskæftiget er ca. 2.1 mio. DKK. I nedenstående beregninger er den gennemsnitlige værditilvækst per beskæftiget i byerhverv udregnet. æ æ æ æ æ æ æ æ æ Det fremgår af ovenstående at værditilvæksten per beskæftiget i byerhvervene i gennemsnit ligger på knap kr. om året. Dette estimat er væsentligt lavere end estimatet for Medico branchen, hvilket bekræfter, at der er væsentlige forskelle i værditilvæksten brancherne imellem. Forskellen mellem brancherne fremgår også, når estimatet for omsætning per beskæftiget betragtes f.eks. i forhold til Medico branchen. I nedenstående tabel 19 er der angivet estimater for den totale omsætning og værditilvækst, som de arbejdspladser, CopCap og Invest in Denmark har tiltrukket i 2007, har skabt. Tabel 19: 2007 Total jobskabelse Omsætning Værditilvækst Copenhagen Capacity 440 kr kr Invest in Denmark kr kr Kilde: DST -REGN1: Regnskabsstatistik for private byerhverv i mio. kr. efter branche og regnskabsposter Det fremgår af tabel 19, at de jobs, som CopCap og Invest in Denmark har tiltrukket, har medført en markant økonomisk aktivitet i Danmark. Der er dog et problem med hensyn til de ovenstående dataserier. Dette er, at de er baseret på årsregnskaber, hvilket sikrer en høj data validitet, men som samtidig også betyder at der går halvandet år med at godkende årsregnskaberne samt bearbejde dem hos Danmarks Statistik. 3.3 Konklusion Omsætning og værditilvækst Oxford Research anbefaler, at Copenhagen Capacity og Invest in Denmark på nuværende tidspunkt benytter de aggregerede estimater for omsætning og værditilvækst. 18

19 Benyttes disse fremgår det, at de arbejdspladser som Copenhagen Capacity har har tilført den danske økonomi en omsætning på knap en 1. mia. DKK og en værditilvækst på 257 mio. DKK i På samme vis estimeres det, at de arbejdspladser som Invest in Denmark har har tilført den danske økonomi en omsætning på mere end 3 mia. DKK og en værditilvækst på 873 mio. DKK i I fremtiden: Oxford Research anbefaler, at Copenhagen Capacity og Invest in Denmark fremover systematisk registrerer deres virksomheders aktiviteter på forskellige brancher. Dette vil gøre det muligt at komme med mere præcise og valide estimater for den omsætning og værditilvækst, som virksomhederne tilfører den danske økonomi 19

20 Kapitel 4. Forsknings- og udviklingseffekter De investeringer, som IDK og CopCap tiltrækker, har også en positiv effekt på forskningsog udviklingsaktiviteterne i den danske økonomi. Disse effekter kan estimeres ved hjælp af Danmarks Statistiks Forsknings- og Innovationsstatistik for erhvervslivet. Ved hjælp af denne statistik er det muligt at estimere, hvor meget FoU, der kan forventes udført af virksomheder indenfor forskellige brancher samt hvor mange FoU årsværk, der kan forventes tilført. Indledningsvist er det dog centralt at fastslå, hvorledes at FoU er defineret i Forskningsog innovationsstatistikken. Følgende definition gør sig gældende, Definition af Forskning og udvikling: skabende arbejde på et systematisk grundlag med henblik på at øge den videnskabelige og tekniske viden, herunder viden vedrørende mennesker, kultur og samfund, samt udnyttelse af den eksisterende viden til at anvise nye praktiske anvendelser. Forskning og udvikling kan inddeles i undergrupperne grundforskning, anvendt forskning og udviklingsarbejde. Grundforskning er originalt eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte. Anvendt forskning er originale undersøgelser med henblik på at opnå ny viden, primært rettet mod bestemte praktiske mål. Udviklingsarbejde er systematisk arbejde baseret på anvendelse af viden opnået gennem forskning og/eller praktisk erfaring med det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. (Varedeklarationen til Forskningsstatistikken for erhvervslivet 2008). Som det fremgår af ovenstående arbejdes der med en forholdsvis bred definition af FoU som indbefatter mere end den klassiske kittel forskning. 4.1 Udført FoU blandt virksomhederne Beregningerne af udført FoU blandt virksomhederne tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks Innovationsstatistik for erhvervslivet for Beregningen af denne indikator foregår i tre skridt, som er forklaret i det følgende. I. Gennemsnitlige udgifter til egen FoU fordelt på branche samt branchevægte Første skridt er at beregne virksomhedernes gennemsnitlige udgifter til egen FoU fordelt på de brancher, som Innovations Statistikken indeholder. Disse beregninger er gengivet i tabel 20. Tabel 20: 20

21 Brancher Udgifter til egen FoU Kilde: DST - Innovationsstatistikken for erhvervslivet 2008 Antal virksomheder Gns. virksomheds Branchevægte udgifter til egen FoU kr 1,92 kr 0,32 kr 0,93 kr 5,30 kr 0,07 kr 0,27 kr 0,42 kr 0,03 kr 1,03 kr 2,36 kr 1,73 kr 0,14 kr 1,00 Industri kr Lavteknologisk kr Mellemteknologisk kr Højteknologisk kr Bygge og anlæg kr Handel kr Transport kr Hotel, restauration kr Information og kommunikation kr Finansiering og forsikring kr Erhvervsservice kr Øvrige brancher kr I alt kr Endvidere indeholder tabellen også branchevægte for hver enkelt branche. Disse branchevægte gør det muligt senere at estimere udgifterne til FoU fordelt på virksomhedsstørrelse. Nedenstående ligning 7 illustrerer, hvorledes branchevægtene er udregnet. æ.. (7) Nedenstående beregninger illustrerer, hvorledes branchevægten for finansiering og forsikring er udregnet. æ.. æ ,36 Det fremgår af tabel 20, at udgifterne til egen FoU er størst i den finansielle sektor. I industrien generelt er der også høje udgifter til egen FoU. Det er dog specielt de højteknologiske industrivirksomheder, der bruger mange midler til egen FoU. I gennemsnit brugte alle virksomheder ca. 1.6 mio. kr. om året på FoU i II. Gennemsnitlige udgifter til egen FoU fordelt på virksomhedsstørrelse For at kunne korrigere for virksomhedsstørrelse er det nødvendig at koble de gennemsnitlige udgifter til egen FoU fordelt på branche sammen med FoU udgifter fordelt på virksomhedsstørrelse. Inden dette er muligt, er det nødvendigt at vide, hvor meget virksomhederne i gennemsnit bruger på egen FoU fordelt på virksomhedsstørrelse. Tabel 21: Størrelsesgrupper (årsværk) Udgifter til egen FoU Antal virksomheder Gns. virksomheds udgifter til egen FoU under 10 kr kr kr kr kr kr (+) kr kr I alt kr kr Kilde: DST - Innovations Statistikken for erhvervslivet

22 Af tabel 21 fremgår det tydeligt, at det specielt er de helt store virksomheder med mere end 249 ansatte, som har de største udgifter til FoU aktiviteter. Således brugte virksomheder med mere end 249 ansatte i gennemsnit knap 33 mio. kr. på egen FoU i III. Estimering af egen udført FoU Med informationerne i tabel 20 og 21 er det nu muligt at estimere, hvor meget virksomheder i forskellige brancher og forskellige størrelser bruger på egen FoU. Dette er muligt, da branchevægtene nu kobles sammen med de gennemsnitlige udgifter til FoU. I nedenstående tabel 22 er resultaterne gengivet. Tabel 22: Størrelsesgrupper (årsværk) Industri samlet Industri lavteknologi Industri mellemteknologisk Industri højteknologisk Bygge og anlæg Under 10 kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr (+) kr kr kr kr kr Brancevægt 1,92 0,32 0,93 5,30 0,07 Størrelsesgrupper (årsværk) Transport Hotel, restauration Information og kommunikation Finansiering og forsikring Erhvervsservice Under 10 kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr (+) kr kr kr kr kr Brancevægt 0,42 0,03 1,03 2,36 1,73 Beregningerne i ovenstående tabel 22 er foretaget efter følgende fremgangsmåde., ø æ. ø Nedenstående eksempel illustrerer, hvorledes at egen FoU udgifter til en virksomhed indenfor finansiering og forsikring med 249 (+) ansatte er beregnet., 2, Ovenstående tabel 22 gør det muligt for IDK og CopCap at estimere, hvor meget FoU i kr. der vil blive generet i de virksomheder, der tiltrækkes. I forlængelse af estimeringen af udgifterne til egen FoU er det vigtigt at understrege, at virksomhederne, der tiltrækkes, også køber FoU uden for huset. På baggrund af data er det dog problematisk at estimere denne faktor, da det ikke fremgår, hvorvidt den eksterne FoU er købt i Danmark eller udlandet. 4.2 Antal FoU årsværk blandt virksomhederne Ud fra samme fremgangsmåde som ved estimeringen af FoU udgifter per virksomhed fordelt på branche og størrelse, er det også muligt at estimere, hvor mange FoU årsværk virksomhederne genererer. Fremgangsmåden er den samme og involverer også tre skridt. I. Gennemsnitlige antal FoU årsværk fordelt på branche samt branchevægte 22

23 Første skridt er at beregne virksomhedernes gennemsnitlige antal FoU årsværk fordelt på de brancher, som Forsknings- og Innovations Statistikken for erhvervslivet indeholder. Disse beregninger er gengivet i tabel 23. Tabel 23: Brancher Antal årsværk Antal virksomheder Gns. FoU-årsværk pr. Branchevægte virksomhed Industri ,14 1,85 Lavteknologisk ,56 0,33 Mellemteknologisk ,78 0,46 Højteknologisk ,49 5,57 Bygge og anlæg ,06 0,04 Handel ,32 0,19 Transport ,31 0,18 Hotel, restauration ,02 0,01 Information og kommunikation ,54 1,49 Finansiering og forsikring ,83 3,43 Erhvervsservice ,42 1,42 Øvrige brancher ,44 0,26 Samlet ,70 1,00 Kilde: DST - Forskningsstatistikken for erhvervslivet 2008 Endvidere indeholder tabellen også branchevægte for hver enkelt branche. Disse branchevægte gør det muligt senere at estimere antallet af FoU årsværk fordelt på virksomhedsstørrelse. Nedenstående formel illustrerer, hvorledes branchevægtene er udregnet. æ. å æ. å æ Nedenstående beregninger illustrerer, hvorledes branchevægten for finansiering og forskiring er udregnet. æ. å æ. å æ æ 5,83 1,70 3,43 Det fremgår af tabel 23, at antallet af FoU årsværk i gns. er størst i den finansielle sektor. I industrien er der også forholdsvis mange FoU årsværk per virksomhed specielt hvis de højteknologiske virksomheder betragtes. I gennemsnit havde alle virksomheder ca. 1,7 FoU årsværk tilknyttet i II. Gennemsnitlige antal FoU årsværk fordelt på virksomhedsstørrelse For at kunne korrigere for virksomhedsstørrelse er det nødvendig at koble de gennemsnitlige antal FoU årsværk fordelt på branche sammen med FoU årsværk fordelt på virksomhedsstørrelse. Inden dette er muligt, er det nødvendigt at vide, hvor mange FoU årsværk virksomhederne i gennemsnit bruger fordelt på virksomhedsstørrelse. Tabel 24: 23

24 Størrelsesgrupper (årsværk) Antal FoU-årsværk Antal virksomheder Gns. antal Fou-årsværk under , ,58 249(+) ,02 I alt ,70 Kilde: DST - Forsknings Statistikken for erhvervslivet 2008 Af tabel 24 fremgår det tydeligt, at det specielt er de helt store virksomheder med mere end 249 ansatte, som har flest FoU årsværk tilknyttet deres virksomheder. III. Estimering af antal FoU årsværk Med informationerne i tabel 23 og 24 er det nu muligt at estimere hvor mange FoU årsværk, virksomhederne i forskellige brancher og størrelser har tilknyttet. Dette er muligt, da branchevægtene nu kobles sammen med de gennemsnitlige antal FoU årsværk. I nedenstående tabel 25 er resultaterne gengivet. Tabel 25: Størrelsesgrupper (årsværk) Industri samlet Industri lavteknologi Industri mellemteknologisk Industri højteknologisk Bygge og anlæg Under 50 0,73 0,13 0,18 2,21 0, ,77 0,85 1,18 14,40 0, (+) 68,35 12,17 16,91 206,33 1,34 Brancevægt 1,85 0,33 0,46 5,57 0,04 Størrelsesgrupper (årsværk) Transport Hotel, restauration Information og kommunikation Finansiering og forsikring Erhvervsservice Under 50 0,07 0,01 0,59 1,36 1, ,47 0,03 3,85 8,85 8, (+) 6,73 0,49 55,17 126,79 126,79 Brancevægt 0,18 0,01 1,49 3,43 1,42 Beregningerne i ovenstående tabel 25 er foretaget efter følgende fremgangsmåde. å æ, ø æ. å æ ø Nedenstående eksempel illustrerer, hvorledes antal FoU årsværk til en virksomhed indenfor finansiering og forsikring med 249 (+) ansatte er beregnet. å æ, 3,43 37,02 126,79 Ovenstående tabel 25 gør det muligt for IDK og CopCap at estimere, hvor mange FoU årsværk der i gennemsnit vil blive generet i de virksomheder, der tiltrækkes. 4.3 Virksomhedernes gns. udgifter til egen FoU per FoU årsværk Ved at kombinere Forsknings- og innovationsstatistikken for erhvervslivet er det muligt at beregne estimater for hvor mange FoU udgifter, der typisk er knyttet til et enkelt FoU årsværk fordelt på branche og virksomhedsstørrelse. 24

25 Fremgangsmåden er den samme som ved estimeringen af indikatorerne for udført egen FoU og antal FoU årsværk blandt virksomhederne og involverer også tre skridt. I. Gennemsnitlige udgifter til FoU per FoU årsværk Første skridt er at beregne virksomhedernes gennemsnitlige udgifter til FoU per FoU årsværk fordelt på de brancher, som Forsknings- og Innovations Statistikken for erhvervslivet indeholder. Disse beregninger er gengivet i tabel 26. Tabel 26: Brancher Udgifter til egen FoU Antal årsværk Gns. udgifter til FoU Branchevægte per FoU årsværk Industri kr kr ,04 Lavteknologisk kr kr ,96 Mellemteknologisk kr kr ,04 Højteknologisk kr kr ,95 Bygge og anlæg kr kr ,84 Handel kr kr ,48 Transport kr kr ,29 Hotel, restauration kr kr ,14 Information og kommunikation kr kr ,69 Finansiering og forsikring kr kr ,69 Erhvervsservice kr kr ,21 Øvrige brancher kr kr ,56 Samlet kr kr ,00 Kilde: DST Forsknings- og Innovations Statistikken for erhvervslivet Endvidere indeholder tabellen også branchevægte for hver enkelt branche. Disse branchevægte gør det muligt senere at estimere hvor mange FoU udgifter, der er knyttet til hver enkelt FoU årsværk fordelt på både branche og virksomhedsstørrelse. Nedenstående formel illustrerer, hvorledes branchevægtene er udregnet. æ. å æ. å æ Nedenstående beregninger illustrerer, hvorledes branchevægten for finansiering og forsikring er udregnet. æ. å æ. å æ æ ,69 Det fremgår af tabel 26, at udgifterne per FoU årsværk er størst i transportsektoren. Inden for handelssektoren er der også forholdsvis høje udgifter per FoU årsværk. I 2008 var udgifterne til FoU per FoU årsværk i gennemsnit kr. II. Gennemsnitlige udgifter til FoU per FoU årsværk fordelt på virksomhedsstørrelse 25

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Forskningsstatistik Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde

Forskningsstatistik Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 2005 Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2005 er en opgørelse over omfanget af forskningen og udviklingen

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde. Forskningsstatistik 2003

Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde. Forskningsstatistik 2003 Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde Forskningsstatistik 2003 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2003 Statistikken er udarbejdet

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 20. april 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter

VÆKSTFONDEN ANALYSE Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter VÆKSTFONDEN ANALYSE 2017 Vækstfondens porteføljevirksomheder: Aktivitet og effekter AKTIVITETEN I VÆKSTFONDENS VIRKSOMHEDSPORTEFØLJE I 2016 foretog Vækstfonden 810 medfinansieringer af små og mellemstore

Læs mere

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine investeringer? Det har vi

Læs mere

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.)

Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) Effekter af FoU-ekstrafradrag (130 pct.) 21. marts 2017 Hovedresultater Faktaboks Analysens hovedresultater Model 130/130 Økonomisk aktivitet. Permanent BNP-effekt på 0,6 pct., svarende til 12,3 mia. i

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002 Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Statistikken er

Læs mere

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002

Innovation i dansk erhvervsliv. Innovationsstatistik 2002 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Innovation i dansk erhvervsliv - Innovationsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center

Læs mere

Statens indtægter fra selskabsskatter

Statens indtægter fra selskabsskatter Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter

VÆKSTFONDEN ANALYSE. Effekter af Vækstfondens aktiviteter VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter Hvilken effekt har Vækstfondens aktiviteter? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det har vi set

Læs mere

Erhvervslivet på tværs

Erhvervslivet på tværs Virksomheder generelt Virksomhedernes udvikling Regnskaber Globalisering Virksomheder generelt De fleste arbejdssteder er små I Danmark er der knap 286.000 arbejdssteder. Næsten halvdelen af arbejdsstederne

Læs mere

VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015

VÆKSTFONDEN ANALYSE Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 VÆKSTFONDEN ANALYSE 2016 Effekter af Vækstfondens aktiviteter, 2015 HVILKEN EFFEKT HAR VÆKSTFONDENS AKTIVITETER? Hvor mange arbejdspladser er Vækstfonden med til at skabe i Danmark hvert år via sine? Det

Læs mere

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone

At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvad menes med det progressive skattesystem: At de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder Jo mere man tjener - jo mere skal man betale i skat af den sidst tjente krone Hvem må udskrive skatter i DK:

Læs mere

ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv

ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv AF ØKONOM JONAS MEYER & STUDENT TOBIAS ALVIN ANDERSEN Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv De kreative erhverv har traditionelt set udgjort et dansk kraftcenter,

Læs mere

IT-BRANCHEN UNDER FORVANDLING: REKORDMANGE IT-KONSULENTER, MENS IT-INDUSTRI OG HANDEL ER I KRAFTIG TILBAGEGANG

IT-BRANCHEN UNDER FORVANDLING: REKORDMANGE IT-KONSULENTER, MENS IT-INDUSTRI OG HANDEL ER I KRAFTIG TILBAGEGANG Oktober 2006 af Martin Windelin tlf. 3355 7720 og Bjarne T. Hansen IT-BRANCHEN UNDER FORVANDLING: REKORDMANGE IT-KONSULENTER, MENS IT-INDUSTRI OG HANDEL ER I KRAFTIG TILBAGEGANG Selvom antallet af beskæftigede

Læs mere

Status på København januar

Status på København januar 1 Status på København Status på København er en opdatering af relevante nøgletal, som fortæller en samlet historie om Københavns styrker og udfordringer. Status på København opdateres to gange årligt.

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender

Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender Samfundsøkonomisk regnskab DTU s internationale dimittender 1 Konklusioner Under studiet og i en periode på 8 år efter dimission har den gennemsnitlige internationale dimittend fra DTU bidraget med 1,2

Læs mere

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003

Nationalregnskab. Nationalregnskab :1. Sammenfatning. Svag tilbagegang i 2003 Nationalregnskab 2005:1 Nationalregnskab 2003 Sammenfatning Svag tilbagegang i 2003 Grønlands økonomi er inde i en afmatningsperiode. Realvæksten i Bruttonationalproduktet (BNP) er opgjort til et fald

Læs mere

PROFIL AF VEJLEDTE VIRKSOMHE-

PROFIL AF VEJLEDTE VIRKSOMHE- Væksthus Midtjylland PROFIL AF VEJLEDTE VIRKSOMHE- DER I DEN LOKALE ERHVERVSSER- VICE I REGION MIDTJYLLAND TABELLER MED NØGLETAL FOR VEJLEDTE OG ALLE VIRKSOMHEDER (REV.) 9. MAJ 2011 KOLOFON Forfatter:

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

FØRSTE FALD I IT-BESKÆFTIGELSEN SIDEN 2005

FØRSTE FALD I IT-BESKÆFTIGELSEN SIDEN 2005 28. juli 2008 af Jakob Mølgaard tlf. 33557729 og Louise A. Hansen Resumé: FØRSTE FALD I IT-BESKÆFTIGELSEN SIDEN 2005 Beskæftigelsen i IT-sektoren er fra 4. kvartal 2007 til 1. kvartal 2008 faldet for første

Læs mere

Tabelsamling. Erhvervslivets Forskning og Udvikling opdateret 20. maj 2008

Tabelsamling. Erhvervslivets Forskning og Udvikling opdateret 20. maj 2008 Erhvervslivets Forskning og Udvikling 2006 Tabelsamling opdateret 20. maj 2008 Udarbejdet af: Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Danmarks Statistik Aarhus Universitet Sejrøgade 11 Finlandsgade

Læs mere

7. It-erhvervene. Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene

7. It-erhvervene. Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene It-erhvervene 69 7. It-erhvervene Figur 7.1 Virksomheder i it-erhvervene. 2-24 1. 9. 8. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Anta 588 596 576 597 169 177 1641 1639 198 23 232 244 6565 663 6623 6445 584 1515 279 771 2

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Skatten på arbejde er faldet i Danmark

Skatten på arbejde er faldet i Danmark Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13.

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13. Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Christoffer H. Theilgaard, Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 13. april 2016 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart

Læs mere

IT-BESKÆFTIGELSEN STEG I 1. KVARTAL AF 2006

IT-BESKÆFTIGELSEN STEG I 1. KVARTAL AF 2006 20. juli 2006 af Martin Windelin tlf. 3355 7720 og Bjarne T. Hansen tlf. 3355 7729 IT-BESKÆFTIGELSEN STEG I 1. KVARTAL AF 2006 Den sæsonkorrigerede IT-beskæftigelse steg i 1. kvartal af 2006 med ca. 1.400

Læs mere

Kvartalsstatistik nr

Kvartalsstatistik nr nr. 4 2016 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder kvartalsstatistikken

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Markant e-handelsvækst i 1. kvartal

Markant e-handelsvækst i 1. kvartal 1. KVARTAL APRIL 2015 Markant e-handelsvækst i 1. kvartal AF KONSULENT MALTHE MUNKØE, MA, CAND.SCIENT.POL OG POLITISK KONSULENT MARIE LOUISE THORSTENSEN, CAND. SCIENT. POL. E-handlen tegner igen i 2015

Læs mere

Notat - Arbejdsgivernes lønomkostninger ved fravær efter arbejdsulykke (Arbejdstilsynet

Notat - Arbejdsgivernes lønomkostninger ved fravær efter arbejdsulykke (Arbejdstilsynet NOTAT Arbejdsgivernes samlede omkostninger ved arbejdsulykker i 2011. 28. marts 2017 J.nr. 20165200110 Analyse og Data (ADA) Introduktion Notatet er en sammenfatning og summering af arbejdsgiveres omkostninger

Læs mere

Skatter og afgifter. Per Svensson og Niels Madsen, Offentlige Finanser

Skatter og afgifter. Per Svensson og Niels Madsen, Offentlige Finanser Skatter og afgifter Overordnet gennemgang af kilder og metoder til beregning af skatter i offentlige finanser fra den første foreløbige version til den endelige version for år og kvartaler Per Svensson

Læs mere

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken for selskaber 2013 Sammenfatning Hermed offentliggøres Regnskabsstatistikken for selskaber 2013. Oversigter og tabeller som er benyttet i talfremstillingen

Læs mere

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i erhvervslivet Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i erhvervslivet Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i erhvervslivet 2006 Tabelsamling Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse Udgivet af Danmarks Statistik www.dst.dk/fui Tabeloversigt Udgifter til

Læs mere

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen:

MAKROøkonomi. Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken. Opgaver. Opgave 1. Forklar følgende figurer fra bogen: MAKROøkonomi Kapitel 9 - Varemarkedet og finanspolitikken Opgaver Opgave 1 Forklar følgende figurer fra bogen: 1 Opgave 2 1. Forklar begreberne den marginale forbrugskvote og den gennemsnitlige forbrugskvote

Læs mere

De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015

De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015 De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet på Bornholm - 2015 Jie Zhang og Lene Feldthus Andersen Center for Regional- og Turismeforskning Titel: De samfundsøkonomiske konsekvenser af Folkemødet

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

Nøgletal for turismen i Hjørring Kommune

Nøgletal for turismen i Hjørring Kommune Nøgletal for turismen i Hjørring Kommune 1. Overnatninger Tabellen nedenfor indeholder de kommercielle overnatningstal for Hjørring Kommune, hvor man kan se, at man i 2014 var tæt på niveauet fra 2008.

Læs mere

Business angel survey November 2017

Business angel survey November 2017 Business angel survey 2017 November 2017 Introduktion Baggrund og formål: Vækstfonden, Keystones og Danish Business Angels (DanBAN) har i samarbejde igen i år gennemført en større kortlægning af danske

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

VækstVilkår 2016 GLADSAXE. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstVilkår 2016 GLADSAXE. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstVilkår 2016 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv GLADSAXE Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland 2 VækstVilkår 2016 VækstVilkår 2016 er en serie af 46 analyser - én for

Læs mere

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014

Notat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014 Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.3 2012

Kvartalsstatistik nr.3 2012 nr.3 2012 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter 15. august 2011 Sags id: 190-2011-8309 Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og Analyseafdelingen BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter. 19.

Læs mere

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i

Syddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

Business angel survey 2016

Business angel survey 2016 Business angel survey 2016 Introduktion Baggrund og formål: Vækstfonden, Keystones og Danish Business Angels (DanBAN) har i samarbejde gennemført en større kortlægning af danske business angels aktivitet

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

En omlægning af selskabsskatten, hvor satsen sættes ned samtidig med, at skattegrundlaget bredes mere ud, vil indebære en række fordele.

En omlægning af selskabsskatten, hvor satsen sættes ned samtidig med, at skattegrundlaget bredes mere ud, vil indebære en række fordele. i:\december 99\selskabsskat-la.doc Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 December 1999 RESUMÈ MULIGHED FOR LAVERE SELSKABSSKAT Ser man nærmere på den danske selskabsskat, er der gode muligheder

Læs mere

Kvartalsstatistik nr

Kvartalsstatistik nr nr. 2 215 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder kvartalsstatistikken

Læs mere

Hvert tiende danske selskab er et zombieselskab

Hvert tiende danske selskab er et zombieselskab Hvert tiende danske selskab er et zombieselskab I USA og UK bruges betegnelsen zombieselskab om forgældede selskaber, der er ude af stand til at betale af på deres gæld, men som alligevel lever videre

Læs mere

Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen

Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Thomas Q. Christensen, seniorchefkonsulent TQCH@DI.DK, 3377 3316 OKTOBER 217 Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Vismændene har peget på, at flere ældre på arbejdsmarkedet

Læs mere

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015

Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen. Axcelfuture 13/5/2015 Investeringer og beskæftigelse på vej ud af krisen Axcelfuture 13/5/2015 Introduktion Danmark er på vej ud af krisen men hvor hurtigt? Axcelfuture s tidligere analyser har vist et billede af en økonomi

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Iværksættere i Business Region Aarhus

Iværksættere i Business Region Aarhus Iværksættere i Business Region Aarhus 1 Iværksætteri i Business Region Aarhus 1. Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af nye virksomheder i Business Region Aarhus stiger med 1,6 procent fra 2013

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1

ØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1 ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.

Læs mere

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015

Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i 2015 Nationalregnskabet i 4. kvartal Den 29. februar 2016 Fremgang i dansk økonomi 30.000 flere i job i BNP steg med 0,2 pct. fra 3. kvartal til 4. kvartal, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.

Læs mere

REVISOR- BRANCHEN 2016

REVISOR- BRANCHEN 2016 REVISOR- BRANCHEN 2016 Nøgletal www.fsr.dk Revisorbranchen: Vækst giver største omsætning nogensinde Med en omsætning på knap 17. mia. kroner i 2016 har revisorbranchen opnået den højeste omsætning målt

Læs mere

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv. Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4*

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4* 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1

Læs mere

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse

Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Nyt fokus i sammenhængen mellem vækst og beskæftigelse Udviklingen på arbejdsmarkedet sættes traditionelt i forhold til udviklingen i vækst målt ved egenproduktionen (BVT). Ny analyse fra AE viser imidlertid,

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER

DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER DANSKE INDHOLDSPRODUCENTER FILM, TV OG COMPUTERSPIL I TAL 2010 Uden eksporttal 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 3 1.1 SAMMENFATNING 4 2. METODE 6 3. UDVIKLINGEN I ANTAL KERNEVIRKSOMHEDER 2008 2010 7

Læs mere

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering 10. september 2012 Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering Konkurrenceevne. Industrivirksomheder i Region Midtjylland har dialogen med kunderne i fokus, når de skal finde veje

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt 11. august 2017 J.nr. 2017-2271 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 339 af 10. april 2017 (alm.

Læs mere

VækstRegnskab ROSKILDE kvartal. VækstAnalyse NØGLETAL PR. 4. KVARTAL

VækstRegnskab ROSKILDE kvartal. VækstAnalyse NØGLETAL PR. 4. KVARTAL VækstRegnskab 2015 3. kvartal NØGLETAL PR. 4. KVARTAL 13.579 13.991 14.085 13.579 11.088.123 11.123 08 21.722.849 19.496 3.09 16.483.056 17.221.543.181 15.259 % 8% 6% 6 7 %, 87 96,45 0 +100 ROSKILDE 13.695

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Bilagstabeller Nyt kapitel

Bilagstabeller Nyt kapitel Nyt kapitel Bilagstabel B.1 Befolkning og arbejdsmarked (mellemfristet sigt) 1.000 personer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Samlet befolkning 5.592 5.612 5.631 5.648 5.665 5.681 5.698 5.716

Læs mere

Regnskabsstatistikken

Regnskabsstatistikken Regnskabsstatistikken Regnskabsstatistikken for selskaber 2012 Sammenfatning Formålet med Regnskabsstatistikken er at belyse det grønlandske erhvervsliv og danne grundlag for driftsøkonomiske analyser,

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Den danske brugerundersøgelse i forbindelse med en eventuel etablering af selvstændig Nordisk Forskningsstatistik Notat 2003/2 Analyseinstitut for Forskning The Danish Institute

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Kapital er vigtig for produktiviteten

Kapital er vigtig for produktiviteten Klaus Rasmussen, chefanalytiker kr@di.dk, 3377 3908 FEBRUAR 2017 Kapital er vigtig for produktiviteten Stort set al produktion kræver en eller anden form for kapital i form af viden, maskiner og værktøj,

Læs mere

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen

Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Stærk fremgang i videnrådgiverbranchen Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at videnrådgiverbranchen nu er på samme niveau som før finanskrisen. På trods af at tallene er foreløbige, viser de en markant

Læs mere

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1.

De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. De økonomiske konsekvenser af højt uddannet merindvandring til den offentlige sektor 1. November 4, 2015 Indledning. Notatet opsummerer resultaterne af et marginaleksperiment udført til DREAM modellen.

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt

Læs mere

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK

Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab

Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab November 2012 Fedtafgiften: et dyrt bekendtskab RESUME Afgiften på mættet fedt blev indført 1. oktober 2011 med et årligt provenu på ca. 1,5 mia. kr. Imidlertid er fedtafgiften blevet kritiseret, fordi

Læs mere

ANALYSENOTAT Voksende efterspørgsel efter rådgivning

ANALYSENOTAT Voksende efterspørgsel efter rådgivning ANALYSENOTAT Voksende efterspørgsel efter rådgivning CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Rådgivningsbrancherne oplever større vækst end det samlede erhvervsliv Det går godt i rådgivningserhvervene. Kunderne efterspørger

Læs mere

Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere!

Skatteprovenuet. (Bemærk at det svarer til den måde som vi forklarer udviklingen i indkomstoverførslerne: satserne og antal modtagere! Skatter og afgifter Definition: Obligatoriske ydelser, der udskrives til offentlig forvaltning og service uden nogen speciel dertil svarende modydelse se Den Offentlige Sektor s. 111 Skatteprovenuet Skatteprovenuet

Læs mere