Måleværktøj til IDK og CopCap

Transkript

1 Måleværktøj til IDK og CopCap - Udenlandske investorers bidrag til Dansk økonomi Oxford Research, Marts 2010 Forfatter: obj Sidst gemt: :00:00 Sidst udskrevet: :01:00 R:\Projekter\2 ERHVERVS & REGIONALUDVIKLING\3085 Måleværktøj til Invest in Denmark\Måleværktøj til IDK og CopCap docx Revision: 4 Antal sider: 33

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Kapitel 1. Jobskabelse Direkte jobskabelse Indirekte jobskabelse Udvalgte brancher Hele økonomien Total jobskabelse Jobskabelse via køb af projekter og viden i DK Konklusion - Jobskabelse... 7 Kapitel 2. Skatteprovenue Hele økonomien Direkte skatter - personbeskatning Indirekte skatter Udvalgte brancher Direkte skatter - personbeskatning Konklusion - Skatteprovenue Kapitel 3. Omsætning og værditilvækst Udvalgte brancher Alle private byerhverv Konklusion Omsætning og værditilvækst Kapitel 4. Forsknings- og udviklingseffekter Udført FoU blandt virksomhederne Antal FoU årsværk blandt virksomhederne Virksomhedernes gns. udgifter til egen FoU per FoU årsværk Konklusion Forskning og innovation Kapitel 5. Registrering og tracking Litteraturliste Bilag A Bilag B Bilag C

3 Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af Oxford Researchs arbejde med at opstille en model, der gør det muligt at estimere de positive samfundsøkonomiske effekter, der ligger i kølvandet på de jobs, som Copenhagen Capacity og Invest in Denmark trækker til Danmark. Rapporten præsenterer indikatorer for jobskabelse, skatteprovenue, omsætning, værditilvækst og forskning og innovation. Resultaterne er de præsenteret for både Copenhagen Capacity og Invest in Denmark. Det er i denne sammenhæng vigtigt at understrege, at resultaterne ikke skal læses som et komparativt studie af Copenhagen Capacity og Invest in Denmark. Dette skyldes, at de to organisationer arbejder med vidt forskellige budgetter, strategier og målsætninger. 3

4 Kapitel 1. Jobskabelse Det arbejde, som IDK og CopCap udfører, har mange gavnlige effekter på den danske økonomi udover blot de direkte investeringer, som placeres i Danmark. Investeringerne skaber nemlig mange nye jobs i det danske erhvervsliv. Disse jobs skaber yderligere en lang række positive effekter i form af øgede indbetalinger via direkte og indirekte skatter, styrket BNP og øget FoU aktivitet. 1.1 Direkte jobskabelse I dette afsnit præsenteres den direkte jobskabelse, som er forsaget af de investeringer, som IDK og CopCap har tiltrukket til Danmark i perioden fra Tabel 1: Direkte jobs Copenhagen Capacity Invest in Denmark Kilde: Cophagen Capacity og Invest in Denmark. Som det fremgår af tabel 1, har både CopCap og IDK formået at tiltrække mange arbejdspladser til Danmark gennem de seneste fem år. Således har CopCap i perioden tiltrukket arbejdspladser til Københavnsområdet, mens IDK har skabt nye jobs i Danmark, hvilket giver en samlet direkte jobskabelse på i perioden fra 2005 til Indirekte jobskabelse Når der tales om jobskabelse som indikator, er det vigtigt ikke udelukkende at betragte den direkte jobskabelse. Dette skyldes, at kapitalintensive investeringer, som dem Cop- Cap og IDK har tiltrukket, også skaber en række indirekte jobs andre steder i værdikæden hos f.eks. leverandører og kunder. Derfor har Oxford Research på baggrund af input-output tabeller fra Danmarks Statistik estimeret den indirekte jobskabelse for udvalgte brancher samt for hele erhvervslivet. Beregningerne tager udgangspunkt i de seneste opdaterede input-output tabeller for indirekte jobs, som er publiceret hos Danmarks Statistik i publikationen Danish Input- Output Tables and Analysis fra Da der her er tale om de senest opdaterede tilgængelige data, benyttes disse som mål for den indirekte jobskabelse i hele perioden fra Beregningerne er baseret på Table 6.D.1 Employment requirements by industries 2004 fra Danish Input-Output Tables and Analysis fra I denne tabel angives detaljerede direkte og indirekte jobskabelseseffekter ned på 6-digit niveau, som er den højeste detaljeringsgrad efter gældende EU standarder. 4

5 1.2.1 Udvalgte brancher Til at beregne den samlede jobskabelse for udvalgte brancher benyttes Table 6.D.1 Employment requirements by industries 2004 fra Danish Input-Output Tables and Analysis fra Data i tabellen er opgjort således, at der er angivet, hvor mange direkte- og indirekte jobs en investering på 1. mio. DKK skaber. Dette konverteres til et mål for, hvor mange indirekte jobs der skabes i en branche per 100 direkte jobs efter nedenstående formel, hvor angiver antal indirekte jobs per 100 direkte jobs i den pågældende branche, 100 (1) I ovenstående formel 1 er angivet den generelle formel for udregning af indirekte jobskabelse på brancheniveau ud fra Danmarks Statistiks input-output tabeller. I formel 2 er der angivet et eksempel på, hvorledes den indirekte jobskabelse er udregnet for Medico branchen 1, 100 (2) Det fremgår således, at der skabes 130 indirekte jobs i medico branchen per 100 direkte jobs. Ved hjælp af formel 2 er det således muligt at udregne den indirekte jobskabelseseffekt for udvalgte brancher i økonomien helt ned på 6-digit niveau. Denne metode rummer dog den usikkerhed, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt præcist at kode de virksomheder, som CopCap og IDK har tiltrukket. Det er imidlertid muligt at udregne et aggregeret estimat for hele økonomien, som vil blive præsenteret i det følgende. Fremover anbefales det, at alle nye virksomheder registreres på 6-digit niveau (Se bilag A). Dette vil give et mere præcist estimat for den indirekte jobskabelse. Endvidere vil det også hæve præcisionen i flere af de øvrige estimater som f.eks. skatteprovenuet Hele økonomien Til at beregne den samlede jobskabelse for hele økonomien benyttes også Table 6.D.1 Employment requirements by industries 2004 fra Danish Input-Output Tables and Analysis fra 2006 dog i en konsolideret udgave. Det har været nødvendigt at konsolidere tabellen på en række hovedbrancher, da der ikke er systematik i hvilke underbrancher på 6-digit niveau, der er data tilgængelige på 2. Med andre ord vil det give et skævt billede af 1 Medico branchen er her defineret som: (DB03) Manufacturing of pharmaceuticals etc. 2 I Bilag A er alle 51 hovedbrancher angivet. Samtlige 51 hovedbrancher og 98 underbrancher fremgår i excel datafilen, der er vedlagt rapporten. 5

6 den indirekte jobskabelse, da der ikke er data tilgængelig ned på 6-digit niveau for alle underbrancher i økonomien. I nedenstående formel 3 er det angivet, hvorledes estimatet for hele økonomien er udregnet,,, (3) Som det fremgår i Bilag A indgår der 51 brancher i den konsoliderede udgave af Table 6.D.1. Dette giver følgende,,, Det fremgår af ovenstående beregninger, at der generelt i økonomien skabes 66 indirekte jobs per 100 direkte jobs. I resten af denne rapport benyttes dette estimat som et mål for den indirekte jobskabelse. 1.3 Total jobskabelse I det følgende præsenteres antallet af direkte og indirekte jobs, som CopCap og IDK har været med til at tiltrække i perioden fra Det er vigtigt at bemærke, at tallene i tabellerne angiver antallet af indirekte jobs beregnet ud fra det aggregerede estimat for hele økonomien dvs. med en indirekte jobeffekt på 0,66. Tabel 2: Copenhagen Capacity Direkte jobskabelse Indirekte jobskabelse Total jobskabelse Kilde: DST Danish Input-Output Tables and Analyses 2006, Table 6.D.1. Det fremgår af ovenstående tabel 2, at de virksomheder, CopCap har tiltrukket i 2009, har skabt 989 jobs i Danmark. Over hele perioden har CopCap samlet set været medvirkende til en total jobskabelse på 3823 jobs. Tabel 3: Invest in Denmark Direkte jobskabelse Indirekte jobskabelse Total jobskabelse Kilde: DST Danish Input-Output Tables and Analyses 2006, Table 6.D.1. 6

7 Det ses af tabel 3, at de virksomheder, IDK tiltrak i 2009, har skabt 1736 jobs i Danmark. Set over hele perioden har IDK været medvirkende til en samlet jobskabelse på direkte og indirekte jobs. 1.4 Jobskabelse via køb af projekter og viden i DK Modellen for indirekte jobskabelse kan også benyttes til at estimere, hvad køb af projekter og viden i Danmark tilfører den danske økonomi i form af direkte og indirekte jobs. Beregningerne af jobskabelseseffekterne via køb af projekter og viden tager også udgangspunkt i publikationen Danish Input-Output Tables and Analysis - Table 6.D.1 - Employment requirements by industries 2004 fra Fremgangsmåden er den samme som ved estimeringen af antal indirekte jobs blot med den forskel, at det nu er antal investerede kroner der benyttes som input og ikke antal jobs. F.eks. fremgår det direkte af input-output tabellerne, at der per 1 mio. DKK investeret i Medico totalt set skabes 1,06 nye jobs. 3 Det er således muligt meget præcist at estimere hvor mange jobs der skabes som følge af projekter og viden købt i Danmark. Det er via input-output tabellerne muligt at nedbryde jobskabelseseffekterne på 51 hovedbrancher og 98 underbrancher. 4 Oxford Research anbefaler, at man benytter antallet af direkte jobs til at estimere den indirekte og totale jobskabelse, mens i de tilfælde hvor der udelukkende er tale om køb af projekter og viden i Danmark benyttes den ovenstående tilgang. 1.5 Konklusion - Jobskabelse Oxford Research anbefaler, at jobeffektestimatet baseret på hele økonomien benyttes som indikator for den indirekte jobskabelse på nuværende tidspunkt. Dette aggregerede estimat er på 0.66, hvilket svarer til 66 indirekte jobs per 100 direkte. Benyttes dette estimat, kan det estimeres, at Copenhagen Capacity i 2009 totalt set har skabt 989 jobs fordelt på 596 direkte jobs og 393 indirekte jobs. På samme vis kan det estimeres, at Invest in Denmark totalt set har skabt jobs i 2009 fordelt på direkte jobs og 690 indirekte jobs. I fremtiden: Oxford Research anbefaler, at Copenhagen Capacity og Invest in Denmark fremadrettet registrerer, hvilke brancher de tiltrukne virksomheder hører under. Dette vil gøre det muligt, at komme med mere præcise og valide estimater for den indirekte jobskabelse ved at bryde estimatet ned på brancher. Derudover er det også muligt for Copenhagen Capacity og Invest in Denmark at estimere jobskabelseseffekterne af direkte investeringer i projekter og viden i Danmark. Dette kræver imidlertid, at Copenhagen Capacity og Invest in Denmark præcist registrerer hvilke brancher projekterne er rettet imod. 3 Medico branchen er her defineret som: (DB03) Manufacturing of pharmaceuticals etc. 4 I Bilag A er alle 51 hovedbrancher angivet. Samtlige 51 hovedbrancher og 98 underbrancher fremgår i excel datafilen, der er vedlagt rapporten. 7

8 Kapitel 2. Skatteprovenue De job, som skabes som følge af IDK og CopCap s arbejde, har en stor påvirkning på den offentlige sektors budgetter gennem skatteindbetalinger via personskatten, indirekte skatter og selskabsbeskatningen. I det følgende vil det blive gennemgået, hvorledes beregningerne bag de forskellige skatteprovenueindikatorer er udarbejdet. 2.1 Hele økonomien I det følgende vil udregningerne baseret på en aggregeret tilgang blive præsenteret. Den aggregerede tilgang tager udgangspunkt i data for hele den private sektor og er dermed ikke baseret på branchespecifikke data Direkte skatter - personbeskatning Indikatoren for de direkte skatte indbetalinger tager udgangspunkt i personbeskatningen i Danmark. I den simple version betragtes gennemsnitslønninger for ansatte i den private sektor. Disse data holdes sammen med data for personbeskatningen i den pågældende indkomstgruppe samt antallet af virksomheder, som IDK og CopCap har tiltrukket. I nedenstående er de tre skridt i beregningerne til den aggregerede version gennemgået. I. Gennemsnitlige årslønninger for privatansatte Indledningsvist er der trukket registerdata på gennemsnitlige lønninger for ansatte i den private sektor i Danmark. Den årlige gennemsnitsløn for alle privatansatte i perioden er gengivet i nedenstående tabel 4. Tabel 4: Danmark Privatansatte Beløb Gennemsnits årsløn 2005 kr Gennemsnits årsløn 2006 kr Gennemsnits årsløn 2007 kr Gennemsnits årsløn 2008 kr Gennemsnits årsløn 2009 (estimat) kr Kilder: DST - LON04 Fortjeneste for privatansatte efter branche (DB07) Anm.: Den gennemsnitlige årsløn for ansatte i den private sektor i 2009 er beregnet som den gennemsnitlige vækstrate fra ganget på den gennemsnitlige årsløn fra Alle beløb er opgjort i løbende priser. Det fremgår af tabellen, at den gennemsnitlige årsløn i den private sektor i perioden fra 2005 til 2009 er steget fra ca kr. i 2005 til omkring kr. i II. Gennemsnitlig personbeskatning 8

9 For at kunne estimere hvor meget de direkte skatter tilfører den offentlige sektors budget i den aggregerede metode, er det nødvendigt at vide, hvor meget en person i den pågældende indkomstgruppe betaler i personbeskatning. I nedenstående tabel er det gengivet, hvor meget en person i den private sektor med en gennemsnitlig løn betaler i personbeskatning om året. Tabel 5: Danmark Beløb Gennemsnitligt skatteprovenue 2005 kr Gennemsnitligt skatteprovenue 2006 kr Gennemsnitligt skatteprovenue 2007 kr Gennemsnitligt skatteprovenue 2008 kr Gennemsnitligt skatteprovenue 2009 (estimat) kr Kilder: a) DST LON04 Fortjeneste for privatansatte efter branche (DB07), b) Skatteministeriet - Skatteprocenter fordelt efter indkomst. Anm.: Beregningerne af det gennemsnitlige skatteprovenue tager udgangspunkt i en skatteprocent på 40,3 %, som var gældende i 2009 for personer med en indkomst på mellem Skatteprocenten dækker over indkomstskat, ejendomsværdiskat og AM-bidrag i pct. af indkomst. Samtaler med Skatteministeriet bekræfter, at skatteprocenten for denne indkomstgruppe har fluktueret omkring 40 % de seneste fem år, hvorfor denne procentsats også er benyttet for Det fremgår i tabellen, at ansatte i den private sektor med en gennemsnitsløn i 2008 betalte ca kr. om året i direkte beskatning. III. Beregning af skatteprovenue Ud fra den simple metode er det nu muligt at beregne et estimat for, hvor meget de arbejdspladser, som IDK og CopCap har været medvirkende til at tiltrække, bidrager til den offentlige sektors budget. På baggrund af data fra IDK og CopCap er det hermed muligt at beregne, hvor meget de tiltrukne arbejdspladser tilfører den offentlige sektors budget per år. Indledningsvis ses der bort fra den indirekte jobskabelseseffekt. I de nedenstående to tabeller ses det, hvor meget hhv. IDK og CopCap s arbejde har tilført det offentlige budget via indbetalinger gennem personbeskatningen. Invest in Denmark ekskl. indirekte jobskabelse Tabel 6: IDK Antal nye jobs (ekskl. Indirekte jobs) Skatteprovenue per. ansat Skatteprovenue i alt kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr Det fremgår af tabel 6, at de direkte jobs, som IDK har været medvirkende til at tiltrække i 2009, samlet set har tilført/vil tilføre det offentlige budget knap 200 mio. DKK. Copenhagen Capacity ekskl. indirekte jobskabelse 9

10 Tabel 7: CopCap Antal nye jobs (ekskl. indirekte jobs) Skatteprovenue per. ansat Skatteprovenue i alt kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr Det ses i tabel 7, at CopCaps aktiviteter har medført skatteindbetalinger på ca. 112 mio. DKK. i Resultaterne i tabel 6 og 7 er udelukkende baseret på den direkte jobskabelse. Resultaterne er imidlertid ikke helt retvisende, da at der også skabes en række indirekte jobs i forlængelse af de direkte jobs. Disse indirekte jobs er inddraget i de følgende beregninger. Invest in Denmark inkl. indirekte jobskabelse Tabel 8: IDK Antal nye jobs (inkl. indirekte jobs) Skatteprovenue per. ansat Skatteprovenue i alt kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr Det fremgår, at når der tages højde for den indirekte jobskabelse, stiger skatteprovenuet betragteligt. Således medførte IDK s jobskabelsesaktiviteter i 2009 et skatteprovenue på ca. 327 mio. DKK. Copenhagen Capacity inkl. indirekte jobskabelse Tabel 9: CopCap Antal nye jobs (inkl. indirekte jobs) Skatteprovenue per. ansat Skatteprovenue i alt kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr Inddragelsen af den indirekte jobskabelse medfører også en markant stigning i skatteprovenuet som følge af CopCaps aktiviteter i københavnsområdet. I 2009 tilførte CopCaps aktiviteter ca. 186 mio. DKK til det offentlige budget. 10

11 2.1.2 Indirekte skatter Personerne i de jobs, som IDK og CopCap har tiltrukket, bidrager ikke kun til det offentlige budget via de direkte skatter. Personerne bidrager i høj grad også til det offentlige budget via de indirekte skatter. Som indikator for de indirekte skatter benyttes data for indbetalinger af afgifter på varer og tjenester. Indledningsvist er der trukket data fra Danmarks Statistik, som viser hvor meget, der årligt indbetales i afgifter på varer og tjenester. I nedenstående tabel 10 præsenteres de kategorier, der er trukket data på. Tabel 10: Oversigt over typer af afgifter på varer og tjenester 5. Afgifter af varer og tjenester i alt 5.1. Generelle omsætningafgifter Moms Lønsumsafgift Arbejdsmarkedsbidrag (AMBI) 5.2. Told og importafgifter Heraf EU ordninger 5.3. Afgifter af specielle varer Heraf EU ordninger 5.4. Afgifter af specielle transaktioner 5.5. Afgifter af specielle tjenester 5.6. Diverse afgifter Kilde: DST OFF12: Skatter og afgifter efter skattetype. Data på ovenstående kategorier holdes sammen med befolkningstallet i de pågældende år. Således er det muligt at få et estimat for, hvor meget hver enkelt borger i gennemsnit indbetaler i afgifter på varer og tjenester. Nu er det muligt at præsentere et estimat for, hvor meget de personer, som IDK og Cop- Cap har tiltrukket til Danmark, tilfører det offentlige budget via indirekte skatter. Resultaterne er præsenteret i nedenstående tabeller. Invest in Denmark ekskl. indirekte jobskabelse Tabel 11: IDK * 5. Afgifter af varer og tjenester kr kr kr kr kr Generelle omsætningsafgifter bl.a. moms kr kr kr kr kr Moms kr kr kr kr kr Kilde: DST OFF12: Skatter og afgifter efter skattetype og HISB3: Nøgletal om befolkningen Anm.: Beregningerne for 2009 er et estimat baseret på den gennemsnitlige årlige vækstrate fra på de forskellige afgiftsgrupper. Den gennemsnitlige vækstrate fra er herefter ganget på de senest tilgængelige data fra 2008 for at estimere værdien for

12 Af tabel 11 fremgår det, at når der ses bort fra den indirekte jobskabelse, da bidrager de arbejdspladser som Invest in Denmark har tiltrukket til Danmark med knap 35 mio. DKK til det offentlige budget via momsindbetalinger. Betragtes det samlede estimat for afgifter af varer og tjenester fremgår det at de direkte arbejdspladser som IDK har tiltrukket til Danmark har tilført det offentlige budget knap 53 mio. DKK. Copenhagen Capacity ekskl. indirekte jobskabelse Tabel 12: CopCap * 5. Afgifter af varer og tjenester kr kr kr kr kr Generelle omsætningsafgifter bl.a. moms kr kr kr kr kr Moms kr kr kr kr kr Kilde: DST OFF12: Skatter og afgifter efter skattetype og HISB3: Nøgletal om befolkningen Anm.: Beregningerne for 2009 er et estimat baseret på den gennemsnitlige årlige vækstrate fra på de forskellige afgiftsgrupper. Den gennemsnitlige vækstrate fra er herefter ganget på de senest tilgængelige data fra 2008 for at estimere værdien for Af tabel 12 fremgår det, at når der ses bort fra den indirekte jobskabelse, da bidrager de direkte arbejdspladser som Copenhagen Capacity har tiltrukket med næsten 20 mio. DKK via. momsindbetalinger i Betragtes det samlede estimat for afgifter af varer og tjenester fremgår det at de tiltrukne jobs har medført indbetalinger til det offentlige budget på mere end 30 mio. DKK i Invest in Denmark inkl. indirekte jobskabelse Tabel 13: IDK * 5. Afgifter af varer og tjenester kr kr kr kr kr Generelle omsætningsafgifter bl.a. moms kr kr kr kr kr Moms kr kr kr kr kr Kilde: DST OFF12: Skatter og afgifter efter skattetype og HISB3: Nøgletal om befolkningen Anm.: Beregningerne for 2009 er et estimat baseret på den gennemsnitlige årlige vækstrate fra på de forskellige afgiftsgrupper. Den gennemsnitlige vækstrate fra er herefter ganget på de senest tilgængelige data fra 2008 for at estimere værdien for Af tabel 13 fremgår det, at når den indirekte jobskabelseseffekt tages med i beregningerne, da har de jobs Invest in Denmark har tiltrukket tilført det offentlige budget 57 mio. DKK i 2009 via samlede momsindbetalinger. Betragtes det samlede estimat for afgifter af varer og tjenester fremgår det at de tiltrukne jobs har tilført det offentlige budget knap 88 mio. DKK. Copenhagen Capacity inkl. indirekte jobskabelse Tabel 14: CopCap * 5. Afgifter af varer og tjenester kr kr kr kr kr Generelle omsætningsafgifter bl.a. moms kr kr kr kr kr Moms kr kr kr kr kr Kilde: DST OFF12: Skatter og afgifter efter skattetype og HISB3: Nøgletal om befolkningen 12

13 Anm.: Beregningerne for 2009 er et estimat baseret på den gennemsnitlige årlige vækstrate fra på de forskellige afgiftsgrupper. Den gennemsnitlige vækstrate fra er herefter ganget på de senest tilgængelige data fra 2008 for at estimere værdien for Af tabel 14 fremgår det, at når den indirekte jobskabelseseffekt tages med i beregningerne, da har de jobs som Copenhagen Capacity har tiltrukket tilført det offentlige budget næsten 33 mio. via momsindbetalinger. Betragtes det samlede estimat for afgifter af varer og tjenester fremgår det at de tiltrukne jobs har tilført det offentlige budget 50 mio. DKK Selskabsskatter Udover personbeskatningen og de indirekte skatter tilfører de virksomheder, som IDK og CopCap har tiltrukket, også de offentlige budgetter midler via selskabsskatten. I det følgende vil tre forskellige indikatorer for selskabsbeskatning blive opstillet. Selskabsskat Danske virksomheder I nedenstående tabel er det præsenteret, hvor meget danske virksomheder i gennemsnit betaler i selskabsbeskatning. Tabel 15: Samlet selskabsskat alle danske Antal danske virksomheder Gennemsnitlig selskabsskat pr. Danmark virksomheder (mio. kr.) i statistik virksomhed (1.000 kr.) Kilde: DST SELSK2: Skatteydende selskaber mv. efter type, indkomst og skat. Anm.: Tallene i SELSK2 stammer fra SKATs selskabsskatteregister og omfatter kun skatteydende selskaber, dvs. selskaber, der efter eventuelle tillæg, lempelser og nedslag i skatten, skal indbetale et positivt skattebeløb. Oplysningerne for 2007 er baseret på et udtræk fra december 2008 over de selskabsskatter, som selskaberne skal betale som følge af ligningsresultaterne. Der kommer reviderede tal for 2007 i starten af marts. Disse tal vil være baserede på et senere udtræk foretaget i november Det fremgår af tabel 15, at danske virksomheder i gennemsnit betalte kr. i selskabsskat i Der er dog to forbehold vedrørende dataserien, som gør, at tallene skal tolkes med varsomhed. Det første er, at de virksomheder, der indgår i statistikken, ikke udgør hele populationen af virksomheder i Danmark. De virksomheder, der indgår, er kun dem, som havde en positiv skattepligtig indkomst i det pågældende år. Det andet er, at det er anerkendt praksis, at koncerner opretter separate selskaber, der står for skatte indbetalingerne, hvilket også er medvirkende til, at antallet af virksomheder virker lavt. Selskabsskat Udenlandske virksomheder Danmarks Statistik opgør også, hvor meget de udenlandske virksomheder betaler i selskabsbeskatning i Danmark. Disse data er præsenteret i nedenstående tabel 16. Tabel 16: 13

14 Danmark Samlet selskabsskat udenlandske virksomheder (mio. kr.) Antal udenlandske virksomheder i statistik Gennemsnitlig selskabsskat pr. virksomhed (mio. kr.) Kilde: DST SELSK2: Skatteydende selskaber mv. efter type, indkomst og skat. Anm.: Tallene i SELSK2 stammer fra SKATs selskabsskatteregister og omfatter kun skatteydende selskaber, dvs. selskaber, der efter eventuelle tillæg, lempelser og nedslag i skatten, skal indbetale et positivt skattebeløb. Oplysningerne for 2007 er baseret på et udtræk fra december 2008 over de selskabsskatter, som selskaberne skal betale som følge af ligningsresultaterne. Der kommer reviderede tal for 2007 i starten af marts. Disse tal vil være baserede på et senere udtræk foretaget i november Som det fremgår at tabel 16, betaler de udenlandske virksomheder i Danmark væsentlig mere i selskabsbeskatning end de danske virksomheder. Dette tal skal ligesom tallene for de danske virksomheder tolkes med varsomhed. Det skyldes, at mange udenlandske virksomheder vælger ikke at betale virksomhedsskat i Danmark og flytter overskuddet til et land med en lavere beskatning. Således er det kun 235 af de 1303 udenlandske selskaber og foreninger i Danmark, der betaler selskabsskat Udvalgte brancher Det er via data fra Danmark Statistik også muligt at beregne mere præcise estimater for skatteprovenue ved at betragte gennemsnitslønninger for enkelte brancher. Fremgangsmåden er meget lig den, der blev benyttet for hele økonomien Direkte skatter - personbeskatning Indikatoren på de direkte skatter fordelt på brancher tager udgangspunkt i personbeskatningen i Danmark. I den branchespecifikke version betragtes gennemsnitslønninger for ansatte i den private sektor fordelt på brancher. Disse data holdes sammen med data for personbeskatningen i de pågældende indkomstgrupper samt antallet af virksomheder som IDK og CopCap har tiltrukket. I det følgende er de tre skridt i beregningerne i den branchespecifikke version gennemgået. I. Gennemsnitlige årslønninger for privatansatte fordelt på brancher Indledningsvist er der trukket registerdata på gennemsnitlige lønninger for ansatte i den private sektor i Danmark fordelt på brancher. Den årlige gennemsnitsløn i 2008 for tre udvalgte brancher, der er relevante for CopCap og IDK, er gengivet i nedenstående tabel 17. Tabel 17: 5 Kilde: DST SELSK1: Antal selskaber mv. efter type og skattepligtig indkomst og SELSK2: Skatteydende selskaber mv. efter type, indkomst og skat. 14

15 Branche Handel og Transport Videnservice Information og kommunikation Samlet (DK privat erhverv i alt) Gennemsnitsløn per medarbejder kr kr kr kr. Kilder: DST - LON04 Fortjeneste for privatansatte efter branche (DB07) Det fremgår af tabel 17, at der er store branchemæssige forskelle i de årlige gennemsnitslønninger. Både videnservice og information og kommunikation ligger betragteligt over gennemsnittet for det samlede private erhvervsliv, mens handel ligger væsentlig under gennemsnittet. II. Gennemsnitligt personbeskatning For at kunne estimere hvor meget de direkte skatter tilfører den offentlige sektors budget i den branchespecifikke metode, er det nødvendigt at vide, hvor meget en person i de pågældende indkomstgrupper i gennemsnit betaler i personbeskatning. I nedenstående tabel 18 er det gengivet, hvor meget en person i de tre udvalgte brancher betaler i personbeskatning om året. Tabel 18: Branche Handel og Transport Videnservice Information og kommunikation Samlet (DK privat erhverv i alt) Skatteprovenue per medarbejder kr kr kr kr. Kilder: a) DST LON04 Fortjeneste for privatansatte efter branche (DB07), b) Skatteministeriet - Skatteprocenter fordelt efter indkomst. Anm.: Beregningerne af de branchespecifikke skatteprovenue tager udgangspunkt i en skatteprocent på 40,3 pct. for indkomstgruppen og 45,9 pct. for indkomstgruppen som var gældende i Satsen dækker over Indkomstskat, ejendomsværdiskat, og AM-bidrag i pct. af indkomst. Det er ikke muligt at skaffe historiske tal på dette område. Samtaler med Skatteministeriet bekræfter dog at beskatningen for indkomstgruppen har fluktueret omkring 40 pct. de seneste fem år og beskatningen for indkomstgruppen omkring 45 pct. III. Beregning af skatteprovenue Det er nu muligt at estimere et mere retvisende skatteprovenue, end tilfældet var med den aggregerede metode. Dette er dog betinget af, at IDK og CopCap tydeligt definerer, hvilke brancher deres virksomheder hører under. Det er imidlertid ikke muligt at benytte den branchespecifikke metode til at estimere skatteprovenue effekten på de indirekte jobs. Dette skyldes, at det ikke er muligt at estimere, hvorledes de indirekte jobs fordeler sig på brancher. Det vil dog i denne sammenhæng være muligt at benytte estimatet for den aggregerede skatteprovenueeffekt til at udregne effekten af de indirekte jobs. Den optimale løsning er således, at IDK og CopCap tracker deres virksomheder på brancher, og at dette benyttes til at estimere et branchespecifikt estimat, som så suppleres med det aggregerede estimat, når effekten af de indirekte jobs skal estimeres. 15

16 2.3 Konklusion - Skatteprovenue Oxford Research anbefaler, at Copenhagen Capacity og Invest in Denmark på nuværende tidspunkt benytter estimatet for den direkte beskatning baseret på alle brancher. Benyttes denne metode, estimeres det, at den totale jobskabelse, som Copenhagen Capacity har skabt i 2009, har tilført det offentlige budget 186 mio. DKK. På samme måde estimeres det, at Invest in Denmarks arbejdspladser har tilført det offentlige budget ca. 327 mio. DKK. i Oxford Research anbefaler endvidere, at Copenhagen Capacity og Invest in Denmark benytter momsindikatoren som et estimat for den indirekte beskatning. Dette estimat er det mest konservative af de tre estimater for den indirekte beskatning, men giver stadig en indikator for hvor meget en person bosat i Danmark i gennemsnit betaler i moms om året. Beregningerne viser, at de direkte og indirekte jobs som Copenhagen Capacity har skabt til københavnsområdet har tilført det offentlige budget knap 33 mio. DKK i På samme måde estimeres det, at de direkte og indirekte jobs, som Invest in Denmark har skabt i 2008, har tilført det offentlige budget 57 mio. DKK. Samlet set kan det konkluderes, at i 2009 har de arbejdspladser som Copenhagen Capacity har været medvirkende til at skabe tilført det offentlige budget ca. 219 mio. DKK via personbeskatninger samt momsindbetalinger. På samme vis kan det konkluderes, at i 2009 har de arbejdspladser som Invest in Denmark har været medvirkende til at skabe har tilført det offentlige budget ca. 384 mio. DKK via personbeskatningen og momsindbetalinger. Oxford Research anbefaler, at Copenhagen Capacity og Invest in Denmark ikke benytter estimatet for selskabsbeskatning. Denne anbefaling beror på, at det statistiske materiale ikke er retvisende for selskabsbeskatningen i Danmark samt, at der er en række forhold vedr. internationale virksomheder, som gør, at de ikke altid betaler skat i Danmark. I fremtiden: Oxford Research anbefaler, at Copenhagen Capacity og Invest in Denmark fremadrettet registrerer, hvilke brancher de tiltrukne virksomheder hører under. Dette vil gøre det muligt at beregne mere præcise og valide estimater for den direkte personbeskatning ved at bryde estimatet ned på brancher. 16

17 Kapitel 3. Omsætning og værditilvækst De jobs, som skabes som følge af IDK og CopCap s arbejde, har også en positiv effekt på den økonomiske aktivitet i Danmark og derved på BNP. Derfor estimeres en indikator for den omsætning og værditilvækst 6, der skabes af de virksomheder, der er tiltrukket. 3.1 Udvalgte brancher Det er ved hjælp af udtræk fra Danmark Statistik muligt at estimere præcist hvor meget, de enkelte beskæftigede i de forskellige typer virksomheder skaber af omsætning og værditilvækst. I Danmarks Statistiks dataserie REGN1: Regnskabsstatistik for private byerhverv i mio. kr. efter branche og regnskabsposter er det muligt at bryde omsætning og værditilvækst ned på 94 forskellige brancher 7. Således er det muligt at få nedenstående præcise estimater for omsætning og værditilvækst per beskæftiget i f.eks. Medico branchen i æ æ æ æ (4) Det fremgår af beregningerne, at hver beskæftiget i Medico branchen skaber en omsætning på ca. 2,5 mio. DKK om året. I nedenstående er der vist et eksempel på, hvorledes værditilvæksten per ansat i Medico branchen i 2007 er udregnet. æ æ æ æ æ æ (5) Af ovenstående beregninger ses det, at hver beskæftiget i Medico branchen i gennemsnit skaber en årlig værditilvækst på lidt over 1 mio. DKK om året. Oxford Research anbefaler, at denne branchespecifikke metode anvendes. Dette kræver dog, at IDK og CopCap fremadrettet registrerer præcist, hvilke brancher som virksomhederne hører under. 6 Værditilvækst er defineret som omsætning plus andre driftsindtægter minus forbrug af varer og tjenester. 7 Den komplette branche liste er vedlagt i Bilag B. 8 Medico branchen er her defineret som: (DB07) Medicinal Industri 17

18 3.2 Alle private byerhverv Det er imidlertid også muligt at beregne aggregerede estimater for omsætning og værditilvækst for alle ansatte i private byerhverv. I nedenstående ligning 6 er det vist, hvorledes det aggregerede estimat for omsætning er beregnet. æ æ æ æ (6) æ æ Det fremgår af ovenstående, at det aggregerede mål for omsætning per beskæftiget er ca. 2.1 mio. DKK. I nedenstående beregninger er den gennemsnitlige værditilvækst per beskæftiget i byerhverv udregnet. æ æ æ æ æ æ æ æ æ Det fremgår af ovenstående at værditilvæksten per beskæftiget i byerhvervene i gennemsnit ligger på knap kr. om året. Dette estimat er væsentligt lavere end estimatet for Medico branchen, hvilket bekræfter, at der er væsentlige forskelle i værditilvæksten brancherne imellem. Forskellen mellem brancherne fremgår også, når estimatet for omsætning per beskæftiget betragtes f.eks. i forhold til Medico branchen. I nedenstående tabel 19 er der angivet estimater for den totale omsætning og værditilvækst, som de arbejdspladser, CopCap og Invest in Denmark har tiltrukket i 2007, har skabt. Tabel 19: 2007 Total jobskabelse Omsætning Værditilvækst Copenhagen Capacity 440 kr kr Invest in Denmark kr kr Kilde: DST -REGN1: Regnskabsstatistik for private byerhverv i mio. kr. efter branche og regnskabsposter Det fremgår af tabel 19, at de jobs, som CopCap og Invest in Denmark har tiltrukket, har medført en markant økonomisk aktivitet i Danmark. Der er dog et problem med hensyn til de ovenstående dataserier. Dette er, at de er baseret på årsregnskaber, hvilket sikrer en høj data validitet, men som samtidig også betyder at der går halvandet år med at godkende årsregnskaberne samt bearbejde dem hos Danmarks Statistik. 3.3 Konklusion Omsætning og værditilvækst Oxford Research anbefaler, at Copenhagen Capacity og Invest in Denmark på nuværende tidspunkt benytter de aggregerede estimater for omsætning og værditilvækst. 18

19 Benyttes disse fremgår det, at de arbejdspladser som Copenhagen Capacity har har tilført den danske økonomi en omsætning på knap en 1. mia. DKK og en værditilvækst på 257 mio. DKK i På samme vis estimeres det, at de arbejdspladser som Invest in Denmark har har tilført den danske økonomi en omsætning på mere end 3 mia. DKK og en værditilvækst på 873 mio. DKK i I fremtiden: Oxford Research anbefaler, at Copenhagen Capacity og Invest in Denmark fremover systematisk registrerer deres virksomheders aktiviteter på forskellige brancher. Dette vil gøre det muligt at komme med mere præcise og valide estimater for den omsætning og værditilvækst, som virksomhederne tilfører den danske økonomi 19

20 Kapitel 4. Forsknings- og udviklingseffekter De investeringer, som IDK og CopCap tiltrækker, har også en positiv effekt på forskningsog udviklingsaktiviteterne i den danske økonomi. Disse effekter kan estimeres ved hjælp af Danmarks Statistiks Forsknings- og Innovationsstatistik for erhvervslivet. Ved hjælp af denne statistik er det muligt at estimere, hvor meget FoU, der kan forventes udført af virksomheder indenfor forskellige brancher samt hvor mange FoU årsværk, der kan forventes tilført. Indledningsvist er det dog centralt at fastslå, hvorledes at FoU er defineret i Forskningsog innovationsstatistikken. Følgende definition gør sig gældende, Definition af Forskning og udvikling: skabende arbejde på et systematisk grundlag med henblik på at øge den videnskabelige og tekniske viden, herunder viden vedrørende mennesker, kultur og samfund, samt udnyttelse af den eksisterende viden til at anvise nye praktiske anvendelser. Forskning og udvikling kan inddeles i undergrupperne grundforskning, anvendt forskning og udviklingsarbejde. Grundforskning er originalt eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte. Anvendt forskning er originale undersøgelser med henblik på at opnå ny viden, primært rettet mod bestemte praktiske mål. Udviklingsarbejde er systematisk arbejde baseret på anvendelse af viden opnået gennem forskning og/eller praktisk erfaring med det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser. (Varedeklarationen til Forskningsstatistikken for erhvervslivet 2008). Som det fremgår af ovenstående arbejdes der med en forholdsvis bred definition af FoU som indbefatter mere end den klassiske kittel forskning. 4.1 Udført FoU blandt virksomhederne Beregningerne af udført FoU blandt virksomhederne tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks Innovationsstatistik for erhvervslivet for Beregningen af denne indikator foregår i tre skridt, som er forklaret i det følgende. I. Gennemsnitlige udgifter til egen FoU fordelt på branche samt branchevægte Første skridt er at beregne virksomhedernes gennemsnitlige udgifter til egen FoU fordelt på de brancher, som Innovations Statistikken indeholder. Disse beregninger er gengivet i tabel 20. Tabel 20: 20

21 Brancher Udgifter til egen FoU Kilde: DST - Innovationsstatistikken for erhvervslivet 2008 Antal virksomheder Gns. virksomheds Branchevægte udgifter til egen FoU kr 1,92 kr 0,32 kr 0,93 kr 5,30 kr 0,07 kr 0,27 kr 0,42 kr 0,03 kr 1,03 kr 2,36 kr 1,73 kr 0,14 kr 1,00 Industri kr Lavteknologisk kr Mellemteknologisk kr Højteknologisk kr Bygge og anlæg kr Handel kr Transport kr Hotel, restauration kr Information og kommunikation kr Finansiering og forsikring kr Erhvervsservice kr Øvrige brancher kr I alt kr Endvidere indeholder tabellen også branchevægte for hver enkelt branche. Disse branchevægte gør det muligt senere at estimere udgifterne til FoU fordelt på virksomhedsstørrelse. Nedenstående ligning 7 illustrerer, hvorledes branchevægtene er udregnet. æ.. (7) Nedenstående beregninger illustrerer, hvorledes branchevægten for finansiering og forsikring er udregnet. æ.. æ ,36 Det fremgår af tabel 20, at udgifterne til egen FoU er størst i den finansielle sektor. I industrien generelt er der også høje udgifter til egen FoU. Det er dog specielt de højteknologiske industrivirksomheder, der bruger mange midler til egen FoU. I gennemsnit brugte alle virksomheder ca. 1.6 mio. kr. om året på FoU i II. Gennemsnitlige udgifter til egen FoU fordelt på virksomhedsstørrelse For at kunne korrigere for virksomhedsstørrelse er det nødvendig at koble de gennemsnitlige udgifter til egen FoU fordelt på branche sammen med FoU udgifter fordelt på virksomhedsstørrelse. Inden dette er muligt, er det nødvendigt at vide, hvor meget virksomhederne i gennemsnit bruger på egen FoU fordelt på virksomhedsstørrelse. Tabel 21: Størrelsesgrupper (årsværk) Udgifter til egen FoU Antal virksomheder Gns. virksomheds udgifter til egen FoU under 10 kr kr kr kr kr kr (+) kr kr I alt kr kr Kilde: DST - Innovations Statistikken for erhvervslivet

22 Af tabel 21 fremgår det tydeligt, at det specielt er de helt store virksomheder med mere end 249 ansatte, som har de største udgifter til FoU aktiviteter. Således brugte virksomheder med mere end 249 ansatte i gennemsnit knap 33 mio. kr. på egen FoU i III. Estimering af egen udført FoU Med informationerne i tabel 20 og 21 er det nu muligt at estimere, hvor meget virksomheder i forskellige brancher og forskellige størrelser bruger på egen FoU. Dette er muligt, da branchevægtene nu kobles sammen med de gennemsnitlige udgifter til FoU. I nedenstående tabel 22 er resultaterne gengivet. Tabel 22: Størrelsesgrupper (årsværk) Industri samlet Industri lavteknologi Industri mellemteknologisk Industri højteknologisk Bygge og anlæg Under 10 kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr (+) kr kr kr kr kr Brancevægt 1,92 0,32 0,93 5,30 0,07 Størrelsesgrupper (årsværk) Transport Hotel, restauration Information og kommunikation Finansiering og forsikring Erhvervsservice Under 10 kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr (+) kr kr kr kr kr Brancevægt 0,42 0,03 1,03 2,36 1,73 Beregningerne i ovenstående tabel 22 er foretaget efter følgende fremgangsmåde., ø æ. ø Nedenstående eksempel illustrerer, hvorledes at egen FoU udgifter til en virksomhed indenfor finansiering og forsikring med 249 (+) ansatte er beregnet., 2, Ovenstående tabel 22 gør det muligt for IDK og CopCap at estimere, hvor meget FoU i kr. der vil blive generet i de virksomheder, der tiltrækkes. I forlængelse af estimeringen af udgifterne til egen FoU er det vigtigt at understrege, at virksomhederne, der tiltrækkes, også køber FoU uden for huset. På baggrund af data er det dog problematisk at estimere denne faktor, da det ikke fremgår, hvorvidt den eksterne FoU er købt i Danmark eller udlandet. 4.2 Antal FoU årsværk blandt virksomhederne Ud fra samme fremgangsmåde som ved estimeringen af FoU udgifter per virksomhed fordelt på branche og størrelse, er det også muligt at estimere, hvor mange FoU årsværk virksomhederne genererer. Fremgangsmåden er den samme og involverer også tre skridt. I. Gennemsnitlige antal FoU årsværk fordelt på branche samt branchevægte 22

23 Første skridt er at beregne virksomhedernes gennemsnitlige antal FoU årsværk fordelt på de brancher, som Forsknings- og Innovations Statistikken for erhvervslivet indeholder. Disse beregninger er gengivet i tabel 23. Tabel 23: Brancher Antal årsværk Antal virksomheder Gns. FoU-årsværk pr. Branchevægte virksomhed Industri ,14 1,85 Lavteknologisk ,56 0,33 Mellemteknologisk ,78 0,46 Højteknologisk ,49 5,57 Bygge og anlæg ,06 0,04 Handel ,32 0,19 Transport ,31 0,18 Hotel, restauration ,02 0,01 Information og kommunikation ,54 1,49 Finansiering og forsikring ,83 3,43 Erhvervsservice ,42 1,42 Øvrige brancher ,44 0,26 Samlet ,70 1,00 Kilde: DST - Forskningsstatistikken for erhvervslivet 2008 Endvidere indeholder tabellen også branchevægte for hver enkelt branche. Disse branchevægte gør det muligt senere at estimere antallet af FoU årsværk fordelt på virksomhedsstørrelse. Nedenstående formel illustrerer, hvorledes branchevægtene er udregnet. æ. å æ. å æ Nedenstående beregninger illustrerer, hvorledes branchevægten for finansiering og forskiring er udregnet. æ. å æ. å æ æ 5,83 1,70 3,43 Det fremgår af tabel 23, at antallet af FoU årsværk i gns. er størst i den finansielle sektor. I industrien er der også forholdsvis mange FoU årsværk per virksomhed specielt hvis de højteknologiske virksomheder betragtes. I gennemsnit havde alle virksomheder ca. 1,7 FoU årsværk tilknyttet i II. Gennemsnitlige antal FoU årsværk fordelt på virksomhedsstørrelse For at kunne korrigere for virksomhedsstørrelse er det nødvendig at koble de gennemsnitlige antal FoU årsværk fordelt på branche sammen med FoU årsværk fordelt på virksomhedsstørrelse. Inden dette er muligt, er det nødvendigt at vide, hvor mange FoU årsværk virksomhederne i gennemsnit bruger fordelt på virksomhedsstørrelse. Tabel 24: 23

24 Størrelsesgrupper (årsværk) Antal FoU-årsværk Antal virksomheder Gns. antal Fou-årsværk under , ,58 249(+) ,02 I alt ,70 Kilde: DST - Forsknings Statistikken for erhvervslivet 2008 Af tabel 24 fremgår det tydeligt, at det specielt er de helt store virksomheder med mere end 249 ansatte, som har flest FoU årsværk tilknyttet deres virksomheder. III. Estimering af antal FoU årsværk Med informationerne i tabel 23 og 24 er det nu muligt at estimere hvor mange FoU årsværk, virksomhederne i forskellige brancher og størrelser har tilknyttet. Dette er muligt, da branchevægtene nu kobles sammen med de gennemsnitlige antal FoU årsværk. I nedenstående tabel 25 er resultaterne gengivet. Tabel 25: Størrelsesgrupper (årsværk) Industri samlet Industri lavteknologi Industri mellemteknologisk Industri højteknologisk Bygge og anlæg Under 50 0,73 0,13 0,18 2,21 0, ,77 0,85 1,18 14,40 0, (+) 68,35 12,17 16,91 206,33 1,34 Brancevægt 1,85 0,33 0,46 5,57 0,04 Størrelsesgrupper (årsværk) Transport Hotel, restauration Information og kommunikation Finansiering og forsikring Erhvervsservice Under 50 0,07 0,01 0,59 1,36 1, ,47 0,03 3,85 8,85 8, (+) 6,73 0,49 55,17 126,79 126,79 Brancevægt 0,18 0,01 1,49 3,43 1,42 Beregningerne i ovenstående tabel 25 er foretaget efter følgende fremgangsmåde. å æ, ø æ. å æ ø Nedenstående eksempel illustrerer, hvorledes antal FoU årsværk til en virksomhed indenfor finansiering og forsikring med 249 (+) ansatte er beregnet. å æ, 3,43 37,02 126,79 Ovenstående tabel 25 gør det muligt for IDK og CopCap at estimere, hvor mange FoU årsværk der i gennemsnit vil blive generet i de virksomheder, der tiltrækkes. 4.3 Virksomhedernes gns. udgifter til egen FoU per FoU årsværk Ved at kombinere Forsknings- og innovationsstatistikken for erhvervslivet er det muligt at beregne estimater for hvor mange FoU udgifter, der typisk er knyttet til et enkelt FoU årsværk fordelt på branche og virksomhedsstørrelse. 24

25 Fremgangsmåden er den samme som ved estimeringen af indikatorerne for udført egen FoU og antal FoU årsværk blandt virksomhederne og involverer også tre skridt. I. Gennemsnitlige udgifter til FoU per FoU årsværk Første skridt er at beregne virksomhedernes gennemsnitlige udgifter til FoU per FoU årsværk fordelt på de brancher, som Forsknings- og Innovations Statistikken for erhvervslivet indeholder. Disse beregninger er gengivet i tabel 26. Tabel 26: Brancher Udgifter til egen FoU Antal årsværk Gns. udgifter til FoU Branchevægte per FoU årsværk Industri kr kr ,04 Lavteknologisk kr kr ,96 Mellemteknologisk kr kr ,04 Højteknologisk kr kr ,95 Bygge og anlæg kr kr ,84 Handel kr kr ,48 Transport kr kr ,29 Hotel, restauration kr kr ,14 Information og kommunikation kr kr ,69 Finansiering og forsikring kr kr ,69 Erhvervsservice kr kr ,21 Øvrige brancher kr kr ,56 Samlet kr kr ,00 Kilde: DST Forsknings- og Innovations Statistikken for erhvervslivet Endvidere indeholder tabellen også branchevægte for hver enkelt branche. Disse branchevægte gør det muligt senere at estimere hvor mange FoU udgifter, der er knyttet til hver enkelt FoU årsværk fordelt på både branche og virksomhedsstørrelse. Nedenstående formel illustrerer, hvorledes branchevægtene er udregnet. æ. å æ. å æ Nedenstående beregninger illustrerer, hvorledes branchevægten for finansiering og forsikring er udregnet. æ. å æ. å æ æ ,69 Det fremgår af tabel 26, at udgifterne per FoU årsværk er størst i transportsektoren. Inden for handelssektoren er der også forholdsvis høje udgifter per FoU årsværk. I 2008 var udgifterne til FoU per FoU årsværk i gennemsnit kr. II. Gennemsnitlige udgifter til FoU per FoU årsværk fordelt på virksomhedsstørrelse 25