Samtale der gør andre større

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samtale der gør andre større"

Transkript

1 Samtale der gør andre større Lars Goldschmidt 1 (Bragt i Filosofiske stemmer festskrift til Ole Fogh Kirkeby. Samfundslitteratur 2007) Introduktion Når Ole Fogh Kirkeby holder foredrag eller taler i andre fora, er det ofte i formen fabulerende filosofiske associationskæder med varierende tilknytning til det emne, der er på dagsordenen. Det er en form, som nogle finder irriterende, mens andre, herunder jeg selv, finder overordentligt inspirerende. En inspiration, der har hævet overliggeren for min tænkning, og dermed bragt mig videre, og givet mig oplevelsen af at være blevet større eller dygtigere gennem samtalen. Det er derfor naturligt for mig i et festskrift til Ole, at anslå temaet samtale der gør andre større, og med min forankring i praksis ligeledes naturligt at eksemplificere synsvinklen på tre samtaleområder, som jeg har beskæftiget mig med gennem mit arbejdsliv: Den akademiske samtale i forskningsmiljøerne, kontrolsamtalen mellem offentlige myndigheder og private virksomheder og interessevaretagelsessamtalen mellem lobbyister, embedsmænd og politikere. Perspektivet er normativt, idet man ved at anlægge vækstsamtaleperspektivet på ovennævnte samtaleformer, gør det muligt at konkludere i et sæt af anbefalinger til den, der søger at påvirke andres adfærd gennem samtale. Kommunikationsprocesser i det offentlige rum har været genstand for diskussion og analyse siden oldtiden. Diskussioner der føres i et rigt landskab af faglige skoler og politiske positioner, så som logik, retorik, fagkritisk diskursanalyse, over markedsføring til familieterapi. Min indgang til dette landskab, er som den, der gennem samtalen ønsker at få den anden til at handle anderledes med samtalepartnerens fulde accept og optimal udnyttelse af de ressourcer, som vedkommende har til rådighed. Det er en position, man som aktør i det offentlige rum ofte står i. Det gør man som politiker, som virksomhedsleder, som lærer og som embedsmand. Det er en position, der er kendetegnet ved, at mange af de virkemidler, man traditionelt benytter sig af i de forskellige roller, virker kontraproduktivt på netop det mål, at den man taler med, skal ændre adfærd af egen fri vilje og om muligt med begejstring. Samtaler føres sædvanligvis med et andet hovedformål end at gøre den anden større, og som regel er dét, samtalen gør ved de øvrige, ikke højt på dagsordenen hos deltagerne i samtalen. Men mennesket er et refleksivt socialt væsen, der konstant - bevidst eller ubevidst - forholder sig til sig selv, og forholder sig til sin position relativt til omverdenen. Det er samtidigt et lærende væsen, hvis læringsmekanismer hele tiden reagerer på be- eller afkræftelser af de modeller, det har opbygget af omverdenen (Bateson i Ølgaard 2001). Derfor har alle samtaler konsekvenser for såvel deltagernes selvbilleder, som deres læring. Pointen i det følgende er ikke, at alle samtaler skal fokusere på at gøre deltagerne større, men derimod, at det i mange sammenhænge vil have afgørende betydning for chancerne for succes med samtalens primære bundlinie, hvis der også samtidigt er opmærksomhed på, hvad samtalen gør ved de andre samtaledeltagere, i særdeleshed hvis samtalen kan gennemføres med vækst som sekundær bundlinie. 1 Lars Goldschmidt er administrerende direktør for Foreningen af Rådgivende Ingeniører og tilknyttet Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse, CBS som adjungeret professor og forskningsleder

2 De samtaler, der behandles i det følgende, foregår mellem aktører, hvis magtmidler og frihedsgrader er så meget i balance, at det er af meget stor betydning for udfaldet af samtalen, om den, man taler med, ønsker, at samtalen skal føre til et resultat, der er positivt for begge parter. Artiklen indledes med den synsvinkel, at der er mere end én bundlinie i almindeligt forekommende samtaletyper. Der er den primære rationelle bundlinie, som er grunden til at samtalen føres, og der er en anden bundlinje, der vedrører, hvad samtalen gør ved den, der tales med, herunder om samtalen opleves at bidrage til vækst. Derefter ses på, under hvilke forudsætninger en samtale giver en oplevelse af vækst. Vækstsamtaleperspektivet anlægges derefter på tre samtaletyper: Analytisk faglig samtale, kontrol/tilsynssamtale, ledelsessamtale og interessevaretagelsessamtale. Samtale med flere bundlinier En samtale kan betragtes ud fra, hvad der foregår på det rationelle diskursive plan mellem de deltagende aktører, og ud fra hvad der foregår på det emotionelle, ikke italesatte niveau (Green 2003). På begge planer kan de deltagende aktører have deres individuelle målhierarkier for hvad, der skal komme ud af samtalen. De kan således have flere forskellige mål, og målene kan være mere eller mindre italesatte og mere eller mindre i konflikt med hinanden. Samtaler iscenesættes som oftest med udgangspunkt i det rationelle plan og med et formål, der er formuleret på dette plan. Deltagernes emotionelle mål med samtalen er sjældent italesatte, men desuagtet vil samtalerne producere emotionelle resultater for de deltagende, herunder en oplevelse for de deltagende af om samtalen bidrog positivt til deres oplevelse af væren i verden. Ser man henover et udvalg af almindeligt forekommende samtaletyper i det offentlige rum, så er det langt fra er en selvfølge, at samtalepartneren vil føle sig større efter deltagelse i sådanne samtaler. Tabel 1 indeholder en række eksempler på tre almindeligt forekommende samtalekoreografier: 1. Samtaler, der føres primært med udgangspunkt i initiativtagerens (A) egne behov. 2. Faglige samtaler med fokus på det faglige produkt, og 3. Faglige samtaler, hvor formålet med samtalen relaterer sig til udvikling af medarbejderne. Det ses ikke overraskende, at de samtaler, der føres med udgangspunkt i egne behov, kun undtagelsesvis fører til vækst hos modparten. De faglige samtaler, der har produktionen som fokus, kan føres, så de er vækstsamtaler, men det er ikke en selvfølge, og det er noget, der ofte ikke er opmærksomhed på. I modsætning hertil omfatter fokus i medarbejderudviklingssamtalerne som regel, hvad samtalerne gør ved modparten, og det er derfor de samtaleformer, hvor metodikker med dette fokus, er bedst udviklet. Grundsynet i denne artikel er, at hvis man ønsker at føre samtaler, der gør en forskel i samtalepartnerens adfærd og forståelse, så er det afgørende, at det rationelle mål for samtalen og den emotionelle effekt af samme ikke modarbejder hinanden. Det er derfor formålstjenligt at arbejde med mål for begge niveauer samtidigt. Samtale der gør den anden større er et eksempel på et samarbejdsstøttende emotionelt procesmål.

3 Tabel 1: Eksempler på samtaler i det offentlige rum Samtales art Koreografi Primær målsætning Konsekvens for B Samtaler med udgangspunkt i initiativtagerens (A s) egne behov Duel Kamp mellem to eller flere, ofte med publikum At vinde i egne, i modpartens, og i publikums øjne B fremstår som taber Forførelse Selveksponering eller holdningsmarkering A er udfarende/ bejlende i forhold til B A demonstrerer egne kvaliteter overfor et publikum Faglige produktorienterede samtaler Akademisk sandhedssøgen Interessevaretagelse Kontrol, inspektion, afhøring Deltagerne bidrager så præcist som muligt og efter evne til kritisk belysning af temaet A anvender sin magtbase for at vinde B s forståelse for sine interesser A afhører B i et mere eller mindre respekterende samspil Faglige procesorienterede samtaler Bemyndigelse A understøtter B s ret til og evne til at handle Læring/undervisning Afhænger af metode At vinde B s gunst, sympati, opbakning Eget velbefindende, magtdemonstration eller tilsvarende At skabe konsistent ny viden B skal tage hensyn til A s interesser A skal skaffe sig viden om forhold hos B B skal kunne agere på egen hånd B får tilført kompetence Kan øge selvfølelsen, men på falske præmisser Kan efterlade publikum med en oplevelse af at være nedgjort af A Stimulerer analytisk kompetence og er med til at etablere opfattelsen af placering i det intellektuelle hierarki Vil afhænge af magtanvendelsens form og B s rolle i forløbet Afhænger af tillids- og respektniveauet i samtalen B oplever sig mere myndig B oplever sig mere kompetent Vækstsamtale Samtale, der gør andre større vækstsamtale - er kendetegnet ved, at være baseret på den andens opfattelse af sig selv efter samtalen. Det betyder, at den man taler med, skal føle sig større i en positiv forstand. Det kan være mere kompetent, større selvagtelse, mindre angst etc. Tankegangen bygger på en kombination af Transaktionsanalyse (James and Jongeward 1980) og Appriciative enguiry (Cooperrider 1987). Transaktionsanalysen fokuserer på, at koreografien i samtalen signalerer rolleforventninger til samtalens deltagere og den underliggende accept eller ikke accept af hinanden. Appreciative enquiry - Værdsættende undersøgelse - er et perspektiv, der understreger betydningen af at stille spørgsmål, således at de formidler en antagelse, om at situationen indeholder positive muligheder, og den udspurgte har mulighed for at bidrage positivt til udfoldelsen af disse.

4 De to perspektiver sætter tilsammen de fire følgende betingelser for vækstsamtaler. Samtalen skal bidrage til, at den man taler til oplever anerkendelse, tilknytning, potens og håb. Anerkendelse indeholder, at man bliver set af et andet menneske og at det tillægger en betydning både for det, man er, og det, man gør, og kan udtrykkes som, at den anden føler sig: Set, hørt, forstået og værdsat. At føle sig set indeholder oplevelsen af, at et andet menneske bemærker, at man eksisterer, og tillægger det tilstrækkelig betydning til, at give udtryk for det, fx at hilse på kollegaen i receptionen. At føle sig hørt indeholder oplevelsen af, at have haft lejlighed til at redegøre for sit synspunkt eller ærinde. At føle sig forstået indeholder oplevelsen af, at modtageren af budskabet med udgangspunkt i sit eget sprog og univers har forstået indholdet. Og endelig indeholder oplevelsen af værdsættelse, at man føler, at modtageren forholder sig positivt til samtalen, og/eller en selv som person. Ros, positiv feedback, mm falder i denne kategori. Tilknytning er oplevelsen af at være en del af en gruppe, der accepterer en som medlem. En vækstsamtale kan efterlade én med en oplevelse af stærkere forankring i fællesskabet, ved at man føler sig: Tryg ved oprigtigheden af den anden Mindre alene del af et (skæbne)fællesskab med den anden eller flere Bekræftet i en tryg, og/eller tilfredsstillende position i et (magt)hierarki Potens er oplevelsen af at kunne noget eller kunne noget mere. Vækstsamtalen kan give oplevelsen af, at man får nye erkendelse eller kompetencer, eller at man har været med til at skabe noget væsentligt. Håb betyder, at vækstsamtalen skal indeholde forestillingen om, at noget kan lykkes, at noget kan blive bedre. Det kan eksempelvis indebære, at samtalen efterlader en med en opgave, som man tror, man kan løse. De fire betingelser kan være til stede i forskellig grad i en vækstsamtale, men ingen af betingelserne må negeres af samtalen. En samtale, der efterlader én med en oplevelse af magtesløshed, er ikke en vækstsamtale selvom den godt kan styrke ens oplevelse af tilknytning til fællesskabet. Det er en yderligere betingelse for vækstsamtalen, at det må være en ordentlig samtale i bred forstand. Det skal opleves som legitimt, at den finder sted, og at det foregår mellem de parter, der er involverede i samtalen. Eksempelvis kan en interessevaretagelsessamtale, der ligger udenfor, hvad en embedsmand kan tillade sig at deltage i, ikke i denne artikels forstand være en vækstsamtale, selvom den kan trække på tilsvarende teknikker. Ligeledes må der ikke være andre forhold i samtalen, der på kortere eller længere sigt, undergraver realiteten i den oplevede vækst. Vækstsamtaler har følgelig en grænseflade til smiger, servilitet og forførelse. Disse samtaleformer kan umiddelbart give modparten en fornøjelig oplevelse af, at være større, men det er en oplevelse der bryder sammen, når den underliggende uvederhæftighed i samtalen træder frem. En egentlig vækstsamtale er kendetegnet ved, at den oplevede betydning holder vand, i den forstand, at den kan

5 bekræftes som gyldig, og er af længere varighed i relation til andre mennesker. Der er ligeledes forskel på samtale, der får en til at føle sig større, og samtale, der får en til at føle sig godt tilpas. Samtaleformerne har mange fælleselementer, men er ikke sammenfaldende. Vækstsamtaler behøver ikke at være behagelige. Den velgennemførte vanskelige samtale (negativt sanktionerende), kan medvirke til anerkendelse, tilknytning, potens og håb, selvom budskabet er kritisk og samtalen ikke er specielt behagelig. At gennemføre samtaler med en anden primær bundlinje end vækst som vækstsamtaler kræver, at man kan føre samtalen med refleksiv opmærksomhed på begge bundlinjer. Det er ganske krævende, specielt når den primære bundlinje volder vanskeligheder. Men det kan trænes, og der kan hentes inspiration i eksempelvis systemisk familieterapi (Andersen 1996), hvor der arbejdes med at få familiemedlemmerne til at blive mere opmærksomme på, hvordan de virker på de andre. Vækstperspektivet på tre faglige samtaleområder Det følgende er tre korte skitser til de hensyn og adfærd, der bliver synlige, når vækstsamtaleperspektivet anlægges på tre konkrete faglige samtaleområder. De tre samtaleområder, der behandles i det følgende, er kendetegnede ved, at de på den ene side har et andet hovedformål end samtalepartnerens oplevelse af at føle sig større, men at vækstperspektivet på den anden side kan bidrage til at understøtte samtalens hovedformål. Der er tale om samtaleområder, der har været en væsentlig del af min arbejdsmæssige praksis, og udsagnene om samtalernes karakter refererer til, hvordan jeg har set dem praktiseret. Samtaleformerne er: 1. Analytisk/kritisk faglig diskurs 2. Kontrol/tilsynssamtaler 3. Lobbyisme/interessevaretagelsessamtaler Analytisk/kritisk faglig diskurs Tager vi i bedste OFK 2 -tradition udgangspunkt i det græske, så kan den klassiske Sokratiske dialektisk sandhedssøgende samtale ses som et af forbillederne for de akademiske miljøers kritiske faglige diskurs. Samtalerne forløber ofte som følger: 1. Sokrates stiller et spørgsmål (hvad er...?) 2. Samtalepartneren fremsætter en definition (tesen) 3. Sokrates undersøger definitionen gennem en serie af spørgsmål, og spørger til alternativer (antitesen) 4. Det konkluderes, om den hele eller bare noget af den oprindelige definition stadig er holdbar 5. Det fremgår med al ønskelig tydelighed, at Sokrates er samtalepartneren overlegen, idet denne har indtaget et naivt/simpelt synspunkt, som Sokrates nemt kan tilbagevise. Det formidable i samtalerne var skarpheden i analysen. Det mere problematiske set med min optik, er, at samtalepartnerne tabte ansigt og derved kom til at hade Sokrates så meget, at han til sidst blev tvunget til at tage gift. Det er i lyset heraf ganske tankevækkende, at den sokratiske samtale fremstår som et ideal i den akademiske verden. 2 Ole Fogh Kirkeby

6 Den akademiske tradition for analytisk kritisk faglig samtale er ideelt set en sandhedssøgende samtale, der afprøver styrker og muligheder i en tankerække uden persons anseelse. Det vil sige, at det i princippet er ligegyldigt hvem, der har haft hvilke synspunkter, så længe man gennem samtalen er kommet nærmere en erkendelse af tankerækkens styrker og svagheder. Formen har den svaghed, at deltagernes mulige trang til selvhævdelse kan betyde, at det kan udarte sig til en samtaleform, hvor de deltagende personers anseelse i høj grad er i spil. Samtalerne får karakter af dueller og optagelsesritualer til den faglige klan, hvori samtalen finder sted. Hvis man ikke taler i den rette sproglige kode - Deleuzesiansk for eksempel så lukkes man ikke ind i samtalen. Hvis man ikke underkaster sig klanlederens dominansmarkering, så eskalerer duellen til det afklares, om man er den nye overhund eller må finde en plads et andet sted i hierarkiet. Det er problematisk, at netop de akademisk faglige miljøer som vore fremtidige medarbejdere udvikles i, praktiserer en samtaleform, der reducerer deltagernes evne til at indgå i empatisk, respekterende samarbejdsrelationer. Modbilledet, som jo også eksisterer i mange uddannelsesmiljøer, er forskere og lærere som formår at udtrykke anerkendelse af samtalens øvrige deltagere som mennesker, der er værd at tale med. De taler ud fra en magtfuldt intellektuel kapacitet, der sætter standarden for samtalens øvrige deltagere så højt, at de må strække sig, men gør det, så deltagerne får håbet om troen på, at de kan nå op. De udtrykker en empatisk (indfølende) nysgerrighed på hvorfor, der fremføres det ene eller andet synspunkt, og med en underliggende udstråling af forventning om, at der altid er en god grund til et givet synspunkt set fra modpartens synsvinkel. Det lykkes - bevidst eller ubevidst - disse lærere at gennemføre forskningsfaglige samtaler og undervisning som vækstsamtaler. Tilsyn som samtale Overvågningen af borgernes overholdelse af samfundets adfærdsbestemmelser, som de er formuleret i love og regler, er på en lang række områder formaliseret som en tilsynsrelation mellem aktører, der udfører aktiviteter som reglerne omhandler, tilsynsmyndigheden, samt i nogle tilfælde private tredjeparter, der bidrager til tilsynsprocessen. Udgangspunktet for en tilsynssamtale er en magtrelation, der konstituerer den ene, som den, der skal føre tilsyn med den anden. Tilsynsgrundlaget bestemmer som regel, hvad det er for faglige forhold, der skal føres tilsyn med. I (Elkjær og Goldschmidt 2006) sammenlignes dette samspil på syv områder: Skat, regnskabsrapportering, offshore, arbejdsmiljø, ydre miljø, levnedsmidler, og brug af midler fra den europæiske socialfond. Det er fælles for tilsynsrelationerne, at: det er lovgivningen/regelværket, der sætter rammen for relationen og konstituerer, at samtalen skal finde sted opfyldelsen af myndighedens målsætning med tilsynet kræver et medspil fra den udførende aktørs side. Medspillet kan være begejstret, eller modstræbende, men det skal være der, fordi den udførende aktør har monopol på de handlinger/den adfærd, der skal overholde reglerne at de formelle rammer for tilsynsrelationen giver tilsynsmyndigheden vide rammer for at udforme tilsynssamtalerne, herunder for, om de vil anlægge et vækstperspektiv i disse. Spørgsmålet om hvordan man kan designe tilsynsrelationen, således at den opfylder tilsynsformålet bedst muligt, herunder medvirker til et så positivt medspil fra aktørerne som muligt, har jeg arbejdet med ud fra to synsvinkler på tilsynssamtalen (Goldschmidt 1995): En strukturelt normativ, der fokuserer på, at deltagerkredsens magt, viden og interesser skal sammensættes og afbalanceres således, at tilsynssamtalen kan opfattes som legitimt interessepræget produktiv samtale af samtlige berørte parter. Betragtninger, der har betydning for vækstsamtaleperspektivet med hensyn

7 til oplevelsen af ordentlighed og legitimitet. Den anden synsvinkel er processuelt normativ med fokus på samtalens gennemførelse og relationerne mellem deltagerne. Perspektivet samtale der gør andre større ligger i forlængelse af det processuelle perspektiv. I dette perspektiv kan der peges på elementer i den tilsynsførende tilgang til tilsynssamtalen, der bidrager til dimensionerne: anerkendelse, tilknytning, potens, håb og ordentlighed. Begejstring for tilsynsobjektet. Hvis den tilsynsførende kan udtrykke værdsættelse af den tilsetes værdier, hans butik, fabrik, arbejdsplads eller tilsvarende, så udtrykker det både anerkendelse og tilknytning, og det er med til at skabe en konstruktiv relation mellem tilsynsførende og tilsete. Positiv forventning. Forventningen hos den tilsynsførende om tilsetes vilje og evne til at overholde regelværket vil præge samtalen. Hvis udgangspunktet er, at man forventer, at tilsete både kan og vil opføre sig ordentligt, indtil det modsatte viser sig at være tilfældet, så indeholder det både anerkendelse og håb og kan bidrage til et ønsket om at leve op til forventningen. Hvis udgangspunktet er den modsatte antagelse, vil det ofte gøre folk mindre, end de er. I såvel Miljøstyrelsen, Arbejdstilsynet, Levnedsmiddeltilsynet som i Skat, arbejdes der med opdeling af de tilsete i kategorier efter deres demonstrerede vilje til at overholde regelsættet. (Goldschmidt og Elkjær 2006). Man deler på forskellig vis de tilsete op i: de modvillige, de almindeligt lovlydige og de proaktive. En sådan tilgang kombineret med et bevidst fokus på, hvordan det signaleres til de tilsete, giver et godt grundlag for at gennemføre tilsynssamtalen med de almindeligt lovlydige og de proaktive som vækstsamtaler. Fælles læring. En antagelse om, at fælles læring er mulig, således at den tilsynsførende er villig til både at lære og at lære fra sig, indeholder ligeledes anerkendelse og håb. Konsekvens i sanktionerne betyder meget for, at de, der overholder reglerne, ikke opfatter sig selv som naive tosser. Et tema som Skat (Goldschmidt og Elkjær 2006) lægger ganske meget vægt på. Der skal være en vis opdagelsesrisiko - ikke af hensyn til overtræderne - men af hensyn til de ærlige, der vil respekteres for deres ærlighed, som forudsætning for at hele tilsynsregimet opfattes som ordentligt. Modbilledet er her det tilsyn, der gennemføres med en radikalt anden emotionel bundlinie end at gøre den tilsete større. Tilsyn, hvor samtalen udvikler sig til dueller eller magtdemonstrationer af hensyn til den tilsynsførende selv eller vedkommendes bagland. Det har eksempelvis været tilfældet på arbejdsmiljøområdet, hvor nogle lønmodtagerorganisationer har lagt vægt på, at Arbejdstilsynet var synligt tilstede på arbejdspladserne og gav mange påbud. De tilsynsførende blev i perioder målt på, hvor mange påbud de gav. Det er en let forståelig bundlinie, men den skaber et højt konfrontationsniveau i relation til den tilsete. I det hele taget har der på en række tilsynsområder været tradition for, at den dramatiske negative sanktion overfor den regelbrydende var i fokus, mens opkvalificeringen af de almindeligt lovlydige og de proaktive var mere i baggrunden. Et billede, der som ovenfor nævnt, er i opbrud i dag. Lobbyisme som samtale Interessevaretagelse fra enkeltpersoner eller organisationers side kan indeholde mange forskellige aktiviteter, men samtale mellem interessebæreren og den som skal påvirkes, er et helt centralt element i megen interessevaretagelse. I disse samtaler er der - ligesom i tilsynssamtalen - tale om, at interessebæreren ønsker, at den anden skal handle anderledes som produkt af samtalen. Men i

8 modsætning til kontrolsamtalen er magtforhold og legitimitetsforhold meget mindre entydige. Magten vil i højere grad ligge hos den, man taler til, og lobbyistens mulighed for indflydelse vil være stærkt påvirket af modtagerens vurdering af legitimiteten af den interesse, der varetages, og af selve samtalesituationen. Lobbyisme som begreb for interessevaretagelse har som udgangspunkt en negativ ladning for mange af dem, man skal tale med. Og det er ikke uden grund, for megen lobbyisme indeholder elementer af manipulation og ensidig interessevaretagelse, og lever ikke op til grundlæggende krav om ordentlighed og gennemsigtighed. Men lobbyisme er meget andet og meget mere udbredt som en vigtig del af vidensudvekslingen i samfundets udvikling. Min interesse for seriøs lobbyisme vedrører langvarige interessevaretagelsesforløb, der skal kunne opleves som legitime og ordentlige af de involverede og andre berørte aktører, både under og efter forløbet. De følgende kommentarer er knyttet til adfærd i denne type forløb. I planlægningen af sådanne samtaler er det derfor et afgørende spørgsmål: Hvorfor vil det i den andens perspektiv være rigtigt at udøve den ønskede adfærd? Interessebæreren lobbyisten - må stille sig selv spørgsmålet: Hvad har jeg at tilbyde i form af eksempelvis viden, legitimitet, vækst, samvær, legalitet, løsninger på modtagerens problem? Legitimiteten af de strukturelle rammer omkring et interessevaretagelsesforløb kan analyseres ud fra samme model for Legitimt, interessepræget, produktiv samtale (Goldschmidt 1995), som blev nævnt under kontrolsamtalen. Vækstperspektivet er knyttet til forløbet af samtaleprocessen. Vækstperspektivet tager ligesom i de øvrige samtaleprocesser udgangspunkt i spørgsmålet: På hvilken måde kan selve samtalen og det, man ønsker, at modparten skal gøre, bidrage til vedkommendes oplevelse af anerkendelse, tilknytning, potens, håb og ordentlighed? Ordentlighed er en betingelse, der skal etableres fra starten af enhver interessevaretagelsessamtale, da den ikke kan antages for givet. Der skal sikres fælles forståelse for rammerne for samtalen, hvad det er for en interesse man repræsenterer, hvad der af betingelserne for samtalens legitimitet samt forståelse af modpartens rolle og muligheder mm. Det skal samtidig gøres klart, at du er værd at tale med, fordi du har noget at tilbyde, som den anden har interesse i og kan tillade sig at modtage. Anerkendelse kan indeholde at give udtryk for, at modpartens indsats generelt er set og værdsat, og at budskabet formentligt er velkendt for den, man taler med, selvom vedkommende selvfølgelig ikke kan være inde i alt. Oplevelsen af potens og håb understøttes ved at give udtryk for, at vedkommendes støtte vil være central for interessevaretagelsen. Håb og potens forudsætter tillige, at den ønskede adfærd er indtænkt i modpartens projekt, og at budskabet fungerer i forhold til modpartens bagland. Modsætningsvis nedbygger det både håb og potens, hvis man som interessevaretager påviser problemer, som der ikke findes løsninger på. Det giver den beslutningstager, man taler med, en oplevelse af afmagt, og derved en oplevelse af at blive mindre. Hvorfor en meget almindelig reaktion på at blive præsenteret for problemer, der ikke har nogen løsninger, er at benægte problemernes relevans. Hvis dette ikke er muligt, kan et angreb på bæreren af den dårlige nyhed være en anden mulighed. Tilsvarende kan eksponering af egne magtressourcer eller anden overlegenhed ændre samtalens emotionelle bundlinie fra vækst til duel. Det kan dels presse den, man ønsker at påvirke ind i en forsvarsposition, og selvom dette ikke sker, flytte relationen fra positivt medspil til modvillig given efter for pres. Positional bargaining - den klassiske tvekampsforhandling - har i dette perspektiv det problem, at man hele tiden lider små nederlag ved at give sig, og små nederlag gør én mindre og mindre. Det kan være både ordentligt og konstruktivt, at der er rene linier omkring magtforholdene i

9 en interessevaretagelsessamtale. At der kan tales frit om parternes magtressourcer, og hvad de betyder for handle rummet. Men det skal gøres med betydelig opmærksomhed overfor funktionen i forhold til den emotionelle bundlinie. Magtdemonstrationer er noget af det mest provokerende, der findes. Afrunding Artiklens ærinde er at argumentere for modpartens oplevelse af at føle sig større som en selvstændig yderligere bundlinie i samtaler, der har som primært formål at få andre til at ændre adfærd. Der argumenteres for, at dette perspektiv er underbetonet i mange almindeligt forekommende samfundsmæssige samtaler, og at der vil være gevinster i forhold til samtalens primære bundlinier, hvis der foregår en bevidst medtænkning og håndtering af dette perspektiv. Det er en ganske krævende opgave at stille sig, samtidig at have opmærksomhed på, hvad der skal over bordet rent fagligt, hvordan det kan formidles, og hvad budskabet og situationen det sendes i, gør ved den andens oplevelse af sig selv. Denne opgaves delelementer trækker på en lang række videnskabelige traditioner, men den samtidige håndtering er mindre indgående behandlet. Opgaven er søgt belyst i det foregående gennem en eksemplificering af hvilke adfærdsregler og overvejelser, som vækstperspektivet kan give anledning til, dels generelt og dels i sammenhæng med tre almindeligt forekommende samtaletyper. Det er langt fra en udtømmende belysning, men den dokumenterer, at vækstperspektivet giver anledning til overvejelser og hensyn, der ikke udspringer af, men som kan have betydning for samtalernes primære bundlinie Det er ikke muligt at sammenfatte viften af anbefalinger, men hovedperspektivet er i overensstemmelse med Kierkegaards anbefaling i forbindelse med at hjælpe andre: At man, når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er og begynde der. Dette er hemmeligheden i al hjælpekunst, enhver, der ikke kan det, er selv en indbildning, når han mener at kunne hjælpe andre. For i sandhed at kunne hjælpe en anden må jeg forstå mere end han, men dog først og fremmest forstå det, han forstår. (Kierkegaard 1859) Hvis man forstår den anden, forstår hvad der kan betinge, at vedkommende føler sig større, og kan tage det ind i sin håndtering af samtalen, så er der skabt et grundlag for samarbejde i stedet for modarbejde. Hvis man kan gøre det ordentligt, så den anden kan gennemskue, anerkende og værdsætte vækstperspektivet i samtalen Hvis det, man siger, er sandt - også på den lange bane så kan det skabe grundlaget for en konstruktiv anvendelse af vækstperspektivet til fremme af samtalens øvrige bundlinier. Perspektivet samtale der gør andre større er et værktøj for den professionelle forsker, lærer, tilsynsførende, leder og lobbyist. Vi er bare mange, der kunne blive bedre til at bruge det.

10 PS Hvorfor OFK s samtaleform gør andre større Med denne forståelse af forhold ved en samtale, der kan få den anden til at føle sig større, bliver det mere klart, hvad det er ved OFK s samtaleform, der kan give denne oplevelse. OFK taler op til folk ved at tilbyde et græsk filsofisk begrebsapparat, der på den ene side er komplet utilgængeligt for dem, der ikke har læst det, og derved føles som avanceret og krævende, men på den anden side tilbydes med et menneskekundskab, der knytter begreberne til forhold, der er væsentlige for tilhøreren, og som tilbyder et syn på det behandlede emne, som giver nogle nye vinkler, man selv kan tænke i. Man kommer ikke til at tænke græsk, men man får ny luft til sin egen tænkning. Ole er samtidig så fremmed / udefra kommende, at han ikke udgør en trussel, indbildt eller reel, på ens egen bane. Derfor kan man føle sig både inspireret til egen tænkning, og lidt moderne ved at have hørt på en seriously weird person og tryg. Kort sagt større. Litteratur Andersen, T. (1996) Reflekterende Processer. Dansk psykologisk forlag Cooperrider, D. L. & Srivastva, S. (1987) Appreciative Inquiry In Organizational Life. In W Pasmore & R. Woodmann (Eds.), Research In Organizational Change and Development (Vol. 1, pp ). Greenwich, CT: JAI Press Elkjær, J. K. & Goldschmidt, L. (2006) Effektiv kontrol i et Public Governance perspektiv. (under udarbejdelse) Green, H. (2003) Procesmodeller Undervisningsmateriale Goldschmidt, l. (1995) Magt, viden, interesser og sikkerhed. Phd afhandling, Institut for Organisation og Arbejdssociologi, CBS Hansen, A. Gross-Petersen, J. Goldschmidt, L. (1990). Guidelines for Satellite platforms, their support by risk analysis and practical applications. Kongresindlæg London 1990 James, M. & Jongeward, D. (1980) Født Vinder. Borgen Kirkegaard, S.(1859) En ligefrem meddelelse Ølgaard, B. (2001) Kommunikation og økomentale systemer ifølge Gregory Bateson. Akademisk Forlag

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke

26. marts. 2014 Hanne V. Moltke OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.:

Lederens opmærksomheds-punkter her er bl.a.: Lederstøtte til MUS Her får du hjælp og guidelines til som leder at forberede dig til MUS og derved agere hensigtsmæssigt og værdiskabende i MUS. Vi tager udgangspunkt i spørgerammen fra musskema.dk, hvor

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder. Giv feedback Dette er et værktøj for dig, som vil skabe målrettet læring hos din medarbejder blive mere tydelig i din ledelseskommunikation gøre dit lederskab mere synligt og nærværende arbejde med feedback

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test

Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test Test af handlemåde i en konfliktsituation Inspireret af Kilmann s test Introduktion Denne test er inspireret af Kilmann s test, som er designet til at fastlægge vores handlemåder i konfliktsituationer

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

Op- og nedtrappende adfærd

Op- og nedtrappende adfærd Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog'

Empatisk kommunikation. 'Girafsprog' Empatisk kommunikation 'Girafsprog' En vej til åben & ærlig dialog Materialet er udarbejdet af Erhverspykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S, skrevet på baggrund

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Samarbejdsbaseret problemløsning

Samarbejdsbaseret problemløsning Samarbejdsbaseret problemløsning Hvem Ross W. Greene Ph.d., tidl. tilknyttet afdelingen for psykiatri på Harvard Medical School Grundlægger af Lives in The Balance; institut for Collaborate and Proactive

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

Evaluering & indikatorer på god inklusion - Odense 2015 -

Evaluering & indikatorer på god inklusion - Odense 2015 - 11/05/15 Evaluering & indikatorer på god - Odense 2015-1 Program Introduk2on & baggrund 10.15 10.45 Eksempler fra praksis tegn på god i Vordingborg kommune 10.45 11.05 10 minuaers pause Case & refleksion

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Forandring, dogmer og livsduelighed. Lars Goldschmidt

Forandring, dogmer og livsduelighed. Lars Goldschmidt Forandring, dogmer og livsduelighed Lars Goldschmidt Disposition Forandring som livsvilkår Forny eller forsvind Forny eller bryd sammen Vi har selv skabt skandalen Forandring kræver udgangspunkt, mål,

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Frontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog

Frontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Det du gir` får du selv! 1 Definition på service Service er det vi "pakker"

Læs mere

Refleksion. Hvad var din/jeres eftertanke efter dagen i går?

Refleksion. Hvad var din/jeres eftertanke efter dagen i går? Refleksion Hvad var din/jeres eftertanke efter dagen i går? Dagen hovedemner var: Velkomst og præsentation Den politiske indflydelse og beslutningsprocesser Kvalitetsreformen, 3 punkter Kvalitetsbegreber

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Information og drøftelse

Information og drøftelse Information og drøftelse Budgetbehandlingen i MED-organisationen skal følge de generelle krav om information og drøftelse i henhold til MED-rammeaftalens 7. Budgetbehandlingen skal desuden leve op til

Læs mere

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL udkast Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL Forord Rebild Kommunes første personalepolitik er et vigtigt grundlag for det fremtidige samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i kommunen.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Lederskab og følgeskab

Lederskab og følgeskab Lederskab og følgeskab - Hvad der gør beslutninger gode og legitime i samarbejdet mellem tillidsvalgte og ledelse - Introduktion til medskabelse v/ Karsten Brask Fischer - karsten@impactlearning.dk Tre

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013

Følelser og magt i myndighedsarbejdet. Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Følelser og magt i myndighedsarbejdet Helle Schjellerup Nielsen Socialrådgiverdage, 26. november 2013 Forskningsprojektet Professionelles praksis i socialt arbejde med børn og unge Igangværende 5 årigt

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd

Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Finansudvalget 2014-15 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 223 Offentligt Talepapir 28. januar 2015 Samråd i Finansudvalget den. 30. januar 2015 om god arbejdsgiveradfærd Følgende spørgsmål skal behandles

Læs mere

DIN ARBEJDSSITUATION. Din samlede tilfredshed: 1. Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning?

DIN ARBEJDSSITUATION. Din samlede tilfredshed: 1. Hvor tilfreds er du med dit job som helhed, alt taget i betragtning? DIN ARBEJDSSITUATION De følgende spørgsmål omhandler din daglige arbejdssituation. Vi ønsker din oplevelse af forholdene, og der er ikke rigtige og forkerte svar. Prøv så vidt muligt at forholde dig til

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Bliv verdens bedste kommunikator

Bliv verdens bedste kommunikator Bliv verdens bedste kommunikator Vane 1: Kend dig selv 2 3 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg siger noget Jeg

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

BMSF-kurser foråret 2015

BMSF-kurser foråret 2015 BMSF-kurser foråret 2015 Videnscentret Børn med særlige forudsætninger udbyder 5 eftermiddagskurser i marts og april. Kurserne har særligt fokus på de dygtige elever. Men som det fremgår af kursusindholdet,

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti

SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti SF et debatparti og ej et brokkerøvsparti Knud Erik Hansen 10. april 2012 /1.2.1 Det er nyt, at en formand for SF kalder kritiske røster for brokkehoveder. SF har ellers indtil for få år siden været et

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Roskilde d. 28 marts - 2011

Roskilde d. 28 marts - 2011 Roskilde d. 28 marts - 2011 Temadag om mødeledelse for tovholdere i LP- grupper Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Dagens program 9.00 9.15 Præsentation af program og hinanden 9.15 9.45 Arbejde

Læs mere

Frisættende Ledelse og Fair Proces

Frisættende Ledelse og Fair Proces Frisættende Ledelse og Fair Proces Temadag for arbejdsmiljøgrupperne i Område Øst for Grenåvej v/timo Klindt Bohni og Lykke mose Perspektivgruppen ApS Udvikling af samarbejde, fx kollegial sparring og

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Er du leder eller redder?

Er du leder eller redder? Er du leder eller redder? Som leder undrer du dig måske over, hvorfor dine medarbejdere reagerer, som de gør? Hvorfor gør de ikke, som I havde aftalt? Svaret findes måske i din egen ledelsesstil? Med små

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I?

Lederskab Modstand mod forandringer. LAB 4 - formål. Hvilke former for modstand oplever I? LAB 4 - formål At få forståelse for både den klassisk styrings tankegang til forandringsledelse (Kotter) og en mere dynamisk, procesorienteret og flertydig tilgang til at håndtere kaos, forandringer og

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

10tips til at skabe gnister i borgerkontakten

10tips til at skabe gnister i borgerkontakten 10tips til at skabe gnister i borgerkontakten Brian Vang - 2016 Vær nærværende Vær nærværende og giv borgeren 100% fokus! Nærvær er en grundlæggende forudsætning for at skabe kontakt til andre mennesker,

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere