OmSorgsplan for Hyldgårdsskolen

Transkript

1 OmSorgsplan for Hyldgårdsskolen For at tage del, kræves ikke et overmenneske - kun et medmenneske Alligevel er det legalt ikke at kunne, bare man sikrer sig en anden tager over 1

2 Definitioner på krise og sorg Kriser er karakteriseret ved: En kriseramt føler sig ofte: overvældet, apatisk, forvirret, desperat eller følelsesløs. Krisereaktionen gør at man ikke kan tænke klart, ikke kan fokusere og orientere sig i verden og har svært ved at håndtere problemer. Man mister evnen til selv-forvaltning. Derfor er der brug for at hjælperne er initiativrige og beslutsomme og hjælper den ramte med at genvinde fatningen og erkende det skete. Sorg er karakteriseret ved: Den sørgende sørger fordi han eller hun har erkendt og forstået, at det skete, er sket. At der ikke kan ændres ved det skete. Derfor er der brug for at hjælperne er åbne, lyttende, nogen gange ikke-handlende og i stand til at lytte til det smertefulde, uden at trøste eller sige, at det nok skal gå. Sorgen er som en trekant i hjertet, der drejer rundt. Det gør forfærdeligt ondt indtil trekantens spidser er slidt af, og der blot er en kugle, som drejer nu uden smerte. Gammel kinesisk ordsprog Indhold 2

3 1. Når skolen mister en elev Lige efter dødsfaldet s. 3 Om begravelsen s. 4 Opfølgning s Når skolen mister en kollega Lige efter dødsfaldet s. 6 Om begravelsen s. 7 Opfølgning s Når en elev mister i sin nærmeste familie Tiden lige efter dødsfaldet s. 8 Om begravelsen s. 8 Opfølgning s Ulykker i skolen Forholdsregler på ulykkesstedet s.10 Underretning s.10 Opfølgning s Skilsmisse, alvorlig sygdom, krisesituationer o. lign. Forholdsregler s Aktuelle kontaktpersoner s Litteraturliste s.12 Når skolen mister en elev Lige efter dødsfaldet 3

4 1. Den der får kendskab til dødsfaldet underretter skolens leder som underretter klasselæreren/sfo leder og det øvrige personale. 2. Elevens klasse underrettes af klasselæreren evt. sammen med klassens øvrige lærere. Det kan være en rigtig god idé at klasselæreren beholder klassen resten af skoledagen. a. Tal åbent og konkret om det, der er sket. b. Lad eleverne tale om det, de tænker og føler. c. Klasselæreren er opmærksom på om eleverne er alene, når de kommer hjem (evt. kontakt til fritidsordningen). 3. Skolens øvrige klasser underrettes af deres lærere. 4. På åbningsdage holdes en kort mindehøjtidelighed for klassen evt. fløjen og flaget hejses på halv stang. 5. Skoleleder undersøger om sundhedsplejerske og skolepsykolog kan være til stede på skolen i fald, der bliver brug for dem. 6. Skoleleder eller klasselærer kontakter forældrerepræsentanterne i den afdøde elevs klasse. 7. Det kan være nyttigt med et forældremøde en af de første dage. 8. Fra skolen/sfo sendes eller afleveres en buket blomster til hjemmet. 9. Den afdøde elevs klasse skal have en kort skriftlig meddelelse. Forslag til tekst: Klassen har i dag modtaget den triste besked, at... er død. Dette er naturligvis noget, som vi alle, og især klassens elever, berøres stærkt af. I de nærmeste dage vil vi derfor bruge megen tid på at tale om det, der er sket. Det vil være af stor betydning for børnene, at man også i hjemmet taler åbent om det indtrufne. Hvis der bliver yderligere brug for oplysninger eller hjælp er I velkomne til at kontakte os. 10. Der indrykkes en dødsannonce i Ikast Avis og Herning Folkeblad fra skole og SFO Om begravelsen 1. Skoleleder/klasselærer spørger de pårørende, om de ønsker at elevens klassekammerater deltager i begravelsen. 4

5 2. Når dagen for begravelsen er fastsat, får elevens klasse en kortfattet meddelelse med hjem om deltagelsen i begravelsen. Det bør i meddelelsen nævnes, at det er vigtigt, at eleverne har voksne at være sammen med ved begravelsen. Det vil være godt, at så mange af eleverne som muligt kan være med ved begravelsen, da det kan være af stor betydning for bearbejdningen af sorgen i den nærmeste tid. NB: Frivillighed, ikke pres. I særdeleshed er det vigtigt, at eleverne har en voksen med sig især når det gælder småbørnsklasserne. Forslag til orienteringstekst: Det er bestemt, at...s begravelse finder sted...dag d.... kl..... I forståelse med...s familie vil klassen kunne deltage i begravelsen. Deltagelsen er naturligvis frivillig, men det ville være godt, hvis så mange som muligt deltager. Dette kan være af stor betydning for bearbejdningen af sorgen i den følgende tid. Skoleledelsen, SFO ledelsen, lærerne og pædagogerne vil også deltage, men det er vigtigt, at børnene også har en anden voksen med sig. 3. Skolen/SFOén sender en bårebuket til begravelsen/bisættelsen. 4. Tal indgående i klassen om, hvad der skal ske ved begravelsen. dette er vigtigt, hvad enten børnene skal deltage i begravelsen eller ej. 5. På åbningsdage holdes på begravelsesdagen en kort mindehøjtidelighed for klassen evt. fløjen og flaget hejses på halv stang. Opfølgning 1. Det er meget vigtigt, at klassens lærere får meget støtte og hjælp af kollegerne. 2. Vær opmærksom på elevernes forskellige sorgreaktioner. 3. Nogle bearbejder hurtigt sorgen efter at dødsfaldet er blevet kendt. Andre vil først få mærkbare reaktioner noget efter. 4. Normale sorgreaktioner kan være i form af: a) at have skyldfølelse, selvbebrejdelser, søvnforstyrrelser stærke minder, længsel og savn, spiseproblemer, fysiske gener, opmærksomhedskrævende adfærd og skolevanskeligheder, at være fraværende, bange, ked af det og vred. b) Skyldfølelser er typiske udslag af sorgreaktioner hos børn og unge mennesker. Hos børn forbindes skyldfølelsen ofte med, om de fortsat kan lege og have det sjovt. Både hos børn og teenagere forbindes den tit med magisk tænkning : Døde hun, fordi jeg sagde, hun var dum? Døde han, fordi jeg sparkede ham engang? I denne sammenhæng er rådgivning og vejledning meget vigtig. 5. Sorgens fire stadier: a) Chokfasen: Varer et øjeblik til nogle døgn. b) Reaktionsfasen: kan vare flere uger. c) Bearbejdningsfasen: Kan vare i over et år. 5

6 d) Nyorienteringsfasen: Vil bestå hele tiden. Individet vil leve med et ar i sjælen, som aldrig forsvinder helt. 6. Det kan have stor betydning for klassen, at den afdødes stol og bord bliver stående tom i klasseværelset et stykke tid. Der kan også være andre konkrete ting, som der kan tages vare på. 7. Den afdøde elevs grav besøges af den samlede klasse ved bestemte lejligheder. 8. Skolesundhedsplejersken, skolepsykologen og sognets præst kan være vigtige ressourcepersoner i opfølgningsarbejdet. Du kan ikke hindre sorgens fugle i at flyve over dit hoved, men du kan hindre dem i at bygge rede i dit hår. Gammelt kinesisk ordsprog. Når skolen mister en kollega Lige efter dødsfaldet 6

7 1. Den der får kendskab til dødsfaldet underretter skolens leder som underretter klasselæreren/sfo leder og det øvrige personale. 2. De konkrete opgaver i forbindelse med dødsfaldet bl.a. kontakterne til de pårørende drøftes. 3. I forbindelse med dødsfald blandt tidligere ansatte skønnes i hvert enkelt tilfælde hvilke initiativer skolen tager. 4. Klasserne informeres. a) Hvis det er klasselæreren, der er død, må klassen informeres af en lærer, den kender. Man bør endvidere være opmærksom på, at ingen elev kommer hjem til et tomt hus (gælder i særlig grad for elever på de mindre klassetrin). b) Tal konkret om det, der er sket. c) Lad eleverne tale om deres tanker og følelser. 5. På åbningsdage hejses flaget på halv stang. 6. Skolesundhedsplejerske og skolepsykolog kan evt. kontaktes, så de kan være til stede på skolen. 7. Skoleleder eller klasselærer orienterer forældrerepræsentanterne i den/de berørte klasser. 8. Blomster sendes til de pårørende. 9. Eleverne i den/de berørte klasser får en kort skriftlig meddelelse med hjem. Forslag til tekst: Klassen har i dag modtaget det tragiske budskab, at... er afgået ved døden. Dette er naturligvis noget vi alle, og i særdeleshed klassens elever, er stærkt berørt af. I de nærmeste dage vil vi bruge tid på at tale om, hvad der er sket. Det er af stor betydning for børnene, hvis man i hjemmet taler åbent om det. Kontakt os gerne for yderligere information eller hjælp. 10. Mindehøjtidelighed kan evt. finde sted i den/de berørte klasser eller afdeling. 11. Skolen/SFOén indrykker en dødsannonce i Ikast Avis og Herning Folkeblad Om begravelsen 1. Skoleleder informerer personalet om begravelsen. 7

8 2. Elevernes deltagelse diskuteres og aftales 3. Mindehøjtidelighed for personalet forberedes. 4. Den/de berørte klasser får en kortfattet meddelelse med hjem om klassens deltagelse i begravelsen. Her bør det nævnes, at det er vigtigt, at eleverne (særligt på de lave klassetrin) er sammen med voksne under begravelsen. Forslag til informationstekst: Det er nu bestemt, at... vil blive begravet...dag d.... kl.... Det er naturligvis frivilligt at deltage i begravelsen, men det vil være godt, hvis så mange som muligt af eleverne er til stede, da det vil have stor betydning for bearbejdelsen af sorgen i den følgende tid. Skolens personale vil også deltage, men det er vigtigt, at børnene også har en anden voksen med sig. 5. Tal indgående med den/de berørte klasser, om alt det, der skal foregå ved begravelsen. 6. Der sendes en bårebuket fra skolen/sfoén til begravelsen/bisættelsen 7. På åbningsdage holdes på begravelsesdagen en kort mindehøjtidelighed med alle skolens elever, og flaget hejses på halv. Opfølgning 1. Det er vigtigt med kollegial støtte og hjælp. 2. Vær opmærksom på forskellig sorgreaktion hos eleverne. 3. Normale sorgreaktioner kan være i form af: a) at have skyldfølelse, selvbebrejdelser, søvnforstyrrelser stærke minder, længsel og savn, spiseproblemer, fysiske gener, opmærksomhedskrævende adfærd og skolevanskeligheder, at være fraværende, bange, ked af det og vred. b) Skyldfølelser er typiske udslag af sorgreaktioner hos børn og unge mennesker. Hos børn forbindes skyldfølelsen ofte med, om de fortsat kan lege og have det sjovt. Både hos børn og teenagere forbindes den tit med magisk tænkning : Døde hun, fordi jeg sagde, hun var dum? Døde han, fordi jeg sparkede ham engang? I denne sammenhæng er rådgivning og vejledning meget vigtig. 4. Sorgens fire stadier: a) Chokfasen: Varer et øjeblik til nogle døgn. b) Reaktionsfasen: kan vare flere uger. c) Bearbejdningsfasen: Kan vare i over et år. d) Nyorienteringsfasen: Vil bestå hele tiden. Individet vil leve med et ar i sjælen, som aldrig forsvinder helt. Når en elev mister i sin nærmeste familie eller i hjemmet (mor, far, søskende) Tiden lige efter dødsfaldet 8

9 1. Den der får kendskab til dødsfaldet underretter skolens leder som underretter klasselæreren/sfo leder og det øvrige personale. 2. Tal åbent om i klassen, hvad der er sket. 3. Fortæl, om muligt, hvad der er sket. Forbered kammeraterne på, at eleven kan være mere sårbar end ellers, og at de derfor bør vise ekstra omtanke. 4. Klasselæreren kontakter forældrerådet, og her aftaler man, om der sendes blomster hjem til den pågældende elev. 5. Eleverne i den/de berørte klasser får en kort skriftlig meddelelse med hjem. Forslag til tekst: Klassen har i dag modtaget det tragiske budskab, at... er afgået ved døden. Dette er naturligvis noget vi alle, og i særdeleshed klassens elever, er stærkt berørt af. I de nærmeste dage vil vi bruge tid på at tale om, hvad der er sket. Det er af stor betydning for børnene, hvis man i hjemmet taler åbent om det. Kontakt os gerne for yderligere information eller hjælp. 6. Klassens elever kan evt. sende et brev/tegning hjem til deres klassekammerat. 7. Fra skolen/sfoén sendes/afleveres blomster til de pårørende. Om begravelsen 1. Skoleleder informerer personalet om begravelsen. 2. Den/de berørte klasser får en kortfattet meddelelse med hjem om klassens deltagelse i begravelsen. Her bør det nævnes, at det er vigtigt, at eleverne (særligt på de lave klassetrin) er sammen med voksne under begravelsen. Forslag til informationstekst: Det er nu bestemt, at... vil blive begravet...dag d.... kl.... Det er naturligvis frivilligt at deltage i begravelsen, men det vil være godt, hvis så mange som muligt af eleverne er til stede, da det vil have stor betydning for bearbejdelsen af sorgen i den nærmest følgende tid. Skolens personale vil også deltage, men det er vigtigt, at børnene også har en anden voksen med sig i denne forbindelse. 3. Tal indgående med den/de berørte klasser, om alt det, der skal foregå ved begravelsen. 4. Der sendes en bårebuket fra skolen/sfoén til begravelsen/bisættelsen hvis begravelsen foregår i lokalsamfundet 5. På åbningsdage hejses flaget på halv på begravelsesdagen hvis begravelsen foregår i lokalsamfundet. Opfølgning 1. Klassens lærere tager sig særligt af eleven, når han/hun møder i skolen igen. 2. Vær opmærksom på forskellig sorgreaktion hos eleverne. 9

10 3. Normale sorgreaktioner kan være i form af: a) at have skyldfølelse, selvbebrejdelser, søvnforstyrrelser stærke minder, længsel og savn, spiseproblemer, fysiske gener, opmærksomhedskrævende adfærd og skolevanskeligheder, at være fraværende, bange, ked af det og vred. b) Skyldfølelser er typiske udslag af sorgreaktioner hos børn og unge mennesker. Hos børn forbindes skyldfølelsen ofte med, om de fortsat kan lege og have det sjovt. Både hos børn og teenagere forbindes den tit med magisk tænkning : Døde hun, fordi jeg sagde, hun var dum? Døde han, fordi jeg sparkede ham engang? I denne sammenhæng er rådgivning og vejledning meget vigtig. 4. Sorgens fire stadier: a) Chokfasen: Varer et øjeblik til nogle døgn. b) Reaktionsfasen: kan vare flere uger. c) Bearbejdningsfasen: Kan vare i over et år. d) Nyorienteringsfasen: Vil bestå hele tiden. Individet vil leve med et ar i sjælen, som aldrig forsvinder helt. 5. Skolesundhedsplejersken, skolepsykologen eller sognets præst kan være vigtige ressourcepersoner i opfølgningsarbejdet. 6. Skolens ressourceteam tilbyder eleven hjælp til sorgbearbejdelsen (sorggrupper/samtaler) Når jeg synger min klagesang for dig, er det for at du skal høre min sorg, det er ikke en stil, du skal rette i. Benny Andersen. Ulykker i skolen 1. Forholdsregler på ulykkesstedet 10

11 1. Den/de lærere, der er først til stede, sørger for at skolelederen bliver underrettet og forsøger så godt som muligt at holde eleverne væk fra ulykkesstedet. 2. Lærerne tager sig specielt af de børn, der har været vidner til ulykken. Hvis det skønnes nødvendigt kan PPR inddrages. Behov for en skriftlig meddelelse til de berørte elevers hjem, vurderes i hvert enkelt tilfælde. 3. Enhver pressekontakt varetages af skolens leder. 2. Underretning 2.1 Skolelederen underretter elevens/elevernes hjem om ulykken, men ikke om følgerne. Ved ulykker med dødelig udgang underrettes familien af sygehus eller politi. 2.2 Skolelederen informerer personalet og SFO lederen. 2.3 Skolelederen giver evt. besked til PPR, som så kan indfinde sig på skolen. 2.4 Klasselærerne informerer deres klasser. Tal åbent og konkret om det, der er sket. Lad eleverne snakke om hvad de tænker og føler. Klasselæreren er opmærksom på, at ingen elev kommer hjem til et tomt hus. 3. Opfølgning 3.1 Eleverne skal have ærlige oplysninger om, hvad der er sket. 3.2 Reaktionsmønstrene efter en ulykke er ikke ens. Vær opmærksom på, at mange, som ikke umiddelbart ser ud til at reagere, kan få reaktioner senere. Elever, som har behov for det, skal have tilbudt hjælp. 3.3 Ved skader, der fører til længere sygehusophold, holder klasselæreren kontakt med hjemmet og sygehuset. Skilsmisse, alvorlig sygdom, krisesituationer o. lign. 1.1 Når ovenstående erfares, orienteres klasselæreren. Klasselæreren er forpligtet på, at alle lærere omkring klassen, SFO og skolens ledelse orienteres. 11

12 1.2 Klasselæreren, evt. sammen med en anden ressourceperson (en kollega eller en person fra SFOén) kontakter hjemmet for at finde ud af: - Hvad der skal gøres. - Hvem der skal orienteres. - Hvilken rolle skolen skal påtage sig. Aftalen skal også indeholde anvisning på orientering af kammerater. 1.3 Aftalen forelægges skolelederen og relevante kolleger. 1.4 Klasselæreren sørger for opfølgning. Januar 2011 Kontaktpersoner: Tlf. Ikast Brande Kommune Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Alarm ambulance brand politi 112 Herning Sygehus Lægevagten Skadestuen Midt- og vestjyllands Politi Fritidshjørnet Klubben Fritidshjemmet Snurretoppen Skolen LITTERATURLISTE & WEB-ADRESSER Webadresser: wivw.dr.dk/undervisning

13 wiviv.matcen.dk iviviv.svanevejprivatskole.dk ivtvw.grejsdal-skole.dk iviviv.tylstrup-skole.dk Kræftens bekæmpelse 1. Anneberg, Inger: Håbets labyrint. Når et barn får en livstruende sygdom. Høst og søn Cullberg, J. (1993) Krise og udvikling. København: Hans Reitzel. 3. Davidsen-Nielsen, M. & Leick, N ( 2001) Den nødvendige smerte. København: Socialpædagogisk Bibliotek. Nordisk Forlag A/S. 4. Dige, J. ( 1996): Det vedrører os alle. I Bøge, Per (1996) Om sorg. Når nogen man elsker dør. København: 5. Dyregrov, A. ( 1992) Sorg hos børn. København: Dansk psykologisk Forlag 6. Dyregrov, A. ( 1998) Børn og traumer. København: Hans Reitzels Forlag. 7- Edvardson, Gudrun: Barn i sorg, barn i krise. Oslo: Kolibri Forlag, En mur af tavshed. Dokumentarfilm. Nordisk FilmTV. Danmark (42 min) 9. Erikson, E. (1992) Identitet, ungdom og kriser. København: Hans Reitzel. 10. Evang, Anders: Det vanskelige liv. Kbh.: Hans Reitzel. 11. Grønbeck, C. (1997) Ansvaret er også dit. I : Bøge, Per (1996) Om sorg. Når bånd brister. København: Kræftens Bekæmpelse 12. Hillgaard, Lis, Keiser, L & Ravn, L (1984) Sorg og krise. København: Munksgaard 13. Jakobsen, Anne ( 1988) Børn og sorg. København: Clausen bøger. 14. Jakobsen, Anne: Alting har sin tid. Hans Reitzel Jakobsen, Anne: Kan man dø om natten?. Når børn rammes af alvorlig sygdom. Gyldendal. 16. Kamradt, Jette: Hvis nu mor taber håret- om børn og død. Dansk psykologisk Forlag Kast, Verena: Den største sorg i verden her... Kbh.: Munksgaard, Kræftens bekæmpelse: Når forældre dør. Pjece. 19. Kræftens bekæmpelse: OmSorg. Et undervisningsmateriale. 20. Miller, Alice (1982) Det selvudslettende barn. København: Munksgaard 21. Møller, Erik: Sommeren efter Anemone. Aschehough Når døden banker på hvad så?. Dokumentarfilm. Herning. Amtscenteret for undervisning, 2000.( 33 min). Beskrivelse vedlagt i bilag. 23. Olesen Peter: Min mor døde, min far døde. 25 danskere fortæller om at miste en mor eller far som barn. Kroghs Forlag- i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, Turner, Mary; At tale med børn om døden og om at dø. Dansk psykologisk Forlag Ørum, Nina: Den forsømte sorg. Kronik i Politiken. Faglitteratur Bh. kl klasse: Budda Leunbach, "Mor, hvor er de døde henne?" Guni Martin, "Det er OK at være ked af det" Guni Martin, "Glem ikke håbet" Donna O'Toole, "Marvi Myrebjørn" (med lærervejledning) Kræftens Bekæmpelse, "Om sorg" klasse: Kræftens Bekæmpelse, "Om sorg" Donna O'Toole, "Marvi Myrebjørn" (med lærervejledning) klasse: Knud Erik Andersen og Søren Hahn, "Døden" Anne Jacobsen, "Alting har sin tid" Mette Ravnskov, "Out en bog om selvmord" 13

14 "Døden" ved A. Dethlefsen og Karen Risvang Kræftens Bekæmpelse, "Om sorg" Skønlitteratur Bh. kl klasse: Tove Johansen, "Dør du mormor?" Tove Johansen, "Kan far se månen nu?" Jeanne Fløe og Henrik Bjerregrav, "Farvel, mormor" Inga-Lill Valfridson, "Morfar fra Dalgården" Astrid Lindgren, "Brødrene Løvehjerte" klasse: Karin Lorenzen, "Under samme himmel" (fra 12 år) Karin Lorenzen, "Stine" Karin Lorenzen, "Stine og Morten" Doris B. Smith, "Husker du smagen af brombær" (fra 12 år) Gudrun Mebs, "Birgit" Elfie Donnely, "Farvel farfar, sagde jeg sagte" Bodil Cold Ravnkilde, "Olde og svanerne" Åse F. Abrahamsen, "Det var ikke min skyld" Astrid Lindgren, "Brødrene Løvehjerte" klasse: Jytte Lyngbirk, "Sidste forår" Karin Lorenzen, "Under samme himmel" Jens Peder Larsen, "Brønden" Doris B. Smith, "Husker du smagen af brombær" Kirsten M. Krog, "En meddelelse" Kirsten Holst, "Min ven, Thomas" Kirsten Holst, "Også om mange år" Lyrik klasse: "Engleliv", digte fra Vesterbro Ungdomsgård "Dit liv og din død" ved det etiske råd. "Omsorg" Kræftens Bekæmpelse Handleplan -Et idékatalog for skolens møde med børn i sorg Når hjertet gør ondt -Undervisningsmateriale til bh.kl., 1. og 2. kl Når nogen man elsker dør -Undervisningsmateriale til klasse ( + video og bånd) Solsort og snefnug -en novellesamling Lise Andersen: "Ud aflivet" -når nogen dør Anne Jacobsen: "Der var engang vi ikke var her" -en bog om døden for børn Laurie Krasny Brown m.fl: "Når dinosaurer dør" Marit Kaldhol: "Farvel Rune" Jette Kamradt: "Hvis nu mor taber håret" - om børn og død Lise Lindgreen m.fl.: "Forvandling" Guni Martin: "Det er ok at være ked af det" Pat Palmer: "Bare jeg kunne holde dig i hånden" Signe Rølmer m.fl.: "Børn om mors og fars død" 14

15 Ulf Stark m.fl.: "Den sorte violin" Thomas Winding "Bedstemor i himlen" Klassebøger og lærereksemplarer: kl.: Per Bøge og Jes Dige: "Når hjertet gør ondt - om sorg" (Kræftens Bekæmpelse 2000) kl.: Per Bøge: "Om sorg når nogen man elsker dør" (Kræftens Bekæmpelse) lærereksemplar kl.: "Solsort og snefnug" en novellesamling om sorg (klassesæt) "Børn i sorg" - skolebestyrelsens arbejde med principper og handleplaner (Danmarks Lærerforening 2000) Christian Grønbeck og Klavs Holm: "Når børn mister en guide for ansatte i institution og skole" (Børns Vilkår 1999) Folder fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning om kriseberedskab. Folder fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning om kriseberedskab. Fagbøger: 16.8 Palle Buus-Hansen: Ud af livet når nogen dør 16.8 Arne Jacobsen: Der var engang vi ikke var her. Skønlitteratur: Broeckhoven, Diane: På gensyn, lille fugl. Haller, Bent: I englens spor Hellberg, Hans-Eric: Martins Maria. Marx, Vibeke: Held og lykke, Robinson. Stolpe, Hans: Den gyldne fugl. Strandvad, Anne: Rejsen til Himmerige. Billed- og småbørnsbøger: Gydal, Monica: Sådan var det, da Oles farfar døde. Hattmann, Niels: Rohani må ikke dø. (5 ex.) Johansen, Tove: Dør du, mormor? Kaldhol, Marit: Farvel, Rune. 15