Politisk grundlag for en national handlingsplan for folkeskolen

Transkript

1 UDDANNELSE Politisk grundlag for en national handlingsplan for folkeskolen Skolepolitiske udspil fra CD, S, K og V peger på de samme grundlæggende omstillingsbehov - Kan skabe grundlag for flerårig aftale med kommunerne om folkeskolens omstilling - Danmarks Lærerforening er klar til at tage medansvar for en økonomisk velfunderet plan - Handlingsplanen kan skabe en nødvendig helhed i folkeskolens opsplittede styringsforhold Hvis man skærer igennem den aktuelle polemik mellem en række af de politiske partier om udviklingen i folkeskolen, tegner der sig gode muligheder for en national handlingsplan for folkeskolens omstilling, der kan samle bred politisk opbakning.. En analyse af de skolepolitiske programmer fra Socialdemokratiet, CD, Venstre og Konservative, som Mandag Morgen har foretaget, viser, at der er grundlag for at udforme en sådan flerårig strategisk plan. På det taktiske niveau er der meget, der skiller de fire partiers opfattelse af, hvordan den ideelle skole skal se ud. Men ingen dem er for alvor parate til at gøre op med det kommunale ansvar for folkeskolelovens realisering. Dermed er partiernes handlemuligheder på kort sigt i praksis begrænset til at udstikke overordnede strategiske mål for omstillingen. På det strategiske niveau er partierne enige om:! At styrke fagligheden,! at tilpasse skolen til ændrede globale og teknologiske samfundsvilkår,! at sikre bred anvendelse af IT-understøttede læreprocesser overalt i folkeskolen samt! at styrke udviklingen af nye ledelsesformer og kvalitetsmål. En flerårig national handlingsplan, der bygger på disse fire strategiske udgangspunkter, vil være et solidt grundlag for en sammenhængende, økonomisk forpligtende og målbar aftale med Kommunernes Landsforening om, hvordan omstillingen kan realiseres i praksis. Med en bred politisk tilslutning til handlingsplanen vil der kunne skabes den nødvendige stabilitet omkring folkeskolens omstilling. Kommunerne vil dermed have mulighed for at udvikle de sammenhængende planer for omstillingen i den enkelte kommune, som nu efterlyses fra alle sider i det politiske spektrum. Samtidig vil planen kunne skabe grundlag for et mere dynamisk samspil mellem Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening. I en kommentar til Mandag Morgen siger formanden for Danmarks Lærerforening, Anni Herfort Andersen, at handlingsplanen vil kunne tilvejebringe den nødvendige sammenhæng mellem mål og midler. En forpligtende handlingsplan vil kunne tilvejebringe tryghed blandt lærerne for, at omstillingen ikke ender med at være rene kvalitetsforringelser som led i en økonomisk opstramning. På det grundlag vil vi kunne tage et medansvar for at realisere en handlingsplan, der omfatter en omlægning af folkeskolens ressourceforbrug. Men kun såfremt det sker som led i en plan, hvor der skabes sammenhæng mellem de politiske mål og de økonomiske midler, der stilles til rådighed, siger Anni Herfort Andersen. Folkeskolen er kommet højt på den politiske dagsorden I forlængelse af den skærpede politiske opmærksomhed over for folkeskolen har både Socialdemokratiet og CD for nylig fremlagt nye politiske udspil på folkeskoleområdet. Disse udspil føjer sig til omfattende planer for en omlægning af skolen, som både Venstre og Konservative fremlagde allerede sidste år. Den voksende politiske interesse for folkeskolen skal blandt andet ses i sammenhæng med det forestående kommunalvalg til efteråret. Antallet af vælgere, der har børn i den undervisningspligtige alder, er stigende. Inden for få år vil elevtallet i fol- Nr juni

2 keskolen således øges med omkring børn, og alene i kraft af denne udvikling kan folkeskolen forventes at tiltvinge sig en central plads på den kommunalpolitiske dagsorden. De skolepolitiske udspil fra CD og Socialdemokratiet samt de tidligere fremlagte udspil fra Venstre og Konservative skal bidrage til partiernes kommunalpolitiske profilering. Men samtidig kan folkeskolens stadigt højere placering på den generelle politiske dagsorden ses som udtryk for et politisk ønske om at øge den landspolitiske kontrol over skolens udvikling. Erkendelsen af, at samfundet i de kommende år vil været præget af hastige og dybtgående forandringer, går som en rød tråd gennem de skolepolitiske udspil. Globaliseringen og udviklingen af digitale teknologier sætter fundamentalt nye rammer for produktion og marked, og dermed stilles der afgørende nye krav til kompetenceudvikling på alle niveauer i uddannelsessystemet. De politiske partier er enige om at se en styrkelse af folkeskolen som en afgørende forudsætning for at ruste Danmark til de nye markeds- og samfundsvilkår. På grundlag af de foreliggende skolepolitiske udspil fra V, K, CD og Socialdemokratiet kan der isoleres fire centrale temaer i en politisk proces, der kan komme til at danne grundlag for en af de største omvæltninger i folkeskolens næsten 200-årige historie. De fire temaer uddybes i det følgende. 1. Et højere fagligt niveau i folkeskolen Den politiske opmærksomhed over for det faglige niveau er blevet betydeligt skærpet, efter at flere uafhængige undersøgelser de seneste år har dokumenteret, at danske skolebørn har et lavt fagligt standpunkt i basale færdigheder som læsning, skrivning og matematik Ḋerfor kræver partierne nu samstemmende en markant indsats for at hæve niveauet.! Socialdemokratiet fastslår i indledningen til sit aktuelle skoleudspil, at der fremover skal lægges meget mere vægt på de grundlæggende faglige færdigheder og kundskaber, og partiet fremhæver, at det ikke mindst skal ske af hensyn til de svage elever.! Venstre sætter en styrkelse af det faglige niveau i centrum for det skolepolitiske oplæg, der blev fremlagt sidste efterår. Fortsat velfærd og fremskridt kræver markant styrkelse af fagligheden i folkeskolen, hedder det i oplægget, og Venstre vil på den måde imødegå den stigende polarisering mellem stærke og svage elever i folkeskolen.! De Konservative fastslår i et skolepolitisk udspil, at faglig dybde bliver stadigt mere påkrævet. Partiet ser folkeskolen som den absolut vigtigste del af vort uddannelsessystem, men konstaterer samtidig, at eleverne ikke lærer nok. Det må få alarmklokkerne til at ringe.! CD mener at grundlæggende kundskaber og paratviden på én gang er folkeskolens grundstof og store problem, og partiet lægger afgørende vægt på, at det faglige niveau højnes. 2. Tilpasning til ændrede samfundsmæssige vilkår Alle fire partier knytter kravet om styrkelse af det faglige niveau i folkeskolen direkte sammen med behovet for en tilpasning af skolen til ændrede samfundsmæssige vilkår.! Socialdemokratiet vil bruge en fagligt styrket folkeskole til at ruste eleverne til at forstå og handle i en verden, der er mindre, mere kompleks og i stadig forandring.! Venstre peger i sit oplæg på, at internationaliseringen og informationssamfundet gør en god og solid faglig ballast til en nødvendighed.! De Konservative fremhæver, at internationaliseringen skærper konkurrencen og 2 Nr juni 1997

3 dermed behovet for faglige kvalifikationer. Desuden lægger de Konservative stor vægt på, at et solidt fagligt fundament er afgørende for at kunne forholde sig kritisk til det stadigt stigende bombardement af informationer. Behovet for viden og overblik bliver større end nogen sinde.! CD skriver, at fagligheden skal styrkes, fordi det er nødvendigt for Danmarks evne til at løse de opgaver, som teknologiudviklingen og globaliseringen medfører. Alle fire partier fremhæver desuden, at de ændrede samfundsmæssige rammer stiller demokratiet over for vanskelige udfordringer. Hvis ikke der sættes ind i folkeskolen, er der risiko for en deling af befolkningen i et A-hold og et B-hold. Samtidig skal en oprustning af skolen skabe bedre betingelser for, at befolkningen kan forholde sig kvalificeret til en stadigt mere mediestyret politisk offentlighed. 3. Markant styrket indsats på IT-området Danske børn skal lære at bruge avanceret IT-udstyr. Skolerne skal sikre alle elever adgang til internettet og IT skal inddrages i skolens dagligdag som et naturligt arbejdsredskab. Alle fire partier er enige om denne overordnede målsætning.! Socialdemokratiet mener, at PCen må betragtes som et nødvendigt værktøj, som skolen stiller til rådighed på linje med andet undervisningsmateriale, og Socialdemokraterne vil sikre eleverne mulighed for at låne IT-udstyr med hjem.! Venstre vil have, at alle elever fra 3. klassetrin har adgang til hver deres netværks-pc i klassen inden år 2000.! De Konservative vil også give alle elever en PC - dog først fra 4. klassetrin.! CD sætter ikke tal på, men fremhæver nødvendigheden af, at alle elever lærer at bruge moderne informationsteknologi. Alle fire partier lægger desuden vægt på, at udbygningen af skolernes IT-udstyr nødvendigvis må følges op med en omfattende efteruddannelse blandt lærerne, udvikling af nye pædagogiske metoder, anskaffelse af nyt undervisningsudstyr samt ombygning af skolerne, så de bliver tilpasset de særlige krav, som IT-anvendelsen stiller. Der er bred enighed om, at denne omfattende indsats ikke kan gennemføres uden at øge ressourceforbruget. Venstre og Konservative ser dog i den sammenhæng store muligheder i en omlægning af skolens nuværende forbrug, mens Socialdemokratiet og CD er mere åbne over for at tilføre skolen flere penge. 4. Bedre ledelse og mere præcis styring - på økonomisk forsvarligt grundlag Der hersker bred enighed mellem partierne om, at tilpasningen af folkeskolen til ændrede vilkår kræver en forbedret politisk styring og en styrkelse af skolernes ledelse. Udvikling af kvalitetsmål og løbende opfølgning på, om skolen når de opstillede mål, indgår som et centralt tema i alle fire oplæg. Kommunerne opfordres til at gennemføre en detaljeret skolepolitisk planlægning, der kan danne grundlaget for målformulering på den enkelte skole. Partierne er generelt kritiske over for lærernes eksisterende tjenestetidsaftaler, der anses for at være årsag til et unødvendigt bureaukrati. Derfor opfordres kommunerne og lærerne til at forhandle sig frem til nye aftaler. Det skal blandt andet ske for at øge lærernes arbejdsglæde. De skolepolitiske udspil fra de fire partier rummer således på en række afgørende områder et meget snævert sammenfald af synspunkter. På det strategiske niveau er der bred enighed mellem partierne. Men den omstilling, partierne lægger op til, kan ikke gennemføres uden omfattende investeringer. Allerede i 1998 er der umiddelbart behov for flere milliarder kr. til bygnings- og IT-relaterede investeringer i folkeskolen. Flere af Folketingets partier har vist sig parate til at søge at skaffe flere penge. Nr juni

4 Men samtidig lægges der fra et bredt flertal i Folketinget vægt på, at hovedparten af pengene nødvendigvis må findes gennem omlægninger af folkeskolens nuværende årsbudget på omkring 26 milliarder kr. Denne nødvendige omlægning af folkeskolens ressourceforbrug forudsætter imidlertid nye styringsmæssige rammer. I sidste uge efterlyste Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening i Mandag Morgen en flerårig national handlingsplan for folkeskolens omstilling. Se figur 1 om folkeskolens nuværende uigennemsigtige styringssystem. Figur 1: Figuren viser - forenklet - de centrale aktører og beslutningsgangene i styringen af folkeskolen. Styring af folkeskolen Oversigt over de centrale aktører og samspillet mellem dem i styringen af folkeskolen Folketinget Staten Regeringen Kommunernes Landsforening Finansministeriet Undervisningsministeriet Det kommunale selvstyre Danmarks Lærerforening Kommunerne Skolebestyrelsen Skolerne Lærerne Kilde: Mandag Morgen Analyse Forældrene IT-handlingsplan som model for folkeskolen Modellen for en handlingsplan kan tages fra den eksisterende flerårige aftale mellem staten og kommunerne om anskaffelse af PCer til folkeskolen. Aftalen er et eksempel på en form for styring, der ellers er fraværende på folkeskoleområdet. Den flerårige aftale, der blev indgået mellem staten og KL sidste år, opstiller et konkret mål for kommunernes anskaffelse af PCer til skolerne. På grundlag af aftalen afsættes der en ekstraordinær bevillingsramme i den årlige økonomiaftale mellem staten og kommunerne. På den måde medvirker staten direkte til at skabe det økonomiske grundlag for, at kommunerne kan realisere en klart formuleret statslig politik. PC-aftalen mellem staten og KL er fra statens side blevet fulgt op med en ambitiøs investering i en landsdækkende elektronisk infrastruktur, det såkaldte sektornet. Nettet tilvejebringer data-kommunikation og internetforbindelse til skolerne på vilkår, der er meget fordelagtige for kommunerne. Disse IT-relaterede initiativer på skoleområdet kan samlet føres tilbage til en overordnet statslig strategi for udbygningen af IT-systemerne i den offentlige sektor. Regeringens IT-handlingsplan, der er udviklet i Forskningsministeriet, udgør en strategisk ramme for investeringer og udvikling inden for hele den offentlige sektor, herunder folkeskolen. IT-initiativet og de betydelige statslige og kommunale investeringer, der knytter sig til det, kan således sættes i direkte forbindelse med en overordnet statslig IT-handlingsplan. Men set fra folkeskolens synspunkt savnes der en handlingsplan, der på samme måde ville gøre det muligt at sætte indsatsen i forbindelse med en samlet omstilling på skoleområdet. 4 Nr juni 1997

5 Fraværet af en sådan plan medfører, at der ikke findes nogen samlet planlægning eller overordnet strategi for, hvordan IT-investeringerne kan blive fulgt op med de nødvendige bygningsinvesteringer, med efteruddannelse af lærere, udvikling af nyt pædagogisk materiale eller med omlægning af skolens arbejdsprocesser. Alle disse bløde elementer er helt afgørende for, at de hårde IT-investeringer kan bære frugt. Handlingsplan vil fremme mulighederne for flerårig planlægning Hvis staten og kommunerne sammen aftalte præcise mål for skolens samlede omstilling, efter samme mønster som man nu har aftalt mål for investeringer i PCer, ville der med ét slag være tilvejebragt et langt bedre grundlag for hele omstillingen:! Det ville være muligt at foretage en sammenhængende prioritering af opgaverne inden for og mellem de forskellige områder af folkeskolens nuværende budgetter - se figur 2.! Den nødvendige omlægning af skolens samlede økonomi ville kunne gennemføres i tæt sammenhæng med den indholdsmæssige omstilling.! Der ville blive tilvejebragt et grundlag for, at staten fulgte krav om omlægninger op med de nødvendige ressourcer.! Folkeskolen ville få et betydeligt bedre grundlag for dialogen med forældre og med politikere om fremdriften i omstillingsprocessen.! Forhandlingsklimaet mellem KL og Danmarks Lærerforening kunne løftes ud af den nuværende tilstand af mistillid, fordi ændringer i overenskomsterne kunne kædes direkte og forpligtende sammen med indholdsmæssige elementer af omstillingen. Figur 2: For at fremme omstillingen af folkeskolen er der behov for en overordnet handlingsplan, der omfatter alle ressourceområderne i folkeskolen. Behovet for en national handlingsplan for folkeskolen Fra usammenhængende styring af de forskellige ressourceområder i folkeskolen... Ledelse Lærerløn Adm. Materialer IT Eksamen Bygninger Efterudd. Regeringens IT-handlingsplan...til en sammenhængende handlingsplan, der omfatter alle ressourceområder National handlingsplan for folkeskolen Samlet, ressourceunderstøttet handlingsplan for omstillingen af folkeskolen Ledelse Lærerløn Adm. Materialer IT Eksamen Bygninger Efterudd. Pæd. omstilling Kilde: Mandag Morgen Analyse Formuleringen af en sammenhængende målsætning for skolens omstillingsproces ville desuden tilvejebringe at hårdt tiltrængt grundlag for at kunne tilrettelægge folkeskolens udvikling i tæt sammenhæng med udviklingen på daginstitutionsområdet og med udviklingen i de uddannelser, der grænser op til folkeskolen. Nr juni