Lokal udviklingsplan

Transkript

1 Lokal udviklingsplan Vuggestuen Århusbo Børnehaven Skovparken Børnehuset Troldeskoven Dagplejen Skovvangen Vuggestuen Kornbakken Børnehaven Rytterparken

2 Lokal udviklingsplan Indholdsfortegnelse Det store overblik... 1 Sygefravær... 2 Sprog og tosprog... 3 Samskabelse... 5 Krop og bevægelse... 7 Den Lokale Udviklingsplan for Skovvang lokaldistrikt... 9

3 Det store overblik I Dagtilbuddet Skovvangen har lederteamet været i LUP-proces siden tidlig forår. Vi har arbejdet på det strategiske niveau, hvor vi på teammøder og en temadag har sat rammer og valgt metoder for den videre proces. Som grundlag for vores proces har vi arbejdet ud fra en systemisk tilgang og opstillet øvebaner, hvor cirkulær og reflekterende spørgeform har været i fokus. Derudover har vi haft fokus på det narrative - den gode historie. Vi har sammen defineret det store overblik, som er præsenteret for hele personalegruppen på et fællesmøde i dagtilbuddet (se nedenstående model). Det store overblik skal skabe mening og forståelse for vores LUP og det videre arbejde med at formulere konkrete handleplaner i de enkelte afdelinger. 1

4 Sygefravær Hvad: Der hvor der har været særligt højt sygefravær, har data vist, at når der arbejdes med fokus på trivsel og særlig lederinvolvering, så falder det korte fravær markant. Det får os til at gå videre ad den vej og ønsker en fælles tilgang til at arbejde med trivsel. Ambition: Vi ønsker en attraktiv og bæredygtig arbejdsplads og vores ambition skal være at antallet af sygefraværsdage - især på det korte fravær - skal ligge under kommunens gennemsnit for antal fraværsdage. Målbare mål: Det samlede sygefravær må ikke overstige 12,5 dage pr. medarbejder. Det korte sygefravær må ikke overstige 6 dage pr. medarbejder. Hvordan: Indsatsen er sat i gang med en temadag for dagtilbuddets MED-udvalg og Arbejdsmiljøgrupperne. Her blev PERMA-modellen præsenteret. Efterfølgende blev der både på tværs af afdelingerne og i egne afdelinger reflekteret over modellen samt hvordan den kunne give mening hos os. MED og AMR traf beslutning om at PERMA-modellen skulle præsenteres for hele personalegruppen, så alle derigennem kan blive klædt på til at sætte fokus på trivsel ud fra samme mindset. Dette er sket i maj Vi opstiller prøvehandlinger for fraværssamtaler på det korte fravær, for derigennem at opsamle erfaring/data som kan bidrage til videre justering af prøvehandlingen, inden den gøres til en egentlig øvebane for hele dagtilbuddet. Ledelsesovervejelser og metoder: I lederteamet reflekteres der over hvilken leder der har hvilken rolle i fraværssamtalerne og den videre proces. Der arbejdes sideløbende med andre trivselsfremmende aktiviteter, som for eksempel gruppeudviklingssamtaler, hygiejne m.m. Hvorfor: Vi har gennem mange år arbejdet med fokus på den syge med højt sygefravær. Forskningen peger på, at trivsel har indflydelse på sygefravær. Dermed giver det mening at flytte fokus til, hvordan den syges trivsel kan forbedres. Vi ved også fra forskningen, at positiv tilgang skaber positive reaktioner. Vi har valgt PERMA-tilgangen, fordi den tager udgangspunkt i den positive psykologi og sætter trivslen i centrum. PERMA giver mulighed for at snakke trivsel/sygefravær som forbyggende indsats og der kan tales om sygefravær i en positiv ånd. PERMA bliver en fælles referenceramme/arbejdsgrundlag som er kendt af alle. Vi sætter fokus på trivsel for at sikre en attraktiv og bæredygtig arbejdsplads. Vores opfølgning på indsatsens effekt sker ved, at vi følger sygefraværet i LIS for den enkelte afdeling og for den enkelte medarbejder. Derudover følges der op på aftaler/prøvehandlinger fra PERMA-samtalerne. 2

5 Hvem: Dagtilbudsleder og pædagogisk leder danner parløb i forhold til sygefraværssamtaler i forbindelse med det korte sygefravær. Det er den pædagogiske leders opgave at vedligeholde viden om PERMA i personalegruppen samt sikre, at nye medarbejdere bliver introduceret til PERMA-modellen. For at udbrede kendskabet til PERMA er modellen i flere afdelinger blevet brugt som inspiration til MUS. PERMA-modellen er også fælles referenceramme for samarbejdet i AMRgruppen. Det er ligeledes den pædagogiske leders opgave at have overblik over egen medarbejdergruppe i forhold til fravær og aftaler om samtaler. Vi deler viden og erfaringer på teammøde 3 gange om året. Der er dagtilbudslederens opgave at sætte sygefravær på dagsordenen. Hvornår: Indsatsen starter i foråret 2018 med fælles indblik i PERMA-modellen. Indsatsen løber hele LUP-perioden. I afdelinger med høj eller markant stigning i det korte sygefravær planlægges særligt fokus på PERMA. Efter en periode med særlig indsats i en afdeling skal det korte sygefravær være faldende målt på antal fraværsdage pr. medarbejder. Sprog og tosprog Hvad: I forlængelse af kvalitetsrapporten/kvalitetssamtalen har vi fortsat meget fokus på sprog og i særdeleshed tosprog. Trods usikkerhed omkring den statistik der ligger til grund for vurderingen, er vi enige om, at indsatsen på 0-3-års-området kan optimeres. Vi har en tro på, at vi især med fokus på samskabelse med forældrene omkring børnenes sprogtilegnelse kan højne indsatsen og børnenes sproglige udvikling både i vuggestuerne, dagplejen og i børnehaverne. Ambition: Det er vores ambition, at vi gennem en tidlig indsats vil gøre børnene så dygtige, som de kan blive. Både for at sikre en god start i skolen, og for at lette deres muligheder for at forstå og indgå i dialog, leg, samling, højtlæsning mm. i dagligdagen. Det er desuden vores ambition, at vi skal indgå i et meget tættere samarbejde med forældrene. En indsats der tilrettelægges efter den enkelte families ressourcer og muligheder for at indgå aktivt i barnets udvikling. Målbare mål Andelen af 3-årige der har behov for en fokuseret og særlig indsats skal være faldende. Progression i sprogvurderinger/screeninger/dpu 3

6 Hvordan: Vi sætter fokus på sprogfremmende miljøer og skærper bevidstheden om de små moments. Med bevidsthed om at forskningen viser, at pædagoger automatisk taler mere med de sprogstærke børn end med de sprogsvage børn, skal vi have fokus på at udnytte de små moments til at tale mere med de sprogsvage børn, herunder også de tosprogede børn. Vi laver fokuseret indsats for børn med dansk som andetsprog med udgangspunkt i erfaringer fra et pilotprojekt, hvor forældreinddragelse er prioriteret særlig højt. Vi skal skabe bro mellem institution og hjemmelæringsmiljøet ved at turde anvise konkrete og praktiske indsatser i samskabelse med forældrene. Vi skal sammen med forældrene afdække mulighederne for indsatsen i hjemmet, således at vi supplerer hinanden i at skabe sprogfremmende miljøer. Sprogpædagogerne skal bidrage til at sikre løbende indsats, refleksion og evaluering over indsatsen. Ligeledes skal der videndeles på erfaringer og materialer via sprogvejlederen og læringsbesøg afdelingerne imellem. Der kan indtænkes fælles personalemøder for henholdsvis vuggestuer og børnehaver, hvor der videndeles på den særlige indsats. Vi skal tænke nye tanker mere progression for det enkelte barn og mere samskabelse med forældrene. Ledelsesovervejelser og metoder: Det er den pædagogiske leders ansvar, i samarbejde med sprogpædagogerne, at sikre en løbende proces, der kommer til udtryk i praksis - det underbygges f.eks. ved på personalemøder at opstille fælles øvebaner. Desuden er det den pædagogiske leders ansvar, at have overblikket over den særlige sprogindsats for børn og familier med dansk som andetsprog. Personalet skal inddrages i valg af arbejdsmetoder og redskaber, så de føler ejerskab og medansvar. Lederteamet tilegner kompetencer via en konferencedag om læringsrum for børn med dansk som andetsprog. Hvorfor: Dagtilbuddets sprogvejleder har lavet særlig research på et projekt fra Aalborg om sprogtilegnelse for børn med dansk som andet sprog. Projektet peger bl.a. på, at inddragelse af forældrene har en afgørende betydning for barnets sproglige udvikling. Samskabelse med forældrene bygger bro til barnets trivsel, læring og udvikling. Vi sætter fokus på barnets progression. I den forbindelse bliver observationer fra dagligdagen, sprogvurderinger, screeninger og DPU en vigtige redskaber, når vi skal måle effekten af indsatsen. For at sikre barnets videre udvikling af sprog indfører vi overleveringsmøder på alle børn med dansk som andet sprog. Ved overleveringen orienteres om barnets aktuelle sprogniveau og særligt om, hvordan forældrene har været inddraget i barnets sprogudvikling. Hvem: Personalet er de primære udøvere af opgaven, hvor forældrene er deres medspillere. Personalet bakkes op lokalt af sprogpædagogerne i de enkelte afdelinger og af sprogvejlederne i dagtilbuddet. Personalet arbejder med de indsatser vi har valgt, samt formidler til forældrene. Vi forventer at forældrene videndeler fra hjemmet og støtter op omkring de fælles tiltag fra institutionen. Vi skal arbejde med tydelig forventningsafstemning med forældrene og vi skal formulere os tydeligt og konkret om det, der skal samskabes om. Den pædagogiske leder faciliterer, skaber rammer, retning og råderum. Det gøres ved at sikre at fokus på samskabelse med forældrene fastholdes, og at alle har kendskab til mål og metode. 4

7 Dermed skaber vi også grobund for et fælles ansvar for opgaven. Den pædagogiske leder er ansvarlig for, at den enkelte medarbejder har de redskaber og den viden der kræves, for at kunne varetage opgaven. Det skal give mening for personalet. Den pædagogiske leder sikrer evaluering ved løbende at følge op på indsatser og proces. Personalet deler vigtig viden og erfaringer på p-møder, i udvalg og gennem daglig sparring. Sprogpædagogerne og sprogvejlederen videndeler på tværs af afdelingerne, hvilket medfører at vigtig viden kommer rundt i dagtilbuddet. Hvornår: Indsatsen omkring samskabelse med forældre til børn med dansk som andet sprog er i gang i alle afdelinger. Der arbejdes decentralt ud fra børnegruppe og behov. Indsatsen vil være fortløbende og sikres at være i udvikling ved at blive vurderet på pædagogmøder, personalemøder, stue/teammøder. Den daglige indsats finjusteres løbende gennem feedback og sparring mellem personalet samt mellem personalet og den pædagogiske leder. Det er det enkelte barns progression, der sættes i centrum og dermed også denne progression der jævnligt skal måles på for at sikre, at vi er på rette vej. En anden milepæl vil være mere inddragelse af forældrene i børnenes sprogudvikling. Samskabelse Hvad: Samskabelse i dagtilbuddet er former for samarbejde med forældre, hvor både personale og forældre deltager ift. opgaveløsningen. Samskabelse går videre end inddragelse af forældre i opgaveløsningen. Et vigtigt element er, at samskabelse udbreder initiativretten og deltagerretten. Ambitioner: Vi kommunikerer rettidigt og problemløsende på baggrund af fyldestgørende information. Vi møder forældrene med respekt, tillid og ligeværd og anerkender hinandens forskellige roller og kompetencer. Forældrene skal opleve, at de bliver set, hørt og har indflydelse. I en samskabelsesproces arbejder både personale og forældre ved brug af deres forskellige relevante ressourcer og ekspertiser i fællesskab med opgaven. En tættere og mere systematisk samskabelse med forældrene skal bringe alles ressourcer bedst muligt i spil. Det er i dagtilbuddet naturligt med en tydelig forventningsafstemning. Målbare mål At vi har fortsat progression på følgende spørgsmål i forældretilfredshedsundersøgelsen: Personalet/dagplejen inddrager din viden om dit barn i arbejdet med barnet. Som forældre har du en god dialog med personalet/dagplejeren om, hvordan du kan styrke dit barns trivsel, læring og udvikling Den vejledning forældre kan få fra personalet/dagplejeren til, hvordan du kan styrke dit barns trivsel, læring og udvikling 5

8 Hvordan: Dagtilbuddet Skovvangen stiller (på respektfuld vis) klare forventninger om, at alle forældre støtter deres børns udvikling. Samtidig stiller vi redskaber og vejledning til rådighed for forældrene, så de kan støtte deres børn bedst muligt. Der laves ved opstart (og løbende) i Dagtilbuddet Skovvangen en tydelig forventningsafstemning med alle forældre. På SUS-samtaler og i den daglige dialog mellem forældre og ansatte er der fokus på gensidigheden/udvekslingen. Personalet er nysgerrige på de hjemlige øvebaner og forældrenes idéer. Personalet fortæller, hvad indsatsen er i dagtilbuddet. Der samskabes med forældrene om udarbejdelse af handleplaner ift. at støtte børnenes udvikling. Det formuleres tydeligt hvad forældrene bidrager med, hvad dagtilbuddet bidrager med og hvordan der følges op med forældrene ift. handleplaner. Vi vil skabe fælles refleksion og læring i dagtilbuddet ved at koble samskabelse på alle vores processer ift. aktuelle indsatsområder. Vi stiller os selv spørgsmålet Hvordan samskaber vi med forældrene i forhold til dette indsatsområde? Ledelsesovervejelser og metoder: Den enkelte pædagogiske leder skal i samskabelse med medarbejderne sætte tydelige rammer omkring processer med medarbejderne, hvor der er fokus på at skabe gode historier, nye øvebaner, nysgerrige undersøgende dialoger og refleksionsprocesser. Den pædagogiske leder skal sikre, at der er løbende evaluering undervejs i processen, hvor der stilles skarpt på, hvad der giver mening, og hvad det kan føre til af nye handlemuligheder. Hvorfor: Forskning viser, at størstedelen af børns læring finder sted derhjemme. Derfor ser vi en vigtighed i, at vi bliver endnu tydeligere i vores videndeling med forældrene omkring barnets øvebaner. Herved sikrer vi os, at der er fælles opmærksomhed på: hvad er barnets øvebane, hvem gør hvad, hvordan er systematikken og hvornår evalueres der? Ved at tage udgangspunkt i SUS-materialet og arbejde med konkrete øvebaner for barnet, sikrer vi en styrket samskabelse med forældrene og derved en indsats der tager udgangspunkt i synet på det hele barn i et 0-18-års-perspektiv. Hvem: I samskabelse er pædagoger og forældre de primære aktører, men den pædagogisk leder har det primære overblik. Den pædagogiske leder faciliterer, skaber rammer, retning og råderum, og er ansvarlig for at holde samskabelsesprocessen i gang. Det er afgørende for et gensidigt forpligtende samarbejde, at der er en tydelig formidling omkring den pædagog-faglige viden. Pædagogen skal være tydelig og konkret også i vejledning og dialog om daglig praksis og barnets specifikke øvebaner. Ved hjælp af skema/beskrivelser af barnets øvebaner vil vi arbejde frem imod at få mere systematik og et skærpet tydeligt fokus i vores vidensdeling, dialog og evaluering med forældrene. Hvornår: Da samskabelse er en indsats der styrker hele vores pædagogiske arbejde, vil vi lægge den ind over alle områder som en tænkning i vores forældresamarbejde. 6

9 Ved tydelig forventningsafstemning med forældrene om det enkelte barns øvebaner vil vi sætte rammer for, at pædagoger og forældre sammen har en målrettet og fokuseret dialog i det daglige samspil omkring barnet. Vi ønsker at inddrage forældrene i større grad som medaktører og sætter som mål, at vi vil arbejde endnu mere systematisk med SUS-materialet. I forbindelse med samskabelsen om SUSmaterialet vil vi styrke vores kultur for evaluering. Krop og bevægelse Hvad: Vi anskuer barnet med et helhedssyn og ønsker at styrke både de kognitive og ikkekognitive kompetencer. Den motoriske udvikling er én af byggestenene i de ikke-kognitive kompetencer, og det ønsker vi at styrke, så vi udvikler robuste, sunde og udholdende børn. Ambitioner: Gennem dagligt fokus på bevægelse skal børnene udvikle bevægelsesglæde og dermed en stærk fin- og grovmotorik. Gennem motorikvurderinger skal vi tidligt opspore børn med motoriske vanskeligheder. Derudfra vil vi i samskabelse med forældrene formulere handleplaner og konkrete praktiske tiltag for indsatsen både i hjemmet og i dagtilbuddet. Målbare mål Lave motorikvurderinger på alle børn Se en progression hos børn, der har motoriske udfordringer Hvordan: Det prioriteres at uddanne krop- og bevægelsesvejledere i alle afdelinger, derudover suppleres med uddannelse af krop- og bevægelsesassistenter i afdelingerne efter behov. Personale med krop- og bevægelsesuddannelse bliver tovholdere på de fysiske aktiviteter, der skal skabe bevægelsesglæde, og som skal blive en integreret del af hverdagen. Vi undersøger om det fysiske læringsmiljø i de enkelte afdelinger understøtter den fysiske aktivitet, og vi indretter fælles motorikrum i dagtilbuddet. Der skabes fælles refleksion via videndeling i det tværgående motorikudvalg, der består af repræsentanter for alle afdelinger. Der videndeles både på praksis og på opsamlede data fra motorikvurderingerne. Krop og bevægelse bliver temaet på et fællesmøde for alle i dagtilbuddet. Ledelsesovervejelser og metoder: Der arbejdes med projektet via en aktionslæringsmodel i fem faser: 1. Formulering af udfordring: vi vil skabe bevægelsesglæde 2. Iværksætte aktion: hver afdeling beskriver et tydeligt delmål og en øvebane. Tydelig kommunikation til forældrene, så vi kan samskabe om aktionen. 3. Iagttagelse: hvad gør øvebanen/aktionen for børnene (tegn jf. SMTTE) 4. Refleksion: refleksion og løbende evaluering i egen afdeling. Et medlem af motorikudvalget bringer ny viden videre. 5. Ny aktion: næste aktion f.eks. fælles brug af motorikrummet, motorikvurderinger, motorik i hverdagen mm. 7

10 Den pædagogiske leder er ansvarlig for at lave en tydelig procesplan for forløbet i egen afdeling, og løbende samle op på viden, der senere kan deles i dagtilbuddet. Jo mere man arbejder sig igennem forløbet, desto mere viden om den praksis vi undersøger, får man opbygget i egen afdeling og samlet i dagtilbuddet. Hvorfor: Motorikken spiller en betydningsfuld rolle for barnets velvære, de fysiske aktiviteter, evne til at indgå i sociale relationer og senere indgå i læringsfællesskaber i skolen. Det er derfor vigtigt med et særligt fokus på motoriske og sansemotoriske lege i dagtilbuddet. Desuden viser undersøgelser, at børn bliver mere inaktive i dag end tidligere, hvilket er medvirkende til flere overvægtige børn. I vores dagtilbud vil vi lave motorikvurderinger på alle børn, og der skal udarbejdes øvebaner på alle børn, hvor vi ser et behov. Vores mål er, at vi ser progression på disse øvebaner og at børnene i Dagtilbuddet Skovvangen generelt kommer til at score højere under krop og bevægelse i SUS, end de gør i dag. Motorikvurderingerne sikrer, at vi får sporet børn med motoriske vanskeligheder tidligt og får sat en målrettet indsats i gang. En stærk motorik er en del af tidlig indsats ift. helhedssynet på barnet. Hvem: Den pædagogiske leder faciliterer, skaber rammer, retning og råderum. I praksis er kropog bevægelsesvejledere og -assistenter tovholdere på indsatsen. De bliver sammen med det øvrige personale de primære aktører. Vi sikrer et gensidigt forpligtende samarbejde ved, at medarbejderne udarbejder motoriske øvebaner i samskabelse med forældrene. I daginstitutionerne er pædagogerne på stuen tovholdere på øvebanerne. I dagplejen er det dagplejerne, der er tovholdere på øvebanerne. Pædagogiske ledere, dagplejepædagogerne og krop- og bevægelsesvejledere er sparringspartnere. Den pædagogiske leder sikrer mødefora, hvor der skabes mulighed for læringsfællesskaber og videndeling. I disse mødefora er det væsentligt, at de medarbejdere der er blevet efteruddannet får en særlig rolle. De får også en særlig rolle for at skabe bevægeglæde i hverdagen ift. børn og medarbejdere. Krop- og bevægelsesudvalget understøtter læringsfællesskaberne og sikrer, at der deles erfaringer på tværs i dagtilbuddet. Hvornår: Krop og bevægelse ligger som et bredt fundament i hele perioden. Den pædagogiske leder laver en tidsplan for den enkelte afdeling i forhold til særlige indsatser i perioden. Via indsamling af data ift. motorikvurderinger og observationer vurderes der i den enkelte afdeling, lederteamet og motorikudvalget, hvorvidt vi har valgt den rigtige indsats. Den første milepæl skal være, at der laves motorikvurderinger og handleplaner på de børn, der har et vurderet behov, og at der følges op på barnets progression. 8

11 Den Lokale Udviklingsplan for Skovvang lokaldistrikt Hvad: I Skovvang lokaldistrikt vil vi i de kommende år have fokus på Gode læringsmiljøer for udsatte børn og unge. Dette års udviklingspunkt skal ses i lyset af, at vi til vores sidste årsmøde arbejdede med at undersøge, hvilke stilladser vi laver for de udsatte børn og unge og deres familier. Vi modtager i dag flere og flere børn, der har behov for en ekstra understøttende pædagogik, hvilket giver os større udfordringer end vi har haft hidtil. Det handler både om udfordringer i økonomi og ressourcer i forhold til de udsatte børn og unge. Ligesom vi samtidig ser hele familien som vores opgave og ikke kun barnet eller den unge. Ambition: Det pædagogiske personale får viden og indsigt i, hvilke læringsmiljøer der understøtter udsatte børn og unge og deres familier bedst. Samtidig skal det pædagogiske personale gennem videndeling få flere idéer til, hvordan de kan skabe gode læringsmiljøer, hvor udsatte børn og unge er i trivsel og læring. Målbare mål: Indsatsen skal føre til, at der er flere udsatte børn og unge, der oplever, at de er en del af et fællesskab og føler sig kompetente til at deltage i skole og FU. Hvordan: Vi vil starte med at invitere de pædagogiske ledere til et møde i september måned 2018, hvor vi vil dele viden med hinanden om, hvad vi hver især forstår ved læringsbegrebet i dagtilbud, skole og FU. Hvad kan vi lære af hinanden ud fra de læringsmiljøer, vi allerede arbejder med i dag? Vi vil undersøge om vi har en fælles forståelse af begrebet læring eller om det giver mening, at have en fælles definition i lokaldistriktet? Til lokaldistriktets-årsmøde d. 24. oktober 2018 vil vi arbejde med temaet: Hjemmelæringsmiljø - hvordan kan vi understøtte familien og/eller kompensere for et ressourcesvagt hjemmelæringsmiljø? Årsmødet planlægges af Søren, Anne og Tina med udgangspunkt i, at der skal være oplæg fra skole og dagtilbud med eksempler på, hvordan vi arbejder med understøttende læringsmiljøer i dag. Der kan evt. indlægges oplæg fra samarbejde med frivillige (fx Red Barnet, Dansk Flygtningehjælp, boligforeningen osv.) i forhold til lektiehjælp og anden støtte. Lederovervejelser og metoder: Søren, Anne og Tina følger op på, hvad der kom ud af årsmødet med henblik på næste skridt. Det kan evt. være besøg i hinandens praksis el. andet der viser sig at være meningsfuldt. Vi arbejder ud fra, at næste skridt tages ud fra dét, vi blev optaget af på årsmødet. Hvorfor: Da målet er at flere udsatte børn bliver en del af fællesskabet. Med 0-18 års perspektivet for øje er det afgørende, at der er en tværfaglig viden og forståelse af hvad der er et 9

12 godt læringsmiljø. For ikke at skabe større udsathed for børn ved overgang til skole, er det vigtigt at skole og dagtilbud deler viden og erfaring. Hvem: Pædagoger og lærere er de primære aktører i at skabe gode læringsfællesskaber. Den pædagogiske leder faciliterer, skaber rammer, retning og råderum i hverdagen. Det er Søren, Anne og Tinas opgave at skabe fora, hvor der kan reflekteres og deles viden om det gode læringsmiljø på tværs af skole og dagtilbud Hvornår: Der arbejdes både i skole og i dagtilbud med at skabe gode læringsmiljøer for alle og med særligt fokus på gode læringsmiljøer for udsatte børn. Koordinering af og videndeling om de gode læringsmiljøer sker fortrinsvis på årsmødet eller andre arrangerede fora. I forbindelse med kommende overgangsmøder giver det mening at udveksle erfaring og viden om det gode læringsmiljø for det enkelte barn. 10