K O MmagasinET. magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 44 / december / 2009

Transkript

1 K O MmagasinET magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 44 / december / 2009

2 TEMA: SPROG 19 / KROPSSPROG: BRUG KROPPEN 4 / DER MÅ IKKE VÆRE STILLE I KS MENS JEG ER FORMAND Kommunikation og Sprog har fået ny formand. Per Lindegaard Hjorth blev valgt uden modkandidater på forbundets repræsentantskabsmøde. Birgitte Jensen havde valgt at trække sig fordi hun havde konstateret at hun ville få et flertal imod sig. Det har været en begivenhedsrig og usædvanlig tid for både KS og hovedpersonerne, men nu er både formand og ny hovedbestyrelse på plads. Og hvad skal der så ske? Det fortæller den nye formand om. Den bedste form for kommunikation opstår når der er sammenhæng mellem det talte ord og de signaler der kommer fra kropssproget. Men kropssproget er ligesom sprog forskelligt verden over. INDHOLD 10 / 2009: 10 KOMMUNIKATØRER VI KOMMER TIL AT HUSKE FRA 2009 Forargelsen kom fnysende ud af kommentatorernes ansigtsåbninger da det viste sig at en viral teaser-reklamefilm på YouTube om en ung dansk mor dersøger faren til sit barn, var fake. Visit Denmark er årets mest udskældte reklame. Eks-statsminister Anders Fogh Rasmussen tager prisen for årets mest hårdnakkede dementi: Jeg er ikke kandidat til jobbet som NATO s generalsekretær. Jeg er ikke kandidat til jobbet som NATO s generalsekretær. Se, hvem der er årets undskyldning, årets mest udsyrede pressekonference, årets mest fumlende kommunikatør, årets sejeste reklame og årets største mediestunt. 26 / BILLEDSPROG: 25 RÅD Du er hverken fotograf, grafiker eller har ni års erfaring fra et reklamebureau. Men du skal lige løse en lille opgave, en brochure, et personaleblad, noget konferencemateriale, et slideshow, lidt til at uddele på en messe tekster er du vant til skrive, men hvad gør du med billedsiden? KOM bringer 25 hurtige råd om billedkommunikation her og nu. FORBUNDET ER FLYTTET TIL NYE LOKALER Kommunikation og Sprog er flyttet fra Skindergade til Hauser Plads ikke langt fra Nørreport Station. Den nye adresse er Hauser Plads 20, 3. sal, 1127 København K. Telefonnummeret er fortsat / DON T WORRY, D DANSKE SPROG R IKKE TRU1 Internettet er en sproglig legeplads hvor dansk muterer og knopskyder på blogs, fora og chatrooms. Det er en kæmpe udfordring for Dansk Sprognævn at følge med, fortæller den nye formand Dorthe Duncker. Og udviklingen rejser et stort spørgsmål: kan vi nøjes med én korrekt måde at skrive dansk på i fremtiden?

3 LEDER TEKST / FORMAND PER LINDEGAARD HJORTH, FORBUNDET KOMMUNIKATION OG SPROG FOTO / CARSTEN SNEJBJERG DU ER IKKE ALENE Som professionelle kommunikatører er vi vant til at beskæftige os med sproget det være sig dansk eller et fremmedsprog. Og vi har sikkert alle en mening om hvad der er rigtig og forkert, specielt når det drejer sig om vores modersmål. Min erfaring er at der næppe er noget som kommasætning, stavning og grammatisk korrekthed som kan sætte sindene i kog. Vores faglighed kræver imidlertid at vi følger med udviklingen og holder os ajour. Ole Lauridsen skriver i sin klumme at han er bange for at lyde som en sur mand. Bare rolig. Det er du ikke alene om. Den følelse kender vi som professionelle kommunikatører godt. I vores job forholder vi os dagligt til sprog som middel til at formidle budskaber når vi selv forfatter tekster eller oversætter tekster andre har forfattet. Vores faglighed fordrer desuden at vi hele tiden gør opmærksom på dårlig kommunikation eller dårlig sprogbrug. På grund af vores faglighed har vi imidlertid også en pligt til og samtidig en unik mulighed for at gøre virksomhedslederne opmærksomme på at målrettet kommunikation og godt sprog gør en forskel på bundlinjen. Via enhver form for kommunikation signalerer en virksomhed til omverdenen: Sådan er vi. Heldigvis findes der virksomhedsledere der har indset at virksomhedens kommunikation er virksomhedens ansigt udadtil. I en af de virksomheder jeg har arbejdet i, var en kollega og jeg meget frustrerede over de breve der gik ud af huset. Vi valgte derfor at gøre noget ved det. Vi lavede et oplæg om virksomhedens eksterne kommunikation. Oplægget indeholdt overordnede retningslinjer for ekstern kommunikation, forslag til nye standardiserede breve og sproglige regler som alle medarbejdere skulle have adgang til som opslagsværk på intranettet. Vi havde desuden forslag til hvordan projektet kunne forelægges alle medarbejdere. Direktionen så lyset og fandt projektet så godt at man besluttede sig for at følge vores anbefalinger. Og ikke nok med det! Direktionen besluttede desuden at samtlige 180 ansatte i virksomheden, herunder direktionen selv, skulle gennemgå et kursusforløb i God kommunikation. Et bærende element i ovennævnte kommunikationsprojekt var vores faglighed samt begejstring for og tro på at projektet kunne lykkes. Det er den samme gejst og tro jeg sporer hos jobjægerne. Det er positivt at læse at KS har givet jobjægerne netop de redskaber de havde behov for. Det bliver spændende at følge jobjægerne i deres søgen efter et job hvor de har mulighed for at gøre brug af både deres faglige og personlige kompetencer. Pøj pøj til jer og de andre KS ere der er jobsøgende. Som afslutning på min første leder i KOM magasinet vil jeg opfordre alle medlemmer til at nyde den kommende juletid. Jeg håber at alle vil få mulighed for at nyde samværet med familie og venner brug tiden til at bage julesmåkager og lave konfekt sammen med jeres børn eller børnebørn. En fantastisk oplevelse hvor kommunikationen mellem generationer foregår i en positiv atmosfære og så smager det godt! Jeg ønsker alle medlemmer en glædelig jul og et fantastisk nytår som forhåbentlig vil bringe mange spændende udfordringer og begivenheder for jer, jeres familier og jeres virksomheder. Per Lindegaard Hjorth Formand KOM magasinet ISSN: Medlemsblad for Forbundet Kommunikation og Sprog Bladet er medlem af Danske Specialmedier Redaktion Per Lindegaard Hjorth (ansvarshavende) Anne Nimb (redaktør) KOM magasinet 2010 Nr. Deadline Udgivelse 45/ /02 05/03 46/ /03 16/04 Annoncer DG Media a/s Telefon Fax epost@dgmedia.dk Årsabonnement 8 stk. 500 kroner for ikke-medlemmer Artikler og indlæg i bladet gengiver ikke nødvendigvis forbundets holdning. Eftertryk og publicering er tilladt med tydelig kildehenvisning. Forbundet er medlem af Akademikernes Centralorganisation (AC) Grafisk design og produktion Falk og musen grafisk design Forside Illustration Maj Ribergård Tryk Elbo Grafisk Oplag eksemplarer Distribueret oplag ifølge Fagpressens Mediekontrol for kontrolperioden 1. juli juni 2009 Adresse Hauser Plads 20, 3. sal 1127 København K. Telefon info@kommunikationogsprog.dk Hjemmeside: Postgiro Ekspedition Mandag-torsdag Fredag Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog Gl. Strand København K. Telefon

4 VALG TEKST / ANNE NIMB DER MÅ IKKE VÆRE STILLE I KS MENS JEG ER FORMAND KOMMUNIKATION OG SPROG HAR FÅET NY FORMAND. PER LINDEGAARD HJORTH BLEV VALGT UDEN MODKANDIDATER PÅ FORBUNDETS REPRÆSENTANTSKABSMØDE. BIRGITTE JENSEN HAVDE VALGT AT TRÆKKE SIG FORDI HUN HAVDE KONSTATERET AT HUN VILLE FÅ ET FLERTAL IMOD SIG. DET HAR VÆRET EN BEGIVENHEDSRIG OG USÆDVANLIG TID FOR BÅDE KS OG HOVEDPERSONERNE, MEN NU ER BÅDE FORMAND OG NY HOVEDBESTYRELSE PÅ PLADS. OG HVAD SKAL DER SÅ SKE? DET FORTÆLLER DEN NYE FORMAND OM HER. Det er første dag på det nye kontor og anden dag i formandsstolen for Per Lindegaard Hjorth. Der er gået et par dage siden det repræsentantskabsmøde hvor han blev formand for KS, og begivenhederne er ved at bundfælde sig. Det er tydeligt at Per Lindegaard Hjorth ikke føler det som sit kontor. Men det skal det sådan set heller ikke være ret længe. Forbundet flytter til nye lokaler om få uger (faktisk lige omkring det tidspunkt hvor dette nummer af KOM udkommer) og dermed kan den nye formand starte på en frisk i helt nye omgivelser. Men interviewet kan vi ikke vente så længe med og det gamle formandskontor kan også sagtens bruges til at få viderebragt til medlemmerne hvad det er de kan forvente sig af den nye formand. Vi har besluttet at gennemgå samtlige de væsentlige områder som formanden og den nye hovedbestyrelse skal beskæftige sig med. Det overordnede spørgsmål er så hvordan den nye forbundsledelse efter formandens mening skal udvikle netop det område. Hvordan kommer medlemmerne til at mærke den nye ledelse? - Medlemmerne kommer til at opleve en meget synlig ledelse. Jeg har tænkt mig at opholde mig meget ude blandt medlemmerne. Deltage i lokale møder og arrangementer og hele tiden være i dialog med alle dele af forbundet. - Medlemmerne skal kunne genkende sig selv i forbundet. Det tror jeg ikke alle kan i dag, og derfor skal vi i gang med at se på hvordan medlemsskaren er sammensat, og vi skal agere derefter således at vi for eksempel udbyder aktiviteter til forskellige typer medlemmer. - Opgaven er jo både at fastholde de gamle og hverve nogle nye. Det vil jeg selv deltage i. Og så skal vi have en studenterorganisation op at stå. Hvad skal der ske i repræsentantskabet? - I repræsentantskabet skal vi alle uanset listetilhørsforhold i gang med at arbejde sammen om de områder som vi skal have fokus på. Det nye repræsen- tantskab vedtog en handlingsplan på det første møde. Den skal hovedbestyrelsen nu i gang med at udfylde, men jeg ser meget gerne at repræsentantskabet involverer sig i konkrete handlinger og bidrager til løsninger. Repræsentantskabet består af alle slags KS ere fra alle dele af landet, og jeg ser det som en kæmpe force som vi have alt det bedste ud af. Hvordan kommer hovedbestyrelsen til at arbejde? - Hovedbestyrelsen skal netop være et arbejdsfællesskab, ikke blot mødes en gang om måneden. Der skal ske noget indimellem, og alle skal vide hvad formanden går og laver, så de kan komme med input og ideer. Jeg vil sende et nyhedsbrev ud til HB-medlemmerne hver uge og orientere om hvad der foregår. Jeg mener også at det skal være HB-medlemmerne der repræsenterer KS i forskellige sammenhænge. Ikke nødvendigvis formanden, men det HB-medlem som nu er den mest kompetente person i den pågældende sammenhæng. Hvilken udvikling ser du for listerne? - Listerne har ikke været enige om hvem der skulle være formand, men uenigheden har været håndteret sobert, synes jeg. Det har handlet om personer, ikke om sager, og også derfor har det været følelsesbetonet. - Jeg sagde i min tiltrædelsestale at der ikke må være stille i KS mens jeg er formand. Og med tiden forudser jeg at listerne vil blive mere politisk tænkende a la partierne i Folketinget. Selv vil jeg være konsensussøgende dels fordi jeg er sådan som person, dels fordi jeg mener at vi skal tilstræbe at komme til enighed også om de sager hvor vi i udgangspunktet er uenige. - Med tiden skal der således skabes mere debat. Jeg håber at listerne vil være med til at komme med ideer som vi skal arbejde videre med, og som kan bringes op i repræsentantskabet. - Listerne er jo medlemmerne. Og jeg håber at der med tiden dannes mange forskellige lister.

5 4 / 5 Hvilken rolle ser du for regionerne? - Jeg mener at regionerne er blevet ladt lidt i stikken i det hidtidige forløb. Jeg tror derfor på at vi skal have lavet et slags kickoff-møde for regionsbestyrelserne hvor vi konkret skal se på hvad vi kan gøre for at få dem til at fungere. Man kan godt forestille sig regionerne som foregangsmænd når der skal dannes aktivitetsgrupper, og de kan også sætte ind hvis aktivitetsniveauet ikke fungerer. Men de må ikke blive en ny slags overkredse. Hvad siger du til kommunikationsskik/ etik-projektet? - Vi havde nogle gode diskussioner på repræsentantskabsmødet om aktuelle etiske problemstillinger og de faglige standarder som KS for nylig har udarbejdet, så medlemmerne kan finde dem på hjemmesiden. Vi skal arbejde videre med dette vigtige område og også tage stilling til spørgsmålet om et kommunikationsløfte, som jeg mener også kan og bør have ansættelsesretlige konsekvenser. Hvad skal der ske når det gælder aktivitetsgrupper? - Vi skal have medlemmerne til at få øje på de muligheder som aktivitetsgrupperne giver. Det er vi nødt til at kommunikere bedre, for det ser ud til at der er brug for noget fødselshjælp. Vi er meget opmærksomme på at en vigtig forudsætning for at det lykkes, er at vi får mange flere medlemmer til at bruge medlemsnettet. Jeg kan slet ikke opfordre kraftigt nok til at medlemmerne kommer i gang med at bruge dette fantastiske redskab for indbyrdes kommunikation. Det er en gevinst som man kan høste såvel arbejdsmæssigt som udviklingsmæssigt, såvel på jobbet som privat. Hvordan ser du samarbejdet med sekretariatet? - Jeg håber som formand at blive mere involveret i sekretariatsarbejdet. At jeg bliver brugt som ressource både over for medlemmerne og i forbundets eksterne relationer. Jeg har for eksempel tænkt mig at deltage aktivt i studenterhvervningen ude på studiestederne. Men det skal ikke kun være mig der lærer sekretariatet bedre at kende. Det skal repræsentantskabet og hovedbestyrelsen også. Som politisk ledelse skal vi have et nært kendskab til de ressourcer vi har, og hvordan vi bruger dem målrettet til gavn for medlemmerne. Hvordan skal forbundskontingentet og økonomien udvikle sig? - På sigt skal medlemskontingentet ned. Den nuværende strategi er at det om to år vil være det samme i kroner som i dag og det svarer jo også reelt til et fald. - Når det gælder økonomien, har vi en udfordring i at genoprette egenkapitalen. I de kommende års budgetter er der lagt op til et uændret medlemstal og uændrede kontingenter. Holder begge dele, vil vi have oparbejdet en tilstrækkelig egenkapital om fem-seks år. Og endnu hurtigere med stigende medlemstilgang. HVEM ER DEN NYE FORMAND? Per Lindegaard Hjorth er 50 år og uddannet cand.ling.merc. i tysk. Han har været næstformand i KS siden Det sidste job var som afdelingsleder i Europæiske Rejseforsikring. Per Lindegaard Hjorth har været gift med Pia Tønder, som er partner i Ad Hoc Translatørservice, siden De bor i lejlighed på Østerbro og har sommerhus i Liseleje. Såvel lejlighed som sommerhus danner rammen om et liv der involverer en stor vennekreds, god og sund mad, vin og mange kager. En last som Per Lindegaard Hjorth kan tillade sig fordi han dyrker rigtig meget sport. Både løb, dans og cykling er på programmet. KS nye formand er censor på de danske universiteter både på det fagsproglige område og inden for virksomhedskommunikation. Karrieren har budt på job i både Danmark og udlandet såvel i det private som i det offentlige. I KS har formanden også prøvet det hele: Fra studenterarbejde til klubformandskab og arbejde i kredse, region og hovedbestyrelse. Og hvordan forholder du dig til sprogfagenes vilkår og anseelse? -Forbundet skal fortsætte arbejdet i de sammenhænge hvor vi udfører det i dag, det vil sige for eksempel gennem netværket Ja til Sprog og i DEA-sammenhæng. Jeg er overbevist om at alle KS-medlemmer er fagligt meget stolte. De kæmper ude på arbejdspladserne for at fortælle om alle de ting de kan. Men vi skal som forbund give medlemmerne endnu flere redskaber til at opnå anseelse. Det er ikke allemandsevner vi taler om her. Hvordan ser du på KS og indsatsen på for medlemmernes løn og beskæftigelse? -Vi er en fagforening, og vi skal arbejde for de bedste løn- og ansættelsesvilkår for vores medlemmer. Vi har især en udfordring i at få hævet lønniveauet for vores faggrupper i forhold til andre sammenlignelige faggrupper. -Vi kan ikke gøre meget ved finanskrisen, men vi skal gøre alt for at få vores dimittender i arbejde hurtigt efter endt eksamen, gerne gennem en ny akademikerkampagne. Som organisation skal vi også give vores studerende de gode råd, for eksempel om at det er rigtig godt at have et studiejob. Og så skal vi arbejde på at de vilkår der er for de ledige, er de bedst mulige. Vi skal have dagpengesatsen op. Vi skal have mindre statslig kontrol af de ledige og flere redskaber der hjælper de ledige til at komme i job. -Heldigvis kommer KS-medlemmerne forholdsvis hurtigt i job igen hvis de er blevet ledige, og det er jo godt. Hvilke politiske områder skal vi især blande os i? -Vi skal naturligvis altid blande os i områder der vedrører vores fag, og områder der kan påvirke løn- og ansættelsesvilkårene for vores medlemmer. KS skal altid være parat til at agere på sager der kommer op i debatten.

6 VaLg REPRÆsEnTanTsKaBsMØDET: BEgiVEnHEDsRigT Og FØLELsEsLaDET Ks skiftede FORManD. Og Vi FiK En nye HOVEDBEsTYRELsE EFTER KaMPVaLg. DET FØRsTE REPRÆsEnTanTsKaBsMØDE i Ks EFTER indførelsen af DEn nye struktur BLEV BÅDE BEgiVEnHEDsRigT Og FØLELsEsLaDET. På nogle måder blev det et mere fredeligt repræsentantskabsmøde end alle havde regnet med. Der var nemlig ikke kampvalg om formandsposten idet Birgitte Jensen allerede nogle dage før valget kunne konstatere at hun ville få et flertal imod sig. Forslaget om valg af formand ved urafstemning blev derfor trukket. På andre måder blev der mindre fredeligt. Der var nemlig til gengæld kampvalg om posterne i hovedbestyrelsen. Der skulle findes syv nye hovedbestyrelsesmedlemmer blandt de 40 repræsentanter. Per Lindegaard Hjorths liste Nyt KS havde opstillet to kandidater. En repræsentant fra regionerne stillede op. Og det valgforbund som bakkede op om Birgitte Jensen, havde opstillet fire. Der er fem pladser alt i alt, så to skulle sorteres fra Det blev de gennem en skriftlig afstemning. Det samme redskab måtte til for at finde frem til de tre suppleanter. KS Hovedbestyrelse ser efter valget således ud: Per Lindegaard Hjorth, formand (Nyt KS) Lene Lund, næstformand (Nyt KS) Gitte Nielsen (Nyt KS) Marianne Jessing (Region Sjælland) Martin Kristiansen (Nyt KS) Bibiana Paluszewska (Den offentlige liste) Cathrine Holm-Nielsen (Privatlisten) DER MåTTE AFSTEMNING TIL BåDE DA DER SKULLE vælges Ny HOvED- BESTyRELSE OG SUPPLEANTER De tre suppleanter: Sina Marie Fischer (Nyt KS), Claus Gravgaard Sørensen (Den offentlige liste) og Camilla Sarosy (Region Nordjylland) Første gang Det var første gang det nye repræsentantskab i KS var samlet. De 32 medlemmer der er valgt via de fire lister (Nyt KS, Fag & Fagforening, Den offentlige liste og Privatlisten), og de otte medlemmer der er valgt af KS regionerne, er forbundets øverste myndighed. Foruden Birgitte Jensen udtrådte fire af de hidtidige hovedbestyrelsesmedlemmer: Marie Louise Bro Pold, Jette Dearman, Jette Bankovic og Maria Brunshøj Toft. Per Lindegaard Hjorth takkede Birgitte Jensen for det arbejde hun har gjort for KS i de mange år hun har været aktiv. Han fremhævede de forandringer som hun har været en drivkraft i, først og fremmest forbundets skift fra Erhvervssprogligt Forbund til Kommunikation og Sprog, men også den nye struktur som nu er skudt i gang. Han ønskede Birgitte Jensen held og lykke i fremtiden. Også de øvrige nu forhenværende hb-medlemmer fik en tak med på vejen. DET BLEv EN FØLELSESLADET AFSKED MED BIRGITTE JENSEN, DER HER FåR ET KRAM AF PER LINDEGAARD HJORTH

7 6 / 7 KS-FORMAND SIDEN 1999 BIRGITTE JENSEN AFLAGDE SIN SIDSTE BERETNING REPRÆSENTANTERNE var KOMMET TIL KØBENHAvN FRA ALLE DELE AF DANMARK, OG DE FIK EN LANG OG BEGIvENHEDSRIG DAG KS-FORMAND FOR DE NæSTE TO år PER LINDEGAARD HJORTH KONCENTREREDE KANDIDATER FRA NyT KS ENKELTE REPRæSENTANTSKABS- MEDLEMMER var RAMT AF INFLU- ENZA, MEN BORTSET FRA DET var DER FULDT HUS TIL MØDET, DER FANDT STED På LA OFFIZINA På FREDERIKSBERG STEMMERNE BLEv TALT OP AF DIREK- TØR JAN ANKLER OG ØKONOMICHEF JOHN STOLBERG FRA SEKRETARIATET

8 VALG DEN NYE HOVEDBESTYRELSE Navn: Lene Lund, næstformand: Alder: 33 Titel: Projektleder Arbejdssted: ASB Executive på Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Uddannelse: Cand.ling.merc. i engelsk Valgt via liste/region: Nyt KS Evt. tillidshverv i KS: Aktiv i den tidl. studenterorganisation YES fra 2000 og Landsformand fra , Hovedbestyrelsesmedlem siden Tidligere kredsbestyrelsesmedlem i Århus. Bestyrelsesmedlem i klubben på Handelshøjskolen. Medlem af KS siden: adresse som medlemmer kan bruge til at kontakte mig: mail@lenelund.com Uddannelsespolitikken er uendelig vigtig for vores fags udvikling. I samspil med det studenterpolitiske arbejde er det her KS faglige styrke fastholdes og udvides. Overenskomstforhandlingerne frem til OK2011 lyder kedelige, men kan blive nøglen til reelle forbedringer på mere end bare lønkroner: Øremærket barsel til mænd, kompetenceudvikling og bedre psykisk arbejdsmiljø. På de interne linjer brænder jeg for at bruge min næstformandspost til at arbejde på at udfylde den nye struktur med masser af debat, engagement og aktivitet. Navn: Cathrine Holm-Nielsen Alder: 29 Titel: Marketingmanager Arbejdssted: Nova100 Uddannelse: Cand.ling.merc i fransk og interkulturelle markedsstudier fra CBS Valgt via liste/region: Privatlisten Evt. tillidshverv i KS: Medlem af KS siden: adresse som medlemmer kan bruge til at kontakte mig: cathrine.holmnielsen@gmail.com Som nyt bestyrelsesmedlem glæder jeg mig især til at blive en del af arbejdet med at bruge forbundets nye struktur til at fremme mulighederne for medlemmernes aktivitet gennem faglige netværksgrupper og spændende tilbud. Jeg mener det er vigtigt at man som medlem sikres det bedste udgangspunkt for at bruge forbundets regi til at få faglig sparring, input og inspiration. Derudover vil et fokuspunkt være at sikre kommunikations- og sprogfagets status på arbejdsmarkedet og styrke den rolle som forbundet spiller i dannelsen heraf.

9 8 / 9 Navn: Gitte Nielsen Alder: 64 Titel: Direktionssekretær Arbejdssted: Kelsen Group A/S, 8766 Nr. Snede Uddannelse: Tresproglig korrespondent, overbygningen ED (gl. ordning) i engelsk fra Ålborg Universitet, Merkonom i organisation og personaleledelse samt et års kommunikation, retorik og formidling på Jysk Åbent Universitet. Valgt via liste/region: NYT KS Evt. tillidshverv i KS: Kredsformand i KS Ringkjøbing Amt fra Valgt til HB i Medlem af KS siden: adresse som medlemmer kan bruge til at kontakte mig: gn45@nielsen.mail.dk Som hovedbestyrelsesmedlem i KS brænder jeg især for at arbejde med arbejdsmarkedsforhold (herunder beskæftigelsespolitik hvor det gælder om at få oplyst erhvervslivet om at KS erne er en vigtig arbejdskraftressource da de kan bestride et meget bredt fagområde). Netværksdannelse både i form af erfaringsudveksling/faglig base og som socialt bindeled. Og at få den nye struktur forankret i det nye KS-landskab. Navn: Marianne Jessing Alder: 48 Titel: Project manager Arbejdssted: Teknologisk Institut Uddannelse: BA Engelsk Valgt via KS-region Sjælland Evt. tillidshverv i KS:I 1993 blev jeg valgt som suppleant til den daværende kreds for Storkøbenhavn og blev i 1998 formand for kredsen frem til nedlæggelse af kredsen i Med indførelsen af den nye struktur er jeg valgt til formand for KS-region Sjælland og har været med til at danne aktivitetsgruppen KS-Storkøbenhavn. Jeg har været medlem af hovedbestyrelsen i den gamle struktur, Medlem af KS siden: adresse som medlemmer kan bruge til at kontakte mig: mjessing@hotmail.com Jeg er valgt til repræsentantskabet for KSregion Sjælland, som jeg også er formand for. Og formelt set skal regionerne sørge for at medlemmerne møder forbundet lokalt ved at der i regionen etableres aktiviteter eller netværk. Det jeg ser som min hovedopgave, er at regionerne råder over værktøjerne til at påtage sig den forpligtelse de har til at vise mulighederne i strukturen for medlemmerne og at se til at flest mulige netværk og grupper bliver dannet. Og som regionsrepræsentant ser jeg det som en af mine opgaver her i opstartsfasen af strukturen løbende at rapportere tilbage til den øvrige hovedbestyrelse at for eksempel det område af strukturen har medlemmerne det godt med, og her skal vi gøre mere og så naturligvis selv gå foran i arbejdet. For ud over udbredelsen af kendskabet til håndtagene i den nye struktur er medlemsfastholdelse og forbundets interne synliggørelse noget af det jeg brænder for, for netop det er et vigtigt redskab i bestræbelsen på at fastholde og tiltrække medlemmer. Det viser igen tilbage til regionerne og de aktivitetsgrupper der skal dannes. For vi skal sørge for at medlemmerne har et sted at få faglig udvikling og muligheder for at netværke på tværs i organisationen og samtidig sikre at der er en fællesskabsfølelse i organisationen som kan skabe grobund for vækst og dynamik. Navn: Martin Kristiansen Alder: 34 Titel: Kommunikationsmedarbejder Arbejdssted: BO-VEST Uddannelse: Cand.comm. fra RUC i Valgt via liste/region: NYT KS Medlem af KS siden: adresse som medlemmer kan bruge til at kontakte mig: m.kristiansen@yahoo.dk Som hovedbestyrelsesmedlem i KS brænder jeg især for at arbejde på at øge KS synlighed. En øget synlighed skal, selvom det vil være et sejt træk, omsættes i flere medlemmer, lavere kontingent og en solid egenkapital. Og så vil jeg fortsætte andres gode arbejde med at skabe et forbund der er vedkommende for sine medlemmer. Navn: Bibiana Paluszewska Alder: 55 år Titel: Kommunikationskoordinator Arbejdssted: Aarhus Universitet, Institut for Økonomi Uddannelse: BA i engelsk og fransk fra ASB på AU Valgt via liste/region: Offentligt ansatte Evt. tillidshverv i KS: Tillidsrepræsentant og klubformand for Klubben på Aarhus Universitet, medlem af forhandlingsudvalget for det offentlige område Medlem af KS siden: adresse som medlemmer kan bruge til at kontakte mig: bibianapaluszewska@gmail.com Som tillidsrepræsentant kender jeg mange af de udfordringer medlemmerne møder i dagligdagen, og det er mit ønske at medvirke til at få strategi/politik udmøntet i konkrete tiltag, altså at kunne se reelle resultater når ordene er formuleret. Arbejdet med forbedring af det psykisk arbejdsmiljø, både præventivt og opfølgende, mener jeg er en udfordring vi skal prioritere. Vi har ligeledes som fagforening en vedvarende opgave med at forbedre både kendskab, mulighed samt behov for efter- og videreuddannelse af medlemmerne.

10 ÅRETS VI 10 KOMMUNIKATØRER VI KOMMER TIL AT HUSKE FRA TEKST / REDAKTIONEN FOTO / POLFOTO, SCANPIX M.FL. Årets mest hårdnakkede dementi ANDERS FOGH RASMUSSEN Jeg er ikke kandidat til jobbet som NATO s generalsekretær. Jeg er ikke kandidat til jobbet som NA- TO s generalsekretær. Jeg er ikke kandidat til jobbet som NATO s generalsekretær. Jo, vi hørte det til hudløshed. For 117. gang og lige til Guinness Rekordbog. Fra daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens egen mund og fra hans talsmænds. Og det mærkelige skete at jo mere kandidaturet benægtedes, jo mere overbevist blev alle om at der var noget om snakken. Stor var den offentlige tilfredshed da vi alle omsider fik ret. Årets mest udskældte reklame VISITDENMARK Forargelsen kom fnysende ud af kommentatorernes ansigtsåbninger da det viste sig at en viral teaser-reklamefilm på YouTube om en ung dansk mor der søger faren til sit barn, var fake. Eller rettere del af en internationalt rettet markedsføringskampagne for go e gamle Denmark som turistmål. Få kunne forstå at det var god reklame for fædrelandet at Karen ikke kunne finde ud af at bruge prævention og i øvrigt havde fornøjelse ved at dyrke sex med en vildt fremmed mand. Andre syntes det var på tide at myndighederne fik den virale finger ud. VisitDenmarks direktør røg af i svinget. Og det var Grey Denmark der stod for det kreative.

11 10 / 11 LDEsTE ÅRETs MEsT UDsYREDE PREssEKOnFEREnCE ERiK DaMgaaRD Erik elsker sin Anni. Nogle gange er han bare i tvivl. I tvivl var han da politiet tog Anni og Erik til fange for bordeldrift. Erik slap ud efter et kort forhør. Anni blev i fængslet. Uden for arresten holdt Erik så årets mest udsyrede pressekonference foran sin sorte Porsche på parkeringspladsen. Her var hverken hoved eller hale i historien eller kærligheden. Meget dårligere kan det ikke gøres. Kærligheden overlevede, men pressekontakten knaser det stadig med.

12 ÅRETS VI Årets mest fumlende kommunikatør KRONPRINS FREDERIK Frede taler sort, råber avisforsiderne. Lige meget hvor højt vi elsker manden og elskelig er denne hårde bløde mand jo må vi sige at aviserne i denne sag har ret. Kronprinsen er en kommunikativ fumletumler. Hvad han end prøver at sige offentligt, er det en prøvelse at forstå. Klar i mælet var han ikke angående sit kandidatur til inderkredsen i OL. Og forud for klimatopmødet fremstod staklen i medierne som en skræmt konfirmand. Her er brug for en bedre spindoktor i Hans Majestæts hemmelige tjeneste. Årets mest proaktive pr FORSVARET Hvis historien ikke passer med virkeligheden, er det værst for virkeligheden. Sådan tænkte indtil flere i Forsvarskommandoen. Resultatet blev årets største pr-selvmål. Produktet var en egenhændig, skulle det vise sig arabisk oversættelse af en bog om Jægerkorpset så hele verden kunne se hvor farlig sådan en oversættelse kunne være. Konsekvensen blev at den øverste forsvarschef måtte gå. Sig altid sandheden, lyder et gammelt råd under kriser. Det nye råd er: Skab ikke din egen sandhed. Det bliver opdaget. Årets undskyldning DANSKE BANK Årets dybeste tavshed BIRTHE RØNN HORNBECH Ingen kommentar er sjældent en god idé især ikke hvis man er minister. Slet ikke hvis man end ikke siger ingen kommentar, men blot kniber læberne sammen. Og absolut overhovedet ikke hvis man er Birthe Rønn Hornbech og står med et politisk sprængfarligt spørgsmål som enhver borger i landet har sit eget geniale svar på. Hendes bryske facon var elsket på tværs af fløjene da hun var menigt folketingsmedlem. Nu har hun glemt at klaveret spiller anderledes som minister. Finanskrisen flår i Danmark, og mange har gået rundt med en sær fornemmelse af at det hele er bankernes (og Stein Baggers) skyld. Prisen for årets undskyldning må derfor gå til Danske Bank der i en dialogorienteret og employerbrandende kampagne siger undskyld til kunder og offentlighed, fordi banken ikke har vist tilstrækkelig med rettidig omhu sådan som en af bankens ejere ellers altid prædiker. Undskyld, nu skal vi nok passe bedre på pengene og tage telefonen. For kampagnen står reklamebureauet & Co.

13 LDESTE 12 / 13 Årets særeste tweet MARGRETHE VESTAGER Solen dryppede i vandet. Troldænderne har dannet par. Karlo også glad på en lang tur. Go morgen. Forvirret? Bare rolig, her er tale om et udpluk af den radikale topleders Twitterbeskeder. Undskyld, men solen drypper? Troldænder? Karlo? Sendt til de mystificerede vælgere, som blot har endnu en grund til at løbe skrigende væk fra de hårdt prøvede Radikale. Årets sejeste reklame SAS Selv om SAS er i krise, kan koncernen godt brænde igennem med reklamefilm som man gider se igen og igen. Takket være lækre locations, fed musik og kendisserne Uffe Ellemann- Jensen, Nicolaj Coster-Waldau og Tina Dickow. Filmen med sidstnævnte er bedst. Den foregår i Berlin, hvor Dickow synger hjerteskærende og segner af træthed. Filmen oser af Weltschmertz og går lige ind med sloganet Så godt som hjemme. Reklamebureauet Wibroe, Duckert & Partners står bag, og der er man vant til hæder. Årets største mediestunt STINE BOSSE Ingen erhvervsleder har i år fået så meget medvind i medierne som TrygVestas direktør, Stine Bosse. Skulle man tro på alt hvad man læste, ville Bosse redde verden, integrationen og danskerne blot fordi hun er Bosse. Pr så det pjasker. Hendes toppræstation var en vandretur i Nordspanien sammen med en hel indvandrerbande. Naturligvis med eget kamerahold og fuld dækning i TV Avisen. Bosse redder banden, sagde journalisterne. Det er brandgod boss-branding af Bosse.

14

15 14 / 15 JOBJAGT TEKST / ANDERS KLEBAK FOTO / MARTIN FOLDGAST JOBJÆGERNE 2 KOM MAGASINET FØLGER I SPORET PÅ HELLE OG ANDREAS DER ER LEDIGE OG PÅ JAGT EFTER ARBEJDE. DER ER GÅET EN MÅNED SIDEN VI MØDTE DEM SIDST, OG SELV OM BEGGE STADIG MANGLER JOBBET, ER DE OPTIMISTER. - Der sker noget. Jeg kan godt mærke at jeg rykker på en helt anden måde nu, siger Andreas Binderup Thomsen. Han er 29 år, blev i januar færdig som cand.comm fra RUC og har siden været på jagt efter sit første rigtige job. En svær opgave fordi han ofte er oppe imod mere end hundrede andre ansøgere, og fordi arbejdsgiverne stort set altid efterspørger erfaring noget der er en mangelvare på Andreas cv. Siden KOM magasinet mødte ham sidst, har han skudt små huller i muren ind til arbejdsmarkedet. Og det er derfor han er optimist faktisk mere end for en måned siden selv om han ikke står med et fast job på hånden endnu Det samme gælder den anden jobjæger Helle Brandt Rejndrup på 45 år: Intet job endnu, men mere gejst, mere disciplin i søgeprocessen end sidst og en langsigtet plan som går ud på at bevæge sig i retning af et tekstforfatterjob. Helle blev opsagt fra en stilling som marketingchef under en sparerunde. Det er første gang i sit liv hun prøver arbejdsløshed på egen krop, og det har givet hende anledning til at tænke nærmere over hvad hun vil. For et par måneder siden kontaktede Helle og Andreas Kommunikation & Sprog. De havde begge brug for at få svar på nogle af de spørgsmål man tumler med som arbejdsløs. Hvad skal jeg søge? Kommer mine ansøgninger ud over rampen? Hvordan skal mit cv se ud? Hvad er mine kompetencer? Hvordan ser jobmulighederne ud for én som mig? Jeanette Svendsen, forbundets karriererådgiver, har siden strikket et program sammen som har ført dem igennem en session med karriererådgivning med gode råd til jobsøgningen. De har også begge fået lavet en test der analyserer deres personlighed i en arbejdsmæssig sammenhæng. Desuden har Helle været igennem et karrierecoachingforløb hvor hun har fået indspark til fremtidsplanerne, og et jobsamtalekursus. Andreas er i gang med et grundkursus i en række it-programmer, som han får gennem Jobcentret. Og så har han et skrivekursus til gode der skal opruste ham i at skrive artikler og pressemateriale. Jobsøgning er fast arbejde Helle har kun sendt en håndfuld ansøgninger af sted inden for den sidste måned af flere grunde. Hun har været ramt af en hård omgang influenza der lagde hende i sengen i to uger. Og så har hun været på efterårsferie. Men det bliver der lavet om på nu. - Det handler om at være meget konkret med hvad man gør når man søger job simpelthen at opfatte det som en arbejdsopgave, siger hun. For eksempel låner hun et kontor som hun bruger til jobsøgningen i stedet for at sidde hjemme. På den måde undgår hun at kaste sig over tøjvask eller andre overspringshandlinger. Og så arbejder hun med faste kontortider nu. Det kom ikke bag på Helle at personlighedstesten afslørede at hun er et meget socialt menneske. Men at se det sort på hvidt har fået hende til at ændre nogle vaner i forhold til livet som jobjæger. - Personlighedstesten har sat spot på hvad jeg skal passe på. Blandt andet kan jeg godt lide at have mennesker omkring mig. Det er jo ikke negativt. Men det kan betyde noget for hvordan jeg bruger min tid. Mine venner ved jo godt at jeg går herhjemme, og det er da hyggeligt når de ringer. Men de tager nemt for meget af min tid, fortæller hun. Derfor bliver mobiltelefonen slukket når hun er på arbejde. Der skal sendes mange ansøgninger af sted fra nu af. Målet for den kommende uge er at sende én ansøgning om dagen. Det kan tage op til et par timer at tilpasse ansøgning og cv til jobopslaget, vurderer hun. Desuden skal der researches, blandt andet ringer hun virksomhederne op for at høre nærmere om stillingen. Med andre ord kræver jobsøgningen flere timers dagligt arbejde. Ud over at reagere på stillingsopslag har Helle også valgt at aktivere sit netværk. Hun har fået to bekendte til at tage sit cv med i netværksgrupper, og de har lovet at holde øje med mulige jobåbninger. Og så er hun også begyndt at søge uopfordret.

16 Helle har en tidsfrist der hedder årsskiftet. Hun blev fritstillet med løn indtil januar, og derfor skal jobjagten gerne være afsluttet inden så hun undgår dagpengesystemet. - Der er ledige job nok for mig at søge, og nu har jeg virkelig sat turbo på. Og så føler jeg mig meget mere afklaret med hvordan jeg skal gribe jobsøgningen an, siger hun. Don t tell it Forbundets karriererådgiver, Jeanette Svendsen, har kigget Helle og Andreas jobansøgninger igennem. For begges vedkommende har hun understreget at de skal være blive bedre til at vise hvad de kan gøre for virksomheden ikke i generelle vendinger, men specifikt med eksempler og godt sprog. Don t tell it. Show it!, lyder rådet fra hende. Noget der ikke burde klinge fjernt og fremmed i ørerne på kommunikationsfolk, men som alligevel kan være svært når det er en selv man skal sælge. - Jeg har nok haft en tilbøjelighed til at gentage mit cv i selve ansøgningen. Nu har jeg mere fokus på at beskrive konkret hvad jeg kan bidrage med af værdi for virksomheden, siger Andreas. Helle nikker også genkendende til problemet. Hun er blevet mere bevidst om at ansøgningen skal fænge på meget kort tid, og derfor skal sprog og indhold skærpes. - I stedet for at beskrive mine kompetencer på en abstrakt måde kommer jeg med konkrete eksempler på hvad jeg har af resultater fra mine tidligere stillinger. Og mine personlige kvalifikationer bliver også trukket tydeligere frem. Faktisk skal jeg bare gøre det samme jeg har siddet og gjort i de mange år jeg har skrevet tekster til kunder. Nu skal jeg bare sælge mig selv i stedet, siger hun. - Samtidig er det vigtigt at have sin målgruppe for øje når man kommunikerer igennem en jobansøgning, siger Jeanette Svendsen. - Andreas bruger et kreativt layout og sætter ansøgningen flot op. Det kan være rigtig godt især hvis virksomheden efterspørger kreativitet. Og det viser også en af hans styrker, nemlig det kreative. Men man skal moderere det hvis det for eksempel er en meget akademisk stilling man søger, fordi signalet kan blive forkert, forklarer hun. Og det gælder også sprogbrugen. - Hvis Helle for eksempel søger et job som tekstforfatter, så skal sproget i ansøgningen afspejle at hun kan løfte opgaven. Det skal altså være kreativt og levende, siger Jeanette Svendsen. Foden indenfor -strategien Selv om han er bevæbnet med nye redskaber til at skrive gode ansøgninger, er det ikke fordi Andreas har hældt bunkevis af dem i postkasserne den seneste måned. Dels er han i gang med et it-kursus som sluger en stor del af hans tid. Men især har han koncentreret sig om en ny søgestrategi: at få foden indenfor. Og her har han to kort at spille med. Det ene er job med løntilskud hvor Andreas kan lokke med sin arbejdskraft i en periode hvor virksomheden får tilskud fra jobcentret til udbetalingen af hans løn. Det andet er virksomhedspraktikker hvor han igennem en måned udfylder en slags praktikantstilling. Formålet er dels erfaring, men i høj grad også at få solgt sig selv uden om de

17 16 / 17 Det kan føles som en dvaletilstand at sende formålsløse ansøgninger ud. Men nu kan jeg mærke at jeg har gejsten til at komme videre traditionelle stillingsopslag som tiltrækker sværme af jobsøgende med mere fyldige cv er end Andreas kan præstere lige nu. - Motivationen til at sende ansøgninger har ikke været så stor i en periode. Det hænger jo nok sammen med at jeg ikke har følt jeg kunne leve op til kravene. Nu prøver jeg så at bruge ressourcerne på en anden måde og få nogle erfaringer og udvide mit netværk, siger han. I skrivende stund er han tæt på et par gennembrud. For et par dage siden var han til samtale med kommunikationschefen i WWF Verdensnaturfonden om en praktikstilling. Samtalen forløb godt, siger Andreas. Efterfølgende var WWF interesseret i at engagere ham i en måned. For at holde sine døre åbne har han også haft andre tråde ude, der dog ikke har ført til håndfaste aftaler. Derfor har han takket ja til de fire uger i WWF. Det er vigtigt for ham at praktikperioden ikke bare bliver fire ugers gratis arbejde, men derimod et forløb der kan byde på spændende opgaver, og hvis han viser sit værd, være en mulig adgangsbillet til et fremtidigt job i organisationen. - Jeg er godt klar over at en fireugers praktikperiode ikke kan bruges til at opsuge ret meget erfaring. Men jeg har en forventning om at hvis jeg viser hvad jeg dur til, vil jeg også komme i betragtning hvis der opstår en ledig stilling, siger han. Vigtigst for Andreas, er oplevelsen af at det rykker for ham lige nu. - Det kan føles som en dvaletilstand at sende formålsløse ansøgninger ud. Men nu kan jeg mærke at jeg har gejsten til at komme videre. Det er for eksempel blevet meget nemmere for mig at ringe uopfordret op fordi jeg igen føler jeg har noget at byde på. Andreas Binderup Thomsen Alder: 29 år Uddannelse: Cand.comm. i kommunikation og virksomhedsstudier fra RUC i januar I gang med it-kursus. Joberfaring: Studiejob som kommunikationsmedarbejder i DelebilFonden, skiinstruktør, lærer på skole for DAMP/ADHD-børn. Søgestrategi: Har ændret fokus til at få foden indenfor gennem virksomhedspraktikker eller job med løntilskud frem for primært at satse på jobopslag. Netværket er også begyndt at give lyd. Målet er at komme i arbejde. Derfor søger han meget bredt. Søgte job siden sidst: To stillingsopslag, begge gav afslag. Men til gengæld flere uopfordrede henvendelser i forhold til at få virksomhedspraktik og/eller job med løntilskud. Helle Brandt Rejndrup Alder: 45 år Uddannelse: Korrespondent i engelsk og tysk. Siden suppleret med merkonom i marketing og akademimerkonom i virksomhedskommunikation. Joberfaring: 24 års erfaring fra forskellige virksomheder, som salgs- og marketingskoordinator, seneste job var som marketingschef. Blev sagt op i forbindelse med sparerunde. Søgestrategi: Har fastlagt mål for jobsøgningsprocessen. Mere disciplin og et bestemt antal ansøgninger skal sendes af sted hver uge. Har et langsigtet mål om at blive tekstforfatter, men søger stadig inden for et bredt område. Søgte job siden sidst: Har søgt en håndfuld stillingsopslag og er begyndt at søge uopfordret. Har desuden kontaktet et par bekendte med adgang til netværksgrupper om at hun søger job.

18 TEKST / ANNE NIMB TEMA / SPROG Q&A PUK SCHARBAU, KOMMUNIKATIONSKONSULENT OG DIREKTØR, ACTORS INC. KARISMA, KROPPENS OG FØLELSERNES SPROG Q: Med hvilket sprog eller i hvilken kombination af forskellige udtryksformer mener du at man kan opnå størst gennemslagskraft? A: En virkelig levende og engagerende mundtlig kommunikation indeholder elementer af godt skuespil. Der er kontakt til publikum både gennem ordene der siges, og gennem den tavse retorik, forstået som alt det der siges igennem den nonverbale kommunikation. Vi mennesker spejler hinanden både gennem åndedrættets ro og dybde, gennem stemmens klang og tonalitet, gennem kroppens åben eller lukkethed og en hel mængde andre bittesmå tegn der konstant sendes af sted og afkodes mere eller mindre bevidst. Q: Kender vi dem godt nok, eller er vi nogle kedelige, fodformede danskere der ikke tør slippe os selv løs? A: Rigtig mange mennesker forbereder sig alene ved at skrive et oplæg på deres pc, producere en stabel slides, og så slutter forberedelsen ligesom der. Det næste der sker, er så konfrontationen med modtagerne. Det betyder at hele den fase hvor det skrevne oplæg skal overføres til det mundtlige rum, overses fuldstændigt. Kroppens og følelsernes sprog får næsten ingen fokus og inddrages ikke særlig bevidst i forberedelsen af en præsentation. Q: Hvor vigtigt er det at vi som kommunikatører ikke bare lærer at skrive og stave, men også kender andre udtryksformers betydning og virkemidler? A: Et menneske opleves som karismatisk når han eller hun formår at kontakte et andet menneske både psykisk, intellektuelt og emotionelt (Robert Wisemanns definition). Karisma betyder i sin oprindelige betydning en gave givet af Gud til de få udvalgte. Som kommunikationsunderviser og performancetræner møder jeg ofte længslen efter at finde en vej til at være mere udtryksfuld, mere følelsesfuld, mere karismatisk. Det kan være under mu-samtalen, på mødet eller ved en større præsentation. Det er en længsel efter at lære at bruge følelser i en mundtlig kommunikationssituation i så tilpas en dosis at følelserne arbejder for og ikke imod en. Performancetræning er træning af en persons mundtlige og nonverbale kommunikation. Træningens aspekter er en syntese af virkemidler fra scenekunstnerens og retorikerens verden. Q: Hvad er det vigtigste tip du kan give for at det kan lykkes at overbevise andre, ikke bare ved hjælpe af ord, men også ved hjælp af følelser? A: Kan vi da med fordel have flere følelser med når vi kommunikerer på arbejde, eller skal følelserne så vidt muligt lægges ude i garderoben så vi alene kommunikere sagligt og seriøst? Mange fagfolk, som sælgere og reklamefolk bruger indlysende nok følelser til at overbevise. Den engagerede underviser, leder eller kollega kommunikerer sit budskab via følelser. En receptionist eller sekretær efterlader os med en følelse af god eller dårlig behandling uanset hvad der er blevet sagt, på grund af de følelser der er sat i spil. Følelsernes sprog er stadig overset i virksomheds sammenhænge. De fleste steder har intellektets og logikkens sprog sejret og har udraderet følelsernes sprog. Pudsigt nok kommunikeres der ofte meget levende, beskrivende og karismatisk ude ved kaffemaskinen. Når Arne fra Product Supply fortæller om cykelturen i Italien, kan modtageren opleve det som både dramatisk, billedrigt og vedkommende, men når han lidt efter igen oplever Arne, denne gang inde i mødelokalet med powerpointkanonen tændt, og slidene begynder at rulle, så er det pludselig som om Arnes slips strammer en anelse, og det der er tilbage, er et talking head, en corporate og kølig udgave af det karismatiske menneske vi lige oplevede. Det begynder alt sammen med at kommunikatøren er i kontakt med sig selv, først derefter kan han kontakte andre. Det starter med et dybt groundet åndedræt der danner fundamentet for en god stemmefunktion, et levende dynamisk kropssprog og et ægte og energisk, ja måske endda karismatisk nærvær. Det starter med at turde være et helt og imødekommende menneske. Her kan man passende slutte med et Løgstrupcitat: Det fundamentale i al kommunikation er at vove sig frem og blive imødekommet

19 18 / 19 KROPSSPROG TEKST / JACOB DE LICHTENBERG FOTO / CARSTEN SNEJBJERG BRUG KROPPEN DEN BEDSTE FORM FOR KOMMUNIKATION OPSTÅR NÅR DER ER SAMMENHÆNG MELLEM DET TALTE ORD OG DE SIGNALER DER KOMMER FRA KROPSSPROGET. MEN KROPSSPROGET ER LIGESOM SPROG FORSKELLIGT VERDEN OVER.

20 BLÅ BOg Jacob de Lichtenberg er konsulent og foredragsholder med speciale i interpersonel kommunikation. Dertil underviser han i selvpræsentation for personer der vil forbedre deres evner til at give mere signifikante indtryk. Han er forfatter til bogen Kropssprogets Psykologi, der netop er udkommet. Du kan se mere på dlb.dk og kropssprogetspsykologi.dk. Ligesom sprog er kropssprog ikke en fast størrelse. Det ændrer sig over tid og er meget afhængigt af omgangskreds og kultur. De forskellige dialekter i Danmark er udviklet i grupperinger, og selvom store dele af udviklingen kan skyldes fælles oplevelser og historik, så viser dialekten også et tilhørsforhold. Nogle af de personer der taler allermest københavnsk, er jyder der netop er flyttet til hovedstaden og nu tilegner sig en ny lyd fordi de vil vise at de ikke længere bor i Jylland. Tilsvarende er tegn, signaler og bevægelser ofte lært igennem socialisering og tilegnet for netop at vise sit tilhørsforhold til en gruppe. Tænk på nazisternes udstakte heilarm, rockmusikkens hornsymbol, militærets honnør og de homoseksuelles helt bestemte måde at bevæge sig på. Alt sammen er tegn på tilhørsforhold. At kropssproget ligesom sprog er forskelligt verden over, var tydeligt under USA s Apollo 11-månelanding i Da Neil Armstrong og Buzz Aldrin først gik rundt på månens overflade blev de spurgt: What s it like up there?. De svarede nonverbalt ved at signalere en rund ring med hænderne. I Danmark og store dele af den vestlige verden forstod man symboler som: O.k. Men i den østlige del af verden sad seerne med åben mund og helt opspilede øjne. Hvorfor var de så vrede? Hvorfor viste de hvad der kan sammenlignes med nutidens fuckfinger. I Venzuela må de have haft endnu mere opspilede øjne: Hvorfor sagde Neil Armstrong at Buzz Aldrin var homoseksuel? Kropssprog er krop Der er dog en væsentlige forskel mellem kropssprog og sprog: Som ordene indikerer, er det kroppen. Den er langt mere uforanderlig end sproget, og kropssproget er afhængigt af kroppen. Menneskets muskulatur er med til at styre vores krop på måder der tolkes ens for alle mennesker over hele kloden. Man kan altså tale om et fælles sprog. Er man vred, vil musklerne trække sig sammen, og både kropsholdning og bevægelser vil ændre sig. Psykologen Paul Ekmans forskning har vist at der findes seks bestemte ansigtsudtryk som tolkes fuldstændig ens over hele verden. Disse er vrede, afsky, frygt, glæde, sorg og overraskelse. Selvom vi som voksne bliver bedre og bedre til at skjule vores følelser, så er det meget svært ikke netop at lave trækninger der viser disse udtryk i et kort sekund hvis vi føler netop en af disse seks universelle grundfølelser. Disse trækninger kaldes for micro-expressions, og har man set serien Lie to me på TV2, har man set et noget overdrevet forsøg på at bringe noget af Paul Ekmans forskning ud i livet. Kropssprog er dog sjældent så let at aflæse. Hvis folk klør sig på næsen, så kan det jo godt være fordi de lige har taget brillerne af. Det behøver ikke nødvendigvis at være fordi de har en nervebane som ender der, og hvor kløen derfor er et tegn på aggressivitet. MEnnEsKETs MUSKULATUR ER MED TIL AT STyRE vores KROP På MåDER DER TOLKES ENS FOR ALLE MENNESKER OvER HELE KLODEN. MAN KAN ALTSå TALE OM ET FæLLES SPROG. Fra åbent til skjult kropssprog Det er lettest at få øje på at kropssprog har et umiddelbart kropsligt anker ved at se på børn. Deres kropssprog er ofte meget let at aflæse. Glæde, vrede, overraskelse og sorg er meget lette at tyde. Mange forældre mener endda at de alene kan høre på barnets gråd hvad der er galt. Nogle forskere mener at grunden til at rysten på hovedet er et universelt tegn for nej, skyldes at man som barn fjerner hovedet fra brystet eller fra skeen med mad, når man ikke vil have mere. (Bemærk dog at i Indien betyder hovedrysten nej, men at tilte hovedet fra side til side betyder ja og de kan godt forveksles). Som vi bliver ældre, lærer vi at skjule vores kropssprog mere og mere. Det kan ofte betale sig strategisk at smile når man fortæller sin veninde hvor pæn hendes nye grimme frisure er. Eller blot skjule ens overivrige glæde når man har fået mandlen i risalamanden, fordi man gerne vil have at de andre skal lede lidt længere efter den. Og her kommer så et vigtigt psykologisk princip ind i billedet: Konsistens. For hvordan er vores kropssprog egentlig når vi føler ét, men forsøger at vise noget andet? Hvornår bliver kropssprog centralt: Konsistens Ligesom et flydende sprog så lægger de fleste først mærke til kropssproget hvis det begynder ikke at hænge sammen. Der opstår inkonsistens. Hvis en