CBS Learning Lab. EvalueringsEnheden EVALUERING AF MENTORORDNINGEN 2008/2009

Transkript

1 CBS Learning Lab EvalueringsEnheden EVALUERING AF MENTORORDNINGEN 2008/ MED SÆRLIG HENBLIK PÅ ANALYSE AF STUDIEFRAFALD OG OVERVEJELSER OM STUDIEFRAFALD 12. april 2011

2 INDHOLD 1.Undersøgelserne Undersøgelsens formål Undersøgelsens gennemførelse og svarprocenter 4 Tabel 1.1. Udsendelse og svarprocent på mentorevaluering 4 Figur 1.1. Sammensætningen af populationerne Præsentationsform, analyse og signifikans 6 2. Undersøgelsens resultater Hvem falder fra og hvornår 8 Figur Frafald og overvejelser om frafald fordelt på uddannelser 8 Figur Frafald og overvejelser om frafald fordelt på den studerendes alder 9 Figur Frafald / overvejelser om frafald fordelt på tidligere studieerfaring*) 9 Figur Frafald / overvejelser om frafald fordelt på kulturel baggrund 10 Tabel Tidspunkt for reelt frafald 10 Tabel Fortrydelse af frafald 11 Tabel Deltagelse i introkursus og (overvejelse om) frafald 11 Tabel 2.1.7a. Deltagelse i introkursus og den studerende baggrund 12 Tabel 2.1.7b. Deltagelse i introkursus og den studerende baggrund De studerendes engagement i aktiviteter ud over undervisning på CBS 14 Tabel De studerendes aktiviteter ud over deltagelse i undervisning 14 Tabel 2.2.1a. De aktive studerendes brug af Nexus og studiefaciliteter 15 Figur De studerendes ekstra aktivitetsniveau fordelt på studieretninger 15 Figur De studerendes ekstra aktivitetsniveau og (overvejelser om) frafald De studerendes kvalitetskriterier for deres uddannelse 17 Figur De studerendes prioritering af kvalitetskriterier for deres uddannelse 17 Figur Kvalitetskriterier fordelt på studieretning 18 Figur Kvalitetskriterier fordelt på studentertype 19 Figur Kvalitetskriterier fordelt på overvejelse af frafald De studerendes vurdering af deres uddannelse og deres studiesituation 21 Figur 2.4.1a. Respondenternes tilfredshed med deres studium 21 Figur 2.4.1b. Respondenternes tilfredshed med deres studiesituation 22 Figur 2.4.2a. Tilfredshed med studiet fordelt på studieretning 23 Figur 2.4.2b. Tilfredshed med studiesituationen fordelt på studieretning 24 Figur 2.4.3a. Tilfredshed med studiet fordelt på studentertype 25 Figur 2.4.3b. Tilfredshed med studiesituationen fordelt på studentertype 26 Figur 2.4.4a. Tilfredshed med studiet fordelt på overvejelser om frafald 27 Figur 2.4.3b. Tilfredshed med studiesituationen fordelt på overvejelser om frafald Sammenfatning vedr. karakteristika ved dem, der falder fra eller overvejer dette Årsager til frafald 30 Figur Årsager til (overvejelse om) frafald 30 Figur Årsager til (overvejelse om) frafald fordelt på studieretning 31 Figur Årsager til (overvejelse om) frafald fordelt på studentertype 32 Tabel 2.6.3a. Utilfredsstillende undervisere som årsag til (overvejelse om) frafald 33 Figur Årsager til (overvejelse om) frafald fordelt på overvejelser om frafald Årsager til ikke at falde fra 36 Figur Årsager til ikke at falde fra 36 Figur Årsager til ikke at falde fra fordelt på studieretning 37 Figur Årsager til ikke at falde fra fordelt på studentertype 38 Figur Årsager til ikke at falde fra fordelt på overvejelse om frafald Sammenfatning vedr. årsager til overvejelse om frafald og til ikke at falde fra Samlet sammenfatning 41 2

3 Bilag 1. Bilagstabeller 43 Bilagstabel Frafald / overvejelser om frafald fordelt på alder 44 Bilagstabel Frafald / overvejelser om frafald og tidligere studieerfaring 44 Bilagstabel Frafald / overvejelser om frafald og kulturel baggrund 45 Bilagstabel Studentertyper fordelt på studieretning 46 Bilagstabel Aggregerede studentertyper fordelt på studieretning 46 Bilagstabel Studentertyper tilbøjelighed til (overvejelser om) frafald 46 Bilagstabel Kvalitetskriterier for uddannelse 47 Bilagstabel Kvalitetskriterier fordelt på studieretning 48 Bilagstabel Kvalitetskriterier fordelt på studentertype 50 Bilagstabel Kvalitetskriterier fordelt på overvejelse om frafald 52 Bilagstabel 2.4.a-1. Tilfredshed med studiet Organisering og informationsniveau 54 Bilagstabel 2.4.a-2. Tilfredshed med studiet Fagligt interessant 55 Bilagstabel 2.4.a-3. Tilfredshed med studiet Studie- og undervisningsformer 56 Bilagstabel 2.4.a-4. Tilfredshed med studiet Sammenhæng mellem studiets enkelte dele 57 Bilagstabel 2.4.a-5. Tilfredshed med studiet Niveau 58 Bilagstabel 2.4.a-6. Tilfredshed med studiet Socialt faldet til 59 Bilagstabel 2.4.a-7. Tilfredshed med studiet Valg af studium 60 Bilagstabel 2.4.b-1. Tilfredshed med studiesituationen Arbejdsrytme/ -disciplin 61 Bilagstabel 2.4.b-2. Tilfredshed med studiesituationen Faglige problemer 62 Bilagstabel 2.4.b-3. Tilfredshed med studiesituationen Kontakt til medstuderende 63 Bilagstabel Årsager til (overvejelser om) frafald fordelt på studieretning 64 Bilagstabel 2.6.2a. Årsager til (overvejelser om) frafald - specifikation af anden 65 Bilagstabel Årsager til (overvejelser om) frafald fordelt på studentertype 67 Bilagstabel Årsager til (overvejelser om) frafald fordelt på overvejelse om frafald 69 Bilagstabel Årsager til ikke at stoppe fordelt på studieretning 71 Bilagstabel Årsager til ikke at stoppe fordelt på studentertype 73 Bilagstabel Årsager til ikke at stoppe fordelt på overvejelse om frafald 75 Bilag 2. Spørgeskema 77 3

4 1.Undersøgelserne 1.1. Undersøgelsens formål I foråret 2009 gennemførte CBS Learning Lab en række spørgeskemaundersøgelser om de 1. års studerendes kendskab til samt brug og vurdering af mentorordningen, som blev iværksat for alle studiestartere på CBS s heltidsuddannelser i efteråret Da et væsentligt formål med mentorordningen har været at støtte de studerende, der har følt sig usikre på deres studievalg, har en del af spørgeskemaet drejet sig om, hvordan de studerende føler sig tilrette på deres uddannelse, om de overvejer / har overvejet at holde op, og i givet fald, hvilke årsager, der har været til disse overvejelser. Denne rapport fokuserer især på disse frafaldsproblematikker Undersøgelsens gennemførelse og svarprocenter Undersøgelserne er gennemført med udsendelse af spørgeskemaer i marts måned 2009 til samtlige 1. års studerende på de uddannelser, der har været omfattet af mentorordningen. Disse undersøgelser gennemførtes ved udsendelse af til de studerendes studentermail på CBS, indeholdende en opfordring til at besvare spørgeskemaet samt et personligt link til spørgeskemaet, som udfyldes direkte på nettet. Det personlige element i linket gør det muligt at se, hvem der besvarede spørgeskemaet, og forhindrer at samme respondent afsendte flere besvarelser. Der er udsendt 2 rykkere til de studerende, der ikke har besvaret spørgeskemaet. Desuden udsendtes primo april måned 2009 breve til alle, der pr. 1. marts havde udmeldt sig fra en af de omhandlede uddannelser. I brevet blev de tidligere studerende henvist til hjemmesiden som indeholder et spørgeskema til ophørte studerende om deres vurdering af mentorordningen, og fik desuden tildelt en login kode, som tjener samme formål som det personlige element i de links, der udsendtes til nuværende studerende. Ca. 3 uger efter udsendelsen af 1. brev til de tidligere studerende, blev der udsendt en rykker til dem, der ikke havde besvaret skemaet. Efterfølgende er det telefonisk forsøgt at kontakte dem, der fortsat ikke havde besvaret skemaet, for ad den vej at øge svarprocenten. Imidlertid er svarprocenterne hverken blandt nuværende eller frafaldne studerende særlig høj. Af nedenstående tabel 1.1. ses udsendelsestidspunkt, antal inviterede respondenter, antal besvarelser og svarprocenter for de forskellige undersøgelser. Tabel 1.1. Udsendelse og svarprocent på mentorevaluering Uddannelse Udsendelses dato Antal studerende Antal besvarelser i studenterundersøgelsen Svarprocent i studenterundersøgelsen Antal besvarelser i frafaldsundersøgelsen HA- Almen ,9 10 HA- Dat ,4 8 HA- Fil ,0 1 HA- Jur ,2 5 HA- Kom ,6 6 HA- Mat ,4 - HA- Psyk ,6 2 HA Kombi ,4 22 Cand. Soc. HRM ,3 - Cand. Soc. PKL ,1 - Cand. Soc. CBP ,4 2 Cand. Soc ,0 2 BA i Erhvervssprog ,9 8 BSc IB ,7 BSc IBP ,2 BSc SEM ,3 BSc BLC ,3 3 BSc ASP ,1 BA IM ,9 IBA ekskl. ASP ,9 3 IBA inkl. ASP ,1 3 Studenterundersøgelse i alt ,4 Frafaldne ,0 4

5 Som det fremgår af Tabel 1.1 ovenfor er uddannelserne grupperet i 5 hovedgrupperinger: 1. HA almen 2. HA-kombi, som omfatter de erhvervsøkonomiske kombinationsuddannelser på dansk 3. BA i erhvervssprog 4. IBA, som omfatter de engelsksprogede bacheloruddannelser 5. Cand. Soc. uddannelserne Da IBA uddannelserne samt Cand. Soc. CBP uddannelsen gennemføres på engelsk, er der til de studerende på disse uddannelser udsendt et engelsksproget spørgeskema. Da der var en del arbejde med oversættelse og sproglig revision i forbindelse hermed, var de engelsksprogede skemaer først klar til udsendelse ca. 3 uger efter udsendelsen af de dansksprogede skemaer. Det ses endvidere, at den samlede svarprocent på evalueringen blandt nuværende studerende er knapt 25%, mens den blandt frafaldne kun er 16%. At svarprocenterne generelt er så lave, hænger givet sammen med 2 ting: For det første synes mentorordningen ikke at være blevet brugt særligt intensivt. Af de nuværende studerende, der har besvaret spørgeskemaet, har 12½ % (hver ottende) ikke hørt om mentorordningen, 30% ved ikke, hvem deres mentor er, og 81% har ikke haft individuelle samtaler med deres mentor. Da de fleste studerende således ikke har været særligt engagerede i mentorordningen, har motivationen til at besvare et spørgeskema vedr. denne ikke været særlig stor. For det andet er evalueringen udsendt mere end 3 måneder efter mentorordningen formelt er ophørt. Dette giver et relativt langt tidsrum mellem de sidste aktiviteter i forbindelse med mentorordningen og evalueringens gennemførelse, hvilket heller ikke fremmer motivationen til at besvare et spørgeskema vedr. ordningen. Det overrasker heller ikke, at svarprocenten er noget lavere blandt de studerende, der er stoppet. Dels er motivationen til at svare på spørgeskemaer fra CBS sandsynligvis væsentligt lavere blandt ophørte studerende end blandt studerende, der fortsat er aktive, og dels har det været noget mere besværligt for dem, der er stoppet, at besvare spørgeskemaet, idet de selv skulle taste web-adresse og login kode, for at få adgang til spørgeskemaet. Alligevel må en svarprocent på kun 16% anses for skuffende og ikke tilfredsstillende, især på baggrund af en betydelig ekstra indsats med forsøg på at kontakte de frafaldne telefonisk. Betragtes svarprocenterne fra de enkelte uddannelser, springer den særligt lave svarprocent på ASP (Asian Study Programme) i øjnene. En forklaring herpå kan være, at ca. halvdelen af dem, der har modtaget en invitation til at besvare spørgeskemaet, læser propædeutisk kinesisk / japansk på KU, og har muligvis ikke haft mentorordning på samme måde som andre studerende. Der er derfor beregnet to svarprocenter på IBA uddannelserne, dels en samlet svarprocent og dels en svarprocent, hvor der ses bort fra ASP. Endvidere ses særligt lave svarprocenter på HA-dat og HA-jur på hhv. 16% og 15%, mens BA IM og Cand. Soc. PKL har relativt høje svarprocenter på små 40% (hhv. 39% og 37%). Betragtes svarprocenterne på hovedgrupperne, er der dog større ensartethed idet svarprocenterne her ligger mellem 32% (Cand. soc. uddannelserne) og 22% (HA-kombi og BA i erhvervssprog). Figur 1.1. Sammensætningen af populationerne 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Cand Soc. IBA ekskl. ASP BA HA Kombi HA- Almen Studenter population Svar i stud. Undersøgelse Svar i frafaldsundersøgelse Svar i alt 5

6 Som det fremgår af figur 1.1 ovenfor, er der rimelig god overensstemmelse mellem sammensætningen af den samlede studenterpopulation og populationen af respondenter i studenterundersøgelsen. Dog er der en mindre overrepræsentation af Cand. Soc. studerende og IBA studerende i studenterundersøgelsen i forhold til den reelle fordeling af 1. års studerende, mens studerende på BA (Erhvervssprog) og HA-Kombi er lidt underrepræsenterede. Hvad angår frafaldsundersøgelsen er antallet af besvarelser så lavt, at det ikke rigtigt giver mening at tale om repræsentativitet. Umiddelbart kan det konstateres, at IBA uddannelserne og Cand. Soc. uddannelserne er særligt svagt repræsenteret med hhv. 3 og 2 respondenter og i øvrigt med kun én uddannelse repræsenteret i hver af de to grupper. Endvidere synes der at være relativt mange frafalde studerende fra HA-Kombi uddannelserne Der er ved konstruktionen af spørgeskemaerne til nuværende studerende og frafaldne studerende lagt vægt på største mulig ensartethed, således at datamaterialet fra de to undersøgelser har kunnet flettes sammen og efterfølgende blive behandlet som én undersøgelse. t set kommer den samlede svarpopulation i lidt bedre overensstemmelse med den faktiske fordeling af de 1. års studerende, idet der blandt respondenterne i frafaldsundersøgelsen netop er relativt få fra Cand. Soc. og IBA uddannelserne (som er lidt overrepræsenteret i studenterundersøgelsen), mens der er relativt mange fra HA-kombi uddannelserne, som er underrepræsenteret i studenterundersøgelsen Præsentationsform, analyse og signifikans I denne rapport fokuseres især på, hvad der karakteriserer forskellige grupper af studerende, og hvordan disse karakteristika spiller ind i forhold til de studerendes syn på deres uddannelse og overvejelser om frafald. Undersøgelsens resultater præsenteres i rapportens hovedkapitler typisk i diagramform, dog således, at de faktiske tal bag figurerne fremgår at bilagstabeller, nummereret analogt med diagrammernes figurnumre. Hvor figurerne tyder på forskelle mellem forskellige grupper, er der generelt foretaget en signifikanstest. Da problemstillingerne generelt handler om, om flere eller færre respondenter i en gruppe er karakteriseret ved en bestemt egenskab i forhold til andre grupper, er signifikanstestene generelt udført med udgangspunkt i en hypergeometrisk fordeling. Dvs. der spørges, om den omhandlede gruppe med en sandsynlighed på 5% eller mere kunne være fremkommet ved en tilfældig stikprøve, udtaget af den aktuelle totalpopulation, thi i så fald vil en forskel mellem gruppen og totalpopulationen ikke være signifikant. Af nedenstående tabel ses f.eks., at 18 ud af 56 respondenter (=32%) på Cand. Soc. uddannelserne på et tidspunkt har overvejet at falde fra, mens der i populationen som helhed er 228 ud af 594 (=38%), der har overvejet frafald. Har du på noget tidspunkt overvejet at falde fra Ja, men overvejer Overvejer Nej ikke mere stadig HA Almen HA -Kombi BA IBA Cand. Soc Ialt For at afgøre, om der hermed er signifikant færre på Cand. Soc. uddannelserne, der overvejer frafald, spørges med hvilken sandsynlighed, der ud af en totalpopulation på 594, hvoraf 228 overvejer frafald, kan udtages en tilfældig stikprøve på 56, hvori 18 eller færre overvejer at falde fra. Da denne sandsynlighed: 1 = 0,194 er sandsynligheden for, at den tilsyneladende underrepræsentation er en ren tilfældighed, simpelthen for stor til at den kan tillægges betydning. Modsat gælder det for IBA uddannelserne. Her har 42 ud af 141 (30%) på et tidspunkt overvejet at falde fra, og da = 0,010 1 P er punktsandsynligheden i en hypergeometrisk fordeling, n er antallet af gunstige udfald i stikprøven (antal i stikprøven, der overvejer frafald), 56 er stikprøvens størrelse, 228 er antallet af gunstige udfald i totalpopulationen og 594 er totalpopulationen, hvorfra stikprøven udtages. 6 I alt

7 er der kun en sandsynlighed på 1,0% for at en tilfældigt udtaget stikprøve på 141, kun vil indeholde 42 eller færre, der har overvejet at falde fra, og det kan derfor med tilstrækkelig sandsynlighed afvises, at underrepræsentationen er tilfældig. Der er derfor signifikant færre blandt de studerende på IBA, der på et tidspunkt overvejer frafald, end der er i populationen som helhed. For signifikans er der gennem rapporten generelt opereret med et 5% interval, dvs. at sandsynligheden for, at en over eller underrepræsentation er tilfældig, skal være mindre end 5%, for at blive betegnet signifikant. Når der videre i rapportens tekst omtales forskelle, er disse, men mindre det modsatte er nævnt, testet og fundet signifikante. 7

8 2. Undersøgelsens resultater 2.1. Hvem falder fra og hvornår Betragtes frafaldsproblematikken lidt bredere, således at også overvejelse om at holde op på uddannelsen medtages, fås et noget større materiale, idet overvejelse om at holde op også indgår i studenterundersøgelsen. Når studenterundersøgelsen og frafaldsundersøgelserne lægges sammen, stiger antallet af frafaldne fra 45 (respondenter i frafaldsundersøgelsen) til 48, idet 3 studerende angiver, at de reelt er stoppet på studiet, men bare endnu ikke har meldt sig ud. Af figur nedenfor ses således, at sammenlagt 7,5% i svarpopulationen er faldet fra uddannelsen. Dette er naturligvis en undervurdering af det faktiske frafald, da svarprocenten jo er betydeligt lavere i frafaldsundersøgelsen end i studenterundersøgelsen. Målt i forhold til udsendte spørgeskemaer er frafaldsprocenten på CBS uddannelserne 10% i perioden september 2008 marts På grund af det lave antal svar i frafaldsundersøgelsen skal man være særdeles varsom med tolkningen af det målte frafald på de enkelte uddannelsesgrupper, da dette kan bero på rene tilfældigheder eller endnu værre på mere systematiske faktorer i forbindelse med dataindsamlingen 2. Ikke desto mindre virker det ret sikkert at konkludere, at overvejelser om at stoppe uddannelsen er mere almindelige på de dansksprogede bacheloruddannelser (HA-almen, HA- Kombi og BA i Erhvervssprog) end på de engelsksprogede bacheloruddannelser (IBA). Ses der bort fra dem, der er stoppet på studiet, svarer godt 40% af de aktive studerende på de dansksprogede bacheloruddannelser, at de overvejer eller har overvejet at holde op på uddannelsen, mens det på IBA og Cand. Soc. uddannelserne kun er omkring 30%, der har eller har haft sådanne overvejelser. På Cand. Soc. uddannelserne er antallet af besvarelser dog for lavt til at forskellen er signifikant. Endvidere har HA-almen den største andel af studerende (28%), der på et tidligere tidspunkt har overvejet at stoppe uddannelsen, men som nu har besluttet at blive på studiet. På HA kombi og BA (erhvervssprog) er der lidt flere respondenter, der fortsat overvejer at falde fra, end tilfældet er på de øvrige uddannelser, men forskellen er ikke signifikant. Figur Frafald og overvejelser om frafald fordelt på uddannelser 100% 80% 60% 40% 20% Er stoppet Overvejer stadig Ja, men overvejer ikke mere Nej 0% HA Almen HA - Kombi BA IBA Cand. Soc Ialt Frafald og overvejelser om frafald synes endvidere at have en vis sammenhæng med de studerendes alder. Således er de ældre studerende (dem over 23 år) klart mindre tilbøjelige til at falde fra og til at overveje frafald. Mens kun godt 54% af de studerende på under 24 år aldrig har overvejet at holde op på studiet, gælder dette for 67,5% 3 af dem på over 23 år. Modsvarende har kun 26% af dem over 23 på noget tidspunkt overvejet at holde op, mens dette gælder for 38% af de unge under 23 år. Derimod er der ingen forskel i frafald eller tilbøjelighed til at overveje frafald mellem de helt unge 2 F.eks. kunne det tænkes, at en del af de studerende, der falder fra IBA uddannelserne, er udlændinge, og derfor er mere tilbøjelige til at flytte, hvis de stopper på uddannelsen, og derfor slet ikke har modtaget brevet om evalueringen af mentorordningen. 3 Forskellen er signifikant på 2% signifikansinterval. 8

9 (under 21) og dem mellem 21 og 23 år. Det forekommer rimeligt at antage, at en væsentlig større del af dem under 21 år kommer direkte fra den adgangsgivende (gymnasiale) uddannelse end tilfældet er for dem på år, som i højere grad må antages at have haft et eller flere år mellem beståelse af den gymnasiale adgangsgivende uddannelse og studiestarten på CBS. Om man starter umiddelbart efter den gymnasiale uddannelse eller venter et år eller to, synes således ikke at have den store betydning for frafald eller overvejelser om frafald. Figur Frafald og overvejelser om frafald fordelt på den studerendes alder 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% < 21 år år > 23 år Aldrig overvejet Har overvejet men overvejer ikke mere Overvejer fortsat Er holdt op Derimod synes det at have afgørende betydning, om der er tale om 1. videregående uddannelse, eller om den studerende har gået på andre videregående uddannelser, som de er sprunget fra eller har afsluttet. Mens kun 52% af dem, der ikke tidligere har gået på en videregående uddannelse, aldrig har overvejet at stoppe på deres studie, er det 73% af dem, der tidligere har gået på en anden videregående uddannelse, der ikke på noget tidspunkt har overvejet at stoppe 4. Endvidere ses, at næsten ingen af de studerende, der tidligere er faldet fra en anden videregående uddannelse, fortsat overvejer at falde fra midtvejs i 2. semester. Det ses også, at de, der er faldet fra en tidligere uddannelse, tilsyneladende er endnu mindre tilbøjelige til at overveje frafald (76% af disse har ikke på noget tidspunkt overvejet at stoppe) end dem, der har gennemført en anden videregående uddannelse (hvor 70% ikke har overvejet). Forskellen mellem disse to grupper er dog ikke signifikant. Figur Frafald / overvejelser om frafald fordelt på tidligere studieerfaring*) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ja, og jeg har gennemført den Ja, som jeg er sprunget fra Nej Aldrig overvejet Har overvejet men overvejer ikke mere Overvejer fortsat Er holdt op *) Spørgsmål: Har du læst på et universitet / videregående uddannelse før, herunder på et andet studie på CBS 4 Forskellen er signifikant på 2% signifikansinterval 9

10 Ses på de studerendes etniske eller kulturelle baggrund, synes denne parameter ikke at have nogen indflydelse på frafald eller overvejelser om frafald. Af figur nedenfor ses således næsten identiske fordelinger mht. frafald og overvejelser om frafald i de to populationer, hvor den population, der angiver, at de har anden kulturel baggrund end dansk, udgør 133 studerende (hvoraf 42 er fra Skandinavien), mens den population, der har svaret, at deres kulturelle baggrund er dansk, udgør 486. Heller ikke hvis man gå ind og på baggrund af respondenternes anførte kulturelle baggrund yderligere opdeler gruppen, der har anden kulturel baggrund, træder der nogen væsentlige og slet ikke signifikante forskelle frem. Figur Frafald / overvejelser om frafald fordelt på kulturel baggrund 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Har anden kulturel baggrung end dansk Er dansk Aldrig overvejet Har overvejet men overvejer ikke mere Overvejer fortsat Er holdt op Endelig ses af Tabel nedenfor, at 11 af de 45, der er faldet fra dvs. lige knapt 25% - er stoppet med at være aktive studerende umiddelbart efter eller inden introkurset. Yderligere 8 er reelt stoppet inden efterårsferien, mens 26 (=58%) er stoppet efter efterårsferien. En betydelig del af frafaldet ligger således allerede inden den egentlige studiestart, og kan derfor næppe have noget med studiet som sådan at gøre. I de videre analyser af frafald vil der derfor konsekvent blive ser bort fra de 11, der er stoppet inden den reelle studiestart. Tabel Tidspunkt for reelt frafald Hvilken af CBS' uddannelser var du optaget på? Inden studiestart og introkuset Hvornår stoppede du med at være aktiv studerende på CBS? Umiddelbart efter introkurset Mellem introkursets afslutning og efterårsferien Mellem efterårsferie og jul Efter jul HA (Almen) N % 20,0% 25,0% 21,4% 33,3% 22,2% HA (Dat) N % 20,0% 33,3% 12,5% 21,4% 8,3% 17,8% HA (Fil) N 1 1 % 7,1% 2,2% HA (Jur) N % 16,7% 12,5% 7,1% 16,7% 11,1% HA (Kom) N % 40,0% 16,7% 12,5% 14,3% 13,3% HA (Psyk) N 2 2 % 16,7% 4,4% BSc BLC N BA i Erhvervssprog % 16,7% 7,1% 8,3% 6,7% N % 20,0% 16,7% 25,0% 14,3% 16,7% 17,8% Cand. soc. CBP N % 12,5% 7,1% 4,4% N % 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 10

11 Blandt dem, der er faldet fra, er fortrydelsesraten egentligt ganske høj. Næsten 40% har således på et tidspunkt efterfølgende fortrudt, at de er holdt op. Dette gælder i særlig grad dem, der er holdt op allerede inden den reelle studiestart, idet 73% af disse efterfølgende har fortrudt, at de sprang fra. For dem, der er stoppet med at være aktiv studerende efter studiestart, er det en fjerdel, der har fortrudt, i øvrigt uafhængigt af, hvornår de stoppede. Tabel Fortrydelse af frafald Hvornår stoppede du med at være aktiv studerende på CBS? Har du på noget tidspunkt efterfølgende fortrudt, at du holdt op? Inden studiestart og introkurset N Ja Nej % 80,0% 20,0% 100,0% Umiddelbart efter introkurset N Mellem introkursets afslutning og efterårsferien % 66,7% 33,3% 100,0% N % 25,0% 75,0% 100,0% Mellem efterårsferie og jul N % 28,6% 71,4% 100,0% Efter jul N % 25,0% 75,0% 100,0% N % 37,8% 62,2% 100,0% Endelig kan det konstateres, at deltagelse eller ikke deltagelse i introkurset umiddelbart ikke spiller nogen rolle for senere frafald eller overvejelser om frafald, idet 60% af dem, der ikke deltog i studiets introkurset, aldrig har overvejet at stoppe mod 57% af dem, der deltog i deres studiums introkursus. Lidt flere (25%) af dem, der ikke deltog i intro, end dem, der deltog (21,2%) er faldet fra eller overvejer fortsat at falde fra. Disse forskelle er dog så begrænsede, at de ikke skal tillægges videre betydning. Tabel Deltagelse i introkursus og (overvejelse om) frafald Er stoppet*) Overvejer fortsat Overvejelser om frafald Har overvejet, men overvejer ikke mere Har aldrig overvejet Deltog du i introkurset? Ja N % 5,6% 15,6% 21,6% 57,2% 100,0% Nej N % 7,5% 17,5% 15,0% 60,0% 100,0% N *) Ekskl. De 11, der er stoppet før eller umiddelbart efter introkurset % 5,8% 15,9% 20,7% 57,5% 100,0% Man skal dog være varsom med på baggrund heraf at konklurere, at afholdelse af introkurser ikke har effekt på frafaldet. Introkurserne sigter nemlig mindst ligeså meget på at styrke kollektivet (holdet) som individet. I den udstrækning, hvor det gennem introaktiviteterne lykkes at skabe et socialt og fagligt fællesskab på holdene, hvor det f.eks. opleves som et fælles ansvar at alle kommer med i en gruppe, at man hjælper hinanden med informationer om vigtige studiemæssige forhold osv., vil dette naturligvis ikke kun være en fordel for dem, der deltog i introkurset, men også komme dem til gode, som ikke deltog. Endvidere er det selvfølgelig heller ikke helt tilfældigt, hvem der springer intro kurset over. Af tabel 2.1.7a nedenfor ses således, at studerende på IBA uddannelserne og studerende over 23 år samt studerende, der tidligere har læst på en universitetsuddannelse i lidt mindre grad har deltaget i introkurset end yngre, danske studerende uden tidligere studieerfaring. 11

12 Tabel 2.1.7a. Deltagelse i introkursus og den studerende baggrund Deltog du i introkurset? Studieretning HA (Almen) N Har du anden kulturel baggrund end dansk? Ja Nej % 93,3% 6,7% 100,0% HA kombi N % 88,2% 11,8% 100,0% IBA N % 78,6% 21,4% 100,0% BA Erhvervssprog N % 90,3% 9,7% 100,0% Cand. Soc N % 73,7% 26,3% 100,0% Ja N % 73,8% 26,2% 100,0% Nej N % 89,5% 10,5% 100,0% Alder 18 år N Har du læst på et universitet / videregående uddannelse før, herunder på et andet studie på CBS % 50,0% 50,0% 100,0% 19 år N % 88,5% 11,5% 100,0% 20 år N % 91,9% 8,1% 100,0% 21 år N % 93,1% 6,9% 100,0% 22 år N % 92,6% 7,4% 100,0% 23 år N % 85,2% 14,8% 100,0% 24 år N % 79,4% 20,6% 100,0% > 24 år N Ja, og jeg har gennemført den Ja, som jeg er sprunget fra % 61,2% 38,8% 100,0% N % 70,7% 29,3% 100,0% N % 84,9% 15,1% 100,0% Nej N % 89,1% 10,9% 100,0% N % 86,4% 13,6% 100,0% Da netop de ældre studerende, studerende med tidligere studieerfaringer samt studerende på IBA uddannelserne også i mindre grad har alvorlige overvejelser om at falde fra, kan dette forhold påvirke den summariske sammenhæng mellem deltagelse i Introkurset og frafald. Nedenfor i tabel 2.1.7b er populationen således splittet op i gruppen af danske studerende under 24 år uden tidligere studieerfaringer og andre. Heraf ses klart nok, at de unge danske studerende uden tidligere studieerfaringer i højere grad er faldet fra eller fortsat overvejer at holde op, end den øvrige gruppe af studerende. Det ses også, at det i begge grupper hovedsagligt er dem, der ikke har deltaget i intro, der er faldet fra eller fortsat overvejer at falde fra. Det skal dog understreges, at den fundne sammenhæng mellem ikke deltagelse i intro og stærke overvejelser om frafald, pga. at det er relativt få, der ikke deltager i intro, er et godt stykke fra at være signifikant. 12

13 Tabel 2.1.7b. Deltagelse i introkursus og den studerende baggrund Baggrund Alder: under 24, Ingen tidligere studieerfaring og dansk Andre Deltog du i introkurset? Deltog du i introkurset? *) Mgl. data om alder, tidligere studie og/eller nationalitet Er ophørt eller overveje stadig Overvejelse om frafald Har overvejet men overvejer ikke mere Har aldrig overvejet Ja N % 24,5% 23,6% 52,0% 100,0% Nej N % 36,8% 15,8% 47,4% 100,0% Ja N % 16,0% 18,7% 65,5% 100,0% Nej N % 21,3% 14,8% 63,9% 100,0% 13

14 2.2. De studerendes engagement i aktiviteter ud over undervisning på CBS Det har været en antagelse, at de studerendes engagement i forskellige aktiviteter på CBS ved siden af studiet kunne have en indflydelse på deres tilbøjelighed til at falde fra studiet eller overveje studiefrafald. De studerende er derfor også spurgt, om de deltager i forskellige aktiviteter på CBS. I stedet for blot at lave en simpel kvantitativ optælling af antallet af aktiviteter, den studerende har angivet, og herefter bruge dette tal som indikator for hvor aktiv den studerende er, er det fundet mere informativt at danne nogle kategorier eller studentertyper ud fra karakteren af de studerendes aktiviteter. Af tabel nedenfor ses således, at der er dannet 7 grundtyper af studerende, som fremgår af hovedspalten. Den 1. grundtype er de helt passive, som er karakteriseret ved, at de ikke har markeret en eneste af de 11 forskellige aktiviteter, man kunne markere i skemaet (fremgår af forspalten i tabel ). Denne gruppe består af 54 respondenter. Den 2. grundtype er de 46 studerende, der alene har markeret, at de kommer på cafeen (Nexus), og altså ikke har markeret, at de bruger computerrum, bibliotek, grupperum på CBS eller har nogen anden form for aktivitet på CBS. Den 3. grundtype er de 132 respondenter, der alene bruger studiefaciliteter (computerrum, bibliotek, grupperum mv.). Disse studerende kommer således ikke på Nexus eller deltager i andre aktiviteter. Disse 3 første grundtyper er således relativt lidt aktive på CBS, hvor gruppe 2 alene deltager i cafélivet, mens gruppe 3 kun bruger højskolen til rent studiefaglige formål. Fjerde grundtype kan vel nærmest betegnes som den typiske studerende. I hvert fald er det klart den største af de 7 grupper med 219 respondenter, og omfatter dem, som både kommer på Nexus og som bruger studiefaciliteterne; men som i øvrigt ikke har andre aktiviteter på CBS. Tabel De studerendes aktiviteter ud over deltagelse i undervisning Ud over deltagelse i skemalagt undervisning, er du da aktiv på CBS ved: - Brug af computerrum/ Bibliotek/ Grupperum - Aktiv i studenterorganisation (f.eks. CBS Students) Helt passiv Bruger kun Nexus Bruger kun studiefaciliteter Studentertype Bruger kun studiefaciliteter og Nexus Aktive Intro/ Buddy / Planlægning af fester med ikke studenterpolitik Studenterpolitisk aktive Anden form for aktiv N N N N N N N N Markeret Ej markeret Markeret Ej markeret Brug af sportsfaciliteterne Markeret Deltagelse i udvalg / studienævn på studiet Ej markeret Markeret Ej markeret Planlægning af fester Markeret Deltagelse i Case Competition - At komme på Cafeen (Nexus) Ej markeret Markeret Ej markeret Markeret Ej markeret Job på CBS Markeret Ej markeret Introvejleder Markeret Ej markeret "Buddy"-ordningen Markeret Ej markeret Anden Markeret Ej markeret I alt De næste grupper omfatter de studerende, der er engageret i mere specielle aktiviteter på CBS. Femte grundtype er således dem, der er engageret som introvejledere, i buddy-ordningen eller med planlægning af fester på CBS, men som ikke er aktive i studenterorganisationer eller udvalg/studienævn på studiet. Af de 94 respondenter i denne kategori, har 14 angivet 2 af de nævnte aktiviteter mens 1 har angivet alle 3. Den 6. grundtyper er de 48 respondenter, der er aktive i studenterorganisation og/eller udvalg eller studienævn på studiet, dvs. som på en eller anden måde er studenterpolitisk aktive. Kun 5 studerende angiver, at de både er aktive i en studenterorganisation og deltager i udvalg/studienævn på studiet. Det betyder, at 12 ud af 17, som deltager i udvalg/ 14

15 studienævn på studiet ikke er aktive i en studenterorganisation, hvilket umiddelbart forekommer lidt overraskende. Halvdelen af de 48 studenterpolitik aktive (dvs. 24) er også aktive med intro /buddy / planlægning af fester. I det hele taget kan det også konstateres, at dem, der er aktive i mere specielle aktiviteter på CBS, også i højere grad er aktive i brug af Nexus og studiefaciliteterne på CBS, end hvad der gælder for populationen som helhed. Af tabel 2.2.1a nedenfor ses således, at (73/94=) 78% af dem, der er aktive med intro /bubby /planlægning af fester også både kommer på Nexus og bruger studiefaciliteterne. Af de studiepolitisk aktive er det (40/48=) 83%, der både kommer på Nexus og bruger studiefaciliteterne, mens det for populationen som helhed kun er (359/642=) 56%, der både kommer på Nexus og bruger studiefaciliteterne 5. Tabel 2.2.1a. De aktive studerendes brug af Nexus og studiefaciliteter Aktive Intro/ Buddy / Planlægning af fester men ikke studenterpolitik Ud over deltagelse i skemalagt undervisning, er du da aktiv på CBS ved: - At komme på Cafeen (Nexus) Ja Nej N N N Studenterpolitisk aktive Ud over deltagelse i skemalagt undervisning, er du da aktiv på CBS ved: - At komme på Cafeen (Nexus) Ja Nej N N N Alle respondenter Ud over deltagelse i skemalagt undervisning, er du da aktiv på CBS ved: - At komme på Cafeen (Nexus) Ja Nej N N N - Brug af computerrum/ Bibliotek/ Grupperum Ja Nej Brug af computerrum/ Bibliotek/ Grupperum Ja Nej Brug af computerrum/ Bibliotek/ Grupperum Ja Nej Den sidste grundtype består af de 49 studerende, der ikke er studenterpolitisk aktive eller aktive med intro /buddy / planlægning af fester, men deltager i andre CBS-aktiviteter, som kan være: sportsaktiviteter, case competition, ansættelse på CBS eller Anden aktivitet. Af de 11, der har angivet Anden aktivitet har 3 angivet forskellige former for fagligt engagement, 2 har angivet CBS Choir og 1 har (uden held) forsøgt at få et indlæg optaget i Observer. Gruppen, der har Anden form for aktivitet, er dog ikke mere aktive mht. at komme på Nexus eller bruge studiefaciliteterne end respondentgruppen som helhed. De studerende, der er Helt passive, Bruger kun Nexus og Bruger kun studiefaciliteter kan samlet betegnes som helt eller relativt passive i forhold til at engagere sig i andet end skemalagt undervisning på CBS. Dem, der falder ind under gruppe Anden form for aktivitet og dem, der både bruger studiefaciliteterne og kommer på Nexus er betegnet typisk studerende, dels fordi det er den største af grupperne og dels fordi gruppen repræsenterer et mellemniveau i forhold til aktivt engagement ud over deltagelse i skemalagt undervisning. Ud fra denne overordnede gruppering af de studerende kan følgende studenterprofil på de forskellige uddannelsesretninger tegnes (Figur nedenfor) (de, der reelt er faldet fra umiddelbart efter eller inden introkurset, er sorteret fra i denne opdeling). Figur De studerendes ekstra aktivitetsniveau fordelt på studieretninger 100% 90% 80% 70% Stud. Politisk aktive 60% 50% 40% 30% Aktiv Intro / buddy / planlægning af fester "Typisk" studerende 20% 10% Helt eller relativt passive 0% HA- Almen HA Kombi BA IBA Cand Soc. 5 Der er så godt som ingen sandsynlighed (<0,001%) for at de nævnte overrepræsentationer er tilfældige, hvorfor forskellene er signifikante på et hvilket som helst (rimeligt) valgt signifikansinterval. 15

16 Som det fremgår, er HA almen en uddannelse, der er domineret af de typiske studerende, idet 54% af respondenterne på HA almen falder i denne kategori (mod 42,5% i populationen som helhed). Modsat er der på HA almen en signifikant svagere repræsentation af dem, der er aktive med intro / buddy / planlægning af fester og dem, der er studenterpolitisk aktive. På de engelsksprogede bacheloruddannelser (IBA) er der omvendt signifikant flere aktive (både aktive med intro / buddy / planlægning af fester og studenterpolitisk aktive) end i populationen som helhed, og denne overrepræsentation modsvares af, at der er klart (og signifikant) færre helt eller relativt passive studerende på disse uddannelser. De øvrige studieretninger HA kombi, BA (i erhvervssprog) og Cand. Soc. adskiller sig ikke signifikant fra populationen som helhed. Ses på aktivitetsniveauets sammenhæng med frafald og overvejelser om frafald (figur nedenfor), kan det konstateres, at de helt eller relativt passive samt de studenterpolitisk aktive adskiller sig signifikant fra populationen som helhed. De studenterpolitisk aktive overvejer i mindre grad at holde op (75% af de studenterpolitisk aktive har ikke overvejet at stoppe mens det i populationen som helhed kun er 58%). Omvendt forholder det sig for de relativt passive, hvor kun 52% aldrig har overvejet at holde op 6. Endvidere er der flere af de helt eller relativt passive, der er faldet fra (9%) end tilfældet er for populationen som helhed (5,9%). Endelig viser fordelingen blandt dem, der er aktive med intro/buddy/planlægning af fester, at disse i lige så høj grad som andre studerende på et tidspunkt overvejer at stoppe på studiet; men hvis de overvejer at stoppe, vil de med større sandsynlighed droppe overvejelserne og fortsætte på uddannelsen, end tilfældet er for populationen som helhed 7. Der synes således at være en fastholdelseseffekt ved at deltage aktivt i CBS-aktiviteter ud over det snævert studiemæssige. Figur De studerendes ekstra aktivitetsniveau og (overvejelser om) frafald 100% Nej 80% 60% 40% 20% Ja, men overvejer ikke mere Ja, og overvejer fortsat 0% Helt eller relativt passive "Typisk" studerende Aktiv Intro mv. Stud. Politisk aktive Er stoppet Anm. Opgørelsen er ekskl. Dem, der er stoppet umiddelbar efter eller inden intro. 6 Underrepræsentationen består lige netop signifikanstest på et 5% signifikansinterval. 7 Af de aktive med intro mv. har 38 overvejet at stoppe på uddannelsen, og 24 (=63,2%) af disse overvejer ikke længere. I populationen som helhed har 265 overvejet at stoppe, hvoraf kun 129 (= 48,7%) ikke længere overvejer. Denne forskel består netop signifikanstest på et 5% signifikansinterval. 16

17 2.3. De studerendes kvalitetskriterier for deres uddannelse De studerende er blevet bedt om i prioriteret rækkefølge at markere forskellige kvalitetskriterier for vurdering af deres uddannelses kvalitet. Samlet set finder respondenterne, at det vigtigste kvalitetskriterium er undervisernes pædagogiske kompetence, idet 43% har givet dette forhold 1. eller 2. prioritet. Dernæst kommer undervisningsmaterialets faglige og pædagogiske kvalitet, som 35% har givet 1. eller 2. prioritet. Underviserne og undervisningsmaterialet er således klart de højst prioriterede aspekter ved uddannelsen. Herfra er springet stort ned til de næste kriterier (a. informationsniveau, b. undervisningsformer, c. passende fagligt niveau, d. socialt miljø, e. overensstemmelse mellem læringsmål og eksamensformer, f. forståelig beskrivelse af læringsmål), som mellem knapt 20% og knapt 15% har givet 1. eller 2. prioritet. Lavest prioriteret er de mere fysiske studiefaciliteter (undervisningslokaler, biblioteksfaciliteter samt computer- og grupperum), som kun omkring 5% har givet høj (1. eller 2.) prioritet. Figur De studerendes prioritering af kvalitetskriterier for deres uddannelse 50,00 45,00 40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Hvilke forhold er vigtigst, hvis du samlet skal vurderer studiets kvalitet. 1. el. 2. prioritet At underviserne er pædagogisk kompetente At undervisningsmaterialet pædagogisk og fagligt er af høj kvalitet At der er et højt informationsniveau om undervisningsplaner mv. At undervisningsformerne fremmer aktiv studenterdeltagelse At det faglige niveau er nøje tilpasset de studerendes faglige adgangsforudsætninger At der er et godt socialt miljø At der generelt er god overensstemmelse mellem fagenes læringsmål og eksamensformer At beskrivelserne af læringsmålene i fagene er klare og forståelige At undervisningsmaterialet er tilgængeligt i god tid At undervisningslokalerne er i orden mht. audiovisuelt udstyr, strøm til PC'er, pladser til alle At der er gode biblioteksfaciliteter, og tilgængelige computer- og grupperum 17

18 Prioriteringen er imidlertid ikke ens for de forskellige uddannelser. Det ses således af figur nedenfor, at de studerende på HA almen og BA (Erhvervssprog) ikke i nær samme grad prioriterer undervisernes pædagogiske kompetencer, som de studerende på de øvrige studieretninger. Derimod prioriterer BA erne informationsniveauet om skema, undervisningsplaner mv. klart højere end andre. Mere end 30% af BA erne har således givet høj prioritet til informationsniveauet, mens det på kombinationsuddannelserne kun er omkring 15%, der prioriterer informationsniveauet. Dette kan skyldes, at studiestarten på netop BA i højere grad end på kombinationsuddannelserne og IBA uddannelserne i 2008 var præget af en del problemer med at have skemaer klar til de studerende. Heraf ses, at forhold, som ikke fungerer ordentligt, forekommer mere betydningsfulde, end hvis de havde fungeret. HA erne vurderer ligeledes informationsniveauet højere end de studerende på Kombi og IBA, men dog ikke så højt som BA erne. HA erne vurderer derimod undervisningslokalernes kvalitet højere and andre, uden det dog bliver et af de væsentlige kvalitetskriterier for HA erne. HA almen er i øvrigt den eneste uddannelse, hvor de studerende ikke giver højest prioritet til undervisernes pædagogiske kompetence, men faktisk prioriterer undervisningsmaterialet lidt højere. De studerende på IBA og Cand. Soc. prioriterer det sociale miljø på studiet lavere end de studerende på andre uddannelser, mens IBA-studerende tillægger aktiverende undervisningsformer større betydning end andre. Figur Kvalitetskriterier fordelt på studieretning 70,00 60,00 50,00 40,00 Hvilke forhold er vigtigst, hvis du samlet skal vurdere studiets kvalitet. Pct. som har givet 1. eller 2. prioritet HA Almen HA kombi IBA BA Cand. Soc. 30,00 20,00 10,00 0,00 At underviserne er pædagogisk kompetente At undervisningsmaterialet pædagogisk og fagligt er af høj kvalitet At der er et højt informationsniveau om undervisningsplaner mv. At undervisningsformerne fremmer aktiv studenterdeltagelse At det faglige niveau er nøje tilpasset de studerendes faglige adgangsforudsætninger At der er et godt socialt miljø At der generelt er god overensstemmelse mellem fagenes læringsmål og eksamensformer At beskrivelserne af læringsmålene i fagene er klare og forståelige At undervisningsmaterialet er tilgængeligt i god tid At undervisningslokalerne er i orden mht. audiovisuelt udstyr, strøm til PC'er, pladser til alle At der er gode biblioteksfaciliteter, og tilgængelige computer- og grupperum 18

19 Ses derimod på prioriteringen af kvalitetskriterier fordelt efter de studerendes aktivitetsniveau (figur nedenfor), er der ikke meget signifikant forskel. Den eneste forskel er, at de studenterpolitisk aktive er mere tilbøjelige til at prioriterer aktiverende undervisningsformer højere end andre. Selv om det af figuren umiddelbart kunne se ud som om den typiske studerende tillægger det sociale miljø større betydning end andre, og at de studenterpolitisk aktive tillægger det mindre betydning, så er disse afvigelser ikke signifikante. Figur Kvalitetskriterier fordelt på studentertype 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 Hvilke forhold er vigtigst, hvis du samlet skal vurdere studiets kvalitet. Pct. som har givet 1. eller 2. prioritet Helt eller relativt passive "Typisk" Studerende Aktive Intro mv. 10,00 0,00 Studenterpolitisk aktive At underviserne er pædagogisk kompetente At undervisningsmaterialet pædagogisk og fagligt er af høj kvalitet At der er et højt informationsniveau om undervisningsplaner mv. At undervisningsformerne fremmer aktiv studenterdeltagelse At det faglige niveau er nøje tilpasset de studerendes faglige adgangsforudsætninger At der er et godt socialt miljø At der generelt er god overensstemmelse mellem fagenes læringsmål og eksamensformer At beskrivelserne af læringsmålene i fagene er klare og forståelige At undervisningsmaterialet er tilgængeligt i god tid At undervisningslokalerne er i orden mht. audiovisuelt udstyr, strøm til PC'er, pladser til alle At der er gode biblioteksfaciliteter, og tilgængelige computer- og grupperum 19

20 Der er heller ikke de store forskelle, når man deler respondenterne op efter deres overvejelser om frafald (figur nedenfor). Det væsentligste synes at være, at dem, der aldrig har overvejet at falde fra, i mindre grad finder det væsentligt, at det faglige niveau er nøje tilpasset de studerendes adgangsforudsætninger, end dem der på et eller andet tidspunkt har overvejet frafald eller er stoppet på uddannelsen. Endvidere er der den sammenhæng, at jo mere de studerende er i tvivl om deres studievalg, jo vigtigere er det for dem, at beskrivelserne af læringsmålene i fagene er klare og forståelige. Det ses således, at kun 11, 4% af dem, der aldrig har overvejet at holde op, prioriterer en klar beskrivelse af læringsmålene som vigtige, mens 20% af dem, der er faldet fra eller fortsat overvejer at falde fra, giver dette forhold høj prioritet. Midt imellem disse to grupper er dem, der har overvejet men ikke længere overvejer, hvor 15,5% giver høj prioritet til klare læringsmål i fagene. Umiddelbart indikerer dette, at (overvejelser om) frafald delvist hænger sammen med en usikkerhed om, hvad uddannelsen egentligt går ud på, og hvilke krav, der stilles. Figur Kvalitetskriterier fordelt på overvejelse af frafald 60,00 Hvilke forhold er vigtigst, hvis du samlet skal vurdere studiets kvalitet. Pct. som har givet 1. eller 2. prioritet 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00 Aldrig overvejet Overvejet men ikke længere Er stoppet eller overvejer stadig At underviserne er pædagogisk kompetente At undervisningsmaterialet pædagogisk og fagligt er af høj kvalitet At der er et højt informationsniveau om undervisningsplaner mv. At undervisningsformerne fremmer aktiv studenterdeltagelse At det faglige niveau er nøje tilpasset de studerendes faglige adgangsforudsætninger At der er et godt socialt miljø At der generelt er god overensstemmelse mellem fagenes læringsmål og eksamensformer At beskrivelserne af læringsmålene i fagene er klare og forståelige At undervisningsmaterialet er tilgængeligt i god tid At undervisningslokalerne er i orden mht. audiovisuelt udstyr, strøm til PC'er, pladser til alle At der er gode biblioteksfaciliteter, og tilgængelige computer- og grupperum 20

21 2.4. De studerendes vurdering af deres uddannelse og deres studiesituation Respondenterne er i undersøgelsen blevet bedt om at tilkendegive graden af deres enighed i en række udsagn om deres studium og deres aktuelle studiesituation (for dem, der er stoppet, svares på studiesituationen ved reelt studieophør). Der er anvendt en 4-punkt skala fra helt uenig, over overordnet uenig og overordnet enig til helt enig. I nedenstående figurer er vurderingen udtrykt som et gennemsnit, baseret på værdierne 1= helt uenig; 2= overordnet uenig; 3= overordnet enig; 4= helt enig. Et gennemsnit på 2,5 er således udtryk for at populationen hverken er enig eller uenig Ses besvarelserne fra alle respondenter under ét, ses at gennemsnittet på alle udsagn er over 2,5, dvs. at der er større enighed end uenig med udsagnet (figur 2.4.1a.). Størst enighed er der med udsagnet, at studiet er fagligt interessant. Næsten lige så stor enighed er der med udsagnene jeg føler mig socialt godt tilpas på studiet og alt i alt er jeg meget glad for mit valg af studium. Mindst enighed er der med udsagnet studiet er velorganiseret med et højt informationsniveau. Figur 2.4.1a. Respondenternes tilfredshed med deres studium 4 Bedømmelse af studiets kvalitet. Gnms. Middel = 2,5 3,5 3 2,5 2 1,5 1 a. studiet er velorganiseret med et højt informationsniveau b. studiet er fagligt interessant c. studie- og undervisningsformerne er engagerende og spændende d. der er god sammenhæng mellem studiets enkelte dele e. niveauet er tilpas i forhold til adgangskravene f. jeg føler mig socialt godt tilpas på studiet g. alt i alt er jeg meget glad for mit valg af studium 21

22 Hvad angår de studerendes studiesituation (figur 2.4.1b.), er der størst enighed med udsagnet jeg har en god og positiv kontakt med medstuderende, mens der er mindst enighed med udsagnet jeg har god arbejdsrytme/ -disciplin. Midt her imellem er enigheden med udsagnet jeg føler mig fagligt med / har ikke større faglige problemer. Figur 2.4.1b. Respondenternes tilfredshed med deres studiesituation 4 Studiestatus. Gnms. Middel = 2,5 3,5 3 2,5 2 1,5 1 a. jeg har god arbejdsrytme/ -disciplin b. jeg føler mig fagligt "med"/ har ikke større faglige problemer c. jeg har god og positiv kontakt med medstuderende 22

23 Umiddelbart har det dog mindre interesse at se på den samlede tilfredshed med studiet og studiesituationen, idet denne jo kan dække over store udsving fra uddannelse til uddannelse. Hvis vi betragter bedømmelsen af de forskellige studieretninger, er det dog slående, hvor lidt forskel, der er de enkelte studieretninger imellem. På alle studieretninger er der således mindst enighed med udsagnet studiet er velorganiseret med et højt informationsniveau 8, ligesom der på alle studier også er størst enighed med, at studiet er fagligt interessant, at den studerende føler sig socialt godt tilpas på studiet, og at den studerende alt i alt er glad for sit valg af studium. Det kan endvidere konstateres, at der er overvejene uenighed med udsagnet studiet er velorganiseret med et højt informationsniveau på BA (Erhvervssprog), og at enigheden er betydeligt under niveauet på de andre uddannelsesretninger. Dette er konsistent med den tidligere iagttagelse, at BA erne er mere tilbøjelige til at prioritere informationsniveauet som kvalitetskriterium, og at dette antageligt hænger sammen med, at der netop har været problemer hvad dette angår ved studiestarten på BA. Ellers synes tilfredsheden med studiet generelt at være lidt lavere på IBA uddannelserne, som især scorer relativt lavt på spørgsmålene om studiet opleves som fagligt interessant, er præget af engagerende og spændende undervisningsformer og om den studerende føler sig socialt godt tilpas på studiet. Cand. Soc. uddannelserne synes at adskille sig fra de øvrige studieretninger ved at være oplevet som mindre sammenhængende mellem studiets enkelte dele, hvorimod den tilsyneladende mindre tilfredshed med niveauet i forhold til adgangskravene ikke er signifikant. Figur 2.4.2a. Tilfredshed med studiet fordelt på studieretning 4 Bedømmelse af studiets kvalitet. Gnms. Middel = 2,5 3,5 3 2,5 2 1,5 HA (Almen) HA kombi IBA BA Erhvervssprog Cand. Soc 1 a. studiet er velorganiseret med et højt informationsniveau b. studiet er fagligt interessant c. studie- og undervisningsformerne er engagerende og spændende d. der er god sammenhæng mellem studiets enkelte dele e. niveauet er tilpas i forhold til adgangskravene f. jeg føler mig socialt godt tilpas på studiet g. alt i alt er jeg meget glad for mit valg af studium 8 Dog på nær Cand. Soc. uddannelserne, hvor der er en anelse mindre enighed med, at der er god sammenhæng mellem studiets enkelte dele (men forskellen er marginal). 23

24 Ligeledes er det bemærkelsesværdigt så lidt forskel der er mellem vurderingen af studiesituationen på de forskellige studieretninger. På alle uddannelsesretninger er mønsteret det samme: Mindst enighed er der med udsagnet jeg har god arbejdsrytme/ -disciplin, og størst enighed er der med udsagnet jeg har en god og positiv kontakt med medstuderende. Endvidere kan det konstateres, at selv om de studerende på IBA uddannelserne generelt har en lidt dårligere vurdering af deres uddannelse, så giver dette ikke en dårligere vurdering af deres studiesituation. Især er det bemærkelsesværdigt, at de studerende på IBA er dem, der i mindst grad føler sig socialt godt tilpas på studiet, men samtidig ikke adskiller sig fra de øvrige studieretninger mht. at have god og positiv kontakt med medstuderende. Det kan selvfølgelig være, at der er andre forhold end kontakten til medstuderende, f.eks. kontakten til underviserne og studieadministrationen, der spiller en afgørende rolle for hvordan den studerende føler sig socialt tilpas på studiet. Endvidere er de studerende på IBA uddannelserne og BA lidt mere tilfredse med deres arbejdsrytme / -disciplin, mens det alene er studerende på IBA, der signifikant føler sig bedre fagligt med end de studerende på andre uddannelser. Figur 2.4.2b. Tilfredshed med studiesituationen fordelt på studieretning 4 Studiestatus. Gnms. Middel = 2,5 3,5 3 2,5 HA (Almen) 2 HA kombi IBA 1,5 BA Erhvervssprog 1 a. jeg har god arbejdsrytme/ - disciplin b. jeg føler mig fagligt "med"/ har ikke større faglige problemer c. jeg har god og positiv kontakt med medstuderende Cand. Soc 24

25 De forskellige studentertypers vurdering af studiets kvalitet er stort set identiske. Kun på spørgsmålet om hvordan den studerende føler sig socialt tilpas på uddannelsen, er der nogen som helst registrerbar forskel, idet de helt eller relativt passive i noget mindre grad føler sig socialt godt tilpas på studiet. Figur 2.4.3a. Tilfredshed med studiet fordelt på studentertype 4 Bedømmelse af studiets kvalitet. Gnms. Middel = 2,5 3,5 Helt eller relativt passiv 3 2,5 "Typisk" studerende 2 1,5 Aktive Intro mv. 1 a. studiet er velorganiseret med et højt informationsniveau b. studiet er fagligt interessant c. studie- og undervisningsformerne er engagerende og spændende d. der er god sammenhæng mellem studiets enkelte dele e. niveauet er tilpas i forhold til adgangskravene f. jeg føler mig socialt godt tilpas på studiet g. alt i alt er jeg meget glad for mit valg af studium Studenterpolitisk aktive 25

26 På den baggrund er det nok lidt overraskende, at studiesituationen opleves en hel del forskelligt de enkelte studentertyper imellem. Således er der en klar sammenhæng med aktivitetsniveauet og enighed i udsagnene jeg føler mig fagligt med og jeg har en god og positiv kontakt med medstuderende, idet stigende aktivitetsniveau korresponderer med, at de studerende føler sig bedre fagligt med og i højere grad oplever at have god og positiv kontakt til medstuderende Figur 2.4.3b. Tilfredshed med studiesituationen fordelt på studentertype 4 3,5 Studiestatus. Gnms. Middel = 2,5 Helt eller relativt passiv 3 "Typisk" studerende 2,5 2 Aktive Intro mv. 1,5 Studenterpolitisk aktive 1 a. jeg har god arbejdsrytme/ - disciplin b. jeg føler mig fagligt "med"/ har ikke større faglige problemer c. jeg har god og positiv kontakt med medstuderende 26

27 Opdeles respondenterne endelig efter deres overvejelser om at falde fra uddannelsen, ses en helt systematisk sammenhæng mellem frafaldsovervejelser og vurderingen af studiet. Helt systematisk har dem, der aldrig har overvejet at falde fra, en større grad af enighed i samtlige (positive) udsagn om studiets kvalitet end andre studerende, mens omvendt dem, der er faldet fra eller fortsat overvejer at falde fra, systematisk er mindre enige i alle udsagn. Størst er forskellen på udsagnet alt i alt er jeg meget glad for mit valg af studium, som 41% af dem, der er faldet fra eller fortsat overvejer at falde fra er uenige (helt eller overordnet) i, mens kun er 2% af dem, der aldrig har overvejet at falde fra, er uenige heri. Umiddelbart er dette måske heller ikke så overraskende, da overvejelser om frafald vel til en vis grad må hænge noget sammen med, at man fortryder sit studievalg. I det lys kunne det måske endda forekomme mere overraskende, at næste 60% 9 af dem, der er faldet fra eller fortsat overvejer at falde fra, faktisk er enige (overordnet eller helt) i, at de er meget glade for deres valg af studium. Men ses på graden af enighed, er det markant, at kun 8,4% af dem, der er faldet eller forsat overvejer at falde fra, er helt enige i, at de er meget glade for deres studievalg, mens dette gælder for 50% af respondenterne som helhed og 68% af de respondenter, der aldrig har overvejet at falde fra. Endvidere er det værd at bemærke, at 30% af de frafaldne og dem, der forsat overvejer frafald, er uenige i, at jeg føler mig socialt godt tilpas på studiet, mens kun 5% af dem, der aldrig har overvejet at falde fra, er uenige i dette. Der er altså ingen tvivl om, at det at falde socialt til på studiet, har stor sammenhæng med overvejelser om frafald. Imidlertid skal man, selv om det kunne være fristende, være varsom med at konkludere en kausalitet mellem at falde til socialt og overvejelser om frafald, sådan at hvis man har svært ved at falde socialt til på studiet, så øges sandsynligheden for, at man vil (overveje) at falde fra. Principielt kunne den omvendte kausalitet også gøre sig gældende, nemlig at usikkerhed om hvorvidt studievalget har været rigtigt, kan føre til manglende engagement i det sociale liv på studiet og dermed til større sandsynlighed for, at den studerende føler sig socialt mindre godt tilpas på studiet. Figur 2.4.4a. Tilfredshed med studiet fordelt på overvejelser om frafald 4 Bedømmelse af studiets kvalitet. Gnms. Middel = 2,5 3,5 3 2,5 2 1,5 Er ophørt eller overveje stadig Har overvejet men overvejer ikke mere Har aldrig overvejet 1 a. studiet er velorganiseret med et højt informationsniveau b. studiet er fagligt interessant c. studie- og undervisningsformerne er engagerende og spændende d. der er god sammenhæng mellem studiets enkelte dele e. niveauet er tilpas i forhold til adgangskravene f. jeg føler mig socialt godt tilpas på studiet g. alt i alt er jeg meget glad for mit valg af studium 9 58,8% 27

28 Samme mønster med stigende tilfredshed jo mindre man har overvejet at falde fra - viser sig mht. den studerendes oplevelse af sin studiesituation. Således er 45% af dem, der overvejer eller er faldet fra, uenige i, at de har en god arbejdsdisciplin, mens dette kun gælder for halv så mange (22%) af dem, der aldrig har overvejet frafald. Godt en tredjedel (36%) af dem, der er faldet eller overvejer at falde fra, føler ikke, at de er fagligt med, mens dette kun gælder for 6,5% af dem, der aldrig har overvejet at falde fra. Endelig har 22% af dem, der er faldet eller overvejer at falde fra, ikke nogen god og positiv kontakt med medstuderende, mens dette kun gør sig gældende for 3% af dem, der aldrig har overvejet af falde fra. Figur 2.4.3b. Tilfredshed med studiesituationen fordelt på overvejelser om frafald Studiestatus. Gnms. Middel = 2,5 4 3,5 Er ophørt eller overveje stadig 3 2,5 Har overvejet men overvejer ikke mere 2 1,5 Har aldrig overvejet 1 a. jeg har god arbejdsrytme/ - disciplin b. jeg føler mig fagligt "med"/ har ikke større faglige problemer c. jeg har god og positiv kontakt med medstuderende 28

29 2.5. Sammenfatning vedr. karakteristika ved dem, der falder fra eller overvejer dette. Sammenfattende kan det siges, at følgende faktorer hænger samme med frafald og overvejelser om frafald: Alder. De ældre studerende (dem over 23 år) er mindre tilbøjelige til at overveje frafald end de yngre (under 24 år), hvorimod der ikke er forskel på frafaldsovervejelserne mellem dem under 21 år og dem på år. Dette indikerer, at overvejelser om frafald ikke hænger sammen med, om de studerende starter umiddelbart efter bestået adgangsgivende gymnasial eksamen eller om de holder et sabbatår. Tidligere studieerfaringer. Derimod har det stor betydning, om den studerende på et tidligere tidspunkt har været optaget på en anden videregående udannelse, idet dem, der har det, i mindre grad end andre overvejer at falde fra. Især dem, der er faldet fra et tidligere studium, har mindre sandsynlighed for at overveje frafald i næste forsøg. Der har ikke kunnet påvises nogen effekt på frafaldsovervejelser af kulturel baggrund eller deltagelse i introkurset. Således er der ingen forskel på dem, der angiver, at de har anden kulturel baggrund end dansk, og de øvrige respondenter hvad frafaldsovervejelser angår. Mht. deltagelse i introkurset synes der, når der tages højde for, at det typisk er ældre studerende og studerende, der tidligere har gået på en anden videregående uddannelse, der ikke deltager i intro, at der er lidt mere frafald og overvejelser om frafald blandt dem, der ikke deltager i intro. Men da det kun er ret få studerende, der ikke deltager i intro, er konklusionen usikker og ikke signifikant. Aktiviteter på CBS. Er den studerende aktiv i studenterorganisation eller udvalg/studienævn på studiet (altså studenterpolitisk aktiv) er der mindre sandsynlighed for, at vedkommende overvejer at falde fra uddannelsen. Er den studerende derimod helt eller relativt passiv (kommer kun på Nexus eller bruger kun studiefaciliteter (computer- og grupperum samt bibliotek)), er sandsynligheden for at overveje frafald større end for respondentgruppen som helhed. De aktive i forbindelse med intro, buddy-ordning og/eller planlægning af fester på CBS har stort set samme sandsynlighed for på et eller andet tidspunkt at overveje frafald, som alle andre studerende. Men hvis en studerende overvejer at falde fra, er sandsynligheden for at droppe overvejelserne og bliver på studiet større, hvis den studerende er aktiv i forbindelse med intro/ buddy-ordning/ planlægning af fester på CBS, end den ellers ville være. Dette indikerer, at aktiviteter i forbindelse med intro/ buddy-ordning/ planlægning af fester på CBS har en fastholdelseseffekt på dem, der er usikre på, om de har valgt det rigtige studium. Kvalitetskriterier for uddannelsen. De, der overvejer at falde fra deres uddannelse, lægger større vægt på, at det faglige niveau er nøje tilpasset de studerendes adgangsforudsætninger samt at beskrivelserne af læringsmålene i fagene er klare og forståelige. Dette kunne indikere, at dem der overvejer at falde fra, i højere grad oplever et ikke forventet fagligt niveauspring fra den adgangsgivende gymnasiale uddannelse til den videregående uddannelse på CBS, og at de i højere grad end andre oplever en usikkerhed om mål for og krav i fagene på deres uddannelse. Oplevelse af studiet og egen studiesituation. Frafald og overvejelser om frafald er nøje sammenhængende med oplevelsen af uddannelsen. På alle spørgsmål om hvordan studiet opleves, har dem, der er faldet eller overvejer at falde fra en signifikant dårligere vurdering end dem, der aldrig har overvejet at falde fra. Midt imellem disse grupper er den gruppe, der har overvejet at falde fra, men som ikke længere overvejer dette. Samme klare sammenhæng ses på spørgsmålene om, hvordan den studerende oplever sin aktuelle studiesituation 10. Her er dem, der er faldet eller fortsat overvejer at falde fra, mindre enige i, at de har en god arbejdsrytme/ -disciplin, at de er fagligt med og at de har en god og positiv kontakt med medstuderende end dem, der aldrig har overvejet frafald. Også her placere gruppen, der har overvejet at falde fra, men som ikke længere overvejer dette, sig midt imellem de 2 andre grupper. Umiddelbart kan der ikke peges på noget aspekt ved uddannelsen eller ved den studerendes oplevelse af sin studiesituation, der viser særlig markant forskel mellem dem, der overvejer at falder fra og andre. Forskellene ligger relativt jævnt på alle aspekter, omfattende: Hvordan den studerende er faldet til socialt, om det faglige niveau er tilpas, om undervisningsformerne er engagerende og spændende, om der er sammenhæng mellem studiets enkelte dele, og om studiet opleves som fagligt interessant. Den mest nærliggende konklusion må være, at der ikke er én eller nogle få aspekter ved uddannelsen, der i særlig grad er årsag til frafald eller overvejelser om frafald. Der synes snarere at være tale om en generelt mindre tilfredshed med (hvad som helst ved) studiet og egen studiesituation blandt dem, der overvejer at falde fra, end blandt dem, der aldrig har overvejet dette. Dette kommer også til udtryk ved, at dem, der er faldet eller fortsat overvejer at falde fra, er mindre enige i, at de alt i alt er meget glade for deres valg af studium end de er i nogen af de andre 9 udsagn om studiet. 10 For dem, der er faldet fra, spørges om studiesituationen, da respondenten besluttede at holde op 29

30 2.6. Årsager til frafald De studerende, der enten er faldet fra eller har svaret, at de på et tidspunkt har overvejet at falde fra, har i prioriteret rækkefølge angivet, hvilke årsager, der har været hertil. Af figur nedenfor fremgår det, at den årsag, der langt hyppigst gives 1. eller 2. prioritet, er, at det faglige indhold ikke har været som forventet. Således angiver 43,5%, af dem, der på et tidspunkt har overvejet af falde fra, at den vigtigste eller næstvigtigste årsag har været, at det faglige indhold ikke var som ventet. På 2. pladsen kommer anden årsag, som dels er nogle sjældent nævnte årsager (økonomi, transport, bolig, tilbud om arbejde/andet studium) og dels gruppen Anden, som dækker en række specifikke årsager, men for størstedelens vedkommende er de årsager, de studerende selv nævner, variationer over temaet jeg er/var i tvivl om det valgte studium egentligt er det jeg vil/ville, eller om jeg egentligt hellere vil/ville noget andet. Af 43 respondenter, som har specificeret hvilken anden årsag, der er til deres (overvejelse om) frafald, kan 27 (63%) kategoriseres som sådan. I alt har 28,4% givet anden årsag 1. eller 2. prioritet. Herefter kommer utilfredshed med underviserne og for svært niveau på studiet, idet disse årsager har stor betydning for omkring 20% af dem, der falder eller overvejer at falde fra. Øvrige årsager gives kun høj prioritet af under 15% af respondenterne. Figur Årsager til (overvejelse om) frafald 50,00 45,00 40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Hvad er de væsentligste årsager til at du overvejede / overvejer eller er holdt op på uddannelsen. Pct. som har givet 1. eller 2. prioritet - Fagligt indhold ikke som ventet - Utilfredsstillende studieformer - Niveauet for svært - Niveauet for lavt - Fik uventede lave karakterer til start - Utilfredsstillende undervisere - Dårlige relationer til medstuderende - Manglende socialt netværk på studiet - Personlige/familiemæssige/ helbredsmæssige forhold - Anden 30

31 Ses på årsagerne til (overvejelse om) frafald på de forskellige studieretninger, kan der iagttages nogle markante forskelle. Således er der langt flere på HA almen, som falder fra eller overvejer frafald, pga. at de finder niveauet for svært og at de i starten har fået uventede lave karakterer, end der er på de andre studieretninger. Dette kan naturligvis skyldes, at det faglige niveau på HA almen er sværere end på de andre studieretninger, men det kan også hænge sammen med, at der på HA almen er flere karaktergivende (og eksamensmedtællende) prøver og opgaver tidligt i studiet, end tilfældet er på andre studier. Desuden kan det hænge sammen med en lavere adgangskvotient på HA almen. Det ses også, at næsten ingen på HA almen (én respondent) tilskriver overvejelsen om frafald et for lavt niveau på studiet. Endvidere ses, at de studerende på IBA, der er faldet fra eller har overvejet frafald, i langt højere grad begrunder dette med utilfredsstillende undervisere, end tilfældet er på andre uddannelser. Hvorvidt dette skyldes, at de studerende på IBA har andre forventninger til underviserne, eller om det skyldes, at undervisningen på IBA foregår på engelsk, kan ikke umiddelbart afgøres på det foreliggende grundlag, men forskellen er usædvanligt slående, idet der relativt er mere end 3 gange så mange på IBA uddannelserne (godt 45%), der angiver utilfredsstillende undervisere som vigtig årsag til deres overvejelse om at falde fra, som der er på de øvrige studieretninger (knapt 15%). Omvendt er der signifikant færre på IBA uddannelserne, der overvejer at falde fra pga. at niveauet er for svært. Endelig er der færre på HA kombinationsuddannelserne, der overvejer frafald pga. at det faglige indhold ikke var som ventet, end der er i populationen som helhed. Faktisk er der flere på HA kombinationsuddannelserne, der har angivet overgruppen anden årsag, end der har angivet det faglige indhold som årsag til overvejelsen. Man kunne forestille sig, at dette skyldes, at valg af en kombinationsuddannelse i nogle tilfælde i sig selv er udtryk for usikkerhed om, hvad man egentligt vil (hvilket jo er en væsentlig bestanddel af gruppen anden ). Det kunne f.eks. tænkes, at en studerende gerne vil læse filosofi, kommunikation eller psykologi, fordi vedkommende finder området interessant, men er måske bange for ikke at kunne bruge uddannelsen til efterfølgende at få et job; og valget af HA fil, HA kom eller HA psyk bliver så måske et kompromis mellem udsigten til job og den faglige interesse. Figur Årsager til (overvejelse om) frafald fordelt på studieretning 70,00 Hvad er de væsentligste årsager til at du overvejede / overvejer eller er holdt op på uddannelsen. Pct. som har givet 1. eller 2. prioritet 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00 HA Almen HA kombi IBA BA Cand. Soc. - Fagligt indhold ikke som ventet - Utilfredsstillende studieformer - Niveauet for svært - Niveauet for lavt - Fik uventede lave karakterer til start - Utilfredsstillende undervisere - Dårlige relationer til medstuderende - Manglende socialt netværk på studiet - Personlige/familiemæssige/ helbredsmæssige forhold - Anden 31

32 Tilsvarende kunne der være en faglig interesse for matematik eller jura, men ikke noget ønske om at blive beskæftiget i disse fags sædvanlige professioner (for matematiks vedkommende typisk undervisning og for juras vedkommende typisk offentlig forvaltning eller advokat). Igen bliver valget af studium et kompromis mellem hensynet til jobmuligheder og faglig interesse. Endelig kunne det tænkes, at f.eks. valg af HA jur tages fordi den studerende ikke helt har kunne finde ud af, om vedkommende egentligt ønsker at læse jura eller erhvervsøkonomi. Umiddelbart ville man af figur også kunne få det indtryk, at væsentligt flere af dem, der overvejer frafald på Cand. Soc. uddannelserne, gør det pga. at det faglige indhold ikke var som ventet, end tilfældet er på andre uddannelser. Imidlertid er den samlede population væsentligt mindre end i de tidligere afsnit, fordi den kun omfatter dem, der er faldet fra eller har overvejet at falde fra. Gruppen Cand. Soc. omfatter således kun 20 respondenter, hvorfor overrepræsentationen på 15 procentpoint blot afspejler en absolut overrepræsentation på 3 respondenter. Da der i en tilfældigt udtaget stikprøve på 20 respondenter med en sandsynlighed på godt 7% vil være en overrepræsentation på 3 eller flere, er forskellen ikke signifikant på et 5% signifikansniveau. Heller ikke den større repræsentation af IBA studerende i årsagen fagligt indhold ikke som ventet er signifikant. Ses på, hvilke årsager de forskellige studentertyper har prioriteret højt (figur nedenfor), er det mest markante nok, at det især er den typiske studerende, der angiver, at årsagen til overvejelserne om frafald er, at det faglige niveau ikke var som ventet. Man skal imidlertid være opmærksom på, at det absolutte antal af mere aktive studerende (studenterpolitisk aktive eller aktive med intro mv.), som har overvejet eller overvejer at falde fra, er relativt lavt (i alt 50 studerende), hvorfor det især er forskellen mellem de typiske studerende og de helt eller relativt passive studerende (med godt 100 studerende i hver af grupperne), der i statistisk lys er interessant. Figur Årsager til (overvejelse om) frafald fordelt på studentertype 60,00 50,00 40,00 30,00 20,00 Hvad er de væsentligste årsager til at du overvejede / overvejer eller er holdt op på uddannelsen. Pct. som har givet 1. eller 2. prioritet Helt eller relativt passive "Typisk" studerende Aktiv intro mv. 10,00 0,00 Studenterpolitisk aktiv - Fagligt indhold ikke som ventet - Utilfredsstillende studieformer - Niveauet for svært - Niveauet for lavt - Fik uventede lave karakterer til start - Utilfredsstillende undervisere - Dårlige relationer til medstuderende - Manglende socialt netværk på studiet - Personlige/familiemæssige/ helbredsmæssige forhold - Anden 32

33 Her synes den mest nærliggende forklaring på forskellen at være, at de passive eller relativt passive i noget højere grad overvejer frafald pga. manglende socialt netværk på studiet og pga. personlige/familiemæssige/helbredsmæssige forhold end de typiske studerende. Især er overrepræsentationen af helt eller relativt passive i den gruppe, der overvejer frafald pga. personlige/familiemæssige/helbredsmæssige forhold, markant. De helt eller relativt passive er således næsten dobbelt så højt repræsenteret (77%) i den gruppe, der har overvejet eller overvejer at falde fra pga. personlige/ familiemæssige/ helbredsmæssige forhold end de er i hele gruppen af studerende, der af den ene eller anden grund overvejer eller har overvejet at falde fra (40%). Dette skyldes antageligt, at de personlige/familiemæssige eller helbredsmæssige problemer, disse studerende har, også begrænser den studerendes lyst til eller mulighed for at engagere sig i aktiviteter på CBS ud over den skemalagte undervisning. Ses på de mere aktive studerendes motiver til at overveje frafald, adskiller disse sig (ikke overraskende) især ved at mgl. socialt netværk på studiet ikke optræder nær så hyppigt som blandt andre studerende. Ingen studenterpolitisk aktive giver således mgl. socialt netværk på studiet 1. eller 2. prioritet som årsag til deres overvejelser om at falde fra, mens kun 2 (=5%) af dem, der er aktive med intro mv. angiver dette som en væsentlig grund til deres overvejelser. Endelig kunne det af figuren se ud som om, at jo mere aktiv den studerende er, des større er sandsynligheden for at en eventuel overvejelse om at falde fra, er begrundet i, at den studerende har oplevet underviserne som utilfredsstillende. Imidlertid skal man være opmærksom på, at det især er på én uddannelsesretning (IBA) at utilfredsstillende undervisere angives som væsentlig begrundelse for at overveje frafald, og samtidig er langt flere studerende på IBA uddannelserne studenterpolitisk aktive og aktive med intro mv. Sammenhængen mellem studentertype og utilfredshed med underviserne som årsag til overvejelse om frafald, kan således være falsk og alene bero på de to faktorers sammenhæng med uddannelsesretningen. For at afgøre hvorvidt dette er tilfældet, er nedenstående krydstabulering af studieretning, studentertyper og prioritering af utilfredsstillende undervisere som årsag til overvejelse om frafald foretaget i tabel 2.6.3a. nedenfor. Af tabellen ses, at uanset hvilken studentertype, der er tale om, så er sandsynligheden, for at utilfredsstillende undervisere har høj prioritet som årsag til frafaldsovervejelserne, større blandt de studerende på IBA uddannelserne end på de andre uddannelser. Blandt de studerende på IBA er der endvidere flere blandt de mere aktive, der nævner utilfredsstillende undervisere som en væsentlig årsag til at overveje frafald, end der er blandt de mindre aktive. Da det absolutte antal respondenter dog er ret lille, er selv de procentuelt ret store forskelle imidlertid lige knapt signifikante. Ses dernæst på de andre studerende (altså studerende på dansksprogede uddannelser), er der så godt som ingen (og slet ikke signifikant) sammenhæng mellem studentertype og angivelse af utilfredsstillende undervisere som årsag til overvejelse om frafald. Uanset hvilken studentertype, der er tale om, angiver mellem 14% og 18%, at overvejelserne i væsentlig grad skyldes utilfredsstillende undervisere. Tabel 2.6.3a. Utilfredsstillende undervisere som årsag til (overvejelse om) frafald IBA Andre Studieretning Studentertype Studentertype Årsag til overvejelse om frafald: Utilfredsstillende undervisere Ikke højt prioriteret årsag Højt prioriteret årsag Helt eller relativt passive N Bruger Nexus og studiefaciliteter og/eller evt. "Anden" Aktive Intro/ Buddy / planlægning af fester men ikke studenterpolitik % 69,2% 30,8% 100,0% N % 56,3% 43,8% 100,0% N % 40,0% 60,0% 100,0% Studenterpolitisk aktive N % 33,3% 66,7% 100,0% Helt eller relativt passive N Bruger Nexus og studiefaciliteter og/eller evt. "Anden" Aktive Intro/ Buddy / planlægning af fester men ikke studenterpolitik % 86,0% 14,0% 100,0% N % 83,9% 16,1% 100,0% N % 82,1% 17,9% 100,0% Studenterpolitisk aktive N % 83,3% 16,7% 100,0% N % 79,2% 20,8% 100,0% Konklusionen er derfor, at der ikke generelt kan hævdes at være en signifikant sammenhæng mellem de studerendes aktivitetsniveau og sandsynligheden for at frafaldsovervejelser skyldes utilfredshed med underviserne. Den tilsyneladende sammenhæng skyldes først og fremmes, at de IBA studerende i højere grad end andre overvejer frafald på grund af utilfredshed med underviserne og at der er flere aktive studerende på IBA uddannelserne. Sekundært er det 33

34 dog netop på IBA uddannelserne også sådan, at det tilsyneladende (uden dog helt at kunne opfylde et signifikanskrav på 5%) er flere blandt de mere aktive, der overvejer frafald pga. utilfredshed med underviserne, end der er blandt de mindre aktive. Potentielt kunne sammenstillingen af, hvorfor de studerende overvejer at stoppe på uddannelsen, og hvor de aktuelt er i disse overvejelser (om de er stoppet, om de fortsat overvejer, eller om de er holdt op med at overveje frafald), give vigtige fingerpeg om, om der så at sige findes alvorlige begrundelser, som hyppigt fører til, at den studerende faktisk holder op eller fortsætter med at overvejer frafald, og mere harmløse begrundelser, som ofte fører til, at den studerende dropper overvejelserne og fortsætter på studiet. Imidlertid er resultaterne ikke særligt entydige, og kun i enkelte tilfælde signifikante. Således synes det rimeligt sikkert, at overvejelse om frafald pga. at det faglige indhold ikke var som ventet, er rimelig farlig. Mens næsten halvdelen (49%) af alle, der på et tidspunkt har overvejet at falde fra, senere har droppet overvejelserne og besluttet at blive på studiet, så gælder det kun for en tredjedel (33%) af dem, der overvejer frafald, fordi det faglige indhold ikke er som ventet. De øvrige to tredjedele er enten stoppet på uddannelsen eller overvejer fortsat. Figur Årsager til (overvejelse om) frafald fordelt på overvejelser om frafald 70,00 60,00 Hvad er de væsentligste årsager til at du overvejede / overvejer eller er holdt op på uddannelsen. Pct. som har givet 1. eller 2. prioritet Er stoppet 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00 Overvejer fortsat Har overvejet, men overvejer ikke mere - Fagligt indhold ikke som ventet - Utilfredsstillende studieformer - Niveauet for svært - Niveauet for lavt - Fik uventede lave karakterer til start - Utilfredsstillende undervisere - Dårlige relationer til medstuderende - Manglende socialt netværk på studiet - Personlige/familiemæssige/ helbredsmæssige forhold - Anden Tilsvarende kunne det se ud som overvejelser om frafald, der er begrundet i at niveauet opleves som for lavt, er af særlig farlig karakter, fordi denne årsag hyppigst nævnes af dem, der rent faktisk er stoppet, og mindst hyppigt nævnes af dem, der ikke længere overvejer at stoppe; men tallene er for små til at være signifikante. Endvidere synes årsagerne: fik uventede lave karakterer til start og utilfredsstillende undervisere at være mere harmløse årsager til overvejelser om frafald. Ingen af dem, der rent faktisk er faldet fra, har således angivet uventede 34

35 lave karakterer som væsentlig årsag til frafaldet, og kun 2 (= 5% af dem der faktisk er faldet fra) har anført utilfredsstillende underviser som væsentlig årsag til deres frafald. Her over for har godt 20% af dem, der har overvejet eller fortsat overvejer at falde fra, trukket underviserne frem som en væsentlig årsag. Underrepræsentationen af faktisk frafaldne i disse årsagsgrupper er signifikant. Endelig synes årsagerne anden og manglende socialt netværk på studiet at være af en lidt mere speciel karakter, idet relativt (og signifikant) få af dem, der nævner disse årsager, fortsat overvejer at holde op. De er med andre ord enten faldet fra eller har besluttet at gennemføre uddannelsen. Det kunne tyde på, at disse årsagstyper så at sige kræver en afklaring: Enten tager man konsekvensen af f.eks. sin følelse af social isolation, og stopper på uddannelsen, eller man får opbygger et socialt netværk (løser problemet), eller man affinder sig med situationen, og beslutter, at gennemføre uddannelsen på trods. 35

36 2.7. Årsager til ikke at falde fra Lige så væsentligt som at finde ud af, hvorfor de studerende overvejer at falde fra deres uddannelse, er det at finde ud af, hvorfor dem, der overvejer at falde fra, ikke rent faktisk gør det. Også her er der en helt dominerende begrundelse for ikke at gøre alvor af sine overvejelser. Ikke færre end 47% af dem, der på et eller andet tidspunkt har overvejet at stoppe på uddannelsen uden at gøre alvor af overvejelserne, har givet synes det ville være et personligt nederlag at stoppe 1. eller 2. prioritet som begrundelse for ikke at stoppe. Langt flertallet (i alt 38%) har endda givet denne begrundelse 1. prioritet, mens 11% har give den 2. prioritet. Den næstmest nævnte årsag er, at den studerende har/havde svært ved at beslutte sig, idet denne begrundelse er givet 1. eller 2. prioritet af godt 22%. Tæt herefter følger begrundelserne pga. gode venner på studiet, som angives af 21%, pga. jobmulighederne efter studiet (19%), har fået styr på / interesse for det faglige (18%) samt fik afklaret min beslutning ved at tale med familie eller nære venner uden for studiet (18%). Generelt er det bemærkelsesværdigt, hvor lidt begrundelser som har fået styr på / interesse for det faglige, har fået bedre arbejdsrytme/-disciplin og har overvundet de problemer, der fik mig til at overveje at holde op fylder i de studerendes besvarelser. Endvidere er det interessant, at det primært er familie og venner udenfor studiet, som gennem samtaler bidrager til at den studerende får afklaret sin beslutning. Næsten ingen studerende får afklaret sin beslutning gennem samtaler med studievejleder, mentor eller introvejledere, og kun ganske få (knapt 5%) afklarer deres beslutning ved at tale med medstuderende. Figur Årsager til ikke at falde fra 50,00 45,00 40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Hvad er de væsentligste årsager til at du ikke holdt op på uddannelsen. Pct. som har givet 1. eller 2. prioritet Synes det er et personligt nederlag at stoppe Pga. jobmulighederne efter studiet Pga. gode venner på studiet Har fået styr på/interesse for det faglige Har fået bedre arbejdsrytme/ -disciplin Har fået gode karakterer Fik overvundet de problemer, der fik mig til at overveje at holde op Havde/har svært ved at beslutte mig Fik afklaret min beslutning ved at tale med studievejleder/ mentor/ introvejleder Fik afklaret min beslutning ved at tale med medstuderende Fik afklaret min beslutning ved at tale med familie eller nære venner uden for studiet 36

37 Umiddelbar er der ikke de store forskelle i begrundelserne for ikke at falde fra de enkelte studieretninger imellem. Det kan dog konstateres, at de studerede på IBA i mindre grad end andre angiver personligt nederlag som begrundelse for ikke af stoppe på studiet, men i stedet angiver disse i højere grad end andre, at de ikke er holdt op, fordi de har (haft) svært ved at beslutte sig. Endvidere angiver de studerende på HA almen i højere grad end andre, at det har været jobmulighederne efter studiet, der har fastholdt dem. Således angiver præcist hver tredje på HA almen (der har overvejet frafald) denne årsag til deres fortsatte studier som 1. eller 2. prioritet, mens det på de øvrige studier samlet set kun er hver 7. (14%), der fastholdes af jobmulighederne. For de studerende på HA almen er det dermed jobmulighederne, der er den næstvigtigste faktor for deres forbliven på studiet. De studerende på HA almen tilskriver til gengæld mindre hyppigt end repondenterne som helhed vanskelighed med at beslutte sig betydning for at de er fortsat på studiet. Endelig angiver en signifikant mindre del af de studerende på HA kombi uddannelserne, at det er jobmulighederne efter endt uddannelse, der har fået dem til at blive på studiet. De tilsyneladende relativt store afvigelser, som på nogle af parametrene gør sig gældende for de studerende på Cand. Soc. uddannelserne, er pga. et lavt antal besvarelser (kun 18 respondenter i denne gruppe) ikke signifikante. Figur Årsager til ikke at falde fra fordelt på studieretning 60,00 Hvad er de væsentligste årsager til at du ikke holdt op på uddannelsen. Pct. som har givet 1. eller 2. prioritet 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00 HA Almen HA kombi IBA BA Cand. Soc. Synes det er et personligt nederlag at stoppe Pga. jobmulighederne efter studiet Pga. gode venner på studiet Har fået styr på/interesse for det faglige Har fået bedre arbejdsrytme/ -disciplin Har fået gode karakterer Fik overvundet de problemer, der fik mig til at overveje at holde op Havde/har svært ved at beslutte mig Fik afklaret min beslutning ved at tale med studievejleder/ mentor/ introvejleder Fik afklaret min beslutning ved at tale med medstuderende Fik afklaret min beslutning ved at tale med familie eller nære venner uden for studiet 37

38 Deles populationen op efter studentertype, fremkommer i figur nogle tilsyneladende store forskelle især mellem de studenterpolitisk aktive og andre. Imidlertid er antallet af studenterpolitisk aktive kun på 12 respondenter, hvorfor det kun er overrepræsentationen i årsagen pga. gode venner på studiet, der er signifikant. Ud over dette er der kun signifikante afvigelser for de helt eller relativt passive. Disse angiver således i mindre grad end andre, at gode venner på studiet og at de har fået styr på/interesse for det faglige har afholdt dem fra at stoppe på studiet. At de helt eller relativt passive i mindre grad end andre fastholdes på studiet af gode venner er konsistent med, at denne gruppe hyppigere end andre overvejer frafald pga. manglende socialt netværk på studiet og i øvrigt er den gruppe, der er faldet dårligst til i det sociale studiemiljø. Men hvorfor de passive i særlig lav grad forbliver på uddannelsen fordi de får styr på / interesse for det faglige indhold, er lidt mere vanskeligt at give et bud på. Ganske vist vurderer de passive i lidt lavere grad end andre, at de føler sig godt med fagligt på studiet, men de føler i lige så høj grad som andre, at studiet er fagligt interessant. Figur Årsager til ikke at falde fra fordelt på studentertype 60,00 50,00 Hvad er de væsentligste årsager til at du ikke holdt op på uddannelsen. Pct. som har givet 1. eller 2. prioritet Helt eller relativt passive 40,00 30,00 20,00 "Typisk" studerende 10,00 0,00 Aktive Intro mv. Synes det er et personligt nederlag at stoppe Pga. jobmulighederne efter studiet Pga. gode venner på studiet Har fået styr på/interesse for det faglige Har fået bedre arbejdsrytme/ -disciplin Har fået gode karakterer Fik overvundet de problemer, der fik mig til at overveje at holde op Havde/har svært ved at beslutte mig Fik afklaret min beslutning ved at tale med studievejleder/ mentor/ introvejleder Fik afklaret min beslutning ved at tale med medstuderende Fik afklaret min beslutning ved at tale med familie eller nære venner uden for studiet Studenterpolitisk aktive Ses endelig på, med hvilke forskellige begrundelser dem, der fortsat overvejer at holde op, og dem, der ikke længere overvejer at holde op, rent faktisk ikke er holdt op, er det påfaldende, at de der fortsat overvejer at falde fra, i højere grad er blevet, fordi de synes, at det er et personligt nederlag at stoppe, end tilfældet er for dem, der ikke længere overvejer (figur nedenfor). Endnu større forskel er der mht. faktoren havde/har svært ved at beslutte mig, som næsten kun prioriteres af dem, der fortsat overvejer. Dette ligger selvfølgelig også delvist indbygget i spørgsmålsformuleringen, fordi dem, der ikke længere overvejer frafald, jo har truffet en beslutning om at blive. De helt dominerende begrundelser for ikke at være faldet fra blandt dem, der fortsat overvejer at holde op, er således, at de synes det er et personligt nederlag at stoppe og at de simpelthen har vanskeligt ved at beslutte sig. Umiddelbart kan procenterne ikke lægges sammen, da de studerende kan have givet netop de to faktorer 1. og 2. prioritet. Dette er tilfældet for 21 respondenter (=21%) hvorfor der samlet er = 75 ud af de 99 resondenter (=75%), der fortsat 38

39 overvejer at stoppe, der som væsentlig begrundelse er blevet på studiet, fordi de synes det er et personligt nederlag at stoppe og/eller fordi de ikke har kunnet beslutte sig. Modsat ses, at det næsten kun er dem, der ikke længere overvejer at holde op, der er blevet på uddannelsen på grund af, at de har fået en bedre arbejdsrytme/-disciplin og/eller fordi de har overvundet de problemer, der fik dem til at overveje at holde op. Endvidere er der væsentligt flere blandt dem, der ikke længere overvejer at falde fra, der er fortsat på studiet, fordi de har fået styr på / interesse for det faglige indhold og/eller fået afklaret sin beslutning ved at tale med familien eller nære venner uden for studiet. Men også mht. sidstnævnte ligger forskellen antageligt allerede indbygget i spørgsmålsformuleringen, idet det jo primært er dem, der ikke længere overvejer at falde fra, der kan siges at have afklaret beslutningen om at blive/falde fra. Figur Årsager til ikke at falde fra fordelt på overvejelse om frafald 60,00 Hvad er de væsentligste årsager til at du ikke holdt op på uddannelsen. Pct. som har givet 1. eller 2. prioritet 50,00 Overvejer fortsat 40,00 30,00 20,00 10,00 Har overvejet, men overvejer ikke mere 0,00 Synes det er et personligt nederlag at stoppe Pga. jobmulighederne efter studiet Pga. gode venner på studiet Har fået styr på/interesse for det faglige Har fået bedre arbejdsrytme/ -disciplin Har fået gode karakterer Fik overvundet de problemer, der fik mig til at overveje at holde op Havde/har svært ved at beslutte mig Fik afklaret min beslutning ved at tale med studievejleder/ mentor/ introvejleder Fik afklaret min beslutning ved at tale med medstuderende Fik afklaret min beslutning ved at tale med familie eller nære venner uden for studiet 39

40 2.8. Sammenfatning vedr. årsager til overvejelse om frafald og til ikke at falde fra. Den altoverskyggende årsag til frafald eller overvejelser om frafald er efter de studerendes eget udsagn, at det faglige indhold ikke har været som forventet. Dette forhold gives 1. eller 2. prioritet som årsag til frafaldsovervejelserne af 44% af dem, der er faldet eller har overvejet at falde fra. Herefter følger utilfredsstillende undervisere og niveauet for svært som højst prioriterede årsager til overvejelser om frafald. Men hver af disse årsager prioriteres dog mindre end halvt så hyppigt som fagligt indhold ikke som ventet Billedet er dog lidt forskelligt de enkelte studieretninger imellem. Således spiller årsagerne niveauet for svært og fik uventede lave karakterer til start en langt større rolle på HA almen end på andre studieretninger, mens de studerende på IBA uddannelserne i langt højere grad end andre prioriterer utilfredsstillende undervisere som årsag til deres overvejelser om frafald. En mulig årsag til sidstnævnte kan være, at underviserne har vanskeligt ved at undervise på engelsk. En anden forskel, der er værd at bemærke, er at den studentergruppe, der her er betegnet som typiske studerende, i langt højere grad end både de aktive og de passive studerende angiver fagligt indhold ikke som ventet som væsentlig årsag til (at overveje) at falde fra. De aktive og de passive studerende har en lidt højere grad af spredning i deres årsagsangivelse. Især for de helt eller relativt passive fremstår manglende socialt netværk på studiet og personlige/ familiemæssige/helbredsmæssige forhold som vigtigere årsager til frafaldsovervejelserne end for andre studerende. Dette kan tolkes sådan, at en del af dem, der er helt eller relativt passive, mere eller mindre er det ufrivilligt, og egentligt godt ville have mere kontakt med deres medstuderende, men har af den ene eller anden grund ikke kunnet falde til i det sociale miljø (og derfor overvejer at stoppe på studiet). For dem med personlige/ familiemæssige/ helbredsmæssige problemer gælder sandsynligvis, at disse problemer kan have en marginaliserende effekt, sådan at studerende med den type problemer har vanskeligere ved at etablere et aktivt studenterliv ud over det snævert studiemæssige, og således pga. deres særlige problemer bliver relativt passive. Endelig skal det bemærkes, at den altoverskyggende årsag til overvejelser om frafald: det faglige indhold var ikke som ventet (desværre) også er den farligste, idet dem, der ikke længere overvejer at holde op, i langt mindre grad nævner denne årsag end dem, der er stoppet eller fortsat overvejer at stoppe. De, der på et tidspunkt har overvejet at stoppe på studiet, med som alligevel er fortsat som studieaktive, angiver ligeledes én altoverskyggende årsag til, at de ikke stoppede, nemlig, at de anser det som et personligt nederlag at stoppe. I alt 47% af alle dem, der på et tidspunkt har overvejet at stoppe, angiver, at de som én af de to væsentligste årsager er blevet på studiet, fordi de anser det som et personligt nederlag at stoppe. Hertil kommer, at 22% angiver, at de som én af de to vigtigste årsager er blevet på studiet, fordi de har/havde svært ved at beslutte sig. Disse årsager er endvidere endnu mere dominerende blandt dem, der fortsat overvejer at stoppe, idet hele 75% af dem, der i marts måned fortsat overvejer at stoppe, har svaret, at personligt nederlag og/eller svært ved at beslutte sig er en af de 2 vigtigste årsager til at de ikke er stoppet. For dem, der ikke længere overvejer at stoppe, spiller det personlige nederlag også en fremtrædende rolle, idet 41% nævner dette som en af de 2 vigtigste årsager til ikke været stoppet. Heraf nævner langt hovedparten (i alt 34%) det personlige nederlag som den vigtigste årsag (1. prioritet). For de 7%, der giver det personlige nederlag 2. prioritet, er det for ¾ dels vedkommende afklarende samtaler med familie eller venner udenfor studiet, gode venner på studiet, jobmulighederne efter endt uddannelse eller svært ved at slutte sig, der er givet 1. prioritet, altså forhold, der ikke umiddelbart har noget med den studerendes faglige/studiemæssige situation at gøre. For ca. 40% af dem, der efter overvejelser om at stoppe på studiet alligevel har besluttet at bliver på uddannelsen, er denne beslutning altså hængt tungt op på, at de føler det som et personligt nederlag at stoppe (og ikke primært fordi de fagligt eller studiemæssigt er faldet bedre til på studiet). Ses på årsagerne til at blive på studiet på trods af overvejelser om at stoppe på de forskellige studieretninger, er der kun få interessante signifikante forskelle. Den væsentligste forskel er, at jobmuligheder efter endt uddannelse synes at været en stærkere fastholdelsesfaktor på HA almen end på uddannelserne som helhed. 40

41 2.9. Samlet sammenfatning Evalueringen af mentorordningen i 2008/09, som gennemførtes i marts 2009, må karakteriseres som utilfredsstillende hvad svarprocent angår. Det er derfor problematisk at generalisere direkte fra undersøgelsen til studenterpopulationen som helhed. Således er der f.eks. grund til at antage, at dem, der mere eller mindre har besluttet sig for at stoppe på studiet, vil være mindre tilbøjelige til at besvare spørgeskemaet og dermed i en ikke kendt grad være underrepræsenteret i materialet. Alligevel giver materialet grundlag for nogle interessante iagttagelser omkring studerendes overvejelser om at falde fra deres studie. Der er således ingen grund til at antage, at forskelle mht. frafaldsovervejelser o.ling. mellem umiddelbart identificerbare grupper i stikprøven (surveymaterialet), ikke også skulle gøre sig gældende i populationen som helhed. Således kan der være rimelig grund til at tro, at studerende, der overvejer at falde fra, er fejlrepræsenteret i surveymaterialet, ligesom der også er grund til at tage forbehold overfor repræsentativiteten af f.eks. aldersfordelingen i surveymaterialet. Men det betyder ikke, at der f.eks. ikke kan være tillid til, at forskelle mht. til overvejelser om frafald mellem forskellige aldersgrupper i surveymaterialet, også vil gælde for populationen som helhed. Hvis dette ikke skulle være tilfældet, måtte det indebære, at graden af fejlrepræsentation af respondenter med frafaldsovervejelser skulle være aldersbetinget. Noget sådant forekommer ikke videre sandsynligt. Ud fra disse overvejelser synes det med baggrund i undersøgelsen rimeligt at konkludere: 1. Overvejelser om frafald er størst blandt de yngste studerende, dvs. i aldergruppen op til 23 år. Ligeledes er overvejelser om frafald mindre blandt studerende, der tidligere har gået på en videregående uddannelse, som de er faldet fra. Frafald behøver således i sig selv ikke at være negativt for den enkelte studerende, idet de studerende er klart mere committed på deres næste studievalg. 2. Der har ikke kunnet påvises nogen sammenhæng mellem kulturel baggrund og frafaldsovervejelser. 3. Overvejelser om frafald hænger sammen med engagement i og aktivitetsniveau på CBS ud over det rent undervisningsmæssige. Klart færre med studenterpolitisk engagement overvejer at falde fra, mens de, der engagerer sig i sociale aktiviteter, intro mv., i lige så høje grad som andre løber ind i sådanne overvejelser, dog dropper de i langt større udstrækning deres frafaldovervejelser og beslutter at fortsætte på studiet. Desuden ses en større tilbøjelighed til at overveje at falde fra blandt de mere passive. 4. Opdeles respondenterne i 3 grupper: a) de der er faldet eller fortsat overvejer at falde fra; b) de der har overvejet at falde fra, men ikke gør det længere og c) de der ikke på noget tidspunkt har overvejet at falde fra, ses en helt klar stigning ( fra a) over b) til c) ) i de studerendes tilfredshed med studiet og i deres tilfredshed med måden de selv arbejder på og i øvrigt er faldet til på studiet. Overvejelser om frafald hænger således tydeligvis sammen med, hvordan den studerendes forventninger til studiet indfris og med, hvordan den studerende fagligt, arbejdsmæssigt og socialt kommer i gang med studiet. 5. Generelt er den helt dominerende årsag til overvejelser om frafald da også ifølge de studerendes eget udsagn, at det faglige indhold på studiet ikke har været som forventet. Mere specielt gør utilfredshed med underviserne sig også stærkt gældende på de engelsksprogede (IBA) uddannelser, mens dårlige karakterer i starten af studiet og for svært fagligt indhold spiller en betydelig rolle på HA almen. Begrundelsen at det faglige indhold ikke var som ventet er mest udtalt blandt de typiske studerende, som hverken er specielt aktive eller passive i forhold til aktiviteter ud over den umiddelbare undervisning. De aktive og de mere passive har en større spredning af årsager. Således overvejer de mere passive i højere grad at stoppe pga. manglende socialt netværk på studiet og pga. personlige / familiemæssige eller helbredsmæssige problemer. Samtidig synes begrundelsen at det faglige indhold ikke var som ventet at være af særlig farlig eller alvorlig karakter, idet langt færre, der overvejer frafald med denne begrundelse, har droppet overvejelserne og besluttet at fortsætte, end tilfældet er for alle dem, der på et eller andet tidspunkt har overvejet frafald. 6. Den væsentligste årsag til ikke at stoppe på studiet, selv om den studerende har haft sådanne overvejelser, er ifølge de studerende selv, at de føler det som et personligt nederlag at stoppe. Dette er endvidere mere udtalt for dem, der fortsat overvejer deres forbliven på uddannelsen, end det er for dem, der har besluttet at blive. Det er dog hele 40% af dem, der har besluttet at blive på studiet, der har truffet denne beslutning med den væsentlige begrundelse, at det er et personligt nederlag at stoppe. 7. Betragtes gruppen af studieaktive respondenter i undersøgelsen, så har i alt 39% på et eller andet tidspunkt overvejet at stoppe. Lidt under halvdelen af disse (i alt 17% af respondenterne) overvejer fortsat at stoppe, mens 40% af de resterende (=9%) har besluttet at fortsætte med den hovedbegrundelse, at det er et personligt nederlag at falde fra. Da det er rimeligt at antage 11, at studerende med overvejelser om at stoppe på studiet formodentligt er underrepræsenteret i undersøgelsen, og i hvert fald med meget lille sandsynlighed er over- 11 Bl.a. ud fra at kun 3 ud af 597 respondenter svarer, at de reelt er stoppet, men bare ikke formelt har frameldt sig endnu. Denne andel må antages at være betydeligt større i virkeligheden. Desuden vides det fra andre evalueringer, at studerende med lave eksamensresultater (og dermed antagelig mindre aktive studerende) har lavere tilbøjelighed til at besvare evalueringsskemaer. 41

42 repræsenteret, kan det konkluderes, at mindst ¼ af de 1. års studerende på CBS s bacheloruddannelser midt i 2. semester enten overvejer at stoppe eller har besluttet at fortsætte, fordi de føler, at det er et personligt nederlag at falde fra. Selv om det, som overfor nævnt, ikke nødvendigvis er negativt for den enkelte studerende at falde fra (idet et fornyet studievalg tilsyneladende har større chance for at blive en succes end det første), så må det betragtes som et problem for institutionen. Denne har dels en relativt stor studentergruppe, der risikere ikke at udløse taxameterbidrag til institutionens økonomi, og dels kan det have en negativ effekt på studiemiljøet generelt, at en relativt stor gruppe studerende enten er tvivl om deres studievalg, eller blot fortsætter studiet for at undgå følelsen af et personligt nederlag. 42

43 Bilag 1. Bilagstabeller 43

44 Bilagstabel Frafald / overvejelser om frafald fordelt på alder Er stoppet Har du på noget tidspunkt overvejet at holde op på studiet? Ja, jeg er reelt holdt op Ja, og jeg overvejer stadig Ja, men jeg overvejer ikke længere Alder 18 år N % 50,0% 25,0% 25,0% 100,0% 19 år N % 9,4% 12,5% 26,6% 51,6% 100,0% 20 år N % 7,1% 16,4% 20,7% 55,7% 100,0% 21 år N % 6,8% 1,2% 19,1% 21,0% 51,9% 100,0% 22 år N % 8,2% 1,0% 15,5% 17,5% 57,7% 100,0% 23 år N % 3,7% 11,1% 25,9% 59,3% 100,0% 24 år N % 8,6% 2,9% 20,0% 68,6% 100,0% > 24 år N % 5,9% 15,3% 11,8% 67,1% 100,0% N % 7,0%,5% 15,4% 20,1% 56,9% 100,0% Nej Bilagstabel Frafald / overvejelser om frafald og tidligere studieerfaring Har du læst på et universitet / videregående uddannelse før, herunder på et andet studie på CBS Ja, og jeg har gennemført den Ja, som jeg er sprunget fra Er stoppet Har du på noget tidspunkt overvejet at holde op på studiet? Ja, jeg er reelt holdt op Ja, og jeg overvejer stadig Ja, men jeg overvejer ikke længere N Nej % 2,6% 17,1% 10,5% 69,7% 100,0% N % 5,3% 2,7% 16,0% 76,0% 100,0% Nej N % 7,8%,6% 17,2% 22,3% 52,1% 100,0% N % 6,9%,5% 15,5% 20,2% 57,0% 100,0% 44

45 Bilagstabel Frafald / overvejelser om frafald og kulturel baggrund Har du anden kulturel baggrund end dansk? Er stoppet Har du på noget tidspunkt overvejet at holde op på studiet? Ja, jeg er reelt holdt op Ja, og jeg overvejer stadig Ja, men jeg overvejer ikke længere Nej N % 7,6%,6% 15,3% 19,9% 56,5% 100,0% Skandinavisk N Pakistansk, tyrkisk mv. % 7,1% 21,4% 14,3% 57,1% 100,0% N % 7,1% 21,4% 28,6% 42,9% 100,0% Kinesisk mv. N % 16,7% 25,0% 58,3% 100,0% Østeuropæisk N % 8,3% 8,3% 20,8% 62,5% 100,0% Vesteuropæisk N % 10,0% 20,0% 70,0% 100,0% Anden N Spørgsmålet ikke besvaret % 9,1% 27,3% 9,1% 54,5% 100,0% N % 9,1% 31,8% 59,1% 100,0% N % 7,0%,5% 15,4% 20,1% 57,0% 100,0% Pakistansk, tyrkisk mv. omfatter: Pakistansk, tyrkisk, kurdisk, arabisk, tamilsk, afghansk, nepalesisk Kinesisk mv. omfatter: Kinesisk, japansk, koreansk Nej 45

46 Bilagstabel Studentertyper fordelt på studieretning Helt passiv Bruger kun Nexus Bruger kun studiefaciliteter Studentertype Bruger kun studiefaciliteter og Nexus Aktive Intro/ Buddy / Planlægning af fester men ikke studenterpolitik Studenterpolitisk aktive Anden form for aktiv HA (Almen) N % 5,2% 6,5% 23,4% 46,1% 7,8% 3,2% 7,8% 100,0% HA kombi N % 9,9% 8,8% 22,2% 28,7% 14,0% 6,4% 9,9% 100,0% IBA N BA Erhvervssprog % 6,9% 2,1% 15,2% 31,0% 21,4% 18,6% 4,8% 100,0% N % 12,3% 14,9% 15,8% 30,7% 14,0% 3,5% 8,8% 100,0% Cand. Soc N % 8,6% 1,7% 31,0% 32,8% 19,0% 1,7% 5,2% 100,0% I alt N % 8,4% 7,2% 20,6% 34,1% 14,6% 7,5% 7,6% 100,0% Bilagstabel Aggregerede studentertyper fordelt på studieretning Studieretning Helt eller relativt passive Bruger Nexus og studiefaciliteter og/eller evt. "Anden" Studentertype Aktive Intro/ Buddy / planlægning af fester men ikke studenterpolitik Studieretning Studenterpolitisk aktive HA (Almen) N % 34,6% 54,2% 7,8% 3,3% 100,0% HA kombi N % 38,4% 40,2% 14,6% 6,7% 100,0% IBA N % 23,6% 36,1% 21,5% 18,8% 100,0% BA Erhvervssprog N % 42,0% 40,2% 14,3% 3,6% 100,0% Cand. Soc N % 41,4% 37,9% 19,0% 1,7% 100,0% I alt N % 35,0% 42,5% 14,9% 7,6% 100,0% Bilagstabel Studentertyper tilbøjelighed til (overvejelser om) frafald Overvejelser om frafald Helt eller relativt passive Bruger Nexus og studiefaciliteter og/eller evt. "Anden" Studentertype Aktive Intro/ Buddy / planlægning af fester men ikke studenterpolitik Studenterpolitisk aktive Er stoppet*) N % 9,0% 5,2% 3,2% 5,9% Overvejer fortsat N Har overvejet, men overvejer ikke mere % 14,9% 18,7% 11,7% 10,4% 15,7% N % 24,0% 16,8% 25,5% 14,6% 20,4% Har aldrig overvejet N % 52,0% 59,3% 59,6% 75,0% 58,0% I alt N % 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 100,0% 46

47 Bilagstabel Kvalitetskriterier for uddannelse Hvilke af nedenstående forhold er vigtigst, hvis du samlet skal vurdere studiets kvalitet? (Klik højst 5 forhold ind i prioriteret rækkefølge) 1. Prio. 2. Prio. 3. Prio. 4. Prio. 5. Prio. Ej prio. - At underviserne er pædagogisk kompetente - At beskrivelserne af læringsmålene i fagene er klare og forståelige - At undervisningsformerne fremmer aktiv studenterdeltagelse - At der er et højt informationsniveau om undervisningsplaner, eksaminer/prøver og skemaer i god tid før undervisningsstart - At undervisningsmaterialet pædagogisk og fagligt er af høj kvalitet - At undervisningslokalerne er i orden mht. audiovisuelt udstyr, strøm til PC'er, pladser til alle N % 30,2% 13,2% 5,6% 7,8% 5,9% 37,2% 100,0% N % 6,7% 7,3% 5,6% 4,5% 3,9% 72,0% 100,0% N % 8,3% 8,6% 5,5% 6,1% 6,7% 65,0% 100,0% N % 8,1% 11,5% 9,2% 10,0% 8,4% 52,8% 100,0% N % 17,8% 17,9% 13,4% 8,9% 5,6% 36,4% 100,0% N % 2,0% 4,4% 8,4% 5,9% 7,0% 72,3% 100,0% - At undervisningsmaterialet er N tilgængeligt i god tid (i boghandel, på % SiteScape - og at SiteScape fungerer) 3,1% 8,1% 12,1% 8,7% 9,2% 58,7% 100,0% - At der generelt er god overensstemmelse mellem fagenes læringsmål og eksamensformer - At der er gode biblioteksfaciliteter, og tilgængelige computer- og grupperum - At det faglige niveau er nøje tilpasset de studerendes faglige adgangsforudsætninger - At der er et godt socialt miljø de studerende imellem og mellem undervisere og studerende N % 6,4% 8,1% 13,6% 14,2% 7,3% 50,5% 100,0% N % 1,2% 2,3% 4,5% 7,3% 5,6% 79,0% 100,0% N % 7,5% 8,7% 6,9% 8,7% 9,5% 58,7% 100,0% N % 7,3% 7,9% 12,1% 9,7% 17,1% 45,8% 100,0% 47

48 Bilagstabel Kvalitetskriterier fordelt på studieretning Hvilke af nedenstående forhold er vigtigst, hvis du samlet skal vurdere studiets kvalitet? (Klik højst 5 forhold ind i prioriteret rækkefølge) - At underviserne er pædagogisk kompetente Studieretning HA (Almen) HA kombi IBA BA Erhvervssprog Cand. Soc N % N % N % N % N % N % 1. Prio ,3% 56 32,7% 55 37,9% 20 17,5% 24 41,4% ,2% 2. Prio. 15 9,7% 30 17,5% 14 9,7% 16 14,0% 10 17,2% 85 13,2% 3. Prio. 7 4,5% 13 7,6% 7 4,8% 3 2,6% 6 10,3% 36 5,6% 4. Prio. 15 9,7% 14 8,2% 13 9,0% 6 5,3% 2 3,4% 50 7,8% 5. Prio. 11 7,1% 10 5,8% 5 3,4% 8 7,0% 4 6,9% 38 5,9% Ej prio ,5% 48 28,1% 51 35,2% 61 53,5% 12 20,7% ,2% - At beskrivelserne af 1. Prio. 14 9,1% 8 4,7% 10 6,9% 9 7,9% 2 3,4% 43 6,7% læringsmålene i fagene er klare og 2. Prio. forståelige 9 5,8% 9 5,3% 12 8,3% 8 7,0% 9 15,5% 47 7,3% 3. Prio. 5 3,2% 11 6,4% 9 6,2% 10 8,8% 1 1,7% 36 5,6% - At undervisningsformerne fremmer aktiv studenterdeltagelse - At der er et højt informationsniveau om undervisningsplaner, eksaminer/prøver og skemaer i god tid før undervisningsstart - At undervisningsmaterialet pædagogisk og fagligt er af høj kvalitet - At undervisningslokalerne er i orden mht. audiovisuelt udstyr, strøm til PC'er, pladser til alle - At undervisningsmaterialet er tilgængeligt i god tid (i boghandel, på SiteScape - og at SiteScape fungerer) - At der generelt er god overensstemmelse mellem fagenes læringsmål og eksamensformer (fortsættes) 4. Prio. 5 3,2% 10 5,8% 4 2,8% 7 6,1% 3 5,2% 29 4,5% 5. Prio. 6 3,9% 8 4,7% 2 1,4% 7 6,1% 2 3,4% 25 3,9% Ej prio ,7% ,1% ,5% 73 64,0% 41 70,7% ,0% 1. Prio. 10 6,5% 10 5,8% 18 12,4% 12 10,5% 3 5,2% 53 8,3% 2. Prio. 3 1,9% 20 11,7% 19 13,1% 8 7,0% 5 8,6% 55 8,6% 3. Prio. 8 5,2% 8 4,7% 10 6,9% 7 6,1% 2 3,4% 35 5,5% 4. Prio. 8 5,2% 6 3,5% 14 9,7% 9 7,9% 2 3,4% 39 6,1% 5. Prio. 12 7,8% 14 8,2% 11 7,6% 4 3,5% 2 3,4% 43 6,7% Ej prio ,4% ,1% 73 50,3% 74 64,9% 44 75,9% ,0% 1. Prio. 15 9,7% 10 5,8% 8 5,5% 15 13,2% 4 6,9% 52 8,1% 2. Prio ,3% 14 8,2% 14 9,7% 21 18,4% 6 10,3% 74 11,5% 3. Prio. 6 3,9% 20 11,7% 13 9,0% 15 13,2% 5 8,6% 59 9,2% 4. Prio. 14 9,1% 20 11,7% 9 6,2% 14 12,3% 7 12,1% 64 10,0% 5. Prio. 11 7,1% 14 8,2% 15 10,3% 10 8,8% 4 6,9% 54 8,4% Ej prio ,8% 93 54,4% 86 59,3% 39 34,2% 32 55,2% ,8% 1. Prio ,9% 36 21,1% 18 12,4% 22 19,3% 12 20,7% ,8% 2. Prio ,5% 31 18,1% 29 20,0% 12 10,5% 13 22,4% ,9% 3. Prio ,0% 25 14,6% 21 14,5% 14 12,3% 9 15,5% 86 13,4% 4. Prio. 14 9,1% 13 7,6% 12 8,3% 11 9,6% 7 12,1% 57 8,9% 5. Prio. 6 3,9% 11 6,4% 7 4,8% 8 7,0% 4 6,9% 36 5,6% Ej prio ,6% 55 32,2% 58 40,0% 47 41,2% 13 22,4% ,4% 1. Prio. 5 3,2% 2 1,2% 2 1,4% 2 1,8% 2 3,4% 13 2,0% 2. Prio. 13 8,4% 5 2,9% 3 2,1% 6 5,3% 1 1,7% 28 4,4% 3. Prio ,6% 12 7,0% 9 6,2% 10 8,8% 2 3,4% 54 8,4% 4. Prio. 9 5,8% 15 8,8% 4 2,8% 7 6,1% 3 5,2% 38 5,9% 5. Prio. 8 5,2% 18 10,5% 9 6,2% 7 6,1% 3 5,2% 45 7,0% Ej prio ,6% ,6% ,4% 82 71,9% 47 81,0% ,3% 1. Prio. 2 1,3% 7 4,1% 5 3,4% 5 4,4% 1 1,7% 20 3,1% 2. Prio. 11 7,1% 8 4,7% 16 11,0% 14 12,3% 3 5,2% 52 8,1% 3. Prio ,3% 23 13,5% 21 14,5% 10 8,8% 2 3,4% 78 12,1% 4. Prio. 11 7,1% 17 9,9% 11 7,6% 12 10,5% 5 8,6% 56 8,7% 5. Prio. 8 5,2% 14 8,2% 11 7,6% 18 15,8% 8 13,8% 59 9,2% Ej prio ,9% ,6% 81 55,9% 55 48,2% 39 67,2% ,7% 1. Prio. 13 8,4% 10 5,8% 11 7,6% 6 5,3% 1 1,7% 41 6,4% 2. Prio. 15 9,7% 14 8,2% 13 9,0% 7 6,1% 3 5,2% 52 8,1% 3. Prio ,6% 18 10,5% 23 15,9% 13 11,4% 12 20,7% 87 13,6% 4. Prio ,3% 19 11,1% 33 22,8% 9 7,9% 11 19,0% 91 14,2% 5. Prio. 14 9,1% 8 4,7% 11 7,6% 8 7,0% 6 10,3% 47 7,3% Ej prio ,8% ,6% 54 37,2% 71 62,3% 25 43,1% ,5% 48

49 Hvilke af nedenstående forhold er vigtigst, hvis du samlet skal vurdere studiets kvalitet? (Klik højst 5 forhold ind i prioriteret rækkefølge) - At der er gode biblioteksfaciliteter, og tilgængelige computer- og grupperum - At det faglige niveau er nøje tilpasset de studerendes faglige adgangsforudsætninger - At der er et godt socialt miljø de studerende imellem og mellem undervisere og studerende Studieretning HA (Almen) HA kombi IBA BA Erhvervssprog Cand. Soc N % N % N % N % N % N % 1. Prio. 4 2,6% 1,6% 1,7% 2 1,8% 8 1,2% 2. Prio. 5 3,2% 3 1,8% 4 2,8% 2 1,8% 1 1,7% 15 2,3% 3. Prio. 10 6,5% 4 2,3% 6 4,1% 7 6,1% 2 3,4% 29 4,5% 4. Prio. 15 9,7% 8 4,7% 12 8,3% 9 7,9% 3 5,2% 47 7,3% 5. Prio. 12 7,8% 6 3,5% 11 7,6% 5 4,4% 2 3,4% 36 5,6% Ej prio ,1% ,1% ,6% 89 78,1% 50 86,2% ,0% 1. Prio. 9 5,8% 12 7,0% 9 6,2% 10 8,8% 8 13,8% 48 7,5% 2. Prio ,4% 14 8,2% 13 9,0% 9 7,9% 4 6,9% 56 8,7% 3. Prio. 14 9,1% 9 5,3% 8 5,5% 9 7,9% 4 6,9% 44 6,9% 4. Prio. 15 9,7% 15 8,8% 5 3,4% 10 8,8% 11 19,0% 56 8,7% 5. Prio. 13 8,4% 18 10,5% 15 10,3% 10 8,8% 5 8,6% 61 9,5% Ej prio ,5% ,2% 95 65,5% 66 57,9% 26 44,8% ,7% 1. Prio. 15 9,7% 14 8,2% 7 4,8% 10 8,8% 1 1,7% 47 7,3% 2. Prio. 14 9,1% 17 9,9% 7 4,8% 10 8,8% 3 5,2% 51 7,9% 3. Prio ,4% 21 12,3% 14 9,7% 14 12,3% 13 22,4% 78 12,1% 4. Prio. 12 7,8% 19 11,1% 13 9,0% 15 13,2% 3 5,2% 62 9,7% 5. Prio ,9% 28 16,4% 25 17,2% 20 17,5% 14 24,1% ,1% Ej prio ,1% 72 42,1% 79 54,5% 45 39,5% 24 41,4% ,8% 49

50 Bilagstabel Kvalitetskriterier fordelt på studentertype Hvilke af nedenstående forhold er vigtigst, hvis du samlet skal vurdere studiets kvalitet? - At underviserne er pædagogisk kompetente - At beskrivelserne af læringsmålene i fagene er klare og forståelige - At undervisningsformerne fremmer aktiv studenterdeltagelse - At der er et højt informationsniveau om undervisningsplaner, eksaminer/prøver og skemaer i god tid før undervisningsstart - At undervisningsmaterialet pædagogisk og fagligt er af høj kvalitet - At undervisningslokalerne er i orden mht. audiovisuelt udstyr, strøm til PC'er, pladser til alle Helt eller relativt passive Bruger Nexus og studiefaciliteter og/eller evt. "Anden" Studentertype Aktive Intro/ Buddy / planlægning af fester men ikke studenterpolitik Studenterpolitisk aktive N % N % N % N % N % 1. Prio ,4% 80 29,9% 33 35,1% 15 31,3% ,6% 2. Prio ,4% 34 12,7% 8 8,5% 8 16,7% 84 13,3% 3. Prio. 7 3,2% 20 7,5% 6 6,4% 3 6,3% 36 5,7% 4. Prio. 19 8,6% 17 6,3% 9 9,6% 5 10,4% 50 7,9% 5. Prio. 14 6,3% 14 5,2% 8 8,5% 1 2,1% 37 5,9% Ej prio ,1% ,4% 30 31,9% 16 33,3% ,6% 1. Prio. 15 6,8% 18 6,7% 5 5,3% 4 8,3% 42 6,7% 2. Prio. 19 8,6% 18 6,7% 7 7,4% 3 6,3% 47 7,4% 3. Prio. 13 5,9% 15 5,6% 2 2,1% 4 8,3% 34 5,4% 4. Prio. 9 4,1% 14 5,2% 5 5,3% 1 2,1% 29 4,6% 5. Prio. 9 4,1% 12 4,5% 3 6,3% 24 3,8% Ej prio ,6% ,3% 75 79,8% 33 68,8% ,1% 1. Prio. 17 7,7% 24 9,0% 6 6,4% 6 12,5% 53 8,4% 2. Prio. 18 8,1% 21 7,8% 9 9,6% 7 14,6% 55 8,7% 3. Prio. 11 5,0% 16 6,0% 6 6,4% 1 2,1% 34 5,4% 4. Prio. 17 7,7% 14 5,2% 1 1,1% 6 12,5% 38 6,0% 5. Prio. 12 5,4% 20 7,5% 10 10,6% 1 2,1% 43 6,8% Ej prio ,1% ,6% 62 66,0% 27 56,3% ,7% 1. Prio. 16 7,2% 19 7,1% 9 9,6% 7 14,6% 51 8,1% 2. Prio ,6% 29 10,8% 12 12,8% 2 4,2% 73 11,6% 3. Prio ,2% 17 6,3% 11 11,7% 4 8,3% 59 9,4% 4. Prio ,3% 27 10,1% 7 7,4% 5 10,4% 64 10,1% 5. Prio. 19 8,6% 25 9,3% 6 6,4% 3 6,3% 53 8,4% Ej prio ,1% ,3% 49 52,1% 27 56,3% ,5% 1. Prio ,7% 51 19,0% 16 17,0% 9 18,8% ,9% 2. Prio ,1% 49 18,3% 20 21,3% 5 10,4% ,1% 3. Prio ,7% 31 11,6% 18 19,1% 8 16,7% 85 13,5% 4. Prio. 20 9,0% 27 10,1% 6 6,4% 2 4,2% 55 8,7% 5. Prio. 14 6,3% 13 4,9% 4 4,3% 5 10,4% 36 5,7% Ej prio ,1% 97 36,2% 30 31,9% 19 39,6% ,1% 1. Prio. 6 2,7% 5 1,9% 2 2,1% 13 2,1% 2. Prio. 12 5,4% 13 4,9% 2 2,1% 1 2,1% 28 4,4% 3. Prio. 19 8,6% 22 8,2% 9 9,6% 3 6,3% 53 8,4% 4. Prio. 11 5,0% 15 5,6% 9 9,6% 3 6,3% 38 6,0% 5. Prio. 18 8,1% 17 6,3% 6 6,4% 4 8,3% 45 7,1% Ej prio ,1% ,1% 66 70,2% 37 77,1% ,9% - At undervisningsmaterialet er 1. Prio. 8 3,6% 8 3,0% 3 3,2% 1 2,1% 20 3,2% tilgængeligt i god tid (i boghandel, på 2. Prio. SiteScape - og at SiteScape fungerer) 20 9,0% 16 6,0% 8 8,5% 7 14,6% 51 8,1% 3. Prio ,1% 37 13,8% 10 10,6% 2 4,2% 78 12,4% (fortsættes) 4. Prio ,3% 16 6,0% 11 11,7% 4 8,3% 56 8,9% 5. Prio. 12 5,4% 31 11,6% 12 12,8% 4 8,3% 59 9,4% Ej prio ,5% ,7% 50 53,2% 30 62,5% ,2% 50

51 Hvilke af nedenstående forhold er vigtigst, hvis du samlet skal vurdere studiets kvalitet? - At der generelt er god overensstemmelse mellem fagenes læringsmål og eksamensformer - At der er gode biblioteksfaciliteter, og tilgængelige computer- og grupperum - At det faglige niveau er nøje tilpasset de studerendes faglige adgangsforudsætninger - At der er et godt socialt miljø de studerende imellem og mellem undervisere og studerende Der er set bort fra dem, der er ophørt inden studiestart Helt eller relativt passive Bruger Nexus og studiefaciliteter og/eller evt. "Anden" Studentertype Aktive Intro/ Buddy / planlægning af fester men ikke studenterpolitik Studenterpolitisk aktive N % N % N % N % N % 1. Prio. 13 5,9% 22 8,2% 5 5,3% 1 2,1% 41 6,5% 2. Prio. 15 6,8% 20 7,5% 8 8,5% 8 16,7% 51 8,1% 3. Prio ,8% 30 11,2% 10 10,6% 12 25,0% 87 13,8% 4. Prio ,8% 37 13,8% 19 20,2% 9 18,8% 91 14,4% 5. Prio. 18 8,1% 19 7,1% 5 5,3% 4 8,3% 46 7,3% Ej prio ,6% ,2% 47 50,0% 14 29,2% ,9% 1. Prio. 4 1,8% 2,7% 1 1,1% 1 2,1% 8 1,3% 2. Prio. 4 1,8% 5 1,9% 5 5,3% 1 2,1% 15 2,4% 3. Prio. 4 1,8% 18 6,7% 6 6,4% 28 4,4% 4. Prio. 11 5,0% 26 9,7% 6 6,4% 4 8,3% 47 7,4% 5. Prio. 14 6,3% 14 5,2% 3 3,2% 5 10,4% 36 5,7% Ej prio ,3% ,7% 73 77,7% 37 77,1% ,8% 1. Prio ,0% 15 5,6% 9 9,6% 2 4,2% 48 7,6% 2. Prio. 12 5,4% 32 11,9% 6 6,4% 4 8,3% 54 8,6% 3. Prio. 19 8,6% 18 6,7% 5 5,3% 2 4,2% 44 7,0% 4. Prio. 16 7,2% 30 11,2% 3 3,2% 4 8,3% 53 8,4% 5. Prio. 14 6,3% 26 9,7% 16 17,0% 5 10,4% 61 9,7% Ej prio ,4% ,9% 55 58,5% 31 64,6% ,8% 1. Prio. 15 6,8% 22 8,2% 5 5,3% 2 4,2% 44 7,0% 2. Prio. 12 5,4% 28 10,4% 9 9,6% 2 4,2% 51 8,1% 3. Prio. 18 8,1% 40 14,9% 11 11,7% 8 16,7% 77 12,2% 4. Prio. 20 9,0% 25 9,3% 15 16,0% 2 4,2% 62 9,8% 5. Prio ,0% 43 16,0% 16 17,0% 7 14,6% ,1% Ej prio ,6% ,0% 38 40,4% 27 56,3% ,8% 51

52 Bilagstabel Kvalitetskriterier fordelt på overvejelse om frafald Hvilke af nedenstående forhold er vigtigst, hvis du samlet skal vurdere studiets kvalitet? (Klik højst 5 forhold ind i prioriteret rækkefølge) - At underviserne er pædagogisk kompetente - At beskrivelserne af læringsmålene i fagene er klare og forståelige - At undervisningsformerne fremmer aktiv studenterdeltagelse - At der er et højt informationsniveau om undervisningsplaner, eksaminer/prøver og skemaer i god tid før undervisningsstart - At undervisningsmaterialet pædagogisk og fagligt er af høj kvalitet - At undervisningslokalerne er i orden mht. audiovisuelt udstyr, strøm til PC'er, pladser til alle Er ophørt eller overveje stadig Overvejelse om frafald Har overvejet men overvejer ikke mere Har aldrig overvejet N % N % N % N % 1. Prio ,9% 42 32,6% ,8% ,6% 2. Prio. 11 8,1% 21 16,3% 52 14,2% 84 13,3% 3. Prio. 4 2,9% 8 6,2% 24 6,6% 36 5,7% 4. Prio. 13 9,6% 11 8,5% 26 7,1% 50 7,9% 5. Prio. 5 3,7% 13 10,1% 19 5,2% 37 5,9% Ej prio ,9% 34 26,4% ,2% ,6% 1. Prio. 13 9,6% 8 6,2% 21 5,7% 42 6,7% 2. Prio ,3% 12 9,3% 21 5,7% 47 7,4% 3. Prio. 4 2,9% 6 4,7% 24 6,6% 34 5,4% 4. Prio. 6 4,4% 9 7,0% 14 3,8% 29 4,6% 5. Prio. 7 5,1% 5 3,9% 12 3,3% 24 3,8% Ej prio ,6% 89 69,0% ,9% ,1% 1. Prio. 10 7,4% 7 5,4% 36 9,8% 53 8,4% 2. Prio ,8% 9 7,0% 30 8,2% 55 8,7% 3. Prio. 6 4,4% 3 2,3% 25 6,8% 34 5,4% 4. Prio. 9 6,6% 5 3,9% 24 6,6% 38 6,0% 5. Prio. 9 6,6% 11 8,5% 23 6,3% 43 6,8% Ej prio ,2% 94 72,9% ,3% ,7% 1. Prio. 8 5,9% 9 7,0% 34 9,3% 51 8,1% 2. Prio. 13 9,6% 14 10,9% 46 12,6% 73 11,6% 3. Prio. 13 9,6% 19 14,7% 27 7,4% 59 9,4% 4. Prio ,2% 11 8,5% 35 9,6% 64 10,1% 5. Prio. 13 9,6% 10 7,8% 30 8,2% 53 8,4% Ej prio ,2% 66 51,2% ,0% ,5% 1. Prio ,0% 25 19,4% 69 18,9% ,9% 2. Prio ,9% 16 12,4% 71 19,4% ,1% 3. Prio ,8% 17 13,2% 52 14,2% 85 13,5% 4. Prio. 12 8,8% 11 8,5% 32 8,7% 55 8,7% 5. Prio. 12 8,8% 8 6,2% 16 4,4% 36 5,7% Ej prio ,8% 52 40,3% ,4% ,1% 1. Prio. 1,7% 2 1,6% 10 2,7% 13 2,1% 2. Prio. 9 6,6% 7 5,4% 12 3,3% 28 4,4% 3. Prio. 10 7,4% 9 7,0% 34 9,3% 53 8,4% 4. Prio. 9 6,6% 9 7,0% 20 5,5% 38 6,0% 5. Prio. 7 5,1% 7 5,4% 31 8,5% 45 7,1% Ej prio ,5% 95 73,6% ,8% ,9% - At undervisningsmaterialet er 1. Prio. 8 5,9% 2 1,6% 10 2,7% 20 3,2% tilgængeligt i god tid (i boghandel, på 2. Prio. SiteScape - og at SiteScape fungerer) 6 4,4% 7 5,4% 38 10,4% 51 8,1% 3. Prio ,7% 20 15,5% 38 10,4% 78 12,4% - At der generelt er god overensstemmelse mellem fagenes læringsmål og eksamensformer Fortsættes 4. Prio. 11 8,1% 10 7,8% 35 9,6% 56 8,9% 5. Prio. 11 8,1% 12 9,3% 36 9,8% 59 9,4% Ej prio ,8% 78 60,5% ,1% ,2% 1. Prio. 10 7,4% 8 6,2% 23 6,3% 41 6,5% 2. Prio. 8 5,9% 13 10,1% 30 8,2% 51 8,1% 3. Prio ,6% 13 10,1% 50 13,7% 87 13,8% 4. Prio. 10 7,4% 28 21,7% 53 14,5% 91 14,4% 5. Prio. 7 5,1% 5 3,9% 34 9,3% 46 7,3% Ej prio ,6% 62 48,1% ,1% ,9% 52

53 - At der er gode biblioteksfaciliteter, og tilgængelige computer- og grupperum - At det faglige niveau er nøje tilpasset de studerendes faglige adgangsforudsætninger - At der er et godt socialt miljø de studerende imellem og mellem undervisere og studerende Der er set bort fra dem, der er ophørt inden studiestart Er ophørt eller overveje stadig Overvejelse om frafald Har overvejet men overvejer ikke mere Har aldrig overvejet N % N % N % N % 1. Prio. 3 2,2% 3 2,3% 2,5% 8 1,3% 2. Prio. 4 2,9% 2 1,6% 9 2,5% 15 2,4% 3. Prio. 3 2,2% 8 6,2% 17 4,6% 28 4,4% 4. Prio ,3% 5 3,9% 28 7,7% 47 7,4% 5. Prio. 9 6,6% 6 4,7% 21 5,7% 36 5,7% Ej prio ,7% ,4% ,0% ,8% 1. Prio. 12 8,8% 13 10,1% 23 6,3% 48 7,6% 2. Prio ,0% 14 10,9% 25 6,8% 54 8,6% 3. Prio. 12 8,8% 9 7,0% 23 6,3% 44 7,0% 4. Prio. 13 9,6% 12 9,3% 28 7,7% 53 8,4% 5. Prio. 13 9,6% 14 10,9% 34 9,3% 61 9,7% Ej prio ,2% 67 51,9% ,7% ,8% 1. Prio. 10 7,4% 9 7,0% 25 6,8% 44 7,0% 2. Prio. 12 8,8% 12 9,3% 27 7,4% 51 8,1% 3. Prio ,0% 14 10,9% 44 12,0% 77 12,2% 4. Prio. 11 8,1% 8 6,2% 43 11,7% 62 9,8% 5. Prio ,6% 20 15,5% 64 17,5% ,1% Ej prio ,1% 66 51,2% ,5% ,8% 53

54 Bilagstabel 2.4.a-1. Tilfredshed med studiet Organisering og informationsniveau helt uenig a. studiet er velorganiseret med et højt informationsniveau overordnet uenig overordnet enig helt enig Studieretning HA (Almen) N % 4,0% 19,2% 66,2% 10,6% 100,0% HA kombi N % 8,5% 21,2% 61,8% 8,5% 100,0% IBA N % 4,3% 28,4% 63,8% 3,5% 100,0% BA Erhvervssprog N % 19,8% 22,5% 54,1% 3,6% 100,0% Cand. Soc N % 5,2% 22,4% 60,3% 12,1% 100,0% Studentertype Helt eller relativt passive N Overvejelse om frafald Bruger Nexus og studiefaciliteter og/eller evt. "Anden" Aktive Intro/ Buddy / planlægning af fester men ikke studenterpolitik % 8,8% 25,0% 58,3% 7,9% 100,0% N % 7,9% 19,5% 65,2% 7,5% 100,0% N % 8,6% 24,7% 62,4% 4,3% 100,0% Studenterpolitisk aktive N % 4,3% 27,7% 59,6% 8,5% 100,0% Er ophørt eller overveje stadig N Har overvejet men overvejer ikke mere % 13,2% 28,7% 50,7% 7,4% 100,0% N % 7,1% 25,4% 60,3% 7,1% 100,0% Har aldrig overvejet N % 6,4% 19,7% 66,8% 7,2% 100,0% I alt N % 8,1% 22,7% 61,8% 7,3% 100,0% 54

55 Bilagstabel 2.4.a-2. Tilfredshed med studiet Fagligt interessant helt uenig b. studiet er fagligt interessant overordnet uenig overordnet enig helt enig Studieretning HA (Almen) N % 4,1% 50,7% 45,3% 100,0% HA kombi N % 1,2% 4,9% 29,4% 64,4% 100,0% IBA N % 1,4% 12,2% 56,1% 30,2% 100,0% BA Erhvervssprog N %,9% 4,5% 43,6% 50,9% 100,0% Cand. Soc N % 17,5% 40,4% 42,1% 100,0% Studentertype Helt eller relativt passive N Overvejelse om frafald Bruger Nexus og studiefaciliteter og/eller evt. "Anden" Aktive Intro/ Buddy / planlægning af fester men ikke studenterpolitik % 1,9% 5,1% 42,8% 50,2% 100,0% N % 8,5% 42,7% 48,8% 100,0% N % 9,8% 46,7% 43,5% 100,0% Studenterpolitisk aktive N % 8,5% 53,2% 38,3% 100,0% Er ophørt eller overveje stadig N Har overvejet men overvejer ikke mere % 3,1% 14,6% 58,5% 23,8% 100,0% N % 7,1% 48,4% 44,4% 100,0% Har aldrig overvejet N % 5,0% 37,4% 57,5% 100,0% I alt N %,8% 7,5% 44,1% 47,6% 100,0% 55

56 Bilagstabel 2.4.a-3. Tilfredshed med studiet Studie- og undervisningsformer c. studie- og undervisningsformerne er engagerende og spændende helt uenig overordnet uenig overordnet enig helt enig Studieretning HA (Almen) N % 1,4% 22,3% 59,5% 16,9% 100,0% HA kombi N % 1,2% 19,3% 64,0% 15,5% 100,0% IBA N % 5,8% 30,4% 58,0% 5,8% 100,0% BA Erhvervssprog N % 3,6% 6,3% 75,7% 14,4% 100,0% Cand. Soc N % 3,6% 26,8% 50,0% 19,6% 100,0% Studentertype Helt eller relativt passive N Overvejelse om frafald Bruger Nexus og studiefaciliteter og/eller evt. "Anden" Aktive Intro/ Buddy / planlægning af fester men ikke studenterpolitik % 5,2% 19,2% 62,4% 13,1% 100,0% N % 1,5% 21,2% 61,4% 15,9% 100,0% N % 23,3% 65,6% 11,1% 100,0% Studenterpolitisk aktive N % 4,5% 22,7% 61,4% 11,4% 100,0% Er ophørt eller overveje stadig N Har overvejet men overvejer ikke mere % 6,8% 31,1% 54,5% 7,6% 100,0% N % 2,4% 24,2% 64,5% 8,9% 100,0% Har aldrig overvejet N % 1,4% 16,1% 64,5% 18,0% 100,0% I alt N % 2,9% 20,8% 62,4% 13,8% 100,0% 56

57 Bilagstabel 2.4.a-4. Tilfredshed med studiet Sammenhæng mellem studiets enkelte dele d. der er god sammenhæng mellem studiets enkelte dele helt uenig overordnet uenig overordnet enig helt enig Studieretning HA (Almen) N % 2,1% 20,5% 50,7% 26,7% 100,0% HA kombi N % 5,8% 14,7% 60,3% 19,2% 100,0% IBA N % 2,2% 14,6% 68,6% 14,6% 100,0% BA Erhvervssprog N % 12,5% 62,5% 25,0% 100,0% Cand. Soc N % 8,6% 27,6% 48,3% 15,5% 100,0% Studentertype Helt eller relativt passive N Overvejelse om frafald Bruger Nexus og studiefaciliteter og/eller evt. "Anden" Aktive Intro/ Buddy / planlægning af fester men ikke studenterpolitik % 4,3% 12,6% 61,8% 21,3% 100,0% N % 3,5% 19,9% 54,3% 22,3% 100,0% N % 1,1% 16,9% 65,2% 16,9% 100,0% Studenterpolitisk aktive N % 19,6% 63,0% 17,4% 100,0% Er ophørt eller overveje stadig N Har overvejet men overvejer ikke mere % 7,7% 24,6% 56,9% 10,8% 100,0% N %,8% 18,5% 63,9% 16,8% 100,0% Har aldrig overvejet N % 2,3% 13,5% 58,5% 25,8% 100,0% I alt N % 3,3% 17,0% 59,1% 20,6% 100,0% 57

58 Bilagstabel 2.4.a-5. Tilfredshed med studiet Niveau e. niveauet er tilpas i forhold til adgangskravene helt uenig overordnet uenig overordnet enig helt enig Studieretning HA (Almen) N % 3,4% 24,8% 51,7% 20,0% 100,0% HA kombi N % 2,6% 12,8% 53,2% 31,4% 100,0% IBA N % 1,5% 21,6% 56,0% 20,9% 100,0% BA Erhvervssprog N % 2,8% 10,1% 50,5% 36,7% 100,0% Cand. Soc N % 5,4% 23,2% 53,6% 17,9% 100,0% Studentertype Helt eller relativt passive N Overvejelse om frafald Bruger Nexus og studiefaciliteter og/eller evt. "Anden" Aktive Intro/ Buddy / planlægning af fester men ikke studenterpolitik % 3,4% 18,8% 50,7% 27,1% 100,0% N % 2,3% 17,9% 54,1% 25,7% 100,0% N % 4,5% 19,1% 50,6% 25,8% 100,0% Studenterpolitisk aktive N % 13,3% 62,2% 24,4% 100,0% Er ophørt eller overveje stadig N Har overvejet men overvejer ikke mere % 6,3% 30,5% 48,4% 14,8% 100,0% N % 1,6% 17,1% 60,2% 21,1% 100,0% Har aldrig overvejet N % 2,0% 13,8% 52,2% 32,0% 100,0% I alt N % 2,8% 18,2% 53,0% 26,0% 100,0% 58

59 Bilagstabel 2.4.a-6. Tilfredshed med studiet Socialt faldet til helt uenig f. jeg føler mig socialt godt tilpas på studiet overordnet uenig overordnet enig helt enig Studieretning HA (Almen) N % 1,3% 10,7% 34,2% 53,7% 100,0% HA kombi N % 3,0% 7,3% 37,8% 51,8% 100,0% IBA N % 6,5% 13,0% 42,0% 38,4% 100,0% BA Erhvervssprog N % 3,6% 6,3% 27,9% 62,2% 100,0% Cand. Soc N % 1,8% 10,7% 33,9% 53,6% 100,0% Studentertype Helt eller relativt passive N Overvejelse om frafald Bruger Nexus og studiefaciliteter og/eller evt. "Anden" Aktive Intro/ Buddy / planlægning af fester men ikke studenterpolitik % 6,6% 12,7% 45,1% 35,7% 100,0% N % 1,5% 7,2% 33,3% 58,0% 100,0% N % 1,1% 9,9% 24,2% 64,8% 100,0% Studenterpolitisk aktive N % 2,1% 4,3% 31,9% 61,7% 100,0% Er ophørt eller overveje stadig N Har overvejet men overvejer ikke mere % 9,0% 21,6% 31,3% 38,1% 100,0% N % 4,0% 10,4% 38,4% 47,2% 100,0% Har aldrig overvejet N %,8% 4,2% 36,8% 58,1% 100,0% I alt N % 3,4% 9,5% 35,8% 51,3% 100,0% 59

60 Bilagstabel 2.4.a-7. Tilfredshed med studiet Valg af studium g. alt i alt er jeg meget glad for mit valg af studium helt uenig overordnet uenig overordnet enig helt enig Studieretning HA (Almen) N % 10,2% 43,5% 46,3% 100,0% HA kombi N % 4,4% 6,9% 35,2% 53,5% 100,0% IBA N % 5,2% 5,9% 46,7% 42,2% 100,0% BA Erhvervssprog N % 3,8% 4,7% 31,1% 60,4% 100,0% Cand. Soc N % 3,6% 10,7% 44,6% 41,1% 100,0% Studentertype Helt eller relativt passive N Overvejelse om frafald Bruger Nexus og studiefaciliteter og/eller evt. "Anden" Aktive Intro/ Buddy / planlægning af fester men ikke studenterpolitik % 4,8% 7,1% 38,6% 49,5% 100,0% N % 1,9% 8,9% 41,7% 47,5% 100,0% N % 1,1% 8,0% 37,9% 52,9% 100,0% Studenterpolitisk aktive N % 2,3% 43,2% 54,5% 100,0% Er ophørt eller overveje stadig N Har overvejet men overvejer ikke mere % 12,6% 28,6% 50,4% 8,4% 100,0% N % 4,8% 58,9% 36,3% 100,0% Har aldrig overvejet N %,6% 1,4% 30,3% 67,8% 100,0% I alt N % 3,3% 7,5% 40,0% 49,3% 100,0% 60

61 Bilagstabel 2.4.b-1. Tilfredshed med studiesituationen Arbejdsrytme/ -disciplin Overvejelse om frafald helt uenig a. jeg har god arbejdsrytme/ -disciplin overordnet uenig overordnet enig helt enig Er ophørt eller overveje stadig N Har overvejet men overvejer ikke mere % 8,9% 36,3% 38,5% 16,3% 100,0% N % 5,6% 28,0% 48,8% 17,6% 100,0% Har aldrig overvejet N % 1,9% 19,7% 54,4% 23,9% 100,0% Studentertype Helt eller relativt passive N Bruger Nexus og studiefaciliteter og/eller evt. "Anden" Aktive Intro/ Buddy / planlægning af fester men ikke studenterpolitik % 6,0% 26,4% 48,6% 19,0% 100,0% N % 3,4% 23,7% 51,9% 21,1% 100,0% N % 4,3% 26,1% 51,1% 18,5% 100,0% Studenterpolitisk aktive N % 23,9% 41,3% 34,8% 100,0% Studieretning HA (Almen) N % 6,7% 22,1% 48,3% 22,8% 100,0% HA kombi N % 4,9% 35,0% 47,2% 12,9% 100,0% IBA N % 2,1% 18,4% 51,1% 28,4% 100,0% BA Erhvervssprog N % 2,7% 19,8% 49,5% 27,9% 100,0% Cand. Soc N % 3,4% 29,3% 60,3% 6,9% 100,0% I alt N % 4,2% 24,9% 50,0% 20,9% 100,0% 61

62 Bilagstabel 2.4.b-2. Tilfredshed med studiesituationen Faglige problemer Overvejelse om frafald b. jeg føler mig fagligt "med"/ har ikke større faglige problemer helt uenig overordnet uenig overordnet enig helt enig Er ophørt eller overveje stadig N Har overvejet men overvejer ikke mere % 6,0% 29,9% 46,3% 17,9% 100,0% N % 2,4% 23,8% 52,4% 21,4% 100,0% Har aldrig overvejet N %,3% 6,1% 59,2% 34,4% 100,0% Studentertype Helt eller relativt passive N Bruger Nexus og studiefaciliteter og/eller evt. "Anden" Aktive Intro/ Buddy / planlægning af fester men ikke studenterpolitik % 3,7% 21,3% 50,5% 24,5% 100,0% N % 1,1% 13,0% 60,2% 25,7% 100,0% N % 1,1% 8,6% 55,9% 34,4% 100,0% Studenterpolitisk aktive N % 8,3% 45,8% 45,8% 100,0% Studieretning HA (Almen) N % 3,4% 16,4% 54,1% 26,0% 100,0% HA kombi N % 1,2% 22,0% 56,7% 20,1% 100,0% IBA N % 2,8% 6,4% 54,6% 36,2% 100,0% BA Erhvervssprog N %,9% 8,1% 59,5% 31,5% 100,0% Cand. Soc N % 25,9% 44,8% 29,3% 100,0% I alt N % 1,9% 15,0% 55,0% 28,1% 100,0% 62

63 Bilagstabel 2.4.b-3. Tilfredshed med studiesituationen Kontakt til medstuderende Overvejelse om frafald c. jeg har god og positiv kontakt med medstuderende helt uenig overordnet uenig overordnet enig helt enig Er ophørt eller overveje stadig N Har overvejet men overvejer ikke mere % 1,5% 20,3% 42,1% 36,1% 100,0% N % 1,6% 14,2% 40,9% 43,3% 100,0% Har aldrig overvejet N %,3% 2,8% 40,4% 56,5% 100,0% Studentertype Helt eller relativt passive N Bruger Nexus og studiefaciliteter og/eller evt. "Anden" Aktive Intro/ Buddy / planlægning af fester men ikke studenterpolitik % 1,9% 16,2% 45,8% 36,1% 100,0% N % 6,4% 43,0% 50,6% 100,0% N % 1,1% 2,2% 32,6% 64,1% 100,0% Studenterpolitisk aktive N % 2,1% 22,9% 75,0% 100,0% Studieretning HA (Almen) N % 7,4% 47,0% 45,6% 100,0% HA kombi N % 1,8% 11,5% 38,8% 47,9% 100,0% IBA N %,7% 9,1% 42,0% 48,3% 100,0% BA Erhvervssprog N % 1,8% 6,4% 30,9% 60,9% 100,0% Cand. Soc N % 12,3% 45,6% 42,1% 100,0% I alt N % 1,0% 9,1% 40,7% 49,2% 100,0% 63

64 Bilagstabel Årsager til (overvejelser om) frafald fordelt på studieretning Hvorfor har du overvejet at holde op på studiet? (klik på højst 5 grunde i prioriteret rækkefølge) - Fagligt indhold ikke som ventet Studieretning HA (Almen) HA kombi IBA BA Erhvervssprog Cand. Soc N % N % N % N % N % N % 1. Prio ,6% 18 21,2% 17 37,0% 17 32,7% 9 45,0% 87 31,5% 2. Prio. 5 6,8% 8 9,4% 7 15,2% 6 11,5% 3 15,0% 29 10,5% 3. Prio. 7 9,6% 6 7,1% 3 6,5% 5 9,6% 1 5,0% 22 8,0% 4. Prio. 2 2,7% 2 2,4% 1 2,2% 5 9,6% 10 3,6% 5. Prio. 2 4,3% 1 1,9% 3 1,1% Ej prio ,2% 51 60,0% 16 34,8% 18 34,6% 7 35,0% ,3% - Utilfredsstillende studieformer 1. Prio. 7 9,6% 7 8,2% 2 4,3% 5 9,6% 21 7,6% 2. Prio. 4 5,5% 2 2,4% 5 10,9% 4 7,7% 2 10,0% 17 6,2% 3. Prio. 4 5,5% 8 9,4% 7 15,2% 2 3,8% 1 5,0% 22 8,0% 4. Prio. 4 5,5% 1 1,2% 2 4,3% 4 7,7% 1 5,0% 12 4,3% 5. Prio. 2 2,4% 2 4,3% 4 1,4% Ej prio ,0% 65 76,5% 28 60,9% 37 71,2% 16 80,0% ,5% - Niveauet for svært 1. Prio. 7 9,6% 9 10,6% 2 4,3% 3 5,8% 2 10,0% 23 8,3% 2. Prio ,9% 7 8,2% 2 4,3% 3 5,8% 1 5,0% 29 10,5% 3. Prio. 5 6,8% 2 2,4% 2 4,3% 9 3,3% 4. Prio. 1 1,4% 2 2,4% 1 2,2% 1 5,0% 5 1,8% 5. Prio. 1 1,4% 1 1,2% 2,7% Ej prio ,9% 64 75,3% 39 84,8% 46 88,5% 16 80,0% ,4% - Niveauet for lavt 1. Prio. 1 1,4% 4 4,7% 3 6,5% 1 1,9% 9 3,3% - Fik uventede lave karakterer til start 2. Prio. 3 6,5% 3 5,8% 2 10,0% 8 2,9% 3. Prio. 1 1,4% 1 2,2% 2 3,8% 4 1,4% 4. Prio. 2 2,4% 1 1,9% 3 1,1% 5. Prio. 1 1,9% 1,4% Ej prio ,3% 79 92,9% 39 84,8% 44 84,6% 18 90,0% ,9% 1. Prio ,5% 2 2,4% 2 4,3% 1 5,0% 20 7,2% 2. Prio. 8 11,0% 3 3,5% 2 4,3% 3 5,8% 16 5,8% 3. Prio. 6 8,2% 1 1,2% 1 2,2% 2 3,8% 1 5,0% 11 4,0% 4. Prio. 2 2,7% 1 1,2% 1 2,2% 1 1,9% 5 1,8% 5. Prio. 2 2,7% 1 1,2% 1 2,2% 1 5,0% 5 1,8% Ej prio ,8% 77 90,6% 39 84,8% 46 88,5% 17 85,0% ,3% - Utilfredsstillende undervisere 1. Prio. 5 6,8% 8 9,4% 11 23,9% 3 5,8% 27 9,8% - Dårlige relationer til medstuderende - Manglende socialt netværk på studiet 2. Prio. 8 11,0% 6 7,1% 10 21,7% 2 3,8% 2 10,0% 28 10,1% 3. Prio. 4 5,5% 3 3,5% 5 10,9% 5 9,6% 1 5,0% 18 6,5% 4. Prio. 3 4,1% 1 1,2% 2 4,3% 2 3,8% 8 2,9% 5. Prio. 2 2,7% 1 1,2% 3 6,5% 6 2,2% Ej prio ,9% 66 77,6% 15 32,6% 40 76,9% 17 85,0% ,5% 1. Prio. 2 2,7% 4 4,7% 4 7,7% 10 3,6% 2. Prio. 1 1,4% 2 2,4% 1 2,2% 4 7,7% 1 5,0% 9 3,3% 3. Prio. 1 1,4% 4 4,7% 5 10,9% 10 3,6% 4. Prio. 1 1,4% 2 2,4% 1 2,2% 1 1,9% 2 10,0% 7 2,5% 5. Prio. 3 4,1% 1 1,2% 2 4,3% 2 3,8% 8 2,9% Ej prio ,0% 72 84,7% 37 80,4% 41 78,8% 17 85,0% ,1% 1. Prio. 3 4,1% 3 3,5% 1 2,2% 2 3,8% 9 3,3% 2. Prio. 7 9,6% 11 12,9% 4 8,7% 5 9,6% 2 10,0% 29 10,5% 3. Prio. 2 2,7% 2 2,4% 2 4,3% 5 9,6% 2 10,0% 13 4,7% 4. Prio. 1 1,4% 2 2,4% 5 10,9% 3 5,8% 1 5,0% 12 4,3% 5. Prio. 2 2,7% 2 2,4% 2 4,3% 6 2,2% Ej prio ,5% 65 76,5% 32 69,6% 37 71,2% 15 75,0% ,0% - Økonomiske årsager 1. Prio. 2 2,4% 3 5,8% 2 10,0% 7 2,5% Fortsættes 2. Prio. 5 6,8% 2 2,4% 2 4,3% 2 3,8% 11 4,0% 3. Prio. 4 5,5% 2 10,0% 6 2,2% 4. Prio. 2 2,4% 2,7% 5. Prio. 1 1,4% 1 5,0% 2,7% Ej prio ,3% 79 92,9% 44 95,7% 47 90,4% 15 75,0% ,9% 64

65 Hvorfor har du overvejet at holde op på studiet? (klik på højst 5 grunde i prioriteret rækkefølge) - Personlige/familiemæssige/ helbredsmæssige forhold Studieretning HA (Almen) HA kombi IBA BA Erhvervssprog Cand. Soc N % N % N % N % N % N % 1. Prio. 1 1,4% 4 4,7% 3 6,5% 2 3,8% 2 10,0% 12 4,3% 2. Prio. 2 2,7% 4 4,7% 5 9,6% 1 5,0% 12 4,3% 3. Prio. 2 2,7% 4 4,7% 1 2,2% 2 3,8% 9 3,3% 4. Prio. 3 4,1% 1 1,2% 1 2,2% 5 1,8% 5. Prio. 2 2,4% 1 1,9% 1 5,0% 4 1,4% Ej prio ,0% 70 82,4% 41 89,1% 42 80,8% 16 80,0% ,8% - Bolig/transportforhold 1. Prio. 2 2,4% 2,7% - Fik tilbud om arbejde/ udenlandsophold/ anden studieplads 2. Prio. 2 2,7% 4 4,7% 2 3,8% 8 2,9% 3. Prio. 1 1,4% 3 3,5% 1 2,2% 1 1,9% 1 5,0% 7 2,5% 4. Prio. 4 5,5% 1 2,2% 5 1,8% 5. Prio. 1 1,4% 1 2,2% 1 1,9% 3 1,1% Ej prio ,0% 76 89,4% 43 93,5% 48 92,3% 19 95,0% ,9% 1. Prio. 4 4,7% 2 3,8% 6 2,2% 2. Prio. 2 2,4% 1 2,2% 3 1,1% 3. Prio. 2 2,7% 1 1,2% 1 2,2% 2 3,8% 1 5,0% 7 2,5% 4. Prio. 2 2,7% 2,7% 5. Prio. 1 1,2% 1 2,2% 2,7% Ej prio ,5% 77 90,6% 43 93,5% 48 92,3% 19 95,0% ,8% - Anden 1. Prio. 6 8,2% 13 15,3% 5 10,9% 10 19,2% 3 15,0% 37 13,4% 2. Prio. 3 4,1% 3 3,5% 5 10,9% 3 5,8% 14 5,1% 3. Prio. 1 1,2% 1 1,9% 1 5,0% 3 1,1% 4. Prio. 2 2,4% 1 2,2% 3 5,8% 1 5,0% 7 2,5% 5. Prio. 1 1,4% 1 1,9% 2,7% Ej prio ,3% 66 77,6% 35 76,1% 34 65,4% 15 75,0% ,2% Bilagstabel 2.6.2a. Årsager til (overvejelser om) frafald - specifikation af anden Hvorfor har du overvejet at holde op på studiet? Anden Prioritet Overvejelser om frafald Studieretning Forkert studievalg fra begyndelsen. Jeg søgte studiet ud fra et ønske om at starte med "noget" mere end fordi, jeg ville løse økonomi. 1. Prio. Stoppet før studiestart HA (Almen) Den eneste grund til jeg valgte uddannelsen fra var pga. boligmangel i Kbh. 2. Prio. Stoppet før studiestart HA kombi Jeg vidste slet ikke jeg var optaget. 1. Prio. Stoppet før studiestart HA kombi Studiet var min 2. prioritet og var dermed ikke 100 % det jeg ville 2. Prio. Er stoppet*) HA (Almen) Havde mod forventning ikke tid pga. fuldtidsarbejde. 1. Prio. Er stoppet*) HA kombi valgte forkert studium 1. Prio. Er stoppet*) HA kombi Fandt ud af jeg ikke ville læse videre, men have en elevplads i SAS 1. Prio. Er stoppet*) HA kombi Det gik op for mig, at jeg ønskede at bruge psykologien i andre sammenhænge, nemlig på et andet studie. 1. Prio. Er stoppet*) HA kombi Fandt i mellem tiden ud hvad jeg VIRKELIG gerne vil studere 2. Prio. Er stoppet*) HA kombi Savner en kombination af det naturvidenskabelige om det humanistiske 1. Prio. Er stoppet*) HA kombi Another education 2. Prio. Er stoppet*) IBA Jeg manglede i høj grad noget hjælp til strukturering, studiedisciplin, og så synes jeg især 2-3 af lærerne var decideret uinspirerende og så absolut havde passeret en alder, hvor de burde været gået på efterløn/pension.. 2. Prio. Er stoppet*) BA Erhvervssprog Jeg besluttede at vende tilbage til mit gamle studium ved et andet universitet. 1. Prio. Er stoppet*) BA Erhvervssprog Jeg afsluttede min BA i januar Prio. Er stoppet*) BA Erhvervssprog Tvivl om det er den bedste indlæringsmetode 1. Prio. Overvejer fortsat HA (Almen) Manglende personligt overblik og indsats, deraf kommer utilfredsstillende karaktere 2. Prio. Overvejer fortsat HA (Almen) usikker på om det er det rigtige valg 1. Prio. Overvejer fortsat HA (Almen) Usikker på om jeg havde valgt rigtigt 1. Prio. Overvejer fortsat HA kombi Wrong choice of study line 1. Prio. Overvejer fortsat IBA Another education might be better for me 2. Prio. Overvejer fortsat IBA uncertain about my decision in choosing the programme, relative to anything else 1. Prio. Overvejer fortsat IBA Too much to study all at one go. 2. Prio. Overvejer fortsat IBA 65

66 Hvorfor har du overvejet at holde op på studiet? Anden Prioritet Overvejelser om frafald Studieretning er stadig i tvivl om jeg har taget det rigtige uddannelsesvalg. 1. Prio. Overvejer fortsat BA Erhvervssprog blev i tvivl om studiet i fremtiden ville være noget for mig 1. Prio. Overvejer fortsat BA Erhvervssprog Ikke sikker på om det er det rigtige studie 1. Prio. Overvejer fortsat BA Erhvervssprog Virkelig dårlig "service" bl.a. på BA-Sekretariatet, for meget rod med E-campus og SiteScape, for uprofessionelt.! 2. Prio. Overvejer fortsat BA Erhvervssprog Was not sure of the relevance of the programme of the study and where it could lead me 1. Prio. Overvejer fortsat Cand. Soc Ville gerne ud igen og rejse og var ikke sikker på at jeg var klar til at være studerende Kom hurtigt bagud, da tempoet allerede fra start var enormt vanskeligt at følge med på. Var i tvivl om jeg havde valgt det rigtige studie Mikroøkonomi er meget svært og forhold til hvor svært det er og hvor lidt timer der er, hænger det ikke sammen. Overvejet andet studie Det at alt jeg lærer "kun" skal læres for at skabe større økonomisk profit.. Jeg er nok et meget idealistisk menneske i forhold til mange andre CBS studerende. Jeg vil gerne beskæftige mig mere med mennesket for menneskets skyld ikke for profitmaksimering I do not feel that I am getting enough for what I pay to attend this school, my expectations were much higher for a program with the reputation that IB carries. I am extremely interested in law, and thought for at a time if I should be studying that more specialized. Wondered if the programme was right for me Unstructured courses and lack of information Not sure it was fitting with my interests Gik på andet studie og overvejede om det var forkert at droppe ud fra det forrige til dette. Efterfølgende muligheder for overbygning Glad for studiet, men i tvivl om det nu var det helt rigtige valg, men dette har dog ændret sig nu. For store krav til mig selv- bange for ikke at kunne klare det I tvivl om det er det rette valg. mangler den kreative vinkel, kom ikke ind på CBP overvejede at søge den retning igen. 1. Prio. 1. Prio. 1. Prio. 1. Prio. 2. Prio. 1. Prio. 2. Prio. 1. Prio. 1. Prio. 2. Prio. 1. Prio. 2. Prio. 1. Prio. 1. Prio. 1. Prio. 1. Prio. 1. Prio. Har overvejet, men overvejer ikke mere Har overvejet, men overvejer ikke mere Har overvejet, men overvejer ikke mere Har overvejet, men overvejer ikke mere Har overvejet, men overvejer ikke mere Har overvejet, men overvejer ikke mere Har overvejet, men overvejer ikke mere Har overvejet, men overvejer ikke mere Har overvejet, men overvejer ikke mere Har overvejet, men overvejer ikke mere Har overvejet, men overvejer ikke mere Har overvejet, men overvejer ikke mere Har overvejet, men overvejer ikke mere Har overvejet, men overvejer ikke mere Har overvejet, men overvejer ikke mere Har overvejet, men overvejer ikke mere Har overvejet, men overvejer ikke mere HA (Almen) HA kombi HA kombi HA kombi HA kombi HA kombi IBA IBA IBA IBA IBA BA Erhvervssprog BA Erhvervssprog BA Erhvervssprog BA Erhvervssprog BA Erhvervssprog Cand. Soc 66

67 Bilagstabel Årsager til (overvejelser om) frafald fordelt på studentertype Hvorfor har du overvejet at holde op på studiet? (klik på højst 5 grunde i prioriteret rækkefølge) Helt eller relativt passive Bruger Nexus og studiefaciliteter og/eller evt. "Anden" Studentertype Aktive Intro/ Buddy / planlægning af fester men ikke studenterpolitik Studenterpolitisk aktive N % N % N % N % N % - Fagligt indhold ikke som ventet 1. Prio ,4% 45 41,3% 11 28,9% 2 16,7% 86 32,5% 2. Prio. 8 7,5% 16 14,7% 3 7,9% 2 16,7% 29 10,9% 3. Prio ,4% 6 5,5% 4 10,5% 1 8,3% 22 8,3% 4. Prio. 8 7,5% 1,9% 1 2,6% 10 3,8% 5. Prio. 2 1,9% 1 2,6% 3 1,1% Ej prio ,2% 41 37,6% 18 47,4% 7 58,3% ,4% - Utilfredsstillende studieformer 1. Prio ,3% 7 6,4% 2 5,3% 21 7,9% 2. Prio. 4 3,8% 7 6,4% 4 10,5% 2 16,7% 17 6,4% 3. Prio. 8 7,5% 11 10,1% 3 7,9% 22 8,3% 4. Prio. 3 2,8% 6 5,5% 2 5,3% 1 8,3% 12 4,5% 5. Prio. 3 2,8% 1 2,6% 4 1,5% Ej prio ,5% 75 68,8% 26 68,4% 9 75,0% ,3% - Niveauet for svært 1. Prio. 7 6,6% 12 11,0% 3 7,9% 1 8,3% 23 8,7% 2. Prio ,3% 14 12,8% 1 2,6% 1 8,3% 28 10,6% 3. Prio. 2 1,9% 6 5,5% 1 2,6% 9 3,4% 4. Prio. 5 4,7% 5 1,9% 5. Prio. 1,9% 1,9% 2,8% Ej prio ,5% 76 69,7% 33 86,8% 10 83,3% ,7% - Niveauet for lavt 1. Prio. 3 2,8% 3 2,8% 3 7,9% 9 3,4% 2. Prio. 4 3,8% 1,9% 2 5,3% 1 8,3% 8 3,0% 3. Prio. 2 1,9% 1,9% 1 2,6% 4 1,5% 4. Prio. 2 1,8% 1 2,6% 3 1,1% 5. Prio. 1,9% 1,4% Ej prio ,5% ,7% 31 81,6% 11 91,7% ,6% - Fik uventede lave karakterer til start 1. Prio. 9 8,5% 7 6,4% 4 10,5% 20 7,5% 2. Prio. 6 5,7% 6 5,5% 3 7,9% 1 8,3% 16 6,0% 3. Prio. 3 2,8% 5 4,6% 2 5,3% 1 8,3% 11 4,2% 4. Prio. 3 2,8% 2 1,8% 5 1,9% 5. Prio. 2 1,9% 2 1,8% 1 2,6% 5 1,9% Ej prio ,3% 87 79,8% 28 73,7% 10 83,3% ,5% - Utilfredsstillende undervisere 1. Prio. 7 6,6% 10 9,2% 6 15,8% 4 33,3% 27 10,2% 2. Prio. 10 9,4% 12 11,0% 5 13,2% 1 8,3% 28 10,6% 3. Prio. 7 6,6% 8 7,3% 2 5,3% 1 8,3% 18 6,8% 4. Prio. 3 2,8% 3 2,8% 1 2,6% 1 8,3% 8 3,0% 5. Prio. 1,9% 4 3,7% 1 2,6% 6 2,3% Ej prio ,6% 72 66,1% 23 60,5% 5 41,7% ,2% - Dårlige relationer til medstuderende 1. Prio. 6 5,7% 3 2,8% 1 8,3% 10 3,8% (fortsættes) 2. Prio. 4 3,8% 2 1,8% 3 7,9% 9 3,4% 3. Prio. 4 3,8% 4 3,7% 1 2,6% 9 3,4% 4. Prio. 3 2,8% 3 2,8% 1 2,6% 7 2,6% 5. Prio. 3 2,8% 5 4,6% 8 3,0% Ej prio ,1% 92 84,4% 33 86,8% 11 91,7% ,8% 67

68 Hvorfor har du overvejet at holde op på studiet? (klik på højst 5 grunde i prioriteret rækkefølge) - Manglende socialt netværk på studiet Helt eller relativt passive Bruger Nexus og studiefaciliteter og/eller evt. "Anden" Studentertype Aktive Intro/ Buddy / planlægning af fester men ikke studenterpolitik Studenterpolitisk aktive N % N % N % N % N % 1. Prio. 5 4,7% 4 3,7% 9 3,4% 2. Prio ,2% 11 10,1% 2 5,3% 28 10,6% 3. Prio. 8 7,5% 2 1,8% 1 2,6% 2 16,7% 13 4,9% 4. Prio. 1,9% 7 6,4% 4 10,5% 12 4,5% 5. Prio. 3 2,8% 2 1,8% 1 2,6% 6 2,3% Ej prio ,8% 83 76,1% 30 78,9% 10 83,3% ,3% - Økonomiske årsager 1. Prio. 3 2,8% 3 2,8% 6 2,3% - Personlige/familiemæssige/helbreds mæssige forhold 2. Prio. 6 5,7% 3 2,8% 2 5,3% 11 4,2% 3. Prio. 5 4,7% 1 2,6% 6 2,3% 4. Prio. 1,9% 1 2,6% 2,8% 5. Prio. 2 1,9% 2,8% Ej prio ,0% ,5% 34 89,5% ,0% ,8% 1. Prio ,3% 1 2,6% 1 8,3% 14 5,3% 2. Prio. 8 7,5% 4 3,7% 12 4,5% 3. Prio. 5 4,7% 2 1,8% 2 5,3% 9 3,4% 4. Prio. 3 2,8% 1 8,3% 4 1,5% 5. Prio. 3 2,8% 1 2,6% 4 1,5% Ej prio ,4% 97 89,0% 34 89,5% 10 83,3% ,8% - Bolig/transportforhold 1. Prio. 1,9% 1,4% - Fik tilbud om arbejde/ udenlandsophold/ anden studieplads 2. Prio. 3 2,8% 2 1,8% 5 1,9% 3. Prio. 4 3,8% 3 2,8% 7 2,6% 4. Prio. 4 3,8% 1,9% 1 2,6% 6 2,3% 5. Prio. 1,9% 1 8,3% 2,8% Ej prio ,7% ,6% 37 97,4% 11 91,7% ,1% 1. Prio. 3 2,8% 1,9% 4 1,5% 2. Prio. 1,9% 2 1,8% 3 1,1% 3. Prio. 1,9% 5 4,6% 1 8,3% 7 2,6% 4. Prio. 1,9% 1,9% 2,8% 5. Prio. 1 2,6% 1 8,3% 2,8% Ej prio ,3% ,7% 37 97,4% 10 83,3% ,2% - Anden 1. Prio. 9 8,5% 13 11,9% 7 18,4% 3 25,0% 32 12,1% 2. Prio. 3 2,8% 7 6,4% 2 5,3% 1 8,3% 13 4,9% 3. Prio. 1,9% 2 5,3% 3 1,1% 4. Prio. 2 1,9% 3 2,8% 1 2,6% 1 8,3% 7 2,6% 5. Prio. 2 1,9% 2,8% Ej prio ,0% 86 78,9% 26 68,4% 7 58,3% ,5% 68

69 Bilagstabel Årsager til (overvejelser om) frafald fordelt på overvejelse om frafald Hvorfor har du overvejet at holde op på studiet? (klik på højst 5 grunde i prioriteret rækkefølge) Er stoppet*) Overvejelser om frafald Overvejer fortsat Har overvejet, men overvejer ikke mere N % N % N % N % - Fagligt indhold ikke som ventet 1. Prio ,2% 43 43,4% 27 20,9% 86 32,5% 2. Prio. 3 8,1% 14 14,1% 12 9,3% 29 10,9% 3. Prio. 2 5,4% 8 8,1% 12 9,3% 22 8,3% 4. Prio. 2 5,4% 4 4,0% 4 3,1% 10 3,8% 5. Prio. 2 5,4% 1,8% 3 1,1% Ej prio ,4% 30 30,3% 73 56,6% ,4% - Utilfredsstillende studieformer 1. Prio ,1% 10 7,8% 21 7,9% 2. Prio. 3 8,1% 7 7,1% 7 5,4% 17 6,4% 3. Prio. 4 10,8% 6 6,1% 12 9,3% 22 8,3% 4. Prio. 1 2,7% 6 6,1% 5 3,9% 12 4,5% 5. Prio. 3 3,0% 1,8% 4 1,5% Ej prio ,4% 66 66,7% 94 72,9% ,3% - Niveauet for svært 1. Prio. 2 5,4% 5 5,1% 16 12,4% 23 8,7% 2. Prio. 2 5,4% 18 18,2% 8 6,2% 28 10,6% 3. Prio. 2 2,0% 7 5,4% 9 3,4% 4. Prio. 2 5,4% 2 2,0% 1,8% 5 1,9% 5. Prio. 1 1,0% 1,8% 2,8% Ej prio ,8% 71 71,7% 96 74,4% ,7% - Niveauet for lavt 1. Prio. 1 2,7% 4 4,0% 4 3,1% 9 3,4% - Fik uventede lave karakterer til start 2. Prio. 4 10,8% 3 3,0% 1,8% 8 3,0% 3. Prio. 1 2,7% 1 1,0% 2 1,6% 4 1,5% 4. Prio. 1 2,7% 2 1,6% 3 1,1% 5. Prio. 1,8% 1,4% Ej prio ,1% 91 91,9% ,2% ,6% 1. Prio. 8 8,1% 12 9,3% 20 7,5% 2. Prio. 5 5,1% 11 8,5% 16 6,0% 3. Prio. 5 5,1% 6 4,7% 11 4,2% 4. Prio. 1 2,7% 1 1,0% 3 2,3% 5 1,9% 5. Prio. 3 3,0% 2 1,6% 5 1,9% Ej prio ,3% 77 77,8% 95 73,6% ,5% - Utilfredsstillende undervisere 1. Prio. 2 5,4% 8 8,1% 17 13,2% 27 10,2% - Dårlige relationer til medstuderende - Manglende socialt netværk på studiet Fortsættes 2. Prio ,1% 14 10,9% 28 10,6% 3. Prio. 2 5,4% 12 12,1% 4 3,1% 18 6,8% 4. Prio. 1 2,7% 2 2,0% 5 3,9% 8 3,0% 5. Prio. 3 3,0% 3 2,3% 6 2,3% Ej prio ,5% 60 60,6% 86 66,7% ,2% 1. Prio. 2 5,4% 2 2,0% 6 4,7% 10 3,8% 2. Prio. 1 2,7% 3 3,0% 5 3,9% 9 3,4% 3. Prio. 1 2,7% 7 7,1% 1,8% 9 3,4% 4. Prio. 2 5,4% 3 3,0% 2 1,6% 7 2,6% 5. Prio. 1 2,7% 3 3,0% 4 3,1% 8 3,0% Ej prio ,1% 81 81,8% ,0% ,8% 1. Prio. 1 2,7% 2 2,0% 6 4,7% 9 3,4% 2. Prio. 7 18,9% 6 6,1% 15 11,6% 28 10,6% 3. Prio. 3 8,1% 5 5,1% 5 3,9% 13 4,9% 4. Prio. 2 5,4% 6 6,1% 4 3,1% 12 4,5% 5. Prio. 1 2,7% 3 3,0% 2 1,6% 6 2,3% Ej prio ,2% 77 77,8% 97 75,2% ,3% 69

70 Er stoppet*) Overvejelser om frafald Overvejer fortsat Har overvejet, men overvejer ikke mere N % N % N % N % - Økonomiske årsager 1. Prio. 1 2,7% 5 3,9% 6 2,3% - Personlige/ familiemæssige/ helbredsmæssige forhold 2. Prio. 2 5,4% 2 2,0% 7 5,4% 11 4,2% 3. Prio. 3 3,0% 3 2,3% 6 2,3% 4. Prio. 1 1,0% 1,8% 2,8% 5. Prio. 1 2,7% 1,8% 2,8% Ej prio ,2% 93 93,9% ,8% ,8% 1. Prio. 4 10,8% 4 4,0% 6 4,7% 14 5,3% 2. Prio. 1 2,7% 4 4,0% 7 5,4% 12 4,5% 3. Prio. 1 2,7% 2 2,0% 6 4,7% 9 3,4% 4. Prio. 3 3,0% 1,8% 4 1,5% 5. Prio. 1 2,7% 1 1,0% 2 1,6% 4 1,5% Ej prio ,1% 85 85,9% ,9% ,8% - Bolig/transportforhold 1. Prio. 1 2,7% 1,4% - Fik tilbud om arbejde/ udenlandsophold/ anden studieplads 2. Prio. 1 2,7% 4 3,1% 5 1,9% 3. Prio. 2 5,4% 5 3,9% 7 2,6% 4. Prio. 1 2,7% 1 1,0% 4 3,1% 6 2,3% 5. Prio. 1 1,0% 1,8% 2,8% Ej prio ,5% 97 98,0% ,1% ,1% 1. Prio. 2 2,0% 2 1,6% 4 1,5% 2. Prio. 1 2,7% 2 1,6% 3 1,1% 3. Prio. 2 5,4% 2 2,0% 3 2,3% 7 2,6% 4. Prio. 1 2,7% 1,8% 2,8% 5. Prio. 1 1,0% 1,8% 2,8% Ej prio ,2% 94 94,9% ,0% ,2% - Anden 1. Prio. 7 18,9% 9 9,1% 16 12,4% 32 12,1% *) Ekskl. dem der stoppede umiddelbart efter intro eller før 2. Prio. 4 10,8% 4 4,0% 5 3,9% 13 4,9% 3. Prio. 1 2,7% 2 1,6% 3 1,1% 4. Prio. 1 2,7% 4 4,0% 2 1,6% 7 2,6% 5. Prio. 1 2,7% 1,8% 2,8% Ej prio ,2% 82 82,8% ,8% ,5% 70

71 Bilagstabel Årsager til ikke at stoppe fordelt på studieretning Hvorfor holdt du ikke op? (klik på højst 5 grunde i prioriteret rækkefølge) - Synes det er et personligt nederlag at stoppe - Pga. jobmulighederne efter studiet Studieretning HA (Almen) HA kombi IBA BA Erhvervssprog Cand. Soc N % N % N % N % N % N % 1. Prio ,8% 22 35,5% 9 21,4% 16 37,2% 8 44,4% 87 38,2% 2. Prio. 2 3,2% 5 8,1% 5 11,9% 6 14,0% 2 11,1% 20 8,8% 3. Prio. 4 6,3% 3 4,8% 1 2,4% 2 4,7% 1 5,6% 11 4,8% 4. Prio. 4 6,3% 1 1,6% 1 2,4% 4 9,3% 10 4,4% 5. Prio. 1 1,6% 2 3,2% 3 7,1% 2 4,7% 2 11,1% 10 4,4% Ej prio ,7% 29 46,8% 23 54,8% 13 30,2% 5 27,8% 90 39,5% 1. Prio. 5 7,9% 2 3,2% 7 16,7% 3 7,0% 1 5,6% 18 7,9% 2. Prio ,4% 4 6,5% 2 4,8% 2 4,7% 2 11,1% 26 11,4% 3. Prio. 6 9,5% 4 6,5% 4 9,5% 2 4,7% 1 5,6% 17 7,5% 4. Prio. 3 4,8% 4 6,5% 3 7,1% 3 7,0% 13 5,7% 5. Prio. 2 3,2% 1 1,6% 1 2,4% 1 5,6% 5 2,2% Ej prio ,2% 47 75,8% 25 59,5% 33 76,7% 13 72,2% ,4% - Pga. gode venner på studiet 1. Prio. 5 7,9% 4 6,5% 4 9,5% 7 16,3% 1 5,6% 21 9,2% - Har fået styr på/interesse for det faglige - Har fået bedre arbejdsrytme/ - disciplin 2. Prio. 9 14,3% 7 11,3% 5 11,9% 6 14,0% 27 11,8% 3. Prio. 9 14,3% 7 11,3% 2 4,8% 3 7,0% 1 5,6% 22 9,6% 4. Prio. 3 4,8% 2 4,7% 1 5,6% 6 2,6% 5. Prio. 1 1,6% 1 2,4% 2,9% Ej prio ,1% 44 71,0% 30 71,4% 25 58,1% 15 83,3% ,8% 1. Prio. 7 11,1% 10 16,1% 5 11,9% 2 4,7% 24 10,5% 2. Prio. 2 3,2% 6 9,7% 3 7,1% 6 14,0% 1 5,6% 18 7,9% 3. Prio. 4 6,3% 3 4,8% 2 4,8% 1 2,3% 10 4,4% 4. Prio. 2 3,2% 2 3,2% 1 2,3% 5 2,2% 5. Prio. 4 6,3% 2 3,2% 1 2,4% 7 3,1% Ej prio ,8% 39 62,9% 31 73,8% 33 76,7% 17 94,4% ,9% 1. Prio. 2 3,2% 1 1,6% 1 2,4% 4 1,8% 2. Prio. 2 3,2% 8 12,9% 3 7,1% 4 9,3% 17 7,5% 3. Prio. 2 3,2% 5 8,1% 2 4,8% 2 4,7% 11 4,8% 4. Prio. 5 7,9% 1 2,4% 6 2,6% 5. Prio. 2 3,2% 1 2,3% 3 1,3% Ej prio ,5% 46 74,2% 35 83,3% 36 83,7% ,0% ,0% - Har fået gode karakterer 1. Prio. 3 4,8% 2 3,2% 1 2,3% 1 5,6% 7 3,1% - Fik overvundet de problemer, der fik mig til at overveje at holde op - Havde/har svært ved at beslutte mig Fortsættes 2. Prio. 6 9,5% 3 4,8% 2 4,8% 3 7,0% 14 6,1% 3. Prio. 5 7,9% 5 11,6% 2 11,1% 12 5,3% 4. Prio. 2 3,2% 1 1,6% 3 1,3% 5. Prio. 1 1,6% 1 2,4% 2,9% Ej prio ,0% 56 90,3% 39 92,9% 34 79,1% 15 83,3% ,3% 1. Prio. 2 3,2% 4 6,5% 2 4,8% 1 2,3% 9 3,9% 2. Prio. 8 12,7% 2 3,2% 5 11,9% 2 4,7% 3 16,7% 20 8,8% 3. Prio. 1 1,6% 4 6,5% 2 4,8% 3 7,0% 10 4,4% 4. Prio. 1 1,6% 5 8,1% 2 4,7% 8 3,5% 5. Prio. 1 1,6% 1,4% Ej prio ,0% 46 74,2% 33 78,6% 35 81,4% 15 83,3% ,9% 1. Prio. 4 6,3% 6 9,7% 10 23,8% 7 16,3% 4 22,2% 31 13,6% 2. Prio. 3 4,8% 6 9,7% 5 11,9% 3 7,0% 3 16,7% 20 8,8% 3. Prio. 5 7,9% 4 6,5% 4 9,5% 5 11,6% 2 11,1% 20 8,8% 4. Prio. 4 6,3% 3 4,8% 1 2,3% 1 5,6% 9 3,9% 5. Prio. 2 3,2% 2,9% Ej prio ,4% 43 69,4% 23 54,8% 27 62,8% 8 44,4% ,0% 71

72 Hvorfor holdt du ikke op? (klik på højst 5 grunde i prioriteret rækkefølge) - Fik afklaret min beslutning ved at tale med studievejleder/ mentor/ introvejleder - Fik afklaret min beslutning ved at tale med medstuderende - Fik afklaret min beslutning ved at tale med familie eller nære venner uden for studiet Studieretning HA (Almen) HA kombi IBA BA Erhvervssprog Cand. Soc N % N % N % N % N % N % 1. Prio. 1 1,6% 1,4% 2. Prio. 1 2,3% 1,4% 3. Prio. 1 1,6% 3 4,8% 1 2,4% 5 2,2% 4. Prio. 2 3,2% 2,9% Ej prio ,4% 56 90,3% 41 97,6% 42 97,7% ,0% ,1% 1. Prio. 1 1,6% 1 5,6% 2,9% 2. Prio. 4 6,3% 2 3,2% 1 2,4% 1 2,3% 1 5,6% 9 3,9% 3. Prio. 1 1,6% 2 4,7% 3 1,3% 4. Prio. 1 1,6% 2 3,2% 2 4,8% 1 2,3% 3 16,7% 9 3,9% 5. Prio. 1 1,6% 3 7,0% 4 1,8% Ej prio ,5% 56 90,3% 39 92,9% 36 83,7% 13 72,2% ,2% 1. Prio. 2 3,2% 6 9,7% 3 7,1% 5 11,6% 1 5,6% 17 7,5% 2. Prio. 4 6,3% 7 11,3% 4 9,5% 5 11,6% 3 16,7% 23 10,1% 3. Prio. 8 12,7% 4 6,5% 5 11,9% 2 4,7% 2 11,1% 21 9,2% 4. Prio. 1 1,6% 2 3,2% 2 4,8% 1 2,3% 6 2,6% 5. Prio. 3 4,8% 4 6,5% 3 7,0% 1 5,6% 11 4,8% Ej prio ,4% 39 62,9% 28 66,7% 27 62,8% 11 61,1% ,8% 72

73 Bilagstabel Årsager til ikke at stoppe fordelt på studentertype Hvorfor holdt du ikke op? (klik på højst 5 grunde i prioriteret rækkefølge) - Synes det er et personligt nederlag at stoppe Helt eller relativt passive Bruger Nexus og studiefaciliteter og/eller evt. "Anden" Studentertype Aktive Intro/ Buddy / planlægning af fester men ikke studenterpolitik Studenterpolitisk aktive N % N % N % N % N % 1. Prio ,0% 37 38,9% 11 31,4% 2 16,7% 87 38,2% 2. Prio. 8 9,3% 8 8,4% 3 8,6% 1 8,3% 20 8,8% 3. Prio. 3 3,5% 5 5,3% 2 5,7% 1 8,3% 11 4,8% 4. Prio. 2 2,3% 6 6,3% 2 5,7% 10 4,4% 5. Prio. 2 2,3% 5 5,3% 1 2,9% 2 16,7% 10 4,4% Ej prio ,5% 34 35,8% 16 45,7% 6 50,0% 90 39,5% - Pga. jobmulighederne efter studiet 1. Prio. 8 9,3% 8 8,4% 1 2,9% 1 8,3% 18 7,9% 2. Prio ,8% 12 12,6% 3 8,6% 26 11,4% 3. Prio. 7 8,1% 7 7,4% 2 5,7% 1 8,3% 17 7,5% 4. Prio. 4 4,7% 6 6,3% 3 8,6% 13 5,7% 5. Prio. 1 1,1% 4 11,4% 5 2,2% Ej prio ,1% 61 64,2% 22 62,9% 10 83,3% ,4% - Pga. gode venner på studiet 1. Prio. 4 4,7% 10 10,5% 6 17,1% 1 8,3% 21 9,2% - Har fået styr på/interesse for det faglige - Har fået bedre arbejdsrytme/ - disciplin 2. Prio. 5 5,8% 15 15,8% 3 8,6% 4 33,3% 27 11,8% 3. Prio. 7 8,1% 9 9,5% 6 17,1% 22 9,6% 4. Prio. 1 1,2% 3 3,2% 2 5,7% 6 2,6% 5. Prio. 1 1,2% 1 2,9% 2,9% Ej prio ,1% 58 61,1% 17 48,6% 7 58,3% ,8% 1. Prio. 5 5,8% 11 11,6% 5 14,3% 3 25,0% 24 10,5% 2. Prio. 5 5,8% 8 8,4% 4 11,4% 1 8,3% 18 7,9% 3. Prio. 1 1,2% 4 4,2% 4 11,4% 1 8,3% 10 4,4% 4. Prio. 1 1,2% 2 2,1% 2 5,7% 5 2,2% 5. Prio. 2 2,3% 4 4,2% 1 8,3% 7 3,1% Ej prio ,7% 66 69,5% 20 57,1% 6 50,0% ,9% 1. Prio. 1 1,2% 3 3,2% 4 1,8% 2. Prio. 7 8,1% 7 7,4% 3 8,6% 17 7,5% 3. Prio. 4 4,7% 5 5,3% 2 5,7% 11 4,8% 4. Prio. 3 3,5% 1 1,1% 1 2,9% 1 8,3% 6 2,6% 5. Prio. 1 1,2% 2 2,1% 3 1,3% Ej prio ,4% 77 81,1% 29 82,9% 11 91,7% ,0% - Har fået gode karakterer 1. Prio. 3 3,5% 3 3,2% 1 2,9% 7 3,1% - Fik overvundet de problemer, der fik mig til at overveje at holde op Fortsættes 2. Prio. 2 2,3% 9 9,5% 2 5,7% 1 8,3% 14 6,1% 3. Prio. 6 7,0% 4 4,2% 2 5,7% 12 5,3% 4. Prio. 3 3,2% 3 1,3% 5. Prio. 1 1,1% 1 2,9% 2,9% Ej prio ,2% 75 78,9% 29 82,9% 11 91,7% ,3% 1. Prio. 4 4,7% 2 2,1% 2 5,7% 1 8,3% 9 3,9% 2. Prio ,6% 6 6,3% 2 5,7% 2 16,7% 20 8,8% 3. Prio. 2 2,3% 5 5,3% 2 5,7% 1 8,3% 10 4,4% 4. Prio. 2 2,3% 5 5,3% 1 8,3% 8 3,5% 5. Prio. 1 2,9% 1,4% Ej prio ,1% 77 81,1% 28 80,0% 7 58,3% ,9% 73

74 Hvorfor holdt du ikke op? (klik på højst 5 grunde i prioriteret rækkefølge) Helt eller relativt passive Bruger Nexus og studiefaciliteter og/eller evt. "Anden" Studentertype Aktive Intro/ Buddy / planlægning af fester men ikke studenterpolitik Studenterpolitisk aktive - Havde/har svært ved at beslutte mig 1. Prio ,8% 14 14,7% 2 5,7% 4 33,3% 31 13,6% - Fik afklaret min beslutning ved at tale med studievejleder/ mentor/ introvejleder - Fik afklaret min beslutning ved at tale med medstuderende - Fik afklaret min besutning ved at tale med familie eller nære venner uden for studiet 2. Prio. 7 8,1% 7 7,4% 6 17,1% 20 8,8% 3. Prio. 5 5,8% 12 12,6% 1 2,9% 2 16,7% 20 8,8% 4. Prio. 3 3,5% 4 4,2% 1 2,9% 1 8,3% 9 3,9% 5. Prio. 1 1,2% 1 1,1% 2,9% Ej prio ,6% 57 60,0% 25 71,4% 5 41,7% ,0% 1. Prio. 1 1,2% 1,4% 2. Prio. 1 1,2% 1,4% 3. Prio. 3 3,5% 2 2,1% 5 2,2% 4. Prio. 2 2,1% 2,9% Ej prio ,2% 91 95,8% ,0% ,0% ,1% 1. Prio. 2 5,7% 2,9% 2. Prio. 3 3,5% 4 4,2% 2 5,7% 9 3,9% 3. Prio. 1 1,2% 2 2,1% 3 1,3% 4. Prio. 2 2,3% 2 2,1% 5 14,3% 9 3,9% 5. Prio. 1 1,2% 3 3,2% 4 1,8% Ej prio ,9% 84 88,4% 26 74,3% ,0% ,2% 1. Prio. 9 10,5% 5 5,3% 3 8,6% 17 7,5% 2. Prio ,0% 8 8,4% 3 8,6% 23 10,1% 3. Prio. 8 9,3% 7 7,4% 5 14,3% 1 8,3% 21 9,2% 4. Prio. 3 3,5% 2 2,1% 1 8,3% 6 2,6% 5. Prio. 2 2,3% 7 7,4% 2 5,7% 11 4,8% Ej prio ,5% 66 69,5% 22 62,9% 10 83,3% ,8% 74

75 Bilagstabel Årsager til ikke at stoppe fordelt på overvejelse om frafald Hvorfor holdt du ikke op? (klik på højst 5 grunde i prioriteret rækkefølge) - Synes det er et personligt nederlag at stoppe Årsager til (overvejelser om) frafald Overvejer fortsat Har overvejet, men overvejer ikke mere N % N % N % 1. Prio ,4% 44 34,1% 87 38,2% 2. Prio ,1% 9 7,0% 20 8,8% 3. Prio. 2 2,0% 9 7,0% 11 4,8% 4. Prio. 4 4,0% 6 4,7% 10 4,4% 5. Prio. 10 7,8% 10 4,4% Ej prio ,4% 51 39,5% 90 39,5% - Pga. jobmulighederne efter studiet 1. Prio ,1% 8 6,2% 18 7,9% 2. Prio ,1% 14 10,9% 26 11,4% 3. Prio. 9 9,1% 8 6,2% 17 7,5% 4. Prio. 2 2,0% 11 8,5% 13 5,7% 5. Prio. 3 3,0% 2 1,6% 5 2,2% Ej prio ,6% 86 66,7% ,4% - Pga. gode venner på studiet 1. Prio. 8 8,1% 13 10,1% 21 9,2% - Har fået styr på/interesse for det faglige - Har fået bedre arbejdsrytme/ - disciplin 2. Prio ,2% 12 9,3% 27 11,8% 3. Prio ,1% 8 6,2% 22 9,6% 4. Prio. 1 1,0% 5 3,9% 6 2,6% 5. Prio. 2 1,6% 2,9% Ej prio ,6% 89 69,0% ,8% 1. Prio. 3 3,0% 21 16,3% 24 10,5% 2. Prio. 8 8,1% 10 7,8% 18 7,9% 3. Prio. 2 2,0% 8 6,2% 10 4,4% 4. Prio. 1 1,0% 4 3,1% 5 2,2% 5. Prio. 3 3,0% 4 3,1% 7 3,1% Ej prio ,8% 82 63,6% ,9% 1. Prio. 1 1,0% 3 2,3% 4 1,8% 2. Prio. 1 1,0% 16 12,4% 17 7,5% 3. Prio. 4 4,0% 7 5,4% 11 4,8% 4. Prio. 1 1,0% 5 3,9% 6 2,6% 5. Prio. 1 1,0% 2 1,6% 3 1,3% Ej prio ,9% 96 74,4% ,0% - Har fået gode karakterer 1. Prio. 3 3,0% 4 3,1% 7 3,1% - Fik overvundet de problemer, der fik mig til at overveje at holde op 2. Prio. 7 7,1% 7 5,4% 14 6,1% 3. Prio. 3 3,0% 9 7,0% 12 5,3% 4. Prio. 2 2,0% 1,8% 3 1,3% 5. Prio. 2 1,6% 2,9% Ej prio ,8% ,2% ,3% 1. Prio. 9 7,0% 9 3,9% 2. Prio. 2 2,0% 18 14,0% 20 8,8% 3. Prio. 3 3,0% 7 5,4% 10 4,4% 4. Prio. 2 2,0% 6 4,7% 8 3,5% 5. Prio. 1,8% 1,4% Ej prio ,9% 88 68,2% ,9% - Havde/har svært ved at beslutte mig 1. Prio ,2% 7 5,4% 31 13,6% Fortsættes 2. Prio ,2% 2 1,6% 20 8,8% 3. Prio. 9 9,1% 11 8,5% 20 8,8% 4. Prio. 7 7,1% 2 1,6% 9 3,9% 5. Prio. 2 1,6% 2,9% Ej prio ,4% ,4% ,0% 75

76 Hvorfor holdt du ikke op? (klik på højst 5 grunde i prioriteret rækkefølge) - Fik afklaret min beslutning ved at tale med studievejleder/ mentor/ introvejleder - Fik afklaret min beslutning ved at tale med medstuderende - Fik afklaret min beslutning ved at tale med familie eller nære venner uden for studiet Årsager til (overvejelser om) frafald Overvejer fortsat Har overvejet, men overvejer ikke mere N % N % N % 1. Prio. 1,8% 1,4% 2. Prio. 1,8% 1,4% 3. Prio. 4 4,0% 1,8% 5 2,2% 4. Prio. 1 1,0% 1,8% 2,9% Ej prio ,9% ,9% ,1% 1. Prio. 2 1,6% 2,9% 2. Prio. 3 3,0% 6 4,7% 9 3,9% 3. Prio. 3 2,3% 3 1,3% 4. Prio. 3 3,0% 6 4,7% 9 3,9% 5. Prio. 4 3,1% 4 1,8% Ej prio ,9% ,7% ,2% 1. Prio. 3 3,0% 14 10,9% 17 7,5% 2. Prio. 6 6,1% 17 13,2% 23 10,1% 3. Prio. 7 7,1% 14 10,9% 21 9,2% 4. Prio. 6 4,7% 6 2,6% 5. Prio. 6 6,1% 5 3,9% 11 4,8% Ej prio ,8% 73 56,6% ,8% 76

77 Bilag 2. Spørgeskema 77