Fastholdelsesprojekt på Teologi, AU Rapport om pilotprojekt 1. juli 2014

Transkript

1 Fastholdelsesprojekt på Teologi, AU Rapport om pilotprojekt 1. juli 2014 Udarbejdet af Ina Schmidt LSV-teamet, Rådgivnings- og Støtteenheden Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier (CUDiM) AU

2 Indhold 1. Resumé Indledning/Baggrund Frafald Dysleksi Dysleksi og SPS Metode Screening Spørgeskema Resultater Screening Studiekompetencer Afrunding med diskussion Referencer Bilag 1. Workshop om integration af studiekompetencer i den faglige undervisning (afholdt af Hanne Buhl) 2. Spørgeskema om studievaner 3. Formulering af tilbud om feedback på testresultat 4. Data fra spørgeskema om studievaner 5. Fordeling af resultater ved testen Find det der lyder som et ord 6. Udtalelse omkring fastholdelsesprojektet, pilotprojektet, på Teologi Tak: I forbindelse med projektet vil jeg gerne rette en tak til praktikant Henriette Folkmann Pedersen for stor assistance, ildhu og engagement

3 Fastholdelsesprojekt på Teologi, AU Rapport om pilotprojekt 1. juli Resumé Målsætningen med fastholdelsesprojektet på Teologi, AU, var at øge fastholdelsen af studerende på 1. og 3. semester på bachelor (BA). Målsætningen blev søgt opnået via fokus på de studerendes mulige læse- og skrivevanskeligheder samt deres studiekompetencer. Samtlige studerende, på 1. og 2. år på BA, blev derfor tilbudt screening for dysleksi, og besvarelse af et spørgeskema vedrørende deres studiekompetencer, herunder eventuelle læse- og skrivevanskeligheder. Ca. halvdelen af de studerende, der deltog i pilotprojektet, viste indikationer på dysleksi. Heraf viste 14 % sig at have dysleksi og blev derfor tilbudt SPS (specialpædagogisk støtte). Der findes endnu ikke, dags dato, nye tal for frafaldet på Teologi. 2. Indledning/Baggrund Fastholdelse af studerende, eller med andre ord gennemførelse af uddannelse, er for tiden et helt aktuelt tema med den nuværende politiske målsætning: 60 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse, og 25 procent skal gennemføre en lang videregående uddannelse (2020-planen). Det at gennemføre en videregående uddannelse stiller bl.a. krav til skriftsproglige kompetencer. Derfor kan begrænsninger i netop de skriftsproglige kompetencer for nogle studerende blive ikke blot en barriere, men en hindring for uddannelse. I foråret 2013 blev vi i Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier (CUDIM) af uddannelsesleder på Teologi Peter Lodberg inviteret til at lave et pilotprojekt vedrørende fastholdelse af studerende på uddannelsen. Dette skete på baggrund af oplysning om et tidligere projekt vedrørende frafald. 1 Teologi har et stort frafald 2 og ønskede at få undersøgt om en del af grunden til frafaldet kunne være dysleksi (ordblindhed). I pilotprojektet skelnes ikke mellem forskellige former for frafald, fx studieskift eller studiestop. 1 Flere og bedre studerende, Region Midtjylland, Se artikel her 2 Over 50 %. Fx %, 2011) Ina Schmidt LSV, CUDiM,AU 1

4 Fastholdelsesprojekt på Teologi, AU Rapport om pilotprojekt 1. juli 2014 Til pilotprojektet knyttede sig en erfaringsbaseret hypotese om, at dysleksi, specifikke læse- og skrivevanskeligheder, er mere udbredt end alment antaget, og derfor kan tænkes at ligge bag en del af frafaldet på fx Teologistudiet. 3 Erfaringen består dels af arbejdet med det nævnte tidligere frafaldsprojekt, dels af mødet med utallige studerende med dysleksi gennem de seneste 7 år. Derudover tog pilotprojektet afsæt i en ligeledes erfaringsbaseret hypotese om, at ikke-optimale studiekompetencer udgør en fællesnævner for det specifikt specielle, dysleksi, og normen. Målet med pilotprojektet var at øge fastholdelsen af studerende på 1. og 2. år på BA Udover ovennævnte mål ønskedes med projektet at bidrage til diskussion omkring frafald, og at udbrede viden om dysleksi bl.a. med henblik på nedbrydning af fordomme om dysleksi. Metoden for projektet var at sætte fokus dels på de studerendes mulige læse- og skrivevanskeligheder i form af dysleksi at sætte fokus på de studerendes studiekompetencer Ovennævnte blev udført i form af information om dysleksi, såvel til studerende som til undervisere, samt tilbud til de studerende om screening for dysleksi. Der blev sat fokus på de studerendes studiekompetencer via tilbud om besvarelse af et spørgeskema angående studiekompetencer. Besvarelserne blev taget op i den anden af to workshops for underviserne på Teologi. Alt i alt bestod pilotprojektet således af tre interagerende dele: To workshops. Første inspirationsworkshop, for underviserne, om Den gode studerende. Anden inspirationsworkshops, for underviserne, om integration af studiekompetencer i den faglige undervisning (1. workshop i juni 2013, anden workshop december 2013) Screening for dysleksi (ordblindhed) af alle studerende på 1. og 3. semester på BA, Teologi (september 2013) 3 Forskellige undersøgelser vurderer, at 2-7 % af befolkningen har dysleksi. Se Ina Schmidt LSV, CUDiM,AU 2

5 Fastholdelsesprojekt på Teologi, AU Rapport om pilotprojekt 1. juli 2014 Besvarelse af spørgeskema angående studiekompetencer og sproglige vanskeligheder (samtidig med screening) I denne rapport omhandles de to sidstnævnte dele, screening, spørgeskema og resultaterne heraf (se bilag 1 angående en kort beskriveles af de to workshops). Målet med rapporten er at beskrive og diskutere pilotprojektet, fremlægge resultaterne heraf og beskrive overvejelser omkring og anbefalinger til fremtidigt arbejde med mindskning af frafald på videregående uddannelser. Efter denne indledning følger afsnit om frafald, dysleksi, herunder dysleksi og SPS, metode, resultater og sluttelig en afrunding med diskussion. 3. Frafald Ifølge nøgletal fra 2012 har 1/3 af studierne på Arts et frafald på 50 % eller mere (Arts, AU. Marts 2012). Især sprogfagene tegner sig for et stort frafald. Hvad skyldes dette store frafald? Såvel danske som internationale undersøgelser af frafald har det tilfælles, at der ikke er nogen entydighed i begrundelser for frafald (Troelsen, 2011). På Arts, AU viste en tidligere undersøgelse af frafald, årsager og processer, mange forskellige grunde til frafald (Godt, 2010). De forskellige grunde blev overordnet delt i to tematikker: frafald som en proces, og frafald som vedrørende studieidentitet og -kultur, samt tab af identitet. Da netop det sproglige er tæt knyttet til identitet, og da sproglige vanskeligheder for de fleste studerendes vedkommende er en uafklaret situation, hvoraf typisk følger en længere proces, der bygger på forholdet mellem vanskelighederne og studiet, er det muligt, at netop sproglige vanskeligheder er en fællesnævner for de to temaer. 4. Dysleksi De studerende, som vi møder i LSV (Læse- og Skrivevejleder-teamet) er som oftest ikke afklarede omkring deres selvoplevede læse- og skrivevanskeligheder. De er således ikke vidende om, hvad der i grunden ligger bag deres sproglige vanskeligheder. De studerende henvender sig typisk på baggrund af henvisning fra en studievejleder, en underviser (efter aflevering af en skriftlig opgave, hvori der er indikationer på skriftsproglige vanskeligheder) eller en medstuderende, der kender til samme vanskeligheder samt muligheden for udredning. Typiske symptomer på dysleksi hos Ina Schmidt LSV, CUDiM,AU 3

6 Fastholdelsesprojekt på Teologi, AU Rapport om pilotprojekt 1. juli 2014 studerende er bl.a. at have vanskeligt ved at tilegne sig nyt stof ved læsning, vanskeligt ved at udtrykke komplicerede sammenhænge skriftligt, usikker stavning. Dysleksi kan ses som strukturelle vanskeligheder på alle sproglige områder. Dvs. ikke blot som læse- og stavevanskeligheder (færdigheder i at forbinde bogstaver med deres lyde - hvor de strukturelle vanskeligheder kommer til udtryk som anderledes strukturering af bogstavfølger og lyde) men i det hele taget strukturelle vanskeligheder med bearbejdning af information, fx arbejdet med pensum på uddannelser. Ovenstående definition bygger på og er helt i tråd med den internationale definition: Dysleksi er en specifik indlæringsvanskelighed som er af neurobiologisk oprindelse. Den er kendetegnet ved vanskeligheder med præcis og /eller flydende ordgenkendelse og ved stave- og afkodningsvanskeligheder. Disse vanskeligheder stammer fra et deficit i den fonologiske komponent i sproget. Vanskelighederne er ofte uventede i forhold til andre kognitive færdigheder og tilstedeværelsen af effektiv undervisning. Sekundære konsekvenser kan være problemer med læseforståelse og nedsat læseerfaring som kan hindre vækst i ordforråd og baggrundsviden. (Lyon et.al. 2003) Hertil skal føjes, at dysleksi er genetisk betinget og desuden uafhængig af intelligens. Sidstnævnte kan fremstå ved, som ovennævnt, at vanskelighederne ofte er uventede i forhold til andre kognitive færdigheder. Studerende med dysleksi giver ofte udtryk for, ud over vanskeligheder med læsning og skrivning, at opleve problemer med at overholde tid og aftaler, at koncentrere sig, at skrive idéer ned, fx i form af noter i forbindelse med undervisning, og problemer med generelt at overskue og strukturere studiearbejdet. Dette til trods for brug af kompenserende it-hjælpemidler som fx et oplæsnings- og et medskrivningsprogram. I den kompenserende undervisning, studiestøttetimer, af voksne dyslektikere på videregående uddannelser er struktur og strukturering derfor helt centralt. Strukturering er i studiestøtten således ensbetydende med studietekniske greb eller, med andre ord, udvikling af studiekompetencer. Fx Ina Schmidt LSV, CUDiM,AU 4

7 Fastholdelsesprojekt på Teologi, AU Rapport om pilotprojekt 1. juli 2014 planlægning af studiearbejdet via en kalender, eller målrettet og indholdsfokuseret arbejde med pensum. 4.1 Dysleksi og SPS Dysleksi er et handikap. Som dyslektiker kan man derfor søge om Specialpædagogisk Støtte (SPS). SPS skal sikre, at studerende med en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse eller sidestillede vanskeligheder kan gennemføre en uddannelse på lige fod med andre. Der kan bl.a. ansøges om en IT-startpakke - computer med ordforslagsprogram, talesyntese eller andet kompenserende udstyr, diktafon til noteskrivning, samt scanner - undervisningsmaterialer på digitale medier, samt studiestøttetimer. Studiestøttetimer er individuel læsepædagogisk studiestøtte hos en lektiolog (læsepædagog). Den læsepædagogiske studiestøtte tager udgangspunkt i studierelevante tekster, enten den pågældende studerendes læsepensum eller skriftlige opgaver/projekter. Det overordnede formål med et studiestøtteforløb er at gøre den studerende så selvhjulpen som mulig. 5. Metode I undersøgelsen af dysleksi og frafald indgik såvel en kvantitativ og en delvis kvalitativ undersøgelse. Dvs. som nævnt screening for dysleksi, samt besvarelse af et spørgeskema vedrørende studiekompetencer, præference af undervisningsformer, samt læse- og skrivevanskeligheder. Undersøgelsen drejede sig således via screening, om hvor stor en del af de studerende, der havde indikationer på dysleksi via spørgeskema, om hvor stor en del af ovennævnte gruppe, der havde selvoplevede læse- og skrivevanskeligheder via spørgeskema om forskelle og ligheder på studiekompetencer hos studerende med og uden indikationer på dysleksi Med henblik på så gode empiriske data som muligt, til den komparative undersøgelse af de selvoplevede studiemæssige og sproglige vanskeligheder hos studerende med og uden dysleksi, var det vigtigt, at et bredt udsnit af studerende deltog. Desuden var det vigtigt, at også nye studerende deltog. Det vil sige studerende, der ikke allerede var tilknyttet LSV-teamet, da de dermed i større eller mindre grad vil være i gang med arbejdet med kompenserende strategier. I undersøgelsen deltog derfor hele årgange af studerende på Teologi. Ina Schmidt LSV, CUDiM,AU 5

8 Fastholdelsesprojekt på Teologi, AU Rapport om pilotprojekt 1. juli 2014 Deltagelse i pilotprojektet var, som tidligere nævnt, et tilbud til alle studerende på Teologi, BA, 1. og 3. semester. Deltagelse i screeningen og besvarelsen af spørgeskemaet var således frivillig. Undersøgelsen foregik i denne rækkefølge: De studerende blev i et indledende oplæg informeret om, hvad dysleksi er og hvordan det typisk kan komme til udtryk hos voksne studerende på videregående uddannelser. Herunder også muligheden for SPS, form og forløb af testen/screeningen, hvordan og hvornår respons på resultatet, studiekompetencer og sproglige vanskeligheder De studerende blev tilbudt en screening for dysleksi og deltagelse i en undersøgelse af studiekompetencer De studerende blev tilbudt besvarelse af spørgeskema om bl.a. studiekompetencer Alle studerende, der deltog i screeningen, fik tilbud om feedback i form af en mail vedrørende deres resultat fra screeningen o De studerende blev på testmaterialet bedt om at markere, ved hjælp af et kryds, om de ønskede tilbagemelding angående deres testresultat De studerende, hvis screeningsresultat indikerede dysleksi, blev hvis de ønskede svar på testen - tilbudt en visitationssamtale til uddybning af deres resultat (se bilag 3. Formulering af tilbud om feedback på testresultat) Studerende med indikationer på dysleksi fik under samtalen uddybet deres testresultat. I samtalen indgik endvidere, efter behov, tilbud om SPS 4 i form af udredning for dysleksi med henblik på evt. efterfølgende kompenserende undervisning i form af studiestøttetimer og/eller kompenserende it-hjælpemidler Screening Til screeningen blev testen Find det der lyder som et ord anvendt. 6 Testen afdækker færdigheder i at udnytte skriftens lydprincip, dvs. færdigheder i at forbinde bogstaver med lyde. At kunne udnytte skriftens lydprincip er grundlaget for at læse og stave. Langsom og upræcis udnyttelse af lydprincippet er netop kernen i dyslektikeres læse- og skriveproblemer. 4 Specialpædagogisk støtte. Se 5 Se RSE s hjemmeside 6 Find det der lyder som et ord. Testen er udviklet som en del af DIAVOK diagnostisk læsetest for voksne (Nielsen & Petersen, 1992). Center for Læseforskning, KU: Ina Schmidt LSV, CUDiM,AU 6

9 Fastholdelsesprojekt på Teologi, AU Rapport om pilotprojekt 1. juli 2014 Testen fungerer som en god indikator på dysleksi og indgår i testmaterialet anvendt til diagnosticering af dysleksi på RSE. Hos voksne studerende på videregående uddannelser ses ofte et forholdsvis højt resultat i testen i forhold. 7 Desværre findes der endnu ikke tal for, hvordan fordelingen af resultater er blandt voksne studerende udredt på RSE. 8 I pilotprojektet blev resultaterne delt op i to scoringskategorier: 0-25 rigtige. Indikation på dysleksi rigtige. Ikke indikation på dysleksi 5.2 Spørgeskema I spørgeskemaet (se bilag 2) blev der spurgt ind til studiekompetencer/studiekompetencer vedrørende planlægning af semester, læsning, undervisning, skriftlige opgaver, eksamen, undervisningsform, vanskeligheder med læsning og stavning, samt sproglig baggrund. 6. Resultater I de to følgende afsnit gennemgås resultaterne fra henholdsvis screeningen og spørgeskemaundersøgelsen. I tredje afsnit sammenholdes resultaterne fra henholdsvis screening og spørgeskemaundersøgelse. 6.1 Screening I alt 79 studerende deltog i screeningen. Heraf ønskede 63 tilbagemelding om deres testresultat. 42 studerende, dvs. lidt over halvdelen af de studerende, der deltog, havde et testresultat, som indikerer mulige læse- og skrivevanskeligheder i form af dysleksi. Af disse 42 studerende ønskede 39 feedback på deres testresultat i form af en samtale (se tabel 1). De modtog en tilbagemelding pr. mail, hvor de blev tilbudt en samtale til uddybelse af deres testresultat. Til samtalen blev studerende med indikationer på læse- og skrivevanskeligheder og ønske om udredning indstillet til en test/udredning. 7 Se resultater for forskellige grupper på 8 I efteråret 2014 forventes tal herpå udarbejdet. Ina Schmidt LSV, CUDiM,AU 7

10 Fastholdelsesprojekt på Teologi, AU Rapport om pilotprojekt 1. juli 2014 Screening Deltagelse i frivillig screening 79 Indikationer på dysleksi 42 Ja tak til samtale til uddybning af testresultat Studerende med dysleksi ud fra test/udredning Tabel 1 Antal studerende Heraf ønskede 63 tilbagemelding på deres testresultat 2 (2,5 % af de 79 studerende) modtog allerede SPS pga. dysleksi (1 blev indstillet til overgangsudredning) og tabelerer ikke i de resterende antal studerende Heraf ønskede 39 tilbagemelding på deres testresultat 17. Heraf kom 15 til samtale Af de 15 er 11 indstillet til udredning (en er udeblevet fra test/udredning) 1 indstillet til overgangsudredning 1 oplevede ikke selv læse- og skrivevanskeligheder 1 oplevede langsom læsning, men ønskede ikke at gøre noget ved det 1 oplevede læse- og skrivevanskeligheder, men ønskede ikke at søge om SPS 11 (Heraf 6 studerende med rigtige i testen Find det der lyder som et ord, der blev anvendt til screeningen) 17 studerende, dvs. under halvdelen af de 39, henvendte sig i løbet af vinteren med henblik på en visitationssamtale. Heraf blev 11 indstillet til en test/udredning for dysleksi, og 1 blev indstillet til supplerende it-instruktion. Samtlige 11 blev testet dyslektikere. 6 af de 11 udredte studerende havde i øvrigt mellem rigtige i testen Find det der lyder som et ord, hvilket imidlertid ikke er ualmindeligt for studerende på videregående uddannelser. (Se endvidere fordelingen af testresultater i bilag 5). Ina Schmidt LSV, CUDiM,AU 8

11 Fastholdelsesprojekt på Teologi, AU Rapport om pilotprojekt 1. juli 2014 Ud fra besvarelserne i spørgeskemaet angående vanskeligheder med læsning og skrivning (spørgsmål 13-13e) er der ikke tydelige indikationer på, at der ved alle de 11 studerende, der er testet dyslektikere, skulle være tale om dysleksi (se tabel 2 og 3). Vanskeligheder med læsning og stavning Spørgsmål Ja Nej 13 Har/havde nogen i din familie svært ved at stave og læse? 7-13a Havde du svært ved at lære at stave og læse i folkeskolen? 6-13b Havde du svært ved at lære fremmedsprog fx engelsk eller tysk - i folkeskolen? 6-13c Modtog du ekstra- eller specialundervisning i folkeskolen eller på gymnasiet? 4-13d - Hvis ja, hvornår hvilken klasse - og i hvor lang tid? Svar på antal år: henholdsvis 1, 2, 3, og 6,5 år 13e Modtager du nu SPS (SpecialPædagogisk Støtte)? Fx it-programmer, studiestøttetimer Tabel 2 Således svarer fx kun 6 ud af de 11 studerende med dysleksi, at de havde svært ved at lære at stave og læse i folkeskolen (13a). I spørgsmål 14-14e om sproglig baggrund er der ligeledes ikke tydelige tegn på dysleksi. Fx svarer kun 3 ja til at have svært ved at læse og stave på deres førstesprog/modersmål (se tabel 3). 8 studerende ud af de 11 udredte var ikke vidende om, at de havde dysleksi (se tabel 3). Sproglig baggrund Spørgsmål Ja Nej 14 Er dansk dit førstesprog/modersmål? 11 14a - Hvis nej, hvilket sprog er dit førstesprog/ modersmål? 14b Har du svært ved at læse og stave på dit førstesprog/ modersmål? sprog? 3-14c Er du blevet testet for dysleksi/ ordblindhed? 3 14d - Hvis ja: Hvornår blev du testet i folkeskolen, på gymnasiet? Svar: HF (1), gymnasiet (2) 14e Har du dysleksi/er du ordblind? 3 - Tabel 3 Ina Schmidt LSV, CUDiM,AU 9

12 Fastholdelsesprojekt på Teologi, AU Rapport om pilotprojekt 1. juli Studiekompetencer Det skal om spørgeskemaundersøgelsen angående studiekompetencer pointeres, at ingen af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen er signifikante, idet nogle besvarelser falder udenfor de to svarmuligheder, Ja og Nej, i skemaet ( Andet, det blå felt i søjlediagrammerne). Resultaterne er delt op i de to resultatkategorier fra screeningen: gruppe rigtige (indikation på dysleksi) og gruppe rigtige (uden indikation på dysleksi). De studerendes besvarelser af spørgsmålene om studiekompetencer bærer generelt præg af uovervejede studiestrategier Således planlægger omkring 65 % (64 % i gruppe 1 og 67,6 % i gruppe 2) af de studerende deres semester ved fx inden semesterstart at undersøge, hvilke fag og hvor mange timer det kommende semester byder på (se bilag 4). Angående læsning er det ligeledes iøjnefaldende, at henholdsvis 92,9 % og 94,6 % svarer ja til ved læsning af faglige tekster at læse fra første side og videre frem mod slutningen (spørgsmål 8.a). I forhold til at forberede sig til undervisningen svarer over halvdelen, at de ikke, inden de går i gang med den faglige læsning, overvejer, hvad de forventer at få ud af de læste tekster. Der er nogle, men ikke de helt store, forskelle mellem gruppen gruppe 1 og 2 i besvarelserne af de enkelte spørgsmål. Det er generelt nogenlunde det samme mønster, der tegner sig. Dog er der markant flere fra gruppe 1, der tager noter under læsning af en faglig tekst end fra gruppe 2. Ligeledes er der en markant forskel mellem de to grupper i besvarelsen af spørgsmål 9: Inden undervisning: Gør du dig klart, hvilket udbytte du forventer af den enkelte undervisningstime? Til det spørgsmål er der markant flere studerende fra gruppe 2, der svarer positivt end fra gruppe 1. I spørgsmål 13-13e angående vanskeligheder med læsning og stavning er der markante forskelle på samtlige besvarelsesresultater undtagen i 13e angående SPS, Modtager du nu SPS? (se tabel 3). 7. Afrunding med diskussion Der findes endnu ikke tal for frafaldet på de semestre, der har deltaget i pilotprojektet på Teologi. Det er derfor umuligt endnu at vurdere, om der er tale om en større grad af fastholdelse på Teologistudiet. Kommende tal, der eventuelt viser en større grad af fastholdelse på studiet, vil imidlertid under alle omstændigheder ikke vise grunden til den eventuelle øgning af fastholdelse. Ina Schmidt LSV, CUDiM,AU 10

13 Fastholdelsesprojekt på Teologi, AU Rapport om pilotprojekt 1. juli 2014 Det vil være umuligt at afgøre, om en eventuel mindskning af frafald fx skulle have grund i et eller flere elementer fra pilotprojektet. I denne rapport er der blevet arbejdet med de data, der fremligger som resultat af pilotprojektet. Resultaterne indikerer, at mange studerende på Teologistudiet har dysleksi, men om dysleksien er grund til en del af frafaldet er svært at afgøre. Det kan dog ikke udelukkes. Dog er det værd at bemærke at 11 studerende, svarende til 14 % af de studerende, der deltog i projektet har fået mulighed for SPS. (Se endvidere Peter Lodbergs, studieleder på Teologi, udtalelse i bilag 6). Det lave antal henvendelser angående en samtale (17 studerende) med uddybelse af testresultatet, til trods for ønske om tilbagemelding om testresultat (39 studerende) kan have mange årsager. Fx ikkefungerende mailadresser eller ikke seriøs besvaret test og spørgeskema. Den lave interesse kan ligeledes skyldes forvirring over, hvor samtalen skulle finde sted, selv om adressen selvfølgelig fremgik af bl.a. mail. Flere af de fremmødte studerende gav udtryk for besvær med at finde frem til RSE s adresse. I et eventuelt fremtidigt oplæg, i et lignende projekt, for de studerende er det derfor vigtigt, at det tydeliggøres, hvor en mulig samtale finder sted og hvordan man finder derhen. En anden mulighed er måske at afholde samtaler på studiestedet i kendte omgivelser. Den manglende interesse for en samtale, trods ønske om tilbagemelding om testresultat, kan desuden skyldes andre diagnoser. Fx hvis en studerende ved, at han/hun har ADHD og af den grund har svært ved at koncentrere sig, hvilket resultatet af testen kan forklares med. Komorbiditet er imidlertid ikke ualmindelig i forbindelse med dysleksi. Dette er en væsentlig detalje, der ligeledes skal indgå i det indledende oplæg om dysleksi og symptomer herpå. En mulighed er også at spørge ind til andre diagnoser i spørgeskemaet, hvis det etisk kan forsvares. Udover ovennævnte grunde til ikke at ønske en samtale, trods interesse for testresultatet, er, at de studerende kan have været testet/screenet i gymnasiet. I den sammenhæng kan de have fået at vide, at de ikke er ordblinde. Derfor giver det måske ingen mening for dem at henvende sig for igen at skulle testes. I LSV-teamet møder vi en del studerende, der tidligere er udredt på ungdomsuddannelser, men med resultatet ikke-dysleksi. 9 Det er ikke ualmindeligt, at disse 9 Vi mangler imidlertid tal på og overblik over det præcise antal studerende med tidligere udredning for dysleksi og resultatet ikke-dysleksi. Ina Schmidt LSV, CUDiM,AU 11

14 Fastholdelsesprojekt på Teologi, AU Rapport om pilotprojekt 1. juli 2014 studerende, ved hjælp af vores testmateriale, viser sig at have dysleksi. Det er derfor vigtigt i forbindelse med de ovennævnte andre oplysninger om dysleksi i det indledende oplæg at oplyse om denne forskelligartethed i udredninger imellem de enkelte uddannelsesinstitutioner. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen blev hovedsagelig brugt som inspiration i anden workshop om integration af studiekompetencer i undervisningen. Dette fungerede godt i og med, at der i store træk ikke er de store forskelle på besvarelserne fra de to grupper studerende. Det struktureringsmæssigt vanskelige, når det kommer til studier og studiekompetencer, er således noget der, ud fra resultaterne i dette pilotprojekt, kan siges at kendetegne såvel studerende med som studerende uden dysleksi. Ina Schmidt LSV, CUDiM,AU 12

15 Fastholdelsesprojekt på Teologi, AU Rapport om pilotprojekt 1. juli Referencer Deacon, S. Hélène & Kathryn Cook & Rauno Parrila: Identifying high-functioning dyslexics: is self-report of early reading problems enough? Ann. of Dyslexia 62 ( ) 2012 Elbro, Carsten: Læsevanskeligheder. Gyldendal, Ferrer, E., Shaywitz, B.A., Holahan, J.M., Marchione, K., and Shaywitz, S.E.: Uncoupling of Reading and IQ Over Time: Empirical Evidence for a Definition of Dyslexia. Psychological Science, 21(1) , 2010 Fuller, M., Healey, M., Bradley, A. & Hall, T.: Barriers to learning: a systematic study of the experience of disabled students in one university, Studies in Higher Education, 29, (p ) 2004 Godt, Louise: Frafald, fravalg og omvalg. En undersøgelse af frafaldsårsager og processer på de humanistiske uddannelser. Det Humanistiske Fakultetssekretariat, AU, april 2010 Hatcher og Snowling: Cognitive assessment of dyslexic students in higher education. Pp in: British Journal of Educational Psychology, vol. 72 : 2002 Ingesson, Gunnel: Growing up with Dyslexia: Cognitive and Psychosocial Impact, and Salutogenic Factors. Doctoral dissertation, Department of Psychology, Lund University, Sweden, 2007 Kirby, John R. et. al.: Learning strategies and study approaches of postsecondary students with dyslexia. Pp in: Journal of Learning Disabilities, Volume 41, 2008 Kintsch, Walter: Comprehension A paradigm for cognition. Cambridge University Press, Cambridge,1998 Laustsen, Carsten; Slavensky, Henning; Schmidt, Ina; Lysgaard, Per: Flere studerende bedre Uddannelse. I Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, årg. 7, nr. 12, 2012 Longden, Bernard and Yorke, Mantz: Retention and Student Success in Higher Education. Open University Press, 2004 Lyon, G. Reid et al.: A definition of Dyslexia, in Annals of Dyslexia, vol. 53, 2003 McLoughlin, David & Leather, Carol: The Dyslexic Adult: Interventions and Outcomes. An Evidence-based Approach. Chichester: BPS Blackwell, 2013 Mortimore, Tilly: Dyslexia and Difficulties with study skills in higher education. Pp in: Studies in Higher Education, Vol. 31 (2) April 2006 Mortimore, Tilly: Dyslexia and Learning Style. A Practioner s Handbook. Second Edition. John Ina Schmidt LSV, CUDiM,AU 13

16 Fastholdelsesprojekt på Teologi, AU Rapport om pilotprojekt 1. juli 2014 Wiley & Sons, Ltd., 2008 Mortimore, Tilly and W. Ray Crozier: Dyslexia and difficulties with study skills in higher education, pp in Studies en Higher Education, Vol. 31, No. 2, april 2006 Richardson, J. T. E. & Wydell, T. N.: The representation and attainment Of students with dyslexia in UK higher education. Reading and Writing, 16 (p ) 2003 Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter; Dolin, Jens; Holten Ingerslev, Gitte: Universitetspædagogik. Samfundslitteratur, 2013 Studieadministration: Notat om Fagspecifikke nøgletal for AU, Arts, marts 2012 Troelsen, Rie: Frafald på de videregående uddannelser hvad ved vi om årsagerne? i Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, nr. 10, 2011 Ina Schmidt LSV, CUDiM,AU 14

17 Bilag 1 Workshop om integration af studiekompetencer i den faglige undervisning (afholdt af Hanne Buhl) Pilotprojektet indledtes med et introduktionsmøde for underviserne på Teologi. Udover introduktionen til projektet, med et oplæg om dysleksi, indgik i mødet en lille workshop om den gode studerende. Her udvekslede underviserne tanker om, hvad der kendetegner de gode studerende. Hvilken adfærd har de gode studerende? Hvilke færdigheder og kompetencer forudsætter en sådan adfærd? Og hvordan kan man som underviser understøtte de studerende, så de forbereder sig til undervisningen på måder, der sætter dem i stand til at agere som sådanne gode studerende? I forhold til sidstnævnte spørgsmål hvordan man som underviser kan understøtte de studerende i deres forberedelsesarbejde efterlyste flere deltagere på den første workshop idéer og inspiration. Dette blev taget op på den anden workshop i december Workshoppen tog udgangspunkt i resultatet fra screeningen og besvarelserne af spørgeskemaet om studievaner og drejede sig om undervisningsudvikling med fokus på implementering af studiekompetencer i undervisningen.

18 Bilag 2 Spørgeskema Studievaner Teologi Oplysningerne fra spørgsmålsskemaet behandles fortroligt og anonymiseres ved brug til forskning 1 Semester (1./3.) 2 Alder 3 Køn (K/M) 4 (den adresse du er mest på) 5 Studienummer 6 Navn Planlægning af semester Spørgsmål Ja Nej 7 Har du inden semesterstart undersøgt hvilke fag, med hvor mange timer, du har på semestret? 7a 7b 7c Bruger du kalender til planlægning af dit studiearbejde i det daglige? Planlægger og afsætter du tid til din læsning af pensum? Har du ved semesterstart undersøgt, hvornår du har eksamen i de enkelte fag?

19 Læsning Spørgsmål Ja Nej 8 Inden du læser: Gør du dig klart, hvilket udbytte du forventer af din læsning? 8a 8c Når du læser en faglig tekst læser du fra første side og videre frem mod slutningen? Tager du noter, mens du læser en faglig tekst? Undervisning Spørgsmål Ja Nej 9 Inden undervisning: Gør du dig klart, hvilket udbytte du forventer af den enkelte undervisningstime? 9a 9b Tager du noter, mens du modtager undervisning? Inden du tager noter: Gør du dig klart, hvad formålet er med dine noter hvad det er du vil fokusere på? Skriftlige opgaver Spørgsmål Ja Nej 10 Har du sat dig ind i kravene til skriftlige opgaver? 10a 10b Laver du en disposition over indholdet i opgaven, inden du går i gang med at skrive? Planlægger du dit skriveforløb tidsmæssigt? Fx hvornår du skal have bestemte afsnit færdige.

20 Eksamen Spørgsmål Ja Nej 11 Ved semesterstart: Undersøger du hvilken eksamensform de enkelte fag har? (fx mundtlig, skriftlig, med eller uden forberedelsestid eller hjælpemidler, antal minutter/ timer ) 11a Laver du en tidsplan for din forberedelse op til hver enkelt eksamen? Undervisningsform Spørgsmål Ja Nej 12 Efter din mening: Hvordan er den bedste undervisningsform?

21 Vanskeligheder med læsning og stavning Spørgsmål Ja Nej 13 Har/havde nogen i din familie svært ved at stave og læse? 13a 13b 13c Havde du svært ved at lære at stave og læse i folkeskolen? Havde du svært ved at lære fremmedsprog fx engelsk eller tysk - i folkeskolen? Modtog du ekstra- eller specialundervisning i folkeskolen eller på gymnasiet? 13d - Hvis ja, hvornår hvilken klasse - og i hvor lang tid? 13e Modtager du nu SPS (SpecialPædagogisk Støtte)? Fx it-programmer, studiestøttetimer. Sproglig baggrund 14 Er dansk dit førstesprog/modersmål? Spørgsmål Ja Nej 14a - Hvis nej, hvilket sprog er dit førstesprog/ modersmål? 14b 14c Har du svært ved at læse og stave på dit førstesprog/ modersmål? sprog? Er du blevet testet for dysleksi/ ordblindhed? 14d - Hvis ja: Hvornår blev du testet i folkeskolen, på gymnasiet? 14e Har du dysleksi/er du ordblind?

22 Bilag 3 Formulering af tilbud om feedback på testresultat Gruppen med indikationer på dysleksi fik følgende besked pr. mail: Hermed som lovet tilbagemelding på dit resultat i testen Find det der lyder som et ord. Dit resultat tyder på, at du har vanskeligt ved at omsætte bogstaver til lyd, hvilket som nævnt er kernen i dysleksi. Hvis du er interesseret i at få uddybet dit resultat og/eller hvis du er interesseret i en udredning for dysleksi, er du velkommen til en samtale. Er du interesseret i en samtale? Med venlig hilsen Gruppen uden indikationer på dysleksi fik følgende besked: Hermed som lovet tilbagemelding på dit resultat i testen Find det der lyder som et ord. Dit resultat tyder på, at du højst sandsynligt ikke har vanskeligt ved at omsætte bogstaver til lyd, hvilket som nævnt er kernen i dysleksi. Hvis du alligevel oplever læse- og skrivevanskeligheder - eller hvis du har spørgsmål - er du velkommen til at kontakte mig. Med venlig hilsen

23 Bilag 4 Data fra spørgeskema Gennemsnitsalder: 1. semester= 26,3 3. semester=26,4 0-25= 26, = 25,6 Kønsfordeling: 1. semester= 22 mænd, 29 kvinder 3. semester= 10 mænd, 18 kvinder 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2,4% 4,8% 33,3% 64,3% 7. Har du inden semesterstart undersøgt hvilke fag, med hvor mange timer, du har på semestret? 7. Planlægning af semesteret (0-25) 47,6% 47,6% 7a. Bruger du kalender til planlægning af dit studiearbejde i det daglige? 14,3% 85,7% 7b. Planlægger og afsætter du tid til din læsning af pensum? 54,8% 45,2% 7c. Har du ved semesterstart undersøgt, hvornår du har eksamen i de enkelte fag? Andet Nej Ja

24 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2,7% 5,4% 5,4% 29,7% 67,6% 7. Har du inden semesterstart undersøgt hvilke fag, med hvor mange timer, du har på semestret? 7. Planlægning af semesteret (26-38) 48,6% 51,4% 7a. Bruger du kalender til planlægning af dit studiearbejde i det daglige? 24,3% 70,3% 7b. Planlægger og afsætter du tid til din læsning af pensum? 54,1% 40,5% 7c. Har du ved semesterstart undersøgt, hvornår du har eksamen i de enkelte fag? Andet Nej Ja 8. Læsning (0-25) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2,4% 69,0% 28,6% 8. Inden du læser: Gør du dig klart, hvilket udbytte du forventer af din læsning? 7,1% 92,9% 8a. Når du læser en faglig tekst læser du fra første side og videre frem mod slutningen? 11,9% 26,2% 61,9% 8b. Tager du noter, mens du læser en faglig tekst? Andet Nej Ja

25 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 59,5% 40,5% 8. Inden du læser: Gør du dig klart, hvilket udbytte du forventer af din læsning? 8. Læsning (26-38) 5,4% 94,6% 8a. Når du læser en faglig tekst læser du fra første side og videre frem mod slutningen? 10,8% 40,5% 48,6% 8c. Tager du noter, mens du læser en faglig tekst? Andet Nej Ja 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 9,5% 4,8% 2,4% 61,9% 28,6% 9. Inden undervisning: Gør du dig klart, hvilket udbytte du forventer af den enkelte undervisningstime? 9. Undervisning (0-25) 95,2% 9b. Tager du noter, mens du modtager undervisning? 66,7% 31,0% 9c. Inden du tager noter: Gør du dig klart, hvad formålet er med dine noter hvad det er du vil fokusere på? Andet Nej Ja

26 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 8,1% 5,4% 2,7% 37,8% 54,1% 9. Før underv.: Gør du dig klart, hvilket udbytte du forventer af den enkelte undervisningstime? 9. Undervisning (26-38) 91,9% 9a. Tager du noter, mens du modtager undervisning? 54,1% 45,9% 9b. Før du tager noter: Gør du dig klart, hvad formålet er med dine noter hvad du vil fokusere på? Andet Nej Ja 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2,4% 2,4% 4,8% 28,6% 28,6% 69,0% 69,0% 10. Har du sat dig ind i kravene til skriftlige opgaver? 10. Skriftlige opgaver (0-25) 10a. Laver du en disposition over indholdet i opgaven, inden du går i gang med at skrive? 59,0% 35,7% 10b. Planlægger du dit skriveforløb tidsmæssigt? Fx hvornår du skal have bestemte afsnit færdige. Andet Nej Ja

27 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 5,4% 2,7% 8,1% 18,9% 35,1% 60,0% 10. Har du sat dig ind i kravene til skriftlige opgaver? 10. Skriftlige opgaver (26-38) 78,4% 10a. Laver du en disposition over indholdet i opgaven, inden du går i gang med at skrive? 51,4% 40,5% 10b. Planlægger du dit skriveforløb tidsmæssigt? Fx hvornår du skal have bestemte afsnit færdige. Andet Nej Ja 11. Eksamen (0-25) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2,4% 2,4% 28,6% 69,0% 11. Ved semesterstart: Undersøger du hvilken eksamensform de enkelte fag har? 47,6% 50,0% 11a. Laver du en tidsplan for din forberedelse op til hver enkelt eksamen? Andet Nej Ja

28 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2,7% 5,4% 24,3% 73,0% 11. Ved semesterstart: Undersøger du hvilken eksamensform de enkelte fag har? 11. Eksamen (26-38) 40,5% 54,1% 11a. Laver du en tidsplan for din forberedelse op til hver enkelt eksamen? Andet Nej Ja 12. Undervisningsform Sammendrag af besvarelser af spørgsmålet: Efter din mening: Hvordan er den bedste undervisningsform? Tavleundervisning. Med mest relevante noter/med spørgsmål ud i klassen. Man har forberedt sig hjemme. Med mundtlige oplæg fra studerende Holdundervisning, hvor man løbende får opgaver for at kunne se om man har styr på ting eller ej/hvor man bliver spurgt således man ikke bare kan gemme sig/med plads til den enkelte og til spørgsmål, hvor læreren styrer Forelæsning men holdundervisning til sprogfag/m. gennemgang af tekst og med supplerende informationer Dialog. Gruppearbejde. Diskussion i grupper. Inddragelse og diskussion/aktiv lektor. Mulighed for diskussioner Læse noget som læreren herefter forklarer og uddyber/nogle værktøjer til teksten. Fx spørgsmål og så en gennemgang af teksten/1.kort intro i timen inden.2.forberede hjemme med redskaber fra introen.3.gennemgang af det forberedte for at se om redskaberne er korrekt forstået og brugt Praktik og teori blandet. Afbræk i timen m. fx quiz, leg, indblanden fra andre fag så man får en rød tråd Meget struktureret, evt. med ppt. Som man kan se på hjemme. Også med grafer/gode noter fra underviser. Føler jeg er dårlig til at tage noter, da jeg ikke er helt sikker på hvor meget af indholdet der er vigtig længere fremme (eksamen)

29 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 13. Vanskeligheder med læsning og stavning (0-25) 2,4% 4,8% 4,8% 2,4% 2,4% 45,2% 52,4% 57,1% 59,5% 38,1% 35,7% 13. Har/havde nogen i 13a. Havde du svært din familie svært ved at ved at lære at stave og stave og læse? læse i folkeskolen? 13b. Havde du svært ved at lære fremmedsprog fx engelsk eller tysk - i folkeskolen? 78,6% 19,0% 13c. Modtog du specialundervisning i folkeskolen/gymnasiet? 97,6% 13e. Modtager du nu SPS? Andet Nej Ja 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 13. Vanskeligheder med læsning og stavning (26-38) 5,4% 2,7% 2,7% 64,9% 29,7% 83,8% 78,4% 13,5% 18,9% 13. Har/havde nogen i 13a. Havde du svært ved din familie problemer? at lære at stave og læse i skolen? 13b. Havde du svært ved at lære fremmedsprog i skolen? 97,3% 100,0% 2,7% 13c. Modtog du specialundervisning i skolen/gymnasiet? 13e. Modtager du nu SPS? Andet Nej Ja

30 14. Sproglig baggrund (0-25) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 11,9% 88,1% 14. Er dansk dit førstesprog/modersmål? 11,9% 71,4% 2,4% 81,0% 16,7% 16,7% 14b. Har du svært ved at læse og stave på dit førstesprog/ modersmål? sprog? 14c. Er du blevet testet for dysleksi/ ordblindhed? 9,5% 81,0% 9,5% 14e. Har du dysleksi/er du ordblind? Andet Nej Ja 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2,7% 97,3% 14. Sproglig baggrund (26-38) 5,4% 10,8% 89,2% 91,9% 5,4% 5,4% 14. Er dansk dit 14b. Har du svært ved at førstesprog/modersmål? læse og stave på dit førstesprog/ modersmål? sprog? 14c. Er du blevet testet for dysleksi/ ordblindhed? 89,2% 14e. Har du dysleksi/er du ordblind? Andet Nej Ja

31 Antal rigtige Bilag 5 Fordeling af resultater ved testen Find det der lyder som et ord Studerende N = 79 Gennemsnit = 24,4 Median = 25 Min. = 6 Max. = 36 SD = 7,65

32 Bilag 6 Udtalelse omkring fastholdelsesprojektet, pilotprojektet, på Teologi På teologistudiet gennemførte vi ved semesterets begyndelse i september 2013 en dysleksiscreening af studerende på 1. og 3. semester. Efterfølgende er studerende med dysleksi blevet tilbudt hjælp, så de kan deltage i undervisningen på lige fod med de øvrige studerende. Resultatet har været overvældende, og flere studerende har over for mig sagt, at de har fået en hel ny tilværelse, fordi de har fået hjælp til at erkende og afhjælpe dysleksi. Det er mit klare indtryk, at dysleksiprojektet på teologi er med til at fastholde studerende på studiet og dermed forhindre frafald. Peter Lodberg, studieleder på Teologi