Redaktion Kunstrådet April

Transkript

1 Kunstrådets årsberetning

2 Redaktion Kunstrådet April Udgivet af Kunststyrelsen H.C. Andersens Boulevard København V Tlf Kunststyrelsen er sekretariat for Kunstrådet ISBN Publikationen er kun udgivet elektronisk, og kan downloades fra Rettighederne til denne rapport tilhører Kunststyrelsen. Årsberetningen må frit gengives med behørig kildeangivelse. Medlemmerne af Kunstrådet samt formanden for Kunstrådets Internationale Billedkunstudvalg for perioden 1. april marts 2011 Mads Øvlisen, formand for Kunstrådet, udpeget af kulturministeren Giordano Bellincampi, formand for Kunstrådets Musikudvalg, udpeget af kulturministeren Birgit Bergholt, udpeget af Kunstrådets repræsentantskab Jette Drewsen, udpeget af Kunstrådets repræsentantskab Finn Hauberg Mortensen, formand for Kunstrådets Litteraturudvalg, udpeget af kulturministeren Mikkel Harder Munck-Hansen, formand for Kunstrådets Scenekunstudvalg, udpeget af kulturministeren Pia Buchardt Nielsen, udpeget af Kunstrådets repræsentantskab Cai-Ulrich von Platen, udpeget af Kunstrådets repræsentantskab Katrine Ring, udpeget af Kunstrådets repræsentantskab Elisabeth Toubro, formand for Kunstrådets Billedkunstudvalg, udpeget af kulturministeren Christine Buhl Andersen, formand for Kunstrådets Internationale Billedkunstudvalg, udpeget af kulturministeren 2

3 Indholdsfortegnelse Årsberetning 2008 Kunstrådets årsberetning... 4 Kunstrådets Billedkunstudvalgs årsberetning..13 Kunstrådets Internationale Billedkunstudvalgs årsberetning 18 Kunstrådets Litteraturudvalgs årsberetning. 24 Kunstrådets Musikudvalgs årsberetning. 27 Kunstrådets Scenekunstudvalgs årsberetning.. 30 Årsregnskab 2008 Kunstrådets årsregnskab International kulturudveksling 40 Den regionale fordeling af Kunstrådets tilskud Kunstrådets opgave er at fremme udvikling af kunsten i Danmark og dansk kunst i udlandet inden for primært de fire kunstfaglige områder: Litteratur, scenekunst, billedkunst og musik. Til hvert af de fire områder er der knyttet et udvalg under Kunstrådet. Desuden er der nedsat et Internationalt billedkunstudvalg. Kunstrådets handlingsplan findes på hvor man også kan finde oversigter over tilskudsmodtagere i

4 Kunstrådet Lov om Kunstrådet blev vedtaget i 2003, og det første Kunstråd fungerede i fra juli 2003 til marts Den 1. april 2007 tiltrådte det nye Kunstråd, der har sit virke frem til marts Kunstrådet arbejdede i tiden efter sin indsættelse intenst på at udarbejde en handlingsplan for beskikkelsesperioden. Kunstrådets handlingsplan blev offentliggjort den 21. januar 2008 og fik markant omtale i pressen. Omtalen var med til at skabe interesse for rådet og dermed også skærpe forventningerne til indfrielse af de omtalte initiativer. Handlingsplanen beskriver fire indsatsområder, som rådet i særlig grad vil koncentrere indsatsen om: Børn og unges møde med kunsten Globalisering Kunsten i kommunerne Formidling Kunstrådet vil støtte kunst som udøves med talent, som er af høj kvalitet og skabes eller fremføres på højt fagligt niveau. Ved tildelingen af støtte vil Kunstrådet: Se dansk kunst i et globalt perspektiv Nytænke samspillet mellem stat og kommuner om produktion og formidling af kunst Støtte kunst, der kan udfordre og engagere, ikke mindst børn og unge Støtte kunsten ud fra en nutidig, kunstfaglig vurdering Fremme mangfoldighed i produktion og formidling af kunst Arbejde på at skaffe kunsten plads i samfundsdebatten og i den nye medievirkelighed. Kunstrådets arbejdet generelt Etableringen af Kunstrådet skal sikre, at Kunstrådet med helhedsansvar kan skabe dynamik mellem kunstarterne og sikre en kvalitativt bedre behandling af ansøgninger til tværæstetiske projekter og nyskabende kunst og Kunstrådet skal sikre en mere dynamisk, fleksibel og fremtidssikret håndtering af kunststøtten. Rådet har i 2008 løbende drøftet, om den nuværende bevillingsmæssige og administrative struktur muliggør den ønskede helhedstilgang til kunststøtten. I forvaltningen af kunststøtten skal Kunstrådet stedse forsøge at finde en balancere mellem at sikre kontinuiteten og sikre fornyelsen. Med hensyn til rådets mulighed for frit at disponere over bevillingerne, begrænses disse af politiske øremærkninger af midlerne. Måske eksisterer der også en vis traditionsbundethed i de kunstneriske miljøer, og rådet kan forfalde til at udvise ikke længere eksisterende historiske hensyn. Endeligt har rådet også skulle afveje i hvilket omfang rådets midler skulle lægges ud til udvalgene frem for at rådet selv disponerede over en større del af den samlede ramme. 4

5 Kunstrådet er i 2008 enedes om at løfte diskussionerne i rådet op i en helhedsproblematik for at undgå interne slagsmål om omfordelingen af de begrænsede midler. De principielle og værdibaserede drøftelser danner grundlaget for rådets strategiske prioriteringer og udmeldinger. Kunstrådet tilstræber et godt samarbejdet mellem råd, udvalg og Kunststyrelsen. Rådsformanden afholder derfor løbende møder med udvalgsformændene, tovholderne for rådets indsatsområder og Kunststyrelsen direktør. Kunstrådet afholdte i 2008 ligeledes en sommerkonference for råd og udvalg, hvor alle medlemmerne mødtes og drøftede implementering af de fire indsatsområder. Kunstrådets formand har i 2008 løbende haft møder med kulturministeren og afholdt et enkelt møde med folketingets kulturudvalg. Kunstrådet har i 2008 afholdt månedlige møder; herunder et todages seminar. Referater fra rådets møder offentliggøres på rådets hjemmeside. Tovholdere Kunstrådet besluttede i 2008, at de af rådets medlemmer, der ikke var udvalgsformænd, blev udnævnt til tovholdere i forhold til de fire indsatsområdet. Tovholderne blev: - Indsatsområdet kunsten og kommunerne: Pia Buchardt Nielsen og Katrine Ring - Indsatsområdet børn og unges møde med kunst: Cai-Ulrich von Platen - Indsatsområder formidling: Birgit Bergholt og Jette Drewsen - Indsatsområdet Globalisering: Mads Øvlisen Tovholderen bestyrer for Kunstrådet det pågældende indsatsområde med henblik på at sikre at de overordnede mål, som rådet har for at indsatsområdet nås. Tovholderen medvirker til at holde det samlede Kunstråd fast på det ambitionsniveau, rådet har for resultatet af dets indsats på områderne. Det betyder, at tovholderen på den ene side virker som inspirator og er med til at kvalificere Kunstrådets indsats på området og på den anden side følger op på rådets og udvalgenes indsats på området. Idéindkaldelse Kunstrådet ønskede i 2008 at gå nye veje og opfordrede kunstnere, kunstinstitutioner, kommuner og andre til at komme med ideer til markante kunstprojekter, som rådet kunne støtte. Kunstrådet ønskede med sin idéindkaldelse at sprænge rammerne for, hvordan kunststøtte uddeles ved blandt andet at støtte gennemførelsen af markante kunstneriske projekter og initiativer uden på forhånd at have fastlagt puljer og beløbsrammer. Kunstrådet inviterede i stedet kunstnere, kunstorganisationer, kommuner og andre til at komme med inspiration, gode ideer og konkrete forslag inden for de fire indsatsområder. Der blev indsendt i alt 330 idéer, hvoraf 23 idéer blev udvalgt til at indsende egentlige projektbeskrivelser. Kunstrådet endte med at udvælge 8 projekter, som til sammen fik 10,2 mio. kr. i støtte, hvoraf 8,5 mio. kr. er afholdt i

6 Kunstrådet lagde i sin prioritering af ansøgningerne vægt på, at projekterne var markante, involverede flere af kunstarterne, var egnede til at give mange mennesker en ny oplevelse af kunst, stimulerede samfundsdebatten om kunstens væsen og nødvendighed og medvirkede til at placere Danmark som fornyer på den internationale kunstscene. U- Turn Kunstrådet havde i 2006 taget initiativ til og ydet støtte til U-turn - den første internationale Kvadriennale i Danmark. U-TURN foregik i perioden fra september til november 2008 og havde karakter af en festival bestående af en række udstillinger på forskellige kunstinstitutioner i København, i bygninger i det gamle Carlsberg bryggeri i Valby samt forskellige steder i det københavnske byrum. Desuden havde projektet en række satellitter forskellige steder i provinsen og i udlandet. Kunstrådet ydede i 2008 en akut underskudsgaranti på 2 mio. kr. til U-Turn for at sikre at udstillingsaktiviteterne kunne gennemføres som planlagt samt kr. til evaluering. I overensstemmelse med Kunstrådets generelle evalueringspolitik iværksatte Kunstrådet i 2008 en ekstern evaluering af både U-Turns faglige indhold og den administrative håndtering i tilknytning til projektets egen evalueringsrapport. Evalueringens hovedkonklusioner pegede på, at ledelsen bag U- Turn havde været ambitiøs, nytænkende og internationalt orienteret. Men evalueringen understregede også, at budget- og økonomistyringen af festivalen og den løbende administration og drift af projektet ikke havde været varetaget effektivt nok, og at en bemærkelsesværdig lav andel af de besøgende har været betalende gæster. Rådet fandt, at den eksterne evaluering var fyldestgørende og konklusionerne var væsentlige for rådets vurdering af U-Turn. I starten af 2009 erklærede U-Turn sig konkurs, og Kunststyrelsen er primo 2009 ved at udarbejde en redegørelse for hele projektforløbet til Kunstrådet om hvilke konsekvenser sagen vil få og hvordan styrelsen fremover ville ændre praksis i forhold til håndtering af tilsvarende tilskud. Musikdramatik Fra puljen til Musikdramatik ydes der tilskud til nyskabende musikdramatisk virksomhed, og der lægges særlig vægt på nyskrevne, danske musikdramatiske projekter. Kunstrådet har nedsat musikdramatisk udvalg, der afgiver indstilling til Kunstrådet om anvendelse af puljen til musikdramatik. Udvalget har følgende kriterier for tildeling af tilskud: Begge kunstarter (scenekunst og musik) skal være bærende elementer i forestillingen, børnemusikdramatik prioriteres, der tages hensyn til den geografiske spredning, projektet skal være realiserbart, støtte til forestillinger, der udvikler genren, musikken skal være i interaktion med Scenekunsten i præsentationen og nyproduktioner prioriteres. For at styrke musikdramatikken afsatte Kunstrådet, Kunstrådets Musikudvalg og Kunstrådets Scenekunstudvalg i 2008 hver 1.8 mio. kr. som supplement til bevillingen på finansloven. Kunstrådet ydede desuden en ekstraordinær suppleringsbevilling på 2.9 mio. kr. Rådet vil i 2009 genoptage drøftelserne om fremtidigt støttebehov til musikdramatikken. 6

7 Brugertilfredshedsundersøgelse Kunstrådet gennemførte sin årlige brugertilfredshedsundersøgelse, idet Kunstrådet ønskede at vurdere mulighederne for en forbedring af servicen for ansøgere og modtagere af støtten. Rådet ønsker at støtte kunstnere og kunstinstitutioner på en måde, som er: Kvalificeret, enkel og gennemskuelig, hurtig og fleksibel. Kunstrådet fik også i 2008 fortaget en undersøgelse af tilskudsansøgernes oplevelse af tilskudsforvaltningen for at få deres vurdering af blandt andet sagsbehandlingstider, kvalitet i afgørelser, etc. Målsætningen med denne undersøgelse var at supplere vurderingen af muligheder for forenklinger og effektiviseringer i forvaltningen med information om tilskudsansøgernes oplevelse af tilskudsforvaltningen i bred forstand. Undersøgelsen for 2008 viste, at det overordnede indtryk af Kunstrådet ligger på samme høje, tilfredsstillende niveau som i Alt i alt har godt 64 % af respondenterne et godt eller meget godt indtryk af Kunstrådet og dets udvalg. I 2008 havde Kunstrådet fokus på kvalitetssikring af afslagsbreve, således at disse altid omfattede en konkret afslagsbegrundelse. På baggrund af en forespørgsel fra Kunstrådets Billedkunstudvalg fastsatte Kunstrådet nye, entydige regler for tilbagebetaling af produktionsstøtte i henhold til 4 i Lov om Billedkunst. Endelig fastlagde Kunstrådet i 2008 sin principielle holdning til og procedure for håndteringen af inhabilitetssager. Revision af loven om Kunstrådet Lov om Kunstrådet indeholder en bestemmelse om, at loven skulle tages op til revision i folketingsåret Kunstrådet fremlage i første omgang kulturministeren et nyt og originalt oplæg til forvaltning af kunststøtten i Danmark, herunder forslag til økonomiske prioriteringer og øgede satsninger. Oplægget gik på en politisk rammestyring, færre konkrete bindinger og et længere tidsperspektiv for Kunstrådet fremtidige virke. På baggrund af møde med ministeren anbefalede Kunstrådets formand dog efterfølgende, at rådet reviderede sine forslag vedrørende kompetencefordelingen mellem det politiske niveau og Kunstrådet samt rådets ønsker til det fremtidige budget. Rådet enedes om at anbefale kulturministeren: - at de forskellige politiske bindinger forbundet med rådets tværgående midler samledes til én stor rådighedsbevilling. Der skulle således ikke fremover være en særlig bevilling til huskunstnerordningen, forsøg med kulturskoler, internationale formål, tværkunstneriske midler, musikdramatik osv. men kun én generel 7

8 rådighedsbevilling. Fjernelsen af de politiske bindinger ville både sikre rådet et langt større strategisk råderum og øge armslængden til det politiske system betydeligt. - at de nuværende bevillinger til huskunstnerordningen og kulturskoleforsøgene, der udløber i rådets periode, skulle fastholdes og lægges ind under rådets generelle bevilling. - at de af kulturministeren tidligere lovede 5 mio. kr. til indsatsområdet Kunsten og Kommunerne tilførtes rådets generelle bevilling. - at der tilføres musikdramatikken betydeligt flere midler for tilnærmelsesvis at imødekomme de kvalitativt bedste ansøgninger. - at der gives et løft af den hidtidige bevilling til rådets generelle midler I det endelige høringssvar vedrørende Kulturministeriets høring af 19.december 2008 over udkast til ændring af Kunstrådsloven og Lov om Statens Kunstfond tilkendegav Kunstrådet blandt andet, at Kunstrådet kunne tilslutte sig forslaget om, at der ved skiftet til næstkommende kunstråd udpeges én fælles formand til Kunstrådets to udvalg på billedkunstområdet, hvilket vil sikre en bedre koordinering både mellem Kunstrådet og de respektive udvalg og de to billedkunstudvalg imellem. Kunsten og Globaliseringen Kunstrådet har fokus på at globaliseringen har ændret samarbejdsmønstre i det internationale kunstliv. Rådets internationale arbejde tager udgangspunkt i hovedanbefalingerne fra rapporten om det internationale kultursamarbejde, KIU-rapporten. Kunstnerisk kvalitet skal være udgangspunkt for valg af projekter, der støttes. Relevant interesse og efterspørgsel udefra bør være en forudsætning for støtte til projekter eller produktioner i udlandet. Gensidighed i kunstudvekslingen bør være en forudsætning for at få dansk kunst ud i verden. Rådet har i 2008 løbende drøftet globaliseringens betydning for kunsten og hermed forberedt implementering af sin handlingsplan for indsatsområdet. Støtte til internationale aktiviteter Kunstrådet besluttede i 2008, at forvaltningen af bevillingen til Kunstrådets internationale arbejde blev lagt ud til udvalgene for resten af rådets periode. Kunstrådets Internationale Billedkunstudvalg tilføres årligt 8 mio. kr., Kunstrådets Litteraturudvalg tilføres årligt 4.3 mio. kr., Kunstrådets Musikudvalg tilføres årligt 2.2 mio. kr., og Kunstrådets Scenekunstudvalg tilføres årligt 1.5 mio. kr. til uspecificerede internationale aktiviteter. Kunstrådet råder selv over de resterende 0,5 mio. kr. årligt. Såvel råd som udvalg yder af egne finansielle rammer yderligere tilskud til internationale aktiviteter. Fra øgede Kunstrådet bevillingen til Det Internationale Billedkunstudvalg med 1. mio. kr. årligt til blandt andet støtte af danske galleriers messedeltagelse for at promovere danske billedkunstnere i udlandet. 8

9 Kunstrådet medfinansierede i 2008 Musikudvalgets konference om det internationale musikarbejde. Konferencens overordnede mål var at øge globaliseringen inden for den danske musikbranche. Herunder øget profilering og udbredelse af dansk musik samt øget udveksling af musik og musikere, hvor også den hjemlige scene kunne inspireres og beriges udefra. DIVA-ordningen For at styrke udvekslingen mellem dansk og udenlandsk kunstliv etablerede Kunstrådet i 2008 en artist-in-residence -ordning i Danmark, kaldet DIVA-ordningen - Danish International Visiting Artists Programme. Ordningen bygger på de positive erfaringer fra en tilsvarende ordning på billedkunstområdet, som Kunstrådet i 2008 så valgte at udbrede til også at omfatte litteratur-, scenekunst- og musikområdet. DIVA-ordningen giver professionelle aktører i det danske kunstliv mulighed for at invitere udenlandske kunstnere til at opholde sig og arbejde i Danmark i en længere periode. Kunstrådet har afsat 2 mio. kr. årligt i 2008, 2009 og Ordningen evalueres ultimo Kunstrådet ønsker, at den udenlandske kunstner under sit ophold i Danmark indgår i et samarbejde med det danske kunstliv. Blandt andet for at medvirke til at berige og udfordre den danske kunstscene. Den udenlandske kunstner skal have sit virke inden for billedkunst, scenekunst, musik eller litteratur. Arkitekter, designere og filmmagere vil ikke kunne komme i betragtning, med mindre de kan bidrage til udviklingen af de kunstformer ordningen omfatter. Indstilleren skal være en institution, en kommune eller anden professionel aktør. I 2008 modtog Kunstrådet 32 ansøgninger, og rådet besluttede at yde tilskud til 20 ansøgninger. Evaluering af større internationale projekter Kunstrådet initierede i 2005 DaNY Arts-projektet, hvis formål var at etablere varige faglige netværk mellem danske og amerikanske kunstmiljøer, at udvikle kompetencer og lokalt know-how hos de danske deltagere i forhold til at arbejde som international kunstner i New York og USA og at synliggøre dansk kunst i New York og på den internationale kunstfaglige scene, samt bringe kunsten fra New York til Danmark Danmarks Evalueringsinstitut udarbejdede i 2008 til Kunstrådet en evalueringsrapport omkring DaNY Arts-projektet. Rapporten pegede på, at den nye projektform havde været en udfordring for alle, men at kunstnerne havde opnået gode kontakter og nye netværk. Mange af kunstnerne havde fået lyst til at arbejde med lokale kunstnere i New York og USA fremover, og de havde tilegnet sig erfaringer og knowhow om dels arbejdsvilkårene for amerikanske kunstnere og dels om, hvordan man som udefrakommende kunstner kunne arbejde i New York. Rådet besluttede, at konkret opfølgning på de etablerede netværkssamarbejder under DaNy-arts primært skulle ske gennem støtte fra rådets og udvalgenes eksisterende ordninger. Rådet vil i 2009 drøfte iværksættelsen af eventuelle nye projekter, hvor erfaringerne fra DaNy Arts vil blive inddraget. Rådet modtog i 2008 en evaluering af Venedig Biennalen 2007, og Kunstrådets Internationale Billedkunstudvalg præsenterede rådet for udvalgets overvejelser bag projektgrundlaget for Venedig Biennalen Rådet lagde stor vægt på, at der for Biennalen 2009 opsættes klare succeskriterier, som der kan evalueres på. 9

10 Arts Council England Kunstrådets formand mødtes med Arts Council Englands ledelse i London i juni 2008, da de var interesseret i et samarbejde mellem Arts Council England og Kunstrådet. Kunststyrelsen vil i 2009 genoptage dialogen med Arts Council England om et muligt samarbejde. Kunsten og Kommunerne Med indsatsområdet Kunsten og kommunerne ønsker Kunstrådet at bakke op om den lokale kunstpolitiske indsats, hvor denne har fokus på udvikling, kvalitet og mangfoldighed. Kunstrådet og dets udvalg yder i vid udstrækning støtte til formidling og produktion af den lokalt forankrede professionelle kunst gennem en række eksisterende støtteordninger, og rådet drøfter løbende med kommunerne behovet for en koordineret og styrket indsats på området. Kunstrådet nedsatte i 2008 et underudvalg, der besøgte en lang række kommuner. Møderne fokuserede på, hvordan den professionelle kunst kan fremmes lokalt og i kraft af kulturaftalerne. De gav også rådet føling med kommunale problemstillinger og lod rådet præsentere Kunstrådets og udvalgenes støttemuligheder. Kunstrådets Kommunegruppe konstaterede, at der i kommunerne var stor interesse for en styrket dialog om samarbejde med Kunstrådet og på tværs af kommunerne om støtte til kunsten i kommunerne. På baggrund af dialogmøderne planlagde rådet derfor Kunstrådets Kommunekonference Kunsten at få kunsten med, der afholdes i foråret Kunstrådet ønsker med konferencen at gå i dialog med kommunerne og regionerne om kunsten at få kunsten med i de ofte vanskelige prioriteringsdiskussioner om økonomi og lokale strategier. Der er behov for i fællesskab af se fremad og afsøge mulighederne for, hvordan kunsten i gensidig forståelse for kommunernes, regionernes og Kunstrådets kunstpolitiske visioner og prioriteringer bedst fremmes lokalt. Børn og unges møde med kunsten Med indsatsområdet Børn og unges møde med kunsten lægger Kunstrådet vægt på, at kunst produceres og formidles professionelt til børn og unge på deres præmisser. Kunstrådet støtter gennem udvalgene i vid udstrækning produktion og formidling af kunst, der er rettet direkte mod børn og unge. Det drejer sig blandt andet om børneteater, dans, skolekoncerter og børnelitteratur. Derudover støtter rådet direkte gennem huskunstnerordningen og forsøg med kulturskoler, billedkunstneriske grundkurser (BGK) m.v. muligheden for, at børn og unge i deres dagligdag både som deltagende og som tilskuere oplever kunstens verden på et højt kvalitativt niveau, får indblik i professionelle kunstneriske processer og indgår i udviklende samspil med professionelle kunstnere. I 2008 uddelte Kunstrådet 11,3 mio. kr. vedrørende huskunstnerordningen og andre børnerettede initiativer til 164 projekter og 3,1 mio. kr. fra puljen til forsøg med kulturskoler, BGK m.m. til 13 forsøg. 10

11 Kunstrådet iværksatte i 2008 en ekstern evaluering af huskunstnerordningen og puljen til forsøg med kulturskoler, billedkunstneriske grundkurser m.m. Formålet med evalueringerne var at lave en erfaringsopsamling og synliggøre resultaterne og effekten af ordningerne for at give Kunstrådet et solidt beslutningsgrundlag i forhold til, om ordningerne skal søges fortsat og i givet fald hvordan; idet begge puljer udløber med udgangen af finanslovsåret Evalueringen blev udført af Pluss Leadership, der sammenfattende vurderede, at begge puljer har vist gode resultater og at de begge bør videreføres, men med forbehold for ændringer af forskellig karakter. Blandt de væsentligste forslag til forbedring af huskunstnerordningen var: - En mere klar formulering og anvendelse af støttekriterier og indikatorer. - Styrkelse af kendskabet til ordningen, herunder en informationskampagne - Udvikling af huskunstnerdatabasen til et mere dynamisk værktøj - Mindre justeringer i forhold til administration og kommunikation Blandt de væsentligste forslag til forbedring af puljen til forsøg med kulturskoler, billedkunstneriske grundkurser m.m. var: - At Kunstrådet afklarer, om der enten skal tilføres mere økonomi eller at der foretages et valg og en fokusering af forsøgets sigte på enten talentudvikling eller almen kunstundervisning - At Kunstrådet, såfremt det prioriterer talentudviklingen, fokuserer på billedkunsten - At Kunstrådet i fremtidige, strukturelt orienterede forsøg opererer med længere forsøgsperioder end et år - At lokal forankring bliver et af støttekriterierne. Rådet vil primo 2009 drøfte rapportens konklusioner og på baggrund af disse iværksætte konkrete aktiviteter inden for indsatsområdet. Anden støtte Kunstrådet gav i 2008 tilskud til gennemførelsen af en internationale børnekulturkonference, Imagine Children Imagine, der blev gennemført på Experimentarium og i en række hovedstadskommuner i maj Arrangøren var Børnekulturelt Netværk i Region Hovedstaden. Kunstrådet besluttede desuden i 2008 at yde et årligt tilskud på 1 mio. kr. for perioden til Dansens Hus til konsolidering af forsøgsordningen Dans for Børn. Ordningen skal give især de yngre børn en umiddelbar og naturlig forståelse for dansen som kunstform. Samtidig afprøver projektet nye formidlingsstrukturer for dans i kommunerne. Levende Musik i Skolen modtog 1 mio. kr. fra Kunstrådet til det landsdækkende samarbejde med skolekoncerter. Kunstrådets formand har afholdt møde med undervisningsministeren vedrørende dennes opfølgning på Bamford-rapporten om folkeskolens kreative fag. 11

12 Formidling Indsatsområdet Formidling dækker over en interesse i at styrke formidlingen af kunst og gøre den synlig, tilgængelig, debatteret og konstruktivt kritiseret. Kunstrådet har søgt at styrke sin kommunikationsindsats; herunder levendegørelse af Kunstrådets hjemmeside med fokus på projektformidling og synliggørelse af Kunstrådets synspunkter. Det er Kunstrådets opfattelse, at der er blevet markant sværere at synliggøre og kvalificeret debattere kunsten gennem de traditionelle medier. Sat på spidsen, er det Kunstrådets indtryk, at kunst- og kulturstoffet i dag prioriteres så lavt på mange redaktioner, at massemediernes kulturjournalistik tager form af produktlancering og forbrugerinformation på bekostning af en egentlig kritisk, debatskabende kunstformidling. På den baggrund besluttede rådet i 2008 at iværksætte Kunstrådets Formidlingspris. Prisen uddeles til en person eller en redaktion, som i særlig grad har bidraget til den kritiske kulturjournalistik, eller som har præsteret en selvstændig nyskabende kunstformidling indenfor massemedierne. Prisen på kr. uddeles en gang om året i 2008, 2009 og Kandidaten som prismodtager indstilles til Kunstrådet af en ekstern jury, der i 2008 bestod af Mette Davidsen-Nielsen, Bo Green Jensen, Matthias Borello og Stefan Jonsson. Prisen gives for en indsats, der: Styrker kvaliteten i formidling af kunst i de skrevne medier, enten på en æterbåren eller netbaseret medieplatform I væsentlig grad udvikler formidlingsformen Forholder sig innovativt og originalt til sit medie og sin meddelelsesform Er udfordrende i emne og refleksiv i form og udtryk Sætter kunsten i perspektiv og til debat i samfundet Ved at uddele prisen ønsker Kunstrådet, at der skabes opmærksomhed omkring kunstformidling som en særlig disciplin inden for journalistik, formidling og mediekritik. Kunstrådet ønsker også at sætte fokus på formidlingen som et vigtigt parameter i udviklingen af kunst i Danmark. Kunstrådets formidlingspris gik i 2008 til litteraturkritikeren Lars Bukdahl. Et valg, der vakte stor og langvarig debat i medierne om kritikerrollen og om formidlingen af litteratur. Rådet inviterede i 2007 DRs generaldirektør Kenneth Plummer og programchef Torben Smidt Hansen til et møde om kunstformidlingen i DR. Begge parter var efterfølgende enige om at fortsætte dialogen med endnu et møde i Her gav Kunstrådets medlemmer udtryk for deres holdning til kunstformidlingen i DR, og nævnte blandt andet forhåbningen om, at DR ville styrke sin rolle som Danmarks største kulturinstitution, bruge ressourcer på kreativ idéudvikling af nye formidlingsformer og turde præsentere de smalle programmer for den brede offentlighed i den bedste sendetid. Efter dette mød er der på en række områder nær kontakt mellem Kunstrådets udvalg og DRs medarbejdere. 12

13 Kunstrådets Billedkunstudvalg Kunstrådets Billedkunstudvalg består af Elisabeth Toubro (formand), Marianne Torp (næstformand), Nils Erik Gjerdevik, Hanne Nielsen og Mette Sandbye. Kunstrådets Billedkunstudvalg skal fremme udviklingen af kunsten i Danmark i overensstemmelse med Billedkunstloven. Billedkunstudvalget ser sin støttepolitik rettet specifikt mod tre hovedområder i det danske kunstliv: Støtte til den enkelte kunstners billedkunstneriske produktioner, tilskud til udstillinger af samtidskunst samt driftstilskud til kunsthaller og udstillingssteder. Endelig støtter udvalget også selvstændige initiativer, der anses som egnede til at udvikle billedkunsten. Siden udvalget tiltrådte i april 2007, har udvalget uddelt støtte efter det tidligere udvalgs støttekriterier. Først fra ansøgningsfristen 15. januar 2008 har udvalget kunnet realisere tankerne fra Kunstrådets handlingsplan, som blev offentliggjort i begyndelsen af januar Bevillinger I 2008 var der 4 ansøgningsfrister med et samlet antal ansøgninger på i alt 974. På baggrund af disse ansøgninger blev der i 2008 uddelt kr. til billedkunst inden for områderne: Billedkunstnerisk produktion, formidling af billedkunst, støtte til kunstnersammenslutninger og censurerede udstillinger, støtte til kommunale billedkunstråd, støtte til kunsthaller og udstillingssteders udstillingsvirksomhed gennem driftstilskud samt til nye initiativer. Støtte til produktion af værker Kunstrådets Billedkunstudvalg har valgt at afsætte ca. halvdelen af sin årlige bevilling på ca. 32 mio. kr. til produktion af nye billedkunstneriske værker. Udvalget vil i særdeleshed yde støtte til produktioner af særlig ambitiøs eller nytænkende karakter såvel som rette særligt fokus på talentpleje, vækstlaget og billedkunstneriske produktioner rettet mod børn. Udvalget prioriterer primært projekter, som ikke kan støttes ad anden vej. Udvalget har noteret sig, at der i 2008 har været en stigning af produktioner med udstilling i udlandet i forhold til 2007: 2007: 134 produktionsansøgninger med udstilling i udlandet. 77 produktionstilsagn med udstilling i udlandet. 2008: 155 produktionsansøgninger med udstilling i udlandet. 86 produktionstilsagn med udstilling i udlandet. Kønsfordelingen af produktionstilskud givet i 2008 I 2008 har Kunstrådets Billedkunstudvalg behandlet 573 produktionsansøgninger: 288 har fået tilsagn eller delvist tilsagn: 50 % 285 har fået afslag: 50 % 13

14 I 2008 har 288 personer fået tilsagn på en produktionsansøgning: 137 personer er kvinder: 47,5 % 134 personer er mænd: 46,5 % 17 er kunstnergrupper mm.: 6 % I 2008 er der bevilget i alt kr. til produktion: Heraf bevilget til kvinder: 45,4 % Heraf bevilget til mænd: 46,7 % Heraf bevilget til kunstnergrupper mm.: 7,9 % Støtte til formidling Midlerne til Formidling skal dække både støtte til enkelte udstillinger og støtte til formidling i form af kataloger, hjemmesider, tekster med mere. Støtten ydes i særdeleshed til formidlingsprojekter, som er nytænkende, som fremmer den kunstneriske dialog og som har en netværksskabende og /eller debatskabende karakter. Udvalget havde afsat 5 mio. kr. til formidling i Denne pulje blev i løbet af 2008 forhøjet til ca. 7 mio. kr., hvilket må siges at være en væsentlig forhøjelse. Det er værd at bemærke at selvom der blev givet mere til Formidling, så er den ekstra støtte i vid udstrækning udbetalt til udøvende billedkunstnere, idet der ofte har været tale om støtte til den individuelle kunstners hjemmeside, eget katalog og lignende. Støtte til drift Kunstrådets Billedkunstudvalg havde budgetteret med 5.5 mio. kr. til driftstilskud til kunsthaller og udstillingssteder og har således ønsket at bibeholde samme niveau for driftsstøtte som det tidligere udvalg. Udvalget støtter væsentlige udstillingssteder, hvis hovedfunktion er at vise samtidskunst. Primært gives støtten til de udstillingssteder, som drives af en professionel kunstfaglig leder, og som modtager lokal driftsstøtte fra kommunen eller udstillingssteder som ikke har andre støttemuligheder, og som ikke kan klare sig på kommercielle vilkår. Endelig prioriteres nye udstillings- og formidlingsaktiviteter, der repræsenterer nye tendenser og eksperimenter. Ekstraordinær bevilling Grundet ophøret af den indirekte driftsstøtte til Den Frie Udstillingsbygning, som blev besluttet i 2007, fik dette udstillingssted umiddelbart så store økonomiske vanskeligheder, at Kunstrådets Billedkunstudvalg besluttede at give Den Frie Udstillingsbygning en ekstraordinær driftsbevilling på kr. til dækning af omkostninger i På udvalgets ordinære driftsmøde i oktober 2008, besluttede udvalget derudover at bevilge kr. til Den Frie Udstillingsbygning for året Dermed steg den samlede ramme til driftsstøtte ekstraordinært til 6.1 mio. kr. i Flerårig bevilling Af de 11 udstillingssteder der modtog driftsstøtte fra Kunstrådets Billedkunstudvalg i 2008, er det kun udstillingsstedet Overgaden der får sine driftsomkostninger 100 % dækket af udvalget. Hidtil har Overgaden fået bevilling for et enkelt år ad gangen, hvilket har været en barriere i forhold til langsigtet planlægning på Overgaden. Derfor vedtog udvalget at give Overgaden er flerårig bevilling frem til udvalgets periode udløber i Den flerårige bevilling til Overgaden forudsætter en aftale mellem 14

15 udvalget og Overgaden vedrørende blandt andet mål og strategi for udstillingsstedet. Aftalen forventes at falde på plads i foråret Behov for flere midler Det er udvalgets klare opfattelse, at der generelt mangler midler til driftsstøtte af kunsthaller udenfor København. Samtidig mener udvalget ikke, at der med rimelighed kan skæres ned på de øvrige indsatsområder til for eksempel produktion af værker og formidling, som overvejende søges af individuelle billedkunstnere. Såfremt udvalgets samlede ramme ikke forhøjes, vil udvalget derfor fortsat kun se sig i stand til at afsætte 5.5 mio. kr. til driftsstøtte. Egne initiativer Kortlægning Kunstrådets Billedkunstudvalg besluttede i 2007, at der skal laves en kortlægning af udstillingssteder, udstillingsinitiativer og kunstfaglige ansatte i Danmark. Formålet er at opnå en synliggørelse af aktiviteterne indenfor billedkunst. Synliggørelsen forventes at fremme mulighederne for netværksdannelse både lokalt og på tværs af landet. Kortlægningen skal ske på regionalt niveau, således at hver af de danske regioner får et kort og en liste. Dog kan der ikke laves et kort for København, idet kortet vil blive for tæt besat. Målet er at kortene og listerne skal offentliggøres på hjemmesiden i foråret Udvalget afsatte i første omgang midler i 2007 til udarbejdelse af listerne, og dernæst afsatte udvalget i 2008 yderligere kr. til udarbejdelse af selve kortene og opdatering af lister i Kunstrådets 4 horisontale indsatsområder Kunstrådets Billedkunstudvalg har i 2008 løbende inddraget overvejelserne bag Kunstrådets 4 indsatsområder i sit arbejde. Status er: 1. Kunsten og globaliseringen Stigningen i antallet af tilsagn til produktioner til udstillinger i udlandet ses i lyset af dette indsatsområde som meget positivt, idet det afspejler at danske billedkunstnere i stigende grad har succes i udlandet. Udvalget forventer, at udviklingen i retning af øget internationalisering i billedkunstmiljøet vil fortsætte i 2009, og at dette vil afspejle sig i de ansøgninger udvalget vil modtage. 2. Kunsten og kommunerne Udvalget kunne konstatere, at der var meget ringe søgning i 2008 på den pulje ( kr.), der skulle støtte kommunale billedkunstråd. Denne pulje var netop nedsat for at styrke billedkunsten i kommunerne. Da udvalget på sit sidste møde i 2008 kunne konstatere, at der ville stå et uforbrugt beløb på ca. 2,5 mio. kr. af den samlede ramme, valgte udvalget at afsætte 2 mio. kr. til gennemførelsen af en kommunal billedkunstfestival. Muligheden for støtte til en kommunal billedkunstfestival, vil blive præsenteret i foråret 2009, og samtlige danske kommuner udenfor København vil kunne søge. Samtidig med den kommunale billedkunstfestival vil udvalget dog holde fast i sin pulje til kommunale billedkunstråd, og det forventes at billedkunstfestivalen kan være med til at styrke informationsniveauet vedrørende puljen. 15

16 3. Børn og unges møde med Kunst Der var i 2008 relativt få ansøgninger med fokus på børn og unges møde med billedkunst. Dette indsatsområde vil derfor kræve særlig opmærksomhed fra udvalget i det kommende år. 4. Formidling Indsatsen i forhold til formidling i 2008 må siges at være en succes. Udvalget modtog et overvældende antal gode formidlingsansøgninger, hvilket også endte med at afspejle sig i udvalgets prioritering af midler. Eksterne aktiviteter Kunstrådets Billedkunstudvalg var i løbet af 2008 på 2 rejser, hvor udvalget optrådte samlet. I april 2008 var udvalget på en researchrejse til midtjylland. Formålet med rejsen var at give udvalgsmedlemmerne lejlighed til at møde folkene bag nogen af de udstillingssteder, som modtager driftsstøtte fra udvalget samt generelt at stifte bekendtskab med andre udstillingssteder i området, som er potentielle ansøgere til de øvrige puljer. Udvalget vil gennemføre en lignende rejse til et område udenfor København i I maj 2008 afholdt udvalget, sammen med det Internationale Billedkunstudvalg, et informationsmøde i Århus Kunstbygning. På et særdeles velbesøgt møde informerede udvalget om handlingsplanen for en skare af billedkunstnere og andre med tilknytning til billedkunstmiljøet. Ansøgningsskema og administrative afslag En væsentlig nyudvikling i 2008 var udvalgets beslutning om indførelsen af et egentligt ansøgningsskema, samt muligheden for at billedkunstcenteret administrativt kan give afslag, såfremt en ansøgning ikke lever op til de formelle krav, som udvalget har beskrevet i ansøgningsvejledningen. Et krav er blandt andet at aflevere ansøgningen til ansøgningsfristen inklusiv de bilag, som udvalget har udbedt sig i ansøgningsvejledningen. Udover at lette arbejdet i billedkunstcenteret, har denne beslutning også gjort det lettere for udvalgsmedlemmerne, at skabe sig et overblik over de ansøgninger de bliver forelagt til udvalgsmøderne, hvor der typisk skal træffes beslutning om ansøgninger på et møde. Ansøgerne har overvejende været positive, og det kan konstateres, at ansøgningsskemaet har fungeret som en huskeliste for ansøgerne i forhold til hvilke informationer en ansøgning bør indeholde. Tilbagebetalingsregler 1. april 2008 blev reglerne for tilbagebetaling af produktionstilskud fra Kunstrådets Billedkunstudvalg ved salg af værker, præciseret overfor tilskudsmodtagerne. Der er blevet udarbejdet et særligt informationsark, som bliver vedlagt alle tilsagnsbreve fra denne dato. Et eller to udvalg I løbet af 2008 blev den nuværende konstruktion med en opdeling af billedkunstområdet i henholdsvis Kunstrådets Billedkunstudvalg og Kunstrådets Internationale Billedkunstudvalg debatteret. Debatten 16

17 foregik både internt i Billedkunstudvalget og i forhold til øvrige aktører, herunder det Internationale Billedkunstudvalg. Særligt blev det forhold, at det kun er formanden for Billedkunstudvalget, der kan have en plads i Kunstrådet diskuteret. Især i forbindelse med Kunstrådets løbende diskussion og arbejde med internationalisering kunne det opleves som et problem, at formanden for Billedkunstudvalget ikke ser sig i stand til at redegøre for arbejdet med internationalisering på billedkunstområdet, idet hun ikke er involveret i dette arbejde. Dermed opstår en risiko for under-information af Kunstrådet. På baggrund af opdelingen af billedkunstområdet i to udvalg blev behovet for koordination mellem udvalgene ligeledes diskuteret. I den nuværende konstruktion kan en billedkunstner opleve at få tilsagn om rejse og udstillingsstøtte fra det Internationale Billedkunstudvalg, i forbindelse med udstilling i udlandet, samtidig med at Billedkunstudvalget giver afslag til produktion af det værk, der skal udstilles. Dette kan måske forvirre ansøgerne, men konklusionen på diskussionen blev, at to suveræne udvalg naturligvis skal have lov at træffe selvstændige afgørelser, da de kan have forskellige formål med støtten. I november 2008 aftalte regeringen med Folketingets partier i forbindelse med revision af lov om Kunstrådet, at der fra den kommende periode ( ) fortsat skal være en opdeling af billedkunstområdet under Kunstrådet i henholdsvis et Billedkunstudvalg og et Internationalt Billedkunstudvalg, og at de to udvalg skal have samme formand, således at repræsentationen i Kunstrådet er sikret. Kunstrådets Billedkunstudvalg er positiv overfor denne konstruktion, som udover repræsentationen af det internationale billedkunstområde i Kunstrådet, samtidig vil fremme muligheden for koordination mellem de to udvalg. Samarbejde mellem Kunstrådets Billedkunstudvalg og Internationale Billedkunstudvalg De to billedkunstudvalg under Kunstrådet afholdt i 2008 to fælles møder. Temaet for møderne var, udover dialog vedrørende selve konstruktionen med to udvalg, også at diskutere eventuelt overlap mellem udvalgene. Møderne førte ikke direkte til ændringer i de to udvalgs støttepolitik og ansøgningsvejledninger, men der vil i det videre arbejde i 2009 fortsat være fokus på at undgå overlap, særligt i forhold til indsatsområdet Formidling. I 2007 var de to udvalg blevet enige om at arbejde på et nyt nyhedsbrev, der skulle udgives på dansk og engelsk. Kunstrådets egen kommunikationsstrategi viste sig dog i løbet af 2008 at overflødiggøre dette tiltag. I stedet udsendes en pressemeddelelse efter hver uddeling, det vil sige 4 gange årligt. Aftalen om at det Internationale Billedkunstudvalg årligt administrerer kr. af Billedkunstudvalgets bevilling til støtte af produktion af værker til en række internationale biennaler, blev fulgt som planlagt, og vil blive videreført i

18 Kunstrådets Internationale Billedkunstudvalg Kunstrådets Internationale Billedkunstudvalg består af Christine Buhl Andersen (formand), Eva Koch (næstformand), Gitte Ørskou, Mikael Andersen og Jakob Jakobsen. Udvalget varetager den internationale kulturudveksling på billedkunstens område og er nedsat af kulturministeren i henhold til Kunstrådslovens 6. Kunstrådets Internationale Billedkunstudvalg giver støtte til danske kunstneres præsentation og virke i udlandet og udenlandske kunstneres virke og præsentation i Danmark. Derudover er udvalget ansvarlig for en række opgaver, der varetages med Kunststyrelsen som operatør. Under operatøropgaverne hører blandt andet residencies i udlandet og besøgsprogrammer, informationsvirksomhed og det strategiske netværkssamarbejde. Endelig har udvalget ansvaret for Danmarks nationale repræsentation på Venedig Biennalen. Til at varetage disse opgaver havde udvalget i 2008 en bevilling på i alt kr. Hertil kom midler fra Kunstrådets tværgående bevilling til udvalgets eget DIVA-program på kr., midler til messepuljen på kr. og et overført beløb af uforbrugte midler fra 2007 på kr. Endelig disponerer Kunstrådets Internationale Billedkunstudvalg årligt over kr. fra Billedkunstudvalget, som kan bruges til danske kunstneres produktion af værker i forbindelse med deltagelse på udvalgte biennaler. Dette gav en samlet ramme på kr. Rejser/eksterne aktiviteter: I februar 2008 afholdt Kunstrådets Billedkunstudvalg åbent hus i Kunststyrelsens lokaler i København og i maj afholdt udvalget åbent hus i Kunstbygningen i Århus. Arrangementerne blev afholdt sammen med Billedkunstudvalget og gav potentielle ansøgere, og andre, mulighed for at stille spørgsmål til blandt andet handlingsplanen. I maj 2008 deltog formanden for det Internationale Billedkunstudvalg i Art Basel, dels for at få indsigt i den globalt vigtigste messe, og dels fordi 8 danske gallerier deltog på 5 forskellige messer under Art Basel med støtte fra det Internationale Billedkunstudvalgs messepulje. I marts 2008 deltog udvalgsmedlem Mikael Andersen i Art Dubai for at få indblik i en af de vigtigste messer udenfor den vestlige verden samt for at vurdere messens relevans i forhold til Mellemøsten, Indien og Pakistan. Billedkunstcenteret arrangerede på anmodning fra det Internationale Billedkunstudvalg en række talks med danske kunstnere, der har været på residency eller lignende i udlandet. Arrangementerne blev gennemført med henblik på at få videreformidlet disse kunstneres internationale erfaringer. 18

19 Udvidet støttemulighed: På baggrund af beretninger fra kunstlivet besluttede udvalget i 2008, at der fra 2009 skal kunne gives støtte til transport af værker. Både i forbindelse med transport af dansk kunst ud af Danmark og med transport af udenlandsk kunst ind i Danmark. Et eller to udvalg: I løbet af 2008 blev den nuværende konstruktion med en opdeling af billedkunstområdet i henholdsvis Kunstrådets Billedkunstudvalg og Kunstrådets Internationale Billedkunstudvalg debatteret i forlængelse af PLUS-rapporten, der anbefalede en sammenlægning af de to billedkunstudvalg som oplæg til en ny Kunstrådslov. Kunstrådets internationale billedkunstudvalg gik aktivt ind i debatten og henvendte sig direkte til såvel kulturministeren, Kunstrådet og Folketingets Kulturudvalgt med den klare holdning, at det er af meget stor betydning for sikringen af dansk billedkunstlivs fortsatte succes i udlandet, samt for internationaliseringen af den danske scene, at et internationalt udvalg bevares fremover. En lang række aktører fra billedkunstscenen støttede skriftligt denne holdning overfor Kulturministeriet herunder UKK, BKF, Akademirådet, Kunstrådets Repræsentantskab, Foreningen af Danske Kunsthaller med flere. Ansøgningsskema og administrative afslag: En væsentlig nyudvikling i 2008 var udvalgets beslutning om indførelsen af et egentligt ansøgningsskema, samt muligheden for at billedkunstcenteret administrativt kan give afslag, såfremt en ansøgning ikke lever op til de formelle krav, som udvalget har beskrevet i ansøgningsvejledningen. Et krav er at aflevere ansøgningen til ansøgningsfristen inklusiv de bilag, som udvalget har udbedt sig i ansøgningsvejledningen. Udover at lette arbejdet i billedkunstcenteret, har denne beslutning også gjort det lettere for udvalgsmedlemmerne at skabe sig et overblik over de ansøgninger, de bliver forelagt til udvalgsmøderne, hvor der typisk skal træffes beslutning om ansøgninger på et møde. Ansøgerne har overvejende været positive, og det kan konstateres, at ansøgningsskemaet har fungeret som en huskeliste for ansøgerne i forhold til hvilke informationer en ansøgning bør indeholde. Bevillinger I 2008 var der 4 ansøgningsrunder med et samlet antal ansøgninger på i alt 697. På baggrund af disse ansøgninger og i overensstemmelse med operatøropgaverne blev der i 2008 uddelt kr. til billedkunst indenfor områderne: Formidling af dansk kunst i udlandet, formidling af udenlandsk kunst i Danmark, danske kunstnere og kuratorers deltagelse på konferencer, danske galleriers deltagelse på internationale kunstmesser, residencies for danske kunstnere i udlandet, operatøropgaver og DIVA. Af det samlede uddelte beløb er en del først blevet udgiftsført i regnskabet for 2009, jf. afsnittet der beskriver det samlede årsregnskab. Udvalgets egne midler der alene anvendes til kunstnere og kuratorer: 1. Støtte til internationale formål (Fondsvirksomhed) Denne pulje dækker støtte til danske kunstneres deltagelse i udstillinger og projekter i udlandet, udenlandske kunstneres deltagelse i udstillinger og projekter i Danmark, kunstnere og kuratorers 19

20 rejser og ophold i forbindelse med seminarer, konferencer med mere i udlandet, støtte til formidling af dansk kunst i udlandet og udenlandsk kunst i Danmark. 2. Biennaler generelt Denne pulje dækker støtte til danske kunstneres deltagelse på væsentlige internationale biennaler. 3. Andre residencies Denne pulje støtter danske kunstneres residency-ophold udenfor den vestlige verden. 4. Samarbejdsprojekter og egne initiativer Denne pulje støtter selvorganiserede projekter, hvor danske kunstnere eller kuratorer i udlandet tager initiativer sammen med lokale kræfter (dog ikke drift). Der var i ansøgninger under disse 4 puljer, heraf modtog 273 støtte for et samlet beløb på kr. Produktion i forbindelse med biennaler: Denne pulje støtter danske kunstneres produktion af værker i forbindelse med deres deltagelse på udvalgte internationale biennaler. Der var i ansøgninger under denne pulje. Heraf modtog 5 støtte for et samlet beløb på kr. Udvalget evaluerede i maj deres prioriteringer af biennaler i et globalt og multikulturelt perspektiv og støtter nu produktion til i alt 8 biennaler med stor geografisk spredning. Residencies: Denne pulje støtter danske kunstneres ophold på residencies i udlandet, som er drevet og finansieret af det Internationale Billedkunstudvalg. Udvalget råder pt. over residencies i: New York, Mexico, Rio de Janeiro, Berlin, Cuba, Paris og Istanbul. Der var i ansøgninger under denne pulje. Heraf modtog 17 tilsagn om ophold. Kunstrådets Internationale billedkunstudvalg havde afsat kr. til driften af de 7 residencies og til kunstnernes rejse- og opholdudgifter. Udvalget besluttede i 2008 at nedlægge det residency, der hidtil havde været drevet i Los Angeles, for i stedet at oprette residency i såvel Rio de Janeiro og Mexico City. Endvidere er der taget initiativ til et residency-samarbejde mellem udvalget, Museet for Samtidskunst i Roskilde samt MIS Museum of Images and Sound i São Paulo, Brasilien, hvor de to institutioner, der har lignende profiler kan udveksle danske og brasilianske kunstner-residenter. På baggrund af en henvendelse fra UKK besluttede udvalget ligeledes, at der fremover vil blive åbnet mulighed for at også kuratorer kan søge om ophold på udvalgets residencies. 20

21 Besøgsprogrammer: Denne pulje dækker udgifter til besøgsprogrammer for udenlandske kunstnere i Danmark. Billedkunstcenteret er ansvarligt for udarbejdelse af besøgsprogrammerne og assistance under opholdet, og det internationale billedkunstudvalg finansierer rejse og ophold for gæsten, samt diæter. Der var i udenlandske kuratorer på besøg under det Internationale Billedkunstudvalgs besøgsprogram. Kunstrådets Internationale Billedkunstudvalg havde afsat kr. til gennemførelsen af besøgsprogrammerne. Udvalget har med glæde kunnet konstatere, at det globale perspektiv er afspejlet i den store bredde af nationaliteter blandt deltagerne. Det er især glædeligt, at se flere deltagere fra Afrika og mellemøsten. Andet netværksarbejde: Denne pulje er afsat til at finansiere udgifter i forbindelse med opbygning og vedligeholdelse af internationale faglige netværk, herunder rejser og ophold for kunstfaglige medarbejdere i Kunststyrelsens Billedkunstcenter, afholdelse af netværksmiddage, medlemsgebyr til IKT med mere. Kunststyrelsen er operatør på de aktiviteter, der finansieres af denne pulje. Der er ikke tale om midler, der kan søges af eksterne ansøgere. Kunstrådets Internationale Billedkunstudvalg havde afsat kr. til udgifter i forbindelse med disse aktiviteter. I 2008 var Kunststyrelsens medarbejdere: - i september i Kina for blandt andet at se kunstmesserne: Art Beijing, Photo Beijing og Shanghai Art Fair og Shanghai Biennalen og triennalen i Guangzhou, hvor der var dansk deltagelse, og for at undersøge mulighederne for at oprette residency for danske billedkunstnere i Beijing. - i Sao Paulo Biennalen til at holde oplæg i december, og besøgte ved den lejlighed også udvalgets nyoprettede residency i Rio de Janeiro. - i april til Berlin Biennalen, hvor flere danske kunstnere deltog med støtte fra udvalget. - i september i Yokohama Triennalen i Japan, dels for at få et indtryk af det kunstfaglige niveau og dels fordi flere danske kunstnere deltog med støtte fra udvalget. - i maj 2008 til IKT-mødet i Montreal. IKT er en international sammenslutning af samtidskuratorer, der blandt andet faciliterer et forum for erfaringsudveksling og netværksopbygning. Informationsvirksomhed: Denne pulje er afsat til at finansiere afholdelse af seminarer om globalisering, talk-rækker, e-flux om initiativer, åbent hus arrangementer, informationsmøder med mere. Billedkunstcenteret er operatør på de aktiviteter, der finansieres af denne pulje. Der er ikke tale om midler, der kan søges af eksterne ansøgere. Kunstrådets Internationale Billedkunstudvalg havde afsat kr. til udgifter i forbindelse med disse aktiviteter. 21