Kunst bryder grænser. Kunst åbner rum. Kunst skaber erkendelse. Statens Kunstråds resultater perspektivering og anbefalinger

Transkript

1 Kunst bryder grænser Kunst åbner rum Kunst skaber erkendelse Statens Kunstråds resultater perspektivering og anbefalinger

2 Redaktion Statens Kunstråd Marts 2011 Udgivet af Kunststyrelsen H.C. Andersens Boulevard København V Tlf Kunststyrelsen er sekretariat for Statens Kunstråd ISBN Publikationen er kun udgivet elektronisk og kan downloades fra Rettighederne til denne rapport tilhører Kunststyrelsen. Årsberetningen må frit gengives med behørig kildeangivelse. Statens Kunstråds formål er at fremme udvikling af kunsten i Danmark og dansk kunst i udlandet inden for primært de fire kunstfaglige områder: Billedkunst, litteratur, musik og scenekunst. Til hvert af de fire områder er der knyttet et udvalg under Statens Kunstråd. Desuden er der nedsat et Internationalt Billedkunstudvalg. Statens Kunstråd har to hovedopgaver: At yde støtte til kunstneriske formål, herunder de formål der fremgår af: litteraturloven, teaterloven, billedkunstloven og musikloven At rådgive og bistå offentlige myndigheder i sager inden for rådets virkeområde 2

3 Medlemmer af Statens Kunstråd 1. april marts 2011 Medlemmer af Statens Kunstråd Mads Øvlisen, formand for Statens Kunstråd, udpeget af kulturministeren Giordano Bellincampi, formand for Statens Kunstråds Musikudvalg, udpeget af kulturministeren Birgit Bergholt, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd Jette Drewsen, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd Finn Hauberg Mortensen, formand for Statens Kunstråds Litteraturudvalg, udpeget af kulturministeren Mikkel Harder Munck-Hansen, formand for Statens Kunstråds Scenekunstudvalg, udpeget af kulturministeren Pia Buchardt Nielsen, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd Cai-Ulrich von Platen, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd Katrine Ring, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd Elisabeth Toubro, formand for Statens Kunstråds Billedkunstudvalg, udpeget af kulturministeren Medlemmer af Statens Kunstråds Billedkunstudvalg Elisabeth Toubro, formand, Udpeget af kulturministeren Mette Sandbye, udpeget af kulturministeren Niels Erik Gjerdevik, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd Hanne Nielsen, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd Marianne Torp, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd Medlemmer af Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg Christine Buhl Andersen, formand, udpeget af kulturministeren Gitte Ørskou, udpeget af kulturministeren Mikael Andersen, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd Eva Koch, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd Jakob Jakobsen, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd 3

4 Medlemmer af Statens Kunstråds Litteraturudvalg Finn Hauberg Mortensen, formand, udpeget af kulturministeren. Niels Lyngsø, næstformand, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd Rasmus Heiberg, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd Niels Peter Juel Larsen, udpeget af kulturministeren Gritt Uldall-Jessen, (fra foråret 2008) udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd Solvej Balle, (frem til foråret 2008) udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd Medlemmer af Statens Kunstråds Scenekunstudvalg Mikkel Harder Munck-Hansen, formand, udpeget af kulturministeren Peter Westphael, næstformand, udpeget af kulturministeren Hans Henrik Clemmensen, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd Ellen Nyman, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd Torsten Schenlaer, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd Medlemmer af Statens Kunstråds Musikudvalg Giordano Bellincampi, formand, udpeget af kulturministeren Steen Jørgensen, næstformand, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd Hanne Boel, udpeget af kulturministeren Leif Skov, udpeget af kulturministeren Jeanette Balland, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd Henrik Holm, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd Emil de Waal, udpeget af repræsentantskabet for Statens Kunstråd 4

5 Indholdsfortegnelse Indledning 6 Statens Kunstråd 7 Statens Kunstråds Billedkunstudvalg 36 Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg 45 Statens Kunstråds Litteraturudvalg 56 Statens Kunstråds Musikudvalg 59 Statens Kunstråds Scenekunstudvalg 74 5

6 Indledning Statens Kunstråd har været det andet i rækken efter vedtagelsen af en ny kunststøttestruktur i Ved Statens Kunstråds afgang i foråret 2011 er der af kulturministeren nedsat et udvalg, der skal udarbejde anbefalinger vedrørende en modernisering af kunststøttesystemet i Danmark. Statens Kunstråd har gennem længere tid peget på behovet for en politisk debat om kunststøtten og på behovet for en gennemgribende analyse af kunststøttesystemet. Statens Kunstråd har gennem hele sin periode overvejet og drøftet råd og udvalgs roller, muligheder og begrænsninger i det samlede kunststøttesystem og samtidigt gennem sin rådgivning og sin kunststøtte konstant søgt at fremme udviklingen af kunsten i Danmark og dansk kunst i udlandet. Med dette skrift ønsker Statens Kunstråd og udvalg at dokumentere råd og udvalgs virke gennem hele funktionsperioden Statens Kunstråds handlingsplan findes på hvor man også kan finde oversigt over initiativer, puljer og tilskudsmodtagere, præsentationer af udvalgte støttede projekter, evalueringer, årsberetninger mv. Såvel handlingsplan som denne resultatliste med perspektivering og anbefalinger omhandler Statens Kunstråds funktionsperiode 1. april marts 2011, hvilket benævnes

7 Statens Kunstråds resultater for de fire indsatsområder og øvrige initiativer samt perspektivering og evaluering af indsatsen Om Statens Kunstråd arbejdet generelt Det lovmæssige udgangspunkt for etablering af Statens Kunstråd var at sikre, at rådet med et helhedsansvar ville skabe dynamik mellem kunstarterne og sikre en kvalitativ bedre behandling af ansøgninger til tværæstetiske projekter og nyskabende kunst, og at Statens Kunstråd kunne sikre en mere dynamisk, fleksibel og fremtidssikret håndtering af kunststøtten. Rådet har løbende i sin funktionsperiode drøftet, om den nuværende bevillingsmæssige og administrative struktur understøttede den ønskede helhedstilgang til kunststøtten. I forvaltningen af kunststøtten har Statens Kunstråd stedse skulle forsøge at finde en balance mellem at sikre kontinuiteten og at sikre fornyelsen. Med hensyn til rådets mulighed for frit at disponere over bevillingerne har disse i betydeligt omfang været begrænset af politiske øremærkninger af midlerne. Endeligt har rådet skulle afveje, i hvilket omfang rådets egne midler skulle lægges ud til udvalgene, frem for at rådet selv kunne disponere over en større del af den samlede ramme og strategisk anvende disse til at understøtte de valgte indsatsområder og initiativer på tværs af kunstarterne. Rådet enedes tidligt i sin periode om at løfte diskussionerne i rådet op i en helhedsproblematik for at undgå interne stridigheder om omfordelingen af de begrænsede midler. De principielle og værdibaserede drøftelser dannede grundlaget for rådets strategiske prioriteringer og udmeldinger. Rådet igangsatte desuden midt i sin periode projektet Kunsten at fremme Kunsten, der havde til formål specifikt at kortlægge og drøfte de interne og eksterne udfordringer, der eksisterer i det aktuelle kunststøttesystem. Revision af Kunstrådsloven samt opfølgning Lov om Kunstrådet fra 2003 indeholdt en bestemmelse om, at loven skulle tages op til revision i folketingsåret Som led heri drøftede rådet mulighederne for en række mere omfattende ændringer af loven, som bl.a. skulle indeholde fastsættelsen af en overordnet politisk rammestyring, men med færre fagspecifikke økonomiske bindinger. Derudover drøftede rådet indgåelsen af fireårsaftaler samt et længere tidsperspektiv for handlingsplanen for bedre at sikre overgangen fra råd til råd. Rådet vurderede imidlertid, at et sådan forslag ville være for omfattende at 7

8 gennemføre, og i sit endelige høringssvar enedes rådet således om bl.a. at anbefale kulturministeren: At de forskellige politiske bindinger forbundet med rådets tværgående midler samledes til én stor rådighedsbevilling. Der skulle således ikke fremover være en særlig bevilling til Huskunstnerordningen, forsøg med kulturskoler, internationale formål, tværkunstneriske midler, musikdramatik osv., men kun én generel rådighedsbevilling. Fjernelsen af de politiske bindinger ville både sikre rådet et langt større strategisk råderum og øge armslængden til det politiske system betydeligt At de daværende bevillinger til Huskunstnerordningen og kulturskoleforsøgene, der udløb i rådets periode, skulle fastholdes og lægges ind under rådets generelle bevilling At de af den forrige kulturminister lovede 5 mio. kr. til indsatsområdet Kunsten og Kommunerne skulle tilføres rådets generelle bevilling At der tilførtes musikdramatikken betydeligt flere midler for tilnærmelsesvis At imødekomme de kvalitativt bedste ansøgninger At der blev givet et løft af den hidtidige bevilling til rådets generelle midler At navnet Kunstrådet blev ændret til Statens Kunstråd for at undgå navnesammenblanding med kommunale kunstråd rundt om i landet. Formanden for Statens Kunstråd samt formændene for Statens Kunstråds to billedkunstudvalg kunne tilslutte sig lovforslagets hensigt om, at der ved skiftet til næstkommende råd skulle udpeges én fælles formand til Statens Kunstråds to billedkunstudvalg, hvilket ville sikre en bedre koordinering både mellem Statens Kunstråd og de respektive udvalg samt de to billedkunstudvalg imellem. Statens Kunstråd måtte ved lovforslagets vedtagelse med skuffelse konstatere, at udover en politisk bekræftelse af rådets oprettelse i 2003 og forslaget om navneforandring var stort set ingen af rådets forslag til lovændringer imødekommet. Statens Kunstråd har, qua projektet Kunsten at fremme kunsten gennem hele sit virke internt drøftet de uhensigtsmæssigheder, der findes i det eksisterende kunststøttesystem, herunder organiseringen af og lovgrundlaget for Statens Kunstråd. Den eksisterende konstruktion for Statens Kunstråd er uklar med en ugennemskuelig kompetencefordeling, mangel på fleksibilitet og for få frihedsgrader. Der opleves umiddelbart fra såvel politisk side som fra kunstmiljøernes side en vis mistro til, at dette samlende armslængdeorgan reelt styrker vilkårene for kunsten. 8

9 Rådet har gennem hele perioden peget på behovet for en politisk debat om kunststøtten og på behovet for en gennemgribende analyse af kunststøttesystemet som grundlag for bedre at kunne fremme kunsten i Danmark. Dette behov blev understreget i en løbende dialog med de skiftende kulturministre, og i efteråret 2010 afleverede rådet fem konkrete anbefalinger til at styrke kunststøtten i Danmark til ministeren. Anbefaling nummer et opfordrede til at give hele kunststøttestrukturen et længe påkrævet serviceeftersyn. I 2010 besluttede kulturministeren at nedsætte et udvalg, der skal udrede behovet for modernisering af det danske kunststøttesystem. Statens Kunstråd forventer, at rådets anbefalinger, som bygger på de erfaringer, Statens Kunstråd og dets udvalg har gjort sig i de seneste fire år, vil indgå i udvalgets arbejde. Statens Kunstråds fem anbefalinger til kulturministeren i oktober 2010 var: 1. Giv kunststøttestrukturen et serviceeftersyn. Den nuværende kunststøttestruktur er præget af en mangfoldighed af ordninger, knopskydninger, særhensyn og historiske omstændigheder, som ikke nødvendigvis længere sikrer det bedste kunststøttesystem. Statens Kunstråd anbefaler derfor, at der foretages en analyse af det samlede kunststøttesystem med forslag til en eventuel revision for at sikre en tidssvarende, gennemskuelig og effektiv støttestruktur. Det bør særligt sikres, at armslængdeprincippet, som på nuværende tidspunkt gennemhulles af øremærkninger og forskellig praksis fra sag til sag, tydeliggøres og gennemføres konsekvent i både stat og kommuner. 2. Alle skal kunne møde kunsten. Kunsten skal støttes på sine egne præmisser, men publikums mulighed for at komme i kontakt med kunsten skal øges i et samarbejde mellem kunstneriske institutioner og formidlere. Særligt skal børns og unges møde kunsten indgå som en selvfølgelig og integreret del af deres uddannelsesforløb. Den australske forsker Anne Bamford konkluderer i rapporten The Ildsjæl in the classroom, at en kunst-rig undervisning (art-rich education) styrker indlæringsevnen generelt og fantasi, selvudfoldelse og selvtillid hos den enkelte elev. De praktisk-musiske fag bør styrkes i skolen og på seminarierne, ligesom børnene som minimum bør sikres at møde professionel kunst hvert år. 9

10 Statens Kunstråd anbefaler derfor et tæt og konkretiseret samarbejde mellem Kulturministeriet og Undervisningsministeriet bl.a. på baggrund af Bamfordrapportens anbefalinger. 3. Statens Kunstråd skal rådgive kulturministeren, Folketinget, kommunerne og andre, der træffer beslutninger, der kan fremme kunsten. Statens Kunstråd anbefaler, at rådet som foreskrevet i Lov om Statens Kunstråd i langt højere grad inddrages som rådgiver for at styrke kunstfagligheden i den statslige og kommunale støttepolitik. F.eks. bør rådet inddrages i Kulturministeriets kommunale og regionale kulturaftaler. 4. Grundlaget for kunststøtten bør kvalificeres yderligere. Der er i Danmark mangel på relevant forskningsbaseret viden om kunststøtteområdet. Statens Kunstråd anbefaler derfor, at der oprettes en forskningsenhed, som kan levere dokumentation og specifikke analyser af det kunstsociologiske område. 5. Har Statens Kunstråd den rette struktur? I forlængelse af sine overvejelser om behovet for en analyse af den samlede danske kunststøttestruktur har rådet stillet spørgsmålstegn ved, om den nuværende konstruktion af og rammebetingelserne for Statens Kunstråd er de bedste til at sikre initiativ og nyskabelse til gavn for kunstlivet? Rådet har drøftet forskellige mulige tiltag såsom: Indgåelse af en flerårig politisk aftale om den samlede økonomiske ramme samt de overordnede mål for rådets støtte Et opgør med de politiske øremærkninger af dele af kunststøttemidlerne, en omfordeling af bevillingerne til råd og udvalg samt en ændring af rådets rolle til et overordnet strategisk organ. Rådet er delt i spørgsmålet om den bedste konstruktion, men det vil være naturligt, at de mulige løsninger blev vurderet i den anbefalede analyse af kunststøttestrukturen. Om udarbejdelse af Statens Kunstråds handlingsplan Statens Kunstråd skulle i sin indledende fase udarbejde en handlingsplan. Handlingsplanen blev udarbejdet i en lang, men konstruktiv dialogproces mellem råd og udvalg i løbet af Råd og udvalg søgte dels at finde balancen mellem 10

11 kontinuitet og fornyelse, dels at forholde sig til arven fra det tidligere råd/de tidligere udvalg, herunder behovet for videreførelse af tilskudsordninger, og dels igangsætte sin egen diskussion omkring visionerne for rådets og udvalgenes egen støttepolitik. Endeligt blev handlingsplanen udformet med respekt for kunstarternes egenart. Ambitionen var at formulere en samlet vision, hvor der var en direkte og synlig sammenhæng mellem råd og udvalg - både kunstpolitisk og i realiseringen af de opstillede mål. Statens Kunstråd har lagt stor vægt på, at handlingsplanen lagde op til en proaktiv og strategisk arbejdsform, hvor både råd og udvalg udviste en sikker faglig vurdering, men også risikovillighed i prioriteringerne. Rådet besluttede at reservere en del af sine midler til en række markante initiativer og puljer, som kunne skabe opmærksomhed og fremme debatten om kunsten, dens vilkår og betydning for samfundet. Med rådets fastlæggelse af sin handlingsplan med udvalgte indsatsområder samt løbende initiering af nye puljer og initiativer har rådet været i løbende udvikling i sin støttepolitik. Støttepolitikken er endeligt blevet udfoldet mere detaljeret i kraft af en mere gennemskuelig og stringent formulering af støttekriterier, afslagsbegrundelser m.v. i samarbejde med Kunststyrelsens leanprojekt. Handlingsplanen har været med til at styrke samarbejdet i Statens Kunstråd, og de fire indsatsområder har været omdrejningspunktet for fællesmøderne mellem råd og udvalg. De spændinger, der kan være mellem råd og udvalg, og som næppe helt kan undgås, kan i rådets øjne modarbejdes af en fælles handlingsplan. Rådet anbefaler derfor det kommende råd at tilrettelægge en klar og tydelig proces omkring udarbejdelse af en fælles handlingsplan med en bred inddragelse af udvalgene. Initiativer i forbindelse med indsatsområdet Kunsten og Globaliseringen Statens Kunstråd fastslog i sin handlingsplan, at samspillet mellem kunst og globalisering har afgørende betydning for udviklingen af dansk kunstliv og dansk kunsts gennemslagskraft i udlandet. Statens Kunstråd havde fra starten af sit virke som målsætning at bidrage til at styrke internationale faglige netværk, skabe mødesteder og platforme for dialog og sikre den nødvendige koordinering. På baggrund af rådets første erfaring med at støtte netværksopbyggende aktiviteter i en international sammenhæng udviklede rådet efterfølgende tre overordnede mål med dets arbejde med indsatsområdet, hvilke var: At fremme udviklingen af dansk kunst ved at indtænke en international dimension i rådets ordninger og initiativer i videst muligt omfang 11

12 At øge den internationale mobilitet af danske kunstnere og deres interaktion med udenlandske kunstnere At fremme mangfoldighed i produktion og formidling af kunst. Indsatsområdets tre mål byggede på følgende principper, som rådet fastsatte til følgende: Kunstnerisk kvalitet, originalitet og relevans Kunstnerisk kvalitet, originalitet og relevans er de primære kriterier for samtlige projekter og ansøgninger, som rådet vælger at støtte såvel nationalt som internationalt. Råd og udvalg vil desuden fremover i højere grad sammenligne med internationale projekter ved sine vurderinger og afgørelser. Ligeledes vil den aktuelle kulturelle og geografiske sammenhæng indgå i vurderingen af de enkelte værkers mulighed for at klare sig på de pågældende markeder. Samarbejde og gensidighed Rådet vil lægge vægt på et gensidigt udbytterigt samarbejde mellem danske og udenlandske kunstnere, herunder at initiativet til et sådan samarbejde kommer fra kunstnerne eller kunstformidlerne selv. For at skabe de optimale betingelser for udvikling af netværk m.v. er det vigtigt, at gensidighed præger de kunstneriske samarbejder. Langsigtet, fleksibelt og proaktivt Arbejdet for at styrke opmærksomheden omkring dansk kunst ude i verden og udvikle solide netværk med internationale samarbejdspartnere må nødvendigvis være langsigtet, men rådet vil samtidigt stræbe efter at fremme en hurtig og fleksibel håndtering af kvalificeret efterspørgsel i udlandet efter dansk kunst. Evnen til at agere hurtigt og beslutsomt er ofte en afgørende faktor i internationale samarbejder. Vidensdeling, uddannelse og debat Rådet vil tilstræbe en bred vidensdeling af de opnåede erfaringer gennem eksisterende netværk, let tilgængelige informationskanaler, seminarer mv. Rådet vil støtte forskellige uddannelsestilbud til danske kunstnere for at sætte dem bedre i stand til at møde både de kulturelle og rent praktiske udfordringer ved at udstille og arbejde internationalt. Endelig er det Statens Kunstråds holdning, at debatten om kunsten naturligt omfatter kunsten i internationalt perspektiv. Rådet vil derfor bidrage løbende til, at væsentlige emner inden for området bliver drøftet i offentligheden. Evaluering, dokumentation og opfølgning Rådets internationale aktiviteter skal dokumenteres og i fornødent omfang evalueres. Der er behov for en løbende udvikling af metoder til evaluering og opfølgning af iværksatte initiativer og tiltag. 12

13 Rådet iværksatte på baggrund af disse mål og principper en række nye initiativer og ordninger, som skulle være med til at styrke international netværksopbygning for kunst- og kulturinstitutioner samt kunstnere i Danmark. Rådet besluttede i 2007, at forvaltningen af langt størstedelen af bevillingen til Statens Kunstråds internationale arbejde, herunder drift af og projekter under det Internationale Billedkunstudvalg, blev lagt ud til udvalgene. Denne beslutning blev konfirmeret i 2008 gældende frem til og med Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg er årligt blevet tilført 8 mio. kr., Litteraturudvalget 4.3 mio. kr., Musikudvalget 2.2 mio. kr., og Scenekunstudvalget 1.5 mio. kr. Rådet har selv disponeret over de resterende internationale midler og har af sine frie midler valgt derudover at prioritere det internationale område yderligere. Resultater For at styrke udvekslingen mellem dansk og udenlandsk kunstliv etablerede Statens Kunstråd i 2008 en Artist-in-residence-ordning i Danmark, kaldet DIVA-ordningen - Danish International Visiting Artists Programme. DIVAordningen giver professionelle aktører i det danske kunstliv mulighed for at invitere udenlandske kunstnere til at opholde sig og arbejde i Danmark i en længere periode. Statens Kunstråd afsatte 2 mio. kr. årligt i danske værter har søgt ordningen, og der er i perioden givet ophold til 82 udenlandske kunstnere. En præevaluering af ordningen i 2010 pegede på, at både råd og udvalg fandt ordningen af stor værdi, men at ordningen først nu var ved at etablere sig, og at der var behov for at udbrede kendskabet til ordningen og søge at fremme kvaliteten af ansøgningerne. Kunstmiljøerne fandt i præevalueringen ordningen yderst relevant. Rådet satte i 2009 midler af til at etablere en ny ordning for residencies, som skulle give danske kunstnere mulighed for at søge om residency i udlandet fra år Ordningen var en pendant til DIVA-ordningen og er etableret i samarbejde med udenlandske kunstråd og/eller andre relevante organisationer og værter. Ordningen gælder for alle kunstarter under rådet. Der var ved ansøgningsrunderne i 2010 en skæv fordeling mellem kunstarterne, men rådet ønskede både at imødekomme den store interesse fra billedkunstnernes side og at arbejde mere målrettet på at øge mulighederne for de andre kunstarter i form af nye konkrete samarbejdsaftaler. Rådet iværksatte i 2009 et nyt, internationalt research-program, der skulle give internationale kulturformidlere bedre mulighed for at få indblik i det danske kunstliv og styrke netværket mellem den danske og den udenlandske kunstscene. Udenlandske kuratorer, festivalledere, forlæggere, 13

14 institutionsledere m.fl. kan søge om støtte til rejser og ophold i Danmark. Besøgene skal fremme og styrke danske kunstnere og/eller danske kunstinstitutioners internationale netværk, på afgørende vis fremme udlandets kendskab til danske kunstnere og/eller danske kunstinstitutioner og fremme konkrete samarbejder mellem dansk og udenlandsk kunst. Statens Kunstråd ønskede med Det interkulturelle rådgivningsprojekt at sætte fokus på interkulturalisme, kunstnerisk mangfoldighed og interkulturelle projekter. Rådet oprettede derfor i 2009 et særligt toårigt rådgivningsprojekt, der havde til formål at støtte mulighederne for en professionel kunstnerisk karriere for interkulturelle kunstnere bosiddende i Danmark og at skabe opmærksomhed om kunstneriske projekter med tilknytning til det interkulturelle område. Det interkulturelle projekt har to centrale indsatsområder. Det interne indsatsområde handler om kompetenceudvikling af Kunststyrelsens medarbejdere samt råd og udvalg om interkulturalisme som kunstnerisk kategori og i, hvordan man kan håndtere denne i en dansk og international sammenhæng. Det eksterne indsatsområde retter sig mod professionelle kunstnere med interkulturel baggrund og kulturinstitutioner, og i begge tilfælde er der fokus på kompetenceudvikling, sparring og vidensdeling. Projektet omfatter rådets fire fagområder: billedkunst, litteratur, musik og scenekunst. Projektets omdrejningspunkt er en interkulturel konsulent, der blev ansat i Kunststyrelsen for to år, men finansieredes af Statens Kunstråd. Det første år i projektet havde fokus på kortlægning af de interkulturelle kunstnere og deres vilkår og muligheder i det danske kunstliv. Projektet iværksatte i sit første år en mentorordning for interkulturelle kunstnere og gennemførte en række workshops for en bred vifte af modtagere. Det første år afsluttedes med projektet Invitation to the Possible, der var en kunstevent, der blev udviklet i tæt samarbejde mellem en række interkulturelle kunstnere, Kunststyrelsens medarbejdere og Overgaden Institut for Samtidskunst. Projektets andet år 2011 vil fokusere på sparring med kulturinstitutionerne og på at skabe en bredere debat om interkulturalisme. Det rådgivende element i projektet fortsættes. Projektperioden varer 2011 ud hvorefter projektet evalueres eksternt. I 2008 gennemførtes samtidskunstfestivalen U-TURN, som var iværksat og finansieret af det forrige råd. Kort tid inden udstillingsperioden startede i 2008, henvendte U-TURNs ledelse sig til Statens Kunstråd med et ønske om akut økonomisk hjælp grundet likviditetsproblemer. Efter en grundig drøftelse besluttede rådet at yde en akut underskudsgaranti på op til 2 mio. kr., som efter de foreliggende oplysninger fra U-TURN skulle sikre festivalens gennemførelse. Samtidig bad rådet Kunststyrelsen om at sætte 14

15 U-TURN under skærpet økonomisk tilsyn. I overensstemmelse med Statens Kunstråds generelle evalueringspolitik iværksatte rådet i 2008 en ekstern evaluering af både U-TURNs faglige indhold og den administrative håndtering i tilknytning til projektets egen evalueringsrapport. Evalueringens hovedkonklusioner påpegede, at ledelsen bag U-TURN havde været ambitiøs, nytænkende og internationalt orienteret. Men evalueringen understregede også, at budget- og økonomistyringen af festivalen og den løbende administration og drift af projektet ikke havde været varetaget effektivt nok, og at en bemærkelsesværdig lav andel af de besøgende har været betalende gæster. Rådet fandt, at den eksterne evaluering var fyldestgørende, og konklusionerne var væsentlige for rådets vurdering af U- TURN og en eventuel opfølgende festival. Statens Kunstråd besluttede i 2009 at afsætte midler til en ny samtidskunstfestival, der skal gennemføres i Baseret på erfaringerne fra U-TURN har Statens Kunstråd ved indkaldelsen af ansøgninger stillet skærpede krav til de økonomisk-administrative kompetencer i projektorganiseringen. Statens Kunstråd fastsatte følgende målsætninger for festivalen: Festivalen skal tematisere, hvordan samtidskunsten arbejder med emner, som spænder fra det politiske til det eksistentielle. Festivalen skal kunne formidle dette til en bred offentlighed og skal derfor være synlig og tilgængelig også for store nye publikumsgrupper. Festivalen skal forankres i København, om muligt med satellitter i andre dele af landet. Festivalen skal være forankret i det billedkunstneriske felt, men Statens Kunstråd har ved valg af projekt lagt vægt på, at festivalen åbner for mangfoldige kunstneriske udtryksformer og for tvær-institutionelle samarbejder med relevante institutioner inden for dette felt. I efteråret udpegede rådet arrangørerne, som blev et samarbejde mellem de fem kunsthaller: Kunsthal Charlottenborg, Den Frie Udstillingsbygning, Kunstforeningen Gl. Strand, Kunsthallen Nikolaj og Overgaden Institut for Samtidskunst. Disse vil indgå partnerskaber med andre kulturelle aktører. Det forrige Statens Kunstråd initierede i 2005 DaNY Arts-projektet, hvis formål var at etablere varige faglige netværk mellem danske og amerikanske kunstmiljøer, at udvikle kompetencer og lokalt knowhow hos de danske deltagere i forhold til at arbejde som international kunstner i New York og USA, at synliggøre dansk kunst i New York og på den internationale kunstscene samt at bringe kunsten fra New York til Danmark. Danmarks Evalueringsinstitut udarbejdede i 2008 en evalueringsrapport omkring DaNY Arts-projektet til Statens Kunstråd. Rapporten pegede på, at den nye projektform havde været en udfordring for alle, men at kunstnerne havde opnået gode kontakter og nye netværk. Mange af kunstnerne havde 15

16 fået lyst til at arbejde med lokale kunstnere i New York og USA fremover, og de havde tilegnet sig erfaringer og knowhow om dels arbejdsvilkårene for amerikanske kunstnere og dels om, hvordan man som udefrakommende kunstner kunne arbejde i New York. Rådet besluttede i 2009 at støtte en række udvalgte DaNy Arts-projekter, så en række vigtige netværksbaserede initiativer kunne videreføres. Arts Council England rettede i 2008 henvendelse til Statens Kunstråd om at iværksætte et tættere samarbejde med Danmark og Statens Kunstråd i forlængelse af ACE s ønske om flere internationale partnerskaber. De overordnede formål med projektet var at styrke relationerne mellem det britiske og danske kunstliv ved i første omgang at etablere en række netværks- og samarbejdsprojekter mellem kunstinstitutioner, kunstnere og kunstnergrupper i England og Danmark, herunder at øge udveksling af kunstnere mellem de to lande via rådets eksisterende ordninger som DIVAordningen og Residency- og Research-ordningerne. Det var desuden ambitionen, at mindst ét højprofileret projekt pr. kunstform (billedkunst, litteratur, musik og scenekunst) ville blive formelt indarbejdet som en del af det kulturelle olympiske program i Yderligere er det hensigten, at de kunstneriske resultater af de øvrige samarbejdsprojekter ville blive vist i perioden enten i et eller begge lande. Rådet fandt, at der med projektet var skabt en god mulighed for at styrke det internationale samarbejde med et udenlandsk kunstråd i forlængelse af målene for rådets globaliseringsstrategi, og afsatte i 2010 midler som operatørbevilling til Kunststyrelsen til første fase af projektet. Rådet øgede i bevillingen til det Internationale Billedkunstudvalg med 1 mio. kr. årligt til bl.a. støtte af danske galleriers messedeltagelse for bedre at promovere danske billedkunstnere i udlandet. Rådet ydede støtte til øget indsats for verdensmusikken i 2009 og 2010 med fokus på præsentation og formidling af verdensmusik samt støtte til festival ved ASSITEJS Verdenskongres i Rådet ydede tilskud til Københavns Internationale Teaters Nordiske Interkulturelle Konference i 2008 samt METROPOLIS 2009, METROPOLIS Laboratory 2010 og METROPOLIS Festival 2011, der fokuserer på udviklingen af den kreative by og sprænger de etablerede definitioner for kunsten og det traditionelle billede af scenekunsten. Rådet medfinansierede i 2009 Musikudvalgets konference om det internationale musikarbejde. Konferencens overordnede mål var at øge 16

17 globaliseringen inden for den danske musikbranche, herunder øget profilering og udbredelse af dansk musik samt øget udveksling af musik og musikere, hvor også den hjemlige scene kunne inspireres og beriges udefra. Rådet modtog i 2008 en evaluering af Venedig Biennalen 2007, og Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg præsenterede rådet for udvalgets overvejelser bag projektgrundlaget for Venedig Biennalen Rådet lagde stor vægt på, at der for Biennalen 2009 blev opsat klare succeskriterier, som kunne danne baggrund for evalueringen. Disse blev opsat, og rådet modtog i 2010 en tilfredsstillende intern evaluering af Venedig Biennalen Rådet iværksatte en national kampagne, der skulle markedsføre de nye initiativer over for danske ansøgere. Bl.a. blev der rejst en debat i medierne om, hvorfor rådet støtter udenlandske kunstneres ophold i Danmark, og der blev lavet en offensiv på digitale platforme, der ledte interesserede direkte ind til en oversigt over de nye initiativer. Perspektivering og evaluering af indsatsen i forhold til indsatsområdet Kunsten og Globaliseringen Rådet har med succes etableret en række internationale ordninger på tværs af de fire kunstarter. De tværgående ordninger er udsprunget af lange og grundige drøftelser i rådet og har været med til at styrke Statens Kunstråd som ét samlet organ såvel internt som eksternt. Rådet vurderer, at etablering af nye ordninger som ovennævnte først får den fulde gennemsalgskraft efter flere år, og rådet anbefaler derfor, at det kommende råd, på baggrund af de evalueringer der udarbejdes i 2011 af ordningerne, nøje overvejer en videreførelse af disse nye ordninger. Den fælles DIVA-ordning udsprang af en oprindelig ren billedkunstordning. Rådet anbefaler, at det kommende råd undersøger, om der er andre eksisterende internationale ordninger i de enkelte udvalg, der med relevans kunne løftes op til at blive fælles ordninger på tværs af kunstarterne, enten finansieret af rådets midler eller gennem en samfinansiering på tværs af udvalgene. Den af det forrige råd iværksatte undersøgelse Kulturel mangfoldighed set i forhold til Kunstrådet fra 2007 indgik i rådets indledende drøftelser om valg af indsatsområder ved udarbejdelse af rådets handlingsplan. Rådet vægtede ved vedtagelse af sin handlingsplan ikke kulturel mangfoldighed, men angav i denne: Hvad angår støtten til kunstnere i Danmark af anden etnisk baggrund skal også den tildeles på basis af kunstfaglige og ikke sociale kriterier 17

18 ud fra ønsket om at give andre kulturers kunst mulighed for at berige og udfordre kunsten i Danmark. Rådet optog dog i andet år i sin funktionsperiode, delvist på baggrund af indhøstede erfaringer på scenekunstområdet, behovet for at fokusere på kulturel mangfoldighed og interkultur og iværksatte derefter Statens Kunstråds Interkulturelle Rådgivningsprojekt. Kulturpolitisk set er projektet en markant satsning på nationalt niveau, og rådet anbefaler det kommende råd nøje at overveje en fortsat indsats for den kulturelle mangfoldighed. Generelt kunne rådet have afsat mere tid til, at udvalgene løbende orienterede om prioriteringer og initiativer inden for også dette indsatsområde. Udvalgenes resultater er primært blevet opsummeret i årsrapporterne, men løbende tværgående dialog i rådet om udvalgenes initiativer inden for indsatsområdet Kunsten og Globaliseringen (såvel som de øvrige indsatsområder) kunne have bidraget til gensidig inspiration. I fald dette var sket allerede i en projektmodningsfase, kunne der måske have været igangsat flere fælles initiativer på tværs af udvalgene og dermed kunne Statens Kunstråd samlet set have opnået flere resultater inden for indsatsområderne. Med fordeling af de internationale midler ud til udvalgene blev en meget stor del af de internationale aktiviteter støttet herfra. Rådet har generelt fundet det vanskeligt konstruktivt at drøfte fordelingen af de finanslovsbestemte internationale midler og den historisk betingede fordeling af disse midler ud til de enkelte udvalg. Rådet anbefaler, at det kommende råd revitaliserer drøftelsen af, hvordan også de internationale midler bedst anvendes strategisk, og om disse midler i højere grad skal prioriteres af rådet; eventuelt på baggrund af ansøgninger fra udvalgene. Rådet har plads i Det Internationale Kulturpanel, der er nedsat i 2010 i forlængelse af regeringens strategi for en styrket internationalisering af dansk kulturliv, og som færdiggør sin treårige handlingsplan primo Som armslængdeorgan er Statens Kunstråd ikke forpligtet af denne regeringsstrategi. Rådet vurderer, at det kommende råds eventuelle videreførelse af Statens Kunstråds globaliseringsstrategi forsat bør ske med ønske om udvikling og fornyelse af dansk kunst og kultur samt fremme af interkulturel dialog. Det er rådets faste overbevisning, at Statens Kunstråd ikke har til opgave at markedsføre Danmark som land eller fremme af kultureksport og de erhvervsmæssige muligheder i international kulturudveksling til gavn for dansk erhvervsliv, hvilket er fastsat som en del af Det Internationale Kulturpanels mål. Rådet vurderer, at Det Internationale Kulturpanel vil have størst relevans som et forum for vidensdeling og inspiration i forhold til Statens Kunstråds virke. 18

19 Initiativer i forbindelse med indsatsområdet Kunsten og Kommunerne Med indsatsområdet Kunsten og Kommunerne ønskede Statens Kunstråd at bakke op om den lokale kunstpolitiske indsats, hvor denne havde fokus på høj kvalitet og mangfoldighed. Kommunalreformen havde ved rådets tiltræden ændret det kulturpolitiske landkort. Amternes opgaver på kulturområdet var overtaget af staten og kommunerne, og mange af kommunerne var gået sammen i kulturregioner, der havde indgået kulturaftaler med Kulturministeriet. Statens Kunstråd ønskede at støtte samarbejdet i de kommuner, der havde eller ønskede at få en kulturaftale, idet rådet ønskede at afklare, hvordan billedkunsten, litteraturen, musikken, scenekunsten og tværkunstneriske initiativer bedst kunne fremmes i kulturregionerne. Rådet opfordrede i sin handlingsplan kommunerne til at komme med idéer til konkrete initiativer, som rådet og kommunerne kunne samarbejde om. Rådet ønskede med kommunerne at drøfte behovet for en koordineret og styrket indsats på området. Rådet ville så vidt muligt medfinansiere konkrete initiativer, der opstod i rådets funktionsperiode som følge af dialogen mellem rådet og kommunerne. Særligt initiativer, som kunne fungere som modeller og fyrtårne til inspiration for fremme af kunsten i kommunerne. Resultater Statens Kunstråd nedsatte i 2008 et underudvalg, der løbende skulle udarbejde forslag til rådet om, hvordan rådet og dets udvalg i samarbejde med kommunerne og andre lokale aktører kunne medvirke til at styrke produktionen og formidlingen af den professionelle kunst i hele landet. Statens Kunstråds kommuneudvalg rejste rundt i landet og besøgte en lang række kommuner. Møderne fokuserede på, hvordan den professionelle kunst kan fremmes lokalt, og gav rådet et indblik i kommunale problemstillinger. Statens Kunstråds Kommuneudvalg konstaterede, at der i kommunerne var stor interesse for en styrket dialog om samarbejde med rådet og på tværs af kommunerne om støtte til kunsten i kommunerne. Statens Kunstråd arrangerede derfor i 2009 og primo 2011 kommunekonferencer, hvor Statens Kunstråd inviterede til dialog med kommunerne om kunsten at få kunsten med i de ofte vanskelige prioriteringsdiskussioner om økonomi og lokale strategier. Med konferencerne ønskede Statens Kunstråd bl.a.: At styrke kommunernes direkte kontakt og dialog med rådet, at give kommunerne et bedre kendskab til rådets kompetencer, organisering, budget og støtteordninger, at få en forståelse af de kommunale prioriteringer og lokale kunst- og kulturstrategier, at tematisere en række centrale og aktuelle 19

20 problemstillinger vedrørende styrkelse af produktion og formidling af kunst i kommunerne samt at afsøge nye muligheder for, hvordan borgerne kan møde kunsten i kommunerne. På baggrund af konferencerne har Statens Kunstråd skærpet sit fokus på det kommunale samarbejde, bl.a. gennem Idéindkaldelserne, som rådet gennemførte tre af i sin funktionsperiode. Idéindkaldelserne efterlyste alle kommunale initiativer, og rådet støttede gennem Idéindkaldelserne en række større initiativer med stærk lokal forankring eller kommunalt udspring. Rådet har generelt indtænkt kommunerne i hele sit virke som relevante for øvrige indsatsområder, bl.a. i prioriteringen af nye initiativer, i ansøgningskriterier, i dialog med beslutningstagere og ministre, i kampagner og debatskabende aktiviteter m.v. Rådet har i høj grad med indsatsområdet øget udvalgenes bevidsthed om kunsten i kommunerne betragteligt. Rådet indgik i 2010 med en medfinansiering i samarbejdsprojektet Vores Kunst mellem DR, Statens Kunstfond og Statens Kunstråd. Rådet anser projektet som velegnet til at formidle billedkunsten bredt, idet det sigter mod at få engageret borgere og kommuner i at få opført tre nye store kunstværker i det offentlige rum. Formanden for Statens Kunstråds Billedkunstudvalg indtrådte som medlem af styregruppen for projektet på rådets vegne frem til april 2011, hvor et nyt rådsmedlem skal udpeges af det kommende råd. Perspektivering og evaluering af indsatsen i forhold til Kunsten og Kommunerne Statens Kunstråds udvalg ydede allerede ved tiltrædelsen i 2007 i vid udstrækning støtte til formidling og produktion af den lokalt forankrede professionelle kunst gennem en række støtteordninger og nye initiativer. Alligevel valgte rådet at tematisere kunsten i kommunerne og hermed tillægge kommunerne en væsentlig øget kunstpolitisk rolle. Det strategiske indsatsområde var aktualiseret af kommunalreformen, men den vedvarende debat i rådets funktionsperiode om udkantsdanmark understregede behovet for, at Statens Kunstråd forholdt sig til kunstens vilkår i hele landet. Rådet har fra kommunernes side oplevet en meget stor interesse for dialog og sparring. Men råd og udvalg har i kraft af den øgede dialog og det stærke lokale engagement også mødt krav om gennemsigtighed og en meget præcis argumentation for Statens Kunstråds prioriteringer af eksempelvis driftsstøtte til lokale kulturinstitutioner og ensembler. Rådet anbefaler derfor det kommende 20

21 Statens Kunstråd at fortsætte en åben dialog med de kommunalpolitiske aktører for at sikre et gensidigt indblik i holdninger og hensyn i de konkrete prioriteringer. Rådet har løbende drøftet Statens Kunstråds eventuelle rolle i kulturaftalerne og tilsluttede sig medio 2010 en procedure foreslået af Kunststyrelsen, hvor Kunststyrelsen fremover ville deltage i arbejdet med og forberedelsen af kulturaftalerne og i den sammenhæng orientere råd og udvalg, hvis der var konkrete forslag eller problemstillinger i aftalerne, som vedrørte Statens Kunstråd, således at rådet/udvalget havde mulighed for at udtale sig derom. Men rådet besluttede ultimo 2010 at anbefale kulturministeren, at rådet som foreskrevet i Lov om Statens Kunstråd i langt højere grad og tidligere inddrages som rådgiver for at styrke kunstfagligheden i den statslige og kommunale støttepolitik, f.eks. ved at rådet inddrages i Kulturministeriets kommunale og regionale kulturaftaler. Rådet anbefaler, at det kommende råd indleder en dialog med kulturministeren om Statens Kunstråd eventuelle fremtidige rolle i kulturaftalerne eller eventuelle fælles strategiske tiltag på kommuneområdet. Rådet har i forbindelse med kommunekonferencerne og ved ophøret af forsøgsordningen for Billedkunstneriske Grundkurser og kulturskoler forsøgt at indlede en dialog med Kommunernes Landsforening om kunsten i kommunerne. Rådet har dog desværre oplevet en yderst begrænset interesse for kunsten fra KL s side og har løbende anbefalet sine dialogpartnere i det kommunale landskab at overveje betydningen af KL som fælles slagkraftigt talerør for kunsten i kommunerne. Kulturminister Carina Christensens udspil Kultur i hele landet blev offentliggjort i 2009, men et ministerskifte gjorde, at oplægget ikke blev fulgt op af en bredere debat. Statens Kunstråd nåede dog med en vis forundring at konstatere, at ministerens oplæg ikke indbefattede den professionelle kunst overhovedet, og at ministeren ikke havde taget sit eget rådgivende organ, Statens Kunstråd, med på råd ved udarbejdelse af oplægget. Det til trods for, at Statens Kunstråd jo netop havde annonceret kunsten og kommunerne som et af sine indsatsområder. Initiativer i forbindelse med indsatsområdet Formidling Indsatsområdet Formidling dækkede over Statens Kunstråds interesse i at styrke formidlingen af kunst og gøre den synlig, tilgængelig, debatteret og konstruktivt kritiseret. Rådet angav i sin handlingsplan, at massemedierne og brugernes anvendelse af dem var under stor forandring. Hvor kunsten tidligere fyldte meget i DR og de store dagblade, var det rådets indtryk, at kunst- og kulturstoffet nu blev prioriteret lavt 21

22 på mange redaktioner. Det var derfor blevet markant sværere at synliggøre eller debattere kunsten kvalificeret gennem de traditionelle medier. Rådet ville derfor afsøge nye muligheder for formidling af kunsten og tage skridt til at fremme interessen for og udviklingen af den seriøse kunst- og kulturjournalistik. Tilgængeligheden og synliggørelsen af kunsten blev i hele rådets periode i høj grad sikret af udvalgene, der ydede støtte til både produktion og distribution, men også til en lang række formidlingsaktiviteter i form af foredrag, tidsskrifter, hjemmesider m.m. Resultater Rådet inviterede i 2007 DR s direktion til et møde om kunstformidlingen i DR. Her gav rådets medlemmer udtryk for deres holdning til kunstformidlingen i DR og nævnte bl.a. forhåbningen om, at DR ville styrke sin rolle som Danmarks største kulturinstitution, bruge ressourcer på kreativ idéudvikling af nye formidlingsformer og turde præsentere de smalle programmer for den brede offentlighed i den bedste sendetid. Mødet blev fulgt op med løbende dialog med DR og egentligt samarbejde om formidlingsprojekter. Statens Kunstråd uddelte i 2008, 2009 og 2010 en formidlingspris. Prisen på kr. blev givet til en person eller en redaktion, som i særlig grad havde bidraget til den kritiske kulturjournalistik, eller som havde præsteret en selvstændig nyskabende kunstformidling inden for massemedierne. Kandidater til prisen blev indstillet til Statens Kunstråd af en ekstern jury. Statens Kunstråds Formidlingspris gik i 2008 til Lars Bukdahl, i 2009 til Jes Stein Pedersen og Jacob Fabricius, som delte prisen, og i 2010 til Anne- Marie Mai. Statens Kunstråd styrkede gennem perioden sin kommunikationsindsats bl.a. i kraft af en levendegørelse af rådets hjemmeside. Siden blev løbende tilføjet videoklip, der præsenterede kunstprojekter støttet af rådet. Det var også muligt for støttede kunstnere at få vist egne videopræsentationer af støttede projekter. Det var desuden muligt at møde Statens Kunstråd på Facebook. Rådet har gennem sine Idéindkaldelser støttet markante formidlingsprojekter som eksempelvis det netbaserede podcastmagasin Third Ear og projekter, der gør brugerne interaktive i forhold til kunstformidling, som eksempelvis Platform 4.0 Future og Hjemstavn.com. Rådet iværksatte en kampagne i forbindelse med udløbet af forsøgsordning vedrørende BGK er og kulturskoler samt den tidsbegrænsede 22

23 Huskunstnerordning. Kampagnen redegjorde for ordningernes resultater og for det formålstjenstlige i, at ordningerne blev videreført med yderligere statslig finansiering. Rådet bestilte og finansierede desuden et debatoplæg fra Kulturpolitisk Forskningscenter i Aarhus ved professor Jørn Langsted, der analyserede spændvidder mellem kulturpolitikken, kunststøtten og kunstlivet. Rapporten Spændvidder medførte en del mediedebat og blev drøftet på Statens Kunstråds repræsentantskabs seminar i 2010 og på rådets kommunekonference i Oplægget blev efterfølgende udgivet i trykt form. Rådet ydede støtte til formidlingsdelen af samarbejdsprojektet vores Kunst mellem Statens Kunstråd, Statens Kunstfond og DR. Perspektivering og evaluering af indsatsen i forhold til formidling Rådet vurderer, at den teknologiske udvikling er under en sådan forandring, at det er vanskeligt inden for Statens Kunstråds økonomiske ramme at arbejde strategisk med formidlingsområdet i en større målestok eller påvirke den mediepolitiske dagsorden. Rådet oplever dog, at det har været meningsfuldt mere drypvist at forsøge at påvirke feltet både gennem dialog og gennem støtte. Rådet anbefaler, at det kommende råd og udvalg i deres støttekriterier har den teknologiske påvirkning af produktion og formidling af kunst for øje. Rådet har fundet det yderst relevant at sikre en bedre anvendelse af rådets hjemmeside for bedre over for borgere og ansøgere at formidle, hvad Statens Kunstråd har anvendt kunststøtten til. Rådet har måttet konstatere, at Kunststyrelsen med den eksisterende driftsøkonomi ikke har de økonomiske ressourcer til udvikle hjemmesiden tilfredsstillende, men har været afhængig af, at rådet har afsat midler hertil. Rådet anbefaler, at det kommende Statens Kunstråd prioriterer en levende og dynamisk hjemmeside. Rådet har generelt være tilbageholdende med hensyn til at kommentere diverse kunstdebatter og kommentarer, der er kommet til udtryk i dagblade og andre medier i rådets funktionsperiode. Rådet valgte, gennem rådsformanden, at formidle sin holdning til specifikke og relevante sager til den målgruppe og i den form, som rådet fandt, havde den største gennemslagskraft. Rådet har med den lovbestemte opgave at rådgive og bistå offentlige myndigheder i sager inden for rådets virkeområde derfor i højere grad henvendt sig til politiske beslutningstagere end til kunstmiljøerne eller den brede offentlighed. 23

24 Initiativer i forbindelse med indsatsområdet Børn og unges møde med kunsten Med indsatsområdet Børn og unges møde med kunsten lagde Statens Kunstråd vægt på, at kunst produceres og formidles professionelt til børn og unge på deres præmisser. Statens Kunstråd støttede gennem udvalgene i vid udstrækning produktion og formidling af kunst, der var rettet direkte mod børn og unge. Det drejede sig bl.a. om børneteater, dans, skolekoncerter og børnelitteratur. Derudover støttede rådet direkte gennem Huskunstnerordningen og frem til og med 2009 Puljen til forsøg med BGK er og kulturskoler muligheden for, at børn og unge i deres dagligdag både som deltagende og som tilskuere oplevede kunstens verden på et højt kvalitativt niveau, fik indblik i professionelle kunstneriske processer og indgik i udviklende samspil med professionelle kunstnere. Rådet lagde i den sammenhæng vægt på, at kunst produceres og formidles professionelt til børn og unge på deres præmisser. Resultater Med Huskunstnerordningen har Statens Kunstråd forbedret skolernes og daginstitutionernes muligheder for at få tilskud til huskunstnere og kunstnerbesøg, der kan fremme børn og unges møde med kunst og give dem et indblik i professionelle kunstneriske processer. Kunstnerne formidler kunsten til børn og unge mellem 0 og 19 år, så de møder den professionelle kunst på en anderledes måde, end det sker i den normale undervisning eller i dagtilbuddet. Det kan bl.a. ske gennem workshops, arbejdende værksteder og lignende. Statens Kunstråd fik evalueret Huskunstnerordningen og Forsøg med Kulturskoler, Billedkunstneriske Grundkurser m.v. af Pluss Leadership i 2008, og evalueringerne viste, at begge ordninger havde haft en meget positiv effekt hos deltagerne ikke alene hos de deltagende børn og unge, men også hos kunstnere, formidlere og lærere. På baggrund af evalueringerne henvendte rådet sig tidligt i 2009 til kulturministeren og opfordrede til, at der fortsat på Finansloven blev afsat midler til Huskunstnerordningen samt afsat midler til i alt fem til syv BGK-kurser, så børn og unge over hele landet også fremefter kunne få mulighed for at deltage i billedkunstneriske uddannelsesaktiviteter. Da regeringen fremsatte sit finanslovsforslag for 2010, var der imidlertid ikke afsat midler til disse to ordninger, og Statens Kunstråd gik derfor aktivt i gang med at skabe opmærksomhed om de to ordninger og bidrog til den politiske debat om nedskæringerne. Ved den efterfølgende finanslovsaftale kunne rådet med tilfredshed notere sig, at Huskunstnerordningen var blevet sikret for de næste fire år med i alt 41.6 mio. kr. Imidlertid blev der ikke afsat midler til BGK er og andre grundkurser. 24